Kapitel 4 Erhverv og viden

Transkript

1 Kapitel 4 Erhverv og viden

2 Erhverv og viden Erhvervslivet i Randers har været igennem en stor forandringsproces fra traditionel industri til moderne erhverv. Der er lige så mange jobs som for år siden, men typen af jobs er ændret meget. Randers er derfor ikke længere kun industriby. Globaliseringen skaber nye vilkår for både virksomheder og arbejdskraft. Produkter og produktionsmetoder fornyes og forældes langt hurtigere end før. For at være konkurrencedygtig er evnen til at forny sig blevet helt central. Medarbejdernes viden og kompetencer bliver stadig vigtigere, og kravene til uddannelse stiger hele tiden. Derudover skal der gøres en særlig indsats overfor oplevelsesøkonomien og turismen, detailhandlen og erhverv på landet. Erhvervspolitikken forener uddannelses- og erhvervspolitik og hænger tæt sammen med arbejdsmarkedspolitikken. Det sker i troen på, at synergien mellem netop de områder skaber vækst og udvikling. Befolkningens uddannelsesniveau skal hæves, Randers position som uddannelsesby skal styrkes, og Randers centrale placering i det østjyske innovationsmiljø mellem universitetsbyerne Ålborg og Århus skal udnyttes. Erhverv og viden I den fysiske erhvervsplanlægning er Randers Kommunes største udfordringer at skaffe tilstrækkelig velbeliggende erhvervsjord i rette tid og udnytte tidligere erhvervsarealer som et aktiv for byens og kommunens udvikling. Erhvervsudvikling handler om at styrke iværksættere og virksomheders udviklingsbetingelser, men også om at forbedre virksomhedernes rammebetingelser. Iværksættere spiller en væsentlig rolle for den økonomiske vækst og erhvervsudviklingen i vores område. Iværksættere udfordrer de eksisterende virksomheder og skaber nytænkning. Erhvervspolitikken Randers Byråd vedtog i 2008 en erhvervspolitik, der tager afsæt i byrådets vision 2016 og planstrategi Centrale elementer Fire elementer er helt centrale i erhvervspolitikken: Vi skal have flere højtlønnede jobs. Vi skal have mere uddannelse. Vi skal have flere iværksættere med vækstpotentiale. Vi skal blive bedre til innovation, at tænke nyt og anderledes, herunder bruge IT. Der skal skabes gode rammer for udvikling, trivsel og livskvalitet på landet for borgere, virksomheder, foreningsliv m.fl. med udgangspunkt i kommunens særlige ressourcer og forudsætninger. Som et første skridt i processen for at sikre levende og dynamiske landdistrikter baseret på lokal medbestemmelse og lokalt engagement vedtog byrådet derfor i 2007 en politik for landdistriktsudvikling. Indsatsen falder inden for tre områder: 1. Nye og eksisterende virksomheder skal tænkes ind i oplevelsesøkonomi og turisme. 2. Landbrugserhvervet skal fremtidssikres. 3. Vejledning, netværk og videndeling skal styrkes. Der er i 2007 etableret en lokal aktionsgruppe i Randers Kommune LAG Randers, som med støtte fra EU s landdistriktsmidler på 2.1 mio. kr. om året skal arbejde for at fremme udviklingen i kommunens landområder. Samarbejder Djursland Syddjurs, Norddjurs og Randers kommuner har siden 2003 haft et strategisk samarbejde, som skal sætte fokus på områdets udviklingsbetingelser. I dette forum mødes borgmestrene med de lokale folketingspolitikere 3-4 gange årligt. Kontakten mellem Randers, Djursland og Christiansborgpolitikerne er et vigtigt element i

3 samarbejdet. Randers Kommune varetager sekretariatsfunktionen. Randers og Norddjurs kommuner har været i dialog om udvikling af turismen omkring Randers fjord. Byrådet er indstillet på at arbejde videre med dette. Konkret er det en mulighed, at den gamle Ryomgårdbane bliver omdannet til sti, når sporene bliver i for ringe stand til at køre med veterantog. Banen nedlægges senest, når der etableres en ny forbindelse over/under Randers Fjord ved Assentoft. Randers Kommune vil have fokus på projekter, som Vækstforum udbyder. Det kan ske i samarbejde med f.eks. Randers Erhvervs- og udviklingsråd, Væksthus Midtjylland, uddannelsesinstitutionerne i Østjylland eller andre kommuner. Randers Kommune bidrager også til arbejdet med den Regionale udviklingsplan. Den fælles udviklingsplan stiller kommunerne bedre, når der skal laves nye tiltag til gavn for flest mulige kommuner og borgere. Det østjyske bybånd Mariagerfjord Mariagerfjord Kommune og Randers Kommune indgik et strategisk samarbejde i Målet er at udbygge de to kommuners position mellem Ålborg og Århus og bygge bro mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland. Fokus er på erhverv, uddannelse, landdistriktsudvikling samt infrastruktur. Side 43 Kommunerne ønsker at udvikle området mellem de to fjorde. Derfor skal bl.a. småerhverv og arbejdspladser indenfor oplevelsesøkonomien styrkes. Kommunerne vil arbejde politisk for at fremme investeringer i infrastrukturen, der kan sikre gode forbindelser og øge bosætningen. Fokus er på E45, den østjyske længdebane, et nordligt motorvejshængsel ved Randers til Djursland og forbindelsen over eller under Randers Fjord. Vækstforum Vækstforum i Region Midtjylland er et af de nye partnerskaber. Vækstforum vedtog i 2006 en erhvervsudviklingsstrategi med fokus på: Uddannelse og kompetenceudvikling, innovation, forskning og iværksætteri. Randers Kommune har deltaget i sekretariatet og den administrative styregruppe. Den tætte kobling giver en sammenhæng mellem Randers Kommunes indsats og de regionale/statslige udfordringer. Østjylland er præget af stærk vækst og er vækstcenteret i det vestlige Danmark. Fra Randers i nord til Kolding i syd flettes byerne sammen i voksende arbejds- og boligmarkeder, - Det østjyske bybånd. Hele bybåndet har kraftig vækst i trafikken og i efterspørgslen efter bolig og erhvervsjord. Derfor står vi overfor en række udfordringer indenfor: Adskillelsen mellem land- og byområder. Erhvervs- og boligudviklingen. Miljø- og naturhensyn. Presset på infrastruktur og et behov for udbygning af kollektiv trafik. Et fælles anliggende for bybåndskommunerne er infrastruktur og kollektiv transport. Den vok-

4 Erhverv og viden sende trængsel på E45 og i byerne skaber trafikproblemer. Derfor er det afgørende for Randers Kommune, at adgangen til E45 lettes. Et af de tiltag, der på sigt kan være med til at aflaste de store veje, er en letbane i Århus-området, og byrådet har valgt at deltage i planlægningen af denne. Byerne i det østjyske bybånd er trods fælles interesser selvstændige byer og skal fortsat være det. Det, der gør en by som Randers attraktiv, er, at vi har vores egen identitet og ikke blot er en forstadskommune til Århus. De øvrige byer i regionen er i lige så høj grad en del af Randers opland som omvendt. Gudenåen Kommunerne langs Gudenåen har sluttet sig sammen i Gudenåkomitéen. Byrådet ønsker at deltage aktivt i løsningen af fælles problemstillinger som: Infrastruktur, placering af landbrug og Gudenåen som naturattraktion og oplevelse. Sammen med de øvrige kommuner lægger vi en fælles strategi for benyttelse og beskyttelse af området langs Gudenåen. Udvikling af landbrug Favrskov og Randers kommuner samarbejder om strategier for lokaliseringsplanlægning af store landbrug. Arbejdet, der indgår i kommuneplanlægningen, er ét af tre projekter i Danmark, der støttes af Realdania. Tværregionale samarbejder Randers placering mellem Århus og Aalborg giver gode muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og for at knytte tæt kontakt mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. Disse muligheder ønsker byrådet at styrke. Randers Kommune deltager i 6-by-samarbejdet mellem de største byer i Danmark. 6-bysamarbejdet giver mulighed for erfaringsudveksling, videndeling og idéudvikling. Senest har 6-bysamarbejdet lanceret visionen om hurtige togforbindelser til og fra de større byer. Internationale netværk og samarbejdsrelationer Randers Kommune har et venskabsbysamarbejde med 5 byer: Västerås i Sverige, Ålesund i Norge, Lahti i Finland, Akureyri på Island og Jelenia Góra i Polen. Venskabsbysamarbejdet er med til at styrke Randers gennem opkvalificering af vores arbejde og erfaringsudveksling om større udviklingsopgaver f.eks. indenfor omdannelse af erhvervsområder. Byrådet vil fortsat udvikle samarbejdet med vores venskabsbyer. Kommunerne i regionen og Region Midtjylland har et fælles Bruxelles-kontor. Byrådet vil arbejde for at bruge EU i vores udviklingsprojekter. Randers Byråd ønsker at skabe en let indgang til EU og styrke den internationale profil. Målet er, at virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og den kommunale forvaltning står stærkt overfor de globale udfordringer. Betonfabrik

5 Erhvervsområder Salg af erhvervsjord er en basal serviceydelse for at fremme en positiv erhvervsudvikling i hele kommunen. Som tommelfingerregel skal kommunen have erhvervsjord klar til salg, svarende til to års forventet salg. Kommunen opkøber samtidig råjord til brug for fremtidige erhvervsarealer. Der skal som minimum være ledig råjord svarende til 4-5 års forventet salg. Erhvervsudvikling på landet Erhvervslivet i landområderne er karakteriseret ved mange små og mellemstore virksomheder. Hovedindsatsen for erhvervsudviklingen i landområderne i Randers Kommune omfatter både iværksætterne og de mange små virksomheder, de større og mere etablerede virksomheder, turisme samt landbrugserhvervet. Salg af erhvervsjord Salget af erhvervsjord sker med udgangspunkt i følgende målsætninger: Randers Kommune tilbyder velegnede og velbeliggende erhvervsarealer til brug for alle typer af erhverv, der er forenelige med lovgivningens og byrådets miljøkrav. Randers Kommune skal altid have mindst et større erhvervsareal, der kan imødekomme også større virksomheders efterspørgsel efter jord. Randers Kommune sikrer mulighed for at drive erhvervsliv både i og tæt ved Randers by samt i de mindre bysamfund. Randers Kommune sælger erhvervsjord ud fra ønsket om at udvikle det lokale erhvervsliv og tiltrække nye virksomheder. Dialogen og indsatsen på området skal bl.a. handle om, hvordan udviklingsaktiviteter sikrer etablering og overlevelse af virksomheder, adgangen til arbejdskraft og infrastruktur. Landbrugserhvervet er inde i en markant udvikling. Der bliver stadig færre landbrug. De bliver større, og nye teknologier, ikke mindst til håndtering af husdyrbrugenes miljøbelastning, er hele tiden under udvikling. Landbruget er blevet en industri. Denne udvikling stiller krav om en sammenhængende miljøregulering, som skal sikre, at produktionen af husdyr sker med en stadig mindre miljøbelastning, og at vi er meget opmærksomme på forholdet mellem det enkelte landbrug og det omgivende lokalsamfund. Side 45 Kommunens vigtigste erhvervsområde ligger i Sdr. Borup med let adgang til E45 - tilkørsel 43. Dette giver en optimal placering til den overordnede infrastruktur. Sdr. Borup skal udvikles som kommunens vigtigste erhvervsområde. Ved at udlægge nye erhvervsarealer med effektiv adgang til motorvejen undgås tung trafik gennem boligområder og byen. Randers by er for en stor del omgivet af særlige drikkevandsområder (OSD), inden for hvilke det er uhensigtsmæssigt at udlægge erhvervsarealer. De planlagte erhvervsarealer vest for E45 ved afkørsel 43 er ikke beliggende i OSD områder og udgør således en optimal placering. Den planlagte letbane vil endvidere kunne forsyne erhvervsområderne. Når vi vurderer ansøgninger om etablering og udvidelse af større intensive husdyrbrug, vil vi fokusere på beliggenhed i forhold til særligt følsomme vand- og naturområder, landskabet og nærhed til landsbyer. Hvis en husdyrproduktion skal udvides, er det f.eks. en forudsætning, at natur- og grundvandsinteresserne kan sikres. Det er også vigtigt, at vi fremmer teknologiske løsninger på de problemer, der er forbundet med husdyrproduktionen. Byrådet vil fokusere på disse forhold, når nye, ændrede og udvidede husdyrproduktioners påvirkning af miljøet skal vurderes. Der skal udvikles en strategi for placering af fremtidens store industrilandbrug, så landbruget kan udvikle sig samtidig med, at det stadig er attraktivt at bo på landet og bruge naturen rekreativt. Sideløbende med at de store land-

6 Erhverv og viden brug bliver endnu større, ligger der en udviklingsmulighed i de helt små kvalitetsfødevareproducenter. Randers Kommune bakker op om initiativer, der udvikler f.eks. niche- og kvalitetsproduktion af lokale fødevarer. Her kan den synergi, der opstår, når producenter samarbejder side om side og etablerer en fælles referenceramme, være en god vækstmulighed. Oplevelsesøkonomi som erhverv I Randers betragter vi oplevelsesøkonomien bredere end blot som turistrelaterede erhverv. Det er at udvikle fortællingen og oplevelsen knyttet til et bestemt sted, produkt eller produktionsform. Oplevelsesøkonomi og turisme giver helt nye muligheder for vækst i erhvervslivet både i byen og på landet. I Randers Kommune er det oplagt at udvikle produkter og oplevelser, som knytter sig til Gudenåen og Randers Fjord og til f.eks. kvalitetsfødevarer, som er fremstillet og forarbejdet på en særlig måde. Vi prioriterer kultur og bevaring af vores kulturarv højt. De oplevelser og aktiviteter og den historie, der fremgår af vores kulturarv, er med til at skabe dynamik og udvikling også i erhvervslivet. Derfor skal den fysiske planlægning understøtte sammenhængen mellem seværdigheder og landskaber. Gudenåen og Randers Fjord løber gennem Randers Kommune og binder land og by sammen. Tilsammen giver det et unikt og varieret fiskevand, et enestående fugleliv, muligheder for sejlads, færgeoverfarter og cykling. Randers Kommune har i samarbejde med kommunerne omkring Gudenåen og Randers Fjord igangsat projektet Masterplan for turismeudvikling langs Gudenåen og Randers Fjord. I forbindelse med projektet er der gennemført en evaluering, som viser et stort behov for netværk, samarbejde og videndeling med fokus på turisme/oplevelser. Randers vil deltage i det videre samarbejde. I turistindsatsen vil vi arbejde for udvikling af ferieboliger og overnatningsmuligheder (f.eks. kystnært, bed & breakfast mv.) og lystbådehavne. Der skal udvikles nye attraktioner, begivenheder og større events. Vi vil undersøge mulighederne for at udpege et mindre antal overnatningspladser for autocampere. Miljø Kommunen medvirker til at begrænse konflikterne mellem forurenende erhvervsvirksomhed og forureningsfølsomme formål på to forskellige måder: Begrænsning af forureningen. Lokalisering af virksomheden. Randers Regnskov Rent drikkevand er vigtigt

7 For visse virksomhedstyper er der i miljøbeskyttelsesloven krav om forudgående tilladelse til eller godkendelse af virksomheden hos kommunen. Dette er suppleret med muligheden for, at kommunen gennem påbud eller forbud kan afværge eller begrænse forureningen fra eksisterende aktiviteter. En virksomhed har pligt til at placere sig, så faren for forurening begrænses mest muligt. Der skal tages hensyn til områdets nuværende anvendelse og til gældende kommune- og lokalplanlægning. På den måde kan vi både tage hensyn til omgivelserne og til virksomhedernes fremtidige udvikling. Kommunen søger gennem planlægning, administration og vejledning at hjælpe virksomheder til den miljømæssigt mest optimale placering, både på kort og på lang sigt. Støj og boliger Mange mennesker i Danmark er udsat for støj, eksempelvis fra veje, flytrafik, jernbaner, virksomheder, støjende fritidsaktiviteter eller naboer. Især i tætte byområder er der en del støjramte boliger. Randers Kommune søger at begrænse antallet af støjramte boliger, og støjbelastningen søges nedsat ved de boliger, som alligevel bliver ramt. Dels søger vi at placere nye støjende aktiviteter i god afstand fra støjfølsomme formål. Dels placeres nye boliger ikke på støjbelastede arealer. I landzone udlægger kommunen et støjkonsekvensområde omkring støjende aktiviteter. For veje og jernbaner fastlægges støjkonsekvensområdet ud fra den aktuelle eller forventede fremtidige støjbelastning. Ved motorbaner, skydebaner og andre støjende fritidsanlæg, samt Randers Flyveplads er støjkonsekvensområdet en del af miljøgodkendelsen. Havn I den kommende planperiode fortsætter arbejdet med at belyse udviklingsmulighederne for Randers Havn. Kendskabet til havnens udviklingsmuligheder er afgørende for at udvikle et fundament for at drive havnen på et forretningsmæssigt grundlag. Randers Havn har haft en betydelig udvikling gennem de seneste år. Det betyder at havnen er vokset ud over sine rammer. Allerede i dag mangler Randers Havn plads til nye virksomheder og til udvidelser. Samtidig er der mangel på bagarealer især i tilknytning til kajerne, hvilket er essentielt i moderne og rationel havnedrift. Dette er baggrunden for at havnen og byrådet siden 2006 har samarbejdet om at lave en langtidsplanlægning for havnens udvikling. Side 47 Randers Havn

8 Byrådet har besluttet, at havnen skal udvikles i forlængelse af Tronholmen. Havnens udflytning vurderes at løbe over en længere periode måske mere end 20 år. Udbygningen af havnen i forlængelse af Tronholmen kan ske løbende. På denne måde frigøres de inderste havnearealer til byformål lidt efter lidt. Randers Kommune planlægger en bynær bro umiddelbart øst for Randers Bro Bolværkslinien. Denne broforbindelse bliver af stor betydning for udnyttelsen af arealerne på den vestlige del af Pieren. Disse arealer vil blive afskåret fra havnen og vil derfor indgå i en plan for etablering af byfunktioner på denne del af havnearealet og være med til at fredeliggøre Havnegade, så arealerne vil kunne indgå som en del af et udvidet bycentrum. Erhverv og viden En udflytning af havnen vil åbne for en langsigtet byomdannelse af havnearealerne. Byomdannelsesmulighederne er mest oplagte, når det gælder de inderste dele af havnen, Korn- og Foderstofkajen samt Pieren. Virksomheder med havnebehov skal have plads til at etablere sig. Derfor må de reserverede arealer kun benyttes til virksomheder, der omsætter gods over havnen. Selve kajpladsen må ikke bebygges, men forbeholdes havnens tekniske anlæg samt oplagsplads. Lystbådehavnene og deres bagland har en betydelig rekreativ værdi for såvel brugerne som for de omliggende boligområder. Derfor opretholdes disse. Sejlløbet i Randers Fjord er syv meter dybt. Det er nødvendigt at oprense den inderste halvdel af den 28 km lange sejlrende hvert fjerde år. Til at deponere de store mængder slam fra oprensningen er der reserveret arealer til såkaldte spulefelter. I Randers Kommune omfatter de eksisterende og udlagte spulefelter ca. 50 hektar og kan rumme ca. to millioner m³ slam. Desuden er der reserveret arealer syd for fjorden til spulefelter, se kort [y.y.]. Endvidere skal der i løbet af planperioden findes plads til nye spulefelter. Bl.a. på grund af tungmetaller i slammet kan arealerne muligvis ikke udnyttes til landbrugsformål senere. Spulefelterne må ikke ændre landskabet væsentligt. Derfor skal deres højde og anvendelse tilpasses, så de griber mindst muligt ind i det karakteristiske fjordbillede. Bolværkslinien vil også være en forudsætning for en bedre trafikbetjening af havnen. Samtidig vil bykernen ikke blive generet så kraftigt af den å-krydsende trafik med ærinde til Pieren. Virksomheder med nedsivningsrisiko Virksomheder og anlæg, hvor der oplagres, håndteres eller anvendes væsentlige mængder af forurenende stoffer, såsom olieprodukter og opløsningsmidler, pesticider, gødningsstoffer og vejsalt, udgør en potentiel risiko for forurening af grundvandet. Den type af virksomheder bør ikke placeres, hvor det nedsivende regnvand bliver til grundvand, som efterfølgende pumpes op og anvendes til drikkevand. De områder, det er vigtigst at beskytte, er områder med særlige drikkevandsinteresser, jf. kap om Grundvand i Retningslinier i Kommunaplan 2009 [x.x.]. Regionplan 2005 er der foretaget en foreløbig udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Som hovedregel er eksisterende og nye erhvervsområder placeret udenfor disse områder. Når statens miljøcenter i Århus har afsluttet den nærmere kortlægning af grundvandets beliggenhed og beskyttelse, kan det dog vise sig, at områderne har en anden udstrækning. Det er vigtigt at beskytte indvindingsoplande til eksisterende almene vandværker. Hvor der ikke er konkret viden om indvindingsoplandets udstrækning, vil udgangspunktet være kildepladszonen med en radius på 300 meter omkring den enkelte drikkevandsboring. I indvindingsoplande og områder med særlige drikkevandsinteresser må der som hovedregel

9 ikke etableres nye aktiviteter, der medfører risiko for grundvandsforurening. Hvor erhvervsområder ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplandet til et vandværk, stiller lokalplanrammer og lokalplaner særlige krav til virksomhederne om grundvandsbeskyttelse. I forbindelse med miljøgodkendelse og -tilsyn stiller kommunen endvidere krav om, at virksomheder indrettes og drives, således at der ikke opstår risiko for jord- og grundvandsforurening uanset beliggenhed. Side 49