B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning
|
|
|
- Bertram Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 B-LICENS MORTEN RASMUSSEN Master studerende i Fitness & Træning
2 Skamby og Søndersø Cykelklub
3 Morten Rasmussen B-licens 2. semester Master studerende i Fitness & Træning SDU Stor interesse for konditionstræning Fysioterapeut
4 Indhold Egne oplevelser Træningsplanlægning på årsbasis Effektiv træning Klubtræning vs. Single træning Ernæring Forberedelse til løb (Pulsur)
5 Egne oplevelser år ??? km km km km km km km I alt km løb 0 sejre 2 point løb 1 sejr 16 point løb 1 sejre oprykning til C 13 point løb 1 sejr oprykning til B 25 point
6 Egne oplevelser 2009 Træningslejr Allicante 1 uge 600 km 2010 Træningslejr Mallorca 2 uger 1200 km
7 1. Træningsplanlægning på årsbasis Tid? Målsætning Delmål Udenfor sæson I sæson 7 dage om ugen 150 kg i squat 390 watt i 3 min. Vægt kg Oprykning til A 1 sejr Podieplads Point 45 km/t i gennemsnit i TT
8 2. Træningsplanlægning på årsbasis Forbedring vedligeholdelse Linjeløb TT Bakkekørsel Antrit
9 3. Træningsplanlægning på årsbasis Året inddeles i faser 1. Opbygningfase 2.a sæson 3. løbspause 4.b sæson 5. Pause 6. Grundtræning 1. Januar-marts 2. april-juni 3. Juli 4. august-september 5. oktober 6. november-december
10 4. Træningsplanlægning på årsbasis Opbygningsfasen Grundtræning Vægttræning Distancetræning Intervaltræning (lette gear) Efter km Arbejde med forbedringer Januar-marts Vægttræning Distancetræning Antrit/ kør væk situation Træningslejr AT + træning kadence intensitet Bakketræning
11 5. Træningsplanlægning på årsbasis A. Sæson Vedligeholdelse af distance Intervaltræning Farttræning Bakketræning Sprittræning April-juni Enkeltstart pace efter bil hastighedstræning intensitet Distancevedligeholdelse Cykelløb
12 6. Træningsplanlægning på årsbasis Løbspause Arbejde med forbedringer Distancen eller intensitet Juli Træningspause på dage/ Ferie Tilbagevendelse til distance og intensitet
13 7. Træningsplanlægning på årsbasis B. Sæson Intervaltræning Farttræning Bakketræning Sprittræning August-september Enkeltstart pace efter bil Hastighedstræning Intensitet Distancevedligeholdelse Cykelløb
14 8. Træningsplanlægning på årsbasis Pause oktober
15 8. Træningsplanlægning på årsbasis
16 9. Træningsplanlægning på årsbasis Grundtræning Vægttræning Anderledes træningsformer Boldspil Løbe Kecther spil Svømning November-december Vægttræning Cykling efter humør
17 EFFEKTIV TRÆNING
18 Aerob træning Konditionstræning Kontinuerlig træning Interval træning
19
20 Aerob træning Kontinuerlig træning Utrænede personer opdelt i tre træningsgrupper trænede på høj, moderat eller lav intensitet i 3 måneder. Alle tre grupper fik en nogenlunde identisk forøgelse i VO2max på 15-20% Intensitet Puls Træningsform Træningstid/ uge A.Høj min., 1 x ugl. 15 min. B. Moderat time, 2-3 x ugl. 2-3 timer C. Lav timer, 5 x ugl. 10 timer
21 Aerob træning Lav intensitets træning Moderat intensitets træning Høj intensitets træning
22 Lav intensitets træning Lav intensitet, gennemsnitlig 65 % af maksimal pulsfrekvens Udføres dagen efter en hård konkurrence eller træning Gennemføres som sammenhængende arbejdsperiode
23 Moderat intensitets træning Moderat intensitet, gennemsnitlig 80 % af maksimal pulsfrekvens Normalt kontinuerligt arbejde Træningspassene kan være meget lange Kan udføres hyppigere med kort varighed og højere intensitet
24 Høj intensitets træning Høj intensitet, gennemsnitlig 90 % af maksimal pulsfrekvens Kan med fordel udføres som intervaltræning Enten lange eller korte intervalperioder Bør efterfølges af restitutionsaktiviteter
25 Intervaltræning Hvad er det? Ændring af tempo Fx fartlege eller bakkespurt Formålet At øget den totale mængde af intenst arbejde At kunne variere træningen Reducere træningsmængden/ udnytte tiden optimalt
26 Hvorfor intervaltræning? Hvorfor træne 5 timer om ugen når du kan træne 20 min. om ugen og få et bedre resultat? Udholdenhedstræning 60 min. På 70 % (VO2max), 5 gange om ugen = 300 min. Forbedring på 5 i kondital Tataba 1996 Intervaltræning 7-8 sæt af 20 sek. På 170 % (VO2max) med 10 sek. Pause, 5 gange om ugen = 20 min. Forbedring på 7 i kondital + 28 % forbedring i anaerob kapacitet Tataba 1996
27 Intervaltræning Inddeles som regel i 2 kategorier: Lange intervaller: Arbejdsperiode: 2-10 min. Pause: 1-6 min. Korte intervaller: Arbejdsperiode: sek. Pause: 5-60 sek. Arbejdsperioder á 2 min. er nok til at kredsløb og respiration - og dermed iltoptagelsen kan nå et stationært niveau tæt på det maksimale. Forudsat at pausen ikke er længere end 2 min.
28 Lange intervaller - undersøgelsesresultater
29 Eksempler på lange intervaller
30 Korte intervaller undersøgelsesresultater
31 Eksempler på korte intervaller
32 Intervaltræning eller kontinuerlig træning? Begge dele har sin berettigelse: Kontinuerligt træning er hurtigere at afvikle og stiller større krav til udholdenhed. Her kan man styre intensiteten via puls og/eller hastighed (fx kør på en kort rute med kendt afstand og se tiden). Intervaltræning stiller store krav til personens disciplin. Pauserne er kun berettiget hvis der bliver ydet mere under arbejdet end ved kontinuerligt arbejde. Intervaltræning tager længere tid at afvikle men der kan opnås en større høj-intensiv arbejdsmængde. Det er svært at styre via puls, men hvis man presser sig selv og har det rigtige forhold mellem arbejde og pause samt den rigtige arbejdstid vil intensiteten styre sig selv. Arbejdspulsen kan bruges til at evaluere intensiteten. Målgruppen, disciplinen og målsætning bestemmer hvad der er gavnligt, typisk vil den rette blanding være optimal.
33 Pause 15 min.
34 Klubtræning vs. Single træning Fokus på: Sociale aktiviteter Udnyttelse af gruppe Rulleskift Fart leg Skiltespurt Simulere cykelløb Der kan køres flere km Lette at presse sig Fokus på: Egne målsætninger Valgfri træningstidspunkt Valgfri mængde og tidsforbrug Antritstræning Enkelstart
35 Klubtræning vs. Single træning Vindretnin g Rulleskift Minimum 4 mand Optimalt med 6-8 mand Vifte Skift op mod vinden Slip trådet Hold hjul i begge rækker Fart Fart
36 Vindretnin g Rulleskift Minimum 4 mand Optimalt med 6-8 mand Vifte Skift op mod vinden Slip trådet Hold hjul i begge rækker Sid ALDRIG direkte på hjul Fart Fart
37 Vindretning
38 ERNÆRING
39 Ernæring Fokus Vægttab? Vedligeholdelse af vægt?
40 Kroppens opbygning Anatomi/ Fysiologi Energiomsætning
41 Ernæring Vedligeholdelse af vægt 3 hovedmåltider Morgen Middag Aften 3 mellemmåltider Formiddag Eftermiddag Sen aften
42 Ernæring Hovedmåltidernes indhold Fibre Kuldhydrater Protein Fedt Mellemmåltidernes indhold Hurtige og langsomme kuldhydrater protein
43 Ernæring Dagene op til løb Spis meget pasta til aften Magert kød som kylling og kalkun Grønsager som bælgfrugter, rødbeder Dagen før Som ovenover Frugt som banan, pærer, vindruer
44 Ernæring På dagen Spis morgenmad 3-4 timer før Gryn med rosiner og mandler, brød med ost og marmelade, blødkogt æg Kaffe, juice, mælk og vand Spis 1 time før Banan, vindruer, rosiner, dadler, tørret abrikos eller figner Energidrik/ saft/ juice og lidt kaffe.
45 Ernæring min før start Et par mundfulde vand og lidt rosiner Underløb på over 1 time Drik ca. 1 liter i timen med en eller anden form for kulhydrat. Fx druesukker (1 kg 40 kr. i Matas) Eller spis sukkergele der anbefales ca. 75 gram pr. time
46 Ernæring Underløb på over 2 timer Spis ca. 1 gang i timen, en müsli-, energi- eller proteinbar eller en banan.
47 Ernæring Umiddelbart efter løb Drik kakaomælk eller mælk. Energidrik. Spis brød med magert kødpålæg. Spis et hovedmåltid indenfor 1 time
48 PULSUR
49 Anvendelighed/ Praksis Puls ur Intensitetsskala Watt måler
50 Max pulsen Hvordan finder man den maksimale puls? 220 alder Fx 20-årigs max puls: = 200 Udfører test med pulsmåler Testen skal være gennemført indenfor ca. 30 min. Inkl. Opvarmning Find en bakke på ca meter Løb op ca. 3 gange, afslut i sprint NU HAR DU FUNDET DIN MAKSIMALE PULS
Mogens Strange Hansen
Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9
Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit
Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens
Dagens instruktør. Britta Boe Andersen
Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør
VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned
VINTERTRÆNINGSOPLÆG Progressionsoversigt antal timer pr. måned Måned U17 U19 U23 November 20-25 30-35 40-55 December 26-32 38-44 50-68 Januar 36-42 48-54 60-78 Februar 45-50 55-60 65-80 Marts 56-64 72-78
Kost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008
Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis
Kost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Let intensitet/restitutions træning:
N1 Let intensitet/restitutions træning: Anvendes til begyndere som opstart hvor kroppen tilvænnes til belastningen ved løb. I starten vil begynderen skifte mellem at løbe og gå. Senere vil denne intensitet
DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
LØBETRÆNING. - Teori og praksis
LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)
Oplæg til forårstræningen 2012
Oplæg til forårstræningen 2012 Tirsdag og Torsdags træningen ændres til interval og bakketræning. Træningen lægges på nogle forholdsvise korte ruter / rundstrækninger. Opvarmning og afrul foregår samlet
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Kosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Bliv din egen træner
Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater
Tallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Tallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af
jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk
Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet
Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning
Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Kost og Træning. Kathrine Roug God Form
Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller
Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Nuværende træningsstruktur samt. intervaltyper. Vo2 Max intervaller Få gentagelser
Allerød Cykel Klub ACK udgangspunktet ACK har i år specielt mange der som et tilmeldt sommercuppen på nuværende tidspunkt 37. Herudover er der mange som ikke deltager i sommercuppen, men som foretrækker
Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk
Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade
Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015.
Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3) og slutter med konkurrencen søndag d. 16. august (uge 33)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man
Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)
Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe
Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.
Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Kolding Triathlon Klub
Kolding Triathlon Klub Sæsonen 2015/16 Program Præsentation Trænings filosofi. Grundstenene. Aerob træning. Borgskala / pulszoner. Periodisering. Sæsonplanlægning. Uge skema. Svømning Cykling. Løb. Spørgsmål.
Grundtræning. Hvad er grundtræning?
Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Træningsinddeling - overblik 4 Bevægeapparatet Levende biologisk system, som er opbygget af forskellige væv,
Kost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010
Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Hvorfor denne vejledning? Vi vil i AaB gerne udvikle vores spillere så optimalt som muligt. Vi forsøger hele tiden at optimere hvor vi kan, så
Godthåb Trim. Pulstræning
Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj
Træning på Concept 2 Indoor Rower
Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Træning på Concept 2 Indoor Rower Nærværende hæfte er tiltænkt som en inspirationskilde
Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen
Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen Om programmet: Dette program er primært rettet imod at få forbrændt nogle kalorier, og er ikke direkte rettet imod forbedring af løbetiden på
Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation
Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning
Løberens kost og ernæring
Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk
Kost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Program for DM ½ Jernmand søndag d. 7. juli 2014
Program for DM ½ Jernmand søndag d. 7. juli 2014 Programmet starter mandag d. 30. december (uge 1.) og slutter med konkurrencen søndag d. 7. juli (uge 27). Programmet består altså af i alt 27 uger. Man
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION
Træningsprogram til KMD 4:18:4
Træningsprogram til KMD 4:18:4 Triatlon er en sport bestående af tre discipliner, hvilket giver nogle fantastiske muligheder for sjov og varierende træning. Som de fl est ved, så er det svært at være lige
Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning
Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål
DTriF-Træningslejr Træningslejr
DTriF-Træningslejr Træningslejr på Playitas Mandag 6. december 2010 -Grundlæggende træningslejre- ved Morten Fenger Målsætning og motivation Uanset om vores målsætning med at træne er at kunne løbe 10
Differentieret Motionstræning
CMO Differentieret Motionstræning Seminar ved Morten Bennekou, DCU d. 6. marts 2003 Ideer til differentiering af træningen i motionsklubber Konkrete forslag: - Indel overordnet rytterne i mindre hold,
Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013
Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,
VINTERMOTIVATION. EffeKtiv BRUG Af EN home trainer
Det basale Efteråret og vinteren kan være hård. Mørke morgener, mørke aftener og kulde som oftest medfører høj risiko for at blive syg og få skader. Home training også kendt som turbo træning eller indendørscykling,
Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport
Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden
Intervaltræning - Motion
Intervaltræning - Motion Tirsdagstræning 2014 Fra april til september er tirsdagstræning = struktureret intervaltræning med turleder. Formålet med intervaltræningen er at træne forbrændingsmotoren. Hvis
Ryttere i god form kører 6 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause) Ryttere i mindre god form kører 4 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause)
14 Uvelse AT-intervaller: Der køres på den store rundstrækning (Kurreholmvej) - der skal nok bruges to runder til intervallerne. Ryttere i god form kører 6 x 3/3 (3 min aktiv, 3 min pause) Ryttere i mindre
Kom godt i mål. Af: Andreas Borch Cheftræner Hareskovens Triatlon klub
Kom godt i mål Af: Andreas Borch Cheftræner Hareskovens Triatlon klub Indhold: Træning Den sidste træning før raceday Fokuspunkter Nedtrapning Hvad er nedtrapning Eksempel på 10 dages nedtrapning (hen
Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere
Ansvaret for træning deles mellem træner og svømmer Før/efter træning: Melde afbud Sørge for ordentligt udstyr Komme til tiden Ordentlig ernæring Påklædning i forhold til årstid Søvn Disciplin i fritiden
Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009
og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof
6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.
Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når
Gentofte Svømmeklub 26. September Af: Linda Lund Tietze, Cand. Scient. i klinisk ernæring. SportsNutrition v/ Linda Lund Tietze
Gentofte Svømmeklub 26. September 2016 Af: Linda Lund Tietze, Cand. Scient. i klinisk ernæring. 1 Hvorfor er rigtig kost vigtig? Optimal energi i hverdagen og til træning Optimal energi til at vokse og
Program for Kvart Jernmand lørdag d. 16. august 2014.
Program for Kvart Jernmand lørdag d. 16. august 2014. Programmet starter mandag d. 30. december (uge 1.) og slutter med konkurrencen søndag d. 16. august (uge 33). Programmet består altså af i alt 33 uger.
Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04
Indledning Et af formålene med at cykle er at holde sig i god fysisk form, så hverdagen bliver lettere. Arbejdet kommer nemmere fra hånden, når man har fysisk overskud. Dette fysiske overskud er nemmere
Sund kost til fodboldspillere
Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste
Højintens træning for løbere
Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer
Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015.
Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3) og slutter med konkurrencen søndag d. 16. august (uge 33)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man
Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5
Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human
SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation
SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener
Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)
Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning
Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE
Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet
KORUP MOTION Træning til halv- og helmarathon 2012
Dette træningsprogram er sammensat således, at det med stor fordel kan anvendes til forbedring af din tid på halv- og helmarathon eller træne til at løbe din første halv- eller helmarathon. Programmet
Alle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding.
Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,
UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT
Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser
Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Løber 2-4 gange om ugen Mål: 10 km Træningsperiode: 20 uger
Løber 2-4 gange om ugen Mål: 10 km Træningsperiode: 20 uger Programmet Med din træningsbaggrund kan du formentlig allerede løbe 10 km, så det er meningen, at du skal forbedre din tid på 10 km. Tidsperspektivet
Program for Kvart Jernmand lørdag d. 9. juli 2016.
Program for Kvart Jernmand lørdag d. 9. juli 2016. Programmet starter mandag d. 4. januar (uge 1) og slutter med konkurrencen søndag d. 10 juli. (uge 27)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man kan
Ernæring til unge Skøjteløbere. v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer
Ernæring til unge Skøjteløbere v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer Dagens program Hvorfor skal vi spise? Hvad er det vi spiser? De tre grundlæggende næringsstoffer Hvor lidt og hvor
Program for Kvart Jernmand lørdag d. 27. juni 2015
Program for Kvart Jernmand lørdag d. 27. juni 2015 Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3.) og slutter med konkurrencen lørdag d. 27. juni (uge 23). Programmet består altså af i alt 24 uger. Man
Program for DM ½ Jernmand søndag d. 10. juli 2016.
Program for DM ½ Jernmand søndag d. 10. juli 2016. Programmet starter mandag d. 4. januar (uge 1) og slutter med konkurrencen søndag d. 10 juli. (uge 27)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man kan
Nøglen til god fællestræning. Hvad forventer i af jer selv som Kaptajn? Hvad forventer rytterne af Kaptajnen?
Kaptajnen Nøglen til god fællestræning Kaptajnen! Hvad forventer i af jer selv som Kaptajn? Hvad forventer rytterne af Kaptajnen? Er der overensstemmelse mellem disse forventninger? 1 Kaptajnen! Hvilke
Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?
Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt
Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4
Optimal ernæring 1 T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human Nutrition,
Program for Kvart Jernmand lørdag d. 16. august 2014.
Program for Kvart Jernmand lørdag d. 16. august 2014. Programmet starter mandag d. 30. december (uge 1.) og slutter med konkurrencen søndag d. 16. august (uge 33). Programmet består altså af i alt 33 uger.
Klubbesøg Oksbøl Cykel Team
Klubbesøg Oksbøl Cykel Team Tak for indbydelsen Torben Henriksen Underviser Udvikling af kurser Klubbesøg Kaptajn Træner 1 Træner 2 DIF Diplomtræner Formand Træner Klubbesøg Oksbøl Cykel Team PROGRAM Kaptajnrollen
KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014
KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,
Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan?
Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? SMT-KLUBAFTEN 25.11.2014 WATTMÅLING Wattmåling: hvad er det? Kraft X hastighed= watt Så jo hurtigere du drejer pedalerne rundt og jo mere kraft du bruger (højere gear)
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4
Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master
Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?
Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen
Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON
Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,
60 min let cykling 10 min opvarmning cykling. Indhold 60 min let cykling 60 min træning af mave, ryg og ben
Uge 1 Intensitet let (snakke) moderat let moderat Varighed 60 min 60 min 60 min 50 min Indhold 60 min let 60 min træning af mave, ryg og ben 60 min let 10 min opvarmning 4 x (1 min moderat /1 min let imellem)
Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand
Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,
Træningsprogram SMT. SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)
1 Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L1 Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning
i samarbejde med AimHigh træner-team Hvem er AimHigh Trænerteam
i samarbejde med AimHigh træner-team Hvem er AimHigh Trænerteam Andreas Carlsen Jesper Stamp Marie Henneberg Dani Petersen Thomas Bonne Rune Larsen 1 AimHigh Training & Performance Fysisk træning Sociale
Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet
Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring
mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra
Indhold 60 min let cykling 60 min let cykling 90 min let cykling 10 min opvarmning cykling
Uge 1 Intensitet let (snakke) let let moderat Varighed 60 min 60 min 90 min 50 min Indhold 60 min let 60 min let 90 min let 10 min opvarmning 4 x (1 min moderat /1 min let imellem) 30 min moderat Uge 2
DCU's træneruddannelse - Kaptajnkursus maj 2009. DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder. Kaptajnkursus
DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder Kaptajnkursus Fredericia 15. 16. maj 2009 Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering
Den røde tråd mellem- og langdistanceløb, Ungdom FIF Atletik & Motion
Den røde tråd mellem- og langdistanceløb, Ungdom FIF Atletik & Motion Udvikling: Generelt trænes der i de forskellige årgange efter principperne i aldersrelateret træning. Nedennævnte er med fokus på udvikling
Forslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget