MÄling, puls og bestemmelse af kondital

Transkript

1 MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metoder 5 Opgave 1: Steptest 5 Opgave 2: MÄling af blodtryk 5 Opgave 3: Coopers låbetest 5 Resultater 6 Steptest 6 MÄling af blodtryk 7 Coopers låbetest 7 Diskussion 8 Fejlkilder 8 Vurdering af forventning 8 Konklusion 8 Kommentar 9 Kilder 9

3 Indledning Til disse Ävelser, er der fra kroppens side benyttet hjertet, og dets funktioner mest. NÅr hjertet slapper af kaldes det for det diastoliske blodtryk (her trçkker hjertet sig sammen 60-80gange i minuttet). I den forbindelse befinder hjertet sig i en hvilende tilstand, og blodet flyder tilbage til hjertet. Dette er det laveste tryk af de to forskellige funktioner. Den anden kapacilitet kaldes for det systoliske blodtryk, hvilket er det häjeste blodtryk. Her trçkker hjertet sig sammen, og der skal arbejdes mere for at få blodet igennem trykket. NÅr vi måler vores puls måler vi på vores arterier, som fx finder sted ved håndledet og halsen. Hjertet er en muskel, som er en kraftig og hul muskel bestående af nogle specielle forgrenede muskelceller, der gär det muligt for hjertet at trçkke sig rytmisk sammen. Vores hjerte (menneskehjertet) er opdelt i fire forskellige kamre. To af dem er forkamre, der sidder et i häjre og i venstre side. De to andre kaldes for hjertekamre, som også er placeret med en fordeling ved häjre og venstre. En del af klappernes opgave er at särge for at blodet kun bevçger sig i en retning. Rundt om hjertet er der en kransepulsåre, den er en del af hjertets eget kredsläb sammen med venerne. PÅ grund af veneklapperne i hjertet, er blodsträmmen ensrettet. Disse klapper forhindrer blodet i at läbe tilbage. Normalt opdeles blodkredsläbet i hjertet i to dele. Det store kredsläb, og det lille kredsläb. Det store kredsläb beskrives således; Det iltede blod pumpes ind fra venstre forkammer ned i venstre hjertekammer. Fra venstre hjertekammer pumpes blodet ud i hovedpulsåren (aorta) og derfra ud i kroppen via kapillçrerne til venerne og tilbage til häjre forkammer. I det store kredsläb afgiver blodet OFejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder.(ilt) og modtager COFejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. (kuldioxid) fra cellerne. Det lille kredsläb; i det lille kredsläb färes afiltet blod fra häjre forkammer til häjre hjertekammer. Herfra färes det videre ud til lungerne, hvor der så sker det modsatte i forhold til det store kredsläb her modtages der nemlig OFejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. og afgives COFejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder.. Herfra vendes der tilbage til venstre forkammer. Hjertemusklen har eget blodkredsläb. Fra aortas rod går der to arterier (kranspulsårer) de forsyner hjertemusklen med blod.

4 Kroppen har brug for energi til opretholdelse af kroppens funktioner så som temperatur, hjertefunktion og nervefunktion. NÅr kroppen er i arbejde har den behov for endnu mere energi, derfor stiger kravene til kredsläbet, ÅndedrÇttet, musklerne, hormon og nervesystemet. Kroppen har også behov for ilt til at hjçlpe sig med at forbrçnde forskellige stoffer. NÅr vi mennesker udäver fysisk arbejde har kroppen behov for mere ilt fordi den forbrçnder mere under fysisk arbejde. Mine egne forventninger til opgaven om min kondition har ikke vçret store, da jeg ikke går til nogen form for sport, men det kan nçsten opvejes med at jeg minimum går 1,5 km om dagen bare for at komme hjem. SÅ hvis testen viser at jeg er i dårlig form, vil det ikke komme som en overraskelse for mig. FormÄlene med disse tre Åvelser: Ñvelse 1. måling af blodtryk og puls i hvile og efter arbejde eller anden fysisk påvirkning. Ñvelse 2. finder sit eget personlige maximale iltoptagelse og derefter beregning af ens kondital. Ñvelse 3. giver et billede af, hvilken form, man er i. Materialer Ur Blodtryksmanometer med manchet Stetoskop Skammel med häjde på 40 cm. MÅtter så skamlens häjde kun blev 33 cm. Elektronisk pulsmåler Ur med sekundviser Google eath til måling af distance VÇgt

5 Metoder Opgave 1: Steptest Opgaven går ud på at gå op og ned ad en skammel, skiftevis med häjre og venstre ben, ca. 30 gange pr. minut i 5 minutter. Herefter undersäger man sit kondital; finder sin vçgt og benytter skemaet (ses til häjre) ud fra skemaet finder du din maksimale iltoptagelse i liter pr. minut. Den skal sçttes ind i formlen: Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. Opgave 2: MÅling af blodtryk MÅl din puls og dit blodtryk i hviletilstand, herefter måler du det igen efter fx hårdt arbejde, rygning eller läb. Noter alle tal ned. Sammenlign evt. med resten af gruppens resultater. Opgave 3: Coopers läbetest Ñvelsen går ud på at läbe i 12min, det er bedst at finde en flad läberute, da du bliver sçnket på vej op ad en bakke, og får mindre kontrolstyrelse hvis det går ned ad bakke. Efter turen skal du finde distanceforholdet fra start til slut. Det kan fx findes ved hjçlp af Google Earth, eller også kan du vçlger en meter tçller og gå hele ruten en gang til. Efter fundet af dette, bestemmer du din vçgt, ved evt. at veje sig på skolens eller din egen vçgt. Nu er du klar til at indfäre dine målinger ind i skemaet (ses nedenfor), til bevis på din tilstand.

6 Resultater Steptest Person Simon J Danielle Person Simon J Danielle Skammelh jde 42 cm 33 cm V gt Udregning Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere Puls f r Puls efter Resultat 40 Form Middel form 33,96 D rlig form

7 feltkoder. MÅling af blodtryk Navn Systolisk tryk (mmhg) Diastolisk tryk (mmhg) Puls Anders F Anders V Rune Danielle Coopers läbetest Navn Puls Distance Slut puls VÇgt (målt i kg) Klaus 75 2, Rasmus 85 2, Nikolaj O 90 2,

8 Diskussion Fejlkilder I cooper läbetesten er Rasmus og Nikolajs resultater meget forkerte, da de har gået halvdelen af vejen, hvilket ikke har vçret meningen med denne test. I steptesten er der med stor sandsynlighed også fejl, da der ikke var nogen som talte hvor mange gange der faktisk blev gået op og ned ad skamlen, og da jeg selv skulle opfärte uret sig underligt, og startede med at sige at min puls var lavere end den var da jeg slappede af. Blodtrykket kan der heller ikke helt stoles på, da det Çndre sig fra dag til dag. Hvis man skulle have et mere prçcist resultat ville alle tingene skulle udfäres minimum tre gange, og så derfra udregne et gennemsnit, på den måde ville resultaterne med stärre sandsynlighed passe bedre. Vurdering af forventning Som steptesten kom frem til, er jeg i dårlig form, men jeg finder det ikke overraskende, da jeg ikke selv gär en indsats for at komme i form. Men selvom testen viser at min form er dårlig, er det ikke sådan så jeg bliver forpustet af en gåtur eller noget lignende, som nogle andre mennesker bliver. Den dag jeg bliver det, skal jeg til at overveje min levestil, men indtil da har jeg ikke den store interesse for min form. Konklusion Det er ikke altid klogt at stole på de forskellige apparater, da de i mange tilfçlde vil vise noget forskelligt. Vigtigheden indenfor prçcision er vigtig, til at opnå de rigtige resultater, så en god ide ville vçre at udfäre Ävelserne mere end en gang pr. person. Vi (hele gruppen) kom fint rundt om alle Ävelserne, og deres vigtighed, men vi valgte at opdele opgaverne så vi kunne bespare tid, fordi vi en af dagene havde vçret uheldige ikke at have instrumenterne som vi skulle bruge til vores målinger. Vi var alle ret overrasket over at Klaus blev konkluderet til at vçre i god form, eftersom han på testens tidspunkt var ryger. Ud over hans resultater var der ikke de store overraskelser, når man betragter fejlkilderne.

9 Kommentar I selve opgaverne var der ikke den helt store viden, da jeg i forvejen vidste jeg var i dårlig form, men på den anden side har opgaven hjulpet mig frem til at jeg ikke skal arbejde med disse mennesker igen, i hvert fald ikke dem alle. Deres evner til koncentration i dette tilfçlde har vçret minimale for de flestes vedkommen. Kilder Bog: Hansen, Hestbech, Kahl, Marcussen & Marker: Biologibogen, Systime 2005 Udleverede papirer om forsägene og om dissektion af svinehjerte