Brevduen som langflyver

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brevduen som langflyver"

Transkript

1 Brevduen som langflyver Af Ove Fuglsang Jensen I brevduesporten har der alle dage været lange èndags-kapflyvninger samt overnatningsflyvninger. Med den forgangne Barcelona 2011, blev der yderligere rejst spørgsmålet, om duerne kunne flyve så langt. Denne artikel prøver at kaste lys over hvor langt den moderne brevdue kan flyve. BREVDUESPORT.dk Side 1 af 26

2 Brevduens historie Denne gennemgang af brevduens historie, er ment som en kort gennemgang af, hvor brevduen stammer fra og hvorledes den har udviklet sig. Brevduens oprindelse Brevduens historie er år gammel, og begynder i det gamle Egypten og andre steder omkring Middelhavet. De tidligste duer stammede fra Klippeduen, der ynglede mangfoldigt i hele middelhavsregionen, og gjorde duerne til tamdyr, hvor man selvfølgelig spiste dem, men nogle udnyttede deres hjemfindingsevne og brugte dem som budbringere. Klippeduen på billedet har røde øjne ligesom The English Carrier på næste side - et klart genetisk fællestræk! Det næste vi hører om, er det Store Persiske Rige 500 år før Kr. hvor Perserne brugte duerne som budbringere i det enorme rige, samt ved krige. Disse første brevduer findes den dag i dag i Mellemøsten og i gamle dage kaldte man dem "Persian Carriers". Persiske Storrige år 500 før Kr. De næste tusinde år brugtes disse duer som budbringere. Romerne lavede ligefrem duetårne i en slags "kæde", hvor æseltransporter bragte dem frem eller tilbage efter behov. Beskeden fra Rom eller omvendt til yderdistrikterne tog på denne måde få dage, hvilket var uhørt hurtigt. Det næste vi hører om brevduer, er på korstogenes tid i ca efter Kr. Korsridderne stiftede bekendtskab med den Persiske brevdue, og brugte den selv i deres tjeneste. Korsridderne tog nogle af disse Persiske brevduer med til Europa, hvor de introducerede dem, og de blev brugt i mange hundrede år specielt i adelens tjeneste, og selvfølgelig også i tilfælde af krig. BREVDUESPORT.dk Side 2 af 26

3 De tidligste brevdueforeninger Det vi i dag forstår ved kapflyvning med duer, begyndte først efter Napoleons-krigene i 1815 i Liège i Belgien, og i 1826 startede den første Antwerpen brevdueforening i Antwerpen. Duerne der blev brugt, var af blandet herkomst. I Liège lavede man Liège sin egen stamme, bestående af bl.a. en race kaldet "Bizet" og andre racer der nu er væk. Liège-duerne var ikke ret store, havde et rundt hoved, kort næb og var en hurtig og vedholdende due. I Antwerpen havde man også sin egen race kaldet "Antwerpenduen", der var noget større, stærkere og mere resistent mod sygdomme. Det er ud fra disse to stammer, den moderne brevdue er skabt. Den Belgiske Brevdue I 1850èrne og frem til midten af 1860èrne, blev den moderne brevdue skabt, men lad os her gøre det så enkelt som muligt med de personer der var involveret. De personer der var mest afgørende var Dr. Chevalier Ulens og hans slagpasser, hollænderen Beernaerts. Deres succes bestod i at blande/krydse 3 typer duer: "Persisk Carrier", "Tumbleren" og "The Antwerp Smyter". Ordet Carrier er af det engelske to carry = at bære. Duen "bærer" brev = brevdue. BREVDUESPORT.dk Side 3 af 26

4 De rene Ulens-duer havde hvide øjne, fjerdragten var for det meste lysere i farven, samt rød (Rødtavlet/båndet). De var nok noget kraftigere bygget end duer i dag, og havde en kraftfuld, lang og lidt "stiv" vinge. Der er ingen tvivl om, at disse duer var noget af det bedste der blev lavet i Belgien fra 1855 og frem til Disse krydsninger Dr. Ulens og hans gode slagpasser Beernaerts lavede i denne periode, var dengang og i dag, noget af det bedste der er lavet for at danne den moderne brevdue rent genetisk og evolutionsmæssig. Det er en utrolig tanke, at disse gener stadig eksisterer i vores duer, i mere eller mindre grad. Der var selvfølgelig andre dygtige avlere og brevduefolk, og ind i deres på den tid gode bestand, gled de genetisk gode Ulens-duer ind og forstærkede deres bestand. Ulens-duernes spredning På de næste sider vil blive redegjort for spredningen af Ulens-duerne, da dette har betydning helt op til i dag! På side 6 vil der være et diagram lavet af John Vance, hvor det vil blive nemmere at følge teksten nedenunder. Dr. Ulens solgte sin bestand i 1866 på nær 4 duer, og disse gik til Wuydts, og da han afhændede duerne gik de til Pitteville og Debruyn. Dr. Ulens solgte de sidste 4 duer i 1872 til Salsmans. Det er imidlertid Wekemans, direktør for Antwerpen Zoo, der samler op af Ulens stammen. Han køber op fra Pitteville og Debruyn, samt senere også fra Salsmans. Det er nu hos Wekemans at Ulens-stammen ligger nogenlunde rent og bliver ført videre. Dygtige brevduefolk som Karel Wegge og Brevduer 1873 Van Schingen fik deres rene Ulens-duer fra Wekemans, og forbedrede derved deres egen stamme betragteligt. Efter Wekemans død, opkøbte Karel Wegge yderligere af Ulens-stammen, og det samme gjorde Vandevelde. Ser vi på diagrammet til højre for Ulens, står navnet Delderenne, og han var en meget god ven med Ulens slagpasser Beernaerts og kunne derfor få fat i det han ville af det bedste. BREVDUESPORT.dk Side 4 af 26

5 Fra 1868 og frem, havde Grooter i Brussels stor succes, og han købte duer fra Delderenne. Kigger vi videre i diagrammet, ser vi en centralt placeret figur nemlig Jules Janssens (til højre), og han fik også Ulens-duerne gennem Karel Wegge. Det var også Jules Janssens der grundlagde det belgiske brevdueforbund Belgian Pigeon Federation i Den sidste af de gamle pionerer vi mangler er Van Schingen i Antwerpen, der fik fra den rene Ulens-stamme via Wekemans. Van Schingen var sammen med Karel Wegge en af den tids allerbedst flyvende slag. Via Van Schingen fik Classens, Brussels fat i den rene Ulens-stamme fra Cremer i Antwerpen. Hos Classens lykkedes det ved indavl at bevare det bedste i generne fra Ulens tid, og Classens skabte herved et stamme af brevduer der senere spredte sig til hele verden. Ser vi på diagrammet længere nede, genkender vi navne på stammer der stadig eksisterer i Danmark i dag, dog ikke så udbredt som for år siden. Nedenunder ser vi billeder fra den første tid i brevduens historie. BREVDUESPORT.dk Side 5 af 26

6 Mange brevduefolk fik duer fra Ulens, men det er ikke ensbetydende med, at disse kun baserede deres stamme på Ulens-duerne, men de brugte duerne som en god fornyelse af deres egen "familie" på slaget. Diagrammet er lavet for at vise Ulens-duernes effekt på den Belgiske Brevdue. Læser man sig frem til hvad der skete efter Ulens tid, ser dette diagram rigtigt ud. Diagrammet lavet af John Vance. USA. BREVDUESPORT.dk Side 6 af 26

7 Kapflyvningens tidlige æra Årene fra érne og efterfølgende, var en fantastisk tid for Belgisk brevduesport. Henin skriver i sin bog How to become a Champion om denne sportens allertidligste år: "Denne periode fra 1855 til 1865, var en tid hvor den sande evolution af Brevduens gener blev skabt. Denne epoke er hvad vi kalder tiden med "Great Crossing" - (Dansk: Geniale krydsninger)". I de kilder der er benyttet om dette emne står ikke meget om kapflyvningerne i de tidlige år i 1850 og frem til Der er nævnt, at der flyves km, og at man bl.a. flyver fra Rom til Belgien fra 1855 og 50 år frem. Det må have været lidt af en præstation for duerne der skal krydse Alperne, men ingen tvivl om, at alle duer dengang var det vi i dag kalder langflyverduer. Ser vi på diagrammet på forrige side, har vi faktisk ægte langflyvergener i de fleste stammer. Brevduer 1851 Den "Persiske Carrier" Det der utvivlsom giver Ulens-stammen den råstyrke og sejhed der kræves på de lange kapflyvninger, er helt sikkert den "Persian Carrier". I tiden omkring 1850, importeredes der duer fra Mellemøsten til Holland, og man kaldte disse duer for "Bagdads". Disse duer eksisterer den dag i dag! I Iran har hver større by deres egen version af disse duer, der kaldes Iran Highflying Tumblers, og den bedste race eller version skulle være fra Teheran. Opdrætterne går ikke så meget op i duerne som raceduer, men går meget op i flyveegenskaberne, hvor duerne vedholdende flyver ved og omkring slaget. Som regel kan de flyve 8-12 timer, men timer kan også ses ved veltrænede duer. Unge duer - 1 års - flyver nemt i 8 timer! Ser vi på de viste eksemplarer, er det tydeligt med den lange hale og de meget lange vinger, hovedet er lille og rundt med bl.a. helt hvide øjne. De duer der har lyse eller helt hvide øjne, har også en stor pupil som ses på duen til højre. Ulens-stammen havde hvide øjne med stor pupil som det er beskrevet, og dette er et sikkert genetisk link til den moderne "Persian Carrier"! Øjnene kan dog også være røde eller mørke. Den viste race hedder Iran-Tehran Highflying Tumbler. BREVDUESPORT.dk Side 7 af 26

8 Her ovenover ses eksempler på Iran Highflying Tumbler BREVDUESPORT.dk Side 8 af 26

9 Vilde fugles træk Brevduen stammer fra en vild form af duer, og vi må derfor se på hvordan de vilde fugle klarer sig over længere afstande på deres træk forår og efterår. Kan vi her drage paralleller til Brevduen? Millioner af fugles træk Millioner af fugle flyver nordpå om foråret, yngler og trækker tilbage om efteråret. Hvordan sker dette? Mange trækker i dagtimerne, men lige så mange trækker om natten. Dette foregår i intervaller af 8-10 timer, - måske 12 timer ad gangen, og derefter følger en periode hvor fuglene søger føde 1-2 døgn, og derefter fortsætter trækket igen. På den måde trækker fuglene over lange afstande f.eks fra Europa til Afrika. Der er imidlertid nogle grupper af fugle, f.eks. vadefuglene, der flyver nogle fantastiske lange afstande i èt stræk. Disse vadefugle er værd at omtale, idèt vi her kan få indsigt i mysteriet om ægte langflyvere og hvad der kræves til disse afstande. På illustrationen vises de enorme afstande store og mindre fugle tilbagelægger på deres træk. Alaska Kobbersneppen Man har vidst, at nogle vadefugle trækker km i et stræk, og der var enighed om at dette nok var det længste overhovedet. I 2009 blev der lavet en undersøgelse af Bartailed Godwit (lad os kalde den Alaska Kobbersneppe), hvor forskerne påsatte sattellit-sporings udstyr på en række voksne individer, og man kunne således følge fuglene online. Alaska Kobbersneppen fløj fra Alaska til New Zealand i èt stræk, og det tog 8 dage på en stækning over Stillehavet på ca km! Dette må være den absolutte verdensrekord der nok aldrig bliver slået! På illustrationen ses den imponerende rute med flere ruter af enkeltindivider aftegnet af sattellit-sporings udstyret. Da dette resultat blev offentliggjort, var det en verdens-sensation inden for den naturvidenskabelige forskning. BREVDUESPORT.dk Side 9 af 26

10 I 1998 blev der lavet en undersøgelse af hvor meget Alaska Kobbersneppen vejede inden starten på dens træk til New Zealand. På grundlag af dette og satellit-sporingen i 2009, har Anders Hedenström, Lunds Universitet, lavet en artikel med beregning af energiforbruget af Alaska Kobbersneppen, og derudover en gennemgang af hvordan det kan lade sig gøre. I nedenstående skema sammenligner vi de videnskabelige undersøgelser af Brevduens, samt Alaska Kobbersneppens energiforbrug ved langtrækkende flyvninger. Alaska Kobbersn. Vægt gr. Start Fedt gr. Tabt KM Timer Tabt % pr. time ,42 Brevduen ,3 0,66 Tallene i skemaet er gennemsnitlige tal ved hanner. Noterer vi os de sidste tal i skemaet Tabt egenvægt i % pr. time, har Alaska Kobbersneppen 0.42% og Brevduen 0.66%. Undersøgelser har vist, at Spurvefugle, kragefugle, og duer, ligger på forbrug på % i tabt egenvægt pr. time. I dette felt ligger Brevduen faktisk fint i den laveste ende! Det er nemt at konstatere, at Alaska Kobbersneppen har enorme fedtdepoter (40-50%), hvorimod Brevduen sammen med de beslægtede vilde fugle, har et mere behersket fedtdepot. Ved siden af fedtdepoterne, findes en anden faktor der har betydning for hvor langt og hurtigt en fugl kan flyve, og det er aerodynamikken. Aerodynamikkens betydning Vi gennemgår de krav der stilles til en fugl der skal på langfart. 1. Aerodynamisk form. Legemets luftmodstand skal minimeres mest muligt, og kroppen være fuldstændig strømlinjet. Luftmodstanden tæt på kroppen skal mindskes uden turbulens, eller alternativt flyttes derhen hvor turbulensen ikke forsinker fremdriften. Ved sattellit-forsøget blev nogle sendere indopereret i fuglene, men andre - 2 hanner fik den spændt på ryggen, og disse 2 hanner nåede ikke frem. Dette beviser hvor vigtigt aerodynamikken er. Billedet viser Kobbersneppen og dens fantastiske form. 2. Vingens form og bærekapacitet Hvis en fugl skal være god til de lange afstande, skal vingen være lang og slank, både for at give det opadgående sving med vingen en begrænset modstand, og samtidig give vingen en nem, smidig og hurtig bevægelse. BREVDUESPORT.dk Side 10 af 26

11 3. Høj hastighed Er punkt 1 og 2 opfyldt, kan fuglen skyde en høj hastighed, og tilbagelægge store afstande med minimum af energiforbrug. 4. Aerodynamik og effektivitet To arter af fugle kan godt have den samme størrelse og vægt, det samme lave energiforbrug, men den ene art kan alligevel have en flugt der giver højere fart og dermed tilbagelægger længere afstand. Dette bunder ene og alene i fuglens aerodynamik og vingens form. Dette ses tydeligt i grafen til højre, hvor det er Alaska Kobbersneppen som blå og en sanger som rød. For den samme energi kommer fuglen længere fordi aerodynamikken er helt i top. Alaska Kobbersneppen opfylder alle de krav der stilles til en god superlangflyver, og må derfor være tæt på det vi kan kalde det "optimale design" til flyvning over lange strækninger. Nedenunder ses Kobbersnepper på træk, samt flyvende duer til sammenligning. BREVDUESPORT.dk Side 11 af 26

12 Videnskabelige undersøgelser For at forstå, hvorledes brevduen kan flyve de lange kapflyvninger, må vi vide noget om dens muskler og energiforsyning. Disse for videnskaben vigtige spørgsmål, blev der påbegyndt undersøgelser af allerede i 1970èrne. Vindtunnelforsøg I 1977 begyndte forskerne at arbejde med brevduer som forsøgsdyr i vindtunnel. Det var muligt at måle ud og indåndingsluften via masker på duerne og slanger ud til måleudstyr, og samtidig måltes pulsen. I 1986 tog biolog H.J. Rothe, Saarbrücken Universitet, fat på meget grundige undersøgelser af brevduernes flyvemuskler og musklernes forbrug af brændstof. Tunnelen var 9 meter lang og 2 meter i diameter, og luften blev blæst igennem med km/t. I denne tunnel blev duerne testet med masker på, hvor det var muligt med måleudstyr at måle forbruget af ilt ved indånding, samt ved udånding kvantum af kuldioxid (se masker og slanger på billeder). Efter nogle timers flyvning, vejede man duerne for at se hvor meget de havde tabt i egenvægt - altså forbrugt brændstof i form af kulhydrat og fedt. Denne undersøgelse var banebrydende for forståelsen af musklens måde at arbejde på, også hos andre dyr og mennesket. Denne artikel af Rothe er på internettet, men er også bragt som referater i flere medier også i brevduesporten. Den er bragt bl.a. i et engelsk brevduemedie, hvorfra den er oversat til dansk og bragt i Brevduen engang i midten af 1990èrne. BREVDUESPORT.dk Side 12 af 26

13 I 1997 blev der bygget en ny super-vindtunnel i Lund Universitet, Sverige, og de kalder den Lav-Turbulent Vindtunnel. Den er utrolig avanceret, og styres på alle mulige måder med vindstyrke, temperatur, fugt, hældning, turbulens osv. Den sidst nævnte undersøgelse med sangfuglen Nattergal, er testet i denne vindtunnel i 179 timer, hvor man tager 12 timer ad gangen! Nederst er billeder fra det avancerede anlæg. Et kig ind hvor testsektionen ligger og nederst tegning af anlægget. Dette anlæg er et af de mest avancerede i verden. BREVDUESPORT.dk Side 13 af 26

14 Brevduens muskler og energi Musklernes funktion Den store flyvemuskel udgør 20-30% af duens vægt, og bruges til nedslaget af vingen. Helt tæt på brystbenet findes musklerne til opslaget af vingen, og de vejer 3-4% af duens vægt. De store nedslagsmuskler, kan løfte duens vægt 10 gange! Vingerne kan bevæges utroligt hurtigt ca. 330 slag i minuttet. Når duen løfter vingen, trækkes luften ind i lungerne, og ved nedslaget ud igen. Til højre ses en due hvor organerne er blottet - det er påfaldende hvor stor leveren og hjerte er! Muskelfibre Selve musklen er ikke èn stor masse, men opbygget af en mængde muskelfibre af 2 hovedtyper: 1. Brede hvide muskelfibre, der optager 6-14% af muskelmassen. Musklerne indeholder kulhydrater og er meget hurtige muskler, der dog meget hurtigt bliver tømt for energi. 2. Smalle røde muskelfibre, der optager 86-94% af muskelmassen. Disse tynde fibre har blodbaner tæt op ad fibrene, således at energien kan ske via de mange og tætte blodbaner. De hvide fibre giver duen de lynhurtige bevægelser, men bliver hurtigt tømt. Flyver duen vedvarende videre bliver der fyldt op igen af Glykogen fra leveren. De røde fibre er til det "lange seje træk", hvor fibrene fra blodbanerne tilføres energi fra duens fedtdepoter. Fedt bliver omdannet til aminofedtsyre og transporteret til de røde fibre, hvor det omsættes til energi. Duen som "kemisk fabrik" Hvad har duen da af energi at gøre godt med? 1 gram Fedt kalorier I skemaet er nævnt de største energikil- 1 gram Kulhydrat kalorier der, og det nemt at se at det er fedtet som har langt den højeste kalorieværdi. 1 gram Protein kalorier Da nu fedt er langt det bedste "drivmiddel", vil det være interessant at vide hvor meget fedt brevduen har i sig, og hvor meget den bruger pr. minut/time. BREVDUESPORT.dk Side 14 af 26

15 Selve den store flyvemuskel indeholder en del fedt: 7-11 gram fedt på hver side af brystbenet. Altså gram fedt i alt i hele flyvemusklen. Ved siden af dette findes en del fedt nede i tarmregionen, men også under huden og andre steder deponerer duen fedt til brug ved lange flyvninger. Beregninger har vist, at der kan være fra gram fedt i alt, forholdsmæssigt duens vægt taget i betragtning, samt kondition og arvelige egenskaber. Brevduens energiforbrug i gram I 1986 beregnede Rothe, at brev- 0,05 gram/minut = 3,0 gram/time duen forbrændte 0,05-0,06 gram 0,06 gram/minut = 3,6 gram/time fedt pr. minut. Total mængde fedt gram Brevduen som langflyver Vi har nu været igennem alle dele af brevduens "motor" - flyvemusklen, og dens energikilde. Lad os prøve at tage brevduen på langfart, og se hvad der sker hele vejen hjem. Nedenunder vist en simpel grafisk opstilling der viser forløbet. Kulhydrat Overgang til fedt Transport af fedt fra depoterne ved hjælp af aminosyre Muskel tæring Protein producerer via leveren glykogen til reparation af hvide muskler og til opretholdelse af hjernes funktion Ved kapflyvningens start søger duerne ved en voldsom kraftudfoldelse opad for at cirkle rundt og få en pejling. Her bruges udelukkende de tykke hvide fibermuskler, der indeholder kulhydrater. Disse kulhydrater vil være opbrugt i løbet af minutter, hvorefter de røde fibermuskler overtager. Rothe målte ud/indåndings luften ved start, og kuldioxid/udånding, samt iltoptagelse/indånding her er forholdet 10/10, altså ligeligt. Efter en ½ time måltes forholdet 7/10, således at det kunne konkluderes, at duen begyndte på fedtforbrændingen allerede her, med indtagelse af mere ilt i forhold til udånding af kuldioxid. Det vil sige at efter 1-1½ time "kører" duen hovedsageligt på fedtforbrændingen. Denne overgang vil være glidende, og vil ske ved at de ydre flyvemuskler langsomt bliver tømt, hvorefter de indre flyvemuskler overtager. I denne proces begynder forsyningen af fedt i form af aminofedtsyre til de brugte ydre flyvemuskler. Når de indre flyvemuskler er tømt, overtager de ydre flyvemuskler igen osv. Nu vil duen blive ved således indtil den er hjemme ved slaget. Nedenunder er der en grøn bjælke med Protein, som er utrolig vigtig for duen, idet protein via leveren laver Glykogen til opbygning af de tømte hvide muskelfibre, samt nok så vigtigt BREVDUESPORT.dk Side 15 af 26

16 at levere Glykogen til hjernen, for at holde bl.a. evnen til navigering ved lige. Protein er en slags "reparations-værktøj"! Hvad nu hvis duen ikke er hjemme når der ikke er mere energi? Ja - så begynder duen at tære på musklerne som energi - og det er jo ikke så godt! Nedenunder ses en tegning af duens muskler, og læg mærke til de muskler der løfter vingen (Raise wing) og den store flyvemuskel der trækker vingen nedad (pulls wing down). Brevduer er forskellige At vore duer ikke er ens ved vi. Nogle hanner er store og kraftige, mens nogle hunner er noget mindre, og alligevel klarer begge køn sig faktisk lige godt på langflyvning. Hannen bruger flere kræfter - han er tungere, mens hunnen er mindre - mere adræt. De har ikke brug for samme mængde energi, og lad os derfor sige at hannen bruger 3,6 gram fedt/timen, hvorimod hunnen bruger 3,0 gram fedt/timen. Hannen indeholder 44 gram fedt og hunnen 38 gram fedt, hvilket i begge tilfælde er 8,8% af vægten. Vægt Slut tabt KM Timer Gr. pr. time A ,2 3,6 U ,6 3,0 Disse udregninger er lavet for at vise forskellen på 2 duer under de samme vejrforhold. Er der f.eks. medvind hele vejen hjem på en flyvning på 600 km, vil flyvningen blive meget nemmere og forbruget af energi tilsvarende lavere. Man kan vel sige, at alt er relativt i disse beregninger, men disse tal er udtryk for et gennemsnit. BREVDUESPORT.dk Side 16 af 26

17 Nye vindtunnelforsøg Siden Rothe i 1986 lavede sin vigtige undersøgelse i vindtunnel med brevduer, er der lavet et hav af undersøgelser i diverse vindtunneler. Denne undersøgelse fra Lund Universitet, er lavet i 1998 i deres nye vindtunnel. Trækfugles døgnrytme Undersøgelse er lavet med en ung, håndtam Nattergal, den fantastiske sanger fra vore moser. Nattergalen er en trækfugl, der overvintrer i Afrika, og tager turen frem og tilbage hvert år. Fremgangsmåden ved forsøget er enkel: Vindtunnelen blev startet kl. 9, og kørte i 12 timer. Hver anden time stoppede forskerne vindkraften, tog fuglen ud og vejede den, tog vævsprøver osv. Dette tog 3-4 minutter, hvorefter vindtunnelen startede igen. Testen tog som sagt 12 timer med de indbyggede vejninger og test, hvorefter fuglen hvilede i 12 timer. De næste 48 timer var spise og hviletid for at genvinde tabt vægt. Fuglen fløj i alt 176 timer, svarende til km. På grafikken til højre ser vi de 3 beskrevne døgn, hvor legemsvægten er indtegnet alle 3 døgn. Vi ser tydeligt et markant vægttab i de 12 timer, hvorefter det genvindes de næste 48 timer. Selve målingerne, taget hver anden time, er vist i den første grafik til højre, og de første 4 timer er kurven stejl nedad med vægttab. Derefter retter vægttabet sig noget resten af de 12 timer. Dette mønster er ret ens også ved større fugle der er undersøgt på samme måde. Den anden graf viser mængden af protein i fuglens væv, og det er værd at bemærke sig stigningen efter 4 timer. Dette viser at proteinet bliver aktiveret i fuglen for at "reparere" nervesystemet og hjernen. Dette forsøg prøver at efterligne de forhold fuglene har under træk, men om trækket kan vare eller 16 timer, ved vi af gode grunde ikke, men det er 100% sikkert, at hvile og fødesøgning efter et vist antal timers træk er nødvendigt. Fuglen kan simpelthen ikke komme videre før den har fået tilført ny energi, hvilket også gælder for brevduen. BREVDUESPORT.dk Side 17 af 26

18 Evolution og brevduen Evolution er engelsk og betyder forandring. Når vi i dag taler om Evolution, mener vi Darwins udviklingslære, og hans teorier som han beskrev i sin bog "Arternes oprindelse" i Darwins teori Det er på sin rejse til Galapagos-øerne i Stillehavet, at Darwin udviklede sin teori. Han blev opmærksom på de forskelle der var fra ø til ø på fugle og krybdyr. Et godt eksempel, er det der kaldes "Darwins finker", hvor variationerne ses tydeligt på næbbets form, og hvor Darwin mente at det oprindeligt var fra samme fugl der havde udviklet sig. Darwins teori er i store træk: Det individ der har størst succes med at tilpasse sig naturen, vil udvikle sig bedre end de individer den konkurrerer med - den vinder i kampen om føden. Dette kaldes økologisk selektion, når det sker af sig selv over mange tusinde - måske millioner af år. Brevduens selektion Den moderne belgiske brevdue, blev skabt i 1850èrne ved det der kaldes kunstig selektion. I stedet for, at naturen på naturlig vis ordner tingene gennem millioner af års evolution, griber mennesket ind på snedig vis og former dyret som det er mest formålstjenligt. Eksemplerne er utallige på dette, hvor der i dag vel ikke er en ko, svin eller høne der er "trimmet" til at producere mere mælk, kød eller æg. Under afsnittet Brevduens historie er der nævnt om den epoke hvor brevduen blev skabt som tiden "hvor den sande evolution af brevduens gener blev skabt", og ligeledes tales om "Great Crossings". Det er nemt at forstå belgierne er stolte af deres rolle i brevduesporten. Nedenunder ses de 3 hovedlinjer Ulens brugte til at lave sin stamme. BREVDUESPORT.dk Side 18 af 26

19 Er brevduen færdig-udviklet? Det pionerne gjorde i 1850èrne var en stor bedrift der holder sig helt op til i dag. Som det forholder sig her i år 2012, har vi alle forudsætninger for at skabe nogle duer ved yderligere kunstig selektion. Vi kan lave nye krydsninger som kan flyve lidt længere "på literen" - altså længere på det fedt de allerede har. Skal dette kunne lade sig gøre, skal kroppen og vingen i hvert fald have en anden form end de sprintertyper af duer der findes utallige af i sporten i dag. Kan man skabe en ko, et svin og en høne der kan producere mere, så kan der også manipuleres med brevduen, således den kan flyve længere. Hjejlen og brevduen Lad os sætte brevduen op mod Hjejlen, en vadefugl på størrelse med brevduen. Hjejlen yngler i Norge, Sverige og nordlige Rusland, og trækker frem og tilbage fra Spanien og Frankrig. På vejen raster flokke af Hjejler her ved min ejendom øst for Hirtshals, og det er påfaldende at se forskellen på brevduen og Hjejlen når begge fugle er i luften. Hjejlen skærer med sin krop og vinger gennem luften som en jetjager, elegant og meget hurtig i flugten, medens brevduen faktisk minder om et gammeldags propelfly der er håbløst langsom. Nedenunder ses øverst Hjejler og nederst brevduer i flugt. BREVDUESPORT.dk Side 19 af 26

20 Vinge Hjejle Vinge brevdue Det er tydeligt at Hjejlens vinge er smallere og længere. De ydre svingfjer er noget længere ved Hjejlen, samtidigt har vingens inderste fjer dannet en slags fast overgang til kroppen, og dette må sandelig siges at være godt for aerodynamikken. Hjejlens vinge er gennem millioner af års evolution, skabt til langflyvning på de lange afstande på trækket. BREVDUESPORT.dk Side 20 af 26

21 Brevduen som langflyver De 4 artikler du lige har været igennem kære læser, fører alle èt bestemt sted hen, nemlig brevduens evne til langfart. Ikke kun ved vi om brevduens arvelige egenskaber, men vi ved også at disse kan laves om genetisk. Jeg vil nedenstående prøve, om vi kan komme rundt i problematikken om brevduen som langflyver. Langflyverduer og sprinterduer Vi ved, at brevduen er skabt ved kunstig selektion. I forhold til de vilde fugle, ligger brevduen faktisk fint i sin evne til at flyve over lange afstande. Brevduen ligger målt i forbrug i timen på 0,6-0,7% af sin totale vægt. De vilde fugle af samme kategori ligger på 0,6-1,5%. Muskelfibrene i brevduen, kan være forskellig ved diverse stammer: Nogle duer ligger i Hvid/Rød muskelfibre i forholdet på 14/86% - dem må vi kalde Brevdue 1870 sprintere. Andre duer kan ligge helt oppe på 6/94%, og dem må vi kalde langflyvere. Sprintere eller vitesseduer med de lave procenter på røde muskelfibre, er slet ikke omhandlet i denne omtale af langflyvere. Vi må samtidigt huske når vi nævner brevduens genetiske kunnen, at brevduen lige fra de første stammer blev skabt i 1850èrne, kunne mange af duerne flyve langflyvninger på Km. Vejrets påvirkning Rothe påviste i 1986 fedtforbruget ved omdannelse til energi hos brevduen til 0,05-0,06 gram/minut = 3,0-3,6 gr./timen. Dette er et videnskabeligt faktum der holder. Når det er sagt, så ved alle brevduefolk, at duerne har det noget nemmere i medvind end modvind. De bruger altså forskellige mængder brændstof alt efter vejr og vind. I medvind bruger duerne minimum energi (3,0 gr. fedt pr. time), hvorimod i modvind øges forbruget af energi (3,6 gr. fedt pr. time). Brevduer i maraton I den diskussion om hvor langt brevduen egentlig kan flyve før den er helt tømt, må dette være forskellig fra due til due. Nogle klarer måske lige timers flyvning, medens andre kan klare timers effektiv flyvning. Brevduemanden og dyrlægen Dr. Chalmers, mener, at det absolutte yderpunkt for selv de skrappeste duer er 18 timer. Prøv selv med en lommeregner at tjekke dette, og det må stå klart, at det ikke i yderste konsekvens kan strækkes meget mere. Prøv at tænke på din bil kære læser, måske kan den køre 17 km/l ved rimelig kørsel, men den kan aldrig nå op på 22 km/l. Det er det samme med brevduen, der altså skal have minimum af brændstof pr. time. BREVDUESPORT.dk Side 21 af 26

22 Hvis duen ikke har nået sit slag og er tømt for energi - hvad så? Duen kan måske i værste fald forbrænde sin egen muskelmasse, men da ved vi at duen stopper for, at fylde sine depoter igen. Undersøgelsen fra Lund Universitet, giver et klart svar: Er en fugl tømt ned for energi, skal den have mindst 48 timer med hvile og føde. En fugls energidepot - også brevduens - bliver ikke skabt som ved et trylleslag, og det må tage den tid der skal til! Ny langflyvertype Tager man den samlede bestand af brevduer i Danmark i øjesyn, er langt de fleste sprint og mellemdistanceduer. Langdistanceduerne er desværre hastigt svindende i antal. Og det er i mine øjne en skam!. Der er ikke noget i vejen for, at vi arbejder på en ny type langflyverdue, der kan tage de lange endagsflyvninger, samt også de superlange bedre end vi kan i dag med de duer vi har til rådighed. Vi kan sagtens genoplive kreativiteten og iderigdommen fra 1850`erne, vi kan også lave en ny kunstig selektion, lave en ny "Great Crossing". Har du kære læser, læst artiklen rigtigt, vil du forstå, at en vej fremad er at lave brevduetypen hurtigere og mere aerodynamisk, og på den måde "vinde" flere kilometer! Kroppen skal gøres slankere og længere. Vingerne smallere og slagfjerene længere. En nærliggende mulighed, er at få fat i nogle Persian Carrier, som Ulens gjorde det. Jeg er fuldstændig klar over, at her vil udstillingsdommere i sporten, gøre kraftige indsigelser. Blandt udstillingsdommere, har man de sidste år udarbejdet et bedømmelses-skema på "ideal-duen", og dette er fastlagt uden hensyntagen til f.eks. om det er en "sprinter-type" eller "langflyver-type". Nogle promoverer sig som "øjetegns-specialister" andre har "brevduevingen" som sit speciale - og det må endnu engang siges, at der ikke er et "fnug" af bevis af saglighed for dette. Kære venner i sporten: Lader vi os fastfryse i en brevduetype der er skabt kunstigt for 160 år siden, og siger til os selv, at denne type er den eneste rigtige, ja - så kommer vi ingen vegne! En gang imellem skal man have modet og viljen til noget nyt! BREVDUESPORT.dk Side 22 af 26

23 Belgisk import For at styrke sit slag til de lange flyvninger, kan det være fornuftigt at købe duer i Holland/Belgien. Der går jo busser hvert år til Belgien, belæsset med brevduefolk i højt humør, og håbet om at finde de helt rigtige duer (håbet er altid lysegrønt). Er dette nu den rigtige måde at skaffe sig fx. højere kvalitet af langflyvere?. Her må vi se på den kvalitet som vi allerede har (eller har haft!) her i Danmark, og hvad der findes af kvalitet i Holland/Belgien. I afsnittet Brevduens historie, er der et diagram over Ulens-stammens spredning, og dette overblik giver et ret godt indblik af hele opstarten i 1850èrne og årtierne fremover. Den Belgiske Brevdue havnede også i Danmark, og må have haft de gode gener fra Belgien. I èrne blev Danmark yderligere forstærket af gode duestammer fra Belgien, både privat import og DdB`s avlsslag. Det vil sige, at de duer vi for år siden havde her i Danmark, var af en god genetisk kvalitet til at avle videre på, hvis vi altså selv ville og magtede det. I mine øjne har de kolo-enorme (og stadigt stigende) mængder af nye importer af duer medført, at brevdue-bestanden i Danmark består af alt - alt for mange ustabile krydsninger som ikke er sorteret og udviklet over mange årtiers hårdt arbejde, og under de forhold og betingelser vi har i Danmark og Skandinavien. Vi har i Danmark i dag 100% import! Det er en ond cirkel som desværre støttes af alt for mange i vores tid. Jeg håber således også, at jeg med denne artikel kan ruske lidt op i folk, så vi kan få stoppet denne kedelige udvikling. Et drømmescenarie ville for mig være, hvis Danmark en dag i fremtiden fik så høj og anerkendt en kvalitet i vores egne brevduer, at vi kunne have betydeligt mere eksport end import af brevduer - det ville i mine øjne være et kvalitetsstempel for dansk brevduesport. BREVDUESPORT.dk Side 23 af 26

24 Barcelona - fakta eller fatamorgana? Dengang det kom frem, at vi skulle flyve Barcelona, gik der en vældig diskussion i gang blandt medlemmerne, og det er da positivt når der diskuteres. Det er på grundlag af disse diskussioner i 2011 før slippet i Barcelona, at denne artikel blev besluttet. Beslutningen til Barcelona 2011, blev taget af DdB`s hovedbestyrelse med Peter Knudsen og Peter Andersen som tovholdere. Det forarbejde de herrer har lavet angående den lange afstand til Barcelona, er mildest talt ikke eksisterende. I Brevduen har der været gode artikler om dette: I midten af 1990èrne en artikel om brevduens forbrug af fedt, lavet på grundlag af Rothes undersøgelse i 1986, og artiklen indeholder alle nøgletal osv. Der har også været en artikel i Brevduen om brevduens muskulatur for ca. 10 år siden. Yderligere informationskilder er der på internettet, hvor man kan Google sig til viden om brevduens energiforbrug. Desuden kunne udenlandske erfaringer være indhentet gennem vore øvrige europæiske FCI-partnere og deltager-lande. På dette grundlag vil jeg gerne sige, at Barcelona 2011 er besluttet "med hovedet under armen"! Det har været et fatamorgana for hovedbestyrelsen og de herrer Knudsen og Andersen. Yderligere har der været en debat om Barcelona 2011, med bl.a. Ole Lundbøl, samt trioen fra Fyn bestående af Brian Petersen, Tommy Rasmussen og Rocky Bechmann. Disse personer udstillede velvilligt deres totale mangel på indsigt i brevduens forbrug af energi, og hvad der blev fyret af med udokumenterede påstande er ikke småting. Ønsker en sportsfælle duer med på de lange flyvninger, er det af vital betydning, at man har kendskab til fodringen af duerne, men også hvorledes brevduen fungerer på disse meget hårde flyvninger. BREVDUESPORT.dk Side 24 af 26

25 Denne side øverst: Brevduer Fra Darwins bog i 1859: Kunstig selektion af duer. Midten: Mobilt slag fra 1. verdenskrig - Antwerpen Carrier Nederst: Brevduer og raceduer Banner brevdueforening. Næste side: Brevduer slippes i 1870èrne. BREVDUESPORT.dk Side 25 af 26

26 BREVDUESPORT.dk Side 26 af 26

Vinger i flugten. Af Ove Fuglsang Jensen

Vinger i flugten. Af Ove Fuglsang Jensen Vinger i flugten Af Ove Fuglsang Jensen Som engageret i brevduesporten, skal vi have en viden om hvordan brevduen er skabt, og i den sammenhæng er vingen en ret vigtig del af duen. Englænderen Jes. J.

Læs mere

Øjen, vinge og muskelteorier - til hvad nytte?

Øjen, vinge og muskelteorier - til hvad nytte? Øjen, vinge og muskelteorier - til hvad nytte? Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ En bekendt der er en

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere

Præsentation af Dr. Colin Walker

Præsentation af Dr. Colin Walker Præsentation af Dr. Colin Walker Oversat og redigeret af Ove Fuglsang Jensen Rundt om i verden findes dyrlæger der er specialister i brevduesygdomme, og en af dem er Dr. Colin Walker i Melbourne, Australien.

Læs mere

Vær tålmodig i langdistance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Vær tålmodig i langdistance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Vær tålmodig i langdistance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ En af grundpillerne

Læs mere

Familieavl til at konsolidere stammens karakter

Familieavl til at konsolidere stammens karakter Familieavl til at konsolidere stammens karakter Af Gallez Jules - Foto: Degrave Martin Oversættelse: Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/

Læs mere

Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Kort før 2. verdenskrig,

Læs mere

Hvordan avles gode duer?

Hvordan avles gode duer? Hvordan avles gode duer? Af Ad Schaerlaeckens Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Ved tilblivelsen af denne artikel, diskuterede

Læs mere

Statistik 2012. Med sammenlignende statistik 2012-11-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen. Grafisk præsentation

Statistik 2012. Med sammenlignende statistik 2012-11-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen. Grafisk præsentation Statistik 212 Med sammenlignende statistik 212-11-1-9-8 Af Ove Fuglsang Jensen Grafisk præsentation Denne grafiske præsentation er lavet som de forrige år, dog i lidt kortere form, men med et nyt og spændende

Læs mere

Stjerneformet flyvninger

Stjerneformet flyvninger Stjerneformet flyvninger Brevduens navigering ved Øst-Vest flyvninger Af Ove Fuglsang Jensen Der dukker regelmæssigt en debat op om at stjerneformet flyvninger giver alle en mere lige chance, og det er

Læs mere

Træningsflyvning med GPS på brevduer

Træningsflyvning med GPS på brevduer Træningsflyvning med GPS på brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Der har aldrig været vist træningsflyvninger med GPS på brevduer i Danmark. Selv om de bragte eksempler ikke er noget særligt, viser det dog

Læs mere

Dynamisk gruppe-hierarki i brevdueflokkee

Dynamisk gruppe-hierarki i brevdueflokkee Dynamisk gruppe-hierarki i brevdueflokkee Af Ove Fuglsang Jensen I foråret 2010 udkom en artikel om hvorledes fugle bærer sig af med at flyve så sikkert i flok som de gør. Forsøg med brevduer udført af

Læs mere

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of

Læs mere

Streng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne

Streng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne Streng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne Af Verhecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse/research Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/

Læs mere

Sommerunger kan være en gevinst

Sommerunger kan være en gevinst Sommerunger kan være en gevinst Af Marc Verheecke Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ De fleste brevduefolk, laver

Læs mere

Brevduens flyvemuskler

Brevduens flyvemuskler Brevduens flyvemuskler og deres energiforsyning Af Ove Fuglsang Jensen Med henvisning til min artikel: Brevduen som langflyver, indgår der bl.a. et afsnit om brevduens muskler, hvor der ganske kort er

Læs mere

Analyse Soltau 23. maj 2015

Analyse Soltau 23. maj 2015 Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen

Læs mere

Bill The Book Richardson.

Bill The Book Richardson. Bill The Book Richardson. Jeg har altid været interesseret i alle aspekter omkring brevduesporten, specielt når det har drejet sig om forskellige breduemænds evne til at kunne udvælge kanonerne bare ved

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen

Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Stendal 8. juli Stendal er løsladt 11.15. Desværre har jeg ikke kort fra dette tidspunkt, idet jeg ventede

Læs mere

GPS i kapflyvning årgang 2017 Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen

GPS i kapflyvning årgang 2017 Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen GPS i kapflyvning årgang 2017 Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Samarbejde om artikel Samarbejdet går meget kort ud på, at Kasper har anlæg og GPS-ringe til duerne, og

Læs mere

Vanskelig start sæson 2013

Vanskelig start sæson 2013 Vanskelig start sæson 2013 En analyse af årsagerne Af Ove Fuglsang Jensen Starten af sæson 2013 har været en broget forestilling, både i Sektionerne og i DdB. Mange har undret sig over forløbet af disse

Læs mere

Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør

Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør Tekst og Foto : Peter Knudsen Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør Det er ikke mange brevduemedlemmer, som kan præstere, at være indehaver

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Iagttag duernes gødning i sæsonen

Iagttag duernes gødning i sæsonen Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker, Australien Melbourne Bird Veterinary

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen for tiden. Til sidst en spændende

Læs mere

Mellemdistancemester SPORT -Sektion 12.

Mellemdistancemester SPORT -Sektion 12. Tekst : Peter Knudsen Foto : Jørgen og Tim Mellemdistancemester SPORT -Sektion 12. Jørgen og Tim 0148 Hedehusene Det er ikke første gang, at makkerparret Jørgen og Tim (far og søn) vinder et mesterskab.

Læs mere

Pod fruit - protein i foder

Pod fruit - protein i foder Pod fruit - protein i foder Af Edward Baeten Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Pod fruit er den type af grøntsager og

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen Solvind og brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Hvad har solvind med brevduer at gøre? Hvad er solvind? Der findes sikkert en lang og indviklet forklaring, men vi tager den ultrakorte, der kort og enkelt forklarer

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker

Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel er tilsendt mig af Dr. Chalmers til oversættelse. Den kan ikke læses i andre brevduemedier her i Europa, og på den

Læs mere

Hvordan laver man et perfekt indkast?

Hvordan laver man et perfekt indkast? Hvordan laver man et perfekt indkast? www.flickr.com1024 683 Indhold Hvorfor har jeg valgt at forske i det perfekte indkast... 3 Reglerne for et indkast... 4 Hjørnespark VS indkast... 5 Hvor langt kan

Læs mere

Filip & Nicolas Norman, Knokke-Heist.

Filip & Nicolas Norman, Knokke-Heist. Filip & Nicolas Norman, Knokke-Heist. Written by superbruger Tuesday, 11 October 2011 Efter Emiel Denys ventede der en længere køretur mod vest til det slag, som nok mange af os havde set hen til med meget

Læs mere

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Af Ove Fuglsang Jensen I England findes en langflyverklub kaldet The British Barcelona Club. Denne klub arrangerer nationale langflyvninger til kontinentet

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Fugt, skydække og solvind

Fugt, skydække og solvind Fugt, skydække og solvind Analyse af 26. maj 2007 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningerne den 26. maj 2007, blev en blandet oplevelse for mange. Der vil i denne artikel, blive givet et rids af den generelle

Læs mere

Mellemdistancemester Sport / Åbent - Sektion 11. Lisbeth og Kim 0147 Yrsa

Mellemdistancemester Sport / Åbent - Sektion 11. Lisbeth og Kim 0147 Yrsa Mellemdistancemester Sport / Åbent - Sektion 11 Lisbeth og Kim 0147 Yrsa Efter en særdeles flot sæson på mellemdistancen lykkedes det for Lisbeth og Kim i 0147, at hjemføre dobbelt mesterskabet i landets

Læs mere

Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport

Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport Tekst: Peter Knudsen Foto: Steen Haagh og Ulrik Lejre Larsen Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport Vundet af: Ulrik Lejre Larsen 033 Køge Det er ikke første gang, vi her i brevduen, skal beskrive

Læs mere

Dommer- og studieklub ØST

Dommer- og studieklub ØST Den Gode Kapflyver Hoved, Øjne, udtryk. Hoved Her kræves et veludviklet kranie med afrundende linier og næbpuderne så langt oppe i panden som muligt. Kantede smalle hoveder, og næbpuderne langt ude i næbbet.

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

AUKTION STEEN RENARD. LØRDAG D. 18. NOV I 220 ODENSEs KLUBHUS STEEN RENARD, MALAGA SPANIEN

AUKTION STEEN RENARD. LØRDAG D. 18. NOV I 220 ODENSEs KLUBHUS STEEN RENARD, MALAGA SPANIEN AUKTION STEEN RENARD LØRDAG D. 18. NOV. 2017 I 220 ODENSEs KLUBHUS STEEN RENARD, MALAGA SPANIEN Tidspunkt: 18.11.2017-09:30 Sted: Brevduecenter Odense Toftevej 65 B 5220 Odense NØ Beskrivelse: Det er med

Læs mere

Er du slave af vægten?

Er du slave af vægten? Er du slave af vægten? Få gode råd til at måle din fremgang - og få succes med vægttabet. Med en nede-på-jorden og no bullshit -indstilling får du inspiration til en sundere livsstil Af Krisztina Maria,

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Brevduens fældning. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduens fældning. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduens fældning Af Ove Fuglsang Jensen Brevduens fældning kender vi alle til, og den måde fældningen forløber på efter kapflyvningssæsonen, har stor betydning for resultaterne ved næste års sæson. Til

Læs mere

Videnskabelige forsøg med brevduer

Videnskabelige forsøg med brevduer Videnskabelige forsøg med brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Der har siden 1970`erne været lavet forsøg med brevduer i videnskabeligt regi, og dette først og fremmest for at aflure hemmelighederne bag fugles

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Statistik 2011. Med sammenlignende statistik 2011-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen

Statistik 2011. Med sammenlignende statistik 2011-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen Statistik 2011 Med sammenlignende statistik 2011-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen I dette års udgave af statistik over afsendte duer og antal aktive medlemmer, kører vi på som sidste år. Flyveprogrammet

Læs mere

Luc, Bart & Jurgen Geerinckx i Wommelgem.

Luc, Bart & Jurgen Geerinckx i Wommelgem. Luc, Bart og Jurgen Geerinckx Written by superbruger Saturday, 27 September 2008 Luc, Bart & Jurgen Geerinckx i Wommelgem. Det var ellers meningen, at vi allerede sidste år med MVL-bussen skulle besøge

Læs mere

DdB Kapflyvninger 2012

DdB Kapflyvninger 2012 DdB Kapflyvninger 2012 Opgjort i aktive og inaktive slag, samt antallet af afsendte duer Af Ove Fuglsang Jensen I Brevduen nummer 29/2012, havde P.E. Meulengracht et indlæg "Alt ved det gamle", hvor han

Læs mere

Marc Pollin. Marc Pollin og søn omkranset af Stefan Mertens og Ludo. Written by superbruger Sunday, 10 October 2010. lokal T&H - Marc Pollin.

Marc Pollin. Marc Pollin og søn omkranset af Stefan Mertens og Ludo. Written by superbruger Sunday, 10 October 2010. lokal T&H - Marc Pollin. Marc Pollin. Written by superbruger Sunday, 10 October 2010 Den første dag bevægede vi os rundt i Øst-Flanderen. Lørdag var turen kommet til VestFlanderen. Hvor ét af de største navne Marc Pollin har sit

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Åbning af avlscenter.

Åbning af avlscenter. Åbning af avlscenter. Written by superbruger Sunday, 21 March 2010 Dyrlæge og kendt opdrætter i Belgien, Rudi Hendrikx, er en meget kreativ mand. Han ejer og er selv redaktør for ét af brevduebladene i

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Udstilling med brevduer.

Udstilling med brevduer. Udstilling med brevduer. Written by superbruger Wednesday, 07 January 2009 Januar er højtid for én af Dansk brevduesports største vinterpassioner, nemlig udstilling af duerne. På en brevdueudstilling vurderes

Læs mere

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion Tema Sport og Motion Gør som de professionelle Behandl din krop professionel Sportsernæring drejer sig om 4 hovedpunkter: Påfyldning af brændstof - Efterfyldning - Reparation - Restituering Alt hvad du

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

GPS i kapflyvning årgang Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen

GPS i kapflyvning årgang Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen GPS i kapflyvning årgang 2017-2 Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 GPS kapflyvning 2017-2 I denne anden del af kapflyvningerne i sæson 2017, fortsættes som i første del.

Læs mere

Giessen 22. juli 2006 En analyse

Giessen 22. juli 2006 En analyse Giessen 22. juli 2006 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Mange sportsudøvere har undret sig over forløbet af Giessen-flyvningen den 22. juli 2006 om morgenen inklusive undertegnede. Jeg har forsøgt at analysere

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Vejle. 34 duer. Lørdag 06. april 14.00. Fra

Vejle. 34 duer. Lørdag 06. april 14.00. Fra Vejle 34 duer Lørdag 06. april 14.00 Fra Dobbelt Dansk Mester 2012 Side 2 Forord: Dan 0183 Munkebjerg er stolte over på denne auktion, at kunne præsentere et af landets bedste (hvis ikke det bedste) slag

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

Dan Kristiansen - 033 Køge

Dan Kristiansen - 033 Køge Tekst og Foto Peter Knudsen Dan 030 Ringsted DANMARKSMESTER MARATHON ÅBENT Dan Kristiansen - 033 Køge DANMARKS MESTERSKABET maraton åbent er et af de sværeste mesterskaber, at vinde her i landet. Til dette

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

TEAM CMN. Et års Mesterskabet. Sektion 22

TEAM CMN. Et års Mesterskabet. Sektion 22 TEAM CMN Vinder af Mellemdistance Åbent Et års Mesterskabet Sektion 22 1 til et-års mesterskabet (landets højeste pointsum) 1 til mellemdistance mesterskabet åben 1 til sektion 22's store mesterskab 1

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Træningen de sidste uger op til Ironman Cph Her kommer et par stikord til træningen plus et oplæg til de sidste 2 ½ uges træning:

Træningen de sidste uger op til Ironman Cph Her kommer et par stikord til træningen plus et oplæg til de sidste 2 ½ uges træning: Ironman CPH Til jer der skal køre Ironman CPH, kommer her lidt uddybninger til træningen den sidste tid op til konkurrencen plus lidt om målsætning og selve det at køre en ironman. Målsætning Find en god

Læs mere

Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler

Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler Muskulus longissimus er en meget vigtig muskel, der ligger omkring hestens rygsøjle. Den ligger på begge sider

Læs mere

Statistik Med sammenlignende statistik Af Ove Fuglsang Jensen

Statistik Med sammenlignende statistik Af Ove Fuglsang Jensen Statistik 2011 Med sammenlignende statistik 2011-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen I dette års udgave af statistik over afsendte duer og antal aktive medlemmer, kører vi på som sidste år. Flyveprogrammet

Læs mere

Superauktion i Viborg

Superauktion i Viborg Superauktion i Viborg 20 unger fra Goovaerts van Eynde af Kassboer-linjen 16 unger fra Racingteam CMN af bedste langflyverafstamning Velkommen til noget nyt Gennem mere end 10 år har vi i Sct. Kjeld arrangeret

Læs mere

Brug Nedbørsradar og Satellitbilleder Danmark. Regn.dk: God til at se bevægelse af lokale byger. Nem at betjene.

Brug Nedbørsradar og Satellitbilleder Danmark. Regn.dk: God til at se bevægelse af lokale byger. Nem at betjene. BrevdueNord.dk Vejret linkadresser Linkadresserne til højre er ikke mange, men nok til at søge effektivt om vejrdata på internettet. Det er en misforståelse at tro, at jo flere linkadresser man har, jo

Læs mere

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du hurtige resultater 20 sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Forbedre din kondition INDHOLD I

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Helbreds protokol for enkeltslag med unger

Helbreds protokol for enkeltslag med unger Helbreds protokol for enkeltslag med unger Af Ove Fuglsang Jensen Denne lille artikel, har Dr. Colin Walker lavet som en praktisk hjælp til dem der starter et enkeltslag med unger, og samtidig tager det

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

5 tips til. at blive en lettere løber. anna bogdanova

5 tips til. at blive en lettere løber. anna bogdanova 5 tips til at blive en lettere løber anna bogdanova 5 tips til at blive en lettere løber Har du set videoer af eliteløbere? Det ser nærmest ud, som om de svæver over jorden. Er du lige så flyvende? Eller

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere