K VALITETSRAPPORT FOLKESKOLER SKOLEÅRET 2008/09 DELRAPPORT. Langagerskolen

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT FOLKESKOLER SKOLEÅRET 2008/09 DELRAPPORT Langagerskolen Århus Kommune Børn og Unge

2 Skolebeskrivelse...3 Oplysninger om ressourcer...6 s sammenfattende vurdering af ressourcer...6 Elevtal...6 Elevvandring...6 Elev-lærer ratio...7 Økonomi...7 It-dækning...8 Personaleressourcer...8 Medarbejdernes sygefravær...9 Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisation Efter og videreuddannelse Aflysning eller omlægning af undervisningen Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Tilrettelæggelse af evaluering og elevplaner Tilrettelæggelse af forældreinddragelse og -samarbejde Tilrettelæggelse af handleplaner Tilrettelæggelse af ydelser i SFO Oplysninger om effekt s sammenfattende vurdering af effekt, herunder fagligt niveau Læring og udvikling Rummelighed Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Skolebestyrelsens udtalelse om kvalitetsrapporten 2008/

3 Skolebeskrivelse Langagerskolen er en kommunal specialskole for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og/eller svær ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder). Foruden disse har eleverne oftest en række tilgrænsende udviklingsforstyrrelser og/eller komorbide tilstande. Langagerskolen er oprettet og bliver drevet i henhold til Folkeskoleloven, og der arbejdes derfor efter Folkeskolelovens overordnede formål. Det vil sige, at vi i samarbejde med forældrene har til opgave at forberede eleverne på fremtiden, og vi skal give dem lyst til at lære. Samtidig skal vi give dem arbejdsredskaber, så de kan udvikle erkendelse og tillid til egne muligheder samt forberede deres voksenliv som aktive borgere i et demokratisk samfund. Som folkeskole i Århus Kommune fungerer Langagerskolen inden for rammerne af Århus Kommunes fire målsætninger. Hvordan vi fungerer herunder er beskrevet mere detaljeret i Langagerskolens Lokale Udviklingsplan. Denne beskrivelse vil kunne findes under dimensionerne læring og udvikling; rummelighed; trivsel og sundhed; samt forældreinddragelse. Disse dimensioner betragtes som vigtige veje til at bevæge sig mod det overordnede mål. Folkeskolelovens fastsatte målsætninger har dog en helt særlig betydning i arbejdet med Langagerskolens målgruppe. Mål og delmål er således af fundamental betydning for skolens elever, og det kræver en helt særlig og eksplicit indsats at arbejde sig hen i mod dem i alle givne sammenhænge. På Langagerskolen arbejdes der derfor med et udvidet undervisningsbegreb, da hovedparten af Langagerskolens elever modtager et specialtilrettelagt og velstruktureret helhedstilbud. For elever i helhedstilbudet er skolefaglig undervisning og socialfaglig læring (SFO) integreret i et sammenhængende og integreret tilbud i overensstemmelse med den enkelte elevs individuelle behov. Langagerskolen har et mindre antal elever, som kun modtager skoletilbud. Disse elever modtager således udelukkende specialtilrettelagt og velstruktureret skolefaglig undervisning. Den skolefaglige undervisning og den socialfaglige læring på Langagerskolen er underlagt de samme regler og krav som undervisningen på andre folkeskoler. Eleverne modtager derfor det samme antal undervisningstimer og skal principielt gå til de samme prøver som andre folkeskoleelever. Som følge af elevernes særlige forudsætninger vil flere elever dog faktuelt have vanskeligt ved at modtage undervisning i forhold til trin- og slutmål, og de vil derfor også have vanskeligt ved at gå til prøver i fuldt omfang som andre elever på tilsvarende alder. Fravigelser og dispensationer vedrørende prøver bygger på inddragelse af forældrene og øvrige myndigheder, der er involveret. En forudsætning for den samlede indsats er naturligvis at skolens medarbejdere har en grundlæggende teoretisk forståelse af ASF og svær ADHD. Langagerskolen har en stab af pædagogisk og psykologisk uddannede medarbejdere, der indgår i mindre teams, hvilke er tilknyttet skolens afdelinger. PPT (Pædagogisk Psykologisk Team) består af et antal psykologer og konsulenter med enten pædagog- eller lærerfaglig baggrund samt med vægtig erfaring i arbejdet med eleverne i praksis. Hidtil har PPT udgjort et selvstændigt team under ledelse af ledende psykolog. Fra august 2009 overgår PPT som mindre 3

4 team til de enkelte af skolens afdelinger. PPT-medarbejdernes opgave er at medvirke til at udvikle og understøtte den pædagogiske og faglige indsats i forhold til eleverne. Dette sker på forskellig vis via rådgivning og vejledning samt sagssupervision og undervisning. Samtidig skal PPT-medarbejderne være med til at formidle et tæt og bæredygtigt forældresamarbejde. PPTmedarbejderne deltager også i løsningen af skolens eksterne opgaver. Ud over kerneydelsen har Langagerskolen to andre ydelser: Siden august 2008 har Langagerskolen været entreprenører på en ungdomsuddannelse under loven om Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelser. Ungdomsuddannelsen har fået navnet VEKTOR og råder over egne lokaler adskilt fra den øvrige skole. VEKTOR har adresse på Rundhøj Allé i Viby J. Langagerskolen har eksterne kursus- og konsulentopgaver, herunder løsning af VISO opgaver. Pædagogiske rammer Som følge af skolens målgruppe adskiller Langagerskolen sig fra andre folkeskoler på en række punkter. Målgruppen stiller i vid udstrækning krav om en anderledes individuelt og særligt tilrettelagt undervisning. Dette medfører, at der er behov for særlige kompetencer hos medarbejderne. Undervisningen og aktiviteterne på Langagerskolen er tilrettelagt ud fra pragmatisk og evidensbaseret brug af forskellige pædagogiske metoder med velstruktureret og visualiseret specialpædagogik, som skaber tydelighed og mening for den enkelte elev og udfordrer hans eller hendes potentialer bedst muligt. Langagerskolens metoder bygger på en kognitiv forståelsesramme baseret på aktuel viden om ASF og ADHD. Målet er således, at den enkelte elevs ressourcer, interesser og læringsstile tilgodeses bedst muligt. Et andet mål er at gøre eleverne så selvhjulpne som muligt med respekt for deres særegne personlighed. Undervisningen og aktiviteterne rummer flere dimensioner: Helhed; Tværfaglighed; Individuel elevplan; og Samarbejde med hjemmet. Undervisningen tilrettelægges desuden individuelt (differentieret), og der er ikke i overvejende grad egentlig klasseundervisning kollektiv undervisning som på andre folkeskoler. På Langagerskolen går eleverne heller ikke i egentlige klasser, men de er i stedet organiseret i mindre grupper, hvilke er sammensat på tværs af årgange. Sammensætningen sker ud fra en vurdering af, hvordan eleverne bedst fungerer sammen, men det tilstræbes dog, at spændet mellem klassetrinene begrænser sig mest muligt. er organiseret i to hovedafsnit: 0-6.klasse og 6-10.klasse. 6.klasse figurerer i begge hovedafsnit, da der på dette klassetrin er et overlap mellem de to hovedafsnit. I skoleåret 2009/2010 vil der være to afdelinger fra 0-6.klasse og tre afdelinger fra klasse. Pr. 1.august 2009 er der i alt 169 elever på helhedstilbudet på Langagerskolen fordelt på 28 elevgrupper samt 5 elever i en elevgruppe, som alene modtager skoletilbud. Dertil kommer 29 elever på STU. Eleverne på Langagerskolen fordeles i grupper, hvori der ved skoleårets start 4

5 normalt er placeret 6 elever i hver gruppe. Dette gør sig også gældende pr. 1.august 2009, når skolegruppen undtages. Der sker løbende ind- og udskrivninger. Langagerskolens elever visiteret til skolen af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik, Børn og Unge, Århus Kommune 5

6 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourcer Hvordan vurderes samlet set skolens ressourcer? Hvilke positive tiltag/resultater vil I fremhæve, og hvilke udfordringer har I? Analysen af Langagerskolens virksomhed er netop færdiggjort i maj Analysen indeholder nogle anbefalinger omkring undervisningsmiljø og arbejdsmiljø. På baggrund af analysen har skolen allerede indledt en større organisationsændring med det formål at styrke skolens kerneopgave. Elevtal Elevtal i alt 155 Antal klasser/grupper 27 Kilde: Elevadministration, KMD Elev. Opgjort sept Hvor mange elever var der pr. 5/ i gennemsnit i hver klasse/gruppe i henholdsvis Indskolingen 6,0 Mellemtrinnet 5,9 Udskolingen 6,0 Antal elever med dansk som andetsprog pr. 5/ Elevvandring 2007/ /09 Kommunen 2008/09 Antal elever der bliver på skolen hele skoleåret Frastrømning i alt Tilstrømning i alt Kilde: Ledelsesinformationssystemet i Børn og Unge 6

7 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Elev-lærer ratio 2007/ /09 Kommunen 2008/09 Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling 2,5 2,6 11,8 Kilde: Opgjort på baggrund af skolens indberetning til kvalitetsrapporten Antal elever er fra 5/9 tællingen. Økonomi Regnskabstal Den nye budgetmodel imødegår Byrådets beslutning i budgetforlig 2007 om, at skolerne skal overgå til kalenderårsstyring. Budgettallene er derfor fra 2009 tilpasset dette og er fremover baseret på kalenderår. I regnskabstallene benyttes et procenttal, der udtrykker årets resultat i forhold til budgettet, og et procenttal der udtrykker samlet status i forhold til budgettet for den enkelte skole. Regnskab 1. jan. 31. dec. 2008* Status ultimo 2008** Regnskabstal ultimo ,2 % -1,4 % Kilde: Økonomiafdelingen Regnskabstallene er taget fra regnskab 2008, som fremsendt til byrådet. * Procenttallet udtrykker regnskabsresultatet i forhold til det udmeldte budget. ** Procenttallet et udtryk for skolens akkumulerede status inklusiv det seneste afsluttede regnskabsår set i forhold til budgettet. Økonomioplysninger Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev pr. år? Hvad er de gennemsnitlige afholdte udgifter pr. elev til undervisningsrelaterede materialer pr. år? (evt. skøn) Udgiften dækker såvel skole som SFO, idet skolen opererer med et helhedstilbud. Udover denne udgift kommer udgiften til undervisningsrelateret IT. Hvor mange ressourcer er afsat til efter- og videreuddannelse (interne og eksterne kurser) pr. fuldtids lærerstilling? Hvor mange ressourcer er afsat til efter- og videreuddannelse (interne og eksterne kurser) pr. fuldtids pædagogstilling? ning Se bemærk- Gennemsnitligt antal kursusdage pr. fuldtidsstilling i skoleåret 2008/2009? 6 Ressourceanvendelse kan ikke opdeles på lærere og pædagoger 7

8 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt It-dækning I nedenstående tabel opgøres skolens it-dækning i form af bestanden af undervisningscomputere. Undervisningscomputere er de af skolens computere, som anvendes til undervisningsformål. Computere er inklusiv skærm, mus og tastatur og omfatter pc er, bærbare computere, Mac-computere, tynde klienter m.m. Antal undervisningscomputere i alt Undervisningscomputernes alder (0-3 år) Undervisningscomputernes alder (4-5 år) Undervisningscomputernes alder (ældre end 5 år) Andel undervisningscomputere med internetadgang Antal elever pr. undervisningscomputer 2006/ / /09 Kommunen 2008/ % 32 % 18,2 % 45,4 % 9 % 41 % 63,6 % 22,7 % 26 % 27 % 18,2 % 31,9 % 95 % 100 % 95,5 % 97,2% 0,7 0,7 1,4 4,1 Personaleressourcer Hvor mange fuldtidsstillinger var der i skoleåret 2008/09 på skolen fordelt på følgende personalegrupper Lærere 59 Pædagoger 70 Pædagogisk medhjælp 12 Psykologer 7 Fysioterapeuter 1 Ergoterapeuter Læsevejledere Musikterapeuter Socialrådgivere 1 Talepædagoger 1 Teknisk-administrativt personale 13 8

9 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Medarbejdernes sygefravær Data for sygefravær er opgjort pr. 1/ Data er samlet for de seneste 12 måneder, således at månederne juni og juli er taget med fra skoleåret 2007/08. Dette er valgt for at opgørelsen dækker et helt skoleår, hvilket er nødvendigt pga. sæsonudsving i sygefraværet. Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage, således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Variablerne om sygefraværsdage pr. periode samt antal sygefraværsperioder giver en indikation af, om der i overvejende grad er tale om langtids- eller korttidssygefravær. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for medarbejdere i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for medarbejdere i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. ansat, undervisningspersonale Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for undervisningspersonalet i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. pædagogisk personale Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for pædagogisk personale Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for pædagogisk personale i alt 2006/07 Kilde: Ledelsesinformationssystemet i Børn og Unge opgjort Jun-Jun 2007/ /09 Kommunen 2008/09 27,3 17,4 16,5 18,9-3,7 4,2 5, ,9 3,5-17,3 17,5 16,0-4,4 5,1 4,7-3,9 3,5 3,4-19,7 17,0 23,2-3,5 3,7 5,7-5,9 4,6 4,0 Undervisningspersonalet dækker over samtlige personalegrupper i undervisningsdelen, pædagogisk personale dækker tilsvarende samtlige personalegrupper i pasningsdelen. Kategorien medarbejdere i alt omfatter lærere, pædagoger samt TAP (teknisk og administrativt personale) og andre medarbejdergrupper. Separate optællinger for disse grupper er ikke medtaget, da deres begrænsede størrelse kan indebære for stor gennemsigtighed. 9

10 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisation Hvordan vurderes samlet set skolens organisation? Hvilke positive tiltag/resultater vil I fremhæve, og hvilke udfordringer har I? s organisationsstruktur undergår i øjeblikket en større ændring. Formålet med ændringen er blandt andet affødt af Analysen af Langagerskolens virksomhed. Analysen påpeger en øget grad af fokus på undervisningsmiljø og arbejdsmiljø. Ændringen har samtidig til formål at styrke kerneopgaven via et øget ledelsesnærvær herunder uddelegering af ansvar og kompetence til afdelingslederniveau. Efter og videreuddannelse Ja Nej Er der på skolen en efteruddannelse, som det forudsættes, at personalet gennemfører? X Beskriv kort efteruddannelsesforløbet, som det forudsættes, at personalet gennemfører?: 5 dages intro kursus for nye medarbejdere til skolens målgruppe (ASF eller svær ADHD) 3 dages uddannelse i konflikthåndtering (Studio III) Opleves behov for yderligere efter- og videreuddannelse? I høj grad X I nogen grad I ringe grad Slet ikke Aflysning eller omlægning af undervisningen 2007/08 Hvor stor en procentandel af de skemalagte undervisningstimer i skoleåret 2008/09 er blevet aflyst? /09 Se bemærkninger Kommunen 2008/09 0,5 % 10

11 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Hvor stor en procentandel af undervisningstimerne er i skoleåret 2008/09 erstattet af anden aktivitet? - Evt. bemærkninger fra skolen: Se bemærkninger - En registrering på teamniveau er igangsat. Foreløbigt resultat forventes ultimo juni

12 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Hvordan vurderes samlet set skolens ydelser/indsatser? Hvilke positive tiltag/resultater vil I fremhæve, og hvilke udfordringer har I? 1. Øget ledelsesnærvær via opdeling i mindre enheder 2. Tættere tilknytning af de pædagogiske konsulenter til afdelingerne 3. Uddelegering af ansvar og kompetence 4. Fokus på undervisningsmiljø, hvor lokalesituationen er central. Tiltag på området er igangsat. 5. Elevplaner Tilrettelæggelse af evaluering og elevplaner Det fremgår af folkeskolelovens 13, at hver elev skal have en skriftlig elevplan. En elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter, der udarbejdes på en folkeskole om hver enkelt elev. Elevplaner skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag og den opfølgning, som er besluttet. Der skal opstilles læringsmål for den enkelte elev på baggrund af evalueringsresultaterne. Er der skriftligt fastsatte principper for anvendelsen af elevplaner? Er der skriftligt fastsatte procedurer for forældreinddragelse og godkendelse af individuelle planer? Ja X X Nej Har skolens lærere udarbejdet og udleveret elevplaner til elever/forældre i skoleåret 2008/09? Ja X Nej Hvordan arbejder skolen med evaluering på henholdsvis Elevniveau Via individuelle elevplaner Lærer-/pædagog- /team-niveau Via MUS, TUS (TeamUdviklingsSamtaler) 12

13 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Ledelsesniveau iveau Via MUS Via LUP Tilrettelæggelse af forældreinddragelse og -samarbejde Det understreges i formålsparagraffen for folkeskolen, at skolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder. Ifølge Århus Kommunes Børn og unge politik er det et afgørende princip, at forældreansvaret skal understøttes og opmuntres. Der skal til enhver tid skabes reelle deltagelses- og indflydelsesmuligheder for forældre, og forældresamarbejdet skal have mange forskellige former. Er der skriftligt fastsatte principper for skole-hjem samarbejdet på skolen? Er der skriftligt fastsatte principper for skole-hjem samarbejdet i SFO en? Ja X X Nej Hvor mange skole-hjem samtaler er der i gennemsnit afholdt pr. elev i skoleåret 2008/09 for elever: I indskolingen - På mellemtrinnet - I udskolingen - I SFO - 2 skole / hjem samtaler pr. skoleår Tilrettelæggelse af handleplaner Udviklingsplanens strategi for Sundhed og trivsel omfatter bl.a. indsatsområderne kost og bevægelse. Målet er gennem en koordineret indsats at skabe sammenhæng mellem de forskellige sundhedsfremmende initiativer på alle alderstrin fra 0-18 år. Børn og Unge har udarbejdet handlingsplaner for kost og bevægelse, som er samordnet men beskrevet hver for sig. Det fremgår af handlingsplanerne, at alle skoler og institutioner skal udarbejde lokale handleplaner for mad og måltider (kost) og bevægelse. Handleplanerne indgår som delelementer i de lokale udviklingsplaner. Der følges op bl.a. gennem kvalitetsrapport og kvalitetssamtale 13

14 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Er der på skolen udarbejdet handleplaner for kost og bevægelse? Hvis ja, hvilke konkrete indsatspunkter rummer handleplanerne? Sundhedspolitik for eleverne på Langagerskolen, herunder Handleplan for bevægelse for eleverne på Langagerskolen Handleplan for mad og måltider for eleverne på Langagerskolen Ja X Nej Handlingsplanen for sprog og læsning er en del af strategien for læring og udvikling i Børn og Unges Udviklingsplan. Udvikling af en fælles læringsforståelse er koblet til indsatsområdet sprog og læsning. Handlingsplanen for sprog og læsning beskriver en række tiltag, som har til formål at fremme børn og unges sprog- og læsefærdigheder gennem en målrettet og sammenhængende indsats i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler (herunder SFO) og fritids- og ungdomsskoletilbud. skal som følge af handlingsplanen bl.a. sikre: At skolen har en læsevejleder, herunder: o At læsevejlederens arbejdsområde er velbeskrevet o At læsevejlederen er veluddannet At der udarbejdes og implementeres en handlingsplan for læsning for skolens enkelte afdelinger (indskoling, mellemtrin, udskoling og SFO) Er der på skolen udarbejdet handleplan for kommunikation, sprog og/eller læsning? Hvis ja, hvilke konkrete indsatspunkter rummer handleplanen? Ja X Nej s konsulenter har i en periode haft læsning som fokusområde (i relation til skolens målgruppe ADHD eller ASF med henblik på vejledning af skolens øvrige medarbejdere. s har ligeledes deltaget i flere af de kommunal udbudte kurser, som henvender sig til læsevejledere. Læseproblemstillingen er et centralt element i skolens lokale udviklingsplan (LUP) Tilrettelæggelse af ydelser i SFO Det er tidligere besluttet, at SFO er i Århus Kommune med fokus på integration af de tidligere fritidshjem skal udvikle og beskrive pædagogiske mål for børns trivsel, læring og udvikling. Beslutningen ligger i forlængelse af national bestræbelse på, at det pædagogiske og faglige arbejde i SFO i højere grad synliggøres og konkretiseres. I lovændringen fra maj 2008 indgår en forpligtelse for byrådet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Lovændringen træder i kraft den 1. august Det lokale arbejde med mål og indholdsbeskrivelser, på baggrund af en fælles ramme, forventes påbegyndt i skoleåret 2009/10, jf. byrådsindstillingen om rammer for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune. 14

15 Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Har SFO udviklet og beskrevet pædagogiske mål for børns trivsel, læring og udvikling? Ja X Nej opererer med et helhedstilbud, som medfører, at der eksisterer et tæt tværfagligt samarbejde mellem skolefaglig undervisning og social faglig læring. er ikke i dagligdagen opdelt i skole og SFO. Er der samarbejde mellem SFO og undervisning om børnenes samlede trivsel, læring og udvikling? I høj grad X I nogen grad I ringe grad Slet ikke Grundlaget for hele den pædagogiske indsats 15

16 Oplysninger om effekt s sammenfattende vurdering af effekt, herunder fagligt niveau Hvordan vurderes samlet set skolens effekt, herunder helhedsvurdering af det faglige niveau? Hvilke positive tiltag/resultater vil I fremhæve, og hvilke udfordringer har I? er en specialskole, hvorfor effektmålinger på elevernes faglige niveau ikke giver samme mening, som det er tilfældet på det generelle skoleområde. s centrale udfordring ligger i at arbejde med et undervisningsmiljø, som via pædagogiske tiltag har til hensigt at skabe stabilitet og ro. Dette betragter skolen som en grundlæggende forudsætning for, at eleverne kan opnå et højere fagligt niveau. s oplever en tendens, der går i retning mod, at et stigende antal elever går til 9. klasse afsluttende prøver i enkeltfag. Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for 2009: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet Faglige fokuspunkter Hvilke faglige fokuspunkter har skolen arbejdet med i skoleåret 2007/2008? (anfør højst 3) 1. Kost og bevægelse 2. Demokrati via elevråd 3. Læsetekniker i forhold til målgruppen Hvilke faglige fokuspunkter vil skolen arbejde med i skoleåret 2008/2009? (anfør højst 3) 1. Elevplan i samarbejde med Rådgivning og Specialpædagogik 2. Børn og Unges læringsstile (Dunn og Dunn). Hvorledes implementeres læringsstile i forhold til Langagerskolens målgruppe og forståelse for læringsstile 3. Læsestandpunkt og effekt måling 4. Undervisningsmiljø 16

17 Folkeskolens afgangsprøver Hvor mange elever har i 2008 aflagt folkeskolens afgangsprøver eller folkeskolens udvidede afgangsprøver? Inden for hvilke fag er der i 2008 aflagt folkeskolens afgangsprøver eller folkeskolens udvidede afgangsprøver? 7 Dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, biolog og historie Hvorledes har det videre forløb for afgangseleverne fra 2008 tegnet sig? (angiv venligst uddannelse, opholdstype el.lign.) er overgået til STU 2. 3 til efterskole 3. 2 til EGU 4. 1 til produktionsskole 5. 1 til Lyngåskolen 6. 1 til Nordbo i Nordjylland 7. 3 er endnu uklare Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for 2009: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige (inkluderende) tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov Tilfælde af fastholdelse Hvor mange tilfælde af fastholdelse forekom i skoleåret 2008/2009? Hvor mange børn fordelte sagerne vedr. fastholdelse sig på i skoleåret 17

18 2008/2009? Der ligger ikke en opgørelse over fastholdelser. Rådgivning og Specialpædagogik arbejder på en politik på området. Hvad gøres for at nedbringe antallet af fastholdelser? Konflikthåndteringskursus (Studio III) og efterfølgende implementering af metoderne. Hændelser med trusler og vold Hvor mange episoder med vold eller trusler om vold blev indberettet for skoleåret 2008/2009? Hvor mange episoder har i skoleåret 2008/2009 resulteret i anvendelse af Falcks kriseberedskab? I forhold til personale ligger tallene i Arbejdsmiljøafdelingen. Se bemærkning Ca. 10 Hvad gøres for at nedbringe antallet af episoder med vold eller trusler om vold? Konflikthåndteringskursus (Studio III) Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for 2009: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner Undervisningsmiljø Hvilke problemfelter anføres i skolens undervisningsmiljøvurdering inden for henholdsvis: 18

19 Det fysiske undervisningsmiljø? Lokaleplads (6-7 elever pr. gruppe - oprindeligt 4-5 elever pr. gruppe) Elevernes særlige behov for motorisk træning medfører behov for mindre områder, hvor der kan udfoldes motorisk træning Det psykiske undervisningsmiljø? Uro Særlig målgruppe Det æstetiske undervisningsmiljø? Begrænsning af stimuli i undervisningsmiljøet Elevfravær Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev Ledelsesinformationssystemet i Børn og Unge opgjort Aug-Jun 2006/ / /09 Kommunen 2008/09 8,5 3,2 1,1 1,9 1,5 6,6 11,0 11,7 Bekymrende fravær Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2006/ / /09 Kommunen 2008/09 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev ,5 21,7 Elever med handleplan i % af samlet elevtal - - 1,3 % 3,7 % Ledelsesinformationssystemet i Børn og Unge opgjort Aug-Jun Udarbejdes der handleplaner i tilfælde af bekymrende fravær? Altid X Somme tider Sjældent Aldrig 19

20 Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for 2009: Magistratsafdelingen for Børn Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud Hvorledes praktiserer skolen forældreinddragelse? Daglig kontakt via kontaktbog Ugentlig kontakt via telefon 2 forældremøder pr. skoleår 2 skole / hjem samtaler pr. skoleår 1 elevkonference om elevplan pr. skoleår Møder efter behov 20

21 Skolebestyrelsens udtalelse om kvalitetsrapporten 2008/09 Skolebestyrelsen ved Langagerskolen efterlyser en beskrivelse af sammenhængen mellem skolens trængte bygningsforhold med deraf følgende uro i elevgrupper samt medarbejdernes arbejdsmiljø. Skolebestyrelsen roser skolen for dens indsats under de trængte forhold. Samtidig udtrykker bestyrelsen utilfredshed med skolens IT dækning. Med venlig hilsen Marianne Banner Formand for Skolebestyrelsen 21

22 Bilag: s resultater fra Store Trivselsdag d. 2. oktober 2009 Spørgsmål Resultatskema: Hvordan har du det? Skole: Langagerskolen I procent, antal i parentes Klassetrinsgruppering=0-3 klasse (skolen) (alle skoler) Er du dreng eller pige? Dreng 91% (32) 51% (5.319) Pige 9% (3) 49% (5.084) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 50% (17) 61% (6.280) Glad 47% (16) 37% (3.811) Ikke glad 3% (1) 3% (286) Hvad synes du om klassen? Meget glad 37% (13) 65% (6.721) Glad 54% (19) 31% (3.257) Ikke glad 9% (3) 4% (390) Keder du dig i skolen? Nej 37% (13) 52% (5.396) Sommetider 46% (16) 41% (4.278) Tit 17% (6) 7% (704) Har du en god ven? Ja 74% (26) 88% (9.161) Sommetider 14% (5) 10% (1.008) Nej 11% (4) 2% (218) Hvad synes du om frikvarteret? Meget glad 71% (24) 66% (6.855) Glad 29% (10) 29% (3.055) Ikke glad 5% (478) Hvordan har du det om morgenen? Frisk og vågen 32% (11) 36% (3.746) Midt imellem 35% (12) 39% (4.066) Træt 32% (11) 25% (2.573) Spiser du morgenmad hver dag? Ja 94% (33) 92% (9.499) Nej 6% (2) 8% (867) Er det sjovt at løbe? Ja 80% (28) 79% (8.198) Nej 20% (7) 21% (2.134) Hvad synes du om din SFO? Meget glad 72% (21) 74% (7.133)

23 Bilag: s resultater fra Store Trivselsdag d. 2. oktober 2009 Resultatskema: Hvordan har du det? Skole: Langagerskolen I procent, antal i parentes Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Spørgsmål (skolen) (alle skoler) Glad 21% (6) 22% (2.139) Ikke glad 7% (2) 4% (363)

24 Spørgsmål Resultatskema: Hvordan har du det? Skole: Langagerskolen I procent, antal i parentes Klassetrinsgruppering=4-6 klasse (skolen) (alle skoler) 1. Er du dreng eller pige? Dreng 91% (32) 51% (3.906) Pige 9% (3) 49% (3.785) Manglende svar 0% (8) 2. Hvordan har du det for tiden? Meget godt 29% (10) 43% (3.333) Godt 46% (16) 43% (3.302) Nogenlunde 23% (8) 13% (964) Dårligt 3% (1) 1% (93) 3. Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Jeg kan virkelig godt lide den 29% (10) 38% (2.888) Jeg synes, den er nogenlunde 57% (20) 57% (4.349) Jeg kan ikke rigtigt lide den 3% (1) 5% (349) Jeg kan slet ikke lide den 11% (4) 1% (104) 4. Kan du finde en løsning, når du har problemer i skolen? Ja, meget ofte 31% (11) 38% (2.885) Ja, nogen gange 60% (21) 54% (4.129) Nej, næsten aldrig 4% (281) Ved ikke 9% (3) 5% (396) 5. Keder du dig i skolen? Nej 11% (4) 29% (2.208) Sommetider 69% (24) 63% (4.831) Tit 20% (7) 8% (639) 6. Får du ros af dine lærere? Ja, tit 51% (18) 26% (2.031) Af og til 37% (13) 68% (5.205) Sjældent eller aldrig 11% (4) 6% (442) 7. Har du en god ven? Ja 91% (32) 92% (7.078) Sommetider 3% (1) 7% (526) Nej 6% (2) 1% (84) 8. I DE SIDSTE PAR MÅNEDER: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen? Jeg er ikke blevet mobbet 51% (18) 75% (5.760) Det er kun sket en eller to gange 17% (6) 17% (1.294) 2-3 gange om måneden 14% (5) 4% (294) Ca. en gang om ugen 9% (3) 2% (176)

25 Resultatskema: Hvordan har du det? Skole: Langagerskolen I procent, antal i parentes Klassetrinsgruppering=4-6 klasse Spørgsmål (skolen) (alle skoler) Flere gange om ugen 9% (3) 2% (167) 9. Har du en voksen, du snakker godt med? Ja, for det meste 60% (21) 59% (4.536) Sommetider 31% (11) 32% (2.433) Nej 9% (3) 9% (711) 10. Hvordan synes du, din skole ser ud? Den er meget pæn 29% (10) 14% (1.043) Den er mest pæn 17% (6) 23% (1.791) Den er både pæn og grim 43% (15) 49% (3.724) Den er mest grim 3% (1) 10% (735) Den er meget grim 9% (3) 5% (374) 11. I DE SIDSTE PAR MÅNEDER: Er du kommet til skade på skolen? Aldrig 54% (19) 48% (3.648) En gang 23% (8) 35% (2.678) Flere gange 23% (8) 17% (1.331) 12. Hvor tit har du smerter (f.eks. hovedpine, mavepine eller ondt i ryggen)? Sjældent eller aldrig 43% (15) 45% (3.405) Ca. en gang om måneden 11% (4) 31% (2.351) Ca. en gang om ugen 29% (10) 13% (998) Mere end en gang om ugen 6% (2) 7% (521) Næsten dagligt 11% (4) 5% (374) 13. Hvor ofte føler du dig træt om morgenen, når du skal i skole? Sjældent eller aldrig 9% (3) 18% (1.371) Af og til 49% (17) 43% (3.307) 1-3 dage om ugen 14% (5) 16% (1.249) 4 eller flere dage om ugen 29% (10) 23% (1.724) 14. Hvor tit spiser du morgenmad? 6-7 dage om ugen 86% (30) 85% (6.505) 4-5 dage om ugen 6% (2) 8% (590) 2-3 dage om ugen 3% (1) 4% (311) 0-1 dag om ugen 6% (2) 3% (255) 15. Uden for skoletid: Hvor mange timer om ugen plejer du at dyrke så meget sport eller motion, at du bliver forpustet eller sveder? Ingen 15% (5) 6% (461)

26 Resultatskema: Hvordan har du det? Skole: Langagerskolen I procent, antal i parentes Klassetrinsgruppering=4-6 klasse Spørgsmål (skolen) (alle skoler) Ca. en halv time om ugen 12% (4) 5% (420) Ca. en time om ugen 21% (7) 11% (820) 2-3 timer om ugen 30% (10) 28% (2.117) 4-6 timer om ugen 12% (4) 28% (2.160) 7 timer om ugen eller mere 9% (3) 22% (1.678) 16 A. Går du i fritidsklub for tiden? Ja 9% (3) 63% (4.799) Nej 91% (32) 37% (2.841) 16 B. Hvad synes du om fritidsklubben for tiden? Jeg kan virkelig godt lide den 67% (2) 60% (2.994) Jeg synes, den er nogenlunde 33% (1) 33% (1.651) Jeg kan ikke rigtigt lide den 4% (223) Jeg kan slet ikke lide den 2% (89)

27 Spørgsmål Resultatskema: Hvordan har du det? Skole: Langagerskolen I procent, antal i parentes Klassetrinsgruppering=7-10 klasse (skolen) (alle skoler) 1. Er du dreng eller pige? Dreng 91% (42) 52% (3.691) Pige 9% (4) 47% (3.350) Manglende svar 0% (13) 2. Hvordan har du det for tiden? Meget godt 13% (6) 39% (2.740) Godt 48% (22) 47% (3.284) Nogenlunde 30% (14) 13% (892) Dårligt 9% (4) 2% (128) 3. Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Jeg kan virkelig godt lide den 20% (9) 21% (1.495) Jeg synes, den er nogenlunde 57% (26) 68% (4.760) Jeg kan ikke rigtigt lide den 17% (8) 9% (606) Jeg kan slet ikke lide den 7% (3) 3% (184) 4. Kan du finde en løsning, når du har problemer i skolen? Ja, meget ofte 30% (14) 46% (3.229) Ja, nogen gange 43% (20) 45% (3.177) Nej, næsten aldrig 11% (5) 3% (232) Ved ikke 15% (7) 6% (399) 5. Keder du dig i skolen? Nej 22% (10) 16% (1.129) Sommetider 52% (24) 68% (4.759) Tit 26% (12) 16% (1.146) 6. Får du ros af dine lærere? Ja, tit 41% (19) 23% (1.615) Af og til 52% (24) 69% (4.860) Sjældent eller aldrig 7% (3) 8% (545) 7. Har du en god ven? Ja 74% (34) 93% (6.526) Sommetider 11% (5) 6% (405) Nej 15% (7) 2% (112) 8. I DE SIDSTE PAR MÅNEDER: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen? Jeg er ikke blevet mobbet 67% (31) 84% (5.927) Det er kun sket en eller to gange 17% (8) 11% (767) 2-3 gange om måneden 4% (2) 2% (144) Ca. en gang om ugen 2% (1) 1% (95)

28 Resultatskema: Hvordan har du det? Skole: Langagerskolen I procent, antal i parentes Klassetrinsgruppering=7-10 klasse Spørgsmål (skolen) (alle skoler) Flere gange om ugen 9% (4) 1% (105) 9. Har du en voksen, du snakker godt med? Ja, for det meste 46% (21) 54% (3.783) Sommetider 33% (15) 32% (2.226) Nej 22% (10) 15% (1.020) 10. Hvor tit har du smerter (f.eks. hovedpine, mavepine eller ondt i ryggen)? Sjældent eller aldrig 42% (19) 34% (2.389) Ca. en gang om måneden 22% (10) 33% (2.346) Ca. en gang om ugen 9% (4) 17% (1.200) Mere end en gang om ugen 11% (5) 9% (638) Næsten dagligt 16% (7) 6% (453) 11. Hvor ofte føler du dig træt om morgenen, når du skal i skole? Sjældent eller aldrig 16% (7) 9% (597) Af og til 26% (11) 36% (2.557) 1-3 dage om ugen 21% (9) 23% (1.594) 4 eller flere dage om ugen 37% (16) 32% (2.274) 12. Hvor tit spiser du morgenmad? 6-7 dage om ugen 76% (34) 69% (4.881) 4-5 dage om ugen 4% (2) 11% (800) 2-3 dage om ugen 7% (3) 9% (650) 0-1 dag om ugen 13% (6) 10% (696) 13. Uden for skoletid: Hvor mange timer om ugen plejer du at dyrke så meget sport eller motion, at du bliver forpustet eller sveder? Ingen 34% (15) 8% (535) Ca. en halv time om ugen 2% (1) 6% (389) Ca. en time om ugen 20% (9) 10% (687) 2-3 timer om ugen 27% (12) 25% (1.783) 4-6 timer om ugen 2% (1) 28% (1.941) 7 timer eller mere 14% (6) 24% (1.666) 14. Hvor tit ryger du (f.eks. cigaretter eller vandpibe)? Jeg ryger ikke 82% (37) 84% (5.927) Sjældnere end hver uge 2% (1) 7% (486) Ikke hver dag, men hver uge 4% (2) 3% (237) Hver dag 11% (5) 5% (378)

29 Resultatskema: Hvordan har du det? Skole: Langagerskolen I procent, antal i parentes Klassetrinsgruppering=7-10 klasse Spørgsmål (skolen) (alle skoler) 15. Har du nogensinde været rigtig fuld? Nej, aldrig 71% (32) 63% (4.406) Ja, en gang 9% (4) 10% (708) Ja, 2-3 gange 7% (3) 9% (653) Ja, 4-10 gange 4% (2) 8% (528) Ja, mere end 10 gange 9% (4) 10% (728) 16 A. Går du i ungdomsklub for tiden? Ja 13% (6) 30% (2.090) Nej 87% (39) 70% (4.925) 16 B. Hvad synes du om ungdomsklubben for tiden? Jeg kan virkelig godt lide den 56% (5) 49% (1.159) Jeg synes, den er nogenlunde 11% (1) 42% (988) Jeg kan ikke rigtigt lide den 4% (100) Jeg kan slet ikke lide den 33% (3) 5% (109)