SUNDHED, MOTION OG LIVSSTIL

Transkript

1 SUNDHED, MOTION OG LIVSSTIL 4. studieprodukt i natur/ teknik på UC Syd Haderslev Sonja Prühs (lh200593), Lennart Handler (lh200529) og Stefan Winter (lh200630) Afleveret den

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sundhed, motion og livsstil... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Problemformuleringen... 3 Indledning... 3 Sundhed... 3 Danmarks befolkning og deres livsvaner... 5 Kroppens energibalance gode kostråd... 7 Glykæmisk indeks... 7 Kondition... 9 Træning af kondition Blodkredsløbet Didaktiske overvejelser Piagets stadieteori Helhedsmodellen Hiim og Hippe Læringsforudsætninger Rammefaktorer Mål Indhold Læreprocessen Evaluering/Vurdering Undervisningsplan Natur og Teknik i 6. klasse Progressionsplan Konklusion Kilde- og Litteraturliste Bilag

3 PROBLEMFORMULERINGEN Hvad er motion og sundhed? Hvor vigtig er det overhovedet at dyrke motion? Hvad indeholder vores mad og hvordan kan vores krop bruge de næringsstoffer vi spiser? Findes en sammenhæng mellem kostvaner og sund livsstil? Hvilken indflydelse har teknologien i forhold til vores livsstil, madvaner og sundhed? Hvordan kan man strukturere et undervisningsforløb således at skabe en ligevægt mellem teoretisk viden og faglig relevante praktiske opgaver, der får eleverne til at lære noget om deres nære omverden? INDLEDNING Hvornår lever man et sund liv? I vores moderne samfund blev diskussionen om sundhed et dominerende emne. Der findes mange artikler, bøger, institutioner, grupper som handler om, at leve sund og, hvad det gælder at leve et sundt liv. Selvom teknologien har udviklet sig i den retning, at mange sygdomme kan bekæmpes og mange madvarer kan holde op til flere måneder, så lever mennesker i det moderne samfund alligevel ikke sund. Det gælder flere faktorer som vi i vores opgave belyser nærmere. Desuden har vi planlagt et undervisningsforløb der skal lede frem til at eleverne egner sig kundskaber til og bliver mere opmærksomme på deres egen livsstil. SUNDHED Sundhed er et bredt begreb, som dækker over tilstande og aktiviteter vedrørende menneskets velvære - såvel fysisk som psykisk velvære. Feltet spænder fra etablerede lægevidenskabelige discipliner til alternative behandlingsmetoder. WHO (world health organization) definerede begrebet i 1970'erne og i forbindelse med programmet Sundhed for Alle år 2000 : Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Man har indvendt imod den definition, at den lige så godt kunne være en forklaring af, hvad lykke er. Derfor er sundhed det nødvendige sammenligningsgrundlag for at forstå, hvad sygdom er. Kun på den baggrund er det muligt at skelne mellem ubehagelige sider af et sundt liv og egentlig sygdom. 1 Med disse forklaringer på begrebet er sundhed i Danmark og i Europa blevet et spørgsmål om livsstil. Hvis vi kigger tilbage i historien, ser vi, at dødsårsagerne og dødsraten i Danmark har ændret sig væsentligt. I dag er vores vigtigste dødsårsager hjerte-kar-sygdomme og kræft, men desværre også voldsomme handlinger og ulykker

4 Stort set dør ingen danskere i dag af de dødelige infektionssygdomme pga. behandlingsmetoderne med antibiotika og vacciner. Ved hjælp af fosterdiagnostik og abort er antallet af arvelige sygdomme også faldet. Hvis vi kigger tilbage i tiden drejede det sig for bare 100 år siden om, at undgår fejlernæring og alvorlige infektionssygdomme som tuberkulose og lungebetændelse. Menneskerne var dengang meget mere ramt af arvelige sygdomme, som fx mongolisme, muskelsvind og andre former for fysiske og psykiske handicap. 2 Samtidligt er vores gennemsnittlige levealder steget betydeligt op til 80 år i 2000 pga. den tekniske og medicinale fremskridt. Dermed har vores livskvalitet ændret sig væsentligt. Det kan man let konstantere idet vi betragter sundhedsvæsnet og sundhedstyrelsens opgaver i kategorien sundhed og forbyggelse. Opgaverne omfatter bl.a. overvågning, dokumentation, strategi- og metodeudvikling, rådgivning, formidling, samarbejde og planlægning. 3 Figur 1: 2 Biologi til tiden, L. Als Egebro m.m., 2. udgave, 9. oplag 2010, s

5 Før vi får en dødelig blodprop i hjertet eller en ondartet lungekræft går der ofte i flere år med andre sygdomme som sukkersyge, fedme, hjerteproblemer og rygelunger forud. Det vil sige, at sygdomme hænger sammen med livsstilen og ikke mindre kun med arvelige faktorer. Især i ungsdomsårene er det afgørende, hvilken bane vi vælger med vores livsstil som fx usunde madvaner eller cigaretrøg. Sygdommene dukker som regel først omkring 45-års-alderen op. Hertil kommer at stress, angst og depressioner er blevet langt mere almindeligt i vores travle vestlige selskab. DANMARKS BEFOLKNING OG DERES LIVSVANER I Danmark er der mere end 1,3 mio. overvægtige voksne (BMI - body mass indeks - over 25), og af dem er ca svært overvægtige. Det betyder, at der siden 1987 er kommet næsten 75 % flere overvægtige. Noget af det mest bekymrende er dog, at flere og flere børn kæmper med vægten. Hvert femte barn i Danmark er i dag overvægtigt. Det skyldes blandt andet, at mange børn spiser for meget fedt og sukker og for lidt frugt og grønt i forhold til anbefalingerne. Samtidig er kun to ud af tre børn fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Ofte fortsætter vægtproblemerne i voksenlivet. Faktisk bliver 70 % af de overvægtige børn også overvægtige som voksne, blandt andet fordi de aldrig slipper af med de usunde vaner, som de har fået grundlagt i barndommen. 4 Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse eller indkomst. 5 Vi vil nærmere se på danskernes kost og sammenhængen mellem kost og sundhed. Fedme og overvægt definerer man ud fra kroppens BMI-tal (body mass indeks), som udregnes vha. at samligne vægt til højden. Resultatet angiver et tal, som angiver om man har under-, normal, over- eller svær overvægt. Hos børn og unge sammenligner man afhængig af alderen og slægt, hvordan udviklingen i forhold til deres højde og vægt, men også hovedomfanget og BMI foregår. Disse data opdateres i et vækstskema. 6 WHO forudsiger, at der vil være mere end halvdelen af nutidens unge overvægtige eller fede om 20 år. Årsagerne er kulturel betinget og hænger sammen med danskernes madkultur og brug af kroppen. Tilbudet af færdigretter, hurtige mellemmåltider, søde fødevarer og slik er steget enormt. Hertil kommer, at kroppen får meget mindre bevægelse om dagen, fordi fysisk krævende arbejde er synkende pga. de tekniske hjælpemidler i det mere mageligt. I gamle dage cyklede menneskerne til arbejdet. I dag kører de fleste med deres biler eller med offentlige transportmuligheder. 7 KROPPENS ENERGIBALANCE Kroppens energibalance angiver om der ligevægt mellem energiindtaget og kroppens energiforbrug. Hvis vores energieforbrug om dagen er større end vores indtægt taber man sig. Omvendt tager man på vægten. ENERGIFORBRUG Vores daglige energibehov er individuel og afhængig af vores daglige fysiske aktiviteter. Udgangspunkt til at udregne det daglige energibehov, er kroppens basaltskifte og de fysiske aktiviteter Biologi til tiden, L. Als Egebro m.m., 2. udgave, 9. oplag 2010, s. 21 5

6 Basalstofskifte betyder, at det er den mængde energi kroppen bruger i liggende stilling ved stuetemperatur efter 12 timers faste og er forskellig mellem slægterne og deres vægt. De forskellige værdier til de forskellige fysiske aktiviteter kan aflæses fra energitabellerne som fx: På den måde har vi et godt overblik, hvor stort ens reelle energiforbrug er, hvis vi skriver vores daglige aktiviteter ned. En anden ikke så tidsrøvende mulighed er et pulsur, som registrerer pulsen i et døgn og omregner den tilsvarende energiforbrug. ENERGIINDTAGET Vores fødevarer indeles i 3 energigivende stoffer: 1. Kulhydrater finder man i de fødevarer som stammer fra eller er baseret på plantevækst. Det vil sige grønsager, frugt, brød og pasta, sodavand og slik. Alt kulhydrat stammer fra planterenes produktion af glukose i de grønne blades fotosyntese. Kulhydrater opdeler man i de simple og komplekse. Simple kulhydrater er glukose, fruktose og hvidt sukker. De komplekse kulhydrater er stivelse og plantefibre Fedtstoffer er alt fedt i maden. Animalsk fedt er i smør, pølser, burgerkød og fed ost. Planteolier er i chips, nødder og advocado. Fedtstoff er livsvigtigt for cellerne som byggesten, og velegnet som energireserve i fedtcellerne. Det giver kroppen noget at stå imod med ved sygdom, graviditet, sult og langvarige sportspræstationer, fx bjergbestigning Proteiner er store molekyler opbygget af nogle mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Den vigstisgte kilde til proteiner i kosten er kød. Rød bøf er den beste energileverandør. Andre fødevarer med højt proteinindhold er æg, fisk, mælk, ost, bønner, linser og nødder. Under fordøjelsen bliver proteinerne i kosten skåret i stykker til frie aminosyrer som kommer over blodbanen. Kroppens celler bruger disse aminosyrer til at opbygge deres egne proteiner ved en proces man kalder proteinsyntese. 10 Kroppen bruger protein til at opbygge muskler. Det er vigtigt for alle mennesker at spise proteiner nok, og det er ekstra vigtigt for børn, der skal vokse og for dem, der dyrker meget sport. Desuden sætter protein gang i fordøjelsen, så man ikke så let bliver for tyk. 11 De fleste fødevarer vi spiser indeholder en blanding af de 3 stofgrupper, så vi skal være meget opmærksomt på, hvad vi spiser og hvor meget. På fødevarerne kan der aflæses, hvor meget enrgi der er i 100 gramm af varen. En alternativ mulighed er, at kigge på en kalorietabel. Den optimale fordeling af de 3 typer i vores kost burde være 13 % protein, 57 % kulhydrater inkl. max. 10 % sukker og højst 30 % fedt. 8 Biologi til tiden, L. Als Egebro m.m., 2. udgave, 9. oplag 2010, s Biologi til tiden, L. Als Egebro m.m., 2. udgave, 9. oplag 2010, s Biologi til tiden, L. Als Egebro m.m., 2. udgave, 9. oplag 2010, s

7 Danskernes kostvaner har generelt for højt indhold af fedt. Det vises ikke bare i de nedenstående undersøgelser i forhold til ernæring, men faktisk også omkring deres dårlige livsstilsvaner. Folk ryger mere, dyrker som regel mindre motion og spiser usundt. Denne kombination øger meget stor risiko for at få type-2 sukkersyge og hjerte-karsygdomme. Resultaterne fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet viste, at danskerne stadig spiser for meget fedt, især mættet fedt, for lidt frugt og grønt og for få kostfibre. Samtidig indeholdt børns kost for meget sukker og de voksnes for meget alkohol i forhold til anbefalingerne for en sund kost. Udviklingen siden 1995 viser dog, at danskernes kostvaner på flere områder er blevet sundere i perioden 1995 til Kostens gennemsnitlige fedtindhold er faldet fra 39 % til 34 %. Dog var det stadig kun i alt 14 % af de voksne, som spiste de anbefalede mængder frugt og grønt om dagen, mens det til gengæld var 32 % af børnene. Betydeligt flere end i En mindre positiv udvikling ses for alkoholforbruget blandt voksne, som er steget siden 1995, og det samme gælder for børns indtag af slik og sodavand. 12 Bare én Big Burger indeholder så meget energi! 8 GODE KOSTRÅD De otte gode kostråd er baseret på Ernæringsrådets anbefalinger og har til mål, at forebygge fedme og dermed til medførende sygdomme. Hvordan gør man det? Systemet er simpelt, idet formålet er både at få sukker og fedt ned men også at øge mængden af kulhydrater. Men alt i alt med hensigt på en varieret kost med al de vitaminer og mineralier vi har brug for. De ottte kostråd er: 1. Spis frugt og grønt 6 om dagen 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag 4. Spar på sukker især fra sodavand, kager og slik 5. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød 6. Spis varieret og bevar normalvægten 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen GLYKÆMISK INDEKS Den glykæmiske indeks angiver, hvor meget blodsukkeret stiger i procent efter indtagelse af kulhydrater i en fødevare sammenlignet med kroppens glukose. Denne metode er en god vejledning til at holde eller tabe vægten. Men man skal trodsalt være meget ommærksom, fordi forholdet med forskellige fødevarer i ens måltid ændrer sig. Det vil sige, hvis vi spiser fx kartofler med en høj glykæmisk indeks, bliver den meget lavere, hvis vi spiser det sammen med fx kød

8 Kort sagt, betyder det, at en lav GI mætter godt, fordi fordøjelsen tager længere tid. Omvendt betyder det altså, at fødevarer med en høj GI, mætter i kort tid, så følelsen at være sulten kommer hurtigere. Hvad sker der i kroppen? Når vi spiser mad med højt glukæmisk indeks, stiger blodsukkeret hurtigt men det falder også hurtigt igen, så det varer ikke længe, før vi igen får lyst til mad og søde sager. Faktisk gør slik og sodavand os mere sulten og lækkersulten, end vi ville være, hvis vi ikke spiser det. Også mad med hvidt mel, fx lyst franskbrød og pasta har et højt glukæmisk indeks. 13 Figur 2: Sundt og usundt kost Mange frugter har også højt glukæmisk indeks, men de indeholder samtidig fibre og vitaminer, som er sunde for os. Det gør slik og sodavand ikke. Der er mindre sukker i frisk frugt end i juice og tørret frugt, så det er bedre at spise friske frugter, end at drikke juice eller spise tørrede frugter. Det er en god idé at spise frugt og groft brød eller knækbrød sammen med frugt, så bliver vi mere mættet. Når vi spiser mad med lavt glukæmisk indeks, stiger blodsukkeret langsommere, og det bliver ikke så højt, som hvis vi spiser sukkerholdigt mad. Der er også flere fibre og vitaminer i groft brød og grøntsager, så vores mave arbejder med det i længere tid, og vi føler os mæt og oplagt i længere tid ad gangen. 14 Figur 3: spis mellemmåltider Sammenfattende er udgangspunktet til denne teori de otte gode kostråd med henblik til at spise mellem måltiderne og at spise mad med lavt glukæmisk indeks

9 Man kan sige at, danskerne spiser alt for meget og for usundt. Men der er også en anden grund til, at deres vægt stiger mere og mere. De har en meget stor mangel på kondition og dermed på motion. KONDITION Kondition er noget, som enhver af os har. Den ene har lidt mere og en anden måske mindre, men vi alle har det. Kondition er en enhed for, hvor effektiv kroppen er til at optage ilt og føre det ud til musklerne. Eller mere præcist, hvor godt hjertet er til at pumpe blodet rundt, lungerne til at ilte det og musklerne til at optage ilten og danne energi. 15 Cirka 30 % af alle dansker har en for lav kondition på grund af, at de ikke dyrker nok idræt og arbejder i siddende positioner. 16 Når man har en dårlig kondition og dyrker for lidt motion, så fører det til højere risiko for livsstilssygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme og muskel/skelet-skader. Et meget kendt udtryk for en god kondition, er konditallet. Tallet angiver, hvor mange ml ilt kroppen optager pr. min og pr. kg man vejer. Dette er en god mulighed, da man kan sammenligne to personers kondital, selvom de ikke er lige store og ikke vejer lige meget. Konditallet er svingende i løbet af livet, selvom man træner. Dette skyldes den effekt at ens max. puls falder med ca. 1 slag pr. år og dermed bliver der transporteret mindre blod rundt i kroppen. I det hele taget, er det meget svært, at sammenligne mænd og kvinder på grund af deres kondital. Mændene har et højere kondital, da de genetisk har et større hjerte, mere muskler, mindre fedt og mere blod. 17 Alt dette bevirker en stigning/fald i konditallet, men i de enkelte kønsgrupper kan man godt sammenligne kondital. Figur 4: Biologi til tiden s. 44 På figuren ser man de gennemsnitlige kondital for mænd og kvinder i en alder fra år. Et kondital på 39 betyder, at kroppen optager 39ml ilt pr. kg vægt. Man finder de højeste kondital ikke i idrætsgrene som fx sprint eller vægtløftning, som er meget energikrævende på kort tid. Men tværtimod finder man dem i udholdenhedsidrætsgrene som langrend, maraton, roning og cyklesporten. Grunden til dette er, at man i disse idrætsgrene bruger kroppens store muskelgrupper i meget lang tid og med en relativ høj belastning, men ikke i den anerobe del af energiomsætningen. 15 Biologi til tiden, L. Als Egebro m.m., 2. udgave, 9. oplag 2010, s Biologi til tiden, L. Als Egebro m.m., 2. udgave, 9. oplag 2010, s Biologi til tiden, L. Als Egebro m.m., 2. udgave, 9. oplag 2010, s. 46 9

10 TRÆNING AF KONDITION Man kan sammenligne to personer, den ene er trænet og har et kondital på 51 (over middel) imens den anden kun har et kondital på 40 (under middel), men begge personer er lige stor og vejer lige meget. Men noget skal da være forskelligt at man kan begrunde en stigning på 11ml ilt pr. min pr. kg vægt. Det eneste svar herpå er blodkredsløbet. Når man træner kroppen, bliver muskelcellerne slidt op. Man føler sig træt og har brug for respiration. Enhver kender det, at man får ømme muskler når man har trænet for meget dagen før. Når disse celler bliver genopbygget af kroppen bliver de forstærket sådan, at de næste gang tåler mere belastning. Denne effekt hedder superkompensation og fører til at musklerne vokser og bliver større. Samme effekt sker der også ved andre celler og kroppen styrkes. En fare ved denne form af træning er, at man skal være meget omhyggeligt ikke at træne for meget, da dette fremmer risiko for overtræning. Når man så er overtrænet synker kroppens ydeevne og man har et større risiko for skader. Men hos normale motionister er faren for sådan noget meget lille. Da kun en eliteudøver kommer op på så meget træning, at der er fare for sådan en høj træningsintensitet. 18 Som set på figur 66 forbedrer man mange ting ved regelmæssig træning. Som regel gælder at man skal motionere 4 gange om ugen eller en halv time pr. dag. 19 Hertil tæller man alt fra cykelturen til skolen eller den normale hånd/fodboldtræning. Men man kan også begynde på et lavere niveau, men her skal man træne længere for at opnå en forbedring af konditallet. Figur 5: Biologi til tiden, s Aerob og anaerob træning, Michalsik, 1. udgave, Biologi til tiden, L. Als Egebro m.m., 2. udgave, 9. oplag 2010, s

11 BLODKREDSLØBET Blodkredsløbet er kroppens vejnet, hvor brændstof og ilt til cellerne bliver transporteret lige som på vores motorveje. Men på samme vej som brændstoffet og ilten kommer, bliver også affaldsstofferne fjernet. Det kendteste er kuldioxid. Cellens energidannelse kaldes for respirationsprocessen. Herved bliver glukose nedbrudt ved hjælp af ilt til kuldioxid og vand. I denne proces frigives der energi som cellen bruger til genopbygning af ATP (adenosintrifosfat). Ligningen ser sådan ud: C 6 H 12 O 6 + 6O ADP + 38P i 6CO 2 + 6H 2 O + 38 ATP 20 Blodkredsløbet består af fire store hovedkomponenter: hjertet, lungen, blodkarnettet og blodet 21. I lungerne optager blodet ilten som vi indånder og afgiver kuldioxid som kommer fra musklerne m.m. Derefter kommer kroppens pumpe ind i spillet, hjertets venstre side pumper det iltede blod ud i kroppens blodkarnettet og højre side pumper det iltfattige op og igen ind i lungerne, hvor det iltes på ny. Blodet strømmer konstant rundt i blodkarnettet og der findes store vener som fx aorta, øver og nedre hulvene. Den øvre hulvene er et ca. fingertykt blodkar som fører ind i hjertes højre forkammer, og i hvilket blodet fra overkroppen strømmer rundt i. Derimod fører nedre hulvene blodet fra underkroppen rundt. I begge vener er blodet meget iltfattigt så det skal føres op til lungerne for at iltes. Dette finder sted, når højre forkammer trækker sig sammen presser det ind i højre hjertekammer som også trækker sig kort tid efter sammen, og dermed strømmer blodet ud til lungerne. Aorta er hovedpulsåren, det vil sige, at alle pulsårer til legemsdele og organer bortset fra lungepulsåren afgår fra den. For at få en bedre forståelse se påfiguren. Figur 53 i Biologi til tiden på side og i Biologi til tiden s 36 fig Biologi til tiden, L. Als Egebro m.m., 2. udgave, 9. oplag 2010, s

12 DIDAKTISKE OVERVEJELSER I vores undervisning vil vi fokusere på levevilkår i den nære omverden. Undervisningsforløbet er tilrettelagt til en 6. klasse. Opstående problemer vil vi diskutere på grundlag af elevernes egne kundskaber og dermed tilknytte til praktiske arbejdsmetoder. Til de praktiske aktiviteter har vi valgt, at arbejde både enkeltvis men også i fællesskab og gruppearbejde. På den måde har eleverne mulighed, at lære af hinanden, men også blive udfordret når det gælder at løse en opgave selv. Hermed øges deres faglige kompetencer, men også deres sociale kompetencer og dermed styrkes deres selvtillid. PIAGETS STADIETEORI Piagets mål med sine teoretiske grundantagelser var, at vi får en helhedsbeskrivelse og dermed en forståelse af den menneskelige intelligens og dens udvikling. 22 Dvs. at udviklingsteorien er en stadieteori og dermed ændres stadierne, hvis mennesket udvikler sine kognitive strukturer. Den psykiske udvikling rammer ifølge mod de stabile former for ligevægt. Så udviklingen baserer mere til en tilpasning til omgivelserne, som særlig karakteriseres i bestemte alderstrin. Hermed udvikler mennesket sig med sine erfaringer udført fra sine egne handlinger pga. sine egne tankegange og handlinger. På den måde er det muligt, at man udvikler sig med sammentidlig differentiering og erkendelser, især i udviklingen af nye strukturer. 23 På den måde beholder man gamle strukturer under påvirkning af nye erfaringer. Piaget mener, at alle børn skal udvikles gennem de samme stadier, fordi det er forudsætning at man kommer i det næste stadie og man kan heller ikke springe over stadierne. I vores undervisningsforløb sætter vi fokus på det konkret-operationelle stadie (ca. 6/7 11/12 år), fordi vores elever i 6. klasse ligger med alderen i denne kategori. HELHEDSMODELLEN HIIM OG HIPPE Helhedsmodellen fra Hiim og Hippe beskriver den didaktiske relationstænkning, som vi sætter fokus på vores undervisningsopbygning. 24 Vi bevæger os omkring de nedenstående seks forskellige faktorer, fordi vi på den måde kan være sikker på, at vi kommer hele vejen rundt i undervisningen. 25 I det følgende vil vi beskrive de enkelte faktorer. 22 Udviklingspsykologiske teorier, E. Jerlang, 4. udgave, 2. oplag 2008, s Udviklingspsykologiske teorier, E. Jerlang, 4. udgave, 2. oplag 2008, s ttp:// 25 Metoder i naturfag, forsk. Forfattere, 1. udgave, 1. oplag 2009, s. 3 12

13 LÆRINGSFORUDSÆTNINGER Læringsforudsætningen til læring om sund levevis og kroppens funktioner begynder allerede i 2. klasse og uddybes i hele skoleforløbet i folkeskolen. Elevernes kompetence er med deres almenviden meget forskelligt, så der er særlig behov for at klarlægge, hvilke forudsætninger de enkelte elever har, i stedet for at beskrive, hvilke forudsætninger de burde have. Vi synes at det ikke giver mening, at lave et isoleret forløb på et enkelt klassetrin, fordi emnet indeholder bundforskellige niveauer. RAMMEFAKTORER Vores klasse består af 24 elever. Andre formelle faktorer er, at vores klasseværelse er udstyret med en traditionel tavle, en projektor og Smart-board. Desuden har vi et godt it-udstyr i faglokalet. Undervisningen er planlagt meget varieret fra teori til praktisk, der arbejdes med i alt 10 timer a 45 minutter. I vores forløb arbejder eleverne i små grupper, hele klassen eller enkeltvis, så de kan udfolde kreative og produktive færdigheder. MÅL Fra Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 har vi valgt at fremhæve følgende punkter som værende relevante for det efterfølgende beskrevne undervisningsforløb. 26 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Den nære omverden beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier 26 %20Natur%20teknik.aspx 13

14 INDHOLD Undervisningens indhold er opbygget, at eleverne har lov til at eksperimentere. Vi håber på den måde, at kunne fastholde interessen og undren af eleverne, hvis de selv har mulighed for eksperimenter. Med andre ord kan man sige, at indholdet er en beskrivelse af vejen til målet. LÆREPROCESSEN Læreprocessen baserer på overvejelser og begrundelser for vores valg af forskellige metoder. Dvs. at elevernes kreative og praktiske medarbejde skal fremmes. Arbejdsmåder og tankegange er, at de er i stand til at arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder. Deres medindflydelse giver et positivt klassemiljø, samt at enhvers selvtillid øges. EVALUERING/VURDERING I vores undervisning vil vi vurdere hver enkelt lektion i form af egne observationer, logbøger og elevernes evaluering af hjemmesider. Især lægger vi vægt på observation: Hvordan er eleverne modtagelige overfor indholdet? Er der noget der burde ændres i vores egen undervisning/ præsentation? Afdækker undervisningen hele emnet og er det spændende og tilgængeligt? Løser eleverne opgaverne selvstændig, korrekt og hvordan? UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNIK I 6. KLASSE Emne: Sundhed, motion og livsstil Forløbet med undervisningen kører med en ugentlig dobbelt lektion over 5 uger. Her følger først et hurtigt overbliksskema og derefter følger den konkrete uv forløb. Lektion Indhold 1-2 Intro til emnet, madvaner 3-4 Blodkredsløb 5-6 Blodets funktion 7-8 Energigivende stoffer 9-10 Selvvalgte emner derefter fremlæggelser Indhold 1-2 time. Dagsorden på tavlen. Kort introduktion til emnet sundhed, motion og livsstil Spørgerunde med hele klassen: Hvad forstår i under begrebet sundhed? Dyrker i motion og hvordan Materiale til timen Tavlen til dagsorden og stikord fra eleverne om emnet Mål Elevernes egen refleksion til deres motion og vaner. Eleverne skal Arbejdsmåder og tankegang Klasseundervi sning, gruppearbejde samt selvstændigt arbejde. Evaluering / tegn. Eleverne skriver logbog som indeholder deres første stikord i 14

15 føler i jer efter at have dyrket idræt? I enkeltopgave skal eleverne læse sig frem og svare til få spørgsmål angående deres madvaner på internetsiden derefter sammenligne med 2-3 kammerater. sundhed og motion. Computer med internet adgang. få et indblik i, hvor vigtig motion og sund mad er og, hvordan de to ting hænger sammen. Opgaveløsning og undervisning hvor internettet bruges. spørgerunde, deres resultater fra internettet samt stikord der var fælles i deres grupper. 3-4 time. Dagsorden på tavle. I dag arbejdes der med blodkredsløbet. Læreren introducerer emnet med en kort videoklip fx Eleverne skal læse artiklen om Blodets vej rundt i kroppen NATEK 6 side 50 Derefter spørger læreren til teksten og svarer på spørgsmål til teksten. Nu skal eleverne måle deres kondi fx med en steptest. Du skal få din puls op og derefter måle, hvor høj den er. Du kan udregne dit kondital ud fra din puls efter 5 minutters arbejde. 5 6 time Dagsorden på tavlen I dag skal eleverne lære om blodets funktion i kroppen. Eleverne må selv vælge om de vil arbejde enkeltvis eller i små grupper. Ved hjælp af en internetside kan de lære en masse om emnet. De skal arbejde med siden ory_id=1 Tavle, Computer med internetad -gang, NATEK 6 bøger og skammel eller bænk Tavle Computer med internetad -gang Kendskab til blodets kredsløb. Begreber som ilt, næringsstoffer, konditionen, lungerne skal på plads. Faglig læsning som sætter eleverne i stand til at svare på faglige spørgsmål. Elevernes skal se sammenhæng mellem puls, altså kredsløbet og motion kondition. Eleverne skal lære at læse fagligt, finde rundt i en hjemmeside og lære forskellige begreber som fx CO 2, ilt, næringsstoffer, røde/hvide blodlegemer, plasma og blodtyper Eleverne arbejder først enkeltvis med den faglige tekst og de spørgsmål. Konditest laves i fællesskab med en sammenligning af resultater med de andre kammerater. Ved hjælp af hjemmesiden med mange små artikler, illustrationer fremmes interessen for emnet og eleverne har det sjovt med at lære noget nyt om blod. Eleverne skriver stikord og spørgsmål/sv ar til teksten og dokumenterer deres resultat af konditesten. Undervejs på hjemmesiden skal eleverne svare på nogle spørgsmål angående de har lært. Spørgsmålene får de også udleveret såsom de kan skrive svarene direkte på kopi ark. 7-8 time Dagsorden på tavle Læreren giver en introduktion til, hvad energi er, og Tavle, undervisni ngen foregår udenfor Eleverne lærer meget om deres madvaner og, fødevarerne bliver belyst, fx hvor meget energi er der i hver Evaluering sker gennem logbogen og en afsluttende 15

16 hvor meget energi, der er i et gram kulhydrat, fedt og protein og hvor længe der skal arbejdes for at forbrænde energien igen, alt afhængig af energikilden. Undervisningen er meget praktisk orienteret, med mange aktiviteter og udregninger, men også kroppens energibalance og kroppens energigivende stoffer bliver lært time, hvis grupperne ikke bliver færdige så afsættes en time til. Dagsorden på tavle Eleverne skal se en film, vælge et emne og arbejde med den valgte tema i grupper. De arbejder med hjemmesiden ning/forside.htm Grupperne skal fremlægge dagens resultater og kommentere andre gruppens fremlæggelser. for at kunne lave forskellige aktiviteter, Forskellige fødevarer og deres deklaratio n/ ingrediens er fx chokolade, jogurt, havregryn, toast, rugbrød m.m. logbog Computer med internetad -gang Hvidt stort papir til plakater, ugeblade, saks, klister, varer med varedeklar a-tioner på hvad det betyder at spise sundt. De lærer at læse og udregne varedeklarationer og deres betydning i forhold til fx glykæmisk indeks, 8 gode kostråd, kroppens energibalance og udregning/ aflæsning af Kj. Eleverne skal styrkes i at forholde sig til flere emner og i fællesskab beslutte sig om ét tema de vil arbejde med. De kan vælge mellem Frugt og grønt, Sukker, Krop og motion, Sund mad, Bakterier i maden, Læs på mærkerne "portion". Ved at bruge energiberegn eren skal eleverne regne sig frem til, hvor meget energi, der skal til for at forbrænde nok til at spise en eller flere af de fødevarer, der er stillet frem. Derefter skal de gå ud og lave aktiviteten i det antal minutter, de har regnet sig frem til. Resultaterne skal skrives i logbogen Opgaven går ud på, at eleverne først skal beslutte sig i fællesskab om et emne vha argumenter. Gruppevis arbejdes så med hjemmesiden, hvor grp til slutning skal præsentere deres resultater. samtale om, hvad de har lært og hvordan de vil bruge denne viden i deres hverdag. Eleverne bliver evalueret efter fremlæggelserne. Eleverne skal også forholde sig til hjemmesiden og evaluere/bed ømme den. 16

17 PROGRESSIONSPLAN I den første fase (1-2 klasse) skulle eleverne gerne få kendskab til menneskets sanser og enkle regler for sundhed. Det vil sige kendskab til smags-, føle-, syns og høresansen og få et forhold til kroppens sundhed, som kan indeholde, hvor vigtig det er at dyrke motion. Den anden fase (3-4) handler om, at eleverne kan fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem, kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat samt at kunne beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. Den tredje fase (5-6 klasse) handler vores studieprodukt om. Efter folkeskolen bliver disse emner endnu mere udarbejdet i fagene som biologi og kemi. KONKLUSION Vores opgave handler om flere områder i emnet sundhed. Til slutning kan man sige, at man skal holde øje med flere faktorer som fx at dyrke motion jævnligt, læse varedeklarationer ordentlig, være opmærksomme på hvad og hvor meget man spiser. Men også faktorer som personlig tilfredsstilledelse, selvtillid og sociale kontakter skal være til for at kunne leve lykkeligt, sundt og længe. Undervisningsforløbet er meget varieret og det fremmer elevernes opmærksomhed og interessere. Da dette emne handler om deres nære omverden er muligheden for, at eleverne kommer med stor interesse større end hos emner, hvor det kunne handle om noget de ikke kan inddrage i det i deres egen hverdag. 17

18 KILDE- OG LITTERATURLISTE %20Natur%20teknik.aspx Aerob og anaerob træning, Michalsik, 1. udgave, 2002 Biologi til tiden, L. Als Egebro m.m., 2. udgave, 9. oplag 2010 Metoder i naturfag, forsk. Forfattere, 1. udgave, 1. oplag 2009, s. 3 Udviklingspsykologiske teorier, E. Jerlang, 4. udgave, 2. oplag 2008, s

19 BILAG 19

20 20

21 21

22 22