Børnearbejde og investeringer

Transkript

1 Børnearbejde og investeringer

2 Foto: Kif Frimodt Børnearbejde og investeringer Charlotte Sølling er ESG Manager og arbejder med ansvarlige investeringer hos MP Pension. Vi har stillet Charlotte otte spørgsmål om børnearbejde og MP Pensions investeringer. Kan børnearbejde afskaffes? Fattigdom tvinger børn i verdens fattigste lande og udsatte områder til at arbejde for at sikre deres familiers overlevelse. Hvis barnet mister sit arbejde, går det ud over hele familien. Børnearbejde er en del af eksistensgrundlaget i mange familier verden over og vil ikke kunne blive afskaffet uden store negative konsekvenser for familierne og dermed også for børnene. Det er derfor vigtigt at skelne mellem det lovlige og det ulovlige børnearbejde. 2 Hvad er forskellen på ulovligt og lovligt børnearbejde? Det lovlige børnearbejde bidrager positivt til børnenes og familiernes livssituation. Lovligt arbejde for børn må derfor ikke bringe børnenes rettigheder i fare og skal opfylde tre betingelser: Arbejdet skal være uskadeligt for børnene Arbejdet må ikke forhindre børn i at gå i skole Børnene skal have en minimumsalder

3 Det ulovlige børnearbejde er arbejde, der kan skade børns fysiske og psykiske helbred, forhindre børns skolegang eller udnytte børns arbejde for at opnå en økonomisk gevinst. Ulovligt børnearbejde kan være skadeligt for børnene af mange årsager, for eksempel på grund af: Udnyttelse Ringe arbejdsforhold Lange arbejdsdage Farlige maskiner Farlige kemikalier Vold Seksuelt misbrug Hvordan skelner vi mellem lovligt og ulovligt børnearbejde? I praksis er det ofte svært at skelne mellem det lovlige og det ulovlige børnearbejde. Ulovligt børnearbejde er stadig et alvorligt problem i mange lande. Ifølge Red Barnet er omkring hvert syvende barn i verden børnearbejder det svarer til cirka 215 millioner børn. Hvem har ansvaret for at sikre børnenes rettigheder? Det er staterne, herunder Danmark, der er forpligtet til at beskytte børnene og håndhæve menneskerettighederne. Men i dagligdagen er det virksomhedernes ansvar at respektere loven og dermed også varetage børnenes rettigheder. Virksomhederne kan finde vejledning i, hvordan man kan adressere børnearbejde og problemer angående menneskerettigheder i FN s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og i OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder. MP Pension mener, at FN s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv etablerer et klart udgangspunkt for virksomhedernes arbejde med menneskerettigheder, herunder børnearbejde. Hvad gør MP Pension for at forhindre ulovligt børnearbejde? Vi ønsker ikke at bidrage til ulovligt børnearbejde via vores investeringer. Derfor omfatter vores ansvarlige investeringer også beskyttelse af børns rettigheder og bekæmpelse af ulovligt børnearbejde. MP Pension går derfor i dialog med virksomhederne for at sikre, at de overholder internationale konventioner og standarder for børnearbejde. Hvordan påvirker MP Pension virksomhederne til at tage børnearbejde alvorligt? Vi beder virksomhederne om at foretage en grundig og uafhængig menneskerettighedsdue diligence i overensstemmelse med FN s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Vi opfordrer virksomhederne til at sætte mål i overensstemmelse med deres menneskerettighedspolitikker og udvikle processer for at sikre, at deres aktiviteter respekterer menneskerettighederne og råder bod på eventuelle brud. I vores dialog med virksomheder om påstande om krænkelse af menneskerettighederne og om håndtering af menneskerettighedsrisici tager vi højde for en række faktorer og analyserer blandt andet den politiske situation og kontekst. Vi fokuserer på, hvordan alvorlige påvirkninger af menneskerettighederne kan begrænses ved at benytte virksomhedernes indflydelse på forbedring af deres strategier, drift, leverandørkæde eller produkter. Kan MP Pension garantere, at der ikke er ulovligt børnearbejde i nogen investeringer? Vi er opmærksomme på, at børnearbejde kan forekomme i vores investeringer, og det kan være en stor udfordring for de virksomheder, vi investerer i, at have kontrol med børnearbejde i deres leverandørkæder. Børnearbejde er desværre en virkelighed i mange industrier verden over og bidrager hver dag til produktionen af varer, som vi handler og benytter hver eneste dag.» 3

4 Vi mener dog ikke, at løsningen er at undlade at investere i områder, hvor der kan forekomme børnearbejde. Når MP Pension bliver opmærksomme på børnearbejde i vores investeringer, udøver vi aktivt ejerskab for at forbedre den pågældende virksomhed og vilkårene for de arbejdende børn. Hvis vi blot trak vores investeringer tilbage, ville vi risikere at efterlade børnene uden hverken job, penge eller mulighed for uddannelse. Det kan tvinge børnene ud i andet arbejde, eksempelvis prostitution, da familierne er afhængige af børnenes indtægt. Hvorfor bruger MP Pension ressourcer på børnearbejde? MP Pension mener, at respekt for børns rettigheder er en naturlig del af god forretningspraksis og risikostyring. Fordelene ved at have en strategi for håndtering af børnearbejde og børns rettigheder kan blandt andet være afdækning af forretningsmuligheder og styrkelse af virksomhedens aktiviteter. Ved at undlade dette løber virksomhederne en risiko, som kan udvikle sig til ikke kun at have konsekvenser for børnene og samfundet, men også forretningsmæssige konsekvenser for virksomheden. Børnearbejde og MP Pensions indsats MP Pension samarbejder med Hermes EOS, internationale organisationer og netværk om at sikre børns rettigheder. Vi har udarbejdet tre cases, der illustrerer dette arbejde og dem kan du læse på de følgende sider børn udvinder kobolt i miner Mange af verdens største bilproducenter forbereder sig i disse år på at erstatte benzin- og dieseldrevne køretøjer med elektriske biler. Det er godt for klimaet, men problematisk i forhold til børnearbejde. Halvdelen af den kobolt, der bruges til bærbar elektronik og elbilernes batterier, findes i Den Demokratiske Republik Congo, der er et af de fattigste og politisk mest ustabile lande i Afrika. En mobiltelefon indeholder typisk 5-10 gram kobolt, en laptop omkring 33 gram og et lithiumbatteri til en elbil indeholder mellem 4,5 og 9 kilo kobolt. Derfor er det en stor andel af den globale mængde af kobolt, der ender i de elektriske biler. I 2012 dokumenterede Unicef, at børn arbejder i congolesiske miner, blandt andet med koboltudvinding. Rapporterne fremhæve de ulovligt børnearbejde i koboltminerne og dårlige arbejdsforhold med billeder af minearbejdere, der arbejdede barfodet og gravede med de bare næver uden nogen sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger. 4

5 Dialog om kobolt I 2016 besluttede vi, sammen med en gruppe andre investorer, at handle. Vi kontaktede en række virksomheder, men indså hurtigt, at det ville være utilstrækkeligt udelukkende at gå i dialog med virksomhederne i betragtning af kompleksiteten i de globale leverandørkæder. Mange såkaldte down-stream-virksomheder (virksomheder der beskæftiger sig med aktiviteter, efter en vare er produceret) er adskillige led fra koboltproducenterne og raffinaderierne og har ringe overblik over deres direkte leverandører. Som led i vores engagement talte vi derfor med leverandørerne til de berørte virksomheder, herunder batteri- og produktproducenter, og vi henvendte os til industriforeningen EICC (Electronic Industry Citizenship Coalition) for at samarbejde med andre virksomheder om ansvarlig revision og indkøb af kobolt. Vi identificerede en række kritiske komponenter i leverandørkædernes revisionssystemer, såsom manglende gennemsigtighed i revisionsprocessen, behovet for målinger, der går ud over konflikt- og sikkerhedsrisici, og mere information om de enkelte miner for at kunne løse menneskerettighedsspørgsmål, såsom tvangs- og børnearbejde. I vores engagement oplevede vi, at virksomheder ofte mangler ekspertise og ressourcer til at gennemføre menneskerettigheds-due diligence på mineniveau. Dette fremhæver behovet for at arbejde tæt sammen med lokale myndigheder og lokalsamfund og understøtte samarbejdsplatforme, som kan facilitere deling af omkostninger, ekspertise og adgang til et bredere udvalg af virksomheder. I januar 2017 blev vi inviteret til at deltage i EICC s bestyrelsesmøde og opsøgende seminar i Bruxelles, hvor vi gav et investorperspektiv. Her opfordrede vi til en projektplatform blandt eksisterende initiativer til at koordinere due diligence og samfundsopbyggende aktiviteter for at tackle spørgsmål om børnearbejde. Vi opfordrede samtidig virksomheder til at an - vende cirkulær økonomi og genbruge mineraler som kobolt for at reducere affald og omkostninger. Derudover opfordrer vi virksomheder til at forbedre rapporteringen om menneskerettighedsspørgsmål gennem FN s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP). Tekstilindustrien bruger børn til farligt arbejde Tekstilindustrien i Bangladesh er verdens næststørste efter Kina, og den beskæftiger omkring 4 millioner mennesker, der arbejder på mere end fabrikker. I Bangladesh er der over 1 million børnearbejdere i alderen 5 til 14 år. Ifølge United States Department of Labour udfører børn i Bangladesh farlige opgaver i tekstilindustrien. I 2013 kollapsede fabriksbygningen Rana Plaza lidt uden for Bangladeshs hovedstad Dhaka fabriksarbejdere blev dræbt, mens de producerede tøj til globale detailhandlere mennesker blev såret. De 5 tøjfabrikker i bygningen producerede tøj til store internationale firmaer, herunder danske virksomheder. Efter ulykken har detailvirksomheder og deres interessenter arbejdet for at forbedre sundheds- og sikkerhedsstandarder inden for beklædningsindustrien, og der blev udarbejdet to initiativer The Alliance for Bangladesh Worker Safety (Alliance) og The Bangladesh Accord on Fire and Building Safety (Accord), der skal skabe forbedringer i industrien. 5

6 Dialog med detailhandlen MP Pension var i Bangladesh i Vi har været i dialog med detailhandlere for at styrke håndtering af børnearbejde og arbejdstagerrettigheder i globale leverandørkæder. I vores engagement har vi opfordret til håndtering af bæredygtighedsrisici og gennemsigtighed. Flere af de virksomheder, vi har været i dialog med, har kortlagt deres leverandører ned til andet og tredje led i leverandørkæden, som blandt andet gælder fabrikker, der vasker og farver tekstiler. Nogle af detailhandlerne er gået ud over kravene i Alliancen og Accorden (se side 5) og har gennemført yderligere undersøgelser af deres leverandører. Nogle detailhandlere har samtidig reageret på flygtningekrisen i Europa og Mellemøsten. Flygtninge er ofte udsat for udnyttelse. Derfor har nogle detailvirksomheder samarbejdet med lokale NGO er og revisorer for at identificere og rette op på ulovlig ansættelse og udnyttelse af flygtninge i leverandørkæder. I lyset af forbedringerne af strukturel sikkerhed og tilsyn har vores dialog med virksomhederne rettet fokus på arbejdstagerrettigheder i globale leverandørkæder, og hvordan virksomhederne kan opretholde og fremme bedste praksis. Da retten til at organisere sig i fx fagforeninger ikke har været håndhævet i Bangladesh, har vi presset på for, at retten til at organisere sig og repræsentere sig selv kollektivt blev udbredt. På vores besøg i 2014 blev vi bekymrede for, om effektiviteten af medarbejdernes deltagelseskomitéer fungerede på fabrikkerne. Vi udtrykte denne bekymring over for detailvirksomhederne, som vi opfordrede til yderligere handlinger. Nogle virksomheder har siden underskrevet aftaler med globale fagforeninger for at yde mere effektiv støtte til deres arbejdere og deres repræsentanter. I vores dialog opfordrer vi detailvirksomhederne til at rapportere efter FN s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv for effektivt at kunne kommunikere, hvordan virksomhederne håndterer udfordringer og problemer med menneskerettigheder fra fx børnearbejde til kvinders rettigheder. Palmeolie får børn til at droppe skolen Cirka 59 % af børnearbejde forekommer i landbruget, hvilket svarer til 98 millioner børn på globalt plan. Børnearbejde finder ofte sted på småbedrifter og i familiebrug, men problemet er også udbredt i husdyrproduktion, fiskeri og akvakultur. Palmeolie udgør 65 % af al planteolie, der handles globalt, og halvdelen kommer fra Indonesien. Palmeolie findes i mange produkter, vi bruger hver dag, for eksempel shampoo, is, vaskepulver og chokolade. Den høje efterspørgsel efter palmeolie har dog ført alvorlige problemer med sig, blandt andet børnearbejde. I 2016 kunne Amnesty International dokumentere, at børn helt ned til 8-års-alderen udførte hårdt fysisk arbejde og droppede ud af skolen for at hjælpe deres forældre på palmeolieplantagerne. 6

7 Dialog om palmeolie Der er ikke noget bæredygtigt over palmeolie, der er produceret ved hjælp af ulovligt børnearbejde. Vi har derfor løbende været i dialog med både indkøbere og producenter af palmeolie for at løse problemerne i branchen. I 2016 var MP Pension i Indonesien for at inspicere arbejdsforholdene hos nogle af de småbrug, der leverer palmeolie til de store fødevareproducenter, herunder Nestlé, Unilever, The Kellogg Company, Proctor Gamble og Colgate-Palmolive. Fødevareproducenter erkender i stigende grad, at spørgsmål om arbejdstagerrettigheder, herunder tvangsarbejde og børnearbejde, forekommer i deres forsyningskæder, og de er ofte indstillet på at gå i dialog med investorer om udfordringerne og samarbejde for at løse problemerne. Vi opfordrer virksomheder til at tilslutte sig organisationer og initiativer, der forsøger at løse problemerne i branchen. Roundtable for Sustainable Palm Oil (RSPO) tilbyder en certificeringsordning, der skal dokumentere, at palmeolie produceres bæredygtigt. Producenterne skal opfylde en række kriterier inden for både miljø og sociale forhold for at opnå certificeringen. I dag er ca. 19 % af verdens palmeolie certificeret af RSPO. I maj 2017 oprettede RSPO en arbejdsgruppe, der skal adressere problemer med arbejdstagerrettigheder i palmeolieindustrien, her under ulovligt børnearbejde. Nogle af de største palmeolieproducenter er samtidig gået sammen om et Sustainable Palm Oil Manifesto, som forpligter producenterne til at afholde sig fra skovrydning, skabe gennemsigtige leverandørkæder og sikre løbende økonomiske og sociale fordele for de lokale samfund, hvor palmeolien bliver dyrket. Manifestet skal derfor fordre en positiv indvirkning på mennesker og samfund og skal sikre overholdelse af menneskerettighederne. Vi fortsætter med at engagere os med de store palmeolieproducenter, samtidig med at vi lægger pres på myndighederne for at øge industristandarden. Under vores møde med den indonesiske regering i 2016 diskuterede vi blandt andet mulige løsninger til små familielandbrug. En af de vigtigste udfordringer er at udvide bæredygtig praksis til familielandbrug og småbønder, som ikke nødvendigvis møder incitamenter til at gøre deres produktion bæredygtig. Dette kan gøre det vanskeligt for bønderne at se de potentielle økonomiske fordele ved at producere bæredygtig palmeolie. De store producenter er ved at omstille sig til bæredygtighed, men oplever dog problemer med at aftage palmefrugter fra familieplantagerne, hvis ikke de er produceret efter samme standarder. WWF i Indonesien gør sammen med de store palmeolieproducenter et stort arbejde for at uddanne de lokale småbønder. Vi tilbragte en hel dag hos Smallholders Association i Riau-området, hvor vi fik indblik i, hvordan 500 småbønder bliver uddannet i plantagedrift. I tre år har småbønderne mulighed for at opnå en RSPO-certificering, som ellers ville være en uoverskuelig opgave for dem. Har bønderne opnået certificeringen, betyder det, at deres palmefrugter er af højere kvalitet og kan afsættes hurtigere. Det skaber samtidig en kædereaktion, hvor flere småbønder vil blive uddannet og certificeret. Det er et vigtigt skridt på vejen og skaber grobund for mere bæredygtig palmeolie i fremtiden. 7

8 MP Pensions retningslinjer om børnearbejde 6 stk. 2: Pensionskassen ønsker ikke, at investeringerne hverken direkte eller indirekte bidrager til ulovligt børnearbejde. 6 stk. 3: Ved ulovligt børnearbejde i disse retningslinjer forstås eksempelvis: a. Børnearbejdere under 18 år til at udføre farligt arbejde, der kan skade deres sundhed, sikkerhed eller moral; b. Børnearbejdere under 15 år i I-lande til udførsel af almindeligt arbejde; c. Børnearbejdere under 14 år i U-lande, der har ratificeret ILO konventioner nr. 138 og nr. 182 med henvisning til særreglen om lavere alder, til udførsel af almindeligt arbejde; d. Børnearbejdere under 13 år i I-lande til udførsel af let arbejde; e. Børnearbejdere under 12 år i U-lande, der har ratificeret ILO konventionerne nr. 138 og nr. 182 med henvisning til særreglen om lavere alder, til udførsel af let arbejde. FN s børnekonvention, artikel 32 Deltagerstaterne anerkender barnets ret til beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og mod at skulle udføre arbejde, som kan være farligt, gribe ind i barnets uddannelse, eller skade barnets sundhed eller dets fysiske, psykiske, åndelige, moralske eller sociale udvikling. MP Pension Pensionskassen for Magistre og Psykologer Smakkedalen Gentofte SVANEMÆRKET Tryksag