N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: kochs@kochs.dk

Transkript

1 N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: kochs@kochs.dk Trøjborg d. 22. juni 2001 Kære 9. og 10. klasse. Nu er TIDEN gået - jeres TID sammen i skolen. I skal sige farvel til os og hinanden - enkelte af jer fortsætter dog sammen i 10. klasse, på en efterskole eller på en ungdomsuddannelse - men det, I har sammen som klasser, er slut. TIDEN er gået. Kan man egentligt sige det? Kan TIDEN gå? Jeg mener - dyr og mennesker kan gå - men TIDEN går den også? Det er lidt underligt, for jeg synes ikke, at jeg kan se TIDEN. TID er da usynlig. Hvis jeg skal se TIDEN, må jeg bruge et instrument til det. Og da er det ikke TIDEN jeg ser, men instrumentet - et ur med visere eller tal. Og det er visernes eller tallenes bevægelse, der synliggør TIDEN. Vi kan se det ovre på kirkeuret. Det kan vise os TIDEN eller klokken i 12 timer. Vi kan se på det, hvor meget TID der går, men ikke hvordan TIDEN er gået - eller sagt på en anden måde, hvad der er sket i den TID, der er gået. TID er altså 2 ting: 1: noget man kan måle - sekunder, minutter, timer, døgn og år - noget neutralt, men med de seneste videnskabelige måleredskaber noget meget, meget præcist - en teknisk TID. 2: noget andet - noget der ikke lige kan måles - hvor en time ikke lige er 60 minutter men snarere lang eller kort - altså noget som er forskelligt fra menneske til menneske - en personlig TID. Vi planlægger TID: På en skole har vi et skoleskema - indtil videre i det meste af TIDEN. I kan på skemaet se, hvilke lærere og måske hvilke fag, I skal have og hvornår. Vi kan se, hvilke klasser vi skal arbejde med og måske hvilke fag. Vi kan alle se, hvor meget tid - timer og minutter - vi har til det. Det er teknisk TID. Hvad der sker, mens vi er sammen, kan vi ikke se på skemaet. Vi har som lærere prøvet at forberede, hvad vi skal arbejde med. Vi har forestillet os, hvad I skal have ud af det - hvad I skal lære. 1

2 Men det er ikke altid, at der sker lige det, vi havde forestillet os. Nogle gange er verden, I eller vi helt anderledes dagen efter, at vi har forberedt os. Det er heller ikke altid, at I alle deltager lige engageret i det, vi arbejder med. Faktisk er det sådan, at det er meget forskelligt, hvad hver enkelt af os oplever i den TID, vi er sammen. Nogle har det sjovt, nogle keder sig, nogle lærer noget, nogle lærer ikke noget - nogle synes, at den samme TID var kort, mens andre synes, at den var lang. Det er den personlige TID - og det er den, vi kan ændre på. Hver enkelt af os bestemmer i meget høj grad, hvordan vores personlige tid skal være. Hvert minut, hvert sekund har vi en mulighed for at vælge. Hvordan vil vi deltage, hvem vil vi være sammen med, hvad vil vi yde? Kort sagt vælge, hvordan vi vil bruge vores TID. TID er liv - vores liv. Når vi fødes, begynder vores TID, og når vi dør, slutter vores TID. Det er ikke noget, jeg tror, at vi lige går og tænker over hver dag, og det skal vi heller ikke - men det er vigtigt, at vi engang imellem tager det op. Hvordan vil vi leve vores liv, hvad vil vi bruge vores TID til? Det er vores ansvar som mennesker at tage stilling til det, og det er samtidig det, der gør os til mennesker. Vi er de eneste levende væsner i hele verden, som har denne mulighed - som har en bevidsthed og et sprog, der sætter os i stand til at vælge. Men hvor meget kan vi selv bestemme? Alle I, der forlader os nu, skal til at finde ud af det. Jeres forældre og vi i skolen har indtil nu taget de fleste beslutninger for jer og taget ansvaret. Vi har prøvet at sætte jer i situationer, hvor I får ansvar for opgaver, og vi har levet med i, hvordan I har klaret det. Det holder vi ikke lige op med - ja skolen er det jo nok slut med - men jeres forældre vil hjælpe jer og fortsætte med at hjælpe jer, sålænge de over hovedet kan - for sådan er forældre. Men de ved også godt fra deres egen erfaring, at de ikke kan leve jeres liv - at det er nu, I begynder jeres eget liv - det vil sige, at I selv tager ansvar for det, I beslutter og derefter, hvad I gør for at gennemføre det. I har alle sammen valgt, hvad I vil næste år. Jeg håber, at I har valgt med hjertet - valgt det I vil satse på, det I vil engagere jer i - det er det, det drejer sig om. Det er jeres TID - jeres personlige TID - I skal bruge. Ikke den tekniske TID. Den går bare, den giver ikke livet indhold - den er ligegyldig. I skal engagere jer. Det er nogle gange svært, det kan godt tage lang tid, men det er det, der giver resultater. Jeg tror godt, at I ved det - jeg tror, at I har oplevet det masser af gange i den TID, I har levet indtil nu. Glæden - glæden ved at arbejde, ved at løse en opgave på en måde så man selv er tilfreds, er den største glæde, man kan have, uanset hvor lang tid man har brugt på det. Men det er ikke kun begyndelsen på en uddannelse, I skal vælge. I skal også vælge, hvordan I vil være som menneske - i forhold til andre mennesker. Det er det vigtigste valg i ens liv. Hvordan vil I bruge jeres TID sammen med andre? I vil få kærester, partnere, børn, venner og arbejdskammerater. Hvem er I - hver enkelt af jer - og hvem vil I gerne være? 2

3 Jeg håber, at I er nogle, man kan regne med. At I vil have omsorg for andre - at I engang imellem er i stand til at sætte andres behov over egne - at I kan give og modtage kærlighed. Imens jeg har gået med denne tale inde i hovedet - og tænkt og tænkt - har jeg også snakket med forskellige om, hvad jeg gerne ville udtrykke. Jeg har snakket om, at jeg godt kunne tænke mig at finde en lille enkel sang, som vi kunne synge sammen. Mette Steen fra RØD kom med et forslag. Det er en svensk sang, der hedder: "Har du visor min vän?" Jeg vil prøve at læse den op på dansk-svensk og lave lidt om, hvor det svenske måske giver problemer med forståelsen. Har du visor min vän, sjung dem nu! För nu är tiden, då visor skall sjungas. Och den som skal sjunga är du. Imorgon är kanske för sent min ven. Så synd om de sångar, som aldrig bliver sjungna! Så tala inte om visor med mig. Låt visorna tala för dig. Vil du älska min vän, gör det nu! For nu er tiden för kärlek inne och den som skall älska är du! I morgon är kanske för sent min vän. Så synd om den längtan som aldrig har vågat! Så tala inte om kärleken. Låt kärleken tala min vän. Vill du leva ditt liv, gör det nu! För nu er tiden då ditt liv ska levas och den som ska leva er du! I morgon är kanske för sent min vän. Vem bryr sig om vad du drømte og ville? Så vänta inte på nogonting sen. Det er nü du skal leva min vän. Jeg har tænkt meget over, hvad jeg kan give jer med - hvad der kan vise TIDEN på en anden måde end et ur - vise at I selv er med til at skabe jeres TID. Vi opfatter mest tid som noget, der har en længde. Det kan være et minut, et døgn, et liv - det kan være historisk f.eks. de sidste 200 år. Vi ser TIDEN som en linie, vi taler også om en TIDslinie. Jeg har sådan en linie her - et stykke kobbertråd på 20 centimeter - denne linie viser den tekniske TID. Herfra og dertil. Det, der er sket undervejs - indholdet i TIDEN - viser den ikke. Det kan den ikke holde på. 3

4 Men TID er ikke kun en linie - TID er også en cirkel. Et døgn varer 24 timer, og så begynder næste døgn. De er aldrig ens, begivenhederne er forskellige. Det er ligesådan med år. En cirkel kan omkranse et indhold. Jeg vil helst se TID som noget rundt, men ikke kun som en cirkel. Jeg synes, at vores TID også handler om udvikling, om ændringer - om erfaringer. Jeg synes derfor, at vi skal ændre cirklen til en spiral. Den har en begyndelse og en afslutning. Den er næsten cirkel på cirkel, men ingen cirkler er ens. Den ligger lag på lag. Den bliver større og større. Den er i spænd. Begyndelsen på jeres TIDsspiral er lavet, men det er jer, der skal forme resten af den. I kan vælge - hvert øjeblik i jeres liv - hvordan jeres spiral skal se ud. Jeg har fået lavet de 20 centimer kobbertråd om til en spiral til jer. Det er Preben Mikkelsen, der er forælder i 7. klasse, der har stået og lavet dem, og som har sat lædersnoren i, så I kan have dem om halsen, hvis I vil. Jeg snakkede med ham om det til vårmarkedet, og han syntes, at det var en ide han kunne være med på - sådan så han også TID. Jeg troede, at jeg havde opfundet et nyt smykke - men siden har jeg fundet nogle tilsvarende - endda helt tilbage fra vikingetiden. Jeg tror, at det, de smykker skulle symbolisere, var noget andet. Det var nok solen, og den livskraft den giver. Det, synes jeg, passer godt sammen med mine tanker. Så jeg håber, at spiralen besidder kræfter, I kan bruge i TIDEN der kommer. Held og lykke til jer alle med jeres TID. Kærlig hilsen Stig 4

5 5