Dansk Vestindien

Transkript

1 Dansk Vestindien marts 2017 Helsingør Aftenskole & Folkeuniversitet Good-bye Denmark it s been good to know you

2 I Henhold til allerhøjeste Resolution af 9.d. M. har Guvernementet for de dansk-vestindiske Øer offentliggjort følgende allerhøjeste Aabne Brev for Indbyggerne på de nævnte Øer: Aabent brev til indbyggerne på øerne St. Thomas, St. Croix og St. Jan Christian den tiende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers.., sender vore kære og tro Undersåtter på Øerne St. Thomas, St. Croix og St. Jan Vor Kongelige Hilsen. I den Forvisning at Øernes Vel bedst vil kunne fremmes og udvikles ved en Forbindelse med de amerikanske Forenede Stater, har Vi med Rigsdagens Samtykke afsluttet en Konvention angaaende overdragelse af Øerne til de nævnte Stater med disses Præsident. Idet Vi tager Afsked med Eder, udtaler Vi Haabet om, at I i Kærlighed vil bevare Mindet om de Aarhundreder, i hvilke Øerne har staaet i Forbindelse med Danmark som Moderland, og bringer Vi Eder Vor Kongelige Tak for den Loyalitet og Hengivenhed, I har vist Os og Moderlandets Befolkning, og Vi udtaler Vore varmeste Ønsker om en lykkelig og frugtbringende Fremtid for Eder alle og de af Eder beboede Øer. Befalende Eder Gud nu og i Fremtiden. Givet under Vor Kongelige Haand og Segl Chr. R. / Zahle Sådan sluttede den lange historie om Dansk Vestindien, som blev indledt i Med en afsked, som ikke alle fandt helt værdig. Var det alt sammen virkelig for Øernes Vel, spurgte Kristeligt Dagblad lettere hånende i en leder dengang; var det virkelig for befolkningens skyld, at vi for at sikre dem en lykkelig fremtid overgav dem til en anden nation? Hvorfor ikke ærligt indrømme, at vi ønskede at slippe af med dem? Og på Øerne var man ikke uvidende om, hvordan den sorte befolkning blev behandlet i datidens USA. Slap af med dem gjorde vi, og sådan ville det nok under alle omstændigheder være gået, hvis ikke nu så siden. Og så har vi næsten glemt den historie. Artikler bragt i Kristeligt Dagblad 27. marts Bringes efter aftale 2

3 Velkommen til Dansk Vestindien i Helsingør Det officielle Danmark ved naturligvis godt, at det er i år 100 år siden, vi afhændede Øerne. Men det er jo ikke rigtig noget at fejre. Men dog i hvert fald at huske, både salget og de næsten 250 års foregående kolonihistorie i Vestindien. Og det er der mange, der hjælper os med, arkiver, museer osv., samt mange bogudgivelser. Efter god dansk folkeoplysningsskik har Folketinget også stillet midler til rådighed for de folkeoplysende organisationer m.fl., så der kan indbydes til gratis foredrag m.v. om denne del af Danmarkshistorien. Her er også Helsingør blevet betænkt, og vi er glade for at kunne indbyde til foredrag, film m.v. i en hel uge, d marts og det ganske gratis. Vi har også fået midler til at indbyde 4 skoleelever og 1 lærer på en uges ophold på Helsingør Gymnasium og Snekkersten-skolerne, men her mangler endnu nogle detaljer. Programmet er sammensat af Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet i samarbejde med Vestervang Kirke, Sct. Mariæ kirke, Hellebæk Aalsgaard Egnshistoriske Forening, Skorpeskolen, Helsingør Museer samt Odd Fellow Logen, Hamlet. Der samarbejdes også med Den internationale Højskole. Og så har det officielle Danmark også udtalt sig: I sin nytårstale d. 1. januar 2017 sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen: I år er det 100 år siden, Danmark solgte de Vestindiske Øer til USA. Og satte et punktum for et grusomt kapitel i vores historie. Mange af Københavns smukke gamle huse og palæer blev opført for penge tjent på slavers slid og udbytning på den anden side af jorden. Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt, og det er heldigvis fortid. I nutiden kæmper danskerne mod undertrykkelse og for frihed. Og det kan vi være stolte af. Denne beklagelse åbnede op for en diskussion om, hvorvidt vi skyldte Øerne en undskyldning og måske også en kompensation? Efter nogle uger døde debatten hen igen uden at noget var besluttet. Men Danmark har nu i stedet for modtaget en gave fra Øerne, kopier af 3 statuer, bl.a. den såkaldte Freedom-statue, som er knyttet til det oprør i 1848, som førte til slavernes frigivelse. Den er tænkt placeret et centralt sted i København. Til erindring! Men hvor? Det er endnu ikke besluttet. Nationalmuseet kunne desværre ikke finde midler til den ellers påtænkte store udstilling i 100-året. Men bør vi ikke have et egentlig koloni-museum? Og hvorfor har vi ingen Peter von Scholten veje i Danmark, f.eks. i skibsfartsbyen Helsingør? Arrangementerne er åbne for alle, men flere steder er der begrænset plads, og vi kan risikere at skulle afvise nogle. Kom gerne i god tid, eller bestil plads på forhånd ved at skrive til kontoret@helsingor-aftenskole.dk selvsagt med angivelse af dato og antal pladser. Så reserverer vi. Vi benytter lejligheden til at takke alle de medvirkende og byder velkommen til alle, der vil være med. På planlægningsgruppens vegne Poul Erik Kandrup, Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet, februar

4 Dansk Vestindien i Helsingør marts 2017 Lørdag d. 18. marts kl : Brødremenigheden (Herrnhuterne) på Øerne Vestervang Kirke, Gurrevej 66, Helsingør Velkomst til ugens seminar om Dansk Vestindien v. Poul Erik Kandrup, Folkeuniversitetet i Helsingør Brødremissionen i Dansk Vestindien, kirke og skole for slaverne Præst, ph.d. Jørgen Bøytler Da Christian d. 6. blev kronet i 1731 var hans svigermor, Sophie Magdalena af Brandenburg, med og også hendes halvfætter, Grev Zinzendorf, leder af en genetableret pietistisk menighed i Herrnhut i Mähren. Den begavede Zinzendorf blev tilbudt en dansk ministerpost, nu hvor han alligevel var i byen, men han ville hellere være fri til at lede sin menighed. eller missionere, allerhelst i Grønland. Zinzendorfs møde i København med negerslaven Anton fra de Vestindiske øer ændrede det hele, og allerede i 1732 rejste de 2 første Brødremissionærer til Øerne. Ingen havde før interesseret sig for at kristne de mange tusinde slaver; de 2 missionærer tilbød endog at sælge sig selv som slaver for at kunne knytte kontakt til de sorte! Overalt mødte de dyb skepsis og modstand, selv om de ingenlunde plæderede for en ophævelse af slaveriet på det tidspunkt - men de stod det hele igennem, og blot 25 år efter havde man døbt 1700 slaver og skabt missionshuse og skoler. En dybtfølt tro, en meget stærk forpligtethed over for opgaven tilsat megen praktisk håndelag indgik i denne succeshistorie. Brødremenigheden findes som bekendt stadig i Danmark, i dag organiseret som en lutherskfrimenighed. Menighedens samfund i Christiansfeld er netop kommet på Unescos liste over verdens kulturarv. Hvad var det så de gjorde, de første missionærer, og hvordan kunne de lykkes? Brødremenighedens præst, ph.d. Jørgen Bøytler i samarbejde med Vestervang kirke i Helsingør indbyder til en Brødremenighedsgudstjeneste som den kunne have fundet sted på Øerne tilpasset vor tid. Efterfølgende vil Jørgen Bøytler, som også har ledet en studiegruppe, der rejste til Øerne, inddrage os i historien om, hvordan man lykkedes med missionsarbejdet og samtidig fik opbygget et undervisnings- og skolesystem for slaverne. Tak til Vestervang Kirke. Tak til Menighedsrådet v. formand Beate Baumann Jensen, til sognepræst Troels Bak Stensgaard og til organist Morten Poulsen. 4

5 Mandag d. 20. marts kl : Filmaften: Peter von Scholten Vor Frue Kloster, Helsingør, Laxmandssalen Historien om Peter von Scholten er så dramatisk, at der måtte kunne skrives mange historier om den. Scholten var generalguvernør, d.e. øverste militære og civile myndighed, fra 1827 til 1848, hvor han imod regeringens forholdsordre frigav slaverne på Øerne foran et truende oprør. Han brød efterfølgende psykisk sammen og trådte tilbage. Atter hjemme i København blev han stillet for en kommissionsdomstol, som dømte ham for at have forbrudt sit embede ved at undlade at slå oprøret ned med militærmagt. Året efter blev han pure frikendt af højesteret og døde 3 år efter. Den historie er der skrevet om. Han spiller en væsentlig rolle i Thorkild Hansens såkaldte slavetrilogi, Folketeatret opførte i 2010 en musical om Peter von Scholten, og han bliver hovedpersonen i Mic Vraas anden roman om Øerne (se side 14-15). Og så var der jo Palle Kjærulff-Schmidts film fra 1987 med Ole Ernst i rollen som generalguvernøren. Og det er den film, vi skal se. Filmen er delvis optaget på Øerne og følger, med manuskript af Sven Holm, begivenhederne i skæbneåret 1848, hvor oprøret bryder løs. Filmen fik en noget blandet modtagelse dengang men er alligevel god at blive klog på, også når det gælder de blankes (hvides) omgang med de sorte og farvede kvinder, herunder von Scholtens elskerinde. Tak til Menighedsrådet ved Sct. Mariæ kirke. Tirsdag d. 21. marts kl : De Dansk Vestindiske Øer Danmarks rolle som kolonimagt. Især om dem, det gik ud over. Seniorforsker Louise Sebro, Nationalmuseet Helsinge Kulturhus, Skolegade 43, Helsinge Mellem 11 og 13 millioner mennesker blev indtil midten af 1800-tallet fragtet fra Afrika til Amerika og solgt som slaver. Ca af dem blev på danske slaveskibe sejlet til Dansk Vestindien. Bag europæernes syn på afrikanerne som genstande, gemmer der sig næppe overraskende - menneskelige skæbnefortællinger om familier, der brutalt blev skilt ad, om selvmord, sygdomme og død men også om mennesker, der trods al umenneskelighed formåede at skabe sig et nyt liv. 5

6 Onsdag d. 21. marts kl : Den Schimmelmannske familie i dansk politik, på Øerne og alle slaverne. Jesper Godvin Hansen, cand.mag. Den danske skoleungdom er i mange generationer blevet belært om, at Danmark var den første nation i verden, der afskaffede slavehandelen. Det er ikke helt forkert, men det hele var inspireret fra England, som først 14 dage efter den danske beslutning vedtog det samme. Det var dog ingenlunde slaveriet, der blev afskaffet, det var alene handelen, og forordningen skulle først træde i kraft fra I mellemtiden gjaldt det om at få hentet så mange slaver, især negerinder, til Øerne som overhovedet muligt. Tanken var, at man så selv skulle producere det fornødne antal slaver. Da 1803 nærmede sig, var man ikke nået op på det ønskede antal, og man overvejede da at oprette egentlige stutterier, der kunne producere det fornødne antal slaveyngel. Det blev dog ikke til noget. Den stærke mand i denne historie, både aftalen i 1792, og overvejelserne om stutteriet hed Schimmelmann. Og det er ham og hans familie denne aften kommer til at handle om. Heinrich Carl von Schimmelmann var født i Pommern i 1724, men gjorde sin lykke i Danmark, hvor han blev baron og siden også Ridder af Elefanten. Han grundlagde et dynasti, med stor politisk indflydelse og med lige så store interesser i økonomi, herunder som største plantage- og slaveejer på Øerne. Og han blev landets største skatteyder. I 1768 erhvervede han geværfabrikken Hammermøllen med Hellebækgaard, som forblev i slægtens eje indtil Så var det slut, ejendommen blev konfiskeret af Staten og dermed afsluttedes en glorværdig slægtskrønike. I dag huser bygningerne privatskolen Skorpeskolen. Der var ikke mange danskere, der blev velhavende på både slavehandel, plantagedrift og raffinering af koloniprodukter, men Heinrich Carl von Schimmelmann var en markant undtagelse. Han tjente penge på alle 3 dele af trekantshandelen. Tak til Skorpeskolen. 6

7 Torsdag d. 23. marts kl : Foredrag og film: Slavernes slægt Odd Fellow Palæet, Strandgade 93, Helsingør Alex Frank Larsen, journalist og tv-producent Ældre blandt os kan sikkert huske Victor Cornelins, den sorte viceskoleinspektør fra Nakskov ( ). Færre, måske, husker, at han kom til Danmark 7 år gammel sammen med den 4-årige Alberta for at medvirke i koloniudstillingen i Tivoli i For at blive udstillet! De måtte tage en brat afsked med deres familier og anede næppe, hvad det hele drejede sig om; deres mødre genså de aldrig. Alberta døde få år efter, men Victor blev her og fik et liv og en familie. Victor er en af de mange skæbner, journalist og tv-producer (og Cavling-prismodtager) Alex Frank Larsen har afsløret blandt de mange tusinde danskere i dag, der har relationer til eller rødder på Øerne. Via adgang til arkiverne er det lykkedes Alex Frank Larsen at opspore efterkommere efter slaver på Øerne. Nogle af de danskere, han mødte, vidste godt om deres families forhistorie, andre havde undret sig over mørke træk i huden, for atter andre kom det som et chok. Og der indgår historier om voldsom brutalitet i disse beretninger, ind imellem også kærlighed under svære forhold. Nogle af historierne blev fortalt i 4 meget roste tv-udsendelser, samt i bogen Slavernes Slægt. Det er uddrag af disse historier og disse film, Alex Frank Larsen vil præsentere, sammen med sin meget omfattende viden om livet og familielivet på Øerne. Han vil også præsentere sin nye bog, Slaverne, som udkommer om kort tid. Centralbibliotek for Fredag d. 24. marts kl : Foredrag og rom: Trekantshandelen, Flensborg og rommen Odd Fellow Palæet, Strandgade 93, Helsingør Klaus Tolstrup Petersen, Den Slesvigske Samling, Flensborg Trekantshandelen bragte varer fra Danmark bl.a. geværer fra Hellebæk til Dansk Guinea, hvor de veksledes til slaver, som derpå efter en overfart på ca. 2½ måned ankom til Øerne, hvor de blev solgt. Så returnerede skibene til Danmark, herunder til Flensborg, med kolonialvarer, først og fremmest sukker. Dette var trekantshandelen. Herved skabtes basis for den rom-produktion, som stadig gør Flensborg til den førende rom-by i Tyskland med Hansen Rom som det mest berømte mærke. Trafikken til Flensborg stoppede efter 1864, men traditionen bestod nu med råvarer andetsteds fra. Historien er velbelyst i Den Slesvigske Samling ved det Danske Centralbibliotek, som samarbejder med Søfartsmuseet i Flensborg. Her har man viet en særlig afdeling til den beretning. Med information på tysk såvel som dansk! 7 Forstætter næste side

8 Og så er der en ekstra Flensborgvinkel til historien om Øerne og tabet af Sønderjylland. Dansksindede politikere med sæde i rigsdagen i Berlin samarbejdede med den danske regering om et forslag om en byttehandel mellem Sydslesvig og Øerne! Som bekendt blev det ikke til noget! Det er den historie, vi skal høre. Også uden at det er lykkedes os at skaffe et udstillingsgevær fra Hellebæk. Men rom skaffer vi, ikke for at forsøge at skjule den umenneskelige historie med spiritus, men for at fornemme, hvad det også drejede sig om. Vi indbyder Helsingørs rom-handlere til at være med. Helsingør havde i øvrigt også dengang sit eget sukkerraffinaderi. Lørdag d. 25. marts kl : Foredrag og afslutning Odd Fellow Palæet, Strandgade 93, Helsingør Kl : Tom Sinding, cand.mag.: Danmark og de Vestindiske Øer, I 1672 proklamerer Danmark, at vi anser St. Thomas som dansk besiddelse. Naboøen St. Jan besættes i 1684, og i 1733 køber vi den fjernereliggende ø St. Croix af Frankrig. Det fuldender de danske besiddelser, herefter kaldet Dansk Vestindien. Det er ikke store besiddelser, i alt ca. 135 kvm, eller på størrelse med Mors. De første mange år styres øerne af det Guinesisk-Vestindiske Kompagni, men fra 1755 overtager staten alle kompagniets besiddelser. Altså dansk administration, men særlig danske bliver de aldrig, befolkningen taler engelsk og kreolsk. Historiker Tom Sinding tager os med gennem de første mange år på Øerne, over den store slaveimport og frem til den skæbnesvangre opstand i 1848, der udløser von Scholtens beslutning om straks at frigive alle slaverne. Kl Forfatteren Mich Vraa Forfatteren Mich Vraa beretter om sit arbejde med Haabet, 1. bind i en planlagt trilogi om Øerne, og om arbejdet med bind 2, som har Peter von Scholten som hovedperson. Haabet er en voldsom fortælling om brutal umenneskelighed i de år, hvor danske slaveskibe i trekantshandelen førte mere end afrikanske slaver til Øerne. Slaveskibet Haabet - hvilken grotesk ironi spiller en central rolle i romanen, som bygger på et omfattende dokumentarisk materiale. Og alligevel, har forfatteren udtalt, har han bevidst skånet læserne for mange af de grusomheder, han mødte under sin research. Haabet er også en smuk historie om en ung dansk kvinde, som er frugten af et slavemytteri, som fik konsekvenser for kaptajnens kone. Hvordan omsætter man sådant et stof til en fortælling, der skaber levende mennesker og et vist håb? Haabet er indstillet til Politikens litteraturpris for 2016 og DR Romanprisen. Mich Vraa er udover at være forfatter også en af vore flittigste oversættere fra adskillige sprog, belønnet med dansk Oversætterforbunds Ærespris. 8

9 Kl : Vest-indisk-inspireret frokost (pris kr inkl. drikkevarer) (Forudtilmelding nødvendig på mail: - senest d. 23. marts) Kl : Tom Sinding, cand.mag.: Danmark og De Vestindiske Øer US Virgin Islands Efter proklamationen af slavernes frihed, vender von Scholten hjem under anklage. Folkestyret, der etableres fra 1849, tegner et Danmark med oversøiske besiddelser men lykkeligvis uden slaver! Det var ellers tæt på. Men øernes nedgangsperiode begynder, økonomien kan dårligt hænge sammen, sukkerroer udkonkurrerer sukkerrørene, som nu også er blevet dyrere at producere efter slavefrigørelsen. Allerede i 1864 overvejer man, om Øerne kan sælges. Disse overvejelser ligger bag hele den kommende periode, selv om der også tages nye initiativer for at redde økonomien og standse udvandringen. Blandt de dygtige initiativtagere er G.A. Hagemann, ejer af Borupgaard. Men Danmark vil ud af denne historie, og det er lige ved at lykkes i 1902 men stemmerne står lige i Landstinget og planen falder. I 1917 sker det så og siden har vi næsten glemt den historie. Hvordan skal vi så mindes den??. Tom Sinding fører historien fra 1848 frem til 1917 med en kort oversigt også af historien fra 1917 og til i dag : Afslutning Den amerikanske ambassade er indbudt. 9

10 Kronologi 1625 Et vestindisk Kompagni oprettes 1666 Det danske flag hejses første gang på St. Thomas 1672 St. Thomas proklameres dansk 1674 Det vestindiske kompagni forenes med det guinesiske (Afrika) 1684 St. Jan besættes 1685 Hugenotterne kommer til Øerne 1733 St. Croix købes af Frankrig, negeroprør på St. Jan 1733 Herrnhuternes mission begynder 1755 Staten overtager alle det vestindiske Kompagnis besiddelser 1801 Øerne besættes af englænderne 1792 Beslutning om at slavehandelen skal ophøre om 10 år 1803 Slavehandelen ophører Englænderne besætter atter Øerne 1839 Landsskoleordningen 1848 Oprør på St. Croix, Emancipationen (slavernes frigørelse) træder i kraft Kolonialloven 1864 Første salgsplaner 1878 Negeroprør 1901 Nye salgsplaner (Ministeriet Deuntzer) 1902 Salgsaftale forkastes i Landstinget, stemmerne står lige Hærstyrken ophæves, erstattes af gendarmeri 1915 Kommission nedsættes om økonomi Salgskonvention underskrives i Washington Folkeafstemning i Danmark, 14. december. Overvældende flertal for salg Øerne overdrages til USA, Transfer-day 31.marts. (Efter Sophie Petersen: Danmarks gamle tropekolonier) 10

11 Efter aftale med Grænseforeningen. Grænsen nr. 4/ august

12 Orkanens helt en historie fra Vestindien Ota-bøgerne kan den ældre generation måske huske. Man kunne få dem for samlemærker i Ota-havregrynspakkerne, i alt 160 bøger blev det til i årene Der var klassisk litteratur i stærkt forkortede udgaver, og så var der ny-skrevne historier. I 1932 havde Torry Gredsted (Paw) fået sin egen lille bog med hele 4 fortællinger, deriblandt fortællingen om orkanens helt. Vi er i Dansk Vestindien, og vi er i slavetiden, selv om ordet slave aldrig nævnes. Hovedpersonen er Jeff: Han hed Jeff, og i ham var der ikke eneste Draabe hvidt Blod. Han var det sorteste sorte, man kunde tænke sig. Indvendig maaske ogsaa, hvis vi maaler ham med vores Maalestok; thi hvad kendte han til forskellen mellem ondt og godt. Der var ingen, der nogensinde havde lært ham det, skønt han nu var 12 Aar. Jeff var Tjenestedreng hos Fru Carlton, der ejede en stor plantage- Det kunde dog også være en streng Bestilling, for den myndige Frue førte Kommandoen med en haard Haand. Men vi møder Jeff på en god dag, for Fruen er taget til byen, og så kan man bare drive den af. Jeff er det, der hedder husslave med adgang til ejendommen, og så er der de andre, markslaverne. Levithan er en sådan, og da Fruen er væk tvinger han Jeff til at gå ind i huset og stjæle et sølvbæger. Levithan skal nok holde sig væk fra huset, for han ved, hvad straffen er for at bevæge sig derind, men ved at true med at brække benene på Jeff, får han ham til at gøre det. få minutter efter bragte Jeff ham Sølvbægeret. Jeff fik 10 cent som sin Andel af rovet, og nu, da det var gjort, havde han ingen Samvittighedsnag mere. Der var jo ingen der havde set det, sine Skinneben havde han reddet denne Gang, og hans Frue kom jo først hjem i Morgen. Forsætter næste side 12 Tegning: Oscar Knudsen

13 Så let gaar det nu ikke. Jeff mærker uro blandt slaverne, er de på vej til at planlægge et af de oprør, plantageejerne altid frygtede? De var hvide over for slaver. Men det var ikke oprør, der var på vej, det var orkanen. Først med pludselige vindstød, der mindede Jeff om fruens velkendte lussinger. Alle negrene løb planløst omkring for så at gemme sig i negerlandsbyen, hvor de havde deres elendige hytter. I stedet for at gøre deres pligt, at lukke alle skodder i huset og spigre dem fast. Men så kommer fruen uventet hjem i vild galop. Hun råber forgæves efter hjælp, men må nu alene, sammen med Jeff, sikre huset. Ikke engang hestene har de feje slaver lukket ud. Fruen når dog lige at opdage, at sølvbægeret er væk! Da det mest nødvendige er gjort, bliver Jeff taget i forhør om sølvbægeret. Han benægter, han har taget det, men fruen gennemskuer straks, at han lyver. Så vender orkanen tilbage, og nu går det galt. Taget flyver af huset, og det hele ramler sammen, fruen begraves under bjælkerne, men er ved et mirakel uskadt. Jeff er også uskadt, og bliver bedt om at løbe til fortet (Frederiksted) og hente hjælp. Hun når at klappe ham på hans krøllede uldhår og det fik store konsekvenser. Midt i stormen løb nu den lykkeligste dreng på jorden, for det var det første kærtegn, Jeff nogensinde havde fået i sit liv, hele hans lille krop sitrede derved. Fruen bliver reddet, og Jeff bliver indstillet til en belønning, der skal overrækkes af politimesteren som Jeff ellers kun kendte som den hos hvem byens drenge fik pisk med et tyk reb. Nu bliver Jeff belønnet med et endnu prægtigere sølvbæger. Samme aften opsøger Jeff den skumle Leviathan, og tilbyder, at de kan bytte sølvbægre. Det nye er prægtigere end det stjålne og der byttes. Og Jeff kan nu returnere det stjålne sølvbæger. Selvfølgelig bliver det opdaget: Jeff, saa var det alligevel dig, svarede fra Carlton i en usædvanlig mild og rolig tone. Jeff vilde liste sig bort, men fru Carlton holdt ham fast, og snart havde hun faaet hele hans tilstaaelse. Hendes eneste lille kærtegn havde fuldstændig brudt Forhærdelsens haarde Skal. Så aflægger fru Carlton Leviathan et besøg, hjembringer Jeffs Sølvbæger, som han nu atter modtager nu er det rigtigt dit. Vi bliver heldigvis forskånet for at høre, hvad der sker med Leviathan. Afhuggede lemmer var en velkendt straf for tyveri. Jeff, behold nu dit bæger, og lad det altid minde dig om, at du ogsaa skal være en Helt, naar det gælder at modstaa det, som du ved ikke er rigtigt at gøre. Forstaar du, hvad jeg siger, Jeff? Jo, Mo m, stammede Jeff, og to store klare Taarer trillede ned ad hans kinder. Gaa saa, Jeff Tilbage sad Fru Carlton i stille tanker. Saa gik hun hen til vinduet og stirrede ud i den vidunderlige, stjernetindrende Tropenat, mens hun halvhøjt mumlede: Mit hjem er i Ruiner, og meget, ja næsten alt er tabt. Men hvad er dette mod dette ene: en lille menneskesjæl er maaske blevet reddet. 13

14 Hvor er der flere oplysninger at få? Rigsarkivet åbner digital adgang til Dansk-Vestindien- arkivet Rigsarkivet råder over en meget stor samling dokumenter fra De Vestindiske Øer, så mange at de samlet fylder1.5 km. hyldemeter; samlingen er så enestående, at den er optaget på Unescos liste over verdens skriftlige kulturarv. Mange af dokumenterne er centraladministrationens egne for tiden indtil 1917 mens andre, ca. halvdelen er hentet hjem af den tidligere landsarkivar Saxild, som i 1919, efter aftale med de nye ejere rejste til Øerne for at hente arkivalierne hjem, kirkebøger, folketællinger, skibslister, slavetællinger osv. Når der er så meget, er det også fordi den danske sat altid har været glad for at registrere, har arkivar Erik Gøbel udtalt. Og krigsødelæggelser er vi blevet forskånet for. De mange dokumenter har siden da ligget i kasser i Rigsarkivet, indtil Erik Gøbel i 1999 fik mulighed for at begynde at skabe et overblik over, hvad der lå gemt. Flere år gik med at sortere materialet, og med ny teknologi under stærk udvikling fik man den idé, at det hele burde digitaliseres, så alle kunne få adgang til materialet, uden at skulle stille i Rigsarkivet. Med ca. 5 millioner dokumenter skannet, er man nu i foråret 2017 i 100- året - rede til at åbne for arkivet. Der har været mange om opgaven, også ganske mange frivillige, og så har AP Møller fonden også hjulpet. Adressen er: Det Kgl. bibliotek digitaliserer samling om Dansk-Vestindien I 2016 har Det Kgl. Bibliotek digitaliseret mere end sider fra bibliotekets samlinger. De offentliggøres i anledning af 100-året! Nogle af materialerne kan man også opleve, når bibliotekets store særudstilling, Blinde vinkler- billeder af Dansk Vestindien åbner i maj i Den Sorte Diamant. I efteråret afholdes også, ligeledes i Den sorte Diamant, forfatter-scene- arrangementer med fokus på kolonihistoriens betydning i dag. Et ny-komponeret værk med afsæt i kolonihistorien får sandelig også sin uropførelse i efteråret, og endelig afholdes der i samarbejde med Københavns Universitet en international forskningskonference: Ufærdige historier om kolonialisme, race og repræsentation. 14

15 Aviser fra Øerne er nu digitaliseret Blandt de mange arkivalier vi har fra Øerne er også flere hundrede års aviser, mest på engelsk men også lidt på dansk. Statsbiblioteket i Århus (som sn art fusionerer med Det Kgl. Bibliotek) har fået dem alle digitaliseret, og det er uhyre let at finde frem til, hvad man skrev i aviserne om dengang. Opslag om bortløbne slaver fyldte før 1848 en hel del. Der var typisk udsat en dusør, for Sophia i 1825 således en dusør på $6. Og i St. Thomas Gazette af 17. februar 1814 blev der indbudt til auktion over en slave således: A Negro Man, Pedro, d. 21. februar kl ved the Vendue Office (salgskontoret). Se f.eks. St. Thomæ Tidende, der lægger ca sider på nettet. Man får adgang via følgende adresse: Og hvad ved vi så om slaverne selv? Nej, ikke så meget, for i de millioner af dokumenter fra Rigsarkivet hører man sjældent slavernes stemmer, de er oftest blot genstande. Men nu de kommer til orde i en bog af ph.d. Gunvor Simonsen. Gunvor Simonsen har gennemgået mere end 1000 politiretsprotokoller og andre sagsmapper med forhør af slaver; det er sager, der handler om overgreb på slaver, brutalitet, mishandling og voldtægt. I et interview med Dagbladet Politiken siger forfatteren: Retssystemet i Dansk Vestindien byggede på et spidsfindigt system, der på den ene side gav slaverne mulighed for at fortælle deres historie, og på den anden side gjorde det muligt for dommerne at dømme slaverne hårdt. Det inkluderede og undertrykte slaverne samtidig. Slaverne talte deres sag, de forsvarede sig selv og hinanden men blev fængslet, pisket, sendt væk og fik dødsstraf. Hvorfor blev slaverne ved med at sige noget, når det nu ikke hjalp. De blev ved med at forklare sig selv. På den måde er deres historier fra retten med til at minde os om, at slaver kæmpede for at fremstille sig selv som værdige mænd og kvinder. (Politiken, 12. februar, 2017) Gunvor Simonsen: Slave Stories, Law, Representation, and Gender in the Danish West Indies, Aarhus Universitetsforlag, udkommer foråret

16 Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet Værftet, Allégade 4, st Helsingør www. Helsingor-aftenskole.dk