Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR"

Transkript

1 Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder ISO Vejledning i samfundsmæssigt ansvar FN s Global Compact FN s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv

2 Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder ISO Vejledning i samfundsmæssigt ansvar FN s Global Compact FN s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv Udarbejdet af Marie Gradert og Peter Engel, Dansk Standard for Erhvervsstyrelsen. Baggrundsdokumentet er blevet til med støtte fra Danish Responsibility. August 2014 ISBN nr

3 Indhold Indledning... 4 Introduktion til de fire retningslinjer... 5 Sammenligning af det væsentligste indhold... 7 Menneskerettigheder... 7 Arbejdsforhold... 8 Miljø... 8 Økonomi- og forretningsanliggender... 9 Forbrugeranliggender Lokal samfundsudvikling Oversigt over indholdet i de fire retningslinjer Hvad betyder retningslinjerne for dig i praksis?

4 Indledning Denne pjece henvender sig til dig, der har brug for en kort og praktisk introduktion til de vigtigste internationale retningslinjer for CSR, deres sammenhænge og forskelle. Retningslinjerne er det internationale samfunds forventninger til ansvarlig virksomhedsadfærd. Der er et stigende fokus på internationale retningslinjer, fordi virksomheder i dag har leverandører og kunder over hele verden. Selv små og mellemstore virksomheder har leverandører i lande, hvor der produceres under problematiske forhold. Der er også stigende forventninger fra kunder. Således får syv ud af ti danske virksomheder spørgsmål eller krav til deres CSR-indsats fra kunder. Udgangspunktet for denne pjece er de fire internationale retningslinjer: OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder ISO Vejledning i samfundsmæssigt ansvar FN s Global Compact (forkortet UNGC) FN s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (forkortet UNGP) Der er forskel på, hvor meget retningslinjerne udfolder de enkelte temaer og vejleder læseren. ISO har både principper og en vejledning til implementering, hvor der til de tre øvrige retningslinjer knytter sig separate implementeringsvejledninger. De er ikke er medtaget her af afgrænsningsmæssige hensyn. 4

5 Introduktion til de fire retningslinjer Ens for retningslinjerne er, at de som udgangspunkt er frivillige at følge og kan bruges som inspiration. De kan således ikke retshåndhæves. Flere af emnerne i retningslinjerne er i Danmark og mange andre lande underlagt lovgivning. Det er i den sammenhæng væsentligt at være opmærksom på, at retningslinjerne ikke kan træde i stedet for eller tilsidesætte nationalt gældende love og bestemmelser. De fire retningslinjer deler mange fællesnævnere og bygger på mange af de samme internationale konventioner, erklæringer og principper som et resultat af samarbejdet mellem organisationerne. I det følgende kan du læse en kort introduktion til hver af de fire internationale retningslinjer for CSR. OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder består af en række anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd udarbejdet og vedtaget af OECD s medlemslande. Retningslinjerne omhandler principper for ansvarlig virksomhedsadfærd i en global kontekst i overensstemmelse med gældende love og internationalt anerkendte standarder. De omhandler CSR-områderne: Offentliggørelse af oplysninger, menneskerettigheder, ansættelse og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, miljø, bekæmpelse af bestikkelse og pengeafpresning, forbrugerinteresser, videnskab og teknologi, konkurrence og beskatning. Virksomhederne bør foretage due diligence inden for alle CSR-områder undtagen videnskab og teknologi, konkurrence og beskatning. Det er vigtigt for dig at være opmærksom på, at det i Danmark er vedtaget ved lov, at alle virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder i Danmark er forpligtet til at følge retningslinjerne uanset om de arbejder globalt. Danmark har et nationalt kontaktpunkt kaldet Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, som hjælper med mægling og forlig, når der sker krænkelser af retningslinjerne. OECD s retningslinjer er de eneste af de fire retningslinjer, som stiller klare krav om oprettelse af en konkret institution for klagehåndtering. ISO Vejledning i samfundsmæssigt ansvar ISO Vejledning i samfundsmæssigt ansvar er den Internationale Standardiseringsorganisations (ISO) initiativ. ISO indeholder bl.a. definitioner, baggrund, principper og syv kerneområder i relation til samfundsmæssigt ansvar. De syv kerneområder er: organisationsledelse, menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø, god forretningsskik, forbrugerforhold samt lokal samfundsinvolvering og -udvikling. Til kerneområderne er der knyttet i alt 37 emner. ISO giver desuden vejledning i, hvordan en samfundsmæssigt ansvarlig virksomhed eller anden organisation kan og bør arbejde med implementering, involvering af interessenter, due diligence og kommunikation om sin CSR-indsats på en struktureret måde. Du kan bruge ISO som inspiration, men ønsker du, at din virksomhed kan kalde sig samfundsmæssigt ansvarlig i henhold til vejledningen, er det nødvendigt, at der gøres en konkret indsats inden for alle syv kerneområder. Det er ikke muligt at blive certificeret efter ISO Ønsker din virksomhed eller organisation en certificering indenfor CSR, findes der en dansk certificerbar standard, som er baseret på ISO Den er udarbejdet af Dansk Standard, og hedder DS Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar kravbeskrivelse, og har status som national standard. Krav og indhold i de enkelte elementer af denne standard er baseret på ISO tilpasset en dansk kontekst. Virksomheder der allerede har et eller flere ledelsessystemer (f.eks. inden for kvalitet eller miljø) kan integrere disse i et ledelsessystem efter DS

6 FN s Global Compact Global Compact er FN s globale erhvervsinitiativ, der opstiller 10 generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar. Principperne bygger på internationalt anerkendte konventioner inden for fire områder: menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og anti-korruption. Din virksomhed eller organisation kan bruge de 10 principper som inspiration og kan desuden vælge formelt at tilslutte sig FN s Global Compact. Det er væsentligt at være opmærksom på, at kun virksomheder med over 10 ansatte formelt kan optages i FN s Global Compact database. Med en tilslutning forpligter din virksomhed sig til at gøre de 10 principper til en del af sine forretningsaktiviteter og til at rapportere årligt til FN s Global Compact om indsatsen. FN s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv FN s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv er FN s fortolkning af, hvordan regeringer og virksomheder bør arbejde med menneskerettighederne og herunder rettigheder vedrørende arbejdsforhold. Retningslinjerne er gældende for alle virksomheder i alle situationer. De består af 31 principper fordelt på 3 hovedområder inden for rammen Protect, Respect and Remedy ; 1) regeringers ansvar for at beskytte menneskerettighederne, 2) virksomhedernes ansvar for at respektere menneskerettighederne samt 3) adgang til oprejsning nærmere bestemt, hvad du skal gøre, hvis din virksomhed direkte eller indirekte bliver involveret i en situation, hvor menneskerettighederne ikke bliver respekteret. 6

7 Sammenligning af det væsentligste indhold Formålet med de fire internationale retningslinjer er at etablere et fælles internationalt grundlag for ansvarlig virksomhedsadfærd. Retningslinjerne er komplementære og supplerende i forhold til hinanden. Der er mange emner og underemner i retningslinjerne, og ordlyden og brugen af de enkelte ord og begreber kan variere en del. Hvis din virksomhed ønsker at bruge retningslinjerne konkret i jeres arbejde, så anbefales det at undersøge den præcise ordlyd af de relevante afsnit. Et begreb der går igen i de fire retningslinjer er due diligence (på dansk ofte kaldt den nødvendige omhu). Grundlæggende er der tale om en struktureret proces, hvor virksomhedens forhold inden for et eller flere områder bliver kortlagt med henblik på at identificere risici, omkostninger og fordele. I relation til de fire internationale retningslinjer for CSR er due diligence en metode, hvor virksomheden kommer på forkant med mulige CSR-udfordringer. Metoden indebærer her identificering af aktuelle og mulige negative sociale, miljømæssige og økonomiske påvirkninger, forebyggelse og håndtering af disse, hvordan virksomheden sikrer genoprejsning og endelig, hvordan virksomheden vil kommunikere om denne proces. Når indholdet i de fire retningslinjer sammenlignes, kan det inddeles i følgende seks temaer: Menneskerettigheder Arbejdsforhold Miljø Økonomi- og forretningsanliggender Forbrugeranliggender Lokal samfundsudvikling Hvert af de seks temaer gennemgås nedenfor først med en kort tekstsammenligning. Afslutningsvist er der en oversigt over indholdet i de fire retningslinjer. Under hvert tema er der anført referencedokumenter, hvor det er relevant. I den forbindelse skal nævnes, at alle fire retningslinjer refererer til: FN s Verdenserklæringer om menneskerettigheder samt Den internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæringer om grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen. Menneskerettigheder Inden for dette tema minder de fire retningslinjer om hinanden, og de er som nævnt alle baseret på FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder, og omhandler respekt for og overholdelse af menneskerettigheder. Alle fire retningslinjer refererer i den sammenhæng til, at virksomheden bør have politisk engagement fra ledelsen, herunder at virksomheden bør have en politik for, hvordan der bliver arbejdet med menneskerettigheder. Virksomheden bør desuden arbejde ud fra en due diligence-proces, som indebærer identificering af aktuelle, negative påvirkninger af menneskerettigheder, forebyggelse og håndtering af disse, hvordan virksomheden 7

8 sikrer genoprejsning og endelig, hvordan virksomheden vil kommunikere om denne proces. Ens for retningslinjerne er også, at det er væsentligt, at virksomheden følger arbejdet med denne proces over tid og reagerer aktivt, hvis virksomheden og dens aktiviteter har en negativ påvirkning af menneskerettighederne, herunder at der sikres udbedring og genoprejsning i de tilfælde, hvor det er aktuelt. ISO eksemplificerer, hvordan man arbejder med dette tema, herunder risikosituationer omkring menneskerettigheder, håndtering af klager, diskriminering af udsatte grupper og grundlæggende arbejdstagerrettigheder. ISO giver desuden en bred vejledning i, hvordan man som virksomhed støtter og respekterer internationalt erklærede menneskerettigheder, og hvordan man undgår negativ indflydelse på menneskerettighederne. UNGP s fortolkningsguide giver også en grundig vejledning til hvordan man arbejder med dette tema, men den er som tidligere nævnt ikke en del af nærværende sammenligning. Arbejdsforhold Fælles for OECD, ISO 26000, UNGC og UNGP er, at de bygger på Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen. Det betyder, at de behandler emnerne ansættelsesforhold, arbejdstagernes rettigheder herunder ret til fagforening og kollektive overenskomstforhandlinger. Endvidere omfatter de emnerne bekæmpelse af tvangsarbejde, afskaffelse af børnearbejde og diskrimination i relation til arbejdsforhold og ansættelse. OECD og ISO omhandler desuden loft på ugentlige antal arbejdstimer, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, lønforhold, ansættelse af lokal arbejdskraft og tilbud om uddannelse og udvikling af kompetencer. OECD og ISO omhandler begge dialog mellem arbejdsgiver og arbejdstagerorganisationer. UNGP har ligesom under menneskerettigheder fokus på, at virksomheden etablerer en due diligence-proces i forhold til arbejdstagerrettigheder, som indebærer identificering af potentielle og aktuelle, negative påvirkninger af menneskerettigheder, forebyggelse og håndtering af disse. Processen omfatter også etablering af en procedure for, hvordan virksomheden sikrer genoprejsning (fx kompensation) og det forventes, at virksomheden kommunikerer om dette arbejde. Miljø Fælles for OECD, ISO og UNGC er, at de bygger på FN s Rio-erklæring om miljø og udvikling. ISO og OECD referer desuden begge til miljøledelse generelt og ISO serien (om miljøledelse og tilhørende værktøjer) som værktøjer og en overordnet ramme for at arbejde med miljø på en systematisk måde. 8

9 Fælles for OECD, ISO og UNGC er, at de henviser til en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, samt at virksomheden bør tage initiativ til at fremme miljømæssig adfærd og ansvar og opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. ISO er mere detaljeret end UNGC og OECD bl.a. under spredning af miljøvenlige teknologier, hvor der henvises til, hvordan virksomheder kan gøre dette f.eks. ved aktivt at bruge en større andel af produkter fra leverandører, der netop anvender miljøvenlige og bæredygtige teknologier og processer. Fælles for OECD og ISO er, at de fokuserer på en systematisk tilgang til miljø i forhold til at respektere og fremme miljømæssig ansvarlighed samt håndtering af miljørisici. Dette kan være i forhold til at identificere, måle, registrere, rapportere, vurdere og håndtere miljømæssige forhold. Det betyder, at en virksomhed bør arbejde med løbende at forbedre sin miljøindsats og miljøresultater og gerne i hele værdikæden. OECD og ISO har desuden det til fælles, at de omhandler uddannelse og træning af medarbejdere inden for miljøområdet samt opretholdelse af beredskabsplaner til forebyggelse, afhjælpning og styring af alvorlige skadevirkninger på miljø og sundhed, samt indberetning til kompetente myndigheder. ISO har et uddybende afsnit til virksomheder med vejledning om, hvordan de bør arbejde konkret med forebyggelse af forurening, bæredygtig brug af ressourcer, bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer, beskyttelse og genoprettelse af naturen. UNGP omhandler ikke miljø og er derfor ikke medtaget her. Økonomi- og forretningsanliggender Dette tema indeholder en række forskellige emner inden for økonomi- og forretningsanliggender. Fælles for OECD, ISO og UNGC er, at de inden for dette tema indeholder emnet anti-korruption, der bl.a. handler om bekæmpelse af afpresning og bestikkelse. OECD anvender ordlyden Bekæmpelse af bestikkelse og pengeafpresning og ISO kalder emnet God forretningsskik med underemnet anti-korruption. De tre retningslinjer refererer desuden alle til FN s Anti-korruptions-Konvention fra 2005 (UNCAC). OECD og ISO dækker bredere end UNGC indenfor anti-korruption, og de omhandler bl.a. begge områderne etisk adfærd, risikovurdering, regeloverholdelse, forebyggende tiltag, smørelsespenge, træning og bevidstgørelse af ansatte i forhold til at udrydde bestikkelse, kontrol og løbende opsyn med ansatte og aflønning heraf. ISO og OECD tilføjer i relation til området smørelsespenge, at hvis de benyttes, så skal det registreres. OECD og ISO forholder sig derudover til emnet ansvarlig deltagelse i politik. OECD s fokus er at afstå fra upassende engagement i (lokal)politiske aktiviteter, hvor ISO har et underemne om retningslinjer for god skik ved politisk deltagelse. Emnet god forretningsskik i ISO omhandler den eksterne CSR indsats. ISO har desuden et særskilt emne om organisationsledelse, der handler om, hvordan man internt organiserer og gennemfører sit CSR-arbejde. Et andet emne OECD og ISO beskriver under dette tema er konkurrence. Hvor OECD anfører, at virksomheder skal udføre deres aktiviteter i overensstemmelse med konkurrencelovgivning, samarbejde med relevante myndigheder, og fremme medarbejdernes bevidsthed på området, anfører ISO 26000, at virksomheder bør gøre dette. Omvendt tilføjer ISO 26000, at virksomheder bør fastlægge procedurer og andre 9

10 initiativer for at forebygge deltagelse i eller meddelagtighed i konkurrencebegrænsende adfærd, samt støtte initiativer mod karteldannelse og dumping. ISO beskriver desuden, at virksomheder bør støtte offentlige politikker, der har til hensigt at fremme konkurrencen, og at virksomheder bør være opmærksomme på den sociale kontekst og ikke drage fordele af sociale uligheder som f.eks. fattigdom til at opnå uretfærdige konkurrencefordele. Et tredje emne som behandles er beskatning. OECD s retningslinjer skriver bl.a. at virksomheder skal overholde skattelovgivning og lave rettidige skattebetalinger. Et fjerde emne er offentliggørelse af oplysninger. OECD har et afsnit om offentliggørelse af oplysninger og ISO har et afsnit om gennemsigtighed. UNGC stiller krav om årlig rapportering inden for virksomhedens CSR indsats, hvilket på en indirekte måde også er en form for gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger. UNGP beskriver, at virksomheder skal være forberedt på at kommunikere om deres arbejde med at respektere menneskerettighederne. ISO behandler specifikt et femte emne om respekt for ejendomsret. Det skal dog nævnes, at det implicit er en del af alle fire retningslinjer, da det er en rettighed i FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder, som alle virksomheder forventes at respektere. Et sidste emne, der er omfattet, er, at virksomhederne bør udøve due diligence i leverandørkæden samt involvere og engagere sine forretningspartnere i at arbejde samfundsansvarligt. ISO har i den sammenhæng et specifikt underemne om at fremme samfundsansvar i værdikæden. Forbrugeranliggender Fælles for OECD og ISO er, at de refererer til FN s retningslinjer for forbrugerbeskyttelse fra 1999 samt OECD-Rådets henstilling om bilæggelse af forbrugertvister og søgsmål fra OECD og ISO omhandler begge ansvarlig markedsføring, beskyttelse af forbrugerens sundhed og sikkerhed, sikre forbrugerne adgang til klagemuligheder, beskytte persondata og hermed også beskyttelse af forbrugernes ret til privatlivets fred. ISO er mere specifik end OECD s retningslinjer, og vejleder i, hvordan disse områder kan gribes an. OECD og ISO har fokus på, at virksomheder skal tage højde for sårbare og dårligt stillede forbrugeres behov. OECD ser dog kun på denne gruppe i relation til e-handel, mens ISO anfører, at virksomheder bør imødekomme udsatte grupper særligt i forbindelse med design af varer og tjenesteydelser, som giver anvendelighed for alle. ISO dækker desuden området for bæredygtigt forbrug, der er forbrug af produkter og ressourcer på en måde, der er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling. ISO har herudover et emne der vedrører adgang til basale ydelser, som dækker vigtige tjenesteydelser som f.eks. elektricitet, gas, vand, spildevandshåndtering, kloakering og telefon. Sidst, men ikke mindst omfatter ISO også emnet uddannelse og bevidsthed, som indeholder initiativer til uddan- 10

11 nelse og information til forbrugerne, som giver dem mulighed for at være velinformerede og bevidste om deres rettigheder og ansvar, så de derefter kan handle ud fra dette. Det bør også nævnes, at emnet dyrevelfærd er omtalt under miljø og forbrugerforhold i ISO , og at emnet indgår selvstændigt i DS under kerneområdet miljø. UNGP og UNGC omhandler ikke direkte forbrugeranliggender og er derfor ikke medtaget her. Lokal samfundsudvikling Fælles for OECD og ISO er, at de begge tager højde for dette tema. ISO har et konkret afsnit om emnet samfundsinvolvering og udvikling. Emnet handler om, at virksomheder udviser et proaktivt engagement og involvering i lokalsamfundet og således bidrager til udviklingen. Begge retningslinjer medtager underemner som at skabe beskæftigelse og udvikle kompetencer lokalt i samfundet, hvor ISO vejleder specifikt herom. OECD har emnet videnskab og teknologi, som eksempelvis at virksomheder bør bidrage til udviklingen af lokal innovativ kapacitet og udviklingsarbejde inden for videnskab og teknologi. ISO har et tilsvarende emne om udvikling af og adgang til teknologi. ISO dækker derudover emner som velstands- og indkomstgenerering, sundhed samt investeringer i lokal samfund. Temaet lokal samfundsudvikling er ikke med i UNGC og UNGP. 11

12 Oversigt over indholdet i de fire retningslinjer OECD ISO UNGC UNGP Menneskerettigheder Overholdelse og respekt Politisk engagement Politik Due diligence Oprejsning Overholdelse og respekt Politisk engagement Politik Due diligence Oprejsning Risikosituationer omkring menneskerettigheder Håndtering af klager Diskriminering og udsatte grupper Grundlæggende arbejdstagerrettigheder (ISO har placeret emnet under menneskerettigheder, hvor det i de øvrige retningslinjer er placeret under arbejdsforhold.) Overholdelse og respekt Politisk engagement Politik Due diligence Oprejsning Overholdelse og respekt Politisk engagement Due diligence Oprejsning Arbejdsforhold Ansættelsesforhold Arbejdstagerrettigheder, herunder ret til fagforening og kollektive overenskomstforhandlinger Tvangsarbejde Børnearbejde Ligebehandling/diskrimination i ansættelse Sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne Ansætte lokal arbejdskraft og tilbyde uddannelse Skabe beskæftigelsesmuligheder og fremme medarbejderuddannelse Fremme høringsprocedurer og samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere Ansættelsesforhold Arbejdstagerrettigheder herunder ret til fagforening og kollektive overenskomstforhandlinger (er også medtaget her, da emnet er svarende til de øvrige retningslinjer) Arbejdsvilkår og social beskyttelse Tvangsarbejde Børnearbejde Diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold Loft for ugentlige arbejdstimer Sundhed og sikkerhed på arbejdet Udviklingsmuligheder på arbejdet Lokal jobskabelse og udvikling af kompetencer Social dialog Ansættelsesforhold Arbejdstagerrettigheder herunder foreningsfriheden og retten til -kollektiv forhandling. Tvangsarbejde Børnearbejde Diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold Ansættelsesforhold Arbejdstagerrettigheder herunder ret til fagforening og kollektive overenskomstforhandlinger Tvangsarbejde Børnearbejde Diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold 12

13 OECD ISO UNGC UNGP Miljø Forsigtighedstilgang Miljømæssig adfærd Miljøvenlige teknologier Miljøstyringssystem Uddannelse og træning til medarbejderne Beredskabsplaner Forsigtighedstilgang Miljømæssig adfærd Miljøvenlige teknologier Miljøstyringssystem Uddannelse og træning til medarbejderne Beredskabsplaner Forebyggelse af forurening Bæredygtig brug af ressourcer Bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer Beskyttelse og genoprettelse af naturen Forsigtighedstilgang Miljømæssig adfærd Miljøvenlige teknologier Er ikke omfattet. Økonomi- og forretningsanliggender Bekæmpelse af bestikkelse og pengeafpresning Engagement i lokalpolitiske aktiviteter Konkurrence Beskatning Offentliggørelse af oplysninger God Forretningsskik Antikorruption Ansvarlig deltagelse i politik Organisationsledelse Fair konkurrence Gennemsigtighed Respekt for ejendomsret Fremme af samfundsmæssigt ansvar i værdikæden Anti-korruption Indirekte gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger, da den stiller krav om en årlig rapportering til virksomheder. Forretningsrelationer Kommunikation. Forbrugeranliggender Forbrugerinteresser Ansvarlig markedsføring Forbrugernes sundhed og sikkerhed Forbrugernes klagemuligheder Beskytte persondata og privatlivets fred Forbrugerforhold Ansvarlig markedsføring Forbrugernes sundhed og sikkerhed Kundesupport og klagehåndtering Beskyttelse af forbrugeroplysninger og privatlivets fred Adgang til basale ydelser Bæredygtig forbrug Uddannelse og bevidsthed Er ikke omfattet. Er ikke omfattet. 13

14 OECD ISO UNGC UNGP Lokal samfundsudvikling Lokal kapacitetsopbygning Beskæftigelsesmuligheder Medarbejderuddannelse Ansætte lokal arbejdskraft Tilbyde uddannelse Videnskab og teknologi Lokal samfundsinvolvering og -udvikling Uddannelse og kultur Jobskabelse og udvikling af kompetencer Udvikling af og adgang til teknologi Velstands- og indkomstgenerering Sundhed Investeringer i lokale samfund Er ikke omfattet. Er ikke omfattet. 14

15 Hvad betyder retningslinjerne for dig i praksis? De fire retningslinjer er frivillige at følge, men afspejler fælles internationale forventninger til ansvarlig virksomhedsadfærd. De kan bruges som inspiration og til at skabe en overordnet ramme for arbejdet med samfundsansvar af alle typer virksomheder uanset branche og geografisk placering. I skemaet nedenfor gives en oversigt over, hvad de enkelte retningslinjer kan anvendes til og af hvem. 15

16 Retningslinjer OECD ISO UNGC UNGP Hvem kan den bruges af? Alle virksomheder kan følge retningslinjerne, men de er tiltænkt små og store multinationale virksomheder, der driver virksomhed i eller fra OECD-medlemslande eller i et af de seks lande, der ikke har tilsluttet sig OECD men som frivilligt har tilsluttet sig retningslinjerne. En multinational virksomhed er en virksomhed, der har aktiviteter i mere end ét land. I Danmark er det imidlertid vedtaget ved lov, at retningslinjerne er gældende for alle typer virksomheder, myndigheder og organisationer. I Danmark er det nationale kontaktpunkt Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, som hjælper med mægling og forlig, når der sker krænkelser af retningslinjerne. Alle virksomheder og organisationer uanset branche og geografisk placering. Vejledningen er ikke certificérbar, men virksomheder kan certificeres efter den danske standard DS 49001, der bygger på ISO Virksomheder der allerede har et eller flere ledelsessystemer f.eks. inden for kvalitet eller miljø kan integrere disse i et ledelsessystem efter DS Alle virksomheder uanset branche og geografisk placering. Ønsker en virksomhed at tilslutte sig de 10 principper officielt, skal den have mere end 10 ansatte. Tilslutningen kræver, at en virksomhed gør principperne til en del af sine forretningsaktiviteter samt en årlig rapportering til FN Global Compact om indsatsen. Alle virksomheder uanset branche og geografisk placering. En virksomhed har et ansvar for at respektere menneskerettighederne, hvilket betyder, at der bør etableres en proces for at undgå og håndtere krænkelse af menneskerettighederne. Desuden sætter retningslinjerne (princip 21) krav om, at virksomheder kommunikerer om sin respekt for menneskerettigheder i praksis. Retningslinjer OECD ISO UNGC UNGP Hvad koster det? Retningslinjerne er gratis. De findes elektronisk på OECD s hjemmeside Retningslinjerne er oversat til dansk og kan fås her Vejledningen koster ca. DDK Den kan købes hos den nationale standardiseringsorganisation som i Danmark er Dansk Standard. Se Dansk Standards webshop her Retningslinjerne er gratis. De findes her TheTenPrinciples/index.html Tilslutter en virksomhed sig de 10 principper officielt koster det et fast årligt bidrag, som fastsættes ud fra virksomhedens årlige omsætning. Minimumsbidraget her er på 250 USD årligt. Se mere om bidraget her Retningslinjerne er gratis. De kan hentes her Til pjecen er der knyttet et uddybende baggrundsdokument, som findes her: og 16

17 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR Baggrundsdokument Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder ISO 26000 Vejledning i samfundsmæssigt ansvar FN s Global Compact FN s Retningslinjer

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

ISO 26000: Samfundsansvar. også en sag for SU

ISO 26000: Samfundsansvar. også en sag for SU ISO 26000: Samfundsansvar også en sag for SU 2 Indhold Ansvar et plus for alle... 2 Godt for omgivelserne og godt for virksomheden... 3 ISO 26000 hvad er vigtigt for virksomheden... 4 Et historisk skridt...

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014

UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014 UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014 Om Danish Agro koncernen Danish Agro koncernen er en international landbrugskoncern med over 3.500 ansatte i mere end 15 lande i fortrinsvis

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Retningslinjer for ansvarlige investeringer Retningslinjer for ansvarlige investeringer Industriens Pensions politik for ansvarlige investeringer er baseret på Vejledning om ansvarlige investeringer, som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Vejledningen

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas.

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas. Kódex správania Kó Kódex správania E ode of Conduct Eet ttiset ohjeet Etikos kodeks deksas Kode eks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex enskod iska regler Etisk regelsæ Kodeks p Eettiset ohjeet

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Agenda 01. Introduktion 02. Baggrund for og kravene til CSR rapportering 03. Hvad omfatter CSR FN s Global Compact og de 10 principper 04. Konkrete eksempler O1. CSR introduktion

Læs mere

OECD S RETNINGSLINJER FOR MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER

OECD S RETNINGSLINJER FOR MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER OECD S RETNINGSLINJER FOR MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Dette er en ikke-officiel oversættelse af OECD Guidelines for Multinational Enterprises 2011 Edition. Den danske version vedbliver at være uofficiel.

Læs mere

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet?

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? Nov 2010; JUC@alectia.com 3010 9708 krhe@man.dtu.dk 4525 6068 DS 26001 2. høring netop slut Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 25. mats 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 2. Præsentation af Mæglings- og klageinstitutionens

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Forslag. Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12 Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Forslag til Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Kapitel

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 SEKRETARIAT: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Tlf. 33 30 77 00 rfs@eogs.dk www.raadetforsamfundsansvar.dk

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Forord....................................................... 3 1. Indledning.................................................

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Marts 2012 2 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders

Læs mere

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge Sikkerhed og tryghed ligger i naturlig forlængelse af samfundsansvar og derfor er CSR så vigtigt for os. Det har altid været naturligt for

Læs mere

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde.

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde. 6. november 2014 /chrska Beslutningsreferat: 14. møde i institutionen den 28. oktober 2014 Til stede: Mads Øvlisen (formand), Jonas Christoffersen, Jens Erik Ohrt, Kim Haggren, Marie Voldby, Christina

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Tildelingskriterier for udbud af Indsamling på tværs.

Tildelingskriterier for udbud af Indsamling på tværs. NOTAT Den 23. september 2015 Kim Würfel (Wurkim) Sagsnr. xx-xxxx Sagsnr. (ESDH flettefelt) Tildelingskriterier for udbud af Indsamling på tværs. Overordnet målsætning: Gennem større volumen (antal husstande

Læs mere

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar?

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Juli 2015 Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven (Lov nr. 738 af 1. juni 2015).

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Ifs Etikpolitik - hovedprincipper

Ifs Etikpolitik - hovedprincipper Ifs Etikpolitik - hovedprincipper Etikpolitiken er besluttet af styrene i If-koncernet og gælder fra 1. januar 2013. Den revideres årligt. 1 FORORD... 1 2 IFS GRUNDLÆGGENDE ETISKE PRINCIPPER... 1 3 LOVE

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT Version 5.0 Introduktion "Det bedste er ikke for godt" er et kerneprincip, som kendetegner LEGO Koncernens historie, og som vi efterlever inden for alle områder af forretningen.

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Grafisk CSR-kodeks. 10 principper. Grafisk CSR-kodeks version 1.0 1

Grafisk CSR-kodeks. 10 principper. Grafisk CSR-kodeks version 1.0 1 Grafisk CSR-kodeks 10 principper Grafisk CSR-kodeks version 1.0 1 Grafisk CSR-kodeks Stadig flere grafiske ydelser fremstilles og handles globalt. Samtidig opleves en sti gende interesse for de sociale,

Læs mere

Samfundsmæssigt ansvar i Nordea. Skaber tillid hver dag

Samfundsmæssigt ansvar i Nordea. Skaber tillid hver dag Samfundsmæssigt ansvar i Nordea Skaber tillid hver dag Skaber tillid hver dag Hvad betyder samfundsmæssigt ansvar? Samfundsmæssigt ansvar (CSR) handler om virksomhedens vilje til at tage hensyn til sin

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2014

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2014 UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2014 TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Det glæder mig at meddele at Cheval Blanc & Studie 10 A/S har valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 19. september 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo bød velkommen

Læs mere

Implementering af. Global Compact. Et inspirationshæfte

Implementering af. Global Compact. Et inspirationshæfte Implementering af Global Compact Fordele for virksomheden ved tilslutning til Global Compact Opnå konkurrencefordele ved at anvende Global Compact som ramme Virksomheden kan opnå fordele som leverandør

Læs mere

JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT

JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

Eettiset ohjeet. Etisk regelsæt Eettiset ohjeet. Code of Conduct. Eettiset ohjee. Etikos kodeksas. Verhaltenskodex. ode of Conduct.

Eettiset ohjeet. Etisk regelsæt Eettiset ohjeet. Code of Conduct. Eettiset ohjee. Etikos kodeksas. Verhaltenskodex. ode of Conduct. Kódex správania Kódex správania ode of Conduct Eettiset ohjeet Etikos kodeksas Kodeks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex iska tisk Verhaltenskodex regelsæt regler Etisk regelsæt Eettiset

Læs mere

Etisk regelsæt Kort version The global leader in door opening solutions

Etisk regelsæt Kort version The global leader in door opening solutions Etisk regelsæt Kort version The global leader in door opening solutions 2 Etisk regelsæt Denne version af det etiske regelsæt indeholder en opsummering af regelsættet. Den omdeles til alle medarbejdere.

Læs mere

Communication on Progress 2013

Communication on Progress 2013 Communication on Progress 2013 Hvidovrevej 137 2650 Hvidovre Tlf.: 38 71 70 20 Fax: 38 71 70 25 E-mail: kontakt@egerbyg.dk Web: www.egerbyg.dk Indhold Forord... 3 Om Egerbyg... 4 Vores CSR-vision... 5

Læs mere

Dansk Byggeri Inspiration til CSR. Dansk Byggeri nov 2009

Dansk Byggeri Inspiration til CSR. Dansk Byggeri nov 2009 Dansk Byggeri Inspiration til CSR Christian F. Jakobsen, partner Morten Elbæk Jensen, partner Grant Thorntons kontorer i København og Vejle 1 Hvad er CSR Lovgrundlag for CSR Hvem er omfattet Tilgang til

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Rengøringsservice. Hvordan har SKI håndteret CSR i rammeaftale 18.01 Rengøringsservice?

Rengøringsservice. Hvordan har SKI håndteret CSR i rammeaftale 18.01 Rengøringsservice? Rengøringsservice Hvordan har SKI håndteret CSR i rammeaftale 18.01 Rengøringsservice? 30. september 2013 2 Agenda 1. Kort om rammeaftalens opbygning 2. Krav til leverandører (prækvalifikation) 3. Kundens

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Regeringen Maj 2008 Forord Danske virksomheder klarer sig godt i disse år. Det går godt for den danske konkurrenceevne, og Danmark er generelt højt placeret

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Strandbygaard Grafisk. Trykkerivej 2 / DK-6900 Skjern / T. 96 800 700 / Tryk på Strandbygaard.dk

Strandbygaard Grafisk. Trykkerivej 2 / DK-6900 Skjern / T. 96 800 700 / Tryk på Strandbygaard.dk Strandbygaard Grafisk Trykkerivej 2 / DK-6900 Skjern / T. 96 800 700 / Tryk på Strandbygaard.dk COP/CSR RAPPORT 2014 2 Indholdsfortegnelse 2014 CSR Indhold 2 DE 10 PRINCIPPER i Global Compact 3 Om Strandbygaard

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Fog om samfundsansvar. December 2010

Fog om samfundsansvar. December 2010 Fog om samfundsansvar December 2010 Forord Johannes Fog A/S blev grundlagt i 1920. I 1970 blev virksomheden omdannet fra en personlig ejet virksomhed til et aktieselskab, og i 1973 blev aktierne overdraget

Læs mere

2015/efterår Dansk erhvervs Kurser i HR og ledelse

2015/efterår Dansk erhvervs Kurser i HR og ledelse fremtiden starter her... 2015/efterår Dansk erhvervs Kurser i HR og ledelse FÅ NY OG OPDATERET VIDEN OM ALT FRA HR OG LEDELSE TIL HÅNDTERING AF STRESS, CSR OG MEGET MERE. Kurserne henvender sig til både

Læs mere

Securitas værdier og etik

Securitas værdier og etik Securitas værdier og etik 1 2 Meddelelse fra adm. dir. Hver dag, overalt hvor vi arbejder, kan alle hos Securitas hjælpe med at opbygge vores omdømme og varemærke og understøtte langsigtet bæredygtighed

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Etikhåndbog Etiske retningslinjer for medarbejdere og ledere i Danfoss

Etikhåndbog Etiske retningslinjer for medarbejdere og ledere i Danfoss MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Etiske retningslinjer for medarbejdere og ledere i Danfoss One Company Acting Responsibly Kun til internt brug Vores adfærd Vi vil bygge vores forretning på tillid Det betyder,

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

Arkitekt virksomheders SamfundS. Et værktøj der hjælper arkitekter til at håndtere samfundsansvar i egen drift og i byggeprojekter

Arkitekt virksomheders SamfundS. Et værktøj der hjælper arkitekter til at håndtere samfundsansvar i egen drift og i byggeprojekter Arkitekt virksomheders SamfundS ansvar Et værktøj der hjælper arkitekter til at håndtere samfundsansvar i egen drift og i byggeprojekter Indledning danske ark har i 2011 og 2012 gennemført en række workshops

Læs mere

SOCIALE KLAUSULER OG SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER

SOCIALE KLAUSULER OG SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER SOCIALE KLAUSULER OG SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG FORVALTNINGSRET Chefkonsulent Hanna Ege, Økonomi- og Indenrigsministeriet Advokat Rikke Søgaard Berth, Horten 9. september

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere