Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Transkript

1 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

2 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning af resultater opmærksomhedspunkter

3 Nye emner og spørgsmål Helbred og trivsel Dagligdagens stress Symptomer og ubehag Langvarige sygdomme og eftervirkninger Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet og motion Højde og vægt Kontakt med sundhedsvæsenet Kontakt med andre mennesker Søvn Økonomi Personlige forhold Arbejdsmiljø

4 Rygning Sundhedsprofil 2010

5 Passiv rygning Det skønnes, at der hvert år dør af passiv rygning i Danmark. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

6 Passiv rygning

7 Rygning i hjemmet

8 Alder rygedebut og rygestop

9 Alkohol

10 Andel, der gerne vil nedsætte alkoholforbruget, blandt borgere, der overskrider højrisikogrænsen % Mænd (28,4 %) Kvinder (22,9 %)

11 Andelen der ønsker at ændre sundhedsadfærd blandt udvalgte undergrupper Sundhedsadfærd Ønske om Mænd Kvinder Overskrider højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag Dagligrygere Rygestop 73,5 % 73,9 % Nedsætte forbruget 28,4 % 22,9 % Usundt kostmønster Spise mere sundt 47,2 % 63,4 % Stillesiddende fritidsaktivitet Være mere aktiv 62,3 % 68,1 % Svært overvægtige Spise mere sundt 60,0 % 74,2 % Svært overvægtige Være mere aktiv 67,9 % 76,8 % Svært overvægtige Tabe sig 45,2 % 70,4 %

12

13 Tab i danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer. Tab i middellevetid (år) for mænd og kvinder

14 Borgernes vurdering af alkoholens skadesvirkninger

15 Kostråd spis frugt og grønt 6 om dagen spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag spar på sukker især fra sodavand, slik og kager spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød spis varieret og bevar normalvægten sluk tørsten i vand Kostscore inden for kostkomponenterne: frugt, grønt, fisk og fedt.

16 Kost

17 Fysisk aktivitet

18 Aktiv transport

19 Aktiv transport

20

21 Kontakt til sundhedsvæsenet

22 Borgere, der har været ved egen læge Sundhedsadfærd Råd om Mænd Kvinder Overskrider højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse Dagligrygere Rygestop 40 % 36 % Alkoholadfærd 15 % 5 % Usundt kostmønster Kostvaner 11 % 11 % Stillesiddende fritidsaktivitet Motion 28 % 24 % Svær overvægt Kostvaner 30 % 29 % Svær overvægt Motion 37 % 35 % Svær overvægt Vægttab 49 % 41 % Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010

23 Udviklingen i middellevetid i Danmark Den store stigning i middellevetiden i første halvdel af 1900-tallet kan primært tilskrives en reduktion i børnedødeligheden og en reduktion af infektionssygdomme. I anden halvdel af århundredet er årsagen til forbedringer primært et fald i ældredødeligheden. En stor del af middellevetidsforbedringen siden 1970 erne skyldes en lavere hjertedødelighed. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

24 Kontakt til sundhedsvæsenet

25 Kontakt til sundhedsvæsenet

26 Kontakt til sundhedsvæsenet

27 Dagligdagens stress Stress er både et ord, der bruges i dagligsproget, og et videnskabeligt begreb. Der er forskningsmæssig dokumentation for, at stress øger risikoen for: Forkølelse og influenza Hjertekarsygdomme og hjerneblødning/blodprop i hjernen Depression Død

28 Perceived Stress Scale, PSS PSS bygger på Richard S. Lazarus kognitive stressmodel, der ligger til grund for meget af den nyere psykologiske stressforskning. Stress opstår ifølge Lazarus i et samspil mellem omgivelserne og personen. Stress udløses af stresspåvirkninger, men personens egen vurdering af, om en begivenhed eller en tilstand er stressende, er et vigtigt mellemled mellem stresspåvirkning og stressreaktion. Stress og mestring er derfor koblet sammen i Lazarus stressmodel.

29 Perceived Stress Scale

30 Arbejdsmiljø

31 Søvn

32 Søvn

33 Økonomi Fravalg af goder/aktiviteter af økonomiske grunde

34 Kontakt med andre mennesker Psykisk sårbarhed

35 Helbred og trivsel

36 Region Syddanmarks sundhedsprofil 2013 Afrapportering i rapportform (opslagsværk)

37 Opbygning af rapporten For hver indikator I. Introduktion II. Regionsopslag i. Opgørelse på tværs af køn, alder, uddannelse, erhvervsstilling, samlivsstatus og etnicitet III. Kommunalt opslag inklusiv kort I. Ændringer på kommunalt niveau

38 Regionsopslaget

39 Alders- og kønsfordeling

40 Kommuneopgørelse

41 Ændringer på kommuneniveau

42 Tolkning af resultater opmærksomhedspunkter

43 95 % sikkerhedsgrænser Angiver størrelsen af måleusikkerheden Sikkerhedsgrænserne (95 % CI), angiver et område inden for hvilket, man kan være 95 % sikker på, at den sande værdi for hele populationen ligger. Beregningen af sikkerhedsintervallet er baseret på statistiske metoder.

44 Stikprøve versus total-population

45 Et eksempel tolkning af ændringer

46 Med tiden kan vi blive klogere

47 Eksempel på entydig ændring

48 Gode råd til tolkning af forskelle over tid indenfor de respektive kommuner Kig først efter om der er en betydelig ændring på regionsniveau i den pågældende parameter Kig dernæst efter, om der er et mønster på tværs af kommuner. Kig endeligt på den pågældende kommune, hvor der skeles til sikkerhedsgrænserne.

49 Kan ændringer over tid i en kommune tilskrives bestemte kommunale tiltag? Sundhedsprofildata kan ikke bidrage til at forklare, hvad der har været årsag til observerede ændringer. Sundhedsprofildata er ikke egnet til at evaluere effekten af gennemførte kommunale tiltag, men kan blandt andet bruges fremadrettet til prioritering mellem indsatsområder og til planlægning af indsatser!!