Affaldshåndtering i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Affaldshåndtering i Grønland"

Transkript

1 Center for Arktisk Teknologi, BYG.DTU Affaldshåndtering i Grønland Status på affaldshåndtering i 11 grønlandske kommuner Ragnhildur Gunnarsdóttir Marianne Willemoes Jørgensen [Vælg datoen]

2 2

3 Forord 3

4 4

5 Resumé 5

6 Abstract (Engelsk) 6

7 Abstract (Grønlandsk) 7

8 8

9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Status på affaldshåndtering i de grønlandske kommuner Upernavik Kommune Bosætningsmønster i kommunen Affaldshåndtering i kommunen Uummannaq Kommune Bosætningsmønster i kommunen Affaldshåndtering i kommunen Ilulissat Kommune Bosætningsmønster i kommunen Affaldshåndtering i kommunen Qasigiannguit Kommune Bosætningsmønster i kommunen Affaldshåndtering i kommunen Aasiaat Kommune Bosætningsmønster i kommunen Affaldshåndtering i kommunen Kangaatsiaq Kommune Bosætningsmønster i kommunen Affaldshåndtering i kommunen Sisimiut Kommune Bosætningsmønster i kommunen Affaldshåndtering i kommunen Maniitsoq Kommune Bosætningsmønster i kommunen Affaldshåndtering i kommunen Nuuk Kommune Bosætningsmønster i kommunen Affaldshåndtering i kommunen Narsaq Kommune Bosætningsmønster i kommunen Affaldshåndtering i kommunen Sammenfatning Upernavik Kommune Uummannaq Kommune Ilulissat Kommune Qasigiannguit Kommune Aasiaat Kommune Kangatsiaq Kommune Sisimiut Kommune Manitsoq Kommune Nuuk Kommune Narsaq Kommune Problemer forårsaget af den nuværende affaldshåndtering Lossepladser og affaldshåndtering Bygdeforbrændingsanlæg Sort spildevand Gråt spildevand Organisk industriaffald Løsning af problemer Affaldshåndtering og indretning af lossepladser i bygder Transport af affald Affaldshandlingsplan Forslag til standard bygdemodtagestation

10 Håndtering af sort spildevand Håndtering af gråt spildevand Udnyttelsesmuligheder af organisk industriaffald Konklusion Anbefalinger for fremtiden Referencer Bilag Bilag 1. Spørgeskema som blev tilsendt kommunerne Bilag 2. Brev fra Aasiaat Kommune til Direktoratet for Miljø og Natur

11 1. Indledning Et af de miljøproblemer som Grønland står overfor, er behandling af affald. I 1980 erne var der ingen systemer til affaldshåndtering i Grønland og samtidig havde livsformen ændret sig fra en fangerkultur med et minimum af affald til en moderne forbrugskultur. Det største problem var hvordan dagrenovationen skulle bortskaffes. I årtier blev affaldet brændt af på en åben losseplads, typisk beliggende i udkanten af byen, og denne praksis gør sig stadig gældende i mange byer og bygder i Grønland. Den slags håndtering af affald medfører spredning af affald med vind og desuden indeholder røgen fra forbrændingen en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Derudover kan den aktuelle affaldshåndtering medføre sundhedsmæssige problemer, især i forbindelse med organisk affald, såsom døde dyr, og ligeledes ved håndtering af klinisk risikoaffald og farligt affald. [Basse og Olsen, 2004] Der er dog sket store forandringer i affaldssektoren i Grønland siden begyndelsen af 90 erne med bl.a. etablering af affaldsforbrændingsanlæg, hvilket har medført at langt størstedelen af affaldet i dag bliver brændt inden det deponeres. Ifølge [Basse og Olsen, 2004] er % af befolkningen omfattet af en affaldsordning hvor affaldet forbrændes. De åbne lossepladser findes stadig i både byer og bygder i Grønland. Det er almindeligt forekommende at affaldet ikke bliver sorteret inden det smides på lossepladsen og afbrænding på den åbne losseplads finder stadig sted. I nogle byer er affaldshåndteringen af en tilfredsstillende karakter, mens det modsatte kan siges om andre byer og om bygderne generelt. [Basse og Olsen, 2004] Ved moderne affaldshåndtering anvendes ofte et affaldshierarki. Her bliver affaldsminimering prioritet højest og dernæst genanvendelse. Forbrænding med energiudnyttelse er næste mulighed mens deponering har den laveste prioritet [Christensen, 1998]. Deponeringen kan enten være ved forbrænding uden energiudnyttelse eller deponering på losseplads. Deponering og forbrænding af farlige og giftige affaldsstoffer på havet prioriteres lige så lavt som deponering på land [Basse og Olsen, 2004] I de seneste år er der, som nævnt tidligere, blevet etableret forbrændingsanlæg i Grønland hvilket har mindsket åben forbrænding på lossepladserne væsentligt. I 2004 fandtes der kommunale forbrændingsanlæg i de følgende byer: Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat, Maniitsoq og Ilulissat, mens simple forbrændingsanlæg fandtes i 45 bygder. Det blev dog skønnet af Direktoratet for Miljø og Natur, at kun ca. halvdelen af bygdeanlæggene virkede tilfredsstillende. [Basse og Olsen, 2004] Affaldshåndtering i de to bygder, Sarfanguaq og Itteleq, blev i 2005 undersøgt af tre studerende ved Center for Arktisk Teknologi, DTU. Her blev det f.eks. konstateret at temperaturen ved forbrænding i de to bygder var lavere end den optimale forbrændingstemperatur. Desuden finder der ingen røggasrensning sted i bygderne, hvilket kan udgøre et miljø- og sundhedsmæssigt problem for befolkningen. [Andersen et al, 2005] Disse problemer må også forventes at kunne opstå i andre bygder med lignende små anlæg. Igennem de seneste år er der kommet mere fokus på genanvendelse af affald, hvor der er tale om velegnede sekundære råstoffer. Dette kunne netop være meget relevant i Grønland hvor transportomkostninger er store og de fleste varer importeres. Fiskeri er Grønlands hovederhverv hvor rejer og hellefisk udgør i alt ca. 85 % af den grønlandske eksport [Basse og Olsen, 2004]. Affald fra fiskeindustrien udgør et væsentligt problem i Grønland men der er blevet gjort en del tiltag til at udvikle genanvendelsesmuligheder for dele af fiskeaffaldet, hvilket også er lykkedes i et vist omfang. Dog er der kun en fabrik som udnytter fiskeaffald (lokaliseret i Ilulissat), ellers bliver en stor del af fiskeaffaldet dumpet i havet. [Basse og Olsen, 2004] [Jørgensen, 2007] har undersøgt mulighederne for nyttiggørelse af affald fra fiskeri og fangst i Uummannaq Kommune hvor det blev vurderet at den mest hensigtsmæssige løsning til bygderne i kommunen ville være at fokusere på produktion af biogas, da der herved opnås en helhedsløsning for alt fiskeri og fangstaffald. Det beregnede energipotentiale for de to bygder viste, at 90% af bygden Illorsuits elforbrug kunne dækkes ved bioforgasning af affaldet og 27% af Saattutts elforbrug [Jørgensen, 2007]. Netop den slags løsninger kunne være interessante at undersøge for andre kommuner i Grønland. Hvad angår genanvendelse af andre affaldsfraktioner, så er det almindeligt forekommende i Grønland at affaldet ikke bliver sorteret inden det smides på lossepladsen. Transport til og fra Grønland er økonomisk dyrt og det samme gælder for den interne transport. Det betyder at alle genanvendelsesordninger som ikke baseres på en lokal oparbejdning bliver økonomisk dyre, hvilket resulterer i at der kun finder meget lidt genanvendelse sted. I bygderne kan det antages at der ikke produceres så store mængder af de fleste affaldstyper, at der kan etableres genanvendelsesstationer lokalt. Fraktionerne kunne dog sorteres i bygderne og herefter transporteres til nærmeste by, hvorfra de kunne sejles videre til Danmark. Tidligere var der afgift på fragt af alt gods, men allerede fra januar 2001 blev transporten af affald fra de grønlandske kommuner til I/S MOKANA, eller en anden godkendt modtagefacilitet, imidlertid fritaget for ensfragtafgiften. Senere blev det besluttet at ensfragtafgiften skulle afskaffes helt pr. 1. maj 2003 [Basse og Olsen, 2004]. 11

12 Hvad angår håndtering af det miljøfarlige affald, så har de grønlandske kommuner indgået en samarbejdsaftale med I/S MOKANA om behandling af det [MOKANA, 2007]. Der er etableret modtagestationer i Qaqortoq, Sisimiut og Aasiaat. Derudover var Ilulissat og Maniitsoq i 2004 ved at etablere en modtagestation. [Basse og Olsen, 2004] I det følgende kapitel bliver status på affaldshåndtering i de grønlandske kommuner behandlet, hvorefter forslag til forbedringer bliver gennemgået. 12

13 2. Status på affaldshåndtering i de grønlandske kommuner I dette kapitel gennemgås hvordan status er på affaldshåndteringen i de grønlandske kommuner. Til dette formål er der blevet udsendt et spørgeskema til hver enkelt kommune angående hvilken ordning der er på de forskellige affaldsfraktioner, herunder natrenovation, returflasker, ikke-brændbart affald og farligt affald. Desuden er der blevet spurgt ind til placering af åbne lossepladser i kommunerne samt drift og funktion af eventuelle forbrændingsanlæg. Upernavik Kommune Bosætningsmønster i kommunen Upernavik Kommune dækker et areal på km 2 og er, pr. 1. januar 2007, hjemsted for personer, hvoraf 40% bor i Upernavik by, som ligger 72,78 N og 56,15 W, mens de resterende 60% er bosat i kommunens ni bygder; Aappilattoq, Innaarsuit, Kangersuatsiaq, Kullorsuaq, Naajaat, Nutaarmiut, Nuussuaq, Tasiusaq og Upernavik Kujalleq. Kommunens ni bygder varierer meget i størrelse; den mindste, Nutaarmiut, tæller 58 indbyggere, mens den største, Kullorsuaq, er hjemsted for 414 personer. Bosætningsmønsteret i kommunen er sporadisk og der er store afstande mellem de enkelte bygder. På grund af den nordlige beliggenhed er det kun muligt at besejle kommunen i sommerhalvåret. De seneste 15 år har udviklingen i Upernavik Kommune især været kendetegnet ved forløbet indenfor hellefiskeri, som har medført omstillingen fra et traditionelt fangersamfund til et moderne fiskerisamfund i vækst. Uanset denne vækst spiller fangererhvervet stadig en væsentlig kulturel og økonomisk rolle. Affaldshåndtering i kommunen Nedenstående tabel viser beregnede mængder forbrændingsegnet affald i år 2008, baseret på fremskrivninger. Beregningen er baseret på indbyggertal i den pågældende by eller bygd i år [Miljøstyrelsen, 2003] Der haves ikke data for mængder af ikke-brændbart affald i de grønlandske byer og bygder i år 2008, hvorfor den samlede mængde affald i byerne og bygderne er større end de angivne mængder i tabellen. 13

14 By/bygd Beregnet mængde forbrændingsegnet affald i 2008 [ton/år] Upernavik by 818 Upernavik Kujalleq 83 Kangersuatsiaq 107 Aappilattoq 90 Naajaat 27 Innaarsuit 63 Tasiusaq 103 Nutaarmiut 25 Nuussuaq 84 Kullorsuaq 169 Affaldshåndteringen i kommunen er videregivet ud fra Upernavik Kommunes egne opgørelser. 1. Åbne lossepladser I Upernavik by bortskaffes alt affald på lossepladsen som ligger ud til havet. I kommunens ni bygder behandles affaldet på samme vis. I de to små samfund Ikerasaarsuk, med 13 indbyggere, og Tussaaq, med 1 indbygger, er der dog ingen lossepladser pga. de meget begrænsede affaldsmængder, her brændes affaldet blot i det fri. Upernavik by er nødt til at benytte sig af åben afbrænding da kapaciteten på forbrændingsanlægget, et bygdeanlæg, er utilstrækkelig i forhold til mængderne af affald. Desuden har anlægget været ramt af en del indkøringsvanskeligheder og problemer med at opretholde en jævn forbrænding i ovnen, hvilket har betydet at affaldet ikke er blevet afbrændt på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Der er i kommunen udlagt et areal til en fremtidig losseplads og et nyt forbrændingsanlæg, men dette kan ikke gennemføres uden finanslovsbevilling til en ny vej der skal føre til den nye lokalitet og denne bevilling er ikke opnået. Lossepladsen modtager alle former for affald, som herefter sorteres i brændbart og ikke-brændbart affald (jern, metal, grus m.m.). Figur 1 viser en del af lossepladsen i Upernavik by. Figur 1. Kirke, museum og losseplads i Upernavik. Foto: Marie Leer Jørgensen. [http://www.kanukoka.gl/1598/] Lossepladsen i Kullorsuaq har en god placering, men vejen dertil er ved at erodere bort. I Nuussuaq er lossepladsen placeret alt for tæt på bebyggelse, hvilket blandt andet medfører lugtgener. Kommunen vurderer alligevel at det ikke er muligt at flytte lossepladsen på grund af det vanskelige terræn samt spærrezonen omkring bygdens vandsø. 14

15 I bygden Nutaarmiut er forholdene, ifølge kommunen, aldeles kritisable og affaldet (inklusiv natrenovationsposer) flyder over hele bygden, hvilket blandt andet skyldes at der i bygden er taget fire forskellige lossepladser i brug, som alle er i strid med kommuneplanen. I Innaarsuit har en ny vej gennem bygden og frem til lossepladsen og heliporten lettet affaldshåndteringen betydeligt. Lossepladsen er dog placeret så langt fra havet at der er problemer med at tømme natrenovationsposerne i havet og disse tømmes derfor på terræn, med lugtgener og sundhedsrisiko til følge. I Naajaat er lossepladsen placeret ved en lille vig omkring 100 meter nord for bygden. Selve placeringen er god, men pladsen skal indrettes bedre med blandt andet natrenovationsrampe og slisk. I Aappilattoq er vejene i meget dårlig stand, hvilket er den primære årsag til at indsamlingen af affald ikke fungerer optimalt, men også lossepladsens placering er kritisabel. Sundhedsvæsnet har krævet lossepladsen flyttet, da den nuværende placering er for tæt på bebyggelse og dermed udgør en sundhedsrisiko. Placeringen af den nye losseplads er allerede anvist i kommuneplanen. I Kangersuatsiaq og Tasiusaq rapporteres der ikke om større problemer i forbindelse med indsamling af affald eller placering af lossepladserne, bortset fra at der ikke er slisk til at føre natrenovationen til havet i Kangersuatsiaq. I begge bygder trænger vejen til og fra lossepladsen til gengæld til forbedring. I bygden Upernavik Kujalleq er lossepladsen placeret i god afstand fra bygden men der er behov for udbygning af vejnettet så der skabes bedre forbindelse til de enkelte huse. Den gamle dump i bygder er lille og ligger ud til strandet. Dette område vil ifølge kommunen relativt let kunne ryddes og reetableres. Lossepladsernes placering ses i Figur 4 til Figur Forbrændingsanlæg Der er opstillet forbrændingsanlæg i alle kommunens ni bygder, med undtagelse af Nutaarmiut og Naajaat, da det kun er få år siden disse opnåede bygdestatus. Anlæggene fungerer i dag, dog efter en periode med længerevarende og omfattende indkøringsproblemer med samtlige forbrændingsanlæg i bygderne. 3. Spildevand Det er kun hospitalet, alderdomshjemmet og skolekollegiet der er kloakeret i Upernavik by. En mindre andel af husstandene har egen slamtank til sort spildevand, mens resten af husstandene har pligt til at tilmelde sig kommunens natrenovation. Den nye bydel nord for Upernavik vil blive anlagt med kloak, ligesom der er planlagt at etablere kloak enkelte steder i den eksisterende by, alle med direkte udløb til havet. Natrenovationsposernes indhold dumpes i havet, hvorefter poserne brændes. I bygderne er der ingen kloakering bortset fra kloakledninger fra servicehusene i Kullorsuaq og Tasiusaq. 4. Afhentning af dag- og natrenovation Dag- og natrenovation varetages indtil videre af kommunen, men der er ønske om en privatisering. I dag skæres sækkene op manuelt, da natrenovationsanstalten ikke er konstrueret korrekt og der benyttes i stedet en natrenovationsrampe. I bygderne er indsamling og håndtering af dag- og natrenovation udliciteret til private renovatører, hvilket i det store hele virker tilfredsstillende. I bygden Kangersuatsiaq er der en robust firhjulstrukket traktor med tippelad til rådighed hvilket er en af forklaringerne på at affaldsindsamling og renholdelse i Kangersuatsiaq fungerer godt. I de to små samfund Ikerasaarsuk, med 13 indbyggere, og Tussaaq, med 1 indbygger deponerer hver enkelt selv natrenovationen i havet. I bygden Upernavik Kujalleq er der hverken rampe eller slisk til natrenovationen hvorfor den deponeres direkte på terrænet hvilket medfører store lugtgener, ifølge kommunen. Der er ikke opsat sliske ved ramperne i bygderne så natrenovationen kan føres ud i havet og det medfører flere steder meget uhygiejniske og uacceptable forhold. 5. Farligt affald, herunder olie og kemikalieaffald samt affald fra sygehuse Kommunen oplyser at sorteringen ikke er effektiv og at der ikke frasorteres miljøfarligt affald fra eksempelvis kølemøbler og køretøjer. I Upernavik by er der indrettet en modtageplads for olie- og kemikalieaffald på lossepladsen, som dog ikke er indrettet på den måde at udsivning kan undgås. Private virksomheder og institutioner har pligt til at aflevere olie- og kemikalieaffald, som derefter sendes til Danmark. 15

16 I bygderne foregår der ingen organiseret indsamling og bortsendelse af olie- og kemikalieaffald. Ifølge kommunen forbrændes det formentlig i forbrændingsanlægget eller bortskaffes på anden måde. Ved flere helistops i bygderne ligger der tomme brændstoftønder. Nukissiorfiit håndterer deres eget olieaffald. I 2003 blev der opstillet standardkasser til indsamling af batterier i alle bygder. 6. Ikke-brændbart affald Alt ikke-brændbart affald, herunder sten, grus, jord, bygningsmaterialer og jernskrot skubbes ud i havet ud for Upernavik by. I bygderne sker der en grov sortering af brændbart og ikke-brændbart, hvorefter det ikkebrændbare deponeres på lossepladsen. 7. Returflaskesystem Returflasker bliver indsamlet i kommunen og sendt til Nuuk Imeq hvor de bliver renset og genfyldt. 8. Omgivelser og miljøet i bygderne generelt KNI (Kalaallit Niuerfiat) bortskaffer selv eget erhvervsaffald i de bygder hvor der er en butik. Der er en del byggeaffald i alle bygder som enten er blevet efterladt af entreprenører eller der er tale om affald fra selvbyggerboliger. Det er, ifølge kommunen, en væsentlig grund til at omgivelserne og miljøet i bygderne generelt fremtræder rodet. Der foretages en årlig fælles forårsrengøring i bygderne men der er dog store problemer i flere af dem, da man forventer at blive aflønnet for at gøre rent på fællesarealer og veje. Der henkastes meget affald tilfældigt i bygderne, alt fra slikpapir til køleskabe, olietønde og både. Situationen er, ifølge kommunen, udtryk for at en mere effektiv affaldshåndtering er besværliggjort og flere steder umuliggjort af ringe materielfaciliteter og dårlige veje. Der er ligeledes behov for holdnings- og adfærdsændringer omkring affaldshåndtering i bygderne men der er dog sket væsentlige fremskridt med affaldsindsamlingen de senere år. For blot 10 år siden blev dagrenovation og latrinposer i udbredt omfang deponeret tilfældigt i omgivelserne, direkte på terræn og på stranden og ofte blev affaldsspande tømt lige udenfor husene. Generelt er boligforhold i bygderne i Upernavik Kommune meget ringe. Dette problem, kombineret med de alvorlige affaldsproblemer, giver stor risiko for spredning af sygdomme. Rund om mange boliger er der efterladt byggeaffald, køleskabe og spækaffald, samt andet fangstaffald. De ofte uhygiejniske forhold gælder især for de nordlige bygder og medfører lugtgener og forringer bl.a. legemulighederne for børnene. Foderkasser, hundehold og udledning af gråt spildevand forringer ofte omgivelserne yderligere. Disse forhold har givet store problemer med tuberkulose og luftvejssygdomme generelt i kommunen. Reelle forbedringer af miljøet og hygiejnen kan, ifølge kommunen, kun gennemføres hvis der samtidig sker forbedringer af boligforholdene. 16

17 Figur 2. Placering af lossepladsen og forbrændingsanlægget (E1) i Upernavik by. Figur 3. Placering af lossepladsen (E5) og forbrændingsanlægget (E4) i bygden Upernavik Kujalleq. 17

18 Figur 4. Placering af lossepladsen og forbrændingsanlægget (E3) i bygden Kangersuatsiaq. 18

19 Figur 5. Placering af lossepladsen og forbrændingsanlægget (markeret med rød cirkel) i bygden Aappilattoq. 19

20 Figur 6. Placering af lossepladsen og forbrændingsanlægget (E1) i bygden Naajaat. 20

21 Figur 7. Placering af lossepladsen og forbrændingsanlægget (E2) i bygden Innaarsuit. 21

22 Figur 8. Placering af lossepladsen og forbrændingsanlægget (E1) i bygden Tasiusaq. 22

23 Figur 9. Placering af lossepladsen og forbrændingsanlægget (E1) i bygden Nutaarmiut. 23

24 Figur 10. Placering af lossepladsen og forbrændingsanlægget (E2) i bygden Nussuaq. 24

25 Figur 11. Placering af lossepladsen og forbrændingsanlægget (E2) i bygden Kullorsuaq. 25

26 Uummannaq Kommune Bosætningsmønster i kommunen Ummannaq Kommune ligger på Grønlands vestkyst 590km nord for Polarcirklen og har et areal på km 2. Kommunen var pr. 1. januar 2007 hjemsted for personer, hvoraf er bosat i kommunens syv bygder; Niaqornat, Qaarsut, Ikerasak, Saattut, Ukkusissat, Illorsuit og Nuugaatsiaq. I Uummannaq by ligger en af Royal Greenland A/S største hellefiskefabrikker, hvorfor netop hellefiskeri er et af kommunens primære erhverv. Uummannaq by har placeringen 70,40 N og 58,08 W og afstandene herfra og til kommunens syv bygder varierer fra 21km til 110km. Transporten mellem Uummannaq by og de syv bygder foregår med helikopter, som fordrer at personerne opholder sig et par dage eller op til en uge i by/bygd. Der er ingen ruteskibsforbindelse mellem byen og bygderne, derfor benyttes en stor del privat uautoriseret sejlads i forskellige mindre både om sommeren. I vinterhalvåret er det som regel muligt at benytte snescooter eller hundeslæde til de fleste af bygderne, og i en kort periode (½-2 måneder) bilkørsel over havis til de 3-4 nærmeste bygder. I et par måneder om efteråret/først på vinteren og ved tøbrudstid er kun helikoptertransport mulig. Følgende afsnit er baseret på besvarelser på spørgeskema som blev tilsendt kommuneingeniør Niels Mønsted hos Uummannaq Kommune. Affaldshåndtering i kommunen Nedenstående tabel viser beregnede mængder forbrændingsegnet affald i år 2008, baseret på fremskrivninger. Beregningen er baseret på indbyggertal i den pågældende by eller bygd i år [Miljøstyrelsen, 2003] Der haves ikke data for mængder af ikke-brændbart affald i de grønlandske byer og bygder i år 2008, hvorfor den samlede mængde affald i byerne og bygderne er større end de angivne mængder i tabellen. 26

27 By/bygd Beregnet mængde forbrændingsegnet affald i 2008 [ton/år] Uummannaq by 1010 Niaqornat 31 Qaarsut 107 Ikerasak 121 Saattut 118 Ukkusissat 97 Illorsuit 48 Nuugaatsiaq 41 Nedenstående beskrivelse af kommunens affaldshåndtering er baseret på kommunens besvarelse ved det spørgeskema som blev udsendt til hver enkel kommune. 1. Åbne lossepladser Både selve Uummannaq by samt de syv tilhørende bygder har åbne lossepladser. Lossepladserne benyttes til alt affald, med undtagelse af stort jernskrot samt blyakkumulatorer, små-batterier og spildolie, da disse fraktioner indsamles særskilt og returneres. Fra sommeren 2008, hvor modtagestationen i Uummannaq by forventes at stå færdig, vil E-skrot og kølemøbler ligeledes blive indsamlet særskilt. Håndteringen af affaldet på lossepladserne består i direkte afbrænding, hvilket udføres ca. en gang om ugen i bygderne, afhængigt af vindretningen. I Uummannaq by foregår afbrændingen dagligt. 2. Forbrændingsanlæg Uummannaq Kommune råder ikke over nogen forbrændingsanlæg. Det eneste forbrændingsanlæg der findes i kommunen tilhører lufthavnsvæsnet, der udelukkende benytter denne til afbrænding af eget affald. 3. Spildevand Der er ingen afløbsledninger til sort spildevand i Uummannaq by. I stedet er der 21 lokale afløbssystemer for et par huse og op til 50 huse, udelukkende til det grå spildevand. Kun 3 af disse udleder direkte til havet, de resterende udleder dermed på land. Der er 35 samletanke til sort spildevand i byen, hvoraf 11 betjener 55 af byens 580 boliger og kollegieboliger, resten benyttes til institutioner og virksomheder. 4. Afhentning af dag- og natrenovation Dagrenovation består i afhentning af papirsæk to gange ugentligt af entreprenør både i byen og i bygderne. Natrenovation foretages tre gange ugentligt, hvor spanden tømmes over i tankbil i Uummannaq by, mens der benyttes tønder i bygderne, med undtagelse af bygderne Illorsuit og Nuugaatsiaq, hvor beboerne selv står for tømningen. Der benyttes dermed ikke nogen poser og beboerne genbruger samme spand. Natrenovationen tømmes i havet. 5. Farligt affald, herunder olie og kemikalieaffald samt affald fra sygehuse Blyakkumulatorer og småbatterier (bl.a. niced genopladelige og knapbatterier) indsamles i by og bygd og returneres til MOKANA. Spildolie indsamles og sendes til forbrændingsanlægget i Ilulissat til afbrænding henover vinteren. 6. Ikke-brændbart affald I Uummannaq by deponeres det ikke-brændbare affald på byens jerndump. I bygderne skelnes der mellem større ikke-brændbart affald, som ved byggesager, der afleveres på jerndumpen i Uummannaq by, mens mindre metalaffald som påhængsmotor, komfur m.v. lægges på bygdens losseplads. Stort jernaffald som bilvrag efterlades i bygder, ofte er ejeren ukendt, hvilket gør det juridisk vanskeligt at røre ved. 27

28 7. Returflaskesystemet Der forekommer ingen separat indsamling af plastflasker og dåser, disse blandes med puljen af dagrenovation og ender dermed på diverse lossepladser og ruster eller brændes. 28

29 Ilulissat Kommune Bosætningsmønster i kommunen Ilulissat Kommune ligger omkring 200km nord for den nordlige polarkreds og strækker sig over et areal på km 2. Kommunen var pr. 1. januar 2007 hjemsted for i alt indbyggere og er dermed Grønlands tredjestørste kommune. Ud af de indbyggere er 484 bosat i kommunens fire bygder; Ilimanaq, Oqaatsut, Qeqertaq og Saqqaq. Ilulissat Kommune ligger på Grønlands vestkyst på østkysten af Diskobugten. Afstandene mellem bygderne og Ilulissat by er store og kan i vinterhalvåret kun betjenes via helikopter eller hundeslæde/snescooter. Selve Ilulissat by har lokaliteten 69,22 N og 51,1 W. Hovederhvervet i kommunen er fiskeri af både hellefisk og rejer, hvilket varetages af Royal Greenland A/S som ligger i Ilulissat by. Affaldshåndtering i kommunen Nedenstående tabel viser beregnede mængder forbrændingsegnet affald i år 2008, baseret på fremskrivninger. Beregningen er baseret på indbyggertal i den pågældende by eller bygd i år [Miljøstyrelsen, 2003] Der haves ikke data for mængder af ikke-brændbart affald i de grønlandske byer og bygder i år 2008, hvorfor den samlede mængde affald i byerne og bygderne er større end de angivne mængder i tabellen. By/bygd Beregnet mængde forbrændingsegnet affald i 2008 [ton/år] Ilulissat 2957 Ilimanaq 38 Oqaatsut 23 Qeqertaq 63 Saqqaq 95 Nedenstående beskrivelse af kommunens affaldshåndtering er baseret på kommunens besvarelse ved det spørgeskema som blev udsendt til hver enkel kommune. 1. Åbne lossepladser Både Ilulissat by samt de fire bygder har åbne lossepladser, placeringen af lossepladserne fremgår af kortene i Figur 12 til Figur 16. I Ilulissat frasorteres miljøfarligt og ikke-brændbart affald, resten deponeres på 29

30 lossepladsen, mens det kun er det miljøfarlige affald der frasorteres i bygderne. I bygderne foretages der afbrænding på de åbne lossepladser. 2. Forbrændingsanlæg I øjeblikket er det kun Ilulissat der har et forbrændingsanlæg, men der er forbrændingsanlæg under opførelse i samtlige bygder. Anlægget i Ilulissat er i drift og der afbrændes husholdningsaffald, papir, pap, træ samt neddelt storskrald, men kommunen oplyser at det ikke fungerer optimalt. 3. Spildevand I Ilulissat er 60% af byen kloakeret, mens 250 husstande er tilsluttet en samletank. 4. Afhentning af dag- og natrenovation I både i Ilulissat og de fire bygder varetages dag- og natrenovationen af kommunen, som indsamler poserne der efterfølgende tømmes i havet. 5. Farligt affald, herunder olie og kemikalieaffald samt affald fra sygehuse Farligt affald fra Ilulissat samt de fire bygder indsamles og sendes til MOKANA i Danmark. 6. Ikke-brændbart affald Det ikke-brændbare affald bliver i videst muligt omfang genbrugt i Ilulissat, hvis det ikke er miljøfarligt. En del sendes til genbrug i Danmark. 7. Returflaskesystemet Det er butikskæden Pisifik der står for håndteringen af pantflasker i kommunen. Dåser genbruges ikke, men deponeres på lossepladserne med det øvrige affald. 30

31 Figur 12. Placeringen af lossepladsen i Ilulissat by. 31

32 Figur 13. Placeringen af lossepladsen i bygden Ilimanaq. 32

33 Figur 14. Placeringen af lossepladsen i bygden Oqaatsut. Figur 15. Placeringen af lossepladsen i bygden Qeqertag. 33

34 Figur 16. Placeringen af lossepladsen i bygden Saqqaq. 34

35 Qasigiannguit Kommune Bosætningsmønster i kommunen Qasigiannguit Kommune ligger i den sydøstlige del af Diskobugten og dækker et areal på km 2. Kommunen består af byen Qasigiannguit, beliggende på nordlig bredde og vestlig længde, samt bygden Ikamiut. Pr. 1. januar 2007 boede der i alt personer i hele kommunen, hvoraf 71 var bosat i Ikamiut. Ikamiut ligger 36km fra Qasigiannguit og betjenes via helikopter i vinterperioden, som strækker sig fra primo december til medio maj i Qasigiannguit Kommune. Det største erhverv i kommenen er hellefiskeri, som varetages af Royal Greenland A/S. Affaldshåndtering i kommunen Nedenstående tabel viser beregnede mængder forbrændingsegnet affald i år 2008, baseret på fremskrivninger. Beregningen er baseret på indbyggertal i den pågældende by eller bygd i år [Miljøstyrelsen, 2003] Der haves ikke data for mængder af ikke-brændbart affald i de grønlandske byer og bygder i år 2008, hvorfor den samlede mængde affald i byerne og bygderne er større end de angivne mængder i tabellen. By/bygd Beregnet mængde forbrændingsegnet affald i 2008 [ton/år] Qasigiannguit by 944 Ikamiut 42 Nedenstående beskrivelse af kommunens affaldshåndtering er baseret på kommunens besvarelse ved det spørgeskema som blev udsendt til hver enkel kommune. 1. Åbne lossepladser Der er åben losseplads i både byen Qasigiannguit og i bygden Ikamiut. Placeringen af lossepladserne kan ses af Figur 17 og Figur 18. Lossepladserne benyttes til husholdnings- og industriaffald samt sten, grus, jord, jernskrot, bygningsmaterialer og andet fyldmateriale. Der benyttes åben afbrænding på begge lossepladser. 35

36 2. Forbrændingsanlæg Der er bygdeforbrændingsanlæg i både Qasigiannguit og Ikamiut, men anlægget i Ikamiut har aldrig fungeret. I Qasigiannguit fungerer anlægget som afbrændingsanlæg da der ikke er tilført strøm, det benyttes udelukkende til afbrænding af papir (fortroligt papir). 3. Spildevand I Qasigiannguit er 52 % af byen kloakeret, mens 51 huse er tilkoblet samletank til natrenovation. 4. Afhentning af dag- og natrenovation Både dag- og natrenovationen er udliciteret i byen og bygden. Dagrenovation afhentes to gange ugentligt, mens natrenovation foretages tre gange pr. uge. Der benyttes ingen poser i Qasigiannguit, til forskel fra Ikamiut. Poserne der benyttes i Ikamiut afbrændes jævnligt. 5. Farligt affald, herunder olie og kemikalieaffald samt affald fra sygehuse Både i byen Qasigiannguit og i bygden Ikamiut bliver farligt affald opmagasineret ved lossepladsen. Det samme gælder olie og kemikalieaffald. Farligt affald bliver afskibet til MOKANA til videreforanstaltning, når der er behov for det. Sygehuset afbrænder selv deres affald. 6. Ikke-brændbart affald Ikke-brændbart affald bliver i de fleste tilfælde smidt på lossepladsen både i byen Qasigiannguit og i bygden Ikamiut. 7. Returflaskesystemet Der foreligger ingen indsamlingsplan for denne affaldsfraktion, hverken i byen Qasigiannguit eller i bygden Ikamiut. Plastflasker og dåser bliver smidt ud med det øvrige affald. 36

37 Figur 17. Kort over Qasigiannguit by. Lossepladsen er markeret med rød cirkel (37) og natdumpen med en blå (38). 37

38 Figur 18. Kort over bygden Ikamiut i Qasigiannguit Kommune. Lossepladsen er markeret med en rød cirkel (12). 38

39 Aasiaat Kommune december. Bosætningsmønster i kommunen Aasiaat Kommune er beliggende i det sydvestlige hjørne ved mundingen af Diskobugten i Vestgrønland. Aasiaat Kommune er en af Grønlands mindste kommuner med et samlet areal på km 2 og et indbyggerantal på pr. 1. januar 2007 (Grønlands statistik). Aasiaat Kommune består af Aasiaat by, som er lokaliseret på 68,42 N og 52,44 W samt de to bygder Akunnaaq og Kitsissuarsuit, som begge ligger på øer i en afstand af hhv. 21 og 20 km fra Aasiaat, adskilt af havet. Kommunen kan normalt besejles i perioden fra april til Affaldshåndtering i kommunen Nedenstående tabel viser beregnede mængder forbrændingsegnet affald i år 2008, baseret på fremskrivninger. Beregningen er baseret på indbyggertal i den pågældende by eller bygd i år [Miljøstyrelsen, 2003] Der haves ikke data for mængder af ikke-brændbart affald i de grønlandske byer og bygder i år 2008, hvorfor den samlede mængde affald i byerne og bygderne er større end de angivne mængder i tabellen. By/bygd Beregnet mængde forbrændingsegnet affald i 2008 [ton/år] Aasiat by 2193 Kitsissuarsuit 49 Akunnaaq 51 Nedenstående beskrivelse af kommunens affaldshåndtering er baseret på kommunens besvarelse ved det spørgeskema som blev udsendt til hver enkel kommune. 1. Åbne lossepladser Der er åbne lossepladser i hele Aasiaat Kommune, placeringen af lossepladserne i hhv. Akunnaaq, Kitsissuarsuit og Aasiaat kan ses af Figur

40 AKUNNAAQ KITSISSUARSUIT AASIAAT Figur 19. Placering af åbne lossepladser i Aasiaat Kommune. I bygderne Akunnaaq og Kitsissuarsui benyttes lossepladserne til alle affaldsfraktioner med undtagelse af akkumulatorer, som sendes til MOKANA i Danmark. I Aasiaat by smides alt ikke-brændbart affald samt det affald der ikke kan neddeles på lossepladsen. I bygderne brændes affaldet på lossepladserne ved åben afbrænding. I Aasiaat benyttes forbrændingsanlæg, men det er nødvendigt at foretage åben afbrænding af ophobet byggeaffald 2-3 gange årligt. Årsagen til at det ikke brændes i forbrændingsanlægget, er at neddeleren i Aasiaat ikke kan klare denne affaldsfraktion (af samme årsag er der bestilt en ny neddeler). 2. Forbrændingsanlæg Aasiaat, Akunnaaq og Kitsissuarsuit har alle forbrændingsanlæg til dagrenovation, placeringen kan ses af figur x.1, men forbrændingsanlæggene i bygderne fungerer ikke optimalt og er p.t. ude af drift. På forbrændingsanlægget i Aasiaat forbrændes husholdningsaffald blandet med neddelt træ-, pap- og fiskekasser samt spildolie. Eftersom forbrændingsanlægget i Aasiaat har en relativt stor kapacitet (kan modtage mere affald end der produceres i Aasiaat by), skal muligheden for at transportere affaldet fra bygderne til forbrændingsanlægget i Aasiaat undersøges. En sådan løsning vil gavne miljøet, både fordi de mindre bygdeforbrændingsanlæg forurener væsentlig mere end forbrændingsanlægget i Aasiaat og fordi forbrændingsanlægget i Aasiaat vil kunne opnå en bedre forbrændingsøkonomi. Ligeledes skal muligheden for at importere affald fra kommunerne Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit undersøges, idet en samling af affaldsforbrændingen vil kunne reducere forureningen af Diskobugten væsentligt. 3. Spildevand I Aasiaat by er 60-65% af alle husstande kloakerede, mens omkring 20 husstande er tilknyttet en samletank. 4. Afhentning af dag- og natrenovation Håndteringen af dag- og natrenovation er udliciteret i hele Aasiaat Kommune og det er op til den enkelte husstand hvor mange gange det afhentes pr. uge. Natrenovation indsamles og hældes i havet indenfor fastlagte områder. Almindeligvis råder Aasiaat over et automatisk tømmeanlæg, men da dette er ude af drift foretages dette manuelt. Poserne brændes efterfølgende i forbrændingsanlægget. 5. Farligt affald, herunder olie og kemikalieaffald samt affald fra sygehuse Elektronikaffald, batterier og akkumulatorer sendes til MOKANA i Danmark. Ligeledes sendes støv fra elektrofilter og multicyklon til Danmark og derfra videre til Norge. Spildolie og affald fra sygehuset afbrændes på forbrændingsanlægget i Aasiaat. 6. Ikke-brændbart affald Alt ikke-brændbart affald dumpes på lossepladsen hvor det sorteres i forskellige fraktioner så som biler, køleskabe, byggematerialer, både m.m. I hele kommunen frasorteres messing, aluminium, kobber, kabler og ledninger og sælges til MOKANA. Hvert år i juni måned hjælper foreninger i Aasiaat med at samle affald i store dele af byen, således at byen ser præsentabel ud. Denne ordning fungerer godt, men skal suppleres med en større oprydning af udtjente 40

41 brugsgenstande, herunder biler og både. Dette arbejde er igangsat og kører etapevis gennem byen. I bygderne varetages oprydningen fortløbende som en del af aktiveringsindsatsen. 7. Returflaskesystemet Returflasker indsamles via butikkerne og genbruges. 41

42 Kangaatsiaq Kommune Bosætningsmønster i kommunen Kangaatsiaq er Grønlands yngste by, den fik først bystatus i 1986, men bebyggelsen som sådan er naturligvis ældre. Pr. 1. januar 2007 var indbyggerantallet i Kangaatsiaq 669 og omkring 800 indbyggere i kommunens fire bygder, Attu, Niaqornaarsuk, Ikerasaarsuk og Iginniarfik (Grønlands Statistik). Kommunens fire bygder ligger i afstande på mellem 35km og 40km fra Kangaatsiaq by. Hele kommunen kan besejles fra maj til november, mens transport foregår med helikopter i årets resterende måneder. Affaldshåndtering i kommunen Nedenstående tabel viser beregnede mængder forbrændingsegnet affald i år 2008, baseret på fremskrivninger. Beregningen er baseret på indbyggertal i den pågældende by eller bygd i år [Miljøstyrelsen, 2003] Der haves ikke data for mængder af ikke-brændbart affald i de grønlandske byer og bygder i år 2008, hvorfor den samlede mængde affald i byerne og bygderne er større end de angivne mængder i tabellen. By/bygd Beregnet mængde forbrændingsegnet affald i 2008 [ton/år] Kangaatsiaq by 464 Attu 133 Iginniarfik 42 Ikerasaarsuk 42 Niaqornaarsuk 152 Nedenstående beskrivelse af kommunens affaldshåndtering er baseret på kommunens besvarelse ved det spørgeskema som blev udsendt til hver enkel kommune. 1. Åbne lossepladser Både byen Kangaatsiaq og de fire tilhørende bygder benytter sig af åbne lossepladser. Placeringen af lossepladserne kan ses af Figur 20 til Figur 24. På alle lossepladserne benyttes åben afbrænding af affaldet, efter sortering i fraktionerne brændbart og ikke-brændbart. Her frasorteres hvidevarer, jern- og metalskrot. 42

43 2. Forbrændingsanlæg I Kangaatsiaq Kommune har selve byen samt bygderne Attu og Niarqornaarsuk forbrændingsanlæg, mens de resterende bygder er udstyret med bygdeforbrændere. De forskellige forbrændingsanlæg er dog ikke i brug for øjeblikket, grundet div. reparationer og materialemangel. 3. Spildevand Enkelte huse i Kangaatsiaq er kloakerede og der findes ingen slamtanke i kommunen. En stor del af det grå spildevand ender i gaderne hvilket kommunen har problemer med. 4. Afhentning af dag- og natrenovation Dagrenovation afhentes to gange ugentligt i Kangaatsiaq og en til to gange ugentligt i de fire bygder. Natrenovationen afhentes med samme frekvens. Der benyttes poser til natrenovation i hele kommunen. Disse afbrændes umiddelbart efter posernes indhold er tømt ud i havet. 5. Farligt affald, herunder olie og kemikalieaffald samt affald fra sygehuse Kemikalieaffald sendes til MOKANA, mens spildolie sendes til forbrændingsanlægget i Aasiaat. 6. Ikke-brændbart affald I dag er det kun hvidevarer der bliver frasorteret. I forhold til fraktionen af jern- og metalskrot har kommunen planer om at kunne finansiere indsamlingen af denne i samarbejde med Kanukoka. 7. Returflaskesystemet Der eksisterer ikke noget returflaskesystem i kommunen. I dag smides returflasker og dåser på lossepladsen sammen med det resterende affald. Figur 20. Kort over byen Kangaatsiaq og den åbne losseplads. 43

44 Figur 21. Kort over bygden Attu i Kangaatsiaq Kommune. Den nederste cirkel markerer den gamle losseplads mens den øverste cirkel markerer den nye losseplads. Figur 22. Kort over bygden Iginniarfik i Kangaatsiaq Kommune. Den røde cirkel markerer bygdens losseplads. 44

45 Figur 23. Kort over bygden Ikerasaarsuk i Kangaatsiaq Kommune. Den røde cirkel markerer bygdens losseplads. Figur 24. Kort over bygden Niaqornkaarsuk i Kangaatsiaq Kommune. Den røde cirkel markerer bygdens losseplads. 45

46 Sisimiut Kommune Bosætningsmønster i kommunen Sismiut Kommune dækker et areal på km 2 og består af byen Sisimuit samt de tre bygder; Kangerlussuaq, Sarfannguaq og Itilleq. Kommunen ligger på Grønlands vestkyst og gennemskæres af Polarcirklen umiddelbart syd for bygden Itilleq. Pr. 1. januar 2007 var Sisimiut Kommune hjemsted for personer, hvoraf 796 var bosat i kommunens tre bygder. I bygden Kangerlussuaq ligger Grønlands største lufthavn, Søndre Strømfjord, som betjener både indenrigs- og udenrigsruter og som samtidig er bindeled for Grønlands vitale flytrafik. (Sisimiut Kommunes hjemmeside). Afstanden mellem Sisimiut by og de tre bygder varierer en del. Mellem Kangerlussuaq og Sisimiut er der 130km i luftlinie og godt 250km i sejlrute, mens der er hhv. 40km og 45km til Sarfannguaq og Itilleq. Når det er isfrit kan alle tre bygder nås med båd (og fly til Kangerlussuaq). Når der er isdække kan Kangerlussuaq nås med fly og de to resterende byger med snescooter. Hovederhvervet i kommenen er rejefiskeri som varetages af Royal Greenland A/S. Affaldshåndtering i kommunen Nedenstående tabel viser beregnede mængder forbrændingsegnet affald i år 2008, baseret på fremskrivninger. Beregningen er baseret på indbyggertal i den pågældende by eller bygd i år [Miljøstyrelsen, 2003] Der haves ikke data for mængder af ikke-brændbart affald i de grønlandske byer og bygder i år 2008, hvorfor den samlede mængde affald i byerne og bygderne er større end de angivne mængder i tabellen. By/bygd Beregnet mængde forbrændingsegnet affald i 2008 [ton/år] Sisimiut by 3603 Itilleq 60 Sarfannguit 51 Kangerlussuaq 215 Nedenstående beskrivelse af kommunens affaldshåndtering er baseret på kommunens besvarelse ved det spørgeskema som blev udsendt til hver enkel kommune. 46

47 1. Åbne lossepladser Der er åbne lossepladser i både Sisimiut by samt de tre tilhørende bygder. I Sisimiut er lossepladsen bemandet hele døgnet med henblik på at føre kontrol med det der afleveres på lossepladsen. I Sisimiut sorteres det modtagne i metalskrot, diverse brændbart, dæk og olieforurenet jord, hvor alle fraktioner herefter holdes adskilt. Forurenet jord lægges i særskilt område og vendes med henblik på gennemluftning. I Kangerlussuaq er der en metaldump og et indhegnet område beregnet til brændbart affald. I Itilleq og Sarfannguaq benyttes dumpen til metal og div. andet. I de senere år har disse to bygder arbejdet hen imod at kunne neddele metallet således at det kan sendes til Sisimiut i små specielle containere, som dermed kan håndteres på bygdeskibet. Det er kun i Kangerlussuaq at der forekommer afbrænding på de åbne lossepladser. Placeringen af de forskellige lossepladser i Sisimiut Kommune kan ses af Figur 25 til Figur Forbrændingsanlæg Sisimiut by samt bygderne Itilleq og Sarfannguaq har alle forbrændingsanlæg. Bygdernes forbrændingsanlæg er netop sat i stand efter en periode med driftsstop pga. ventetid på levering af reservedele. Under driftstoppet blev der benyttet åben afbrænding. Anlægget i Sisimiut har haft en del driftsproblemer, ligeledes grundet lang leveringstid på materiel. Desuden er miljøgodkendelsen af anlægget løbet ud og det er nødvendigt med forbedret røggasrensning inden en ny godkendelse kan udstedes. I bygderne brændes formodentlig alt brændbart. Der er opfordret til at sortere farligt affald fra og sende det til Sisimiut, lige som der er sørget for beholdere til E-skrot. I Sisimiut by brændes dagrenovation, diverse brændbart fra byggeri, døde dyr samt en del spildolie, som dels hældes over affaldet, dels brændes i et separat spildoliefyr, som er koblet til fjernvarmelevering. 3. Spildevand Den 1. januar 2007 var der kloakerede husstande i Sisimiut by (Grønlands Statistik). Tal fra 2004 siger at der er ca boliger med tilslutning til kloak, heraf er langt de fleste i boligblokke. Der er ca. 400 tilmeldte til natreno-ordningen og de udleder så gråt spildevand til terræn. Desuden er der 170 husstande med tank til spildevand, men de fleste bruger kun tanken til sort spildevand (latrin) mens det grå spildevand udledes til terræn. Nogle har dog tank til både sort og gråt spildevand og tallet er stigende da dette er et krav ved nybyggeri. Disse tal summer ikke op til 2.090, idet der mangler 100 nyere husstande. I Itilleq og Sarfannguaq har alle tørkloset. I Kangerlussuaq er alt enten kloakeret eller med tank til spildevand. 4. Afhentning af dag- og natrenovation Sisimiut by har udliciteret afhentning af dagrenovation. Der afhentes dagrenovation to gange ugentligt ved alle tilmeldte. Natrenovation drives af kommunens materielgård og afhentes to gange ugentligt. I Itilleq og Sarfannguaq drives dag- og natreno-ordningerne af kommunen og der afhentes to gange ugentligt. I Kangerlussuaq drives dagrenovationen af GLV. Der er formodentlig afhentning to gange ugentlig. Da ingen husstande har tørkloset, findes ingen natreno-ordning. Både i Sisimiut by og i bygderne Itilleq og Sarfannguaq tømmes indholdet direkte i havet, hvorefter poserne brændes. 5. Farligt affald, herunder olie og kemikalieaffald samt affald fra sygehuse I Sisimiut by afleveres farligt affald på miljømodtagestation, hvor E-skrot skilles ad og de skadelige fraktioner sendes til MOKANA. Sygehuset sørger for eget affald. Klinisk risikoaffald sendes til Nuuk, hvor sygehuset har eget specialanlæg til forbrænding af denne fraktion. I Itilleq og Sarfannguaq indsamles farligt affald og sendes til Sisimiut. I Kangerlussuaq har kommunen indgået en aftale med GLV om affaldshåndtering. Farligt affald skal sendes til Sisimiut. 47

48 6. Ikke-brændbart affald I Sisimiut by ophobes metalskrot for øjeblikket på dumpen. Der har været planlagt et større skrotprojekt omfattende hele Grønland. Sisimiut Kommune afventer derfor om dette igangsættes eller droppes, inden kommunen evt. selv begynder at skaffe sig af med metallet. Tidligere blev det forsøgt med forsendelse til Danmark, men det løb ikke helt rundt økonomisk. Kommunen leder også efter løsninger til bortskaffelse af dæk, eftersom neddeleren ikke kan klare de største af slagsen. Mindre dæk kan neddeles og brændes. Olieforurenet jord luftes. Itilleq og Sarfannguaq sender deres metal til Sisimiut, evt. andet bliver på dumpen. Kangerlussuaq har en stor metaldump og afventer skrotprojekt. 7. Returflaskesystemet Plastflasker og andre genbrugsflasker/emballage indsamles af butikkerne, hvorpå de renses og genfyldes hos Nuuk Imeq. Dåser genanvendes ikke, men blandes med dagrenovationen og brændes. Figur 25. Placeringen af lossepladsen i Sisimiut by. 48

49 Figur 26. Placeringen af lossepladsen i bygden Itilleq i Sisimiut Kommune. Figur 27. Placeringen af lossepladsen i bygden Sarfannguaq i Sisimiut Kommune. 49

50 Maniitsoq Kommune Bosætningsmønster i kommunen Maniitsoq Kommune strækker sig over et areal på km 2 og består af Maniitsoq by, som har lokaliteten 65,25 N og 52,54 W samt bygderne Kangaamiut, Napasoq og Atammik. Kangaamiut er den nordligste bygd og ligger på en mindre ø ca. 63km nord for Maniitsoq. Den er i dag Grønlands største bygd med egen sportshal. Det største erhverv i bygden er fiskeri og Nuka A/S har et produktionsanlæg i bygden. Bygden udgiver også sin egen avis og er samtidig hjemsted for Grønlands bygdeavis. Den mindste bygd i kommunen er Napasoq, der ligger på en lille ø omkring 50km syd for Maniitsoq. Den sydligste bygd, Atammik, ligger på fastlandet ca. 83km syd for Maniitsoq. Bygden ligger lige ved mundingen af Fiskefjorden som har været et vigtigt fiskeriområde i mange år. Kommunens vigtigste indtægtskilder er i dag fiskeri efter rejer, hellefisk, torsk samt andre fiskearter. Af andre industrier kan det nævnes at mineselskabet Minelco i 2005 åbnede en olivinmine i Fiskefjorden som allerede beskæftiger mere end 50 medarbejdere. Desuden pågår der lige nu efterforskning efter diamanter i Maniitsoq og der er fundet mange små diamanter i området. Der søges også efter guld og andre mineraler i kommunen. Derudover vurderer aluminiumsfirmaet Alcoa lige nu om de skal placere en fabrik i Maniitsoq. Af andre erhverv kan jagt efter rensdyr og moskusokser nævnes og kommunen er også Grønlands største leverandør af sælskind. Desuden har kommunen en del turisme, både sommer og vinter. Følgende afsnit er baseret på besvarelser på spørgeskema som blev tilsendt kommuneingeniør Ole Thor Hermansen hos Maniitsoq Kommune. Affaldshåndtering i kommunen Nedenstående tabel viser beregnede mængder forbrændingsegnet affald i år 2008, baseret på fremskrivninger. Beregningen er baseret på indbyggertal i den pågældende by eller bygd i år [Miljøstyrelsen, 2003] Der haves ikke data for mængder af ikke-brændbart affald i de grønlandske byer og bygder i år 2008, hvorfor den samlede mængde affald i byerne og bygderne er større end de angivne mængder i tabellen. 50

51 By/bygd Beregnet mængde forbrændingsegnet affald i 2008 [ton/år] Manitsoq by 2004 Atammik 101 Napasoq 46 Kangaamiut 206 Nedenstående beskrivelse af kommunens affaldshåndtering er baseret på kommunens besvarelse ved det spørgeskema som blev udsendt til hver enkel kommune. 1. Åbne lossepladser Både by og bygder i kommunen har åbne lossepladser hvor ikke-brændbart affald bliver deponeret. Lossepladserne ligger alle relativt tæt på kysten. Deres geografiske placering kan ses af på kortene i Figur 28 til Figur 31. Afbrænding på de åbne lossepladser finder sommetider sted i bygderne, hvis forbrændingsanlæggene er ude af drift. 2. Forbrændingsanlæg I byen Maniitsoq er der et stort forbrændingsanlæg og alle bygderne har egne bygdeforbrændingsanlæg, hvor der afbrændes dagrenovation, butiksaffald, bygningsaffald, spildolie m.m. Alle forbrændingsanlæg i kommunen er p.t. i drift, men der opstår dog jævnligt problemer med bygdeanlæggene. 3. Spildevand I Maniitsoq er op mod 80% af husstandene kloakerede, mens 44 huse er tilknyttet en slamtank. 4. Afhentning af dag- og natrenovation I både Maniitsoq og de tilhørende bygder afhentes dagrenovationen to gange pr. uge og natrenovationen tre gange. Efter afhentning tømmes poserne i Maniitsoq på renoanstalt med automatisk tømmeanlæg og i bygderne tømmes de på natrenoramper. Både i byen og i bygderne føres de tomme poser til afbrænding i forbrændingsanlægget. 5. Farligt affald, herunder olie og kemikalieaffald samt affald fra sygehuse Farligt affald indsamlet i bygderne opsamles og sendes til modtagestationen i Maniitsoq by, hvor det samles med affaldet fra byen. Herefter sendes det til MOKANA. 6. Ikke-brændbart affald Alt ikke-brændbart affald og ikke farligt affald deponeres på byens og bygdernes lossepladser. 7. Returflaskesystemet Returemballage indsamles i både byen og bygderne. Retursystemet håndteres af Pisiffik/Pilersuisoq. Engangsflasker og dåser brændes sammen med det øvrige affald. 51

52 Losseplads Figur 28. Placeringen af lossepladsen i Maniitsoq by. Maniitsoq 52

53 B-1295 TULLERSORTAA FORBRÆNDINGSANLÆG B-858 B-903 B-859 SALLINNGUA AVANNARLEQ ANILLAGIAA B-857 B-1306 B-509 B-976 NASEQQAVIK B-1320 B-904 B-1297 VANDTEKNIK SALLINNGUIT TIMAAT B-377 B-439 B-846 B-842 B-799 B-923 B-845 B-844 B-461 VANDTEKNIK B-687 B-847 B-345 B-442 SYGEPLEJ ESTATION B-443 VANDTEKNIK B-712 B-1105 B-1106 B-1107 B-1104 B-440 B-840 B-850 B-776 B-798 B-916 BRAND STATION B-123 SKOLE B-438 B-807 B-1161 KAPEL B-495 B-105 B-196 B-437 B-805 KOM M UNEKONTOR B-1008 B-806 VANDTEKNIK B-369 B-919 B-444 VANDTEKNIK B-496 B-93 FISKEHUS B-711 B-453 B-902 Vs p. 1.8 B-1188 B-202 B-714 B-441 B-347 B-712 Vs p. 1.3 B-99 POSTHUS TANKANLÆG PUTUNNGUAQ SALLINNGUA KUJ ALLEQ B-715 B-710 B-942 B-580 B B-709 VANDTEKNIK B-447 B-796 Vs p B-579 VANDTEKNIK B-199 B-704 Vs p. 9.4 B-705 B-860 TULUGAQ B-706 B-703 B-896 VANDTEKNIK VANDTEKNIK B B-957 B-701 Vs p VANDTEKNIK B-1052 Vs p HELISTOP Vs p Vs p KUISIM ANNGITSUT Vs p Vs p Vs p Losseplads Kangaamiut Figur 29. Placeringen af lossepladsen i bygden Kangaamiut i Manitsoq Kommune. B-898 B-716 B-700 A B B-897 B-707 B-708 Losseplads B-841 FORSAM LIN GSHUS B-1167 SERVICEHU S B-1044 ELVÆRK B-122 KIRKE B-899 KNI BUTIK B-91 KNI B-464 B-445 B-1258 FABRIK B-138 PAKHUS Napasoq Figur 30. Placeringen af lossepladsen i bygden Napasoq i Manitsoq Kommune. 53

54 Vs p. 3.6 Vs p. 0.4 BUTIK PAKHUS B-964 OLIETANKE B-867 B-1237 B-472 ELVÆRK B-375 B-901 B-795 SKOLE B-966 VANDTEKNIK B-875 B-1080 VANDTEKNIK B-501 B-1214 B-982 u/ B-nr 2004 B-1132 BRANDSTATION B-502 B-1187 B-512 B-1186 b^ b^ B-1133 B-477 B-112 KAPEL B-861 B-374 B-1134 B-1154 VANDTEKNIK B-376 B-348 B-1135 B-862 B-1005 B-975 B-1148 B-1208 B-810 B-1173 B-1153 B-1253 B-865 B-967 B-965 B-926 B-863 VANDTEKNIK B-968 B-998 u/ Opf.2004 B-900 B-1203 B-925 B-1236 B-864 B-370 B-927 B-809 B-1149 B-1027 B-800 B-1185 SKOLE B-808 B-1215 B-928 B-811 B-1220 B-1213 VANDTEKNIK B-909 VANDTEKNIK B-866 Vs p u/ Opf B-1219 B-983 Vs p VANDTEKNIK Vs p. 9.9 B-1016 B-1278 B-1246 B-1053 B-1279 Vs p. 9.9 B-1234 Vs p Vs p B-1235 B-1218 VANDTEKNIK Vs p Vs p Vs p Vs p Vs p Vs p Vs p Vs p. 7.8 B-1221 Vs p B-1247 B-1233 Vs p Vs p VANDTEKNIK u/ B-nr 2004 HELISTOP Vs p B-1250 Vs p Vs p B-1223 B-1248 Vs p Vs p u/ B-nr 2004 Vs p B-1249 B-1301 u/ B-nr 2004 Vs p. 8.7 Vs p Vs p. 9.7 Vs p B-1300 Vs p Vs p. 1.7 Vs p Vs p Vs p Vs p Vs p. 6.4 Vs p Vs p b^ B-67 B-1168 FABRIK B-1327 Butik B-801 B-1299 B-1191 B-113 B-65 B-1130 B-70 B-71 B-73 B-1294 FORSAM LIN GSHUS B-1123 B-511 B-111 KIRKE Losseplads Atammik Figur 31. Placeringen af lossepladsen i bygden Atammik i Manitsoq Kommune. 54

55 Nuuk Kommune Bosætningsmønster i kommunen Nuuk ligger ved mundingen af Godthåbsfjorden på Grønlands vestkyst, omkring 240km syd for den nordlige polarkreds. Nuuk Kommune dækker et areal på km 2 og havde pr. 1. januar 2007 et samlet indbyggerantal på (Grønlands Statistik). Størstedelen af indbyggerne er bosat i Nuuk by som er Grønlands hovedstad, mens 323 personer er bosat i kommunens to bygder; Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat. Afstanden fra Nuuk til Kapisillit er ca. 80km og der er 150km til Qeqertarsuatsiaat. De to bygder betjenes af bygdebåden der sejler mellem Nuuk og bygderne. Bygdebåden sejler størstedelen af året, men i de perioder hvor isforholdene ikke tillader sejlads betjenes bygderne via helikopter. Hvis der ligger meget sne er der mulighed for at køre på snescooter mellem Nuuk og Kapisillit. Affaldshåndtering i kommunen Nedenstående tabel viser beregnede mængder forbrændingsegnet affald i år 2008, baseret på fremskrivninger. Beregningen er baseret på indbyggertal i den pågældende by eller bygd i år [Miljøstyrelsen, 2003] Der haves ikke data for mængder af ikke-brændbart affald i de grønlandske byer og bygder i år 2008, hvorfor den samlede mængde affald i byerne og bygderne er større end de angivne mængder i tabellen. By/bygd Beregnet mængde forbrændingsegnet affald i 2008 [ton/år] Nuuk by Qeqertarsuatsiaat 118 Kapisillit 45 Nedenstående beskrivelse af kommunens affaldshåndtering er baseret på kommunens besvarelse ved det spørgeskema som blev udsendt til hver enkel kommune. 1. Åbne lossepladser Bygderne Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat har midlertidig deponering af træaffald, der afbrændes en gang årligt, grundet mangel på kapacitet i forbrændingsanlæggene. Herudover har bygderne afsat arealer til sortering af affald i forskellige fraktioner, hvorfra eksempelvis ikke-brændbart affald transporteres til Nuuk. Nuuk har et deponi (jerndumpen) for ikke-brændbart affald, samt et trædeponi for sluttelig deponering af rent træ. Træ håndteres separat i Nuuk, eftersom forbrændingsanlægget på nuværende tidspunkt ikke har 55

56 kapacitet til at forbrænde det. I øjeblikket er Nuuk Kommune ved at planlægge opførslen af et nyt forbrændingsanlæg med større kapacitet. Placering af lossepladserne kan ses af Figur 32 til Figur Forbrændingsanlæg Der er forbrændingsanlæg i både Nuuk samt de to tilhørende bygder, hvor dagrenovation og andet stort og småt brændbart affald fra husholdninger og erhverv, med undtagelse af træ, afbrændes. Alle tre anlæg er i drift og fungerer optimalt. 3. Spildevand Mellem 80% og 90% af Nuuk by er kloakeret, mens omkring 50 huse er tilknyttet slamtank. Alle husejere, der ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have et tørkloset eller en samletank. Det er uklart hvor mange slamtanke der findes i Qeqertarsuatsiaat. 4. Afhentning af dag- og natrenovation I Nuuk Kommune indsamles dagrenovation i sække eller storcontainere minimum en gang om ugen på en fast ugedag. Det er kommunen, der står for ordningen, dog er der i Nuuk by mulighed for at de enkelte boligselskaber kan etablere egen ordning, i disse tilfælde skal kravene i kommunens regulativ følges. Tømning af samletanke må foretages med en sådan frekvens, at overløb til terræn ikke finder sted. Samletanke i Nuuk foranlediges tømt af husejeren / lejeren, som selv skal indgå en aftale vedrørende tømninger af samletanken med en entreprenør, som ejer en slamsuger. Poser fra natrenovation tømmes direkte ud i havet og de tomme poser brændes efterfølgende. Selve tømningen foregår manuelt i bygderne, mens der i Nuuk benyttes et anlæg der skærer poserne op. Samletanke i Qeqertarsuatsiaat tømmes ved den kommunale tømningsordning. Der må ikke etableres samletanke i Kapisillit, da bygden ikke råder over en slamsuger. 5. Farligt affald, herunder olie og kemikalieaffald samt affald fra sygehuse Farligt affald fra bygderne bliver samlet op og transporteret til modtagningsstationen i Nuuk. Fra Nuuk sendes det, sammen med det farlige affald fra Nuuk by, videre til håndtering i Danmark. Brændbart affald fra sygehuset i Nuuk bliver forbrændt i sygehusets eget forbrændingsanlæg, mens farligt affald fra sygehuset sorteres på modtagningsstationen ligesom det resterende farlige affald i kommunen. 6. Ikke-brændbart affald Det ikke-brændbare affald der producers i kommunen transporteres til jerndumpen i Nuuk hvor det deponeres. 7. Returflaskesystemet Plast- og glasflasker bliver samlet ind og genbrugt. Der er ikke noget retursystem for dåser. I Vestgrønland, må øl og kulsyreholdige læskedrikke, kun sælges i glas- eller plastflasker, som overholder de angivne lovmæssige specifikationer. 56

57 Figur 32. Luftfoto over Nuuk by hvor de gule cirkler markerer arealer til trædeponi og den hvide cirkel viser forbrændingsanlægget. 57

58 Figur 33. Luftfoto over bygden Kapisillit i Nuuk Kommune hvor de røde cirkler markerer arealer til affaldshåndtering og den hvide cirkel viser forbrændingsanlægget. 58

59 Figur 34. Luftfoto over bygden Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæset) i Nuuk Kommune hvor de røde cirkler markerer arealer til affaldshåndtering og den hvide cirkel viser forbrændingsanlægget. 59

60 Narsaq Kommune Bosætningsmønster i kommunen Narsaq Kommune dækker et areal på 8.500km 2 og består af byen Narsaq samt tre bygder; Qassiarsuk, Igaliku og Narsarsuaq. Qassiarsuk og Igaliku er fåreholderbygder, mens der i Narsarsuaq er en lufthavn. Omkring 16% af kommunens befolkning bor i bygderne. Afstand mellem bostederne ligger på mellem 5km og 10km og det har været muligt at sejle året rundt mellem de forskellige bosteder de sidste par år. Når fjordene alligevel fryser til foregår transport med snescootere. Udover bygderne er der i alt 20 fåreholdersteder i kommunen. I bygderne findes elværk, butik, børnehave og sygeplejestation, men der bor ikke nogen læge eller tandlæge fast. De kommer dog jævnligt på bygdebesøg. Pr. 2. januar 2006 havde kommunen indbyggere. Heraf boede i Narsaq by, 10 i to fåreholdersteder nær Narsaq, 102 i bygden Aqssiarsuk og omkringliggende fåreholdersteder, 55 i bygden Igaliku og omkringliggende fåreholdersteder og i bygden Narsarsuaq boede der 153 personer. Det vigtigste erhverv i kommunen er fiskeri og fåreavl. I Narsaq har Royal Greenland A/S en rejefabrik mens Neqi A/s, som er et datterselskab af Nuka A/S, står for slagtning af lam fra fåreholderne. [www.narsaq.gl] Følgende afsnit er baseret på besvarelser på spørgeskema som blev tilsendt kommuneingeniør Sten Ole- Jensen hos Naraq Kommune. Affaldshåndtering i kommunen Nedenstående tabel viser beregnede mængder forbrændingsegnet affald i år 2008, baseret på fremskrivninger. Beregningen er baseret på indbyggertal i den pågældende by eller bygd i år [Miljøstyrelsen, 2003] Der haves ikke data for mængder af ikke-brændbart affald i de grønlandske byer og bygder i år 2008, hvorfor den samlede mængde affald i byerne og bygderne er større end de angivne mængder i tabellen. By/bygd Beregnet mængde forbrændingsegnet affald i 2008 [ton/år] Narsaq by 1168 Igaliku 17 Qassiarsuk 25 Narsarsuaq (flyveplads) 80 Nedenstående beskrivelse af kommunens affaldshåndtering er baseret på kommunens besvarelse ved det spørgeskema som blev udsendt til hver enkel kommune. 60

61 1. Åbne lossepladser Der findes åbne lossepladser i alle bosteder i kommunen, dvs. i Narsarsuaq, Igaliku, Qassiarsuk og Narsaq. Det er primært dagrenovation samt pap og træ som smides på lossepladserne. Der haves ikke kortmateriale over lossepladsernes placering. I Narsaq bliver alt brændt på den åbne losseplads og det samme gælder for Igaliku, da forbrændingsanlægget er ude af drift. I Qassiarsuk bliver større affaldsfraktioner afbrændt, såsom gamle høballer, mens der afbrændes pap og træ i Narsaq. 2. Forbrændingsanlæg I bygderne Igaliku og Qassiarsuk findes der forbrændingsanlæg, men det er kun anlægget i den sidstnævnte bygd som er i drift p.t. Forbrændingsanlæggene er ikke tilsluttet elforsyning og derfor virker anlægget i Qassiarsuk heller ikke optimalt. De affaldsfraktioner som brændes i anlæggene er dagrenovationsaffald samt pap og træ. 3. Spildevand Hvad angår sort spildevand, så er ca. 75% af Narsaq by kloakeret, mens 25 husstande er tilknyttet en slamtank. Hele Narsarsuaq bygd er kloakeret. 4. Afhentning af dag- og natrenovation I bygderne Igaliku og Qassiarsuk foretages kommunal afhentning af dag- og natrenovation og det samme gælder for de husstande i Narsaq by som ikke er tilsluttet kloak. Indholdet af natrenovationsposerne bliver dumpet ved natrenovationsdumpe i byen og bygderne. 5. Farligt affald, herunder olie og kemikalieaffald samt affald fra sygehuse Farligt affald, herunder olie og kemikalieaffald samt affald fra sygeplejestationer bliver indsamlet i hver enkelt bygd og byen og fremsendt til MOKANA. 6. Ikke-brændbart affald Ikke-brændbart affald i bygderne og byen deponeres på lossepladserne, mens de større ting, såsom gamle biler og jern, bliver deponeret ved jerndumpene. 7. Returflaskesystemet Der findes ikke noget returflaskesystem i kommunen; plastflasker og dåser bliver dumpet ved lossepladserne. 61

62 62

63 3. Sammenfatning I dette kapitel gennemgås kort hvilke positive aktiviteter omkring affaldshåndtering der foretages i kommunerne og ligeledes de forhold som vurderes at kunne forbedres. Antallet af nævnte aspekter, enten positive eller negative, afspejler ikke nødvendigvis status på affaldshåndteringen i den pågældende kommune. Status er således ikke nødvendigvis værre hos de kommuner hvor der nævnes mange negative aspekter. Det afspejler kun at det er forskelligt hvor nøjagtige besvarelserne fra hver enkelt kommune har været. Upernavik Kommune Positivt Den nye bydel i Upernavik by, nord for byen, er planlagt etableret med fuld byggemodning hvilket inkluderer kloak. For at sikre bedre forhold i den eksisterende by planlægges det at etablere kloak enkelte steder. Hvert forår gennemføres den traditionelle fælles forårsrengøring i Upernavik by. I 2003 blev der opstillet standardkasser til indsamling af batterier i alle bygder. Lossepladsen i bygden Kullorsuaq har fået en ny og bedre placering i god afstand fra nærmeste bebyggelse. Lossepladsen i bygden Tasiusaq er velplaceret. Vejen hertil er under færdiggørelse. I bygden Upernavik Kujalleq er lossepladsen placeret i god afstand fra bygden og området er ryddligt. Den nye vej igennem bygden Innaarsuit frem til lossepladsen har lettet, og dermed forbedret, affaldshåndteringen betydeligt. I bygden Kangersuatsiaq fungerer lossepladsen fint og området er velordnet og ryddeligt. Til affaldsindsamling anvendes der en robust firhjulstrukket traktor med tippelad som er en af forklaringerne på at affaldsindsamling og renholdelse i bygden fungerer godt. Returflasker bliver indsamlet i kommunen og sendt til Nuuk Imeq hvor de bliver renset og genfyldt. Negativt Placering af lossepladsen i Upernavik by er særdeles uheldig og har ofte været kritiseret af turister og befolkningen. Den ligger ud til havet, klos op ad Den Gamle By og den historiske kirkegård og tæt på eksisterende bebyggelse. Det visuelle indtryk er derfor dårligt og placeringen skaber brandfare over for de bevaringsværdige bygninger. Desuden opstår der røg- og lugtgener på grund af den åbne afbrænding på lossepladsen. Alt ikke-brændbart affald i Upernavik by, herunder sten, grus, jord, bygningsmaterialer og jernskrot, skubbes ud i havet. Kapaciteten af forbrændingsanlægget, som er et bygdeanlæg, er utilstrækkelig i forhold til affaldsmængderne. Der har været en række indkøringsproblemer med forbrændingsanlægget og problemer med at holde en jævn forbrænding i ovnen Manglende finanslovsbevilling til etablering af en ny vej til et areal som er blevet udlagt til fremtidig losseplads og nyt forbrændingsanlæg nord for byen har forhindret en planlagt udflytning og efterfølgende reetablering af arealet omkring den eksisterende losseplads. Sortering af affald som afleveres til lossepladsen i Upernavik by er ikke effektiv, f.eks. frasorteres miljøfarligt affald ikke. Modtagepladsen for olie- og kemikalieaffald på lossepladsen i Upernavik er ikke indrettet på den måde at udslip eller udsivning af affald til omgivelserne kan undgås. Der er problemer med efterladt byggeaffald i Upernavik by. Der er problemer med efterladt byggeaffald i bygderne i kommunen hvilket gør at omgivelserne og miljøet i bygderne generelt fremtræder rodet. Der henkastes meget affald tilfældigt i bygderne, alt fra slikpapir til køleskabe og både. Natrenovationsanstalten i Upernavik by er fejlkonstrueret og derfor bruges natrenovationsrampe i stedet for, hvor toiletposerne sprættes op manuelt. Der er et stort behov for bedre materiel- og velfærdsfaciliteter og ligeledes bedre instruktion til renovationsmedarbejdere i Upernavik by. I bygden Upernavik Kujalleq er vejene i relativ god stand, dog er der behov for at udbygge vejnettet så der skabes bedre forbindelse til de enkelte huse. 63

64 I bygden Upernavik Kujalleq deponeres natrenovationen direkte på terrænet med store lugtgener til følge. Der er ikke opsat sliske ved natrenovationsramperne i bygderne hvilket medfører flere stedet meget uhygiejniske og uaccceptable forhold. Det roder omkring de fleste lossepladser i bygderne i Upernavik Kommune, især i Nuussuaq, Innaarsuit og Nutaarmiut. Der har været længerevarende og omfattende indkøringsproblemer med alle bygeforbrændingsanlæg, men de fungerer efterhånden tilfredsstillende. Der foregår ingen organiseret indsamling og bortsendelse af olie- og kemikalieaffald i bygderne. Det forbrændes formentlig i forbrændingsanlægget eller bortskaffes på en anden vis. I alle bygder mangler garage til køretøj og ordentlige velfærdsfaciliteter ved lossepladserne. Lossepladsen i Nuussuaq er placeret alt for tæt på eksisterende bebyggelse, hvilket medfører kraftige lugtgener. En del affald er blæst ud i omgivelserne og ind på kirkegården ved siden af lossepladsen. I bygden Nutaarmiut er mindst fire forskellige lossepladser blevet taget i brug i strid med kommuneplanen. Herudover ligger der dynger af uopsprættede natrenovationsposer og diverse affald flyder over hele bygden. I Innaarsuit er lossepladsen placeret langt inde på land med en betydelig afstand til havet hvilket nærmest umuliggør at natrenovationen kan bortskaffes til havet. Derfor hældes det i dag ud på terrænet med lugtgener til følge. I bygden Naajaat mangler der et forbrændingsanlæg så affaldet brændes åbent på lossepladsen. I bygden Aappilattoq fungerer affaldsindsamlingen ikke godt og den væsentligste årsag til det er at vejene er i meget dårlig stand. Placeringen af forbrændingsanlægget i Aappilattoq er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen men sundhedsvæsenet har krævet at det bliver flyttet da det er placeret for tæt på eksisterende bebyggelse og udgør en sundhedsrisiko. I Kangersuatsiaq mangler der en ramp til at føre natrenovationen ud til havet. Der er behov for at renovere vejene i Kangersuatsiaq inden skaderne udvikler sig. Vejen til den nye losseplads i bygden Kullorsuaq er aldrig blevet færdiggjort og er ved at erodere bort. I bygden Tasiusaq finder en del åben afbrænding stadig sted. Der er store problemer i flere byder med den fælles forårsrengøring fordi man forventer en aflønning for at gøre rent på fællesarealer og veje. Boligforhold i bygderne er generelt meget ringe hvilket, kombineret med affaldsproblemerne, giver stor risiko for sygdomsspredning. Miljøforholdene i bygderne har givet store problemer med tuberkulose og luftvejssygdomme i kommunen. Der skal ske forbedringer af boligforholdene inden reelle forbedringer af miljøet og hygiejnen kan gennemføres. Uummannaq Kommune Positivt Blyakkumulatorer og små batterier indsamles særskilt i både by og bygder og returneres til MOKANA i Danmark. En modtagestation i Uummaannaq til farligt affald forventes at blive færdig i sommeren Her vil bl.a. elektronikskrot og kølemøbler bliver indsamlet. Spildolie indsamles i by og bygder og returneres til Ilulissat forbrændingsanlæg til afbrænding om vinteren. Negativt Åben afbrænding finder sted næsten hver dag i byen og i bygderne ca. 1 gange om ugen, afhængig af vindretningen. Hverken byen eller bygderne har forbrændingsanlæg. Nogle af de lokale afløbssystemer til det grå spildevand i Uummannaq by er ude af drift. Natrenovationsspande tømmes i tankbil i byen og i tønder i bygderne men eftersom der ikke bruges poser til toiletterne i Uummannaq Kommune skal spandene vaskes, og det skal beboerne selv gøre. 64

65 I de to bygder Illorsuit og Nuugaatsiaq har der endnu ikke været bevilling til at indføre natrenovationssystem i. Her tømmer beboerne selv natrenovationsspandene på terræn enten uden for husene eller i strandkanten. Stort jernaffald som bilvrag efterlades i bygderne, ofte med ukendt ejer hvilket juridisk kan være en vanskelig sag at røre ved. Plastflasker bliver ikke indsamlet til genbrug i kommunen og bliver derfor deponeret på lossepladserne. Ilulissat Kommune Positivt Farligt affald i kommunen bliver indsamlet og sendt til MOKANA i Danmark. Det ikke-brændbare affald bliver i videst muligt omfang genbrugt i Ilulissat, hvis det ikke er miljøfarligt. En del sendes til genbrug i Danmark. Genbrugsflasker bliver indsamlet i butikkerne i kommunen. Negativt Der foregår åben afbrænding på bygdernes lossepladser. Forbrændingsanlægget i Aasiaat by fungerer ikke optimalt. Qasigiannguit Kommune Positivt Farligt affald i kommunen bliver indsamlet og sendt til MOKANA i Danmark efter behov. Negativt Åben afbrænding finder sted på lossepladserne i både Qasigiannguit by og bygden Ikamiut. Forbrændingsanlægget i bygden Ikamiut har aldrig været benyttet efter hensigten, eftersom der manglede midler til at bygge et hus til anlægget. Plastflasker bliver ikke indsamlet til genbrug i kommunen og bliver derfor deponeret på lossepladserne. Aasiaat Kommune Positivt Akkumulatorer sorteres fra det affald som deponeres på lossepladserne i bygderne og sendes til MOKANA i Danmark. Farligt affald bliver sorteret i både Aasiaat og bygderne Akunnaaq og Kitsissuarsuit: o Elektronisk affald skilles ad og elektronikken sendes til MOKANA i Danmark. o Batterier og akkumulatorer sendes til MOKANA i Danmark. Støv fra elektrofilter og multicyklon i Aasiaats forbrændingsanlæg transporteres til Danmark og herfra videre til Norge. Messing-, aluminium- og kobberkabler/-ledninger sorteres fra det ikke-brændbare affald og sælges til MOKANA i Danmark. Genbrugsflasker bliver afleveret i dagligvarebutikker og sendt til Nuuk Imeq hvor de renses og genbruges. Negativt Forbrændingsanlæggene i bygderne Akunnaaq og Kitsissuarsuit er ude af drift og har aldrig kørt optimalt. Manglende instruktion til driftspersonale af forbrændingsanlæg i bygderne. Manglende undersøgelser af mængde støv og forurening fra forbrændingsanlæg i bygderne. Åben afbrænding finder sted på lossepladserne i bygderne Akunnaaq og Kitsissuarsuit. Kapaciteten af Aasiaats forbrændingsanlæg overstiger byens affaldsmængder, hvilket giver uhensigtsmæssig driftstilstand. I Aasiaat bliver man nødt til at brænde ophobet byggeaffald 2-3 gange om året ved åben afbrænding, eftersom den neddeler som følger med forbrændingsanlægget ikke kan klare byggematerialerne. Det ville kræve for meget manuelt arbejde og medarbejdere at dele affaldet ned 65

66 til en passende størrelse til forbrændingsanlægget. Der er bestilt en ny neddeler som forventes at kunne tages i brug i efteråret Tømning af natrenovationsposer foregår manuelt i Aasiaat da det automatiske tømningsanlæg er itu og kloakrøret ved natrenovations anstalten er blevet ødelagt på grund af is i havnen. Kangatsiaq Kommune Positivt Farligt affald indsamles i kommunen og sendes til MOKANA i Danmark. Olie indsamles og sendes til Aasiaat hvor det bruges i forbrændingsanlægget. Negativt Åben forbrænding af brændbart affald finder sted på alle lossepladser i kommunen, dvs. i Kangatsiaq by og bygderne Attu og Niaqornaarsuk. Ingen af kommunens forbrændingsanlæg er i drift da kommunen mangler at bestille relevant materiale og på grund af behov for reparationer: o Forbrændingsanlægget i Kangaatsiaq by er ude af drift da den mangler et nyt oliefyr og nye låge i begge døre. o Forbrændingsanlægget i bygden Attu mangler en elinstallation og er derfor ud af drift. o Forbrændingsanlægget i bygden Niaqornaarsuk virker optimalt, men der mangler økonomiske midler til at kunne starte anlægget op. En del af det grå spildevand i byen ender som spild i gaderne. Sisimiut Kommune Positivt Lossepladsen i Sisimiut har bemanding hele døgnet, på nær hver anden weekend. Personalet har til opgave at føre kontrol med aflevering til lossepladsen. Metalskrot, diverse brændbart affald, dæk og olieforurenet jord har hver deres plads på lossepladsen i Sisimiut. Olieforurenet jord på lossepladsen i Sisimiut, vendes med henblik på gennemluftning. Forbrændingsanlæggene i Sarfannguaq og Itilleq er p.t. i drift efter en periode med driftsstop på grund af lang ventetid af levering af reservedele. Personale på forbrændingsanlæggene i bygderne har fået kursus i styring af bygdebrænderere. Der opfordres til at holde det farlige affald særskilt i bygderne og sende dette til Sisimiut. Kommunen sørger for beholdere til E-skrot i bygderne. Nogle husstande i Sisimiut har en opsamlingstank til både sort og gråt spildevand, sådan at det grå ikke ledes ud til terræn, og tallet er stigende på grund af krav ved nybyggeri. Farligt affald afleveres på Sisimiuts modtagestation hvor E-skrot skilles ad og de skadelige fraktioner sendes til MOKANA. I bygderne indsamles det farlige affald og sendes til Sisimiut. I Kangerlussuaq har kommunen indgået en aftale med Grønlands Luftfartsvæsen om affaldshåndtering, hvor det farlige affald skal sendes til Sisimiut. Sygehuset i Sisimiut sørger for deres affald, og det kliniske risikoaffald sendes til Nuuk hvor sygehuset har eget specialanlæg til forbrænding af denne fraktion. Plastflasker og genbrugelige glasflasker indsamles af butikkerne og bliver sendt til Nuuk Imeq hvor de renses og genbruges. Negativt Manglende hegn omkring lossepladsen i Sisimiut betyder at kontrol med aflevering ikke er total. Der mangler et bygdeforbrændingsanlæg i Kangerlussuaq hvilket er grunden til at brændbart affald afskaffes ved åben afbrænding. Forbrændingsanlægget i Sisimiut har en del problemer, blandt andet med lang ventetid på levering af f.eks. ny skorsten. Miljøgodkendelsen af forbrændingsanlægget i Sisimiut er udløbet og forbedret røggasrensning kræves inden godkendelse. Styring af ilttilførsel samt varmevekslere til fjernvarme og køletårn bør forbedres. Tømning af natrenovationsposer foregår manuelt på natrenovationsanstalten, dvs. der er ikke et automatisk tømningsanlæg. 66

67 Der mangler en løsning til bortskaffelse af dæk i Sisimiut da neddeleren ikke kan klare de største, mens de mindre neddeles og brændes. Manitsoq Kommune Positivt Forbrændingsanlægget i Manitsoq by fungerer fint. Natrenovationsposer i Manitsoq by bliver tømt med automatisk tømmeanlæg. Farligt affald indsamles i bygderne og bliver sendt til modtagestationen i Manitsoq hvor det samles og sendes til MOKANA i Danmark sammen med det farlige affald fra Manitsoq by. Plast- og glasflasker i retursystemet bliver indsamlet og sendt til genbrug. Negativt Åben afbrænding på lossepladserne i bygderne finder sted, hvis forbrændingsanlæggene er ude af drift. Der er ofte problemer med bygdeforbrændingsanlæggene. Nuuk Kommune Positivt Både byen og bygderne, dvs. Nuuk, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat, har forbrændingsanlæg og de fungerer alle optimalt. Farligt affald i bygderne bliver indsamlet og transporteret til modtagestationen i Nuuk. Herfra sendes det sammen med det farlige affald til MOKANA i Danmark. Sygehusets farlige affald sorteres på modtagestationen i Nuuk by. Plast- og glasflasker i retursystemet bliver indsamlet og sendt til genbrug. Negativt Træaffald brændes ved åben afbrænding i bygderne Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat en gang om året, eftersom forbrændingsanlægget i Nuuk by ikke har kapacitet nok til det. Narsaq Kommune Positivt Hele bygden Narsarsuaq er kloakeret. Farligt affald i kommunen bliver indsamlet og fremsendt til MOKANA i Danmark. Negativt Forbrændingsanlægget i bygden Igaliku er ude af drift. Plastflasker bliver ikke indsamlet til genbrug i kommunen og bliver derfor deponeret på lossepladserne. 67

68 68

69 4. Problemer forårsaget af den nuværende affaldshåndtering Dette kapitel omhandler de problemer der kan opstå ved den nuværende håndtering af gråt og sort spildevand og affald i Grønland. Ligeledes diskuteres problematikken omkring den nuværende praksis på indretningen af lossepladser i Grønland. Til sidst foretages en kort gennemgang af de problemer det kan medføre at lede affald fra fiskeindustrien direkte i havet. Lossepladser og affaldshåndtering Grønlands Hjemmestyre har med støtte fra MIljøstyrelsesn DANCEA-program iværksat en række initiativer som skal medvirke til at opfylde den handlingsplan for håndtering af affald i Grønland som blev vedtaget i 1996 af Grønlands Landsstyre. Blandt andet blev der lavet et projekt i som havde til formål at belyse den miljømæssige belastning, dvs. perkolatsammensætning og -styrke for fire forskellige lossepladser i Grønland. [DANCEA projekt, 2005] Her blev der gennemført en miljøteknisk undersøgelse af lossepladserne i byerne Aasiaat og Nanortalik og de to bygder Eqalugaarsuit og Attu. Disse lossepladser blev vurderet som værende repræsentative for både byer og bygder i Grønland, ud fra en samlet vurdering af infrastruktur (dvs. byer og bygder), typologi og håndtering af affald. De lossepladser som blev valgt at arbejde med i projektet blev valgt ud fra lokaliteterne således at de repræsenterer klima- og nedbørsforhold som forekommer hyppigst i Grønland, bortset fra områder med højarktisk klima hvor der forefindes permafrost i undergrunden. På de fire lossepladser er affaldet delvist blevet deponeret sammenblandet og bliver, eller er tidligere blevet, reduceret ved regelmæssig åben afbrænding. Der blev udtaget tre perkolatprøver fra hver af de fire lossepladser som repræsenterede forskellige affaldstyper på de enkelte lossepladser. Prøverne blev analyseret for indhold af miljøkemiske forureningsstoffer, inklusiv tungmetaller og svært nedbrydelige organiske forureningsstoffer (POP er). Hovedresultaterne var, at de vigtigste kontrollerende faktorer for den biologiske omsætning af affaldet på de fire lossepladser vurderes at være indhold af vand, generelle klima- og temperaturforhold og eventuel sammensætning af den organiske del af husholdningsaffaldet. Indholdet af tungmetaller i det udsivende perkolat viste sig at være på samme niveau som i andre lande. Kobber, bly og zink viste sig at være betydeligt højere end i andre lande. Der blev fundet et stort antal organiske forureningskomponenter i det udsivende perkolat. Generelt blev det største indhold påvist i prøver fra blandet affald/husholdningsaffald som blev afbrændt regelmæssigt. Indhold af dioxiner i prøverne blev påvist op til 1000 gange højere end indholdet fra danske lossepladser. Der blev også konstateret TBT i prøver fra alle lossepladserne hvor den største koncentration blev fundet i perkolat fra en del af en losseplads hvor der overvejende blev deponeret metalskrot og bådvrag. Et af resultaterne var at meget tyder på at samdeponering af husholdningsaffald med olie- og kemikalieaffald i kombination med åben samdeponering af husholdningsaffald med olie- og kemikalieaffald i kombination med åben afbrænding afbrænding giver den største koncentration af tungmetaller og POP er [DANCEA projekt, 2005]. Endvidere blev der fundet frem til at perkolat fra lossepladsområder med storskrald, bygningsaffald, jernskrot og lignende affaldsfraktioner som typisk deponeres på jerndumpe, kan karakteriseres ved relativt høje koncentrationer af tungmetaller [DANCEA projekt, 2005]. Perkolat fra ældre eller afsluttede lossepladser viste sig at have et meget lavt indhold af tungmetaller, fenol og TBT og der blev ikke konstateret indhold af POP er i de analyserede prøver fra de ældre lossepladser [DANCEA projekt, 2005]. Forbrændingsanlægget i bygden Attu er i dag ude af drift og derfor foregår der åben afbrænding af affald på bygdens losseplads, hvilket også er praksis i mange, hvis ikke de fleste, grønlandske bygder i dag. Ligeledes bliver blandet affald og husholdningsaffald stadig brændt ved åben forbrænding på mange af bygdernes lossepladser, hvorfra der netop blev konstateret et stort antal organiske forureningskomponenter. I bygderne er sorteringen ikke altid særlig effektiv, hvilket medfører at husholdningsaffald stadigvæk samdeponeres med olie- og kemikalieaffald i nogle af bygderne. I det ovenstående projekt [DANCEA projekt, 2005] blev de højeste koncentrationer af tungmetaller og POP er netop målt ved samdeponering af husholdningsaffald med olie- og kemikalieaffald i kombination med åben afbrænding. Endvidere findes der i de fleste bygder og byer en jerndump hvorfra det kan forventes at perkolat indeholder relativt høje koncentrationer af tungmetaller [DANCEA projekt, 2005]. Med hensyn til deponering af slagge og restprodukter fra røggasrensning kan disse materialer medføre en potentiel fare for forurening af overfladevand med salte og tungmetaller som følge af udvaskning [Miljøstyrelsen II, 2003]. I 2003 blev der udført et projekt af Miljøstyrelsen hvor formålet var at udpege den bedst tilgængelige teknik (BAT) for forbrændingsanlæg i byer i Grønland, bl.a. med henblik på en fortsat begrænsning af dioxinemissioner [Miljøstyrelsen II, 2003]. I dette projekt blev det vurderet at det ville være 69

70 meget vanskeligt at anlægge et eller flere deponier i Grønland som opfylder kravene i EU s deponeringsdirektiv. Kravene vedrører bl.a. membraner, perkolatopsamling- og behandling samt støvbekæmpelse og indhegning. I dag deponeres slagge fra forbrændingsanlæg i Grønland på lossepladserne mens flyveasken transporteres til Danmark, hvorfra den transporteres videre til Norge hvor den deponeres. Denne transport er imidlertid dyr og det er derfor et ønske fra Grønlands side at finde en anden måde at skaffe sig af med flyveasken på. I øjeblikket kører der netop et forskningsprojekt på Center for Arktisk Teknologi, Danmarks Tekniske Universitet som går ud på at udvikle og afprøve en metode til rensning af flyveaske i Grønland. Leverancen af dette projekt bliver forhåbentlig at der kan opføres rensningsanlæg i Grønland til flyveasken for at slippe for den dyre transport af asken til Danmark. Et af de problemer som flere af kommunerne har udpeget er manglende instruktion af driftspersonale på forbrændingsanlæggene. Det er generelt et problem i de små samfund at finde folk som har den nødvendige baggrund til at kunne fungere som driftspersonale. Det vil ikke altid være nok med den instruktion som leverandørerne kan give ved aflevering og montage af anlæggene, og derfor vil det antageligt være nødvendigt at efteruddanne eventuelt driftspersonale ved egentlige kurser, som f.eks. det kursus som kræves i Danmark. [Miljøstyrelsen II, 2003] Eventuelt kan den slags uddannelse integreres i den tekniske uddannelse i Grønland, og dermed vil etablering af forbrændingsanlæg kunne bidrage til en generel højnelse af niveauet af den tekniske uddannelse i Grønland. Hvad angår specifikke problemer i kommunerne (jfr. kapitel 3 Sammenfatning) så har der generelt været problemer med mange af bygdeforbrændingsanlæggene, hvorfor mange er ude af drift. Ligeledes er affaldssortering i bygderne ikke altid optimal og farligt affald bliver ikke altid frasorteret men deponeret på lossepladserne. Placeringen af flere lossepladser er uheldig, f.eks. i Upernavik by, men også i mange af bygderne. Nogle steder er de placeret for tæt på bebyggelsen, hvilket medfører røggener for beboerne og ligeledes at affald bliver bortblæst ind på nærliggende områder. I [Miljøstyrelsen II, 2003] bliver nogle af de væsentligste problemområder for forbrændingsanlæggene i Sisimiut og Qaqortoq, som er af samme type, vurderet til at være de følgende (citeret direkte fra rapporten): På grund af anlæggenes lille kapacitet i forhold til konventionelle forbrændingsanlæg stilles særlige krav til homogenisering af affaldet og til størrelsen af de enkelte affaldskomponenter. Neddelerne er uhensigtsmæssigt placeret, så de ikke kan udnyttes effektivt til at tilgodese dette formål. Der optræder hyppige perioder med uacceptable driftsbetingelser med for lavt luftoverskud, for lav temperatur i ovnens efterforbrændingskammer og/eller høje CO-emissioner. Dette ses som tegn på dels utilstrækkeligt grad af homogenisering af affald, dels at indretning og drift af indfødning, ovn, og luftfordeling ikke i tilstrækkelig grad sikrer mod de variationer, som opstår i forbrændingsprocessen. Herudover kan en for lille kapacitet af sugetræksblæseren have betydning for forekomsten af perioder med lavt luftoverskud. Emissionerne af især dioxin og HCl ligger langt over EU-grænseværdierne. Det generelle uddannelsesniveau, hvad angår forbrændingstekniske forhold for nuværende og kommende driftsorganisationer, forekommer mangelfuldt. [Miljøstyrelsen II, 2003] I hvilket omfang de ovenstående problemer stadigvæk eksisterer i Qaqortoq er uklart, eftersom det ikke lykkedes at komme i kontakt med den tekniske afdeling hos kommunen. Hvad angår forbrændingsanlægget i Sisimiut så er der stadigvæk uløste problemer (jfr. kapitel 3 Sammenfatning). For eksempel er miljøgodkendelsen af forbrændingsanlægget i Sisimiut udløbet og der kræves forbedret røggasrensning inden godkendelse gengives. Ligeledes har kommunen påpeget at styring af ilttilførsel samt varmevekslere til fjernvarme og køletårn bør forbedres. På den anden side kan det nævnes at driftspersonalet på bygdernes forbrændingsanlæg i Sisimiut Kommune har fået kursus i styring af bygdeforbrændere, hvilket er positivt. Bygdeforbrændingsanlæg De såkaldte bygdeforbrændingsanlæg kom til verden da sundhedstilstanden i nogle bygder var alarmerende og det var bl.a. på grund af uhensigtsmæssig affaldshåndtering. Derfor besluttede Landsstyret i 1993 at hjælpe kommunerne til at højne standarden på affaldsområdet og fik udviklet en forbrændingsovn som populært kaldes bygdeforbrændingsanlæg. Disse var beregnet til brug i bygder og de mindre byer og blev udviklet i samarbejde med REKA. I 2003 var der blevet opstillet bygdeforbrændingsanlæg i ca. 37 bygder og på det tidspunkt var desuden ca. 10 under opførelse eller ikke monteret/leveret. [Miljøstyrelsen, 2003] Antal opførte anlæg i dag kendes ikke da det ikke lykkedes at få en besvarelse af spørgeskemaet fra alle 70

71 kommuner (jfr. kapitel 2 Status på affaldhsåndtering i de grønlandske kommuner). I september 1999 undersøgte Carl Bro A/S på vegne af Direktoratet for Miljø og Natur om anlæggene fungerede efter hensigten. Konklusionen var at en del af anlæggene er født med nogle konstruktionsmæssige svagheder, som under de forholdsvis barske og meget forskellige forhold i Grønland giver driftsmæssige problemer. Desuden var der steder hvor anlægget ikke fungerede optimalt da personalet ikke havde modtaget den rette vejledning i brug af anlægget. I 2001 og 2002 blev der tillige lavet målinger på emissioner som viste at udledningen af dioxin fra bygdeforbrændingsanlæggene lå på et ikke acceptabelt niveau. For at forbedre driften af anlæggene blev der udarbejdet en ny driftsvejledning med tilhørende video som skulle instruere personalet i brugen af anlægget. [Miljøstyrelsen, 2003] I [Miljøstyrelsen, 2003] blev de ulemper som er forbundet med driften af små anlæg (med en kapacitet på mindre end 1000 kg/time) vurderet og konsekvenserne heraf. De aspekter som blev nævnt var bl.a. følgende [Miljøstyrelsen, 2003]: Det er svært at kontrollere forbrændingstemperaturen på grund af variation i indfyret affald. Konsekvensen af dette er risiko for beskadigelse af murværk samt risiko for sammenbrænding af slaggen og høj temperatur korrosion i kedlen som medfører store vedligeholdsomkostninger. For at opnå kontrolleret forbrænding kræves forbehandling af affaldet i form af neddeling og opblanding for at få mere homogent brændsel, og det betyder høje omkostninger pr. behandlet tons affald. Det er svært at opnå tilstrækkelig opholdstid og udbrænding af slagge. Konsekvensen heraf er at kravet til mindre end 3% TOC i slaggen er svært at overholde. Det er svært at opnå tilstrækkelig opholdstid og udbrænding af røggas. Konsekvensen heraf er en forhøjet og varierende CO-emission hvilket endvidere giver højere dioxin emissioner. Emissioner af partikler og HCl er uacceptabelt høje i sammenligning med bekendtgørelsen om anlæg der forbrænder affald. Dette belaster miljøet. Forbrænding i små anlæg er dog umiddelbart bedre løsning end åben forbrænding på lossepladserne. Det er nødvendigt med en midlertidig oplagring af slagge inden transport til deponi eller oprettelse af deponi, medmindre det er muligt at genbruge restprodukterne lokalt. Flyveaske og restprodukter skal sendes til Danmark eller Norge da der ikke findes anlæg i Grønland som kan aftage dette. I dag er der stadigvæk mange problemer med bygdeforbrændingsanlæggene, bl.a. med ujævn og dermed umiljøvenlig forbrænding og manglende vejledning af driftspersonalet samt generelle mangler i arbejdsfaciliteter hos driftspersonalet. Derfor foregår det f.eks. stadigvæk jævnligt at affald bliver brændt ved åben afbrænding på lossepladserne i bygderne når bygdeforbrændingsanlæggene er ude af drift (jfr. kapitel 2 Status på affaldshåndtering i de grønlandske kommuner). Sort spildevand I blev der i et samarbejde mellem Direktoratet for Miljø og Natur, KANUKOKA, Maniitsoq Kommune, Ilulissat Kommune og Qaqortoq Kommune gennemført et udredningsarbejde vedrørende håndtering af sort spildevand i de grønlandske byer og bygder. I udredningsarbejdet deltog desuden det rådgivende ingeniørfirma COWI. For rapporten i helhed refereres til [Miljøstyrelsen, 2005]. Hovedresultaterne fra projektet var at udledning af spildevand fra husholdninger og virksomheder er forsvindende i forhold til det vandvolumen det udledes til. Den samlede udledning af kvælstof til Diskobugten fra spildevandsudledninger udgør således ca. 0,15 af den eksisterende mængde kvælstof i bugten [Miljøstyrelsen, 2005]. Vedrørende effekter af udledning af spildevand i Grønland, blev følgende konkluderet: Udledning af husholdningsspildevand og spildevand fra øvrige kilder der er sammenlignet med spildevant fra husholdninger, påvirker generelt ikke det marine vandmiljø omkring Grønland. Generelt er der ikke behov for at rense spildevand med henblik på fjernelse af næringssalte og biologisk stof. Der kan forekomme synlig forurening af vandmiljøet i form af uklart vand og i visse tilfælde større synlige partikler lokalt omkring udledningsstederne. I bugter og vige hvor vandudskiftning er ringe kan udledning af spildevand medføre f.eks. iltsvind og eutrofiering (næringsberigelse), og disse forhold kan forringe et kystområdes rekreative værdi. Det er relevant at fjerne synlig forurening fra spildevandet ved de udløb som medfører en synlig uacceptabel kvalitet af vandmiljøet. Ligeledes vil nedbringelse/fjernelse af forureningsbelastningen ved de udløb der medfører iltsvind og eutrofiering være relevant. 71

72 Udledning af spildvand fra visse virksomheder medfører en markant synlig forurening af vandmiljøet omkring det pågældende bysamfund. Rensning af spildevand fra disse virksomheder skal dog begrundes i lokale hensyn og ikke i hensyn til vandmiljøets generelle kvalitet. Udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan eventuelt udgøre en trussel mod havmiljøet. Indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i udledt spildevand i Grønland kendes dog ikke da der ikke systematisk er udtaget prøver med henblik på bestemmelse af udledningerne. Derfor foreligger der ikke oplysninger der kan sætte størrelsen af udledningerne i forhold til baggrundsbelastningen og det er derfor heller ikke muligt at vurdere om udledning af disse stoffer via spildevandsudløb i Grønland har en effekt. Kloaknettet i Grønland har generelt en ringe tilstand, hvilket medfører risiko for at alvorlige brud eller sammenstyrtning af ledninger. Skulle dette ske kan det sætte kloakforsyning i en hel bydel ud af drift i en længere periode, især hvis bruddet indtræder om vinteren. Et andet problem er at spildevandet visse steder løber ud på terræn eller samles i lavninger på grund af utætheder eller ledningsbrud. [Miljøstyrelsen, 2005] I Uummannaq by opstår dette problem nogle gange, dvs. at det sorte spildevand løber ud på terræn. Der er ingen afløbsledninger til sort spildevand i Uummannaq by, men der findes 21 lokale afløbssystemer for et par huse og op til 50 huse, som udelukkende benyttes til det grå spildevand. Det sorte spildevand bliver i de tilfælde hvor folk har natrenovation, ledt til en samletank og en del af dem har et overløb som, i tilfælde af en fyldt tank, leder det sorte spildevand til de grå afløbsledninger. Det medfører at det sorte spildevand bliver ledt ud til terræn sammen med det grå spildevand. Enkelte steder i Grønland bliver det sorte spildevand ledt direkte ud til terræn, f.eks. i bygderne Innaarsuit i Upernavik Kommune. Her er lossepladsen placeret langt inde på land med en betydelig afstand til havet hvilket nærmest umuliggør at natrenovationen kan bortskaffes til havet og derfor hældes det i dag ud på terrænet. Det samme gør sig gældende i bygden Upernavik Kujalleq i Upernavik Kommune og de to bygder Illorsuit og Nuugaatsiaq i Uummannaq Kommune. I de to sidstnævnte har der endnu ikke været bevilling til at indføre natrenovationssystem. Derfor tømmer beboeren selv natrenovationsspandene på terræn, enten uden for husene eller i strandkanten. Denne praksis kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for befolkningen, især børn og i forvejen svækkede personer. I [Miljøstyrelsen, 2005] bliver det også omtalt at bakteriologisk forurening er specielt interessant hvor der foregår håndtering af fødevarer i eller omkring havet, og specielt i bygderne hvor der sker flænsning af sæler, ofte tæt på steder hvor der udledes natrenovation. Gråt spildevand I 2005 blev der i et samarbejde mellem Direktoratet for Miljø og Natur, KANUKOKA, Nuuk Kommune, Maniitsoq Kommune, Ilulissat Kommune og Uummannaq Kommune gennemført et udredningsarbejde vedrørende håndtering af gråt spildevand i de grønlandske byer og bygder. I udredningsarbejdet deltog desuden det rådgivende ingeniørfirma COWI. For rapporten i helhed refereres til [Miljøstyrelsen, 2006]. Hovedresultaterne fra projektet var at udledning af det grå spildevand direkte til terræn ofte medfører problemer i form af forringet fremkommelighed for trafikken på grund af isdannelser og/eller udsmeltning af grøfter på isbelagte veje. Ud over at det øger risikoen for at folk falder og kommer tilskade, gør det grå spildevand skade på vand-, fjernvarme-og kloakledninger, hvilket medfører at kommunerne hver vinter bruger betydelige ressorucer på at hakke isen væk for at beskytte veje og rørføringer. Det grå spildevand forårsager ligeledes tit skader på lavere beliggende bygninger og kabelskabe som forårsager en række administrative problemer for kommunen der skal behandle klager fra borgere over gener som følge af afstrømningen af gråt spildevand. Desuden blev der i forbindelse med udredningsarbejde vedrørende håndtering af miljøproblemer som følge af spildevand i de grønlandske byer [Miljøstyrelsen, 2005] udtaget prøver fra det grå spildevand, hvilket viste at det grå spildevand ikke kun indeholder forventelige stoffer, men at det også kan indeholde blod fra slagtninger og afføring fra vask af bleer. Embedslægen har derfor vurderet at det ikke kan udelukkes, at der kan være en vis risiko for smitte med diarre-sygdomme og hepatitis. Herudover er der er æstetiske gener i form af synlig forurening og lugt. [Miljøstyrelsen, 2006] Den samme praksis gør sig gældende de fleste steder i Grønland hvad angår håndtering af gråt spildevand, dvs. det ledes direkte til terræn fra husstande som enten er tilsluttet natrenovation eller har opsamlingstank idet tankene i de fleste tilfælde kun bruges til det sorte spildevand. Dog kræves det nogle steder ved nybyggeri at der etableres en samletank til både det grå og sorte spildevand, eksempelvis i Sisimiut. 72

73 Organisk industriaffald Fiskeindustrien i Grønland genererer ca tons restprodukter årligt hvor hovedparten stammer fra hellefiskeproduktionen, som også er langt den største produktion i råvaremængde [Nielsen et al, 2006]. Udnyttelsen af de enkelte dele af hellefisken er dog stigende og mængden af restprodukter fra hellefiskproduktionen er derfor faldende. Af de tons restprodukter udnyttes kun omkring 20%; således anvendes der i Ilulissat ca tons restprodukter fra hellefiskeproduktionen til at producere fiskemel og fiskeolie [Nielsen et al, 2006]. Derudover udnyttes en mindre del af restproduktet til hundefoder som indfryses og sælges lokalt og ligeledes eksporteres en mindre del af særlige restprodukter fra hellefisk til Japan. Analyser af havvands- og sedimentprøver har vist at udledning af spildevand fra Royal Greenlands rejefabrik i Sisimiut og hellefiskefabrikken i Ilulissat medført negative effekter i havmiljøet [Brogaard og Jørgensen, 2006; Chawes et al, 2004]. Lignende risiko kan derfor antages at kunne opstå andre steder i Grønland, i hvert fald hvor spildevand fra fiske- og rejefabrikker bliver udledt til bugter og vige med ringe vandudskiftning. Trods potentielle anvendelser af organisk affald fra rejeindustrien, finder der kun en meget begrænset udnyttelse af dette potentiale sted. På Royal Greenlands fabrik i Ilulissat udnyttes skallerne dog til produktion af rejemel i stedet for at udlede dem til recipienten. En af årsagerne er at det kan være vanskeligt at drive de mere avancerede udnyttelser af affald fra rejeindustrien på en rentabel måde under grønlandske forhold. I [Nielsen et al, 2006] blev der udarbejdet et katalog med korte beskrivelser af de udnyttelsesmuligheder som muligvis kan etableres rentabelt i Grønland. Disse muligheder, samt andre undersøgte alternativer, bliver kort omtalt i næste kapitel i afsnittet Udnyttelsesmuligheder af organisk industriaffald. 73

74 74

75 5. Løsning af problemer I dette kapitel gennemgås den nye handlingsplan for affaldshåndtering i Grønland, Affaldshandlingsplan , som burde løse nogle af de eksisterende problemer relateret til affaldshåndtering i Grønland i dag. Derefter gennemgås de løsninger som blev anbefalet i [Miljøstyrelsen, 2003] og [Miljøstyrelsen, 2006] på problemer relateret til håndtering af gråt og sort spildevand. Til sidst diskuteres hvilke alternativer der er til at udlede organisk affald fra fiske- og rejeindustrien direkte til havet. Affaldshåndtering og indretning af lossepladser i bygder Generelt gælder det for forbrænding af affald at behandlingsprisen per vægtenhed stiger jo mindre forbrændingsanlægget er [Miljøstyrelsen II, 2003]. Derfor er det blevet overvejet om det vil være mere kost effektivt at transportere affaldet til et centralt behandlingsanlæg, i stedet for at etablere behandlingsanlæg lokalt. I rapporten Grønland-Transport og forbrænding af affald [Miljøstyrelsen, 2003] bliver der anbefalet en konkret løsning som i det følgende bliver gennemgået kort. Transport af affald Ud fra besejlingsforhold, herunder isforholde, er de tre følgende områder af relevans når der tænkes på affaldstransport i Grønland [Miljøstyrelsen, 2003]: 1. Syd- og Vestgrønland fra Kap Farvel til Sisimiut. Dette kan ses i Figur 35. Her er der regelmæssig besejling ca. hver 10. dag hele året. Området er isfrit hele året og kun en del af området er i perioder generet af storis. Dog er enkelte fjorde lukket af vinteris. Figur 35. Område 1: Syd- og Vestgrønland fra Kap Farvel til Sisimiut. 2. Diskobugten samt Nordgrønland, inklusiv Uummannaq Kommune, Upernavik Kommune og Qaanaaq Kommune. Området kan ses i Figur 36. I dette område er det ikke muligt at sejle i flere måneder hvert år på grund af is, dvs. i ca. 4 måneder i Diskobugten og helt op til 11 måneder helt i Nord. I den isfrie periode er der regelmæssig besejling. 75

76 Figur 36. Område 2: Nordgrønland, fra Disko Bugten til Qaannaaq. 3. Østgrønland, dvs. Tasiilaq og Illoqqortoormiut. Området kan ses i Figur 37. Dette område er geografisk afsides beliggende fra den øvrige del af Grønland, og hvad angår besejling så betjenes området direkte fra Danmark. I flere måneder om året er området lukke for sejlads og i den isfrie periode besejles det kun sparsomt. Figur 37. Område 3: Østgrønland For hvert af de tre områder blev der opstillet løsningsforslag for den brændbare del af affaldet hvor der i alle tilfælde bliver taget udgangspunkt i behandling af affaldet i centrale anlæg med fjerntransport til Danmark som alternativ. I løsningsforslagene blev de eksisterende forbrændingsanlæg og de forbrændingsanlæg som på det tidspunkt var under opførsel, taget med. De bygdeforbrændingsanlæg som var i drift i projektperioden blev derimod ikke taget med, men tanken var at de i praksis kunne fungere i en overgangsperiode indtil nye og mere miljøvenlige anlæg bliver etableret. [Miljøstyrelsen, 2003] 76

77 Det løsningsforslag som blev vurderet til at være det bedst egnede forslag består af følgende system [Miljøstyrelsen, 2003]: Område 1 I bygderne indsamles affald i såkaldte MIDI containere som tømmes over i et renovationsskib hvor der er installeret en ballepresse som presser det modtagne affald til baller. Transport til en by med forbrændingsanlæg. I de byer som ikke har et forbrændingsanlæg presses affaldet i horisontale ballepresseanlæg og ballerne transporteres ved hjælp af et renovationsskib til en by med forbrændingsanlæg. Område 2 Affald fra bygderne presses i vertikale, stationære ballepresseanlæg og opbevares efterfølgende i vinterperioden. Når det igen bliver muligt sejle transporteres det ved hjælpe af et renovationsskib til en by med forbrændingsanlæg. I de byer som ikke har et forbrændingsanlæg presses affaldet i horisontale ballepresseanlæg og opbevares i vinterperiodes, hvor ballerne herefter transporteres ved hjælp af et renovationsskib til en by med forbrændingsanlæg. Område 3 Affald fra bygderne i Tasiilaq Kommune indsamles og transporteres ved hjælp af et renovationsskib til Tasiilaq hvor det komprimeres i vertikale ballepresseanlæg. Herfra kunne det eventuelt omlastes til almindelig 20 fods containere og efterfølgende transporteres til Danmark. Affald fra hele Illoqqortoormiut Kommune indsamles og behandles lokalt i Illoqqortoormiut. En anden mulighed ville være at samle affaldet til et horisontalt ballepresseanlæg og transportere det til Tasiilaq ved hjælp af et renovationsskib. Herfra kunne det eventuelt omlastes til almindelig 20 fods containere og efterfølgende transporteres til Danmark. Inklusivt i løsningsforslaget er at alle byer udstyres med et neddeler-anlæg til brændbart bygningsaffald og lignende. [Miljøstyrelsen, 2003] Hvad angår lignende muligheder så har Aasiaat Kommune i samarbejde med kommunerne Kangaatisaq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq ønsket, efter støtte fra Direktoratet for Miljø og Natur, at udføre en forundersøgelse som skal påvise hvilke ændringer de tre sidstnævnte kommuner skal indføre i forhold til nuværende rutiner for at kunne transportere deres affald til forbrændingsanlægget i Aasiaat by som i forvejen har en kapacitet som overstiger byens affaldsmængder. Det giver uhensigtsmæssig driftstilstand og desuden foretages der stadigvæk åben afbrænding af affald i kommunerne Kangaatsiaq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq (jfr. kapitel 2 Status på affaldshåndtering i de grønlandske kommuner som starter på side 13), hvilket giver problemer med lugtgener og røgudvikling over byområderne. Desuden tiltrækkes skadedyr, især mus, i store mængder til lossepladserne og affaldsmængderne der afleveres på dem vokser hurtigt. Aasiaat Kommune har i forbindelse med besvarelse af det udleverede spørgeskema udleveret et brev som blev sendt til Direktoratet for Miljø og Natur for første gang i august 2006, men det er ikke lykkes kommunen at få respons på det brev. For brevets konkrete indhold henvises til Bilag 2. Brev fra Aasiaat Kommune til Direktoratet for Miljø og Natur, side 90 Hvad angår løsning af de konkrete problemer i kommunerne i dag, så anbefales det at der lægges vægt på oplysning til beboerne, især i bygderne, om hensigtsmæssig affaldshåndtering og især frasortering af det farlige affald frem for at deponere det usorteret på lossepladserne da det kan give miljømæssige problemer når det afbrændes. Forsøg har vist at der er meget som tyder på at samdeponering af husholdningsaffald med olie- og kemikalieaffald i kombination med åben afbrænding giver den største koncentration af tungmetaller og POP er [DANCEA projekt, 2005]. Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt at flytte de lossepladser, som især i bygderne, ligger for tæt på bebyggelse da den åbne afbrænding som tit finder sted på bygdernes lossepladser kan skabe sundhedsmæssige problemer for befolkningen samt lugt- og røggener. Det foreslås ligeledes at fastholde den traditionelle forårsrengøring, både i byer og bygder, hvorved en del af de æstetiske problemer med henkastet og henstillet affald samt efterladt byggeaffald kan blive afhjulpet. 77

78 Af andre anbefalinger kan henvises til [Miljøstyrelsen II, 2003] hvor nogle driftsmæssige anbefalinger for forbrændingsanlæggene i byerne bliver listet op. Blandt forslag til driftsmæssige tiltag kan følgende nævnes [Miljøstyrelsen II, 2003]: Anlæggene bør drives med færrest mulige opstarter og nedlukninger. Affald bør i så vid ustrækning som muligt neddeles og opblandes. Det bør undersøges om de nuværende kriterier og praksis for frasortering er optimal ud fra miljømæssige kriterier, ligeledes med hensyn til emission af HCl, HF og SO 2 da røggassen ikke renses for disse komponenter. Affaldsindfødning, luftfordeling, ristebevægelser mv. bør optimeres yderligere med det formål at reducere forekomst og varighed af perioder med for lavt luftoverskud, for lav temperatur i efterforbrændingskammeret og/eller for høje CO 2 -emissioner, og dermed formentlig også PAH og dioxin. Der bør etableres en systematisk uddannelse i affalds- og forbrændingsteknik for at tilgodese kvaliteten af nuværende og fremtidige driftsorganisationer. Der bør findes en overordnet løsning på deponering af flyveaske. Som allerede beskrevet foregår der forskning indenfor rensning af grønlandsk flyveaske på Center for Arktisk Teknologi, hvilket formådentlig kommer til at afhjælpe det sidstnævnte problem. Affaldshandlingsplan I 1996 blev den første affaldshandlingsplan vedtaget af Landsstyret men der er stadigvæk behov for en stor indsats for at sikre en tidssvarende affaldshåndtering. I februar 2007 blev der udgivet et udkast til en ny affaldshandlingsplan for Grønland; Affaldshandlingsplan Her bliver der først og fremmest taget udgangspunkt i de lokale problemer som er forbundet med affaldshåndteringen, såsom [Grønlands Hjemmestyre, 2007]: Miljø- og sundhedsmæssige problemer og gener ved f.eks. åben afbrænding af affald. Lokale miljøproblemer som opstår ved uhensigtsmæssig håndtering af farligt affald, udsivning af miljøskadeglige stoffer fra lossepladser, samt luftforurening ved affaldsafbrænding. Visuel forurening og æstetiske problemer forbundet med henkastet/henstillet affald. Et af formålene med den nye affaldshandlingsplan er, at der i de enkelte kommuner skal etableres tidssvarende affaldshåndtering for alt affald, og ordningerne skal både imødekomme befolkningens og virksomhedernes behov. Ligeledes indeholder handlingsplanen aktiviteter som vedrører mere globalt orienterede miljøproblemer såsom minimering af ressourceforbrug, CO 2 -udslip og lignende. Målet er at alle aktiviteter skal være gennemført ved udgangen af år [Hjemmestyret, 2007] Selve affaldshandlingsplanen består af otte delmål, og indenfor hvert delmål er der opstillet konkrete målsætninger og aktiviteter. Ligeledes redegøres der for de økonomiske og administrative konsekvenser samt afledte sundheds- og miljømæssige forbedringer. [Hjemmestyret, 2007] Plan- og perspektivperioden bliver som sådan [Hjemmestyret, 2007]: 4 årig planperiode i årig perspektivperiode i Hvad angår de enkelte delmål, så er indholdet i korte træk det følgende [Hjemmestyret, 2007]: Delmål 1: Planlægning og administration I løbet af skal der sikres lovgivning, vejledning og finansieringsforhold omkring affaldsbortskaffelse der giver mulighed for at gennemføre de planlagte aktiviteter. Kommunerne gennemfører sideløbende en affaldsplanlægning. Aktiviteterne indenfor delmål 1 omfatter bl.a. (ikke alle aktiviteter er oplistet, for fuld beskrivelse henvises til [Hjemmestyret, 2007]): Lovgrundlaget på affaldsområdet forbedres Finansiering for affaldsområdet skal afklares Styrkelse af kommunal administration og planlægning på affaldsområdet. 78

79 Delmål 2: Information Aktiviteterne indenfor delmål 2 omfatter bl.a. (ikke alle aktiviteter er oplistet, for fuld beskrivelse henvises til [Hjemmestyret, 2007]): Overordnet informationsplanlægning Informationskampagner på landsplan om problemstillinger som f.eks. henkastet affald i naturen, bortskaffelse af batterier og lignende. Informationsaktiviteter i den enkelte kommune vedrørende lokal affaldshåndtering, herunder sorteringskrav, aflevering af farligt affald m.v. Delmål 3: Modtagefaciliteter og kildesortering af problemaffald Aktiviteterne indenfor delmål 3 er de følgende: Oprydning og forsvarlig opbevaring af lagre af farligt affald. Kildesorteringssystem i de større byer. I mellemstore og mindre byer samt bygderne etableres modtagefaciliteter/kildesorteringssystemer. Delmål 4: Deponeringsanlæg og gamle dumpe Aktiviteterne indenfor delmål 4 omfatter bl.a. (ikke alle aktiviteter er oplistet, for fuld beskrivelse henvises til [Hjemmestyret, 2007]): Der stilles vilkår for etablering og kontrolleret drift af deponier. Etablering af kontrollerede deponier i byerne og bygderne. Forsvarlig nedlukning af gamle dumpe. Delmål 5: Forbrændingsløsninger Aktiviteterne indenfor delmål 5 omfatter de følgende: Der lægges op til at der skal etableres driftssikre og miljøsikre forbrændingsløsninger i mellemstore og små byer, i bygderne og i Nuuk. Sikker håndtering af restprodukter fra forbrændingsløsninger. Handlingsplan for reduktion af dioxin. Emissionsmålinger på forbrændingsanlæg. Delmål 6: Fokus på henkastet/henstillet affald Aktiviteterne indenfor delmål 6 omfatter at: Der skal gøres en indsats for at undgå henkastet/henstillet affald i by/bygdezonen og i det åbne land, senest Delmål 7: Virksomheder, havne og skibe Aktiviteterne indenfor delmål 7 omfatter bl.a. (ikke alle aktiviteter er oplistet, for fuld beskrivelse henvises til [Hjemmestyret, 2007]): Spildolie i havne håndteres forsvarligt. Udredningsprojekt om skrotning af både og skibe. Der etableres skrotningspladser for skibe og både, biler o.lign. Udredningsprojekt om organisk industriaffald. Delmål 8: Affaldsminimering og genanvendelse Aktiviteterne indenfor delmål 8 omfatter de følgende: Udredningsprojekter der kortlægger og vurderer forskellige muligheder for initiativer med henblik på at minimere affald. Udredningsprojekt om oprydning og genanvendelse af jern og metal. Udredningsprojekter hvor det undersøges om der er affaldsfraktion som med fordel kan udsorteres og evt. sendes til genanvendelse. Således tager den nye affaldshandlingsplan fat på de fleste, hvis ikke alle, problemer som opstår i dag på grund af affaldshåndtering i Grønland. Handlingsplanen skal som beskrevet føres ud i livet i og perspektiveres i perioden

80 Forslag til standard bygdemodtagestation Som beskrevet er de manglende arbejdsfaciliteter, såsom omklædning- eller badfaciliterer, for renovatørerne et problem i mange af bygderne men også i nogle af byerne. I Upernavik Kommune mangler der ofte basalt udstyr som handsker, gummistøvler m.m. [Upernavik Kommune, 2008] Forbedring af mandskabsfaciliteterne kunne ske i forbindelse med etablering af egentlige modtagepladser, hvor der også kan indrettes garage til motorkøretøj. Upernavik Kommunes har på kommunens hjemmeside fremlagt følgende forslag til en standard-modtagestation for bygderne, Figur 38. Figur 38. Forslag til en standard modtagestation til bygderne [Upernavik Kommune, 2008]. Her er ideen at etablere modtagestationer med både modtagested til affald, hvor det f.eks. kunne sorteres, og ligeledes en garage og værksted. Derudover er der en særskilt adgang til renovatørernes arbejdsfaciliteter, hvor der både er et kontor og frokoststue samt wc og bad. Sådan en modtagestation i bygderne ville være et meget positivt fremskridt som både ville gavne renovatørerne og kunne også være med til at forbedre affaldshåndteringen i bygderne. Håndtering af sort spildevand Hovedkonklusionerne fra projektet Udrednings- og pilotprojekt vedr. håndtering af miljøproblemer som følge af spildevand i de grønlandske byer [Miljøstyrelsen, 2005] er følgende: Det konkluderes at rensning af spildevand ikke kan begrundes i det havmiljø der omgiver Grønland, men derimod i hensynet til vandmiljøet lokalt omkring byerne med særlig fokus på de steder, hvor større udledninger sker til bugter og vige med lille vandudskiftning. Det konkluderes endvidere at der bør etableres foranstaltninger overalt til fjernelse af større partikler som ikke omsættes eller opløses. Forureningen lokalt omkring byerne anses generelt for at være problematisk. Den modarbejder det image som det grønlandske samfund ønsker at opretholde overfor omverden, dvs. et image som et land med ren og uberørt natur. Erhvervslivet, specielt indenfor fødevare- og turistområdet, har en stærk interesse i uforurenede vandområder. Med baggrund i de særlige grønlandske forhold blev det anbefalet i [Miljøstyrelsen, 2005] at der ikke etableres avancerede renseanlæg i Grønland i form af biologiske anlæg som er meget dyre og vanskelige både at etablere og drive i Grønland. Eksempelvis kræver håndtering af slam fra renseprocesserne i sådan et renseanlæg avanceret udstyr, hvis det skal bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. 80

81 Det vil derimod være relevant at fjerne synlig forurening med simple metoder de steder hvor der er en synlig uacceptabel vandkvalitet. Ligeledes kan det være nødvendigt at nedbringe belastningen i områder med iltsvind. Som alternativ til rensning for organisk stof og næringssalte blev det anbefalet i [Miljøstyrelsen, 2005] at overveje flytning af udløb til en mere robust recipient. Endvidere blev det vurderet at udløb fra fiskeog rejefabrikker burde renses for organisk stof og næringssalte hvor særlige hensyn til en bugt eller vig med ringe vandudskiftning begrunder det. Igen bliver det nævnt som et alternativ til rensning at flytte udløbet til en mere robust recipient. Til sidst anbefales det at rense spildevand fra virksomheder med særligt problematisk spildevand. Manglende viden om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i Grønland betyder dog at behovet ikke kunne vurderes i projektet [Miljøstyrelsen, 2005]. Som beskrevet kan traditionel spildevandsrensning være en vanskelig sag i Grønland. Derfor kan det være en god idé at undersøge mulighederne for at benytte alternative og simplere metoder til behandling af det sorte spildevand, f.eks. kompostering. Desuden ligger de fleste byer og bygder i Grønland på øer og halvøer hvor nedbørsoplande til rådighed er relativt små. Toiletsystemer uden vandskyl eller med et minimalt vandskyl kan derfor være en god løsning i Grønland. Toiletsystemer uden vandskyl kan også være relevante til turist- og fangsthytter hvor der ikke er nogen vandforsyning da de ligger udenfor de bebyggede områder. I øjeblikket bliver det udført et forskningsprojekt på Center for Arktisk Teknologi, Danmarks Tekniske Universitet, som netop omhandler muligheder for at behandle det sorte spildevand på alternativ måde. Dette projekt forventes at blive færdiggjort i år En af de væsentligste forudsætninger for at der kan gennemføres en generel forbedring af spildevandsforholdene i Grønland er at kommunerne får adgang til tilstrækkelige ressourcer som bliver øremærket udelukkende til det formål. Derfor anbefales det i [Miljøstyrelsen, 2005] at den mulighed indføres, at kommunerne årligt kan opkræve kloakbidrag på linje med allerede gældende regler for opkrævning af gebyrer for afhentning af natrenovation og tømning af opsamlingstanke. Det blev vurderet i [Miljøstyrelsen, 2005] at sådan et kloakbidrag, i samme størrelsesorden som de bidrag som opkræves for bortskaffelse af natrenovation, vil for de delvist kloakerede byer være tilstrækkeligt til at finansiere den daglige drift, vedligeholdelse og udbygning af kloaknettet. Det blev ligeledes vurderet at det ikke ville være muligt at finansiere kloakering alene ved opkrævning af kloakbidrag i de bygder der i dag ikke er kloakerede. Kloakering af disse byer vil være forbundet med meget betydelige engangsinvesteringer, hvilket eventuelt skulle understøttes med midler fra centralt hold. [Miljøstyrelsen, 2005] Hvad angår løsning af de konkrete problemer i kommunerne i dag, så anbefales det at prioritere de problemer hvor beboere selv skal håndtere det sorte spildevand. Det gælder f.eks. de to bygder Illorsuit og Nuugaatsiaq i Uummannaq Kommune hvor beboeren selv tømmer natrenovationsspandene på terræn, eftersom der endnu ikke har været bevilling til at indføre natrenovationssystem i bygderne. Det vil være mest hensigtsmæssigt hvis natrenovationen udelukkende behandles af natrenovationsmedarbejdere som i forvejen har fået instruktion i hvordan det sorte spildevand skal håndteres på ansvarlig måde og som desuden har arbejdsfaciliteter til den slags håndtering, såsom arbejdstøj og værktøj som kan opbevares et særskilt sted i den pågældende by eller bygd. Håndtering af gråt spildevand I fremtidens Grønland vil det være relevant at finde en løsning på de problemer som opstår på grund af udledning af det grå spildevand da vandforsyningsnettet flere steder vil bliver forbedret og/eller udbygget. Således vil vandforbruget stige og konsekvensen heraf er naturligvis en øget mængde gråt spildevand. I [Miljøstyrelsen, 2006] bliver det vurderet at den eneste reelle løsning ved problemer som opstår på grund af udledning af gråt spildevand til terræn er kloakering eller etablering af opsamlingstanke. Eventuelt kan der etableres direkte udløbsledninger til recipienten. Det anbefales ikke at lede det grå spildevand via ledninger til lokaliteter hvor det ikke medfører problemer i form af isdannelser. Sådanne løsninger vil altid være ressourcekrævende og løser ikke problemer omkring hygiejne, æstetik og vandbårne sygdomme. De samme problemer angående den manglende lovgivning på spildevandsområdet gør sig gældende omkring håndtering af gråt spildevand, ligesom det sorte spildevand. Således kan kommunerne i Grønland med den nuværende lovgivning ikke kræve at ejendomme med opsamlingstank eller natrenovation tilsluttes kloak selvom der er, eller bliver, ført kloak frem i et område. Derfor vil kommunerne fortsat have udgifter til drift af indsamlingsordningerne selvom de anlægger kloakker, hvilket medfører at kommunerne ikke kan planlægge en udfasning af indsamlingsordningerne og problemer ved udledning af det grå spildevand kan derfor heller ikke løses. Det blev derfor anbefalet i [Miljøstyrelsen, 2006] at indføre en tilslutningspligt for ejendomme i områder som allerede er blevet kloakeret. Derudover anbefales at den mulighed bliver skabt 81

82 for kommunerne at de med pant i huset kan yde lån til ressourcesvage boligejeres kloaktilslutning. Det anbefales endvidere at kloakerede ejendomme skal betale vandafledningsafgift, så kommunerne kan have adgang til stabile årlige økonomiske midler til at drive, vedligeholde og renovere/udbygge kloaksystemet. For at sikre at vandafledningsbidraget ikke indgår i den øvrige kommunale økonomi anbefales at oprette kloakfonde. Bidragenes størrelse til sådan en kloakfond skal samlet set baseres på de samlede udgifter i forbindelse med afledning af spildevand ( hvile i sig selv princippet). [Miljøstyrelsen, 2006] I de mindre kommuner som i dag er meget lidt, eller slet ikke kloakeret, vil indførelse af vandafledningsbidrag og etablering af kloakfonde ikke have den intenderede effekt. Det er derfor nødvendigt at kommunerne eller landsstyret i startfasen giver tilskud til at opstarte kloakeringen i disse kommuner hvis kloakering skal udbredes i disse samfund. Således anbefales det i [Miljøstyrelsen, 2006] at kommunerne og landsstyret afsætter midler over en årrække til kloakfonde hvis ønsket om at alle grønlandske byer skal kloakeres indenfor de næste år skal prioriteres. Endvidere foreslås i [Miljøstyrelsen. 2006] en vis prioritering af løsning af problemer som kan relateres til udledning af det grå spildevand. Således anbefales det at løse dem i to faser, hvor den første omfatter de mest omfattende problemer som kan gennemføres indenfor rammerne af den eksisterende lovgivning. Det gælder forholdsvis få problemer som udgør en sundhedsrisiko for befolkningen, alvorlige trafikale problemer og ligeledes dem som koster kommunerne betydelige ressourcer. I den senere fase løses de øvrige problemer, efter gennemførelse af de foreslåede lovændringer. Løsningen på disse problemer vil i almindelighed være kloakering. [Miljøstyrelsen, 2006] Udnyttelsesmuligheder af organisk industriaffald Det blev konkluderet i [Nielsen et al, 2006] at den nuværende udnyttelse af organisk industriaffald i Grønland kan udbygges og udbredes. Herudover vil det være muligt at producere fiskeensilage under rentable forhold, som enten kunne sælges/udnyttes internt i Grønland til hundefoderproduktion eller den kan eksporteres til foderproduktion. Desuden bliver følgende realistiske nyttiggørelsesmuligheder gennemgået i [Nielsen et al, 2006]: Produktion af fiskemel- og olie Udbygning af eksporten af særlige restprodukter til konsum (Asien) Af andre alternativer kan det nævnes at [Jørgensen, 2007] har undersøgt mulighederne for nyttiggørelse af affald fra fiskeri og fangst i Uummannaq Kommune. Her blev det valgt at udarbejde løsningsforslag for Uummannaq by og de to bygder, Illorsuit og Saattut, da de repræsenterer henholdsvis en af de mindste og en af de største bygder i kommunen. Med ønsker om at finde løsninger som økonomisk kan svare sig, blev udnyttelse af fedtstof fra affaldet til produktion af bioolie og biogas, vurderet at være de bedste løsninger til Uummannaq Kommune. Således blev energipotentialer fra de to anvendelser opgjort i forhold til mængde og type af affald i Uummannaq Kommune, og herudfra blev det vurderet at energiudbyttet i de fedtholdige fraktioner er størst når de anvendes som olie. På trods af det blev det vurderet at den mest hensigtsmæssige løsning til bygderne ville være at fokusere på biogas, da der herved opnås en helhedsløsning for alt fiskeri og fangstaffald. Desuden blev der for bygderne påvist at det er muligt at blande en stor del af det sorte spildevand i fiskeri- og fangstaffaldet. Det blev beregnet at biomassesammensætningen i Illorsuit kunne klare, at alt det sorte spildevand i bygden blev iblandet, mens 40% af det sorte spildevand i Saattut kun iblandes biomassen [Jørgensen, 2007]. Det beregnede energipotentiale for de to bygder viste, at 90% af bygden Illorsuits elforbrug kunne dækkes ved bioforgasning af affaldet og 27% af Saattutts elforbrug [Jørgensen, 2007]. Den slags løsninger kunne netop være interessante at undersøge for andre kommuner i Grønland. 82

83 6. Konklusion Der er sket store forandringer i affaldssektoren i Grønland siden i begyndelsen af 90 erne er, bl.a. med etablering af affaldsforbrændingsanlæg. De åbne lossepladser findes dog stadig i båder byer og bygder i Grønland og det er almindeligt forekommende at affaldet ikke bliver sorteret inden det smides på lossepladsen. Ligeledes finder afbrænding på de åbne lossepladser stadig sted hvilket medfører røg- og lugtgener for beboere. Disse problemer gælder især i bygderne hvor affaldshåndteringen i de fleste tilfælde ikke er af tilfredsstillende karakter. I bygderne er sorteringen heller ikke altid særlig effektiv, hvilket medfører at husholdningsaffald stadigvæk samdeponeres med olie- og kemikalieaffald i nogle af bygderne. Åben afbrænding af disse fraktioner til sammen, dvs. husholdningsaffald og olie- og kemikalieaffald, kan resultere i høje koncentrationer af tungmetaller og POP er i perkolatet. Et af de problemer som flere af de grønlandske kommuner også har udpeget er manglende instruktion af driftspersonale på forbrændingsanlæggene og det er især et problem i de små samfund hvor det kan være svært at finde folk som har den nødvendige baggrund til at kunne fungere som driftspersonale. Således vil det ikke altid være nok med den instruktion som leverandørerne kan give ved aflevering og montage af anlæggene, og derfor vil det eventuelt være nødvendigt at efteruddanne driftspersonalet ved egentlige kurser. Hvad angår specifikke problemer omkring affaldshåndtering i kommunerne så har der generelt været problemer med mange af bygdeforbrændingsanlæggene, og mange af dem er ude af drift. I september 1999 undersøgte Carl Bro A/S på vegne af Direktoratet for Miljø og Natur om anlæggene fungerede efter hensigten og her var konklusionen at en del af anlæggene er født med nogle konstruktionsmæssige svagheder, som under de forholdsvis barske og meget forskellige forhold i Grønland giver driftsmæssige problemer. I 2001 og 2002 blev der også lavet målinger på emissioner som viste at udledningen af dioxin fra bygdeforbrændingsanlæggene lå på et ikke acceptabelt niveau. Placeringen af flere lossepladser er ligeledes et problem, f.eks. i Upernavik by, men også i mange af bygderne. Nogle steder er de placeret for tæt på bebyggelsen, hvilket medfører røggener for beboerne og ligeledes at affald bliver bortblæst ind på nærliggende områder. Hvad angår løsning af de konkrete problemer i kommunerne i dag, så blev det i den nærværende rapport anbefalet at lægge vægt på oplysning til beboerne, især i bygderne, om hensigtsmæssig affaldshåndtering og især frasortering af det farlige affald frem for at deponere det usorteret på lossepladserne da det kan give miljømæssige problemer når det afbrændes. Det vil også være hensigtsmæssigt at flytte de lossepladser, som især i bygderne, ligger for tæt på bebyggelse. Ligeledes anbefales at fastholde den traditionelle forårsrengøring, både i byer og bygder, hvorved en del af de æstetiske problemer med henkastet og henstillet affald samt efterladt byggeaffald kan blive afhjulpet. Netop det sidstnævnte, dvs. efterladt byggeaffald, er et problem i mange af bygderne og Upernavik Kommune rapporterer at det er en af den væsentligste grund til at miljøet i bygderne generelt fremtræder rodet. I februar 2007 blev der udgivet et udkast til en ny affaldshandlingsplan for Grønland, Affaldshandlingsplan , hvor der først og fremmest tages udgangspunkt i de lokale problemer som er forbundet med affaldshåndteringen. Et af formålene med den nye affaldshandlingsplan er, at der i de enkelte kommuner skal etableres tidssvarende affaldshåndtering for alt affald. Handlingsplanen indeholder ligeledes aktiviteter som vedrører mere globalt orienterede miljøproblemer, såsom minimering af ressourceforbrug, CO 2 -udslip og lignende. Målet er at alle aktiviteter i handlingsplanen skal være gennemført ved udgangen af år Forhåbentlig kommer den nye affaldshandlingsplan således til at afhjælpe nogle af de nuværende problemer omkring affaldshåndtering i de grønlandske byer og bygder. Kloaknettet i Grønland har generelt en ringe tilstand, hvilket medfører risiko for at alvorlige brud eller sammenstyrtning af ledninger. Et andet problem er at spildevandet visse steder løber ud på terræn eller samles i lavninger på grund af utætheder eller ledningsbrud. Enkelte steder i Grønland bliver det sorte spildevand ledt direkte ud til terræn, f.eks. i bygderne Innaarsuit og Upernavik Kujalleq i Upernavik Kommune og ligeledes i de to bygder Illorsuit og Nuugaatsiaq i Uummannaq Kommune. I de to sidstnævnte har der endnu ikke været bevilling til at indføre natrenovationssystem. Derfor tømmer beboeren selv natrenovationsspandene på terræn, enten uden for husene eller i strandkanten hvilket kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for befolkningen, især børn og i forvejen svækkede personer. I nærværende rapport blev hovedkonklusionerne fra rapporten Udrednings- og pilotprojekt vedr. håndtering af miljøproblemer som følge af spildevand i de grønlandske byer gennemgået. De er bl.a. de følgende: Rensning af spildevand i Grønland ikke kan begrundes i det havmiljø der omgiver landet, men derimod i hensynet til vandmiljøet lokalt omkring byerne med særlig fokus på de steder, hvor større udledninger sker til bugter og vige med lille vandudskiftning. 83

84 Der bør etableres foranstaltninger overalt til fjernelse af større partikler som ikke omsættes eller opløses. Forureningen lokalt omkring byerne anses generelt for at være problematisk og den modarbejder det image som det grønlandske samfund ønsker at opretholde overfor omverden, dvs. et image som et land med ren og uberørt natur. Med baggrund i de særlige grønlandske forhold blev det anbefalet i rapporten Udrednings- og pilotprojekt vedr. håndtering af miljøproblemer som følge af spildevand i de grønlandske byer, at der ikke etableres avancerede renseanlæg i Grønland i form af biologiske anlæg da de er meget dyre og vanskelige at etablere og drive i Grønland. Det kan derfor være en god idé at undersøge mulighederne for at benytte alternative og simplere metoder til behandling af det sorte spildevand, f.eks. kompostering. Hvad angår løsning af de konkrete problemer omkring håndtering af sort spildevand i kommunerne i dag, så anbefales at prioritere de problemer hvor beboere selv skal håndtere det sorte spildevand. På grund af smitterisiko vurderes det at være mest hensigtsmæssigt hvis det sorte spildevand udelukkende bliver behandlet af natrenovationsmedarbejdere som i forvejen har fået instruktion i hvordan det sorte spildevand skal håndteres på ansvarlig måde og som desuden har arbejdsfaciliteter til den slags håndtering. Vandforsyningsnettet i mange byer og bygder i Grønland vil formentlig blive forbedret og/eller udbygget i fremtiden hvorfor vandforbruget vil stige. Konsekvensen heraf er naturligvis en øget mængde gråt spildevand og derfor er det vigtigt at finde løsninger på de problemer som udledning af dette kan forårsage.i rapporten Udrednings- og pilotprojekt vedr. håndtering af gråt spildevand i de grønlandske byer og bygder blev det vurderet at den eneste reelle løsning ved e problemer som opstår i de grønlandske byer og bygder på grund af udledning af gråt spildevand til terræn er kloakering eller etablering af opsamlingstanke. Eventuelt kan der etableres direkte udløbsledninger til recipienten. I den nævnte rapport anbefales ikke at lede det grå spildevand via ledninger til lokaliteter hvor det ikke medfører problemer i form af isdannelser da den slags løsninger altid vil være ressourcekrævende og løser heller ikke problemer omkring hygiejne, æstetik og vandbårne sygdomme. I rapporten Organisk industriaffald i Grønland-Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter. Realistiske muligheder for nyttiggørelse/udnyttelse af organisk industriaffald i Grønland blev det konkluderet at den nuværende udnyttelse af organisk industriaffald i Grønland kan udbygges og udbredes f.eks. ved produktion af fiskeensilage eller fiskemel- og olie. Et andet alternativ kunne være at producere biogas ud af fiskeaffaldet. Den mulighed blev undersøgt i rapporten Affald fra fiskeri og fangst i arktis-en undersøgelse af nyttiggørelsesmulighederne i Uummannaq Kommune hvor et løsningsforslag blev udarbejdet for bl.a. de to bygder, Illorsuit og Saattut, i Uummannaq Kommune. Her blev det vurderet at udnyttelse fiskeaffaldet til produktion af biogas ville være den mest hensigtsmæssige løsning til bygderne og det blev ligeledes påvist at det er muligt at blande en stor del af det sorte spildevand fra bygderne i fiskeri- og fangstaffaldet. Således blev det beregnet at biomassesammensætningen i Illorsuit kunne klare, at alt det sorte spildevand i bygden blev iblandet, mens 40% af det sorte spildevand i Saattut kun iblandes biomassen. Det beregnede energipotentiale for de to bygder viste, at 90% af bygden Illorsuits elforbrug kunne dækkes ved bioforgasning af affaldet og 27% af Saattutts elforbrug. Ved den slags løsninger bliver både en del af affaldet, dvs. affald fra fiskeriet, genanvendt og samtidig kan en del af problematikken omkring håndtering af sort spildevand afhjælpes. 84

85 7. Anbefalinger for fremtiden Det er klart at der er stadigvæk mange problemer omkring affaldshåndtering i Grønland, lige meget om der er tale om det faste affald eller udledning af det sorte og det grå spildevand. Problemerne opstår i både byer og bygder men dog i et mere udbredt omfang i bygderne. I følgende anbefalinger angående det fremtidige arbejde indenfør løsninger på affaldsproblematikken, bliver fokus derfor sat på affaldsproblematikken i bygderne. Ved moderne affaldshåndtering anvendes ofte et affaldshierarki hvor affaldsminimering prioriteres højest og dernæst genanvendelse. Forbrænding med energiudnyttelse er næste mulighed mens deponering har den laveste prioritet [Christensen, 1998]. I et land som Grønland hvor næsten alle fødevarer samt hvidevarer, elektronik, tøj m.m. bliver importeret i tilhørende emballage kan det være svært at minimere de producerede affaldsmængder. Derimod er det muligt at lave forbedringer indenfor de to områder, genanvendelse og forbrænding med energiudnyttelse. Hvad angår genanvendelse så er det første skridt mod en bedre genanvendelse af affaldet en mere effektiv sortering. Dette kan opnås ved oplysningskampagner hvor bygdebefolkningen bliver informeret om hvilke fraktioner kan genanvendes og hvilke derimod skal smides på lossepladsen. Det er f.eks. et problem i bygderne, at meget byggeaffald bliver henkastet hvilket får omgivelserne og miljøet til at set rodet ud. Her kunne beton med fordel frasorteres da genanvendelsesmulighederne er gode. Det kunne f.eks. være en idé at få en maskine til at knuse betonet sejlet langs kysten i sommermånederne og herefter kunne bygderne bruge det knuste beton til opbygning af stier og veje, som i mange bygder er ved at erodere væk og tit mangler der netop materiale til vejopbygning i bygderne. En forbedring af vejsystemet vil samtidigt gøre indsamling af affald nemmere for renovatørerne. I nogle af kommunerne bliver genbrugsflasker ikke indsamlet og genbrugt men bliver derimod deponeret på lossepladsen eller afbrændt i forbrændingsanlæggene, og det gælder både for byer og bygder. Det anbefales at indføre en indsamlingsordning af genbrugsflasker i de kommuner som ikke allerede har gjort det. Af andre genanvendelsesmuligheder kan det nævnes at det i det foregående kapitel blev diskuteret, at det sorte spildevand kunne behandles ved kompostering og eventuelt ved produktion af biogas. Produktet af kompostering er muld som med fordel kunne udnyttes til vejopbygning i bygderne. Ligeledes blev muligheder for at udnytte fiskeaffald, enten til biogasproduktion eller til at producere fiskemel- og olie, drøftet. Som allerede beskrevet har der været mange problemer med bygdeforbrændingsanlæggene, bl.a. med for høje udledninger af dioxin. Det anbefales derfor at der udarbejdes et system til en forbedret affaldsforbrænding. Det vil ligeledes medføre forbedringer af restprodukterne fra affaldsforbrændingen. Kvaliteten af forbrændingen i nogle af forbrændingsanlæggene i de grønlandske byer har vist sig at være så god at slaggerne kan genanvendes [Villumsen, 2008]. Det kunne igen være en stor fordel for de små samfund hvis slaggerne fra forbrændingen kunne frasorteres og udnyttes som fyldmateriale i vejarbejde. Forbrænding af affald fører netop til det næste niveau i affaldshierarkiet; forbrænding med energiudnyttelse. I bygderne kunne det være en stor fordel at udnytte restvarmen fra forbrændingsanlæggene til fjernvarme eller til opvarmning af komposteringsanlæg til det sorte spildevand. Således er det muligt at genanvende en del af det affald som i dag bliver deponeret i bygderne, eller brændt i forbrændingsanlæggene, og at udnytte restvarmen fra forbrænding af det affald som ikke kan genanvendes. 85

86 86

87 8. Referencer [Andersen et al, 2005]: Andersen, Michael; Muchitsch, Nanna; Thyø, Kathrine. Center for Arktisk Teknologi, BYG. DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Affaldshåndtering i grønlandske bygder-et stuide af Itteleq og Sarfanguaq, Sisimiut kommune. December 2005 [Basse og Olsen, 2004]: Basse, Ellen Margrethe og Olsen, Birgitte Egelund. Direktoratet for Miljø og Natur, KANUKOKA & Miljøstyrelsen. Vurdering af Grønlands affaldslovgivning-projektrapport [Christensen, 1998]: Christensen, Thomas H. Tekniske Forlag A/S. Affaldsteknologi [DANCEA projekt, 2005]: Miljøstyrelsen, Miljøstøtte til Arktis. Miljøteknisk undersøgelse af lossepladser i Grønland. August [Grønlands Hjemmestyre, 2007]: Namminersornerullutik Oqartussat-Grønlands Hjemmestyre. Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik-Direktoratet for Miljø og Natur. Affaldshandlingsplan Høringsforslag UDKAST. Februar [Jørgensen, 2007]: Jørgensen, Marianne Willemoes. Center for Arktisk Teknologi, DTU. BYG, Danmarks Tekniske Universitet. Affald fra fiskeri og fangst i arktis-en undersøgelse af nyttiggørelsesmulighederne i Uummannaq Kommune. August [MOKANA, 2007]: Oplysninger fra MOKANA s hjemmeside, tilgængelig den 3. oktober 2007 (http://www.mokana.dk/default.aspx?m=2&i=5) [Miljøstyrelsen, 2003]: Miljøstyrelsen. Grønland-Transport af forbrændingsegnet affald. August [Miljøstyrelsen II, 2003]: Miljøstyrelsen. Affaldsforbrænding i Grønland. Delrapport 1. Sammenfattende rapport. April [Miljøstyrelsen, 2005]: Miljøstyrelsen. Udrednings- og pilotprojekt vedr. håndtering af miljøproblemer som følge af spildevand i de grønlandske byer. Oktober [Miljøstyrelsen, 2006]: Miljøstyrelsen. Udrednings- og pilotprojekt vedr. håndtering af gråt spildevand i de grønlandske byer og bygder. Juni [Nielsen et al, 2006]: Ulf Nielsen, Karsten Nielsen, DHI-Institut for Vand og Miljø; Pia Mai, Ole Frederiksen, ROVEST Miljø I/S. Organisk industriaffald i Grønland-Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter. Realistiske muligheder for nyttiggørelse/udnyttelse af organisk industriaffald i Grønland. Juni [Upernavik Kommune, 2008]: Upernavik Kommunes hjemmeside, tilgængelig 9. april 2008 (http://www.upernavik.gl/agenda%2021/dk/status2-4.htm) [Villumsen, 2008]: Personlig kommentar til et møde med professor Arne Villumsen, april

88 88

89 9. Bilag Bilag 1. Spørgeskema som blev tilsendt kommunerne Affaldshåndtering i de grønlandske kommuner -spørgeskema- 1. Åbne lossepladser a. Hvilke bygder/byer i kommunen har åbne lossepladser? b. Hvor er de enkelte lossepladser placeret hen (hvis der haves et kort som viser placeringen må den gerne scannes ind og sendes til undertegnet)? c. Hvilke affaldsfraktioner er det som smides på de enkelte lossepladser? d. Finder afbrænding på de åbne lossepladser sted i nogle af bygderne/byerne? 2. Forbrændingsanlæg a. Hvilke bygder/byer i kommunen har et forbrændingsanlæg? b. Hvilke forbrændingsanlæg er i drift p.t.? c. Fungerer forbrændingsanlæggene optimalt? d. Hvilke affaldsfraktioner bliver brændt i forbrændingsanlæggene? 3. Spildevand a. Hvor stor del af byen er kloakeret? b. Hvor mange husstande har en slamtank? 4. Afhentning af dag- og natrenovation a. Hvilken ordning er der på afhentning af dag- og natrenovationen i hver enkel bygd/by b. Hvad bliver der gjort ved natrenovationsposerne og deres indhold? 5. Farligt affald, herunder olie og kemikalieaffald samt affald fra sygehuse a. Hvad bliver der gjort ved farligt affald i hver enkel bygd/by i kommunen? 6. Ikke-brændbart affald a. Hvad bliver der gjort ved det ikke brændbare affald i hver bygd/by? 7. Returflaskesystemet a. Bliver plastflasker og dåser samlet ind i hver enkelt bygd/by i kommunen? b. Hvis ja, hvad bliver der gjort ved dem efterfølgende? c. Hvis nej, hvordan bliver de håndteret? 8. Bosætningsmønster i kommunen a. Er der store afstande mellem bosteder i kommunen? b. Hvilke muligheder er der for transport året rundt (dvs. transport bosteder imellem)? 89

90 Bilag 2. Brev fra Aasiaat Kommune til Direktoratet for Miljø og Natur QEQERTARSUUP KOMMUNEA Postboks Qeqertarsuaq Teknisk forvaltning Telefon: , Direkte: ,Telefax: , Direktoratet for Miljø og Natur Postboks Nuuk Bank: Giro: Ulloq/Dato: Journal nr.: Allagaq / Brev nr.: Reference: 15. august jlau Transport af affald i Disko Bugten. 4 kommune løsningen. Forsøget omfatter de 4 kommuner i Disko Bugten: Kangaatsiaq Kommune, Qasigiannguit Kommune, Qeqertarsuaq Kommune, og Aasiaat kommune. Forsøget består i, at de 3 kommuner sender brændbart affald til forbrændingsanlægget i Aasiaat. Tilstandene i Kangaatsiaq, Qasigiannguit, og Qeqertarsuaq Kommune er identisk med en dump, hvor der foretages åben afbrænding af det deponerede affald. Afbrændingen giver problemer med lugtgener og røgudvikling over byområderne. Affaldets indhold af biologiske dele tiltrækker skadedyr, især mus i store mængder. Samtidig er affaldsmængderne, der afleveres på dumpene hastigt voksende. Fra en miljømæssig betragtning er forholdene utilfredsstillende. Bygning af forbrændingsanlæg i de 3 kommuner er ikke en mulig løsning på nuværende tidspunkt. I Aasiaat Kommune er der forbrændingsanlæg, som samtidig leverer fjernvarmeforsyning til byen. Forbrændingsanlæggets kapacitet overstiger byens affaldsmænger, hvilket giver uhensigtsmæssig drifttilstand Transport af affald fra de 3 kommuner til forbrændingsanlægget kan derfor løse flere samtidige funktioner. De 4 kommuner skal derfor sætte en forundersøgelse i gang for at undersøge forholdene i de enkelte kommuner i relation til forslaget om transport af affald. Forundersøgelsen skal påvise, hvilke ændringer skal de 3 kommuner indføre i forhold til nuværende rutiner for at kunne deltage i transportløsningen, og hvad skal der udføres i Aasiaat Kommune for at tage mod affald udefra. 90

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as ILULISSAT - Ilimanaq Registreringer Ilulissat - Ilimanaq Selv-registrering

Læs mere

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 Fordelingsregnskab for året 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 LEDELSENS BEMÆRKNINGER TIL FORDELINGSREGNSKABET...5

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as QAQORTOQ Registreringer Qaqortoq Registrering foretaget den 30. august 2006 1) Registrering

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Takster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen,

Takster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen, Takster og betalinger Bilag Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen, sci@mit.gl Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Saarloq 01-A1

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk I medfør af 5, stk. 2, og 64 i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunea - bygdeskoler - Ulloq/dato : 24. oktober 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland BEK nr 476 af 17/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1103780 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner 1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008

EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 Q/markedsanalyse Låsbygade 65 6000 Kolding Tlf. 75 50 39 60 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Sammenfatning...4 1.1. Dagrenovation...4 1.2. Hjemmekompostering...4

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhed: Jernkællingen ApS Truelsdalvej 28 4340 Tølløse Cvr: 32661033 P nummer: 1015730699 Tlf. 70 70 74 75 Kontakt person: Anja Kwiecien Olsen Jernkællingen ApS

Læs mere

Affaldssortering i landbruget. Teknik og Miljø

Affaldssortering i landbruget. Teknik og Miljø Affaldssortering i landbruget Teknik og Miljø 1 Indhold Affaldssorteringen... 3 Affaldshierarkiet... 3 Genanvendelse... 3 Bygge- og anlægsaffald... 3 Affald til forbrænding... 3 Afbrænding... 3 Træ/-halmfyr

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG NOTAT TIL POLITISKE UDVALG 5. november 2014 ML Ver. 7 Høring af Affaldsplan 2014 Resume I forbindelse med høring af Affaldsplan 2014 er der indkommet 15 høringssvar fra borgere, boligforeninger, interesseorganisationer

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 20-06-2012 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v.

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre Bligstrategi Faktarapprt - bygder Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kngens Lyngby Telefn 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cwi.dk Bligstrategi Faktarapprt - bygder Maj 2011 Dkumentnr.

Læs mere

Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald

Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2012 Forord Denne vejledning henvender

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder Notat Dato 10. marts 2015 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder En meget stor del af de opgaver, som Reno Djurs har ansvaret for, løses af private

Læs mere

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014 Seminar Produktionsanlæg Ilulissat 2014 Ikamiut Udfordringer 1. Overtagelsestidspunktet er sent på sæsonen 2. Manglende vedligeholdelse 3. Værdiansættelse af renoveringer 4. Ved bestilling af udstyr er

Læs mere

Affaldssortering i landbruget

Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Normalt opfatter vi affald som alt det, vi smider væk. Men meget affald er også en brugbar ressource, der ikke bør gå tabt. I fremtiden bliver

Læs mere

Affaldsanlægssektorplanen. Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko

Affaldsanlægssektorplanen. Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko Affaldsanlægssektorplanen Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko Koalitionsaftale 2014 2018 Miljø/affald Vi har et fælles ansvar for at passe på vores natur og miljø. Borgerne

Læs mere

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden Dato: 7. november. 2014 Forside 290 Dagsorden Møde fredag den 7. november 2014, kl. 13.00 Forvaltning for Anlæg og Miljøs mødelokale Medlemmer Mille Søvndahl Pedersen Justus Hansen (D) Allan Pertti Frandsen

Læs mere

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen.

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen. 17-04-2015 Tom Hansen Direkte: 7257 7868 Mail: tha@jammerbugt.dk Sagsnr.: 07.00.01-P15-1-13 Høringssvar til forslag til Affalds- og Ressourceplan 2014-2024 1. Indledning. Forslag til Affalds- og Ressourceplan

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Affaldsplan 2014 for Lohals Havn A/S

Affaldsplan 2014 for Lohals Havn A/S Affaldsplan 2014 for Lohals Havn A/S Ansvarlig for udarbejdelsen: A/S Lohals Havn, Havnen 5, Lohals, 5953 Tranekær Ved havneudvalget Karsten Hansen og Torbjørn Hansen Ansvarlig for gennemførelsen: Bestyrelsen

Læs mere

REGLER FOR ERHVERVSAFFALD

REGLER FOR ERHVERVSAFFALD REGLER FOR ERHVERVSAFFALD Vejledning til virksomheder Genanvendeligt erhvervsaffald Genanvendeligt erhvervsaffald er for eksempel: pap, papir, plastfolie og flasker/glas fra erhverv. Delvist liberalt marked

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Ren By-kampagnen 2012

Ren By-kampagnen 2012 Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus

Læs mere

Bilagsdel for AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024

Bilagsdel for AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 Billede ind i bølgen (grønne farver), som klimatilpasningsplan FORSLAG TIL Bilagsdel for AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 Indhold Bilag A Affaldsmængder for husholdningsaffaldet

Læs mere

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling. Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående

Læs mere

Affald fra landbrug Sorteringsvejledning 2015. Billede

Affald fra landbrug Sorteringsvejledning 2015. Billede Affald fra landbrug Sorteringsvejledning 2015 Billede Affald fra landbrug Sorteret affald er nemt - og billigt - at komme af med. Brug sorteringsvejledningen på side 3. Når affaldet er sorteret, kan det

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Revideret juli 2012 af Havnefogeden på Spodsbjerg havn

Revideret juli 2012 af Havnefogeden på Spodsbjerg havn Revideret juli 2012 af Havnefogeden på Spodsbjerg havn Indledning: SPODSBJERG HAVNE Spodsbjerg havne fik sin første affaldsplan oktober 2005. Der er siden da sket ændringer i håndteringen af det affald

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013 Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015)

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) For alle affaldstilførsler gælder, at køretøjet skal vejes både før og efter

Læs mere