Revurdering af miljøgodkendelse på Gadekæret 22, 7860 Spøttrup

Transkript

1 Revurdering af miljøgodkendelse på Gadekæret 22, 7860 Spøttrup Den oprindelige godkendelse er meddelt i februar 2003 med tillæg meddelt i juni Næste regelmæssige revurdering: 2023

2 Vedr.: Revurdering af husdyrproduktionen på Gadekæret 22 Offentlighedsfaser Revurderingen har været i indledende foroffentlighedsprocedure i otte uger, med frist for at indsende kommentarer senest den 2. oktober Ejeren af bedriften er blevet varslet om påbud i perioden 18. januar 2013 til 1. marts I samme periode, har udkast til revurdering været i høring hos berørte parter. Der er ikke indkommet nye oplysninger eller kommentarer i de to offentlighedsfaser. Oplysninger om husdyrbruget, ejendommen og ejerforhold - Bedriftens navn og adresse og CVR-nummer, husdyrbrugets navn, husdyrbrugets ejendom/ejendommes adresse(r), matrikelnumre og CHR- og P-nummer(re), oplysninger om husdyrbrugets kontaktperson: Navn, adresse, e-post og telefonnummer. Bedriften ejes af Lars Nygaard Bjerre Gosvig, Vildmosen 9, Ejstrup, 7860 Spøttrup, mobil , mail lars.gosvig@yahoo.dk Ejendommens adresse er Gadekæret 22, 7860 Spøttrup Matrikel nr: Vejby By, Vejby 8a CVR nr: P nr: CHR nr: Oplysninger om husdyrbruget - Husdyrbrugets størrelse, antal hold og alder på slagtesvin, dyreart og antal dyreenheder slagtesvin fra kg fordelt på i alt stipladser, hvilket svarer til en effektivitet på 4,0 hold pr år pr stiplads. I alt er der på ejendommen 340,56 DE. - Oplysning om staldsystem og staldindretning i hver enkelt driftsbygning, herunder oplysninger om udmugningssystem Af nedenstående skærmprint fra kan staldsystemerne inkl. antal stipladser og antal producerede svin aflæses. Håndteringen af gylle er med træk og slip. Der er hyppig udslusning af gylle fra staldene. Der udsluses gylle i ca. 3 timer pr uge. Pumpning og håndtering af gylle vil foregå i lukket rørsystem. Pumpning vil foregå indenfor normal arbejdstid.

3 Staldene er indrettet således, at der ikke forekommer luftbevægelser på gylleoverfladen. Derudover anvendes der overbrusning af gødearealet, så det renholdes og så ammoniak- og lugtemissionen reduceres. Overbrusning benyttes efter gældende regler. Bedriftsoversigten fremgår af bilag 1. Tabel 1: Producerede dyr, stipladser og staldsystem. Eksisterende gulvtypefordeling. SkemaID Oplysning om ventilationsanlæg, herunder type, kapacitet, antal afkast, afkastenes placering, afkasthøjde, lufthastighed i afkast m.v. Som det fremgår af bedriftsoversigten er alle afkast placeret på tagfladen tæt på kip. Afkastene er placeret i 5,5-6 m højde. I alle stalde er der undertryksventilation. I staldene med drænet gulv er der diffusventilation og i alle andre stalde er der vægventiler. Ventilationen styrer temperaturen, så der er optimale forhold for svinene i stalden. Der er alarm og nødopluk på ventilationsanlægget i tilfælde af strømsvigt. Ventilationen er fuldautomatisk temperaturstyret, hvilket sikrer at ventilationen kører optimalt med hensyn til ønsket temperatur i staldene og minimum elforbrug. Ventilationsafkastene bliver vasket og efterset hver tredje måned ved vask af staldene. Ventilationsanlæggets kapacitet er m 3 /t pr stiplads og lufthastigheden er 5-10 m/sek. Ventilationen serviceres løbende. - Oplysninger om ændringer siden meddelelsen af godkendelsen (nye anlæg, bygninger, staldrenoveringer m.v.) Der er meddelt anmeldelse af fulde stalde efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19 f den 14. november Dyreholdet er derefter slagtesvin fra 32 kg til 107 kg. - Oplysning om opbevaring og/eller forarbejdning af foder, samt oplysninger om anvendelse af næringsstofbegrænsende foderteknologier, samt foderkorrektioner som følge heraf. På ejendommen er der hjemmeblanderi.

4 Kornet opbevares i foderladen og i de to siloer (se bedriftsoversigten). Mineraler og lignende indkøbes. Der benyttes vådfoder og tørfoder og foderet er primært sammensat af korn, soja, mineralblandinger. Foderet er ved hjælp af foderplaner tilpasset de enkelte dyrs aktuelle behov. Derved undgås overforsyning med næringsstoffer, der vil ende som uudnyttet næringsstoffer i gyllen. Proteinindholdet i foderet søges hele tiden reduceret og optimeret. Når proteinindholdet reduceres, vil mængden af overskudsprotein i gyllen reduceres og dermed vil der være en lavere N-udledning. Reduktion af protein i foderet sker primært ved løbende forbedring af foderkvaliteten. Fosforindholdet i foderet søges hele tiden reduceret og optimeret. Når fosforindholdet reduceres, vil mængden af overskudsfosfor i gyllen reduceres og dermed vil der være en lavere P-udledning. For opfyldelse af BAT for fosfor nedsættes P i foderet fra normen på 4,7 g P pr FE til 4,6 g pr FE. Da der er foretaget korrektioner i forhold til foderet, beregnes der en korrektionsfaktor udfra følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin * g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,592. ((213,75 FEsv * 4,6 g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((107-32) * 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,592. De enkelte led i ligningen er ikke bindende for produktionen, men samlet set skal ligningen overholdes. 1. Vilkår til P: Korrektionsfaktoren beregnet efter ovenstående formel, skal være 0,96. Med det stillede vilkår, sikrer Skive Kommune, at bedriften fastholdes på forudsætningerne på beregningerne i husdyrgodkendelse.dk. Tabel 2: Foderkorrektion fosfor. Vejledende emissionsniveau for fosfor

5 Der må fra husdyrbruget være en udledning på 20,5 kg P pr DE ab lager. På ejendommen svarer det til 340,56 DE * 20,5 kg P pr DE = 6.981,5 kg P. Uden tiltag er P ab lager kg (skema 44959) og med nedsættelse af P pr FE fra 4,7 kg P pr FE til 4,6 kg P pr FE er P ab lager kg (skema 46100). Tabel 6: P ab lager uden tiltag. Tabel 7: P ab lager med tiltag. - Oplysning om art og forbrug af andre hjælpestoffer i forbindelse med husdyrproduktionen, herunder energi- og vandforbrug samt oplysninger om, hvor det anvendes, samt f.eks. forbrug af dieselolie. Energi diesel og fyringsolie: Markbruget drives primært fra Vildmosen 9, men påfyldning af marksprøjten kan sker på den gamle møddingsplads med afløb til gyllebeholder. Herudover kan traktorer optankes ved de 2 dieseltanke på l der er placeret i maskinhusets nordlige gavl. Forbruget af diesel er ca l pr år. Der benyttes fyringsolie til staldene og stuehuset. Tanken på l er placeret udenfor i indhakket mellem foderlade og stald i foderladens sydøstlige ende. Forbruget af fyringsolie er ca l pr år. Energi elforbrug: På ejendommen benyttes ca kwh pr år inkl. korntørring. Vand: Vandforbruget er ca m 3 pr år. - Årsproduktion af husdyrgødning incl. spildevand til opbevaring. Se bilag 2.

6 Oplysninger om valg af bedste tilgængelige teknik - Redegørelse og dokumentation for, i hvilket omfang der anvendes den mindst forurenende og ressourceforbrugende teknik vedrørende bl.a. råvarer, energi, vand og andre hjælpestoffer, produktionsanlæg, processer og affaldsfrembringelse (Herunder skal der redegøres for proportionaliteten i valget/fravalget af den anvendte teknologi). Energibesparende foranstaltninger: Der anvendes for så vidt muligt lavenergibelysning i staldene. Lyset vil være tændt efter behov når der arbejdes i staldene. Staldbelysningen rengøres jævnligt, så nytteværdien af belysningen er optimal i forhold til energiforbruget. Gyllepumperne kører på timer, så de ikke kører unødvendigt og derved forbruger energi. Efter hver vask i staldene vil ventilatorerne blive rengjort, så modstanden mindskes så meget som muligt. Der er etableret temperaturstyret undertryksventilation, som kun kører med den styrke der er nødvendig for at ventilere staldene. Ventilatorerne rengøres jævnligt, hvilket sikre at der ikke bruges unødig energi pga. modstand fra støv og skidt. Bygningerne er tætte, så ventilationsanlægget ikke kører unødig pga. falsk luftindtag. Ved løbende reparation af ventilationsanlægget opsættes motorer, der er energibesparende. Møllerne der benyttes til forarbejdningen af foder er energibesparende. Overbrusning bruges som køling af grisene i de varmeste måneder af året og nedsætter desuden ammoniakfordampning og energiforbrug til ventilation. Vandbesparende foranstaltninger: Staldene bliver kontrolleret dagligt, og hvis der opstår utilsigtet og synligt vandspild vil det blive opdaget og repareret med det samme. Der anvendes drikkenipler placeret i fodertrugene, så der er optimale forhold for adgang til vand for svinene og et lavt drikkevandspild. Inden vask af stalde sættes stalden i blød, hvorefter stalden vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Der bruges mindst mulig vand til overbrusning. Overbrusning bruges som køling af grisene i de varmeste måneder af året og nedsætter desuden ammoniakfordampning og energiforbrug til ventilation. Staldanlægget vil blive gennemgået jævnligt, så utætte rør og drikkeventiler vil blive udskiftet så snart det opdages. Affald: Brændbart affald i form af papirsække, aftørringspapir, plastik m.v. opsamles i affaldscontainer og bortskaffes i overensstemmelse med Skive Kommunes affaldsregulativ. Spraydåser samles sammen i særskilt opbevaring og bortskaffes i overensstemmelse med Skive Kommunes affaldsregulativ. Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og rester samt kanyler opbevares i beholdere udviklet til formålet bortskaffes i overensstemmelse med Skive Kommunes affaldsregulativ.

7 Døde dyr afhentes af DAKA. De døde dyr opbevares indtil afhentning i kadaverkapsler og container udviklet til formålet. Opbevaring og bortskaffelse af døde dyr sker i henhold til BEK nr. 439: Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr. Opbevaring sker ved udleveringsrampen i den nordlige ende mellem stald 2 og 3 fra øst. Jern og metal afhændes til produkthandler og glas, plastik m.m. afhændes til kommunal genbrugsplads. Opbevaring af husdyrgødning: Gyllebeholderne er stabile beholdere, lavet af typegodkendt beton, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge er tætte og beskyttet imod tæring. Der foretages lovpligtigt eftersyn og vedligeholdelse, hvilket betyder at tankene hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er ingen stationære pumper, hvilket fjerner risikoen for tab af gylle til miljøet. Der er konstant flydelag på gyllebeholderne og efter omrøring/udbringning kontrolleres det at der senest 14 dage efter at der igen er gylle i tanken er etableret flydelag. Der føres logbog over flydelaget, så der sikres at det lever op til kravene. Udbringning af husdyrgødning: Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, så det sikres, at mængden af gødning er tilpasset afgrødens forventede behov. I planen tages der hensyn til JB nr., sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelse. Husdyrgødning udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Der kan forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvor der er udbragt gylle. Omfanget vil afhænge af temperatur, vindforhold og evt. nedbør. Eftersom gylle køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre ammoniakfordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der udbringes ikke gylle på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer, og der holdes som minimum 10 meter bræmmer til beskyttede vandløb. Gylleudbringning sker normalt kun i hverdagene. Gyllen udbringes primært med slæbeslanger. Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt pct. mindre kvælstof end den økonomisk optimale mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødning. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering af sædskifte og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest muligt og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig Management: Den daglige drift tilrettelægges ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således at anlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Al produktion tilrettelægges således at belastning af den enkelte medarbejder mindskes i henhold til APV. Gældende krav til dyrevelfærd er opfyldt.

8 Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse og medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt og hvilket vilkår der er stillet til driften i den forbindelse. Medarbejdere holdes ajour med nye krav og regler på regelmæssige personalemøder. Der er løbende sparring med faglige konsulenter, hvor driften af husdyrbruget og markbruget gennemgås og diskuteres. Der foretages daglige tjek og løbende vedligeholdelse af anlægget. Rengøring i og omkring bygningerne og siloer, foretages jævnligt, med henblik på at minimere risikoen for lugt og skadedyr. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikrer bl.a. at der ikke opstår uhygiejniske forhold, ressourcespild eller punktforurening. Døde dyr afhentes hurtigst muligt. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes foderplaner og foderkontrol på bedriften, så der løbende kan optimeres på foderforbruget og dermed forbruget af næringsstoffer. Markdriften tilrettelægges således den giver anledning til mindst mulig udvaskning af næringsstoffer og overfladisk afstrømning undgås. Der føres journal over udbringning af handelsgødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplaner, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons udbringning. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab, hvor forbruget af husdyrgødning og handelsgødning dokumenteres. Ved udkørsel af husdyrgødning tages der hensyn til naboer, således der kan tages hensyn til evt. større begivenheder som f.eks. konfirmation eller bryllup. Derudover tages der højde for vindretning i forhold til naboer, når der køres gylle ud. Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug samt spild, men vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. - Oplysninger om anvendelse af bedst tilgængelig teknik til reduktion af ammoniakemission og udvaskning af nitrat, samt oplysninger om hvordan et eventuelt fosforoverskud og udledning af fosfor nedbringes. Bedste tilgængelige staldteknologi: Til slagtesvin findes følgende teknologiblade Svovlsyrebehandling af gylle Køling af gylle i svinestalde Luftrensning Delvist fast gulv På husdyrbruget er 630 stipladser på 50-75% fast gulv og 110 stipladser på 25-50% fast gulv, hvilket er BAT. Husdyrbruget opfylder det vejledende emissionsniveau ved at ændre staldene, hvor der i dag er fuldspaltegulv svarende til stipladser til drænet gulv. Ændringer i gulvene i stalde er godkendelsespligtig. Men i dette tilfælde sker ændringen af gulvet fra spalter med stor åbning

9 (fuldspaltegulv) til spalter med lille åbning i 1/3 af stiens areal (drænet gulv). Derved reduceres spalteåbningen og ændringen ligger under Miljøstyrelsens bagatelgrænse, for hvornår ændringer er godkendelsespligtige. 2. Vilkår til staldindretning. Fuldspaltegulvene skal ændres til drænet gulv. Med det stillede vilkår, sikrer Skive Kommune, at bedriften fastholdes på forudsætningerne på beregningerne i husdyrgodkendelse.dk. Se nedenstående beregninger for vejledende emissionsniveau. Bedst tilgængelige stald teknologi fravalgt: Svovlsyrebehandling af gylle er fravalgt, da etableringsomkostningerne er høje og da det ikke umiddelbart vil være muligt at etablere i eksisterende anlæg. Herudover er der ønske om at der på sigt kan afsættes gylle til biogasanlæg for derved at bidrage til grøn energi. Sker der forsuring af gyllen kan dette blive besværliggjort, da svovlindholdet i gyllen nedsætter gasudbyttet og derfor ikke er ønskeligt. Teknologien vurderes ikke at være proportional på ejendommen. Gyllekøling er fravalgt, da etableringsomkostningerne er høje og da det ikke umiddelbart vil være muligt at etablere i eksisterende anlæg. Desuden er det ikke muligt at genanvende den varme der kan indvindes ved gyllekøling. Teknologien vurderes ikke at være proportional på ejendommen. Luftrensning er fravalgt, da etableringsomkostningerne er høje og da det ikke umiddelbart vil være muligt at etablere i eksisterende anlæg. Teknologien vurderes ikke at være proportional på ejendommen. Etablering af delvist fast gulv i de stalde der ikke allerede har delvist fast gulv vurderes at være en meget dyr løsning, da staldene skal tømmes for svin, vaskes, kanalerne skal fyldes med sand og der skal støbes ny bund i stierne. Herudover er det sandsynligt at der skal skiftes inventar og evt. laves omforandringer i gyllesystemet. Teknologien vurderes ikke at være proportional på ejendommen. Beregning af vejledende emissionsniveau for ammoniak: Af nedenstående beregning fremgår det at det vejledende emissionsniveau er kg ammoniak. Af skema fremgår det at ammoniakemissionen er kg ammoniak uden tiltag. Staldsystem Antal dyr BAT niveau pr dyr BAT i alt, kg N Drænet gulv , , % fast gulv ,31 781, % fast gulv 440 0,36 158,4 Fuldspaltegulv , ,0 I alt ,61 Tabel 3: Beregning af vejledende ammoniakemissionsniveau ved den eksisterende gulvtypefordeling.

10 Tabel 4: Ammoniakemission uden tiltag. Eksisterende gulvtypefordeling. SkemaID For opfyldelse af BAT er det besluttet at skifte spalterne i staldene med fuldspaltegulv fra spalter med stor åbning til spalter med lille åbning drænet gulv. Derved nedsættes ammoniakfordampningen til kg ammoniak og det vejledende ammoniakemissionsniveau opfyldes. Skema er indsendt som dokumentation herfor. Tabel 5: Ammoniakemission med tiltag. Gulvtypen er ændret fra fuldspaltegulv til drænet gulv. SkemaID Totaldepositionskravet Ved en regelmæssig revurdering skal der fastsættes en frist for hvornår totaldepositionskravet (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3) skal være opfyldt. Totaldepositionskravet er relevant kategori 1 og 2 natur. Nærmeste kategori 1 og 2 natur ligger minimum 3,8 km væk fra Gadekæret 22. På den baggrund vurderer Skive Kommune at totaldepositionskravet for bedriften allerede er opfyldt.

11 Bilag 1

12 Bilag 2. Erklæring vedr. tilstrækkelig opbevaringskapacitet til husdyrgødning Undertegnede ejer indestår for rigtigheden af nedenstående oplysninger om den nuværende og ansøgte opbevaringskapacitet: Ejer: Adresse: Kommune: Lars Gosvig Gadekæret 22, 7860 Spøttrup Skive Kommune På baggrund af oplysninger fra ejer/forpagter om bedriften samt en faglig vurdering heraf og beregninger udført efter gældende normer og regler, attesterer undertegnede konsulent herved, at ejendommens opbevaringskapacitet efter udvidelsen er tilstrækkelig i henhold til gældende lov. Beregning af produktion af gylle m 3 pr. årsdyr m 3 i alt slagtesvin drænet gulv 0,51m 3 pr dyr slagtesvin delvis fast gulv 0,47m 3 pr dyr Vand fra befæstede arealer, gl møddingsplads Anslået 50 I alt m 3 Opbevaringskapacitet af gylle Beholder str. % af opbevaring Gyllebeholder I m 3 ~ 35 % Gyllebeholder II m 3 ~ 28 % Gyllebeholder III m 3 ~ 21 % Gyllebeholder IV 600 m 3 ~ 11 % Gyllebeholder V 300 m 3 ~ 5 % I alt m 3 100% Svarende til opbevaringskapacitet til min 11 måneders produktion. Herudover er der opbevaringskapacitet i gyllekanaler og fortanke. Hanne Bang, Gråkjær Miljøcenter, 22. oktober 2012