Enhedslisten: Hjælp til demente skal på Finansloven

Transkript

1 Enhedslisten: Hjælp til demente skal på Finansloven Stadig flere ældre borgere rammes af demens, og efter års nedskæringer på ældreområdet er samfundet slet ikke gearet til at sikre et anstændigt liv til de demens-ramte og deres pårørende. Derfor kræver Enhedslisten nu at der på finansloven afsættes midler til en stærkere hjælp til demens-ramte danskere. Kravet rejses samtidig med at en række organisationer og eksperter i Demens-allaiancen torsdag og fredag afholder et såkaldt demens-topmøde, der skal sætte fokus på forholdene for demente. Enhedslisten foreslår blandt andet at der indføres nationale regler, der sikrer at der er en døgnbemanding på plejeboliger på mindst to personer med den relevante uddannelse, ligesom sundhedsfagligt personale med særlige kvalifikationer, skal være tilknyttet alle plejeboliger på ugebasis. Enhedslistens Socialordfører Finn Sørensen siger: Det er hårdt at blive ramt af demens. Både for den ældre, men også for de pårørende. Derfor er det helt afgørende, at samfundet yder den hjælp og støtte, som der er behov for. Desværre er ældreområdet over de seneste år blevet ramt af markante nedskæringer, som har betydet at der er mindre hjælp til den enkelte ældre. Det går selvfølgelig ikke mindst ud over de mest udsatte ældre. Det er ubærligt, at høre om ældre, der må gå med fyldte bleer fordi der ikke er tid til at hjælpe dem på toilettet. Eller om ovebehandling med morfinplastre. I et rigt samfund som det danske kan det ikke passe, at vi ikke kan sikre vores ældre rimelige vilkår. Det er den generation, der har skabt vores velfærdssamfund, og de fortjener en anstændig behandling. Mange pårørende til demente oplever at få alt for lidt hjælp, samtidig med at de ikke bliver inddraget tilstrækkeligt i planlægning af behandlingsforløbet. Kronik i Politiken fra Demens-alliancen: Der afholdes Demenstopmøde September på kongress-center Comwell i Køge. 1

2 Husk demens Enhedslistens Finanslovsforslag på demensområdet I dag lider knap danskere af demens, og er pårørende til et menneske med en demenssygdom (Kilde: Alzheimerforeningen). Grundet den stigende levealder samt andre faktorer, er det en sygdom i kraftig udvikling og det forventes at knap mennesker over 60 år vil lide af en demenssygdom i Det er en myte at kun ældre mennesker rammes af demenssygdomme, men risikoen stiger med alderen. Demenssygdomme berører dermed rigtigt mange danskere, og sygdommen spiller en stor rolle i tilrettelæggelsen af ældreområdet samt i hospitals- og plejesektoren generelt. Demens koster totalt hvert år samfundet mellem 9 15 mia. kr. Ligesom resten af den offentlige velfærd har ældre- og omsorgssektoren været hårdt ramt af besparelser og effektiviseringer de seneste mange år. Det betyder, at selvom der i de sidste 10 år er sket en positiv udvikling i den faglige håndtering af demens i kommuner og regioner, så rammes de demente og deres pårørende samtidig hårdt af de voksende huller i den offentlige velfærd. Enhedslisten ønsker at der i de kommende finanslovsforhandlinger sættes fokus på forholdene for demente og deres pårørende. I udspillet gennemgås følgende krav som Enhedslisten vil rejse i finanslovsforhandlingerne: Nationalt Videnscenter for Demens, som aktuelt er lukningstruet, skal bevares Der skal, efter svensk forbillede, udformes et sæt nationale retningslinjer for demens. Retningslinjerne skal udmøntes i konkrete kvalitetskrav såsom: Der skal altid være mindst er 2 medarbejdere til stede på plejecenter/bolig 24 timer i døgnet. Begge skal have en sundhedsfaglig uddannelse på minimum sosu-assistent-niveau. Alle kommunale plejehjem/centre/boliger skal have tilknyttet sundhedsfagligt personale med særlige kvalifikationer indenfor demens, på ugentlig basis. Serviceloven skal ændres så det fremover fremgår at kommuner både skal tilbyde aflastning uden for bopælen og aflastning (i hjemmet), samt relevant og tilpasset rehabilitering. Serviceloven skal ændres så det fremover fremgår at pårørende skal inddrages i behandlingsforløb. Servicelovens aldersgrænse for at ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne kun gives til personer under 67 år, skal fjernes. Servicelovens bestemmelser skal strammes op, så kommunerne pålægges at yde transporttilskud til mennesker med demens, der har relevant transportbehov. Vedtagelse af en plan for nybyggeri af 1400 plejeboligpladser om året de næste 10 år, samt modernisering og renovering af plejeboliger- og centre som i dag ikke er egnede til demente beboere. Kort om demens Demenssygdomme, hvoraf Alzheimer er den mest almindelige, har det til fælles at det er sygdomme der sætter sig på hjernen og påvirker de kognitive funktioner. Sygdommen er kronisk, fremadskridende og dødelig, og demens er den 4. hyppigste dødsårssag i Danmark(Kilde: SST). På trods af 2

3 symptombehandling og ny medicin som for nogle kan stabilisere udviklingen i perioder, så vil den demente opleve stadigt mere nedsatte funktionsevner og et stadigt større behov for hjælp. Demente lever gennemsnitligt 5-10 år efter diagnosen er stillet, og mange har brug for intensiv specialiseret pleje en stor del af tiden. (Kilde: Nat. Videnscenter for Demens). Demente i plejebolig og på plejehjem Hver 4. samtale til Demenslinien handler om problemer på et af landets ca 1300 plejecentre og plejehjem. Problemerne handler typisk om samarbejdsproblemer med personale, manglende behandling, utilstrækkelig pleje, og bemandingsproblemer (Kilde: Alzheimerforeningen). En stikprøvekontrol foretaget af Alzheimerforeningen viser at der ofte kun er 1 sosu eller vikar til stede pr beboere, og embedslægens tilsynsrapporter melder da også om fejl og mangler, der i 7-8% af tilfældene udgør en alvorlig risiko for beboerne(kilde: Sundhedsstyrelsen). Personalet på landets plejecentre yder dagligt en meget stor indsats for de ældre under vanskelige arbejdsforhold, men alle faggrupper i ældresektoren er kommet under fagligt og normeringsmæssigt pres med det stigende antal demente, som ofte kræver specialiseret tværfaglig pleje. En rundringning til de ortopædkirurgiske afdelinger om hjemsendelsesprocedure for nyopererede demente, viser f.eks. at de hjemskrives på dagen, hvis de bor på plejehjem. Det sker fordi der forventes at være kompetent personale, men ifølge Dansk Sygeplejeråd er 35% af landets plejecentre ikke tildelt sygeplejersketimer overhovedet. Enhedslisten ønsker at hæve faglighed, normeringer og forhold på landets plejehjem gennem følgende initiativer: Efter svensk forbillede udfærdiges nationale retningslinjer for demens. Dermed ensartes og hæves kvaliteten af demensplejen, og samtidig forpligtiges kommunerne til et højere niveau i normering og faglighed Retningslinjerne kan udmøntes i konkrete kvalitetskrav såsom: At der altid mindst er 2 medarbejdere til stede på plejecenter/bolig 24 timer i døgnet. Begge skal have en sundhedsfaglig uddannelse på minimum sosu-assistent-niveau. Alle kommunale plejehjem/centre/boliger skal have tilknyttet sundhedsfagligt personale med særlige kvalifikationer indenfor demens, på ugentlig basis. På grund af udviklingen i boligbehovet for mennesker med demens bør der vedtages en handlingsplan, der kan sikre byggeri af 1400 nye demens-egnede boliger om året de næste 10 år, samt demensindretning af eksisterende plejeboliger. Pårørende Demens kaldes ofte den pårørendes sygdom. Dels fordi sygdommen ofte opdages af de pårørende først, men også fordi den lægger et stort ansvar og pres på de pårørende. Ifølge Alzheimerforeningen er ægtefæller til hjemmeboende demente dagligt beskæftiget 5-7 timer med omsorg og pleje for deres syge partner. Undersøgelser af pårørende til demente viser da også, at de oftere lider af søvnløshed, har et øget medicinforbrug, går mere til lægen, og de har en forøget risiko for at udvikle depression og andre psykiske lidelser(kilder: Videnscenter for Demens) Med kommunerne og regionernes nye pårørende-politikker lægges der op til at pårørende til især demente skal påtage sig mere ansvar og flere opgaver i den daglige pleje. Til sammenligning gen- 3

4 nemførte Socialstyrelsen i 2013 en undersøgelse blandt pårørende om bl.a. kommunernes aflastning. Undersøgelsen viste at næsten to tredjedele af alle pårørende til demente ikke eller kun delvist får den hjælp i hverdagen, de har brug for. Dette skyldes at Servicelovens bestemmelser er upræcise og at kommunerne fortolker lovens bestemmelser forskelligt. Det er Enhedslistens opfattelse at pårørende til demente allerede i dag er urimeligt presset. Mere ansvar vil øge risikoen for fysiske og psykiske sygdomme og dermed få store samfundsmæssige konsekvenser. Enhedslisten ønsker i stedet at aflaste og støtte de pårørende gennem flere initiativer: Servicelovens bestemmelser bør strammes op, således at pårørende i praksis reelt oplever at få hjælp. Serviceloven pålægger kommunerne at tilbyde aflastning eller afløsning til pårørende til bl.a. mennesker med en demenssygdom. Hensigten er bl.a. at undgå, at de pårørende brænder ud. Det bør fremover tydeligt fremgå af Serviceloven at kommuner både skal tilbyde aflastning (uden for bopælen) og aflastning (i hjemmet). Serviceloven pålægger kommunerne at påse om der er pårørende der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med bl.a. demens. Det bør fremover fremgå at pårørende skal inddrages. Kommunerne skal via Serviceloven tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne under 67 år. Aldersgrænsen på 67 år skal fjernes således, at pålægget følger den sygdomsramtes funktionssvækkelse og sygdomsforløb uanset patientens alder. Mennesker med en demenssygdom kan ofte ikke selv benytte transportmidler. Alzheimerforeningen har i 2012 konstateret at kun 10 kommuner yder tilskud til individuel transport. Mange kommuner forventer at pårørende varetager denne transport. Der er eksempler på at den demente bevilliges et dagtilbud men ikke kan deltage fordi der ikke ydes transport. Servicelovens bestemmelser skal strammes op, så kommunerne pålægges at yde transporttilskud til individuel transport. Hverdagen med demens Mennesker i en mild og moderat demensfase kan som oftest blive boende hjemme og dette er da ofte også et inderligt ønske. For at blive i egen bolig er det imidlertid afgørende med hjælp og støtte til den demente, samt ikke mindst at støtten hele tiden evalueres så den kan afpasses sygdommens udvikling. Undersøgelser viser at kommunernes tilbud er af meget vekslende kvalitet. Mange modtager ikke hjælp hvis de ikke selv er aktive i at opsøge den, og mange får afslag på når de søger. Demente og deres pårørende er meget udsatte i kommunernes besparelser på social- og ældreområdet. Dels er den demente ramt på evnen til at kommunikere sine behov, og dels får den pårørende ofte ikke vurderet sine ressourcer og behov således som det ellers er påkrævet efter Serviceloven. I stedet pålægges raske pårørende ofte meget store omsorgsbyrder samtidig som de forventes at klare det praktiske i hjemmet. Enhedslisten ønsker at sikre kvaliteten i de hjemmeboende dementes hverdag på følgende måde: Dagcentre og andre aflastningstilbud til hjemmeboende demente er afgørende for stimulering og vedligeholdelse af funktioner. Samtidig kan dette være nødvendig aflastning af den pårørende. 4

5 Det bør derfor fremover tydeligt fremgå af Serviceloven at kommuner både skal tilbyde aflastning (uden for bopælen) og aflastning (i hjemmet). Mange kommuner overholder i dag ikke deres forpligtigelse til at tilbyde tilpasset rehabilitering og genoptræning til demente, selvom dette kan være afgørende i at forsinke sygdommen, vedligeholde funktioner og udsætte flytning til plejebolig. Eksperter anbefaler at det introduceres så tidligt i sygdomsforløbet som muligt da dette optimere den dementes evne til at klare sig selvstændigt længst muligt. Udgifter og finansiering Enhedslisten anslår, at udgifterne til de ovenstående tiltag vil koste mio kr. Og skabe omkring 900 nye arbejdspladser indenfor ældreområdet. Enhedslisten foreslår at indsatsen finansieres ved at øge skatten på kapitalindkomster, men er villig til at forhandle om andre finansieringskilder. 5