Sundheds- og Psykiatriudvalget

Transkript

1 Sundheds- og Psykiatriudvalget Referat Dato 04. februar 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 16:00 Sluttidspunkt 19:00 Mødelokale 1, Vordingborg Rådhus Kim Petersen, Mette Høgh Christiansen, Brit Skovgaard, Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Leder Dorte Skov, Center for Rusmidler deltager i mødet under behandling af sag nr. 2.

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Aktuel orientering fra Center for Rusmidler Fase 1 - budget Sundheds- og Psykiatriudvalget ViSP - overflytning af budgetansvar mellem udvalg Annullering af tillægsbevilling til rådighedsbeløb og frigivelse af rådighedsbeløb til ombygning af den skærmede afdeling på Orehovedet Beslutning af nye initiativer i forbindelse med udmøntning af budget Udfordringer på Psykiatri- og Handicapområdet i Effektmål for Vision Resumé af Kend din kommune Orientering fra administrationen og formanden Eventuelt...16 Bilagsoversigt...17 Underskriftsside...18

3 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lena Milo Eriksen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Sundheds- og Psykiatriudvalget i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Sundheds- og Psykiatriudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Godkendt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Aktuel orientering fra Center for Rusmidler Sagsnr.: 16/ Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke: Stoffer. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 42 af den 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Sagsfremstilling Leder Dorte Skov, Center for Rusmidler, deltager under punktet med orientering om: De sidste to års forstærkede indsats på ungeområdet og tanker om forankring af forebyggelsesaktiviteter i centrets drift (se vedlagt notat). Forebyggelsesprojektet har blandt andet omfattet en værdifuld afdækning af rusmiddelforbruget blandt unge på kommunens ungdomsuddannelser, som skal danne afsæt for en mere målrettet fremtidig indsats (se rapport januar 2016). Status vedrørende udlevering af metadon til stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Bilag: 1 Åben Endelig rapport januar 2016.pdf 12282/16 2 Åben Strategi Unge og forebyggelse i Center for Rusmidler 7502/16 3 Åben Notat - Statusorientering om opnåede resultater samt kommende aktiviteter i forbindelse med projekt Primær forebyggelse til unge i Vord 7496/16 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Orientering om de seneste forebyggende tiltag. Vedr. medicinsk behandling, følger det lovgivningen herunder, at den følges op af samtaler. Det betyder, at der i Center for Rusmidler udleveres medicin 2 gange om ugen til stofmisbrugere. Er der helt særlige forhold, kan det indtages på et lokalt apotek eller værested. 67 borgere får medicin på Center for Rusmidler og 13 borgere på lokalt apotek. Hver borger bliver individuelt vurderet. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Fase 1 - budget Sundheds- og Psykiatriudvalget Sagsnr.: 16/ Område: Økonomi - Sagsbeh: Johannes Kirkeby Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Sagsfremstilling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har på mødet den 20. januar 2016 godkendt følgende i forbindelse med budgetlægningen for : Den uudmøntede reduktionspulje på 16,9 mio. kr. fordeles til fagudvalgene og reduceres dermed i deres budgetrammer. Fagudvalgene skal derudover udarbejde et reduktionskatalog, som kan bruges senere i budgetlægningen, når de økonomiske rammer for Vordingborg Kommune kendes mere præcist. Dette reduktionskatalog skal i første omgang være på i alt 15 mio. kr., men med mulighed for, at det øges på mødet i april på baggrund af en stor budgetworkshop i marts Fordelingen af de 15 mio. kr. sker ud fra udvalgenes driftsudgifter på budgetramme 1, mens det kan forventes, at eventuelt øgede krav til reduktioner kan fordeles på en anden måde efter politisk forhandling. Reduktionskravene til hvert enkelt udvalg fremgår af bilag 1. Sundheds- og Psykiatriudvalget skal således finde reduktioner på 2,1 mio. kr. i 2017, som allerede vil være reduceret i budgetrammen, når den udmeldes i marts 2016 (sammen med demografiregulering, pris- og lønfremskrivning og øvrige tekniske korrektioner siden budgetvedtagelsen). Der er i denne reduktion taget højde for den reduktionspulje på 0,5%, som tidligere har ligget i budgetterne, forstået sådan, at dette ikke kommer oveni. Samtidig skal Sundheds- og Psykiatriudvalget finde reduktionsforslag for minimum 1,8 mio. kr., som skal indgå i et reduktionskatalog. På dette møde skal udvalget drøfte mulighederne for at pege på konkrete områder, som administrationen skal arbejde videre med ift. at kortlægge reduktionspotentiale. På grund af reduktionernes samlede størrelse vil administrationen forventeligt også undersøge potentialet på en række andre områder, som ikke er udpeget af udvalget, frem mod de næste møder. Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget drøfter mulighederne for reduktioner og peger på områder, som administrationen skal arbejde videre med. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Mette Høgh Christiansen og Brit Skovgaard kan ikke på nuværende tidspunkt medvirke til 15 millioners besparelsen. Udvalget ønsker ikke at reducere på den tidlige indsats. Udvalget ønsker ligeledes et idekatalog fremlagt på næste møde på baggrund af udvalgets dialog. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget ViSP - overflytning af budgetansvar mellem udvalg Sagsnr.: 16/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. Lovgrundlag Principper for økonomisk styring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Administrationen anbefaler, at budgetansvar for kommunens køb af ydelser hos og samarbejde om driften af ViSP (Videnscenter for Specialpædagogik) overflyttes fra Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme 1 til Sundheds- og Psykiatriudvalget. Anbefalingen er en konsekvens af, at det gennem en periode har været Afdeling for Psykiatri og Handicap, der har varetaget kommunens interesser i drøftelser med ViSP. Formanden for Sundhedsog Psykiatriudvalget er kommunens repræsentant i bestyrelsen for ViSP. Overflygtningen vil ikke påvirke eller ændre på, at der kan være borgere tilknyttet en række forskellige kommunale forvaltninger, der anvender ydelserne fra ViSP. Baggrund ViSP er et kommunikationscenter, der tilbyder undervisning, rådgivning og vejledning til personer med: Vanskeligheder inden for sprog, tale og stemmer Kognitive vanskeligheder Følgevirkninger af erhvervshjerneskade Vanskeligheder i forhold til hørelse Svære læse-/skrive-/regnevanskeligheder Ordblindhed Behov for IT-baserede hjælpemidler til kommunikation m.v. Øvrige svære kommunikationsvanskeligheder Borgerne har fri henvendelsesret til ViSP, som vurderer berettigelsen og evt. iværksætter et tilbud for at kompensere den givne funktionsnedsættelse. Tilbuddet tilpasses individuelt og afpasses tværfagligt og tværsektorielt til hjemkommunens øvrige tilbud. ViSP er hjemmehørende i Næstved og servicerer fra 1. januar 2016 som udgangspunkt borgere i Næstved, Faxe, Guldborgsund og Vordingborg Kommune. Kommunernes køb af ydelser fra ViSP har indtil udgangen af 2015 være finansieret gennem en abonnementsordning. Fra 1. januar 2016 er en mere fleksibel pakkemodel taget i anvendelse en obligatorisk grundpakke og 6 ikke-obligatoriske fagpakker. Herudover kan der ske tilkøb af enkeltydelser til takstpris. Pakkemodellen indebærer, at kommunen fra år til år skal beslutte, hvilke fagpakker der ønskes og på hvilket niveau. Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 28. august 2015, at Vordingborg Kommune har indgået aftale med ViSP om køb af samtlige pakker på såvel moderat som specialiseret niveau. På dette grundlag er der indgået en to-årig driftsaftale for 2016 og Økonomiske konsekvenser Overflytningen af budgetansvar til Sundheds- og Psykiatriudvalget har ingen økonomiske konsekvenser. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Der er i budget 2016 afsat kr. til ViSP i 2016 og overslagsårene på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme 1. Denne budgetramme overføres til Sundheds- og Psykiatriudvalget med virkning fra 1. januar Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ingen yderligere bemærkninger. Indstilling Administrationen indstiller, at overflytning af budgetansvar for ViSP godkendes. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Udvalget godkender overflytning af budgetansvar, dog under den forudsætning, at det overflyttede beløb svarer til den faktiske pris. Dette bør fremgå, når budgettet overføres fra Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget til Sundheds- og Psykiatriudvalget i 2016 samt overslagsår. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Annullering af tillægsbevilling til rådighedsbeløb og frigivelse af rådighedsbeløb til ombygning af den skærmede afdeling på Orehovedet Sagsnr.: 15/ Område: Psykiatri og handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 26. november 2015 tiltrådt indstillingen om en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på kr. til ombygning af den skærmede afdeling, samt frigivelse af rådighedsbeløbet. Det blev samtidig godkendt, at tillægsbevillingen skulle finansieret af restbevillingen på kr. til glasoverbygning på Kullekærvej 2 og 4. Restbevillingen på kr. til glasoverbygningen skulle bruges til at betale en regning ifm. projektet. Den tidligere beslutning skal derfor annulleres, idet at driften i Autismecenteret kan afholde udgiften på de kr. Sundheds- og Psykiatriudvalget Psykiatri Note Opr. budget Korr. budget Regnskab 2015 Afvigelse ift. korr. budget (tal i kr.) Anlæg i alt Autisme - nye døgntilbud til børn BN Præstø - adgangsforhold BN Præstø - nye lokaler BN Præstø alarm og handicaptoilet BN Præstø indretning af faciliteter Ekstraudgifter ved nybyggerier Glasoverbygning Kullekærvej 2 og Ombygning af skærmet afdeling i Orehoved Soc. Psyk. Vordingborg, værested Præstø Værestedet oasen renovering mv Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale har ingen yderligere kommentarer. Indstilling Administrationen indstiller, at Kommunalbestyrelsens beslutning fra den 26. november 2015 vedr. tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på kr. til ombygning af den skærmede afdeling annulleres. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Anbefales godkendt. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Beslutning af nye initiativer i forbindelse med udmøntning af budget 2016 Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. Sagsfremstilling Sundheds- og Psykiatriudvalgets budget for 2016 og overslagsår indeholder kr. i udvalgets særlige sundhedspulje samt kr., som er bevilget til forebyggelsesinitiativer med reference til kommunens vision om at være sund kommune. For så vidt angår udvalgets særlige sundhedspulje, er den, siden etableringen i 2012, blevet brugt til understøttelse af sund hverdagspraksis i Psykiatri- og Handicaps virksomheder, særligt understøttende tilbud for unge mødre og styrkelse af ungeforebyggelse på rusmiddelområdet. Afdeling for Sundhed anbefaler, at puljerne øremærkes indsatser med afsæt i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. I et forebyggelsesperspektiv bør en særlig opmærksomhed rettes mod indsatser, der rammer tidligt i livet (se dagsordenpunktet om status på implementering af forebyggelsespakker). Herudover anbefales det, at sundhedsplejens deltagelse i indsatsen De Utrolige år, som er forankret i Børn og Familie-afdelingen, støttes svarende til 40% af en fuldtidsstilling. De Utrolige år er et tværfagligt, evidensbaseret program rettet mod forebyggelse og behandling af børn i udsatte familier. Socialstyrelsen anbefaler deltagelse. Indstilling Administrationen indstiller, at nye initiativer drøftes og besluttes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Udvalget anbefaler, at sundhedsplejens deltagelse i De Utrolige År finansieres af den særlige sundhedspulje. I forhold til forebyggelsesinitiativer ønsker udvalget fokus på mental og seksuel sundhed. Der fremlægges mere konkrete forslag på næste møde. Supplerende sagsfremstilling til møde i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Sundheds- og Psykiatriudvalget har ønsket en nærmere redegørelse for evidensbaserede og relevante aktiviteter i en forstærket indsats på området seksuel sundhed: Fremme af seksuel sundhed og forebyggelse af sexsygdomme og uønsket graviditet er omfattet af 119 i sundhedsloven. Men ud over det fysiske sundhedssigte knytter seksuel sundhed an til mentale sundhedsparametre som identitet og inklusion. WHO definerer seksuel sundhed som en tilstand af fysisk, mental og social trivsel relateret til seksualitet (Sundhedsstyrelsen: Forebyggelsespakke Seksuel sundhed, 2012). Gennemsnitsalderen for seksuel debut er 16 ¾. Unge i denne aldersgruppe er ikke omfattet af Sundhedsplejens nuværende driftstilbud, som slutter med udskolingsundersøgelsen i 9. klasse. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Den kommunale Sundhedspleje foreslår, at et forstærket fokus skal omfatte: Ad. 1) 1) Fremme af seksuel sundhed blandt sårbare og udsatte unge 2) Generel indsats, der målrettes ungdomsuddannelserne 3) Særlig indsats målrettet etniske minoriteter 4) Undersøgelse af mulighederne for at implementere gratis klamydiatest (hjemme) Tilbud til produktionsskolen, VUC 9. og 10. kl., 21 STU om undervisning i seksuel sundhed, køn, krop og identitet. Herunder livsstilens indflydelse på risiko for ufrivillig barnløshed, samt information om kønssygdomme og klamydiatest. Pædagoger på dag- og døgntilbud tilbydes opkvalificering med henblik på at kunne rådgive på området. Undervisningstilbud om seksuel sundhed til grupper af særligt sårbare unge mødre. Erfaringer fra den netop afsluttede projektperiode har vist et behov for basal viden om fysiologiske og anatomiske forhold samt drøftelser om trivsel i parforholdet, grænser, vold, kønssygdomme og problemer relateret til sex efter graviditet og fødsel. Ad. 2) Temaarrangementer på VU om seksuel sundhed og livsstilens betydning. Orientering om klamydiatest. Erhvervsuddannelserne tilbydes et samarbejde om den obligatoriske undervisning i seksuel sundhed, køn, krop og identitet. Kondomkampagnen videreføres - evt. udbredt til flere uddannelsessteder. Ad. 3) Undervisning på sprogskoler for indvandrere. Deltagelse ved Røde Kors arrangementer om generel sundhed og sundhedstilbud i kommunen. Samarbejde med jordemødre om fødselsforberedelse til flygtninge og indvandrere. Ad. 4) Undersøge samarbejdsmuligheder med regionens sygehuse om laboratoriedelen af Sex og Samfunds koncept for anonym klamydiatest. Der vil i forbindelse med projektet blive behov for lettere opkvalificering af medarbejdere. Sex og Samfund udbyder bl.a. kurser til fagpersoner, der er i kontakt med minoritetsetniske unge i udskolingen eller på ungdomsuddannelserne. Indstilling Administrationen indstiller, at projektaktiviteterne godkendes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Godkendt. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Udfordringer på Psykiatri- og Handicapområdet i 2016 Sagsnr.: 16/ Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Sundheds-og Psykiatriudvalget. Sagsfremstilling Regionspsykiatrien Syd har primo januar 2016 orienteret kommunerne under KSP Syd om beslutninger for besparelser på det ambulante område i Psykiatrien Syd. Besparelserne omfatter følgende tiltag: Den koordinerende teamleder for OPUS-teamet er fratrådt sin stilling efter eget ønske pr , og stillingen genbesættes ikke. Ledelsen af teamet er overgået til de enkelte distriktspsykiatrier. Den behandlingsansvarlige lægekonsulent for OPUS- teamet, som var ansat på kontrakt, er ikke forlænget pr Behandlingsansvaret er overgået til overlægerne i de enkelte distriktspsykiatrier. Teamlederstillingen i Distriktspsykiatrien i Nykøbing F- Maribo, hvor der var tredelt ledelse, bliver ikke genbesat. Den nuværende ledelse har overtaget ledelsen begge steder, og det får ikke betydning for patientkontakten. Socialrådgiver i Distriktspsykiatrien Vordingborg har opsagt sin stilling efter eget ønske, og stillingen bliver ikke genbesat. De enkelte distriktspsykiatrier skal prioritere, hvilke patienter, der ikke længere skal have hjemmebesøg, da det medfører øgede udgifter. De patienter, der ikke længere skal have hjemmebesøg, skal i stedet møde op i ambulatoriet. Psykiatri og Handicapafdelingen har vendt den umiddelbare betydning af besparelserne i Psykiatrien Syd for Psykiatri- og Handicapområdet: at kommunen, i de tilfælde hvor borger ikke "er i stand til" at komme til den ambulante behandling i distriktspsykiatrien, støtter borgeren i at komme afsted. Der vil også være tilfælde, hvor borgeren ikke har råd til transporten og derved ikke får den nødvendige støtte i distriktspsykiatrien. Borgeren vil derved få større behov for støtte i det daglige. en forværring af borgeres psykiske tilstand, da der vil være længere ventetid på lægekonsultationer. borgerne bliver hurtigere afsluttet i distriktspsykiatrien, hvilket medfører yderligere pres på socialpsykiatrien i Vordingborg Kommune. herudover skal det bemærkes, at sengeafsnittene i sin tid blev nedlagt og i et vist omfang erstattet af distriktspsykiatrien, og at der derfor også vil være et større pres fra borgere i forhold til socialpsykiatrien, når der nu gennemføres besparelser i distriktspsykiatrien. Der har efterfølgende været en drøftelse i det regionale Tværgående Samarbejde for Psykiatri, TSP om mulighederne for at samarbejde med Regionspsykiatrien for at undgå negative virkninger af besparelserne. Her blev det bl.a. nævnt, at det kan være en mulighed, at sygeplejerskerne under Distriktspsykiatrien møder borgerne på vores væresteder, for på den måde at undgå negative virkninger af besparelserne. Herved vil vores personale også bedre kunne samarbejde med Distriktspsykiatrien om at støtte borgeren. Indstilling Administrationen indstiller, 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget at udvalget drøfter besparelserne og udarbejder en henvendelse til Psykiatrien Syd om de konsekvenser, det umiddelbart vil have for vores kommune, og om mulige ændringer i samarbejdet fremover for at hindre de negative virkninger af besparelserne. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Udvalget retter henvendelse til regionen vedrørende det fremtidige samarbejde, der meget gerne skulle omfatte lokale tilbud. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Effektmål for Vision 2030 Sagsnr.: 14/ Område: Sundhed og Psykiatri - Sagsbeh: Signe Hindborg Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Sagsfremstilling Administrationens første udkast til effektmål og succesindikatorer blev behandlet på alle udvalgsmøderne i november Administrationen har efterfølgende arbejdet med effektmålene og succesindikatorerne jf. drøftelserne i de enkelte udvalg. Resultatet af dette arbejde ses i bilaget Effektmål for Vision Administrationens opdaterede effektmål og succesindikatorer for Sundheds- og Psykiatriudvalget er vist i nedenstående tabel: Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Øget folkesundhed Sundhedsprofil Familier og aktive mennesker udfolder sig Effektive genoptræningsforløb Færre forebyggelige indlæggelser Øget sundhed og trivsel hos skolebørn Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Effektiv rusmiddelbehandling Udgift til medfinansiering af forebyggelige indlæggelser Sundhedsprofil, skolebørn Tandsundhed 0-18 år KRAP Velfærdsteknologi Familier og aktive mennesker udfolder sig Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Familier og aktive mennesker udfolder sig Som opfølgning på visionen er det besluttet, at de gældende politikker skal genvurderes. Dette vil ske i løbet af 2016 således, at det sikres, at politikkerne angiver den overordnede retning på en simpel, konkret og operationel måde ud fra en ønsket effekt. Det anbefales derfor, at de opdaterede effektmål og succesindikatorer indgår i det videre arbejde med at revidere kommunens politikker, for at bevare den røde tråd imellem vision, politikker og effektmål. Bilag: 1 Åben Effektmål for Vision /16 Indstilling Administrationen indstiller, at de reviderede effektmål og succesindikatorer for Sundheds- og Psykiatriudvalget godkendes til det videre arbejde med revideringen af udvalgets politikker. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Det bemærkes, at effektmål for området for skolebørn er ændret til børn, hvor bl.a. amning i 4 måneder indgår. Godkendt. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Resumé af Kend din kommune 2016 Sagsnr.: 16/ Område: Økonomi - Sagsbeh: Johannes Kirkeby Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Sagsfremstilling Kommunaløkonomisk Forum har netop offentliggjort den årlige publikation Kend din kommune, som samler en række nøgletal med kommunernes kerneopgaver og sammenligner på tværs af landets kommuner. Til orientering giver administrationen her et resumé af nøgletallene på de af Sundheds- og Psykiatriudvalgets områder, som publikationen omfatter. Hele publikationen er vedlagt som bilag. Alle tallene er for hele år Voksenhandicap, udgifter: Med udgifter på kr. pr årig ligger Vordingborg blandt de 20 kommuner med laveste udgifter til denne gruppe. Mens flere kommuner har oplevet store udsving i udgiftsniveauet pr. indbygger, har Vordingborg oplevet en beskeden stigning på 1,5 pct. pr årig. Forebyggelige indlæggelser: I 2014 var der 48,2 indlæggelser pr indbyggere over 65 år, som hørte under definitionen forebyggelige. Det er et godt stykke under landsgennemsnittet. Kun seks kommuner har et lavere antal. Tallene viser en svag tendens til, at antallet af forebyggelige indlæggelser falder med antallet af sygebesøg. Indlagte færdigbehandlede: Antal færdigbehandlede dage pr. færdigbehandlingsforløb var i ,3 dage. Analysen viser, at antallet af færdigbehandlingsdage pr. færdigbehandlingsforløb for 65+ årige er højere i kommuner med mange færdigbehandlingsforløb pr. udskrivning. Genindlæggelser 65+ årige: 73,4 genindlæggelser pr udskrivninger af 65+ årige. Der ses en svag tendens til, at der i de kommuner, hvor de praktiserende læger i størst omfang henviser til de kommunale tilbud, er et forholdsmæssigt lavere niveau for antal genindlæggelser pr indbyggere. Genindlæggelser for 0-1 årige: 51,3 genindlæggelser af 0-1 årige pr udskrivninger. Analysen peger på, dog med noget usikkerhed, at 0-1 årige med en kortere indlæggelse ved fødslen i højere grad bliver genindlagt. Ventetid på almen genoptræning: Med en medianventetid på 11 dage til almen ambulant genoptræning pr. genoptræningsforløb hører Vordingborg Kommune blandt de 15 kommuner med kortest ventetid. Vederlagsfri genoptræning, udgifter: I 2014 var udgiften kr. pr indbyggere. Vordingborg Kommune ligger i den bedre halvdel sammenlignet med landsplan. Men ligesom Vordingborg, har landets øvrige kommuner også oplevet stigende udgifter på trods af, at udgiften pr. patient har været faldende. Bilag: 1 Åben Kend din kommune 2016.pdf 7600/16 Indstilling Administrationen indstiller, 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Godkendt. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Orientering fra administrationen og formanden Sagsnr.: 16/ Område: Psykiatri og handicap/sundhed - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Sagsfremstilling Struktur på Center for Socialpsykiatri januar 2016 Der er ansat nye ledere på området, og ændringerne kan ses i de vedhæftede bilag. Forebyggelsen er styrket i kommunerne Der er sket en positiv udvikling inden for kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, og Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker har haft en stor betydning for kommunernes arbejde med den borgerrettede forebyggelse. Det viser en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet på baggrund af en undersøgelse i kommunerne i perioden fra 2013 til Se mere på: Bilag: 1 Åben Center struktur januar 2016 med navne.ppt 6158/16 2 Åben Nye ledere beskrivelse.docx 6218/16 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Udvalget orienterer fra bestyrelsesmøde i ViSP. Administrationen orienterer om møde med ledelse fra Nykøbing Sygehus. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Eventuelt Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lena Milo Eriksen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Den 16. marts kl. 14 er der film i Bio Bernhard i Præstø om den sociale virksomhed. Mødet den 3. marts begynder kl

18 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Bilagsoversigt 2. Aktuel orientering fra Center for Rusmidler 1. Endelig rapport januar 2016.pdf (12282/16) 2. Strategi Unge og forebyggelse i Center for Rusmidler (7502/16) 3. Notat - Statusorientering om opnåede resultater samt kommende aktiviteter i forbindelse med projekt Primær forebyggelse til unge i Vord (7496/16) 3. Fase 1 - budget Sundheds- og Psykiatriudvalget 1. Fordeling af budgetpuljer 2017.pdf (12956/16) 8. Effektmål for Vision Effektmål for Vision 2030 (9339/16) 9. Resumé af Kend din kommune Kend din kommune 2016.pdf (7600/16) 10. Orientering fra administrationen og formanden 1. Center struktur januar 2016 med navne.ppt (6158/16) 2. Nye ledere beskrivelse.docx (6218/16) 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Underskriftsside Kim Petersen Mette Høgh Christiansen Brit Skovgaard Kirsten Overgaard Vibe Bøgvad 18

20 Bilag: 2.2. Strategi Unge og forebyggelse i Center for Rusmidler Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7502/16

21 Center for Rusmidler En fælles, effektiv rusmiddelindsats Strategi for Unge- og Forebyggelsesindsatsen i Center for Rusmidler, Vordingborg Kommunen 2014 Udarbejdet af upnorr IVS 1

22 Indholdsfortegnelse 1. Forord Udgangspunkt for strategien Vision Mission Værdier UoF s målgruppe Strategiske mål... 5 Strategisk mål 1 samt delmål... 5 Strategisk mål 2 samt delmål... 7 Strategisk mål 3 samt delmål Udmøntning af strategien Eksekveringsprojekter oversigt Bilag Bilag 1: Kortlægning og analyse Bilag 2: Procesplan Bilag 3: Oversigt over interviewpersoner Forord Strategien for Unge- og Forebyggelsesindsatsen i Center for Rusmidler (UoF) hedder En fælles, effektiv rusmiddelindsats , fordi vi skal hjælpe flere unge i de kommende år. Samtidig skal vi arbejde med rusmiddelindsatsen på en ny og mere samarbejdsorienteret måde. Det skal vi, fordi vi kan blive bedre til at imødekomme unges behov for en rusmiddelrettet indsats, fordi der er et stigende fokus på at alle unge skal have en uddannelse, og fordi den bedste måde, vi kan hjælpe den unge på, er ved at samarbejde, tænke helhedsorienteret og tværfagligt. Med strategien skærper vi vores fremtidige kurs og styrker samtidig vores position i lokalområdet og sikrer således, at Vordingborg Kommune også i fremtiden kan tilbyde den bedst mulige rusmiddelindsats til kommunens unge. For at sikre, at vi anvender strategien som et aktivt dokument, vil UoF hvert halve år tage den op og sikre, at vi efterlever de mål, vi har sat. Samtidig udarbejder UoF hvert år handleplaner for, hvordan vi skal arbejde med strategien i det efterfølgende år. 2

23 2. Udgangspunkt for strategien Først og fremmest er et øget fokus på ungemålgruppen med til at sætte dagsordenen inden for dagens rusmiddelindsats. Brug for alle unge er et mantra, som høres over alt i den aktuelle, danske velfærdsdebat. Gennem de senere år er der etableret en lang række tiltag, som understreger den politiske prioritering af unge og særligt udsatte unge. Centralt står Kontanthjælpsreformen, som sigter på, at alle unge skal have en uddannelse uanset hvilke udfordringer, der står i vejen herfor. Parallelt hermed er opmærksomheden på forebyggelse steget markant. KL fokuserer på emnet i organisationens tolv anbefalinger til kommunernes indsats på misbrugsområdet. Sundhedsstyrelsen har i perioden 2012 til 2014 udmøntet en række forebyggelsespakker med fokus på bl.a. en reduktion af unges alkohol- og stofmisbrug samt udskydelse af alkohol- og stofdebuten. Lokalt har kommunerne gennem de senere år for alvor fået øjnene op for borgernes sundhed og velvære. Der er igangsat tiltag, der sætter spot på ernæring, motion og rygning og i denne sammenhæng særligt relevant - misbrug af rusmidler, herunder alkohol. Dette gør sig også gældende for Vordingborg Kommune. Kommunen sætter spot på rusmiddelproblematikken i Sundhedspolitikken Her lægges der op til, at kommunen efterlever bl.a. de anbefalinger, der nævnes ovenfor. Der er økonomisk smalhals i kommunerne, og midlerne til at udføre de mange velfærdsopgaver skal anvendes klogt og med omtanke. Dette gør sig også gældende inden for den lokale rusmiddelindsats uanset, at der er tilført ekstra midler til forebyggelsesindsatsen i 2014 og Vi skal nå flere, samarbejde bredere og mere struktureret, og vi skal i langt højere grad interessere os for, hvordan vores ydelser modtages, og hvilken effekt de har. Der er således en række udefrakommende faktorer, der skaber behovet for en klar kurs for UoF. For at styrke forebyggelsesindsatsen samt blive i stand til at nå den unge i de relevante miljøer, skal vi øge kendskabet og adgangen til UoF og UoF s ekspertise via en styrket samarbejdsindsats både internt og eksternt. For at fortsætte med at tilbyde den bedste hjælp til vores målgrupper og være en attraktiv samarbejdspartner, skal vi derfor have en høj faglighed og relevante tilbud til vores samarbejdspartnere og ikke mindst sætte service og professionalisme i centrum. For at fastholde og udvikle UoF som den toneangivende aktør inden for rådgivning, forebyggelse og behandling på rusmiddelområdet i Vordingborg Kommune, skal vi fortsat arbejde på at holde at være relevante, fornyende og ikke mindst i dialog med omverdenen. Strategien bygger på en kortlægning og analyse af UoF s interne såvel som eksterne forhold. Målet med kortlægningen og analysen har været at sikre, at vigtig viden fra praksis sammen med rækken af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, KL m.v. danner grundlaget for strategiens målsætninger. Analysen og kortlægningen har vist, at der er et betydeligt potentiale i UoF. Ligeledes indikerer omgivelsernes velvilje og interesse i UoF, at der er et godt fundament for at styrke samarbejdet med omgivelserne. Men uanset potentiale og velvillighed afhænger den fremtidige succes af, at vi formår at udfordre os selv og er parate til at forstå unge- og forebyggelsesindsatsen på en ny måde. En måde, hvor vi bl.a. i højere grad lader omgivelserne få en aktiv rolle. De følgende kapitler beskriver fundamentet for de udviklingstiltag, tilpasninger og ændringer, der skal til for at sikre de bedst mulige tilbud til flest mulige. For at sikre den bedst mulige ramme for realiseringen af de kommende forslag, er strategien udarbejdet med øje for, at den er: 3

24 Konsistent: Det vil sige, at der er en rød tråd i strategien (vision og mål). Realistisk: Strategien er forsøgt balanceret mellem en ambitiøs og en realistisk tilgang. Dynamisk: Også her er strategien udformet i en balance mellem at være præcis i sine angivelser / anbefalinger og på den anden side, at sikre tilstrækkelig fleksibilitet, så UoF hurtigt kan omstille sig til omverdenens krav. Fremtidssikrende: Strategien skal medvirke til at styrke UoF s konkurrenceevne og dermed sikre UoF s fremtid. 3. Vision UoF s vision er: UoF vil være kendt af flest mulige i Vordingborg Kommune som eksperten inden for rusmiddelindsatsen, der møder den unge dér, hvor den unge er. 4. Mission UoF s mission er: At tilbyde rusmiddelforebyggelse, rådgivning og behandling af høj kvalitet og med positiv virkning til unge under 30 år i Vordingborg Kommune. Gennem en professionel, kvalitets- og serviceorienteret samt dialogbaseret indsats lever UoF op til gældende lovgivning, centrale anbefalinger, lokale politikker samt faglige standarder. 5. Værdier - Vi yder de bedst mulige tilbud til flest mulige - Vi sætter den unge i centrum - Vi er i dialog - Vi er synlige - Vi udvikler os 6. UoF s målgruppe Unge under 30 år bosiddende i Vordingborg Kommune. 4

25 7. Strategiske mål UoF s strategi udgøres af tre strategiske mål, der hver udmøntes i tre undermål. Disse knyttes op på UoF s kerneydelser: forebyggelse, rådgivning og behandling. Målene er udarbejdet dels med øje for den forudgående kortlægning og analyse af UoF herunder de styrker og muligheder, der er identificeret i SWOT-analysen, og dels de oplistede anbefalinger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen samt KL. Nedenfor redegøres for de tre strategiske mål samt delmålene. Tabel: Strategiske mål et overblik Strategisk mål 1: Bedre rusmiddelindsats også på nye måder ved at: 1.1. Forebyggelse - Tage udgangspunkt i, hvor den unge er 1.2. Rådgivning - Øge fokus på nye målgrupper, effektive redskaber og elektroniske og sociale medier 1.3. Behandling - Arbejde med de nyeste behandlings- og dokumentationsmetoder i behandlingsindsatsen Strategisk mål 2: Styrke UoF s rolle som samarbejdspartner og fortaler for de unge ved at: 2.1. Forebyggelse - Samarbejde strategisk og etablere aktive netværk mellem relevante interessenter, der har løbende kontakt til unge 2.2.Rådgivning - Inddrage unge, pårørende, uddannelsesaktører m.fl. i udviklingen af nye rådgivningsmetoder / Indsatser 2.3.Behandling - Sikre en helhedsorienteret indsats for den unge ift. uddannelse, familie m.v. Strategisk mål 3: Styrke UoF som en organisation med kompetencer og ressourcer, der understøtter strategien ved at: 3.1. Forebyggelse - Sikre tæt, struktureret samarbejde med andre frontaktører for effektiv udnyttelse af fælles ressourcer 3.2.Rådgivning - Sikre tværfaglig viden i og om kommunens rådgivningsinstanser 3.3.Behandling - Sikre at medarbejdere i UoF er uddannede i de nyeste behandlingsmetoder Strategisk mål 1: Bedre rusmiddelindsats også på nye måder Verden flytter sig, nye forebyggelses-, rådgivnings- og behandlingsformer vinder frem, ny viden spredes. Derfor skal vi være åbne for at gøre tingene på nye måder, samtidig med at vi holder fast i det, der allerede virker. Hvis UoF skal være eksperten inden for rusmiddelindsatsen i Vordingborg Kommune, skal vi hele tiden have fokus på den nyeste forskning, nationalt og internationalt, og vi skal lære af vores kolleger i andre kommuner. 1.1.Forebyggelse - Tage udgangspunkt i hvor den unge er Vi skal møde den unge, hvor den unge er. Og vi skal i forebyggelsesindsatsen møde den unge steder, der ikke opleves som stigmatiserende. Det betyder, at forebyggelsesindsatsen fokuseres omkring skoler og uddannelsesinstitutioner, ungetilbud m.v. Såvel sted som selve mødet med den unge skal ske med udgangs- 5

26 punkt i dennes adfærd og aktuelle forudsætninger. UoF skal i samarbejde med SSP-konsulenten, UU-vejledere, trivselscoaches m.fl. bl.a. afholde foredrag og fungere som gæsteunderviser i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Unge i dag kommunikerer i høj grad via sociale medier, og derfor skal UoF også kommunikere herigennem. Men kommunikationen skal planlægges, så den tager højde for eksempelvis tabuiseringen af det at have et misbrug. Særligt når der er tale om forebyggelse, skal den foregå på en sådan måde, at den ikke risikerer at udstille den enkelte unge, men derimod kan indeholdes i information om mere generelle tematikker. De unges helt nære miljø, forældrene, spiller en meget central rolle i rusmiddelforebyggelsen. Derfor skal der tages initiativ til oplysnings- og informationsindsatser målrettet forældrene. Som den unge, skal også forældrene mødes, hvor de er. Derfor vil det i strategiperioden blive undersøgt, hvordan arbejdspladserne kan inddrages konstruktivt i det forebyggende arbejde målrettet forældrene. Samtidig vil muligheden for eksempelvis at kommunikere med forældre via forældreintra / Lectio, på forældremøder mv. blive undersøgt. Forebyggelse handler også om at møde den unge, der vokser op i en misbrugsfamilie, så den unge ikke selv udvikler et misbrug. UoF skal derfor i strategiperioden i samarbejde med Børne- og Familieforvaltningen udvikle støtteindsatser til børn og unge, der vokser op i misbrugsfamilier. 1.2.Rådgivning - Øge fokus på nye målgrupper, effektive redskaber og elektroniske medier Hvis UoF i fremtiden skal være eksperten på misbrugsområdet, kræver det dels opmærksomhed på de nyeste redskaber, herunder nye medier til brug i rådgivningssammenhæng, og dels et fokus på, hvem der har behov for rådgivning. UoF skal derfor målrettet følge med i den nyeste forskning og viden om rådgivning, således at nye redskaber, der viser sig virkningsfulde, vil kunne implementeres i indsatserne for at sikre, at UoF tilbyder tidssvarende og målrettede ydelser. Fysiske mødesteder er i dag suppleret med Internettet og de sociale medier, som derfor er svære at komme uden om i kontakten med unge. Chat-formen anvendes i stigende grad i rådgivningssammenhænge og er særligt succesfuld, når det handler om tabubelagte ting, som f.eks. kærestevold og abort 1. Den anonymitet, der ligger i chatmediet, giver mulighed for at skabe kontakt til unge, der ellers ikke ville have henvendt sig. Denne kontakt kan være en vej ind til en ikke-anonym kontakt, herunder ansigt-til-ansigt rådgivning og behandling. Samtidig kan chatten sikre en større bredde, herunder at UoF når ud til flere unge. Det undersøges derfor i begyndelsen af strategiperioden, hvilke eksisterende chatkoncepter, der findes inden for rusmiddelrådgivning, som UoF kan koble sig på / købe medlemskab af. Et andet uundværligt kommunikationsmiddel er en tidssvarende, informativ og målrettet hjemmeside. Et godt eksempel på en sådan hjemmeside, som kommunikerer i øjenhøjde med de unge, men som samtidig er relevant for andre, centrale aktører, er Helsingung.dk, Helsingør Kommunes misbrugsindsats. UoF skal i strategiperioden videreudvikle hjemmesiden herunder vurdere, om der er behov for at foretage ændringer, tilpasninger m.v. På trods af, at kommunikationsformen ikke er ny, er rådgivning over telefonen stadig en meget effektiv rådgivningsform. Her kan den unge forblive anonym samtidig med, at kontakten er mere umiddelbar end ved 1 Se eksempler her: voldsomkærlighed.dk, bornsvilkar.dk samt moedrehjaelpen.dk. 6

27 chat, hvorfor man i højere grad har mulighed for at skabe en relation, der kan bygges videre på i en efterfølgende rådgivnings- eller behandlingsindsats. UoF skal i strategiperioden videreudvikle anonym telefonrådgivning med sigte på at nå flere i ungemålgruppen. UoF har i sin indsats også sit fokus på unge, der har et eksperimenterende brug af stoffer. Med udgangspunkt i en systematisering af indsatsen omkring tidlig opsporing skal disse unge tilbydes en kort rådgivende samtale for at sikre, at de ikke kommer ud i et egentligt misbrug. Også i rådgivningssammenhænge spiller forældre og pårørende en meget central rolle i fremtidens rusmiddelindsats. Derfor skal forældre og pårørende også være målgruppe for UoF s rådgivningstilbud. Og ligeledes her skal der ske en systematisering af indsatsen. Forældre skal kunne stille spørgsmål og få konkrete råd til, hvordan de eksempelvis håndterer en konkret mistanke om misbrug hos den unge såvel individuelt som i grupper. I forhold til både chat- og telefonrådgivning skal det overvejes, hvordan forældre også kan være målgruppe for denne indsats. Samtidig skal UoF i strategiperioden udvikle forældrekurser og forældreundervisning samt arrangere debataftner, oplæg på skoler, arbejdspladser mv., hvor forældre rådgives om, hvordan de bedst muligt hjælper deres børn. 1.3.Behandling - Arbejde med de nyeste behandlings- og dokumentationsmetoder i behandlingsindsatsen UoF skal også på behandlingsområdet sikre, at indsatsen tager afsæt i de nyeste og mest veldokumenterede og evidensbaseredede behandlingsmetoder. Derfor skal UoF tilegne sig viden om forskning blandt andre behandlingsindsatser, styrelser, forskningsinstitutioner m.v. Dokumentation af indsatsen er i stigende grad vigtig for at sikre, at den mest effektive og virkningsfulde indsats anvendes over for den enkelte unge. Dokumentationen er et vigtigt dialogværktøj i arbejdet med den unge, og samtidig er dokumentationen central i en politisk kontekst for at sikre ejerskab til indsatsen og dermed fortsat prioritering. UoF skal i strategiperioden systematisere arbejdet med at sikre en effektiv og meningsfuld dokumentation af indsatsen ved at anvende anbefalede og dokumentations- og effektmålingsredskaber i det daglige arbejde. Strategisk mål 2: Styrke UoF s rolle som samarbejdspartner og fortaler for de unge UoF kan ikke alene nå ud til alle unge i kommunen. Det er af gode grunde ikke muligt at være placeret på alle skoler, foreninger, gå-i-byen-steder m.v. Men UoF skal nå den unge, hvor den unge er, og vi bliver derfor nødt til at fokusere på de ressourcer og den kapacitet, vi kan mobilisere blandt vores omgivelser. Vi skal ud fra en work-smart tankegang arbejde med kapacitetsopbygning hos centrale interessenter i kommunen. Konkret vil vi uddelegere dele af den forebyggende og rådgivende indsats til den enkelte ungeaktør, og træde til, når vores ekspertise er nødvendig for det videre forløb. Det er UoF s mål, at omgivelserne ser UoF som Vordingborg Kommunes koordinerende, vidensekspert inden for rusmiddelforebyggelse, rådgivning og behandling, og som en attraktiv og serviceorienteret samarbejdspartner. Som et led heri skal UoF arbejde på, at der skabes et større kendskab til UoF, herunder UoF s ydelser i Vordingborg Kommune såvel blandt strategiske interessenter, som i den bredere befolkning, herunder forældre. 7

28 2.1. Forebyggelse Strategisk samarbejde og etablering af aktive netværk mellem relevante interessenter, der har løbende kontakt til unge UoF skal i den kommende strategiperiode strukturere og professionalisere sit samarbejde med omgivelserne. Det betyder, at UoF først og fremmest skal have et overblik over hvilke interessenter, der er af strategisk betydning for forebyggelsesindsatsen, herunder uddannelsesinstitutioner. Dernæst er det nødvendigt at undersøge behovet for viden og supplerende kompetencer hos disse, så den enkelte interessent kan føle sig klædt på til at arbejde med rusmiddelforebyggelse i egen organisation. Det kan handle om foredrag, informationsmateriale m.v. Uanset samarbejdsformen og typen af interessent tager UoF altid den unges perspektiv i samarbejdet. UoF samarbejder allerede tæt med en del af det frontpersonale, der møder den unge i det daglige. Dette samarbejde skal styrkes for i endnu højere grad at sikre tidlig opsporing, såvel som en effektiv og præcis formidling af UoF s forskellige tilbud og ydelser. Som et led i den eksterne kapacitetsopbygning skal UoF derfor udarbejde handlevejledninger, der gennem opkvalificering af frontpersonalet sikrer tidlig opsporing og sammenhæng i indsatsen. Ydermere skal UoF i løbet af strategiperioden som en del af kapacitetsopbygningen - påbegynde arbejdet med at klæde relevante interessenter på, så disse selv vil kunne rådgive den unge, når der opstår problemer med rusmidler. Der eksisterer i dag flere netværk blandt ungeaktører i Vordingborg Kommune. De netværk, der er relevante for forebyggelsesindsatsen, skal UoF være medlem af. Samtidig skal UoF selv etablere videns- og erfanetværk for at sikre dialog og erfaringsudveksling blandt relevante interessenter. UoF har et særligt øje for folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det samme gør sig gældende med produktions- og ungdomsskoler. For folkeskolens vedkommende vil UoF sikre, at stoffer og alkohol indgår i de fremtidige udskolingssamtaler. På ungdomsuddannelserne, herunder de uddannelsesforberedende uddannelser (samt til andre relevante skoler og uddannelsesinstitutioner), udvikler UoF forebyggelseskoncepter, der klæder den enkelte institution på til langt hen ad vejen at kunne håndtere rusmiddelforebyggelsen. I forlængelse heraf skal der arbejdes på, at rusmiddelindsatsen herunder særligt forebyggelsen via kommunens SSP-samarbejde, indskrives i folkeskolens læseplan. Et nyt indsatsområde i den kommende strategiperiode er rusmiddelforebyggelse i festmiljøer herunder gåi-byen steder, Vordingborg Festuge m.v. Der skal i den kommende strategiperiode udarbejdes konkrete initiativer hertil. UoF udarbejder derudover løbende samarbejdsaftaler med relevante aktører. Samarbejdsaftalerne angiver gensidige forventninger, arbejdsgange m.v Rådgivning - Inddrage unge, pårørende, uddannelsesaktører m.fl. i udviklingen af nye rådgivningsmetoder / indsatser UoF skal i strategiperioden fokusere på at inddrage de unge i udviklingen af nye rådgivningstilbud. Dette kan eksempelvis ske gennem involvering af fokusgrupper, online surveys, interview med tidligere klienter m.v. Ligeledes skal UoF inddrage samarbejdspartnere (eksempelvis uddannelsesinstitutioner, kommunale forvaltninger m.v.) i udviklingen af rådgivningstilbud mv. 8

29 UoF udvikler i strategiperioden konkrete initiativer, der sikrer denne inddragelse Behandling - Sikre en helhedsorienteret indsats for den unge ift. familie, uddannelse, job m.v. Misbrug af rusmidler er sjældent isoleret til misbruget alene. I langt de fleste tilfælde er der andre problemstillinger, der behandles i andre instanser. UoF skal sikre, at rusmiddelbehandlingen dels sker med afsæt i en helhedsorienteret indsats, og dels at behandlingen sker i et samspil med jobcenter, socialforvaltning, familiebehandling, psykiatrien mv. Gravide og børnefamilier er et konkret eksempel på en målgruppe, som UoF skal udarbejde en procedure for i den kommende strategiperiode, hvilket kræver et tæt samarbejde på tværs af aktører, herunder med almen praksis, sygehuse, familieambulatorier m.v. Som en del af den helhedsorienterede tilgang og et led i en ny individuel og gruppebaseret behandlingsstruktur skal UoF sikre overblik over viften af differentierede alkohol- og stofbehandlingstilbud samt forældrekurser med henblik på at kunne tilbyde eller formidle kontakt til det bedst egnede tilbud til den enkelte unge. UoF skal anvende behandlingsplaner med stop-op hver tredje måned, så både behandlingsindsatsen og koordinering af samarbejdet med de, ofte mange eksterne aktører, sikres. Strategisk mål 3: Styrke UoF som en organisation med kompetencer, ressourcer og kultur, der understøtter strategien Realiseringen af de strategiske målsætninger forudsætter først og fremmest, at UoF repræsenterer de nødvendige kompetencer internt i organisationen. Vi skal kunne imødekomme de faglige og relationsmæssige udfordringer, vi møder i vores hverdag. Ud over de nødvendige kompetencer er det vigtigt, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed. Unge- og forebyggelsesindsatsen prioriteres i Vordingborg Kommune, og der er således afsat dedikerede ressourcer til at styrke området i Endelig er det centralt, at vi vedligeholder og videreudbygger en kultur, hvor det er helt naturligt, at vi ser vores omgivelser hvad enten det er skoler, andre kommunale forvaltninger, ungdomsinstitutioner mv. - som helt afgørende for vores ønske om at yde de bedst mulige tilbud til flest mulige Forebyggelse - Sikre en proaktiv, udadvendt og serviceorienteret kultur. UoF er afhængig af sine omgivelser for at nå den unge, hvor den unge er. En professionel tilgang til såvel opsøgning og vedligeholdelse af samarbejdet med omgivelserne er derfor en afgørende ingrediens i opskriften på effektiv forebyggelse. UoF skal i den kommende strategiperiode opbygge en udadvendt og serviceorienteret kultur, som skal sikre, at UoF fremadrettet opfattes som en kompetent og attraktiv samarbejdspartner. Dette indebærer, at der i UoF er de rette formidlingskompetencer (foredrag, oplæg) samt en professionel tilgang til servicering af og koordinering mellem samarbejdspartnere. Findes der ikke de rette kompetencer hertil, skal der arbejdes på tilvejebringelsen af disse. 9

30 3.2. Rådgivning - Sikre tværfaglig viden i og om kommunens rådgivningsinstanser Med afsæt i en work-smart tilgang, hvor UoF motiveret af en optimeret ressourceudnyttelse samarbejder med omgivelserne om at nå den unge, skal UoF i den kommende strategiperiode dels identificere kommunens centrale frontaktører, og dels udvikle en model, som sikrer et tæt og struktureret samarbejde med disse. Som et led i dette samarbejde udarbejder UoF en standardsamarbejdsaftale, der beskriver rollefordelingen i samarbejdet, konkrete aktiviteter mv. Endvidere giver samarbejdsaftalen et billede af, hvad man som samarbejdspartner kan forvente i samarbejdet med UoF, herunder responstid på kontakt, frister for tilbagemeldinger mv. 3.3.Behandling Sikre de fornødne ressourcer til kvalitet i behandlingen For at UoF kan være den lokale ekspert på rusmiddelområdet, skal UoF løbende følge med i den nyeste forskning og udvikling inden for rådgivnings- og behandlingsmetoder, viden om misbrug, sammenhænge med relaterede problemstillinger mv. Dette kræver et fortløbende fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne. Det tilsikres derfor i strategiperioden, at medarbejderne i UoF løbende kompetenceudvikles, således at UoF kan tilbyde effektive, tidssvarende og evidensbaserede medicinske og psykosociale behandlingsmetoder. 8. Udmøntning af strategien Strategien løber fra 2015 til For at sikre løbende operationalisering og udmøntning af de strategiske mål nedbrydes strategien i årlige eksekveringsprojekter 2, der konkretiserer hvilke indsatser, der iværksættes i det pågældende år. Arbejdet med disse eksekveringsprojekter sker parallelt med UoF s øvrige opgaver (driften), implementering af ny lovgivning mv. Eksekveringsprojekterne prioriteres efter vigtighed og relevans, og prioriteringen skal ske klart og synligt, så ingen er i tvivl om, hvad der er på dagsordenen. Samtidig laves medio 2017 en midtvejsstatus på strategien for at sikre, at der er den ønskede fremdrift i forhold til at opnå de strategiske mål. 9. Eksekveringsprojekter 2015 oversigt Følgende eksekveringsprojekter er valgt ud fra det kommende års (2015) særlige prioritering af forebyggelsesindsatsen på rusmiddelområdet i Vordingborg Kommune. Eksekveringsprojekterne nedenfor vises i overskriftsform. En uddybende beskrivelse af de enkelte projekter udarbejdes primo 2015: Etablering af referencegruppe/netværk mellem strategiske samarbejdspartnere Udvikling af standards-samarbejdskoncept Planlægning af oplæg og arrangementer i 2015 Udvikling af standardoplæg Nøglepersonuddannelse (undersøgelse af muligheder herfor) 2 Projektformen er valgt, da den skaber fleksibilitet og hurtig reaktionstid på de mange forandringsprocesser, som UoF er en del af. 10

31 Chatfunktion (undersøgelse af muligheder herfor) Beskrivelse af UoF s kerneydelser og øvrige tilbud i foldermateriale (Marianne) Synlighed og formidling (forskellige tiltag herunder sociale medier facebook) Overblik over status i projekt Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune Indskrivning af rusmidler i udskolingssamtale Indskrivning af rusmidler i folkeskolernes læseplan Oplysnings- og informationstiltag målrettet forældre og pårørende 11

32 10. Bilag Bilag 1: Kortlægning og analyse Kortlægning og analyse af UoF s strategiske situation Der skal udarbejdes en strategi for UoF s indsats på ungeområdet for 2015 og frem. Strategiarbejdet tager afsæt i en række kortlægninger og analyser, der skal skabe overblik over UoF s strategiske situation. Disse præsenteres i nærværende notat. Strategiarbejdet er opdelt i forskellige faser, der fremgår af bilag 1. Kortlægningen og analyserne skal skabe viden om, hvad der påvirker og vil påvirke UoF, og samtidig udvikle en forståelse for mulighederne for organisationen samt en forståelse af de trusler, som skal overvindes eller omgås, for at der kan udvikles en relevant og vedkommende strategi. Det primære formål med kortlægningen og analyserne er, at de vil styrke grundlaget for de kommende prioriteringer og beslutninger i det øvrige strategiarbejde. De spiller således en central rolle som baggrund for og input til den endelige strategiformulering og i det kommende arbejde med at forankre strategien. Kortlægninger og analyser deles op i 5 hovedområder samt en afsluttende konklusion: 1. Kerneydelser og indsatsområder 2. Ressourcer og kompetencer 3. Politikker, strategier og anbefalinger 4. Analyse af omgivelserne 5. SWOT-analyse 6. Konklusion Under de enkelte punkter behandles såvel UoF s interne som eksterne forhold. Disse forhold bindes efterfølgende sammen i en SWOT-analyse, som dels giver et her-og-nu billede af situationen i UoF samt kommer med et billede på hvilke styrker og svagheder, der skal tages højde for i en fremtidig strategi. De enkelte analyser og kortlægninger afsluttes med en delkonklusion. 1. Kerneydelser og indsatsområder Med udgangspunkt i områderne rådgivning, forebyggelse og behandling er UoF Vordingborg Kommunes primære indsats inden for rusmiddelområdet. Af tabel 1 nedenfor fremgår de eksisterende kerneydelser og indsatsområder. De identificerede kerneydelser vil indgå i strategiens fase nr. 2 Analyse af indsatser og prioritering. Tabel 1: UoF s kerneydelser Kerneydelse Indsatsområde Rådgivning Anonym rådgivning: Unge der ønsker samtale om deres aktuelle forbrug på en uformel måde. De tager typisk herefter selv stilling, hvad der evt. skal ske herefter. Der kan gives op til 3 samtaler. Der oprettes ikke journal ved samtalerne (under 5%) Der er indgået aftaler med eksterne samarbejdspartnere (bl.a. strømmen), om on-site rådgivning 3 mdr. / måneden. Rådgivning til forældre og pårørende: 12

33 Rådgivning om misbrugsproblematikker og forældre / pårørenderollen Involvering af forældre / pårørende er en del af et eventuelt kommende behandlingsforløb. Forældrene kan selv henvende sig i UoF. Ellers kontakter behandleren efter aftale med den unge dennes forældre / pårørende 3. Rådgivningen kan afholdes på gruppebasis. Rådgivning til samarbejdspartnere: Faglig sparring til samarbejdspartnere eks. uddannelsesinstitutioner ved både konkrete men også generelle problemstillinger, tendenser m.v. eksempelvis med henblik på en målrettet indsats for en specifik ung eller generel rådgivning om løsninger i forbindelse med håndtering af nye rusmidler. Information via hjemmeside Forebyggelse Der skelnes mellem følgende tre forebyggelsesindsatser: Primær: Generel oplysning om rusmidler til unge, pårørende, uddannelsesinstitutioner m.v. via foredrag, kampagner, sociale medier, intranet, hjemmeside m.v.: Der skydes med spredhagl Sekundær: Målrettet oplysning om rusmidler, deres konsekvenser m.v. til eksempelvis gymnasieklasser, forældregrupper, opholdssteder m.v.: Målrettet oplysning til risikogrupper. Tertiær: Meget målrettet indsats over for definerede misbrugergrupper med eksempelvis fokus på sundhed og ernæring, sikkerhed ved stofindtag m.v.: Oplysning med henblik på at undgå en yderligere udvikling af misbruget samt skadesreducering. Behandling Individuel- og / eller gruppebehandling Behandling kan ske i en kombination af terapi, coaching og psykoedukation / undervisning. Inddragelse af pårørende, netværk men også samarbejdspartnere i eksempelvis forbindelse med uddannelse, elevforløb m.v. 1.1.Delkonklusion UoF s kerneydelser og indsatsområder opdeles i rådgivning, forebyggelse, behandling og samarbejde. De dækker bredt og rummer en stor del af de misbrugsproblematikker, der ses hos unge-målgruppen i kommunen, men tager også hensyn til nødvendigheden af samarbejdet med omgivelserne. Kerneydelserne er endvidere dækkende i forhold til lovkravene inden for misbrugsområdet. Ud over kerneydelserne er der fokus på dokumentation af indsatsen og effekten heraf samt borgertilfredsheden. 2. Ressourcer og kompetencer Gennem kortlægningen af UoF s ressourcer og kompetencer fås et billede af, hvilke typer ressourcer organisationen besidder. Det giver et billede af, i hvilken udstrækning UoF har de kernekompetencer, der skal til for at udføre opgaverne. Kravene til UoF s kerneydelser er i høj grad politisk bestemt gennem lovgivningen, mens arbejdet med at sikre, at kernekompetencen er til stede, primært er et internt, strategisk anliggende. 3 Er den unge under 18 år, involveres forældre automatisk jf. gældende lovgivning. 13

34 Et overblik over UoF s interne ressourcer er endvidere relevant i forhold til UoF s omgivelser (jf. Omverdensanalysen afsnit 4), der i høj grad sætter rammerne for UoF s muligheder og begrænsninger. Via identifikation af UoF s ressourcer og kompetencer kan organisationens interne stærke og svage sider beskrives i en efterfølgende SWOT-analyse. Når kompetencerne er identificeret, kan de endvidere benyttes som baggrund for fremtidige strategiske valg, f.eks. samarbejde med attraktive eksterne interessenter. Tabel 2. Kortlægning af interne ressourcer i UoF Ressourcetype Økonomiske ressourcer Indsatsen i UoF er baseret på faste budgetter og ikke takstbetaling, hvilket skaber kontinuitet i det daglige arbejde, samt giver god mulighed for planlægning af kommende tiltag. Videre rådes der over økonomiske midler til døgnbehandling samt midler til dækning af svære problemstillinger i HHØ. Personale / normering Faste medarbejdere 2 ungebehandlere (fuldtid) Projektmedarbejder (unge og forebyggelsesindsatsen i perioden ) UoF s medarbejdere refererer til centerlederen i CFR Tilknyttede medarbejdere (inddrages efter behov) Faglig koordinator CFR Alkoholbehandler CFR Stofbehandler CFR Lægekonsulent eksternt tilknyttet, men bruges efter aftale Sygeplejerske Psykolog ved alkoholrelaterede problemer Menneskelige ressourcer Faglighed Videndeling Netværk UoF er kendetegnet ved en betydelig grad af specialistviden såvel uddannelsesmæssigt som ved mangeårig praksiserfaring inden for misbrugsbehandling / området. UoF deltager med oplag, sparring og rådgivning til at andre aktører herunder misbrugsindsatser i andre kommuner. Der er qua medarbejdernes mangeårige arbejde inden for misbrugsbehandling knyttet et stort, relevant netværk til UoF. Netværket, som breder sig over fagpersoner placeret i som udenfor Vordingborg Kommune, dækker misbrugsbehandling, psykiatriområdet, kriminalforsorgen, uddannelsesinstitutioner, sundhed, kost og ernæring, beskæftigelsesområder, unge- og familieindsatsen m.v. Organisatoriske ressourcer Kultur Kulturen i UoF er primært ressourcefokuseret og serviceorienteret Omdømme Ifølge medarbejderne i UoF har indsatsen et positivt omdømme. Både blandt unge-målgruppen, som blandt samarbejdspartnere. Processer og strukturer Der er indarbejdet en række administrative procedurer og metoder i det daglige arbejde. Formålet med disse er at sikre øget effektivitet og kvalitet i udførelsen af de enkelte opgaver i UoF. Fysiske ressourcer 14

35 Hjemmeside Sociale medier Informationsmateriale Borgervenlige faciliteter Medarbejdervenlige faciliteter Overvågning / sikkerhed Geografisk placering Værdier UoF s værdier Hjemmeside som informerer målrettet til centerets forskellige målgrupper herunder unge, pårørende og samarbejdspartnere. Siden oplyser i begrænset omfang om centerets ydelser og tilbud. Hjemmesiden hører under Vordingborg Kommunes, og indtrykket er således kommunalt, når siden besøges. En egentlig, selvstændig hjemmeside for UoF er under udarbejdelse. Med afsæt i projekt Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune, afdækkes kommunikationsvejene heriblandt de sociale medier med henblik på at formidle viden og information med det formål at påvirke alkoholkulturen blandt de unge i Vordingborg Kommune. Som følge af projektet er der oprettet en facebookside, der primært henvender sig til fagpersoner i lokalområdet. Der findes en en-sidet informationsfolder om UoF s tilbud. Folderen er placeret i hyldearrangement på CFR og er tiltænkt en placering på uddannelsesinstitutioner, ungetilbud m.v. Nyt informationsmateriale er under udarbejdelse. Herudover er der adgang til div. informations- og oplysningsmateriale fra div. styrelser, behandlingsinteressenter m.v. Der er lagt stor vægt på at gøre besøget i UoF så menneskeligt som muligt. Lokalernes indretning er designet ud fra, at den unge og dennes eventuelle pårørende skal føle sig velkommen og værdsat under besøget. Den personlige kontakt er respektfuld og imødekommende, og alle borgere, der henvender, sig bliver budt velkommen umiddelbart efter, de er kommet ind i centeret. Medarbejderne har store enkeltmandskontorer, adgang til gode møde-faciliteter og kan benytte centerets køkkenfaciliteter i forbindelse med frokost m.v. Der er gratis kaffe samt frugtordning. Der er opsat overvågningskameraer ved indgangsparti samt placeret panikknapper strategiske steder i organisationen. Endvidere er der udarbejdet en beredskabsplan, som detaljeret beskriver håndteringen af konfliktsituationer m. v. Endelig er der er en udpræget grad af passen-på-hinanden kultur i UoF / CFR. UoF / CFR ligger centralt i Vordingborg med gode adgangs- og parkeringsforhold. Endvidere er placeringen i umiddelbar nærhed af de fleste tilknyttede praktiserende læger i byen. UoF s værdier er identiske med Vordingborg Kommunes værdisæt: Vi er i dialog Vi er synlige Vi udvikler os Samt tilføjer: Bedst mulige tilbud til flest mulige Tabel 3. Kortlægning af eksterne ressourcer Ressourcetype Formidlingskanaler Lectio: Ungdomsuddannelsernes interne kommunikationskanal Intra: Folkeskolernes interne kommunikationskanal Forældreintra: Forældrenes interne netværk i skolesammenhæng 15

36 Tabel 4. Kortlægning af interne kompetencer i UoF Kompetencetype Kernekompetencer Komplementære kompetencer Ungebehandlerne i UoF har mange års erfaring inden for misbrugsbehandling af unge. Der lægges særligt fokus på samtaleteknik, serviceorientering, opgavefleksibilitet, relationsskabelse, handlingsorientering, formidling, problemidentificering og procesfacilitering. Der er i en tidsbegrænset periode tilknyttet journalistiske kompetencer til UoF med særligt fokus på sociale medier. Ydermere er der internt i CFR specialistkompetencer specifikt inden for alkohol- og stofbehandling. Endelig er der en koordinerende, administrativ funktion i CFR, som kan assistere i relevante sammenhænge Delkonklusion Ressourcer og kompetencer UoF råder generelt over relativt store personaleressourcer samt fleksible økonomiske rammer i det daglige arbejde. Uddannelses- og erfaringsniveauet blandt UoF s ungebehandlere vurderes tilstrækkeligt i forhold til at levere UoF s kerneydelser på et tilfredsstillende kvalitetsniveau jf. eksempelvis KL s anbefalinger på misbrugsområdet. Det er en styrke for indsatsen i UoF, at der er adgang til så mange fagressourcer internt i organisationen. Tilsvarende er UoF også godt dækket ind, hvad kernekompetencerne blandt ungebehandlerne angår. Behandlernes mangeårige erfaring inden for misbrugsbehandling af unge giver indsatsen et godt grundniveau. Dog bemærkes det, at der i forbindelse med afdækningen af kompetencerne er mest fokus på rådgivning og behandling og i mindre omfang forebyggelse. Dette vil kræve en særlig opmærksomhed i relation til den øgede, kommende prioritering af forebyggende indsats. UoF s relativt nye fokusering på sociale medier som middel til at nå unge-målgruppen er positivt og i tråd med praksis i andre, tilsvarende indsatser. Området skal dog udforskes yderligere i forhold til UoF s konkrete behov. Det bemærkes dog, at der i forbindelse med den aktuelle facebookside stort set ingen aktivitet er, og ligeledes er der meget få følgere. Med afsæt i de sociale medier og andre elektroniske kommunikationsformer findes der en række, endnu ikke anvendte, eksterne formidlingskanaler inden for uddannelses- og skoleområdet (Lectio, Intra m.v.). Disse kan med fordel søges benyttet i forbindelse med informationskampagner m.v. Endelig arbejdes der på en udvikling af UoF s fysiske (foldere, brochurer) og elektroniske (hjemmeside) formidlings- og oplysningskanaler, der vil bidrage med en mere målrettet og informativ kommunikation. 3. Politikker, strategier og anbefalinger De politiske og strategiske rammer er de rammer, der hierarkisk spænder fra de nationale politiske udmeldinger, herunder lovgivningen, og videre til de anbefalinger fra fx KL og Sundhedsstyrelsen, der følges af Vordingborg Kommune. Dernæst oplistes Vordingborg Kommunes egne politiskker og ledelsesmæssige beslutninger. 16

37 Tabel 5. Kortlægning af overordnede politiske forhold Ministerier og styrelser Kontanthjælpsreform 2014 Beskæftigelsesministeriet Den forebyggende indsats på stofmisbrugsområdet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar 2014, danner den overordnede ramme for en strategi for alle unge under 30 år herunder unge, der ikke er umiddelbart uddannelsesparate. Kontanthjælpsreformen sigter således både på de unge, der blot skal have et lille puf for at komme i gang med en uddannelse, og de unge, hvor vejen til en uddannelse er længere. Alle unge får et uddannelsespålæg. Uddannelse og beskæftigelse er nøgleord i enhver offentlig indsats, der retter sig mod en ung under 30 år. Dette sker i samarbejde med Jobcenteret. Med Kontanthjælpsreformen har den aktivitetsparate unge fået ret til en koordinerende sagsbehandler i Jobcenteret, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. I forhold til UoF: Har den unge ikke fået en uddannelse eller er vedkommende uden arbejde, vil fokus altid være på, hvordan situationen kan ændres evt. gennem tilbud om mentorbistand, der også med kontanthjælpsreformen er blevet en rettighed. I forhold til UoF: Det koordinerende led stiller store krav til UoF om at arbejde tæt sammen med jobcenteret og andre involverede aktører. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ansvaret for de statslige opgaver vedrørende den forebyggende indsats på stofmisbrugsområdet. Kommunerne har efter sundhedsloven ansvaret for den konkrete forebyggelsesindsats. De 7 nationale råd for danskernes sundhed herunder pkt. 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge 3.1. Delkonklusion - Kortlægning af overordnede politiske forhold Kontanthjælpsreformens klare fokus på uddannelse til alle unge og at ingen ung må glemmes - sætter en klar dagsorden for arbejdet med misbrug og unge i Vordingborg Kommune. Der er således en overordnet politisk interesse i at sikre, at heller ikke misbrug kommer til at stå i vejen for en uddannelse eller arbejde, da også unge med et misbrug får et uddannelsespålæg. Flankeret af Kontanthjælpsreformen står de 7 nationale råd for danskernes sundhed, som også behandler misbrugsproblematikkerne blandt unge. Det fremgår således med al tydelighed, at der er en klar central politisk opmærksomhed og prioritering inden for misbrugsproblematikker blandt unge, herunder nødvendigheden af forebyggelse. Samarbejdet med særligt Vordingborg Kommunes Jobcenter er centralt, da Jobcenteret er den umiddelbare myndighed, der har med unge-målgruppen at gøre (hvad angår uddannelsespålægget jf. Beskæftigelsesreformen). Ligeledes er samarbejdet med Vordingborg Kommune Sundhedsafdeling vigtigt, da den samlede sundheds- og behandlingsmæssige dimension ligger heri. Tabel 6. Kortlægning af anbefalinger 4 Ministerier og styrelser Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke - Stoffer 5 - anbefalinger: o Rammer: 4 Anbefalinger inden for misbrugsbehandling og -forebyggelse som Vordingborg Kommune ratificerer og implementerer jf. sundhedspolitik Sundhedsstyrelsen,

38 o Kommunalpolitik o Handleplan om stoffer på kommunens institutioner o Stofforebyggelse på lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og produktionsskoler o Stofforebyggelse i festmiljøer o Stofforebyggelse i udsatte boligmiljøer* 6 Tilbud: o o o o o Kort rådgivende samtale til unge med et eksperimenterende brug af stoffer Støtteindsats til børn og unge i familier med stofproblemer Støtteindsats til familier til unge med et stofbrug* Forældreuddannelse til teenageforældre* Forældreuddannelse til førstegangsforældre* Undervisning og information: o Undervisning i folkeskolen o Forældremøder og inddragelse af forældre o Frontpersonale informerer om kommunens tilbud o Undervisning på kommunens institutioner for unge, på ungdomsuddannelser og produktionsskoler* Tidlig opsporing ved: o Frontpersonale o Handlevejledninger til frontpersonale o Udskolingssamtale om stoffer o Samarbejde med ungdomsskoler og produktionsskoler o Samarbejde med almen praksis og sygehuse om gravide og børnefamilier Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke - Alkohol 7 - anbefalinger: Rammer o Kommunal alkoholpolitik o Alkoholpolitik på kommunens arbejdspladser og institutioner o Dialog mellem uddannelsesinstitutioner o Alkoholpolitik på private arbejdspladser* o Krav om alkoholpolitik ved leje af kommunens lokaler* o Ansvarlig udskænkning - o Alkohollovgivning håndhæves* o Alkoholreklamer i byrummet* Tilbud: o o Kort rådgivende samtale til borgere med et alkohol alkoholforbrug eller skadeligt forbrug, børn og unge Differentierede alkoholbehandlingstilbud 6 * = anbefaling på udviklingsniveau, hvor de øvrige anbefalinger er på grundniveau, hvilke kommunen implementerer som førsteprioritet 7 Sundhedsstyrelsen,

39 o o o o Samspil mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling Information om regler om alkoholbehandling og tilbud Familieorienteret alkoholbehandling* Implementering af kvalitetssystem* Undervisning og information: o Nationale informationskampagner o Frontpersonale informerer om kommunens tilbud o Information til detailhandel o Forældremøder og inddragelse af forældre o Undervisning i folkeskolen o Udvidet indsats ved nationale kampagner* Tidlig opsporing: o Systematisk, tidlig opsporing ved frontpersonale o Handlevejledninger o Udskolingssamtale om alkohol o Samarbejde om gravide og børnefamilier o Samarbejde med det regionale sundhedsvæsen* KL KL Kl s 12 anbefalinger til kvalitetsløft i misbrugsbehandlingen i kommunerne: 1. Kommunerne skal tilbyde familieorienteret behandling 2. Kommunerne skal have en strategi for synlighed, tilgængelighed og tidlig opsporing 3. Der skal udarbejdes nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen 4. Der skal udarbejdes forløbsprogrammer for misbrugsbehandlingen 5. Kommunerne skal systematisk følge op på misbrugsbehandlingen 6. Grundlaget for den kommunale misbrugsbehandling er evidensbaserede metoder 7. Kommunerne skal dokumentere og evaluere deres indsatser på misbrugsområdet 8. Kommunerne skal kunne trække egne data fra de relevante databaser på misbrugsområdet 9. Det enkelte behandlingssted skal sikre medicinsk og psykosocial behandling 10. Kommunerne skal foretage en basisscreening 11. Regionerne skal løfte deres ansvar i forhold til udredning, diagnosticering og behandling af psykiske lidelser 12. Kommunerne skal sikre sammenhæng og helhed i misbrugsbehandlingen internt i kommunen 19

40 3.2. Delkonklusion Kortlægning af anbefalinger Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker (i dette tilfælde Stoffer og Alkohol ) er meget handlingsorienterede og vurderes for fleres vedkommende som relevante i forhold til UoF s ressourcer og kompetencer. Ligeledes er tilfældet med KL s 12 anbefalinger, der korresponderer med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Det skal bemærkes, at KL også fokuserer på behandling af eksisterende misbrugere, hvor Sundhedsstyrelsen fokuserer på forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Anbefalingerne fra begge steder kan fungere som et godt inspirationskatalog til brug i planlægningen af den fremtidige indsats i UoF. Tabel 7. Lokale politikker og beslutninger Vordingborg Kommune Sundhedspolitik (udkast, politikken er i høring i skrivende stund) Kommissorium af Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune I Vordingborg Kommunes kommende sundhedspolitik er følgende særligt centralt i forhold til rusmiddelområdet: Forebyggelse og fællesskab: Kommunen vil arbejde målrettet med forebyggelsesindsatser, når der tilrettelægges nye indsatser og tilbud Effektiv forebyggelse er forebyggelse alle steder. Det betyder, at forebyggelse er et ansvar, som vi skal løfte i fælleskab. Frivillige, private aktører, foreninger og ildsjæle: Vil spille en central rolle i den kommende sundhedspolitik. Kommunen vil prioritere: o At implementere nye, nationale og internationale standarder i den kommunale alkohol- og misbrugsbehandling o Alkoholscreening i Jobcentre (ÅSIT) o Screening for psykisk sygdom i forbindelse med rusmiddelbehandling Kommunens succeskriterier i (bl.a.) alkohol og misbrugsbehandlingen er: o Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker er implementeret på minimum grundniveau i 2018 o Gode behandlingsresultater o Høj brugertilfredshed Primærforebyggelse til unge i Vordingborg Kommune. Formål: Via afdækning af kommunikationsvejene heriblandt de sociale medier, at formidle viden og info med fokus på at påvirke alkoholkulturen blandt de unge i Vordingborg Kommune. Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug er udarbejdet efter 101 i Lov om Social Service, jævnfør 139 i lov nr. 573 af den 24. juni En ny lovbekendtgørelse vil træde i kraft inden sommer Kvalitets-standarden vil blive tilrettet, når lovbekendtgørelsen foreligger. Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for alkoholmisbrug er udarbejdet efter 101 i Lov om Social Service, jævnfør 139 i lov nr. 573 af den 24. juni En ny lovbekendtgørelse vil træde i kraft inden sommer Kvalitets-standarden vil blive tilrettet, når lovbekendtgørelsen foreligger. 20

41 (Notat) vedr. Kvalitetsstandarder for stof- og alkoholområdet: Se særskilt notat herom Delkonklusion Kortlægning af lokale politikker og beslutninger I Vordingborg Kommunes kommende Sundhedspolitik for lægges der bl.a. op til, at Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker følges som minimum på grundniveau. Det er endvidere tydeligt, at kommunen jf. den kommende sundhedspolitik, prioriterer misbrugsindsatsen i Vordingborg Kommune. Samtidig identificeres jobcentret som en central samarbejdspartner, da der skal foretages alkoholscreening i jobcentret. Ydermere er der fokus på civilsamfundet i den kommende sundhedspolitik, hvorfor det er relevant for UoF at forholde sig til eksempelvis idrætsforeningerne samt andre frivillige foreninger i kommunen. Samlet betyder den kommende sundhedspolitik, at UoF har et synligt mandat over for kommunens unge. Der findes herudover en række allerede lokalt udarbejdede kvalitetsstandarder, kommissorier m.v. for UoF, hvilket er med til at understrege det beslutningsmæssige grundlag for indsatsen. 4. Analyse af omgivelserne Til at analysere UoF s omverden anvendes en række analyseredskaber, der samlet set har til formål at give et bredt billede af UoF s omgivelser. Afsnittet består af to elementer: 1. Interessentanalyse (kortlægning af interessenter) 2. Omverdensanalyse De to analyser er valgt ud fra deres evne til sammen at: Skabe et overblik over relevante interessenter og aktører, herunder at identificere hvilke interessenter, der er af særlig strategisk betydning for indsatsen i UoF aktuelt såvel som i fremtiden. Undersøge, hvilke eksterne forhold der påvirker indsatsen i det daglige aktuelt såvel som i fremtiden Interessentanalyse UoF s interessenter udgøres af de interne og eksterne aktører eller organisationer, der af økonomiske, opgave- og lovgivningsmæssige eller andre årsager har indflydelse på UoF. Disse interessenter bidrager på hver deres måde til UoF s indsats, og de er således et vigtigt råstof i UoF s daglige arbejde med rådgivning, forebyggelse og behandling. Uanset type er det vigtigt for alle organisationer at imødekomme de forskellige interessenters forventninger til organisationen. Det handler derfor i høj grad om at have en idé om, hvor man står i forhold til disse. Formålet med interessentanalysen er således at sikre en systematiseret identifikation af UoF s interessenter, således at der fremadrettet kan arbejdes efter at sikre, at alle interessegruppers forventninger og behov bliver tilgodeset i et acceptabelt omfang. 21

42 Tabel 8. Kortlægning af interessenter Interne interessenter (interessenter der har deres gang i UoF CFR) UoF Ungebehandlere Forebyggelsesmedarbejder (21 t/u) Interne specialister i CFR Læge Sygeplejerske Farmaceut Kostvejleder Socialrådgivere Terapeuter Socialpædagog Faglig koordinator Alkoholbehandlere Stofbehandlere Halvvejshuset (CFR)Medarbejdere Back office i CFR Administrativ medarbejder Semi-interne interessenter (Vordingborg Kommune) Afdelingen for Sundhed Sundhedssekretariatet (chef- og ledelsesniveau, udviklingskonsulent, chefkonsulent) Rygestop-medarbejder Sundhedsplejerske Sygeplejersker Vordingborg Jobcenter Borger- og Arbejdsmarkedssekretariat (chef- og ledelsesniveau) Jobkonsulenter (over / under 30 år) Ungecenter (Vordingborg Kommunes kommende Ungecenter) Værestedet Åndehullet (stoffrit) Kommunale aktiverings tilbud Anden Aktør f.eks. Vikon Ydelseskontoret Ledelse Bl.a. sygedagpenge Afdelingen for Børn og Familie Børn- og Familiesekretariatet (chef- og ledelsesniveau, konsulentfunktion) Sagsbehandlere Familiecenter Kalvehave Ungerådgivningen 2407 Afdelingen for psykiatri og Handicap Psykiatri- og Handicapsekretariatet (chef- og ledelsesniveau, konsulentfunktion) 22

43 Sagsbehandlere: Socialrådgiver, familierådgiver, psykolog m.v. Visitationen Socialpsykiatrien Center for Socialpsykiatri: o Centerledelse o Værestedet Oasen, Stege o Værestedet Rita s Corner o Værestedet Toronto Center Vordingborg Sociale Virksomhed Forældresammenslutninger Folkeskolen SSP-konsulenten Trivselscoach, en på hver folkeskole 10-klasses-center UU-Sjælland Syd Uddannelsesvejleder (koordinator / specialvejleder) EGU EGU-Vejleder Uddannelsesadministrationen Skole- og Udviklingskonsulent (SSP) Eksterne interessenter Forældre Forældre Uddannelsesinstitutioner Studieforberedende ungdomsuddannelser: o Vordingborg Gymnasium og HF o ZBC: Handelsgymnasiet Sjælland Syd (HG, HHX) Teknisk Gymnasium (HTX) Erhvervsuddannelser EUX Merkantil STU o VUC University College Zeeland: o Læreruddannelsen o Pædagoguddannelsen Vordingborg TAMU Strømmen Vordingborg Produktionsskole Ungebasen /ZBC Uddannelsesforberedende kurser på ZBC Ungdomsskolerne Diverse ungdomsskoler i Vordingborg Kommune Region Sjælland Psykiatrien Ungdomspsykiatrien 23

44 Politi / kriminalforsorgen Civilsamfundet (foreninger) Gå-i-byen-steder i Vordingborg Læger Tuba - Næstved Ledelsen SSP-(politi)konsulent PPR og forebyggelse Fritids- og idrætsrådet (Vordingborg Kommune) Stars Cafe Einstein Vordingbowl Booze & Jooze Psykolog Eksterne psykologer Familiecenter Familiecenter Næstved Opholds- / behandlingssteder Oringe, Vordingborg Fanefjord, Stege Startskuddet, Mern Sct. Ols, Bornholm Alfa - Fredensborg Plan A, København Askeby Projekter Projekt Gennemsnitlig Ung Projekt Sammen om Projekt Ungecenter Vordingborg Faglige fora Videns- og fagnetværk Pressen Lokale medier 4.2. Delkonklusion Kortlægning af interessenter UoF s interessenter spænder meget bredt både internt, semi-internt og ikke mindst eksternt. Det samme gør den primære målgruppe, unge under 30 år, som er meget forskellige hvad angår interventionsbehov og øvrige tilbud. For medarbejderne i UoF er der således mange forskellige interessenter at forholde sig til, hvilket kræver, at UoF evner at tale mange forskellige sprog og har indsigt i mange forskellige kontekster og logikker. Flere interessenter blandt eksempelvis uddannelsesinstitutionerne er der ikke etableret kontakt til og samarbejde med. Da uddannelse er et lovgivningsmæssigt mål for alle unge under 30 år (uddannelsespålæg- 24

45 get), ligger der her en vigtig opgave med at sikre denne kontakt samt etablere et samarbejde. Vedligeholdelsen af relationen til de mange interessenter særligt dem der ikke samarbejdes med løbende - kræver også her en indsats fra UoF s side. Endelig er der i dag ikke en systematisk forebyggelsesindsats målrettet forældre og pårørende dette på trods af, at de unges helt nære omgivelser betragtes som vigtige interessenter i forebyggelsessammenhæng Omverdensanalyse En omverdensanalyse (omverdensmodel) er en analyse af de forhold i UoF s omverden, som påvirker udviklingen i indsatsen. Omverdensfaktorerne deles op i den afhængige omverden og den uafhængige omverden. Den afhængige omverden omfatter de interessenter, som UoF løbende er i kontakt med, og hvor der sker en gensidig påvirkning, fx mellem UoF og kommunens forvaltninger. I den uafhængige omverden findes de faktorer, som UoF ikke kan styre, men hvorfra der sker en ensidig påvirkning af indsatsen. UoF må løbende tilpasse sig ændringer og udviklingen i omverdenen og forsøge at gribe de muligheder, der opstår. Tabel 9. Omverdensanalyse 4.4. Delkonklusion Omverdensanalyse UoF er i et gensidigt påvirkningsforhold med en lang række interessenter (se også under Interessent-kortlægning ovenfor). Men UoF befinder sig også i et felt, hvor påvirkningen er en-vejs, og hvor UoF ingen indflydelse har på de omgivende rammer (lovgivning, demografisk udvikling m.v.). Det stiller betydelige krav til UoF om at navigere strategisk mellem de forskellige interessenter særligt i forhold til de mangeartede forventninger og krav fra disse. 25

46 5. SWOT-analyse SWOT-analysen giver et overblik over en organisations styrker, svagheder, muligheder og trusler (Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats). Ved at fokusere på disse 4 kategorier fås et billede af UoF s styrkeog konkurrencesituation eller nærmere specificeret: Indsatsens interne (egne, indre) styrker og svagheder, samt organisationens eksterne (udefra givne) muligheder og trusler. SWOT-analysen giver kort fortalt et billede af den virkelighed såvel intern som ekstern - UoF er en del af. Stærke sider/strengths - Specialistfunktion/-viden - Tid til borgeren / ressourcer - God ledelsesmæssig kontakt til politikere og topledelse - Ledelseskompetence- og systemer - Godt, fagligt renommé - Bredt netværk Svage sider/weaknessses - Tabubelagt indsats - Ikke synlig ift. samarbejdspartnere - Begrænset formidling af tilbud m.v. - Manglende dokumentation af indsatsen, herunder borgertilfredsheden - Manglende forebyggelses- og formidlingskompetencer i UoF - Ikke en ensartet metodetilgang - KL-anbefalinger ikke implementeret Muligheder/Opportunities - Projekter: Sammen om / Unge - Formalisering af samarbejde - Nye, strategiske samarbejdspartnere - Sociale medier, kampagner - Frit valg - Brugbare anbefalinger (KL) - Øget brug af eksterne kommunikationskanaler - Politisk fokus Trusler/Threats - Politisk styret område - Nedskæringer - Potentiel legalisering af hash - For stor succes - Frit valg - Tidsbegrænsede forebyggelsesmidler - Potentielle andre aktører inden for misbrugsbehandling / -forebyggelse til unge under 30 i kommunen 5.1. Delkonklusion SWOT-analyse SWOT-analysen samler de foregående kortlægninger og analyser i én oversigt, hvor det, lig Omverdensanalysen, igen er tydeligt, at UoF opererer med mange ubekendte herunder politiske og demografiske faktorer, som gør det til en udfordring at navigere alene og planløst. Af særlige styrker og muligheder kan fremhæves UoF s faglige tyngde og specialistviden, det brede netværk, det politiske fokus samt omstillingen til at anvende sociale medier som metode. Af centrale svagheder og trusler kan nævnes den stramme politiske styring, som giver færre handlemuligheder, organiseringen af indsatsen, herunder 26

47 lav sagsnorm, manglende dokumentation af virkninger af indsatsen samt borgertilfredshed samt manglende systematisk samarbejde med strategiske samarbejdspartnere. 6. Konklusion Kortlægninger og analyser har samlet set tegnet et billede af UoF såvel internt som i relation til omgivelserne. Konklusionen vil med afsæt i dette billede perspektivere, hvilke styrker, svagheder og muligheder, der er et centralt afsæt for prioritering af indsatser i en strategi for UoF. På styrkesiden er UoF s faglige kompetencer samt et stort netværk inden for misbrugsområdet, herunder særligt ungebehandlerne. Ligeledes er det en styrke, at UoF (CFR) er den eneste aktør inden for misbrugsforebyggelse- og behandling til unge i Vordingborg Kommune. UoF har således et tydeligt mandat til at arbejde med ungemålgruppen. De kerneydelser, der i dag udbydes i UoF, er relevante og bredt dækkende særligt hvad angår rådgivning og behandling. UoF arbejder p.t. på at styrke dokumentationen af indsatsen, herunder måling af borgertilfredsheden, hvilket er et centralt opmærksomhedspunkt. Konkret arbejdes der med implementeringen af FIT-metoden, som har været afprøvet i en periode med afsæt i et 2-dages kursus. Det fremgår af de forudgående kortlægninger og analyser, at der generelt er gode personale-ressourcer til rådighed, når det handler om udførelsen af kerneydelserne i UoF. Disse ressourcer ændres positivt 2015, når et halvtidsvikariat andetsteds i CFR udøber for den ene ungebehandler, og denne kommer tilbage på fuld tid i UoF. Det er således nærliggende af antage, at der vil være kapacitetsoverskud i UoF i det nye år. UoF s omverden er kendetegnet ved en meget mangfoldig og bred interesssentgruppe. Særligt de direkte ungerelaterede interessenter, herunderer kerneinteressenter som uddannelsesinstitutionerne og Jobcenteret, er af central betydning for UoF 8. Der er i dag et enten aktuelt eller tidligere samarbejde med flere af disse interessenter, og samarbejdet vurderes i de fleste tilfælde som positivt 9. Men der samarbejdes langt fra systematisk med alle relevante interessenter, hvilket er problematisk for opgaven med at nå målgruppen i kommunen. Dette er derfor ligeledes et centralt opmærksomhedspunkt. Et centralt element i UoF s omverden er stærk lovgivningsmæssig og politisk styring. Særligt det stærke politiske fokus på unge under 30 år sætter en klar dagsorden for indsatsen i UoF. Men det placerer også UoF i en stærk position som central aktør blandt de mange interessenter, der har med unge at gøre i kommunen. Omvendt er det mange interessenter at skulle forholde sig til for UoF, og der vil være behov for at identificere de strategisk, mest centrale interessenter. Særligt vigtigt er også en forholde sig til de interessenter, der i dag allerede har eller planlægger tiltag / indsatser på misbrugsområdet målrettet unge under 30 år i kommunen 10. Disse kan betragtes som en trussel for UoF, i det de udfordrer UoF s status som toneangivende inden for sit felt. I forlængelse heraf er udviklingen inden for borgerens frihed til selv at vælge mellem udbydere af velfærdsydelser (i dette tilfælde misbrugsbehandling og -rådgivning under frit valgs-ordningen ) også nødvendigt i forholde sig til for UoF. Også selvom der ikke er noget, der tyder på en umiddelbar introduktion af fænomentet inden for UoF s kerneydelser/ -indsatser. 8 Jf. Kontanthjælpsreformen samt anbefalingerne i Forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen. 9 Positivt: Oplevet af UoF s medarbejdere samt et mindre udsnit af adspurgte interessenter inden for bl.a. uddannelsesinstitutionerne. Denne anslyse har dog ikke til formål at bidrage med en tilfredshedsundersøgelse blandt UoF s interessenter eller hos UoF selv. 10 Såfremt der måtte findes sådanne interessenter. 27

48 Opsummeret kan det konkluderes, at behovet for videndeling, koordination og dokumentation i højsædet. Samarbejdet og dialogen med omgivelserne er derfor af største vigtighed i fremtidens UoF. Og der vil være forventninger om, at UoF forpligtiger sig til at samarbejde om relevante problemstillinger blandt de ungerelaterede interessenter i næromgivelserne. Samlet set peger konklusionen på følgende styrker og svagheder af betydning for de kommende strategiske prioriteringer og beslutninger: Styker: o o o Den personaleressourcemæssige situation er af positiv betydning for de kommende indsatser i UoF. Der er relevante og nyttige kompetencer hos UoF s medarbejdere, som umiddelbart vurderes som tilstrækkelige til at løfte de øgede forventninger til samarbejde og videndeling til kerneinteressenterne 11. Den eksisterende, brede berøringsflade er et aktiv i de kommende bestræbelser på at nå bredere og længere ud blandt UoF s interesssenter. Svagheder: o Det vurderes som problematisk, at der ikke er et struktureret og systematisk samarbejde med de, jf. lovgivningen, mest centrale interessenter herunder uddannelsesinstitutionerne, Vordingborg Kommunes Jobcenter samt øvrige ungetilbud. o Endvidere mangler et struktureret samarbejde med ungemålgruppens forældre og øvrige pårørende. o Der mangler et tydeligere billede af, hvilke virkninger og effekter indsatsen har på målgrupperne. 11 Jf. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Stoffer og Alkohol 28

49 Bilag 2: Procesplan Procesplan for udarbejdelse af strategi for unge- og forebyggelsesindsatsen i Center for Rusmidler 2015 til 2020 Indhold 1. Om procesplanen 2. Hvorfor en strategi 3. Forudsætninger for succes 4. Visualisering af procesplan 5. Procesplan indhold 6. Tidsplan 1. Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til Center for Rusmidler i Vordingborg Kommune og de involverede parter i udviklingen af unge- og forebyggelsesindsatsens kommende strategi. En procesplan er en opskrift på den ideelle proces, som unge- og forebyggelsesindsatsen under Center for Rusmidler (herefter UoF) og de involverede interessenter bør gennemgå i forbindelse med udarbejdelsen af en strategi. Procesplanen tænkes som en skabelon, som skal indeholde grundelementerne i forbindelse med formulering af en strategi for UoF. 2. Hvorfor en strategi? Misbrugsbehandling og forebyggelse er et multifacetteret og politisk højprioriteret indsatsområde i de enkelte kommuner. Vordingborg Kommune er ingen undtagelse. I 2012 påbegyndte man en større omorganisering i det på daværende tidspunkt Vordingborg Misbrugscenter. Centeret skulle som organisation fysisk samles og forenkles, og en række arbejdsgange skulle udvikles og gøres mere effektive. I samme moment ændrede centeret navn til Center for Rusmidler. I dag er centeret kendetegnet ved en hverdag præget af: Politisk fokus på misbrugsindsatsen, hvor særligt det forebyggende arbejde og indsatsen for unge misbrugere har status af politisk højprioritetsområde: Ingen unge må glemmes i det danske samfund. Lokalt er der i perioden bevilget ekstra midler til den forebyggende indsats i Vordingborg Kommune En række fagligt tunge og professionaliserede indsatser inden for behandling, forebyggelse samt rådgivning og oplysning - målrettet de forskellige målgrupper. En høj grad af tværfaglighed og samarbejde på tværs af faggrupper internt i centeret og i kommunens forvaltninger En stor ekstern berøringsflade og samarbejde med mange forskelligartede eksterne aktører 29

50 En politisk og ledelsesmæssig forventning om at centeret skaber synlighed omkring misbrugsproblematikker samt oplyser om centerets egne indsatser og tilbud herunder ungefokusset og forebyggelsesindsatsen Eksisterende ressourcer Ovenstående udgør den brændende platform for behovet for udvikling af en strategi i denne sammenhæng dog alene omfattende unge- og forebyggelsesindsatsen i Center for Rusmidler. Fordelen ved en afgrænset områdestrategi er dels, at det vil være muligt at komme mere i dybden i strategiudarbejdelsens forskellige faser set i lyset af de til strategiudviklingen afsatte ressourcer. Og dels at områdestrategien vil kunne virke som inspiration til brug i eventuelt kommende strategiudvikling for hele Center for Rusmidler. Områdestrategien for UoF vil blive udviklet med kobling til Center for Rusmidler og vil således ikke fremstå isoleret og afknoppet fra den øvrige organisation og de øvrige indsatser. En strategi for UoF vil i udgangspunktet indeholde følgende 3 elementer: Beskrivelse af indsatsområder Formulering af Center for Rusmidlers unge- og forebyggelsesindsats Beskrivelse af konkrete og målbare succeskriterier 3. Forudsætninger for succes En forudsætning for en vellykket strategiproces i en organisation med en høj grad af faglig kompleksitet og stor berøringsflade er en involvering af relevante interessenter, internt såvel som eksternt, for at sikre: Ejerskab hos såvel ledelse som medarbejdere Dokumentation Oplysning Alle tre elementer indgår derfor i procesplanen for udarbejdelsen af strategien. Strategien for UoF skal sikre, at Vordingborg Kommunes fremtidige unge- og forebyggelsesindsatser på misbrugsområdet er prioriterede, bredt forankrede i kommunen og korresponderer med kommunens øvrige indsatsområder og strategier. Dette sikres bedst gennem involvering af medarbejdere. Og sekundært gennem involvering af samarbejdspartnere samt politikere på tværs af forvaltningerne. Procesplanen for UoF-strategien indeholder derfor et antal involverende processer med de berørte interessenter som nævnt ovenfor. Der etableres en referencegruppe, som skal følge og give sparring til arbejdet med udviklingen af strategien for UoF. Referencegruppen nedsættes af centerleder, Dorte Skov, og består af: Dorte Skov, leder - Birgitte Rønje, behandler - John Brinck behandler Jens Jacobsen, koordinator - Lars R. Petersen, konsulent. Grundet et relativt kort tidsperspektiv i udviklingen af strategien, vil div. materialer til behandling i referencegruppen blive sendt ca. 2-3 dage forud for mødet. Procesplanen præsenterer, i hvilket omfang samt hvornår referencegruppe inddrages i udarbejdelsen af strategien. Interessentanalysen (se nedenfor) bidrager til at identificere relevante, interne og eksterne interessenter, som kan supplere referencegruppen i det omfang, at det skønnes nødvendigt. 30

51 4. Visualisering af procesplan Kortlægning og analyse Interessentanalyse Analyse af indsatser og prioritering Visionsseminar Udarbejdelse af første udkast til strategi Input til målsætninger og succeskriterier Udarbejdelse af strategi Høring PR 5. Procesplan indhold Kortlægning og analyse Formålet med kortlægningen er at skabe et overblik over eksisterende strategi- og organisationsplaner og beskrivelser for UoF, som strategien skal indgå i. Endvidere kortlægges Vordingborg Kommunes praksis, politikker, strategier samt aktuelle status på behandlingen i kommunen. Det anbefales, at kortlægningen omfatter følgende indsatser: 1. Eksisterende strategier, planer i UoF samt øvrige strategier inden for kommunens behandling kortlægges og analyseres efterfølgende med henblik på at identificere de mulige synergieffekter og / eller problemstillinger (barrierer) de eksisterende strategier potentielt skaber for CFRstrategien. 2. Eksisterende indsatsområder, målsætninger samt eksisterende og planlagte aktiviteter i UoF kortlægges. 3. Kortlægning af interne ressourcer og kompetencer 4. Status på Vordingborg Kommunes behandling for unge og forebyggelsesindsats kortlægges 5. EVT. SWOT- / PEST-analyse. 6. Udarbejdelse af baggrundsnotat som beskriver kortlægningen og analysen. Inddragelse af referencegruppen (møde 1) Der afholdes møde med referencegruppen, hvor resultatet fra kortlægningen og analysen præsenteres. 31

52 Interessentanalyse Interessentanalysen har til formål at kortlægge interne og eksterne kompetencer, ressourcer og interesser i forbindelse med udarbejdelsen af UoF-strategien. Interessentanalysen er central i identificeringen af eventuelle udfordringer og barrierer. Interessentanalysen består af en kombination af interviews med udvalgte nøgleinteressenter, samt henvendelser i mailform til andre relevante, mulige interessenter med opfordring til at komme med forslag og øvrige input til Center for Rusmidlers unge- og forebyggelsesindsats. I forbindelse med interessentinterviewene udarbejdes en interviewguide, der anvendes ved alle interview. Interessentanalysen fungerer også som en oplagt mulighed til at informere såvel internt som eksternt om det igangværende strategiarbejde, herunder at skabe opbakning og ejerskab til den nye strategi. Som et led heri spiller interessentanalysen en særlig vigtig rolle i Center for Rusmidlers / UoF s fremtidige samarbejde med eksterne interessenter (oversigt over relevante, eksterne interessenter indgår i den færdige interessentanalyse). Interessentanalysen kan med fordel inkludere repræsentanter fra: Erhvervs- og ungdomsuddannelser Uddannelsesvejledere Produktionsskolerne 10.-klassecenteret Forældresammenslutninger (forældrerepræsentanter eller udvalgte forældre) Erhvervsråd Vordingborgs gå-i-byen-steder Ungdomsklubber SSP (kommune og politi) Foreningslivet (evt. repræsentant inden for dette) Erhvervsservice / erhvervsråd Elevråd Presse Inddragelse af referencegruppen (møde 2) Med afsæt i interessentanalysen mødes referencegruppen og drøfter resultatet heraf. Det aftales endvidere, hvilke deltagere der, udover referencegruppen, skal deltage på visionsseminaret. Analyse af indsatser og prioritering Referencegruppen kommer på et temamøde med input til eksisterende indsatser og prioriteringer. Temamødet har til formål at sætte rammerne for det kommende visionsseminar ift. at beslutte eventuelle afgrænsninger, retninger m.v., som visionsseminaret skal styres efter. Inddragelse af referencegruppen (møde 3 - temamøde) Referencegruppen mødes og drøfter ovenstående. 32

53 Visionsseminar: Indbudte interessenter giver sammen med referencegruppen input til formulering af vision og indsatsområder i den kommende strategi. Formålet med visionsseminaret er at skabe mulighed for, at de identificerede interessenter dels kommer med input til den kommende strategi, og dels kommer til at føle et ejerskab for UoF-strategien. Inddragelse af referencegruppen (møde 4) Referencegruppen deltager i visionsseminaret sammen med øvrige interessenter. Første udkast til strategi Med afsæt i kortlægningen, interessentanalysen og visionsseminaret udarbejdes første udkast til UoFstrategien med fokus på vision og (prioriterede) indsatsområder. Inddragelse af referencegruppen (møde 5) Referencegruppen mødes og drøfter udkast til vision og prioriterede indsatsområder. Målsætninger og succeskriterier for de enkelte indsatsområder Strategiudkastet danner grundlag for fastlæggelsen af målsætninger indenfor de enkelte indsatsområder. Disse drøftes på et temamøde i referencegruppen. Inddragelse af referencegruppen (møde 6 - temamøde) Referencegruppen mødes og drøfter ovenstående. Udarbejdelse af strategi Der udarbejdes et udkast til den endelige strategi. Denne sendes i høring hos involverede interessenter (der har deltaget i seminar, er blevet interviewet m.v.) for feedback. På baggrund af høring og endelige input fra referencegruppe tilrettes strategen, som sendes til endelig vedtagelse. PR Der udarbejdes en plan for udbredelsen af viden om og kendskab til strategien hos relevante interessenter, brugere mv. 33

54 6. Forslag til tidsplan for udarbejdelse af strategi Opgave Færdiggørelse af procespl. Kortlægning og analyse Møde i RG (1) Interessentanalyse Møde i RG (2) Analyse af indsatser / prio. Temamøde i RG (3) Visionsseminar Møde i RG / visionsem. (4 ) Første strategiudkast klar Møde i RG (5) Målsætninger / succeskrit. Temamøde i RG (6) Udarbejdelse af strategi Høring Vedtagelse af strategi PR U 40 U 41 U 42 U 43 U 44 U 45 U 46 U 47 U 48 U 49 U 50 U 51 U 52 U 1 Skemaforklaringer = Deadline for opgave RG = Referencegruppe Møde i RG: 1 1/2 timer Temamøde i RG: 2 timer Visionsseminar: 3 timer 34

55 Bilag 3: Oversigt over interviewpersoner Nedenstående følger en oversigt 12 over personer, der har bidraget med viden, holdninger, ideer m.v. i strategiudviklingen: Anders Fløjborg, chef og Dorte Kragh, virksomhedschef, Børne- og Familieafdelingen (VK) Jan Lauridsen, studiekoordinator, ZBC Karen Hemmingsen, rygestop (VK 13 ) Jesper Kloppenborg, SSP (VK) IB B: Christiansen, rektor VGH Karen B. Jensen 10. klasse-center (VK) talt med på konference Vibeke Fogh, chef Sundhedsplejen (VK) True Larsen, koordinator og Søren Jensen, afdelingsleder, VUC Lars Graversen, UU-koordinator (VK) Helle W. Græsdal, Kultur- og firtidskonsulent (VK) - AFLYST Ingen Andersen, TAMU (VK) talt med i telefonen Rikke Frederiksen, Sundhedsforvaltningen Anette Brix, Næstved Politi - talt med på konference Pia Haupt Holm. Souschef Psykiatri og Handicap (VK) talt med på seminar Anne Mette Torp, koordinator i Ungerådgivningen 2407 (VK) talt med i telefonen Flemming Licht, Helsingung.nu talt med i telefonen Socialstyrelsen talt med ressourcepersoner ved flere anledninger Sundhedsstyrelsen talt med ressourcepersoner ved flere anledninger Herudover er der talt med en række andre ressourcepersoner i som uden for Vordingborg Kommune 12 Oversigten er ikke udtømmende. 13 VK = Vordingborg Kommune 35

56 Bilag: 2.3. Notat - Statusorientering om opnåede resultater samt kommende aktiviteter i forbindelse med projekt Primær forebyggelse til unge i Vord Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7496/16

57 NOTAT Sagsbehandler: Vivian Griffenfeldt Nielsen Oprettet: Sagsnr.: 16/1190 Dokumentnr.: 7496/16 Statusorientering om opnåede resultater samt kommende aktiviteter i forbindelse med projekt Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune Center for Rusmidler (CfR) har i de forløbne 2 år, med udgangspunkt i ovenstående projekt som er finansieret af sundhedspuljen, genereret betydelig værdi. Målet med forebyggelsesprojektet var dels at sætte fokus på rusmiddelproblematikken blandt unge i Vordingborg Kommune, dels at øge kendskabet til CfR s tilbud blandt de unge og deres omgivelser. Projektets 1. år I projektets første år blev der udarbejdet en række analyser, som bidrog til en identificeringen af en baseline for kommunens aktuelle ungeforebyggelsesindsats. Endvidere blev der udarbejdet en større kortlægning af samtlige interessenter. Parallelt hermed blev der i gangsat flere tiltag af netværks- og formidlingskarakter, der havde til formål at bygge bro til de unges næromgivelser, herunder særligt uddannelsesområdet og kommunes øvrige forvaltninger, der har kontakt med ungemålgruppen. Målet var etablere et netværk omkring den forebyggende indsats og skabe ejerskab blandt en række centrale aktører. Konkrete resultater: Analyse af de sociale mediers betydning for det forebyggende ungearbejde Udarbejdelse af strategien En fælles, effektiv rusmiddelindsats Udvikling af en implementeringsplan med projekter til eksekvering i strategiperioden, bl.a. nøglepersonuddannelsen Udarbejdelse af en behovsanalyse blandt et repræsentativt udsnit af kommunens ungdomsuddannelser Nedsættelse af ekstern referencegruppe med centrale personer fra en række uddannelsesinstitutioner Projektets 2. år I projektets andet år skulle planerne omsættes til handling samt brobygningen mellem CfR, Jobcenteret og andre kommunale forvaltninger intensiveres. Særligt på kommunens ungdomsuddannelser viser behovsanalysen samt input fra referencegruppen, at der er stærkt brug for en indsats af formidlings- og indsatsmæssig karakter. De unges forældre har også været i stigende fokus i dette år. Generelt er Ungeafdelingen organisatorisk blevet tilpasset og opkvalificeret, så den matcher udfordringer og opgaver. Konkrete resultater: Udvikling af nøglepersonuddannelsen samt afvikling af et uddannelsesforløb for 25 vejledere/undervisere/ledere på et bredt udsnit af kommunens ungdomsuddannelsesinstitutioner. Nøglepersonerne agerer dels som kapaciteter på de enkelte institutioner samt som CfR s forlængede arme i marken ( work smart ). Udarbejdelse af Ungeprofilundersøgelsen, der har til formål at målrette kommunens kommende ungeindsatser på rusmiddelområdet i endnu højere grad Flere synlighedsskabende aktiviteter målrettet de unges forældre Antallet af henvendelser fra uddannelsesinstitutioner steget med cirka 100% i 2015 I 2015 er antallet af henvendelser fra unge og deres pårørende også steget

58 Tegnet abonnement på NetStof, som er en landsdækkende, anonym onlinerådgivning, hvor rusmiddeleksperter, læger m.v. sidder klar og chatter med de unge og pårørendes omkring deres rusmiddelrelaterede problemstillinger Uddybende bemærkninger Forebyggelsesprojektets mange aktiviteter har haft stor succes. Ikke alt er gået som planlagt i projektet. Oprindeligt var det tanken, at sociale medier i form af Facebook, Instagram, Twitter m.v. var vejen frem, når der skulle forebygges effektivt blandt de unge. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Det er meget vanskeligt at få unge til at bruge eksempelvis Facebook i denne sammenhæng, da de føler, at de eksponerer sig selv. Dette er vigtig viden i vores videre arbejde. Et andet, og meget succesfuldt produkt af forebyggelsesprojektet, er nøglepersonuddannelsen på kommunens ungdomsuddannelser. Uddannelsen, som er samfinansieret mellem de deltagende institutioner og CfR, er unik i en kommunal forebyggelsesindsats. De gode og nytænkende initiativer har kastet pressemæssig opmærksomhed af sig. Stigningen i antallet af henvendelser til CfR, som beskrevet ovenfor, vurderes ligeledes at kunne relateres direkte til projektet og dets synlighedsskabende aktiviteter. Forebyggelse fremover Der er ved projektets afslutning taget godt hul på en lang række aktiviteter beskrevet i strategiplanen. De gode resultater, der er skabt i projektperioden, vil fortsætte, da mange af tiltagene allerede er implementeret i eksisterende strukturer. Eventuel supplerende finansiering vil kun være påkrævet i visse tilfælde, og vil kun udgøre mindre beløb. Strategien En fælles, effektiv rusmiddelindsats peger på en række andre tiltag, det anbefales at arbejde med efter projektets udløb, herunder at indskrive rusmidler i udskolingssamtaler og læseplan samt formidlingsmæssig adgang til Lectio og Skoleintra. Grundet den store succes, nøglepersonuddannelsen har været på ungdomsuddannelserne, arbejdes der på at udvikle og tilbyde en lignende uddannelse til folkeskolerne samt andre relevante fagpersoner i samme målgruppe. Det vil derudover være fagligt relevant at deltage i Ungeprofilundersøgelsen, en landsdækkende undersøgelse ligesom skolesundhed.dk, der giver skoler, uddannelsesinstitutioner, kommuner og forskningsinstitutioner det datagrundlag, der er behov for, i arbejdet med at monitorere og understøtte børn og unges sundhed og trivsel. Således at kommende indsatser bliver endnu mere målrettede. Forebyggelsesprojektet har skabt langt mere opmærksomhed omkring Vordingborg Kommunes forebyggende ungeindsats på rusmiddelområdet. Dermed er Center for Rusmidlers tilbud og ydelser blevet mere kendt, mere brugt og mere omtalt, og Vordingborg Kommune er i dag helt i front, hvad angår den forebyggende rusmiddelindsats målrettet kommunens unge. Januar 2016/ Dorte Skov, CfR 2

59 Bilag: 2.1. Endelig rapport januar 2016.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12282/16

60 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler

61 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN VISER, AT ALKOHOL TOPPPER PÅ LISTEN OVER FORETRUKNE RUSMIDLER... 5 DERNÆST KOMMER CANNABIS... 5 HÅRDERE RUSMIDLER OG SAMMENHÆNGEN MED CANNABIS... 5 DER FORSKEL PÅ KVINDER OG MÆND... 8 RUSMIDLER INDTAGES PRIMÆRT FØR OG UNDER EN BYTUR... 9 BRUG AF RUSMIDLER FORDELER SIG FORSKELLIGT PÅ DE FORSKELLIGE UDDANNELSER...10 NOGLE UNGE ER I TVIVL OM DE ER AFHÆNGIGE AF RUSMIDLER...11 KNAPT HALVDELEN HAR KENDSKAB TIL HJÆLP I KOMMUNEN...12 UNGE HELST VIL TALE MED VENNER OG FAMILIE, HVIS DE HAR ET PROBLEM MED RUSMIDLER...13 DE UNGE PRIMÆRT SØGER VIDEN OM MISBRUG VIA INTERNETTET ELLER HOS VENNER...14 BILAG...15 AFSLUTNING

62 UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG NY UNDERSØGELSE GIVER INDBLIK I FORBRUGET AF RUSMIDLER HOS UNGE, DER ER TILKNYTTET UNGDOMSUDDANNELSERNE I KOMMUNEN Som et led i arbejdet med at styrke forebyggelsesindsatsen på ungeområdet, udsendte Center for Rusmidler i perioden september og oktober 2015 et digitalt spørgeskema til alle unge, der er tilknyttet kommunens uddannelsesinstitutioner. Når Vordingborg Kommune iværksætter en indsats målrettet unges forbrug af rusmidler, er viden om hvordan og hvorfor unge bruger rusmidler en nødvendig forudsætning for en god indsats. Med et sådan udgangspunkt kan kommunikation med unge om stoffer, farlighed, forebyggelse og skadesminimering målrettes. Målrettet kommunikation og indsatser vil betyde, at vi fanger de unges opmærksomhed og skaber en dialog med de unge om deres forbrug af stoffer, i endnu højere grad end i dag. I undersøgelsen spørges der ind til, hvilke rusmidler der er mest udbredte i kommunen, hvor de unge bruger rusmidler, og hvordan de orientere sig omkring skadesreduktion. Med undersøgelsen er CfR med til at sætte rusmidler på dagsordenen ikke kun på uddannelserne, men også hos den enkelte unge, som med besvarelsen reflekterer over eget forbrug og kendskab til rusmidler. Undersøgelsen kan også bidrage til at målrette indsatser endnu bedre i fremtiden Da undersøgelsen er udført i regi af ungdomsuddannelser, rummer den ikke data om rusmiddelforbruget hos unge uden for uddannelsessystemet. Dette skal der tages højde for ved sammenligning med nationale rusmiddeldata. DELTAGERNE I alt deltog 842 unge (over 15 år) på kommunens uddannelsesinstitutioner i undersøgelsen: Vordingborg Gymnasium og HF: Ca. 51 % af eleverne deltog. 10. klasses Center Vordingborg: Ca. 84 % af eleverne deltog. Zealand Business College: Ca. 50% af eleverne deltog. VUC Storstrøm (Vordingborg): ca. 31 % af eleverne deltog. Produktionsskolen Strømmen: Ca. 50% af eleverne deltog. # Undersøgelsen inkluderer unge, der bor i andre kommuner end Vordingborg, som er tilknyttet en af de ovenstående skoler. # Undersøgelsen dækker ikke unge, som ikke er tilknyttet en ungdomsuddannelse i kommunen. Det gælder eksempelvis unge, som tager en ungdomsuddannelse i en anden kommune eller unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Fig

63 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK Resultater fra survey-undersøgelser i befolkningen de senere år viser, at det eksperimenterende brug af hash og andre illegale stoffer i Danmark ligger på et højt niveau. Fra 2000 til i dag ses dog et fald i udbredelsen af de illegale stoffer, med undtagelse af cannabis. Udbredelsen af cannabis, herunder hash, er derimod steget siden FOKUS PÅ UNGE MELLEM ÅR Hovedparten af de unge, der deltog i undersøgelsen var mellem 16 og 18 år. Den næststørste gruppe var de årige. Lidt under halvdelen (46 %) af alle unge voksne under 35 år har prøvet cannabis og 14 % i samme aldersgruppe har prøvet andre illegale rusmidler end cannabis. Blandt de unge under 25 år har 42 % eksperimenteret med cannabis, og 9 % har prøvet andre illegale rusmidler (Narkotikasituationen i Danmark, Sundhedsstyrelsen Ser man på udbredelsen af stofferne enkeltvis, med undtagelse af cannabis, ses en faldende tendens. Denne tendens i brugen ses især i aldersgruppen af unge under 25 år. Undersøgelser, der omfatter hele befolkningen viser, at det eksperimentelle brug af stoffer topper i aldersgruppen år, og meget få prøver stoffer første gang efter 20 års alderen (Narkotikasituationen i Danmark 2014). Det er således i årene på ungdomsuddannelserne, at de unge stifter bekendtskab med en række forskellige rusmidler. I undersøgelsen er det således også gruppen af årige, der sættes særligt fokus på. Der er også en sammenhæng mellem brugen af cannabis og brugen af hårdere Fig rusmidler. Nationale undersøgelser dokumenterer, at det ofte er de samme unge, som har et stort alkoholforbrug, et dagligt brug af tobak, og som ryger hash. Ligeledes ses en signifikant sammenhæng mellem at have brugt hash og have brugt et eller flere andre illegale stoffer (Narkotikasituationen i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2014). 4

64 UNDERSØGELSEN VISER, AT... ALKOHOL TOPPPER PÅ LISTEN OVER FORETRUKNE RUSMIDLER 93% af alle unge, der har deltaget i undersøgelsen svarer, at de har drukket alkohol. Dette tal er på niveau med de nationale tal for aldersgruppen år med og uden tilknytning til uddannelsessystemet i Danmark. (Figur 2.1.) DERNÆST KOMMER CANNABIS 39% af de unge på Vordingborg Kommunes ungdomsuddannelser har prøvet at ryge hash eller indtaget andre former for cannabis. Sammenligner man med de nationale tal, er det under gennemsnittet. I de nationale tal er procentandelen af unge under 25 år, der har prøvet cannabis, med og uden uddannelsestilknytning, 42 %. Til gengæld sker der en markant stigning i brug af rusmidler fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne. I forbindelse med Skolesundhedsundersøgelsen for 9. klasse fra 2014/15 svarer de unge, at 8 % af dem har prøvet hash. Når de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, stiger dette tal til 30 %. (Figur 2.2.) HÅRDERE RUSMIDLER OG SAMMENHÆNGEN MED CANNABIS Ca. 12% af de unge i undersøgelsen har prøvet hårde stoffer som kokain, amfetamin og MDMA/ecstasy. Dette ligger på linje med de nationale tal for unge under 25 år. Der er desuden en sammenhæng mellem de unge, der har røget hash og dem, der har eksperimenteret med hårdere rusmidler. Ud af gruppen af unge, der ryger hash, har 41% af dem også eksperimenteret med hårdere rusmidler. Gruppen af unge, der har taget hårdere stoffer, men ikke røget hash, er meget lille (1,5%). Der er således en tendens til, at cannabis bliver en slags trinbræt til de hårdere rusmidler. (Figur 2.3.) Ud af de 842 unge, der har deltaget i undersøgelsen, har knap 7% svaret, at de ikke bruger nogen form for rusmidler. (Figur 2.1.) 5

65 2.1. DET SAMLEDE BILLEDE AF UNGE UNDER UDDANNELSES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG KOMMUNE (UDREGENT I PROCENT) Alkohol 93,3 Hash eller andre former for cannabis 39,2 Kokain 12,4 Amfetamin eller Speed 12,1 Ecstacy eller MDMA 11,6 LSD eller svampe 6,8 Intet 6,7 Opioder 4,7 Ketamin 4,1 Benzodiazepiner 2,1 6

66 2.2. UNGE MELLEM ÅR UNDER UDDANNELSE OG DERES FORBRUG AF RUSMIDLER Ingen af delene 37 Ecstacy eller speed Kokain Amfetamin eller speed 9% 11% 11% Hash eller andre former for cannabis 38% Alkohol 94% 2.3. FORSKELLEN MELLEM 9. KLASSE OG UNGDOMSUDDANNELSERNE 9. klasse Ungdomsuddannelser 80% 94% 38% 8% 1% 11% Alkohol Hash eller Cannabis Hårde rusmidler 7

67 8% 22% 32% 44% 91% 96% DER FORSKEL PÅ KVINDER OG MÆND Forskelle i køn spiller også ind i forhold til brug af rusmidler. Undersøgelsen viser, at flere kvinder end mænd drikker alkohol blandt de årige. Det er dog mere end halvdelen af mændene, der har røget hash eller indtaget cannabis, mens det er ca. en tredjedel af kvinderne. Det er ligeledes mændene, der topper i forhold til brugen af hårdere rusmidler. Mere end hver 5. ung mand indskrevet på en ungdomsuddannelse i Vordingborg Kommune har prøvet hårdere rusmidler for kvindernes vedkommende er det ca. hver UNG MELLEM ÅR OG BRUGEN AF RUSMIDLER FORDELT PÅ KØN Mænd Kvinder A L K O H O L H A S H E L L E R A N D R E F O R M E R F O R C A N N A B I S H Å R D E R E R U S M I D L E R 8

68 RUSMIDLER INDTAGES PRIMÆRT FØR OG UNDER EN BYTUR De fleste unge indtager rusmidler, før og under en bytur. 6,6, % indtager rusmidler alene og under 5% indtager dem på uddannelsesstederne HVOR INDTAGES RUSMIDLER (UDREGNET I PROCENT)? Til privatfester 71 Til opvarmning før en bytur 48,6 I byen 45,7 Til store arrangementer 39,9 Sammen med andre derhjemme 31,2 Ude i det offentlige rum 15,7 Andet 7,2 Alene Derhjemme 6,6 Ved ikke 6,1 På skole eller uddannelsessted 4,8 På arbejde 1,2 9

69 BRUG AF RUSMIDLER FORDELER SIG FORSKELLIGT PÅ DE FORSKELLIGE UDDANNELSER Når man kategoriserer de unge i forhold til deres uddannelse, ses en variation i deres forbrug af rusmidler. Her er alkoholforbruget størst blandt de elever, der går på ZBC og lavest blandt elever på Produktionsskolen. Brugen af cannabis er lavest blandt de elever, der går i 10. Klasse. Dette kan hænge sammen med, at det er den yngste population af unge, der har deltaget i undersøgelsen. De uddannelsesinstitutioner med flest unge, der ryger hash eller indtager cannabis, er henholdsvis VUC og Produktionsskolen. Dette er sammenfaldende med, at det også er disse uddannelsesinstitutioner, der har den største gruppe af udsatte unge (Center for Rusmiddelforsknings 2013). Brugen af hårdere rusmidler er ligeledes størst på disse uddannelsesinstitutioner RUSMIDDELBRUGET FORDELT PÅ DE FORSKELLIGE UDDANNELSER Alkohol Hash eller andre former for cannabis Hårdere rusmidler 95% 97,50% 92% 92% 91% 62% 53% 35% 42% 35,50% 39% 7,50% 20% 25,50% 11% Vordingborg Gymnasium ZBC 10. Klasse VUC Produktionsskolen Strømmen 10

70 NOGLE UNGE ER I TVIVL OM DE ER AFHÆNGIGE AF RUSMIDLER I undersøgelsen er der spurgt ind til om de unge, mener de er afhængige af et eller flere rusmidler. Ca. 93 % mener ikke de er afhængige, hvorimod 3,2 % mener, at de er afhængige. 3,6 % ved det ikke. Andelen af unge, der således føler sig afhængige, eller er i tvivl om deres rusmiddelforbrug har gjort dem afhængige, udgør næsten 7% af alle unge, der har deltaget i undersøgelsen MENER DU, AT DU ER AFHÆNGIG AF ET ELLER FLERE RUSMIDLER (UDREGNET I PROCENT)? 4% 3% 93% Ja Nej Ved ikke 11

71 KNAPT HALVDELEN HAR KENDSKAB TIL HJÆLP I KOMMUNEN I spørgeskemaet undersøges også de unges kendskab til hvor i kommunen, det er muligt at få hjælp. Knapt halvdelen (45,2 %) kender til kommunens tilbud, hvis de eller en ven skulle få brug for hjælp til at få rusmidlerne under kontrol VED DE UNGE HVOR DE KAN SØGE HJÆLP I VORDINGBORG KOMMUNE (UDREGENT I PROCENT)? Ja Nej Ved ikke 10% 45% 45% 12

72 UNGE HELST VIL TALE MED VENNER OG FAMILIE, HVIS DE HAR ET PROBLEM MED RUSMIDLER Selvom en stor andel af de unge ved, hvor de skal henvende sig i kommunen, hvis de får problemer med rusmidler, foretrækker en stor del af dem at opsøge venner og familier og således få hjælp i de tætte og velkendte relationer. En stor del af de unge vil ikke vil benytte sig af kontakten til skole og uddannelsesinstitutioner. Det kan hænge sammen med frygten for at blive sanktioneret eller bortvist fra uddannelsesinstitutionerne. Dette sker dog sjældent i praksis, og det skal bemærkes, at ungdomsuddannelserne i samarbejde med Center for Rusmidler netop har uddannet nøglepersoner, der kan tage samtaler med unge på en fordomsfri og resurseorienteret måde evt. i samarbejde med en ungerådgiver fra CFR HVEM DE UNGE HELST VIL TALE MED, HVIS DE HAVDE ET PROBLEM MED RUSMIDLER (UDREGENT I PROCENT)? Andet 4,8 Ved ikke 13,6 En sagsbehandler 6,4 Min studievejleder 4,6 Min læge 22,8 Anonym chatrådgivning 10 På nettet 18,1 Min lærer 5,3 En ungerådgiver fra Center for Rusmidler 24,9 Min familie 46,1 Mine Venner 48,3 13

73 DE UNGE PRIMÆRT SØGER VIDEN OM MISBRUG VIA INTERNETTET ELLER HOS VENNER De fleste unge vil søge viden om rusmidler og om at stoppe via internettet eller spørge en ven. Derudover er der også en stor gruppe, der orienterer sig mod sociale medier HVOR VIL DE UNGE SØGE INFORMATION OM RUSMIDLER OG OM AT STOPPE HENNE (UDREGNET I PROCENT)? Andre hjemmesider 41,5 Spørge en ven 30,1 Andre sociale medier 20,4 Spørge min familie Ved ikke Lægen Via Center for Rusmidlers hjemmeside 18 17,9 16,3 16,2 Anonym chatrådgivning 8,2 Personligt fremmøde på Center for Rusmidler Via Center for Rusmidlers Facebookside Andet 4,4 5,6 5,2 Andre steder i kommunen 2,8 14

74 BILAG 10.1: FORDELINGEN AF ELEVER, DER HAR DELTAGET, PÅ DE FORSKELLIGE UDDANNELSESINSTITUTIONER: Produktionsskolen Strømmen 5% VUC 8% 10. klasse 16% ZBC 33,50% Vordingborg Gymnasium 38% 15

75 10.2: ALDERSFORDELING I UNDERSØGELSEN: år år år 22+ år 12% 5% 7% 76% 16

76 10.3. KØN: 42% 58% Mænd Kvinder 17

77 AFSLUTNING Rapporten er udarbejdet af forebyggelsesmedarbejder Laura Krebs Sørensen fra Center for Rusmidler i samarbejde med Vordingborg Kommunes ungdomsuddannelser i januar Spørgsmål og information kan rettes til Laura på telefon eller lsks@vordingborg.dk. Information om Center for Rusmidler kan indhentes via hjemmesiden 18

78 Bilag: 3.1. Fordeling af budgetpuljer 2017.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12956/16

79 Udvalg mio. kr. Fordeling af besparelse på 16,97 mio. kr. i 2017 Fordeling af 15 mio. kr. i budget 2017 Udv for Økonomi, Planlægning & Udvikling 2,8 2,5 Erhvervsudvalg* 0,4 0,1 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg 0,3 0,3 Socialudvalg 4,0 3,6 Sundheds- og Psykiatriudvalg 2,1 1,8 Teknik- og Miljøudvalg 1,0 0,9 Børne-, Unge- og Familieudvalg* 5,8 5,4 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg 0,5 0,4 I alt 16,9 15,0 * ØPU besluttede at øge reduktionen i EU med kr. og mindske reduktionen i BUF med kr. Dette gælder dog kun fordelingen af 16,97 mio. kr.

80 Bilag: 8.1. Effektmål for Vision 2030 Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9339/16

81 VISION 2030 vordingborg.dk EFFEKTMÅL FOR VISION 2030

82 Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Effektmål for Vision 2030 Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Signe Hindborg Riise-Knudsen

83 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING BØRNE- UNGE OG FAMILIEUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer KULTUR-, IDRÆTS OG FRITIDSUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer SOCIALUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer SUNDHEDS- OG PSYKIATRIUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer UDDANNELSES- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer ERHVERVSUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer UDVALGET FOR ØKONOMI, PLANLÆGNING OG UDVIKLING Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer

84 1. INDLEDNING Vordingborg Kommune oplever et stigende økonomisk pres med et begrænset økonomisk råderum til følge. Derudover ses der også en øget opgavekompleksitet og forventningerne fra borgere og politikere er ligeledes stigende. Dette medfører et stigende behov for prioritering af ressourcer og indførelse samt prioritering af effektmål. Som et led i arbejdet med at løse ovenstående udfordringer vedtog en enig kommunalbestyrelse i efteråret 2014 en ny Vision Visionen fastsætter retningen for kommunens arbejde, fokus og prioritering frem mod De overordnede temaer i Vision 2030 er: Havudsigt og storbyen tættere på Familier og aktive mennesker udfolder sig Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Arbejdspladser, innovation og god smag Turisme i særklasse De 7 temaer i visionen er vigtige for hele kommunen på tværs af udvalg og forvaltninger. Temaernes vigtighed kræver derfor Kommunalbestyrelsens og Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udviklings opmærksomhed. Der vil derfor ske en årlig opfølgning i forbindelse med årsberetningen. Der er for hvert tema udarbejdet effektmål og succesindikatorer, som er de politiske udvalgs bidrag til at løfte Vision Det er udviklingen i disse effektmål og de tilknyttede succesindikatorer, der vil danne grundlag for den årlige opfølgning og de løbende drøftelser. Effektmålene er mål for de effekter, der politisk ønskes og forventes af de leverede ydelser. Da effektmålene kan være relativt langsigtede er der opstillet succesindikatorer, som giver en indikation af retning og hastighed for opfyldelsen af effektmålet. Succesindikatorer til effektmål, som hører naturligt til i et politisk udvalg, overvåges og vedligeholdes af udvalgets forvaltning(er). I nedenstående figur illustreres sammenhængen mellem temaerne i Vision 2010 og udvalgenes effektmål. 4

85 Effektmål for Vision 2030 Flere unge uddanner sig Øget sundhed og trivsel blandt skolebørn Øget omsætning i turisterhvervet Flere unge i uddannelse og job Et attraktivt uddannelsesog ungdomsmiljø Turisme i særklasse Flere stjerner udklækkes i Vordingborg Kommune Events der styrker det lokale frivillige og det eksisterende image Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejdspladser, innovation og god smag Vision 2030 Havudsigt og storbyen tættere på Flere ledige står til rådighed og er Kvalificerede Øget innovation Attraktive rammevilkår for erhvervslivet Flere arbejdspladser Attraktive bosætningsmuligheder Bedre erhversklima Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Familier og aktive mennesker udfolder sig Øget frivilligindsats Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte den samlede organisation i løsningen af kerneydelser Færre forebyggelige indlæggelser Bedre vilkår for erhvervsaktive familier Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Udsatte borgeres sundhed forbedres via kultur og idrætstilbud Øget folkesundhed Bedre, mere og tilgængelig natur Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp Børne-, Unge- og Familieudvalget Erhvervsudvalget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Socialudvalget Sundheds- og Psykiatriudvalget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling 5

86 2. BØRNE- UNGE OG FAMILIEUDVALGET 2.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Andelen af de allerdårligste elever i læsning og matematik Karaktergennemsnit i dansk og matematik ved afgangsprøven Elevers trivsel Sprogvurderingen af de 3-5 årige Antallet af udsatte unge, der gennemfører 9. klasse med mindst 2 i dansk og matematik Flere unge uddanner sig Bedre vilkår for erhvervsaktive forældre Andelen af forældre til udsatte børn og unge der er i job eller under uddannelse Andelen af unge i udsatte positioner der gennemfører en ungdomsuddannelse Andel af ungdomsårgangene der gennemfører en gymnasial uddannelse Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en erhvervsuddannelse Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en videregående uddannelse Tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutioner og klubber Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Familier og aktive mennesker udfolder sig 6

87 2.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Baseline: 2015: 2016: 2017: Nationale test Årligt ultimo / primo kalenderåret Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Andelen af de elever der får 10 og 12 ved afgangsprøverne i dansk og matematik skal stige år for år Baseline: 2015: 2016: 2017: Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse Årligt maj/juni Indhold Andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Andelen af elever der får 02 i de nationale test (afgangsprøver?) for læsning og matematik skal reduceres år for år Baseline: 2015: 2016: 2017: Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse Årligt maj/juni Indhold Elevers trivsel Elevernes trivsel skal øges Baseline: 4,0 2015: 4,3 2016: 4,6 2017: 5,0 DCUM Undervisningsmiljø og trivselsmåling Årligt jan-marts Indhold Karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved afgangsprøven Karaktergennemsnittet skal forhøjes med gennemsnitlig 1 karakter i dansk og matematik ved afgangsprøven i 2017 ift Baseline: 2015: +0, : +0, : +1 Folkeskolens afgangsprøver Årligt maj/juni 7

88 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Sprogvurderingen for de 3-5 årige Vordingborg Kommune er i 2016 på landsgennemsnittet i forhold til resultaterne af sprogvurderingerne. Resultaterne af sprogvurderingen for de 3-5 årige skal øges år for år Baseline: 8 % af de 3 årige og 13 % af de 5 årige har brug for en fokuseret indsats 2015: En forbedring af resultaterne fra Med sprogvurderings værktøjet fra Rambøll Når børnene er 3 og 5 år (alle børn) 2016: 5 % af 3 årige og 10 % af de 5 årige har brug for en fokuseret indsats 2017: Der kan registreres forbedrede sproglige kompetencer siden 2016 for børnene i 0-klasse. Indhold Antallet af udsatte unge der gennemfører 9. klasse med mindst 2 i matematik og dansk Mindst x% af udsatte unge skal gennemføre 9. klasse med mindst 2 i matematik og dansk Baseline: Skal 2015: Andelen 2016: Andelen 2017: Andelen undersøges. af unge i udsatte af unge i udsatte af unge i ud- Der tages udgangspunkt positioner, der positiosatte positioner, i de kommer ud af ner, der kom- der kommer ud unge, der gik skoleåret mer ud af skoleåret af skoleåret ud af 9. og skal stige skal klasse i 2014, med XX % skal stige med stige med XX % der også var XX % sager i Børn og Unge Cpr.nr. på de unge, der er sager i Børn og Unge sammenkøres med UU s registreringer af karaktererne i dansk og matematik. Der er tale om unge, der er borgere i Vordingborg Kommune og elever i Vordingborg Kommunes skoler. Inden udgangen af skoleåret for baseline, årligt maj/juni 8

89 Tema Indhold Indikatornavn Andelen af forældre til udsatte børn der er i job og/eller uddannelse Indikatorbeskrivelse X% forældre til udsatte børn skal være i job og/eller uddannelse Progressionsmål Baseline: Kendes for indikator ikke Hvordan måles? Hvornår måles? 2015: Andelen af forældre til børn i udsatte positioner, der er i job eller uddannelse stiger fra XX % til YY % 2016: Andelen af forældre til børn i udsatte positioner, der er i job eller uddannelse stiger fra XX % til YY % 2017: Andelen af forældre til børn i udsatte positioner, der er i job eller uddannelse stiger fra XX % til YY % Det undersøges hvor mange forældre hvis børn er en sag i Børn og Unge, der er udenfor arbejdsmarkedet. Sammenkøres med oplysninger fra Job- og Arbejdsmarkedsområdet. Der er tale om børn og forældre bosiddende i Vordingborg Kommune. I løbet af 2015 og løbende Flere unge uddanner sig Tema Indhold Indikatornavn Andelen af unge i udsatte positioner der gennemfører en ungdomsuddannelse Indikatorbeskrivelse Mindst 50 % af unge i udsatte positioner har som 25 årige gennemført Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? en ungdomsuddannelse (de nationale 2020 mål) Baseline: Andelen i Vording- er steget til 28 % 2015: Andelen borg var i %. Der skal udarbejdes en ny baseline for : Andelen er steget til 35 % 2017: Andelen er steget til 40 % Sager i Børn og Unge sammenkøres med oplysninger fra UU. Der er tale om unge bosiddende i Vordingborg Kommune. Løbende hvert år Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en gymnasial uddannelse Baseline: 2015: 2016: 2017: 9

90 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en erhvervsuddannelse Baseline: 2015: 2016: 2017: Indhold Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en videregående uddannelse Baseline: 2015: 2016: 2017: Bedre vilkår for erhvervsaktive forældre Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutionerne og klubber 75 % af forældrene der anvender tilbuddet udtrykker tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutionerne gennem brugen af den og dialogen med personalet i institutionen. Baseline: Der 2017: Løbende er pr. 1. januar justeringer med udbudt 60 børneenheder for- faktiske behov, udgangspunkt i delt på fire institutioner med ressourcemæs- effektiv drift og ekstra udvidet sige prioriteringer. åbningstid (64,45 t pr uge). 2015: Mindst 50 procent af pladserne med ekstra udvidet åbningstid anvendes og der er efterspørgsel i alle fire institutioner. Den fulde almindelige åbningstid udnyttes både morgen og eftermiddag i både daginstitutioner og klubber. 2016: Den ekstra udvidede åbningstid og den almindelige åbningstid i dagtilbud og klubber er tilpasset på baggrund af evalueringsresultatet, så der er sammenhæng mellem det faktiske behov, efterspørgsel og hensynet til effektiv drift. Hvordan måles? Optælling af brugen af tilbud om tilkøb af modul der giver mulighed for at benytte en udvidet åbningstid Optælling af udnyttelsen af den konkrete udvidede åbningstid (morgen og eftermiddag) Optælling af udnyttelsen af den almindelige åbningstid i daginstitutioner og klubber(morgen og eftermiddag) Hvornår måles? Første gang efteråret

91 3. KULTUR-, IDRÆTS OG FRITIDSUDVAL- GET 3.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Øget frivillig indsats Fastholdelse af andelen af medlemmer under 25 år i godkendte foreninger Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Flere stjerner udklækkes i Vordingborg Kommune Events der styrker det lokale frivillige og det eksterne image Flere børn og unge deltager i kultur- og idrætstilbud Udsatte borgeres sundhed og trivsel forbedres Antal forløb hvor foreninger og kulturelle institutioner varetager opgaver i forbindelse med events og/eller Den Åbne Skole Antallet af nationale og internationale mestre Antal aktive idrætsudøvere der udtages til/ deltager i træning på landshold Antal optagne på kompetencegivende og talentudviklende uddannelser inden for kunst, teater, musik, dans Antal frivillige der bidrager til events Events der styrker det eksterne image Antal aktivitets og anlægsprojekter som tager udgangspunkt i kystlinjen, og de kommunale havne Antal kultur- og fritidstilbud til børn og unge i dagtilbud, skole og fritid Antal kultur- og idrætsprojekter målrettet udsatte borgere Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Familier og aktive mennesker udfolder sig 11

92 3.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Øget frivillig indsats Tema Indhold Indikatornavn Fastholdelse af andelen af medlemmer under 25 år i godkendte foreninger Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Stigning af medlemmer i godkendte foreninger Baseline: opgørelse 2014 som i : niveau Indberetning Foreningsportalen Ved den årlige indberetning/afslutning / tilskudsansøgning 2016: 2017: niveau som i 2016 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal forløb hvor foreninger og kulturelle institutioner varetager opgaver i forbindelse med events og/eller Den Åbne Skole Antallet af foreninger og kulturelle institutioner der er medarrangør af events/medhjælpere ved events/indgår samarbejde med skoler/dagtilbud skal stige år for år Baseline: optælling af delta- 2015: +5% 2016: + 10% 2017: + 10 % gende foreninger i 2014 Registrering ved planlægning/ evaluering af hver Event, Registrering ved indgåelse af partnerskabsaftaler. Årligt ultimo året Flere stjerne udklækkes i Vordingborg Kommune Tema Indhold Indikatornavn Antal nationale og internationale mestre Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Nationale og internationale mestre skal stige år for år Baseline: 2015: 2016: 2017: opgørelse 2014 Optælling / registrering/ talentstøtte puljen Årligt ved afholdelse af arrangement for mestre Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal aktive idrætsudøvere der udtages til/ deltager i træning på landshold Antallet af aktive udøvere der udtages til og deltager i landsholdssamlinger og -træning øges. Baseline: 2015: 2016: 2017: opgørelse 2014 Optælling / registrering/ talentstøtte puljen samt spørgeskemaer til foreningerne Årligt 12

93 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal optagne på kompetencegivende og talentudviklende uddannelser inden for kunst, teater, musik, dans Antallet af børn og unge der søger og optages på f.eks. Musikgrundkursus, Billedkunstgrundkursus,Teatergrundkursus, Talentskolen, Teaterhøjskolen Rødkilde og lignende, - samt statslig anerkendte uddannelser Baseline: 2015: 2016: 2017: opgørelse 2014 Registrering optælling. Årligt Events der styrker det lokale frivillige og det eksterne image Tema Indhold Indikatornavn Antal frivillige der bidrager til events Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Frivillige der tager initiativ/deltager i planlægning/afvikling af events Baseline: 2015: + 10% 2016:+ 5% 2017:+5% opgørelse 2014 Registrering af frivillige ved kendte eksisterende events Registrering af frivillige ved udvikling og gennemførsel af nye events Årligt ved evaluering af hver enkelt event Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Events der styrker det eksterne image Tydelig kommunikation både internt og eksternt af events, arrangementer og initiativer Baseline: 2015: 2016: 2017: Opgørelse 2014 Opgørelse af pressemeddelelser, bragte historier i lokale, regionale og nationale og internationale medier. Registrering af antal regionale, nationale og internationale deltagere i events (Waves, Gutter Island, Vilde vulkaner, og lignende- deltagerantal over 300 deltagere). Spalteplads, minutter i radio og TV, antal hits på hjemmeside, antal likes, følgere på Facebook siden Oplev Vordingborg. Antal internationale deltagere i kultur og idrætsevents (over 300 deltagere). Målemetode ved at benyttet elektronisk overvågningssystem/målesystem. Løbende efter hver event 13

94 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Aktivitets og anlægsprojekter med fokus på vandkantaktiviteter Aktiviteter som planlægges og gennemføres i forbindelse med kommunens kystlinje Anlægsarbejder som planlægges og iværksættes for at understøtte, udvikle og markedsføre kommunens kystlinje. Baseline: 2015: 2016: 2017: Opgørelse 2014 Optælling/ registrering/dokumentation af aktiviteter, projekter og anlægsarbejder Årligt ultimo året Flere børn og unge der deltager i kultur- og idrætstilbud Tema Indhold Indikatornavn Antallet af kultur og idrætstilbud til børn og unge i dagtilbud, skole og fritid Indikatorbeskrivelse Indgåelse af samarbejdsaftaler/partnerskabskontrakter, oprettelse af nye aktivitetstilbud. Progressionsmål for Baseline: Opgø- 2015: + 10% 2016:+ 10% 2017: + 5% indikator Hvordan måles? Hvornår måles? relse 2014 Registrering af events/kulturprojekter/idrætsstævner/aktiviteter målrettet børn og unge Registrering af indgåede partnerskabsaftaler i Åben Skole Indberetning fra hver arrangør ved hvert enkelt stævne projekt/event Udsatte borgeres sundhed og trivsel forbedres Tema Indhold Indikatornavn Antal kultur- og idrætsprojekter målrettet udsatte borgere Indikatorbeskrivelse Projekter i tæt samarbejde med arbejdsmarked, sundhed og Børn og Familie. Progressionsmål for indikator Baseline: Opgørelse : + 10% 2016: + 10% 2017: + 5% Hvordan måles? Optælling/ registrering af arrangør, - indberetning ved slutindberetning og regnskabsaflæggelse. Hvornår måles? Årligt ultimo året 14

95 4. SOCIALUDVALGET 4.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp BC rehabilitering Velfærdsteknologi Familier og aktive mennesker udfolder sig Færre unødige genindlæggelser Andel af 90+ årige der ikke samtidig får både praktisk og personlig hjælp Tag-imod besøg Uanmeldte tilsyn Familier og aktive mennesker udfolder sig 4.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp Tema Indhold Indikatornavn BC rehabilitering Indikatorbeskrivelse Pleje og Omsorg udviklet redskab siden 2013, udvikling fastholdes over 3 år Progressionsmål for indikator Baseline: : 2016: 2017: Hvordan måles? Datatræk fra CSC Hvornår måles? Årligt Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Velfærdsteknologi Omfanget af teknologi skal udbygges i perioden. Måles ved KLs velfærdsteknologiske indikatormåling (redskab udviklet af KL ) og BC velfærdsteknologi (redskab udviklet af Pleje og Omsorg ) Baseline: : 2016: 2017: Datatræk fra CSC Årligt vedrørende BC og halvårligt vedrørende KL Indhold Andel af 90+ årige der ikke samtidig får både praktisk og personlig hjælp Andelen af de 90+ årige, der ikke samtidig får både personlig og praktisk hjælp skal øges Baseline: : 2016: 2017: Datatræk fra CSC Årligt 15

96 4.2.2 Færre unødige genindlæggelser Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tag-imod besøg Tre timer efter udskrivelse med opfølgning senest ugen herefter, medicin og helbredstjek, dialog med egen læge og pårørende. Antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser reduceres (medmindre der er tale om åben indlæggelse) Baseline: : 2016: 2017: Træk fra CSC på Tag-imod besøg. Tag-imod besøg 1 x månedlig Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Uanmeldte tilsyn Uanmeldt tilsyn ved embedslæge og ved Vordingborg Kommune. Antal af uhensigtsmæssige genindlæggelser reduceres (medmindre der er tale om åben indlæggelse) Baseline: : 2016: 2017: Uanmeldte tilsyn ved Embedslæge og ved Vordingborg Kommune med afrapportering i Socialudvalg og Kommunalbestyrelsen. (fast skabelon) Tilsyn 1 x årligt 16

97 5. SUNDHEDS- OG PSYKIATRIUDVALGET 5.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Øget folkesundhed Sundhedsprofil Familier og aktive mennesker udfolder sig Effektive genoptræningsforløb Færre forebyggelige indlæggelser Øget sundhed og trivsel hos skolebørn Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Effektiv rusmiddelbehandling Udgift til medfinansiering af forebyggelige indlæggelser Sundhedsprofil, skolebørn Tandsundhed 0-18 år KRAP Velfærdsteknologi Familier og aktive mennesker udfolder sig Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Familier og aktive mennesker udfolder sig 5.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Øget folkesundhed Tema Indhold Indikatornavn Sundhedsprofil Indikatorbeskrivelse Sundhedsprofilen er et stort sæt af helbreds- og livsstilsindikatorer. Der ønskes færre daglige rygere, færre der viser tegn på alkoholafhængighed, færre stillesiddende mere end 10 timer dagligt Progressionsmål for indikator Baseline: 2013, Daglig rygning: 21%, Tegn på alkoholafhængighed: 15% Stillesiddende mere end 10 timer dagligt: 28% 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Spørgeskemaundersøgelse udsendes til mindst 2000 borgere fra 16 år og op i Vordingborg kommune. Hvornår måles? Hvert 4. år næste gang i

98 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Effektive genoptræningsforløb Formålet med genoptræning efter sygehuskontakt er, at borgeren opnår det bedste mulige funktionsniveau efter sygehuskontakten. I forbindelse med opstart af genoptræningsforløb opstiller terapeuten og borgeren sammen et konkret og funktionelt mål, der skal skabe en værdifuld forandring for borgeren. Der ønskes procentvis andel af borgere der har opnået deres træningsmål i forbindelse med afslutning af genoptræningsforløb i Træning og Rehabilitering. Baseline: medio 2015: 2016: 2017: 2015 genereres de første resultater I forbindelse med at et genoptræningsforløb afsluttes, angives årsagen til afslutningen. Årsager kan være træningsmål er nået, afsluttet til andre træningsformer, død udeblevet takker nej til træning, tildelte forløb leveret, afsluttet af faglige årsager Årligt Indhold Effektiv rusmiddelbehandling Den procentvise andel af indskrevne, som har nået det fastsatte mål (stabilisering, reduktion, ophør) fordelt på stof, alkohol og unge. Baseline: Primo 2015: 2016: 2017: 2016 genereres baseline fra 2015 journalerne Borgerens overordnede mål er i henhold til national standard kategoriseret som ophør, reduktion og stabilisering. Opfyldelsen af mål registreres procentvis opgjort for stof-, alkohol-og ungeafdelingen. Målopfyldelsen registreres i henhold til behandlingsplanen. Der udarbejdes ny behandlingsplan hver 3. måned, for alle indskrevne, der har ophør og reduktion som mål og hver 6. måned, for alle indskrevne, der har stabilisering som mål. Behandlingsplanskabelonen tilføjes et afkrydsningsfelt med teksten "behandlingsmål nået". Årligt 18

99 5.2.2 Færre forebyggelige indlæggelser Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Udgift til medfinansiering af forebyggelige indlæggelser Årlig medfinansieringsudgift til KOL/lungebetændelse. Det er relevant at sundheds- og psykiatriudvalget følger udviklingen her, da rygestop og KOL-rehabilitering fore-bygger sygdom, forværring af sygdom og sygehuskontakter. Øget ældrebefolkning, mange ældre rygere og eksrygere betyder dog at stabilisering af udgifterne er et ambitiøst mål i de kommende år. Baseline: 2014: kr. 2015: stabile udgifter til KOL/lungebetændelse 2016: stabile udgifter til KOL/lungebetændelse 2017: stabile udgifter til KOL/lungebetændelse Regionen trækker rapporter i e-sundhed (KØS) og videreformidler til kommunerne Efter 2. kvartal opgøres det forudgående års udgift 19

100 5.2.3 Øget sundhed og trivsel hos skolebørn Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Sundhedsprofil, skolebørn Skolesundhed.dk er en national undersøgelse, som støttes af sundhedsministeriet, KL, forskningssektoren og TRYG. Der ønskes procentvis forbedring på flg. udvalgte indikatorer der afspejler hhv. fysisk og mental sundhed: flere er fysisk aktive, og flere oplever at de (eller deres barn) trives. Sundhedsplejen bringer data i spil i dialogen med det enkelte barn, forældrene og skolen. Der måles på 0., 5. og 9. klassetrin Baseline: medio 2016: 2017: 2015 genereres Flere oplever Flere oplever at de første resultatetig at have det rig- have det rigtig godt godt 2015 (baseline): 0.: 56% har det rigtig godt, 71% går til sport efter skole 5.: 40% har det rigtig godt,13% dyrker motion hver dag der gør svedig eller forpustet 9.: 33% har det rigtig godt, 11 % dyrker motion hver dag, der gør svedig eller forpustet Flere dyrker daglig motion (iht. Sundhedsstyrelsens anbefalinger) Flere dyrker daglig motion (iht. Sundhedsstyrelsens anbefalinger) Forældre og elever besvarer digitalt spørgeskema. Eksempler på undersøgelsesspørgsmål med reference til de udvalgte progressionsmål: 0. klasse: Hvordan har dit barn det for tiden? Går dit barn til fritidsaktivitet efter skole? 5. og 9. klasse: Hvordan har du det for tiden? Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet? 5. og 9. klasse: Hvordan har du det for tiden? Har du nogle venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig? Går du til fritidsaktivitet efter skole? Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet? Årligt 20

101 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Tandsundhed 0-18 år Den kommunale Tandpleje sender årligt tandsundhedstal ind til Sundhedsstyrelsens centrale odontologiske register. Indberetningspligten omfatter børn fra 5 år og op til 15 år, med 4 pligtige årgange. Samtlige tandflader på samtlige tænder hos det enkelte individ beskrives med hensyn til frembrud, tilstedeværelse, huldannelse (aktiv, inak-tiv, initial), fyldninger, fissurforseglinger. Endvidere angives tandudtrækninger pga. caries, traume eller tandregulering. Derudover gives oplysninger om rodbehandlin-ger, tandtraumer, tandstillingen, plaque på tænderne og tandkødsbetændelse. Ud-over at hver enkelt kommune modtager deres egne tal, laves der af Sundhedsstyrel-sen en regionstotal og en landstotal, så vi har mulighed for at forholde os til gennem-snittet i regionen og i forhold til hele landet. Der laves totaler for såvel mælketand-sættet som for de permanente tænder. Baseline: : 2016: 2017: Mælketænder: 5 år: år: 1, 89 Blivende tænder: 7 år: 0,07 12 år: 0,63 15 år: 1, 67 De fire pligtige årgange er: 5 år, 7 år, 12 år og 15 år. Der måles i Vordingborg kun ved de pligtige årgange en gang årligt. I foråret modtages en samlet statistik over det sidste års indberetninger. Indhold Fuld amning i 4 måneder Amning i spædbarnets første måneder er et betydningsfuldt sundhedsparameter. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning i 4 måneder og amning i 6 måneder. Amning har påvist helbredsmæssig effekt på fx: nedsat risiko for infektioner og allergiske sygdomme. Nedsat risiko for type 1 diabetes og senere i livet type 2 diabetes. Hjælp til etablering af amning samt løbende ammerådgivning er en del af sundhedsplejens kerneydelse. Baseline: medio 2015: 2016: 2017: 2016 genereres de første resultater Der måles på det procentvise antal af børn, der udelukkende ernæres ved amning 4 måneder efter fødslen. Der monitoreres via Sundhedsplejens journalsystem i forbindelse med hjemmebesøg, hvor barnets ernæring registreres.. Ved fuld amning forstås, at barnet ernæres udelukkende af modermælk efter udskrivelse fra hospitalet. Herved forstås i Danmark, at der udover moderens mælk kun kan tillades supplement med vand og lignende og eller maximalt et flaskemåltid om ugen. Årligt. 21

102 5.2.4 Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Tema Indhold Indikatornavn KRAP, Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik Indikatorbeskrivelse KRAP er en metode til tidsbegrænsede indsatser og evaluering af disse. Delmål i Krap Et skridt på vejen mod målet Konkret: Hvor mange har gennemført delmål i handleplan ift. målet at få en uddannelse eller et job Progressionsmål 2017: Stigning for indikator fastholdes Hvordan måles? Hvornår måles? Baseline: Måles ikke i dag, dag det er en ny metode 2015: Resultatet anvendes som baseline 2016: Stigende antal borgere opnår effekt af indsats dokumenteret i KRAP Evalueringsmetode i KRAP Løbende når borgere afslutter delforløb, samles op en gang årligt Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Velfærdsteknologi Opgørelser om brug af velfærdsteknologi fordelt på de tre kategorier: Borgere i egen bolig 85,Borgere i aktivitetstilbud og Borgere i døgntilbud. Skal vise hvor meget mere der bruges velfærdsteknologi end baseline januar 2015 fordelt på de tre kategorier. Baseline: 2017: Stigning 2014 fastholdes 2015: stigende brug af velfærdsteknologi på de tre områder 2016: stigende brug af velfærdsteknologi på de tre områder Løbende egne opgørelser Løbende opgørelser, samles op en gang om året 22

103 6. UDDANNELSES- OG ARBEJDSMARKEDS- UDVALGET 6.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Unge på offentlig forsørgelse Unge der afslutter kontakt med jobcenter pga. job eller uddannelse Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Flere ledige står til rådighed og kvalificerede til et job Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Offensiv uddannelsesindsats Omsætning på arbejdsmarkedet Anvendelsen af virksomhedsrettede redskaber Andelen af ordinære uddannelsestilbud Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Antal fleksjobberettigede, som er ledige og modtager ledighedsydelse Antal førtidspensionister Arbejdspladser, innovation og god smag Arbejdspladser, innovation og god smag 6.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Tema Indhold Indikatornavn Unge på offentlig forsørgelse Indikatorbeskrivelse Opgørelse af andelen af unge år, som modtager offentlig forsørgelse (undtagen SU) i forhold til befolkningstal Baseline: 2015: 16,2% 2016: 15,2% 2017: aug juli 2014: 17,2% Antal unge på offentlig forsørgelse: jobindsats.dk; befolkningstal for aldersgruppe: Danmarks Statistik Kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel 23

104 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Unge, som afslutter kontakt til JC på grund af ordinær uddannelse eller ordinært job Andelen af unge med et kontaktforløb i løbet af 12 måneder, som afslutter dette kontaktforløb med de nævnte afslutningsårsager: uddannelsesparate (UP) og aktivitetsparate (AP) Baseline: 2014: 2015: UP 55% 2016: UP 40% 2017: UP 51% AP 15% AP 15% AP 13% Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Kvartalsvis Indhold Offensiv uddannelsesindsats Opgørelse af antal langtidsledige, som kommer i gang med erhvervsuddannelse (eller forberedelse hertil) som led i særlig uddannelsesindsats Baseline: 0 den 2015: 50 langtidsledige 2016: : 150 særlige indsats i langtidsledige i langtidsledige i iværksættes fra gang med uddannelsdannelsdannnelse gang med ud- gang med ud Manuelle opgørelser, lukket gruppe Halvårlig status til politisk udvalg Flere ledige står til rådighed og flere er kvalificeret til et job Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Omsætning på arbejdsmarkedet Andel/antal jobparate ledige, som er ledige i mere end 80 % af de seneste 52 uger. Målet er at reducere andelen eller holde antal under et på forhånd fastlagt niveau Baseline: ultimo 2015: (ultimo) 2016: (ultimo) 2017: 2014: 265 langtidsledigdigdige 250 langtidsle- 220 langtidsle- 23,5% af alle ledigdige 22% af alle le- Landsdækkende målinger gennem jobindsats.dk Kvartalsvis målinger vil være 2-4 måneder gammel 24

105 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Anvendelse af virksomhedsrettede redskaber i JC s beskæftigelsesindsats Opgørelse af aktiveringsgrad kombineret med andelen af afgivne tilbud, som er virksomhedsrettede. Såvel grad af aktivering som andel virksomhedsrettede tilbud skal øges. Baseline: 2015: 2016: Aktivering 2017: Aktivering a-dagpenge Aktivering a-dagpenge a-dagpenge 15%; 62% virksomhedsrettede; 20%; 67% 20%; 60% virk- virksomhedsrettede; somhedsrettede; Aktivering jobklare Aktivering kontanthjælpsmodtagere Aktivering jobklare jobklare kontantsomhedsrettedmodtagere 37%; 37% virk- kontanthjælpshjælpsmodta- 50%; gere 40%; 50% 40% virksomhedsrettedtede virksomhedsret- Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Indhold Andel af ordinære uddannelsestilbud Opgørelse af andel af tilbud i form af ordinære kurser/opkvalificeringsforløb. (Opkvalificering til arbejdsmarkedet i JC s beskæftigelsesindsats) Baseline: A-dagpenge: 2015: A-dag- 2016: A-dag- 2017: 10 % penge: 17 % penge 20 % Jobklare kontanthjælpsmodtageretanthjælpsmodtanthjælpsmod- Jobklare kon- Jobklare kon- 7 % tagere: 20 % tagere 10 % Fuldtidsaktiverede efter aktivitetstype sat i forhold til fuldtidsledige; jobindsats.dk Kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel 25

106 6.2.3 Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Tema Indhold Indikatornavn Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Indikatorbeskrivelse Antal borgere, som har modtaget kontanthjælp uafbrudt i henholdsvis 5 Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? år og 2 år Baseline: 5 år: 135 personer 2 år: 479 personer 2015: 5 år: 121 personer 2 år: 431 personer 2016: 5 år: 150 personer 2 år: 500 personer 2017: Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) varighed af periode med ydelsen kontanthjælp og aktivering Kvartalsvis Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal fleksjobberettigede, som er ledige og modtager ledighedsydelse Opgørelse af antal af ledige med ledighedsydelse dvs. berettigede til fleksjob, som står uden fleksjob Baseline: I gennemsnit 2015: gennem- 2016: : snit reduceres (gennemsnit de seneste 12 til 160 ledige hele året) måneder om året Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal førtidspensionister Opgørelse af tilgang/tilkendelser af førtidspension Baseline: Tilgang 2015: Antal begrænses 2016: 50 om på 46 tilkendelser til 50 året de seneste 12 om året måneder Landsdækkende måling (Jobindsats.dk) Kvartalsvis måling vil være 1-2 måneder gammel 2017: 26

107 7. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET 7.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Bedre, mere og tilgængelig natur Gennemførte naturgenopretningsprojekter Familier og aktive mennesker udfolder sig Attraktive bosætningsmuligheder Attraktive rammer for erhvervslivet Antal formidlingsprojekter Byggegrunde i Vordingborg og Præstø Andelen af boligkvadratmeter Gennemløbstid for byggesager Servicemåling miljøgodkendelser Erhvervsklimamåling Antal m 2 udbudte motorvejsnære erhvervsgrunde Havudsigt og storbyen tættere på Arbejdspladser, innovation og god smag 7.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Bedre, mere og tilgængelig natur Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Gennemførte naturgenopretningsprojekter Der gennemføres årligt større eller mindre naturgenopretningsprojekter (F.eks. projekter for sårbare og truede arter og levesteder, etablering og oprensning af vandhuller, etablering af græsning på naturarealer, rydning af tilgroede arealer, bekæmpelse af invasive arter på naturarealer, vandløbsrestaurering, vådområder) At forbedre naturkvaliteten på naturgenoprettede lokaliteter Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Årlig opgørelse over gennemførte projekter indenfor indsatserne nævnt i indikatorbeskrivelsen Hvornår måles? Årlig opgørelse pr 31/12. 27

108 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Indhold Antal årlige formidlingsaktiviteter Antal årlige aktiviteter med tilgængelighed og naturformidlingsformål. (formidlingsture, formidlingsskilte, events, arrangementer med frivillighedslaug, øget tilgængelighed til naturområder, fortidsminder og strande) Baseline: 2013: 77 ture/arrangementer 2015: årlige formidlingsaktiviteter Hvordan måles? Antallet af årlige formidlingsaktiviteter Hvornår måles? Årlig optælling pr 31/ : årlige formidlingsaktiviteter 2017: årlige formidlingsaktiviteter Attraktive bosætningsmuligheder Tema Indhold Indikatornavn Byggegrunde i Vordingborg og Præstø Indikatorbeskrivelse Antal af nye boligbyggegrunde nær bycentrum, der skal ske en nyetablering og forøgelse af antallet af kommunale boligbyggegrunde Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: 40 Hvordan måles? Antal tilvejebragte nye byggegrunde Hvornår måles? Primo 2018 Tema Indhold Indikatornavn Andelen af boligkvadratmeter m 2 Indikatorbeskrivelse Andelen af boligkvadratmeter i Vordingborg centrum Progressionsmål for indikator Baseline: m : 2018: 2020: Andelen skal øges med 2,5 % ift. nuværende niveau (indeks 100) Hvordan måles? Ved registertræk i BBR / GIS. Hvornår måles? Primo Attraktive rammevilkår for erhvervslivet Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Gennemløbstid for byggesager Baseline: gennemsnitligt 30 dage 2015: 20 dage 2016: 20 dage 2017: 20 dage Via fagsystemet Geograf Hvordan måles? Hvornår måles? Årligt første gang i januar 2016 (opgørelse af hele 2015) 28

109 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Indhold Servicemåling - miljøgodkendelser Overholdelse af servicemål for miljøgodkendelser af virksomheder og landbrug Baseline: 2015: 2016: 2017: Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Sagsbehandlingstiden for virksomheder opgøres i 2015 i en excel-fil Sagsbehandlingstiden for landbrug opgøres på husdyrgodgendelse.dk Hvornår måles? I januar 2016 (opgørelse af hele 2015) Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Erhvervsklimamålinger Der ønskes en positiv bevægelse i rankingen i erhvervsorganisationers benchmarkmålinger af kommunerne (DI og BYG) Baseline: 2015: 2016: 2017: Erhvervsorganisationers benchmarkmålinger af kommunerne (DI og BYG) Årligt Tema Indhold Indikatornavn Antal m 2 udbudte motorvejsnære erhvervsgrunde Indikatorbeskrivelse At der altid er minimum m 2 motorvejsnære erhvervsareal ledigt / til salg Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: m : 2017: Hvordan måles? Ved opgørelse af til rådighed værende kvadratmeter (m 2 ). Hvornår måles? Årligt (primo i året efter det år, der måles) 29

110 8. ERHVERVSUDVALGET 8.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Øget omsætning i turisterhvervet Antal overnatninger årligt i Turisme i særklasse Vordingborg Kommune Flere arbejdspladser Løbende nettotilgang af private Arbejdspladser, innovation og og offentlige arbejdsplad- god smag ser Øget innovation Øget tilgang til Væksthuset af virksomheder placeret i Vordingborg Kommune Øget andel af eksporterende virksomheder i kommunen Bedre erhvervsklima Fastholdelse af positiv placering i erhvervsklimamålinger 8.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Øget turisme Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal overnatninger årligt i Vordingborg Kommune Antal turist overnatninger i Vordingborg Kommune Baseline: 2015: 2016: 2017: Opgørelse fra Øst Dansk Turisme eller tilsvarende fra VISM Kvartalsvist og Årligt (Bemærk Tallene er behæftet med usikkerhed, idet mindre B&B steder ikke er med i opgørelsen Det estimeres at det drejer sig om op til 1/3 af overnatningerne der ikke er med) Flere arbejdspladser Tema Indhold Indikatornavn Løbende nettotilgang af private og offentlige arbejdspladser Indikatorbeskrivelse Beskæftigelsestal Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Danmarks Statistik/Vordingborg Erhverv Hvornår måles? Årligt 30

111 8.2.3 Øget innovation Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Øget tilgang til Væksthuset af virksomheder placeret i Vordingborg Kommune Antal af virksomheder, der deltager i forløb under Væksthusets specialiserede erhvervsservice Baseline: 2015: 2016: 2017: Væksthusets årlige opgørelse Årligt Indhold Øget andel af eksporterende virksomheder Eksportraten blandt virksomheder i Vordingborg Kommune Baseline: 2015: 2016: 2017: Vordingborg Erhverv/Væksthuset Årligt Bedre erhvervsklima Tema Indhold Indikatornavn Fastholdelse af positiv placering i erhvervsklimamålinger Indikatorbeskrivelse Benchmarking af Vordingborg Kommune i forhold til landets øvrige kommuner Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Placering i de to erhvervsklimamålinger fra hhv. DI og BYG Hvornår måles? Årligt 31

112 10. UDVALGET FOR ØKONOMI, PLAN- LÆGNING OG UDVIKLING 10.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte den samlede organisation i løsningen af kerneydelsen Anvendelsesgraden af LIS Compliance på indkøbsaftaler Andel af henvendelser sket via Serviceportalen - IT Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati KB medlemmernes tilfredshed med understøttelsen til det politiske arbejde Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Antal abonnenter på dagsordner, nyhedsbreve mv. Valgdeltagelse (kommunalvalg) 10.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte den samlede organisation i løsningen af kerneydelsen Tema Indhold Indikatornavn Anvendelsesgraden af LIS Indikatorbeskrivelse Ledelsesinformation er god hvis det ses og anvendes. Derfor følges op på om den ledelsesinformation der produceres bliver set/åbnet. Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Tæller på den side på intranettet hvor dette præsenteres Hvornår måles? Kvartalsvis fra det tidspunkt hvor der er ledelsesinformation tilgængelig Tema Indhold Indikatornavn Compliance på indkøbsaftaler Indikatorbeskrivelse Der følges op på om vi som kommune anvender de aftaler vi har indgået og om leverandøren overholder aftalerne mht. pris, betingelse og produkter Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Udtræk og analyser i indkøbsanalysesystemet Hvornår måles? Kvartalsvist fra sommeren

113 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andel af henvendelser sket via Serviceportalen - IT Henvendelser til Afdeling for IT skal flyttes fra primært at ske via telefon og mail, til primært at ske vi selvbetjeningsløsningen på Intranettet, for herigennem at kunne automatisere processer og give fagafdelingerne administrative lettelser. Baseline: 2015: 2016: 2017: Henvendelsesandel 12 del 30 % del 50 % del 70 % Henvendelsesan- Henvendelsesan- Henvendelsesan- % Antallet af henvendelse for et år, fordelt på manuelle og selvbetjening, udtrækkes af POB, og selvbetjeningshenvendelsernes andel af det samlede antal opgøres i procent. Primo januar hvert år for henvendelserne i det foregående kalenderår Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati Tema Indhold Indikatornavn KB medlemmernes tilfredshed med understøttelsen til det politiske arbejde Indikatorbeskrivelse Den gode sagsfremstilling muliggør, at politikerne hurtigt kan sætte sig ind i et problem og dets mulige løsninger, så de kan koncentrere sig om den politiske forhandling på mødet og bruge færrest mulige kræfter på at fortolke og forstå sagen. Arbejde for en integreret og helhedsorienteret sagsbehandling, herunder inddragelse af lokalråd m.fl. Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunalbestyrelsens medlemmer Hvornår måles? Måles ved udgangen af 1. kvartal i valgåret - 1. gang i 2017 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal abonnenter på dagsordner, nyhedsbreve mv. Baseline: 2015: 2016: 2017: Tema Indhold Indikatornavn Valgdeltagelse (kommunalvalg) Indikatorbeskrivelse Vigtigt med høj valgdeltagelse det sikrer et stærkt demokrati. Der følges op på den proces/procedure vi havde ved sidste kommunalvalg. Hvad kan forbedres? Evt. åbning af nye valgsteder herunder VU, Bånegården, bogbussen m.v. Progressionsmål for indikator Baseline: 2013: 75,8% 2015: 2016: 2017: 78% Hvordan måles? Når valghandlingen er opgjort Hvornår måles? Efter valget i november

114 Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade Vordingborg Tlf

115 Bilag: 9.1. Kend din kommune 2016.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7600/16

116 NØGLETAL KEND DIN KOMMUNE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 BRUG NØGLETAL I STYRINGEN

117 Brug nøgletal i styringen Kend din kommune KL 1. udgave, 1. oplag 2016 Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types Tryk: Rosendahl Schultz Grafisk Foto: Colourbox KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr ISBN

118 Forord Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 1 FORORD Effektiv styring af kommunen kræver, at man kender sin kommune. Hvordan har vi prioriteret ressourcerne? Hvor er vi gode? Hvor er vi mindre gode? For at kunne svare på disse spørgsmål er det nyttigt at inddrage en række centrale styringsnøgletal. Nøgletallene fortæller ikke hele historien og de giver ikke alle svarene. Men de giver en temperaturmåling på den øjeblikkelige status i kommunen på udvalgte områder og giver dermed også en pejling på, hvor der er potentiale for at forbedre eller omlægge indsatsen. Igen i år har vi til Kommunaløkonomisk Forum samlet de vigtigste styringsnøgletal på forskellige sektorområder i denne publikation. For hvert nøgletal kan du se, hvordan din kommune placerer sig i forhold til andre kommuner. For de nøgletal, hvor det er relevant, kan du også se ændringen i forhold til sidste år. Ændringen vises ved en grøn eller rød trekant, der angiver, om din kommune i år har opnået en bedre eller dårligere placering på et bestemt område i forhold til andre kommuner, når man sammenligner med sidste år. Din kommune kan fx godt have reduceret sygefraværet i forhold til sidste år men samtidig opnå en dårligere placering, hvis sygefraværet er faldet mere i de øvrige kommuner end i din kommune. Der, hvor det er relevant, er styringsnøgletallene lavet på baggrund af data fra det fælleskommunale ledelsesinformationssystem FLIS. Det sikrer den størst mulige aktualitet i datagrundlaget og giver de kommuner, der er tilmeldt FLIS, mulighed for at nedbryde nøgletallene og lave yderligere analyser. Vi håber, at publikationen kan være en inspirationskilde i de politiske drøftelser om målsætninger, prioriteringer og nye tiltag i din kommune. KL, januar 2016

119 2 Indhold Brug nøgletal i styringen Kend din kommune INDHOLD 01/ ØKONOMI- OG MÅLSTYRING... 5 AFVIGELSE MELLEM FORVENTET OG ENDELIGT REGNSKAB, SERVICEUDGIFTER...6 OVERGANG FRA FOLKESKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE SYGEFRAVÆR BLANDT LÆRERE I FOLKESKOLEN GENNEMSNITLIG DRIFTSBALANCE...8 GENNEMSNITLIGE SKATTEFINANSIEREDE BRUTTOANLÆGSUDGIFTER GENNEMSNITLIG LIKVIDITET OPGJORT EFTER KASSEKREDITREGLEN LANGFRISTET GÆLD EKSKL. GÆLD VEDR. ÆLDREBOLIGER / DAGTILBUD NETTOUDGIFTER PR. INDSKREVET BARN I DAGTILBUD ANTAL INDSKREVNE 0-5-ÅRIGE PR. ALDERSINTEGRERET INSTITUTION ANDEL PÆDAGOGUDDANNET PERSONALE I DAGTILBUD / FOLKESKOLE NETTODRIFTSUDGIFTER PR. ELEV TIL FOLKE- SKOLER INKLUSIV SPECIALTILBUD GENNEMSNITLIGT FRAVÆR I DAGSVÆRK PR. PÆDAGOG/ PÆDAGOGMEDHJÆLPER ANDEL SEGREGEREDE ELEVER GENNEMSNITLIG KARAKTER VED FOLKE- SKOLENS AFGANGSPRØVER ANDEL ELEVER MED KARAKTEREN 2 ELLER DEROVER I DANSK OG MATEMATIK SOCIAL TRIVSEL I FOLKESKOLEN KOMPETENCEDÆKNING I FOLKESKOLEN / UDSATTE BØRN OG UNGE GENNEMSNITLIG ANBRINGELSESUDGIFT PR. HELÅRSANBRAGT ANDEL PLEJEFAMILIEANBRAGTE IFT. ALLE ANBRAGTE UDVIKLING I NETTODRIFTSUDGIFTER TIL UDSATTE BØRN OG UNGE FRA

120 Indhold Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 3 FOREBYGGELSESANDEL I SAMLEDE UDGIFTER TIL FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE ANDEL 80+-ÅRIGE, DER MODTAGER HJEMMEHJÆLP I EGEN BOLIG ANDEL UDSATTE BØRN OG UNGE MED ULOVLIGT FRAVÆR I SKOLEN GENNEMSNITLIGT ANTAL VISITEREDE TIMER TIL HJEMMEHJÆLP TIL ÅRIGE / VOKSENHANDICAPPEDE MV GENNEMSNITLIGT ANTAL VISITEREDE TIMER TIL HJEMMEHJÆLP TIL 80 + ÅRIGE I EGEN BOLIG NETTODRIFTSUDGIFTER TIL VOKSEN- HANDICAP MV. PR ÅRIG NETTODRIFTSUDGIFTER TIL PLEJE OG OMSORG PR. 65+ ÅRIG UDVIKLING I NETTODRIFTSUDGIFTER TIL VOKSENHANDICAP MV. FRA 2014 TIL 2015 PR ÅRIG / SUNDHED ANDEL ÅRIGE, DER MODTAGER HJEMMEHJÆLP I EGEN BOLIG ANTAL FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER AF 65+ ÅRIGE PR ÅRIGE GENNEMSNITLIGT ANTAL VISITEREDE TIMER TIL PERSONLIG PLEJE TIL MODTAGERE UNDER 65 ÅR ANTAL FÆRDIGBEHANDLEDE DAGE PR. FÆRDIGBEHANDLINGSFORLØB, SOMATIK NETTODRIFTSUDGIFTER TIL BPA PR ÅRIG ANTAL GENINDLÆGGELSER AF 65+ ÅRIGE PR UDSKRIVNINGER / ÆLDRE GENNEMSNITSALDER FOR NYVISITEREDE TIL HJEMMEHJÆLP ANTAL GENINDLÆGGELSER AF 0-1 ÅRIGE PR UDSKRIVNINGER VENTETID TIL ALMEN AMBULANT GENOPTRÆNING PR. GENOPTRÆNINGSFORLØB ANDEL ÅRIGE, DER MODTAGER HJEMMEHJÆLP I EGEN BOLIG NETTODRIFTSUDGIFTER TIL VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI PR INDBYGGERE... 86

121 4 Indhold Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 08/ BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION UDGIFTER TIL FORSØRGELSE PR ÅRIG ANDEL AKTIVEREDE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE I VIRKSOMHEDSRETTET AKTIVERING ANDEL KONTANT- OG UDDANNELSES- HJÆLPSMODTAGER MED ANCIENNITET OVER 52 UGER ANDEL SANKTIONEREDE KONTANT- OG UDDANNELSESHJÆLPSMODTAGERE ANDEL LEDIGE AKADEMIKERE / ADMINISTRATION ANTAL ÅRSVÆRK TIL LEDELSE OG ADMINISTRA- TION PR INDBYGGERE NETTODRIFTSUDGIFTER TIL ADMINISTRATIV ORGANISATION PR. INDBYGGER GENNEMSNITLIGT SYGEFRAVÆR, DAGSVÆRK PR. FULTIDSBESKÆFTIGEDE INDIKATOR FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSE (IKU) ANDEL FÆLLESKOMMUNALE FORPLIGTENDE INDKØBSAFTALER, SOM KOMMUNEN ER TILMELDT ANDEL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE OMFATTET AF INTEGRATIONSPROGRAMMET, DER ER PASSIVE MODTAGERE ANDEL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE OMFATTET AF INTEGRATIONSPROGRAMMET, DER ER I VIRKSOMHEDSPRAKTIK

122 Økonomi og målstyring 5 Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 01/ ØKONOMI- OG MÅLSTYRING

123 6 Økonomi og målstyring Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Ved I, hvor jeres regnskab ender? HVORFOR ER DET INTERESSANT Mange kommuner arbejder fokuseret med løbende at forbedre regnskabsprognoser både for udvalgte serviceområder og for serviceudgifterne samlet. Det giver kommunen et bedre overblik over økonomien i indeværende år og giver politikere og embedsfolk en større viden om, hvad kommunen får for pengene. Samtidig giver en præcis regnskabsprognose for serviceudgifterne kommunen en større sikkerhed i forhold til at undgå en individuel regnskabssanktion. Derfor arbejder mange kommuner mere målrettet med at inddrage data vedrørende personale og aktiviteter samt forbrug i løbet af året. DATA Nøgletallet viser afvigelsen mellem regnskab 2014 og forventninger til regnskab 2014 indberettet til KL, august Serviceudgifterne er opgjort efter sanktionsbekendtgørelsen. Data for regnskab 2014 stammer fra Danmarks Statistik. TIL VIDERE DRØFTELSE Alle kommuner arbejder løbende med at opgøre et forventet regnskab for det igangværende år. Fire gange årligt indberetter kommunerne forventninger for de samlede serviceudgifter til KL. Af søjlen til højre fremgår det, at ikke alle kommuner er lige gode til at forudsige regnskabet efter 1. halvår. Ift. prognoser for forventet regnskab kan drøftes: - Hvor tæt rammer prognosen på regnskabet? - Skal der opstilles mål for, hvor tæt kommunen skal ramme? - Hvor ofte skal politikerne orienteres om forventet regnskab? - Hvor aktivt anvendes forventet regnskab i forbindelse med budgetlægningen? - Hvorledes er dialogen om forventet regnskab organiseret på tværs af kommunen? BRUGES UDVIKLING I PERSONALET SOM RETNINGSPIL FOR ØKONOMIEN? Kommunens udgifter til aflønning af personale udgør som tommelfingerregel omkring 75 pct. af kommunens udgifter. Derfor kan udviklingen i kommunens samlede personale i det igangværende år også ofte være en strømpil for, hvorledes udgifterne udvikler sig i forhold til året før. Figuren viser en generel tendens til, at udviklingen i kommunens serviceudgifter fra 2013 til 2014 følger udviklingen i personalet i første halvår 2013 til første halvår Udviklingen i personalet kan således supplere fx oplysninger om udviklingen i det egentlig forbrug i kroner og ører. Regnskab 2013 til 2014, service 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -8,0% -6,0% -4,0% -2,0% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% -2,0% -4,0% -6,0% Udvikling i personale, gns. mdr. jan-juni 2013 til 2014 Afvigelse endeligt regnskab og forventet regnskab (indberettet til KL i aug.) service 2014, pct. Lyngby-Taarbæk 0,0 Solrød 0,0 Næstved 0,0 Rebild -0,1 Vallensbæk 0,1 Hvidovre -0,1 Thisted -0,1 Greve 0,1 Odense -0,1 Samsø 0,1 Mariagerfjord 0,1 Kolding -0,2 Gentofte 0,2 Haderslev -0,2 Vordingborg -0,2 Rudersdal 0,2 Hjørring 0,3 Aabenraa -0,3 Norddjurs 0,3 Horsens -0,3 Hørsholm 0,3 Helsingør 0,3 Herlev -0,3 Faaborg-Midtfyn 0,4 Kerteminde -0,4 Egedal 0,4 Vesthimmerlands 0,4 Læsø -0,5 Århus 0,5 Roskilde 0,5 Varde -0,5 Favrskov -0,5 Albertslund -0,5 Furesø 0,6 Brønderslev -0,6 Skive 0,6 Jammerbugt 0,7 Holstebro 0,7 Skanderborg 0,8 Rødovre 0,8 Ballerup 0,8 Lemvig -0,9 Høje-Taastrup 0,9 Frederikshavn 0,9 Vejen 0,9 Fredensborg -0,9 Ishøj 0,9 København 1,0 Nyborg 1,0 Frederikssund 1,0 Vejle 1,0 Gribskov -1,1 Dragør 1,2 Stevns 1,2 Slagelse 1,3 Tårnby 1,3 Ringsted 1,3 Aalborg 1,4 Assens 1,4 Esbjerg 1,5 Ringkøbing-Skjern 1,5 Frederiksberg 1,5 Silkeborg 1,5 Odder 1,5 Gladsaxe 1,5 Køge 1,5 Svendborg 1,6 Lolland -1,7 Glostrup 1,7 Halsnæs -1,7 Allerød 1,7 Kalundborg 1,7 Billund -1,9 Middelfart 2,0 Randers 2,1 Viborg 2,1 Brøndby 2,1 Syddjurs 2,1 Hillerød 2,2 Struer 2,2 Guldborgsund 2,2 Sorø -2,3 Morsø 2,4 Odsherred 2,4 Tønder 2,4 Hedensted 2,4 Faxe 2,5 Lejre -2,5 Herning 2,7 Bornholm 2,8 Holbæk 2,8 Sønderborg 3,1 Fredericia 3,1 Ikast-Brande 3,5 Langeland 3,6 Nordfyns 4,0 Fanø 4,8 Ærø 6,4 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

124 Økonomi og målstyring Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 7 Afvigelse mellem forventet og endeligt regnskab, serviceudgier Under 1,0 pct. 1,0 l 1,9 pct. 2,0 l 3,0 pct. Over 3,0 pct.

125 8 Økonomi og målstyring Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Er jeres økonomi i balance? HVORFOR ER DET INTERESSANT Driftsbalancen viser forholdet mellem driftsudgifterne og indtægterne fra skatter, tilskud/udligning mv. i budgettet, altså det budgetterede overskud på den løbende drift. Det er en tommelfingerregel, at overskuddet på driften skal være tilstrækkelige stort til at kunne finansiere anlægsinvesteringer og afdrag på gælden. Driftsbalancen er det samlede resultat af de politiske prioriteringer i budgettet og indikerer, hvor mange indtægter der ikke er budgetteret til driften, som kommunen forventer at få i budgetåret. Summen af disse indtægter overskuddet på driftsbalancen - kan fx bruges på anlæg eller lægges i kassen. Driftbalancen skal iht. gældende regler være positiv i budgettet. DATA Beregnet pba. budget og opgjort pr. indbygger i det enkelte år (skøn for 2016). Tallene er alle opgjort i 2016-pris- og lønniveau og derefter beregnet som et samlet gennemsnit for årene. Tallet kan også findes i FLIS. Kilde: Danmarks Statistik samt Social- & Indenrigsministeriet TIL VIDERE DRØFTELSE Driftsbalancen giver anledning til overvejelser omkring kommunens forbrug på den løbende drift, hvilket er meget tæt forbundet med kommunens serviceniveau. Derudover er driftsbalancen relevant i diskussioner om kommunens udvikling og muligheder for anlægsinvesteringer. En række spørgsmål kan overvejes i denne forbindelse, fx: - Har kommunen råd til det nuværende serviceniveau? - Hvordan påvirker demografien driftsbalancen i de kommende år, og giver det behov for handling? - Er der mulighed for at opnå driftsbesparelser gennem effektiviseringer? - Kan der foretages anlægsinvesteringer, der giver løbende driftsbesparelser? - Skal der opstilles et mål for driftsbalancens størrelse i budgettet? TENDENS TIL, AT KOMMUNER MED LAV BUDGETTERET DRIFTSBALANCE FORBEDRER DEN MEST Fra 2011 og frem har driftsbalancen i kommunernes samlede regnskab været bedre, end den har været i budgetterne. Dette hænger tæt sammen med det mindreforbrug på service, der har været i samme periode, og som isoleret set udgør et betydeligt plus ift. driftsbalancen fordi udgifterne helt enkelt bliver mindre. I det senest kendte regnskab (2014) var driftsbalancen på landsplan 849 kr./indbygger bedre, end det var tilfældet i samme års budget. Nedenstående analyse viser, at der er en tendens til, at jo lavere driftsbalancen var i budgettet for 2014, jo mere er den blevet forbedret i regnskabet. Hver prik repræsenterer en kommune, og den sorte prik viser landsgennemsntittet. Driftsbalance i B2014 (kr./indb.), 16-pl Gennemsnitlig driftsbalance i budget , kr./indbygger København Billund Gladsaxe Ballerup Frederiksberg Høje-Taastrup Stevns Brøndby Hvidovre Sønderborg Tårnby Vallensbæk Fredensborg Vejle Ringsted Lejre Ishøj Faxe Furesø Horsens Haderslev Vesthimmerland Halsnæs Gentofte Silkeborg Guldborgsund Rudersdal Fredericia Næstved Egedal Rødovre Rebild Vordingborg Kolding Viborg Hedensted Helsingør Mariagerfjord Hillerød Herning Aabenraa Holbæk Ærø Herlev Assens Aalborg Odense Favrskov Holstebro Glostrup Frederikshavn Kalundborg Hørsholm Sorø Dragør Tønder Svendborg Varde Nyborg Middelfart Køge Allerød Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Roskilde Faaborg-Midtfyn Vejen Randers Nordfyn Thisted Aarhus Albertslund Solrød Kerteminde Syddjurs Skanderborg Jammerbugt Struer Skive Frederikssund Slagelse Odsherred Lemvig Odder Gribskov Fanø Norddjurs Ikast-Brande Samsø Bornholm Morsø Greve Hjørring Lolland Brønderslev 974 Esbjerg 941 Læsø 210 Langeland -674 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Udvikling i driftsbalance fra B14 til R14 (kr./indb.), 16-pl

126 Økonomi og målstyring Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 9 Gennemsnitlig drisbalance Over kr l kr l kr. Under kr.

127 10 Økonomi og målstyring Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor meget bruger I på anlægsprojekter? HVORFOR ER DET INTERESSANT Behovet for anlægsinvesteringer er forskelligt fra kommune til kommune. Tilsvarende er de økonomiske muligheder og prioriteringer også forskellige. Som tommelfingerregel skal kommunens driftsbudget give et økonomisk overskud, der kan bruges til anlægsinvesteringer altså både renoveringer og nybyggeri. Et højt anlægsniveau betyder grundlæggende, at kommunen investerer meget i bygningsmassen pt., men det siger ikke noget om baggrunden for investeringerne. Der kan altså ikke sættes lighedstegn mellem fx et højt anlægsniveau og bestemte udviklingstræk i demografien. DATA Beregnet som et gennemsnit af bruttoanlægsudgifterne i regnskab 2014, budget 2015 og budget Opgjort pr. indbygger 1. januar i det enkelte år (foreløbige tal for 2016). Opgjort i 2016 pris- og lønniveau. Tallene for de enkelte år kan også findes i FLIS. Kilde: Danmarks Statistik HVAD BRUGES ANLÆGSKRONERNE TIL? TIL VIDERE DRØFTELSE Anlægsinvesteringer er en fast del af budgetforhandlingerne i alle kommuner. Anlægsniveauet bør afspejle det investeringsbehov, der er i kommunens eksisterende bygningsmasse, samt det behov, kommunens udviklingstræk skaber. Men investeringerne skal også kunne finansieres, og det er derfor en vigtig politisk beslutning at finde balancen mellem behovet og finansieringsmulighederne. Følgende spørgsmål kan overvejes: - Hvilke anlægsinvesteringer har kommunen brug for og har kommunen råd til at finansiere dem? - Hvor stort skal råderummet til anlægsinvesteringer være? - Hvordan kan anlægsinvesteringerne anvendes strategisk i kommunens udvikling? - Hvordan kan anlægsinvesteringerne understøtte de politiske prioriteringer ift. driften? Sammensætningen af anlægsudgifterne adskiller sig betydeligt fra sammensætningen af serviceudgifterne. Det skyldes blandt andet, at nogle områder er kendetegnet ved at kræve store løbende anlægsinvesteringer især vejene mens andre områder typisk er mere løntunge og derfor ikke fylder lige så meget i anlægsbudgettet, som de gør i servicebudgettet. På landsplan har sammensætningen af anlægsudgifter været nogenlunde stabil fra 2010 og frem. Især investeringerne i jordforsyning udgjorde en markant større andel af anlægsudgifterne i årene umiddelbart efter kommunalreformen, end det senere har været tilfældet, ligesom vejene dengang udgjorde en tilsvarende mindre andel af de samlede anlægsudgifter. Fordeling af anlægsudgifterne i regnskab 2014 Folkeskole og dagtilbud; 27% Veje; 21% Jordforsyning og faste ejendomme; 16% Kultur, idræt og fritid; 10% Administration; 8% Øvrige; 18% Gennemsnitlige skattefinansierede bruttoanlægsudgifter i , kr./indbygger Samsø Billund København Gentofte Albertslund Egedal Odense Ballerup Holstebro Favrskov Aarhus Høje-Taastrup Køge Frederiksberg Furesø Brøndby Skanderborg Lyngby-Taarbæk Kerteminde Stevns Svendborg Sønderborg Silkeborg Viborg Solrød Aabenraa Frederikssund Herning Gladsaxe Tønder Læsø Odsherred Vejen Hørsholm Faaborg-Midtfyn Roskilde Nyborg Ærø Fanø Esbjerg Varde Middelfart Vallensbæk Holbæk Norddjurs Vejle Tårnby Odder Haderslev Hjørring Assens Dragør Lejre Nordfyn Hvidovre Allerød Hillerød Guldborgsund Glostrup Fredensborg Mariagerfjord Faxe Vesthimmerland Kolding Aalborg Rebild Jammerbugt Rudersdal Helsingør Syddjurs Struer Ikast-Brande Horsens Fredericia Lemvig Skive Halsnæs Langeland Vordingborg Herlev Frederikshavn Greve Thisted Rødovre Bornholm Randers Ringsted Kalundborg Slagelse Ishøj Ringkøbing-Skjern Hedensted Lolland Næstved Sorø Brønderslev Morsø Gribskov 967 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

128 Økonomi og målstyring Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 11 Gennemsnitlige skaefinansierede bruoanlægsudgier Over kr l kr l kr. Under kr.

129 12 Økonomi og målstyring Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor stor er jeres kassebeholdning? HVORFOR ER DET INTERESSANT Likviditeten er et mål for hvor mange penge, der ligger i kommunens kasse. En betydelig del af likviditeten er typisk allerede prioriteret til håndtering af kommende og kendte udfordringer, fremtidige anlægsprojekter eller lignende. Derudover udgøres en del af likviditeten typisk af decentralt opsparede midler, der kan overføres fra år til år. At have en høj likviditet betyder derfor ikke nødvendigvis, at der er et stort aktuelt prioriteringsrum uanset om der er styret målrettet efter dette eller ej. Likviditeten er her opgjort efter kassekreditreglen, dvs. som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Tallet er ikke et direkte udtryk for, hvad kommunekassen reelt indeholder lige nu. DATA Gennemsnitlig likviditet opgjort efter kassekreditreglen ved udgangen af 3. kvartal Tallet er udregnet som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 365 dage. Tallet er opgjort pr. indbygger den 1. januar Kilde: Social- og Indenrigsministeriet ( TIL VIDERE DRØFTELSE Det er svært at definere et mål for hvor stor en likviditet, en kommune bør have. Likviditeten bør dog være stor nok til at imødegå pludselig vækst i udgifter, der ikke har været mulige at forudse, samt give mulighed for at håndtere et pludseligt stort forbrug af decentralt opsparede midler uden at kommunen kommer i konflikt med kassekreditreglen og dermed sat under administration. I denne forbindelse kan følgende spørgsmål overvejes: - Bør der fastlægges et mål eller et pejlemærke for likviditeten og/eller udviklingen i denne? - Er der i kommunalbestyrelsen enighed om et mål for likviditeten, som man kan forpligte hinanden på? - Hvilken rolle bør hensynet til likviditeten spille, når budgetrammerne for service og anlæg aftales? - Hvordan kan et likviditetsmål bruges aktivt i styringen? LIKVIDITETEN STABIL PÅ LANDSPLAN, MEN BETYDELIGE FORSKYDNINGER KOMMUNERNE IMELLEM Kommunernes samlede likviditet har været nogenlunde stabil i de seneste år. Der er dog betydelige forskelle i udviklingen kommunerne imellem. Nedenstående figur viser udviklingen i likviditeten i de seneste to år fordelt på hver enkelte kommune, hvor hver søjle repræsenterer en kommune, mens den sorte søjle viser landsgennemsnittet på 173 kr./indbygger. Kigger man på fordelingen af kommuner, som haft en likviditetsudvikling, der er bedre end landsgennemsnittet i perioden, topper kommunerne i Region Midt, hvor likviditeten i 14 ud af 19 kommuner er steget mere end landgennemsnittet i perioden. Det samme er tilfældet for 6 ud af 11 kommuner i Region Nordjylland, 15 ud af 29 kommuner i Region Hovedstaden og 11 ud af 22 kommuner i Region Syd. Endelig er det i Region Sjælland kun tilfældet for 7 ud af 17 kommuner. Udvikling 3. kvt kvt. 15 (kr./indb.) Landsgennemsnit Gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen ultimo 3. kvt. 2015, kr./indbygger Tårnby Brøndby København Lyngby-Taarbæk Hvidovre Frederiksberg Furesø Assens Gladsaxe Dragør Silkeborg Ballerup Vejle Nordfyn Struer Herlev Høje-Taastrup Skive Vallensbæk Nyborg Sønderborg Solrød Skanderborg Lemvig Stevns Gentofte Odder Herning Frederikssund Esbjerg Ikast-Brande Ringsted Ringkøbing-Skjern Tønder Fredericia Køge Faxe Ærø Faaborg-Midtfyn Varde Roskilde Samsø Norddjurs Favrskov Slagelse Fanø Egedal Billund Aabenraa Glostrup Ishøj Horsens Odense Greve Aarhus Viborg Vejen Gribskov Kalundborg Holbæk Rødovre Allerød Morsø Middelfart Odsherred Læsø Helsingør Hillerød Randers Sorø Hedensted Kolding Lejre Haderslev Bornholm Langeland Rebild Syddjurs Kerteminde Holstebro Aalborg Svendborg Halsnæs Mariagerfjord Albertslund Hørsholm Thisted Jammerbugt Lolland Vesthimmerland Vordingborg Næstved Guldborgsund Brønderslev Rudersdal Frederikshavn Hjørring 579 Fredensborg 488 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

130 Økonomi og målstyring Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 13 Gennemsnitlig likviditet opgjort eer kassekreditreglen Over kr l kr l kr. Under kr.

131 14 Økonomi og målstyring Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor stor er jeres gæld? HVORFOR ER DET INTERESSANT Den langfristede gæld viser kommunens gældsætning på længere sigt. Tallet er vigtigt, fordi det siger noget om de forpligtelser, kommunen har påtaget sig og typisk investeret i anlæg. Samtidig giver tallet en idé om, hvordan den årlige driftsbalance påvirkes af renteudgifter og afdrag på gælden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at anlægsudgifter normalt ikke kan lånefinansieres. Der er dog få undtagelser, ligesom der typisk afsættes lånepuljer i økonomiaftalerne. DATA Tallet er opgjort som den samlede langfristede gæld i regnskab 2014 fratrukket den gæld, der vedrører ældreboliger. Tallet er opgjort pr. indbygger den 1. januar Tallet kan også findes i FLIS. Kilde: Danmarks Statistik TIL VIDERE DRØFTELSE Lån udgør en begrænset men ofte central del af kommunernes økonomi. Men én ting er, om der er mulighed for at lånefinansiere en anlægsinvestering. Noget andet er, om det er fordelagtigt og i øvrigt noget, man politisk ønsker. En række spørgsmål kan drøftes i denne sammenhæng: Hvornår skal kommunen gå efter at lånefinansiere en anlægsinvestering i det omfang, det er muligt? Hvor stor en gæld har kommunen råd til løbende at betale renter og afdrag på? Bør der opstilles et politisk mål for størrelsen af gælden, eller måske for udviklingen i gælden? Kan der spares op således, at en anlægsinvestering i stedet kan kassefinansieres om et par år? Er der behov for at vedtage en finansiel strategi, der fastlægger retningslinjerne for såvel lån som investeringer? TENDENS TIL, AT KOMMUNER MED HØJ GÆLD HAR ØGET GÆLDEN MEST I DE SENESTE ÅR Kommunernes samlede langfristede gæld, opgjort ex. gælden vedr. ældreboliger, er siden kommunalreformen steget med ca. 4,3 mia. kr., hvilket svarer til knap 800 kr. pr. indbygger den 1. januar Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem den aktuelle størrelse af den langfristede gæld og udviklingen i denne fra Der er en svag tendens til, at kommuner, der aktuelt har en høj gæld, også har øget gælden mest i perioden Den sorte prik viser landsgennemsnittet, der var på kr./indbygger i 2014, svarende til en stigning på 764 kr./indbygger i perioden Udvikling fra R07-R14 (kr./indb.) Langfristet gæld ex. ældreboliger, R14 (kr./indb.) Langfristet gæld ex. ældreboliger i regnskab 2014, kr./indbygger Tårnby 22 Billund København Herning Nordfyns Glostrup Aalborg Silkeborg Rudersdal Odense Middelfart Bornholm Hvidovre Brøndby Aarhus Tønder Esbjerg Nyborg Rebild Herlev Lyngby-Taarbæk Thisted Skanderborg Holstebro Favrskov Varde Gladsaxe Viborg Aabenraa Ikast-Brande Solrød Stevns Faaborg-Midtfyn Struer Høje-Taastrup Gentofte Vejen Lemvig Slagelse Kalundborg Syddjurs Ringkøbing-Skjern Hedensted Jammerbugt Mariagerfjord Vejle Randers Hørsholm Allerød Kolding Lejre Greve Norddjurs Rødovre Ringsted Skive Roskilde Odder Sønderborg Vesthimmerlands Køge Kerteminde Odsherred Vordingborg Helsingør Ballerup Hillerød Frederikssund Haderslev Næstved Faxe Morsø Holbæk Langeland Dragør Fredensborg Brønderslev Frederiksberg Albertslund Horsens Hjørring Fredericia Svendborg Sorø Fanø Gribskov Assens Frederikshavn Halsnæs Ishøj Lolland Vallensbæk Guldborgsund Læsø Egedal Ærø Furesø Samsø : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Note: Furesø og Samsø Kommuner fremgår ikke af figuren

132 Økonomi og målstyring Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 15 Langfristet gæld ekskl. gæld vedr. ældreboliger Under kr l kr l kr. Over kr.

133 16 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune

134 Folkeskole 17 Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 02/ FOLKESKOLE 03/ DAGTILBUD

135 18 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad koster en elev i jeres kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer pr. elev i folkeskolen. Men sammenlignes kommunernes udgifter, er der store forskelle i, hvor meget den enkelte kommune bruger pr. elev. Det kan skyldes forskelle i politiske prioriteringer eller forskelle i rammevilkår som er svære at ændre på kort sigt. Men høje udgifter pr. elev kan også skyldes mere styrbare forhold som andel elever i specialklasser, forskelle i effektivitet og manglende kapacitetstilpasninger, fx til faldende børnetal, m.v. DATA Nøgletallet viser de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. elev i regnskab 2014 (funktion , ). Data stammer fra FLIS. TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Er udgiftsniveauet et udtryk for et valgt serviceniveau, eller kan der være andre årsager til det niveau din kommune befinder sig på? - Er der sket strukturtilpasninger i jeres kommune? Har I fx store eller små skoler og klasser? - Er der en lav elev-lærer-ratio, højt sygefravær eller en høj andel elever i specialskole? - Hvornår har tildelings- og styringsmodellen i din kommune sidst fået et eftersyn? - Løses de administrative opgaver centralt i kommunen eller decentralt på skolerne? Tænkes der i fælles ledelse af skolerne? - Er der fokus på brug af digitale lærermidler og har kommunen en strategi for digitalisering? KOMMUNALE FORSKELLE MELLEM FAKTISKE OG FORVENTEDE ENHEDSUDGIFTER TIL FOLKESKOLEN Figuren er baseret på KORAs nye kvantitative analyse af forskelle i kommunale enhedsudgifter til skoler og viser forskellen i de faktiske og de strukturelt korrigerede enhedsudgifter til folkeskolen inklusiv specialskoler i 2012/2013. Indekset er et udtryk for, hvor mange procent højere eller lavere end forventet, kommunens faktiske enhedsudgift er. Ved indeks 100 er der ingen forskel mellem den faktiske og forventede enhedsudgift for den enkelte kommune. Dermed ses det, at de faktiske enhedsudgifter til folkeskolen i nogle kommuner ligger pct. over det niveau, man ville forvente ud fra kommunens strukturelle vilkår, mens det i andre kommuner ligger pct. under. Antal kommuner Kilde: KORA (se mere på NDU (kr./elev) i regnskab 2014 (14-pl) Fredericia* Favrskov* Silkeborg Odense* Dragør* Holstebro Vejen Rebild Herning Brønderslev* Skive Skanderborg* Viborg Greve Stevns Ringkøbing-Skjern* Esbjerg Vejle Allerød Solrød Fanø Lejre Lyngby-Taarbæk Køge Næstved Billund Lemvig Frederiksberg Assens Frederikshavn Aalborg Nordfyns Nyborg Hedensted Faxe Sønderborg* Rudersdal Kerteminde Guldborgsund* Kolding* Gentofte Middelfart* Sorø Horsens Aabenraa Egedal Aarhus* Vallensbæk Ærø Hørsholm Jammerbugt* Haderslev Struer* Varde Thisted Tårnby* Hjørring Ikast-Brande* Mariagerfjord Vordingborg Ringsted Randers Slagelse Hvidovre Vesthimmerlands* Furesø Bornholm* Odder Kalundborg Tønder Svendborg Ballerup Gladsaxe Holbæk København* Syddjurs Hillerød Rødovre Morsø Faaborg-Midtfyn Roskilde Fredensborg Helsingør Frederikssund Gribskov Høje-Taastrup Glostrup Albertslund Norddjurs Herlev* Lolland Brøndby Odsherred Samsø Læsø Ishøj Langeland Halsnæs - *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar : Elevtallet udestår Anm 1: For R2012 bruges ikke FLIS-data men DST-data for Faxe, Fredericia, Ikast- Brande, Odense og Aarhus. Anm 2: R2014 bruges ikke FLIS-data men DST-data for Glostrup, Ikast-Brande og Aarhus.

136 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 19 Neodriudgier pr. elev l folkeskoler inklusiv speciallbud Under kr l kr l kr Over kr Ingen data

137 20 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor stor en andel af jeres elever er segregeret? HVORFOR ER DET INTERESSANT I økonomiaftalen for 2013 blev der aftalt en målsætning mellem regeringen og KL om at andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, skal stige til 96 pct. i 2015, samtidig med at fagligheden og trivslen i folkeskolen skal øges. Udviklingen har i en årrække været, at flere og flere elever i folkeskolen er blevet segregeret til specialtilbud. Denne udvikling har kommunerne vendt. Det er til gavn for eleverne, da forskning viser, at inklusion i den almene undervisning kan være til gavn både for elever med særlige behov og almenelever. KL s egen undersøgelse samt den nye statusrapport om inklusion viser samtidig, at der generelt følger ressourcer med over i den almindelige undervisning, og at kommunerne dermed sikrer, at de frigjorte midler forbliver på skoleområdet. DATA Nøgletallet viser andelen af elever, der er ekskluderet fra den almene undervisning. Data stammer fra FLIS og er opgjort i september TIL VIDERE DRØFTELSE ANDEL ELEVER I INKLUDERENDE TILBUD I Det kan være relevant at drøfte følgende: - Har kommunalbestyrelsen opstillet mål for inklusion i folkeskolen? - Hvordan sikrer kommunalbestyrelsen, at der følges op på fastsatte mål for inklusion? - Er der på skolerne økonomiske incitamenter til inklusion? Lader kommunen frigjorte midler fra specialtilbuddene forblive på skoleområdet i forbindelse med inklusion af eleverne? - Har kommunen afsat midler til kompetenceudvikling i forbindelse med inklusionsindsatsen? - Hvordan understøtter kommunen, at man arbejder inkluderende på skolerne? Siden 2011 er andelen af elever, der ikke går i et segregeret tilbud, øget på landsplan, og kommunerne nærmer sig målsætningen om, at 96 pct. af folkeskolens elever i 2015 er en del af den almindelige undervisning. Data er trukket i FLIS, og kommunen kan selv trække egne data og analysere udviklingen på eflis.dk. Andel elever i inkluderende tilbud 96,5% 96,0% 95,5% 95,0% 94,5% 94,0% 95,2% 95,3% 95,4% 95,6% 95,7% * Inklusionsgrad, kommunale skoler Inklusionsmål Note: Grundet datamangel baseres diagrammet på data fra 97 ud af landets 98 kommuner er et beregnet gennemsnit af de første 9 måneder i Segregeringsgrad i september 2015, pct. Læsø 0,0 Dragør* 1,8 Rudersdal 1,9 Fanø 2,2 Gentofte 2,3 Billund 2,4 Vordingborg 2,5 Vallensbæk 2,8 Rebild 2,9 Horsens 2,9 Egedal 3,0 Varde 3,2 Lyngby-Taarbæk 3,3 Vejen 3,4 Esbjerg 3,4 Roskilde 3,4 Vejle 3,5 Fredericia* 3,6 Tårnby* 3,6 Favrskov* 3,6 Skanderborg* 3,6 Viborg 3,6 Hvidovre 3,7 Aalborg 3,7 Hørsholm 3,8 Køge 3,8 Silkeborg 3,8 Skive 3,8 Gladsaxe 3,8 Aarhus* 3,8 Odense* 3,9 Hedensted 3,9 Greve 4,0 Lejre 4,0 Ballerup 4,1 Holstebro 4,2 Solrød 4,2 Guldborgsund* 4,2 Nordfyns 4,3 Jammerbugt* 4,3 Struer* 4,3 Fredensborg 4,3 Herning 4,4 Assens 4,4 Albertslund 4,4 Gribskov 4,4 Odder 4,5 Ikast-Brande* 4,6 Helsingør 4,6 Ringkøbing-Skjern* 4,6 Furesø 4,7 Sorø 4,7 Morsø 4,8 Brønderslev* 4,8 København* 4,9 Mariagerfjord 4,9 Sønderborg* 5,0 Kerteminde 5,0 Vesthimmerlands* 5,0 Høje-Taastrup 5,1 Faxe 5,1 Kolding* 5,1 Lemvig 5,1 Allerød 5,2 Lolland 5,2 Tønder 5,2 Bornholm* 5,4 Glostrup 5,6 Frederikshavn 5,6 Randers 5,6 Ringsted 5,7 Aabenraa 6,0 Middelfart* 6,0 Herlev* 6,1 Norddjurs 6,2 Haderslev 6,3 Faaborg-Midtfyn 6,3 Syddjurs 6,5 Svendborg 6,6 Slagelse 6,6 Brøndby 6,6 Rødovre 6,7 Holbæk 6,8 Langeland 7,2 Nyborg 7,2 Næstved 7,3 Stevns 7,5 Kalundborg 7,7 Odsherred 7,8 Ishøj 8,6 Frederiksberg - Frederikssund - Halsnæs - Hillerød - Hjørring - Samsø - Thisted - Ærø - *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar : Data mangler : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

138 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 21 Andel segregerede elever Under 4,0 pct. 4,0 l 5,0 pct. 5,1 l 6,0 pct Over 6,0 pct Ingen data

139 22 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad er afgangskarakteren i jeres 9. klasser? HVORFOR ER DET INTERESSANT Folkeskolereformen sætter fokus på elevernes læring og trivsel. Alle elever skal ifølge reformen udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Derudover skal betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Både i den enkelte kommune og nationalt er der kommet langt mere opmærksomhed på måling af skolernes resultater. Dette nøgletal viser den gennemsnitlige afgangskarakter for elever i kommunens folkeskoler. De bundne prøver er: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). DATA Nøgletallet viser de gennemsnitlige afgangskarakterer for bundne prøver i skoleåret 2014/2015. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. TIL VIDERE DRØFTELSE UDVIKLING I KARAKTERGENNEMSNIT FOR DE ENKELTE FAG I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Har I opstillet kommunalpolitiske mål, der supplerer og uddyber de nationale målsætninger? - Har kommunen faste processer for, hvordan der følges op på elevernes resultater, og hvad resultaterne skal give anledning til? Hvordan er fx opfølgningsprocessen på kvalitetsrapporten? - Får man i kommunen flyttet alle elever både dem, der ikke klarer sig så godt, og dem i toppen? - Bruges pengene rigtigt i forhold til at fremme elevernes faglighed og trivsel? På landsplan har der været en pæn fremgang i karaktergennemsnittet i de bundne fag fra 2013/2014 til 2014/2015. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gør dog opmærksom på, at ud over faglig fremgang kan en del af karakterstigningen også skyldes ændrede prøveformer, prøveoplæg og hjælpemidler eller ændrede faglige mål. Stigningen i karaktergennemsnittet er størst i matematik, der er steget fra 6,5 til 7,0 karakterpoint. Engelsk er stadig det bundne fag, som eleverne får de højeste karakterer i. Her skal eleverne alene op i en mundtlig prøve, mens karaktergennemsnittet i dansk dækker over prøveformerne læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og en mundtlig prøve. Karaktergennemsnittet i mundtlig dansk er således på højde med karaktergennemsnittet i mundtlig engelsk. Prøven med det laveste karaktergennemsnit af de fire bundne afgangsprøver er fysik/kemi, selvom der også ses en fremgang her. Karakter 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 Dansk Engelsk Matematik Fysik/kemi Afgangskarakter for 9. kl. i 2014/2015 Rudersdal 8,3 Lyngby-Taarbæk 8,3 Gentofte 8,2 Hørsholm 8,2 Allerød 8,0 Fanø 7,9 Furesø 7,9 Roskilde 7,8 Dragør 7,8 Hillerød 7,7 Egedal 7,7 Favrskov 7,6 Vallensbæk 7,6 Fredensborg 7,5 Skanderborg 7,5 Frederiksberg 7,5 Lejre 7,2 Aarhus 7,2 Herning 7,2 Aalborg 7,2 Kolding 7,2 Brønderslev 7,2 Holstebro 7,2 Silkeborg 7,1 Viborg 7,1 Skive 7,1 Syddjurs 7,1 Rebild 7,0 Gladsaxe 7,0 Solrød 7,0 Lemvig 7,0 Ærø 7,0 Sønderborg 7,0 Billund 7,0 Mariagerfjord 7,0 Varde 7,0 Assens 7,0 Svendborg 7,0 Nyborg 7,0 Middelfart 6,9 Haderslev 6,9 Helsingør 6,9 Jammerbugt 6,9 Hjørring 6,9 Ringkøbing-Skjern 6,9 Odense 6,9 Esbjerg 6,8 Odder 6,8 Vejle 6,8 Struer 6,8 Langeland 6,8 Hedensted 6,8 Vesthimmerlands 6,8 Aabenraa 6,8 Thisted 6,8 Nordfyns 6,7 Greve 6,7 Ikast-Brande 6,7 Køge 6,7 Vejen 6,7 Frederikshavn 6,7 Frederikssund 6,7 Rødovre 6,7 Glostrup 6,7 Horsens 6,7 Læsø 6,7 Faaborg-Midtfyn 6,7 Ballerup 6,7 Fredericia 6,7 Kerteminde 6,6 Randers 6,6 Herlev 6,6 Tårnby 6,6 Gribskov 6,6 Ringsted 6,6 Hvidovre 6,5 København 6,5 Faxe 6,5 Stevns 6,5 Tønder 6,4 Sorø 6,4 Morsø 6,4 Næstved 6,4 Holbæk 6,4 Slagelse 6,4 Bornholm 6,3 Guldborgsund 6,3 Vordingborg 6,3 Kalundborg 6,2 Odsherred 6,2 Halsnæs 6,1 Norddjurs 6,1 Brøndby 6,0 Høje-Taastrup 6,0 Albertslund 6,0 Lolland 5,5 Samsø 5,4 Ishøj 5,4 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 2013/ /2015

140 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 23 Gennemsnitlig karakter ved folkeskolens afgangsprøve Over 7,1 6,8 l 7,1 6,5 l 6,7 Under 6,5

141 24 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor mange får mindst 2 i dansk og matematik? HVORFOR ER DET INTERESSANT Ét af de nationale mål for folkeskolen er, at alle elever skal udvikle sig fagligt både dem i toppen og dem i bunden. Nøgletallet Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik sætter fokus på, hvor stor gruppen af elever med de dårligste karakterer er. Der er endvidere kommet fokus på nøgletallet med EUD-reformen, idet der er et krav om, at elever skal have mindst 2 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse. DATA Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Får man i kommunen flyttet alle elever både dem, der ikke klarer sig så godt, og dem i toppen? - Hvordan arbejder man på skolerne med at løfte elever, der ikke klarer sig så godt fagligt? - Hvordan arbejder kommunen med brobygning til ungdomsuddannelserne og erhvervsklasser til de mindre bogligt orienterede unge? - Hvordan tilrettelægger kommunen sine tilbud til unge, som ikke umiddelbart er parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse? UDVIKLING I ANDEL MED 2 ELLER DEROVER FRA 2013/2014 TIL 2014/2015 Figuren viser udviklingen i andelen med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik for alle kommuner. Det fremgår, at størstedelen af kommunerne har haft en positiv udvikling, således at flere elever får karakteren 2 eller derover i 2014/2015 sammenlignet med 2013/2014. På landsplan er det 3,2 procentpoint flere. 15 kommuner har haft en negativ udvikling, dvs. de har færre elever, som opnår karakteren 2 eller derover sammenlignet med året før. Udvikling fra 13/14 til 14/15 (pct. point) 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% -5,0% Andel med mindst 2, 2014/2015, pct. Fanø 100,0 Gentofte 97,2 Hørsholm 97,2 Vallensbæk 96,8 Dragør 96,4 Solrød 96,0 Langeland 95,9 Ærø 95,8 Furesø 95,5 Rudersdal 95,3 Viborg 95,2 Roskilde 94,7 Egedal 94,5 Assens 94,4 Lejre 94,1 Allerød 93,8 Læsø 93,8 Frederiksberg 93,4 Favrskov 93,2 Varde 93,1 Lyngby-Taarbæk 93,1 Mariagerfjord 92,9 Aalborg 92,9 Middelfart 92,6 Vejen 92,3 Brønderslev 92,2 Rødovre 92,1 Gribskov 92,1 Hedensted 92,1 Esbjerg 92,1 Billund 91,9 Gladsaxe 91,8 Thisted 91,8 Silkeborg 91,7 Kolding 91,7 Ikast-Brande 91,7 Frederikssund 91,6 Herning 91,5 Kerteminde 91,5 Hvidovre 91,5 Svendborg 91,4 Syddjurs 91,4 Skive 91,3 Ringkøbing-Skjern 91,2 Struer 91,1 Faaborg-Midtfyn 91,1 Køge 90,9 Jammerbugt 90,8 Skanderborg 90,7 Rebild 90,6 Glostrup 90,5 Randers 90,5 Nordfyns 90,5 Frederikshavn 90,2 Holstebro 90,0 Helsingør 89,8 Hjørring 89,2 Hillerød 89,2 Fredericia 89,1 Aarhus 88,8 Tårnby 88,7 Fredensborg 88,4 Horsens 88,2 Sorø 88,2 Nyborg 88,1 Vejle 88,1 Greve 88,0 Morsø 88,0 Stevns 87,8 Odense 87,7 Lemvig 87,5 Sønderborg 87,4 Aabenraa 87,4 Herlev 86,9 Bornholm 86,8 Vesthimmerlands 86,7 Faxe 86,2 Norddjurs 86,2 København 86,0 Næstved 85,8 Haderslev 85,7 Ringsted 85,6 Brøndby 85,2 Odder 84,5 Guldborgsund 84,2 Halsnæs 84,2 Ishøj 84,0 Høje-Taastrup 83,5 Tønder 83,4 Kalundborg 82,7 Slagelse 82,2 Vordingborg 81,7 Holbæk 80,9 Ballerup 80,6 Albertslund 79,3 Lolland 78,8 Odsherred 78,8 Samsø 77,8 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. -10,0%

142 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 25 Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matemak Over 93,0 pct. 90,5 l 93,0 pct. 87,0 l 90,4 pct. Under 87,0 pct.

143 26 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvordan trives eleverne i jeres kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Med folkeskolereformen er der defineret tre nationale mål for folkeskolen. Ét af disse tre mål er, at elevernes trivsel skal øges. For at følge op på målet skal der hvert år gennemføres en national trivselsmåling. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har på baggrund af nogle af de 40 spørgsmål, som eleverne i kl. har besvaret, beregnet 4 indikatorer samt en samlet indikator for trivsel. Én af disse indikatorer viser elevernes sociale trivsel. De andre indikatorer viser faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Den første måling er en baselinemåling og siger ikke noget om, hvorvidt elevernes trivsel er øget. Men det er interessant at sammenligne, hvordan kommuner, skoler og elevgrupper placerer sig på de forskellige trivselsindikatorer. DATA Indikatoren bygger på 10 spørgsmål om elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen, fællesskabet og tryghed. For hver elev er beregnet et gennemsnit af svarene (1-5) inden for indikatoren. Nøgletallet viser, hvor stor en andel af eleverne, der har et gennemsnit på 3 eller derover. Kilde: MBUL. TIL VIDERE DRØFTELSE Den første nationale trivselsmåling er gennemført primo I den forbindelse er det relevant at drøfte følgende spørgsmål i den enkelte kommune: - Hvordan ser trivslen ud for forskellige skoler og elevgrupper elevgrupper og på de forskellige trivselsindikatorer? - Hvordan følger I op på elevernes trivsel? Hvilke tiltag kan igangsættes i forhold til elevgrupper, der i mindre grad trives? - Og hvordan får man delt erfaringerne fra skoler/klasser/elevgrupper, der i særlig grad trives? FORDELING AF ELEVERNES GENNEMSNIT FOR HVER INDIKATOR FOR TRIVSEL Figuren nedenfor viser, hvordan eleverne i klasse trives på hver af de fire trivselsindikatorer og samlet set. Det fremgår, at eleverne især svarer positivt på spørgsmålene om social trivsel. 59 pct. af eleverne har et gennemsnit på over 4 og 93 pct. på over 3 (vist i nøgletallet til højre). Færrest elever svarer positivt på spørgsmålene om støtte og inspiration i undervisningen. Indikator 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 59% 34% 30% 59% 6% 10% 10% 55% 30% 5% Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration 25% 29% 59% 16% Ro og orden 63% 7% Generelt skoletrivsel Social trivsel i folkeskolen, 2015, pct. Lemvig 95,7 Dragør 95,6 Hørsholm 95,5 Vejle 95,5 Fredensborg 95,4 Lyngby-Taarbæk 95,3 Allerød 95,2 Langeland 95,1 Rudersdal 94,8 Gentofte 94,8 Brønderslev 94,7 Holstebro 94,7 Thisted 94,5 Furesø 94,5 Silkeborg 94,5 Ærø 94,2 Middelfart 94,2 Mariagerfjord 94,1 Favrskov 94,1 Frederiksberg 94,0 Skive 94,0 Ringkøbing-Skjern 93,9 Kolding 93,8 Odder 93,8 Morsø 93,7 Randers 93,7 Aarhus 93,7 Aalborg 93,7 Rebild 93,6 Roskilde 93,6 Herning 93,6 Odense 93,6 Jammerbugt 93,6 Sønderborg 93,5 Svendborg 93,4 Hillerød 93,3 Tønder 93,3 Lejre 93,2 Helsingør 93,2 Haderslev 93,1 Esbjerg 93,1 Viborg 93,1 Struer 93,1 Vallensbæk 93,1 Gladsaxe 93,0 Nyborg 93,0 Læsø 92,9 Fanø 92,9 Hvidovre 92,8 Horsens 92,8 Greve 92,8 Assens 92,8 Kerteminde 92,7 Hjørring 92,7 Tårnby 92,5 Nordfyns 92,5 København 92,5 Ballerup 92,4 Frederikssund 92,4 Varde 92,4 Solrød 92,3 Holbæk 92,2 Brøndby 92,2 Køge 92,2 Glostrup 92,2 Skanderborg 92,2 Faaborg-Midtfyn 92,1 Egedal 92,0 Ikast-Brande 92,0 Næstved 92,0 Vesthimmerlands 91,9 Aabenraa 91,8 Rødovre 91,7 Vejen 91,6 Ringsted 91,6 Fredericia 91,6 Hedensted 91,5 Lolland 91,5 Frederikshavn 91,4 Billund 91,4 Norddjurs 91,3 Slagelse 91,1 Syddjurs 91,1 Bornholm 91,1 Guldborgsund 90,8 Sorø 90,7 Stevns 90,7 Ishøj 90,6 Faxe 90,5 Høje-Taastrup 90,4 Gribskov 90,4 Odsherred 90,3 Kalundborg 89,8 Vordingborg 89,6 Albertslund 89,5 Herlev 89,5 Halsnæs 89,4 Samsø 87, ,1-3 3,1-4 4,1-5

144 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 27 Social trivsel i folkeskolen Over 94,5 pct. 93,0 l 94,5 pct. 91,5 l 92,9 pct. Under 91,5 pct.

145 28 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad er kompetencedækningen i jeres kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Med folkeskolereformen er der skabt øget fokus på at styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger. Målet er, at eleverne i folkeskolen bliver undervist af pædagogisk personale, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Konkret skal kompetencedækningen løftes til et niveau på mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i I 2018 drøftes målet om at opnå fuld kompetencedækning i 2020 svarende til, at 95 procent af undervisningstimerne varetages af personale med undervisningskompetence. I økonomiaftalen for 2014 blev der afsat 834 mio. kr. frem mod 2020 til at styrke kommunernes kompetenceudviklingsindsats. Som figuren nedenfor viser, er der stadig et godt stykke vej, hvis kommunerne skal nå målet på 85 pct. kompetencedækning i DATA Nøgletallet viser den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau på tværs af alle fag og klasser. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. TIL VIDERE DRØFTELSE I forbindelse med aftalen mellem regeringen og KL om at opnå fuld kompetencedækning i 2020 kan det være relevant at drøfte følgende i den enkelte kommune: - Har kommunen udarbejdet en kompetenceplan? - Drøftes det i kommunen, hvilke kompetencebehov der er på de enkelte skoler? - Er der ens ramme og ensrettet praksis for vurdering af lærernes undervisningskompetence i kommunen? - Har kommunen en plan for opfølgning på, hvor langt man er med målet om fuld kompetencedækning? - Drøftes det i kommunen, hvordan der sikres fuld kompetencedækning? Er det uddannelse, bedre planlægning, tværgående samarbejde på skolerne mv.? Læs mere på: HVOR LANGT ER VI FRA MÅLET OM FULD KOMPETENCEDÆKNING? Det samlede niveau for kompetencedækning er i 2014/2015 opgjort til 80,6 pct. Der er tale om en lille stigning ift. sidste år. Allerede næste år er det politiske mål at kommunerne når et niveau på 85 pct. I 2018 er målet at mindst 90 pct. har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, og i 2020 er målet mindst 95 pct. Kompetencedækningsgrad 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 79,6% 80,4% 80,6% 85,0% 90,0% 95,0% 2012/ / /2015 Mål 2016 Mål 2018 Mål 2020 Kompetencedækning i 2014/2015, pct. Fanø 96,2 Glostrup 93,7 Ærø 93,6 Dragør 91,4 Hørsholm 89,8 Vallensbæk 89,8 Lyngby-Taarbæk 89,7 Gentofte 89,0 Faaborg-Midtfyn 88,7 Kolding 88,7 Aabenraa 88,6 Allerød 88,3 Frederiksberg 88,2 Læsø 88,2 Tårnby 87,4 Ishøj 86,7 Solrød 86,6 Favrskov 86,4 Herlev 86,3 Rebild 86,0 Samsø 85,7 Brønderslev 85,5 Ikast-Brande 85,3 Aalborg 85,2 Frederikshavn 85,1 Egedal 84,9 Nyborg 84,9 Slagelse 84,9 Sorø 84,6 Rudersdal 84,4 Faxe 84,1 Fredericia 84,0 Thisted 83,9 Mariagerfjord 83,6 Fredensborg 83,4 Brøndby 83,1 Køge 82,8 Randers 82,7 Kalundborg 82,6 Esbjerg 82,4 Middelfart 82,4 Langeland 82,1 Albertslund 82,0 Bornholm 82,0 Holstebro 81,9 Skanderborg 81,8 Ringkøbing-Skjern 81,5 Billund 81,4 Horsens 81,1 Hvidovre 80,9 Vejle 80,7 Furesø 80,6 København 80,3 Syddjurs 80,1 Nordfyns 80,0 Roskilde 80,0 Struer 80,0 Hjørring 79,9 Næstved 79,9 Varde 79,9 Jammerbugt 79,8 Haderslev 79,5 Halsnæs 79,4 Holbæk 79,2 Silkeborg 79,0 Viborg 78,7 Rødovre 78,5 Skive 78,5 Gladsaxe 78,4 Hedensted 78,4 Sønderborg 78,4 Frederikssund 78,1 Herning 77,8 Svendborg 77,6 Hillerød 77,3 Ringsted 77,3 Greve 77,2 Vesthimmerlands 76,9 Odense 76,8 Helsingør 76,3 Lejre 76,0 Stevns 75,9 Odder 75,3 Norddjurs 75,1 Vordingborg 73,9 Lolland 73,7 Aarhus 73,7 Morsø 73,5 Guldborgsund 72,9 Tønder 72,9 Høje-Taastrup 72,8 Ballerup 72,3 Kerteminde 71,6 Gribskov 71,1 Vejen 69,7 Lemvig 69,1 Odsherred 68,4 Assens 65,5 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

146 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 29 Kompetencedækning i folkeskolen Over 85,0 pct. 81,0 l 85,0 pct. 76,0 l 80,9 pct. Under 76,0 pct.

147 30 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad er uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolen? HVORFOR ER DET INTERESSANT Med folkeskolereformen er der sat fokus på elevernes læring. Det faglige niveau skal løftes, og eleverne i udskolingen skal gøres uddannelsesparate, så flere unge vælger at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er, at mindst 95 procent af dem, som går i niende klasse, skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Status i dag er, at ca. 93 pct. af ungdomsårgang 2014, forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet grundskole. Samtidig er der med EUD-reformen fokus på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i DATA Nøgletallet viser andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter 9. eller 10. klasse er afsluttet. Med ungdomsuddannelse menes gymnasiale og erhvervsfaglige (EUD) ungdomsuddannelser samt STU. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. TIL VIDERE DRØFTELSE UNGES OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Det kan være relevant at drøfte følgende: - Er der sat mål for hvor mange unge, der skal tage en ungdomsuddannelse? - Hvordan arbejder kommunen med brobygning til ungdomsuddannelserne og erhvervsklasser til de mindre bogligt orienterede unge? - Er der et godt samarbejde institutionerne imellem, så der sikres et sammenhængende fokus på overgangen til ungdomsuddannelse fra alle sider? - Er man i dialog med erhvervsskoler og gymnasier omkring deres arbejde for at nedbringe frafaldet? - Hvordan tilrettelægger kommunen sine tilbud til unge, som ikke umiddelbart er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse? Sammenholdes kommunernes andel af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet grundforløb med kommunernes gennemsnitlige afgangskarakter i det samme år, ses der en sammenhæng. Der er dog også kommuner, hvor karakterniveauet er højt, men andelen af unge i gang med en ungdomsuddannelse er lav. Det kan skyldes, at fx afstand, kultur og holdning samt jobmuligheder og virksomhedsstruktur i området har betydning for unges uddannelsesvalg. Overgang til ungdomsuddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 Afgangskarakter 2012/2013 Andel på ungdomsuddannelse ni måneder efter afsluttet grundforløb, årgang 2012/2013, pct. Læsø 100,0 Dragør 94,4 Brønderslev 88,2 Allerød 87,8 Fanø 87,0 Hørsholm 86,8 Egedal 86,8 Billund 86,7 Rudersdal 85,6 Bornholm 85,3 Vallensbæk 84,7 Ærø 84,6 Furesø 84,5 Thisted 84,0 Rebild 83,9 Fredericia 83,7 Varde 83,5 Frederikshavn 83,2 Solrød 83,0 Gentofte 82,9 Faxe 82,8 Ringsted 82,5 Aabenraa 82,4 Greve 82,4 Ikast-Brande 82,3 Glostrup 82,2 Ringkøbing-Skjern 81,9 Struer 81,7 Viborg 81,6 Esbjerg 81,6 Samsø 81,5 Lejre 81,5 Assens 81,4 Middelfart 81,4 Albertslund 81,3 Norddjurs 81,3 Kolding 81,3 Roskilde 81,2 Køge 81,2 Lyngby-Taarbæk 80,9 Haderslev 80,9 Skive 80,7 Tønder 80,6 Sorø 80,3 Aalborg 80,2 Faaborg-Midtfyn 80,2 Lemvig 80,1 Tårnby 80,0 Mariagerfjord 79,8 Vejen 79,8 Sønderborg 79,8 Fredensborg 79,6 Jammerbugt 79,6 Skanderborg 79,5 Nyborg 79,3 Lolland 79,1 Hjørring 79,0 Rødovre 78,8 Vordingborg 78,0 Frederikssund 78,0 Helsingør 78,0 Hillerød 77,8 Silkeborg 77,8 Favrskov 77,4 Guldborgsund 77,4 Holstebro 77,3 Herning 77,3 Gladsaxe 77,2 Odsherred 77,2 Næstved 77,1 Kalundborg 77,0 Odder 76,9 Syddjurs 76,8 Hvidovre 76,7 Odense 76,6 Vejle 76,1 Hedensted 76,0 Gribskov 75,9 Morsø 75,6 Slagelse 75,4 Brøndby 75,1 Halsnæs 75,0 Kerteminde 75,0 Nordfyns 74,8 Herlev 74,5 Ishøj 74,4 Stevns 73,9 Frederiksberg 73,7 Høje-Taastrup 73,3 Vesthimmerlands 72,7 Svendborg 72,6 Randers 72,4 Ballerup 70,0 Aarhus 69,9 København 68,8 Holbæk 68,7 Horsens 68,2 Langeland 57,4 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

148 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 31 Overgang fra folkeskole l ungdomsuddannelse Over 83,0 pct. 79,6 l 83,0 pct. 76,0 l 79,5 pct. Under 76,0 pct.

149 32 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor højt sygefravær har lærerne i jeres kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Et lavt sygefravær er i sig selv godt for medarbejderen, den enkelte skole og kommunens økonomi. Men vigtigst af alt er det imidlertid, at børnene oplever en større stabilitet omkring deres hverdag, hvilket i sidste ende giver bedre faglige resultater. Kommunerne har de sidste år arbejdet målrettet og systematisk med at nedbringe sygefraværet også blandt det undervisende personale. Fokus på arbejdsmiljø, støjreduktion og hygiejne er tiltag, der understøtter nedbringelse af sygefraværet. Der er dog fortsat stor forskel mellem kommunernes gennemsnitlige sygefravær for lærerne. Derfor er det vigtigt at bibeholde et vedvarende fokus og indføre konkrete indsatser. DATA Nøgletallet er baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontors (KRL). Statistikken er tilgængelig online på statistikplatformen SIRKA ( Tallet viser det gennemsnitlige sygefravær i procent for lærerne i TIL VIDERE DRØFTELSE En velafstemt systematik i tilgangen til sygefravær er afgørende. Her kan en lokal sygefraværspolitik bidrage og samtidig gøre det lettere at tale om sygefravær. Den kan skabe opmærksomhed og give fælles retningslinjer for forebyggelse og håndtering af sygefravær. Følgende spørgsmål bør stilles lokalt: - Har min kommune udarbejdet en sygefraværspolitik? - Hvilke metoder anvender vi til at forebygge og nedbringe sygefraværet? - Hvordan kan vi lære af dem med lavt sygefravær både internt og eksternt? - Hvad gør kommunen for, at langtidssygemeldte kan komme tilbage på jobbet, fx på nedsat tid? - Hvad forventer vi af ledere og medarbejdere ved sygdom? - Hvilke mål vil vi nå inden for de næste 2 år? UDVIKLING I SYGEFRAVÆRSPROCENTEN FOR LÆRERE I FOLKESKOLEN FRA 09/ /2015 Figuren viser udviklingen i sygefraværsprocenten fra september 2014 til september 2015 for lærere i folkeskolen fordelt på kommuneniveau. Det fremgår, at størstedelen af kommunerne har haft faldende sygefravær blandt lærere i folkeskolen sammenlignet med september året før. På landsplan er sygefraværet faldet med 0,6 procentpoint. Cirka en tredjedel af kommunerne har oplevet stigende sygefravær blandt lærere i folkeskolen sammenlignet med året før. Data stammer fra FLIS, og kommunerne kan på eflis.dk finde egne data og analysere på udviklingen i sygefravær for kommunens lærere. Pct. point Landsgennemsnit Lærernes sygefravær 2014, pct. Ærø 1,5 Vesthimmerlands 3,6 Holstebro 3,7 Rebild 3,8 Lemvig 4,0 Favrskov 4,1 Struer 4,2 Assens 4,2 Thisted 4,3 Mariagerfjord 4,3 Viborg 4,3 Skanderborg 4,3 Brønderslev 4,4 Samsø 4,5 Ringkøbing-Skjern 4,5 Ikast-Brande 4,5 Hjørring 4,5 Kolding 4,5 Herning 4,5 Vejen 4,6 Esbjerg 4,6 Morsø 4,6 Silkeborg 4,7 Aarhus 4,7 Aalborg 4,7 Aabenraa 4,7 Solrød 4,7 Skive 4,7 Vejle 4,7 Brøndby 4,8 Nyborg 4,8 Gentofte 4,8 Sønderborg 4,8 Odense 4,8 Fredericia 4,8 Rudersdal 4,9 Syddjurs 4,9 Lyngby-Taarbæk 4,9 Middelfart 4,9 Horsens 4,9 Dragør 4,9 Køge 5,0 Kerteminde 5,0 Tønder 5,0 Ringsted 5,0 Nordfyns 5,1 Gladsaxe 5,1 Roskilde 5,1 Odsherred 5,1 Furesø 5,1 Varde 5,2 Slagelse 5,2 Fredensborg 5,2 Allerød 5,3 Frederikshavn 5,3 Næstved 5,3 Svendborg 5,3 Ishøj 5,3 Odder 5,4 Herlev 5,4 Jammerbugt 5,4 Haderslev 5,4 Stevns 5,5 Hillerød 5,5 Hedensted 5,5 Randers 5,5 Albertslund 5,6 Faaborg-Midtfyn 5,8 Greve 5,8 Tårnby 5,8 Frederikssund 5,8 Vallensbæk 5,9 Egedal 5,9 Hørsholm 6,0 København 6,0 Guldborgsund 6,0 Holbæk 6,1 Faxe 6,1 Ballerup 6,1 Hvidovre 6,1 Høje-Taastrup 6,1 Bornholm 6,1 Billund 6,2 Helsingør 6,4 Frederiksberg 6,5 Rødovre 6,5 Lolland 6,6 Kalundborg 6,6 Norddjurs 6,6 Sorø 6,7 Vordingborg 6,7 Gribskov 6,8 Halsnæs 7,0 Fanø 7,0 Glostrup 7,1 Læsø 7,2 Langeland 7,2 Lejre 7,3 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. -4 Note: Grundet datamangel vises i diagrammet kun udviklingen for 89 ud af landets 98 kommuner.

150 Folkeskole Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 33 Sygefravær blandt lærere i folkeskolen Under 4,5 pct. 4,5 l 5,1 pct. 5,2 l 6,5 pct. Over 6,5 pct.

151 34 Dagtilbud Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad koster det at passe et barn i jeres kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT I budget 2016 udgør dagtilbudsområdet ca. 12 pct. af de kommunale serviceudgifter, men der er store forskelle på udgifterne pr. indskrevet barn på tværs af kommunerne. Dette kan naturligvis afspejle forskellige politiske prioriteringer i kommunerne, men kan det også skyldes, at kommunerne ikke alle har tilpasset kapaciteten fuldt ud til det faldende børnetal eller har en lige effektiv dagtilbudsstruktur? I de kommende år vil børnetallet forsat falde i de fleste kommuner, og derfor er det vigtigt med et fortsat fokus på at tilpasse udgifterne og effektivisere dagtilbudsområdet, hvis der skal skabes luft i budgettet og politisk råderum. DATA Danmarks Statistik, PAS 22: Indskrevne dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegrerede. Afgrænset til funktion (undtagen gr. 18 og 19) samt , og Nettodriftsudgifterne er opgjort i 2016-pl. TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet kan det være relevant at drøfte følgende spørgsmål i den enkelte kommune: - Er udgiftsniveauet et udtryk for et valgt serviceniveau, eller kan der være andre årsager til det niveau, kommunen befinder sig på? - Er der sket strukturtilpasninger i kommunen? Er der fx store eller små daginstitutioner? - Hvornår har tildelings- og styringsmodellen i din kommune sidst fået et eftersyn? - Løses de administrative opgaver fx løn og indkøb centralt i kommunen eller decentralt på daginstitutionerne? - Tænkes der i fælles ledelse af daginstitutionerne? Og er ledelseslagene blevet slanket? KOMMUNERNE KAPACITETSTILPASSER UDGIFTERNE TIL UDVIKLING I BØRNETALLET Børnetallet falder i de fleste kommuner, og som figuren viser, tilpasser mange kommuner også kapaciteten på dagtilbudsområdet. Fra 2013 til 2014 faldt børnetallet i otte ud af ni kommuner og i langt størstedelen af disse kommuner faldt nettodriftsudgifterne også. Det ses dog også, at børnetallet i en del kommuner faldt procentvis mere end nettodriftsudgifterne. Der er desuden nogle kommuner, som oplever et fald i børnetallet, men samtidig en stigning i udgifterne. Det kan der være flere årsager til, som fx manglende tilpasning af dagtilbudsstrukturen, men det kan naturligvis også afspejle kommunens politiske prioriteringer af serviceniveauet på området. Udvikling i NDU fra R13-R14 0,0% -12,0% -10,0% -8,0% -6,0% -4,0% -2,0% 0,0% -2,0% 2,0% 4,0% 6,0% Note: Samsø og Læsø indgår ikke i figuren 6,0% 4,0% 2,0% -4,0% -6,0% -8,0% -10,0% Udvikling i antal 0-5 årige fra NDU (kr./ indskrevet), regnskab 2014 Jammerbugt Billund Syddjurs Brønderslev Rebild Vejle Struer Fredericia Ikast-Brande Randers Frederikshavn Egedal Varde Hedensted Vesthimmerlands Mariagerfjord Esbjerg Vejen Haderslev Ringkøbing-Skjern Odense Favrskov Aalborg Tønder Norddjurs Hjørring Faaborg-Midtfyn Skive Thisted Skanderborg Horsens Odder Næstved Vordingborg Middelfart Vallensbæk Silkeborg Sønderborg Bornholm Holbæk Herning Ringsted Aabenraa Viborg Rudersdal Læsø Køge Kalundborg Solrød Nordfyns Roskilde Stevns Holstebro Lolland Lemvig Hørsholm Lyngby-Taarbæk Guldborgsund Faxe Morsø Odsherred Hillerød Svendborg Greve Sorø Slagelse Nyborg Frederikssund Kerteminde Kolding Gribskov Gentofte Lejre Allerød Ballerup Langeland Aarhus Helsingør Frederiksberg Glostrup Rødovre Fanø Brøndby Ærø Assens Hvidovre Høje-Taastrup Samsø Halsnæs Gladsaxe Ishøj Furesø Albertslund Herlev Fredensborg Tårnby Dragør København : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

152 Dagtilbud Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 35 Neodrisudgier pr. indskrevet barn i daglbud Under kr l kr l kr. Over kr.

153 36 Dagtilbud Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor store er jeres aldersintegrerede institutioner? HVORFOR ER DET INTERESSANT I de senere år har der i kommunerne været en generel udvikling imod mindre brug af dagpleje og vuggestuer og mere brug af aldersintegrerede institutioner. Aldersintegrerede institutioner er typisk større end vuggestuer og børnehaver, hvilket kan have indvirkning på bl.a. de administrative udgifter til at drive institutionerne. Der er dog fortsat betydelige forskelle på dagtilbudsstrukturen på tværs af kommuner, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved variationen i den gennemsnitlige tilbudsstørrelse på aldersintegrerede institutioner. DATA Danmarks Statistik, PAS 11 og PAS 22 Tallet viser antal 0-5 årige indskrevne pr. aldersintegrereret institution i 2014 TIL VIDERE DRØFTELSE FOKUS PÅ DEN GENERELLE DAGTILBUDSSTRUKTUR I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Er den gennemsnitlige størrelse på aldersintegrerede institutioner i kommunen et udtryk for et valgt serviceniveau? - Hvordan ser jeres prognose for børnetallet ud for de kommende år, og hvor stor en andel af børnene forventes at blive indskrevet i dagtilbud (dækningsgraden)? - Er der sket strukturtilpasninger af dagtilbuddene i kommunen? - Tænkes der i fælles ledelse af daginstitutionerne? Og er ledelseslagene blevet slanket? Figuren viser sammenhængen mellem andelen af indskrevne børn, der går i hhv. aldersintegreret institution og i dagpleje. Det ses ikke overraskende, at jo større andel indskrevne, der er i aldersintegrerede institutioner, jo mindre andelen af indskrevne i dagpleje. Figuren viser dog også, at nogle kommuner både har en relativt lille andel indskrevne i aldersintegrerede institutioner og i dagpleje. Det betyder, at de har en høj andel indskrevne i vuggestuer og børnehaver, som kan have højere driftsomkostninger. Det er derfor vigtigt, at have fokus på den generelle dagtilbudsstruktur og ikke kun størrelsen på de aldersintegrerede institutioner. Andel indskrevne i aldersintegreret 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Andel indskrevne i dagpleje Antal indskrevne 0-5 årige pr. aldersintegreret institution, 2014 Aarhus 230,9 Fredensborg 141,8 Billund 130,6 Glostrup 116,9 Ishøj 115,9 Halsnæs 115,7 Frederiksberg 110,1 Vallensbæk 105,0 Esbjerg 103,0 Herning 102,7 Hvidovre 101,3 Vejle 98,7 Ballerup 96,8 Struer 96,3 Solrød 95,2 Dragør 93,8 Kolding 93,1 Albertslund 91,7 Faxe 90,8 Rødovre 90,0 Ikast-Brande 88,6 Odder 87,3 Skanderborg 86,6 Sorø 86,1 Tårnby 86,1 Allerød 84,8 Lolland 83,1 Kerteminde 82,4 Horsens 81,9 Hedensted 81,6 Hillerød 80,3 Gentofte 78,7 Haderslev 77,7 København 75,7 Greve 75,3 Randers 75,0 Viborg 74,0 Fanø 74,0 Varde 74,0 Fredericia 73,3 Silkeborg 72,3 Gladsaxe 72,2 Helsingør 72,0 Rudersdal 72,0 Middelfart 71,7 Furesø 71,0 Køge 70,9 Holstebro 70,9 Guldborgsund 70,7 Lyngby-Taarbæk 70,6 Slagelse 69,6 Høje-Taastrup 69,2 Egedal 69,0 Herlev 68,4 Roskilde 68,2 Nyborg 67,8 Frederikshavn 67,7 Syddjurs 67,6 Odsherred 67,2 Ringsted 67,2 Gribskov 66,2 Holbæk 65,4 Brøndby 65,3 Hørsholm 65,0 Lemvig 64,7 Svendborg 62,7 Rebild 62,4 Skive 62,2 Stevns 62,2 Kalundborg 61,8 Favrskov 61,2 Næstved 60,6 Odense 60,5 Vordingborg 60,3 Vejen 60,2 Hjørring 58,1 Sønderborg 57,1 Assens 55,3 Ærø 54,0 Nordfyns 53,7 Lejre 52,9 Mariagerfjord 51,5 Norddjurs 51,2 Brønderslev 49,0 Faaborg-Midtfyn 48,9 Vesthimmerlands 47,5 Bornholm 47,2 Ringkøbing-Skjern 47,2 Aabenraa 46,6 Frederikssund 46,0 Jammerbugt 45,7 Aalborg 44,4 Læsø 44,0 Tønder 40,5 Morsø 37,9 Thisted 35,3 Samsø 14,0 Langeland 10,0 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

154 Dagtilbud Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 37 Antal indskrevne 0-5 årige pr. aldersintegreret instuon Over 85,0 indskrevne 70,0 l 85,0 indskrevne 60,0 l 69,9 indskrevne Under 60,0 indskrevne

155 38 Dagtilbud Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad er andelen af pædagoguddannet personale? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kommunerne har valgt forskellige indsatser i forhold til at styrke dagtilbudsområdet og fremme børnenes trivsel og udvikling. Det afspejles også i variationen i andelen af det pædagogiske personale, der har en pædagogisk uddannelse. Uddannede pædagoger har generelt en højere faglighed i det pædagogiske arbejde, men en høj andel uddannede medfører alt andet lige også højere udgifter. Der er således i gennemsnit ca kr. i forskel på månedslønnen til hhv. en uddannet pædagog og en pædagogmedhjælper. Variationen mellem kommunerne kan være udtryk for flere forhold, fx et valgt serviceniveau, særlige udfordringer på dagtilbudsområdet, eller at man har valgt specifikt at prioritere en høj uddannelsesgrad. DATA Danmarks Statistik, PAS 33 Pædagogisk personale er defineret som medhjælpere, dagplejer, pædagoger og omsorgsassistenter m.v. Data er fra TIL VIDERE DRØFTELSE I kommunen kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Er der i kommunen fastsat krav om, at uddannet pædagogiske personale skal udgøre en bestemt andel af det samlede pædagogiske personale? - Har kommunen fokus på at reducere de administrative og praktiske opgaver for det pædagogiske personale i hverdagen? - Er der forskel på andelen af pædagogisk uddannet personale på tværs af tilbudstyperne i kommunen? SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSESGRAD OG ANTAL BØRN PR. ANSATTE Figuren viser sammenhængen mellem andelen af pædagoguddannede og antal indskrevne børn pr. ansatte i daginstitutionerne. Det ses, at der generelt er en tendens til, at kommuner med en høj andel uddannet pædagogisk personale også har flere børn pr. ansat. Det tyder på, at nogle kommuner vælger at prioritere uddannelsesniveauet hos de ansatte højere, men samtidig har lidt flere børn pr. ansatte. Der er dog også nogle kommuner, der både har en høj andel uddannede og få børn pr. ansatte. Det kan være udtryk for en bevidst prioritering, men det er naturligvis vigtigt at være bevidst om, at der er nogle omkostninger forbundet hermed. Andel pædagoguddannede 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 Antal indskrevne pr. ansat Andelen af pædagoguddannet personale, 2014, pct. Lolland 70,5 Aalborg 69,9 Hjørring 69,4 Fredericia 68,8 Odense 68,7 Rebild 68,5 Brønderslev 68,5 Nyborg 68,4 Viborg 68,3 Holstebro 67,9 Odder 66,2 Slagelse 65,6 Skive 65,2 Aabenraa 64,7 Varde 64,6 Billund 63,8 Kolding 63,8 Assens 63,1 Aarhus 63,1 Vesthimmerlands 62,7 Glostrup 62,6 Vordingborg 62,0 Guldborgsund 61,9 Tønder 61,9 Svendborg 61,7 Langeland 61,4 Esbjerg 61,2 Næstved 60,7 Middelfart 60,6 Ikast-Brande 60,1 Vejen 59,8 Mariagerfjord 59,8 Sønderborg 59,5 Gentofte 59,4 Vejle 59,4 Frederikshavn 59,2 Favrskov 58,9 Hvidovre 58,8 Samsø 58,8 Haderslev 58,3 Albertslund 58,0 Allerød 57,6 Odsherred 57,4 Randers 57,4 Lyngby-Taarbæk 57,1 Jammerbugt 57,1 Faaborg-Midtfyn 56,9 Rødovre 56,7 Ringkøbing-Skjern 56,7 København 56,6 Herning 56,6 Sorø 56,5 Syddjurs 56,4 Hedensted 56,3 Silkeborg 56,2 Skanderborg 56,1 Frederikssund 55,8 Struer 55,8 Køge 55,3 Ballerup 55,2 Horsens 55,2 Frederiksberg 55,0 Faxe 55,0 Herlev 54,9 Kerteminde 54,9 Lemvig 54,8 Holbæk 54,7 Gladsaxe 53,6 Furesø 53,3 Tårnby 53,1 Helsingør 52,7 Ishøj 52,7 Gribskov 52,6 Brøndby 52,5 Rudersdal 52,5 Ringsted 51,3 Dragør 50,9 Thisted 50,8 Nordfyns 50,6 Læsø 50,0 Roskilde 49,9 Morsø 49,7 Hillerød 49,1 Greve 49,0 Norddjurs 49,0 Halsnæs 48,9 Fredensborg 48,7 Egedal 48,2 Høje-Taastrup 48,0 Hørsholm 47,7 Kalundborg 45,9 Ærø 45,8 Solrød 45,7 Fanø 45,5 Lejre 45,1 Stevns 43,3 Bornholm 40,3 Vallensbæk 39,3 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

156 Dagtilbud Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 39 Andel pædagoguddannet personale i daglbud Over 62,0 pct. 57,0 l 62,0 pct. 52,0 l 56,9 pct. Under 52,0 pct.

157 40 Dagtilbud Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor højt er sygefraværet i dagtilbuddene i jeres kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Et lavt sygefravær er godt for arbejdsmiljøet i daginstitutionerne, for kommunens økonomi og naturligvis for den enkelte medarbejder. Og vigtigst af alt er det, at børnene i kommunens daginstitutioner oplever en større stabilitet og forudsigelighed i hverdagen. Derfor har kommunerne arbejdet systematisk med at nedbringe sygefraværet blandt det pædagogiske personale over de seneste år, men der er fortsat stor variation i det gennemsnitlige sygefravær for pædagoger og medhjælpere. Derfor er det vigtigt at bibeholde fokus på at reducere sygefraværet i daginstitutionerne. DATA Baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Statistikken er tilgængelig online på statistik-platformen SIRKA Tallet viser det gennemsnitlige sygefravær opgjort for pædagoger og medhjælpere i dagsværk pr. pædagog/medhjælper i TIL VIDERE DRØFTELSE Hvis sygefraværet skal nedbringes, er det vigtigt med et konstant fokus. Her kan en overordnet personale- og sygefraværspolitik bidrage positivt til at sætte sygefraværet på dagsordenen. Endvidere bør politikken følges op med en handlingsplan, der konkret beskriver indsatser og mål for sygefraværet. Følgende spørgsmål kan med fordel drøftes: - Har kommunen udarbejdet en personale- og sygefraværspolitik? - Hvilke målsætninger har kommunen for sygefraværet? - Hvilke metoder anvender kommunen til at forebygge og nedbringe sygefraværet? - Hvad gør kommunen for, at langtidssygemeldte kan komme tilbage på jobbet, fx på nedsat tid? - Hvordan kan kommunen udbrede gode erfaringer fra institutioner med lavt sygefravær? - Hvad kan kommunen evt. lære af andre kommuner med lavt sygefravær? SAMMENHÆNG MELLEM SYGEFRAVÆR OG ANTAL INDSKREVNE PR. ANSATTE Det har været fremført, at normeringer er en af de faktorer, der kan have betydning for sygefraværet i daginstitutionerne. Figuren viser sammenhængen mellem antal indskrevne børn pr. ansatte i daginstitutionerne og sygefraværet i den enkelte kommune. Tallene indikerer ikke en sammenhæng således, at kommuner med få børn pr. ansatte har lavere sygefravær end kommuner med mange børn pr. ansatte. Dette understreger, at andre forhold, som fx ledelsesmæssigt fokus og en konkret sygefraværspolitik har stor betydning for sygefraværet i den enkelte kommune. Sygefravær blandt pædagogisk personale (dagsværk) ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 Indskrevne pr. ansat i daginstitutionerne Gennemsnitligt fravær i dagsværk pr. pædagog og medhjælper, 2014 Samsø 5,3 Langeland 7,4 Skive 8,0 Fanø 8,1 Ærø 9,6 Morsø 9,8 Lemvig 10,3 Thisted 10,4 Ringkøbing-Skjern 10,4 Struer 10,6 Herning 10,7 Vejle 10,7 Aabenraa 10,8 Middelfart 11,0 Esbjerg 11,0 Frederikshavn 11,1 Haderslev 11,2 Viborg 11,2 Billund 11,8 Vesthimmerland 12,0 Tønder 12,2 Aalborg 12,2 Holstebro 12,3 Sønderborg 12,4 Hjørring 12,7 Vejen 12,7 Silkeborg 12,7 Stevns 12,8 Gentofte 12,9 Horsens 13,0 Rebild 13,0 Hillerød 13,1 Svendborg 13,2 Hvidovre 13,2 Ringsted 13,2 Lolland 13,5 Næstved 13,5 Odder 13,6 Jammerbugt 13,6 Solrød 13,6 Gribskov 13,7 Kolding 13,8 Hedensted 13,8 Allerød 13,8 Nyborg 13,8 Roskilde 13,9 Bornholm 14,0 Ikast-Brande 14,0 Odense 14,0 Aarhus 14,1 Guldborgsund 14,2 Herlev 14,3 Favrskov 14,4 Odsherred 14,5 København 14,5 Randers 14,5 Kalundborg 14,6 Vallensbæk 14,6 Greve 14,7 Nordfyn 14,7 Fredensborg 14,7 Faxe 14,7 Vordingborg 14,9 Skanderborg 14,9 Køge 14,9 Assens 15,0 Brønderslev 15,0 Lyngby-Taarbæk 15,1 Kerteminde 15,1 Slagelse 15,3 Ishøj 15,3 Fredericia 15,4 Norddjurs 15,7 Ballerup 15,7 Brøndby 15,7 Sorø 15,8 Høje-Taastrup 16,0 Faaborg-Midtfyn 16,0 Rødovre 16,1 Frederiksberg 16,2 Holbæk 16,4 Frederikssund 16,4 Albertslund 16,4 Halsnæs 16,4 Syddjurs 16,5 Rudersdal 16,6 Varde 16,6 Mariagerfjord 16,6 Dragør 16,7 Gladsaxe 16,8 Egedal 16,8 Furesø 17,6 Glostrup 17,8 Tårnby 18,0 Helsingør 18,1 Lejre 18,3 Hørsholm 19,1 Læsø 30,6 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Note: Læsø Kommune fremgår ikke af figuren

158 Dagtilbud Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 41 Gennemsnitligt fravær i dagsværk pr. pædagog/pædagogmedhjælper Under 12,0 dagsværk 12,0 l 13,9 dagsværk 14,0 l 15,5 dagsværk Over 15,5 dagsværk

159 42 Udsatte børn og unge Brug nøgletal i styringen Kend din kommune

160 Udsatte børn og unge Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 43 04/ UDSATTE BØRN OG UNGE 05/ VOKSENHANDICAPPEDE MV. 06/ ÆLDRE 07/ SUNDHED

161 44 Udsatte børn og unge Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor dyre er jeres anbringelser? HVORFOR ER DET INTERESSANT Indsatser til udsatte børn og unge kan være meget forskelligartede og dækker over alt fra mindre forebyggende foranstaltninger til anbringelser. Anbringelser er typisk blandt de dyreste foranstaltninger. Men det dyreste er ikke nødvendigvis det bedste. Anbringelser varierer også i pris. Eksempelvis er anbringelser i plejefamilier typisk billigere end anbringelser på institutioner eller på opholdssteder. Nogle vil have behov for omfattende og derfor dyre anbringelsesindsatser. Men for andre vil en anbringelse i plejefamilie i samme grad kunne imødekomme behovet som en anbringelse på en døgninstitution. Dette understøttes af, at Rockwool Fondens forskningsenhed har påvist, at plejefamilieanbringelser typisk giver et bedre udgangspunkt for voksenlivet end institutionsanbringelser. DATA Nøgletallet viser den beregnede gennemsnitsudgift til anbringelser, når anbringelsesudgifterne (funktion og ) divideres med antallet af helårsanbragte 0-22-årige. Såvel udgifter som antal anbragte inkluderer ikke data for sikrede døgninstitutioner. Data for antal anbragte er fra Danmarks Statistik, mens udgiftsopgørelsen baseres på udgifter i regnskab 2013 fra FLIS (2016-pl). TIL VIDERE DRØFTELSE Anbringelser er dyre foranstaltninger. Derfor er det vigtigt, at man sikrer, at man finder den rette anbringelse til det pågældende barn/ung. Derfor bør alle kommuner overveje følgende: - Er der politisk vedtaget et serviceniveau i form af et anbringelsesgrundlag, der giver retning for sagsbehandlernes visitationsarbejde? - Fastsættes der målbare mål for effekten af anbringelsen for det enkelte barn/ung? Følges der op på målene? Og hvad gør man, hvis effekten udebliver? - Følges der overordnet op på effekten af forskellige anbringelsestyper og -steder? - Arbejder man i kommunen i øvrigt med inddragelse af netværkets ressourcer som en del af indsatsen? ANBRINGELSESPRISER HAR INGEN SAMMENHÆNG MED SOCIAL BELASTNING Der vil normalt være en forventning om, at jo hårdere belastet socioøkonomisk en kommune er, jo højere anbringelsesudgifter vil kommunen have. Nedenstående figur viser imidlertid, at kommuner med samme socioøkonomiske indeksværdi varierer i stort omfang i forhold til den gennemsnitlige anbringelsespris pr. anbragt. Det kan indikere, at den gennemsnitlige anbringelsespris i høj grad kan påvirkes af, hvordan den enkelte kommune har tilrettelagt indsatsen, herunder i hvor høj grad man primært anvender forebyggende indsatser og plejefamilieanbringelser. Socialt indeks i landsudligningen, Gns. anbringelsespris (kr./helårsanbragt 0-22-årig) 2013 Netteodriftsudgifter til anbringelser pr. helårsanbragt 0-22-årig, 2013, kr. Struer* 423 Fredericia* 453 Nordfyns 476 Allerød 477 Frederikshavn 480 Varde 500 Lolland 509 Kolding* 515 Holstebro 520 Mariagerfjord 529 Gentofte 535 Bornholms* 540 Svendborg 545 Nyborg 547 Aabenraa 547 Tønder 551 Dragør* 554 Middelfart* 555 Haderslev 557 Skive 563 Hedensted 571 Faaborg-Midtfyn 577 Odense* 583 Lemvig 583 Gribskov 585 Vejen 586 Horsens 588 Billund 593 Ikast-Brande* 593 Guldborgsund* 595 Faxe 595 Langeland 605 Hillerød 607 Sønderborg* 613 Roskilde 614 Sorø 623 Assens 627 Fredensborg 631 Odsherred 633 Randers 633 Jammerbugt* 635 Viborg 638 Egedal 641 Ærø 643 Syddjurs 653 Ringkøbing-Skjern* 654 Silkeborg 657 Herlev* 658 Rebild 662 Vejle 663 Læsø 664 Norddjurs 664 Brønderslev* 675 Tårnby* 675 Kalundborg 679 Herning 684 Solrød 685 Aalborg 690 Vesthimmerlands* 699 Odder 702 Lyngby-Taarbæk 703 Ishøj 706 Aarhus* 707 Gladsaxe 717 Frederikssund 717 Ringsted 726 Ballerup 726 Esbjerg 728 Skanderborg* 734 Greve 734 Høje-Taastrup 734 Hvidovre 746 Thisted 750 Kerteminde 754 Næstved 760 Vordingborg 771 Halsnæs 781 Helsingør 784 Hørsholm 792 Hjørring 803 Rødovre 811 Morsø 821 Holbæk 822 Københavns* 833 Stevns 837 Slagelse 838 Rudersdal 846 Glostrup 888 Vallensbæk 912 Brøndby 913 Favrskov* 917 Frederiksberg 926 Furesø Albertslund Samsø Køge Lejre Fanø *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar 2016.

162 Udsatte børn og unge Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 45 Gennemsnitlig anbringelsesudgi pr. helårsanbragt Under kr l kr l kr l kr. Over kr.

163 46 Udsatte børn og unge Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor mange anbragte børn og unge kommer i plejefamilie? HVORFOR ER DET INTERESSANT En væsentlig del af udgifterne til udsatte børn og unge går til anbringelser. Der er imidlertid flere anbringelsestyper, og plejefamilieanbringelser er typisk den billigste anbringelsestype. Samtidig tyder forskningen på, at plejefamilieanbringelser også ofte er de mest effektfulde anbringelser bl.a. grundet de nære relationer. Det har igennem en årrække været et erklæret mål at øge andelen af plejefamilieanbringelser, herunder anbringelser i netværkspleje, der bygger på barnets eksisterende relationer. Dette mål er bl.a. udtrykt i såvel Anbringelsesreformen som Barnets Reform. Endelig understøtter finansieringsmodellen for Socialtilsynet en øget brug af plejefamilier. DATA Nøgletallet viser, hvor stor en andel af kommunens anbragte 0-17-årige, der var anbragt i plejefamilie i Plejefamilie defineres som alm. plejefamilie, kommunal plejefamilie og netværksfamilie (inden for og uden for slægten). Data for antal anbragte er fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. TIL VIDERE DRØFTELSE Meget herunder forskning tilsiger, at man bør afsøge mulighederne for plejefamilieanbringelser, før andre anbringelsestyper overvejes. Man bør derfor overveje følgende: - Er der politisk vedtaget et serviceniveau i form af et anbringelsesgrundlag, der giver retning for sagsbehandlernes visitationsarbejde? - Er der politisk fastsat et mål om at øge andelen af plejefamilieanbringelser, og herunder anbringelser i netværkspleje? - Fastsættes der i handleplanen målbare mål for effekten af indsatsen? Og følges der op på målene? - Følges der overordnet op på effekten af forskellige anbringelsestyper? - Arbejder man i kommunen i øvrigt med inddragelse af netværkets ressourcer som en del af indsatsen? KOMMUNER MED MANGE ANBRAGTE ANBRINGER I HØJERE GRAD I PLEJEFAMILIER Der har i de seneste år været stort fokus på at øge andelen af anbringelser i plejefamilier. Nedenstående figur viser, at kommunerne med den højeste andel anbragte af befolkningen også er dem, der har den højeste andel plejefamilieanbringelser. En mulig forklaring er, at et stort anbringelsesbehov har øget opmærksomheden på anvendelse af plejefamilieanbringelser, som relativt set er en billig anbringelsestype. Dermed understøttes samtidig den overordnede politiske målsætning for området. Andel anbragte af alle 0-17-årige, 2014 (pct.) 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Andel 0-17-årige anbragte, der er anbragt i plejefamilie, 2014 (pct.) Andel anbragte i plejefamilie af alle anbragte, 2014, pct. Nyborg 81,9 Brønderslev 81,9 Tønder 81,3 Varde 81,3 Syddjurs 79,3 Billund 79,2 Samsø 78,6 Tårnby 77,8 Struer 75,9 Lolland 75,2 Assens 74,2 Haderslev 73,5 Mariagerfjord 73,0 Aabenraa 71,9 Randers 71,6 Fredericia 71,3 Frederikshavn 70,9 Sønderborg 70,3 Lemvig 69,5 Rødovre 69,4 Vesthimmerlands 69,4 Hjørring 68,5 Middelfart 68,3 Holbæk 67,7 Ringkøbing-Skjern 67,6 Skanderborg 67,0 Fanø 66,7 Thisted 66,1 Skive 66,0 Jammerbugt 65,8 Furesø 65,6 Svendborg 65,6 Viborg 65,3 Holstebro 65,1 Kolding 65,1 Bornholm 64,9 Ikast-Brande 64,9 Faxe 64,7 Vejle 64,5 Nordfyns 64,4 Vejen 63,4 Vordingborg 62,9 Kalundborg 62,6 Guldborgsund 62,6 Aalborg 62,5 Horsens 61,6 Silkeborg 61,5 Slagelse 61,0 Langeland 60,8 Odder 60,5 Faaborg-Midtfyn 60,2 Odense 60,0 Ærø 60,0 Læsø 60,0 Ringsted 59,3 Herning 59,1 Favrskov 59,0 Glostrup 57,1 Køge 55,7 Hørsholm 55,6 Sorø 55,6 København 55,5 Hillerød 54,7 Brøndby 54,5 Lyngby-Taarbæk 54,0 Helsingør 54,0 Odsherred 53,8 Fredensborg 53,5 Kerteminde 53,5 Norddjurs 53,3 Greve 51,3 Hvidovre 50,0 Ballerup 48,9 Stevns 48,6 Herlev 48,1 Morsø 48,0 Aarhus 47,7 Egedal 46,7 Rebild 46,5 Halsnæs 45,2 Roskilde 45,1 Frederikssund 44,9 Gladsaxe 44,2 Ishøj 43,5 Lejre 43,5 Albertslund 42,9 Rudersdal 41,7 Gentofte 41,5 Esbjerg 41,2 Næstved 41,1 Frederiksberg 41,1 Høje-Taastrup 40,6 Vallensbæk 40,0 Hedensted 39,2 Solrød 35,7 Gribskov 34,5 Allerød 26,7 Dragør 22,2 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

164 Udsatte børn og unge Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 47 Andel plejefamilieanbragte i. alle anbragte Over 65,0 pct. 55,0 l 65,0 pct. 45,0 l 54,9 pct. Under 45,0 pct.

165 48 Udsatte børn og unge Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvordan har udgifterne til udsatte børn og unge udviklet sig? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kommunerne oplever atter et stigende pres på udgifterne til det specialiserede socialområde, herunder også området for udsatte børn og unge. Mange tilkendegiver, at presset bl.a. skyldes et øget antal underretninger, flere med psykiatriske diagnoser mv. Det er derfor afgørende løbende at følge med i, om udgifterne kan holdes inden for budgettet. Analyser af den månedsvise udvikling i økonomi og aktivitet gør kommunen i stand til i bedre tid at gribe ind med tiltag til imødegåelse af et udgiftspres, fx ændring af serviceniveauet, omlægning af indsatser mv. FLIS-modulet vedr. udsatte børn og unge giver mulighed for analyser på månedsniveau både aggregeret og helt ned på CPR-niveau. DATA Nøgletallet viser udviklingen i udgifterne til udsatte børn og unge fra 2014 til Begge år er udgifterne opgjort som summen af udgifterne i månederne januar til september. Der er således ikke tale om regnskabstal. De månedsvise udgiftsopgørelser baseres på data fra FLIS (2016-pl). TIL VIDERE DRØFTELSE Det er afgørende hele tiden at følge udviklingen på området, herunder ift. både aktivitet og økonomi. Kun herved kan man undgå overraskelser med store budgetafvigelser sidst på året. Følgende bør derfor overvejes: - Laves der prognoser for årets resultat baseret på viden om udviklingen i de forgangne måneder? - Baseres budgettet på realistiske pris- og mængdeforudsætninger? Og følges der op herpå? - Er der politisk vedtaget et serviceniveau, der giver retning for sagsbehandlernes visitationsarbejde? - Er der fokus på at sikre den rette sammenhæng mellem pris, indhold og effekt, når der vælges tilbud? - Følges der systematisk op på indsatsernes effekt? REGIONALE FORSKELLE I UDGIFTSUDVIKLINGEN DET SENESTE ÅR Området for udsatte børn og unge er præget af stor samhandel på tværs af kommuner. Derfor kan prisudviklingen på tilbud i de kommuner, hvor man køber pladser, i høj grad påvirke økonomien. Kommunerne køber typisk tilbud i nærområdet for at fastholde eksisterende netværk. Udgiftsudviklingen påvirkes dog også i høj grad af kommunens egen visitationspraksis og serviceniveau, hvilket kan være den primære udgiftsdriver. Som det fremgår af nedenstående figur, er de samlede udgifter til udsatte børn og unge i perioden jan.-sept til jan.-sept steget mest blandt kommunerne i region Sjælland, region Midtjylland og region Hovedstaden, mens de største fald findes blandt kommunerne i region Syddanmark og region Nordjylland. Antal kommuner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Note: Ikast-Brande og Odense Kommuner indgår ikke, da data herfra vurderes ufuldstændige eller ikke findes i FLIS. 1 3 Nordjylland Fald Stigning på op til 4,9 pct. Stigning på 5,0 til 9,9 pct. Stigning på 10 pct. og derover Udvikling i samlede nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge fra jan-sept til jan.-sept. 2015, pct. Ærø -23,5 Syddjurs -21,6 Dragør* -21,3 Næstved -20,0 Frederiksberg -18,8 Fredensborg -18,3 Hillerød -14,0 Billund -12,5 Lejre -11,8 Vejle -11,2 Samsø -10,2 Kerteminde -9,3 Morsø -9,2 Bornholms* -8,9 Køge -7,7 Gribskov -7,6 Skanderborg* -7,4 Sorø -6,8 Thisted -6,6 Aalborg -6,3 Herlev* -6,2 Middelfart* -5,6 Langeland -5,5 Fredericia* -5,1 Horsens -4,9 Mariagerfjord -4,7 Jammerbugt* -4,3 Aarhus* -4,0 Glostrup -4,0 Tønder -3,9 Stevns -3,8 Nyborg -3,2 Slagelse -2,9 Ishøj -2,4 Kalundborg -2,3 Hvidovre -2,3 Københavns* -2,1 Brønderslev* -1,8 Esbjerg -1,5 Furesø -1,4 Holstebro -1,3 Gladsaxe -0,8 Albertslund -0,7 Assens -0,7 Hjørring 0,0 Ringkøbing-Skjern* 1,2 Svendborg 1,5 Kolding* 1,8 Hørsholm 1,8 Faxe 2,1 Lolland 2,5 Greve 2,6 Halsnæs 2,7 Høje-Taastrup 3,0 Nordfyns 3,2 Vallensbæk 3,3 Herning 4,6 Aabenraa 4,8 Vejen 5,3 Viborg 5,5 Tårnby* 5,9 Haderslev 6,1 Guldborgsund* 6,2 Roskilde 6,3 Norddjurs 6,4 Læsø 6,5 Helsingør 6,7 Hedensted 6,7 Rebild 7,3 Brøndby 7,5 Silkeborg 7,6 Fanø 7,8 Rødovre 8,1 Favrskov* 8,3 Frederikshavn 8,3 Struer* 8,8 Varde 9,3 Holbæk 9,5 Skive 9,5 Sønderborg* 9,7 Gentofte 9,7 Solrød 10,3 Faaborg-Midtfyn 10,9 Rudersdal 11,0 Frederikssund 11,0 Vesthimmerlands* 11,1 Lemvig 12,4 Lyngby-Taarbæk 12,8 Ballerup 13,0 Egedal 13,3 Odsherred 15,7 Randers 16,1 Ringsted 16,3 Allerød 18,1 Odder 20,6 Vordingborg 22,5 Ikast-Brande* - Odense* - *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar : Data er ikke tilgængelig eller vurderes ufuldstændige.

166 Udsatte børn og unge Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 49 Udvikling i neodrisudgier l udsae børn og unge fra Under -7,0 pct. -7,0 l -0,1 pct. 0,0 l 7,0 pct. Over 7,0 pct. Ingen data

167 50 Udsatte børn og unge Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor meget satser I på forebyggelse til udsatte børn og unge? HVORFOR ER DET INTERESSANT Indsatsen over for udsatte børn og unge dækker over en række forskellige foranstaltningstyper, herunder både forebyggende indsatser og anbringelser. Et konkret behov hos et barn eller en ung kan ofte imødekommes ved flere forskellige foranstaltningstyper. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at den dyreste indsats ikke nødvendigvis er den bedste. Kommunerne har over de seneste år omlagt indsatsen over for udsatte børn og unge i retning af mere forebyggelse. Det giver god mening både fagligt og økonomisk at gribe ind, før problemerne vokser sig store. Omlægningen er understøttet af bl.a. forskning, der tyder på, at traditionelle anbringelser ikke altid er den bedste løsning. DATA Nøgletallet angiver andelen af de samlede nettodriftsudgifter til forebyggelse og anbringelse (fkt ), der går til forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge (fkt ). Alle data er fra FLIS og bygger på regnskab 2014 (2016-pl). TIL VIDERE DRØFTELSE SATSNING PÅ FOREBYGGELSE GIVER FÆRRE ANBRAGTE Valget af foranstaltning er afgørende både for økonomien og effekten af indsatsen. Det er derfor afgørende at sikre sig, at visitationen sker på den mest hensigtsmæssige måde. Alle kommuner bør derfor overveje følgende: - Er der politisk vedtaget et serviceniveau, der sætter retning for sagsbehandlernes visitationsarbejde? - Følges der løbende op på indsatserne med henblik på at vurdere, om de giver den forudsatte effekt? Og hvad gør man, hvis effekten udebliver? - Er der sat socialpolitiske mål for kommunens samlede indsats på området for udsatte børn og unge, fx mål om bedre uddannelsesresultater? Og følges der op? - Tænkes den forebyggende indsats på tværs af forvaltninger? Og understøtter organiseringen en høj grad af helhedstænkning fx med udgangspunkt i den samlede families problemkompleks? Mange kommuner har i de seneste år ændret deres indsatser til udsatte børn og unge i retning af øget fokus på forebyggelse frem for anbringelse. Nedenstående figur indikerer, at forebyggelse betaler sig. Kommuner, der i 2011 havde en høj forebyggelsesandel af de samlede udgifter til udsatte børn og unge, havde typisk en lavere andel af deres årige, der var anbragt i Således tyder det på, at anbringelser i et vist omfang kan forebygges. Andel anbragte 0-22-årige, 2014 (pct.) 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 Forebyggelsesandel i R11 (pct.) Andel nettodriftsudgifter til forebyggelse af samtlige udgifter til udsatte børn og unge i regnskab 2014, pct. Fredensborg 53,8 Gribskov 50,5 Roskilde 48,7 Dragør* 47,4 Solrød 46,8 Gentofte 45,8 Sønderborg* 44,7 Hillerød 44,5 Middelfart* 44,3 Odder 43,2 Bornholm* 42,9 Billund 41,0 Lejre 40,6 Frederikssund 40,5 Egedal 40,3 Gladsaxe 39,6 Sorø 39,2 Greve 38,7 Faxe 38,6 Ishøj 38,6 Tårnby* 38,3 Hørsholm 37,8 Hedensted 37,5 Faaborg-Midtfyn 37,3 Ikast-Brande* 37,2 Lyngby-Taarbæk 36,8 Vallensbæk 36,7 Varde 36,0 Køge 35,6 Ærø 35,6 Stevns 35,5 Skanderborg* 35,4 Rødovre 35,1 Holbæk 34,5 Allerød 34,3 København* 34,2 Ringsted 33,9 Helsingør 33,8 Odsherred 33,3 Lemvig 33,3 Viborg 33,1 Odense* 32,9 Ballerup 32,7 Aabenraa 32,6 Aalborg 32,5 Aarhus* 32,5 Halsnæs 32,5 Rudersdal 32,0 Furesø 31,9 Svendborg 31,9 Herning 31,5 Fredericia* 31,3 Nordfyns 31,2 Frederiksberg 31,1 Skive 30,9 Mariagerfjord 30,9 Holstebro 30,8 Syddjurs 30,8 Rebild 30,4 Ringkøbing-Skjern* 30,4 Glostrup 30,0 Haderslev 29,7 Jammerbugt* 29,5 Langeland 29,5 Herlev* 29,2 Hvidovre 29,1 Silkeborg 28,8 Kerteminde 28,6 Albertslund 28,6 Randers 28,3 Horsens 27,7 Brøndby 27,4 Struer* 27,3 Esbjerg 27,0 Frederikshavn 26,9 Vesthimmerlands* 26,0 Assens 26,0 Kolding* 25,9 Høje-Taastrup 25,8 Kalundborg 25,6 Norddjurs 25,5 Næstved 25,5 Guldborgsund* 25,5 Vejle 24,5 Nyborg 24,3 Brønderslev* 24,1 Slagelse 24,0 Vejen 23,0 Vordingborg 22,7 Lolland 22,6 Fanø 22,2 Hjørring 21,8 Samsø 21,3 Favrskov* 21,3 Tønder 19,9 Morsø 19,8 Thisted 19,2 Læsø 8,6 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar 2016

168 Udsatte børn og unge Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 51 Forebyggelsesandel af samlede udgier l forebyggelse og anbringelse Over 38,5 pct. 33,5 l 38,5 pct. 30,5 l 33,4 pct. 26,0 l 30,4 pct. Under 26,0 pct.

169 52 Udsatte børn og unge Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor mange af jeres udsatte børn og unge har ulovligt fravær? HVORFOR ER DET INTERESSANT Forskningen viser, at en målrettet indsats i forhold til udsatte børn og unges læring og uddannelse kan mindske betydningen af den sociale baggrund. Med folkeskolereformen er der yderligere sat fokus på, at folkeskolens elever skal blive så dygtige, som de kan, og trives uanset social baggrund. Det er derfor vigtigt, at kommunerne har fokus på udsatte børn og unges læring, herunder at sikre deres deltagelse i undervisningen, så de udvikler sig alderssvarende og får en ungdomsuddannelse. DATA Nøgletallet viser andelen af elever i klasse i folkeskolen eller specialskole, der er udsatte børn og unge, som har min. 1 pct. ulovligt fravær i skoleåret 2013/2014. Det bygger på data fra Statistikbanken (tabel BU29). Udsatte børn og unge dækker elever, som modtager eller tidligere har modtaget støtte (forebyggende foranstaltning eller anbringelse). TIL VIDERE DRØFTELSE ULOVLIGT SKOLEFRAVÆR ER ET GENERELT PROBLEM Et højt fravær får hurtigt konsekvenser for elevens faglige udvikling. Elever med højt fravær får gennemsnitligt lavere karakterer end elever med lavt fravær. Udsatte børn og unge er i forvejen dårligere stillet grundet deres sociale baggrund. Samtidig kan et højt ulovligt fravær være en indikator på, at noget er galt i barnets/den unges familie. Alle kommuner bør derfor overveje følgende: - Er der i kommunen et generelt højt niveau for ulovligt fravær? - Arbejder kommunen med tidlig indsats i forhold til at stoppe ulovligt fravær? Hvordan? - Giver højt ulovligt fravær anledning til bekymring, der formidles til de sociale myndigheder? - Anvendes de forebyggende foranstaltninger i kommunen til at medvirke til stabilt fremmøde i skolen? Det er velkendt, at udsatte børn og unge gennemsnitligt har et højere ulovligt skolefravær end andre elever, der ikke er udsatte. Nedenstående figur viser dog, at kommunerne med et højt ulovligt fravær blandt udsatte børn og unge samtidig har et relativt set højt ulovligt fravær blandt ikke-udsatte elever. Således tyder det på, at kommunerne med et højt ulovligt fravær har behov for en mere generel indsats mod ulovligt fravær, og at denne ikke nødvendigvis skal målrettes kun mod udsatte børn og unge. Andel ikke-udsatte børn og unge med ulovligt skolefravær (pct.) 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 Andel udsatte børn og unge med ulovligt skolefravær (pct.) Andel udsatte børn og unge med ulovligt skolefravær, skoleåret 2013/2014, pct. Holstebro 8,6 Skanderborg 9,3 Billund 13,7 Assens 16,5 Vesthimmerlands 16,7 Fredensborg 16,9 Egedal 18,0 Ringkøbing-Skjern 18,3 Herning 18,5 Rebild 19,5 Thisted 19,5 Brønderslev 19,7 Kolding 19,9 Lemvig 20,3 Roskilde 20,5 Silkeborg 20,6 Holbæk 20,8 Aabenraa 20,9 Vejen 21,1 Lyngby-Taarbæk 21,2 Nyborg 21,3 Gribskov 21,7 Hillerød 21,9 Mariagerfjord 22,2 Varde 22,3 Odder 22,4 Kerteminde 22,8 Skive 22,9 Favrskov 23,2 Frederikshavn 23,2 Haderslev 23,3 Middelfart 23,7 Lejre 23,9 Faaborg-Midtfyn 24,3 Jammerbugt 24,4 Vallensbæk 25,0 Svendborg 25,0 Morsø 25,3 Furesø 26,0 Viborg 26,0 Ikast-Brande 26,3 Esbjerg 26,6 Hørsholm 26,7 Slagelse 27,2 Allerød 27,5 Kalundborg 27,8 Norddjurs 28,3 Guldborgsund 28,4 Stevns 28,4 Albertslund 28,8 Odsherred 29,0 Odense 29,2 Sønderborg 29,2 Bornholm 29,5 Solrød 29,8 Randers 29,8 Fredericia 29,9 Syddjurs 29,9 Gentofte 30,4 Frederikssund 30,6 Nordfyns 30,8 Struer 30,8 Rudersdal 31,0 Tønder 31,4 Hjørring 31,4 Aalborg 31,7 Horsens 32,8 Helsingør 33,0 Vejle 33,3 Hedensted 33,9 Næstved 34,1 Ringsted 34,3 Samsø 34,6 Rødovre 35,2 Aarhus 38,1 Frederiksberg 39,1 København 39,2 Køge 39,9 Glostrup 40,0 Tårnby 40,7 Ballerup 41,9 Gladsaxe 42,0 Lolland 43,1 Høje-Taastrup 43,2 Halsnæs 43,9 Ishøj 46,9 Hvidovre 47,5 Greve 47,7 Brøndby 48,2 Sorø 49,6 Faxe 55,1 Vordingborg 56,6 Langeland 57,1 Dragør * Herlev * Ærø * Fanø * Læsø * *: Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises (beregnet på mindre end fem børn i kommunen).

170 Udsatte børn og unge Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 53 Andel udsae børn og unge med ulovligt fravær i skolen Under 22,0 pct. 22,0 l 28,9 pct. 29,0 l 35,0 pct. Over 35,0 pct. Ingen data

171 54 Voksenhandicappede mv. Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad er jeres udgifter til voksenhandicappede mv.? HVORFOR ER DET INTERESSANT Udgifterne til området for voksenhandicappede mv. var både før og efter kommunalreformen præget af stor årlig vækst og store budgetoverskridelser. Fra 2009 har kommunerne formået at holde udgifterne til området i ro. Det kan bl.a. forklares med kommunernes øgede brug af effektive indsatser og fokus på (re)-habilitering. Udgifterne er imidlertid steget fra 2012 til Det indikerer, at kommunerne igen har svært ved at styre udgifterne til området på trods af de omlagte indsatser. Der er således behov for et stadigt fokus på såvel faglig som økonomisk styring af området for voksenhandicap og udsatte grupper. I den sammenhæng er det relevant at forholde sig til udgifterne til området for voksenhandicap og udsatte grupper pr årig i kommunen. DATA Data kommer fra FLIS. Udgifterne til voksenhandicap mv. er afgrænset til følgende funktioner: gr. 002 og 003; gr. 003 og 004; gr , 008 og 091; pl og B16-opgaveniveau. Antal årige er opgjort pr. 1. januar TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: - I hvilket omfang er der sat socialpolitiske mål for kommunens samlede indsats på området? - Hvordan anvendes det politisk vedtagne serviceniveau af sagsbehandlerne som retningsgivende for visitationsarbejdet? - Fastsættes der målbare indikatorer for effekten af indsatsen for den enkelte borger? Følges der op? Og hvad gør man, hvis den forudsatte effekt udebliver? - Er der fokus på en konstruktiv dialog med leverandører af sociale ydelser, så kommunen sikrer sig, at leverandørerne arbejder med at nå de fastsatte mål? - Baseres budgettet på realistiske pris- og mængdeforudsætninger? Og følges der op herpå? UDGIFTSVÆKST OG UDGIFTSNIVEAU BØR SES I SAMMENHÆNG Efter år, hvor kommunerne har formået at håndtere udgiftspresset på det specialiserede voksenområde, oplever flere kommuner nu et fornyet pres på udgifterne. Det er imidlertid ikke alle kommuner, der oplever dette pres. Udgiftsvæksten bør ses i sammenhæng med, hvilket udgiftsniveau kommunerne aktuelt har. I figuren herunder ses det, at både kommuner med et højt og med et lavt udgiftsniveau har oplevet en vækst i udgifterne til området fra 2014 til 2015 (jan.-sept.). Udgiftsudvikling fra R14 til R15 (jan.-sept.), pct. 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% Udgifter til voksenhandicapområdet (R14) pr årig, kr. Nettodriftsudgifter til området for voksenhandicap mv. pr årig i regnskab 2014, kr. Herning Glostrup Ringkøbing-Skjern* Fanø Vallensbæk Aarhus* Stevns Frederiksberg Faxe Favrskov* Næstved Greve København* Dragør* Norddjurs Vordingborg Rebild Aalborg Tårnby* Randers Vejle Roskilde Odder Varde Silkeborg Ringsted Holbæk Skanderborg* Vesthimmerland* Kolding* Billund Syddjurs Køge Viborg Gladsaxe Aabenraa Horsens Sønderborg* Struer* Assens Solrød Skive Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart* Hedensted Lejre Thisted Vejen Helsingør Lemvig Egedal Kerteminde Slagelse Esbjerg Hørsholm Holstebro Nordfyn Svendborg Læsø Fredericia* Allerød Rudersdal Gentofte Faaborg-Midtfyn Kalundborg Sorø Herlev* Langeland Tønder Frederikssund Nyborg Gribskov Hillerød Haderslev Guldborgsund* Rødovre Hvidovre Furesø Ærø Ishøj Brønderslev* Ballerup Hjørring Høje-Taastrup Odsherred Bornholm* Halsnæs Brøndby Jammerbugt* Frederikshavn Fredensborg Morsø Samsø Odense* Albertslund Lolland Ikast-Brande* - *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar : Data ikke indlæst eller ufuldstændige : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Ingen ændringsmarkering skyldes manglende data fra ét af årene.

172 Voksenhandicappede mv. Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 55 Neodrisudgier l voksenhandicap mv. pr årig Under kr l kr l kr. Over kr. Ingen data

173 56 Voksenhandicappede mv. Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvordan har udgifterne til voksenhandicappede mv. udviklet sig? HVORFOR ER DET INTERESSANT Udgifterne til området for voksenhandicapområdet mv. har tidligere været præget af stor årlig vækst. Fra 2009 har kommunerne imidlertid formået at håndtere udgiftspresset og holde udgifterne nogenlunde i ro, men fra 2012 er udgifterne til området begyndt at stige igen. Det er svært præcist at sætte fingeren på årsagen til stigningen i udgifter. Flere kommuner peger dog på en stigning i antallet af borgere, der har behov for hjælp, og at de der har behov for hjælp, har behov i en længere periode end tidligere. Analyser af den månedlige udvikling i udgifter kan give kommunerne viden til at være på forkant og mulighed for at gribe ind, når udgifterne begynder at stige. DATA Data kommer fra FLIS. Nøgletallet viser udviklingen i udgifter til voksenhandicap mv. pr årig fra 2014 til 2015 på følgende funktioner: gr. 002 og 003; gr. 003 og 004; gr , 008 og 091; Udgifterne er opgjort som summen af udgifterne i jan.- sept, dvs. ikke regnskabstal pl og B16-opgaveniveau. TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: - Indgår det aktuelle forbrug i overvejelser om fremadrettet budget? - Baseres forventningerne til årets første resultat på viden om udviklingen i årets første måneder? - Anvendes viden om udviklingen i aktivitetsniveau til budgetlægning? - Skyldes et eventuelt merforbrug, at kommunen er begyndt at arbejde med flere tidligere og forebyggende indsatser, jf. KL s udspil Invester før det sker? - Hvor ofte orienteres politikerne om forventet regnskab? - I hvilket omfang arbejder kommunen med at styrke registreringen af sociale data med henblik på at forbedre ledelsesinformationen i kommunen? REGIONALE FORSKELLE I UDGIFTSPRES Området for voksenhandicap mv. er præget af stor samhandel på tværs af kommuner. Derfor kan prisudviklingen på tilbud i de kommuner, hvor man køber pladser, påvirke økonomien. Kommunerne køber typisk tilbud i nærområdet for at fastholde eksisterende netværk. Sideløbende hermed arbejder flere af de lokale kommunekontaktråd med takstreduktioner, hvilket kan påvirke udgifterne til området yderligere. Som det fremgår af nedenstående figur, er der en tydelig regional forskel på udgifterne til området for voksenhandicap mv. Udgifter til voksenhandicap mv. (jan-sept.) pr årig Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Udvikling i nettodriftsudgifter til området for voksenhandicap mv. pr årig 2014 til 2015 (jan. sept.), pct. Langeland -13,6 Skanderborg* -12,5 Ærø -12,5 Odsherred -10,7 Haderslev -9,9 Brøndby -9,6 Esbjerg -9,2 Vesthimmerland* -8,7 Slagelse -8,6 Stevns -7,8 Thisted -7,4 Hedensted -7,3 Allerød -6,9 Jammerbugt* -6,8 Rebild -6,3 Gladsaxe -5,7 Albertslund -5,6 Roskilde -5,4 Samsø -5,2 Horsens -4,5 Kolding* -4,5 København* -4,4 Ballerup -4,4 Gentofte -4,3 Ringkøbing-Skjern* -4,2 Guldborgsund* -4,2 Lejre -4,1 Sorø -4,0 Holstebro -3,5 Hvidovre -3,4 Vejle -3,2 Tønder -3,2 Høje-Taastrup -3,1 Varde -3,1 Helsingør -3,1 Frederikshavn -2,6 Lemvig -2,3 Faaborg-Midtfyn -2,2 Vejen -2,0 Frederiksberg -1,9 Skive -1,8 Randers -1,6 Billund -1,4 Silkeborg -1,2 Sønderborg* -1,1 Rødovre -0,9 Fredericia* -0,5 Struer* -0,4 Greve -0,4 Ringsted 0,0 Morsø 0,2 Odder 0,3 Rudersdal 0,3 Svendborg 0,4 Furesø 0,4 Mariagerfjord 0,9 Hillerød 1,0 Solrød 1,0 Frederikssund 1,1 Aabenraa 1,1 Lolland 1,2 Lyngby-Taarbæk 1,2 Halsnæs 1,2 Køge 1,5 Vordingborg 1,5 Næstved 1,6 Vallensbæk 1,7 Aalborg 1,7 Aarhus* 1,8 Kalundborg 2,1 Nordfyn 2,3 Dragør* 2,8 Holbæk 3,1 Hjørring 3,4 Norddjurs 3,7 Nyborg 4,4 Fredensborg 4,7 Favrskov* 4,8 Hørsholm 5,2 Tårnby* 5,7 Glostrup 5,8 Syddjurs 6,4 Faxe 6,6 Bornholm* 8,2 Gribskov 8,3 Viborg 9,7 Assens 10,4 Middelfart* 12,4 Ishøj 12,5 Kerteminde 13,1 Egedal 15,3 Fanø 18,7 Brønderslev* 22,5 Læsø 38,9 Herlev* - Herning - Odense - Ikast-Brande* - *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar : Data ikke indlæst eller ufuldstændige : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Ingen ændringsmarkering skyldes manglende data fra mindst ét af årene.

174 Voksenhandicappede mv. Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 57 Udvikling i neodrisudgier l voksenhandicap mv. fra 2014 l 2015 pr årig Under -5,0 pct. -5,0 l 0,0 pct. 0,1 l 5,0 pct. Over 5,0 pct. Ingen data

175 58 Voksenhandicappede mv. Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor mange af jeres årige får hjemmehjælp? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kommunerne arbejder i disse år med rehabilitering og indførsel af velfærdsteknologi. Der er tale om et fokus på borgerens egne ressourcer, evne til at klare hverdagen og træne sig til et bedre funktionsniveau. Målet er, at borgerne bliver mest muligt selvhjulpne. Det giver en bedre livskvalitet. Der er dog begrænsninger for rehabiliteringsindsatsen, og der vil fortsat være borgere med behov for hjælp til opgaver, som de ikke selv kan klare hverken nu eller med en intensiv rehabiliteringsindsats. På ældreområdet har man arbejdet massivt med rehabilitering på hjemmehjælpsområdet. I forhold til rehabilitering på voksenhandicapområdet er det derfor også her relevant at se på, hvor mange personer under 65 år, der er visiteret til hjemmehjælp. DATA Data kommer fra Danmarks Statistik. Nøgletallet viser andelen af borgere mellem 18 og 64 år, der er visiteret til hjemmehjælp i Andelen af modtagere inkluderer både personer, der udelukkende får personlig pleje, udelukkende får praktisk hjælp, og personer der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: - Hvordan har andelen af hjemmehjælpsmodtagere under 65 år udviklet sig de seneste fire år? - Er der i visitationspraksis et fokus på borgerens egne ressourcer og muligheder for at klare sig selv? - Hvilket niveau for personlig pleje og praktisk hjælp indgår i kommunens kvalitetsstandard? - På hvilken måde understøttes borgerens selvhjulpenhed gennem fx velfærdsteknologi? - Tænkes velfærdsteknologi og hjælpemidler ind i visitationen i forhold til det antal hjemmehjælpstimer, vedkommende visiteres til? - Fastsættes der målbare indikatorer for effekten af indsatsen for den enkelte borger? Følges der op? Og hvad gør man, hvis den forudsatte effekt udebliver? FÆRRE HJEMMEHJÆLPSMODTAGERE UNDER 65 ÅR, MEN MODTAGERNE FÅR FLERE TIMER Kommunerne har i en årrække arbejdet med rehabilitering og øget brug af velfærdsteknologi på voksenhandicapområdet. Udviklingen på området går mod, at færre personer under 65 år visiteres til hjemmehjælp. Det kan skyldes, at flere kan klare sig uden hjælp men med et hjælpemiddel eller velfærdsteknologi i stedet for. Det kan også handle om, at kommunerne i stigende grad visiterer borgerne til andre ydelser, der i mindre grad har et kompenserende fokus fx socialpædagogisk støtte. Sideløbende hermed ses det, at de personer der får hjemmehjælp, har et større plejebehov end tidligere, og de visiteres således til flere timer om ugen end tidligere. Antal modtagere Antal visiterede hjemmehjælpsmodtagere under 65 år (venstre akse) Gennemsnitligt antal visiterede timer til modtagere under 65 år (højre akse) 4,5 4,3 4,1 3,9 3,7 3,5 Timer pr. uge Andel årige, der modtager hjemmehjælp i egen bolig (2014), pct. Favrskov 0,28 Allerød 0,33 Gentofte 0,35 Middelfart 0,41 Næstved 0,41 Vejle 0,44 Egedal 0,44 Greve 0,45 Skanderborg 0,46 Solrød 0,48 Vallensbæk 0,48 Dragør 0,49 Viborg 0,50 Billund 0,51 Thisted 0,51 Fanø 0,53 Herning 0,53 Sønderborg 0,53 Varde 0,53 Hedensted 0,55 Frederikssund 0,55 Rødovre 0,56 Rebild 0,56 Syddjurs 0,56 Aabenraa 0,57 Stevns 0,57 Rudersdal 0,57 Ringkøbing-Skjern 0,57 Tårnby 0,59 Lejre 0,60 Aarhus 0,60 København 0,61 Ringsted 0,61 Furesø 0,62 Faxe 0,62 Ikast-Brande 0,63 Brønderslev 0,63 Køge 0,64 Hillerød 0,64 Kolding 0,65 Lolland 0,65 Guldborgsund 0,66 Lyngby-Taarbæk 0,66 Silkeborg 0,68 Vejen 0,68 Albertslund 0,68 Horsens 0,69 Tønder 0,69 Jammerbugt 0,69 Hvidovre 0,69 Odder 0,70 Sorø 0,70 Holstebro 0,71 Haderslev 0,72 Samsø 0,72 Gladsaxe 0,74 Faaborg-Midtfyn 0,74 Hørsholm 0,76 Norddjurs 0,76 Frederiksberg 0,76 Vesthimmerlands 0,78 Assens 0,78 Bornholm 0,79 Slagelse 0,79 Skive 0,80 Svendborg 0,81 Nordfyns 0,81 Esbjerg 0,83 Helsingør 0,83 Glostrup 0,84 Nyborg 0,84 Brøndby 0,84 Herlev 0,86 Frederikshavn 0,87 Odense 0,89 Mariagerfjord 0,89 Ballerup 0,89 Hjørring 0,91 Ishøj 0,91 Vordingborg 0,92 Odsherred 0,92 Fredericia 0,95 Aalborg 0,95 Høje-Taastrup 0,97 Kalundborg 1,01 Morsø 1,01 Holbæk 1,11 Roskilde 1,14 Fredensborg - Gribskov - Halsnæs - Kerteminde - Langeland - Ærø - Randers - Lemvig - Struer - Læsø - -: Data ikke indlæst eller ufuldstændige : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Ingen ændringsmarkering skyldes manglende data fra mindst ét af årene.

176 Voksenhandicappede mv. Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 59 Andel årige, der modtager hjemmehjælp i egen bolig Under 0,50 pct. 0,50 l 0,65 pct. 0,66 l 0,79 pct. Over 0,79 pct. Ingen data

177 60 Voksenhandicappede mv. Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor mange timers hjemmehjælp får de årige? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kommunerne arbejder i disse år med rehabilitering. Der er tale om en tilgang med fokus på borgerens egne ressourcer, evne til at klare hverdagen og træne sig til at bedre funktionsniveau. Målet er, at borgerne bliver mest muligt selvhjulpne. Det giver typisk bedre livskvalitet. Der er dog begrænsninger for rehabiliteringsindsatsen, og der vil fortsat være borgere med behov for hjælp til opgaver, som de ikke selv kan klare hverken nu eller med en intensiv rehabiliteringsindsats. På ældreområdet har man i flere år arbejdet massivt med rehabilitering på hjemmehjælpsområdet. Også på voksenhandicapområdet hænger antallet af visiterede timer til hjemmehjælp til borgere under 65 år derfor sammen med rehabiliteringsindsatsen. DATA Data kommer fra FLIS. Data leveres til FLIS via Danmarks Statistik fra kommunernes EOJ-systemer. Nøgletallet er opgjort eksklusiv visitation under 2 min., da det antages at være madservice. TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: - Hvordan har den gennemsnitlige visiterede tid pr. modtager udviklet sig de sidste fire år? - Er der i visitationspraksis et fokus på borgerens egne ressourcer og muligheder for at klare sig selv? - Hvilket niveau for personlig pleje og praktisk hjælp indgår i kommunens kvalitetsstandard? - På hvilken måde understøttes borgerens selvhjulpenhed gennem fx velfærdsteknologi? - Tænkes velfærdsteknologi og hjælpemidler ind i visitationen i forhold til det antal hjemmehjælpstimer, som vedkommende visiteres til? - Fastsættes der målbare indikatorer for effekten af indsatsen for den enkelte borger? Følges der op? Og hvad gør man, hvis den forudsatte effekt udebliver? REHABILITERINGSPOTENTIALE HOS DE YNGSTE HJEMMEHJÆLPSMODTAGERE? Kommunerne har i en årrække arbejdet med rehabilitering og øget brug af velfærdsteknologi. Det gælder både på ældreområdet og på voksenhandicapområdet. Gennem fokus på borgerens egne ressourcer og evne til at klare hverdagen er formålet at medvirke til, at flere borgere kan klare sig helt eller delvist selv. Det fremgår af figuren herunder, at antallet af visiterede timer er faldet mest for de ældre over 80 år. Har hjemmehjælpsmodtagerne under 65 år ikke opnået samme forbedring i funktionsniveau og sundhedstilstand som de ældre? Eller handler det om, at der er et potentiale for at styrke rehabiliteringsindsatsen og brugen af velfærdsteknologi i kommunerne over for modtagere af hjemmehjælp under 65 år? Andel visiterede timer til hjemmehjælp, indeks, 2008= Under 65 år år år 90+ år Gennemsnitlig visiterede timer til hjemmehjælp (egen bolig) pr. uge til modtagere af hjemmehjælp under 65 år, 2014 Læsø 2,0 Morsø 2,3 Odense* 2,4 Herlev* 2,5 Tønder 2,5 Fanø 2,5 Lemvig 2,6 Ikast-Brande* 2,7 Greve 2,7 Faaborg-Midtfyn 2,7 Jammerbugt* 2,8 Nyborg 2,8 Viborg 2,9 Vejle 2,9 Odder 2,9 Ringsted 2,9 Hørsholm 3,0 Syddjurs 3,0 Kolding* 3,1 Aarhus* 3,2 Roskilde 3,2 Hillerød 3,3 Struer* 3,3 Albertslund 3,3 Mariagerfjord 3,4 Nordfyns 3,4 Ishøj 3,4 Lyngby-Taarbæk 3,5 Aalborg 3,6 Allerød 3,6 Vejen 3,7 Holstebro 3,7 Furesø 3,7 Gentofte 3,7 Frederikshavn 3,7 Fredensborg 3,7 Guldborgsund* 3,8 Favrskov* 3,8 Bornholm* 3,8 Solrød 3,9 Holbæk 3,9 Middelfart* 3,9 Samsø 4,0 Stevns 4,0 Frederiksberg 4,1 Kalundborg 4,1 Assens 4,1 Helsingør 4,2 Køge 4,2 Vordingborg 4,3 Thisted 4,3 Fredericia* 4,3 Esbjerg 4,4 Skanderborg* 4,5 Glostrup 4,5 Høje-Taastrup 4,5 Herning 4,6 Tårnby* 4,7 Varde 4,8 Sønderborg* 4,8 Ballerup 4,8 Halsnæs 4,8 Faxe 4,8 Norddjurs 5,0 Rudersdal 5,0 Dragør* 5,1 Brønderslev* 5,2 Haderslev 5,2 Slagelse 5,2 Svendborg 5,2 Næstved 5,3 Gladsaxe 5,3 Silkeborg 5,3 Horsens 5,4 Vallensbæk 5,4 Lolland 5,5 Hedensted 5,6 Billund 5,7 København* 5,8 Hjørring 5,9 Egedal 5,9 Randers 6,0 Hvidovre 6,0 Lejre 6,5 Skive 6,7 Rebild 7,1 Brøndby 7,4 Aabenraa 7,5 Vesthimmerland* 7,7 Odsherred 7,8 Frederikssund 8,2 Langeland 10,5 Sorø 11,3 Gribskov - Kerteminde - Ringkøbing-Skjern* - Rødovre - Ærø - *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar : Data ikke indlæst eller ufuldstændige : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

178 Voksenhandicappede mv. Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 61 Gennemsnitlig antal visiterede mer l personlig pleje l modtagere under 65 år Under 3,0 mer 3,0 l 3,9 mer 4,0 l 4,9 mer Over 4,9 mer Ingen data

179 62 Voksenhandicappede mv. Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad er jeres udgifter til BPA-ordningen? HVORFOR ER DET INTERESSANT BPA-ordningen (borgerstyret personlig assistance) blev indført i 2009, som afløsning for de hidtidige handicaphjælperordninger. Der er tale om dyre ordninger, der rettighedsbaseret hviler på forudsætningen om borgerens selvbestemmelse. Som følge heraf kan kommunerne eksempelvis ikke kombinere en BPA-ordning med hjælp efter andre bestemmelser, medmindre borgeren giver tilladelse hertil. Mange kommuner har oplevet et stort økonomisk pres som følge af BPA-ordningerne. Omvendt er der også stor forskel på kommunernes praksis i forhold til brugen af BPA-ordninger. I den sammenhæng kan det være relevant at forholde sig til udgifterne til BPA-ordningen i den enkelte kommune. DATA Data kommer fra Danmarks Statistik. Nøgletallet angiver de gennemsnitlige BPAudgifter pr. borger i alderen år. Udgifter til BPA-ordningen er opgjort som NDU for funktion gr. 002 og 003 i regnskab (2016-pl og B2016-opgaveniveau). Antal borgere er opgjort som antal årige pr. 1. januar TIL VIDERE DRØFTELSE Reglerne om BPA har været kritiseret for deres manglende styringsmuligheder. Selvom styringsmulighederne er begrænsede, er der dog stadig forskellige styringshåndtag. Det kan derfor være relevant i den enkelte kommune at diskutere: - Vurderes der skarpt nok på borgerens behov og dermed visiteres der til det rette antal timer? - Er der politisk vedtaget et serviceniveau i forhold til BPA? - Indgår det som en del af dialogen med borgeren at undersøge muligheden for at tilbyde hjælp efter andre paragrafer? Eksempelvis tilbyde nattehjælp gennem hjemmeplejen hvor det er relevant? FØLGER BPA-UDGIFTERNE DE ØVRIGE UDGIFTER TIL VOKSENHANDICAPOMRÅDET? BPA-borgere bør alt andet lige udgøre en nogenlunde lige stor andel i de enkelte kommuner. Figuren nedenfor viser imidlertid, at der ikke kan konstateres en klar sammenhæng mellem niveauet i kommunens udgifter til BPA-ordninger og kommunens samlede udgifter til voksenhandicapområdet mv. Særligt ses det, at de kommuner, der har de højeste udgifter til BPA-ordningen, ikke har de største udgifter til området samlet set. Det kan indikere, at BPA-området ikke er underlagt samme styringsparadigme som resten af voksenhandicapområdet. Gennemsnitlige udgifter til voksenhandicapområdet mv. pr årig,, kr Kommunerne med de laveste udgifter til BPA Kommunerne med de næstlaveste udgifter til BPA Kommuner med de næsthøjeste udgifter til BPA Kommuner med de højeste udgifter til BPA Nettodriftsudgifter til BPA pr årig i regnskab 2014, kr. Hørsholm 72 Fanø 82 Roskilde 167 Frederikshavn 170 Solrød 175 Varde 219 Vesthimmerland 223 Assens 229 Slagelse 234 Ringkøbing-Skjern 244 Vordingborg 252 Nyborg 260 Aabenraa 263 Thisted 276 Guldborgsund 286 Ærø 289 Esbjerg 294 Greve 295 København 305 Ringsted 305 Bornholm 313 Ikast-Brande 314 Faxe 320 Struer 323 Dragør 328 Allerød 328 Middelfart 333 Vejen 333 Frederikssund 337 Næstved 340 Herning 340 Hjørring 344 Albertslund 349 Holstebro 354 Stevns 356 Odder 357 Helsingør 359 Randers 363 Sorø 383 Lyngby-Taarbæk 385 Odense 393 Kolding 418 Morsø 422 Svendborg 434 Kalundborg 435 Vejle 441 Frederiksberg 443 Silkeborg 458 Hedensted 465 Langeland 465 Haderslev 476 Rudersdal 478 Gladsaxe 484 Herlev 486 Brøndby 486 Ballerup 493 Billund 495 Nordfyns 495 Hvidovre 498 Holbæk 499 Horsens 519 Viborg 522 Lejre 533 Rødovre 533 Køge 540 Favrskov 544 Lemvig 550 Fredericia 559 Høje-Taastrup 579 Lolland 583 Vallensbæk 587 Gribskov 594 Læsø 607 Norddjurs 623 Gentofte 637 Skive 648 Aarhus 648 Skanderborg 652 Samsø 652 Mariagerfjord 656 Ishøj 660 Hillerød 669 Aalborg 673 Glostrup 696 Kerteminde 703 Tønder 710 Sønderborg 723 Rebild 730 Jammerbugt 740 Tårnby 746 Syddjurs 766 Furesø 795 Egedal 801 Halsnæs 828 Odsherred 864 Faaborg-Midtfyn 867 Fredensborg 902 Brønderslev : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

180 Voksenhandicappede mv. Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 63 Neodrisudgier l BPA pr årig Under 300 kr. 300 l 449 kr. 450 l 600 kr. Over 600 kr.

181 64 Ældre Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad er gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp? HVORFOR ER DET INTERESSANT Det er almindelig kendt, at risikoen for sygdom stiger med alderen, og dermed stiger også behovet for hjælp med alderen. Behovet stiger imidlertid ikke lige hurtigt for alle grupper af ældre. Fremtidens ældre vil udgøre en mere differentieret gruppe end tidligere. En stor del af de ældre vil være selvhjulpne og uafhængige af hjælp, men der vil også være en række ældre med komplekse og omfattende plejebehov blandt andet som følge af, at der bliver flere med kroniske lidelser og demens. Gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp siger noget om sundhedstilstanden blandt de ældre i den enkelte kommune, men nøgletallet siger også noget om serviceniveauet. DATA Data kommer fra FLIS. Data leveres til FLIS via Danmarks Statistik fra kommunernes EOJ-systemer. Nøgletallet er opgjort eksklusiv visitation under 2 min., da det antages at være madservice. TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: - Hvor mange timers hjælp får de nyvisiterede typisk i din kommune? - Arbejder I med målbare indikatorer til at følge op på indsatsen på ældreområdet? - Gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp er 79,3 år i Hvordan hænger det sammen med de forudsætninger, I anvender til at lægge det kommende års budget for ældreområdet? - Hvordan har behovet for hjemmehjælp udviklet sig i kommunen for forskellige aldersgrupper? - Er rehabiliteringsindsatsen målrettet de forskellige aldersgrupper? PLEJEBEHOV OG GENNEMSNITSALDER FOR NYVISITEREDE TIL HJEMMEHJÆLP I figuren herunder ses det, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem, hvornår de ældre visiteres til hjemmehjælp første gang, og hvor mange hjemmehjælpstimer de 80+ årige modtager om ugen. Det tyder således på, at plejebehovet ikke nødvendigvis afhænger af, hvor tidligt man begynder at modtage hjemmehjælp. Omvendt kan det også handle om kommunens praksis på området. Da der ikke er en entydig sammenhæng mellem gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp og antal visiterede timer til hjemmehjælp, tyder det således på, at kommunerne har mulighed for at styre på de to parametre uafhængigt af hinanden. Visiterede timer til hjemmehjælp om ugen (80+årige) Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp (egen bolig) for 65+ årige, 2014 Lyngby-Taarbæk 82,3 Langeland 82,0 Ærø 81,7 Hørsholm 81,3 Samsø 81,1 Gentofte 80,8 Glostrup 80,8 Rødovre 80,8 Guldborgsund* 80,7 Billund 80,7 Rudersdal 80,7 Sønderborg* 80,6 Favrskov* 80,6 Læsø 80,5 Svendborg 80,5 Brønderslev* 80,4 Odder 80,4 Morsø 80,4 Kerteminde 80,3 Allerød 80,2 Varde 80,2 Hillerød 80,2 Hedensted 80,1 Tårnby* 80,1 Herning 80,1 Nyborg 80,1 Kolding* 80,0 Ringsted 80,0 Norddjurs 79,9 Fredericia* 79,9 Holstebro 79,8 Vejen 79,8 Thisted 79,7 Dragør* 79,7 Ringkøbing-Skjern* 79,7 Middelfart* 79,7 Køge 79,6 Bornholm* 79,6 Helsingør 79,6 Faaborg-Midtfyn 79,6 Sorø 79,6 Slagelse 79,6 Haderslev 79,5 Brøndby 79,5 Vejle 79,5 Gladsaxe 79,4 Assens 79,4 Roskilde 79,4 Viborg 79,3 Hvidovre 79,3 Furesø 79,2 Rebild 79,1 Vordingborg 79,1 Faxe 79,1 Tønder 79,0 Lemvig 79,0 Frederikssund 79,0 Frederikshavn 79,0 Aarhus* 79,0 Skive 79,0 Silkeborg 79,0 Ikast-Brande* 79,0 Herlev* 78,8 Næstved 78,8 Nordfyn 78,8 Lejre 78,8 Horsens 78,7 Fredensborg 78,7 Lolland 78,7 Aabenraa 78,7 Hjørring 78,6 Struer* 78,6 Stevns 78,6 Mariagerfjord 78,6 Kalundborg 78,6 Randers 78,6 Skanderborg* 78,5 Solrød 78,4 Vesthimmerland* 78,4 Ballerup 78,3 Odsherred 78,3 Esbjerg 78,3 Aalborg 78,2 Halsnæs 78,2 Syddjurs 78,2 Fanø 78,0 Odense* 78,0 Holbæk 77,9 Frederiksberg 77,9 Vallensbæk 77,7 Egedal 77,6 Jammerbugt* 77,2 Greve 77,2 Høje-Taastrup 77,1 Albertslund 76,9 København* 76,8 Ishøj 75,4 Gribskov - *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar : Data ikke indlæst eller ufuldstændige : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Ingen ændringsmarkering skyldes manglende data fra mindst ét af årene.

182 Ældre Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 65 Gennemsnitsalder for nyvisiterede l hjemmehjælp Over 79,9 år 79,0 l 79,9 år 78,0 l 78,9 år Under 78,0 år Ingen data

183 66 Ældre Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor mange af jeres årige modtager hjemmehjælp? HVORFOR ER DET INTERESSANT Andelen af borgere på 65 år og derover stiger i de kommende år. Samtidig forbedres sundhedstilstanden generelt blandt de ældre. Flere ældre fortsætter med at arbejde, selvom de har nået pensionsalderen. De ældre er mere mobile, og flere end tidligere har kørekort, når de kommer op i årene. Det generelle billede er derfor, at færre har behov for hjemmehjælp. Omvendt ses der også en stigende tendens til ulighed i sundhed. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der er flere med kroniske lidelser og demens. Det trækker således i den modsatte retning i forhold til behovet for hjemmehjælp. I den sammenhæng er det relevant at forholde sig til, hvor mange mellem 65 og 79 år, der modtager hjemmehjælp. DATA Data kommer fra FLIS. Data leveres til FLIS via Danmarks Statistik fra kommunernes EOJ-systemer. Nøgletallet er opgjort eksklusiv visitation under 2 min., da det antages at være madservice. TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere følgende: - Hvad kendetegner plejebehovet blandt hjemmehjælpsmodtagerne mellem 65 og 79 år? Er der fx en større andel kronikere? - Hvilket rehabiliteringspotentiale er der blandt de yngre hjemmehjælpsmodtagere og adskiller det sig fra potentialet blandt de ældste hjemmehjælpsmodtagere? - Arbejder kommunen med at tænke hjemmehjælpen sammen med de øvrige indsatser, som den yngre hjemmehjælpsmodtager eventuelt får? - Viser visitationspraksis et fokus på borgerens egne ressourcer og mulighed for at klare sig selv? UDVIKLINGEN I PLEJEBEHOV VARIERER MELLEM ALDERSINTERVALLER De ældre er blevet sundere, og færre har behov for hjemmehjælp end tidligere. Samtidigt arbejder kommunerne med at gøre de ældre så selvhjulpne som muligt - bl.a. gennem rehabilitering og brug af velfærdteknologi, hvor det giver mening. Udviklingen gælder imidlertid ikke for alle aldersgrupper. Faldet i hjemmehjælpsmodtagere blandt de ældre over 90 år er ikke så markant som for andre aldersgrupper. Har de ældste hjemmehjælpsmodtagere ikke oplevet samme stigning i funktionsniveau og sundhedstilstand som de øvrige aldersgrupper? Eller er der et potentiale for kommunerne i at styrke rehabiliteringsindsatsen over for de ældste? Andel hjemmehjælpsmodtagere, indeks, 2008= år år år 90+ år Andel årige modtagere af hjemmehjælp i egen bolig (2014), pct. Allerød 3,2 Favrskov* 3,4 Langeland 3,5 Middelfart* 3,9 Egedal 3,9 Herning 3,9 Billund 4,0 Frederikssund 4,1 Solrød 4,2 Vejle 4,3 Lejre 4,3 Stevns 4,4 Guldborgsund* 4,4 Jammerbugt* 4,4 Sønderborg* 4,6 Læsø 4,6 Tårnby* 4,7 Hedensted 4,8 Brønderslev* 4,8 Aabenraa 4,8 Skanderborg* 4,8 Hørsholm 4,8 Viborg 4,9 Odder 4,9 Vallensbæk 4,9 Hillerød 4,9 Gentofte 4,9 Varde 5,0 Næstved 5,0 Furesø 5,0 Syddjurs 5,0 Thisted 5,1 Greve 5,1 Bornholm* 5,1 Køge 5,2 Kolding* 5,2 Helsingør 5,2 Fanø 5,2 Albertslund 5,2 Faaborg-Midtfyn 5,2 Struer* 5,3 Vordingborg 5,3 Skive 5,3 Norddjurs 5,3 Haderslev 5,3 Tønder 5,3 Ikast-Brande* 5,3 Dragør* 5,3 Silkeborg 5,3 Fredensborg 5,3 Rudersdal 5,3 Lemvig 5,3 Faxe 5,4 Holstebro 5,4 Lolland 5,4 Svendborg 5,5 Vejen 5,6 Nyborg 5,6 Herlev* 5,6 Slagelse 5,8 Assens 5,8 Odsherred 5,8 Nordfyns 5,8 Vesthimmerland* 5,9 Lyngby-Taarbæk 6,0 Roskilde 6,0 Sorø 6,1 Aarhus* 6,1 Morsø 6,1 Samsø 6,2 Rebild 6,2 Hjørring 6,2 Ringsted 6,3 Gladsaxe 6,3 Glostrup 6,3 Mariagerfjord 6,4 Odense* 6,5 Horsens 6,5 Kalundborg 6,5 Hvidovre 6,7 Halsnæs 6,7 Esbjerg 6,7 Ballerup 7,0 Brøndby 7,0 Fredericia* 7,1 Randers 7,4 Holbæk 7,4 Høje-Taastrup 7,5 København* 7,6 Frederikshavn 7,8 Aalborg 8,3 Frederiksberg 8,7 Ishøj 9,0 Gribskov - Kerteminde - Ringkøbing-Skjern* - Rødovre - Ærø - *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar : Data ikke indlæst eller ufuldstændige : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Ingen ændringsmarkering skyldes manglende data fra mindst ét af årene.

184 Ældre Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 67 Andel årige, der modtager hjemmehjælp i egen bolig Under 4,0 pct. 4,0 l 4,9 pct. 5,0 l 6,0 pct. Over 6,0 pct. Ingen data

185 68 Ældre Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor mange af jeres 80+ årige modtager hjemmehjælp? HVORFOR ER DET INTERESSANT Antallet af ældre over 80 år stiger markant i de kommende år. Tidligere har det primært været de yngre ældre, der er steget i antal, men i de kommende år vil den største stigning ske blandt de ældre over 80 år. Gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp var i ,3 år for ældre over 65 år. Kommunerne har i de sidste år formået at håndtere udgiftspresset på ældreområdet. Udgiftspresset på ældreområdet må imidlertid forventes at tage til i de kommende år i takt med, at der kommer flere ældre over 80 år. I den sammenhæng er det relevant at forholde sig til, hvor mange af de ældre over 80 år, der modtager hjemmehjælp. DATA Data kommer fra FLIS. Data leveres til FLIS via Danmarks Statistik fra kommunernes EOJ-systemer. Nøgletallet er opgjort eksklusiv visitation under 2 min., da det antages at være madservice. TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere følgende: - Hvordan udvikler antallet af hjemmehjælpsmodtagere over 80 år sig i kommunen? - Hvad kendetegner plejebehovet blandt de ældre over 80 år? - Viser visitationspraksis et fokus på borgerens egne ressourcer og mulighed for at klare sig selv? - Hvilket rehabiliteringspotentiale er der blandt de ældste hjemmehjælpsmodtagere? Og arbejder kommunen strategisk med det? - Arbejder kommunen med at tænke hjemmehjælpen sammen med eventuelle andre indsatser, som den ældre får? VARIERENDE UDVIKLING FOR FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER Generelt har færre ældre behov for hjemmehjælp end tidligere, men den enkelte hjemmehjælpsmodtager får ligeså mange timers hjælp om ugen som hidtil. Billedet er imidlertid noget mere varieret, når der ses nærmere på de enkelte aldersgrupper. Færre personer under 80 får hjemmehjælp, men den enkelte hjemmehjælpsmodtager får flere timer end tidligere. Det tyder på, at gruppen af hjemmehjælpsmodtagere under 80 år er tungere end tidligere. For hjemmehjælpsmodtagere over 90 er billedet derimod omvendt flere får hjemmehjælp, men den enkelte får færre timer end tidligere. At flere ældre over 90 år får hjemmehjælp kan tyde på, at de ældre i aldersgruppen i højere grad fravælger plejebolig og i stedet for modtager hjemmehjælp. Kan rehabilitering samtidig være forklaringen på, at den enkelte hjemmehjælpsmodtager over 90 år klarer sig med mindre hjemmehjælp end tidligere? Pct. ændring fra 2010 til 2014 i antal visiterede timer til hjemmehjælp 10% år år år 5% år Under 65 år 0% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% år år -5% 90 år og derover -10% -15% Pct. ændring fra 2010 til 2014 i antal modtagere af hjemmehjælp Andel 80+ årige modtagere af hjemmehjælp i egen bolig (2014), pct. Langeland 22,5 Allerød 23,3 Favrskov* 24,0 Herlev* 24,8 Herning 24,9 Billund 25,0 Jammerbugt* 25,3 Helsingør 26,4 Guldborgsund* 26,6 Furesø 26,8 Middelfart* 27,1 Vejle 27,1 Frederikssund 27,3 Albertslund 27,4 Brønderslev* 27,5 Sønderborg* 27,6 Hillerød 27,8 Greve 28,3 Skive 28,5 Silkeborg 28,5 Odder 28,5 Bornholm* 28,6 Egedal 28,6 Næstved 28,8 Gladsaxe 28,9 Solrød 29,0 Viborg 29,4 Kolding* 29,5 Køge 29,7 Thisted 29,7 Hørsholm 29,9 Aabenraa 29,9 Lolland 30,0 Ikast-Brande* 30,1 Varde 30,1 Skanderborg* 30,2 Holstebro 30,2 Tårnby* 30,3 Haderslev 30,5 Brøndby 30,7 Nyborg 30,8 Stevns 30,8 Struer* 30,9 Glostrup 31,0 Halsnæs 31,0 Vejen 31,3 Ballerup 31,4 Tønder 31,7 Faxe 31,8 Gentofte 31,9 Fanø 31,9 Norddjurs 32,0 Faaborg-Midtfyn 32,1 Morsø 32,2 Sorø 32,2 Lejre 32,3 Vallensbæk 32,6 Svendborg 32,7 Rudersdal 32,9 Slagelse 33,0 Nordfyn 33,1 Roskilde 33,2 Mariagerfjord 33,3 Hedensted 33,6 Rebild 33,7 Odsherred 33,8 Hvidovre 34,0 Assens 34,2 Odense* 34,2 Vesthimmerland* 34,3 Aarhus* 34,6 Vordingborg 35,0 Syddjurs 35,2 København* 35,2 Esbjerg 35,3 Lemvig 35,4 Ishøj 35,6 Hjørring 35,6 Kalundborg 36,0 Fredericia* 36,0 Lyngby-Taarbæk 36,8 Fredensborg 37,2 Høje-Taastrup 38,1 Ringsted 38,9 Samsø 39,0 Horsens 39,0 Dragør* 39,3 Frederiksberg 39,4 Frederikshavn 39,6 Læsø 40,6 Randers 40,8 Holbæk 41,7 Aalborg 43,4 Gribskov - Kerteminde - Ringkøbing-Skjern* - Rødovre - Ærø - *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar : Data ikke indlæst eller ufuldstændige : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Ingen ændringsmarkering skyldes manglende data fra mindst ét af årene.

186 Ældre Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 69 Andel 80+ årige, der modtager hjemmehjælp i egen bolig Under 29,0 pct. 29,0 l 31,9 pct. 32,0 l 36,0 pct. Over 36,0 pct. Ingen data

187 70 Ældre Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor mange timers hjemmehjælp får jeres årige? HVORFOR ER DET INTERESSANT Antallet af ældre stiger i de kommende år. Samtidig er de ældre sundere end tidligere. Det medvirker til, at en mindre andel af de ældre har behov for hjemmehjælp. Udviklingen gælder dog ikke alle for alle. Der ses nemlig sideløbende en tendens til stigende ulighed i sundhed og flere med en kronisk lidelse og demens. Dette rammer også de yngste hjemmehjælpsmodtagere. En intensiv rehabiliterende indsats over for de yngre hjemmehjælpsmodtagere under 80 år kan imidlertid også være udtryk for en politisk prioritering i kommunen med det formål at medvirke til, at den enkelte bliver mere selvhjulpen og forventeligt får et mindre plejebehov i de senere år. I den sammenhæng er det relevant at forholde sig til, hvor mange timers hjemmehjælp de 65 til 79 årige modtager. DATA Data kommer fra FLIS. Data leveres til FLIS via Danmarks Statistik fra kommunernes EOJ-systemer. Kommuner ikke tilmeldt FLIS har ikke haft mulighed for at validere data. Nøgletallet er opgjort eksklusiv visitation under 2 min., da det antages at være madservice. TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: - Hvad kendetegner plejebehovet hos de yngste hjemmehjælpsmodtagere? Fx hvor stor en andel kronikere er der blandt målgruppen? - I hvilken grad tænkes den rehabiliterende indsats ind over for de yngste hjemmehjælpsmodtagere? - Viser visitationspraksis et fokus på den ældres egne ressourcer og mulighed for at klare sig selv? - Hvilke ydelser får de yngre ældre typisk herunder personlig pleje, praktisk hjælp og hjemmesygepleje? - Hvordan er sundhedstilstanden blandt de yngre ældre, der får hjemmehjælp? I den sammenhæng kan det være relevant at overveje, hvor mange der kun får praktisk hjælp eller kun får hjemmesygepleje. SAMMENHÆNG MELLEM ANDEL HJEMMEHJÆLPSMODTAGERE OG VISITEREDE TIMER? I figuren herunder ses der en tendens til, at i kommuner hvor en stor del af de årige modtager hjemmehjælp, får de ældre relativt mange timers hjemmehjælp om ugen. Det kunne tyde på, at de kommuner har et højt serviceniveau eller en relativ tung målgruppe. Tendensen er imidlertid ikke helt entydig. Der ses således en vis variation i antallet af ugentlige hjemmehjælpstimer blandt kommuner med en lige stor andel hjemmehjælpsmodtagere. Det tyder således på, at kommunerne har mulighed for at styre på begge parametre uafhængig af hinanden. Gennemsntitligt antal ugentlige visiterede timer til hjemmehjælp årige (2014) Andel visiterede hjemmehjælpsmodtagere blandt de årige. pct. (2014) Gennemsnitlige visiterede timer til hjemmehjælp (egen bolig) pr. uge til modtagere af hjemmehjælp, årige, 2014 Glostrup 2,3 Faaborg-Midtfyn 2,6 Furesø 2,6 Odense* 2,6 Kolding* 2,6 Lyngby-Taarbæk 2,7 Morsø 2,8 Herlev* 2,8 Ringsted 2,9 Aalborg 2,9 Kalundborg 2,9 Struer* 2,9 Nyborg 3,0 Viborg 3,0 Vesthimmerland* 3,0 Vejle 3,0 Frederikshavn 3,1 Vordingborg 3,1 Ishøj 3,1 København* 3,2 Hørsholm 3,2 Faxe 3,2 Roskilde 3,2 Lolland 3,2 Middelfart* 3,3 Tønder 3,3 Jammerbugt* 3,3 Vejen 3,3 Mariagerfjord 3,4 Lemvig 3,4 Nordfyn 3,4 Sønderborg* 3,4 Fredericia* 3,5 Greve 3,5 Halsnæs 3,5 Frederiksberg 3,5 Høje-Taastrup 3,5 Aabenraa 3,6 Tårnby* 3,6 Samsø 3,6 Lejre 3,6 Læsø 3,6 Horsens 3,7 Guldborgsund* 3,7 Rudersdal 3,8 Albertslund 3,8 Langeland 3,8 Køge 3,8 Skanderborg* 3,8 Ikast-Brande* 3,8 Aarhus* 3,9 Hvidovre 3,9 Herning 3,9 Assens 3,9 Syddjurs 3,9 Gentofte 3,9 Hjørring 4,0 Odder 4,0 Esbjerg 4,0 Bornholm* 4,0 Thisted 4,0 Brøndby 4,1 Fanø 4,1 Gladsaxe 4,1 Norddjurs 4,2 Stevns 4,2 Odsherred 4,2 Hillerød 4,2 Ballerup 4,2 Haderslev 4,2 Hedensted 4,2 Varde 4,2 Solrød 4,3 Næstved 4,3 Slagelse 4,3 Holstebro 4,3 Svendborg 4,3 Brønderslev* 4,4 Favrskov* 4,4 Rebild 4,4 Sorø 4,4 Frederikssund 4,4 Holbæk 4,5 Fredensborg 4,5 Helsingør 4,5 Skive 4,5 Egedal 4,7 Vallensbæk 4,8 Silkeborg 4,8 Allerød 5,0 Dragør* 5,2 Billund 7,0 Randers 7,1 Gribskov - Kerteminde - Ringkøbing-Skjern* - Rødovre - Ærø - *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar : Data ikke indlæst eller ufuldstændige : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

188 Ældre Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 71 Gennemsnitligt antal visiterede mer l hjemmehjælp l årige Under 3,5 mer 3,5 l 3,9 mer 4,0 l 4,4 mer Over 4,4 mer Ingen data

189 72 Ældre Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor mange timers hjemmehjælp får jeres 80+ årige? HVORFOR ER DET INTERESSANT Antallet af ældre over 80 år stiger markant i de kommende år. Tidligere har det primært været de yngre ældre, der er steget i antal, men i de kommende år vil den største stigning ske blandt de ældre over 80 år. Gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp var i ,3 år for ældre over 65 år. Kommunerne har i de sidste år formået at håndtere udgiftspresset på ældreområdet. Udgiftspresset på ældreområdet må imidlertid forventes at tage til i de kommende år i takt med, at der kommer flere ældre over 80 år. I den sammenhæng er det relevant at forholde sig til, hvor mange timers hjemmehjælp de ældre over 80 år gennemsnitlig er visiteret til. DATA Data kommer fra FLIS. Data leveres til FLIS via Danmarks Statistik fra kommunernes EOJ-systemer. Nøgletallet er opgjort eksklusiv visitation under 2 min., da det antages at være madservice. TIL VIDERE DRØFTELSE HVILKE ALDERSGRUPPER FÅR MEST HJEMMEHJÆLP? Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: - Hvordan har den visiterede tid pr. hjemmehjælpsmodtager udviklet sig i kommunen over de sidste fire år? - Nøgletallet hænger tæt sammen med antal ældre i plejebolig. Hvordan prioriteres der mellem hjemmehjælp i egen bolig og i plejebolig? - I hvilket omfang har rehabiliteringsindsatsen påvirket behovet for hjælp hos de ældre over 80 år? - I hvilket omfang arbejdes der med velfærdsteknologi i hjemmeplejen og i plejebolig? Figuren herunder viser, hvor mange timers hjælp den enkelte hjemmehjælpsmodtager får over for, hvor mange timers hjælp alle hjemmehjælpsmodtagere i et givent aldersinterval modtager. Figuren viser, at den samlede volumen af hjemmehjælpstimer, som kommunen leverer, er større, desto ældre en aldersgruppe der ses nærmere på (vises i figuren vha. det lyserøde felt). Årsagen hertil er, at jo ældre man er, desto større andel af befolkningen modtager hjemmehjælp. I figuren ses det endvidere, at antallet af hjemmehjælpstimer er faldende for den enkelte modtager af hjemmehjælp, indtil de ældre er omkring 85 år (vises i figuren vha. de røde søjler). Figuren viser, at den enkelte hjemmehjælpsmodtager mellem 80 og 84 år i gennemsnit får færrest timer hjemmehjælp om ugen, men fordi at en relativ stor andel af de modtager hjemmehjælp, giver kommunerne samlet set mange timers hjemmehjælp til de årige. Den samlede volumen af hjemmehjælpstimer for en given aldersgruppe siger således noget om, hvor stort potentialet er med en målrettet indsats over for aldersgruppen. Hjemmehjælpstimer pr. modtager om ugen 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 Under år år år år år år 90 år og år derover Hjemmehjælpstimer i alt Hjemmehjælpstimer pr. modtager Hjemmehjælpstimer i alt om ugen Gennemsnitlig visiteret tid til hjemmehjælp (egen bolig) pr. uge til modtagere af hjemmehjælp, 80+ årige, 2014 Morsø 2,5 Glostrup 2,7 Vesthimmerland* 2,7 Fanø 2,8 Odense* 2,9 Vejle 2,9 Aalborg 2,9 Tårnby* 2,9 Furesø 2,9 Tønder 3,0 Struer* 3,0 Kolding* 3,1 Viborg 3,1 Herlev* 3,1 Albertslund 3,2 Lyngby-Taarbæk 3,2 Faaborg-Midtfyn 3,3 Vordingborg 3,3 Hørsholm 3,4 Thisted 3,4 Hillerød 3,4 Kalundborg 3,4 Ringsted 3,4 Køge 3,4 Nyborg 3,4 Nordfyn 3,4 Jammerbugt* 3,4 Roskilde 3,5 København* 3,5 Sønderborg* 3,6 Mariagerfjord 3,6 Frederiksberg 3,6 Fredericia* 3,6 Egedal 3,6 Skanderborg* 3,6 Frederikssund 3,6 Sorø 3,7 Lolland 3,7 Odsherred 3,7 Middelfart* 3,7 Høje-Taastrup 3,7 Faxe 3,7 Ikast-Brande* 3,8 Stevns 3,8 Ballerup 3,8 Hjørring 3,8 Bornholm* 3,8 Vejen 3,8 Odder 3,9 Brønderslev* 3,9 Frederikshavn 3,9 Norddjurs 3,9 Guldborgsund* 3,9 Herning 4,0 Rudersdal 4,0 Lemvig 4,0 Aabenraa 4,0 Brøndby 4,0 Hedensted 4,1 Vallensbæk 4,1 Greve 4,1 Skive 4,1 Halsnæs 4,1 Rebild 4,1 Holstebro 4,2 Samsø 4,2 Næstved 4,3 Esbjerg 4,3 Ishøj 4,3 Langeland 4,4 Hvidovre 4,4 Favrskov* 4,4 Aarhus* 4,4 Gentofte 4,5 Lejre 4,5 Syddjurs 4,5 Gladsaxe 4,5 Svendborg 4,6 Silkeborg 4,6 Assens 4,6 Horsens 4,7 Slagelse 4,7 Allerød 4,8 Varde 4,8 Haderslev 4,9 Solrød 5,0 Helsingør 5,0 Fredensborg 5,1 Læsø 5,3 Holbæk 5,4 Billund 5,9 Dragør* 6,1 Randers 8,0 Gribskov - Kerteminde - Ringkøbing-Skjern* - Rødovre - Ærø - *: Ikke tilmeldt FLIS pr. januar : Data ikke indlæst eller ufuldstændige : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

190 Ældre Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 73 Gennemsnitligt antal visiterede mer l hjemmehjælp l 80+ årige i egen bolig Under 3,5 mer 3,5 l 3,9 mer 4,0 l 4,4 mer Over 4,4 mer Ingen data

191 74 Ældre Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad er jeres udgifter til pleje og omsorg? HVORFOR ER DET INTERESSANT Antallet af ældre har været stigende de sidste mange år. Til trods for dette har kommunerne formået at holde udgifter til området nogenlunde i ro. Det skyldes formodentligt, at kommunerne har omstillet indsatsen på ældreområdet, så rehabilitering, velfærdsteknologi og borgerens egne ressourcer er i fokus. En anden vigtig forklaring er imidlertid også, at det i den foregående periode primært har været de ældre under 80 år, der er vokset i antal. I de kommende år vil stigningen i antal ældre over 80 år begynde at tage til, og fremadrettet vil stigningen i denne aldersgruppe være større, end stigningen blandt de ældre under 80 år. Det vil med alt sandsynlighed forstærke udgiftspresset på ældreområdet de kommende år. I den sammenhæng er det vigtigt at forholde sig til, hvad kommunens udgifter til ældreområdet er pr. 65+ årig. DATA Udgifterne til pleje og omsorg er afgrænset til følgende funktioner: (ekskl. gr ), (ekskl. gr ), , (ekskl. gr , 008 og 091), Antal 65+ årige er opgjort pr. 1. januar pl og B16- opgaveniveau. Kilde: Danmarks Statistik. TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: - Hvordan har udgifterne til pleje og omsorg udviklet sig i kommunen? - Indgår det aktuelle forbrug i overvejelserne om fremadrettet budget? - Hvor ofte orienteres politikerne om forventet regnskab? - Anvendes der demografiregulering af ældreområdet? Og i så fald tages der højde for fx øget middellevetid, forbedret sundhedstilstand, velfærdsteknologi mv. i demografireguleringen? - Hvilke forventninger er der til udviklingen på ældreområdet for de kommende år i kommunen? SOCIOØKONOMI ER IKKE ENESTE FORKLARING PÅ UDGIFTSNIVEAUET Der kan være en forventning om, at jo hårdere belastet socioøkonomisk, en kommune er, desto højere vil kommunens udgifter til pleje og omsorg være. Af nedenstående figur fremgår det imidlertid, at der er stor forskel i udgifterne til pleje og omsorg blandt de kommuner, der ligger højest på det socioøkonomiske indeks. Det kan indikere, at udgifterne til pleje og omsorg kan påvirkes af, hvordan den enkelte kommune har tilrettelagt indsatsen på ældreområdet. Socioøkonomisk indeks* 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0, Udgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig, 2014 Note: Det socioøkonomiske indeks er konstrueret således, at en værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov end gennemsnittet. En værdi under 1 betyder et lavere udgiftsbehov end gennemsnittet. Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig i regnskab 2014, (2016-pl og B16-opgaveniveau), kr. Egedal Allerød Solrød Fanø Greve Stevns Gribskov Vallensbæk Dragør Guldborgsund Albertslund Lejre Hørsholm Syddjurs Furesø Frederikssund Middelfart Nyborg Faxe Favrskov Kalundborg Odsherred Vejle Køge Aabenraa Næstved Vordingborg Høje-Taastrup Lemvig Fredensborg Hedensted Faaborg-Midtfyn Ikast-Brande Tønder Haderslev Ringsted Holstebro Svendborg Skanderborg Holbæk Jammerbugt Halsnæs Norddjurs Vejen Assens Mariagerfjord Helsingør Slagelse Viborg Kerteminde Lolland Horsens Nordfyns Roskilde Sorø Ærø Odder Sønderborg Silkeborg Varde Frederikshavn Kolding Hjørring Ishøj Struer Skive Thisted Ballerup Glostrup Hillerød Herlev Odense Randers Samsø Fredericia Rebild Brønderslev Bornholm Tårnby Billund Hvidovre Langeland Rudersdal Ringkøbing-Skjern Gladsaxe Gentofte Morsø Esbjerg Herning Aalborg Læsø Brøndby Århus Frederiksberg Vesthimmerlands Rødovre Lyngby-Taarbæk København : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

192 Ældre Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 75 Neodrisudgier l pleje og omsorg pr. 65+ årig Under kr l kr l kr. Over kr.

193 76 Sundhed Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? HVORFOR ER DET INTERESSANT De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe, som kommunen i høj grad allerede er i kontakt med primært gennem ældreplejen. Det giver kommunen bedre mulighed for at opspore en eventuel forværring af borgerens sundhedstilstand og dermed forebygge en indlæggelse. Det kan fx være, at ældreplejen er opmærksom på, om borgeren er dehydreret. Det er ikke dog ikke alle indlæggelser, kommunen kan forebygge, ligesom kommunen heller ikke har kontakt til samtlige 65+ årige borgere. DATA Data om sygehusforbrug er trukket i E- Sundhed, KØS. Det er afgrænset til heldøgns somatiske indlæggelser (udskrivninger) der er underlagt kommunal medfinansiering. Der er alene medtaget indlæggelser (udskrivninger) for 65+ årige. Befolkningsopgørelse: Danmarks Statistik Data er fra TIL VIDERE DRØFTELSE Er medarbejderne i kommunens ældrepleje rustet til at opspore forebyggelige indlæggelser? Fx med en tjekliste med opmærksomhedspunkter og indikatorer for dehydrering, liggesår mv.? Er der en tydelig kommunikationsvej, når medarbejderne i ældreplejen konstaterer en forringelse af borgernes helbred? Bliver der fulgt systematisk op på udviklingen i forebyggelige indlæggelser via nøgletal, og bliver opfølgningen omsat i politisk prioritering og konkret handling? Bliver der udarbejdet opfølgninger og nøgletal fordelt på ældredistrikter med henblik på at afdække, om nogle distrikter har særlige udfordringer og forbedringspotentialer? NEDBRINGER PRAKTISERENDE LÆGERS SYGEBESØG ANTALLET AF FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER? Når praktiserende læger gennemfører sygebesøg hos borgerne har det alt andet lige en positiv effekt ift. omfanget af forebyggelige indlæggelser. Når den praktiserende læge besøger svækkede borgere, er der umiddelbart en tendens til færre forebyggelige indlæggelser. Nedenstående figur viser, at der er en svag tendens til, at antallet af forebyggelige indlæggelser blandt 65+ årige falder, når der bliver gennemført flere sygebesøg blandt de 65+ årige borgere. Antal forebyggelige indlæggelser pr årige Antal sygebesøg i hjemmet pr årige Andel forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige, pct. Samsø 24,1 Læsø 41,3 Ringkøbing-Skjern 44,9 Egedal 45,1 Nordfyns 47,3 Ærø 48,0 Vordingborg 48,2 Skive 49,3 Stevns 49,5 Solrød 49,6 Skanderborg 50,8 Aalborg 50,9 Struer 51,5 Greve 51,8 Norddjurs 52,0 Aarhus 52,4 Kerteminde 52,8 Fanø 53,1 Viborg 53,2 Lejre 53,3 Sorø 53,8 Kalundborg 53,8 Lemvig 53,9 Vallensbæk 54,2 Syddjurs 54,4 Lolland 54,8 Vesthimmerlands 55,0 Ringsted 55,5 Hørsholm 55,5 Brønderslev 55,7 Tønder 55,8 Herning 56,5 Haderslev 56,5 Faaborg-Midtfyn 56,6 Odder 56,6 Mariagerfjord 56,8 Favrskov 56,9 Nyborg 56,9 Allerød 57,1 Vejen 57,3 Ikast-Brande 57,5 Furesø 57,6 Odense 57,7 Vejle 58,2 Rebild 58,4 Sønderborg 58,5 Bornholm 58,7 Slagelse 58,9 Faxe 59,1 Svendborg 59,1 Odsherred 59,1 Varde 59,5 Middelfart 60,0 Langeland 60,0 Næstved 60,1 Rudersdal 60,6 Jammerbugt 60,9 Aabenraa 61,2 Holbæk 61,6 Guldborgsund 61,9 Silkeborg 62,4 Køge 62,7 Frederikshavn 62,9 Assens 63,0 Hedensted 63,5 Fredensborg 63,7 Randers 63,8 Gribskov 63,9 Morsø 65,0 Roskilde 65,2 Hjørring 65,4 Holstebro 65,5 Dragør 66,0 Kolding 66,6 Ballerup 67,3 Billund 68,8 Albertslund 69,2 Thisted 69,6 Fredericia 69,8 Høje-Taastrup 71,0 Lyngby-Taarbæk 71,1 Helsingør 71,8 Gentofte 72,2 Herlev 74,4 Tårnby 76,4 Horsens 76,8 Hillerød 77,4 Glostrup 77,5 Frederikssund 79,0 Esbjerg 79,7 Ishøj 81,6 Halsnæs 82,2 Gladsaxe 83,3 Rødovre 84,3 Hvidovre 85,1 Brøndby 88,1 København 91,8 Frederiksberg 93,1 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

194 Sundhed Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 77 Antal forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige Under 55,0 indlæggelser 55,0 l 59,9 indlæggelser 60,0 l 69,9 indlæggelser Over 70,0 indlæggelser

195 78 Sundhed Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor længe er jeres færdigbehandlede borgere indlagt? HVORFOR ER DET INTERESSANT Når en patient er færdigbehandlet på sygehuset og af sygehuslægen bliver udskrevet, har kommunen ansvaret for at sikre, at borgeren modtager den rette støtte og hjælp. Hvis kommunen ikke er i stand til at modtage borgeren, bliver borgerne på sygehuset, mens kommunen betaler kr. pr. sengedøgn indtil udskrivning. Ved forbedret kommunikation mellem sygehus og kommune om varsling af udskrivning, kan kommunen forbedre modtagelsen af borgerne og dermed nedbringe antallet af færdigbehandlede dage på sygehuset. DATA Data om færdigbehandlede dage og forløb er trukket i E-Sundhed, det nye KØS. Der er afgrænset således, at hospiceindlæggelser ikke indgår. Der er afgrænset med fuldfinansiering. Data er fra TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet kan det være relevant at diskutere følgende: - Bliver der fulgt løbende op på udviklingen i antallet af færdigbehandlede dage? - Er der dialog mellem sygehus og kommunen om udviklingen i antallet af færdigbehandlede dage? - Er der en fast procedure for kommunikation mellem sygehuset og kommunen i forbindelse med udskrivning, således at kommunen bliver rettidigt adviseret? - Er der en fast procedure for, hvornår ændringer i forventet udskrivningstidspunkt skal varsles til kommunen? - Er der udskrivnings- og forløbskoordinatorer og vil det være relevant? ANTAL FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE HØJERE PR. UDSKRIVNING I KOMMUNER MED MANGE FORLØB Nedenstående analyse viser, at antallet af færdigbehandlingsdage pr. færdigbehandlingsforløb for de 65+ årige er højere i kommuner med mange færdigbehandlingsforløb pr. udskrivning. Det kan indikere, at der er en strukturel udfordring pga. sammenfaldet mellem antallet af forløb og længden af forløbene. De strukturelle udfordringer kan bl.a. omfatte kommunal kapacitet, kommunikation og borgernes tilstand ved udskrivning. Det skal bemærkes, at der er en vis spredning i resultaterne. Færdigbehandlingsforløb pr udskrivninger Færdigbehandlede sengedage pr. færdigbehandlingsforløb pr. 65+ årig Antal færdigbehandlede dage pr. færdigbehandlingsforløb, somatik Ringkøbing-Skjern 1,0 Samsø 1,0 Hedensted 1,5 Langeland 1,6 Brønderslev 1,9 Bornholm 2,0 Morsø 2,0 Ishøj 2,0 Kerteminde 2,1 Odense 2,1 Fredensborg 2,2 Vesthimmerlands 2,3 Skive 2,3 Greve 2,5 Frederikshavn 2,5 Halsnæs 2,5 Guldborgsund 2,5 Lolland 2,7 Dragør 2,7 Hørsholm 2,8 Slagelse 2,8 Aabenraa 2,8 Randers 2,9 Gentofte 2,9 Norddjurs 3,0 Sorø 3,0 Mariagerfjord 3,0 Struer 3,0 Tønder 3,0 Faaborg-Midtfyn 3,1 Rebild 3,1 Viborg 3,2 Lejre 3,2 Herlev 3,2 Roskilde 3,2 Glostrup 3,4 Lemvig 3,4 Svendborg 3,4 Hjørring 3,4 Middelfart 3,4 Gribskov 3,5 Frederiksberg 3,5 Syddjurs 3,7 Ærø 3,7 Helsingør 3,7 Sønderborg 3,7 Thisted 4,0 Nordfyns 4,0 Hillerød 4,0 Faxe 4,1 Køge 4,3 Solrød 4,3 Odsherred 4,3 Favrskov 4,3 Vejle 4,4 Silkeborg 4,4 Assens 4,5 Herning 4,5 Furesø 4,6 Fredericia 4,6 Haderslev 4,6 Gladsaxe 4,7 Nyborg 4,7 Kolding 4,9 Frederikssund 4,9 Ringsted 4,9 Lyngby-Taarbæk 5,0 Holstebro 5,1 Holbæk 5,2 Vordingborg 5,3 Rudersdal 5,3 Næstved 5,3 Jammerbugt 5,4 Odder 5,5 Stevns 5,5 Kalundborg 5,6 København 5,7 Vallensbæk 5,8 Rødovre 5,9 Horsens 6,3 Aalborg 6,3 Varde 6,4 Aarhus 6,5 Allerød 6,6 Esbjerg 6,6 Billund 7,2 Høje-Taastrup 7,7 Ikast-Brande 9,6 Ballerup 9,9 Brøndby 10,4 Tårnby 10,5 Hvidovre 12,3 Vejen 13,2 Egedal 13,2 Albertslund 15,2 Fanø* - Skanderborg* - Læsø* - *Ingen data : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

196 Sundhed Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 79 Antal færdigbehandlede dage pr. færdigbehandlingsforløb, somak Under 3,0 dage 3,0 l 3,9 dage 4,0 l 5,5 dage Over 5,5 dage Ingen data

197 80 Sundhed Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor mange af jeres 65+ årige genindlægges? HVORFOR ER DET INTERESSANT geenindlæggesdgifter til BPA-ordningen? Genindlæggelser er indlæggelser, hvor borgeren inden for 30 dage har fornyet kontakt til sygehuset. Genindlæggelser er interessante at fokusere på af flere årsager. For det første Hvad kan nogle er genindlæggelser jeres udgifter undgås bl.a. ved til at BPA-ordningen? gennemføre opfølgende hjemmebesøg for fx ældre borgere, når de bliver udskrevet fra sygehuset. For det andet kan et højt antal genindlæggelser være et udtryk for, at borgerne bliver udskrevet for tidligt fra sygehuset og derfor bliver genindlagt. Endelig kan praktiserende lægers kendskab og henvisning til kommunale tilbud have betydning for antallet af genindlæggelser. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle genindlæggelser hverken kan eller skal undgås. DATA Data om sygehusforbrug er trukket i E- Sundhed, det nye KØS. Der er afgrænset til somatiske indlæggelser (udskrivninger), der er underlagt kommunal medfinansiering. Der er tale om en genindlæggelse, når borgeren har fornyet kontakt til sundhedsvæsenet inden for 30 dage. Data er fra TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet kan det være relevant at diskutere følgende: - Følger kommunen systematisk op på udviklingen i antallet af genindlæggelser, herunder særligt med fokus på de 65+ årige borgere? - Gennemfører kommunen opfølgende hjemmebesøg hos ældre borgere umiddelbart efter udskrivning fra sygehuset? - Hvilke erfaringer er der med opfølgende hjemmebesøg både ift. forbrug af hjemmepleje og genindlæggelser? - Henviser de praktiserende læger og vagtlæger til kommunens tilbud? - Er der mellem sygehusene forskel på andelen af genindlæggelser? - HENVISNINGER TIL KOMMUNALE TILBUD NEDBRINGER ANTALLET AF GENINDLÆGGELSER Kommunale tilbud kan forebygge en række genindlæggelser. Når praktiserende læger kender og henviser til kommunale tilbud, bør det alt andet lige bevirke, at antallet af genindlæggelser bliver lavere. Nedenstående figur viser, at der er en tendens til, at i de kommuner, hvor de praktiserende læger i størst omfang henviser til de kommunale tilbud, er der et forholdsmæssigt lavere niveau for antallet af genindlæggelser pr indbyggere. Antal genindlæggelser pr indb Antal henvisninger til kommunale tilbud pr indb. Antal genindlæggelser af 65+ årige pr udskrivninger af 65+ årige, 2014 Gentofte 26,2 Rudersdal 26,3 Lyngby-Taarbæk 32,2 Samsø 33,9 Ikast-Brande 34,7 Herning 35,7 Ringkøbing-Skjern 44,3 Egedal 44,8 Rødovre 48,3 Skive 49,3 Viborg 49,5 Furesø 51,5 Vesthimmerlands 52,4 Ballerup 52,5 Herlev 52,8 Gladsaxe 54,0 Frederikshavn 56,1 Hjørring 57,3 Mariagerfjord 58,9 Brønderslev 60,7 Tønder 61,0 Struer 61,0 Lemvig 62,4 Læsø 65,5 Rebild 65,8 Holstebro 66,3 Aalborg 69,8 Vordingborg 73,4 Aabenraa 73,7 Jammerbugt 77,1 Aarhus 78,6 Vejle 80,1 Norddjurs 82,0 Frederiksberg 84,0 Tårnby 84,3 Haderslev 85,4 Odsherred 86,0 Nordfyns 86,6 Favrskov 87,1 Fanø 88,2 Allerød 88,9 Kolding 90,2 København 90,6 Vallensbæk 90,9 Dragør 91,1 Lejre 92,0 Brøndby 92,4 Vejen 94,5 Syddjurs 94,8 Randers 95,0 Glostrup 95,1 Hørsholm 95,2 Fredericia 95,4 Ishøj 96,1 Hvidovre 96,4 Kalundborg 96,4 Silkeborg 96,5 Middelfart 96,8 Langeland 97,3 Albertslund 97,4 Holbæk 97,5 Billund 98,0 Fredensborg 98,9 Varde 99,4 Næstved 100,9 Greve 101,7 Stevns 102,3 Køge 103,7 Morsø 104,6 Bornholm 105,1 Roskilde 106,6 Høje-Taastrup 106,9 Faxe 108,5 Ringsted 108,6 Skanderborg 109,0 Gribskov 109,0 Solrød 109,0 Guldborgsund 109,3 Assens 111,0 Hedensted 111,2 Esbjerg 111,2 Sønderborg 111,6 Odder 113,0 Helsingør 113,0 Faaborg-Midtfyn 114,2 Lolland 115,1 Thisted 115,1 Odense 119,9 Frederikssund 121,3 Svendborg 122,3 Hillerød 124,6 Nyborg 126,2 Ærø 127,4 Sorø 129,1 Kerteminde 130,3 Horsens 130,5 Halsnæs 131,3 Slagelse 133,5 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

198 Sundhed Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 81 Antal genindlæggelser af 65+ årige pr udskrivninger Under 70,0 genindlæggelser 70,0 l 90,0 genindlæggelser 90,1 l 110,0 genindlæggelser Over 110,0 genindlæggelser

199 82 Sundhed Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor mange af jeres 0-1 årige genindlægges? HVORFOR ER DET INTERESSANT Genindlæggelser for børn i alderen op til et år er bl.a. interessante at følge, fordi kommunen gennem sundhedsplejen er i kontakt med nyfødte børn og deres forældre og følger dem med forskellige intervaller. Gennem besøgene kan kommunerne vejlede og evt. henvise til relevante tilbud, så genindlæggelser kan forebygges. Udviklingen i genindlæggelser kan også være interessant at se i forhold til indlæggelsestiden i forbindelse med fødslen. Betyder eksempelvis en kortere indlæggelsestid, at der er behov for et justeret kommunalt fokus og/eller en dialog med sygehuset om udskrivning. Det er væsentligt at understrege, at alle genindlæggelser ikke hverken kan eller skal undgås. DATA Data om sygehusforbrug er trukket i E- Sundhed, det nye KØS. Der er afgrænset til somatiske indlæggelser (udskrivninger), der er underlagt kommunal medfinansiering. Der er tale om en genindlæggelse, når borgeren har fornyet kontakt til sundhedsvæsenet inden for 30 dage. Data er fra TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere følgende: - Bliver der fulgt løbende op på udviklingen i antallet af genindlæggelser af de 0-1 årige? - Er der geografiske områder i kommunen, hvor der er en særlig høj grad af genindlæggelser? - Er der behov for en målrettet indsats enten i form af justerede tilbud eller information i geografiske områder? - Er der behov for øget samarbejde og informationsudveksling mellem sygehus og kommune i forbindelse med udskrivning? - Har længden af indlæggelse i forbindelse med fødsel betydning for genindlæggelse og giver det anledning til at justere indsatsen i sundhedsplejen? SAMMENHÆNG MELLEM INDLÆGGELSESTID VED FØDSEL OG GENINDLÆGGELSER FOR 0-1 ÅRIGE Der kan være en sammenhæng mellem længden af indlæggelsestiden i forbindelse med fødslen og antal genindlæggelser pr årige. Grafen nedenfor viser, at der synes at være en vis tendens til, at 0-1 årige med en kortere indlæggelse ved fødslen i højere grad bliver genindlagt. Der skal dog bemærkes, at der stadig er en stor spredning i resultaterne. Antal genindlæggelser pr årige Gennemsnitlig indlæggelsestid ved fødsel (dage) Antal genindlæggelser af 0-1 årige pr udskrivninger af 0-1 årige, 2014 Langeland 0,0 Samsø 0,0 Aarhus 10,5 Odder 10,5 Rebild 13,9 Faaborg-Midtfyn 16,4 Skanderborg 17,4 Horsens 17,6 Bornholm 20,8 Nordfyns 22,4 Mariagerfjord 22,6 Kerteminde 22,7 Aalborg 24,6 Morsø 27,5 Assens 28,7 Hedensted 29,3 Nyborg 30,1 Jammerbugt 31,4 Thisted 31,5 Vesthimmerlands 32,5 Svendborg 32,5 Lejre 34,5 Kolding 36,7 Lyngby-Taarbæk 38,7 Gentofte 43,4 Næstved 44,2 Lolland 44,4 Greve 45,8 Herlev 45,9 Odense 46,0 Glostrup 46,8 Odsherred 47,6 Køge 48,2 Frederiksberg 48,3 Vejle 48,5 Fredericia 50,4 Vordingborg 51,3 Ringsted 52,0 Slagelse 53,1 Gladsaxe 53,2 Faxe 54,1 Middelfart 54,3 Høje-Taastrup 54,5 Albertslund 56,9 Favrskov 58,7 Roskilde 60,5 Rødovre 60,6 Tønder 60,6 Egedal 61,1 Randers 64,9 København 65,4 Guldborgsund 68,6 Sorø 68,8 Tårnby 69,4 Viborg 69,6 Vejen 70,6 Aabenraa 70,6 Sønderborg 70,7 Brøndby 70,9 Holbæk 71,7 Vallensbæk 71,8 Brønderslev 72,1 Allerød 72,4 Norddjurs 73,1 Hjørring 73,6 Furesø 73,6 Silkeborg 74,1 Ballerup 74,6 Struer 80,0 Hørsholm 80,2 Syddjurs 80,5 Dragør 81,1 Rudersdal 81,9 Hvidovre 82,7 Varde 82,9 Haderslev 84,6 Kalundborg 85,3 Holstebro 86,2 Lemvig 91,7 Frederikshavn 92,4 Helsingør 93,3 Ikast-Brande 93,9 Fredensborg 97,5 Ringkøbing-Skjern 99,2 Solrød 99,3 Stevns 100,0 Fanø 100,0 Esbjerg 104,2 Ishøj 105,3 Skive 108,9 Hillerød 109,5 Frederikssund 109,8 Halsnæs 121,2 Gribskov 124,0 Herning 127,3 Billund 132,0 Ærø 142,9 Læsø* - *: Ingen data : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

200 Sundhed Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 83 Antal genindlæggelser af 0-1 årige pr udskrivninger Under 40,0 genindlæggelser 40,0 l 60,9 genindlæggelser 61,0 l 90,0 genindlæggelser Over 90,0 genindlæggelser Ingen data

201 84 Sundhed Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor længe venter jeres borgere på genoptræning? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kommunerne har ansvaret for den almene genoptræning for borgere, der bliver udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan. Genoptræningen og tidspunktet for igangsætningen af den er væsentlige parametre for, hvor hurtigt en borger bliver selvhjulpen. En rettidig indsats kan forhindre, at borgerens tilstand forværres. Selvhjulpenhed er en fordel for borgeren, og samtidig er det en økonomisk gevinst for kommunen, idet borgeren enten kan vende hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet eller har brug for mindre støtte i form af fx praktisk og personlig hjælp. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke for alle er sundhedsfagligt forsvarligt at påbegynde genoptræning umiddelbart efter udskrivning. DATA Statens Seruminstitut opgør på baggrund af hospitalers og kommuners indberetninger opgørelser over ventetid til genoptræning. Oversigterne offentliggøres på TIL VIDERE DRØFTELSE Med udgangspunkt i nøgletallet kan det være relevant at diskutere følgende: - Modtager kommunen genoptræningsplanerne rettidigt fra sygehusene, så indsatsen kan iværksættes rettidigt? - Er der i organisering og dimensionering taget højde for udviklingen i antallet af genoptræningsplaner? - Registreres genoptræningsforløb når de påbegyndes, således at den reelle ventetid bliver afspejlet? - Anvendes KL s stratificeringsmodel med henblik på at skabe bedre visiteringsgrundlag og dermed bedre arbejdsgange? KUN FÅ KOMMUNER MED FORHOLDSVIS KORTE VENTETIDER HAR STIGNING I VENTETIDEN Nedenstående analyse tegner et billede af, at de kommuner, der i 2014 har en median ventetid på genoptræning på 13 eller 14 dage, har foretaget de største reduktioner i medianventetiden sammenlignet med 2013, mens der i gruppen af kommuner med den korteste medianventetid - under 13 dage er den største andel med en uændret medianventetid. Væksten i medianventetiden har fra 2013 til 2014 været størst blandt de kommuner, der i forvejen har de længste ventetider med en medianventetid på mere end 19 dage. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 13 dage 13 til 14 dage 15 til 19 dage Over 19 dage Medianventetid, 2014 Udvikling i medianventetid, : Stigning på over 25,0 pct. Stigning på 0,1 til 25,0 pct. Ingen ændring dvs. 0,0 pct. Fald mellem 0,1 til 25,0 pct. Fald på over 25,0 pct. Medianventetid til almen ambulant genoptræning pr. genoptræningsforløb, antal dage Lemvig 3 Furesø 7 Haderslev 8 Gribskov 9 Roskilde 9 Syddjurs 9 Gladsaxe 10 Køge 10 Struer 10 Gentofte 11 Herning 11 Rebild 11 Ringkøbing-Skjern 11 Varde 11 Vordingborg 11 Greve 12 Hedensted** 12 Norddjurs 12 Rudersdal 12 Sorø 12 Thisted 12 Allerød 13 Egedal 13 Favrskov 13 Helsingør 13 Kalundborg 13 Lejre 13 Lolland 13 Lyngby-Taarbæk 13 Morsø 13 Næstved 13 Ringsted 13 Silkeborg 13 Skanderborg 13 Vejen 13 Viborg 13 Glostrup 14 Halsnæs 14 Hillerød 14 Holbæk 14 Holstebro 14 Horsens 14 Ikast-Brande 14 Ishøj 14 Odsherred 14 Sønderborg 14 Vallensbæk 14 Aarhus 14 Assens 15 Frederikshavn 15 Slagelse 15 Ærø 15 Brønderslev 16 Nordfyns 16 Rødovre 16 Guldborgsund 17 Mariagerfjord 17 Skive 17 Solrød 17 Vejle 17 Albertslund 18 Esbjerg 18 Frederiksberg 18 Faaborg-Midtfyn 18 Middelfart 18 Fredensborg** 19 København 19 Odder 19 Brøndby 20 Svendborg 20 Aabenraa 20 Billund 21 Nyborg 21 Tårnby 21 Aalborg 21 Odense 22 Tønder 22 Dragør 24 Kolding** 24 Hvidovre 25 Fredericia 28 Jammerbugt 32 Ballerup* - Bornholm* - Fanø* - Faxe* - Frederikssund* - Herlev* - Hjørring* - Høje-Taastrup* - Hørsholm* - Kerteminde* - Langeland* - Læsø* - Randers* - Samsø* - Stevns* - Vesthimmerlands* - *: Ingen data **: Ingen data for 2013 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

202 Sundhed Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 85 Vented l almen ambulant genoptræning pr. genoptræningsforløb Under 13 dage 13 l 14 dage 15 l 19 dage Over 19 dage Ingen data

203 86 Sundhed Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad er jeres udgifter til vederlagsfri fysioterapi? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kommunerne er myndighed for den vederlagsfri fysioterapi. Hovedparten af den vederlagsfri fysioterapi leveres hos praktiserende fysioterapeuter. Ordningen er reguleret gennem overenskomst om vederlagsfri fysioterapi, som er indgået mellem Regionernes- Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter. Opgørelser over udgifterne til vederlagsfri fysioterapi kommunikeres af KL til de fælleskommunale sekretariater månedsvis. Alle kommuner kan således følge udgiftsudviklingen, men såfremt der ønskes indflydelse på de praktiserende fysioterapeuters adfærd, kan kun det ske igennem de fælles kommunale sundhedssekretariaters arbejde i de regionale samarbejdsudvalg. DATA Nettodrifts-udgifterne til vederlagsfri fysioterapi er afgrænset til funktion Data er fra regnskab 2014 og i 2016-pl. Antallet af indbyggere er opgjort pr. 1. januar 2014 og stammer fra Danmarks Statistik. TIL VIDERE DRØFTELSE Kommunerne i en region kan i fælleskab udarbejde analyser på regionsniveau, som det fælleskommunale sundhedssekretariat kan foreslå drøftet med fysioterapeuterne og regionen i de regionale samarbejdsudvalg. Fx kan der udarbejdes analyser om: - Står udgifterne til vederlagsfri fysioterapi mål med den kvalitet som myndighederne kan forvente fra de praktiserende fysioterapeuter? - Er der fokus på aktivitetsudviklingen, og er der på baggrund heraf basis for en drøftelse i det regionale samarbejdsudvalg? Derudover har Samarbejdsudvalget mulighed for at indføre en omsætningsbegrænsning for den enkelte fysioterapeut, men det er dog ikke muligt at fastlægge et specifikt serviceniveau i kommunen. Herudover kan kommunen overveje, om man ønsker at gå i dialog med de lokale fysioterapeuter om konkrete borgere med henblik på at drøfte, om tilbuddet leveret i praksissektoren er det rigtige for borgeren. UDGIFTEN PR. PATIENT DALER MENS DE SAMLEDE UDGIFTER STIGER Analysen af udgifterne til vederlagsfri fysioterapi viser, at udgiften pr. patient er reduceret i perioden fra 2009 til Samtidig viser analysen, at de samlede kommunale udgifter til vederlagsfri fysioterapi i samme periode er steget (den mørkerøde streg, aflæses på den venstre akse). Stigningen i de samlede udgifter skyldes, at flere modtager vederlagsfri fysioterapi, og reduktionen i udgiften pr. patient (de lyserøde søjler, aflæses på den højre akse) skal således ses i dette lys. Udgifter, mio. kr. (14-pl) Udgift pr. indbygger, kr. (14-pl) Nettodriftsudgifter til vederlagsfri fysioterapi, kr./1.000 indbyggere København Stevns Solrød Egedal Greve Rødovre Frederiksberg Ishøj Gladsaxe Vejle Faxe Fanø Køge Vejen Vallensbæk Tårnby Glostrup Gentofte Næstved Herlev Hvidovre Roskilde Viborg Ballerup Vordingborg Sønderborg Kerteminde Brøndby Samsø Horsens Lolland Aabenraa Fredericia Fredensborg Faaborg-Midtfyn Albertslund Bornholm Ærø Kolding Høje-Taastrup Billund Skanderborg Lyngby-Taarbæk Holbæk Frederikshavn Esbjerg Middelfart Ringkøbing-Skjern Hjørring Odense Ringsted Haderslev Læsø Herning Frederikssund Hørsholm Gribskov Favrskov Hedensted Morsø Hillerød Nordfyns Guldborgsund Lejre Tønder Aalborg Allerød Silkeborg Varde Langeland Svendborg Furesø Kalundborg Brønderslev Helsingør Halsnæs Skive Assens Odder Nyborg Jammerbugt Rudersdal Aarhus Slagelse Randers Thisted Vesthimmerlands Odsherred Sorø Dragør Rebild Ikast-Brande Holstebro Norddjurs Lemvig Mariagerfjord Syddjurs Struer : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Note: Undersøgelsen foretages i udgangspunktet kun hvert andet år, derfor ingen data for 2010 og 2012.

204 Sundhed Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 87 Neodrisudgier l vederlagsfri fysioterapi pr indbyggere Under kr l kr l kr. Over kr.

205 88 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune

206 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 89 08/ BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

207 90 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad er jeres udgifter til forsørgelse? HVORFOR ER DET INTERESSANT Mange virksomheder oplever, at det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og samtidig står mange danskere fortsat uden job. Jo flere, der deltager på arbejdsmarkedet, desto større råderum vil der være til velfærd. Der er imidlertid stor forskel på de kommunale udgifter til offentligt forsørgelse, hvilket fremgår af tabellen til højre. Rammevilkårene på tværs af kommunerne er naturligvis ikke ens, men det kan ikke alene forklare forskellene. Benchmarking af kommunens resultater i forhold til klynger med sammenlignelige rammevilkår, kan give en indikation af kommunens indsats. En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel, og med refusionsomlægningen, der netop er trådt i kraft, bliver det endnu vigtigere at fokusere på de indsatser, der virker. DATA Nøgletallet viser de kommunale udgifter til forsørgelse pr. person i befolkningen (16-66 år) i kr. (16-pl). Data er fra Kommunerne er inddelt i klynger på tværs af ydelser. Kilde: De kommunale regnskaber og Danmarks Statistik (Indeholder i modsætning til tidligere nu også udgifter til fleksjob). ARBEJDSSTYRKEN SKAL UDVIDES TIL VIDERE DRØFTELSE - Har kommunen en strategi, der fastsætter et klart resultat- og effektfokus for indsatsen? - Hvilke alternativer har kommunen til den nuværende indsats? - Har kommunen besluttet en klar prioritering af målgrupper og indsatser? - Følger kommunen i tilstrækkelig grad op på effekten af de konkrete aktiveringstilbud, der anvendes? - Investerer kommunen i beskæftigelsesindsatsen baseret på konkrete businesscases, når det kan sandsynliggøres, at det skaber resultater? - Tilrettelægger kommunen den virksomhedsvendte indsats, så den giver størst effekt? - Er timingen af indsatsen rigtig? Det spirende opsving er en enestående mulighed for, at flere offentlig forsørgede kommer ind på arbejdsmarkedet. Hvis man sammenligner bruttoledigheden, dvs. forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, med personer, der står uden for arbejdsstyrken (her opgjort ekskl. personer i fleksjob, skånejob, FØP, efterløn, barsel og SU), ses det, at der er stor forskel på kommunerne. Bruttoledigheden ligger for hovedparten af kommunerne på 2-4 pct. af de årige. Andelen af ledige uden for arbejdsstyrken varierer mere men udgør for de fleste kommuner 5-8 pct. Bruttoledigheden er nu så lav, at den kan være svær at bringe længere ned pga. naturlig friktion, sæsonudsving mv. Der er således et stort potentiale i fx igennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats at hjælpe de ledige, der ikke af egen kraft er klar til at tage et job, ind på arbejdsmarkedet. Fuldtidsmodtagere i pct.af årige Bruttoledige Uden for arbejdsstyrken Kommunale udgifter til forsørgelse pr årig, kr./indbygger (16-pl) Gentofte Allerød Hørsholm Rudersdal Lyngby-Taarbæk Egedal Vallensbæk Dragør Solrød Furesø Frederiksberg Hillerød Lejre Roskilde Skanderborg Fanø Rebild Gladsaxe Favrskov Hedensted Fredensborg Greve Gribskov København Glostrup Odder Høje-Taastrup Ballerup Tårnby Frederikssund Silkeborg Vejle Billund Kolding Herlev Middelfart Køge Herning Ikast-Brande Stevns Viborg Hvidovre Faxe Ringsted Sorø Ringkøbing-Skjern Aarhus Syddjurs Albertslund Holstebro Halsnæs Lemvig Helsingør Aalborg Vejen Varde Rødovre Holbæk Jammerbugt Mariagerfjord Ærø Næstved Hjørring Struer Assens Brønderslev Horsens Kerteminde Aabenraa Faaborg-Midtfyn Sønderborg Nordfyns Svendborg Odense Haderslev Brøndby Skive Norddjurs Slagelse Vesthimmerland Esbjerg Thisted Tønder Randers Fredericia Kalundborg Vordingborg Samsø Odsherred Ishøj Nyborg Guldborgsund Læsø Frederikshavn Morsø Bornholm Langeland Lolland Klyngeinddelingen er afhængig af hvilken ydelse, nøgletallet omhandler. : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

208 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 91 Udgier l forsørgelse pr årig Under 92,0 pct. af gns. i klyngen 92,0 l 99,9 pct. af gns. i klyngen 100,0 l 108,0 pct. af gns. i klyngen Over 108,0 pct. af gns. i klyngen

209 92 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Bruger I virksomhedsrettede tilbud nok? HVORFOR ER DET INTERESSANT Den 4. januar 2016 trådte den nye refusionsreform i kraft. Med reformen skifter fokus fra at handle om aktiveringsgraden af forskellige målgrupper og anvendelsen af bestemte redskaber i indsatsen, til fremover mere entydigt at være rettet mod resultater og effekter. Der er evidens for, at de virksomhedsrettede tilbud har effekt for de ressourcestærke ledige. Det betyder dog ikke, at det ikke giver mening at benytte de virksomhedsrettede tilbud, som led i fx en helhedsorienteret indsats for de mindre ressourcestærke grupper. Nøgletallet til højre viser, at der i kommuner med sammenlignelige rammevilkår er stor forskel på, i hvor høj grad den virksomhedsrettede indsats anvendes for denne gruppe. Dette leder til spørgsmålet om, hvorvidt den forskelligartede indsats er et resultat af forudgående analyser om effekt og politiske prioriteringer i de enkelte kommuner? DATA Nøgletallet viser andelen af aktiverede aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år i virksomhedsrettet aktivering. Data er fra 4. kvartal kvartal 2015 Kommunerne er inddelt efter klynger på kontanthjælpsområdet. Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE - Har kommunen arbejdet med at tilpasse strategien for beskæftigelsesindsatsen, så strategien i endnu højere grad understøtter og sigter på den bedst mulige resultatopnåelse? - Har kommunen en strategi for, hvordan virksomhedsrettede tilbud anvendes over for de udsatte ledige med henblik på at opnå størst mulig effekt? - Hvordan adskiller tilrettelæggelsen af den virksomhedsrettede indsats for udsatte ledige sig fra den virksomhedsrettede indsats for de mere ressourcestærke ledige? FOKUS PÅ DEN AKTIVE INDSATS FOR AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE OVER 30 ÅR Kommunerne har under ét styrket den virksomhedsrettede indsats for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Det ses tydeligt af figuren, at andelen af virksomhedsrettede indsatser er steget til knap det dobbelte fra 2007 til Af figuren fremgår det endvidere, at stigningen primært skyldes øget brug af privat virksomhedspraktik. Hvordan ser fordelingen ud i jeres kommune og er der tale om en bevidst prioritering? Helårspersoner i aktive tilbud Vejledning og opkvalificering Offentlig ansættelse med løntilskud Offentlig virksomhedspraktik Privat ansættelse med løntilskud Privat virksomhedspraktik Andel aktiverede aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år i virksomhedsrettet aktivering, pct. Gentofte 36,8 Egedal 32,1 Skanderborg 31,0 Favrskov 28,8 Lejre 25,0 Hørsholm 22,4 Allerød 16,2 Solrød 14,6 Dragør 10,0 Lyngby-Taarbæk 50,5 Gribskov 49,0 Rebild 39,3 Odder 36,4 Hedensted 35,6 Rudersdal 34,4 Fanø 20,0 Hillerød 68,9 Middelfart 56,1 Greve 41,0 Assens 38,9 Nordfyns 36,5 Lemvig 34,8 Roskilde 34,7 Jammerbugt 29,7 Ikast-Brande 29,3 Frederikssund 28,7 Ringkøbing-Skjern 27,0 Silkeborg 24,5 Syddjurs 24,1 Billund 22,2 Stevns 19,7 Vallensbæk 18,2 Furesø 16,4 Læsø 0,0 Kerteminde 52,8 Samsø 50,0 Ærø 45,5 Holstebro 40,1 Struer 39,4 Skive 36,5 Herning 35,1 Vejen 32,1 Faxe 30,4 Tårnby 28,3 Faaborg-Midtfyn 27,4 Brønderslev 26,8 Viborg 19,1 Varde 17,1 Sorø 16,9 Randers 68,8 Halsnæs 67,9 Fredensborg 50,9 Mariagerfjord 40,2 Kolding 37,1 Hjørring 35,5 Morsø 35,5 Frederikshavn 35,0 Vesthimmerland 34,4 Nyborg 33,7 Odsherred 32,9 Køge 31,4 Aalborg 25,2 Sønderborg 23,2 Thisted 23,2 Frederiksberg 22,5 Næstved 21,9 Bornholm 20,5 Vejle 16,3 Ringsted 52,6 Horsens 47,7 Herlev 41,7 Svendborg 41,5 Norddjurs 41,4 Gladsaxe 36,8 Holbæk 34,8 Kalundborg 32,9 Aarhus 32,4 Aabenraa 31,3 Guldborgsund 31,2 Langeland 28,0 Tønder 27,8 Esbjerg 26,4 Haderslev 24,4 Vordingborg 23,0 Ballerup 21,3 Glostrup 45,7 Rødovre 42,9 Fredericia 37,8 Hvidovre 34,6 Slagelse 32,8 Helsingør 32,1 Odense 24,7 Brøndby 72,2 Albertslund 44,2 Ishøj 37,5 Lolland 34,7 København 31,4 Høje-Taastrup 26,3 Klyngeinddelingen er afhængig af hvilken ydelse, nøgletallet omhandler. : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

210 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 93 Andel akverede kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsreet akvering Over 50,0 pct. 40,0 l 50,0 pct. 30,0 l 39,9 pct. 20,0 l 29,9 pct. Under 20,0 pct.

211 94 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvordan sikrer I et større arbejdsudbud? HVORFOR ER DET INTERESSANT Gabet mellem den faktiske og strukturelle ledighed forventes at lukke inden for en overskuelig fremtid. Når opsvinget for alvor tager fart, vil det ikke længere være muligt at plukke de lavthængende frugter, men der vil være behov for at arbejdstyrken udvides for at kunne imødekomme stigende aktivitet og efterspørgsel efter arbejdskraft. Kommunerne har således en vigtig opgave med at sikre, at dem, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, ikke bliver hægtet af det spirende opsving. Samtidig er det som følge af refusionsomlægningen blevet endnu dyrere at have ledige på langvarig offentlig forsørgelse. Tabellen til højre viser, at selv blandt kommuner med sammenlignelige rammevilkår, er der forskel på, hvor stor en andel af kommunens kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der har en anciennitet på over 52 uger og dermed er på trin 4 på refusionstrappen. DATA Nøgletallet viser andelen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere der befinder sig på trappetrin 4 på refusionstrappen, dvs. der har en anciennitet på over 52 uger. Data er fra uge 42, 2015 Kilde: STAR.dk/da/Reformer /Refusionsreformen TIL VIDERE DRØFTELSE - Har kommunen analyseret, hvordan de andre ledighedsgrupper fordeler sig på varighed? - På hvilke områder er kommunen særligt udfordret? - Hvordan kan man organisere det tværfaglige samarbejde, så det bedst muligt understøtter indsatsen mod langvarig offentlig forsørgelse? - Hvilke barrierer såvel interne som eksterne skal overvindes for at komme i mål med en mere tværfaglig og helhedsorienteret organisation? - Har kommunen analyseret på sammenhænge mellem lokale arbejdskraftsudfordringer og profilen for (langtids)ledige i kommunen? - Er der oprettet samarbejder om arbejdskraftsudfordringerne med de omkringliggende kommuner? KONTANTHJÆLPSMODTAGERE KOMMER LANGSOMMERE UD AF OFFENTLIG FORSØRGELSE Når man ser på de tre store målgrupper kontanthjælp, A-dagpenge og sygedagpenge ses der forskellige mønstre for afgangen fra offentlig forsørgelse. For modtagere af A- dagpenge og sygedagpenge ses, at mellem pct. er ude af offentlige forsørgelse efter et år, mens det for kontanthjælpsmodtagernes vedkommende kun er ca. 45 pct. Samtidig ses der forskellige tidspunkter for, hvornår afgangen aftager. Figuren kan give anledning til overvejelser omkring hvornår det er mest effektivt at iværksætte en indsats for at forebygge langvarig forsørgelse. Pct Uger Kontanthjælp A-dagpenge Sygedagpenge Andel kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere med anciennitet over 52 uger, pct. Egedal 59,6 Hørsholm 60,0 Favrskov 61,7 Allerød 63,3 Lejre 63,6 Skanderborg 64,4 Solrød 71,3 Gentofte 72,7 Dragør 73,2 Fanø 59,1 Odder 61,5 Rebild 63,2 Hedensted 65,6 Rudersdal 68,1 Gribskov 68,5 Lyngby-Taarbæk 70,3 Lemvig 58,7 Billund 64,8 Greve 65,1 Stevns 65,2 Ringkøbing-Skjern 65,7 Jammerbugt 66,9 Hillerød 67,0 Nordfyns 67,9 Assens 68,3 Syddjurs 68,6 Middelfart 69,7 Frederikssund 69,8 Ikast-Brande 70,0 Furesø 70,5 Silkeborg 70,8 Roskilde 71,0 Vallensbæk 71,2 Læsø 77,8 Samsø 53,7 Skive 57,7 Varde 65,2 Brønderslev 65,6 Struer 66,2 Faxe 66,4 Vejen 66,8 Holstebro 67,1 Ærø 67,7 Sorø 68,2 Faaborg-Midtfyn 68,8 Viborg 69,3 Tårnby 73,2 Kerteminde 74,5 Herning* - Nyborg 61,1 Morsø 62,0 Hjørring 63,5 Frederikshavn 66,1 Odsherred 66,3 Vesthimmerland 67,7 Bornholm 69,4 Halsnæs 69,7 Thisted 70,0 Kolding 70,4 Fredensborg 70,8 Sønderborg 71,0 Næstved 71,5 Køge 71,6 Mariagerfjord 72,1 Aalborg 73,2 Randers 73,3 Vejle 73,4 Frederiksberg 73,7 Langeland 69,3 Tønder 69,4 Kalundborg 69,7 Holbæk 71,7 Ringsted 71,8 Guldborgsund 71,8 Haderslev 72,4 Svendborg 72,6 Gladsaxe 72,8 Aabenraa 73,4 Norddjurs 73,6 Horsens 73,9 Esbjerg 74,1 Aarhus 74,1 Vordingborg 74,3 Herlev 77,9 Ballerup 78,1 Slagelse 74,4 Helsingør 74,6 Fredericia 75,0 Hvidovre 75,4 Odense 75,9 Glostrup 76,0 Rødovre 80,5 Lolland 72,8 Albertslund 74,1 Brøndby 79,8 Høje-Taastrup 80,7 København 81,8 Ishøj 82,3 *Ingen data Klyngeinddelingen er afhængig af hvilken ydelse, nøgletallet omhandler.

212 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 95 Andel kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med anciennitet over 52 uger Under 60,0 pct. 60,0 l 64,9 pct. 65,0 l 69,9 pct. 70,0 l 75,0 pct. Over 75,0 pct. Ingen data

213 96 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Står jeres kontanthjælpsmodtagere til rådighed? HVORFOR ER DET INTERESSANT Alle, der kan, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis vi fortsat skal kunne opretholde vores velstand og velfærd. Derfor er det vigtigt at sende et tydeligt signal til alle om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man er ledig specielt når mange virksomheder oplever mangel på arbejdskraft. Kommunerne har ansvaret for at sanktionere kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke lever op til rådighedsforpligtelsen, mens a-kasserne på baggrund af indberetninger fra jobcentret har ansvaret for at sanktionere forsikrede ledige. Sanktionering kan være et vigtigt redskab til at motivere nogle ledige til at deltage i aktive tilbud og være aktivt jobsøgende. Sanktionering sender samtidig et signal til erhvervslivet om, at kommunen sikrer, at ledige står til rådighed. DATA Nøgletallet viser andelen af sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Data er fra 2. kvartal Kommunerne er inddelt efter klyngerne på kontanthjælpsområdet. Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE - Har anvendelse af sanktioner som redskab i den aktive beskæftigelsesindsats været drøftet politisk? - Bruges sanktioner målrettet i forhold til at sikre, at ledige står til rådighed for virksomheder, der efterspørger arbejdskraft? - Skyldes variationen inden for klyngerne forskelle i sammensætning af ledige, eller giver variationen anledning til at overveje, om jobcenteret har den rette sanktioneringspraksis? - Er der behov for særlig opfølgning overfor sanktionerede ledige? - Følges der op på, om sanktioner har den ønskede effekt på deltagelse i den aktive indsats og en aktiv jobsøgning? SANKTIONSTYPER: SKÆRPET RÅDIGHED BRUGES MEGET SJÆLDENT Med kontanthjælpsreformen blev der fra 2014 indført en række nye sanktioneringsmuligheder. Det ses på fordelingen af sanktioner blandt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i 2014, at periodesanktionen for udeblivelse fra tilbud er den mest anvendte sanktion. Det ses også, at den nye sanktion i form af mulighed for skærpet rådighed næsten ikke er benyttet. Det er meningen, at sanktionen for skærpet rådighed kun skal bruges i særlige tilfælde til personer, som gentagne gange ikke står til rådighed. Det lave antal sanktioner giver imidlertid anledning til at vurdere, om redskabet kunne have været brugt i situationer, hvor en person, der burde kunne tage et arbejde, ikke har stået til rådighed? 26,0% 0,2% (Skærpet rådighed) 5,0% 5,2% 50,1% 13,5% Ophør af ydelse Skærpet rådighed Periodesanktion - udeblivelse fra samtale Periodesanktion - udeblivelse fra tilbud Periodesanktion - mgl. tilmelding/cv Punktsanktion Andel sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere, pct. Lejre 26,2 Skanderborg 19,8 Solrød 18,8 Favrskov 17,1 Egedal 8,1 Allerød 6,4 Hørsholm 4,1 Gentofte 3,9 Dragør 3,4 Fanø 25,0 Hedensted 23,6 Odder 12,9 Rudersdal 12,0 Gribskov 10,8 Lyngby-Taarbæk 8,9 Rebild 7,7 Lemvig 42,2 Ringkøbing-Skjern 21,1 Hillerød 19,3 Middelfart 14,6 Jammerbugt 14,1 Billund 12,0 Frederikssund 11,4 Greve 11,0 Nordfyns 10,5 Assens 9,1 Ikast-Brande 7,8 Syddjurs 7,6 Roskilde 6,2 Vallensbæk 6,1 Silkeborg 4,7 Stevns 3,2 Furesø 2,0 Læsø 0,0 Skive 38,8 Vejen 18,1 Struer 18,0 Varde 13,9 Sorø 13,7 Tårnby 13,4 Faxe 13,3 Herning 12,1 Holstebro 11,5 Viborg 8,5 Kerteminde 8,1 Faaborg-Midtfyn 7,3 Brønderslev 5,9 Ærø 2,6 Samsø 2,4 Odsherred 21,5 Vejle 19,3 Sønderborg 18,7 Morsø 18,1 Halsnæs 16,7 Hjørring 16,3 Frederikshavn 16,3 Randers 14,2 Bornholm 14,1 Frederiksberg 10,9 Vesthimmerland 10,5 Thisted 9,6 Aalborg 8,3 Mariagerfjord 8,3 Næstved 8,1 Fredensborg 6,9 Kolding 6,9 Nyborg 6,7 Køge 6,7 Ringsted 22,7 Aabenraa 18,8 Kalundborg 18,7 Herlev 17,9 Guldborgsund 16,2 Tønder 15,7 Langeland 15,4 Ballerup 13,5 Horsens 12,9 Esbjerg 12,7 Haderslev 12,5 Gladsaxe 12,0 Aarhus 11,0 Svendborg 9,4 Holbæk 7,6 Norddjurs 6,5 Vordingborg 3,7 Slagelse 19,3 Odense 13,0 Glostrup 11,2 Fredericia 10,7 Hvidovre 10,0 Rødovre 9,6 Helsingør 6,7 Brøndby 18,9 København 16,8 Lolland 15,4 Høje-Taastrup 12,8 Albertslund 12,1 Ishøj 6,1 Klyngeinddelingen er afhængig af hvilken ydelse, nøgletallet omhandler. : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

214 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 97 Andel sankonerede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Over 17,0 pct. 13,0 l 17,0 pct. 9,0 l 12,9 pct. 5,0 l 8,9 pct. Under 5,0 pct.

215 98 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Har I fokus på mobilitetsudfordringer? HVORFOR ER DET INTERESSANT En mobil arbejdsstyrke er med til at sikre, at virksomhederne i de forskellige egne i Danmark kan få den arbejdskraft, de har brug for. Både ledige og beskæftigede skal således have mulighed for - og incitamenter til - at søge job i hele landet. Det er i høj grad nationale prioriteringer i fx infrastruktur og uddannelse, der skal være med til at øge mobiliteten, og det er a-kasserne, der har ansvaret for at sanktionere forsikrede ledige. Men sidstnævnte sker bl.a. på baggrund af indberetninger fra jobcentrene. Ligeledes spiller jobcentrene som en del af det intensiverede kontaktforløb en vigtig rolle i at motivere og matche de forsikrede ledige til at søge job der, hvor der er jobs at få. Kortet til højre viser, at akademikerledigheden er størst omkring de store byer og mindre i landdistrikterne. Analyser fra KL s udspil Mere Arbejdskraft viser endvidere, at mange akademikere i de store byer tager jobs, de formelt set er overkvalificerede til, mens der i andre områder er mangel på akademisk arbejdskraft. DATA Nøgletallet viser ledigheden blandt akademikere. Data er fra juni Kilde: Akademikernes A-kasses ledighedsstatistik TIL VIDERE DRØFTELSE - Hvordan er sanktioneringsniveauet for forsikrede ledige og er jobcentret god nok til at kommunikere negative hændelser til a-kasserne? - Benytter jobcentret muligheden for at give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de ledige ikke udviser den fornødne vilje til at deltage aktivt i indsatsen? - Har jobcenteret et koncept for jobformidling, der kan hjælpe virksomheder med at screene og formidle relevante ledige? - Har kommunen etableret et formaliseret samarbejde på tværs af kommunegrænser med henblik på at matche virksomhedernes behov med ledige fra egen kommune? PENDLING BLANDT BESKÆFTIGEDE MED FORUDGÅENDE LEDIGHED, JANUAR 2014 I gennemsnit pendler 47 pct. af alle beskæftigede, der ikke har været ledige eller modtaget anden offentlig understøttelse i løbet af de seneste to år, til en anden kommune end deres bopælskommune. Blandt de beskæftigede, som har været ledige i løbet af de seneste to år, pendler en højere andel, som har været ledige i kort tid, i forhold til dem, som har været ledige i længere tid. I nedenstående figur ses således en tendens til, at de ledige, der er mest mobile, får nyt job hurtigere. Andel beskæftigede der pendler (pct.) Beskæftigede med forudgående ledighed Forudgående ledighed, antal måneder Beskæftigedeuden forudgående ledighed (gns.) Ledighed blandt akademikere, pct. Allerød 1,8 Rudersdal 2,5 Hørsholm 2,8 Ballerup 3,1 Gentofte 3,1 Lyngby-Taarbæk 3,3 Egedal 1,3 Fanø 1,4 Lejre 1,4 Furesø 1,6 Hillerød 1,9 Dragør 2,2 Gladsaxe 3,1 Herlev 3,2 Glostrup 5,1 Skanderborg 1,4 Struer 1,5 Odder 1,7 Favrskov 2,0 Syddjurs 2,4 Roskilde 2,7 Solrød 2,8 Fredensborg 3,0 Lemvig 0,9 Hedensted 1,1 Holstebro 1,5 Vejle 1,5 Rebild 1,7 Greve 1,8 Silkeborg 2,1 Billund 2,2 Viborg 2,3 Frederikssund 2,4 Ikast-Brande 2,4 Varde 2,4 Helsingør 2,5 Køge 2,7 Herning 2,8 Kolding 2,8 Sorø 3,2 Faxe 3,5 Gribskov 3,6 Vallensbæk 3,8 Høje-Taastrup 4,3 Stevns 4,3 Hvidovre 4,4 Frederiksberg 5,2 Brøndby 5,4 Aarhus 5,6 Læsø 0,0 Vejen 1,7 Morsø 2,0 Brønderslev 2,1 Haderslev 2,1 Thisted 2,2 Ringkøbing-Skjern 2,4 Middelfart 2,5 Kalundborg 2,6 Mariagerfjord 2,6 Jammerbugt 2,7 Ringsted 2,7 Holbæk 2,9 Skive 2,9 Tønder 2,9 Halsnæs 3,0 Rødovre 3,0 Esbjerg 3,1 Fredericia 3,1 Randers 3,1 Næstved 3,3 Tårnby 3,7 Norddjurs 3,8 Vesthimmerland 3,9 Vordingborg 3,9 Odsherred 4,1 Albertslund 4,3 Horsens 4,6 Aalborg 6,0 Samsø 6,3 Ærø 6,3 København 6,9 Assens 1,4 Aabenraa 1,8 Hjørring 2,0 Faaborg-Midtfyn 2,1 Sønderborg 2,4 Nordfyns 2,7 Kerteminde 3,1 Nyborg 3,4 Langeland 3,8 Slagelse 3,8 Svendborg 3,8 Bornholm 4,4 Lolland 2,7 Guldborgsund 2,8 Frederikshavn 2,9 Odense 5,1 Ishøj 5,4 Klyngeinddelingen er afhængig af hvilken ydelse, nøgletallet omhandler. : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

216 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 99 Andel ledige akademikere Under 2,5 pct. 2,5 l 5,0 pct. Over 5,0 pct.

217 100 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Bliver jeres ledige ifm. integrationsprogrammet aktiveret? HVORFOR ER DET INTERESSANT Danmark oplever i øjeblikket den største flygtningetilstrømning i nyere tid, hvilket lægger et voldsomt pres på kommunerne i forhold til at løse de udfordringer, der følger med. For at sikre at der fortsat sker en positiv udvikling i beskæftigelsesandelen hos flygtninge, er det vigtigt med en målrettet og tidlig indsats. Al forskning viser, at det er helt afgørende for integrationen, at flygtningene kommer i beskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at kommunerne gennem relevante aktive tilbud konstant stiller krav til den enkelte, så flygtningene bibeholder motivationen for at komme i job og i højere grad opnår selvforsørgelse. Med dette nøgletal illustreres det, i hvor høj grad flygtninge aktiveres på tværs af alle kommuner. DATA Nøgletallet viser andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet, og ikke er aktiverede. Data er fra januar til september Andelen er opgjort i fuldtidsmodtagere. Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE Det er dyrt for kommunen, når flygtninge ikke kommer i beskæftigelse, hvorfor det vil være relevant at forholde sig til: - Hvilke aktiviteter bringer flygtninge tættere på arbejdsmarkedet, og anvendes disse aktiviteter i videst muligt omfang i kommunen? - Er de borgere, der er på kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet, aktiverede i tilstrækkelig grad? - Stilles der høje krav til kontanthjælpsmodtagere ifm. integrationsprogrammet, så de er opmærksomme på, at der forventes en indsats fra deres side? - Kan indsatsten forbedres, så flygtningene kommer hurtigere i beskæftigelse? DYRT FOR KOMMUNEN, HVIS IKKE FLYGTNINGE KOMMER HURTIGT I BESKÆFTIGELSE Der er stort behov for at sætte fokus på, hvor hurtigt flygtningene kommer i beskæftigelse. Fra en flygtning ankommer til en kommune, går der i gennemsnit 5 år, før 35 pct. opnår at blive selvforsørgende. Det er dyrt for den enkelte kommune. Kun 10 pct. af flygtningene er i job efter det første år, og eftersom refusionen med omlægningen pr. 1. januar falder til 20 pct. for de flygtninge, som ikke er i job efter et år, kan det godt betale sig at gøre en ekstra indsats. En hurtig og målrettet indsats med høje krav til den enkelte flygtning vil ikke blot sikre bedre integration men samtidig gavne kommunekassen. Pct år 2 år 3 år 4 år 5 år Andel passive modtagere af kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet, pct. Læsø 0,0 Kalundborg 3,2 Hedensted 3,4 Slagelse 10,2 Hvidovre 11,6 Esbjerg 14,2 Viborg 15,9 Hørsholm 16,2 Jammerbugt 16,5 Kolding 19,5 Brønderslev 21,4 Varde 22,4 Billund 26,5 Sorø 27,4 Næstved 28,7 Skive 28,8 Haderslev 28,9 Lolland 29,1 Skanderborg 29,5 Vesthimmerland 30,5 Syddjurs 32,1 Sønderborg 32,8 Odense 33,3 Ærø 33,3 Fanø 35,0 Aabenraa 35,2 Roskilde 35,4 Faxe 36,0 Hjørring 36,5 Frederikshavn 36,6 Tønder 36,7 Faaborg-Midtfyn 37,0 Stevns 37,2 Favrskov 37,4 Bornholm 37,7 Langeland 38,9 Vejen 39,1 Norddjurs 40,0 Ikast-Brande 41,8 Thisted 42,4 Mariagerfjord 42,4 Allerød 43,8 Solrød 44,7 Ballerup 46,4 Ringkøbing-Skjern 47,1 Fredericia 47,5 Lejre 47,5 Silkeborg 48,1 Lemvig 48,8 Rebild 48,8 Nyborg 49,6 Dragør 50,0 Frederikssund 51,1 Gladsaxe 51,3 Aalborg 51,7 Holstebro 52,3 Odder 52,6 Egedal 53,7 Rødovre 53,8 Samsø 54,5 Vordingborg 54,9 Horsens 55,1 Halsnæs 55,4 Lyngby-Taarbæk 55,6 Tårnby 55,8 Morsø 56,4 Holbæk 56,6 Svendborg 56,6 Vejle 57,7 Gentofte 57,9 Hillerød 58,3 Køge 58,3 Greve 58,4 Nordfyns 58,6 Aarhus 59,3 Middelfart 61,9 Herning 62,9 Odsherred 62,9 Guldborgsund 64,0 Furesø 64,6 Rudersdal 66,1 Gribskov 66,3 Glostrup 66,7 Struer 67,1 Assens 67,4 Helsingør 67,4 Herlev 71,4 Kerteminde 72,6 Ringsted 76,8 Fredensborg 77,5 Frederiksberg 79,8 Randers 92,5 Vallensbæk* 20,0 København* 26,1 Albertslund* 40,0 Høje-Tåstrup* 70,6 Ishøj* 75,0 Brøndby* 100,0 *Nul-kvote kommune I 2015 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

218 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 101 Andel kontanthjælpsmodtagere omfaet af integraonsprogrammet, der er passive modtagere Under 35,0 pct. 35,0 l 47,4 pct. 47,5 l 60,0 pct. Over 60,0 pct. Nul-kvote-kommune

219 102 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Bruger I virksomhedspraktik ifm. integrationsprogrammet? HVORFOR ER DET INTERESSANT Det er en grundsten i integrationen, at flygtninge får et arbejde og derigennem også får styrket deres danskkundskaber. En mulighed er at integrere danskuddannelsen i et forløb målrettet en bestemt branche med tilknytning til en virksomhed i lokalområdet. Flere kommuner har haft succes med at målrette virksomhedspraktikker og sprogundervisning til brancher, som også har jobåbninger. Men i mange kommuner bruges muligheden for virksomhedspraktik i meget ringe grad. Med dette nøgletal illustreres det, hvor stor en andel af kommunens kontanthjælpsmodtagere ifm. integrationsprogrammet, som er i privat virksomhedspraktik. DATA Nøgletallet viser andelen af kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med integrationsprogrammet, der er i privat virksomhedspraktik. Data er fra januar til september Andelen er opgjort i fuldtidsmodtagere. Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE Øget inddragelse af virksomheder gennem målrettede branchepakker kan bringe flygtninge tættere på arbejdsmarkedet. Følgende kan være relevant at overveje: - Er det undersøgt hvor i kommunen, der findes jobåbninger? - Har kommunen en god dialog med virksomhederne? - Motiverer kommunen flygtningene til selv at finde en virksomhedspraktik? - Hvilke brancher er kommunens virksomhedsrettede forløb målrettet mod? - Kan andre brancher, som for eksempel landbruget eller erhvervsservice, inddrages i forløbene? I HVILKE BRANCHER ER FLYGTNINGE OFTEST BESKÆFTIGET SAMMENLIGNET MED NYE EU-BORGERE For at opnå succes med et målrettet virksomhedsforløb er det en forudsætning, at der er jobåbninger. Jobåbningerne skal være i den branche, som virksomhedsforløbet er rettet imod, og jobbene skal kunne tilfalde de flygtninge, der er en del af forløbet. Figuren viser, hvilke brancher flygtninge oftest bliver beskæftiget i, sammenlignet med de brancher, som herboende udlændinge fra nye EU-lande er beskæftiget i. Det ses, at flygtninge i langt mindre grad er beskæftiget i landbruget og inden for erhvervsservice. Det er derfor en overvejelse værd, om kommunen kan inddrage disse brancher i højere grad, da flygtninge og herboende nye EU-borgere typisk har nogle af de samme kvalifikationer. Pct Landbrug Industri Flygtninge Handel & Transport Nye EU-lande (herboende) Erhvervsservice Offentlig service Andet Andel modtagere af kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet, der er i privat virksomhedspraktik, pct. Ærø 16,7 Herlev 14,3 Hedensted 12,9 Vejen 11,2 Fanø 10,0 Kerteminde 8,0 Ballerup 7,1 Kalundborg 7,0 Billund 6,9 Kolding 6,8 Greve 6,7 Lyngby-Taarbæk 6,5 Odder 6,3 Næstved 6,0 Fredericia 5,9 Horsens 5,8 Hjørring 5,7 Middelfart 5,6 Gribskov 5,5 Hørsholm 5,4 Jammerbugt 5,3 Skanderborg 5,2 Egedal 5,1 Rudersdal 5,1 Fredensborg 5,0 Skive 5,0 Lejre 4,9 Solrød 4,9 Assens 4,8 Ringkøbing-Skjern 4,7 Struer 4,7 Holstebro 4,6 Randers 4,6 Sønderborg 4,5 Faxe 4,3 Hillerød 4,3 Vejle 4,2 Varde 4,0 Tårnby 3,9 Morsø 3,8 Roskilde 3,8 Køge 3,8 Dragør 3,7 Langeland 3,7 Norddjurs 3,7 Mariagerfjord 3,6 Halsnæs 3,6 Vesthimmerland 3,6 Esbjerg 3,5 Aarhus 3,5 Bornholm 3,4 Allerød 3,4 Syddjurs 3,2 Nyborg 3,2 Haderslev 3,2 Favrskov 3,1 Furesø 3,0 Silkeborg 3,0 Frederikssund 2,9 Vordingborg 2,7 Stevns 2,7 Gladsaxe 2,6 Lemvig 2,5 Gentofte 2,5 Sorø 2,4 Lolland 2,4 Frederikshavn 2,3 Nordfyns 2,3 Tønder 2,3 Hvidovre 2,3 Rebild 2,3 Thisted 2,3 Ikast-Brande 2,2 Slagelse 2,2 Svendborg 2,0 Faaborg-Midtfyn 1,9 Frederiksberg 1,9 Aalborg 1,9 Ringsted 1,8 Aabenraa 1,7 Helsingør 1,6 Herning 1,5 Brønderslev 1,5 Viborg 1,3 Holbæk 1,0 Guldborgsund 1,0 Odsherred 0,7 Odense 0,7 Glostrup 0,0 Læsø 0,0 Rødovre 0,0 Samsø 0,0 Vallensbæk* 20,0 Høje-Tåstrup* 5,9 København* 3,5 Albertslund* 0,0 Ishøj* 0,0 Brøndby* 0,0 *Nul-kvote kommune I 2015 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

220 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 103 Andel kontanthjælpsmodtagere omfaet af integraonsprogrammet, der er i virksomhedsprakk Over 5,5 pct. 3,7 l 5,5 pct. 2,3 l 3,6 pct. Under 2,3 pct. Nul-kvote-kommune

221 104 Administration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune

222 09/ ADMINISTRATION Administration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 105

223 106 Administration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor meget personale bruger I på administration og ledelse? HVORFOR ER DET INTERESSANT Administrative effektiviseringer og besparelser står højt på den politiske dagsorden. For det er helt naturligt, at mange ønsker at flytte udgifterne fra administration til velfærd, når ressourcerne er få. Digital selvbetjening, digital post, centrale indkøbsaftaler og ændringer i organiseringen af de administrative opgaver har gjort det muligt at nedbringe ressourceforbruget. Men kommunernes administration udvikler sig hele tiden, og nøgletallene indikerer, at der fortsat kan være noget at komme efter. DATA Personaleforbruget er opgjort som fuldtidsansatte (årsværk), og baseret på et særudtræk fra KRL. Personalet er afgrænset til overenskomstansatte, tjenestemænd og ansatte i fleksjob (½ vægt). Institutioner mv., der ikke anvender de kommunale lønanvisningssystemer, indgår ikke. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar TIL VIDERE DRØFTELSE Nøgletallet kan sammen med en regnskabsbaseret opgørelse bruges til at stille skarpt på kommunens administrative ressourceforbrug. Der kan fx give anledning til følgende spørgsmål: - Hvordan har kommunens administrative ressourceforbrug udviklet sig over de senere år? - I hvilken grad adskiller personaleforbruget sig fra sammenlignelige kommuner? - Kan socioøkonomiske faktorer eller udlicitering af administrative opgaver forklare eventuelle forskelle? - Giver opgørelsen anledning til at se nærmere på forholdet mellem chefer og administrativt personale i den centrale administration (hovedkonto 6)? - Giver opgørelsen anledning til at se nærmere på antallet af ledere i den decentrale organisation? - I hvilken grad udnytter kommunen stordriftsfordele på det administrative område, fx i forhold til it, løn- og personale, bogholderi, indkøb, ejendomsdrift mv.? FORSKELLE I KOMMUNERNES ADMINISTRATION Siden 2010 er kommunernes personaleforbrug til adm. og ledelse faldet med ca årsværk. Udviklingen er forskellig fra kommune til kommune, men mere end 2 ud af 3 kommuner har oplevet et fald. Det er specielt de decentrale ledere og de adm. chefer, der er blevet færre af. De tegner sig for et fald på hhv. 25 og 12 pct. i perioden. Til gengæld er den øvrige administration øget med knap 8 pct. Det skyldes især, at der er ansat flere sagsbehandlere i jobcentrene samt på socialområdet og i visitationen. Variationen i personaleforbruget til adm. og ledelse er blevet mindre. Men der er forsat forskelle. Figuren viser bl.a., at antallet af administrative chef pr indbyggere varierer betydeligt kommunerne imellem, samt at der også er betydelige forskelle, når man ser på de decentrale ledere og personalet i den øvrige administration. Forskelle i demografi og socioøkonomiske forudsætninger kan forklare en del af variationen. Årsværk pr indbyggere ,2 Årsværk til administration og ledelse pr indbyggere (juni 2015, ordinært ansatte) 0,5 1,0 2,6 3,7 5,1 7,6 11,1 15,9 Administrative chefer Decentrale ledere Øvrig administration Laveste Gennemsnit Højeste Årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere, juni 2015 Nordfyns 12,3 Dragør 12,7 Allerød 12,9 Solrød 12,9 Faxe 12,9 Frederiksberg 13,0 Favrskov 13,3 Ringkøbing-Skjern 13,4 Furesø 13,4 Herning 13,5 Sorø 13,5 Stevns 13,6 Gribskov 13,6 Greve 13,8 Billund 13,8 Ikast-Brande 13,9 Lyngby-Taarbæk 13,9 Rudersdal 13,9 Nyborg 14,1 Odder 14,1 Assens 14,1 Middelfart 14,3 Vejen 14,3 Horsens 14,3 Egedal 14,3 Guldborgsund 14,3 Lejre 14,4 Viborg 14,4 Randers 14,5 Brønderslev 14,5 Syddjurs 14,5 Vordingborg 14,5 Silkeborg 14,5 Sønderborg 14,5 Hørsholm 14,5 Tårnby 14,5 Roskilde 14,6 Jammerbugt 14,7 Hedensted 14,7 Næstved 14,8 Frederikssund 14,8 Morsø 14,8 Rebild 14,9 Odsherred 15,0 Køge 15,0 Mariagerfjord 15,1 Frederikshavn 15,1 Holbæk 15,1 Kalundborg 15,1 Hillerød 15,2 Lemvig 15,2 Holstebro 15,2 Svendborg 15,2 Fredensborg 15,2 Høje-Taastrup 15,3 Gentofte 15,3 Aabenraa 15,3 Fanø 15,3 Kerteminde 15,4 Hvidovre 15,4 Kolding 15,4 Skanderborg 15,5 Vallensbæk 15,5 Hjørring 15,6 Thisted 15,6 Esbjerg 15,7 Vesthimmerland 15,7 Odense 15,7 Herlev 15,7 Aarhus 15,7 København 15,8 Lolland 15,8 Skive 15,9 Struer 15,9 Halsnæs 16,0 Ringsted 16,2 Gladsaxe 16,3 Vejle 16,3 Bornholm 16,4 Helsingør 16,4 Tønder 16,5 Fredericia 16,5 Haderslev 16,6 Varde 16,7 Faaborg-Midtfyn 16,9 Norddjurs 17,0 Aalborg 17,2 Slagelse 17,2 Rødovre 17,4 Læsø 17,5 Brøndby 17,8 Ishøj 18,1 Ærø 18,2 Ballerup 18,4 Glostrup 18,6 Langeland 19,9 Albertslund 20,5 Samsø 23,2 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Note: Samsø, Ærø, Fanø og Læsø indgår ikke i analysen

224 Administration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 107 Antal årsværk l ledelse og administraon pr indbyggere Under 14 årsværk 14,0 l 15,0 årsværk 15,1 l 16,0 årsværk 16,1 l 17,0 årsværk Over 17,0 årsværk

225 108 Administration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad er jeres udgifter til central administration? HVORFOR ER DET INTERESSANT Administrative effektiviseringer og besparelser har siden kommunalreformen været i fokus i de fleste kommuner. Der er sket betydelige omlægninger af administrationen både centralt og decentralt, gennem fx en ændret organisering, digitalisering, fælles indkøb og udbud. Det er vigtigt at være opmærksom på, at rent administrative funktioner i visse tilfælde kan være en forudsætning for realisering af effektiviseringsgevinster på både de borgernære velfærdsområder og på andre områder som fx ejendomsdrift. DATA Baseret på kommunernes nettodriftsudgifter på hovedfunktion 6.45 i regnskab Indbyggertallet er opgjort pr. 1. kvartal 2014 (FOLK1) Kilde: Danmarks Statistik TIL VIDERE DRØFTELSE Nøgletallet kan sammen med en personalebaseret opgørelse af administration og ledelse bruges til at stille skarpt på kommunens administrative ressourceforbrug. Der kan fx give anledning til følgende spørgsmål: - Hvordan har kommunens administrative udgifter udviklet sig i de senere år? - I hvilken grad adskiller udgiftsniveauet sig fra andre kommuner? - Kan socioøkonomiske faktorer forklare forskelle i de administrative udgifter? - Hvor stor en del af kommunens administrative opgaver løses og konteres centralt? - I hvilken grad er der skjulte administrationsudgifter uden for hovedkonto 6 i den kommunale kontoplan? - Udnytter kommunen stordriftsfordele på det administrative område, fx i forhold til it, løn- og personale, bogholderi, indkøb, ejendomsdrift mv.? FORSKELLE I UDGIFTERNE TIL DEN CENTRALE ADMINISTRATION Der er væsentlige forskelle i kommunernes udgifter til den centrale administration. Forskellen mellem den billigste og dyreste kommune i Region Hovedstaden er fx mere end kr. pr. indbygger. Og kommunerne i Region Hovedstaden bruger i gennemsnit ca. 850 kr. pr. indbygger mere end kommunerne i Region Midtjylland. Organisatoriske forskelle og forskellig registrering af udgifter kan forklare en del af udgiftsvariationerne. Nogle kommuner løser fx flere administrative opgaver decentralt på de enkelte institutioner end andre. Demografi og den socioøkonomiske sammensætning af kommunens borgere kan også have betydning. Hvis der er mange ledige, kræver det fx typisk flere medarbejdere i jobcentret. Men forskellene i de administrative udgifter kan også skyldes forskelle i administrationens produktivitet. Centrale administrationsudgiftetr, kr./indb. Laveste Gennemsnit regionen Højeste Gennemsnit hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark* Region Midtjylland* Region Nordjylland* Administrative udgifter, regnskab 2014, kr./indbygger Vejle Tårnby Randers Viborg Holstebro Silkeborg Frederiksberg Herning Aalborg Skanderborg Rudersdal Gentofte Jammerbugt Aarhus Horsens Favrskov Næstved Hedensted Herlev Ringkøbing-Skjern Middelfart Skive Furesø Roskilde Lemvig Ikast-Brande Kerteminde Slagelse Hillerød Kolding Esbjerg Brønderslev Morsø Syddjurs Gladsaxe Thisted København Nordfyns Guldborgsund Kalundborg Vordingborg Assens Brøndby Frederikshavn Lyngby-Taarbæk Odder Veje Køge Faaborg-Midtfyn Holbæk Sorø Rebild Faxe Stevns Vesthimmerland Aabenraa Odense Varde Lejre Hjørring Frederikssund Rødovre Svendborg Mariagerfjord Billund Nyborg Solrød Sønderborg Greve Lolland Langeland Bornholm Norddjurs Allerød Struer Hvidovre Fredensborg Ringsted Dragør Fredericia Tønder Haderslev Høje-Taastrup Helsingør Ishøj Odsherred Egedal Gribskov Glostrup Halsnæs Ballerup Ærø Hørsholm Albertslund Vallensbæk Fanø Samsø Læsø : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. *: Ø-kommunerne er ikke medtaget i analysen

226 Administration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 109 Neodrisudgier l administrav organisaon pr. indbygger Under kr l kr l kr. Over kr.

227 110 Administration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor højt er jeres medarbejderes sygefravær? HVORFOR ER DET INTERESSANT Et lavt sygefravær er godt for medarbejderen. Det er også godt for kommunen. Det giver mere velfungerende arbejdspladser og bedre økonomi. Siden kommunalreformen er sygefraværet reduceret, og i de sidste par år har det ligget på et stabilt niveau. Men der er fortsat store forskelle på tværs af kommunerne, hvilket viser, at der er noget at komme efter. Hvis det gennemsnitlige sygefravær kan reduceres med blot 1 dagsværk pr. ordinært fuldtidsansat, kan det frigive ca årsværk eller 700 mio. kr. på landsplan. DATA Baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Statistikken er tilgængelig online på statistikplatform-en SIRKA ( sirka). Læs mere om metoden bag KRL s syge-fraværsstatistik: nyhed/?n=644 TIL VIDERE DRØFTELSE Det kan være svært at tale om sygefravær. Men netop det at tale om det er afgørende for at gøre noget ved det. En sygefraværspolitik gør det lettere at tale om sygefravær. Den skaber opmærksomhed og giver fælles retningslinjer for at forebygge og håndtere sygefravær. Men politikken gør det ikke alene. Hvis den skal virke, skal den suppleres med en plan for den konkrete handling. Planen kan fx forholde sig til følgende spørgsmål: - Hvilke metoder anvender vi? - Hvordan kan vi lære af de kommuner, der har et lavt sygefravær? - Hvad forventer vi af ledere og medarbejdere? - Hvilke mål vil vi nå inden for de næste 2 år? - Hvordan vil vi nå dem, og hvem har ansvaret? - Hvordan og hvornår følger vi op? FORSKELLE I KOMMUNERNES SYGEFRAVÆR Selvom kommunernes sygefravær er nedbragt betydeligt siden kommunalreformen, er der fortsat store forskelle faggrupper og kommuner imellem. Medarbejderne i daginstitutionerne, på skolerne og i ældreplejen har et højere sygefravær end kontorpersonale og akademikere. Alle grupper kan næppe nedbringe sygefraværet til samme niveau. Men der er god grund til at se nærmere på de store variationer inden for de enkelte personalegrupper på tværs af kommuner. For eksempel er der mere end 11 dages forskel på social- og sundhedspersonalets gennemsnitlige sygefravær i kommunerne med det laveste og højeste sygefravær. Sygefravær i dagsværk pr. fuldtidsmedarbejder 3,5 6,1 9,8 Akademikere* *ekskl. Morsø. 5,4 8,6 13,0 Kontor- og Itpersonale Laveste Gennemsnit Højeste 11,8 16,6 8,1 7,6 Lærere 14,0 18,1 Pædagogisk personale 10,7 15,2 22,0 Social- og sundhedspersonale Sygefravær pr. ordinært ansat fuldtidsmedarbejder, 2014 (dagsværk) Lemvig 9,3 Vesthimmerland 9,6 Esbjerg 9,6 Rebild 9,7 Tønder 9,8 Vejen 10,0 Stevns 10,2 Samsø 10,3 Herning 10,3 Thisted 10,3 Skive 10,4 Viborg 10,4 Hedensted 10,4 Ærø 10,5 Langeland 10,6 Mariagerfjord 10,6 Middelfart 10,8 Nyborg 10,8 Vejle 10,9 Holstebro 10,9 Ikast-Brande 10,9 Silkeborg 10,9 Ringkøbing-Skjern 10,9 Aabenraa 11,0 Aarhus 11,1 Svendborg 11,1 Skanderborg 11,1 Sønderborg 11,1 Kolding 11,3 Gentofte 11,3 Faaborg-Midtfyn 11,4 Assens 11,5 Hjørring 11,5 Norddjurs 11,5 Odder 11,5 Horsens 11,6 Odense 11,6 Nordfyn 11,7 Varde 11,7 Favrskov 11,7 Aalborg 11,8 Næstved 11,8 Morsø 11,9 Struer 11,9 Bornholm 11,9 Guldborgsund 11,9 Greve 11,9 Fredericia 11,9 Ishøj 12,0 Solrød 12,0 København 12,0 Frederikshavn 12,0 Billund 12,1 Brønderslev 12,1 Randers 12,2 Haderslev 12,2 Vallensbæk 12,2 Hvidovre 12,2 Jammerbugt 12,2 Albertslund 12,2 Vordingborg 12,3 Odsherred 12,3 Fanø 12,3 Ringsted 12,3 Hillerød 12,4 Køge 12,4 Syddjurs 12,4 Glostrup 12,4 Kalundborg 12,5 Allerød 12,5 Brøndby 12,6 Herlev 12,6 Faxe 12,7 Gladsaxe 12,7 Lolland 12,7 Furesø 12,7 Læsø 12,7 Roskilde 12,7 Gribskov 12,7 Rødovre 12,7 Fredensborg 12,8 Kerteminde 12,8 Holbæk 12,8 Lyngby-Taarbæk 13,0 Høje-Taastrup 13,1 Slagelse 13,1 Frederikssund 13,3 Egedal 13,3 Helsingør 13,5 Rudersdal 13,6 Dragør 13,6 Tårnby 13,6 Sorø 13,7 Frederiksberg 13,7 Lejre 13,8 Hørsholm 13,9 Halsnæs 14,3 Ballerup 14,7 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Note: Ø-kommunerne er ikke medtaget i analysen

228 Administration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 111 Gennemsnitligt sygefravær, dagsværk pr. fulddsbeskæiget Under 10,0 dagsværk 10,0 l 11,0 dagsværk 11,1 l 12,0 dagsværk 12,1 l 13,0 dagsværk Over 13,0 dagsværk

229 112 Administration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor meget konkurrenceudsætter I? HVORFOR ER DET INTERESSANT Konkurrenceudsættelse og udbud kan være et vigtigt redskab til at fremme både kvalitet og effektivitet i kommunernes serviceopgaver. Langt de fleste kommuner gør sig løbende overvejer om, hvornår det forretnings- og styringsmæssigt giver mening at lægge opgaver ud til private frem for selv at løse disse. Kommunernes erfaring med offentlig-privat samarbejde varierer fra serviceområde til serviceområde. På velfærdsområderne har man de seneste år udbudt flere og flere opgaver, erfaringerne er dog primært fra udbud på ældreområdet. På det tekniske område er udbud mere gængs, men omfanget er fortsat forskelligt fra kommune til kommune. Det er således relevant at drøfte, hvordan konkurrenceudsættelse bruges strategisk i den enkelte kommune. DATA IKU måler summen af de faktiske konkurrenceudsatte udgifter som andel af summen af udgifter, det er muligt at konkurrenceudsætte. IKU svarer til Privatleverandør-indikator (PLI) justeret for kommunernes egne vundne udbud. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet TIL VIDERE DRØFTELSE Brugen af konkurrenceudsættelse og udbud kan være et redskab i kommunens løbende arbejde med effektivisering og kvalitetsudvikling. I den forbindelse kan følgende spørgsmål overvejes: - Hvordan har udviklingen i konkurrenceudsættelsesgraden (IKU) været samlet og på de enkelte sektorområder (IKU på de enkelte hovedkonti) i kommunen? - Har kommunen i denne valgperiode vedtaget en strategi for arbejdet med udbud og konkurrenceudsættelse? - Har kommunen vedtaget en handlingsplan for, hvilke konkrete driftsområder, der med fordel kan udbydes i denne valgperiode? UDVIKLINGEN I KOMMUNERNES SAMLEDE KONKURRENCEUDSÆTTELSE Kommunerne har støt og roligt øget konkurrenceudsættelsen siden kommunalreformen. Kommunernes samlede IKU var 22,6 pct. i 2007 mod 26,4 pct. i Figuren nedenfor viser, at flere kommuner har en IKU over 25 pct. i 2014 end tilfældet i Antallet af kommuner med en konkurrenceudsættelsesgrad over 25 pct. er således steget fra 53 i 2013 til 69 i De enkelte kommuners IKU varierer imidlertid fra 18,7 pct. til 46,7 pct. i Der er givetvis potentiale for, at nogle kommuner konkurrenceudsætter flere kommunale opgaver. Hent mere inspiration i KL s IKU-værktøj Antal kommuner Indikator for konkurrence-udsættelse, 2014, pct. Gribskov 46,7 Solrød 35,2 Jammerbugt 35,1 Læsø 34,4 Hørsholm 33,2 Vesthimmerland 31,8 Hillerød 31,7 Holbæk 31,4 Holstebro 30,9 Greve 30,8 Køge 30,1 Allerød 29,6 Ringsted 29,6 Stevns 29,4 Odsherred 29,3 Fanø 29,3 Ishøj 28,9 Odder 28,8 Samsø 28,7 Odense 28,6 Morsø 28,5 Lyngby-Taarbæk 28,3 Varde 28,2 Albertslund 28,0 Roskilde 27,8 København 27,7 Fredensborg 27,7 Syddjurs 27,7 Silkeborg 27,5 Furesø 27,4 Frederikssund 27,4 Kalundborg 27,3 Vejen 27,3 Vallensbæk 27,1 Aalborg 27,1 Vordingborg 27,0 Middelfart 27,0 Viborg 27,0 Egedal 26,7 Vejle 26,7 Frederiksberg 26,6 Slagelse 26,6 Assens 26,6 Gentofte 26,3 Guldborgsund 26,3 Haderslev 26,3 Kolding 26,3 Herning 26,3 Esbjerg 26,0 Ringkøbing-Skjern 26,0 Høje-Taastrup 25,9 Halsnæs 25,9 Lejre 25,9 Lolland 25,9 Randers 25,8 Brønderslev 25,8 Hjørring 25,8 Sorø 25,7 Billund 25,6 Favrskov 25,6 Ballerup 25,5 Gladsaxe 25,5 Herlev 25,3 Rudersdal 25,3 Struer 25,3 Ikast-Brande 25,3 Faaborg-Midtfyn 25,1 Hedensted 25,1 Brøndby 25,0 Thisted 24,8 Aabenraa 24,6 Lemvig 24,6 Svendborg 24,5 Aarhus 24,4 Faxe 24,2 Dragør 24,0 Fredericia 24,0 Næstved 23,9 Rødovre 23,8 Helsingør 23,6 Langeland 23,2 Horsens 23,1 Sønderborg 22,8 Skanderborg 22,6 Mariagerfjord 22,4 Bornhol 22,3 Nyborg 22,3 Norddjurs 22,2 Skive 22,1 Rebild 22,1 Kerteminde 22,0 Hvidovre 21,9 Glostrup 21,3 Frederikshavn 20,9 Nordfyns 20,8 Tønder 19,9 Tårnby 18,9 Ærø 18,7 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Under 20,0 pct. 20,0 til 24,9 pct. 25,0 til 29,9 pct. 30,0 til 34,9 pct. Over 35,0 pct.

230 Administration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 113 Indikator for konkurrenceudsæelse (IKU) Over 27,9 pct. 26,0 l 27,9 pct. 24,0 l 25,9 pct. Under 24,0 pct.

231 114 Administration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvor meget bruger I fælles forpligtende indkøbsaftaler? HVORFOR ER DET INTERESSANT Fælles forpligtende indkøbsaftaler giver markante effektiviseringsgevinster på indkøbet af standardvarer. Ved at samle volumen er der på de hidtidige aftaler beregnet samlede prisbesparelser for kommunerne på ca. 980 mio. kr. Herudover giver fælles aftaler på standardvarer lavere transaktionsomkostninger i den enkelte kommune og mulighed for at fokusere kommunens ressourcer på implementering og gevinstrealisering på aftalerne. Fuldt udbytte sikres først, når aftalerne anvendes i hele organisationen. De fælles forpligtende aftaler indgår i økonomiaftalen for 2016, hvor regeringen og KL har aftalt, at tilslutning og anvendelse af aftalerne skal styrkes yderligere. DATA Baseret på KL s og SKI s data. Procentsatsen er opgjort ud fra, hvor mange af følgende 17 aftaler, kommunen er tilsluttet: 50.11, 50.12, 50.41, 50.42, øst/vest, 50.55, 50.80, 50.45, 50.48, 50.70, 50.75, 50.43, 50.40, 50.95, 50.06, 50.05, og minimum én af aftalerne 04.50, 04.51, 50.21, og derammeaftaler TIL VIDERE DRØFTELSE Følgende spørgsmål kan være relevante at drøfte: - Har kommunen en politisk-strategisk beslutning om anvendelse af fælles forpligtende aftaler i forlængelse af økonomiaftalen? - Hvordan sikres det, at de tilsluttede indkøbsaftaler rent faktisk anvendes i hele organisationen (compliance)? - Realiserer kommunen indkøbseffektiviseringerne i budgetterne? - Får kommunen tilstrækkelig ledelsesinformation om kommunens indkøb og bruges den ledelsesinformation, der er tilgængelig? FORSKELLE I KOMMUNERNES TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF FÆLLES AFTALER Der er forskel på, hvor meget kommunerne rent faktisk anvender de forpligtende aftaler. Nedenstående figur viser, at det indkøbte volumen gennemsnitligt er størst for kommunerne i Region Nord og mindst for kommunerne i Region Midt. Et lavt indkøbt volumen er for det første udtryk for, at kommunen har tilmeldt sig relativt få aftaler. Men det kan også skyldes, at aftalerne ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang (lav compliance). Compliance er afgørende for at opnå effektiviseringsgevinster. Gennemsnitlig indkøbt volumen i Kr./indb Gennemsnit Region Hovedstaden 307 Gennemsnit Region Sjælland 244 Gennemsnit Region Syd 211 Gennemsnit Region Midt 400 Gennemsnit Region Nord Andelen af fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler, som kommunen er tilmeldt, pct. Brøndby 100 Vallensbæk 100 Assens 94 Faxe 94 Holbæk 94 København 94 Odense 94 Tårnby 94 Fredensborg 88 Faaborg-Midtfyn 88 Lejre 88 Nyborg 88 Næstved 88 Ringkøbing-Skjern 88 Ringsted 88 Rødovre 88 Solrød 88 Viborg 88 Brønderslev 82 Favrskov 82 Frederikssund 82 Glostrup 82 Hjørring 82 Hvidovre 82 Kalundborg 82 Nordfyns 82 Odsherred 82 Roskilde 82 Slagelse 82 Struer 82 Syddjurs 82 Vordingborg 82 Albertslund 76 Egedal 76 Hedensted 76 Horsens 76 Høje-Taastrup 76 Køge 76 Odder 76 Skanderborg 76 Vesthimmerlands 76 Aalborg 76 Billund 71 Dragør 71 Frederikshavn 71 Furesø 71 Gentofte 71 Kerteminde 71 Kolding 71 Mariagerfjord 71 Randers 71 Rebild 71 Silkeborg 71 Skive 71 Sorø 71 Sønderborg 71 Bornholm 65 Esbjerg 65 Greve 65 Haderslev 65 Helsingør 65 Lolland 65 Vejen 65 Vejle 65 Ballerup 59 Gladsaxe 59 Gribskov 59 Halsnæs 59 Herlev 59 Hillerød 59 Langeland 59 Norddjurs 59 Thisted 59 Guldborgsund 53 Lyngby-Taarbæk 53 Stevns 53 Tønder 53 Varde 53 Aabenraa 53 Frederiksberg 47 Hørsholm 47 Ishøj 47 Jammerbugt 47 Svendborg 47 Læsø 41 Fanø 35 Fredericia 35 Rudersdal 29 Allerød 24 Lemvig 24 Middelfart 24 Morsø 24 Aarhus 24 Herning 18 Holstebro 18 Ikast-Brande 18 Ærø 18 Samsø 0

232 Administration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 115 Andel fælleskommunale forpligtende indkøbsaaler, som kommunen er lmeldt 75,0 l 100,0 pct. 50,0 l 74,9 pct. 25,0 l 49,9 pct. 0,0 l 24,9 pct.

233 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr ISBN

234 Bilag: Center struktur januar 2016 med navne.ppt Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6158/16

235 Center for Socialpsykiatri Vordingborg Kommune Administration Marianne Olsen Jonna Schou Hansen Vinnie Wissing (30/76) Centerleder Janus Bach Jensen Stabs konsulent Mette Ravn Leder Camilla Thomsen Leder Marlene Ballin Leder: Line Baltzer Hansen Faglig konsulent Jan Nielsen Områdeleder Væresteder Anne-Lise Nielsen Værksteds Leder Alex Rasmussen Team koordinator Birte Sindalsen Team koordinator Carl Ravn Team koordinator Gitte Nielsen Team koordinator Jannie Larsen Grønsalen Platanvej Færgegaardsve j Rita corner : Heidi Schou Oasen : Toronto : Heidi Schou Nyt Team