Politik for landdistriktsudvikling

Transkript

1 Politik for landdistriktsudvikling

2 Indhold Politikken... 4 Erhvervsudvikling... 6 Bosætning... 8 Turisme Fritid og kultur Natur og miljø Definition af landdistrikt I denne politik defineres landdistrikt som landområdet, der omkranser Randers by, fra den sydøstlige del af Mariager Fjord til syd for Randers Fjord med vestlig afgrænsning ved Fussingø skovene. Landområderne karakteriseres som værende ét landdistrikt med mange små landsbyer og egentlige bysamfund, der har status som lokalcentre. Side 2 / Politik for landdistriktsudvikling

3 Indledning 19. marts 2007 vedtog Randers Byråd en politik for landdistriktsudvikling, der vil være styrende for de kommende års indsats for at fremme udviklingen på landet. Politik for landdistriktsudvikling skal overfor borgere, erhvervsliv og andre samarbejdspartnere redegøre for Randers Kommunes udviklingsmål i forhold til landdistrikterne, ligesom den skal fungere som et samarbejdsgrundlag mellem de forskellige aktører i landdistrikterne og Randers Kommune. Politikken er det første skridt i en proces, der skal sikre levende og dynamiske landdistrikter, hvor udviklingen er baseret på lokal medbestemmelse og lokalt engagement. De mennesker, der bor på landet, er dem, der er bedst til at vurdere, hvad der skal til. Og positiv udvikling i landdistrikterne forudsætter et stærkt lokalt engagement. Derfor er det også helt afgørende, at de kommende skridt i processen med at udvikle Randers Kommunes politik for landdistriktsudvikling og skabe en positiv udvikling i landdistrikterne kommer til at foregå i en tæt dialog mellem de mange aktører, der har interesse i at udvikle landdistrikterne. Ved at formulere en politik for landdistriktsudvikling er der sat fokus på landdistriktsudvikling som et selvstændigt politikområde. Det er dog nødvendigt at se landdistriktsudvikling i tæt sammenhæng med Randers Kommunes øvrige politikområder (fx ældre, sundhed, uddannelse, børn og skole m.fl.) og planlægning. Når kommunens øvrige politikker udarbejdes, vil de naturligt beskæftige sig med udviklingen i landdistrikterne. Det er i denne forbindelse og i forbindelse med den kommende kommuneplanlægning samt den årlige budgetlægning, at lokalisering af kommunens service og fastlæggelse af serviceniveauet sker. En aktiv landdistriktspolitik handler også om at prioriterer de knappe ressourcer. At ville gøre alting, er det samme som at gøre ingenting. Derfor er vi nødt til at prioritere mellem land og by og internt mellem kommunens landområder. En ny kommuneplan for Randers Kommune forventes vedtaget i Indtil da gælder de tidligere kommuners kommuneplaner sammen med regionplanen for Århus Amt. Regionalt, nationalt og i EU er der vilje og midler til at fremme udviklingen i landdistrikterne. Randers Kommunes politik for landdistriktsudvikling skal spille aktivt sammen med og understøtte de overordnede politikker og udnytte de fordele der knytter sig hertil Politik for landdistriktsudvikling / Side 3

4 Politikken Politik for landdistriktsudvikling for Randers Kommune er opbygget med en vision, 5 temaområder med hovedmål, delmål og eksempler på projekter og indsatser. Vision Det er Randers Kommunes vision at skabe rammerne for udvikling, trivsel og livskvalitet på landet for borgere, virksomheder, foreningsliv m.fl. med udgangspunkt i kommunens særlige ressourcer og forudsætninger. Temaområder, hovedmål og delmål For at nå visionen vil landdistriktspolitikken bygge på 5 temaområder: Erhverv Bosætning Turisme Fritid og kultur Natur og miljø Under hvert temaområde er der beskrevet et hovedmål samt flere delmål, som tager afsæt i visionen og de lokale ressourcer og forudsætninger. Projekter og indsatser Der er beskrevet en række eksempler på projekter og indsatser, som kan bidrage til at nå delmålene. For at sikre lokal indflydelse og medbestemmelse skal udviklingen i landområderne i høj grad baseres på lokale ideer og initiativer. Projekter og konkrete indsatser skal derfor i høj grad fødes lokalt. Hensigten med EU s landdistriktsprogram er, at der etableres en lokal aktionsgruppe (LAG), der skal arbejde med landdistriktsudvikling under hensyntagen til den regionale erhvervsudviklingsstrategi, den regionale udviklingsplan og de relevante kommunale planer og politikker. Den lokale aktionsgruppes arbejde skal tage afsæt denne politiks vision og temaområder, sikre en høj grad af lokal indflydelse på udviklingen i landdistrikterne og udvikle det nære demokrati og engagere lokalbefolkningen. Byrådet og regionens vækstforum skal inddrages i dette arbejde og Fødevareministeriet er godkendende myndighed for den lokale aktionsgruppes arbejder. Godkendte aktionsgrupper overdrages indstillingsretten for EU s landdistriktsmidler. Side 4 / Politik for landdistriktsudvikling

5 Vision Det er Randers Kommunes vision at skabe rammerne for udvikling, trivsel og livskvalitet på landet for borgere, virksomheder, foreningsliv m.fl. med udgangspunkt i kommunens særlige ressourcer og forudsætninger. Erhverv Bosætning Turisme Fritid og kultur Natur og miljø Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Eksempler Eksempler Eksempler Eksempler Eksempler Politik for landdistriktsudvikling / Side 5

6 Erhvervsudvikling Der skal fortsat arbejdes aktivt for gode muligheder for at drive erhverv i landområderne ved at udvikle og udnytte nye muligheder og potentialer. et for erhvervsudviklingen i landområderne i Randers Kommune omfatter både iværksætterne og de mange små virksomheder, de større og mere etablerede virksomheder, turisme- samt landbrugserhvervet. Det er en udfordring at få landområderne med på vækstvognen, så der kommer balance i hele kommunens udvikling. Ultimo 2007 udarbejdes erhvervspolitikken for Randers Kommune, og her vil udviklingen af erhvervslivet i landområderne naturlig indgå. Delmål 1 Tænke nye og eksisterende virksomheder ind i oplevelsesøkonomi og turisme Oplevelsesøkonomi og turisme giver helt nye muligheder for vækst i erhvervslivet og er en vækstmulighed for landområderne. Oplevelsesøkonomi er de erhverv, der lever af at sælge oplevelser til privatpersoner og virksomheder (turismeprodukter, messearrangementer, kultur, natur, koncert- og musikoplevelser, design, mode, sport, medier og meget mere). Dialogen og indsatsen på området skal blandt andet handle om, hvordan udviklingsaktiviteter sikrer etablering og overlevelse af virksomheder, adgangen til arbejdskraft og infrastruktur. Der skal være udviklingsmuligheder til stede for erhvervslivet - i landområderne såvel som i Randers by. Der ligger et stort potentiale i at tænke erhvervsudviklingen i landområderne ind i en oplevelsesøkonomisk sammenhæng og herigennem satse på et frugtbart samspil med bl.a. turismeerhvervet og bosætningsmulighederne. Erhvervsudviklingen skal foregå i åbenhed og dialog med hele erhvervslivet og Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, da deling af viden og erfaringer er afgørende for, at virksomhederne på landet også fremover har mulighed for at udvikle sig. Ved at udvikle fortællingen og oplevelsen, som knytter sig til et sted, et produkt eller en bestemt produktionsform skabes en merværdi. I landområderne er det oplagt at udvikle produkter og oplevelser/seværdigheder, som særligt knytter sig til Gudenåen og fjorden. Men også fx egnsspecifikke kvalitetsfødevarer, som er fremstillet og forarbejdet på en særlig måde. Delmål 2 Fremtidssikre landbrugserhvervet Landbrugserhvervet har ændret karakter i løbet af de seneste år, og fremtidens landbrug bliver mange gange større end de allerstørste landbrug, vi kender i dag. Det er ikke længere helt oplagt, om fx en moderne svinefarm hører hjemme i et industriområde eller i det åbne land. Side 6 / Politik for landdistriktsudvikling

7 Det bliver nødvendigt at udvikle en strategi vedrørende placering af fremtidens store industrilandbrug, således at landbruget hele tiden kan udvikle sig, samtidig med at det stadig er attraktivt at bo på landet og bruge naturen rekreativt. Sideløbende med at de store landbrug bliver endnu større, ligger der en udviklingsmulighed i de helt små producenter af kvalitetsfødevarer. Delmål 3 Styrke vejledning, netværk og deling af viden Landområderne i Randers Kommune er karakteriseret ved mange små og mellemstore virksomheder. For at virksomhederne kan udvikle sig og vokse sig større, samtidig med at der etableres nye små virksomheder, er det afgørende med gode muligheder for at udveksle erfaringer og viden. At udvikle landbruget yderligere og satse på fx niche- og kvalitetsproduktion af lokale fødevarer. Her kan den synergi, der opstår, når producenter samarbejder side om side og etablerer en fælles referenceramme være en god vækstmulighed. At videreudvikle muligheder for at dyrke afgrøder, der kan udnyttes til energiformål, og i det hele taget gøre brug af den interesse, der generelt er for nye energikilder. At fremme og videreudvikle økologiske driftsformer. Udvikling af virksomheder handler derfor både om hvordan man styrker og sikrer etablering og overlevelse gennem dialog, vidensdeling og konkrete indsatser. Vidensdeling sker fx i lokale uformelle netværk, både i landsbyerne, i samarbejde mellem virksomheder i landområderne og med virksomheder i Randers by. Samtidig kan man styrke kontakten til de mere etablerede netværk, som bl.a. rækker ud over kommunegrænsen, regionsgrænsen og landegrænsen. Også netværk forstået som hurtig og god internetforbindelse er af afgørende betydning for virksomhedernes udviklingsmuligheder. God vejledning og erhvervsservice til virksomhederne i landområderne kan være med til at sætte forandrings- og udviklingsmuligheder i gang og være med til at synliggøre nye produktog markedsmuligheder. Politik for landdistriktsudvikling / Side 7

8 Bosætning Der skal udvikles gode muligheder for at bo og leve på landet med fokus på de særlige kvaliteter, der er ved at bo på landet. Delmål 1 Understøtte det sociale liv i de mindre byer og på landet I et bosætningsperspektiv er en af de største styrker ved landområderne det særlige sociale liv og dermed den identitet, man kan få i et lille samfund. Men i dag; hvor det ikke er normen at arbejde i det nære samfund, er den sociale struktur under pres. Omdrejningspunktet i politik for landdistriktsudvikling er, at de lokale initiativer skal være drivkraften i indsatsen. Indsatsen skal bidrage til styrke identiteten i og omkring landsbyerne. En måde at øge vidensdeling i processerne kan også være samarbejder på tværs af kommuner og organisationer om udvikling af landdistrikter. Delmål 2 Udvikling af bygge- og bosætningsmulighederne i de mindre byer og på landet I disse år sker der på landsplan en markant fraflytning fra landområder til de større byer. Ikke desto mindre, så er der i bedste fald tale om en lille stigning i befolkningstallet i de mindre byer i Randers Kommune, men i hovedsagen er billedet stagnation, og i kommunens nordligste områder en tilbagegang i befolkningstallet. De absolutte tal er ikke så store, men tendensen er tydelig. Stagnation/tilbagegang i landområdernes befolkningstal skal modvirkes. Det betyder, at der skal være gode og tilstrækkelige muligheder for at bygge nye boliger i de mindre byer. I de fleste af kommunens mindre bysamfund er der kapacitet nok til at bygge parcel- og rækkehuse i de næste 4 12 år. Men ledige byggegrunde giver ikke i sig selv tilflytning i alle områder. Det forudsætter, at området i øvrigt opleves som attraktivt. At vælge at bosætte sig et sted indebærer ofte flere og svære valg for den enkelte familie. På den ene side ønsker mange sig adgang til byfaciliteter, handelsliv og kulturliv. På den anden side er der også ønsket om ro, luft, naturmæssige kvaliteter, et overskueligt lokalsamfund og billigere en bolig. I de mindre byer er de fleste udstykninger traditionelle, og der er relativt få byggegrunde med særlige herlighedsværdier. Dette stemmer dårligt overens med, at netop adgangen til naturen er vigtig for mange, der bosætter sig på landet. Derfor skal der tænkes i nye sammenhænge mellem natur, landsbyer og nye bosætningsmuligheder med respekt for naturen og kulturmiljøet. En aktiv jordpolitik, så kommunen disponerer over vigtige arealer. Attraktive byggegrunde tilpasset natur og landskab. Etablering af skovparceller og storparceller. Byggeri af almene boliger. Side 8 / Politik for landdistriktsudvikling

9 Ombygning og boliger i tiloversblevne landbrugsbygninger, specielt i landsbyerne. Øremærkning af midler til opkøb af arealer og byggemodning i de mindste byer. Samarbejdsprojekter med andre kommuner og vidensinstitutioner om nye bomuligheder på landet. Markedsføre og synliggøre bosætningsmulighederne. Delmål 3 Styrke adgang mellem by og land Når man bor og/eller arbejder på landet er afstanden til uddannelse, serviceydelser, kulturtilbud, indkøb og ikke mindst arbejdet ofte lang. Det kan være en ulempe, man kan søge at gøre mindre på mange måder, men afstand vil altid være et element, når man bosætter sig eller arbejder på landet. Den digitale infrastruktur skal være med til at forbedre rammerne for at bo og arbejde på landet. I dele af kommunen er der allerede i dag etableret bredbånd, og i øjeblikket nedgraves der fiberkabler i store dele af kommunen. Det er vigtigt, at også landområderne får adgang til en digital infrastruktur af høj kvalitet, hvis ikke den digitale afstand mellem by og land skal øges. Randers Kommune arbejder med at udvikle den digitale forvaltning, hvilket i høj grad vil styrke landområdernes adgang til den kommunale forvaltning. Kommunen har i sin planlægning fokus på at udbygge gode og trygge trafikforbindelser mellem de mindre byer og centerbyerne især langs skolevejene. I forhold til det overordnede vejnet arbejder Randers, Norddjurs og Syddjurs aktivt for at staten etablerer en ny forbindelse over Randers Fjord og færdiggør omfartsvejen fra Assentoft til E45, for at Djursland og landområderne nord for Randers Fjord sikres optimal adgang til Randers og E45. Politik for landdistriktsudvikling / Side 9

10 Turisme At udvikle potentialet for turisme i landområderne. Turismeindsatsen i landområderne, skal gøre området mere attraktivt for såvel besøgende som beboere. Indsatsen skal ske i løbende dialog med lokale foreninger, virksomheder og initiativer. Delmål 1 Udvikle historier og seværdigheder Et lokalområdes image skal plejes, både for at tiltrække nye indbyggere og som led i at fremme turismen. Mange af de fortællinger, som er med til at sætte fokus på et lokalområde, ligger i historien, andre skaber man selv. I begge tilfælde kræver det en aktiv indsats af kommune, foreninger, borgere m.fl. at få bredt kendskabet ud, så kommunen, lokalområdet, indbyggere og erhvervsliv får varig fordel heraf. Historie og kulturarv tiltrækker borgere og turister og understøtter erhvervsudviklingen. Der knytter sig en masse historie til Randers Kommune og landdistriktet rundt om byen Randers, som kan udnyttes og udvikles. Fx udgør herregårdene en enestående kulturarv. De fortæller ikke blot herregårdenes bygningshistorie, men også et stykke dansk kulturhistorie om fæstebønder og herremænd. Arbejde på at få de skjulte historier frem og at skabe sammenhæng mellem seværdigheder og landskab, når det drejer sig om kulturarv og kulturmiljø. Bearbejde og udvikle fortællinger, seværdigheder og attraktioner i landområderne, så det bliver interessant for flere turister. Der skal udvikles nye produkter, og de tilbud, som allerede eksisterer, skal forstærkes. Delmål 2 Bedre udnyttelse af Gudenåen og Randers Fjord Fjorden og Gudenåen det blå bånd løber gennem det meste af Randers Kommune og binder land og by sammen og forsyner kommunen med både potentialer og udfordringer. Gudenåen og Randers Fjord byder på unikt og varieret fiskevand, et enestående fugleliv, muligheder for sejlads, færgeoverfarter og cykling. Vandet er en ressource, og fjorden og floden er oplagte attraktiver i forhold til en udvikling af turismen både i landområderne og i byen. Men parallelt med udviklingen af en turisme baseret på naturoplevelser er det også muligt at se på naturen med beskyttelsesbriller. Udvikling af turismen skal ske i en balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen. Side 10 / Politik for landdistriktsudvikling

11 Eksempler på projekter og initiativer kan være: Udvikling af ferieboliger og overnatningsmuligheder (fx kystnært, bed & breakfast mv.). Flere lystbådhavne. Udvikle nye attraktioner, begivenheder og events. Lystfiskeri Udvikle og udbygge mulighederne for sejlads fx kano, kajak, jolle, færge mv. Delmål 3 Mere fokus på lokal identitet og udvikling Landområderne skal være levende og dynamiske, og det bliver de, hvis lokale ildsjæle, interessegrupper, foreninger og virksomheder selv er med til at forme fremtiden og præge udviklingen. Delmål 4 Større synlighed Større synlighed, øget kendskabsniveau og lettere adgang til at skaffe sig et billede af landområdernes identitet og tilbud det er altafgørende både når det gælder turisme, men i høj grad også bosætning, erhverv og kultur. Synliggørelse har en intern vinkel i forhold til udbydere og aktører indenfor turisme og en ekstern vinkel, der har som mål at tiltrække turister. Derfor skal der bevidst arbejdes med de gode oplevelser såvel turisternes som borgernes egne så man får gode ambassadører for området. Det kan være initiativer, der i vid udstrækning alene kan lade sig gøre ved at trække på frivillige ressourcer fx guidede ture, levendegørelsesaktiviteter samt vedligeholdelse af mindre besøgsmål. Idé-kredse med aktive borgere, foreningsmedlemmer m.fl. som får til opgave at arbejde med temaer eller begivenheder. Udvikle nye projekter. Politik for landdistriktsudvikling / Side 11

12 Fritid og kultur At understøtte og udvikle et aktivt kultur- og fritidsliv med udgangspunkt i lokale traditioner og ressourcer. Der vil blive udarbejdet politikker for kultur, fritid og idræt. Delmål 1: Styrke fritidslivet for at skabe lokale fællesskaber og give identitet, som kan bruges aktivt i arbejdet på at etablere en kommune, hvor borgernes og specielt børn og unges fællesskab, helbred og sundhed vægtes højt. Mange mindre lokalsamfund har ofte et rigt foreningsliv, som binder beboerne sammen i mange forskellige fritidsaktiviteter. Nye og forskelligartede bosætningsmønstre ændrer dog dette forhold, og mange af de sociale aktiviteter dør langsomt, mens nye individuelle fritidsaktiviteter som f.eks. cykling, jagt, løb, hestehold m.m. vinder frem. Det sker bl.a. fordi nedlagte landbrug skaber nye fritidsmuligheder i det åbne land. En aktiv fritid vil for befolkningen i landområder oftest ske i den nærmeste bys idrætshuse /fritidsfaciliteter. I de mindre lokalsamfund vil udbuddet være mindre og vil ofte kun være et tilbud for børn, der dyrker traditionel holdsport, hvis der kan stables et hold på benene. Fritidslivet i landsbyen er oftest forankret i nogle få tilbud, som kan være boldbaner, legepladsen, et klubhus eller forsamlingshuset. Hvis børn og unge ønsker at deltage i mere specielle fritidsaktiviteter eller dyrke idræt på eliteplan, så er det sjældent muligt lokalt. Sætte fokus på det lokale foreningsliv med henblik på at skabe et øget sammenhold, velvære og bidrage til opretholdelse af lokal identitet for alle aldre. Understøtte lokale idrætstilbud for børn og unge. Sikre at talentfulde børn og unge kan dyrke sin idræt såvel lokalt som på eliteplan Støtte ildsjælene inden for fritidslivet. Fremme fritidsaktiviteter i forsamlingshusene. Fremme og understøtte lokale fritidsaktiviteter, som kan knyttes til områdets rekreative arealer. Fremme tilgængeligheden til den nære natur. Delmål 2 Synliggøre og udbygge det eksisterende kulturelle liv i og uden for foreningerne og at fremme kommercielt og ikke-kommercielt iværksætteri inden for kultur Randers by vil normalt være centrum for de store kulturelle oplevelser, fx de oplevelser, som kræver et teater som Værket, de valgmuligheder som kun Hovedbiblioteket kan tilbyde og de kunstværker alene Randers Kunstmuseum kan vise. Men landsbyerne har sine egne traditioner, som er formet af landsbyens indbyggere i generationer. Udviklingen af kulturlivet skal bygge på disse traditioner, men skal iblandes nye aktiviteter, der er tilpasset det moderne samfundsliv og de nuværende levevilkår. Landdistriktet har mange kulturelle ressourcer, herunder ikke mindst et rigt og alsidigt foreningsliv. Typisk er kulturen mere nær og konkret, som Side 12 / Politik for landdistriktsudvikling

13 kræver den enkeltes engagement og aktive deltagelse, fx foreningsliv, dilettant, foredrag osv. Skabe mere liv i forsamlingshuse, fx ved at Egnsteatret eller andre professionelle optræder i forsamlingshusene, fællesspisning osv. Samle viden om anvendelsen af forsamlingshusene. Støtte kultur-ildsjæle. Synliggøre det aktive foreningsliv. Støtte etablering af gallerier på landet. Bruge landsbykirkerne til korarrangementer o.lign. Delmål 3 Bidrage til bevaring og genopretning af historiske landsbymiljøer og sikre den lokale historie Randers Kommune har mange landsbyer, og mange af dem rummer en stor kulturarv og -historie, som fortsat fylder en væsentlig del af den enkeltes daglige liv. En del af indsatsen går på at modvirke forfald i landsbyer og gamle landbrugs- og erhvervsbyggerier. Det kan man fx gøre ved at fremme genanvendelsen af overflødiggjorte, men velegnede og velbeliggende landbrugsbygninger, til andre formål. Det er vigtigt at aktivere de lokale kræfter om bevaring, genopretning og ved-lige-holdelse af historiske landsbymiljøer samt bevare bygninger, der viser spor af vores kulturarv. De lokalhistoriske arkivforeninger spiller en væsentlig rolle i at bevare og fortælle den lokale historie, og de er dermed med til at bevare den lokale identitet. Den viden og stolthed, der er omkring de historiske miljøer, skal bevares og udvikles gerne i samarbejde med andre kommuner og vidensinstitutioner. På den måde bliver landsbyerne attraktive i forbindelse med bosætning. Der er fx de mange landsbykirker, gadekær, smukke byhuse og gårde og fortidsminder andre landsbyer er særligt smukt beliggende i landskabet osv. Omgivelserne får stadig større vægt, når vi vælger bolig. Når en familie beslutter sig for at købe et hus eller lade være, kan det være afgørende for valget om landsbyen i øvrigt ser vedligeholdt og ordentlig ud. På den måde påvirker byens fremtræden bosætningspotentialet meget direkte. Desværre er der eksempler på, at vedligeholdelsen er for ringe, eller at der mangler respekt for bygningen, historien og landskabet, når der vedligeholdes. Kåring af årets landsby. Fornyelse af bevaringsværdige byhuse og gårde. Bevare landsbymiljøer og landsbyforskønnelse. Understøtter de lokalhistoriske arkivforeninger. Informationsindsats og formidling af de kulturelle værdier. Lokale landsbypolitikker udarbejdet af landsbyen. Kortlægning af kulturmiljøer. Politik for landdistriktsudvikling / Side 13

14 Natur og miljø At sikre og udvikle varierede landskaber, rig natur og et rent miljø. Delmål 1 Udvikle flere og bedre muligheder for adgang til Randers Fjord og til vandløb og søer i kommunen Naturoplevelser i blå og grønne omgivelser giver bedre sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt at fremme mulighederne for et aktivt friluftsliv gennem vedligeholdelse og udbygning af adgangsforholdene til kommunens grønne områder generelt og til Randers Fjord og vandløbene specielt. Forbedrede adgangsforhold til naturområder skaber større pres på planter og dyr. Derfor skal der være opmærksomhed på at friholde områder med plads til et righoldigt dyre- og planteliv - altså sikre en bæredygtig udnyttelse af naturen. Et eksempel på et projekt eller en indsats kan være: Sikre og fremme en udbygning af det eksisterende net af grønne stiforbindelser i hele kommunen. Etablere nye adgangsmuligheder til friluftsoplevelser ved Randers Fjord, fx gennem indretning af særlige fiskepladser. Synliggøre mulighed for adgang, gennem fremme af frivillige aftaler med lodsejere og markedsføring af lokale naturoplevelser de såkaldte spor i landskabet -projekter. Delmål 2 Forbedre levestederne for vilde dyr og planter i naturområder Naturarealerne i dyrkningslandskabet er små og er koncentreret omkring skel, diger og læhegn og ved de få vandløb, der løber til fjorden. Desuden er langvarige brakarealer værdifulde levesteder for planter og dyr. De mulige naturområder er landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, dvs. pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor det af hensyn til et varieret plante og dyreliv vil være ønskeligt at ekstensivere landbrugsdriften. En ekstensivering af disse områder vil øge naturindholdet og natursammenhængen i landskabet. Et varieret plante- og dyreliv har stor rekreativ værdi og gør det attraktivt at bo og færdes på landet. Udvikle de naturområder, der findes i dag. Udvikle de mulige naturområder fx ved etablering af læhegn, skovrejsning eller braklægning. Delmål 3 Fremme indsatser der beskytter drikkevandet Drikkevandet har stor betydning for vores sundhed og trivsel. Det er derfor vigtigt, at vi har en stabil vandforsyning med tilstrækkelige mængder af rent drikkevand. Grundvandet dannes af det regnvand, som falder på jorden og siver ned i jorden. I de seneste år er der specielt i det øvre grundvand fundet så store mæng- Side 14 / Politik for landdistriktsudvikling

15 der af pesticider og nitrat, at dette vand ikke kan bruges til drikkevand. Endnu findes der tilstrækkeligt godt dybt grundvand, som kan bruges til drikkevand. Forurening af det dybe grundvand, som skal bruges til drikkevand, er særlig problematisk fordi det udskiftes meget langsomt. Det er derfor vigtigt, at vi passer på det grundvand, som vi skal drikke. Derfor skal vi beskytte drikkevandet. Det vil sige projekter, hvor arealanvendelsen (i indvindingsoplande til vandværker) ændres til i højere grad at beskytte grundvandet. Mindre brug af sprøjtemidler og gødning. Dette gælder både med hensyn til privat havebrug og landbrug. Skovrejsning eller braklægning. Jordfordeling. Delmål 4 Styrke de lokale indsatser for genopretning af natur, herunder vandløb, plantning af læhegn og skovrejsning Kommunens vandløb har en meget stor rekreativ og økonomisk værdi. Det er vigtigt, at vandløb, søer og kystvande påvirkes så lidt af menneskelige aktiviteter, som det er praktisk og økonomisk muligt. mangfoldighed med hensyn til planter og dyr. Desuden bidrager de til sammenhængen i naturen, så forskellige dyrearter kan eksistere og sprede sig. Styrke indsatsen for genopretning af naturområder, herunder at etablere skov og læhegn og forbedre kvaliteten af vandløbene. Afgræsning af naturarealer. Det kan fx være græsningslaug i ådalene etableret af et fællesskab mellem by og land. Fællesskabet kan eventuelt være med en landboforening, Danmarks Naturfredningsforening eller anden interessegruppe som medspiller. Frilægge rørlagte vandløb. Det skaber grønne kiler og bringer natur ind i agerlandet. Delmål 5 Fremme fokusprojekter der nedbringer CO2 udslip Af hensyn til fremtidens klima skal brugen af fossile brændstoffer nedbringes globalt og lokalt. Vi skal nå nationalt og internationalt fastsatte mål om nedbringelse af CO2-udslip. Motorer, maskiner og husopvarmning bruger store mængder af fossile brændstoffer i byen såvel som på landet. Etablering af skov er vigtig for at fremme friluftsinteresser, beskytte grundvandsressourcen og for at fremme den biologiske mangfoldighed i landskabet. Vandløb, skove og læhegn har generelt en meget stor betydning for landskabets variation og Et eksempel på et projekt eller en indsats kan være: Fremme fokus på energibesparende initiativer i landområderne, fx gennem etablering af projekter som nabofjernvarme, etablering af biobrænselsanlæg, forsøg med CO2- neutrale brændstoffer til landbrugsmaskiner o.lign. Politik for landdistriktsudvikling / Side 15

16 Randers Kommune Erhvervs- og udviklingsafdelingen Laksetorvet 8900 Randers Tlf