Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Planter/SOTHJO/LBO/SVP/AKMA Sagsnr.: Dato: Fødevareministeriets positionspapir (udvidet version): Fremtidens Plantesorter Dette positionspapir beskriver Fødevareministeriets grundholdning i forhold til planteforædling og sortsmateriale og indeholder forslag til ministeriets indsats på området. Fødevareministeriets grundholdning i forhold til planteforædling og sortsmateriale Fødevareministeriet bakker op om, at der skal gøres en indsats for at styrke dansk planteforædling, og at offentligt engagement i den forbindelse er nødvendig. Et fokus på planteforædling falder helt i tråd med regeringens ønske om en grøn omstilling af dansk landbrug. En fokuseret indsats indenfor planteforædling vil både kunne nedbringe landbrugets miljøbelastning og forbedre dets økonomi. Indsatsen vil også kunne medvirke til at tilpasse landbruget til kommende klimaforandringer, og den vil kunne understøtte omstillingen af Danmark til et biobaseret samfund. Planteforædling kræver tid for at levere resultater selvom moderne teknikker har speedet processen op. Det betyder, at visse dele af indsatsen f.eks. den forskningsrelaterede del - nødvendigvis må være forholdsvis langvarig, og at man først kan forvente at se praktiske resultater af den efter 5-10 år. Andre dele af indsatsen, f.eks. den der omhandler afprøvning af og handel med plantesorter, vil derimod både kunne gennemføres og virke forholdsvis hurtigt (1-3 år). Fødevareministeriets mål for en indsats indenfor planteforædling Planteforædling skal betragtes som et redskab et redskab, som kan udvikle planter, der passer bedre til et bestemt formål. Men det er et redskab, som hele tiden skal holdes i gang for at fungere optimalt. Hvis man har et igangværende forædlingsprogram, der f.eks. primært er rettet imod at øge udbyttet indenfor en bestemt afgrøde, så vil det være forholdsvist enkelt at justere forædlingsmålet i retning mod større resistens imod en bestemt plantesygdom, hvis samfundet f.eks. vælger at forbyde de sprøjtemidler, som hidtil har kunnet holde sygdommen i skak. Hvis der derimod slet ikke er igangværende forædling i den pågældende afgrøde, vil det være en kompliceret opgave at starte et forædlingsprogram, og det vil tage uforholdsmæssig lang tid, før forædlingsprogrammet er kommet så langt, at det kan levere gode sorter med de ønskede egenskaber. Både landbruget og samfundet har en interesse i, at der til enhver tid er egnede sorter tilgængelige til dyrkning under danske forhold og dermed også i, at der er en vedvarende forædlingsindsats rettet imod danske dyrkningsforhold. Samfundet har også en interesse i hvilke mål, der bliver sat for en sådan forædlingsindsats. Hvis Fødevareministeriet skal bakke op om en øget forædlingsindsats, må det være under forudsætning af, at indsatsen bliver rettet imod nogle samfundsrelevante mål. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at indsatsen specielt indenfor forædlingsforskning skal løftes i regi af forædlingsvirksomhederne og universiteterne. Det betyder, at målene for indsat-

2 sen nødvendigvis må vælges, så de også er fornuftige set med de private planteforædlingsvirksomheders øjne og for landbruget generelt. Fødevareministeriet vil endvidere lægge op til at fastlægge indsatsen på planteforædlingsområdet i tæt dialog med områdets interessenter i både den konventionelle og den økologiske del af erhvervet. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at interessenter selv har sat fokus på planteforædlingsområdet gennem en samlet vision for udvikling af området samt etableret Crop Innovation Denmark (CID). CID er et offentligt-privat samarbejde om planteforædlingsforskning med deltagelse af Landbrug og Fødevarer, de danske forædlingsvirksomheder og Københavns- og Aarhus Universitet. Fødevareministeriet vil gerne samarbejde med CID og økologerne om en fokuseret indsats på planteforædling. Fødevareministeriet har i dette positionspapir valgt fire konkrete mål til at være retningsgivende for sin fokuserede indsats indenfor planteforædling. Målene er bl.a. valgt med udgangspunkt i anbefalingerne i diverse strategipapirer og udredninger, herunder: Udredningen Bedre afgrøder til Fremtidens Jordbrug, Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, Fødevareministeriets mission, dvs. arbejde for at skabe rammerne for et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv, en ansvarlig forvaltning af naturressourcerne og fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner. Det er som bekendt svært at spå, især om fremtiden. Derfor er det i sagens natur vanskeligt at forudse, hvordan det fremtidige danske landbrug vil se ud og hvilke afgrøder, det vil få behov for. Målene for en øget forædlingsindsats skal derfor også løbende justeres. Efter tre år bør det således vurderes, om de nævnte mål fortsat skal være styrende for indsatsen, eller om der er behov for ændringer i enten mål eller i de indsatser, som udmønter dem. Mål nr. 1: Nedsættelse af sprøjtemiddelforbruget Det er regeringens mål at nedsætte sprøjtemiddelforbruget i landbruget af miljø- og sundhedsmæssige grunde. En reduktion af sprøjtemiddelforbruget vil desuden forbedre landbrugets økonomi, såfremt det kan opnås uden udbyttenedgang. En nedsættelse af sprøjtemiddelforbruget vil således understøtte mange af ministeriets indsatsområder om grøn omstilling, som også er indeholdt i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Den eksisterende kommercielle forædling arbejder allerede på at nedbringe sprøjtemiddelforbruget ved at udvikle mere resistente plantesorter. Men udviklingen af sådanne sorter, også benævnt forædlingsforskning, kræver dog et stort forarbejde. Opgaven er langvarig og kompliceret, hvilket gør den svær at løfte for de private danske forædlingsvirksomheder. Derfor er der behov for en yderligere indsats. I udredningen Bedre Afgrøder til Fremtidens Jordbrug har nationale eksperter vurderet, at halvdelen af sprøjtemiddelforbruget i løbet af et 20 årigt forløb kan fjernes ved at etablere et nationalt initiativ for forædlingsforskning med henblik på reduceret brug af fungicider og insekticider i alle større afgrøder i Danmark. Udredningen vurderer endvidere, at en sådan indsats samfundsøkonomisk set vil være en fornuftig forretning. Fødevareministeriets indsats for at mindske sprøjtemiddelforbruget 1: Forædlingsforskning til udvikling af mere resistente sorter også af frugt og grønt Fødevareministeriet vil understøtte forskning og udvikling af mere resistente sorter ved at: - Prioritere forskningsgrundlaget for ressourceeffektivitet og resistens i planteforædlingen under Fødevareministeriets aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening, 2

3 - Under markedsordningen for frugt og grønt er det muligt at yde tilskud til og initiere planteforædling, forskning og udvikling. Udgiften støttes med 50% EU finansiering og 50% private midler. Endvidere kan der gives tilskud til kvalitetsaktiviteter såsom ibrugtagning af gamle sorter eller afprøvning af nye sorter. Identificering af resistensgener kræver et stort screeningsarbejde med test af tusinde af linjer for at finde de få, der kan bruges. Herefter skal generne flyttes over i det eksisterende elitemateriale, som er særlig tilpasset de lokale forhold. Det er sjældent, at der eksisterer nye resistensgener i tilpasset materiale, og derfor skal nye resistensgener findes i mere eksotisk og utilpasset materiale. Derfor er næsten alle introduktioner af nye resistensgener en langvarig proces. Samtidig vil det være vanskeligt for forædleren at få dækket udgifterne til dette langvarige udviklingsarbejde. En forædler, som har brugt mange år på at introducere nye resistensgener, kan nemlig ikke forvente at have eneret over disse gener i særlig lang tid, fordi konkurrenterne hurtigt vil sørge for at få de nye gener krydset ind i deres sorter. Det er nemlig tilladt indenfor det system for plantenyhedsbeskyttelse, som finansierer den nuværende private forædlingsvirksomhed. Det mindsker de private forædleres incitament til at gå ind i langvarigt udviklingsarbejde for øget sygdomsresistens og er dermed et argument for en øget offentlig intervention. Resultater der forventes af indsatsen Resultatet af indsatsen vil på mellemlangt sigt (2-5 år) være forskningsforædling, hvor plantegenetiske ressourcer testes og nye resistensgener identificeres. På langt sigt vil industrien markedsføre nye sorter med et lavere behov for sprøjtemidler i alle afgrøder, der dyrkes i Danmark uden tab af den generelle udbyttefremgang. Miljøeffekten af et reduceret sprøjtemiddelforbrug vil bl.a. inkludere grundvandssikring og forbedrede forhold for fauna på marken samt i det uopdyrkede landskab. Indsatsen vil ifølge den omtalte udredning også kunne reducere udgifterne for landmanden til sprøjtemidler med op til 500 mio. kr. om året. 2. Fokus på udnyttelse af NordGens materiale Fødevareministeriet vil i relevante fora, herunder i NordGens styrelse, arbejde for, at der bliver sat mere fokus på at lette forædlernes brug af genbankens materiale. Genbanker bevarer de plantegenetiske ressourcer, som er planteforædlingens råstof. Genbanker, herunder NordGen, vil således få en rolle i forbindelse med en øget indsats indenfor planteforædling. Derfor skal genbanken have fokus på, at det skal være let for forædlerne at bruge genbankens materiale. Det betyder f.eks., at materialet skal være velbeskrevet, og at der skal være velfungerende IT-systemer, som gør det enkelt for forædlerne at finde det ønskede materiale. Selvom genbankens kerneopgave i sagens natur er bevaringen af genetiske ressourcer, bør der også være behørig fokus på at fremme tilgængeligheden af det bevarede materiale. Hvilke resultater forventes af indsatsen Indsatsen vil medføre, at NordGens materiale benyttes mere af forædlerne og dermed øges mulighederne for, at genbanksmateriale i højere grad bliver brugt til at udvikle bl.a. mere resistente plantesorter. Tidshorisont 3-5 år. 3

4 3: Flere resistente sorter på de danske marker Fødevareministeriet vil sikre flere resistente sorter på markedet ved at igangsætte en dialog med landbruget om udfordringerne i den nuværende værdiafprøvning, som i højere grad kunne stimulerer forædlerne til at udvikle og markedsføre mere resistente sorter. Dette kunne eksempelvis ske ved nye udbytteforsøg uden brug af sprøjtemidler. En vigtig komponent i godkendelsen af nye sorter er værdiafprøvningen. For nuværende afprøves nye sorter under vækstvilkår som er lidt lavere end det, der er anbefalet for landbruget generelt. Sprøjtemiddelindsatsen under afprøvningen er ofte tilstrækkelig høj til at modvirke de epidemiske svampeangreb, der lettere opstår, når sorterne senere dyrkes i kommerciel skala. Landmanden, der sår én sort på et stort areal, vil således kunne opleve, at sorten viser sig mere modtagelige, end den har været under sortsafprøvningen, og landmanden er derfor nødt til at sprøjte mere. Derfor vil den nuværende værdiafprøvning kombineret med nye udbytteforsøg uden brug af sprøjtemidler fremme resistente sorter. Indsatsen vil øge incitamentet for forædlerne til at holde forædlingsfokus på resistens, da der vil være en klar marketingfordel i at have den sort, som udviser højest udbytte i værdiafprøvningen og landsforsøg. Den kommende EU forordning vedrørende frø og sædekorn bruger også termen bæredygtig værdiafprøvningen. Således vil initiativet få ophæng i den fremtidige forordning på området. En forøget udbredelse af mere resistente sorter vil bidrage til at mindske sprøjtemiddelforbruget. Tidshorisont 2-3 år. 4: Ændring af lovgivning om sortsblandinger Fødevareministeriet vil arbejde for, at reglerne for dyrkning af sortsblandinger ændres, så prisen på disse blandinger kan reduceres, og sortsblandinger dermed kan få større udbredelse i landbruget. Konkret vil FVM arbejde for, at den sidste opformering af udsæden fra næstsidste til sidste generation (C1 til C2), kan foretages som sortsblanding, og ikke som nu, hvor de enkelte komponenter i en blanding skal opformeres separat. Forslaget vil reducere prisen på udsæd af blandinger, og derved gøre såsæd af sortsblandinger mere konkurrencedygtigt. Sortsblandinger er ikke så modtagelige for sygdomme og skadedyr som homogene plantesorter. Et forøget areal med sortsblandinger vil derfor kunne mindske behovet for sprøjtemidler og øge holdbarheden af resistensgener i komponentsorterne. Hvis sortsblandinger bliver billigere, vil de blive brugt mere. Et øget areal med sortsblandinger skønnes at ville reducere behovet for fungicider i det areal der tilplantes med sortsblandinger med ca. 25 %. Tidshorisont ca. 5 år. 5: Markedet for udsæd Fødevareministeriet vil arbejde for at der kommer flere resistente sorter i dyrkning i Danmark. Konkret vil FVM sætte fokus på problemstillingen i relevante udvalg og i den generelle dialog med landbruget og dets organisationer samt i EU. Hensigten er at komme med anbefalinger til, hvorledes flere arter og resistente sorter kan markedsføres, evt. via regulering af certificeringsafgiften i forhold til sorternes resistens. Det dyrkede areal i Danmark er tilplantet med få sorter. Når den samme sort dyrkes på store arealer stiger risikoen for angreb af sygdomme og skadevoldere. Konsekvenserne af et angreb 4

5 bliver også større ved et reduceret antal sorter. Det øger behovet for sprøjtemidler. Omvendt må man forvente, at sprøjtemiddelforbruget vil kunne nedbringes, hvis der kommer flere sorter i dyrkning. Inden for de største kornafgrøder er antallet af sorter, hvor der forhandles udsæd, halveret de sidste 10 år, mens antallet af sorter til sortslisteoptagelse er nogenlunde stabilt. Antallet af sorter på sortslisten er således ikke en garanti for, at der udbydes større mængder af udsæd af et stort og varieret antal sorter. I samme tidsrum er der sket en konsolidering i grovvarebranchen, som er det primære forhandlerled mellem forædleren og landmanden. Fødevareministeriet vurderer, at nedgangen i antallet af udbudte sorter kan tilskrives konsolideringen af branchen, et effektiviseringspres i frøkæden for at imødekomme stigende konkurrence i frømarkedet og fokusering på udgiftsniveauet for landmanden i forhold til prisen på certificeret udsæd. Flere og øget brug af resistente sorter vil bidrage til en reduktion af sprøjtemiddelforbruget. Opformering og markedsføring af flere sorter vil formodentlig medfører øgede omkostninger for såsædsbranchen. Tidshorisont 2-3 år. Mål nr. 2: Forædling målrettet økologi Det er regeringens mål at fordoble det økologiske areal inden Adgangen til egnede plantesorter er overordentlig vigtig for det økologiske jordbrug. Det forhold, at økologer ikke må anvende sprøjtemidler betyder f.eks., at plantesortens genetisk bestemte resistens bliver et helt centralt værn imod sygdomsangreb. Andre genetisk betingede egenskaber, som f.eks. plantesortens evne til at optage næringsstoffer ved lav koncentration og konkurrenceevne overfor ukrudt er ligeledes vigtig for, om sorten er egnet til økologisk dyrkning. På nuværende tidspunkt er økologerne i vid udstrækning henvist til at bruge plantesorter, der er udviklet til det konventionelle jordbrug primært fordi det økologiske marked er for lille til at bære en målrettet økologisk planteforædling. Der skal derfor gøres en indsats for sikre bedre plantesorter til det økologiske jordbrug. Forædlingen af f.eks. vårbyg har i de sidste 25 år medført en udbyttefremgang på ca. 30 % målt i den konventionelle sortsblanding, og lidt mindre i økologiske, se graf 1. Der er dog stadig en udbyttekløft på ca. 2t/ha, hvilket langt overstiger effekten af sprøjtemidler. Det tyder på, at moderne sorter af vårbyg er selekteret for kraftigt tidlig vækst baseret på tilført kvælstofgødning, som er hurtigt plantetilgængeligt, f.eks. flydende ammoniak. I økologisk landbrug er kvælstofforsyningen baseret på kløvergræs og husdyrgødning, som begge giver en senere og langsommere kvælstoffrigivelse. Væksten af konventionelle vårbygsorter er derfor højst sandsynligt ikke genetisk tilpasset til økologiske dyrkningsforhold, og udbyttet er derfor markant reduceret. Graf 1: Udbyttekløften ; Udbyttet i sortsblanding henv. konventionelt og økologisk over 25 år målt i sortsforsøgene. Kilder: Oversigt over landsforsøgene

6 Fødevareministeriets indsats om planteforædling målrettet økologi er også direkte formuleret i Økologisk Handlingsplan 2020 under indsatsområde 6 og er indeholdt i Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling 27. Fødevareministeriets indsats for målrettet forædling til økologi 1: Sortsudvikling målrettet økologer: Fødevareministeriet vil: - Fortsætte initiativet vedrørende økologisk sortsudvikling og -afprøvning under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) som har bevilling til og med Markedet for økologiske sorter er ikke tilstrækkeligt stort til at forædlere fokuserer på frembringelse af nye sorter, som er specielt målrettede imod det økologiske jordbrug. Sorter forædlet til det konventionelle marked dækker ikke nødvendigvis behovet hos økologerne, hvis dyrkningssystem er markant anderledes. Økologiske landmænd anvender store mængder importeret soja, som bruges til proteinrigt foder til især svin og fjerkræ. Økologerne vil gerne erstatte den importerede soja med foderkilder, som dyrkes lokalt. Det er således vurderet, at det nuværende areal med økologisk bælgsæd skal femdobles fra til hektar for at tilfredsstille behovet for protein i økologisk produktion. Der er dog kun meget lille forædling af proteinafgrøder i Danmark, da markedet pt. ikke er stort nok til at understøtte indsatsen. Der dyrkes ikke længere konventionel bælgsæd i Danmark, grundet import af billig GMO soja fra Syd Amerika. Derfor er der et behov for at udvikle bedre proteinafgrøder, der kan dyrkes i Danmark til erstatning for importeret soja. En målrettet økologisk sortsudvikling vil være et skridt i retning mod højere selvforsyning i det økologiske jordbrug og kan bidrage til at gennemføre målet i Økologisk Handlingsplan 2020 om at øge det økologiske areal. Tidshorisont 1-10 år. 2: Markedsføring af heterogent planteformeringsmateriale: Fødevareministeriet har allerede iværksat aktiviteter, som skal gøre det lettere at markedsføre heterogent plantemateriale. Ministeriet arbejder således for, at: - der etableres en EU forsøgsordning, der på kort sigt muliggør markedsføring af heterogent planteformeringsmateriale i kornafgrøder. Arbejdet i det bredt sammensatte dialogforum med erhvervets interessenter videreføres med henblik på at udforme detaljerne i denne ordning, - EU-lovgivningen ændres, så det bliver muligt at producere og handle mindre ensartede sorter, herunder at der bliver indført nye EU-regler, som muliggør markedsføring af genetisk drivers plantemateriale, uden at sætte fordelene ved det eksisterende system over styr. Arbejdet sker i samarbejde med erhvervet i regi af det omtalte dialogforum, jf. Økologisk Handlingsplan Begge de nævnte aktiviteter vil blive fastholdt og videreudviklet. Økologerne har givet udtryk for, at de har et særligt behov for mere heterogent planteformeringsmateriale, da homogene sorter udgør en risiko ved nedbrud af resistensgener. F.eks. blev de fleste sorter af triticale i modtagelige for gulrust, hvilket medførte udbyttetab for økologerne på %. Økologiske landmænd har, modsat konventionelle landmænd, ikke muligheden for at sprøjte ved nedbrud af resistens. 6

7 Med forsøgsordningen, som forventes igangsat hurtigt, vil det være muligt at sælge heterogent planteformeringsmateriale. Tidshorisont 1-5 år. Mål 3: Øget udnyttelse af kvælstof og fosfor i planteproduktionen Fødevareministeriet vil arbejde for, at der udvikles sorter, der øger optagelsen af kvælstof og fosfor i landbrugsproduktionen. Landbruget bruger i dag store summer på gødning til dyrkning af korn, græsser og kartofler (estimeret til 4 mia. kr. årligt inklusive husdyrgødning). Kvælstof og fosfor er essentielle for planternes vækst, men udgør samtidig en miljøbelastning for naturen, som bl.a. Natur- og Landbrugskommissionen har fokus på at nedbringe, jf. anbefaling 11 og 12. En bedre optagelse og udnyttelse af kvælstof og fosfor fra den gødning, der anvendes i planteproduktionen, vil udover en reduktion af landbrugets miljøbelastning forbedre landmændenes økonomi, fordi en mere effektiv næringsstofudnyttelse betyder mere udbytte i forhold til den tilførte gødningsmængde. Et andet aspekt ved kvælstofforbruget er, at fremstilling af kvælstofgødning er meget energikrævende og dermed bidrager til udledning af CO2 i atmosfæren. Som nævnt i udredningen Bedre afgrøder til Fremtidens Jordbrug, er den eksisterende viden om den genetiske baggrund for planternes optagelse af næringsstoffer imidlertid fragmentarisk. Der er derfor behov for at igangsætte forædlingsforskning til undersøgelse af, i hvor høj grad optagelsen og udnyttelsen af næringsstofferne er bestemt af morfologiske (rodvækst) eller metaboliske egenskaber (stoftransport, fordeling, omsætning, indlejring). Den opnåede viden skal udmønte sig i udvikling af screeningsmetoder til forædling for næringsstofudnyttelse. I dette forsknings- og udviklingsarbejde er det vigtigt at inddrage forædlingsvirksomhederne. Forædlingsvirksomhederne forventes så efterfølgende at kunne udnytte den genererede viden i deres forædlingsprogrammer. Fødevareministeriets indsats for at nedsætte kvælstof- og fosforforbruget Fødevareministeriet vil: - Prioritere forskningsgrundlaget for at nedsætte kvælstof- og fosforforbruget i planteforædlingen under Fødevareministeriets aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening. - Igangsætte en dialog med erhvervet om, hvorledes man kan beskrive næringsstofoptagelsen af sorter i værdiafprøvningen. Det forventes at indsatsen vil munde ud i målbare forbedringer for optagelse af kvælstof og fosfor i fremtidige sorter af de vigtigste afgrøder på sortslisten. Resultatet heraf vil være, at der efterfølgende dyrkes sorter, der kræver mindre tilførsel af kvælstof og fosfor end i dag. Dette vil bidrage til en mindsket udsivning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Tidsperspektivet for en kommerciel udnyttelse af sorter med disse egenskaber er længerevarende. Mål 4: Bioøkonomi Regeringen anser bioøkonomien som en afgørende del af den grønne omstilling og ønsker, at Danmark bliver et vækstcenter inden for viden, teknologi og produktion. Landbruget, specielt planteavlen, står i den forbindelse over for at skulle tilpasse sig til at levere mere bæredygtig biomasse til en biobaseret økonomi. Planteforædlingen kan og skal medvirke til at udvikle landbruget, så det bliver bedre i stand til at klare denne udfordring. 7

8 Landbrugets rolle i en fremtidig bioøkonomi er omtalt i vækstplanen for vand, bio og miljøløsninger. Planen peger på, at landbruget skal forberedes på, at der senere må forventes at blive en øget efterspørgsel efter biomasse, til flerstrengede formål; udover fødevarer og foder, også til forskellige biomaterialer og bioenergi/biobrændstoffer. Planteforædling vil i den forbindelse kunne udvikle afgrøder og plantesorter, der er bedre tilpasset til at kunne indgå i en fremtidig bioøkonomi. Udviklingen af nye afgrøder til en fremtidig bioøkonomi er en langvarig opgave, som ikke på nuværende tidspunkt alene kan drives af de frie markedskræfter. En eller anden form for offentlig medvirken er derfor nødvendig, hvis opgaven skal udføres. Det er f.eks. sket i platformen Bio-Value SPIR, som samler en række private og offentlige aktører til at se på hele værdikæden til fremtidens biobaserede samfund. Planteforædling indgår som en del af dette projekt. Fødevareministeriets indsats for bioøkonomi og klimatilpasning Regeringen har med vækstplanen for vand, bio & miljøløsninger etableret nedenstående strategiske ramme for arbejdet med den biobaserede økonomi: Fremme af et europæisk marked for biobaserede, bæredygtige produkter Mulighed for forskning, test og markedsmodning af nye bioprodukter Forberedelse af forsyningskæderne på markedstrækket i den biobaserede økonomi Blandt de konkrete tiltag under den strategiske ramme, samarbejder Fødevareministeriet med de øvrige relevante ministerier om det nationale bioøkonomipanel, og for at sikre bedre synergi mellem de forskellige EU fonde, således at de i relevant omfang kan bidrage til at løfte værdikæden for bioøkonomi. Her har Fødevareministeriet i særdeleshed fokus på, hvordan man kan øge tilgængeligheden af billigere og bæredygtig biomasse. I forhold til planteforædlingens rolle vil Fødevareministeriet derudover: Prioritere forskningsgrundlaget for at fremme bæredygtig biomasseproduktion i planteforædlingen under Fødevareministeriets aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening Sørge for, at planteforædling fortsat kommer til at indgå som et redskab i ministeriets politik, strategier og handlingsplaner for udvikling af bioøkonomiområdet, arbejde for, at planteforædling fortsat kommer til at indgå som et redskab i EU's politik, strategier og handlingsplaner for udvikling af bioøkonomiområdet, arbejde for, at planteforædling kommer i betragtning, når der afsættes midler til at udvikle bioøkonomien fra nationale, nordiske eller EU-kilder. Indsatsen vil understøtte, at planteforædling indgår som et naturligt og centralt element i udviklingen af den fremtidige bioøkonomi. 8

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Opsamling på temadag Fremtidens Plantesorter

Opsamling på temadag Fremtidens Plantesorter Opsamling på temadag Fremtidens Plantesorter afholdt af NaturErhvervsstyrelsen den 25. februar 2014 i Eigtveds Pakhus Formålet med temadagen var at følge op på Fødevareministeriets positionspapir Fremtidens

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Redegørelse for økologisk landbrugs adgang til egnede plantesorter og Danmarks internationale forpligtelser til at bevare og udvikle den bæredygtige udnyttelse af plantegenetiske ressourcer Forord ØkologiVision

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Gruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis?

Gruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis? Gruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis? 11.15 Introduktion og dannelse af grupper af 5-6 personer 11.20 Individuel refleksion over spørgsmål og svar 11.25 Drøftelse i grupperne

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. HANDLINGSPLAN 2016 INDLEDNING Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2016, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimale forhold:

Læs mere

En udredning vedrørende forædling af bedre plantesorter

En udredning vedrørende forædling af bedre plantesorter En udredning vedrørende forædling af bedre plantesorter Udvalget bestod af: Sven B. Andersen (Københavns Universitet), Thomas H. Thomsen (LKF-Vandel), Christian Sig Jensen (DLF-Trifolium), Morten Rasmussen

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden. Gerhard Deneken

Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden. Gerhard Deneken Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden Gerhard Deneken +45 5080 8451 gde@tystofte.dk Snitflade mellem NaturErhvervstyrelsen og TystofteFonden per 1. jan 2017 Offentlige myndigheder Ikke-offentlig

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder

Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder university of copenhagen Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder Gylling, Morten Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Årsrapport 2017 for projektet:

Årsrapport 2017 for projektet: Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale

Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug Planter 27. maj 2013 Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale Økologisk Landsforening har gennemgået udkastet til forordning

Læs mere

Bedre plantesorter til økologisk jordbrug

Bedre plantesorter til økologisk jordbrug Bedre plantesorter til økologisk jordbrug Sven B. Andersen, Københavns Universitet Lars H. Jacobsen, Aarhus Universitet Thomas H. Thomsen, Landbrugets Kartoffelfond Christian S. Jensen, DLF-Trifolium Morten

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen GMO - regler og godkendelse GMO konference 2011 Danmarks Landboungdom Af Bruno Sander Nielsen GMO er gennemreguleret Der må i EU ikke markedsføres en GMO eller produkter produceret herfra med mindre der

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Talen til Samråd AE i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fredag den 23. maj 2013, kl (Det talte ord gælder)

Talen til Samråd AE i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fredag den 23. maj 2013, kl (Det talte ord gælder) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Planter og Økonomi/TORNIE/KIHOBO/PELAWI Sagsnr.:

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Mikroforædling eller nicheforædling. Erik Tybirk Knold & Top aps

Mikroforædling eller nicheforædling. Erik Tybirk Knold & Top aps Mikroforædling eller nicheforædling Erik Tybirk Knold & Top aps Erfaringer med rigtig forædling: Sukkerroeforædler (Maribo Seed) 5 år. Rapsforædling.(Dæhnfeldt/Prodana/DLF) 9 år. Hvedeforædling(Pajbjerg

Læs mere

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimal forsyning

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 25. maj 2005

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 25. maj 2005 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26518 Den 16. juni 2014 FVM 293 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens

Læs mere

EN VISION FOR DANSK PLANTEFORÆDLINGSFORSKNING

EN VISION FOR DANSK PLANTEFORÆDLINGSFORSKNING 2012 Side 0 af 5 EN VISION FOR DANSK PLANTEFORÆDLINGSFORSKNING September 2012 Indledning Den danske landbrugs- og fødevaresektor er med en årlig eksport på over 120 mia. kr. en af de vigtigste og mest

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 286 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/ 2. afd., 2. kt Sags.nr.: PD 1031/EU1-6 Den 10. april 2007 LBO/MEB/LHD/HIP/DKR/TAER/HLAN

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

GUDP Handlingsplan 2017

GUDP Handlingsplan 2017 GUDP Handlingsplan 2017 Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2017. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2017, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

Dansk Landbrugs Fremtid

Dansk Landbrugs Fremtid Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 66 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/Foder/JLP/Fødevarestyrelsen/HBO Sagsnr.: PD 09-2221-000010/FVST 2009-20-24-00780/Dep.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

København, den 10. april 2015 Sagsnr.:

København, den 10. april 2015 Sagsnr.: København, den 10. april 2015 Sagsnr.: 15-31020-000003 Høringsnotat vedrørende Udkast til ændringsbekendtgørelser på frøområdet. Ændringsbekendtgørelse om sædekorn, Ændringsbekendtgørelse om markfrø og

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 142 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter?

Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter? Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter? Asbjørn Børsting, Formand for Det Nationale Bioøkonomipanel Årsmøde for økologer 2017 26. oktober 2017 Kommissorium..identificere erhvervspotentialerne

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober 2016 Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Hvilke sorter skal der vokse på marken?

Hvilke sorter skal der vokse på marken? Hvilke sorter skal der vokse på marken? En temadag om EU-sortslovgivningens betydning for det økologiske og konventionelle jordbrug Tirsdag den 6. november 2012 kl. 10-15 i NaturErhvervstyrelsen Moderator:

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2012-20-24-03834/Dep. sagsnr. 15353 Den 25. april 2012 FVM 027 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Fra genbank til spisebord

Fra genbank til spisebord Fra genbank til spisebord Fødevareministeriets handlingsplan 2011-13 for jordbrugets plantegenetiske ressourcer jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Fra genbank til

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere