Nyhedsbrev Iceland Air Policing and Surveillance 09

Transkript

1 Nyhedsbrev Iceland Air Policing and Surveillance 09 Uge 14 - Marts Nr. 4 Foto: Jón Svavarsson Nyhedsbrev nr. 4 Iceland Air Policing and Surveillance Ansvarshavende redaktør: Arne Bach Nielsen, presse og informationsofficer (PIO) Tekst og billeder af PIO, hvis ikke andet nævnt. Indhold Nyt fra DETCO s. 2 ISLAPS faktuelt s. 3 Stævnemøde med russerne... s. 4 Så er det slut s. 5 M-folkene kan godt pakke sammen s. 6 Missionens blæksprutte s. 7 Esterne møder russerne på Island s. 8 Består Islands militær kun af 57personer? s. 9 Glødende efterbrændere imponerede s.10 Lederteamet s.11 Flyverbilleder s.12 Bagsiden s.13

2 Side 2 Nyt fra Detachement Commander Af Michael Rosenkrands, BIT Tiden der fløj af sted Så er missionen slut tiden er gået. En lille måned ligger bag os. Og det er umiddelbart lidt svært at forstå, at der allerede er gået så lang tid. Så når jeg nu står her på den rigtige side af målstregen, så må jeg konstatere, at der er andet her på Island, der flyver forbi end F-16. Nemlig tiden. Det havde jeg ikke troet, må jeg indrømme. Jeg regnede med, at en af fjenderne på denne mission ville være tiden. Men der tog jeg fejl. Hver dag er fløjet forbi med sit specielle indhold, sine udfordringer, sine oplevelser og sine glæder. Ja, det kan jeg love jer der har været lidt af hvert. Og så igen, der har ikke været alt. Der har ikke været sure miner, dårligt humør, uvilje eller unddragelse. Heldigvis da og tak for det. Og det er jer, jeg kan takke for det jer heroppe, men også jer derhjemme. Det er jeres gensidige støtte til hinanden, der har holdt ufred fra døren, og det har været dejligt. Men hvordan kan jeg skrive, at der har været glæder heroppe vel vidende, at alle har lidt afsavn? Jo, der har været glæden ved sammen med en god og professionel kollega at knække den daglige udfordring, og der var glæden ved at dele en mindeværdig oplevelse med en vellidt og respekteret kollega. Og hvor glædeligt er det ikke, at kunne gå fra at sige til dem derhjemme; Jeg er hjemme om nogle uger til at sige; Jeg er hjemme på fredag. Mange af os heroppe har børn derhjemme. Jeg har blandt andet en søn på fire, der hver gang jeg har talt med ham har spurgt mig; Kommer du hjem i morgen, far?. Det kan jeg sige Ja til på torsdag det bliver fedt! Og jeg er sikker på, at vi alle kommer til at opleve den slags glæder. Vi så, vi fløj men skød heldigvis ikke Nu skrev jeg ovenfor, at vi er på den rigtige side af mållinjen men er vi det? Kom vi i mål? Lykkedes vores mission? Vi har overvåget luftrummet 24 timer i døgnet, vi har gennemført Air Policing, lad os bare kalde det flyvende politi-missioner, for at hævde Islands suverænitet, og så har vi passet på os selv i hele perioden. Så ja, vi kom i mål, synes jeg. Vi har derudover fået nogle gode islandske venner, og det er jo ikke så skidt endda. Og til jer fra Island vil jeg sige: Tak for et godt samarbejde fra Team ISLAPS! Det er hyggeligt at have lært jer at kende. Team ISLAPS Ja, vi her på ISLAPS er et team. Det har jeg med glæde kunnet konstatere. Og jeg kan nu i al fremtid tænke tilbage på det med et smil om munden. Et smil der ikke kun viser min glæde og stolthed over at have været del af et rigtigt team, men også et smil på grund af ja nu kunne jeg skrive noget om, hvad der kendetegner et team - herunder noget om samarbejde Men jeg tror, at jeg i denne omgang vil lade mine tanker glide hen på en tidlig morgen kl. 5, og konstatere, at der er rette tid og sted for alt. ISLAPS! Tak for nu. Hvis jeg nogensinde udpeges som DETCO igen, så håber jeg, at I vil med igen. I gør det sjovt at være chef.

3 Side 3 ISLAPS FAKTUELT: Den 3. marts 2009 formeredes flyvevåbenbidraget Iceland Air Policing and Surveillance Danish Detachment - også kaldet ISLAPS. Det er en enhed sammensat af personel fra tre af Flyvevåbnets enheder; Fighter Wing Skrydstrup, Air Control Wing og Combat Support Wing. Det er bestemt, at ISLAPS skal være på Island i tiden frem til starten af april 2009 med henblik på at gennemføre de vigtige opgaver; luftrumsovervågning og afvisningsoperationer i luftrummet over og omkring Island. Ansvaret for dette fik ISLAPS officielt overdraget af NATO den 9. marts 2009 kl Stabschefen ved Air Control Wing, Niels Arvidsen, kunne i forrige uge føjes til listen over de mange besøgende til ISLAPS. På billedet forklarer fighter controller en Marianne, hvordan flyene gebærder sig i luften, når landet nedenunder hedder Island.

4 Stævnemøde med russerne over Nordatlanten Side 4 Onsdag den 25. marts over middag havde det danske beredskab på Island to russiske militære fly af typen Bear på radarscopet. Med ganske kort varsel var danske jagerpiloter fra Keflavik-basen på vingerne og mødte russerne tæt ved Islands territorialluftrum. Både radarmandskabet og F16-piloterne er kendt med lignende operationer i Danmark, når bjørnen har nærmet sig dansk luftrum. De kan det på fingrene, og dét at opdage flyene og flyve frem til målet er ikke anderledes ved Island end omkring Danmark. Atmosfæren var rutinen til trods spændt i radarovervågningscentralen, da russerne dukkede op på skærmen. Da de russiske fly kom tæt nok på Island, gik to af danskernes F16-fly på vingerne tilpas rettidigt til at møde russerne uden for det det islandske territorium. Afvisningsoperationen blev gennemført i henhold til Nato s procedurer og i tæt koordination med Icelandic Defence Agency. for at få brændstof, alt imens de to piloter på standby gjorde sig klar til at gå på vingerne. De blev sendt i luften klokken 1300 islandsk tid for at intercepte den russiske gruppe af fly, der i mellemtiden var blevet sluppet af det norske afvisningsberedskab. Russerne befandt sig nu et stykke øst for islandsk luftrum. Der var nu tale om to Bears og en Midas. Den ene F16-pilot havde tekniske problemer under opstarten på sit fly, så wingman en tog selv afsted. Standby-flyet virkede imidlertid fint, så de to danske F16 var i luften til tiden. Der var cirka 500 kilometer ud til de russiske fly, og tiden blev brugt på at få formationen samlet igen, således den var klar til at udføre den sidste del af interceptionen. Klokken dukkede de russiske fly for første gang op på F16-radaren. Efter etableringen af radarkontakten med russerne vendte de om og fløj tilbage mod nordøst. Klokken befandt de to danske F16 sig på siden af de russiske fly, der nu kun bestod af to Bears. F16-piloterne forblev i ti minutter på siden af russerne, der vendte næsen hjemad, hvorefter danskerne satte kursen tilbage mod Keflavik. De russiske fly krydsede luftrummet nord for Norge og fortsatte sydvestover med retning mod Island. De to danske F16-fly, der allerede var i luften, blev kaldt hjem Den russiske 'Bear' fotograferet af F16-piloten under dagens mission.

5 Så er det slut Side 5 Klokken otte mandag morgen landede de sidste danske F16-kampfly på Island i denne omgang. Afslutningen af den månedlange mission blev markeret ved en mindre ceremoni. 111 timer, der dækker 63 flyvninger, er det blevet til. Fighter Wing Skrydstrups teknikere har lavet eftersyn, skiftet motorer og klarmeldt flyene dag ud og dag ind i det meste af marts måned. Bevogtningsfolk fra Combat Support Wing har 24 timer i døgnet og i alskens vejr runderet mellem hangarerne og passet på flyene. I den islandske radarovervågninscentral har Air Control Wing dagligt og natligt - kontrolleret de danske jagerfly. Inden landingen overfløj piloterne Keflavikbasen i formation. Med de landende fly i baggrunden modtog chefen for den islandske forsvarsmyndighed, Ellisif Tinna Vídisdóttir tak for den gode modtagelse og service, islændingene har leveret over for danskerne. Takken blev givet af stabschefen i Flyvertaktisk Kommando, M.A.L.T. Nielsen, der overrakte Flyvevåbnets våbenskjold som en velfortjent erkendtlighed over for de islandske kolleger. - I er meget velkomne en anden gang, sagde Ellisif Tinna Vídisdóttir. Onsdag 1. april var F-16 flyene at finde i ti kilometers højde over Nordatlanten med kurs mod hjemmebasen i Skrydstrup. Chefen for den islandske forsvarsmyndighed, Iceland Defense Agency, fik overrakt Flyvevåbnets våbenskjold som tak for en høj grad af gæstfrihed og hjælpende hænder.

6 M-folkene kan godt pakke sammen - det er de faktisk gode til Side 6

7 Side 7 Missionens blæksprutte Administrationsassistenten spiller altid en central rolle ved en enhed. Og ISLAPS er ingen undtagelse. Mange af de opgaver, som ikke lige ligger hos andre afdelinger, lander på Gittes bord. - Jeg vil gerne have et forskud på kroner, siger en af bevogtningsfolkene. Så gerne, svarer Gitte med et smil om munden, du skriver lige under her. Sammen med alle mulige andre opgaver har hun også kassemesterens kasket på og står for udbetaling af penge til mandskabet. Måske skal det lige siges, at det nævnte beløb er i islandsk valuta og svarer til cirka 2500 danske kroner. Gitte, der til daglig er administrationsassistent ved Fighter Wing Skrydstrup, har en naturlig stor kontaktflade til missionens øvrige deltagere. Derhjemme kender hun gud og hver mand i organisationen, men på Island er der mange nye ansigter at holde styr på. - Jeg er heldigvis god til at huske folk, og jeg lærer hurtigt, hvor de hører hjemme, siger hun. Soldaterne ved missionen får altid en solid service af Gitte, gerne iblandet hendes humoristiske sans. - Det skader ikke at være udadvendt i mit job, siger den 33-årige flyveroverkonstabel. Aftaler om leje af biler, indkvartering, rengøring og bespisning er bare nogle af Gittes kerneområder. Når det drejer sig om velfærdsture, kan man være sikker på, at hun på en eller anden måde har haft en finger med i spillet. - Det er da på mange områder et anderledes job heroppe end derhjemme. Hér er administrationsrollen på en måde mere enkel, hvor der for eksempel ikke er blandet budget ind i min hverdag. På spørgsmålet om, hvad der har været mest træls ved hendes job på Island, tager hun en lille tænkepause, men melder ud, at det er svært at komme med noget. Derimod er hun ikke i tvivl om de positive sider af missionen: - Jeg synes i hvert fald, det er fedt, at alle fungerer som et team. For eksempel er O og M s (de operative og teknikerne.red.) sammenhold hér mærkbart større end på hjemmebanen. Det er rart at fornemme. Gitte i sin uundværlige Toyota, der er et nødvendigt værktøj, når hun udfører sine mange opgaver.

8 Esterne møder russerne på Island Side 8 Normalt ser ISLAPS to estiske fighter controllers russernes fly på radarscopet, når de flyver øst for de baltiske lande. Men esterne var med i operationsrummet, da to russiske Bearbombefly nærmede sig islandsk område. Dennis og Andreas fra Estland har været fighter controllers siden Til daglig arbejder de i Control and Reporting Centre (CRC) ved Kaunas i Litauen. Andreas var tidligere varslingsspecialist i det estiske flyvevåben. - Før hen var jeg følelsesmæssigt berørt, når jeg så russiske fly på mit radarscope grundet mit lands historie. Men det er jo ved at være længe siden. Og i dag er tingene jo blevet mere normaliseret, så nu berører det mig ikke mere, fortæller Andreas. De to baltiske fighter controllers deltagelse i det danske detachement på Island er en del af det dansk-baltiske militære samarbejde, der tog sit afsæt i 1990 erne. - Det var da lidt cool, at der blev os, der skulle af sted. For os er Island noget af et eksotisk sted, siger de. De var inden afrejsen til Island en uge i De to baltere, der har ses ved ankomsten til Keflavik for en måned siden, har været en del af det danske flyvevåben. Dennis (billedet) og Andreas har suget viden til sig ved deres radarscopes i den islandske CRC med kaldesignalet Loki. CRC Karup for at lære mere om de danske procedurer og regler. Dermed var de klar til at være en fuldt integreret del af Air Control Wings hold i den islandske CRC. - Vi føler da også, at vi har arbejdet på lige fod med danskerne på vores vagter, siger de begge samstemmende på klingende engelsk. Om samarbejdet med danskerne siger de: - Jeg tror, at vi har nogenlunde samme mentalitet, fordi vi hver især kommer fra et lille land. Vi opfører os som gæster og kommer ikke brusende frem, som nogle store lande måske gør ude i verden. En ting Dennis og Andreas også fremhæver er, at opstår der et problem, er esterne og danskerne hurtige til at få snakket om det, så problemet løses med det samme. - Også hvis tur det er til at hente kage. Hvor er kagen, siger Dennis storsmilende på dansk og slutter sætningen af med et Mojn. Dennis og Andreas synes, missionen har været lærerig. - Det er godt at se tingene med friske øjne. Selv om vi har andre procedurer på nogle områder derhjemme, er det grundlæggende jo ens for hele Nato. Men der er da nye ting, jeg vil forsøge at tilpasse til CRC en, hvor jeg arbejder til daglig, slutter Andreas.

9 Består Islands militær kun af 57 personer? Side 9 Nej, så enkelt er det langtfra. Iceland Defence Agency (IDA) er ikke et militært apparat i traditionel forstand, men et operativt bindeled mellem den islandske regering og Nato. En dygtig organisation, der er under ét år gammel, og som blev oprettet i kølvandet af amerikanernes tilbagetrækning fra Keflavikbasen i Den nordatlantiske vulkanø har ingen stående militære styrker og har heller aldrig haft det. Gennem historien, hvor Island har hørt under Danmark eller Norge, har disse nationer stået for forsvaret af øen. Britiske soldater efterfulgt af amerikanske besatte Island under anden verdenskrig. I 1949 blev landet som et af de første fuldgyldigt medlem af Nato, og i 1951 etablerede USA den enorme base på Keflavik. Efter amerikanerne forlod Island for godt to år siden, opstod der et militært tomrum på øen. Direktøren for Iceland Defence Agency, Ellisif Tinna Vídisdottir forklarer: - Vores forfædre har gennem generationerne haft et hårdt liv. Det drejede sig om at leve fra dag til dag. Der var ikke tid og kræfter til at tænke storpolitisk, og i nyere tid har andre nationer jo taget sig af Islands sikkerhedspolitik. For første gang nogensinde blev der lavet en forsvarslov på Island. Det skete så sent som i april Med loven blev Varnarmálastofnun, som IDA hedder på modersmålet, nedsat. Den nye organisation skulle varetage den nordatlantiske republiks forsvarsmæssige interesser. Rent operativt er radarovervågningen af luftrummet det største hjemlige bidrag. Drift og vedligehold af bygninger, startbaner og kontroltårn driver IDA også. Dertil kommer efterretningsvirksomhed, forebyggelse mod spionage og Security. Men af naturlige årsager er det umuligt at Direktøren for Iceland Defence Agency, Ellisif Tinna Vídisdottir, har et stort netværk i Nato, til trods for Island ikke har soldater rekruttere og opstille en hær ud af en befolkning på kun indbyggere. Derfor satser Island på en militær nicheproduktion inden for Nato. Blandt andet har islændinge været udsendt som brandmænd, efterretningsfolk og som andre specialister i eksempelvis Afghanistan, ligesom republikken er repræsenteret flere steder i Natoorganisationen. IDA er også specialrådgiver over for udenrigsministeriet inden for forsvarsspørgsmål. Som offentlig myndighed er IDA naturligvis upolitisk. Men den støtter blandt andet islandske universiteter til undervisning inden for national og global sikkerhedspolitik. - I dag er ungdommen langt mere optaget af Islands forsvarspolitik i forhold til tidligere generationer, siger direktøren for Iceland Defence Agency..

10 Glødende efterbrændere imponerede frysende islændinge Side 10 Søndag havde medarbejdere i det islandske forsvar trodset den bidende vind og var mødt op på Keflavik-basen med deres familier for at komme tæt på de danske F16- fly fra Fighter Wing Skrydstrup. - Hvor hurtigt kan den flyve, hvad vejer den, og hvordan virker katapultsædet, var nogle af de gængse spørgsmål om jagerflyet. I de læfyldte hangarer sad JIT og MEL i hvert sit cockpit og besvarede alle de nysgerrige spørgsmål fra børn og voksne i takt med lyset fra blitzende kameraer. Forinden havde publikum overværet to jagerfly tage af med flammende efterbrænder, som det sig hør og bør. Umiddelbart efter hjulene havde sluppet asfalten, lå flyene i et let drej over hovederne på dagens gæster. Naturligvis i passende afstand, uden hverken at genere øregangene eller skræmme børnene. Dagens gæster var medarbejderne i Icelandic Defence Agency og deres familier. Icelandic Defence Agency har været værten, der har sørget for indlogering, mad, koordination med islandske myndigheder og meget mere til danskernes store tilfredshed. - Derfor ville vi gerne kvittere med en rundvisning ved vores fly, sagde en oplagt DETCO, Michael Rosenkrands. Skrydstrups F16 hilser på de fremmødte islandske gæster og deres familier. Interessen var stor for at kigge ned i cockpittet og få en sludder med piloten.

11 Lederteamet Side 11 Af Michael Rosenkrands (BIT), Detachment Commander Kort tid efter udsendelsesparaden, som blev afholdt på Fighter Wing Skrydstrup den 3. marts, satte ISLAPS lederteam kurs mod Island. De var således de første fra ISLAPS, der satte fødderne på islandsk lava. Det var teamets opgave at klargøre modtagelse af resten af ISLAPS, der ankom dagen efter. Den 3. april vender teamet kursen hjemad, og er således de sidste, der forlader den nordatlantiske klippeø efter at der er slukket og lukket. Teamet stod for den daglige ledelse af ISLAPS under opholdet. Teamet bestod foruden BIT (DETCO den overordnede chef) af Jes (LD CRC Ansvarlig for den daglige luftrumsovervågning), Søren (LD M Ansvarlig for at der dagligt var fly klar til de daglige operationer), IME (LD O Ansvarlig for gennemførelse af de daglige operationer) og Vester (LD BEV Ansvarlig for gennemførelse af den daglige bevogtning af ISLAPS). Ved siden af deres hovedopgaver havde alle ekstraroller; Jes var også Master Controller og sikkerhedsofficer, Vester var militærpolitiofficer og assisterende sikkerhedsofficer, Søren var arbejdsmiljøofficer, og IME var vagthavende officer og Duty Ops. Det var teamets opgaver at planlægge, tilrettelægge og gennemføre de daglige operationer herunder dagligt at lede ISLAPS mandskab gennem operationerne. De overordnede rammer for operationerne havde lederteamet klarlagt hjemmefra i form af udarbejdelse af en overordnet strategi, som indeholder Mission, Vision og Milepæle. Mens Missionen beskrev opgaven og Visionen målet med operationerne, beskrev Milepælene vejen til målet. Strategien indeholdt derudover intentionen om hurtigst muligt at skabe en dagligdag med en struktur, der kunne understøtte rutine, den daglige koordinering og informationsdeling elementer, der er nødvendige for at alle kan yde deres bedste. Som led i at opbygge det bedst mulige informations- og koordineringsniveau omkring ISLAPS samlede daglige opgaveportefølje var Gitte som administrationskvinde og blæksprutte, Arne som presse- og informationsofficer og Jørgen som lægen en del af de daglige koordinationsmøder. Møderne blev normalt afholdt lige op til den daglige morgenbriefing. Til morgenbriefingen, som var for alle på ISLAPS, blev informationen delt ud, og dagens opgaver ridset op, så alle havde et helhedsbillede af dagen. Således blev grundlaget for at kunne løse de daglige opgaver lagt. Men nu er det eneste konstante i verden jo forandring og det er det også på Island. Så ordsproget om, at en plan kun holder til mødet med virkeligheden, var også gældende for IS- LAPS. Og når det skete, så blev de dynamiske ledelseskompetencer afprøvet til fulde. Hvad syntes jeg var det bedste ved teamet? Respekten for og accepten af hinanden. Jes, Vester, Søren og IME, I gjorde det super godt. Mange tak for jeres indsats den kan I være rigtig stolte af! Fra venstre: Jes, Vester, BIT, Søren og IME. Fra venstre: Gitte, Arne og Jørgen.

12 Tak for denne gang Side 12

13 Side 13 Velkommen til bagsiden Onsdagens sidste take-off og næsen hjem mod Danmark