Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Viborg-Skive Psykoseafsnit 2. etage Søndersøparken Viborg Regionspsykiatrien Viborg-skive er en del af Region Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse. Psykoseafsnittet er et skærmet afsnit, med plads til 11 patienter, der modtager psykotiske patienter i alderen år.. Alle patienter har som udgangspunkt enestue med eget bad og toilet. På afsnittet er der 3 opholdsrum, et motionsrum og et kreativ aktivitetsrum. Afsnitsledelsen består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Læs mere om Psykiatri og Social i RM:: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der samarbejdes bl.a. med øvrige afsnit på sygehuset, praksislæger, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykoseklinikker, daghospitaler, mobilteamet samt kommuner og bosteder i Region Midtjylland, OPUS, støttekontaktpersoner, bistandsværger og de pårørende/netværket. Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består både af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger, sekretær og rengøringsassistenter. Afsnittet har egen overlæge og flere yngre læger i turnus. Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, medicinstuderende og lægesekretærelever. Der er sygeplejefaglige nøglepersoner i forhold til dobbeltdiagnoser, kognitiv terapi, psykoedukation og til børn af psykisk syge. Vi har ligeledes en klinisk ansvarlig sygeplejerske. Patientkategorier/borgerkategorier Patienterne visiteres til afsnittet fra psykiatrisk modtagelse/intensiv, 3. etage. Afsnittet modtager fortrinsvis patienter med obs. skizofreni, patienter med psykoser, dobbeltdiagnoser, autisme, skizo-affektive diagnoser, ADHD, surrogatfængslede og retspsykiatriske patienter og patienter med personlighedsforstyrrelser. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Side 1 af 12

2 Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov, der kan være som følge af psykotiske lidelser, og er knyttet til Psykotiske symptomer som hallucinationer, angst og vrangforestillinger: Forstyrrelser i døgnrytme Dobbeltdiagnoser og misbrugs problematikker Problemområder indenfor KRAM-faktorer Selvskadende adfærd Tvang Manglende accept af nyopdaget diagnose Manglende sygdomsindsigt Kognitive vanskeligheder Svigt i det nære netværk Medicinsvigt Selvmordsforebyggelse Social isolation og angst Problemer med eller manglende sociale færdigheder Urealistiske forestillinger om sig selv eller omverden Problemer med at styre økonomien Manglende sammenhæng i patientforløb Typiske kliniske sygeplejeopgaver Afsnittets sygepleje tager udgangspunkt i de kognitive principper. Vi forsøger at skabe et trygt, struktureret, forudsigeligt og udviklende miljø for patienterne og tager udgangspunkt i den enkeltes helhedssituation. Alle patienter får tilknyttet primærkontaktpersoner og fast kontaktlæge. Disse er ansvarlige for at planlægge, gennemføre og evaluere indlæggelsesforløb for patienten. Kliniske sygeplejeopgaver kan i afsnittet studeres ud fra sygeplejerskens virksomhedsområder. For sygeplejestuderende på modul 12 retter det faglige indhold sig mod hele sygeplejerskens virksomhedsområde, men udover at udføre og formidle sygepleje, så er der særlig fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygeplejen. Udførende aspekt: Fungere som primærkontaktperson og dermed være gennemgående og koordinerende i hele forløbet. Deltage i udredning og observation af symptomer, i forhold til diagnoser. Side 2 af 12

3 Identificere og prioritere patientens behov for sygepleje til akutte og basale behov/problemer, planlægge kliniske sygeplejehandlinger, samt sikre løbende evaluering og justering. Støtte patienten i at opretholde en normal døgnrytme og vedligeholdelse af deres funktionsniveau, ved hjælp af miljøterapeutiske dagsskemaer. Herunder støtte i mestring af et liv med psykiske og sociale problemstillinger. Motivere patienten for og deltage i igangsættelse/vedligeholdelse af relevant medicinsk behandling. Varetage patientens medicinske behandling herunder vurdering af virkning og bivirkninger. Arbejde forebyggende og sundhedsfremmende, herunder identificere og evaluere patientens behov for særlig fokus på KRAM-faktorer. Deltage i vidensdeling, refleksion og evaluering af den udførte sygepleje med de øvrige faggrupper gennem dialogbaseret samarbejde. Administrere medicin til enkelte patienter. Anvende screenings instrumenter til at vurdere patientsikkerhed, skærmingsniveauer, og mestringsstrategier. Anvende afsnittets metoder og vurderingsredskaber i den kliniske sygepleje blandt andet: kliniske retningslinjer, kognitive skemaer, GAF-score, skærmingsniveauer, selvmordsforebyggelsesskemaer, NIP-skemaer, og forebyggelse af metabolsk syndrom. Varetage samarbejdet og kommunikation med patientens netværk både pårørende og fagpersoner. Planlægge udskrivelse, og være med til at sikre kontinuitet og gode overgange i patientforløbende mellem de forskellige sektorer i patientens liv. Formidlende aspekt Informere, vejlede og undervise patienter og pårørende, blandt andet til en større forståelse for patientens sygdom ved hjælp af psykoedukation. Planlægge og afholde vejledende og støttende samtaler med patienten. Gennemgå og formidle målene i behandlingsplanen således disse er tydelige og konkrete for patienten. Anvende ISBAR som struktureret metode til indsamling af data og til videregivelse af information til anden sundhedsfaglig person. ISBAR står for Identificer, Situation, Baggrund, Analyse og Råd Reflektere, dokumentere og evaluere udført sygepleje i Midt-EPJ. Formidle og undervise yngre studerende og andre faggrupper i klinisk psykiatrisk sygepleje. Deltage i afsnits konferencer, netværksmøder og udskrivelsesmøder samt sikre opfølgning på trufne beslutninger. Formidle observationer, behandlings og sygeplejetiltag til øvrige samarbejdspartner. Side 3 af 12

4 Sikre ugentlige skiftlige oplæg til konferencen, med udgangspunkt i målene i patientens behandlingsplan. Deltage og planlægge manualiseret individuelle og gruppe psykoedukations forløb. Deltage i vidensdeling, refleksion og dialogbaseret samarbejde. Planlægge og formidle dags- og ugeskemaer for patienten og pårørende, samt dokumentere disse for den øvrige personalegruppe. Dokumentere behandlings og sygeplejefaglige tiltag i den elektroniske patient journal, herunder beskrive handleplaner der tager udgangspunkt i patientens behov for kliniske plejehandlinger. Ledende aspekt Prioritere, koordinere og eventuelt uddelegere sygeplejeopgaver til forskellige faggrupper. Fordeling af opgaver skrives ned, således både patienter og personale kan læse, hvem der har hvilke opgaver. Planlægge og varetage eller uddelegere patientmøder og fælles gymnastik. Videregive lægelige ordinationer til sundhedspersonale under hensynstagen til de faglige kompetencer. Planlægge og koordinere individuelle handleplaner for patienter. Koordinere, samarbejdet med netværket og være med til at sikre gode overgange mellem de forskellige behandlingstilbud. Varetage dagens refleksionsmøde, hvor observationer og faglig undring drøftes via dialogbaseret samarbejde. Varetage og evt. uddelegere patientsikkerhed i afsnittet, ved hjælp af sikkerhedsvurderings redskaber og tilrette sygeplejen herefter. Være med til at udvikle en kultur, hvor man taler åbent om utilsigtede hændelser, for at finde læring af disse situationer. Deltage i analyse og vurdering af utilsigtede hændelser med henblik på forebyggelse og patientsikkerhed. Indkalde og deltage i tværfaglige behandlingskonferencer, netværksmøder og udskrivelseskonferencer, samt eventuelt uddelegere opgaver fra disse møder, til det øvrige fagpersonale. Udviklende aspekt Identificere sygeplejefaglige udviklingsområder og behov. Forholde sig kritisk analyserende og reflekterende til arbejdsgange og anvendte metoder i den daglige kliniske sygeplejepraksis i afsnittet Argumentere og begrunde sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrunde af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Side 4 af 12

5 Deltage i igangværende implementeringstiltag i afsnittet, herunder implementering af kliniske kvalitetsstandarder fra DDKM Deltage i journalaudits på specifikke områder. Deltage i implementering af sundhedsaftaler i det tværsektionelle samarbejde. Deltage i udviklingsområder i afsnittet der omhandler pårørendesamarbejde, behandlingsplaner, patientindflydelse/inddragelse, og forebyggelse. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne visiteres fra 3. etage som er et modtagelses-intensivt afsnit. Gennemsnitlig indlæggelsestid er ca. 3 uger, med variation fra få dage til flere måneder. Når patienten modtages vises patienten til egen stue og får herefter en rundvisning af afsnittet. Patienten orienteres om, hvem der er primærkontaktperson, om døgnrytmen, spisetider og besøgstider. Der udleveres en pjece med informationer om afsnittet. I løbet af de første dage indsamles data og observationer, og der sker dokumentation af patientens symptomer og adfærd i Midt- EPJ. Ofte er patienterne psykotiske og med vrangforestillinger, angst og hallucinationer. Der udarbejdes mål og planer for den kliniske sygepleje i den akutte fase. Sygeplejen er organiseret ved hjælp af kontaktpersonrelations arbejdet, og der arbejdes ud fra kvalitetsstandarder og indenfor den kognitive miljøterapeutiske ramme. Indenfor den første uge udarbejdes der mål for indlæggelsen, og patienten får udarbejdet en behandlingsplan som gennemgås med patienten og løbende justeres ved de ugentlige afsnitskonferencer, GAF-score og lægesamtaler. Der afholdes lægesamtaler efter behov. Den kliniske sygepleje afstemmes og justeres, så den er i overensstemmelse med behandlingsplanen. Hvis patienten er til udredning af en specifik diagnose planlægges og gennemføres diverse undersøgelser. Det kan eksempelvis være. CT-scanning, EEG, PSE-interview, Psykoneurologisk testning, metaboliske blodprøvescreening mm. Behandlingsforløbet varierer fra patient til patient, men der kan arbejdes med relationsbehandling, skærmningsniveauer, sikkerhedsscreeninger, mestringsstrategier, exponeringsøvelser, motivation, huskekort, døgnrytmeplaner, ugeplaner, handleplaner. Metoder i klinisk praksis Den sygeplejefaglige metode tager sit udgangspunkt i sygeplejeprocessen, kombineret med kliniske Side 5 af 12

6 retningslinjer, kvalitetsstandarder og behandlingsplaner. Der arbejdes med interne og eksterne tværfaglige konferencer for derigennem at sikre et kvalitets niveau i forhold til behandlings- og sygeplejeplaner. Vi bruger diverse screeningsredskaber og kliniske metoder til vurdering af patientens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Vi bruger terapeutiske metoder som f. eks. kognitiv terapi, miljøterapi, manualiseret psykoedukationsforløb, stemmemonitorering, kontaktpersonsrelationsbehandling. Vi bruger EPJ, kliniske retningslinjer, kvalitetsstandarder, behandlingsplaner, koordinationsplaner, sundhedsaftaler mm. Der foregår sygeplejefaglig vejledning, coaching, afsnitssupervision og daglige refleksion. Vi arbejder med patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Desuden arbejdes der med DDKM, som har til hensigt at fremme det gode patientforløb, herunder at understøtte en synliggørelse af kvaliteten af de enkelte forløb. Den sygeplejestuderende kan fordybe sig i følgende metoder: - Sygeplejeprocessen herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handling og evaluering. - Midt- EPJ til dokumentation af patientforløb - Standarder og kliniske retningslinjer fra DDKM - Kontaktperson-relationsarbejde med daglige patient samtaler - Deltagelse i lægesamtaler og dokumentation af nye behandlingstiltag. - Kognitiv miljøterapi, og misbrugsbehandling som terapeutisk metoder - Social færdighedstræning og mestringsstrategier, planlagt ud fra ugentlig GAF-score. - Kliniske metoder til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand via ernæringsscreeninger og med henblik på at forebygge metabolisk syndrom - Kliniske metoder til selvmordsscreening - Kliniske metoder til sikkerhedsvurdering ved hjælp at Brøset-score i hver vagt. - Fastlagt sygeplejefaglig supervision - Kollegial mono- og tværfaglig refleksion dagligt - Sundhedsaftaler for det tværsektorielle samarbejde og de gode overgange i patientforløb Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Afsnittet arbejder til stadighed med flere forskellige udviklingsområder, hvor der i øjeblikket er specielt fokus på: Implementering og udvikling i forhold til MIDT EPJ Side 6 af 12

7 Psykoedukation, Stemmehøring og stemmemonitorering KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) Patientsikkerhed Metabolisk syndrom Desuden har afsnittet fokus på akkreditering, som et konstant udviklingsområde. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinere det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til fast- og planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Der tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ medvejledere/daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeret på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen med velkomstbrevet. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Den kliniske undervisning vil oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne, men vil også forekomme i aftentimer og i weekender. Kun undtagelsesvis og efter aftale med den studerende kan der blive tale om klinisk undervisning om natten. Side 7 af 12

8 Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglig klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 12 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Det udelukker dog ikke under vejledning i en konkret situation forstået som, at den studerende og vejlederen kan være sammen om og i en konkret situation. En situation som de forud har drøftet igennem og efterfølgende drøfter og reflekterer over. Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den Side 8 af 12

9 kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 12. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de Side 9 af 12

10 studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende og midt i en læreproces. Planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der to planlagte studieaktiviteter. Den ene studieaktivitet retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde, og er en individuel eller gruppebaseret undersøgelse med efterfølgende fremlæggelse. Den anden studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion, som er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen der deltager i seminar. Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. På de afdelinger, hvor de kliniske vejledere har en fast vejledningsdag, forventer vi, at den studerende er tilstede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har givet den kliniske vejleder og teoretiske underviser adgang til e-portfolio at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e-portfolie at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i e-portfolio inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt individuel eller gruppebaseret vejledning og refleksion at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted Side 10 af 12

11 at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 12 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 8, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer en kopi af evaluerings skema til den kliniske vejleder, Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske, og har et bredt funderet viden og erfaringsgrundlag inden for psykiatrisk sygepleje. Hun har desuden det kliniske vejledermodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Vi har ansat mange sygeplejersker, der er meget kvalificeret til at påtage sig vejlederopgaven. Deriblandt er der flere sygeplejersker, der enten har specialuddannelse i psykiatri og/eller andre relevante uddannelser indenfor psykiatrien og desuden mangeårig psykiatrisk erfaring. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Samlet pensum for den kliniske undervisning er sider, heraf opgiver den studerende sider som selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i e- portfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i e- portfolie. Pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende har været studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 12, side 5. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder Side 11 af 12

12 gør indsigelser og/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via skolen/studievejleder. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på sider Kriterier for de to planlagte studieaktiviteter og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag i modulbeskrivelsen, modul 12. Udarbejdet af: Sengeafsnittet for psykotiske lidelser, 2. etage, Søndersøparken Viborg, Juli 2012 Afsnitsleder: Maryann Norup Sygeplejerske/Souschef Dorte Sti Højbak Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: Marts 2013 Side 12 af 12