eksportfokus POTENTIALE I HJERTET AF EUROPA BANGLADESH: JAKARTA BAGDAD TEHERAN DUBLIN REYKJAVIK TEL AVIV MILANO VERDEN VENTER

Transkript

1 eksportfokus POTENTIALE I HJERTET AF EUROPA En række lande i Central- og Østeuropa rummer, trods finanskrise, stadig muligheder for danske virksomheder. Tema om Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. På billedet er det Brennerpasset, der som bjergpas over Alperne forbinder Italien og Østrig. Side BANGLADESH: Investeringsmulighed eller bananrepublik? Side JAKARTA BAGDAD TEHERAN DUBLIN REYKJAVIK TEL AVIV MILANO VERDEN VENTER

2 Austrian Airlines AG bliver nu en del af Lufthansa koncernen og sikrer dermed en solid base for fremtiden. Dermed øger vi vores tilbud med de bedste flyforbindelser til over 240 destinationer verden over. Med vores fokus på Østeuropa og Mellemøsten er Austrian i dag et vigtigt selskab for både forretnings-og ferierejsende til disse regioner, en position vi ønsker at beholde og udbygge. Men vigtigst er: Austrian bliver ved med at være Austrian kendetegnet ved et højt serviceniveau, tryghed og den østrigske charme, er vi stadig her for dig.

3 indhold mød en eksportrådgiver 04 markedsnyt 06 Markedsnyheder om blandt andet metaloutsourcing til Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Serbien; dansk fremstød til Cambodja; nyhedsbrev om tysk fødevaremarked; Indien styrker forsvaret og Mexico efterspørger ekspertise på vand. synergi i tidligere sovjetrepublikker 20 bangladesh som investeringsmulighed analyse: konkurrenceevne er ikke kun god produktivitet 26 kommende eksportfremstød og messer 27 TEMA østrig: attraktivt eksportmarked og døråbner mod øst "Vi kan dårligt få armene ned" Danfoss har stabil fremgang i Østrig tjekkiet: oplagt til produktion Videnparker gode for mindre virksomheder Færch tror på markedet i Mellemeuropa Rummer muligheder for designbranchen B&O produktudvikler i Tjekkiet slovakiet: det lysner forude På god fod med de lokale Det lange stræk ungarn: rutsjetur flader ud Billig arbejdskraft er ikke alt 0509 Sig fra over fra bureaukrater Østrigs købekraftige befolkning ser ud til at komme forholdsvis hurtigt ud af krisen. Samtidig er eksport til Østrig en god platform for eksport videre til de østeuropæiske lande. Tema om Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

4 mød en eksportrådgiver november Island Ernst Hemmingsen Kazahkstan Alma Baimuldina 24. Tyskland Anemette Hansen 24. Sverige Kristian Borg H. Hansen 24. Storbritannien Carina Vester Simonsen 24. Frankrig Sarah Chevalier 24. Rusland Marina Mityanina Spanien Heidi Ravn Australien Lars-Christian Sørensen Rusland Julia Mitusova Rusland Poul Jacob Erikstrup Agromek-udstilling i Herning Messecenter Danmarks Eksportråd står i Hal E, standnr Der er eksportrådgivere hjemme fra flere lande. Book en samtale via hjemmesiden eller kom forbi vores stand og få gratis rådgivning om blandt andet eksportmuligheder. 25. Kina Hans Elkjær Halskov januar Ukraine Bo Eske Nyhus Schweiz Jonna Meier Individuelle møder aftales hos: Danmarks Eksportråd, Lis Nørskov Smidt, Tlf.: , moedeksporaad@um.dk NYT OM NAVNE I DANMARKS EKSPORTRÅD Anders Adamsen, eksportrådgiver, Fødevarer, Landbrug & Agro Business, Eksportrådets kontor for Kunderelationer (1/9) Eksportrådet (ude) Jens Jungersen Thomsen, eksportrådgiver, den danske ambassade i Moskva (1/9) Ole Gustafsson, eksportrådgiver, den danske ambassade i Riga (1/9) Niels W. Thomsen, Senior eksportrådgiver, Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Generalkonsulatet i Sao Paolo (1/9) Michael Ryge, Senior eksportrådgiver, sundhed, den danske ambassade i Beijing (5/9) Bo Eske Nyhus, leder af handelsafdelingen, det danske handelskontor i Almaty (15/9) Ricki Toftelund Larsen (til venstre), leder af handelsafdelingen, det danske handelskontor i Bangalore (1/10) Sune Kjeldsen, leder af handelsafdelingen, det danske handelskontor i Tapei (1/11) nr. 5/2009 eksportfokus udgives af danmarks eksportråd Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: ansvarshavende for eksportfokus Louise Bang Jespersen Chef for Innovations- og Partnerskabskontoret Danmarks Eksportråd abonnementsservice PortoService Aps eksportfokus@mailmak.com Telefon annoncer DG Media as Telefon: Telefax: epost@dgmedia.dk redaktion Redaktør Claus Clausen Poul Kjar Anja Greve Solvang Line Louise Bahner eksportfokus@um.dk Verdens førende business to business database Find relevante kunde- og leverandøremner i mere end 70 lande Find producenter, distributører og serviceydere af et givent produkt/serviceydelse Find opdaterede kontaktpersoner Find konkurrenter af et specifikt produkt/serviceydelse design produktion og tryk Datagraf AS Schultz Grafisk danmarks eksportråds hjemmeside Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig for oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat tilladt efter nærmere aftale med redaktionen. ISNN Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar 30. juni 2008 Prøv et gratis demopassword til KOMPASS Kontrolleret af kompass@kompass.dk Tlf

5 Search & Selection Strategic Recruitment Lederudvikling Business Coaching Talent Management Indien Kina Brasilien Singapore Samt i USA, Australien og 19 andre lande i Europa Se mere på

6 viden der giver merværdi fakta om I Danmarks Eksportråd arbejder vi hver dag på at give danske virksomheder bedre viden og grundlag for at træffe beslutninger om eksport og internationalisering. Det sker for eksempel ved markedsresearch, afdækning af potentielle samarbejdspartnere, identificering af salgskanaler og i det hele taget sikring af adgang til de rigtige netværk. Udenrigsministeriets globale netværk af ambassader, generalkonsulater og handelskontorer har en unik adgang til forretningsmiljøer og politiske beslutningstagere i hele verden. Det netværk kan virksomhederne gøre direkte brug af. Vi er lokalt til stede 90 steder verden over med cirka 250 rådgivere. Eksportfokus er for Danmarks Eksportråd en vigtig kommunikationskanal til at give danske virksomheder viden om, hvad der rører sig på markeder rundt om i verden. Som ansvarshavende redaktør på Eksportfokus er jeg derfor også særlig glad for en netop gennemført læserundersøgelse af magasinet. Tak for de mange svar og den gode opbakning til undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at Eksportfokus bliver set som et interessant og relevant blad, der indbyder til læsning. Hovedparten af læserne anvender magasinet til at holde sig opdateret og langt størsteparten, knap ni ud af ti, synes, at indholdet er "up to date". Tre ud fire læsere giver bladet videre til en kollega på grund af interessant stof i bladet, mens lidt over halvdelen altid eller af og til gemmer bladet til senere brug. Det flugter godt med, at vi i Eksportrådet som nævnt vil være leverandør af viden, der giver merværdi. I læsere er også kommet med konkrete anbefalinger til, hvordan bladet kan blive endnu bedre. I ønsker for eksempel endnu flere virksomhedscases samt fokus på markeds- og afsætningsvinklede artikler. Det vil vi naturligvis holde os for øje. Det samme gælder ønsket om en klarere synliggørelse af Eksportrådets struktur, sammensætning og ledelse samt information om de ydelser, som Eksportrådet tilbyder virksomhederne. Som et nyt element i bladet kan du derfor på dette opslag også finde et kort rids af Danmarks Eksportråd. En anden anbefaling er at udbygge indholdsfortegnelsen, så den fylder en hel side. Det råd har vi også fulgt, som det vil fremgå af side 3. I den kommende tid vil der desuden komme andre mindre justeringer og nye tiltag i bladet. Har I flere forslag til forbedringer af bladet, hører vi meget gerne fra jer på eksportfokus@um.dk. Vi vil gøre vort til, også med magasinet Eksportfokus, at danske virksomheder får viden og merværdi til at udnytte de mange muligheder, der findes på de globale markeder. Louise Bang Jespersen Chef for Innovations- og Partnerskabskontoret Danmarks Eksportråd Eksportrådet har 350 medarbejdere. Heraf er cirka 250 rådgivere til stede globalt på ambassader, handelskontorer, generalkonsulater og innovationscentre i alt 90 repræsentationer på de væsentligste markeder i 64 lande. Det giver Danmarks Eksportråd specielle forudsætninger for at kunne yde politisk og kommerciel rådgivning til danske eksportvirksomheder. Eksportfremme og internationalisering: Eksportrådet hjælper danske virksomheder til nye eller udbygning af eksisterende markeder og udnytte de globale muligheder for internationalisering. Handelspolitik: Eksportrådet bekæmper protektionisme og nedbryder handelsbarrierer gennem en offensiv handelspolitik og gennem direkte politisk rådgivning for den enkelte virksomhed. Investeringsfremme: Eksportrådet tiltrækker investeringer og vidensarbejdspladser til Danmark. Innovation: Eksportrådet hjælper danske virksomheder og forskningsmiljøer med at få adgang til udenlandsk viden, teknologi, netværk, kapital og markeder. Strategi frem mod 2015: Den nye strategi vil skabe værdi, vækst og viden for Danmark gennem en fokusering af Eksportrådets kommercielle og politiske kompetencer og viden samt Eksportrådets globale netværk. Danmarks Eksportråd har en egenfinancering på 25 procent. UDDRAG AF DANMARKS EKSPORTRÅDS RESULTATER I 2008 Bidrog til en samlet eksportfremgang på cirka 34 milliarder kroner Skabte 1191 arbejdspladser gennem investeringsfremme 263 virksomheder gennemgik eksportforberedelsesforløb Udførte 130 eksportfremstød Rådgav virksomheder opgaver løst for små og mellemstore virksomheder. 90 procent af virksomhederne var tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med Danmarks Eksportråd Over 100 markedsbarrierer blev identificeret 6

7 danmarks eksportråd Danmarks Eksportråd er en del af Udenrigsministeriet. Direktør for Danmarks Eksportråd og Koncernressourcer, Anne Steffensen, er en del af Udenrigsministeriets koncernledelse. Danmarks Eksportråds forretning ledes af chefen for Danmarks Eksportråd, Jarl Frijs-Madsen. For at sikre et tæt samspil med dansk erhvervsliv er Danmarks Eksportråds bestyrelse sammensat af aktive erhvervsfolk med international erfaring, som repræsenterer en bred vifte af brancher og små og store virksomheder. Sten Scheibye er formand for bestyrelsen. Sten Scheibye er formand for Eksportrådets bestyrelse Anne Steffensen, direktør for Danmarks Eksportråd og Koncernressourcer Eksportrådets forretning ledes af chefen for Danmarks Eksportråd, Jarl Frijs-Madsen. Danmarks Eksportråd Handelspolitik Eksportfremme Innovation Investeringsfremme DANMARKS EKSPORTRÅDS GLOBALE TILSTEDEVÆRELSE ambassader Algier Budapest Lissabon Prag Tallinn Ankara Buenos Aires Ljubljana Pretoria Teheran Athen Bukarest London Reykjavik Tel Aviv Bagdad Damaskus Luxembourg Riga Tirana DANMARKS Bangkok Dublin Madrid EKSPORTRÅDS Riyadh Tokyo Beijing Haag Mexico Rom Vilnius GLOBALE Beograd Hanoi TILSTEDEVÆRELSE Moskva Santiago Warszawa Berlin Helsingfors New Delhi Sarajevo Washington Bern Jakarta Nicosia Brasilia Kairo Oslo ambassader Bratislava Kiev Ottawa Bruxelles Kuala Lumpur Paris Algier Budapest Seoul Wien Singapore Zagreb Sofia Stockholm Lissabon Ankara Athen Bagdad Bangkok Beijing Beograd Berlin Bern Brasilia Bratislava Bruxelles Buenos Aires Bukarest Damaskus Dublin Haag Hanoi Helsingfors Jakarta Kairo Kiev Kuala Lumpur Ljubljana London Luxembourg Madrid Mexico Moskva New Delhi Nicosia Oslo Ottawa Paris Prag Pretoria Reykjavik Riga Riyadh Rom Santiago Sarajevo Seoul Singapore Sofia Stockholm generalkonsulater Guangzhou Hamborg Hongkong Milano München New York São Paulo Shanghai Sankt Petersborg Tallinn Teheran Tel Aviv Tirana Tokyo Vilnius Warszawa Washington Wien Zagreb generalkonsulater Guangzhou Hamborg Hongkong Milano München New York São Paulo Shanghai Sankt Petersborg handelskontorer Almaty Istanbul Atlanta Kuwait Auckland Los Angeles Bangalore Montreal Barcelona Silicon Valley Chicago Sydney Chongqing Taipei Dubai Toronto handelskontorer Almaty Istanbul Atlanta Kuwait Auckland Los Angeles Bangalore Montreal Barcelona Silicon Valley Chicago Sydney Chongqing Taipei Dubai Toronto 7

8 markedsnyt Forstærket indsats mod handelsbarrierer Udenrigsministeriet og Danmarks Eksportråd styrker indsatsen mod de barrierer, som danske varer, tjenesteydelser og investeringer møder på eksportmarkederne. Danmarks Eksportråd har på sin hjemmeside åbnet en ny facilitet, hvor danske virksomheder kan anmelde de handelsbarrierer, som de støder ind i på eksportmarkederne. Udenrigsministeriet vil så sammen med EU arbejde for at få fjernet barriererne. Udenrigsminister Per Stig Møller peger på, at den internationale finanskrise har skabt øget opmærksomhed omkring protektionisme. "Alle er enige om, at handelshindringer ikke er vejen ud af krisen. Både stats- og regeringscheferne i G20 og Verdenshandelsorganisationen WTO har sagt det. Selv om det er lykkedes at holde protektionismen nogenlunde i skak, har det ikke været muligt fuldstændigt at undgå nye handelsbegrænsende tiltag. Forhåbentligt er det muligt snart at se lys for enden af tunnelen. Men det betyder ikke, at kampen mod protektionisme og handelsbarrierer er slut. Tværtimod tyder alt på, at tilbøjeligheden til protektionisme vil være en reel trussel i den kommende tid," siger Per Stig Møller. Historien viser klart, at det ikke er vejen ud af krisen, at landene beskytter sig med begrænsninger for den internationale handel. "Resultatet i 1930 erne var, at krisen blev værre, når alle blot forsøgte at sende problemerne videre til andre lande. I dag hænger verdensøkonomien endnu tættere sammen, og landenes indbyrdes afhængighed er så meget desto større. Derfor er det vigtigt at få fjernet de protektionistiske skridt, der er fulgt i kølvandet på finanskrisen. Og derfor er det vigtigt også fremadrettet at være på vagt over for nye handelsbarrierer," siger udenrigsministeren. yderligere information Danmarks Eksportråd Handelspolitik Souschef Martin Mikkelsen Tlf.: marmik@um.dk FAKTA "Anmeld handelsbarrierer" er en ny facilitet på Danmarks Eksportråds hjemmeside ( dk). På siden kan virksomheder anmelde barrierer for dansk eksport. Med de oplysninger der kommer ind, vil Udenrigsministeriet med bistand fra de danske ambassader i udlandet og gennem samarbejdet i EU og i Verdenshandelsorganisationen WTO sætte ind over for handelsbarrierer, som belaster dansk eksport. Faciliteten understøtter samtidig EU s strategi for markedsadgang og knytter an til det register, "Market Access Data Base", som allerede er etableret på europæisk plan (se: indexpubli.htm). De danske barrierer vil derigennem blive del af en koordineret EU-indsats. Det nye danske handelsbarriere-site indeholder i tillæg til anmelde-funktionen en række baggrundsinformationer, analyser og redskaber, som kan være nyttige i forbindelse med den handelspolitiske indsats mod barrierer, for eksempel et leksikon med handelspolitiske ord og begreber. Udenrigsminister Per Stig Møller: "Tilbøjeligheden til protektionisme vil være en reel trussel i den kommende tid." > Flere gratisydelser fra Eksportrådet Den indledende markedsrådgivning fra Danmarks Eksportråd skal ikke koste penge. Det besluttede Eksportrådets bestyrelse på et kombineret strategiseminar og bestyrelsesmøde sidst i september. "Eksportrådet har gennem vores 90 repræsentationer i udlandet en masse viden om markedsmulighed og markedsforhold, som skal ud til så mange eksportvirksomheder som muligt. Derfor vil man fremover opleve et langt større udbud af gratisydelser på web og telefon fra os. Det handler om at få gang i eksporten. Der er stadig masser af uudnyttede muligheder dem sætter vi øget lys på," siger Jarl Frijs-Madsen, chef for og daglig leder af Danmarks Eksportråd. Skal Eksportrådet lave noget individuelt og skræddersyet til virksomhederne er det fortsat mod betaling. "Det forstår vores kunder godt. Den fulde indtrængen på et marked kan ikke klares ved generelle oplysninger alene," siger Jarl Frijs- Madsen. Sten Scheibye, formand for bestyrelsen i Danmarks Eksportråd, håber, at den nye strategi også vil gøre flere virksomheder opmærksomme på, hvad Eksportrådet kan tilbyde. "Vi vil gerne gennem gratis tilbud øge kontaktfladen med de potentielle kunder, så de kommer til at kende Eksportrådet og dermed "lokkes ind i rusen". Det skal forstås positivt, fordi vi ved, at jo tættere kontakt virksomhederne har med os, desto større værdier skaber de for sig selv og for det danske samfund." 8

9 Klima med garanti En klimagaranti fra EKF gør det lettere at få finansieret eksport af klimarigtige løsninger. Klimagarantien dækker de særlige risici, der kan opstå, når virksomheden handler med klimateknologi. Vi tager risikoen

10 markedsnyt Polen har åbnet licitationsrunden for LNG terminalprojekt i Swinoujscie Selskabet Polskie LNG har åbnet for licitationsrunden vedrørende LNG (liquefied natural gas) terminalprojektet i Swinoujscie. Efter planen skal terminalen stå færdig i juni 2014, og der er således lagt op til et længevarende forløb med eksportmuligheder for danske virksomheder. Polen arbejder i disse år aktivt på i fremtiden at kunne diversificere sine energiforsyningskilder samt at udvikle andre energikilder end dem, landet besidder i dag. Terminalprojektet indgår således i Polens energiforsyningsstrategi. Efter planen skal terminalen stå færdig i juni 2014, og med den nye licitationsrunde i 2009 er der lagt op til et længerevarende forløb med mange eksportmuligheder for danske virksomheder både som hoved- og underleverandør i relation til enkeltstående dele af projektet og i konsortiesammenhæng. Den danske ambassade i Polen assisterer gerne interesserede virksomheder med at udforske disse muligheder. LNG-terminalen, der i første omgang vil have en kapacitet på 5 milliarder kubikmeter pr. år, vil i alt komme til at koste omkring 2 milliarder euro, mens selve terminalbyggeriet heraf vil udgøre millioner euro. Projektet er delvist finansieret af EU-midler (80 millioner euro), og derudover stammer finansieringen i store dele fra det statsejede GAZ- System, EIB og EBRD samt private banker. Der er på nuværende tidspunkt en forventning om, at omkring 12 bud vil løbe ind på dette projekt, og en række virksomheder har udtrykt interesse polske såvel som internationale. Tidsfristen for indledende tilbud er sat til den 31. december 2009, og hele licitationsprocessen forventes færdiggjort medio Den danske ambassade i Polen står til rådighed for danske virksomheder med yderligere oplysninger og kontakt til relevante myndigheder og markedsaktører. Ambassaden er i besiddelse af en engelsk udgave af licitationsmaterialet, som kan rekvireres ved kontakt til nedenstående personer. yderligere information Søren Juul Jørgensen Chef for handelsafdelingen Tlf.: sorjor@um.dk samt Allan E. Mortensen Sektorekspert, energy & miljø Tlf.: allmor@um.dk Dansk fællesstand på stor miljømesse i Polen 98 procent af alt husholdningsaffald i Polen deponeres på lossepladser samtidig med, at Polen fra år 2010 af EU-direktiver vil blive tvunget til at sløjfe en lang række af disse pladser. Polen er derfor begyndt at forberede opførelsen af 8-10 nye forbrændingsanlæg, der ud over at forbrænde affaldet også skal producere energi til polske forbrugere. I et land, hvor godt 95 procent af elektriciteten produceres ved afbrænding af kul, og hvor energisektoren skal reducere udledningen af CO 2 kraftigt, arbejder den danske ambassade i Warszawa løbende på at formidle den danske energi-historie til polske beslutningstagere og dermed fremme dansk teknologi og knowhow. I den forbindelse organiserer ambassaden en dansk fællesstand samt en omfattende heldagskonference kaldet DANISH CLIMATE DAYS under den store miljømesse POLEKO, der finder sted i Poznan d november 2009 i byen Poznan. Ambassaden vil her sammen med danske udstillere og partnere formidle en række historier og projektløsninger til polakkerne. Der planlægges blandt andet fokus på affaldshåndtering, waste-to-energy og biogas samt på miljøløsninger til vandrensning og distribution i polske kommuner. Polen skal over de næste år reducere udledningen af CO 2 samt modernisere sin aldrende elsektor især i produktionsleddet. Men riget fattes penge, og polske aviser har da også for ganske nyligt skrevet om den omfattende privatiseringsproces af den polske elsektor, der nu er startet. Der skal rejses kapital til de store investeringer i ny og renere teknologi områder hvor også danske leverandører kan spille en rolle. Kravet om reduktion i udledningen af drivhusgasser slår også igennem på projekter inden for Kyoto-mekanismen Joint Implementation, som trådte i kraft i Polen for godt en måned siden. Det betyder, at der nu kan søges om overførsel af udledningsenheder i projekter, der medvirker til reduktion af udledningen af drivhusgasser i Polen. Det er muligt at deltage i ambassadens fællesstand og konference under POLEKO i november. yderligere information Den danske ambassade i Warszawa Eksportrådgiver Allan E. Mortensen Tlf.: allmor@um.dk samt Eksportrådgiver Katarzyna Wojda Tlf.: katwoj@um.dk 10

11 markedsnyt > Rumænien investerer i agro- og energisektor Efter EU-medlemskabet i 2007 har Rumænien oplevet en stærk stigning i den økonomiske aktivitet og befolkningens købekraft. Selvom landet på det seneste er blevet hårdt ramt af krisen, fortsætter den dynamiske udvikling dog i fødevare- og agrosektoren godt hjulpet på vej af nye kommercielle aktiviteter og omfattende strukturfondsmidler. Den ekstremt lave selvforsyningsgrad af fødevarer (cirka 30 procent) gør landbrugsproduktion til et særligt indsatsområde for myndighederne, som bakkes op af EU-midler, der frem til 2015 udgør totalt cirka 15 milliarder euro. Landbrugssektoren kan derfor udvikles med massiv støtte fra EU s fonde, som landets cirka fire millioner landmænd også har fået øje på. Støtten giver samtidig gode forhold til etablering af farme og agroselskaber, der kræver ny og avanceret teknologi til blandt andet markbearbejdning, staldinventar, vandrensning, ventilation og genetisk materiale. Adgang til strukturfondsmidler frem til 2015 sætter investorer i stand til at få dækket op til 50 procent af projektomkostningerne, og de lokale banker viser desuden større forståelse for investeringer af denne art. Aktiviteterne følges op af fødevareindustrien, som EU kræver inden 2010 gennemgår et betydeligt kvalitetsløft, og som giver mulighed for leverancer af fødevareindustrielt udstyr. yderligere information Den danske ambassade i Bukarest Eksportrådgiver Steen Steensen Tlf.: + 40 (21) steste@um.dk I Schweiz sælger kvalitetsprodukter godt. Da markedet ikke er blandt Europas største, overser mange danske virksomheder Schweiz, men forpasser dermed samtidig et marked med stort potentiale. Schweiz byder på fremgang De fleste brancher i Schweiz har klaret konjunkturkrisen uden de store skrammer og har fortsat en god økonomi. Produkter rettet mod forbedringer af bygningernes energiforbrug har et godt potentiale, da man ønsker at forbedre energieffektiviteten. Et område i fremgang er eksempelvis installation af varmepumper og opsætning af solfangere. Ligeledes ses stor fremgang inden for salget af økologiske produkter, hvor Schweiz har det næststørste forbrug pr. indbygger efter Danmark. Der er endvidere fokus på fairtrade; også i den offentlige sektor. Den schweiziske sundhedssektor viser også fortsat vækst. Hver lægepraksis er for eksempel veludrustet med udstyr, som man i Danmark normalt kun finder på hospitaler. Dette giver markedet en langt større volumen og efterspørgsel. I Schweiz sælger kvalitetsprodukter godt. Da markedet ikke er blandt Europas største, overser mange danske virksomheder Schweiz men forpasser dermed samtidig et marked med stort potentiale. I særdeleshed for SMV ere er Schweiz et spændende testmarked, da flere sprog og kulturer kan afprøves i et og samme land. Forbrugerne er både loyale og stabile. Pris er til en vis udstrækning af sekundær betydning, da kvalitet, design, innovation og lignende parametre vægter tungere. yderligere information Den Danske Ambassade i Bern Handelsafdelingen Eksportrådgiver Mie Hansen Tlf.: +41 (0) miehan@um.dk samt Eksportrådgiver Jonna Meier Tlf.: +41 (0) jonmei@umgate.dk 11

12

13 markedsnyt > Metaloutsourcing til Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Serbien PRODUKTION AF BIOMASSE I BOSNIEN-HERCEGOVINA De tidligere jugoslaviske republikker Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Serbien går i nye retninger trods den økonomiske krise og markedsomstrukturering i Østeuropa. Det sker blandt andet inden for metalforarbejdningsindustrien, hvor de eks-jugoslaviske republikker er arvtagere fra en af de mest effektive og vestligt orienterede metalindustrier i Østeuropa. Som leverandør til meget krævende og udviklede industrier, som eksempelvis europæisk militær-, energi-, skibsbygnings-, landbrugs- og fødevareindustri, besidder landenes metalsektorer et højt uddannelsesniveau, praktisk erfaring og kompetente virksomheder. Metalindustriens andel i den samlede økonomi er fremtrædende i alle tre lande. I Bosnien-Herzegovina udgør den over 20 procent, mens den står for 16 procent af den samlede økonomi i Kroatien. I Serbien udgør den årlige omsætning i metalindustrien næsten 6,2 procent af det samlede BNP og udgør næsten halvdelen af den samlede eksport. Der er mere end virksomheder af forskellig størrelse i metalforarbejdningssektoren i de tre lande, hvoraf 80 procent er små og mellemstore, og 20 procent er store virksomheder. De fleste af de store virksomheder er nu i udenlandsk ejerskab og har gennemgået store omstruktureringer, som har gjort dem produktive og eksportorienterede. De enkelte dele af metalindustrien har mange fælles karaktertræk. Metalproduktionen er kapital intensiv og afhængig af indenlandske mineralprodukter. Støbning og smedearbejde er arbejdsintensivt, hvilket giver landene på Vestbalkan en fordel i sammenligning med andre, mere løntunge lande. yderligere information Den danske ambassade i Sarajevo, Bosnien-Herzegovina Eksportrådgiver Emir Sabic Tlf.: emisab@um.dk Den danske ambassade i Zagreb, Kroatien Eksportrådgiver Damir Gasparovic Tlf.: damir@dtczagreb.hr Den danske ambassade i Beograd, Serbien Eksportrådgiver René Nygaard Jensen Tlf.: renyje@um.dk Et af de varmeste emner i den bosniske miljøsektor er produktion af biomasseenergi. Udviklingen af en biomasseenergi-sektor i Bosnien-Hercegovina er dog stadig på et tidligt stadie, og dansk teknologi og "knowhow" kunne blive centralt i den videre udvikling. De konkrete projekter på området omfatter blandt andet installation af biomasseanlæg på adskillige offentlige og private bygninger over hele landet. Bosnien-Hercegovina er endvidere velsignet med meget rige biomasseressourcer, og befolkningen på landet er stadig afhængige af træbrændsel som deres primære energikilde. VESTBALKANS LANDBRUG I STADIG FREMDRIFT Serbien er, efter Rumænien, det største landbrugsland på Balkanhalvøen. Kroatien har set en særdeles succesfuld privatisering af statsejede kooperativer, som i dag er blandt regionens mest effektive producenter. Markedet for danske landbrugsmaskiner er stort, men overset. Landbrugsproduktionen på Vestbalkan, hovedsageligt i Kroatien og Serbien, domineres af konventionelle landbrugsprodukter som eksempelvis majs, sukkerroer, solsikker samt grøntsager og frugter. Derudover er regionen, primært Serbien, blandt Europas største producenter af frugt og grønt. Vækst i den chilenske sundhedssektor Med en stadigt voksende middelklasse, og øget offentlig involvering i borgernes sundhed skabes der øget efterspørgsel i både den private og den offentlige del af den chilenske sundhedssektor. Det anslås, at der i 2009 vil blive investeret 300 millioner dollars i sundhedssektoren, hvilket er en stigning på 8,7 procent fra Det chilenske sundhedsmarked er kendetegnet ved en høj importandel på omkring 90 procent. I 2008 var importandelen fra Danmark på medicinske og farmaceutiske produkter på over 67,5 millioner kroner. Endelig ser man som følge af den stigende velfærd i landet en øget efterspørgsel for produkter som kosttilskud og naturmedicin. Chile er således et interessant vækstmarked for producenter af medicin samt medicinsk udstyr. Det er værd at bemærke, at på grund af frihandelsaftalen mellem EU og Chile er der i dag ingen importtold på langt de fleste varer fra Europa. Danmarks Eksportråd i Santiago har opbygget et godt netværk inden for sundhedssektoren og har hjulpet danske leverandører af medicin og medicinsk udstyr på markedet. yderligere information Den danske ambassade i Santiago Eksportrådgiver Poul Erik Bligaard Tlf.: poulbl@um.dk 13

14 markedsnyt Indien styrker forsvaret Indien har verdens tredjestørste militære styrke, og udgifterne er i de seneste år vokset støt. Den indiske regering har igangsat en vækstplan til 100 milliarder dollars, der i perioden har til formål at forny det indiske forsvars udstyr. scene ser den indiske regering et behov for en markant styrkelse af det indiske forsvar. Derfor spås en stor vækst på forsvarsområdet i de kommende år. Indien har verdens tredjestørste militære styrke, og udgifterne er i de seneste år vokset støt. Den indiske regering har igangsat en vækstplan til 100 milliarder dollars, der i perioden har til formål at forny det indiske forsvars udstyr. En væsentlig årsag hertil er, at 70 procent af det nuværende udstyr er russisk produceret og af ældre dato. Regeringen ønsker at købe 126 kampfly til en værdi af 10 milliarder dollars. Yderligere arbejder den indiske flåde på køb af seks Scorpene ubåde samt udskiftning af deres hangarskibe fra Viraat-klassen til Vikrant-klassen. Indien er afhængig af import af militære systemer, støttesystemer og lignende, da kompetencerne blandt indiske virksomheder på disse områder er begrænsede. Det giver muligheder for danske virksomheder beskæftiget i forsvarsindustrien. > Indien oplever i disse år en kraftig økonomisk vækst, som ikke har ladet sig stoppe af den globale finanskrise. Således var væksten i BNP på 6,1 procent i første kvartal af 2009, og forventningerne ligger væsentligere højere for resten af året og for I takt med Indiens stigende økonomiske betydning på den globale yderligere information Den danske ambassade i New Delhi Eksportrådgiver Peter Sand petsan@um.dk Tlf.: Eksportrådet mødte erhvervslivet på karavane Danmarks Eksportråd kørte sidst i september ud på de danske landeveje for at møde eksportvirksomheder til konferencer om mulighederne midt i en krisetid. I alt cirka 200 deltagere mødte op til arrangementet. Eksportkaravanen satte fokus på de nye muligheder, der er opstået i forbindelse med finanskrisen. Budskabet til konferencedeltagerne lød blandt andet på at komme ud og kapre markedsandele på verdens eksportmarkeder i stedet for at kæmpe om et hjemmemarked med skærpet konkurrence. Det gælder om at være omstillingsparate, og ikke bare køre videre med business as usual. Et andet budskab lød, at virksomheder skal forsøge at forstå og udnytte den ændrede konkurrencesituation. Eksempelvis er krisetid et udmærket tidspunkt at danne nye strategiske samarbejder. På konferencen var to af de i alt fem timer afsat til individuel sparring med eksportrådgiverne fra Danmarks Eksportråd og kreditforsikringsselskabet Atradius. En stor del af virksomhederne benyttede sig af muligheden. Eksportrådet forventer umiddelbart at igangsætte samarbejde med cirka 30 af de deltagende virksomheder, fortæller Steen Hommel, kontorchef for Kunderelationer i Danmarks Eksportråd. "Rigtig mange af virksomhederne kender i forvejen til Danmarks Eksportråd, men mange er ikke klar over alle de områder, hvor Danmarks Eksportråd kan hjælpe dem yderligere. Vi har forsøgt at vise vejen ud af krisen og hjælpe virksomheder til at finde konkrete løsninger og pege på nye markedsmuligheder," siger Steen Hommel. Mange af deltagerne var små og mellemstore virksomheder og dermed berettiget til støtte under SMV-programmet. Et program der netop har fået bevilliget ekstra syv millioner kroner i 2009 i forbindelse med den nye Erhvervspakke. SMV-programmet omfatter blandt andet eksportforberedelse, eksportstartprogram, strategisk rådgivning og eksportfremstød. Eksportkaravanen stoppede i Aalborg hos RTX Telecom A/S, i Bjerringbro hos Grundfos A/S, i Kolding hos Rambøll Danmarks A/S og i København hos Carlsberg A/S. yderligere information Danmarks Eksportråd Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Tlf.: eksportraadet@um.dk 14

15 Visse vasse. Selvfølgelig gør vi det. Har du et fornuftigt projekt, får du Jyske Bank er lig med helhedsrådgivning. Det betyder, at din virksomhed kan være sikker på altid at være dækket ind i alt, lige fra indhentning af de nødvendige markedsinformationer, optimering af betalingssystemer, ning af generationsskifte med meget mere. Jyske Bank er en anderledes bankoplevelse også for erhvervskunder. Find inspiration i de mange erhvervspakker og i en innovativ bank, der giver ideerne luft under vingerne. Er virksomhedens hjul velsmurte, er visionerne skarpslebne, og har vi en eringen heller ikke noget problem. Bestil et møde på jyskebank.dk så kontakter vi dig.

16 markedsnyt > Rapport om fiskeeksport til Tyskland CeBIT 2010 i Tyskland Med henblik på at hjælpe danske fiskeeksportører i opstartsfasen på det tyske marked har den danske ambassade i Berlin udgivet rapporten Eksport af fisk og fiskeriprodukter til Tyskland vejledning og hjælp til opstart af fiskeeksport til Tyskland. Rapporten gennemgår de overordnede, centrale rammebetingelser for dansk eksport af fisk og fiskeriprodukter til Tyskland og indeholder vejledende hjælp og tjeklister. Endvidere gennemfører ambassaden i Berlin i samarbejde med Dansk Fisk under DI Fødevarer den november 2009 en kontaktetablerings- og trendspottertur for danske fiskeproducenter med fokus på centrale aktører på både det tyske detail- og engrosmarked. Ifølge de nyeste tilgængelige tal fra fagforbundet Fisch-Informationszentrum har den tyske detailhandel oplevet en generel omsætningsstigning på 1,6 procent (493 millioner euro) inden for produktsegmentet fisk. Hertil kommer, at prisniveauet for fisk i detailhandlen har været støt stigende i en årrække. Især for danske fiskeproducenter er det tyske marked attraktivt. Blandt tyske indkøbere er Danmark kendt som "en fiskeproducerende nation", ligesom danske produkter generelt har et godt kvalitetsry. Hertil kommer, at Tyskland langtfra er selvforsynende med fisk og fiskeriprodukter i 2008 udgjorde den tyske egenproduktion af fisk og fiskeriprodukter tons, hvilket svarer til 15 procent af det samlede Især for danske fiskeproducenter er det tyske marked attraktivt. Blandt tyske indkøbere er Danmark kendt som "en fiskeproducerende nation", ligesom danske produkter generelt har et godt kvalitetsry. Hertil kommer, at Tyskland langtfra er selvforsynende med fisk og fiskeriprodukter. tyske forbrug (2,2 millioner tons). 85 procent af det tyske forbrug er således baseret på import. Rundt regnet 41 procent af den tyske fiskeimport kommer fra EU-landene, og her tegner Danmark tegner sig alene for 10,1 procent. Danmark er således en af Tysklands nøglepartnere i forhold til import af fisk og fiskeriprodukter. yderligere information Den danske ambassade i Berlin Eksportrådgiver Anemette Hansen Tlf.: anmhan@um.dk Danmarks Eksportråd koordinerer sammen med IT-Branchen (ITB) en fællesstand for danske IT virksomheder på den kommende CeBIT, der finder sted i Hannover marts CeBIT har gennemgået store ændringer og fremstår nu mere fokuseret mod bestemte kundegrupper og temaer. En del af fællesstanden vil have Green IT som hovedtema. Virksomheder, der beskæftiger sig med udnyttelse af informationsteknologi med henblik på miljøforbedringer, bedre energiudnyttelse og bedre styring af infrastruktur opfordres til at høre nærmere om mulighederne for at deltage på fællesstanden. Ud over de grønne temaer, der har stor bevågenhed i tiden, har Danmark fornemme kompetencer inden for generelle ITog teknologitemaer, der fortjener at blive præsenteret på CeBIT. Eksportrådet og ITB sammensætter pakker for CeBIT 2010, der tillader hver enkelt virksomhed at tilpasse sin egen individuelle messeoptræden mht. muligheder og budget. yderligere information Det danske Generalkonsulat i München Eksportrådgiver Morten Frederiksen morfre@um.dk Tlf. (direkte): +49 (89) Tlf. (direkte): Nyhedsbrev om tysk fødevaremarked Med det nye nyhedsbrev "FødevareNYT fra Tyskland" får danske fødevareeksportører nu mulighed for på ukompliceret og overskuelig vis at holde sig up-to-date med tyske detail- og engrosvirksomheders udvikling. I kortfattede artikler informerer nyhedsbrevet én gang per kvartal om: tyske detail- og engrosvirksomheders aktuelle udvikling, herunder nyt vedrørende virksomhedernes sortiment, organisationsforhold og struktur samt logistik og lagerfaciliteter vigtige trends og andet aktuelt af betydning for salg, markedsføring og prissætning af fødevareprodukter på det tyske marked For yderligere info om "FødevareNYT fra Tyskland" og bestilling af prøveudgave samt information om ambassadens Fødevareklub kontakt venligst: Den danske ambassade i Berlin Eksportrådgiver Anemette Hansen Tlf.: anmhan@um.dk 16

17 NYHED: Interkontinental pakketransport Ny service: Palletransport i hele Europa Nu er der ingen grænser for hvor vi kan levere dine pakker! I mere end 30 år har DPD bragt pakker ud i hele Europa. Denne erfaring, kombineret med højteknologisk logistik og ansvarlige medarbejdere, giver dig 98,6 % sikkerhed for levering til tiden. Den 1. maj åbnede vi for interkontinental transport, så der er ingen grænser for, hvor i verden vi kan levere dine pakker. Men ikke nok med det: Fremover kan vi også hente dine paller dagligt og transportere dem hurtigt og sikkert til alle brofaste øer i Danmark, Norden og resten af Europa. Ring til vores salgsafdeling på tlf og få et godt tilbud på hurtig og sikker transport af pakker og paller In time with business DPD Denmark A/S Venusvej 30 DK-6000 Kolding

18 markedsnyt > Planer om dansk fremstød i Cambodja I sidste halvdel af januar 2010 planlægger ambassaden i Bangkok at afholde Danske Dage i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Cambodja er et af de relativt ukendte markeder i den hurtigt voksende Sydøstasiatiske region, hvor Cambodjas økonomi igennem mange år indtil den finansielle krise også ramte landet har haft tocifrede vækstrater. Ud over turistindustrien har specielt tekstilindustrien (drevet af udenlandske investeringer) været en af årsagerne til den hurtige vækst. Landbrugsektoren i Cambodja har været den tredje bidragyder til væksten. På trods af den kraftige vækst tilhører Cambodja stadig gruppen af mindst udviklede lande (LCD s). Cambodja modtager derfor udviklingsbistand fra såvel bilaterale som multilaterale donorer. Både Verdensbanken, JICA, Den asiatiske Udviklingsbank og flere FN-organisationer er aktive med egne kontorer. Cambodjas LCD-status betyder endvidere, at produkter, herunder tekstiler, produceret i Cambodja nyder toldfrihed i EU. De danske blandede kreditter er delvist åbne i Cambodja. Det samme gælder finansiering gennem IFU. De Danske Dage i Phnom Penh er rettet mod danske virksomheder, der ønsker at orienterer sig om mulighederne på det Cambodjanske marked generelt. Virksomheder inden for følgende kategorier kan have særlig interesse i at deltage i fremstødet: 1. Landbrugs-, plantage- og tekstilvirksomheder med interesse for at etablere produktion i Cambodja. 2. Virksomheder med interesse for multilateralt finansierede og donorfinansierede projekter. 3. Virksomheder, der ønsker at undersøge mulighederne for det lille, men voksende marked for konsumentvarer. Fremstødet vil omfatte generel information om Cambodja samt møder med myndigheder og beslutningstagere. For virksomheder med fokus på multilateralt finansierede projekter vil der være særlige møder med donorer. For investeringsinteresserede virksomheder vil der være et specielt program rettet mod dette. Individuelle møder i Cambodja vil kunne arrangeres efter særskilt aftale i forlængelse af det skitserede fællesarrangement. Danske virksomheder, der ønsker at markere en forhåndsinteresse i de danske dage i Phnom Penh, bedes kontakte Bo Bjerregaard Rasmussen, eksportrådgiver på den danske ambassade i Bangkok, på borasm@ um.dk med cc til bkkamb@um.dk. yderligere information Den danske ambassade i Bangkok Eksportrådgiver Bo Bjerregaard Rasmussen borasm@um.dk Tlf.: +66 (0) Cambodja har store landbrugs- og plantagearealer. Et dansk erhvervsfremstød kan interessere blandt andet danske landbrugs-, plantage- og tekstilvirksomheder med interesse for at etablere produktion i Cambodja. 18

19 Erhvervsgrunde til salg i Odense med plads til vækst og slag med halen Er din virksomhed ved at vækste sig ud lokalerne, er fordelene ved at placere den i Tietgen Byen til at få øje på. Beliggenheden er ideel. Lige midt i Danmark med E20 som nærmeste nabo. Og halvanden time til København, Århus, Flensborg og lufthavnene. Samtidig er Tietgen Byens interne veje gearet til tung trafik og fremtidens modulvogntog. Placering tæt ved Odense sikrer desuden din virksomhed adgang til gode medarbejderressourcer på alle niveauer. Og med Syddansk Universitet og de tekniske skoler lige i nærheden er mulighederne for efteruddannelse gode. Tietgen Byen ligger i et grønt og naturskønt område. De ledige arealer kan du tjekke ud på vores website tietgenbyen.dk. Du er også velkommen til ringe til Odense Kommunes udviklingsteam på og få endnu flere informationer. Vi behandler naturligvis alle henvendelser med fuld diskretion og sørger for, at du kun har én kontaktperson gennem hele forløbet.

20 sovjetrepublikker Synergi i tidligere sovjetrepublikker Markederne i de tidligere sovjetrepublikker er så ens, at har du som virksomhed først lært at begå dig i et af landene, kan du uden større problemer brede din forretning ud til de omkringliggende lande. af marta gramstrup rasmussen Kan du i Ukraine eller Kasakhstan, har du også forudsætningerne for at opnå succes i Rusland. Sådan lyder vurderingen fra Bo Nyhus, leder af det danske handelskontor i Almaty, Kasakhstan samt Jens Thomsen, handelsråd på den danske ambassade i Moskva. "Har man først fundet nøglen til at begå sig i et af landene, har man også redskabet til at opnå succes i de øvrige. Og omvendt bør man ikke bruge kræfter på at komme ind i Turkmenistan hvis man ikke kan begå sig i Kirgisistan heller ikke selvom der i begge lande er et produktmæssigt match. Denne viden kan spare virksomhederne mange dyre lærepenge," siger Bo Nyhus. I en tid, hvor finanskrisen har fået et fast greb om de fleste økonomier, kan det betale sig at vende blikket mod nye og alternative markeder. Og på trods af at Rusland og de tidligere sovjetrepublikker, som for eksempel Aserbajdsjan, Tadsjikistan, Moldova og Georgien, indbyrdes er meget forskellige og geografisk spredte, er de som markeder meget ens. Derfor er det også de samme kompetencer, man skal have i spil, uanset hvilket af landene man satser på. "Hvis du først er kommet godt i gang et sted, har du også gode forudsætninger for at etablere dig i de omkringliggende lande. Og når bare du finder de rigtige samarbejdspartnere, er der rig mulighed for at udvikle firmaet sammen med denne partner," siger Anders Bruhn, der til daglig leder Dansk Industris Moskva-kontor. Tror på opsving i økonomien Indtil for halvt år siden var det forholdsvis let at komme ind på markedet i de tidligere sovjetrepublikker. I dag kradser finanskrisen dog også på disse breddegrader, og derfor skal man ifølge Anders Bruhn se det som en investering at starte op her: "De fleste lande i området er ramt af krisen, men hvis man som virksomhed tror på, at der igen kommer gang i økonomien, er det nu, man skal slå til. Så er man klar, når opsvinget kommer, og intet taler mod, at det sker. De tidligere sovjetrepublikker har mange ressourcer og generelt en veluddannet befolkning," siger Anders Bruhn og uddyber: "Der er brug for stort set alt herovre. Så har man et godt produkt, som man er villig til at arbejde for, kan man sagtens søge mod de tidligere sovjetrepublikker." Hverken Rusland, Ukraine eller Kasakh-stan fylder i dag meget i den samlede danske eksport, men også Bo Nyhus og Jens Thomsen mener, at det et godt tidspunkt at ekspandere: "Har man som virksomhed kompetencerne til at arbejde i randstaterne, er der lige nu mulighed for at vinde store markedsandele. Desuden ligger de partnere, det kan betale sig for danske virksomheder at gøre forretninger med, i den ende af skalaen, der kan kaldes best-practise. De er bedre forberedte og rammes derfor ikke så hårdt af krisen," pointerer Jens Thomsen. Produktet er ikke det afgørende At de tidligere sovjetrepublikkers markedsmekanismer er forholdsvis ens, betyder ikke, at de har de samme afsætningsmæssige muligheder. Hvor Kasakhstan er et eksempel på et marked for olie- og gasindustrien, er der gode muligheder inden for landbrugssektoren i Ukraine. Alligevel argumenterer Bo Nyhus og Jens Thomsen for, at det at kunne begå sig er vigtigere end produktet. "Selvfølgelig skal varen være god, men det er ikke det væsentligste. Det afgørende er den personlige kontakt og det at kunne agere i forretningsverdenen her," siger Jens Thomsen, som samtidig fremhæver, at der også på det praktiske plan er en række ting, man skal være opmærksom på. For eksempel skal man som forretningsmand ikke regne med at kunne begå sig på engelsk: "I alle landene er russisk det fælles forretningssprog, så det er en klar fordel at kunne begå sig på dette sprog. Samtidig skal man være opmærksom på fænomenet bestikkelse, som er et af de største problemer ved at gøre forretninger her. Hvis først man begynder at betale de toldere, som kræver bestikkelse, eskalerer det let, og så vil alle hurtigt afkræve en. Man er nødt til at stå imod presset," siger Jens Thomsen. En fortid i det sovjetiske styre Ifølge Bo Nyhus er det den fælles baggrund i det sovjetiske styre, der er årsag til de mange fællestræk i de sovjetiske randstaters forretningsførelse. Og blandt de fællestræk er et meget topstyret og patriarkalsk system, som det kan være tungt at komme igennem. "Alle forretninger skal ske fysisk og med den øverste chef, som har bemyndigelsen til at indgå aftaler. Man skal ikke regne med at kunne aftale forretninger via mail eller telefon," fortæller Bo Nyhus. Samtidig er forholdet til kunde og leverandør vigtigere end kontrakter: "Hvor man i Danmark kan gå ind til et møde og efter 15 minutter få en underskrift på en kontrakt uden at kende sin forretningspartner, handler salg her mere om personlige relationer. Her er det afgørende, at forretningsparterne kender hinanden, og derfor inkluderer det at gøre forretninger i randstaterne mange restaurantbesøg, socialisering og gerne besøg hos familien," siger Jens Thomsen. Og den karakteristik kan Anders Bruhn nikke genkendende til: "Selvom der er en række virksomheder, der arbejder på vestlige vilkår, er en mere gammeldags forretningsførelse stadig udbredt. Denne form for forretning er opbygget via forbindelser og tillidsforhold, der går langt tilbage, og er især fremherskende i provinsen. Hvis du kan finde dig til rette i denne form for forretningsførelse, er det også en kompetence, du kan bruge i de øvrige lande," siger Anders Bruhn. yderligere information Den danske ambassade i Moskva Tlf.: + 7 (495) mowamb@um.dk 20

21 armenien Befolkning: 2,9 millioner (2008) BNP pr. indbygger: 6,4 USD (2008) BNP vækst: 7,6 procent (2008) aserbajdsjan Befolkning: 8,2 millioner (2009) BNP pr. indbygger: 9,0 USD (2008) BNP vækst: 11,6 procent (2008) markedsnyt Mexico efterspørger ekspertise på vand hviderusland Befolkning: 9,6 millioner (2009) BNP pr. indbygger: 11,8 USD (2008) BNP vækst: 9,2 procent (2008) georgien Befolkning: 4,6 millioner (2009) BNP pr. indbygger: 4,7 USD (2008) BNP vækst: 2,4 procent (2008) kasakhstan Befolkning: 15,4 millioner (2009) BNP pr. indbygger: 11,5 USD (2008) BNP vækst: 3,0 procent (2008) kirgisistan Befolkning: 5,4 millioner (2009) BNP pr. indbygger: 2,1 USD (2008) BNP vækst: 6 procent (2008) moldova Befolkning: 4,3 millioner (2009) BNP pr. indbygger: 2,5 USD (2008) BNP vækst: 7,3 procent (2008) rusland Befolkning: 140, 0 millioner (2009) BNP pr. indbygger: 15,8 USD (2008) BNP vækst: 6 procent (2008) tadsjikistan Befolkning: 7,3 millioner (2009) BNP pr. indbygger: 2,1 USD (2008) BNP vækst: 7,9 procent (2008) turkmenistan Befolkning: 4,9 millioner (2009) BNP pr. indbygger: 6,1 USD (2008) BNP vækst: 10 procent (2008) ukraine Befolkning: 45,7 millioner (2009) BNP pr. indbygger: 6,9 USD (2008) BNP vækst: 2,1 procent (2008) usbekistan Befolkning: 27,6 (2009) BNP pr. indbygger: 2,6 USD (2008) BNP vækst: 8,9 procent (2008) Et kraftigt stigende vandforbrug i Mexico har bevirket, at de mexicanske myndigheder har problemer med levering af, og i særdeleshed kvaliteten på vandet. Billedet er fra Mexico City og viser et anlæg, som håndterer vand fra byens kloakeringsnet. De mexicanske vandleverandører er nu begyndt at efterspørge mere ekspertise og udstyr inden for behandling af spildevand og drikkevand. Dette giver gode muligheder for danske virksomheder med ekspertise på området. Et kraftigt stigende vandforbrug i Mexico har bevirket, at de mexicanske myndigheder har problemer med levering af, og i særdeleshed kvaliteten på vandet. Meget af den eksisterende infrastruktur i landet er gammelt, slidt og nogen steder decideret uegnet til at levere de mængder vand, som forbruges. Tiltag for at forbedre kvaliteten af vandet er derfor ofte på dagsordenen hos de mexicanske myndigheder og pressen. Vandmangel og problemer med rensning af eksisterende vand er grunden til, at regeringen sammen med vandorganisationerne er begyndt at kigge på, hvordan disse problemer kan løses. De forskellige delstater er ansvarlige for at levere hanevand til deres forbrugere, men nogle delstater varetager denne opgave mindre godt. Det skyldes, at der ofte ikke er nok ressourcer til at forbedre eller forny vandsystemerne rundt omkring i landet. Dette er dog ved at ændre sig, idet staten ønsker større investeringer i vandinfrastrukturen. Priserne på vand er planlagt til gradvis at skulle stige for på denne måde at kunne sikre midler til fornyelse og bedre faciliteter. Begrænsede offentlige finansielle ressourcer til sektoren gør, at virksomheder, der kan tilbyde en attraktiv finansieringsmulighed, vil stå godt konkurrencemæssigt. yderligere information Den danske ambassade i Mexico City Eksportrådgiver Uffe Thrane Hejlesen Tlf.: uffhej@um.dk 21

22 bangladesh Danske Stella Shipping fra Ærø er den første shippingvirksomhed, der har købt og bygget et ocean-going multi purpose containerskib i Bangladesh. Danmarks ambassadør i Bangladesh, Einar H. Jensen, klippede snoren over ved søsætningen. Bangladesh: Verdens bedste investeringsmulighed eller blot en bananrepublik? Bangladesh er sjældent på radarskærmen, når danske virksomheder overvejer markedsekspansion, outsourcing eller internationale strategiske samarbejdspartnere. Og det er en stor fejl, påpeger både den danske ambassadør i Bangladesh samt en række danske virksomheder, som har kastet sig ud i et bengalsk forretningseventyr. af line louise bahner Med tæt på 155 millioner indbyggere er Bangladesh verdens 8. største nation. Den økonomiske vækst har de sidste 10 år ligget på over 6 procent årligt, og antallet af middelklassebengalere svarer i dag til antallet af indbyggere i Holland. Trods den positive økonomiske udvikling rammer Bangladesh sjældent de danske medier og når det sker, er det typiske med de "negative" nyheder: oversvømmelser, cykloner eller andre naturkatastrofer. "Det er synd og skam, at Bangladesh har opnået et ret negativt image i den danske offentlighed. Bangladesh er andet og langt mere end blot konflikt og ulykker," siger ambassadør Einar H. Jensen fra den danske ambassade i Dhaka. Ambassadøren underbygger påstanden med henvisning til blandt andet JP Morgen, Goldman Sachs og Investors Chronicle, som har udpeget Bangladesh som henholdsvis "One of the Frontier Five", "One of next 11 countries to watch" og "Among the seven hottest emerging markets". "Bangladesh har en række komparative fordele i forhold til lande som blandt andet Kina, Vietnam, Indien, Ukraine og de andre østeuropæiske lande. Arbejdskraften er ekstremt billig og ofte mere velkvalificeret. Engelsk tales af stort set alle, og der eksisterer en stærk arbejdsmoral samt en forretningsmæssig vilje og forståelse i landet," siger Einar H. Jensen, der også påpeger, at selv kinesiske virksomheder har fået øjnene op for Bangladesh og i meget stor stil er begyndt at outsource produktion til landet for blandt andet at udnytte de lave produktionsomkostninger og landets strategiske placering. Gode muligheder i IT-sektoren Ambassadørens holdning deles af danske virksomheder, som allerede har kastet sig ud i et bengalsk eventyr. Mindworking og ClickHouse er eksempler på to danske virksomheder, som i dag er aktive i Bangladesh på IT-området. Mindworking har været i Bangladesh i 6 år, fortæller administrerende direktør Jacob Ilkjær. "Vi startede i 2003 med en Danidafinansieret besøgstur, og i 2005 indgik vi en joint venture aftale med en bengalsk virksomhed. Fokus var på desktoppublishing, og ambitionen var, at vi i 2008 skulle have 50 mand. Det mål nåede vi efter et år, og nu 22

23 har vi 120 medarbejdere og opererer med en profit på omkring 10 procent på den investerede kapital." Planen for Mindworking Asia er at fortsætte væksten og nå omkring 300 medarbejdere inden for de kommende år. Jacob Ilkjær påpeger, at det har krævet hårdt arbejde og især stort ledelsesmæssigt fokus at nå dertil, hvor man er i dag. "Vi har kunnet operere billigere i Bangladesh sammenlignet med Danmark, men resultaterne er langt fra kommet af sig selv. Nok er arbejdskraften kvalificeret og billig, men det kræver en daglig indsats på ledelsesniveau at opbygge en forretning flere tusinde kilometer fra Danmark og i en anderledes forretningskultur, hvor netværk og tålmodighed er afgørende egenskaber." Click-House Studio Ltd, som er en anden dansk IT-virksomhed i Bangladesh, er enig. "Vi har været her i snart 3 år nu. Vi havde en ambition om ansatte på nuværende tidspunkt, men runder snart de 100. Vejen til succes har for os været tilstedeværelse, dialog, træning og opfølgning, i tæt samarbejde med vores lokale partner," fortæller Svend Aage Kirk, administrerende direktør for det danske selskab. Click-House havde, i lighed med andre, oprindelig påtænkt Bangladesh som DTP outsourcing mulighed. Dette er lykkedes over al forventning, og blandt andet har reklamebureauet Republica etableret egen produktionsafdeling hos Click-House. Efter kort tid stod det imidlertid klart, at kompetencerne i landet var til mere, og der blev derfor satset yderligere på 3D animation, med fokus på underholdningsmarkedet, som for eksempel 3D film og spil. Blandt de betydende kunder findes LEGO Koncernen, hvor Click-House netop er blevet krediteret i et nyt LEGO BIO- NICLE on-line game. Den fokuserede satsning og samarbejdet med blandt andet LEGO Koncernen har betydet, at Click-House forventer at kunne ekspandere yderligere inden for 3D området allerede i indeværende år. 15 procents besparelse på skibsbygning De fleste danske virksomheder i Bangladesh opererer inden for IT-sektoren. Men der er også aktivitet i en lang række andre sektorer for eksempel inden for skibsbygning, hvor danske Stella Shipping fra Ærø pionerede ved som den første shippingvirksomhed at købe og bygge et ocean-going multi purpose containerskib i Bangladesh. "Vi tog en chance ved at producere vores første skib, Stella Maris, i Bangladesh frem for i eksempelvis Vietnam, men vi havde efter besøg i Bangladesh opnået tiltro til, at vores lokale partner kunne gennemføre projektet, og med støtte fra Danida planlagde vi selv en række træningskomponenter på skibsværftet," fortæller Jan Fabricius, CEO, Stella Shipping. Det har ifølge Jan Fabricius ikke været helt uproblematisk at producere skibe i Bangladesh. Industrien har brug for tid til at lære at begå sig i en international forretningssammenhæng. Der er simple procedurer og aftaler, som ikke ligger på rygraden hos de lokale værfter endnu. Men i forhold til selve det at få bygget skibe er Stella Shipping tilfreds. "Vi har ikke fortrudt vores valg og pionerarbejde i Bangladesh. Kvaliteten af det leverede skib har været i top, og vores beregninger viser, at vi sparede i størrelsesordnen fortsættes side 24 Danmarks ambassadør i Bangladesh, Einar H. Jensen: "Bangladesh har en række komparative fordele i forhold til lande som blandt andet Kina, Vietnam, Indien, Ukraine og de andre østeuropæiske lande. Arbejdskraften er ekstremt billig og ofte mere velkvalificeret. Engelsk tales af stort set alle, og der eksisterer en stærk arbejdsmoral samt en forretningsmæssig vilje og forståelse i landet." DANSKE UNDERLEVERANDØRER BØR FØLGE MED I BANGLADESH Finanskrisen har kun i begrænset omfang ramt Bangladesh. Væksten i landet forventes i 2009 at ligge på omkring 5 procent. Specifikt for skibsbyggeriet har krisen betydet, at enkelte ordrer er sat i bero, men der er fortsat tiltro til sektoren på den lange bane. "Bangladesh bygger skibe på op til DWT, og kan på lidt længere sigt bygge skibe på op til DWT. I denne kategori af mindre skibe er mere end 55 procent af verdens flåde ældre end 20 år, og nybygninger bliver nødvendige uanset finanskrise eller ej. Endvidere har etablerede skibsbygningsnationer som Vietnam, Sydkorea og Kina været meget tilbageholdende med at ville bygge disse mindre skibe, da gevinsten ved at bygge større skibe har været bedre. Disse forhold sammenholdt med den betydelige omkostningsfordel giver Bangladesh et godt udgangspunkt i skibsbygningsindustrien," siger Einar H. Jensen, Danmarks ambassadør i Bangladesh. At skibsbygningsindustrien har muligheder i Bangladesh tror man på hos den lokale skibsbyggerforening: "Tiderne er blevet hårdere for skibsbygningsindustrien internationalt, men vi har fået fodfæste. Der er mange ordrer i Bangladesh i øjeblikket, på grund af de lave omkostninger her, og bruger vi tiden fornuftigt frem til en ny optur, vil Bangladesh kunne nå langt. Derudover er der fortsat stor indenlandsk efterspørgsel, som holder gang i de mindre skibsbyggerier. Vi har en række klare fordele i konkurrencen med Indien, Vietnam og Kina. Vi er billigere, vi har kvalificeret arbejdskraft, vi er gode til engelsk, og vores historie med engelsk kolonistyre betyder, at vi kulturelt ikke ligger så langt væk fra Europa, som nogle måske tror," forklarer præsidenten for skibsbygningsforeningen i Bangladesh, Mr. K. M. Mahmood Ur Rahman. Mr. Rahman opfordrer endvidere alle danske underleverandører og serviceudbydere til at være opmærksomme på Bangladesh. Opfattelsen er, at Bangladesh ikke kan gøre det alene. "Vores backward linkage industri er ikke stærk på nuværende tidspunkt. Vi bliver nødt til at importere måske 90 procent af de komponenter og services, vi anvender i nybyggeriet. Hvis vi kan få danske virksomheder til at etablere sig med lokale leverandørvirksomheder i for eksempel joint ventures og strategiske partnerskaber vil det, med den skibstradition Danmark har, være fantastisk for os alle." 23

24 bangladesh Ananda skibsværft i Bangladesh skal bygge yderligere to skibe til danske Stella Shipping. procent på at bygge skibet i Bangladesh sammenlignet med i for eksempel Vietnam," fortæller Jan Fabricius fra Stella Shipping. Gode ordrebøger i den bengalske skibsindustri 21. maj i år blev Stella Moon, det andet skib bestilt af Stella Shipping, søsat et skib på DWT. Stella Shipping har derudover to skibe i ordre hos Ananda skibsværft samt yderligere 5 skibe i ordre hos et konkurrerende skibsværft, Western Marine. Her går samarbejdet så godt, at Stella Shipping netop har etableret et joint venture med selskabet. Dette joint venture skal omhandle teknisk management og bemanding af skibe i den internationale skibsfart. "Vi tror meget på skibsindustrien i Bangladesh, men der er fortsat en lang række ting, som kan blive bedre. Især vedrørende hele service- og leverandørindustrien samt i forhold til selve det at drive og servicere allerede søsatte skibe" siger Jan Fabricius. Ananda skibsværft har p.t. 22 internationale skibe i ordrebogen foruden skibe til Stella Shipping, mens Western Marine har 16 skibe i ordrebogen foruden de nævnte 5 skibe til Stella Shipping. Det er tyske, hollandske og finske konsortier, som har lagt ordrerne i Bangladesh. Hertil kommer bygningen af skibe til det lokale marked og enkelte mindre skibe til en kinesisk reder. B2B-PROGRAMMET I BANGLADESH Fiskeri, fødevareforarbejdning og miljørigtig energi Den danske ambassade er med B2B programmet (se faktaboks denne side) aktivt involveret i at åbne danske virksomheders øjne for investeringsmulighederne i Bangladesh. Programkoordinator Morten Siem Lynge er ansvarlig for B2B programmet på ambassaden: "Forretningspotentialet i Bangladesh er betydeligt og ikke kun inden for IT og tekstiler, hvor de fleste danske projekter findes i dag. Vi har også projekter inden for medicinal- og fødevareindustrien, og i den kommende tid forventer vi at sætte øget fokus på forretningsmulighederne inden for fiskeriudstyr, fødevareforarbejdning og miljørigtig energi." Ambassaden har netop igangsat analyser af de nævnte forretningsområder, og tanken er at præsentere resultaterne og mulighederne over for danske virksomheder. Den 8. til 13. november i år inviterer ambassaden alle interesserede virksomheder inden for fiskeri og skibsbygning med på en delegationsrejse til Bangladesh. B2B-programmet er finansieret af Danida og giver støtte til danske virksomheder, der ønsker at forfølge forretningsmuligheder i Danmarks programsamarbejdslande samt Kina og Sydafrika. Formålet med programmet er at støtte udviklingspotentialet i samarbejdslandene gennem teknologioverførsel fra danske virksomheder til lokale virksomheder. Der gives støtte i tre faser: Kontaktfasen, Pilotfasen og Projektfasen. Kun bestemte aktiviteter kan støttes, og der gives maksimalt støtte op til et samlet beløb på 5 millioner danske kroner (se mere på I Bangladesh har B2B programmet været aktivt siden 2000 og mere end 70 projekter har opnået støtte i perioden. For yderligere information om B2B i Bangladesh kan der rettes henvendelse til B2B-koordinator Morten Siem Lynge (morlyn@um.dk). DEN POLITISKE SITUATION Bangladesh er et homogent og moderat muslimsk samfund. Efter to år med et forretningsministerium støttet af militæret blev der gennemført frie og fair valg den 28. december Awarmi League med Sheik Hassina i spidsen vandt en jordskredssejr med 260 af 300 pladser i parlamentet. Det tidligere regeringsparti BNP fik 30 pladser. Den nye regering har udpeget den private sektor som prioritetsområde for udvikling af landet. Fokusområder er blandt andet IT, skibsbygning, landbrug og energi. FISKERI- OG SKIBSBYGNINGSDELEGATION TIL BANGLADESH I NOVEMBER 2009 I samarbejde med Dansk Eksport Forening og Håndværksrådet inviterer den danske ambassade i Bangladesh alle interesserede virksomheder med på en fiskeri- og skibsbygningsdelegation i dagene november Mere information om delegationen kan findes på eller ved henvendelse til B2B-koordinator Morten Siem Lynge (morlyn@um.dk) 24

25 Nogen kalder det frokost vi kalder det Indeklima-topmøde fra kr. 1150,- /m 2 Alle priser er eksklusiv drift og moms. Fokusér på jeres kerneforretning og lad KLP levere den optimale ramme om jeres fremtid. Gennemført arkitektur, høj kvalitet, optimal lokalefleksibilitet og et inspirerende arbejdsmiljø. Fællesfaciliteter der matcher den moderne medarbejders worklife balance fx. sund og lækker personal e- restaurant, fitness- og wellnesscenter, renseri-ordning, massør og frisør, samt nem og hurtig transport til og fra jobbet. Lejemål fra 744 til m² til attraktive priser. Læs mere på eller ring apersonalerestaurant afitness & frisør akonferencecenter ametro og lufthavn agæste-oplevelse

26 analyse Konkurrenceevne er ikke kun produktivitet af cheføkonom jacob warburg danmarks eksportråd Den høje danske velstand skyldes, at vi indgår i en nyttig arbejdsdeling med udlandet. Vores samlede udenrigshandel er nominelt lige så stor som det samlede BNP. Det er udtryk for, på den ene side, at vi importerer en række varer og tjenester, som enten ikke kan frembringes i Danmark, eller som udlandet kan producere bedre og billigere, end vi selv kan og på den anden side, at vi sælger varer og tjenester til udlandet, som vi producerer bedre og billigere, end de selv kan. Denne arbejdsdeling øger velstanden både i Danmark og hos vores samhandelspartnere. Men samtidig viser tallene, at den danske lønkonkurrenceevne er forringet med op til 30 pct. siden 2000 i forhold til vores samhandelspartnere, og at det for omkring halvdelens vedkommende skyldes en lavere dansk produktivitetsvækst end i udlandet. Fortsætter udviklingen kan danske virksomheder få vanskeligere ved at afsætte deres varer og tjenester i udlandet, og det vil tilsvarende forringe Danmarks muligheder for at købe de varer og tjenester i udlandet, som vi efterspørger. Ikke eneafgørende Heldigvis er lønkonkurrenceevne og produktivitet ikke eneafgørende for danske virksomheders eksport. Meget afhænger af sammensætningen af eksporten. Man skal derfor være varsom med at sammenligne produktivitetsudviklingen mellem lande, som har en forskellig sammensætning af eksporten. For eksempel adskiller Danmark sig markant fra Sverige og Finland, der begge er specialiseret inden-for elektronik, fremstilling, tømmer og mineindustri, hvor produktivitetsudviklingen er høj, mens Danmark har større tyngde på fødevarer, lægemidler og energi og miljø, hvor produktivitetsudviklingen alt andet lige er 1,3 1,2 lavere. Danmark kan derfor i en vis udstrækning lade sig 1,1 nøje med en lavere produktivitetsudvikling, end Sverige 1,0 og Finland og alligevel bevare konkurrenceevnen. 0,9 0,8 Det er heller ikke sådan, at en høj produktivitetsvækst i 0,7 eksportsektoren nødvendigvis fører til højere velstand. Det afhænger af priserne, som eksporten afsættes til. Her er det tydeligt, at en høj produktivitetsvækst kan føre til, at verdensmarkedspriserne konkurreres ned. Det betyder, at man får lavere priser for sin eksport, og det er netop, hvad der er sket for blandt andet Sverige og Finland, jf. figuren. Udvikling i forhold mellem priser på eksport og import (2005 Index 100) Danmark Finland Sverige Hård priskonkurrence Figuren afspejler, at svensk og finsk industri befinder sig i en meget hård priskonkurrence blandt andet med asiatiske producenter inden for fremstillingsindustrien. Det stiller store krav til høj produktivitetsudvikling og kontrol med omkostningssiden. Alligevel vil det på sigt være svært at klare sig i konkurrencen efterhånden som lavtlønslandene bevæger sig op gennem værdikæden på baggrund af bedre uddannelser og teknologi. Her er den danske model med specialisering inden for sektorer med lavere produktivitetsudvikling måske mere modstandsdygtig. Den kræver til gengæld, at danske varer og tjenester har en sådan unik karakter, at udlandet ikke selv kan fremstille dem bedre og billigere. Sådanne produkter har vi i begrænset omfang i den danske undergrund i form af olie og gas men i meget større udstrækning i den danske fødevareindustri, lægemiddelsektor, inden for energi-, miljøog bioteknologi, shipping, design, arkitektur og IT-softwaresektorer m.v. Karakteristisk for disse sektorer er, at de tilbyder unikke produkter og tjenester, som typisk bygger på mangeårig dansk innovation og knowhow udviklet i selvforstærkende klynger. Sådanne kompetenceklynger kan kun meget vanskeligt kopieres i udlandet, og giver derfor danske virksomheder mulighed for at tage relativt højere priser, end man kan opnå inden for mere standardprægede produktioner. Kravene bliver dog ikke mindre af den grund. For at opretholde det unikke islæt kræves konstant innovation og produktudvikling. Det stiller store krav til både ledelse og medarbejdere, til både det offentlige system og til de private forretningsmodeller. Endvidere fjerner det naturligvis ikke behovet for en fortsat produktivitetsudvikling, hverken i de traditionelle sektorer eller i de mere innovationsprægede sektorer. En 15 pct. lavere vækst i produktiviteten i Danmark end i vores samhandelslande siden 2000 er alvorligt, også selv om produktivitetsudviklingen har været højere i de eksporterende erhverv. På sigt har Danmark brug for en højere produktivitetsvækst, både for at sikre velstanden og for fortsat at være konkurrencedygtig på eksportmarkederne. 26

27 kommende eksportfremstød og messer Oversigt over de arrangementer, som Danmarks Eksportråd er involveret i. Der er blandt andet fælles eksportfremstød, messer i udlandet, seminarer i Danmark og i udlandet, konferencer og erhvervsfremstød. Du kan læse mere på under "Eksportfremstød" i menuen til venstre på siden. Du kan også få yderligere information hos Danmarks Eksportråd på telefon November 2009 Mini-Mode Danois, fremstød for danske producenter af børnetøj Dato 5. Sted Paris Marked Frankrig Branche Mode & Tekstiler Fjernvarmefremstød Dato Sted Ufa, Orenburg Marked Rusland Branche Miljø og energi Elmia Subcontractor Dato Marked Sverige Medica 2009 Dato Sted Düsseldorf Marked Tyskland Branche Sundhed Blickfang 2009 Dato Sted Zürich Marked Schweiz Branche Design Chinese Fisheries and Seafoods Expo 2009 Dato Sted Kina Branche Fødevarer, landbrug og agroindustri Jewels of Danish Design Dato Sted Hong Kong Marked Hong Kong og Kina Branche Design & Mode Orprotec 2009 (Dansk Rehab Gruppe) Dato Marked Spanien Branche Sundhed, medico og biotech Danish Fairy Tales Dato. 29. november 1. december Sted Beijing Marked Kina Branche Design og livsstil børn og unge December 2009 Marintec China 2009 Dato Marked Kina Branche Maskinindustrien, underleverancer, sourcing og outsourcing IPTC 2009 Dato Sted Qatar + nabolande, Doha (provinsen) Branche Energi & Miljø Januar 2010 Genera 2010 Dato Sted Madrid (Genera 2010) Marked Forenede Arabiske Emirater, Abu Dhabi Branche Miljø og energi Fremstød inden for forsvarsog sikkerhedsindustri Dato Marked Storbritannien Februar 2010 Philippine Danish Water Days 2010 Dato Marked Filippinerne Branche Energi & Miljø Eisenwarenmesse Pratical World 2010 Dato 15. februar marts Marked Tyskland Branche Bygge & Anlæg Mobile World Congress Dato Marked Spanien Branche IT, telekommunikation og elektronik Marts 2010 Internorga 2010 Dato Branche Fødevarer, landbrug og agroindustri Nordbygg 2010 Dato Marked Sverige Branche Byggeri og anlæg Green Ship of the Future Dato Marked Singapore Branche Maskinindustrien, underleverancer, sourcing og outsourcing April 2010 Hannover Industrimessen 2010 Dato Sted Hannover Marked Tyskland Branche Energi & Miljø Hannover Industrimessen 2010 Dato Sted Hannover Marked Tyskland Branche Subcontracting ECOTEC 2010 Dato Sted Athen Marked Grækenland Branche Energi & Miljø Maj 2010 OTC2010 Dato Marked USA Branche Energi & Miljø Interzoo messe Nürnberg 2010 Dato Sted Nürnberg Marked Tyskland 27

28 BLIV FUNDET AF INTERNATIONALE INDKØBERE PÅ DANMARKS OFFICIELLE EKSPORTMARKEDSPLADS Få nye kontakter med DanishExporters.dk DanishExporters.dk har over unikke brugere fra hele verden, der hver måned søger efter danske leverandører. Du kan sikre, at det er dig, de finder, når de søger efter dine produkter og ydelser og det gør du ved at blive en del af Danish Exporters. Synlighed på det globale eksportmarked Vi har gjort Danish Exporters let tilgængelig med et søgefelt på de danske ambassaders hjemmesider. Det gør Danish Exporters annoncører endnu mere synlige på det globale marked. Vil du vide mere om, hvordan du kan markedsføre dig internationalt gennem Danish Exporters, så kontakt os på telefon eller mail til

29 De 6 Sinatur Konferencehoteller Smilet over Danmark Skarrildhus Hotel Haraldskær ald Hotel Sixtus Hotel Frederiksdal Gl. Avernæs Hotel Storebælt Sinatur Hotel Haraldskær Sinatur Skarrildhus rild Sinatur Hotel Sixtus Sinatur Hotel Storebælt Sinatur Gl. Avernæs Sinatur Hotel Frederiksdal De seks Sinatur konferencehoteller ligger fordelt som et smil hen over det danske landskab, og beliggenhederne er lige så smukke, som de er forskellige. Men alle er tæt på skov, strand, vand og naturens inspiration. Hvert hotel tilbyder de perfekte omgivelser for ethvert møde, kursus eller konference med kvalitets værelser og moderne faciliteter i et naturligt og inspirerende miljø. For mere information, kontakt Sinaturs hoteller eller besøg vores hjemme side på Sinatur Hovedkontor Rådhusstræde 15, 1. sal 1466 Kbh. K Tlf Hotel Frederiksdal Frederiksdalsvej Kgs. Lyngby Tlf Gl. Avernæs Helnæsvej Ebberup Tlf Hotel Sixtus Teglgårdsvej Middelfart Tlf Hotel Storebælt Østerøvej Nyborg Tlf Skarrildhus Sdr. Ommevej 4 Skarrild 6933 Kibæk Tlf Hotel Haraldskær Skibetvej Vejle Tlf

30 central- og østeuropa Potentiale i hjertet af europa af claus clausen I Central- og Østeuropa er en række lande hårdt mærket af den økonomiske krise. Alligevel er der fortsat også potentiale at komme efter i disse lande for dansk erhvervsliv. På de kommende sider kan du læse om Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn; fire lande i Central- og Østeuropa som hver især rummer muligheder for danske virksomheder. Østrig udmærker sig ved at være en af de mest solide og stabile økonomier i Europa. Den højtudviklede industrination er også ramt af finanskrisens dønninger, men ikke i en grad så det rokker faretruende ved fundamentet. Østrigs købekraftige befolkning, der lige nu holder igen på privatforbruget ser ud til at komme forholdsvis hurtigt ud af krisen. Samtidig er eksport til Østrig en god platform for eksport videre til de østeuropæiske lande. Dels ligger Østrig så centralt i Europa, at markeder med 70 millioner forbrugere kan nås i bil på cirka 3-4 timer; dels har Østrig på grund af sin beliggenhed altid været et knudepunkt mellem de store europæiske kultur- og handelsområder, og landets erhvervsliv forstår med stor succes at udnytte sine historiske og kulturelle bånd til de centralog østeuropæiske lande. Tjekkiet og Slovakiet betegnes af økonomer som nogle af de lande i Øst- og Centraleuropa, hvis økonomier bedst kan klare krisen. Ifølge en rapport fra analyseagenturet Standard & Pors har blandt andet Tjekkiet og Slovakiet langt bedre vilkår samt mere stabile offentlige finanser til at modstå krisen end for eksempel de baltiske lande, Bulgarien og Rumænien. Næsten alle de østeuropæiske lande har haft betydelige underskud på deres handelsog betalingsbalancer, efter at de gennem mange år har været i gang med en omstrukturering af deres økonomier, som har krævet meget store investeringer med optagelse af udenlandske lån. Ungarn er et eksempel på et land, der hurtigt har skullet omstille sig fra landbrugsland til produktion og industri. En stor del af landets kreditter er optaget i udenlandsk valuta, og det kan mærkes nu, hvor værdien af den ungarnske forint falder, og de udenlandske lån er blevet dyrere. Dog er den ungarnske økonomiske rutsjetur begyndt at flade ud. Cheføkonom i Danmarks Eksportråd, Jacob Warburg, tror på, at langt de fleste østeuropæiske lande på sigt vil komme sig oven på finanskrisen. "Generelt er der stadig mange muligheder i disse lande for danske virksomheder. Finansieringen er dog ofte et problem, men her må man tale grundigt med sin bank eller sin eksportkreditforsikringspartner," siger Jacob Warburg. Tager man Eksportudsigten fra Danmarks Eksportråd, peger den i forhold til Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn allerede i 2009 og 2010 på bedring i den danske eksport (se søjlediagrammerne på dette opslag). Det skal bemærkes, at prognoserne i Eksportudsigten på enkeltlande er en hypotese om, hvordan en fortsættelse af de eksisterende tendenser vil påvirke eksporten. Svigt eller periodeforskydning af leverancer kan også give store ændringer i beregningerne. Som det fremgår af diagrammet "Produktionstilvækst " på dette opslag, har lande som Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn oplevet solid vækst i produktiviteten. Du kan læse mere om Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn på de næste sider. Mia kroner 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 - DANMARKS DK eksport EKSPORT og valutakurs TIL SLOVAKIET , 2010 Eksportudsigten, Basis prognose Enkeltordrer fra Danmarks Energi Eksportråd Mia kroner 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 - DANMARKS DK eksport EKSPORT og valutakurs TIL TJEKKIET , 2010 Eksportudsigten, Basis prognose Enkeltordrer fra Danmarks Energi Eksportråd 30

31 tyskland polen tjekkiet slovakiet ukraine frankrig østrig Schweiz ungarn italien slovenien kroatien rumænien PRODUKTIONSTILVÆKST PRODUKTIONSTILVÆKST Slovakiet Polen Korea Tjekkiet Irland Ungarn Finland Sverige Storbritan. Island Grækenl. USA Japan Frankrig Østrig Canada Portugal Australien Norge Mexico Tyskland Holland New Zeal. Belgien Schweiz Danmark Spanien Italien pct. Kilde: Regeringens Konkurrenceevneredegørelse 2009 og OECD grafik: gert gram bosnien Hercegovina serbien DANMARKS DK eksport EKSPORT og valutakurs TIL UNGARN DANMARKS DK eksport EKSPORT og valutakurs TIL ØSTRIG Mia kroner 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 - Mia kroner 4,6 4,4 4,2 4,0 3,8 3,6 3, , 2010 Eksportudsigten, Basis prognose Enkeltordrer fra Danmarks Energi Eksportråd , 2010 Eksportudsigten, Basis prognose Enkeltordrer fra Danmarks Energi Eksportråd 31

32 østrig østrig: velstand, købekraft og døråbner mod øst Østrig er et attraktivt eksportmarked for danske virksomheder på grund af landets store velstand. Samtidig gør Østrigs centrale beliggenhed i hjertet af Europa landet til et oplagt brohoved i forhold til Central- og Østeuropa. Inden for en radius af cirka 400 kilometer fra Wien kan man nå markeder med 70 millioner forbrugere. tekst og foto claus clausen Den østrigske økonomi er, trods den verserende finanskrise, en af Europas stærkeste. Når man spadserer ned ad indkøbsstrøgene Kärntnerstrasse, Graben og Kohlmarkt i hovedstaden Wien, ligger luksusforretningerne side om side. Velklædte wienere myldrer ind og ud af butikkerne finanskrise eller ej. Den robuste østrigske økonomi er dog også ramt af finanskrisen. Udenrigshandelen, både eksport og import, viser store fald i Væksten i BNP ser i år ud til at blive minus 2,2 procent, men forventes i 2010 igen at blive positiv med 0,5 procent gradvist stigende til 2,3 procent i Østrig lider som andre lande under større arbejdsløshed og et mindre privatforbrug, men tallene ændrer dog ikke på, at der er oplagte markedsmuligheder for danske virksomheder, lyder budskabet fra handelsafdelingen på den danske ambassade i Wien. "Der er et meget større potentiale for dansk erhvervsliv i Østrig, men landet har nok en tendens til at ligge lidt i skyggen af Tyskland. Det er imidlertid værd at overveje mulighederne i forhold til det østrigske marked, især for virksomheder, som allerede har etableret, eller er ved at etablere, eksport til Tyskland. Hvis kapaciteten er til stede, og man i forvejen er gearet til handel med et tysksproget land, det vil sige, at blandt andet hjemmeside, brugsvejledninger og godkendelser er klargjort til det tyske marked, skal der ofte ikke ret meget til for at udvide sin eksport til et nemt tilgængeligt og solidt marked med 8,4 millioner indbyggere," siger eksportrådgiverne Christina Reinbacher og Angela Silke Petersen fra handelsafdelingen på den danske ambassade i Wien. Den danske eksport til Østrig var sidste år på 4,4 mia. kroner svarende til 0,75 procent af den samlede danske eksport. Det placerer Østrig som nr. 21 på listen over Danmarks 100 største eksportmarkeder. Stor andel af millionærer Østrig, der er opdelt i ni forbundslande, er et højtudviklet industriland med en betydelig og veludviklet servicesektor. Servicesektoren udgør godt to tredjedele af BNP, industrisektoren knap en tredjedel, mens der er en lille, men højtudviklet, landbrugssektor på cirka et par procent af BNP. Østrig rangerer på 4. pladsen over EU's mest købekraftige lande. En gennemsnitlig østrigsk husholdning har godt kroner til rådighed hvert år, og tæller man dollar-millionærer, er der ikke færre end af slagsen i Østrig. Det svarer til, at 1,9 procent af de erhvervsaktive østrigere har en formue på mere end én million dollar. 32

33 Østrigerne er dog konservative og forsigtige i pengesager. Krisen har betydet øget opsparing og mindre forbrug. Underskuddet på de offentlige finanser forventes i år at stige til 3,5 procent og fra 2010 til 4,7 procent. Først i 2013 forventes en forbedring til 3,9 procent. Arbejdsløsheden forventes i år at stige til 5,0 procent og at toppe i 2012 med 6,3 procent for derefter at falde til 6,2 procent i Østrigs håndtering af finanskrisen Danmarks ambassadør i Østrig, Hugo Østergaard-Andersen, peger på, at de østrigske skatteydere vil få skattelettelser svarende til 3,2 milliarder kroner i løbet af i år. "Det skulle gerne yde et bidrag til at holde forbruget oppe. I krisen må det ikke overses, at Østrig fortsat er et af de mest velhavende lande i EU, og at befolkningen fortsat vil have forbrugsmuligheder, som er få lande i verden beskåret," siger Hugo Østergaard-Andersen. Fra østrigsk side har man reageret på finanskrisen med en række vækstpakker, der skal hjælpe virksomhederne gennem krisen. Bilindustrien er med sine cirka 600 virksomheder og ansatte (10 procent af den samlede beskæftigelse i industrien) en vigtig økonomisk faktor i Østrig. Virksomhederne er underleverandører til især den tyske bilindustri med for eksempel motorer til BMW og gearkasser til VW. Senest har den østrigsk-canadiske underleverandør Magna, sammen med den russiske storbank Sberbank, købt sin tidligere kunde Opel. For at hjælpe bilindustrien gennem krisen er der aftalt en krisepakke. Først og fremmest gennemføres mere fleksible dagpengeregler, således at virksomhederne løbende kan tilpasse produktionen og nedsætte arbejdstiden eller helt sende arbejderne hjem (med dagpenge) med kort varsel. Også byggeriet har fået en vækstpakke. En særlig pakke til støtte for beskæftigelsen i byggebranchen har samtidig klimaformål, blandt andet forbedring af varmeøkonomi ved isolering og udskiftning af vinduer, som en vigtig prioritet. Endelig har Østrig gennemført en bankpakke. Et vigtigt element i bankpakken er at sikre små og mellemstore virksomheders lånemuligheder. En vigtig erhvervssektor, turismen, synes i mindre grad umiddelbart ramt af finanskrisen. GODE RÅD Det er vigtigt at salgsmateriale er på et velformuleret og korrekt tysk. 98 procent af den østrigske befolkning er tysktalende. Omgangssproget i forretningslivet er tysk, dog i stigende omfang, og især i de større virksomheder, engelsk. Østrigske samarbejdspartnere værdsætter en formel omgangsform. Der tiltales med "De" og akademiske titler. Påklædningen er forretningsmæssig. En port til Østeuropa Østrig, der arealmæssigt er cirka dobbelt så stor som Danmark, er begunstiget både af landets geografiske, kulturelle og sproglige nærhed til den tyske økonomi, og af at være et naturligt centrum for Centraleuropa og Balkan. I en radius af godt 400 kilometer (3-4 timer i bil) kan man nå markeder med 70 millioner forbrugere. Samtlige europæiske hovedstæder kan nås inden for godt to timers flyrejse. Over internationale virksomheder dækker deres central- og østeuropæiske interesser fra deres hovedsæde i Wien. "På grund af sin beliggenhed har landet altid været et knudepunkt mellem de store europæiske kultur- og handelsområder, og Østrigs erhvervsliv forstår med stor succes at HER SPARER ØSTRIGERNE UNDER FINANSKRISEN En undersøgelse fra tidligere i år har godtgjort, at 41,6 procent af de østrigske forbrugere nedsætter deres forbrug. Forbrugerne vil især spare på: Rejser 41,2 procent Underholdningselektronik 38,2 procent Møbler 36 procent Bil 32,8 procent Beklædning 31,8 procent Telefon, internet 26,8 procent Sport 26,6 procent Fødevarer 19,4 procent udnytte sine historiske og kulturelle bånd til de central- og østeuropæiske lande. Østrig er dét land i Europa, som har haft størst udbytte af udvidelsen mod øst. Når de østeuropæiske lande kommer ud på den anden side af finanskrisen, vil Østrig stadig have en stor fordel af sin centrale placering i Europa. Eksport til Østrig åbner derfor samtidig muligheden for at eksportere til hele Østeuropa," siger Hugo Østergaard-Andersen. Danske varer og tjenesteydelser har generelt et godt ry i Østrig, og varer fra næsten alle brancher indgår i den danske eksport til Østrig. 33

34 østrig Eksportrådgiverne i handelsafdelingen på den danske ambassade i Wien. Til venstre Angela Silke Petersen. Hovedansvarsområder: Miljø og energi. Sundhed og Farmaceutika. Telefon (direkte): , angpet@um.dk Til højre Christina Reinbacher. Hovedansvarsområder: Maskiner, maskindele og underleverancer. Landbrug, føde- og drikkevarer. Telefon (direkte): , chrrei@um.dk Danmarks ambassadør i Østrig, Hugo Østergaard- Andersen: "Når de østeuropæiske lande kommer ud på den anden side af finanskrisen, vil Østrig stadig have en stor fordel af sin centrale placering i Europa. Eksport til Østrig åbner derfor samtidig muligheden for at eksportere til hele Østeuropa." Handelsafdelingen på den danske ambassade i Wien peger på fødevarer, og især økologiske produkter som varegrupper, hvor der er særlige muligheder. "Den østrigske befolkning holder sig godt orienteret om økologi og om sunde og velsmagende fødevarer. Økologiske produkter er blevet så populære, at Østrig ikke som hidtil kan efterkomme den store efterspørgsel. Danmark har på dette område en oplagt platform, da vi som bekendt blev udnævnt til Årets Økologiske Land 2009 på verdens største økologimesse Biofach," siger eksportrådgiver Christina Reinbacher. Hun og kollegaen Angela Silke Petersen opfordrer danske virksomheder til at give Østrig særlig opmærksomhed. Mange danske eksportører lader deres tyske agenter og samarbejdspartnere dække det østrigske marked. "Det er vores vurdering, at potentialet på det østrigske marked ikke altid udnyttes fuldt ud på denne måde. Det kan derfor være en overvejelse værd at søge en særlig agent eller samarbejdspartner for det østrigske marked, der helt og holdent kan koncentrere sig om dette. Østrig er på mange måder et lidt overset marked Tysklands lille nabo mod syd. Landet er imidlertid helt sit eget og bør bearbejdes som et særskilt marked. Det sætter østrigske virksomheder pris på, og det giver de bedste resultater." yderligere information Den danske ambassade i Wien Tlf.: Fax: vieamb@um.dk ATTRAKTIVT KAPITALMARKED Østrigs banker har tætte forbindelser til Central- og Østeuropa. De fleste har datterselskaber i de nye vækstmarkeder. Der er også en lang række af udenlandske banker, som har etableret afdelinger i Østrig fx. Citybank, Deutsche Bank, Bank of Tokyo-Mitsubishi Ltd. og American Express Bank. 34

35 MILJØ OG ENERGI Østrig er det land i EU-15, som efter Spanien og Luxembourg er længst fra at opfylde Kyoto-målet. Ifølge EU s byrdefordelingsaftale er Østrig forpligtet til at reducere udslippet af drivhusgasser med 13 procent i perioden i forhold til Østrig skal dermed sænke sit udslip fra 79,1 til 68,8 millioner tons CO2-ækvivalens. Når det er sagt, skal det imidlertid også tilføjes at Østrigs forsømmelser skal ses i forhold til regeringens ambitiøse miljøpolitik og de høje mål, som er sat. Sammenholder man således Østrigs placering i forhold til 46 individuelle indikatorer så som affald, vand, luft, biodiversitet, miljømanagement osv., indtager Østrig en andenplads efter Sverige blandt EU-27. Denne placering skyldes hovedsageligt en forbilledlig affaldsrecycling, en stor andel af økologisk landbrug samt et effektivt miljømanagement. Østrigs miljøminister er optimistisk med henblik på, at landet stadig kan nå Kyoto-målet. Selv om Østrig halter bagefter, hvad angår udnyttelsen af energiressourcer og energiefficiens, er landets byggebranche på mange måder et internationalt forbillede inden for energi og miljø. Branchen gør bestemt sit for at bidrage til, at Østrig lever op til Kyoto-forpligtelserne. Østrig har i dag den største tæthed af passivhuse i verden. I 2008 var 6 procent af alle nybyggede huse passivhuse. I Wien tilstræber man i 2009 en andel på 24 procent. Byggestandarden for passivhuse er en videreudvikling af lavenergihusstandarden. Et passivhus er kendetegnet ved et behageligt indeklima både i sommer- og vinterhalvåret uden anvendelse af et traditionelt varmesystem. Det årlige energibehov til opvarmning må ikke overstige 15 kwh pr. m2. I år blev passivhus nummer færdigbygget, det drejer sig om en bygning med 78 lejligheder i Wien-Favoriten. I forhold til et lavenergihus er CO2 besparelsen i dette byggeri på 75 tons, hvilket svarer til 12 jordomrundinger i bil. I de kommende år vil der oprettes mange flere passivhuse, specielt i boligbyggeri med stort beboelsesareal og i offentligt byggeri. I centrum af Wien er der således planlagt Europas største boligkompleks, det såkaldte Eurogate Wien. Indtil 2016 skal der færdigstilles lejligheder i passivhusbyggeri. 15 procent af alle østrigske enfamiliehuse bruger solenergi. Anlæggene er enten installeret i nybyggeri eller monteret efterfølgende. Østrig har den højeste solfangerflade pr. indbygger i Europa med Grækenland på andenpladsen. Ved at erstatte fyringsolie med solenergi har Østrig nedsat udledningen af CO2 med en halv million tons. For tiden er der tre solare køleanlæg i Østrig; dels i en vinkælder i det sydlige Steiermark, i økoparken Hartberg og hos virksomheden SOLution i Sattledter, som også sælger solare kølesystemer. Den passive kontorbygning, Energy Base, i Wien bliver udstyret med et solart kølesystem. Energy Base er Østrigs teknisk mest komplekse bygning med en energibesparelse på 80 procent i forhold til normale kontorbygninger og en tilbagebetalingstid på energiinvesteringen på 15 år. VELUDBYGGET SUNDHEDSSEKTOR Østrig har en meget veludbygget men også meget dyr sundhedssektor. Sundhedsudgifterne har i en årrække været stærkt stigende. I sammenligning med for eksempel Danmark og de fleste central- og østeuropæiske lande udnytter Østrig ikke endnu potentialet i generika fuldt ud. Den kommende reform i sundhedsvæsenet forventes da også at indeholde tiltag til substantielle besparelser på medicinudgifter, ikke mindst igennem indførelse af pligt til at udskrive generiske produkter i videst mulige omfang ("aut idem" blandt andet efter dansk model). Her er der oplagte muligheder for danske medicinalvirksomheder for at erobre et nyt marked. I et forsøg på at forbedre den offentlige service har Østrig, som et af de første europæiske lande, indført et elektronisk kort, som indeholder patientinformationer. Formålet med det såkaldte E-Card er at skabe en nemmere informationsoverførelse og en større fleksibilitet i sundhedssystemet. Der er stor politisk fokus på sundhedssektoren, og den effektivisering, som den kommende reform tilstræber, vil medføre omfattende investeringer i sundhedsvæsenet. SMV'ERE DOMINERER VIRKSOMHEDSSTRUKTUR LAV VIRKSOMHEDSSKAT Østrigs virksomhedsstruktur er lige som Danmarks domineret af små og mellemstore virksomheder (SMV). De små og mellemstore virksomheder har stor økonomisk betydning for Østrig, idet de danner rygraden af det østrigske virksomhedslandskab og øver en væsentlig indflydelse på den østrigske erhvervsstruktur. Af over virksomheder i produktions- og serviceerhverv hører cirka 99 procent til kategorien SMV. Kun cirka virksomheder beskæftiger mere end 250 medarbejdere. I gennemsnit beskæftiger østrigske virksomheder færre end 10 medarbejdere. Sammenlagt beskæftiger SMV erne ca. to tredjedele af alle beskæftigede og frembringer 50 procent af BNP. Særlig interessant er, at Østrigs SMV ere yder et betydeligt bidrag i forsknings- og teknologisektoren, da SMV ere er hurtige og dygtige til at overtage forskningsresultater. Andelen af SMV ere med egne forskningsaktiviteter er i Østrig med 59 procent relativ høj i forhold til EU-gennemsnittet på 44 procent. Særlig succesfulde modeller for samarbejde mellem erhverv og forskning som for eksempel dannelsen af kompetencecentre og clusterdannelse findes inden for automobilteknik, trækonstruktion og byggeri, informationsteknologi, nanoteknologi (smudsafvisende overflader, selvrensende materialer), kemisk og farmaceutisk fremstilling. Et af Østrigs mest fremtrædende kendetegn som erhvervslocation er det erhvervsvenlige skattesystem. Erhvervsskatten er på 25 procent og det i international sammenligning smidige østrigske skattesystem, hvor en gruppe-beskatningsmodel gør det muligt for et østrigsk moderselskab at fratrække sine udenlandske virksomheders underskud fra det østrigske moderselskabs overskud, gør Østrig til et attraktivt investeringsland for multinationale virksomheder. Desuden har Østrig en meget fordelagtig lovgivning for private fonde. 35

36 østrig "Vi kan dårligt få armene ned" Midt i en finanskrisetid øger Scandinavian Design House i Wien deres omsætning. tekst og foto claus clausen At der i Østrig er stigende interesse for dansk design kan Michael Frost, indehaver af Scandinavian Design House i Wien, tale med om. I det indre Wien har han etableret sin 500 kvadratmeter store forretning, der spækket med designmøbler og lamper, er kombineret showroom og butik. "Vi kan dårligt få armene ned. Det seneste års tid, hvor finanskrise har præget overskrifterne, har vi haft en fremgang i omsætningen på procent. Vi har en rigtig god udvikling i Wien og forsøger nu at bringe vores skandinaviske designkoncept ud til andre designforretninger i Østrig," siger Michael Frost, der grundlagde sin designbutik i Wien tilbage i Michael Frost har tidligere i sin karriere gjort sig erfaringer i Schweiz, Tyskland og Østrig, og før han åbnede Scandinavian Design House, var han allerede aktiv på markedet med et agentur for østrigske forhandlere. Men et ønske om at være selvstændig fik ham til at tage skridtet med egen butik. I dag har Michael Frost foruden butikken i Wien også et agentur med forhandlere rundt om i Østrig. "Østrigerne køber gerne mærkevarer. En stor del af vores kunder er fra det øvre segment, for eksempel akademikere, læger og advokater, men vi har også en række udenlandske kunder fra de mange internationale organisationer, som har base her i Wien. Du har i Wien hele FN-byen samt organisationer som OECD og OPEC." Kræver mod og udholdenhed For Michael Frost og Scandinavian Design House har det imidlertid også været hårdt arbejde at få hul på det østrigske marked. "Det har krævet mod og udholdenhed. I begyndelsen var det også svært at overbevise de østrigske forhandlere om konceptet. De købte kun en lille del af sortimentet, og det gav ikke kunderne indsigt i konceptets helhed." Michael Frost peger også på markedsføring som en vigtig parameter i Østrig. "I Danmark er vi gode til at producere kvalitetsvarer, men man fortæller ikke meget om det gennem markedsføringen i udlandet. For os har det blandt andet været vigtigt at få de Michael Frost, indehaver af Scandinavian Design House i Wien: "Det seneste års tid, hvor finanskrise har præget overskrifterne, har vi haft en fremgang i omsætningen på procent. Vi har en rigtig god udvikling i Wien og oplever stigende interesse for det danske designkoncept." østrigske livsstilsmagasiner i tale, hvilket er lykkedes rigtigt godt. Vi har også gjort meget ud af at bruge vores lokaler som showroom for arrangementer og events også for private virksomheder. For eksempel har nordiske selskaber som Volvo, SAS og Finnair holdt arrangementer her i vores showroom. Gennem netværk skabes kontakter, og når kræfterne slås sammen, er det ofte nemmere at tiltrække flere interessenter," pointerer Michael Frost. Han råder også danske virksomheder, der vil ind på det østrigske marked, til at huske markedsføringsmateriale på tysk. "Der tales altså tysk i Østrig, og man skal have sit materiale på tysk og korrekt og gennemarbejdet tysk." 36

37 Stabil fremgang for Danfoss i Østrig Efter nogle år med en østrigsk partner gik Danfoss i 1989 ind på det østrigske marked med en afdeling i Wien. Siden januar 2000 har virksomheden haft sit østrigske hovedsæde i en større kontorbygning med 60 medarbejdere i Guntramsdorf, en halv times kørsel fra Wien. Set over de seneste fem år er omsætningen for Danfoss mere end fordoblet på det østrigske marked, heraf skyldes mere end halvdelen virksomhedsopkøb og fusioner. I 2006 blev virksomheden Nopro Wärmesysteme GmbH i Steiermark købt af Danfoss og efterfølgende fusioneret med Danfoss GmbH. Lokationen, hvor man har en funderet viden om mindre biomasse-fjernvarmesystemer, har i dag cirka 35 medarbejdere. I Salzburg har Danfoss ligeledes et mindre kontor med fire medarbejdere, der beskæftiger sig med salg af gulvvarmeprodukter. Finanskrisen har ikke ramt Danfoss aktiviteter i Østrig så hårdt. Det er dog forskelligt fra forretningsområde til forretningsområde. Inden for køle- og industrielle komponenter har Danfoss i det senere år oplevet en mindre tilbagegang i omsætningen, men det opvejes omtrent af en fortsat fremgang inden for varmeområdet. "Det er lykkedes os at sænke omkostningerne til det lidt lavere omsætningsniveau uden drastiske ændringer i vores organisation," siger administrerende direktør for Danfoss i Østrig, Susanne Schmidt-Henriksen. Danfoss Østrig har en fælles struktur for logistik og ordrehåndtering med resten af det tysktalende område. Østrig har traditionelt haft en meget stabil og dynamisk økonomi. Størrelsesmæssigt er Østrig og Danmark meget lig hinanden, og kendetegnende for begge lande er det høje antal små og mellemstore virksomheder. Det høje niveau for den tekniske knowhow i både Danmark og Østrig åbner døre for samarbejde mellem matchende virksomheder," siger Susanne Schmidt-Henriksen. Susanne Schmidt-Henriksen, administrerende direktør for Danfoss i Østrig: "Det høje niveau for den teknologiske knowhow i både Danmark og Østrig åbner døre for samarbejde mellem matchende virksomheder." Forretningsrejsen til Polen har aldrig været nærmere! LOT Polish Airlines tilbyder hurtig og bekvem rejse fra København til Warszawa samt de øvrige destinationer i Polen. Flyv med LOT Polish Airlines - det bedst kendte luftfartselskab i Østeuropa - kom nærmere Polen og dine forretningsforbindelser. 37

38 tjekkiet oplagt til produktion En central placering i Europa, billig produktion af høj kvalitet samt et stadig stigende fokus på forskning og udvikling gør Tjekkiet til en god base for produktion og afsætning i Central- og Østeuropa. Et voksende antal danske virksomheder har fået øjnene op for mulighederne i Tjekkiet, der, trods finanskrise, fortsat er en af Europas mest dynamiske økonomier. Om end privatforbruget er bremset op, rummer Tjekkiet også muligheder på afsætningssiden. foto: epa/scanpix Den tjekkiske bilindustri er et lokomotiv i landets industri. Selvom den globale automobilsektor er hårdt ramt af den globale krise, er den tjekkiske bilindustri ikke så hårdt ramt som for eksempel de store bilkoncerner i USA. Den afgørende faktor for den tjekkiske bilindustri har været indførelsen af skrotpræmie i mange EU-lande. Både Skoda, Hyundai, Peugeot, Toyota og Citroen producerer nu på fabrikkerne seks dage om ugen, og Skoda har sågar skullet hyre slovakiske VWmedarbejdere, da bilfabrikken i Mlada Boleslav (billedet) har manglet arbejdskraft. 38

39 af claus clausen Floden Vltava flyder langsomt under Karlsbroen i Tjekkiets hovedstad Prag, mens sensommersolen kaster dagens sidste stråler på byens markante og smukt belyste bygninger. Få europæiske hovedstæder kan byde på samme eventyrlige stemning som Prag. Man mærker historiens vingesus, samtidig med at man befinder sig midt i en dynamisk storby. På mange måder er Prag et symbol på Tjekkiets hastige udvikling siden den tjekkiske fløjlsrevolution i En talemåde siger, at der i Prag og Tjekkiet som sådan er sket mere de sidste 20 år end de foregående 40 år. Tjekkiet har historisk set været en af de mest udviklede og industrialiserede økonomier i Central- og Østeuropa. Landets industrielle tradition kan dateres tilbage til det 19. århundrede, da Bøhmen og Mähren var industrielt centrum i det østrig-ungarske rige. Erhvervsstrukturen er endnu i vore dage domineret af produktionsvirksomheder. Effektive økonomiske reformer og investeringer fra udlandet har givet Tjekkiet en dynamisk markedsøkonomi, og siden slutningen af 1990 erne har lave produktionsomkostninger, veluddannet arbejdskraft samt attraktive investeringsincitamenter gjort Tjekkiet tiltrækkende for udenlandske investorer. I en årrække har Tjekkiet haft årlige vækstrater på 5-6 procent og har fået status som det mest stabile marked i de nye EU-lande. Stigende dansk interesse På den danske ambassade i Prag melder handelsafdelingen om en stigende interesse for Tjekkiet hos dansk erhvervsliv både i forhold til eksport og sourcingmuligheder. "Flere og flere danske virksomheder får øjnene op for mulighederne i Tjekkiet. På eksportsiden ser vi især muligheder for afsætning til detailsektoren, maskiner til industri- og landbrugssektoren samt energi- og miljøteknologi. Produktionen er billig i Tjekkiet, og samtidig er kvaliteten af arbejdet meget høj. Tjekkiske virksomheder har en lang industritradition med særlige kompetencer inden for softwaredevelopment, finmekanik, metalforarbejdning, elektronik og plast. Den højere levestandard har bevirket, at stadig flere forbrugere værdsætter designmøbler og design i det hele taget. Tjekkiet har en meget veluddannet befolkning og uddanner for eksempel hvert år godt ingeniører. Her er over 64 universiteter. Flere og flere udenlandske virksomheder lægger deres forsknings- og udviklingsafdelinger i Tjekket," siger Jana Blazkova, eksportrådgiver i handelsafdelingen på ambassaden. Krise begynder at kradse I dag er knap 70 danske virksomheder etableret i Tjekkiet med salgs- eller produktionsfilialer. Gennem de seneste ti år er Danmarks eksport til Tjekkiet vokset støt. Tjekkiet aftog i 2008 lidt under 1 procent af den danske eksport, hvilket placerer Tjekkiet som nr. 17 på listen over Danmarks største eksportmarkeder. Tjekkiet, der indtil nu kun har været mildt ramt af finanskrisen, ser dog ud til i 2009 at blive hårdere ramt. Bruttonationalproduktet forventes at falde med omkring 3,5 procent, og underskuddet på de offentlige finanser forventes at stige. Tjekkiets meget åbne økonomi har ikke undgået at kunne blive påvirket at den globale recession. Cirka 80 procent af bruttonationalproduktet er skabt af eksport, og specielt svingninger på andre markeder i Eurozonen har betydet direkte konsekvenser for Tjekkiets økonomi. "Det er specielt kritisk i forhold til Tyskland, som er nøglepartneren for de tjekkiske selskaber. Tyskland importerer 30 procent af Tjekkiets eksport og er dermed den største aftager af Tjekkiets varer, mens 60 procent af den samlede eksport går til hele Eurozonen," siger Jana Blazkova. Bilindustrien et lokomotiv Den tjekkiske bilindustri er et lokomotiv i landets industri. Selvom den globale automobilsektor er hårdt ramt af den globale krise, er den tjekkiske bilindustri ikke så hårdt ramt som for eksempel de store bilkoncerner i USA. Den afgørende faktor for den tjekkiske bilindustri har været indførelsen af skrotpræmie i mange EU-lande. Både Skoda, Hyundai, Peugeot, Toyota og Citroen producerer nu på fabrikkerne seks dage om ugen, og Skoda har sågar skullet hyre slovakiske VW-medarbejdere, da bilfabrikken i Mlada Boleslav en stor del af foråret og sommeren har manglet arbejdskraft. Alligevel har Skoda bilfabrikkerne i år produceret 10 procent mindre biler end i tilsvarende periode i Til december ophører skrotpræmien imidlertid i flere europæiske lande. I denne forbindelse regner især Skodafabrikkerne med en nedgang i produktionen, men tallet er svært at estimere. De tjekkiske socialdemokrater har i lang tid kæmpet for at indføre skrotpræmien også i Tjekkiet, men indtil nu forgæves. I dagligdagen viser krisen sig ved færre hotel- og restaurantbesøg samt billigere indkøb i supermarkederne. De store kæder Ole E. Moesby, Danmarks ambassadør i Tjekkiet: "Den lave kurs på den tjekkiske møntfod, Korunaen, er indtil videre faldet ud til Tjekkiets fordel, da landet i eksportmæssig sammenhæng er blevet mere konkurrencedygtig." Albert og Hypernova har nedlagt en del af deres butikker. "De grupper af befolkningen, der har særlig risiko for at blive arbejdsløse, er mere tilbageholdende med at bruge penge. Detailsalget er generelt set også faldet en del i forhold til tidligere år. Folk udskyder også deres huskøb, idet de mener, at prisen på ejendomme vil falde. I det store og hele lever en tjekkisk gennemsnitsfamilie, der ikke har oplevet pludselige fyringer, dog på samme måde som sidste år. De tager stadig på ferie i udlandet og har råd til at passe deres fritidsaktiviteter," siger Jana Blazkova. Politiske initiativer Den tjekkiske regering er fremkommet med foranstaltninger til at sætte skub i økonomien, blandt andet hurtigere afskrivningsregler for selskaber ved anskaffelse af nye biler og pc er. Man vil sænke momsen i hotel- og restaurationsbranchen, og give tilskud til omskoling og videreuddannelse af medarbej NYE TJEKKISKE INGENIØRER HVERT ÅR (december 2008) er lige nu i gang med en universitetsuddannelse i tekniske fag. Hvert år uddanner landet tekniske kandidater, heraf ingeniører. 39

40 tjekkiet Karlsbroen i Prag. Som en lille åben økonomi i hjertet af Europa har Tjekkiets økonomiske vækst været stærkt påvirket af efterspørgslen på tjekkiske varer og tilstrømningen af udenlandske investeringer. ix dere. Regeringen har også lettet garantier for eksportkreditter. "En række lovforslag er yderligere ved at blive behandlet i det tjekkiske parlament, hvor koalitionspartierne forhandler om en samlet anti-krise pakke. De overordnede mål er at skabe mere tillid i banksektoren, stimulere den hjemlige efterspørgsel og gøre forretningsklimaet lettere for virksomheder. Den tjekkiske nationalbank har peget på, at landets banker er i en enestående stabil position. Det kan både tilskrives den konservative udlånspolitik, de tjekkiske banker har ført, bankernes stabile niveau af gebyrer og kurtager samt lave driftsomkostninger," siger Ole E. Moesby, Danmarks ambassadør i Tjekkiet. Tjekkiet blev ellers af blandt andet kreditvurderingsinstituttet Moody s slået i hartkorn med mange andre Central- og Østeuropæiske lande, der er i store finansielle problemer. "Hvis man sammenligner Tjekkiets finansielle situation med andre lande, så er Tjekkiets store fordel, at landet har taget meget få lån i udenlandske valutaer. Husholdninger i for eksempel Letland og Ungarn har taget store lån i udenlandske valutaer i særdeleshed schweizerfranc da renten i disse valutaer var lavere end i deres egen valuta. Mange af husholdningerne havde imidlertid sat sig for hårdt og er kommet i store økonomiske problemer, efter at kursen på schweizerfranc og euro er steget og værdien af deres egen valuta er faldet. Dette er ikke et problem i Tjekkiet, hvor husholdningernes låntagning kun udgør 0,1 procent af den samlede låntagning," siger Ole E. Moesby. Størstedelen af de tjekkiske banker oplever da heller ikke de samme likviditetsproblemer, som mange vestlige banker gør. De største långivere er placeret i en god likviditetsmæssig situation, idet de har været relativt tilbageholdende med at låne penge ud. De er derfor ikke afhængige af kortfristet finansiering fra det internationale banksystem. Pengepolitik Den tjekkiske nationalbank er primært fokuseret på at bekæmpe inflation. Inflationsmålet for 2009 ligger på tre procent og to procent i Som svar på den økonomiske recession har nationalbanken i sommeren 2008 besluttet at forlade den stramme pengepolitik til fordel for en ekspansiv pengepolitik. Nationalbanken har i alt sænket renten 2,50 procent fra august 2008 til i dag, så den nu ligger på 1,25 procent. Den ændrede pengepolitik har ført til, at den tjekkiske møntfod, korunaen er faldet en del, siden den i slutningen af juni 2008 nåede en historisk høj værdi. Men nu på det seneste er den tjekkiske valuta steget til det samme niveau som sidste år. "Den lave kurs er indtil videre faldet ud til Tjekkiets fordel, da landet i eksportmæssig sammenhæng er blevet mere konkurrencedygtig. Nationalbanken frygter imidlertid, at inflationen kan stige kraftigt, hvis korunaen falder yderligere," siger Ole E. Moesby. På trods af den økonomiske krise kan Tjekkiet stadig tilbyde rigtigt mange muligheder for danske virksomheder. "Krisen har betydet, at de danske virksomheder nu har bedre mulighed for at rekruttere arbejdskraft end tidligere, hvor det har været svært i enkelte brancher, især IT. Tjekkerne begynder også at være mere mobile, de er nu villige til at flytte efter et godt job, hvilket var næsten umuligt, indtil krisen indtrådte. Det er også billigere at etablere sig. I Tjekkiet er der en del greenfields og miljøgodkendte brownfields til rådighed, og prisen på udlejning af kontorfaciliteter er gået en lille smule ned," siger Jana Blazkova. Generelt er det selskaber, der beskæftiger sig med research & development, der har de bedste muligheder i Tjekkiet. Landet råder over rigtig mange videnskabsparker og business incubators, hvor de danske selskaber med støtten fra den tjekkiske stat kan etableres. Men også danske produktionsvirksomheder med innovative ideer kan skabe sig succes i Tjekkiet. Jana Blazkova peger på, at danske virksomheder har en god platform i Tjekkiet. "Tjekkerne kan helt grundlæggende godt lide danskere og Danmark og føler, at de har meget tilfælles med danskerne. Det gælder for eksempel humor, kultur og livssyn. Også den vej rundt er Tjekkiet en oplagt destination for danske virksomheder." yderligere information Den danske ambassade i Prag Tlf.: prgamb@um.dk Handelsafdelingen på den danske ambassade i Prag består af til venstre Jana Blazkova, eksportrådgiver med ansvar for IT, design og sundhedsområdet samt Alice Trakalova, eksportrådgiver med ansvar for miljø, energi og byggebranchen. 40

41 Videnparker gode for mindre, innovative virksomheder af claus clausen Som mindre virksomhed kan det være svært at overskue muligheder og udfordringer ved etablering på et nyt marked. Er man en mindre, højteknologisk virksomhed, kan det imidlertid være en stor fordel at gå efter etablering i en videnpark. Sådan lyder budskabet fra konsulentvirksomheden PDM Technology, der producerer software til industriproduktion. For tre år siden etablerede virksomheden sig i en videnpark i den tjekkiske by Pilsen. "Som andre IT-virksomheder har vi også været nødt til at kigge på vores omkostningsstruktur. Vi kom hurtigt frem til, at vi måtte lægge en del af vores aktiviteter til udlandet. Til at begynde med var det lande som Ukraine, Vietnam, Kina, Indien og Rumænien, der var i vores overvejelser, men via en dansk samarbejdspartner blev vi opmærksomme på mulighederne i Tjekkiet. Beliggenheden midt i Europa er god, Tjekkiet har masser af ingeniører og innovative miljøer på universiteterne," siger Jørgen Støttrup Schiønning Larsen, administrerende direktør i PDM Technology. Ingeniør-byen Pilsen Med assistance fra den danske ambassade i Prag fandt PDM Technology frem til, at en videnpark i Pilsen kunne være interessant i forhold til etablering. PDM Technology, der i Aalborg er etableret i NOVI forskerpark med otte mand, tog skridtet og lejede sig ind i videnparken i Pilsen. Med hjælp fra ambassaden fik man rekrutteret tre ingeniører, herunder en daglig leder. "Pilsen er en rigtig ingeniør-by og har lange traditioner for industriproduktion med blandt andet bil- og togindustri, produktion af generatorer og knowhow i forhold til kraftværker. Det er dét helt rigtige sted at være for os, der jo lever af at udvikle software til industriproduktion. Samtidig er vi meget tæt på Tyskland, som er vores nøglemarked, og i køreafstand af andre, for os, interessante markeder. Inden for en radius af 500 kilometer har vi Østeuropa, Nord- Italien og Benelux. Vi er ekstremt glade for vores set-up i Tjekkiet," siger Jørgen Støttrup Schiønning Larsen. Jørgen Støttrup Schiønning Larsen, administrerende direktør i PDM Technology: "En lille virksomhed har ofte brug for at blive pakket lidt ind, hvis man skal starte op i udlandet. For os har det været afgørende, at vi har kunnet trække på den danske ambassade i Prag, og at vi har mødt meget stor hjælpsomhed i videnparken i Pilsen." Et førende it-marked Tjekkiet er i øjeblikket et af de førende it-markeder i Central- og Østeuropa, med et betydeligt vækstpotentiale inden for softwareudvikling, it, telekommunikation og elektronik. "Danske virksomheder kan nyde fordel af at outsource deres aktiviteter til Tjekkiet, da mange tjekkiske virksomheder er vant til at servicere internationale kunder med krav om kvalitetsløsninger og effektivitet. Ifølge en undersøgelse udført af Economist Intelligence Unit er Tjekkiet det tredjebedste sted i verden at opstarte ny forretning. Det skyldes en kombination af relativt lave omkostninger til arbejdskraft, veluddannet arbejdskraft, et attraktivt businessklima og den centrale placering i Europa," siger Jana Blazkova, leder af handelsafdelingen på den danske ambassade i Prag. Mange af de tekniske universiteter har opstartet forskerparker og business-inkubatorer, hvilket er specielt interessant for software-udviklingsvirksomheder, som ønsker at etablere sig. Udviklingen af forskerparker og business-inkubatorer bliver støttet økonomisk af midler fra både den tjekkiske regering og fra EU. Der er et tæt samarbejde med studerende fra tekniske universiteter, der involverer sig i virksomhedernes R&D (forskning og udvikling, Hvide kitler, red.), og og hårnet det anvendte er standardudstyr sprog i it for og medarbejderne softwareud- Godt at blive pakket ind på Færch Plast. Hver dag vikling produceres engelsk. i snit I løbet af emballager de sidste to til år har Jørgen Støttrup Schiønning fødevarer Larsen opfordrer på fabrikken i den it tjekkiske og softwaresektoren by Liberec. oplevet fortsat vækst i andre mindre højteknologiske virksomheder Tjekkiet. Nye virksomheder har etableret sig på til at tænke videnparker ind i, hvis man det tjekkiske marked, og de virksomheder, der overvejer etablering i udlandet. allerede var etableret, er fortsat med at udvide "En lille virksomhed har ofte brug for at driften. blive pakket lidt ind, hvis man skal starte "Især forventes software og it service markedet op i udlandet. For os har det været afgørende, at vokse betydeligt i 2009 og derefter, at vi har kunnet trække på den danske mens markedet for telekommunikation og netværksudstyr ambassade i Prag, og at vi har mødt meget vil vokse støt, dog på et lavere stor hjælpsomhed i videnparken i Pilsen," niveau," siger Jana Blazkova. siger Jørgen Støttrup Schiønning Larsen. I 2008 var der for eksempel kun 48 procent Udover at de danske ambassader rundt af tjekkerne, der havde computer, hvilket er en om i verden kan hjælpe mindre, højteknologiske anelse over EU gennemsnittet. Dette tal forven- virksomheder med at analysere tes at stige kraftigt, så der i 2013 vil være op til markedsmulighederne, har Danmarks Eksportråd, 67 procent af tjekkerne, som har computer. Udenrigsministeriet, også skræd- Visse områder inden for it og kommunika- dersyede tilbud til de innovative virksomheder. tion i Tjekkiet lever stadig ikke helt op til EU- Blandt andet programmet Born Global, standarden, og nye initiativer der skal lette der har til formål at hjælpe små innovative adgang til computere og implementering af it vækstvirksomheder inden for it, biotek samt er på vej i forhold til skoler og sundhedsvæsen. sundhed og medico med at udnytte deres globale potentiale. Endvidere har Danmarks yderligere information Eksportråd, Udenrigsministeriet og Videnskabsministeriet Den danske ambassade i Prag åbnet innovationscentre i Tlf.: Silicon Valley, Shanghai og München. Disse prgamb@um.dk centre har også inkubator-ordninger for mindre, innovative virksomheder. 41

42 tjekkiet Tror på markedet i Mellemeuropa For Færch Plast, der producerer fødevareemballage, har der været flere grunde til at etablere en ny fabrik i Tjekkiet: Lavere lønomkostninger, skattefordele samt produktion tæt på vigtige nøglemarkeder. Endelig tror koncernen også på, at markederne i Mellemeuropa, trods finanskrise, på den lange bane bliver lukrative. tekst og foto claus clausen Som kæmpemæssige runde halmballer står plastfolien i meterhøje stabler i den kvadratmeter store lagerbygning på Færch Plasts fabrik i den tjekkiske by Liberec cirka 30 kilometer fra den tyske grænse. Fra lageret føres de op til kg tunge plastruller videre til fabrikkens maskiner, såkaldte termoforme, som udstanser plastfolien til fødevareemballage. Hver dag bliver det til godt 800 tusinde stykker fødevareemballage, der bruges i for eksempel detailhandlen til færdigretter, fersk kød, kolde fødevarer og snacks. "Med fabrikken her i Tjekket har vi kunnet udvide produktionen med procent, og samtidig kan vi producere tættere på vores kunder uden for Norden. Det er især Tyskland, Beneluxlandene, Frankrig, Schweiz og Østrig. Foruden at vi kommer tættere på vores nøglemarkeder, bliver vi også mere konkurrencedygtige på grund af det lavere lønniveau. Vi sparer i Tjekkiet cirka procent på lønomkostningerne, og samtidig har du i Tjekkiet en meget stabil produktion. Endelig har vi også en skattefordel, der betyder, at vi kan få skattefrihed svarende til 48 procent af en del af den investering, som vi har foretaget i Tjekkiet," siger Anders Torbjørn Jensen, General Manager på Færchs fabrik i Tjekkiet. Foruden fabrikken i Tjekkiet, der beskæftiger 60 mand, har Færch Plast også en fabrik 42

43 i Holstebro, og i alt er der cirka 500 ansatte. I Tjekkiet står man for cirka procent af virksomhedens samlede produktion på årligt 1,7 milliarder bakker, hvilket i 2008 gav en samlet omsætning på 927 millioner kroner. Af virksomhedens produktion går godt 86 procent til eksport. Investerede 200 millioner Færch Plast åbnede fabrikken i Tjekkiet i 2008 efter en investering på 200 millioner kroner. Forud var gået et grundigt researcharbejde, hvor topdirektionen i Færch Plast tog en stor runde til Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Det blev Tjekkiet og Slovakiet, der stod tilbage, og med assistance fra handelsafdelingerne på de danske ambassader i Tjekkiet og Slovakiet blev der gennemført markedsundersøgelser. Derudover havde man i Tjekkiet også sparring fra Czechinvest under det tjekkiske industri- og handelsministerium. Efter flere gange at have besøgt industrizoner i Tjekkiet og Slovakiet besluttede Færch Plast sig for at etablere fabrik i Liberec. "Man kunne have lagt produktionen andre steder, hvor omkostningerne var endnu lavere, men så ville transporten have været dyrere og produktionen mere usikker. Tjekkiet har en stor fordel i forhold til transport; ikke mindst ligger Liberec tæt på Tyskland, Østrig og Schweiz," siger Anders Torbjørn Jensen. Finanskrisen kan mærkes Færch Plast har også mærket til finanskrisen, og der er sket en medarbejderreduktion på 50 medarbejdere i Holstebro samt en medarbejderreduktion på medarbejdere i Tjekkiet. "Vi mærker også krisen, men er dog ikke hårdt ramt på samme måde som mange andre. Uanset om der er krise eller ej, spiser folk fortsat mad, og derfor er der stabil efterspørgsel på emballage. Vores salg er som sådan ikke reduceret, men omsætningen er alligevel faldet. Især på valutakurserne har finanskrisen negative konsekvenser for os. Ikke mindst i forhold til det engelske pund, da England er et stort vigtigt marked for os. Vi oplever også øget prispres i markedet, og samtidig forlanger kunderne også prisreduktioner på grund af faldende råvarepriser. Vi oplever også, at kunder aflyser nye projekter, fordi deres villighed til investering i nye værktøjer er mindre på grund af finanskrisen," siger Anders Torbjørn Jensen. Da fabrikken i Tjekkiet blev opført, var en Masterplan også klar for ekspansion. Fabrikken i Liberec er på kvadratmeter sammenholdt med kvadratmeter i Holstebro. Men grunden i Tjekkiet er på kvadratmeter, og planen var, at der i løbet af et år efter åbningen af fabrikken skulle udvides med en tilbygning. "Udvidelsen kommer ikke til at foregå så hurtigt, som det var planlagt. Vi forventer at genoptage vores oprindelige Masterplan om ét til to år. Vi har cirka 30 procent af den størrelse hernede, som vi på sigt gerne vil have." Skal nok komme For Færch Plast er fabrikken i Tjekkiet også en ambition om på sigt at komme ind på markederne i Sydeuropa samt øge omsætningen i Østeuropa. "I øjeblikket er fokus at komme op i gear i Mellemeuropa og få et bedre salg på de eksisterende markeder. Der fokuseres sideløbende på nye markeder især i Østeuropa. Det skal nok komme, vi tror på, at der er et enormt potentiale i markederne i Øst- samt Sydeuropa." Anders Torbjørn Jensen, General Manager på Færchs fabrik i Tjekkiet: "Foruden at vi kommer tættere på vores nøglemarkeder, bliver vi også mere konkurrencedygtige på grund af det lavere lønniveau. Vi sparer i Tjekkiet cirka procent på lønomkostningerne, og samtidig har du i Tjekkiet en meget stabil produktion." 43

44 tjekkiet Tjekkiet rummer muligheder for designbranchen Krise eller ej kvalitet og design vinder indpas i det tjekkiske forbrugsmønster. Og danske virksomheder kan nå at hoppe med på vognen. De førende udenlandske møbel-, tøj- og designselskaber etablerer sig i Tjekkiet med butikker, og der er en god chance for danske selskaber, der i øjeblikket taber markeder andre steder. Ambassaden planlægger i 2010 at lave flere joint-export-promotions for netop dansk design- møbel- og modebranchen. I Prag er der mulighed for at vise dansk design og mode på begivenheder, der finder sted på cirka 60 gallerier. Møbler Det tjekkiske møbelmarked kan tilbyde gode muligheder for danske virksomheder i fremtiden. Efterspørgslen efter møbler er vokset i takt med stigende levestandard i Tjekkiet, og tendensen ser generelt set ud til at fortsætte i de kommende år selvom den globale økonomiske recession sætter en dæmper på forbruget i år. "Upper level" møbelsegment er kommet for at blive i Tjekkiet. Og her kan de danske selskaber med fordel gøre sig gældende specielt hvis de store eksportmarkeder som Storbritannien, Tyskland eller Sverige svigter. Nu er tiden inde til at præsentere de danske designmøbler på det tjekkiske marked. Når den verdensomspændende krise slutter, vil det være de produkter, som allerede er i de tjekkiske kunders bevidsthed, der vil opleve den største afsætning. Derfor skal de danske virksomheder især fokusere på opmærksomhedsskabende marketing- og PR-aktiviteter og bruge de tjekkiske opinionsdannere som trendsættere for danske møbler. En del PR-aktiviteter må derfor påregnes. Den danske møbelindustri eksporterede i 2008 for 60,8 millioner kroner til Tjekkiet. Det er næsten en fordobling i forhold til år 2005, hvor eksporten lå på 33,5 millioner kroner. I en rapport lavet om den tjekkiske møbelindustri nævnes Danmark sammen med Kina, Polen og Tyskland som nogle af de mest dominerende udenlandske leverandører til det tjekkiske møbelmarked. Hård konkurrence Der er dog en stor konkurrence på det tjekkiske møbelmarked. Virksomhederne er en blanding af tjekkiske familiefirmaer, grundlagt i begyndelsen af det tyvende århundrede, og multinationale selskaber såsom Ikea, Kika, SCONTO og Asko etc. Uanset om det drejer sig om upper level design furniture eller de lidt billigere, men designmæssigt spændende møbler, rådes danske selskaber til at målrette deres markedsføring til specielle målgrupper. Den stadig voksende middelklasse stiller sig ikke længere tilfreds med møbler med anonymt design, uanset hvor billige de ellers er. Det tjekkiske møbelmarked voksede i perioden 2003 til 2007 i gennemsnit 5,5 procent per år. Dette kan blandt andet tilskrives den store vækst i tjekkernes levestandard de seneste par år. Tjekkernes levestand stiger samtidig, og den ventes snart at nå EU-gennemsnittet. Levestandarden i Prag ligger dog på 164 procent af EU-gennemsnittet. En anden nøglegrund til den stabile markedsvækst er, at tjekkernes forbrugsmønster langsomt har ændret sig. De er i dag mere tilbøjelige til at købe højkvalitetsprodukter med stilfuldt design, end de har været tidligere. Tendenserne viser også, at de har et behov for oftere at ændre indretning af hjemmet end tidligere. Incoma Research inddelte forbrugerne i fire grupper, bedømt ud fra deres indkøbsvaner: 1) De prisbevidste forbrugere (26 procent) der hovedsageligt ser på prisen, når de køber ind 2) De krævende konservative forbrugere (28 procent) forbrugere med en smag for traditionelt design og god kvalitet 3) Krævende designere (24 procent) forbrugere hvis præferencer er orienteret mod moderne smag og som foretrækker flot design og god kvalitet. 44

45 4) Trendshopperne (22 procent) denne gruppe består af yngre forbrugere, som er interesseret i det nyeste design uden at have råd til det. Hver anden tjekkiske husstand har, ifølge et studie lavet af Incoma Research, købt møbler eller andet inventar til boligen inden for de seneste tre år. Den typiske køber er mellem 26 og 45 år gammel og har som regel middel eller over middel indkomst. At netop denne købestærke gruppe er den mest dominerende på møbelmarkedet, forklarer, hvorfor kvalitet, bearbejdning og design er blandt de ting, tjekkerne går efter, når de køber møbler. For kun 25 procent af respondenterne er prisen den mest afgørende faktor, når de køber møbler. Design Design i Tjekkiet bliver mere og mere populær. Det er især de uddannede yngre mennesker, der interesserer sig for design. Deres levestandard vokser, og deres orientering bliver mere og mere global. Den bedste måde at stifte bekendtskab med det tjekkiske designmarked er at deltage på en af de betydelige udstillingsbegivenheder eller messer, der finder sted i Prag. Der er to attraktive begivenheder for design, møbler og mode, der med succes vender tilbage hvert år: 1) Designblok En original designfestival, som finder sted hvert år i oktober. I 2008 deltog 77 selskaber, 37 modeskabere, næsten 100 designere, designstudier, skoler og gallerier. Udstillingerne forløb på 83 steder i hele Prag, og der blev gennemført 101 specielle aktiviteter. Inden for DESIGNBLOCK 08 gennemførte man for første gang Designblok Fashion Week, som var en stor succes. Programmet i hele Prag havde besøgende, og alene de store gallerier Superstudio Dox og Corso tiltrak gæster. Selve Designblok Fashion Week opnåede besøgende. Den danske ambassade i Prag hjælper gerne danske virksomheder med at organisere deltagelse i festivalen. 2) Art Interior En prestigefyldt messe med seminarer om moderne møbler, indretning, arkitektur og belysning. Denne begivenhed har pressens og TV s bevågenhed. Messens workshops og seminarer er desuden velbesøgte. Det er et træfpunkt for både arkitekter, designere, importører, og kunder, der sætter stor pris på designprodukter. Her vil danske selskaber kunne træffe egnede samarbejdspartnere eller distributører og præsentere deres produkter. I år viste det svenske selskab Kinnarps a.s. møbler fra Fritz Hansen i Tjekkiet. Velux var en af sparringspartnerne, og projektets seriøsitet understreges af samarbejdet med Det tjekkiske Kulturministerium, Prags Magistrat, Handelskammeret og Arkitektbrancheforeningen. Blandt udenlandske selskaber/ mærker kan nævnes Artemide, Acro Real, Lindstram, Disemo, Aparici, Cesare, Orsei, Delta Light, Erco lighting GmbH, Hagos, Hülsta, Ligne Roset, Miele, Siemens, Gessi, Offim, Innex, Hästens, Silestone m.fl. Beklædning Andelen af tjekkiske kvinder interesseret i designertøj er steget fra to procent i 2008 til seks procent i Efterspørgslen på det tjekkiske marked er ikke kun drevet af tjekker men i høj grad også af de cirka seks millioner turister, der besøger landet hvert år. Russerne er den turistgruppe, der bruger flest penge i Tjekkiet efterfulgt af japanerne. I dag er langt de fleste store mærker repræsenteret i Prag. Det gælder fx. Hermes, Versace, Cartier, Gucci, Luios Vuitton, Christian Dior, Salvatore Ferragamo, Burberry, Dolce & Gabbana, Prada, Bottega Veneta, Tod s. Også konceptbutikker vinder frem med talrige designermærker, såsom Givenchy, Lanvin, Vanessa Bruno, Dior Homme, Balenciaga, Alexander McQueen and Chloe. De danske mærker som Jackpot/Cottonfield, Vero Moda, Jack and Jones og Eccosko har allerede vundet indpas på det tjekkiske marked. Det er især beklædningen i mellemprisklassen der kendetegnes af høj kvalitet og spændende design som har stort potentiale i Tjekkiet. Markedet for tekstil- og beklædningsgenstande er vokset støt de sidste tre år. Danske selskaber kan introducere deres modetøj på Designblok Modefestival, som finder sted hvert år i oktober i Prag. Der er en udvælgelsesproces, som sikrer Designblokkens kvalitet. yderligere information Den danske ambassade i Prag Tlf.: prgamb@um.dk Stor messe for energibesparelses-, varme- og miljøsektoren Tjekkiet rummer gode muligheder for virksomheder i power engineering-, varme- og energibesparelsessektoren. Særlig interessant er også messen Pragotherm, der foregår fra d februar 2010 på Prague Exhibitions område. Med hovedemner som varmesystemer, aircondition, kølemålinger, isolering og energibesparelsessystemer har messen altid været velbesøgt. Koblingen mellem reguleringsteknologi-, elektroteknologi- og gasindustrien er højt værdsat af såvel udstillere som besøgende. Pragotherm er forbundet med messen Pragointerier New Design Fairs. Begge messer er en fremragende mulighed for virksomheder til at præsentere, hvad der hører til det moderne liv. En anden mulighed er at besøge eller deltage i en samling af industrielle messer; nemlig "FOR WASTE", "FOR INDUSTRY", "FOR 3P" og "FOR SURFACE". Disse finder sted den 30. marts - 1. april 2010 i Prag, og moderne teknologier inden for disse tæt beslægtede sektorer er udstillet hér. yderligere information Den danske ambassade i Prag Eksportrådgiver Alice Trakalova Direkte tlf.: (+420) / ext alitra@um.dk 45

46 tjekkiet 210 tjekker er beskæftiget på B&Os fabrik i tjekkiske Koprivnice. B&O producerer og produktudvikler Efter at have tilbagelagt kilometer i bus på markedsresearch i fire lande besluttede B&O i 2004 at etablere produktion i Tjekkiet. Den tjekkiske produktion er siden hen blevet udvidet til også at omfatte produktudvikling. i Tjekkiet af claus clausen Ønsket om at flytte volumenproduktion var hovedårsagen til, at B&O i 2006 etablerede en ny fabrik i tjekkiske Koprivnice. Forud gik omfattende markedsundersøgelser, hvor B&O rejste rundt i Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn. "Vi fik de danske ambassader i de fire lande til at foretage markedsanalyser, hvorefter vi fulgte op med rundrejse. Vi tilbragte 14 dage i bus, hvor vi tilbagelagde kilometer med besøg hos virksomheder, kommunekontorer, amtskontorer, uddannelsesinstitutioner og universiteter. Ud fra parametre som logistik, kompetencer og økonomi pegede retningen mod Tjekkiet og Slovakiet," siger Martin Wingaa, seniordirektør i B&O. Dernæst tog B&O hul på en ny stor runde med besøg på 50 potentielle sites i Tjekkiet og Slovakiet. "For os var det vigtigt at etablere produktion i et område, hvor man havde teknisk knowhow og erfaring med lignende industri. Fra første færd i processen har det været altafgørende, at der kvalitetsmæssigt ikke må være forskel i forhold til produktionen i Danmark. Kunderne må ikke kunne mærke forskel på, at B&O også har produktion i udlandet. Det var et formuleret krav hos topledelsen i B&O, inden vi overhovedet gik i gang med at kigge på produktion uden for Danmarks grænser," siger Martin Wingaa. Ville have "greenfield" De 50 sites blev vurderet og opdelt i kategorier umiddelbart efter besøgene. Her spillede det også ind, at B&O ville have fat i en "greenfield", altså uberørt jord, hvor de kunne opbygge fabrikken fra bunden. Desuden ville den danske koncern gerne etablere sig i et område, hvor de også kunne få tilstrækkelig lokal politisk bevågenhed. Efter besøg i en række industrielle zoner endte B&O op med en bruttoliste på 6-8 sites fordelt på Tjekkiet og Slovakiet. Valget faldt som nævnt indledningsvis på byen Koprivnice i det nordøstlige Tjekkiet tæt ved Ostrava. "Det var her, vi bedst kunne løse vores opgave. Man havde i området også opbygget kompetencer og erfaringer, som kunne bruges i forhold til vores produktion. Med baggrund i tidligere industri har man i Koprivnice stor erfaring i at lave bevægelig mekanik, ligesom man fra våbenindustri har stor erfaring med finmekanik," forklarer Martin Wingaa. 46

47 Høj kvalitet Et halvt år efter beslutningen begyndte B&O produktion i en lejet, nyrenoveret hal. Til at begynde med var der tale om montageopgaver af radio, højtalere og fjernbetjeninger for de første cirka 100 tjekkiske medarbejdere. Opstarten forløb uden større problemer, men dog med en række udfordringer, som alle hurtigt blev løst, fortæller Martin Wingaa. "Vi var meget hurtigt oppe på samme kvalitetsniveau, som vi producerede i Danmark. Det er primært audioprodukterne (radio, red.), der bliver håndteret i Tjekkiet, mens tvdelen stadigvæk ligger i Struer." Halvandet år efter blev B&O s egen fabrik opført på en kvadratmeter stor grund i den industrielle zone i Koprivnice. I 2007 etablerede B&O desuden i Tjekkiet en udviklingsgruppe på 25 ingeniører, som har fokus på produktudvikling. I Tjekkiet har B&O måttet reducere medarbejderstaben fra 250 til 210 mand i kølvandet på finanskrisen. Martin Wingaa er forsigtig optimistisk på spørgsmålet om, hvorvidt B&O mærker bedring i forhold til krisen. "Det ser ud til, at tingene begynder at have en bedrende trend. Men det er for tidligt at sige noget håndfast om udviklingen," siger Martin Wingaa. Martin Wingaa, seniordirektør i B&O: "Kunderne må ikke kunne mærke forskel på, at B&O også har produktion i udlandet. Det var et formuleret krav hos topledelsen i B&O, inden vi overhovedet gik i gang med at kigge på produktion uden for Danmarks grænser." Den sikreste vej til international forsendelse af salgsartikler. Swiss Post tilbyder sikker forsendelse af breve og småpakker over hele verden. Løsningen hedder Business to Consumer International. Og den dækker fra forberedelse af forsendelsen og frem til levering med mulighed for Track & Trace og returstyring. Kontakt vores rådgiver og hør mere. Kontakt os på eller 47

48 slovakiet foto: masterfile/scanpix foto: um Donau flyder gennem Bratislava og sætter sit præg på byen. Det lysner forude Igor Paule, handelsmedarbejder ved den danske ambassade i Bratislava: "De udenlandske investeringer i Slovakiet steg faktisk i 2009 på trods af krisen. Med en lang industriel tradition er det et oplagt land at lægge sin produktion i." Ingen lader til at komme uskadt igennem krisen. Prognoserne for finansåret 2009 i Slovakiet varierer fra skidt til værre. Der forventes dog opsving allerede fra foråret. af mikkel noel lanzky I mange måneder har kurverne peget én vej nedad. Men nu begynder de negative tal at blive ledsaget af optimistiske udsyn. Nyheden om, at underskuddet på landets offentlige finanser i 2009 bliver på knap 6.3 procent af BNP, kunne således blive fulgt op med den noget mere positive historie om, at allerede i 2012 forventes det, at det offentlige underskud kommer under tre procent. Tre procent er den nye magiske grænse, efter Slovakiet indførte euroen d. 1. august i år, og det skorter ikke på forventninger til, hvad en stærk, fælles valuta kan gøre for landet. "Tilslutningen til euroen bliver set som en konkurrencemæssig fordel. Man er mindre afhængig af udenlandsk valuta. Slovakiets internationale samhandel vil få stor gavn af skiftet. Der er også håb om, at overgangen til euro vil komme almindelige slovakker til gode," vurderer Igor Paule, handelsmedarbejder ved Danmarks ambassade i Bratislava. Flere andre økonomiske indikatorer peger efterhånden også den rigtige vej. Arbejdsløsheden når formentlig 12,5 procent i år men vil toppe allerede næste år med lige knap 13 procent. I 2011 kommer det til at gå den rigtige vej igen. Selvom der er forskellige vurderinger af, hvordan det kommer til at gå med det slovakiske bruttonationalprodukt i 2009 landets nationalbank mener et fald på 5,3 procent, mens finansminister Ján Pociatek siger hele 6,2 procent er de økonomiske institutioner i landet fælles om at forvente en fremgang i 2010 på mellem fem og syv procent. Det samme billede gælder for eksporten. Lige nu ligger den 17,5 procent lavere end sidste år, men i 2010 forventes tendensen at vende. "Slovakiet blev ramt hårdt at den globale finansielle krise, men det ser ikke elendigt ud mere. Banksektoren er eksempelvis i ganske god form sammenlignet med andre lande. Problemerne er under kontrol, og man har håndteret risikoen for konkurser fornuftigt og dygtigt," siger Igor Paule, der ser gode muligheder for udenlandske firmaer i Slovakiet. "De udenlandske investeringer i landet steg faktisk i 2009, på trods af krisen. Med en lang industriel tradition er det et oplagt land at lægge sin produktion i. Lave lønninger og et af EU's mildeste beskatningsklimaer gør afgjort Slovakiet værd at overveje, hvis man tænker på at skulle starte noget op udenlands. Helt generelt er det også et godt land at gøre forretninger i," fortsætter Igor Paule. Den slovakiske regering var inden krisen nervøs over, at en meget stor del af udenlandske investeringer sker i bilindustrien. Det blev set som risikabelt at være for afhængig af en bestemt industri, og man mærker konsekvensen nu, hvor bilsalget i Vesteuropa er stagneret kraftigt. Derfor har man gjort meget for at tiltrække andre typer virksomheder, og for nylig har både Sony og Samsung etableret sig i landet. "Man vil meget gerne have gjort gruppen af internationale virksomheder i Slovakiet mere alsidig. Det prøver regeringen at hjælpe på vej ved at udbygge og forbedre infrastrukturen, ligesom man udnytter mulighederne for som EU-land at tilbyde støtte til virksomheder, der bidrager til regional udvikling," siger Igor Paule. yderligere information Den danske ambassade i Bratislava Tlf: +421 (2) btsamb@um.dk 48

49 På god fod med de lokale Erfaringen fra etableringen af VELUX i Slovakiet viser en klar hovedregel: Sørg for at have et godt forhold til de lokale myndigheder. foto: velux af mikkel noel lanzky "Vi skulle hurtigt i gang, og derfor var det vigtigt, at tilladelser og godkendelser kom på plads hurtigt," husker David P. Meyer, koncerndirektør i VELUX om opstarten af virksomhedens nye fabrik i Partizánske, godt hundrede kilometer nordøst for Bratislava. Lejeaftalen på fabriksgrunden blev underskrevet 22. oktober 2007, og allerede 23. februar 2009 løber de første produkter af båndet på fabrikken, der både producerer fladtagsvinduer og de traditionelle, kendte vinduer fra VELUX. "Det synes jeg, er et temmelig imponerende tempo, når man tager i betragtning, at der er bygget kvadratmeter alt i alt. Samtidig er byggeriet sket under det budgetterede, selvom vi også har etableret et stort solfangeranlæg, som reducerer fabrikkens udledning af CO 2 med 11 ton om året," kommer det fra David P. Meyer, der ikke har fortrudt, at VELUX lagde produktion i Slovakiet. Erfaringer havde man masser af med anlæg i Ungarn, Tjekkiet, Polen og Rusland, så det var ikke på bar bund, at man tog beslutningen. "Kapaciteten skulle udvides, og Slovakiet stod bedst i vores øjne. Vi overvejede også at søge længere mod øst til Ukraine, men måden at drive forretning på der, er fortsat meget anderledes. Vi er meget tilfredse med Slovakiet og har ikke haft problemer med for eksempel korruption. Vi meldte også klart ud fra starten, at der ikke ville blive tale om noget af den slags. Vi støtter gerne lokal idræt som vi eksempelvis er begyndt på i Partizánske men det skal ske, fordi vi føler en forbindelse til byen; ikke som betingelse for at opnå en aftale," understreger David P. Meyer. Hjælpsomme myndigheder Placeringen af fabrikken var en vigtig beslutning, og Partizánske havde netop mistet en arbejdsplads i form af en skoproducent, der lukkede. Det havde frigjort en del arbejdere, som ikke nødvendigvis brændte efter at bruge tiden på at pendle til arbejde på de store bilfabrikker længere mod vest. "Slovakere er glade for deres lokale områder. Man arbejder gerne nær sit hjem, så vi regnede med, at der ville være mange ansøgninger til en ny fabrik. Det lokale borgmesterkontor gjorde også meget for at byde os velkomne. Der var andre mulige placeringer, men Partizánske gik bare lidt længere for at opfylde vores behov. Eksempelvis hjalp borgmesteren flere gange, hvis vi stødte ind i tungt bureaukrati. Myndighederne er ikke så fleksible og lette at kommunikere med, som vi er vant til i Danmark. Derfor var det afgjort en fordel, at borgmesteren var meget hjælpsom," siger David P. Meyer. Koncerndirektør for Velux, David P. Meyer: "Behandl de lokale myndigheder som mere end blot myndigheder. Delagtiggør dem i planerne, fortæl, hvorledes projektet skrider frem. Holder man dem underrettet, er de mere partnere i etableringen end en administrativ forhindring." At få stablet et godt samarbejde med de lokale myndigheder på benene er faktisk den afgørende faktor for et godt forløb, mener David P. Meyer. "Vi beskæftiger nu ca. 90 medarbejdere og regner med at udvide til 160 i løbet af næste år. På godt et halvt år har vi også opnået de vigtige certificeringer som ISO9001 og ISO Vi var slet ikke kommet så godt fra land, hvis ikke vi havde haft de lokales velvilje," vurderer David P. Meyer, som har et godt råd til andre virksomheder, der overvejer Slovakiet: "Behandl de lokale myndigheder som mere end blot myndigheder. Delagtiggør dem i planerne, fortæl hvorledes projektet skrider frem. Holder man dem underrettet, er de mere partnere i etableringen end en administrativ forhindring." Det lange stræk Affaldshåndteringsfirmaet Marius Pedersen har været repræsenteret i Slovakiet siden før splittelsen af Tjekkoslovakiet. Gennem de mange år har strategien altid været at have et tæt samarbejde med kunderne. I 1991 startede Marius Pedersen sit datterselskab op i, hvad der nu er Slovakiet og Tjekkiet. I dag har man 3000 ansatte i Tjekkiet og 1000 i Slovakiet, og firmaet er en stor og vægtig spiller på renovationsområdet. Succesen er kommet i stand ved fra starten at have et tæt samarbejde med lokale kommuner om affaldshåndtering. Det fortæller Claus Nyrop-Larsen, civilingeniør og international direktør i Marius Pedersen. Han blev ansat i 1990 med erfaring i international udvidelse fra andre virksomheder og fik ansvaret for opbygningen af de nye selskaber i det daværende Tjekkoslovakiet. "Det handler om lokal indsigt. Alle de minutiøse forskelle i kommunernes behov for affaldshåndtering betyder, at vi skal skræddersy enhver løsning. Derfor har vi næsten ikke haft danskere ansat, men har kørt med slovakiske ledere og ingeniører. Vi driver ikke forretning for at flytte danskere rundt på kloden. På samme måde har vi aldrig reklameret med at være danske. Det er bare ikke en central del af vores identitet," beretter Claus Nyrop-Larsen. Imødekommende myndigheder "Vi gik ind i på et godt tidspunkt. Efter kommunismens fald blev der renset godt ud i administrationerne, og de nye ledere var i mange tilfælde overordentligt imødekommende og meget åbne over for at lave samarbejder med os. Offentlig-private joint ventures er en god løsning for vores branche, og det involverer også bystyrerne meget mere. Samtidig lærte vi hurtigt, at man skal gå uden om de helt store byer. Deres krav til affaldshåndtering er simpelthen for besværlige," siger Claus Nyrop- Larsen. Marius Pedersen er glade over det langvarige engagement i Slovakiet og har ikke mærket alt for meget til krisen. "Renovationsbranchen er ikke udpræget konjunkturafhængig, så selvom Slovakiet er blevet ramt hårdt, klarer vi os udmærket," mener Claus Nyrop-Larsen. 49

50 ungarn Budapest med floden Donau. Rutsjetur flader ud Ungarn er blevet ramt særdeles hårdt af den finansielle krise. Nu ser man de samme positive økonomiske tegn som i en række andre europæiske lande, og erhvervsklimaet ser gunstigere ud end længe. af mikkel noel lanzky Selvom butiksstrøgene i Budapest stadig er affolkede sammenlignet med sidste år, er der forsigtig optimisme over små lysglimt af gode nyheder. Arbejdsløsheden ligger lige under 10 procent, men lader til at stabilisere sig. Det samme gør sig gældende for statsbudgettet. Regeringens mål om at holde statsunderskuddet på 3,9 procent af BNI ser ud til at blive nået, og det tolkes som en succes for den førte politik. Det medfører dog stadig mange problemer, at den ungarske valuta forint har mistet over en tredjedel af sin værdi siden starten på krisen. Danmarks ambassadør i Ungarn, Mads Sandau-Jensen, ser to centrale årsager til, at krisen ramte Ungarn så hårdt. "For det første går tre fjerdedele af Ungarns eksport til Vesteuropa. Det bratte fald i disse landes import slog hurtigt igennem i et land, der blandt andet huser fabrikker for Audi og Suzuki. For det andet, de over en årrække optagne og betydelige udlandslån i schweizerfranc og euro. Det var længe meget dyrt at låne i Ungarn, så banker rådede i stor stil deres kunder til at optage lån i Schweiz eller Østrig. Da forinten faldt drastisk, blev det med ét endog meget dyrt for almindelige borgere at betale terminer. Så grelt blev det, at staten så sig nødsaget til at gå ind og yde statsgaranti for at begrænse foto: masterfile/scanpix antallet af personlige konkurser og tvangsauktioner," forklarer Mads Sandau-Jensen. Danmarks eksport til Ungarn var på 3,5 mia. kroner i 2008, hvilket næsten er en fordobling siden Krisen har dog sat en midlertidig stopper for væksten. Hvis resten af 2009 fortsætter takten fra første halvår, falder eksporten med ca. 700 millioner kroner et fald på næsten 20 procent. Fremtiden ser dog bedre ud, så dansk erhvervsliv gør klogt i at holde øje med Ungarn, mener Stig Fugl Lund, handelsråd ved den danske ambassade i Budapest. "Investeringsklimaet bliver bedre snart. Regeringen har for nylig vedtaget en handlingsplan, der specifikt handler om at tiltrække små og mellemstore virksomheder. Planen sigter særligt på at styrke og udvide landets logistik, lagerforhold og distribution. Der er også hjælp at hente fra ITD, Ungarns svar på InvestInDenmark, som kan skræddersy oplæg til den enkelte virksomhed med skattefordele og tilskudsordninger" siger Stig Fugl Lund. Han ser flere elementer ved Ungarn, som danske virksomheder kan drage fordel af. "Infrastrukturen er generelt god. Motorvejsnettet er af høj standard, og ungarernes bilpark er faktisk nyere og større end danskernes. Samtidig har Ungarn et udmærket uddannelsesniveau særligt sammenholdt med lønningsniveauet og en god tradition Danmarks ambassadør i Ungarn, Mads Sandau-Jensen: "Tre fjerdedele af Ungarns eksport går til Vesteuropa. Det bratte fald i disse landes import slog hurtigt igennem i et land, der blandt andet huser fabrikker for Audi og Suzuki." Stig Fugl Lund, leder af handelsafdelingen ved den danske ambassade i Budapest: "Regeringen har for nylig vedtaget en handlingsplan, der specifikt handler om at tiltrække små og mellemstore virksomheder. Planen sigter særligt på at styrke og udvide landets logistik, lagerforhold og distribution." for teori og uddannelse. Desværre er der for få, som taler engelsk. Men de yngre generationer kommer efter det," siger Stig Fugl Lund. Ungarn kan blandt andet bryste sig af verdens ældste tekniske universitet og en god track record på Research and Development inden for medicinalindustrien. yderligere information Den danske ambassade i Budapest Tlf: +36 (1) budamb@um.dk foto: mikkel noel lanzky 50

51 Baltic Accountants and Consultants STATE AUTHORIZED PUBLIC ACCOUNTANTS BIURO AUTORYZOWANYCH AUDYTORÓW I KONSULTANTÓW We have been present on the Polish market since 1990 Our core services are: Assistance in starting up in Poland Bookkeeping and accounting Payroll services Audit Tax assistance Our services extend to: Establishing in Special Economic Zones Transfer Pricing Documentation Tax planning Due diligence All of our staff has worked with foreign investors for years and are all English speaking. Contact: Kurt Iversen Ph.: k.iversen@baac.com.pl Web: Baltic Accountants and Consultants employs a staff of 30 people and is licensed to provide audit, taxation and accounting services

52 ungarn foto: grundfos Der er knap så travlt ved samlebåndene som tidligere. Alligevel regner Grundfos med at bevare sorte tal på årets bundlinje. László Török, General Manager for Grundfos i Ungarn, råder virksomheder med planer om produktion i Ungarn, til at gøre deres forarbejde og placere virksomheden i klynger af lignende virksomheder. foto: grundfos Billig arbejdskraft er ikke alt af mikkel noel lanzky Tatabánya er en gammel, engang vigtig mineby i Ungarn, knap en times kørsel vest for Budapest. Her åbnede Grundfos sin første fabrik i år Dengang var man en del af den anden store bølge af udenlandske virksomheder, der kom til Ungarn efter Sovjetunionens sammenbrud. Grunden til udflytningen var i første omgang behovet for at bevare konkurrenceevne. Ungarns lave lønniveau trak altså. Samtidig er Ungarn placeret som en port mellem Centraleuropa og Balkan. Der er ikke langt til Østrig, og lande som Kroatien og Serbien kan nås nemt også. I dag har Grundfos tre fabrikker i landet, hvor man producerer pumper og motorer. Man varetager både produktion, Research and Development og distribution i, hvad der udgør koncernens næststørste division. Kun hovedkvarteret i Bjerringbro er større. General Manager for Grundfos i Ungarn, László Török, understreger, at det hele tiden har været essentielt, at man opretholdt samme standard for produktet som i Danmark. Derfor var kvalificeret arbejdskraft lige så vigtig som billig arbejdskraft. "For at omskole tilstrækkeligt mange har vi lavet samarbejder med lokale tekniske skoler. Folk er generelt godt uddannet, men vi har eksempelvis brug for mange CNC-trænede, og det er ofte for specifikt. Så vi bruger temmelig mange penge på at efteruddanne vores ansatte," fortæller László Török. Han råder virksomheder med planer om produktion i Ungarn til at gøre deres forarbejde og placere virksomheden i klynger af lignende virksomheder. På den måde kan man nemmere finde kvalificeret arbejdskraft i nærheden. "Man skal tage højde for, hvilken type ansatte man har brug for. Løn til blue collar workers er ikke det eneste parameter. Skal man bruge mange teknikere eller ingeniører, skal man placere sig, hvor de er. Selvom der er stort potentiale på arbejdsmarkedet, er arbejdsstyrken ikke synderligt mobil," pointerer László Török. At placere sig tæt på lignende virksomheder øger risikoen for, at de ansatte bevidst og målrettet hopper rundt efter jobs shopper højeste løn eller bedste fryns. Det kæmpede Grundfos med i starten, men krisens indtog har betydet, at udskiftningen af ansatte er næsten forsvundet. "Nu er det vigtigere at have jobsikkerhed end at jagte en marginalt højere løn hele tiden. Det styrker selvfølgelig vores ansattes loyalitet," vurderer László Török. 52

53 Sig fra over for bureaukrater Rami Jensen, direktør for JYSK i Ungarn: "Man skal ikke bare acceptere ubegrundede krav fra myndighederne." af mikkel noel lanzky Ungarns administrative apparat kan være tungt at danse med. Men vedholdenhed, sund fornuft og høflighed får bugt med de forhindringer, en udenlandsk virksomhed måtte møde i landet. Det er den lektie, direktør Rami Jensen drager fra sit kontor i JYSK butikken i Sibrik-bydelen af Budapest. Rami Jensen gjorde tidligt en værdifuld erfaring i arbejdet med at etablere Jysk i Ungarn. "Man skal ikke bare acceptere ubegrundede krav fra myndighederne. Embedsmænd er modtagelige over for sund fornuft, det tager bare længere tid end i Danmark. I den sammenhæng har det været vigtigt at have en god portion dansk skepsis. De lokale ansatte har nok været mere tilbøjelige til at acceptere nye krav fra myndighederne. Der har jeg været mere tilbøjelig til at træde ind og spørge hvorfor er reglerne sådan?, og det har givet pote mange gange," fortæller Rami Jensen. JYSK etablerede sig i Ungarn i 2005, hvor den første butik åbnede i april. Pr. 1. september 2009 er antallet af butikker oppe på 56, hvilket svarer til mere end en ny butik om måneden. Etableringen har altså ikke oplevet slinger i valsen, selvom man har mødt en vis mængde bureaukrati undervejs. De 56 butikker er på omgangshøjde med den plan JYSK havde lagt for entré på det ungarske marked. Det har dog ikke været problemfrit. "Den ungarske forbruger er meget prisbevidst, og vi har derfor haft svært ved at opbygge en loyal kundegruppe på vores store kompetenceområder dyner, puder og madrasser. Vi rådgiver kunden i forhold til dennes behov, og i langt de fleste tilfælde betyder det et par skridt op ad prisstigen for at få den kvalitet, der passer til kunden. Produktet er stadig billigt i forhold til kvaliteten, men her er ungarere mere fokuserede på prisen i sig selv" siger Rami Jensen og fortsætter: "Vi sælger stort af eksempelvis havemøbler, og totalt er vi tredjestørst på markedet for boligindretning, så det er ikke ren jammer. Men vi så gerne, at vores afsætningsvolumen pr. butik voksede mere, så vi blev mindre sårbare over for udsving. Traditionelt klarer JYSK sig dog godt i forhold til markedet i tider, hvor økonomien er presset, hvilket også kan ses i Ungarn. Kunderne søger mere efter de helt rigtige tilbud, og JYSK vinder markedsandele fra de kæder, der har en lidt dyrere profil. Vi forventer derfor at komme ud på den anden side af krisen stærkere og bedre rustet til konkurrencen." Krisen kan skam mærkes Den økonomiske krise er selvsagt ikke ligegyldig for et firma med så stor vareafsætning. Nedgangen har da også kunnet mærkes hos JYSK. "Krisen kan helt klart ses på vores resultater. Hvis man udelukkende ser på salget i butikker, der har været åbne mere end et år, har JYSK mistet ca. 2 procent omsætning i forhold til sidste år. Det lyder jo umiddelbart ikke af meget, men året forinden havde vi en fremgang på 33 procent i de sammenlignelige butikker. Så stor fremgang er altså vendt til en lille tilbagegang," lyder det fra Rami Jensen, der samtidig tilføjer, at JYSK dog totalt set har en fremgang på 30 procent det seneste år pga. nye butiksåbninger. JYSK i Ungarn holder fast i den høje ekspansionsrate på trods af krisen. Som følge af manglende efterspørgsel er lejepriserne under pres, og da butiksleje er en afgørende post på budgettet, er der store penge at spare. 53

54 Whether your company serves Denmark, Scandinavia, Europe or the rest of the World, the new Scandinavian Transport Centre at Køge is the perfect location. The Scandinavian Transport Centre at Køge - The smart place for your business! Not only is the Scandinavian Transport Centre at Køge ideally positioned for the major industrial areas of Zealand and Greater Copenhagen, the logistics of its location also provide fast and easy access to the new bridges for Sweden and over the Great Belt. Direct roads from the Centre link to the motorway system (E20, E47, E55) and it is served by truck, rail and ship via the port of Køge. The Centre offers full professional services including a secure parking area together with truck rental, service and repair, wash facilities and, for the inner man, an excellent cafeteria. The industrial area is large and offers tremendous flexibility, with plots from 4 to 25 hectares and building heights of up to 25 m. Give Thomas Elm Kampmann a call on , he'll be happy to discuss the benefits of The Scandinavian Transport Centre at Køge and how your company could take advantage of them. Baltic Kaj 1, DK-4600 Køge Tel , Fax info@stc-koege.dk It may be the smartest thing you do today

55 Export Promotion Denmark Din professionelle event partner i Danmark og i udlandet! One-stop event management. EPD er en professionel event operatør med in-house gra sk bureau. Med base ved Hovedbanegården i København er vort speciale styring af events af enhver type og størrelse, overalt i verden, også i Danmark. Vi har 33 års erfaring med alle typer events i mere end 85 lande i verden. Gennem tiden har vi leveret mere end 500 succesfulde events. Vor styrke er ganske enkelt vor eksibilitet og enorme erfaring fra vore mange år i branchen, overalt i verden. Hos EPD sammensætter vi for hver event den helt rigtige gruppe af in-house og eksterne ressourcer, så din event bliver afviklet så smidigt og billigt som muligt. Med EPD s maksimale styring og kontrol med din event, opnår du en optimal fokus og effekt på dine mål og målgruppe til den aftalte pris, hver gang. Vore kunder er private rmaer, erhvervsorganisationer, ambassader og ministerier. Vi har i 2008 og 2009 været involveret i events i Abu Dhabi, Bangkok, Berlin, Cannes, Dubai, Düsseldorf, København, Mexico City, Milano, Moskva, Stavanger, London, Hamborg, Kiev, Köln, New Delhi, Paris, Aalborg. Valget er dit: EPD kan styre hele din event, fra idé og koncept, over budget, planlægning og implementering til evaluering. Eller du kan vælge at lade EPD stå for udvalgte underleverancer i samarbejde med dig selv, eller dine egne event folk, eksterne eller in-house. EPD varetager event logistik i forbindelse med statsbesøg, samt of cielle delegationsrejser. Vi har stor erfaring med konferencer, seminarer, workshops, udstillinger, kontaktmøder, galla middage & shows, delegationsrejser, presse arrangementer, håndtering af rejse og hotel logistik. Vore gra ske kompetencer er udstillingsdesign, scenogra & udsmykninger, 3D illustrationer, bannere & skilte & posters, logo design & logomanualer, web sites. Vi kan desuden hjælpe dig med ansøgning af tilskudsmidler til eksportfremstød. Kontakt os for en helt uforpligtende snak om din næste event! Stiftet af: Danske Ark/ FRI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI, Håndværksrådet, Landbrugsraadet, VisitDenmark Export Promotion Denmark, Vesterbrogade 6D, 9 th oor, DK-1620 Copenhagen V Tel.: (+45) , Fax: (+45) , info@ees.dk

56 SMALL ENOUGH TO KNOW YOU - BIG ENOUGH TO SERVE YOU magasinpost UMM Id. nr TRANSPORT TO RUSSIA, CIS, THE BALTICS OR CENTRAL EASTERN EUROPE? ICT Logistics specialises in transportation and logistics to these areas. Services Tailormade, individual logistic solutions Regular services Documentation Customs procedures and border crossing issues Transport Any kind of cargo or loads Project shipments Rail solutions in Russia and CIS Barge and river solutions inside Russian water ways Equipment Normal standard tilt- and reefer trailers Extendable equipment/straight framed units up to 21,5 metres and step deck extendable up to 19 metres Trailers for transport of heavy cargo Hanging garment units About ICT Logistics ICT Logistics has 20 years of experience in handling logistics and transportation for Russia, CIS, The Baltics or Central Eastern Europe. We have developed a high level of expertise and consider ourselves as one of the leading providers in these areas. Our multi lingual and highly experienced staff is based in our local of ces in 7 countries. Own of ces in: Denmark, Lithuania,Latvia, Russia, Ukraine,Romania and Kazakhstan ICT Logistics A/S HI - Park 31, DK-7400 Herning Phone: Fax: