Rejsebrev fra Eastbourne, England.

Transkript

1 Rejsebrev fra Eastbourne, England. Udveksling til: England Navn: Kamilla Andersen Hjem-institution: Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Holdnummer: F09 Værts-institution/Universitet: University of Brighton Praktikplads/Hospital: Eastbourne District General Hospital Udvekslingsperiode: 28/ /11-11 Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Jeg valgte at tage på udveksling, da jeg synes det kunne være spændende at se, hvordan sygeplejen og sundhedssystemet fungerer i andre lande end Danmark. Jeg var forberedt på, at det sikkert ville blive en udfordring specielt mht. sproget men dette så jeg kun som noget positivt, da jeg derved følte, at jeg ville være bedre stillet i fremtiden i mødet med engelsktalende patienter. Jeg er ligeledes meget åben overfor at arbejde i udlandet senere hen, så derfor så jeg det som en stor fordel at komme til udlandet allerede under min uddannelse, så jeg er lidt beder beredt, hvis jeg på et tidspunkt får lyst til at kaste mig ud i det. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Grunden til at mit valg lige faldt på England, skyldes at det var vigtigt for mig, at komme til et sted, hvor jeg ville være i stand til at kommunikere med de ansatte på sygehuset, med patienterne samt med lokalbefolkningen. Jeg ville derfor til et sted, hvor de taler engelsk! 1

2 Jeg endte så med at vælge Brighton som min første prioritet, fordi jeg gerne ville være i det sydlige England - mest pga. vejret, da min udveksling foregik fra slutningen af august til slutningen af november måned. Derudover lavede jeg lidt research på nettet, hvor jeg læste om Brighton og fandt billeder derfra og herefter var jeg ikke længere i tvivl om, hvor jeg gerne ville hen! Jeg var derfor rigtig glad og lettet da jeg fik af vide, at jeg var optaget på the University of Brighton og glædede mig enormt meget til at komme af sted. Din forberedelse til udvekslingsopholdet De forberedelser jeg gjorde mig inden jeg rejste hjemmefra var først og fremmest alt det papirarbejde, der var i forbindelser med ansøgningsprocessen. Jeg fik rimelig sent af vide, at jeg var optaget samt datoerne for mit udvekslingsforløb, så jeg nåede kun at søge stipendier ved Nordeafonden, hvor jeg desværre fik afslag da de havde fået enormt mange ansøgere. Men heldigvis fik jeg et tilskud på 4400 kr. til mine udgifter af Erasmus som jeg havde mit udvekslingsophold igennem. Dette beløb har ca. været nok til at dække det halve af min husleje i England, så det har da helt sikkert været en hjælp, men har desværre ikke været helt nok til at dække alle de udgifter jeg havde. Der var også nogle vacciner (inkl. Hepatitis) som man skulle have inden afrejsen, men jeg havde dem alle i forvejen, så dette var ikke noget jeg tog med i min forberedelse. Og sidst men ikke mindst skulle jeg selvfølgelig også have booket min flybillet samt have bestilt tid ved min læge til MRSA podning til når jeg kom tilbage til Danmark igen. Da jeg kom tættere på afrejsedatoen, mailede jeg lidt med hende der skulle være min kontaktperson i England, her skulle jeg lige have styr på alt det praktiske mht. bolig, transport fra lufthavnen, at medbringe egne uniformer og papirer på mine vacciner samt specielle engelske regler eksempelvis ang. fodtøj - for når man arbejder på sygehus i England SKAL man have sorte lukkede sko på! Da jeg så fik styr på det sidste, var jeg ellers parat til at tage af sted selvom jeg følte at jeg manglede noget information fra min kontaktpersons side. For jeg havde ingen adresse på, hvor jeg skulle bo henne, og havde fra skolen hjemmefra fået af vide at jeg skulle bo og være i praktik i Brighton, men kunne ud fra transportbeskrivelsen regne ud at dette ikke var tilfældet. Min fornemmelse var rigtig, og jeg kom ikke til at bo i Brighton, men derimod i Eastbourne, en noget mindre by men stadigvæk et rigtig flot og dejligt sted, der ligger 40 min. fra 2

3 Brighton! The University of Brighton er fordelt over et stort areal så der hvor jeg var placeret i Eastbourne hørte stadigvæk under deres område. Her skulle jeg være i praktik på Eastbourne District General Hospital, hvor jeg først skulle have 1 uges intro, så 5 uger på en medicinsk afdeling, efterfulgt af 1 uge på opvågningen og operationsafdelingen, og til sidst skulle jeg være 6 uger på en kirurgisk afdeling. Dette synes jeg egentlig har fungeret rigtig fint, for derved føler jeg, at jeg har fået set og oplevet lidt af det hele i løbet af de 3 mdr. jeg har tilbragt i England. Fagligt udbytte I begyndelsen af mit ophold fik jeg et bundt papirer, hvor der for hver afdeling var en læringsaftale her skulle jeg beskrive, hvad jeg gerne ville nå at lære og beskæftige mig med mens jeg var på netop denne afdeling, og derudover var der 7 skills som jeg skulle nå at opfylde. Dette skulle alt sammen følges op på under samtaler med min mentor, som til sidst skulle vurdere om jeg havde gjort nok fremskridt og opfyldt kriterierne for at bestå. I starten var de læringsmål jeg havde sat mig, først og fremmest at lære, hvad alle de forskellige ting og udstyr hedder. F.eks. hedder en bækkenstol a commode, og en enmandsstue et sideroom, mens en bay er en stue, hvor der er plads til 6 patienter. Der var derfor en del ord og betegnelser, hvor det ikke ligefrem var indlysende, hvad man skulle oversætte det til. Men det jeg synes var sværest at forholde sig til, er at man i England er enormt glad for brugen af forkortelser ALT bliver forkortet, så har det kunne godt virke meget forvirrende indtil man lærte, hvad det hele stod for. Men jeg synes heldigvis hurtigt man kom ind i det hele, og blev klar over, hvilke daglige rutiner som afdelingen havde, samt hvad det ville sige at arbejde der som sygeplejerske. Eastbourne Pier. 3

4 Ellers kastede jeg mig bare ud i det hele og ville gerne prøve så mange ting som muligt, men mens jeg befandt mig i England, skulle jeg overholde de regler som gælder for deres studerende. Og det betyder desværre at der var nogle sygeplejehandlinger som jeg ikke måtte udføre - for sygeplejestuderende i England må ikke så meget som vi må som sygeplejestuderende i Danmark. F.eks. må de i England ikke lægge venflon og blande IV antibiotika under deres uddannelse her skal de tage nogle specielle kurser noget tid efter de er færdiguddannet, og først efter disse, må de begynde at mestre deres nye færdigheder, så dette var også noget som jeg ikke var tilladt. Jeg synes også at studerende i Danmark får tildelt et større ansvar og mange flere selvstændige opgaver end de studerende i England gør for her synes jeg at mange af de sygeplejehandlinger man udfører, skal foregå under opsyn, selvom vi er vant til at gøre det samme herhjemme selvstændigt. Men selvom jeg ikke kunne arbejde så selvstændigt som jeg godt kunne have tænkt mig, samt ikke måtte udføre så mange sygeplejehandlinger som jeg ville have gjort, hvis jeg var hjemme, er jeg stadigvæk rigtig glad for at jeg besluttede mig for at tage på udveksling, og har ikke fortrudt mit valg overhovedet! Jeg føler dog, at det faglige udbytte godt kunne have været større i og med at jeg ikke havde muligheden for at få hænderne i så meget som jeg havde håbet på. Men jeg har dog stadigvæk lært rigtig meget af mit ophold i England! Hvordan var kontakten til vejledere? På begge afdelinger var jeg naturligvis tilknyttet en mentor, hvor jeg skulle forsøge at tilpasse mine arbejdstider efter hendes vagter. Jeg skulle kun arbejde 2 en halv dag om ugen, fordi de ansatte på de afdelinger i England som jeg var på, har lange vagter, som er fra kl til Jeg skulle lige vænne mig til at have så lange vagter, men jeg endte med at blive rigtig glad for at arbejde på den måde og det gjorde selvfølgelig at man havde flere fridage. Så jeg synes, 4

5 at det var en rigtig god kombination af praktik, hvor man samtidig havde masser af tid til at udforske England. Kontakten til mine mentorer var rigtig god især fik jeg opbygget en tæt relation til min vejleder på den medicinske afdeling. Hun var rigtig god til at inddrage mig i alt. Jeg fik ligeledes lov til at prøve mange flere ting for hende end når jeg gik med andre sygeplejersker, og derudover fik jeg mange selvstændige opgaver, som jeg selv skulle tage mig af og løse. Så da jeg senere startede på den kirurgiske afdeling var jeg noget frustreret fordi der følte jeg mest at jeg bare observerede, da min mentor gjorde det hele selv og ikke var så god til at inddrage mig. Jeg begyndte derfor at være hurtig til at spørge om jeg ikke måtte have lov at prøve, og tog desuden en snak med hende, hvor jeg fortalte at jeg gerne ville inddrages noget mere samt have flere selvstændige opgaver. Dette tog hun til sig, og jeg begyndte derfor at få lov til mere, hvilket jeg var rigtig glad for. Ellers synes jeg generelt at både mine mentorer og resten af personalet på afdelingerne har været rigtig søde og hjælpsomme. De har ligeledes været meget interesseret i mig, og har nydt at høre om, hvordan sygehusvæsnet er i Danmark. Dette har alt sammen gjort at jeg har følt mig velkommen og værdsat, samt virkelig har nydt mit praktikforløb på begge afdelinger Hvordan var kontakten til patienterne? Jeg havde en rigtig god kontakt til patienterne hvor sproget på ingen måde har været en barriere, tværtimod er jeg kun blevet rost af patienterne for mine engelskkundskaber. Alle patienterne har taget rigtig godt imod mig og synes at det var spændende at jeg var fra Danmark. De var derfor meget interesseret i at høre om vores kultur, natur og om, hvordan sundhedssystemet fungerer i Danmark. Jeg skulle selv have uniformer med fra Danmark, så da jeg var klædt helt i hvidt, skilte jeg mig meget ud fra mængden, og dette har indimellem været et godt udgangspunkt for at få en snak i gang. Jeg brugte meget tid på at tale med patienterne, hvilket de har sat stor pris på, da jeg ikke tror at de er vant til, at man tager sig tid til at snakke så meget med dem, og at der bliver spurgt ind til helheden i deres liv og ikke bare til deres sygdom. Jeg fik derfor opbygget nogle rigtige gode relationer til patienterne som alle sammen var utrolig søde, høflige og taknemmelige for alt, hvad man gjorde for dem. Men jeg opdagede samtidig at man som sygeplejerske i England ikke har den samme kontakt til patienterne som vi er vant til i Danmark. Og en stor del af grunden, mener jeg, er pga. den engelske kultur, da man i England er meget opdelt efter rang, hvilket ses tydeligt både på 5

6 farven af den uniform man bærer samt de opgaver man skal udføre. F.eks. er det derfor ikke sygeplejerskens opgave at måle værdier på patienten, vaske ham og hjælpe med toiletbesøg men derimod er det HCA ens (social og sundhedsassistentens). Dette kan jeg både se fordele og ulemper i. For selvfølgelig er det en stor økonomisk fordel for det engelske sundhedsvæsen at sygeplejerskerne udfører de handlinger som de er uddannet til, og at de f.eks. ikke vasker patienterne, da assistenterne kan gøre dette mens de endda koster mindre. Men ulempen som jeg ser det, er at sygeplejersken ikke er så meget omkring patienterne, da hun ikke skal tage del i disse opgaver, hvilket selvfølgelig går ud over kontakten og relationerne til dem. Kulturelt udbytte En af de første opdagelser som jeg gjorde mig af englændere var, at de virkede venlige og høflige men meget reserverede de blev tydeligt for mig at de hver især har deres egen lille intimsfære som man ikke skulle overskride, selv ikke med et håndtryk. Dette erfarede jeg på min første introdag, hvor jeg blev vist rundt på hospitalet og introducerede for nogle forskellige mennesker. Jeg gav dem naturligvis hånden, men begyndte at undre mig over deres reaktion derpå. Så jeg spurgte derfor min kontaktperson, som fortalte at englændere kun giver hånd i meget formelle situationer så jeg stoppede derfor min danske mentalitet med at give håndtryk og begyndte at tilvænne mig englænderne i stedet for. Om kulturen i landets sundhedsvæsen Jeg synes, at det engelske sundhedsvæsen på mange punkter minder om det danske. De har et offentligt sundhedsvæsen, som vi har i Danmark, og en privat sektor, der leverer sundhedsydelser mod betaling. På Eastbourne District General Hospital, var der én privat afdeling, Michelham Unit. Her var der store, flotte eneværelser med privat badeværelse, hvilket der ikke er andre steder på hospitalet men da dette er en privat afdeling, skal patienterne selv betale for den behandling de modtager. Resten af hospitalet hører derimod under den offentlige sektor, så der er ingen egenbetaling for patienterne. 6

7 Om sygeplejekulturen Det jeg først bemærkede på EDGH (Eastbourne District General Hospital) var, at det er et ret lille hospital, hvor der kun er 3 etager, samt at selve sygehuset ikke er så hvidt, koldt og sterilt som det er i Danmark. På gangene på EDGH er deres vægge nemlig lyseblå med mørkeblå paneler så det virker mere hyggeligt og indbydende end de danske hospitaler. Personalets uniformer er også med farver, og her kan man virkelig se at man i England går meget op i hierarki, da der er mange forskellige farvede uniformer. F.eks. har en HCA (Health Care Assistant) lysegrøn uniform, en sygeplejerske lyseblå, en sister (dvs. en mere erfaren sygeplejerske) har en mørkeblå, en matrone har lilla uniform og en specialist sygeplejerske har grå uniform. Så det var lidt forvirrende i starten, da man skulle finde ud af, hvad alle menneskerne bag de forskellige uniformer var. Jeg har selvfølgelig fortalt at vi alle er i hvidt i Danmark, og dette synes alle englænderne må være endnu mere forvirrende, for så ved man jo ikke, hvem der er hvad! Jeg har også opdaget at håndhygiejnen og uniformshygiejnen er anderledes i England, da de ansatte selv står for at vaske deres uniformer i eget hjem. De klæder derfor alle sammen om til deres uniform hjemmefra, og har ligeledes den urene uniform på hjem. Man ser derfor ofte de ansatte sidde i bussen til og fra hospitalet i deres arbejdsbeklædning. Håndhygiejnen er heller ikke helt som standarten i Danmark. F.eks. er det tilladt at have sin vielsesring på fingeren, og mange sygeplejersker har også meget lange negle. Derudover bruger de næsten altid håndvask frem for håndsprit. 7

8 Social erfaring Jeg har ikke blot fået et fagligt og et kulturelt udbytte af at være på udveksling - jeg har også fået en social erfaring med i rygsækken. Jeg var den eneste fra mit hold som valgte at tage på udveksling, så jeg rejste til England på egen hånd med håbet om at jeg hurtigt ville møde nye mennesker og få nogle venner, hvilket heldigvis kom til at ske. Jeg boede lige overfor sygehuset, i et lille hus med 4 andre piger. Her havde vi selvfølgelig vores eget værelse, og havde fælles køkken, wc, bad og lounge. Det var ikke de bedste faciliteter vi boede under, taget i betragtning af, at det kostede lidt over 3000 kr. om måneden pr. mand. Vi havde hverken tv eller internet i vores hus - men vi var derimod så heldige at have mange edderkopper og spindelvæv, som vores rengøringsfolk ikke fjernede. Det krævede lige en smule tilvænning fra min side at bo på denne måde og dele hus med andre når man er vant til at bo alene i lejlighed, men jeg endte med at blive rigtig glad for at bo der! Fjernsynet lærte man overraskende hurtigt at leve uden, og på den anden side af vejen, ovre på hospitalet, ligger der et bibliotek, hvor vi kunne låne computere og komme på internettet. Og ellers var det bare super hyggeligt at bo med de andre piger, hvilket var en god og hurtig måde at få nogle venner på. Den ene af pigerne jeg boede sammen med var også en dansk sygeplejestuderende, der ligesom mig selv tog modul 11 i England. Hun ankom en uge før mig, og rejste to uger tidligere hjem end jeg gjorde, så vi endte med at få enorm stor glæde af hinanden under hele forløbet, især fordi de andre piger vi boede med var medicinstuderende som havde kortere forløb end os, så der kom nye til og fra. Så jeg er rigtig glad for at vi to danskere tilfældigvis var kommet det samme sted hen, for det var dejligt at have en at dele det hele med, og ikke mindst én man kunne tage på opdagelse i fritiden sammen med. Vi tilbragte selvfølgelig meget tid i Eastbourne, men også i London, Brighton, Hastings og andre småbyer i det sydlige England. Og derudover var vi også på ferie i Dublin sammen. Så jeg har fået rigtig mange gode oplevelser og minder med hjem fra min udvekslingsperiode i England, som selvfølgelig endte med at gå alt for stærkt! 8

9 Hvordan blev du modtaget af kolleger Som tidligere nævnt har englænderne ikke den samme kultur som vi har i Danmark, og det er derfor ikke naturligt for dem at give håndtryk ved et første møde, medmindre det er meget formelt. Så da jeg startede på den medicinske afd. Berwick Ward, og senere på den kirurgiske afd. Hailsham 4 Ward var der ingen velkommen til afdelingen håndtryk som jeg altid har været vant til. Jeg synes derfor det var lidt underligt at starte som ny studerende på en afdeling, hvor man ikke blev rigtig hilst på. Selvfølgelig sagde de ansatte hej osv. men der var rigtig mange forskellige på afdelingerne, så nogle gange kunne man godt føle at man fik lidt sjove blikke, hvis nogle ikke vidste, hvem man var og det var tit de heller ikke selv spurgte. Jeg syntes derfor at der manglede et håndtryk men det er kun fordi jeg er vant til det hjemmefra, for der er jo ikke fordi de er uhøflige i England, der er de bare vant til at hilse på en anden måde end os. Men bortset fra det, synes jeg at jeg blev taget rigtig godt imod. Alle mine kollegaer har været meget søde, hjælpsomme og interesseret i mig, og i hvordan vores sundhedsvæsen mm. er i Danmark. Jeg kunne godt mærke at de i starten lige skulle se mig lidt an, men der gik ikke lang tid før de begyndte at drage fordel af at jeg var der. Jeg har været utrolig glad for at være på både Berwick Ward og Hailsham 4, og den største grund til dette skyldes de mange søde og hjælpsomme kollegaer jeg har haft på de to afdelinger. Jeg kan derfor varmt anbefale begge afdelinger til andre, samt hele Eastbourne District General Hospital, som jeg kun har positive udtalelser omkring. Havde du kontakt til lokalbefolkningen Jeg havde daglig kontakt til lokalbefolkningen først og fremmest igennem mine kollegaer og patienterne på sygehuset samt de piger som jeg boede sammen med. Desuden mødte jeg mennesker når vi gik i byen om aftenen, hvor vi altid faldt i snak med nogle lokale. Jeg synes at englændere, er rigtig venlige, snaksaglige og imødekomne, på trods af at de stadigvæk kan virke noget reserverede. Men noget som jeg virkelig har skullet vænne mig til, er englændernes kærlige udtryk når de taler til en. Tanken er da meget sød, men for mig virker 9

10 det lidt forkert når jeg bliver kaldt eksempelvis darling, sweethart, dear og honey af patienter, pårørende, kollegaer, butiks ekspedienter osv. Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Min udveksling til England har givet mig utrolig meget både personligt og sprogligt. Nu har jeg oplevet hvordan det er at arbejde som sygeplejerske i England, jeg kender deres system, deres rutiner på de to afdelinger, samt alle deres ord og udtryk. Og hvor jeg før havde mine tvivl, så tror jeg nu sagtens at jeg vil kunne fungere som sygeplejerske i England. Jeg har derfor fået mere mod på og lyst til at arbejde i udlandet igen engang i fremtiden. Det har også været en stor oplevelse at bo i England, hvor jeg har mødt mange dejlige mennesker, som jeg har nogle helt fantastiske minder sammen med. Jeg var ærlig talt i tvivl om jeg skulle tage på udveksling eller ej, mest fordi jeg skulle alene derover. Men jeg er vildt glad for at jeg kastede mig ud i det, og jeg har virkelig nydt hvert et sekund af de 13 uger jeg endte med at tilbringe i England! Jeg kan derfor varmt anbefale andre at gøre det samme så bare spring ud i det ligesom jeg selv gjorde, det vil i aldrig komme til at fortryde! Beachy Head, Eastbourne. Min danske roommate og jeg selv. 10