ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET

Transkript

1 BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale H7+H8 på Regionsgården MEDLEMMER Marianne Stendell Medlem Deltog Lars Gaardhøj Formand Deltog Erik R. Gregersen Medlem Deltog Hans Toft Næstformand Deltog Carsten Scheibye Medlem Deltog Per Roswall Medlem Deltog Marianne Frederik Medlem Deltog Finn Rudaizky Medlem Deltog Erik Lund Medlem Deltog Side 1 af 23

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Godkendelse af Global Excellence genudnævnelser Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats 3. Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi 4. Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor 6. Orienteringssag: 1-dags studietur til Bruxelles 7. Eventuelt Side 2 af 23

3 1. BESLUTNINGSSAG: GODKENDELSE AF GLOBAL EXCELLENCE GENUDNÆVNELSER 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På regionsrådets møde den 16. juni 2015 blev det besluttet, at sætte Global Excellence prisen på pause i 2016 for at foretage et servicetjek. Dermed blev både prisuddeling og genudnævnelser udsat til Resultatet af servicetjekket var en indstilling om at afvikle Global Excellence prisen frem mod 2020, da der blev identificeret en række udfordringer og mangler ved prisen. Derudover fremkom forslag til, hvorledes de faglige miljøer kan løftes yderligere, som ikke kan imødekommes via Global Excellence initiativet. Afvikling af prisen blev på den baggrund godkendt af regionsrådet den 11. oktober I forlængelse heraf, var det administrationens vurdering, at det var hensigtsmæssigt at fremrykke og gennemføre ansøgningsproces om genudnævnelse for vinderne fra 2012 til efteråret Der gennemføres ligeledes en genudnævnelsesproces for de resterende vindere (fra ) i foråret INDSTILLING Administrationen indstiller at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at godkende bedømmelsesudvalgets indstilling til at genudnævne de 4 Global Excellence vindere fra 2012, som har søgt om genudnævnelse (bilag 1). POLITISK BEHANDLING Anbefalet. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet besluttede i 2009 at etablere udviklingsprogrammet Global Excellence - i Sundhed. Der er i perioden uddelt årlige priser til i alt 26 forskningsmiljøer. Global Excellence gives for en tidsbegrænset periode på 5 år med mulighed for at ansøge om forlængelse heraf. Foruden privilegiet for fortsat at kunne benytte Global Excellence udmærkelsen, modtager de genudnævnte miljøer en ny bevilling på kr. hver, hvilket skal være med til at understøtte deres fortsatte indsats for at fremme internationaliseringsaktiviteter. Administrationen modtog ansøgninger om genudnævnelse fra fire ud af fem mulige kandidater. Der blev ikke søgt om genudnævnelse fra Kardiologisk Afdeling, Hjertemedicinsk Klinik, Iskæmisk Team Unit, Rigshospitalet ved hovedansvarlige Professor Lars Køber. Administrationen har ikke kendskab til, hvorfor der ikke er modtaget ansøgning fra den femte kandidat. Der blev forud for fristen sendt en påmindelse om muligheden for at søge om genudnævnelse. Der er modtaget ansøgning om genudnævnelse fra følgende vindere af Global Excellence 2012: Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, hovedansvarlig Professor Henrik Kehlet, Rigshospitalet Hæmatologisk Klinik, hovedansvarlig Professor Lars Kjeldsen, Rigshospitalet Onkologisk Klinik, hovedansvarlig Professor Hans von der Maase, Rigshospitalet Psykiatrisk Forskningsenhed og OPUS, hovedansvarlig Professor Merete Nordentoft, Region Hovedstadens Psykiatri Alle ansøgninger om genudnævnelse er vurderet af et bedømmelsesudvalg bestående af nationale og internationale eksperter. Formand for bedømmelsesudvalget var Koncerndirektør Svend Hartling, Region Hovedstaden. Bedømmelsesudvalget bestod af følgende personer: Professor Nicolas Demartines, University Hospital CHUV, Lausanne, Schweiz Professor Olle Stendahl, Linköping Universitet, Sverige Professor Antonius van der Steen, Erasmus MC, Rotterdam, Holland Side 3 af 23

4 Forskningschef Anders Hede, Trygfonden Forskningschef Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden Prodekan for Forskning, Birthe Høgh, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Bedømmelsesudvalget har foretaget en vurdering af ansøgningerne om genudnævnelse og har vurderet, at alle fire faglige miljøer er værdige til at blive genudnævnt (for nærmere information om vurderingen se fortroligt bilag 1 - Ansøgere og vurdering). Der er i vurderingen om genudnævnelse lagt vægt på samme faglige kriterier som ved nyudnævnelse, dog ved et mindre omfattende ansøgningsskema. Desuden er de faglige miljøers årlige afrapporteringer, siden tildeling af prisen i 2012, også indgået i bedømmelsen. Vurderingen er, at de alle repræsenterer et meget højt niveau inden for omfang og kvalitet af forskning og udvikling, uddannelse, undersøgelse og behandling, innovation og formidling. Miljøerne har som forudsat udviklet sig positivt siden tildeling af prisen i 2012, og de gør alle aktivt brug af deres Global Excellence status, som bidrager til at udvikle deres internationale niveau og samarbejder. KONSEKVENSER Med godkendelse af de fire genudnævnelser forlænges deres mulighed for brug af Global Excellence logo frem til 2020 og de tildeles hver et engangsbeløb på kr. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Der er i budgettet for 2016 afsat 5x kr. til udmøntning af genudnævnelser, hvorfor godkendelse af indstillingspunktet ikke har bevillingstekniske konsekvenser. Der er kun ansøgt om fire genudnævnelser, hvorfor udgifterne til genudnævnelser beløber sig til 1 million kroner. De resterende kr. flyttes budgetmæssigt til dækning af det negative pris/løn regulering, som er pålagt det regionale udviklingsområde i KOMMUNIKATION Administrationen har planlagt en særskilt kommunikationsindsats med henblik på at sørge for offentliggørelse og profilering af de genudnævnte forskningsmiljøer. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Ansøgere og vurdering Side 4 af 23

5 2. BESLUTNINGSSAG: FORSLAG OM STYRKET SAMARBEJDE OM TEKNOLOGIOVERFØRSEL MELLEM REGION HOVEDSTADEN OG KØBENHAVNS UNIVERSITET ETABLERING AF FÆLLES INDSATS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet godkendte den 11. oktober 2016 at etablere en ny samarbejdskonstruktion mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet (KU) i form af den fælles platform Copenhagen Health Science Partners (CHSP). Administrationen foreslår, i naturlig forlængelse til etableringen af CHSP, at regionen går sammen med KU om at etablere en fælles teknologioverførselsindsats, der forankres organisatorisk på KU. Muligheden for at placere støttefunktionen centralt i Copenhagen Science City vil blive undersøgt. Med en fælles indsats samles parternes højt specialiserede kompetencer på området. Det vil styrke den kritiske masse og synergi i forhold til at omsætte forskningen i nye produkter og metoder samt effektivisere opgaveløsningen. Samarbejdet vil samtidig bidrage til at realisere den politiske målsætning om ekspansive videnmiljøer samt kongeindikatoren om eksterne indtægter til forskning og innovation og dermed fokus og forenkling. Med denne sag forelægges forslag til samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og KU til godkendelse. Sagen forelægges erhvervs- og vækstudvalget grundet deres rolle som politikformulerende og politikkontrollerende, hvad angår partnerskaber med universiteter. INDSTILLING Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at forslag til aftale om etablering af fælles tech trans indsats (bilag 1) for Københavns Universitet og Region Hovedstaden godkendes. POLITISK BEHANDLING Anbefalet. SAGSFREMSTILLING Københavns Universitet (KU) og Region Hovedstaden har i dag velfungerende teknologioverførselsstøttefunktioner (tech trans enheder), der rådgiver forskere og direktioner på henholdsvis KU og på regionens hospitaler om det kommercielle potentiale i forskningen. Opgaven udføres med hjemmel i Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, der trådte i kraft i 1999/2000. Administrationen foreslår, at der for at styrke kritisk masse og synergi på et højt specialiseret område etableres en fælles tech trans indsats med KU, der forankres organisatorisk på KU. De to parters teknologioverførsels-støttefunktioner (tech trans enheder) rådgiver forskere og direktioner på henholdsvis KU og på regionens hospitaler om det kommercielle potentiale i forskningen. Begge parters eksisterende støttefunktioner arbejder med aktiviteter inden for kommercialisering, herunder vurdering af kommercielt potentiale, patentering, indgåelse af licensaftaler og etablering af spin outs. KU og regionen samarbejder i dag om kommercialisering af opfindelser, der udspringer af delestillinger eller forskningssamarbejder. Region Hovedstadens og Københavns Universitets kommercialiseringsindsats er i 2013/14 blevet evaluereret i rapporten Commercialization Efforts in Denmark s Capital Region, April 2014 (bilag 2). Her blev konkluderet, at kommercialiserings-indsatsen har haft gode successer set i lyset af de få år, indsatsen har været i gang, men rapporten vurderer samtidig, at tech trans miljøerne i Greater Copenhagen er for spredte og med for lidt kritisk masse og derfor bør sammentænkes. Overvejelser om regionens kommercialiseringsindsats blev drøftet i erhvervs- og vækstudvalget i februar 2015 blandt andet med afsæt i evalueringsrapporten. Side 5 af 23

6 I henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 841 af 1. juli 2014 kan en region samarbejde med et universitet om løsning af fælles opgaver vedr. bl.a. forskning og om opgaver, der har tilknytning hertil og som regionsrådet lovligt kan varetage efter anden lovgivning. Der er således hjemmel til at indgå et samarbejde med KU om opgaven. Ejerskabet til opfindelser forbliver i regionen, og regionen/hospitalsdirektionerne skal som hidtil træffe beslutning, om en konkret opfindelse ønskes overtaget. Den overordnede målsætning for et styrket samarbejde om kommercialisering af forskningen på regionens hospitaler og KU er at øge synergi og kritisk masse for at sikre, at flere forskningsresultater omsættes i nye produkter og metoder, der kan udnyttes kommercielt til gavn for vækst, beskæftigelse og patientbehandling. Konkret foreslås det, at den fælles tech trans indsats forankres organisatorisk på KU i tech trans kontoret at regionen overfører 5 årsværk til KU, således at de højt specialiserede kompetencer samles et sted at den daglige ledelse af enheden varetages af KU inden for rammerne af en formel samarbejdsaftale mellem regionen og KU, hvor vilkår og økonomi for samarbejdet er fastlagt, der er godkendt af regionsrådet at den strategiske ledelse, herunder den løbende udvikling af de fælles mål og visioner for indsatsen, sker via en administrativ styregruppe med deltagelse fra begge parter. at der udarbejdes fælles retningslinjer, der sikrer, at begge parters strategiske og økonomiske interesser varetages, og at vederlagsregler mv. håndteres ensartet at regionens patentpulje som hidtil dækker udgifter forbundet med kommercialisering og patentering mv. af opfindelser, som regionen/ hospitalerne ejer at regionen afholder udgifter til løn til de overførte medarbejdere inkl. overhead til administration Visionen for samarbejdet er på sigt at skabe en fælles organisatorisk platform, der løfter tech trans området og skaber øget mulighed for at realisere de forretningsmæssige muligheder i den excellente forskning, som foregår på både Københavns Universitet og på regionens hospitaler. Mulighederne for at placere KU tech trans kontoret fysisk i Copenhagen Science City for at sikre nærhed til forskningsmiljøer og samarbejdspartnere vil blive undersøgt. Samarbejdsaftalen, de fælles retningslinjer for håndtering af sagsgange i forbindelse med beslutning om overtagelse og kommercialisering af opfindelser samt den fælles styregruppe skal sikre, at tech trans funktionen varetager rådgivningen af regionens forskere og direktioner ud fra regionens strategiske og økonomiske interesser på området. Der udarbejdes en årlig statusrapport om resultaterne af kommercialiseringsarbejdet og samarbejdet evalueres efter 1 år. Fakta om tech trans enhederne I 2015 modtog KU 70 anmeldelser af opfindelser og overtog 31 opfindelser. Der blev indleveret 15 patentansøgninger, indgået 23 licensaftaler og etableret 5 spin-outs. Region Hovedstaden modtog 25 anmeldelser af opfindelser, 12 opfindelser blev overtaget og der blev indleveret 7 patentansøgninger. Regionen indgik 4 licensaftaler, og der blev etableret 2 spin-outs bl.a. IO Biotech ApS om udvikling af kræftvaccine. Administrationens vurdering En fælles tech trans indsats vil øge den kritiske masse og synergi på et højt specialiseret område. Samtidig bliver deleopfindelser mellem parterne lettere at håndtere til gavn for forskere og erhvervsliv. Samarbejdet er i god overensstemmelse med beslutningen om at styrke samarbejdet med KU i Copenhagen Health Science Partners og etablere fælles støttefunktioner. Det vurderes, at samarbejdsaftalen, de fælles retningslinjer for indsatsen samt etablering af en administrativ styregruppe med deltagelse fra KU og fra regionen vil sikre, at viden på området bevares i regionen, samt at rådgivningen af forskere og direktioner fortsat sker professionelt og fagligt kompetent og med udgangspunkt i regionens strategiske målsætninger på området. Samlet vil initiativerne bidrage til at styrke Greater Copenhagens ekspansive videnmiljøer og øge Side 6 af 23

7 muligheden for at skabe vækst og internationalt excellent forskning via samarbejder med erhvervslivet og øget adgang til midler, herunder venturekapital til både forskning og forretningsudvikling fra såvel internationale som danske fonde mv., bl.a. Innovationsfonden og forskellige private fonde. Der forelægges årligt en status for fremdrift og resultater af kommercialiseringsindsatsen for regionsrådet. Samarbejdet vil blive evalueret efter 1 år mhp. evt. justeringer. KONSEKVENSER Samarbejdet forventes at styrke og professionalisere samarbejdet om kommercialisering af parternes forskning. Det forventes, at resultaterne øges og samtidig at driften effektiviseres på et højt specialiseret område. RISIKOVURDERING Rapporten Commercialization Efforts in Denmark s Capital Region konkluderer, at Region Hovedstaden har en for lille kritisk masse, hvad angår kommercialiseringsindsatser. Dette udgør en risiko i forhold til den nuværende organisering af indsatsen, og med få medarbejdere er Region Hovedstaden sårbare. På den baggrund er det vurderingen, at et samarbejde med KU vil øge den kritiske masse således, at der skabes et stærkt fagligt miljø, som sikrer et højt videns- og kompetenceniveau i hver eneste sag, hvorved eventuelle risici reduceres. Et styrket samarbejde med KU på tech trans området er helt i tråd med den overordnede strategi i Copenhagen Health Science Partners, og samarbejdsaftalen sikrer, at den nødvendige viden fortsat vil være til stede i organisationen, uafhængigt af den enkelte medarbejder mv. Det vurderes, at risikoen for videnstab, såfremt medarbejdere opsiger deres job, er meget begrænset set i forhold til risikoen ved ikke at have en tilstrækkelig kritisk masse. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december og i regionsrådet den 13. december Hvis aftalen godkendes planlægges medarbejderne overført til KU den 1. marts DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast - Aftale vedr. KU og RegH TT samarbejde 2. Rapport Commercialization Efforts in Denmark s Capital Region, April 2014 Side 7 af 23

8 3. BESLUTNINGSSAG: HANDLINGSPLAN FOR DEN REGIONALE VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog i efteråret 2015 den regionale vækst-og udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS følges op med handlingsplaner for hhv og Handlingsplanen sætter rammerne for hvilke initiativer i ReVUS, som regionen og kommunerne skal prioritere og igangsætte i løbet af 2017 og 2018 samt for udmøntningen af de 40 mio. kr. årligt, som regionsrådet har afsat i til at følge op på ReVUS. I handlingsplan sættes der fokus på 10 strategiske fyrtårnsprojekter, som er en konkretisering af de 10 temaområder, som tidligere har været drøftet i KKR-regi og godkendt af Vækstforum og erhvervs- og vækstudvalget i september og af regionsrådet den 11. oktober Af de 10 projekter bygger de 3 videre på eksisterende fyrtårnsprojekter fra handlingsplanen for , mens 7 af projekterne er nye. Det fremgår af sagsfremstillingen hvilke. Fyrtårnsprojekterne er konkretiseret i arbejdsgrupper i samarbejde med kommuner og andre centrale aktører. Udkastet til handlingsplanen er godkendt i Vækstforum Hovedstaden den 14. november og drøftes i KKR Hovedstaden den 25. november INDSTILLING Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget, med forbehold for godkendelse af fyrtårnsprojekter 1, 5, 6, 8 og 9 i miljø- og trafikudvalget, overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at godkende følgende fyrtårnsprojekter til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi: a. Trafikplan for hovedstadsregionen (fyrtårnsprojekt 1) b. Vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse (fyrtårnsprojekt 2) c. Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter (fyrtårnsprojekt 3) d. Sund vækst via banebrydende teknologier - en langsigtsinvestering i bedre pleje, behandlinger og nye arbejdspladser (fyrtårnsprojekt 4) e. Living Lab for klimatilpasning (fyrtårnsprojekt 5) f. En ressourceeffektiv region (fyrtårnsprojekt 6) g. Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren (fyrtårnsprojekt 7) h. Smart Greater Copenhagen (fyrtårnsprojekt 8) i. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen (fyrtårnsprojekt 9) j. Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger (fyrtårnsprojekt 10) POLITISK BEHANDLING Formanden satte indstillingens punkt 1a til afstemning: For stemte: A (3), C (2), O (1), V (2) i alt 8. Imod stemte: Ø (1), i alt 1. Undlod at stemme: 0 Stemmer i alt: 9 Indstillingens punkt 1a var herefter anbefalet. Enhedslisten ønskede følgende bemærkning ført til protokollen: Enhedslisten kan ikke tilslutte sig 'a. Trafikplan for hovedstadsregionen (fyrtårnsprojekt 1)', da dette Side 8 af 23

9 projekt indebærer prioriteringer som flere motorveje, motorvejsudbygninger og havnetunnel, mens Enhedslisten vil prioritere kollektiv trafik. Indstillingens punkt 1b-1j blev anbefalet. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet vedtog i efteråret 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS følges op af handlingsplaner for henholdsvis og , der sætter rammerne for udmøntningen af de 40 mio. kr. årligt, som regionsrådet har afsat i til at følge op på ReVUS. I handlingsplanen for sættes der fokus på 10 strategiske fyrtårnsprojekter, som regionen og kommunerne i samarbejde med andre aktører vil prioritere og igangsætte i løbet af 2017 og De 10 fyrtårnsprojekter er: 1. Trafikplan for hovedstadsregionen Som led i projektet skal der laves en plan for, hvordan vi kan få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og samtidig medvirke til at reducere den stigende trængsel. En af forudsætningerne for at kunne klare sig i den internationale konkurrence og fortsat være lokomotiv for den danske vækst er en moderne og effektiv infrastruktur. Både internt i hovedstadsregionen og i form af gode forbindelser til resten af Danmark og til udlandet. (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for ) 2. Vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse Projektet har fokus på målrettet opkvalificering og efteruddannelse i forhold til virksomhedernes behov og efterspørgsel på kompetencer blandt den etablerede arbejdsstyrke af herboende medarbejdere og ledige. Sammen med fyrtårnsprojektet om tiltrækning af internationale talenter vil det øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft til virksomheder i Greater Copenhagen. (Fyrtårnsprojektet bygger videre på "Faglært til Vækst" fra handlingsplanen for ) 3. Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter Projektet skal være med til at gøre Greater Copenhagen til en af de mest attraktive destinationer i Europa for internationale talenter. Der fokuseres bl.a. på de barrierer, som internationale borgere møder i Danmark. Samlet set skal projektet være med til at opbygge en regional infrastruktur, som understøtter et sammenhængende økosystem for tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af internationalt talent til Greater Copenhagen. (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for ) 4. Sund vækst via banebrydende teknologier en langsigtsinvestering i bedre pleje, behandlinger og nye arbejdspladser Det offentlige sundhedsvæsen er under pres bl.a. som følge af den demografiske udvikling. Hvis det offentlige sundhedssystem er ambitiøst i forhold til at medudvikle og gøre brug af teknologiske løsninger, som kan understøtte forebyggelse, diagnosticering, behandling, pleje, planlægning af behandlings- og plejeforløb og uddannelse, kan mange af udfordringerne imødekommes. I projektet går hospitaler, kommuner, erhvervsliv og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen sammen om at sætte mål og skabe en fælles vision for en tværsektoriel indsats om, hvordan og hvilke teknologisatsninger der skal prioriteres på lang sigt til gavn for både borgere, offentlige institutioner og erhvervsliv. (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for ) 5. Living Lab for klimatilpasning Projktet er en fortsættelse af Region Hovedstadens samarbejde med kommuner, forsyninger og andre nøgleaktører om et Living Lab for klimatilpasning. Det vil fungere som en levende udstilling og demonstration af gode løsninger, der kombinerer beskyttelse mod skybrud, stormflod og oversvømmelser med fokus på de løsninger, der skaber livskvalitet for borgerne. Samtidig vil Living Lab et arbejde med virksomheder, der vil eksportere løsninger til det internationale marked med det offentlige og vidensinstitutioner som samarbejdspartnere. (Fyrtårnsprojektet er en fortsættelse af et Side 9 af 23

10 forprojekt igangsat under fyrtårnsprojektet "Klimatilpasning" i handlingsplanen for ) 6. En ressourceeffektiv region Projektet skal bidrage til, at kommuner og virksomheder i Greater Copenhagen bliver bedre rustet til at gribe de muligheder for grøn vækst, der ligger i omstillingen til cirkulær økonomi. Projektet skal styrke erhvervslivets muligheder for at udvikle nye grønne forretningsmodeller og løsninger, der kan eksporteres. Der skal også arbejdes med udvikling af en ressourceeffektiv deleøkonomi, kommunernes indsats for bæredygtig udvikling i forhold til fossilfri energiforsyning og grønne innovative indkøb samt bedre udnyttelse af ressourcer i vand, energi og materialer. (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for ) 7. Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren Projektet skal bidrage til at skabe vækst og nye arbejdspladser i regionen inden for fødevareerhvervene. De regionale producenter har vanskeligt ved at afsætte deres økologiske varer og øvrige kvalitetsfødevarer. Det hæmmer vækstpotentialet hos producenterne. Løsningen er bl.a. et forbedret regionalt fødevaresystem, der gør, at producenterne i regionen får lettere ved at afsætte deres varer regionalt gennem en lettere adgang til at afsætte deres varer hos restauranter, detailhandel og borgere i regionen. (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for ) 8. Smart Greater Copenhagen Projektet skal samle de relevante parter i Region Hovedstaden og Greater Copenhagen om udarbejdelsen af en fælles langsigtet strategi for smart vækst. Strategien skal etablere et fælles billede af udfordringer, vision, mål og indsatser samt potentialer for at udvikle smarte og bæredygtige byer. Strategien skal have international gennemslagskraft og gøre Greater Copenhagen til en globalt førende hub for smart vækst. (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for ) 9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen Projektet skal bidrage til at løse regionens udfordringer med bl.a. trafik, klima og sundhed gennem anvendelsen af smart teknologi og at skabe de bedste rammer for udvikling af mere sammenhængende digitale systemer, automatiseringer og kunstig intelligens, som kan skabe øget vækst og jobs. Med projektet bliver Region Hovedstadens arbejde med at styrke den samlede digitale infrastruktur, styrke digitale kompetencer, anvendelse af data og smart teknologi videreudviklet. (Fyrtårnsprojektet bygger videre på projekterne "Copenhagen wifi" og "Udvikling af fælles datahub" fra handlingsplanen for ) 10. Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger Projektet skal være med til at sikre, at forskningsfaciliteterne MAX IV og ESS i Lund omsættes til vækstmuligheder for danske virksomheder inden for velfærdsteknologi samt hospitals-, big data- og smart-vækstområderne. Målet er at gøre Greater Copenhagen til et udviklingshub for materialeløsninger. Fundamentet i projektet er etablering af et MAX IV datacenter på DTU og KU, der bl.a. skal hjælpe danske virksomheder med at udnytte de muligheder, der ligger i MAX IV. (Fyrtårnsprojektet er nyt i forhold til handlingsplanen for ) Initiativerne er beskrevet nærmere i vedlagte udkast til handlingsplan (bilag 1). Proces for udarbejdelse af handlingsplanen De 10 fyrtårnsprojekter i handlingsplanen er en konkretisering af de 10 temaer, som tidligere har været drøftet i KKR-regi, og som blev godkendt af Vækstforum, erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget i september og af regionsrådet den 11. oktober For at skabe en åben proces omkring udformningen af fyrtårnsprojekterne har der for hvert fyrtårn været nedsat en arbejdsgruppe, hvor interesserede parter fra kommunerne, Vækstforum og andre centrale aktører har fået mulighed for at bidrage til udviklingen af indsatserne. Der har været inviteret bredt til arbejdsgrupperne gennem bl.a. KKR og Vækstforum. Side 10 af 23

11 Det foreliggende udkast til handlingsplanen er godkendt af Vækstforum den 14. november og drøftes af KKR den 25. november Sagen tilføjes efterfølgende et bilag 2, der opsummerer KKR's bemærkninger. Den videre proces med implementering af handlingsplanen Beskrivelserne af fyrtårnsprojekterne i handlingsplanen omsættes i løbet af 2017 og 2018 til konkrete initiativer, som gennemføres i samarbejde med kommuner og andre relevante aktører. Som led i denne proces skal der i samabejde med interesserede parter udarbejdes bindende initiativbeskrivelser og medfinansieringen fra parterne skal på plads. Herefter forelægges initiativerne til bevilling i regionsrådet i foråret 2017 og foråret KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen igangsættes arbejdet med at omsætte de 10 fyrtårnsprojekter til konkrete initiativbeskrivelser med en juridisk bindende partnerkreds. De enkelte initiativbeskrivelser vil i 2017 og 2018 blive forelagt til godkendelse. Med godkendelsen af de 10 fyrtårnsprojekter der indgår i handlingsplanen, vil den interne målsætning om, at 90 pct. af initiativerne i ReVUS skal være berørt inden udgangen af 2018 være opfyldt. RISIKOVURDERING Der er ingen risici forbundet med en tiltrædelse af indstillingen. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ingen bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der planlægges ikke proaktivt pressearbejde omkring handlingsplanens vedtagelse som sådan. De enkelte fyrtårnsprojekter i handlingsplanen vil dog blive vurderet enkeltvis ifht. udarbejdelse af en særskilt presseplan som et led i de strategiske kommunikationsindsatser. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges parallelt for miljø- og trafikudvalget samt for forretningsudvalget den 6. december og regionsrådet den 13. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1: Udkast til Handlingsplan Side 11 af 23

12 4. BESLUTNINGSSAG: AFRAPPORTERING PÅ ERHVERVS- OG VÆKSTUDVALGETS STUDIETUR TIL HAMBORG DEN MAJ 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Erhvervs- og vækstudvalget var den maj 2016 på studietur til Hamborg. Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen udarbejdes rapport og regnskab, der skal forlægges regionsrådet. Administrationen forlægger hermed en opfølgning på studieturen samt et regnskab for afholdelsen af studieturen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at godkende afrapporteringen og dertilhørende regnskab for erhvervs- og vækstudvalgets studietur i maj POLITISK BEHANDLING Anbefalet. SAGSFREMSTILLING Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle som værende politikformulerende og politikkontrollerende samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Erhvervsog vækstudvalget var i den forbindelse på studietur til Hamborg den maj Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen udarbejdes rapport og regnskab, der skal forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen inklusiv regnskab for afholdelsen af studieturen. Det endelige program for erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 indeholdte følgende overskrifter: Onsdag den 18. maj 2016 Rundvisning og oplæg på Hamborg rådhus Besøg på forskningsanlægget DESY Reception for politikere (tyske og danske) og inviterede gæster i senatets gæstehus Torsdag den 19. maj 2016 Eksportrådets opgaver i Hamborg Rundvisning i HafenCity Havnerundfart i Hamborg havn Erhvervs- og vækstudvalgets videre arbejde med input fra studieturen Erhvervs- og vækstudvalget drøftede på udvalgsmødet den 31. maj 2016 kort studieturen og udvalgets videre arbejde med input og erfaringer fra turen. De udvalgte fokusområder som udvalget kan tage med i deres videre arbejde og drøftelse kan inddeles i tre spor: 1. Hamborg har de sidste 60 år har haft succes med at samle byen i én platform og organisation både hvad angår brand, turisme, infrastruktur og byudvikling. Hovedstadsregionen kan med fordel lade sig inspirere af Hamborgs succesfulde udvikling i forhold Side 12 af 23

13 til udviklingen af Greater Copenhagen og Transport for Copenhagen. 2. Hamborg har haft særlig fokus på byudvikling omkring HafenCity og potentialet for at tiltrække turister hertil. Der er både fokus på tiltrækning i antallet af turister, men også hvordan man tiltrækker de turister, der er mest attraktive for byen. Hovedstadsregionens kan med fordel lade sig inspirere heraf i det videre arbejde med tiltrækning af turister. 3. Ved besøg på Eksportrådets kontor i Hamborg blev udvalget præsenteret for sammenhængen mellem tysk og dansk økonomi, herunder Danmarks afhængighed af tysk økonomi, idet Tyskland er Danmarks største eksportmarked. Dog går størstedelen af dansk eksport til Nordtyskland, hvilket efterlader et stort eksportpotentiale for Danmark på det sydtyske marked. Det efterlader således et vækstpotentiale for hovedstadsregionen i at øge eksporten til særligt Sydtyskland. Administrationens videre arbejde Administrationen arbejder videre med at skabe en tættere kobling mellem de relationer, der allerede eksisterer mellem Greater Copenhagen og Hamborg. Konkret vil administrationen primo 2017 fremlægge et forslag i erhvervs- og vækstudvalget til handlingsplan for det videre samarbejde, herunder indsatsområder og og ambitioner. Parallelt hermed skal det understreges, at erfaringsudveksling mellem Greater Copenhagen og Hamborg er en forudsætning for et tættere samarbejde. Administrationen vil derfor undersøge mulighederne for at invitere en delegation fra Hamborg til Region Hovedstaden med det formål at uddybe dialogen samt bidrage til en tættere relation på det politiske niveau. Deltagere på studieturen På studieturen deltog i alt ni personer, heraf seks udvalgsmedlemmer og tre embedsmænd, hvilket fremgår af listen herunder. Desuden fremgår det også hvilke udvalgsmedlemmer, der havde meldt afbud til turen. Lars Gaardhøj (A) Erik Gregersen (A) Erik Lund (C) Finn Rudaizky (O) Marianne Frederik (Ø) Per Roswall (V) Claus Bjørn Billehøj Pernille Schou Petersen Jesper Allerup Centerdirektør Udvalgssekretær for erhvervs- og vækstudvalget Enhedschef Forskning og Innovation Afbud fra: Carsten Scheibye (V) Hans Toft (C) Marianne Stendell (A) De tre embedsmænd på studieturen var blandt andet ansvarlige for planlægning, koordinering og opfølgning. Herudover havde administrationen også ansvar for den praktiske afholdelse af studieturen. Regnskab Regionsrådet godkendte den 15. december 2015 budgettet for studieturen, hvilket beløb sig til kr. Et regnskab for studieturen ses nedenfor. Side 13 af 23

14 Udgiftspost Budget Faktisk forbrug Fly kr kr. Hotel kr ,5 kr. Transport kr kr. Forplejning kr ,74 kr. Total kr ,24 kr. inkl. moms Samlet set beløb studieturen sig til en stykpris på 6.348, 24 kr. pr. person. KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes afrapporteringen samt regnskab for studieturen. RISIKOVURDERING Tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Den samlede udgift til erhvervs- og vækstudvalgets studietur på ,24 kr. afholdes indenfor politikerkonto. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges i forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Program studietur Hamborg 2. Samlet rejsemappe EVU i Hamborg den maj 2016 Side 14 af 23

15 5. DRØFTELSESSAG: EVALUERING AF COPENHAGEN EU OFFICE OG FREMADRETTET STRATEGI OG HANDLINGSPLAN FOR ET NYT SAMLET EU-KONTOR BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Copenhagen EU Office Region Hovedstadens erhvervspolitiske kontor i Bruxelles blev oprettet i 2014 og har været operationelt fra primo Kontoret har til formål at engagere region, kommuner og virksomheder fra hovedstadsregionen i EU-projekter og -politikker med henblik på at bidrage til vækst, beskæftigelse, øget konkurrencedygtighed og internationalisering af regionens aktører. Copenhagen EU Office har i efteråret 2016 gennemført en evaluering, der gør status og vurderer den nuværende indsats i forhold til at opfylde kontorets to konkrete mål om hjemtag af projekttilskud på mindst 50 mio. kr. samt involvering af alle ejere i mindst et EU-relateret tiltag i strategiperioden Copenhagen EU Office står desuden over for en sammenlægning med det forskningspolitiske EU-kontor creodk, som træder i kraft den1. januar Sammenlægningen af EU-kontorerne blev vedtaget af regionsrådet den 16. august Med denne sag forelægges resultater fra evalueringsrapporten samt hovedlinjerne i strategien og handlingsplanen for det nye sammenlagte kontor, hvor medlemskredsen sammen vil styrke EU-arbejdet yderligere. Der lægges med sagen ligeledes op til en drøftelse af regionens fremadrettede arbejde på EUområdet. På mødet vil chef for Copenhagen EU Office, Birgitte Wederking, præsentere arbejdet og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. INDSTILLING Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget: 1. at drøfte evalueringen af Copenhagen EU Office, strategi og handlingsplan for nyt fælles EU-kontor samt regionens fremadrettede arbejde på EU-området. POLITISK BEHANDLING Drøftet. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med etableringen af Copenhagen EU Office blev det besluttet, at kontoret skulle evalueres inden udgangen af I kommissoriet for evalueringen af kontoret, godkendt af bestyrelsen samt K29 i juni 2016, blev det fastlagt, at evalueringen af EU-kontorets arbejde skulle tage udgangspunkt i de to konkrete mål om hjemtag af EU-midler og involvering af alle ejere: Hjemtag på 50 mio. kr. i kontorets strategiperiode Involvering af hele ejerkredsen i EU-relaterede aktiviteter Da evalueringen foretages på et tidligt tidspunkt i strategiperioden, som løber fra tager analysen udgangspunkt i handlingsplanens aktivitetsområder samt i den aktuelle projektportefølje. Evalueringen viser, at Copenhagen EU Office på nuværende tidspunkt har sikret et hjemtag på 11,9 mio. kr. Da 2015 var opstartsår, er disse primært indhentet via ansøgninger i løbet af det første halvår af Det tager ca. 6-8 måneder at forberede og skrive en ansøgning, og EU Kommissionen bruger omkring seks måneder på at evaluere ansøgninger, hvorfor resultaterne af de første halvandet års arbejde endnu ikke aflæses til fulde i form af godkendt EU-støtte. Der er en god pipeline i forhold til indsendte ansøgninger og region, kommuner, og virksomheder fra hovedstadsregionen har pt. ansøgninger på sammenlagt 50 mio. kr. under evaluering i EU Kommissionen. Hjemtaget har været særligt stort på virksomhedssiden og viser, at den virksomhedsrettede rådgivning gennem CopenVirk allerede har formået at adressere et uudnyttet potentiale for at opnå EU-støtte til Side 15 af 23

16 virksomheder i hovedstadsregionen. På trods af det tidlige tidspunkt for evalueringen er Copenhagen EU Office nået langt med involveringsmålet. 24 ud af 29 kommuner samt regionen har været involveret i ét og mange i flere EUrelaterede tiltag. Disse tiltag dækker over projektudvikling i forbindelse med EU-ansøgninger samt en række andre aktiviteter inden for kompetenceudvikling, profilering og interessevaretagelse. Tiltagene udgør en vigtig milepæl i forhold til at forankre kontorets arbejde i kommunerne og regionen, og er også en væsentlig forudsætning for at kunne nå hjemtagsmålet. Strategi og handlingsplan for det nye sammenlagte kontor - Copenhagen EU Office Sammenlægningen af Copenhagen EU Office og creodk - som videreføres under navnet Copenhagen EU Office, træder i kraft 1. januar creodk er et forskningspolitisk kontor i Bruxelles ejet af Region Hovedstaden, Københavns Universitet (KU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Copenhagen Business School (CBS). Kontoret arbejder på at optimere partnernes indflydelse på EU s forskningsprogrammer og aktiviteter. Forud for sammenlægningen har de to EU-kontorer gennemgået en grundig proces med at udarbejde strategi og handlingsplan for det nye kontor, som alle ejere (dvs. Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden samt KU, DTU og CBS) har været involveret og kan se sig selv i. Sammenlægningen vil skabe øget synergi og samarbejde inden for medlemskredsen, som i fælleskab vil bidrage til udvikling, vækst og øget internationalisering. I strategi for det nye Copenhagen EU Office er målet, at der arbejdes på at udnytte potentiale for samarbejde på tværs af medlemskredsen for i fællesskab at øge potentialet for projektfinansiering. EU har i stigende grad fokus på projekter, hvor offentlige aktører, virksomheder samt videninstitutioner går sammen om at adressere samfundets udfordringer og med deres komplementære kompetencer udvikler og afprøver nye løsninger. Der er derfor et stort samarbejdspotentiale i det nye sammenlagte kontor, som Copenhagen EU Office vil arbejde målrettet med at udnytte. De tre universiteter er meget erfarne i at søge EU-midler og har hver i sær etableret EU-støtteenheder lokalt med højt specialiserede medarbejdere, der rådgiver forskere i EU-ansøgningsarbejdet. For kommuner og region udgør dette en væsentlig ressource, som de i større grad vil kunne drage nytte af ved at indgå i fælles projektsamarbejde. I den nye strategi videreføres hjemtagsmålet på 50 mio. kr. for kommuner og region således, at der fortsat vil være samme fokus på at tiltrække EU-midler. Tilsvarene er der for de tre universiteter tilføjet et mål om, at Copenhagen EU Office skal understøtte universiteternes indsats for at øge deres samlede hjemtag fra Horizon 2020 med 5 %. Strategiens mål implementeres via toårige handlingsplaner. I handlingsplan er der lagt op til et tættere samarbejde mellem kommuner/region og universiteterne via bl.a. pilotprojekterne På forkant i fællesskab. Pilotindsatserne vil teste og synligøre, hvordan Copenhagen EU Office bedst får sat den nye medlemskreds styrker i spil for både at skabe mere effektiv interessevaretagelse og igangsætte flere EUprojekter på tværs af medlemskredsen. For yderligere at facilitere samarbejdet har universiteterne fremadrettet mulighed for at søge forprojektordningen, hvis de inddrager mindst en kommune eller region i ansøgningsarbejdet. Med forprojektordningen kan regioner og kommunerne søge økonomisk støtte hos Copenhagen EU Office til at udarbejde en EU-ansøgning. Pengene kan anvendes til at frikøbe en medarbejder, honorar til en ekstern konsulent og til rejseomkostninger. Mulig sammenlægning med Region Sjællands EU kontor (Zealand Denmark) Region Sjælland har ytret ønske om, at deres EU-kontor Zealand Denmark slåes sammen det nye Copenhagen EU Office, bl.a. med henblik på at sikre øget sammenhæng i Greater Copenhagens EUindsatser. Der pågår drøftelser de to kontorer imellem om formål, indhold og mulig tidsplan for en eventuel sammenlægning. Formandskaberne for de to EU-kontorer mødes den 30. november 2016 til videre drøftelser. Der arbejdes for en mulig sammenlægning med opstart i Afhængig af gensidige forventninger til netop formål, indhold, organisering og budget har en senere opstart været drøftet. De to organisationer arbejder overordnet for samme mål (at tiltrække EU-midler til regionen) og inden for samme temaer, men har fokus på forskellige udfordringer og samarbejdspartnere og har forskellige traditioner for indsatserne. Bl.a. er universiteterne en afgørende samarbejdspartner for Copenhagen EU Office, mens de ikke spiller en stor rolle hos Zealand Denmark. Side 16 af 23

17 KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes evalueringen af Copenhagen EU Office, strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor samt regionens fremadrettede arbejde på EU-området. RISIKOVURDERING Tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Erhvervs- og vækstudvalget vil modtage en årlig status på fremdriften i arbejdet med strategi og handlingsplan for nyt fælles EU-kontor, og administrationen vil tage resultatet af udvalgets drøftelser med i regionens videre arbejde på EU-området. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Evalueringsrapport fra Copenhagen EU Office 2. Strategi for Copenhagen EU Office 3. Handlingsplan for Copenhagen EU Office 4. Præsentation vist på mødet Side 17 af 23

18 6. ORIENTERINGSSAG: 1-DAGS STUDIETUR TIL BRUXELLES BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På møderne i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 6. september 2016, fik udvalgene forelagt et forslag til program for 1-dags studieturen til Bruxelles den 7. december 2016 inklusiv budget. Regionsrådet godkendte efterfølgende såvel programmet som budgettet på kr. på deres møde den 20. september Med denne sag forelægges det endelige program for studieturen. INDSTILLING Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget: at det endelige program for 1-dags studieturen til Bruxelles tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. SAGSFREMSTILLING Det endelige program for den fælles studietur til Bruxelles for erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget indeholder følgende overskrifter: Besøg i Europa-Parlamentet Besøg og rundvisning på Copenhagen EU Office Oplæg ved repræsentanter fra EU-Kommissionen om hhv. cirkulær økonomi og forskning Besøg hos den danske EU-repræsentation Det endelige program inklusiv tidsangivelse, specifikt indhold og andre relevante oplysninger fremgår af bilaget. Udover dette program for studieturen vil udvalgene få en samlet rejsemappe med program, relevant info, praktiske oplysninger mm. Dette udleveres til udvalgene umiddelbart inden afrejse til Bruxelles. Budget Budgettet for studieturen, som regionsrådet godkendte den 20. september ser ud som følger: Udgiftsposter Beløb Fly Transport Forplejning Total Deltagere på studieturen På studieturen deltager i alt 13 personer, heraf ti udvalgsmedlemmer og tre embedsmænd, hvilket fremgår af listen herunder. Lars Gaardhøj (A) Marianne Stendell (A) Erik Gregersen (A) Erik Lund (C) Finn Rudaizky (O) Jens Mandrup (F) Abbas Razvi (B) Side 18 af 23

19 Özkan Kocak (A) Ole Stark (V) Karsten Skawbo-Jensen (C) Claus Bjørn Billehøj (Centerdirektør, Center for Regional Udvikling) Mads Young Christensen (Sekretariatschef, Center for Regional Udvikling) Pernille Schou Petersen (Udvalgssekretær for erhvervs- og vækstudvalget, Center for Regional Udvikling) KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen følger erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget det planlagte program på studieturen. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Program for studietur Side 19 af 23

20 7. EVENTUELT EVENTUELT Erik Gregersen orienterede om, at det i det norske statsbudget for 2017 foreslås at fjerne den norske medfinansiering af EU s Interreg-program for Øresund, Kattegat og Skagerrak. Regionsrådsformanden og Erik Gregersen har derfor sendt et fælles brev til den norske EU og EØS minister samt kommunal- og moderniseringsminister for at bede dem genoverveje situationen og sikre, at de norske kommuner og regioner også fremadrettet kan deltage i Interreg-programmet for Øresund, Kattegat og Skagerrak. Side 20 af 23

21 BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale H7+H8 på Regionsgården MEDLEMMER Marianne Stendell Medlem Deltog Lars Gaardhøj Formand Deltog Erik R. Gregersen Medlem Deltog Hans Toft Næstformand Deltog Carsten Scheibye Medlem Deltog Per Roswall Medlem Deltog Marianne Frederik Medlem Deltog Finn Rudaizky Medlem Deltog Erik Lund Medlem Deltog Side 21 af 23

22 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Rullende dagsorden Side 22 af 23

23 1. MEDDELELSER - RULLENDE DAGSORDEN MEDDELELSER Rullende dagsorden for emner til erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelse af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rullende dagsorden erhvervs- og vækstudvalget Side 23 af 23

24 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Godkendelse af Global Excellence genudnævnelser 2016 Bilag 1 - Side -1 af 2 Global Excellence 2016 Genudnævnelse af vindere fra 2012 Bilag 1: Ansøgere og vurdering Ansøgere og bedømmelsesudvalgets vurdering: Bedømmelsesudvalget har vurderet, at alle fire indkomne ansøgninger fra Global Excellence vindere fra 2012 er værdige til at blive genudnævnt, da de alle repræsenterer et meget højt niveau inden for omfang og kvalitet af forskning og udvikling, uddannelse, undersøgelse og behandling, innovation og formidling. Miljøerne har som forudsat udviklet sig positivt siden tildeling af prisen i 2012, og de gør alle aktivt brug af deres Global Excellence status, som bidrager til at udvikle deres internationale niveau og samarbejder. Genansøgning 1 Hovedansvarlig Institution Enhed for Kirurgisk Patofysiologi Professor Henrik Kehlet Rigshospitalet Anbefaling Qualified for reappointment Samlet vurdering 4,1 Bedømmelse Omfang og kvalitet i forskning og udvikling: 4,6 Omfang og kvalitet i uddannelse: 2,7 Omfang og kvalitet i undersøgelse og behandling: 4,5 Omfang og kvalitet i innovation: 4,7 Omfang og kvalitet i formidling: 4,1 Genansøgning 2 Hovedansvarlig Institution Hæmatologisk Klinik Professor Lars Kjeldsen Rigshospitalet Anbefaling Qualified for reappointment Samlet vurdering 4,6 Bedømmelse Omfang og kvalitet i forskning og udvikling: 4,9 Omfang og kvalitet i uddannelse: 4,3 Omfang og kvalitet i undersøgelse og behandling: 5 Omfang og kvalitet i innovation: 4,5 Omfang og kvalitet i formidling: 4,3 Genansøgning 3 Hovedansvarlig Institution Onkologisk Klinik Professor Hans von der Maase Rigshospitalet Anbefaling Qualified for reappointment Samlet vurdering 4,6 Bedømmelse Omfang og kvalitet i forskning og udvikling: 4,8 Omfang og kvalitet i uddannelse: 4,5 1

25 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Godkendelse af Global Excellence genudnævnelser 2016 Bilag 1 - Side -2 af 2 Omfang og kvalitet i undersøgelse og behandling: 5 Omfang og kvalitet i innovation: 4,7 Omfang og kvalitet i formidling: 4,1 Genansøgning 4 Hovedansvarlig Institution Psykiatrisk Forskningsenhed og OPUS Professor Merete Nordentoft Region Hovedstadens Psykiatri Anbefaling Qualified for reappointment Samlet vurdering 4,5 Bedømmelse Omfang og kvalitet i forskning og udvikling: 4,5 Omfang og kvalitet i uddannelse: 4,5 Omfang og kvalitet i undersøgelse og behandling: 4,6 Omfang og kvalitet i innovation: 4,2 Omfang og kvalitet i formidling: 4,7 2

26 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 1 - Side -1 af 6 Aftale vedr. samarbejde om teknologioverførsel mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden (herefter Parterne ) 1

27 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 1 - Side -2 af 6 Baggrund Historisk har Københavns Universitet (KU) og Region Hovedstaden (RegionH) haft et tæt samarbejde om forskning, uddannelse og det kliniske arbejde. RegionH og KU har tilsvarende styrket og udviklet kommercialiseringsindsatsen siden vedtagelse af Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner i Parterne samarbejder om opfindelser og samarbejder, der er resultat af delestillinger, hvor forskere har ansættelse både på KU og RegionH. Parternes tech trans (TT) - kontorer har siden 2011 samarbejdet i regi af Copenhagen Spin-outs om etablering af forskningsbaserede virksomheder inden for biotek-området. Parterne har endvidere besluttet at styrke det strategiske samarbejde yderligere via etablering af Copenhagen Health Science Partners. Som led i det styrkede samarbejde ønsker parterne tilsvarende at styrke samarbejdet om kommercialisering af forskningsresultater ved at overføre 5 årsværk fra Region Hovedstaden til KU s Tech Trans Kontor i afdelingen for Forskning & Innovation med henblik på en bedre, samlet indsats med fælles visioner og målsætninger. Parterne er enige om, at KU s Tech Trans Kontor har det umiddelbare ansvar for at kommercialisere forskningsresultater fra alle forskningsområder på KU og Region Hovedstaden. Den overordnede vision for samarbejdet om tech trans-opgaven er at skabe en fælles platform, der løfter området og skaber øget mulighed for at realisere de forretningsmæssige muligheder i den excellente forskning, som foregår på både Københavns Universitet og på regionens hospitaler. Målet er at styrke samarbejdet med erhvervslivet og tilvejebringe midler, herunder venturekapital til forretningsudvikling fra internationale og danske kilder. Samlet skal det styrke Greater Copenhagens ekspansive og internationalt attraktive videnmiljøer og dermed øge muligheden for at skabe vækst og international forskning på højeste niveau. Parterne er endvidere enige om, at der foreligger et uudnyttet potentiale for nyttiggørelse af de forskningsresultater, som produceres på henholdsvis KUs fakulteter og RegionHs hospitaler. Parterne er således enige om, at en fælles struktur for kommercialisering med fælles visioner og målsætninger, kritisk masse og drift baseret på best practise vil resultere i øget kommercialisering og vækst i regionen, samtidig med at det skaber rammerne for en bedre service for forskerne på kommercialiseringsområdet. En effektiv struktur for kommercialisering er ét af mange elementer, der skal sikre en stigning i vækst i nye og eksisterende forskningsbaserede virksomheder og tiltrækning af investeringer med jobskabelse og vækst til følge. Parterne vil undersøge muligheden for en samlet lokalisering centralt i Copenhagen Science City. 2

28 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 1 - Side -3 af 6 Aktiviteter omfattet af aftalen Nærværende aftale regulerer samarbejdet på området for teknologioverførsel mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden, hvor Region Hovedstaden overfører 5 årsværk til Københavns Universitet til varetagelse af Region Hovedstadens aktiviteter inden for kommercialisering af opfindelser. Københavns Universitet vil herefter varetage alle aktiviteter i Region Hovedstadens kommercialiseringsindsats, der består af følgende: Scouting for opfindelser i RegionHs koncern, herunder deltagelse i oplæg, seminarer, uddannelsesaktiviteter; Evaluering, evt. beskyttelse (typisk gennem patentering) og kommercialisering af disse opfindelser gennem licensering og overdragelse af intellektuelle rettigheder til eksisterende og nye virksomheder (spin-outs); Styring af opfindelsesportefølje, herunder tilbagegivelse af rettigheder til opfindelser, hvor kommercialisering ikke har vist sig mulig inden den nationale fase (ca. 30 måneder efter prioritetsdato). Regionens patentportefølje indeholder flere patenter, der er i den nationale fase, og hvor der er forpligtelser ift. direktioner og forskere, som ikke umiddelbart kan ændres. RegionH vil derfor gennemgå regionens portefølje og redegøre for nærmere vilkår og begrundelser for fravigelse af tidspunkt for tilbagegivelse ud over de 30 måneder; Styring af licensaftale-portefølje, herunder compliance i forhold til udsendelse af fakturaer, regnskab på de enkelte sager samt udbetaling af vederlag til opfindere og institutter/klinikker; Videre udvikling af den fælles kommercialiseringsindsats i samarbejde med Region Hovedstaden; Generel rådgivning til forskere og administration med hensyn til kommercialisering af forskningsresultater; Rådgivning af ledelser om overtagelse af opfindelser på baggrund af evaluering jf. pkt. neden for. Københavns Universitet varetager ikke forhandling og indgåelse af forskningsrelaterede aftaler, inkl. forhandling af intellektuelle rettigheder indeholdt i sådanne aftaler. Denne aktivitet forbliver i regi af RegionH, og RegionH har forpligtelse til at underrette KU om intellektuelle rettigheder, der forhandles i sådanne aftaler. Disse oplysninger skal tilgå KU ved RegionH forskeres indberetning af opfindelser via anmeldelsesskema. Der skal udarbejdes fælles retningslinjer for kommercialisering af opfindelser, som blandt andet skal omfatte en beskrivelse af arbejdsgangen for koordinering af samarbejdet med Region Hovedstadens juraog kontraktsektion samt samarbejde med regionens funding-team i forbindelse med afklaring af kommercialiserings potentiale og aftaler i forlængelse af bevillinger fra primært Innovationsfonden, herunder hvordan parterne håndterer opfindelser, der anmeldes til Tech Trans Kontoret, og hvordan rettigheder håndteres ifm forskningsrelaterede aftaler mv. Retningslinjerne skal bidrage til et velfungerende samarbejde med Region Hovedstadens jura- og kontraktsektion samt finansieringsindsats, både med hensyn til gamle kontrakter og nye licensaftaler i relation til samarbejdsaftaler mv. Konkrete retningslinjer for samarbejdet med regionens jura- og kontrakt-team skal være udarbejdet og godkendt af begge parter senest medio februar Udkastet til dette udarbejdes af RegionH. 3

29 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 1 - Side -4 af 6 Ledelse Teknologioverførselsaktiviteterne varetages i Afdelingen for Forskning og Innovation på Københavns Universitet, hvor den daglige ledelse varetages af kontorchefen for TT-Kontoret. Kontorchefen har det faglige ansvar samt personaleansvar (herunder tildeling og fordeling af opgaver, MUS-samtaler, lønsamtaler m.v.). TT-Kontorchefen refererer til vice-direktøren for Forskning & Innovation. Den strategiske ledelse, herunder den løbende udvikling af de fælles mål og visioner for indsatsen, sker via en styregruppe, der har til formål at: - Sikre at samarbejdet lever op til de aftalte rammer i kontrakten. - Sikre at samarbejdet understøtter kommercialiseringsindsatsen i fælles strategiske satsninger imellem KU og Region Hovedstaden. - Bidrage til udvikling af teknologioverførselsområdet så det understøtter begge parters ønsker til udvikling på området. Hvis styregruppen ønsker at igangsætte nye initiativer, som ligger udenfor kontrakten, skal disse indføres i kontrakten, eller der skal indgås en tillægskontrakt for disse. Ændringer eller justeringer af kontrakten er kun bindende, hvis disse er skriftlige og underskrevet af Parterne. Styregruppen består af Region Hovedstaden ved Center for Regional Udvikling og kontorchefen for teknologioverførsel på Københavns Universitet og mødes mindst 4 gange årligt. En gang årligt deltager Direktør for Center for Regional Udvikling og Prorektor for Forskning og Innovation på Københavns Universitet på styregruppemødet. Formålet med dette årlige møde er en evaluering og evt. justering af samarbejdsaftalen. Inden udgangen af 2017 vurderes det, om samarbejdet bedst muligt understøtter parternes fælles strategiske satsninger som fx Copenhagen Health Science Partners, herunder hvilke tiltag, der skal sættes i gang for at styrke disse målsætninger. Sagsstyring, procedure og politik ved indgåelse af aftaler om rettigheder til opfindelser (IPR) Beslutning om overtagelse / ikke overtagelse af rettigheder til opfindelser foretaget i Region Hovedstaden ligger hos direktionen på det hospital eller anden enhed, hvor opfinderen er ansat pba af indstilling fra TT- KU. Sagsgangen i den forbindelse skal være så hurtig og smidig som mulig og udvikles løbende. Beslutning om overtagelse / ikke overtagelse af rettigheder til opfindelser foretaget på KU ligger hos TT-KU, der på baggrund af egne undersøgelser og vurderinger og udtalelser fra eksterne patentagenter beslutter om KU bør overtage eller tilbagegive rettighederne til en given opfindelse. De involverede regionale og universitære institutioner har ifølge loven 2 måneder til denne opgave. Region Hovedstaden og KU har udformet anmeldelsesskemaer, der skal udfyldes af forskere, der ønsker at anmelde en mulig opfindelse. Dette skema skal altid underskrives af Institutleder (KU) og afdelingsledelsen på hospitalet. 4

30 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 1 - Side -5 af 6 KU-TT fremsender årligt status-rapporter til de pågældende direktioner/regionhs ledelse vedr. antal opfindelser modtaget og licensaftaler indgået i regi af RegionH. Aftalen ændrer ikke ved parternes ejerskab af IP. Således vil ejerskab til en opfindelse forblive hos den part, hvis ansatte har foretaget opfindelsen, medmindre andet er aftalt i det enkelte tilfælde. Region Hovedstaden anvender IPR-systemet, INTEUM, til styring af IP-portefølje og til journalisering af kommercielle aftaler. KU forpligter sig til at implementere INTEUM inden udgangen af 2017, således at begge organisationers porteføljer styres og journaliseres i samme system. Økonomi i forbindelse med overtagelse, drift og styring af RegionHs IP portefølje Lønmidler reguleres årligt. Ved aftalens indgåelse overføres 5 årsværk til teknologioverførselsaktiviteter og dermed en fuldt dækkende lønsum Lønmidler reguleres således, at der tages højde for lønforbedringer, kompetenceudvikling og kontorhold og strategiske beslutninger i øvrigt drøftet i styregruppen. Disse omkostninger er dækket af overhead på 20 pct. KU beregner et standardårsværk for en tt-medarbejder, som skal godkendes af Region Hovedstaden. Region Hovedstaden dækker udgifter til KU-TT s administration af regionens medfølgende IP-portefølje. Fra 2018 udarbejdes et årligt budget af KU, der vedtages i styregruppen, og som følges løbende i regi af styregruppen. Der arbejdes på en model for etablering af en PoC (Proof of Concept)-pulje for Region Hovedstaden, hvor en del af indtægterne fra regionens licensaftaler genuddeles som PoC-midler. Budget for 2017 og kriterier for håndtering af Regionens PoC pulje udarbejdes i selvstændigt notat inden kontraktens ikrafttrædelse med indspil fra RegionH baseret på tidligere år og baseret på porteføljens sammensætning. Københavns Universitets PoC-pulje på 4 mio. kr. kan kun anvendes til KU-ejede forskningsresultater og bliver ikke omfattet af denne aftale. En anden pulje etableres til Region Hovedstads-ejede forskningsresultater inden kontraktens ikrafttrædelse jf. ovenfor. De separate puljer skal dog ikke udelukke fælles ejerskab af IP. RegionH s PoC-pulje vil blive administreret af KU s Tech Trans Kontor som en integreret del af arbejdet med kommercialisering af opfindelser, og således at der hurtigt og smidigt kan tildeles PoC midler til særligt lovende projekter fra RegionH. Ejerskabet til IP-rettighederne til porteføljen forbliver i RegionH. RegionHs portefølje af allerede indgåede aftaler om IP (licensaftaler, salgsaftaler, optioner) overføres til KU i fysisk og elektronisk form. Inden udgangen af 2016 udarbejder RegionH et overblik over Region Hovedstadens aktuelle IP-portefølje som udgangspunkt for både den konkrete overførsel og budget. Virksomhedsoverdragelse Pr. 1. marts 2017 overføres 5 medarbejdere til ansættelse på KU i henhold til virksomhedsoverdragelseslovens bestemmelser. Der udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse for ikke-periodiske løndele, særligt ferie og evt. overskydende fleks samt ikke-afholdte omkostninger til aftalt kompetenceudvikling m.v. Ved stillingsledighed rekrutterer KU nye medarbejdere. 5

31 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 1 - Side -6 af 6 Medarbejdernes personalesager overføres til KU som administrationsgrundlag. Evaluering Kontrakten evalueres senest et år efter ikrafttrædelse. Opsigelse Region Hovedstaden og/eller Københavns Universitet kan opsige aftalen med et varsel på 6 måneder. Hvis en sådan opsigelse indtræffer, påhviler det hver af parterne at erlægge hver deres ydelser indtil opsigelsestidspunktet. Dato: Dato: For Københavns Universitet For Region Hovedstaden Thomas Bjørnholm Pro-rektor Claus Bjørn Billehøj Direktør Center for Regional Udvikling 6

32 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -1 af 38 Analysis of Commercialsation Efforts in Denmark s Capital Region Final report April 2014 World-Class Science; World-Class Technology Transfer

33 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -2 af 38 Contents Contents 1. Introduction Commercialisation in context Commercialisation in the Capital Region... 9 Region Hovedstaden University of Copenhagen Technical University of Denmark Resources Outputs Comparisons with selected UK organisations Technical University of Denmark University of Copenhagen Region Hovedstaden Conclusions and options for the future Conclusions Options Incentives for Researchers Financial support from Government The role of the Capital Region in stimulating innovation Monitoring knowledge transfer Annex A: Data on UK Universities... A-1 Annex B: UK Knowledge transfer support programmes... B-1 Annex C: Consultations... C-1 Contact: Robin Brighton David Secher rbrighton@sqw.co.uk ds15@cam.ac.uk Approved by: David Secher Date: 6th April 2014 Cambridge Knowledge Transfer

34 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -3 af 38 Executive Summary 1. The Regional Council of the Capital Region of Denmark requested an analysis of the activities and the results stemming from the commercialisation of research results in the Capital Region at the region s universities and hospitals. Cambridge Knowledge Transfer and SQW were commissioned to undertake the analysis. 2. This report is mainly concerned with the commercialization of intellectual property rights (IPR) arising from research in the Region s hospitals and two universities through the licensing or sale of IPR and the establishment of spinouts. However, it is important to place this commercialization in the context of the many other ways that universities contribute to innovation. Patenting, licensing and spin-outs have a high profile. They are easy to measure and, when successful, are visible indicators of the contribution that researchers are making. However, such metrics have limitations. In part, these are inherent; a disclosure or patent grant does not itself promote innovation, although they may be useful indicators of what is in the pipeline. 3. More important, the science base contributes to innovation in other ways, apart from the commercialization of IP. Many would put the production of highly trained people first and both KU and DTU are training large numbers of students. The universities are also working directly with businesses in other ways, including: providing continuing professional development; analysis and test facilities and consultancy. One of the most important is research sponsored by and/or in collaboration with businesses, since this provides an especially good opportunity for academics to gain insights into industry s needs as well as benefits to business. The hospitals also contribute to innovation above and beyond the exploitation of IPR. The Capital Region is involved in many diverse Public Private Innovation projects that could lead to commercial developments as well as improving patient care. 4. Much progress has been made since the 2000 change in the law vesting ownership of IP with the universities and the hospital. The three TTOs are now firmly established and have introduced procedures for handling inventions from the notification stage through to commercialization where appropriate. This in itself is a significant achievement. UK universities went through a similar process in the 1980s and it took many years for some TTOs to reach their current level of professionalism and effectiveness. 5. Top management at both the universities is committed to knowledge transfer and explicitly sees this as an important part of their mission and not a means to 1

35 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -4 af 38 generate revenue. This commitment is reflected in management structures and the establishment and operation of technology Transfer Offices. There are signs that researchers becoming more engaged with knowledge transfer but cultural attitudes remain a barrier to commercialization in both the universities and hospitals. This is a particular issue for IP commercialization, which typically requires a greater commitment to divert from mainstream academic activities than other forms of knowledge transfer, such as collaborative research. 6. Our general conclusion is that commercialization activities are working well given the relatively short history of the TTOs. In the interviews at the two universities we were impressed by what we saw. The key elements of best practice were evident in both KU and DTU: clear policies, visible support form senior management, confident leadership in the TTOs and well trained and experienced staff. Where the staff expressed frustrations (insufficient funding for developing their projects, too many projects per person to be able to give them adequate attention) these were no different than we would have heard in comparable universities in the UK (or the USA). It is an inherent part of the work that the opportunities always outstrip the resources and difficult decisions of prioritisation have to be made. 7. In the Capital Region the situation was different. As in the UK, technology transfer is much newer in hospitals than in universities. The goals are different and the sources of innovation much more widespread (i.e. not necessarily tied to grant funding of research). Despite this we saw some excellent examples of best practice in the Capital Region and top-level management in the Region fully supports research and innovation. The leaflets provided to market available technologies were first class and the people we interviewed had a positive attitude and had relevant experience. Our impression is that the leadership of the TTO in the Capital Region had undergone several changes and that the mission for technology transfer in the hospitals was not as widely disseminated as in the universities. 8. The scope of the current study has been limited in depth and scope. As such we put forward some suggestions for the institutions to consider rather than firm recommendations: Restructuring the Capital. Region s technology transfer support. The key issue we have identified is the limited capacity to take ideas from invention stage to commercialization. All the technology transfer offices have people with these abilities, but we doubt whether there are sufficient numbers given the volume of research underway in the region. The problem seems especially acute in the Capital Region Technology Transfer Office. One option would be to increase resources available to 2

36 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -5 af 38 the Capital Regions Technology Transfer Office and employ additional expert staff. However, there are alternatives. There are various options to consider including: a technology transfer office could be established in the hospitals; the technology transfer function could be sub-contracted to DTU or KU; a deal could be struck with an independent provider of commercialization services Incentives for Researchers. We would recommend that the incentive structure is regularly reviewed and consideration given to whether: knowledge transfer should be considered as a criteria for promotion; and whether researchers could be granted sabbaticals to pursue commercialization opportunities Financial support from Government. Government has given financial support for technology transfer since the 1999 law was introduced in As with incentive structures, government funding for technology transfer can only be analysed in the context of research and higher education policies as a whole, something we are unable to comment on. However, we would note that the successes of knowledge transfer in the UK has, in part, reflected continual and earmarked funding for knowledge transfer over a number of years. The role of the Capital Region in stimulating innovation. The Capital Region potentially has a role in stimulating innovation through the creative use of its procurement budget. This is already happening through the Public Private Partnerships. This general approach is under active consideration by the Region and we believe there is real potential to develop procurement policies further in this direction. It requires the Capital region to adopt additional roles to those of patent protection and exploitation and to also articulate needs and bring the different contributors together as illustrated in the last quote. Monitoring knowledge transfer. The focus to date has been on metrics such as patents applied for and number of licenses. They provide only a partial indicator of contributions to knowledge transfer and innovation and may not always give a useful view of IP commercialization. We think consideration should be given to extending the monitoring data to include: other forms of knowledge transfer, such as collaborative and contract research, consultancy and so on; and tracking the development of spinouts. 3

37 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -6 af Introduction 1.1 The Regional Council of the Capital Region of Denmark requested an analysis of the activities and the results stemming from the commercialisation of research results in the Capital Region at the region s universities and hospitals. Cambridge Knowledge Transfer and SQW were commissioned to undertake the analysis. The aim of the study was to provide a factual over view of commercialisation activities in the Capital Region and to make recommendations for further development. Its purpose was to initiate a dialogue between technology transfer units in the Region. 1.2 The work was undertaken by David Secher of Cambridge Knowledge Transfer and Robin Brighton of SQW. It comprised a review of data from the Annual Commercialisation Survey in Denmark and of comparable data for selected UK universities. Consultations were also undertaken with stakeholders, technology transfer officers and researchers in the Region during one week in early February and two days at the end of the month. A list of those interviewed is provided in Annex C. The consultants reported to a steering group comprising the Capital Region and representatives from the technology transfer offices of the University of Copenhagen (KU) and the Technical University of Denmark (DTU). 1.3 The study was required to focus on three levels of authorities: The three institutions represented on the steering group The ecosystem in the Capital region Danish Government Authorities. 1.4 We have tried to address each of these levels during the study, but the scope and depth of our recommendations are necessarily limited by the short time period available for the study. In addition, the study was concerned with the commercialisation of intellectual property (IP). This is not, of course, the primary function of the health care and higher education sectors and a wide range of policies and programmes, which influence commercialisation, were introduced for quite different reasons. A review of these policies was outside the scope of the current study, but they would need to be carefully considered in a more thorough study of commercialisation. 1.5 The universities visited are world-class universities on a par with peers in the UK or the rest of the world. League tables are notoriously variable and capricious, 4

38 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -7 af 38 but give some confirmation of this. In the QS ranking KU is ranked #45 in the world. Manchester is #33 and Glasgow #45 (Cambridge is #3). DTU is #134, with Liverpool at #130 and Cardiff #136. All those UK universities are members of the research-intensive, elite Russell Group. Similar results can be derived from the AWRU ( Shanghai rankings), where KU at #42 lies between Manchester (#41) and Edinburgh (#51). There is no equivalent data for research carried out in hospitals. Much of this is done in medical schools that belong to universities; the rest is not tabulated in either Denmark or the UK. One of the questions we posed in this report is Is the commercialisation of the world-class research carried out in the universities and hospitals of the Capital Region also world-class? 1 5

39 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -8 af Commercialisation in context 2.1 This report is mainly concerned with the commercialisation of intellectual property rights (IPR) arising from research in the Region s hospitals and two universities through the licensing or sale of IPR and the establishment of spinouts. However, it is important to place this commercialisation in the context of the many other ways that universities contribute to innovation. 2.2 Patenting, licensing and spin-outs have a high profile. They are easy to measure and, when successful, are visible indicators of the contribution that researchers are making. However, such metrics have limitations. In part, these are inherent; a disclosure or patent grant does not itself promote innovation, although they may be useful indicators of what is in the pipeline. But, their limited scale also needs to be recognised. Table 2-1 provides some data from the UK to illustrate this. It shows spin-out and licensing activity in 2010/11 for the 10 largest universities 2 by research volume. The key points are: The ten are all large, long established with globally leading research in at least some (and in some cases all) disciplines The ten between them only generated 28 spinouts that year and fewer than 400 of all spinouts generated by those universities continue to exist as spinouts with university ownership. In some cases, generally the most successful, the university will have sold its shares in the company, but many will have ceased to trade Licensing income which reflects many years of research funding, is tiny (less than 2%) compared with the annual research funding Table 2-1: UK universities (10 largest research grants 2010/11) and exploitation of intellectual property Research grants (DKK m) Spin outs (2010/11) All spin-outs still active IP income 3 (DKK m) 19, Source: Based on HESA Planning Plus data 2.3 The exploitation of IP is important. When there are opportunities they need to be exploited and there are well-known examples of spin-outs developing into global corporations. But it is unrealistic to expect this to be the norm. It is a common misconception that early-stage technologies (inventions from universities or research institutes) can produce significant financial rewards in a short time frame. Data from the USA shows that only a handful of American 2 Oxford, Imperial College, University College London, Cambridge, Edinburgh, Manchester, King's College London, Glasgow, Leeds, Bristol 3 Sales and licensing of IP 6

40 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -9 af 38 universities make large profits from technology transfer 4. Most universities do not cover their costs. And only 16% are self-sustaining, bringing in enough income, such that, after distribution to inventors and for research, there are sufficient funds to cover the costs of the programme. There are two reasons why revenue from the exploitation of intellectual property (IP) is not a good metric for Technology Transfer Offices: Technology transfer in academic institutions is about generating social and economic impact and providing a service to researchers to allow them to achieve that. The motivation is very different from a commercial investor, which will try to spot winners, or cherry pick. Those institutions that are profitable have been lucky. Often the revenues generated are from one or a handful of inventions. For example, in Cambridge (UK), as in Columbia (New York) a single invention has dominated the revenues. These inventions are hard to predict and the process has been described as akin to buying lottery tickets: the more you buy, the greater your chance of winning. 2.4 The biggest revenue earners are generally pharmaceuticals for human therapy. Such drugs often take 10 years or more to reach the market, owing to the stringent regulatory requirements for safety and efficacy testing, before a new drug is licensed. This time delay contributes to the long time lag between establishment of an office and the generation of significant revenues. 2.5 A key lesson from this is to define clearly, perhaps in a mission statement, what the purpose of a technology transfer office is. The management of expectation of the leadership of an institution is a necessary factor in ensuring the success of technology transfer. However tempting it might be to point to the rare successes of $100m plus revenues, the reality is that this is an activity that can only be justified for its social and economic benefit. 2.6 The science base contributes to innovation in other ways, apart from the commercialisation of IP. Many would put the production of highly trained people first. Both KU and DTU are training large numbers of students and have also introduced entrepreneurship modules for post graduates. Student numbers are shown in Table2-2: Student numbers 2012 (Full-time equivalents) KU DTU PhD Masters Undergraduate PhD Masters Undergraduate Medical subjects ,875 3,394 4 Abrams I, Leung G, Stevens, AJ (2009) Research Management Review

41 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -10 af 38 Other Science and Technology KU DTU 806 4,093 6,383 1,338 3,067 2,633 Total 2,098 6,968 9,777 1,338 3,067 2,633 Source: KU and DTU 2.7 The universities are also working directly with businesses in other ways, including: providing continuing professional development; analysis and test facilities and consultancy. One of the most important is research sponsored by and/or in collaboration with businesses, since this provides an especially good opportunity for academics to gain insights into industry s needs as well as benefits to business. In 2012: KU received DKK 719m in research grants from private 5 Danish sources, almost 40% of all research grants DTU received DKK 205m from business, 11% of total research. A further DKK253m of consultancy work was undertaken for public and private clients. 2.8 The hospitals also contribute to innovation above and beyond the exploitation of IPR. The Capital Region is involved in many diverse Public Private Innovation projects that could lead to commercial developments as well as improving patient care. Examples include: Optimising the handling of hazardous clinical waste Hand hygiene for children Automatic monitoring of the quality of endoscopies Replacement methods for limestone aquifers. 5 This includes foundations and non-profit organisations as well as businesses 8

42 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -11 af Commercialisation in the Capital Region 3.1 In 1999 the Act on Inventions at Public Research Institutions was passed which vested the ownership of IP with the employer. This replaced the previous system of Professor Privilege under which ownership was vested with the researcher/inventor. This meant the universities were now responsible for protecting and exploiting IP generated by their staff. Hospitals were also granted ownership of IP generated by their staff and the Capital Region assumed technology transfer responsibilities in relation to the hospitals when it was established. If one of the technology transfer offices decides to commercialize an invention then the inventor will generally receive one-third of the net revenue after the costs of patenting have been deducted. 3.2 Following the new act, universities, and later the Capital Region 6, needed to establish capabilities to handle IP including: educating staff and promoting opportunities protecting IP, in part because of commercial opportunities, but as owners the universities/capital Region were now responsible for managing IP issues arising from research and other collaborations with external partners assessing the potential value of IP finding partners (as investors and managers) to take forward commercialisation 3.3 The new act coincided with a greater public policy emphasis on innovation and this is reflected in the mission statements and senior management structures of the universities. Both universities see innovation as part of their mission and are explicitly not engaged in IP exploitation for any financial returns which might be generated. 3.4 The situation in respect of the hospitals is analogous, but different. The aim of the Capital Region is to improve healthcare in the region; research and innovation are devoted to this. In many cases, commercial intervention will be required to provide a product, but improved health care may also result from innovative processes which will never show up in data on patents or spinouts. 6 The Hospital s technology Transfer operations were undertaken by three organisations before the Capital Region came into being. 9

43 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -12 af 38 Region Hovedstaden 3.5 The Region Hovedstaden technology transfer office (TTO) currently consists of two units: Legal; and Business Development. The units are managed by two Heads of Office; one with a commercial background and with experience in managing innovation at hospitals, and one with a background in political sciences and funding. The Legal Unit consists of five lawyers, all with backgrounds in private industry or public/semi-public institutions The Business Development unit consist of four full-time employees: two lawyers with a background in biotech companies and law firms and two with a science background. They both hold a PhD degree; one in cell biology and the other one in molecular biology. Both with experience from both public organisations and private industry. Additionally, there are two consultants dedicated to a short-term spin-out project closing in December The Legal Unit advises hospitals on a variety of research related contracts including: Clinical Trials; Research Collaboration; Material Transfer; EU- Consortium; Consultancy; and Public Private Partnerships. Five hundred and ninety-one collaborative research agreements were signed in 2012 and 670 in In addition the legal unit handles 150 other types of agreements essential to collaboration between hospitals and private industry. The Business Development Unit assists with identifying, documentation, evaluation, protection, marketing and managing IPR accruing from hospital research. Business Developers also draft IP agreements with private parties. The Business Development team has an active portfolio of 50 different assignments comprising 100 inventions. 3.6 Finally, the unit comprises five Innovation Consultants who from time to time assist in the evaluation of medtech and IT innovation. 3.7 Expenditure (Table3-1) consists of expenses in IPR Protection and external consultants assisting with the commercialisation. Internal salary costs are not included. University of Copenhagen 3.8 The TTO at the University of Copenhagen is part of the Research and Innovation Department headed by a Director of Research & Innovation. The Director reports directly to the Pro-vice-chancellor for Research & Innovation. The TTO is 10

44 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -13 af 38 responsible for evaluation, protection and negotiation and commercialisation of all University IP, be it through commercial agreements or research collaboration agreements. No other entity within the University of Copenhagen can negotiate agreements containing IP. There are 14 staff divided as follows: One Head of Office Six lawyers drafting commercial agreements as well as research collaboration agreements (excluding EU-related agreements - the EU Office handles that). This team also deals with all Material Transfer and Non-disclosure agreements and offers legal advice on matters related to IP (including copyright issues), publications, etc. Some lawyers come from private industry others from other research institutions or private/public organisations. Five business development officers (BDOs), who all have scientific backgrounds and previous experience from private/semi-private organisations. Three BDOs work mainly on licensing and two mainly on spin-out creation. They scout and evaluate invention disclosures, deal with patent agents, market and lead the dialogue with external partners, negotiate terms in commercial agreements as well as manage the portfolio of the University's 112 active licensing agreements. Two BDOs are working on the Copenhagen Spin-outs project. They assist researchers wishing to follow the spin-out route. Two project managers - one project manager on the project, Copenhagen Spin-outs, and one on the project, Copenhagen Cleantech Cluster. Both these projects come to an end in December The University entered 17 licensing agreements in 2013 and established one spin-out. Expenditure (Table3-1) for commercialisation includes patenting costs, external consultants (commercialisation activities) and external legal advice In addition, the office has the following funds available for Proof-of-Concept: University Proof-of-Concept fund: Annual fund of DKK 5 million Copenhagen Spin-out mini-proof-of-concept funds: around seven funds of DKK each Copenhagen Cleantech Cluster gap-funding: a similar number of funds of DKK each. 11

45 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -14 af 38 Technical University of Denmark 3.11 The TTO functions at DTU are shared with departments and central support functions. The university s executive board includes a Senior Vice President for Innovation and Entrepreneurship At central level the TTO is integrated in two units in the same office: Legal & Contracts; and Business Development & Entrepreneurship. Legal & Contracts consists of 17 legal officers of which around five full-time equivalents are working with commercialisation. The Business Development unit comprises 29 FTE s, of whom three are patent administrators and 14 are business developers with a background in engineering, science and economy, all with experience from the private sector and several with experience from spin-out companies DTU s 25 Departments and Centres all have their own innovation and contract managers, and some departments have employed their own business developers and innovation scouts. There is a close collaboration between the departments and the central units in the specific commercialisation projects. Furthermore DTU have two subsidiaries of importance to commercialization The science park Scion-DTU and the pre-seed venture capital investor DTU Symbion Innovation DTU had an active portfolio of 350 inventions and patents by the end of In 2012 DTU s expenditure on IPR Protection and external patent consultants was more than DDK 15m. Internal salary costs are not included In 2014, DTU have proof of concept funds of approximately DDK 11 mill, mainly Regional and University-funded. Resources 3.16 We have data on commercialisation activities between 2005 and 2012 and this is shown in Table3-1 Table3-1: Technology transfer staff and expenditure Year Region Hovedstaden DTU KU Staff (FTE) Expenditure (DKK 000s) Staff (FTE) Expenditure (DKK 000s) Staff (FTE) Expenditure (DKK 000s) , , , , , , , , , , , , , , ,009 12

46 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -15 af 38 Year Region Hovedstaden DTU KU , , , (-) 19 15, ,587 Source: Annual Commercialisation Surveys 3.17 In all three cases resources have grown significantly since 2005, but almost all growth was at the start of the period. The universities both increased resources in 2012 but, as is discussed in the next chapter, staff numbers appear to be low compared with some UK counterparts. We would note two other points: Staff turnover has been relatively high at the Capital Region, in part because of competition from the private sector For the same reason, there have been difficulties recruiting so that the offices have not always had their full complement of staff Outputs 3.18 Various output metrics are shown in Table3-2. For the two universities, especially DTU, there has been a significant increase in output since 2005, broadly in line with the extra staff. The Capital Region outputs have, however changed little over the period. There is a concern in all three organisations that bottlenecks will arise in the pipeline as a result of staff constraints. In part this reflects the increasing portfolios to be managed; a constant flow per year of disclosures and patents will add to the stock that needs to be managed unless older ones are allowed to lapse. This is a problem common to TTOs throughout the world. The limiting factor in determining the number of licences or similar activity seems to be the number of staff employed in the office In the case of DTU the recent rapid increase in disclosures may create particular issues. These reflect efforts by the Technology Transfer Office to increase awareness within the academic community and it would be counterproductive if those with merit were not progressed to later stages of commercialisation. The Capital Region is working with a legacy of around 60 patents and cannot devote sufficient time to take all these forward. It recognises that many of these cases lack any real commercial potential and should be closed, but the active portfolio is still too large for the TTO s capacity. 13

47 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -16 af 38 Table3-2: Technology transfer outputs Invention disclosures received Patent applicatio ns filed Patents issued Licenses and assignme nts executed (incl. software) License portfolio (excl. software) Spinout companie s formed DTU KU Region Hoveds taden (-) Source: Annual Commercialisation Surveys 14

48 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -17 af Comparisons with selected UK organisations 4.1 This section presents comparisons between the Capital Region and selected institutions in the UK. The two universities are discussed first. There is greater diversity between the two countries within the higher education sector that then hospital sector, but we have richer data sets to make comparisons. The Universities 4.2 In selecting the UK comparators we have tried to identify universities that are similar in their capacities to engage in commercialisation and knowledge transfer. The main factors we have drawn on are: Scale, as indicated by staff and student numbers. Staff includes post doctorates for comparisons with KU. The DTU data excludes post doctorates. We have sought to provide comparable data for the UK by excluding research only staff, the vast majority of which will be post doctorates since virtually all staff in research active universities are required to teach and research. Various measures of student numbers have been used. Research grants, which is also an indicator of scale, but also a surrogate for commercialisation potential. In comparing research grants we are neglecting, in both countries, core funding for research via block grants. 4.3 In both cases we have distinguished between medical and other science and technology related disciplines. The commercial opportunities, time scales and potential returns to medical research are very different from many other scientific areas. All arts, humanities and social science disciplines have been discounted. This means that all of DTU s activity has been included but only a proportion of KU s. 4.4 The two universities kindly supplied us with the data required and the UK data has been taken from publicly available sources. 7. The comparisons are for As will be clear from the discussion below, it is not possible to identify close comparators and the results must be read with this in mind. 7 Most has been sourced from the UK Higher Education Statistics Agency s Planning Plus data ( and the Higher Education Business and Community Interaction Survey ( &pubid=1718&itemid=286) 15

49 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -18 af Before discussing the comparisons, it is worth noting that the UK university sector has a well-established track record of knowledge transfer and contributing to innovation, the modern origins of which can be traced back to the early 1980 s. Until then, the ownership of any intellectual property arising from Research Council funded projects was vested in the Research Councils themselves and a public organisation (the National Research Development Corporation, later the British Technology Group or BTG) had first right of refusal on the IP. There were insufficient incentives for university themselves to engage in exploitation and there was also a perception (often disputed) that the UK had given away some important discoveries through a failure to protect and exploit properly. As a result, ownership was transferred to the universities and some technology transfer/industrial liaison offices were established 8. However it was only in the late 1990s, when the UK Government started allocating funds specifically for universities to establish relationships with business, that a big expansion of university TTOs was seen. 4.6 Also in the 1980 s, there was an increasing emphasis on using local and regional resources to promote regional economic development and less reliance on attracting inward investment from abroad and movement from the more to less prosperous regions within the UK. In this context, universities were seen as major local and regional assets and public authorities sought partnerships and invested in science parks and incubators. 4.7 The infrastructure for commercialisation has thus been established for some time and the UK is considered to be a leader, at least in Europe. At the same time there has been some financial support for knowledge transfer 9. Perhaps the most important, and longest running, is HEIF (the Higher Education Innovation Fund). This is now allocated by a formula that reflects the volume of knowledge transfer performed in previous years. Some universities receive nothing; the maximum per university is capped at approximately DKK 28.5m per year. The total amount (around DKK1.4bn per year), is small compared to other higher education funding, but it is valued for funding specific initiatives and, more generally, raising the profile and legitimising knowledge transfer within higher education. 4.8 Pressure on UK academics to engage with business has continued, in part for academic reasons in some disciplines, but two other factors are also important: The quality of research in UK universities is assessed around every five years 10 and the results of the assessment have a direct influence on the 8 Universities had to establish frameworks for exploitation before they were granted ownership of IP 9 Information on current and past support programmes is provided in annex B 10 In practice the interval between assessments has sometimes been longer. 16

50 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -19 af 38 block grant awarded for research purposes 11. The total grant for England alone is around DKK 11bn per year. The most recent assessment exercise is now underway and universities have been preparing their submission for the last few years. For the first time the impact of research will be assessed and will account for 20% of the quality grade awarded. Impact is not restricted to economic impact, but this is a major factor in science and technology and has undoubtedly led universities to promote (and identify) such impacts. There are seven research councils in the UK that fund projects in universities. Their funding is extremely important to the universities. Their total budgets are round DKK 26bn. Beginning in 2009, all the research councils phased in a requirement that applicants for grants needed to provide a Pathways to Impact statement when applying for grants. This needs to specify who might benefit from this research and how. Applicants are also required to specify the activities that will generate impacts. Technical University of Denmark 4.9 DTU is only active in science and technology disciplines and does not have a medical faculty. This makes it difficult to find UK comparators since most UK universities will comparable research efforts also undertake medical research. As a first comparison, we identified UK universities where medical research grants were less than 20% of total 12 grants. There were 12 active in science and technology in Key metrics for these and DTU are presented in Table A-1in annex A 4.10 The data in Table A-1refers only to science and technology activities and it is evident that DTU is substantially larger than any of the UK comparators. It has many more staff and research grants are substantially higher. There is less disparity in total student numbers, but DTU has many more post-graduate students (PG) than the others and (not shown in the table) a high proportion of research PG to masters students. Of the UK universities, only Warwick approaches DTU in scale, but it is still substantially smaller These differences in scale mean we have had to widen the comparator list to include universities with substantial medical research. The extended data is shown in Table A-2. Oxford, Cambridge, Imperial College and UCL have been included, because if DTU was located in the UK it would be ranked 5 th in terms of research grants. However, the research expenditure at these UK universities is 11 This is known as QR funding and universities have considerable discretion as to how they spend their allocation. 12 Excluding arts, humanities and the social sciences. 17

51 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -20 af 38 substantially higher and medical research is a very large proportion of this. As such, they are not useful comparators. Clearly there are no close counterparts to DTU in the UK, but we have selected the following for comparator purposes: Manchester, which has the most similar profile, although a high proportion of medical research Edinburgh, which is also similar but smaller in terms of staff and research grants Glasgow and Leeds, which are significantly smaller but may provide some interesting insights Of course scale is not the only consideration when making comparisons and quality, however defined is also important. Table 4-1shows the THE 13 world university rankings for DTU and the comparators. The rankings are based on 13 performance indicators and claim to reflect research, teaching, knowledge transfer and international outlook. These, however, are correlated and research tends to be the dominant factor in the rankings. Rankings are available for the top 400 universities considering all disciplines and the top 100 for a breakdown by broad discipline. DTU is ranked approximately in the middle of the group so far as all disciplines are concerned, but is the highest ranked on engineering and technology; its principal area. The differences between DTU and Edinburgh and Manchester are quite small in terms of the actual score. Table 4-1: THE rankings 2013/14 DTU Manchester Edinburgh Glasgow Leeds All discipline Engineering & technology Not available 87 Source: Times Higher 4.13 Table4-2 shows patenting and licensing activity for the five universities. It is striking that there is little relationship between scale and patenting activity, as far as the UK universities are concerned. On most of the indicators, DTU is lagging Manchester, its closest comparator, but this almost certainly reflects the later start to commercialisation at DTU. Compared with DTU, all the UK universities have larger patent portfolios that have been built up over many years. There are indications that DTU is catching up in this respect: Patent applications and awards were higher for DTU than the comparators, with the exception of Edinburgh As was mentioned in Chapter 2, disclosures at DTU have been increasing rapidly in recent years: 87 in 2010, 103 in 2011 and 147 in

52 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -21 af 38 Table4-2: Patenting and licensing activity (average 2010 and 2011) Disclosures Patent applications Patents granted Cumulative patent portfolio Income from licensing (DKK 000s) DTU ,338 Manchester ,111 Edinburgh ,505 Glasgow ,193 Leeds ,201 Source: Higher Education Business and Community Interaction Survey and DTU 4.14 The average number of spin-outs (based on university-generated intellectual property) during 2010 and 2011 was as follows: DTU 2.0 Manchester 1.5 Edinburgh 6.0 Glasgow 1.5 Leeds There is very limited information, for any of the universities, on the size of these spin-outs or the longevity of earlier spin-outs. However, DTU has performed slightly better than the comparator group, with the exception of Edinburgh which has prioritised spin outs when appropriate. In 2012 DTU established five spinouts Finally we provide some data on resources devoted to commercialisation and knowledge transfer. The UK HEBCI survey 14 asks institutions: How many members of staff at your HEI (full-time equivalent) are employed in a dedicated Business and Community (Third Stream) function? 4.17 Separate responses are requested for engaging with commercial partners and engaging with public sector partners. 15 The responses are shown in Table4-3. The data is difficult to interpret and compare within and between countries. In some cases technology transfer offices will be able to call on legal expertise elsewhere in the university, in others this will also be a dedicated resource. There are also differences in responsibilities; in some cases there will be a 1414 Op Cit 15 Social community and cultural partners are a separate category 19

53 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -22 af 38 narrow focus on IP, in others staff will be responsible for a full range of interactions with business. Table4-3: Dedicated business staff (FTEs) Commercial Public sector Total The University of Leeds The University of Manchester The University of Edinburgh The University of Glasgow Source: Higher Education Business and Community Interaction Survey 4.18 However, the table does imply that the UK universities are devoting substantial resources to technology transfer. In 2012, DTU had 19 FTE central technology transfer staff dealing with a larger science and technology portfolio. There are additional resources in some departments, but the data does suggest that DTU is under-resourced in comparison with the UK comparators. University of Copenhagen 4.19 KU undertakes medical research and in 2011 this was 51% of total (excluding arts, humanities and social sciences) research expenditure. This makes it somewhat easier to identify suitable UK comparators. There were 20 UK universities where the share of medical research was between 30 and 70% of all research. Four universities 16 where the volume of research was between 50 and 80% have been excluded. The remaining candidates are shown in Table A-3. Not surprisingly, the UK universities are the same as those in Table A-2since KU and DTU had similar amounts of medical, science and technology research grants Again Manchester is the closest comparator, followed by Edinburgh, with the others significantly smaller. We therefore decided to use the same comparators as for DTU, although this does not imply that DTU and KU are themselves comparable institutions. 16 In descending order: Oxford; Imperial; UCL; and Cambridge 20

54 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -23 af 38 Table 4-4: THE Rankings 2013/14 KU Manchester Edinburgh Glasgow Leeds All discipline Clinical, Pre-clinical and Health Life sciences Engineering & technology > > Physical sciences > >100 >100 Source: Times Higher 4.21 Table4-5 shows patenting and licensing activity for the five universities. In terms of the pipeline, KU is similar to Glasgow, but operating at a lower level than Manchester of Edinburgh. As was mentioned above, these universities have devoted significant resources to IP for a much longer period than KU. Table4-5: Patenting and licensing activity (average 2010 and 2011) Disclosures Patent applications Patents granted Cumulative patent portfolio Income from licensing (DKK 000s) KU Not available 4,410 Manchester ,111 Edinburgh ,505 Glasgow ,193 Leeds ,201 Source: Higher Education Business and Community Interaction Survey and KU 4.22 The average number of spin-outs (based on university-generated intellectual property) during 2010 and 2011 was as follows: KU 0 Manchester 1.5 Edinburgh 6.0 Glasgow 1.5 Leeds As was shown in chapter 3, no spin-outs were generated during the period However, in 2012 five were established and in that year there were 20 university spin-outs still active. 21

55 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -24 af Table4-3 showed the dedicated business staff for the UK universities. Again we would emphasise that this data needs to be treated with caution since it is not clear what precisely is included, or how consistently UK universities responded to the survey. However, from 2008 to 2011 there were eight FTEs in KU s technology transfer office, increasing to 13 in The suggestion is that KU is devoting less resources that the UK comparators. Region Hovedstaden 4.25 We are unable to make the same comparisons for hospitals as has been possible for the university sector. The main difficulty is that research, commercialisation and other data is not publicly available for individual hospitals in the same way as for universities. We cannot, therefore, identify comparator hospitals and compare commercialisation outputs. We have made direct request to individual UK agencies and also submitted a freedom of information request, but neither has provided useful data, so far The most relevant information we obtained relates to NHS (National Health Service) Regional Innovation Hubs. Seven hubs were established between 2002 and 2005 to encourage and facilitate innovation processes around health care institutions. These activates were meant to result in improved care and better outcomes for patients, and significant financial benefits for the NHS (through cost-savings, new income-streams, efficiency savings and improvements in quality). These hubs were distributed around England in seven regions, and have a remit to provide services for all health trusts within their region which request them. The hubs provide innovation management services and expertise ranging from free advice to targeted chargeable services, including: A review and evaluation service to all ideas that are disclosed to them. This process considers commercialisation possibilities including: Practicality and costs of making the idea reality; nature of the unmet need the idea fills; the potential market; any Intellectual Property that can be protected size etc. Following this, innovators with ideas judged to be feasible are able to benefit from the specialist services of the innovation hub for such activities as: Protecting Intellectual Property; Developing prototypes; Proof of concept feasibility studies; Identifying potential commercial partners; Negotiation of license to commercialise the idea 4.27 In many ways the Innovation hubs activities are similar to those of Region Hovedstaden, but there are two important, and related, differences: 22

56 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -25 af 38 The hubs do not own the IPR to any inventions generated within the hospitals. Ownership is vested in the Health Trust, the research funder or sometimes the inventor according to individual circumstances There is no requirement for the hospitals to use hub services and many have made alternative arrangements or use the hubs on a case by case basis according to needs. Indeed, it seems that the market for innovation services in this area has become increasingly competitive Two hubs, NHS Innovations West Midlands and NHS Innovations Yorkshire and Humber, did provide limited information on their commercialisation activities. In 2010/11: West Midlands created one spin-out and made 17 licensing deals Yorkshire and Humber created 2 spin-outs and made 10 licensing deals There were 13 and 15 NHS Foundation Trusts, which mange the hospitals, in the two regions respectively. There may be more than one hospital site under each Trust. The populations of the two Regions is 5.6 m and 5.3 m respectively; around five times the size of the Capital region of Denmark. This puts the low number of spin-outs in the Capital Region in context, although we would again emphasise that the innovation hub data may not capture all activity in the UK Regions. 23

57 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -26 af Conclusions and options for the future Conclusions 5.1 Much progress has been made since the 2000 change in the law vesting ownership of IP with the universities and the hospital. The three TTOs are now firmly established and have introduced procedures for handling inventions from the notification stage through to commercialisation where appropriate. This in itself is a significant achievement. UK universities went through a similar process in the 1980s and it took many years for some TTOs to reach their current level of professionalism and effectiveness. 5.2 Top management at both the universities and the Capital Region are committed to knowledge transfer and explicitly sees this as an important part of their mission and not a means to generate revenue. This commitment is reflected in management structures. At DTU a Director for Innovation and Entrepreneurship is a member of the University s Executive Board and is responsible for the TTO. KU has a Pro rector for Research and Innovation and has established a Council for Research and Innovation comprising vice deans from the faculties. 5.3 There are also signs that researchers in the universities and hospitals are becoming more engaged with knowledge transfer, including commercialisation of IP. Cultural attitudes, however, remain a barrier to commercialisation in both the universities and hospitals and there are wide variations between disciplines and individuals in their enthusiasm for, and experience of, knowledge transfer. This is a particular issue for IP commercialisation, which typically requires a greater commitment to divert from mainstream academic activities than other forms of knowledge transfer, such as collaborative research. In part this reflects incentive structure academics face where the traditional academic research publication and teaching quality are still the main criteria for advancement. It was also pointed out to us that the norm in wider Danish society is to seek paid employment rather than an entrepreneurial path, although this is believed to be changing with the universities playing an important role in promoting change. 5.4 Our general conclusion is that commercialisation activities are working well given the relatively short history of the TTOs. This is consistent with the findings of a more substantive study undertaken by DEA DEA s analysis shows that there has been a considerable and positive development in the technology transfer effort over the past ten years or so. The efforts at the Danish universities have been continually adjusted, as the universities and the political 24

58 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -27 af 38 system have developed a more nuanced understanding of how to best support technology transfer In the interviews at the two universities we were impressed by what we saw. The key elements of best practice were evident in both KU and DTU: clear policies, visible support form senior management, confident leadership in the TTOs and well trained and experienced staff. Where the staff expressed frustrations (insufficient funding for developing their projects, too many projects per person to be able to give them adequate attention) these were no different than we would have heard in comparable universities in the UK (or the USA). It is an inherent part of the work that the opportunities always outstrip the resources and difficult decisions of prioritisation have to be made. 5.6 In the Capital Region the situation was different. As in the UK technology transfer is much newer in hospitals than in universities. The goals are different (saving money in procurement of goods or services may be worth more than a licence or a spinout deal) and the sources of innovation much more widespread (i.e. not necessarily tied to grant funding of research). Furthermore in Denmark as in the UK, the collection of metric data and the setting of benchmarks is less well established for hospitals. This makes the management of technology transfer in hospitals more difficult. Despite this we saw some excellent examples of best practice in the Capital Region. The leaflets provided to market available technologies were first class and the people we interviewed had a positive attitude and had relevant experience. We got the impression that the leadership of the TTO in the Capital Region had undergone several changes and that the mission for technology transfer in the hospitals was not as widely disseminated as in the universities. 5.7 Given that one of the aims of our report is to initiate a dialogue between technology transfer units in the Region, we have tried to suggest recommendations that capitalise on the combined experience of the TTOs in the Copenhagen region (see paragraph 5.12). Whilst the TTOs we visited compare favourably with peers in the UK, it may be worth considering whether any recent trends in the UK might have relevance for Danish universities. 5.8 Some UK universities have set up their commercialisation activities as a separate, wholly owned subsidiary company. Examples include UMIP (Manchester), Isis Innovation (Oxford) and Cambridge Enterprise. Any university where the business of commercialisation has the prospect of becoming a significant part of the turnover of the institution should consider this model and take professional advice. Imperial College went one step further and 17 Tech transfer in Danish universities- what have we learned from ten years of trying to make money on research? DEA

59 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -28 af 38 invited external investors to buy shares in its company, Imperial Innovations, by floating the company on the AIM stock exchange in London. This model is definitely not for every university. We are aware of one other UK university that tried to float its company, but failed to generate sufficient interest from investors and so withdrew its plan. 5.9 As in Denmark, the UK Government closed a very popular seed funding scheme for spinout companies. The University Challenge Seed Funds provided seed capital to universities. When the scheme was closed, several universities set about raising funds from private investors. Examples include the Oxford Invention Fund and Cambridge Discovery Fund Several universities have adopted a different approach to raising funds for their spinout companies. IP Group is a public company that has set up partnerships with more than a dozen UK universities, including many in the Russell Group. IP Group offers management and business advice, as well as funding, in return for a first option to invest and a share of the spinout companies. IP Group recently acquired its competitor, Fusion IP Ltd., which had similar arrangements with some other UK universities But, we also believe that there is scope for improvement and the technology transfer system needs to continuously evolve in order to build on the foundations that have been put in place. As mentioned in the introduction, this study has not been of sufficient depth to make firm or detailed recommendations for commercialisation. Instead, we put forward some options for the institutions and authorities to consider. Options Restructuring the Capital. Region s technology transfer support 5.12 The key issue we have identified is the limited capacity to take ideas from invention stage to commercialisation. This requires a combination of commercial and technology skills that is hard to find and also in demand by the private sector. All the technology transfer offices have people with these abilities, but we doubt whether there are sufficient numbers given the volume of research underway in the region Although we saw some excellent examples of best practice in the Capital Region, and top-level management in the Region fully supports research and innovation, the problem seems especially acute in the Capital Region Technology Transfer Office. A small number of staff are struggling to cope with a relatively large patent portfolio and we believe that this is the main issue to be addressed. One response is, of course, to increase the budget available for technology transfer by 26

60 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -29 af 38 the Capital Region and chapter 4 suggested that the university offices might be under-resourced, at least in comparison with their UK counterparts. However there may be other solutions The key question is whether resources could be shared between the two universities and the Capital Region in order to build a critical mass of commercialisation expertise. We are aware that there has been some discussion of a single technology transfer office for the Region, and indeed the country, but we believe there could be problems with this. Knowledge transfer and commercialisation are not simply about skills and expertise. At least as important is engagement of the research community with knowledge transfer strategies and actions. All things being equal, this is more likely to happen if the office is part of the institution with which it is working and KU and DTU certainly have sufficient research budgets to justify their own offices. The Capital Region technology transfer office is in a different position. It is not a part of any of the hospitals it needs to work with, yet at the same time has limited capacity to process the ideas which are emerging from the hospitals. In our view this suggest three options for consideration: A technology transfer office could be established in the hospitals. Clearly, there could not be a separate office for each but one or two offices, based in the major research hospitals but servicing all, might be feasible. This option would have the advantage of bringing technology transfer functions closer to the researchers. We would note that this is likely to lead to higher costs of coordination and management as the technology transfer would be spread between more than one office The Capital Region s technology transfer function could be sub-contracted to DTU or KU. The main advantage would be to increase critical mass of commercialisation expertise with the potential for greater specialisation on technologies/markets by staff. It was outside the scope of this project to assess the capabilities, and willingness, in KU and DTU to undertake such a role and further assessments would be necessary. We would also note that any contract with external providers would ned to be actively managed by the Capital Region and these costs would need to be balanced against the potential benefits More speculatively, the Capital Region could consider a deal with an organisation like the IP Group (paragraph 5.10). Again the management costs would ned to be considered alongside the potential benefits.5.14) 27

61 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -30 af 38 Incentives for Researchers 5.15 It would be unrealistic (and almost certainly undesirable) for all researchers to be actively engaged in commercialisation. Nevertheless the TTOs believe there is scope for more to be engaged and this was echoed by the other staff we consulted in the universities and hospitals. Part of the issue is awareness and the TTOs, and others, have done much to increase awareness of the opportunities for, and the implications for researchers of, commercialisation. However, IP commercialisation makes substantial demands on researchers and, in most cases, will not contribute to career advancement. Culture changes happen slowly. Identifying, celebrating and publicising successful role models is one way to catalyse such change. Another is to encourage and support student entrepreneurship. Students adapt to change much more readily than established researchers and can create an environment where commercialisation is an aspiration The financial incentives in place in the Copenhagen TTOs are in line with those found in the UK. One third of revenues to the inventor is common. There are all sorts of variations such as sliding scales where the inventor gets a bigger share of the early revenues, but experience suggests that financial incentives play a smaller role than the esteem of their peers and the role played by commercialisation in the criteria for academic promotion. The share of revenue which the inventor is entitled to is in line with other countries, although the absolute returns will generally be small, but there are other ways in which incentives could be improved. We recognise that incentive structures must reflect an institution s strategy and aspirations and cannot be designed simply to maximise IP commercialisation. But we would recommend that the incentive structure is regularly reviewed and consideration given to whether: Knowledge transfer should be considered as a criteria for promotion Whether researchers could be granted sabbaticals to pursue commercialisation opportunities Financial support from Government 5.17 Government has given financial support for technology transfer since the 2000 law was introduced; most recently in the form of proof of concept funding which was discontinued in As with incentive structures, government funding for technology transfer can only be analysed in the context of research and higher education policies as a whole, which we are unable to comment on. However, we would note that the successes of knowledge transfer in the UK has, in part, reflected continual and earmarked funding for knowledge transfer over a number of years. 28

62 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -31 af 38 The role of the Capital Region in stimulating innovation 5.18 This study has focused on the Capital Region s TTO, but Capital Region potentially has a role in stimulating innovation through the creative use of its procurement budget. This is already happening to some extent through the Public Private Partnerships, some of which have the capability to generate new businesses as well as directly meeting the Regions health and other needs. This general approach, often referred to as demand-side innovation policies, is under active consideration by the Region as illustrated by the quotes below: The public private partnerships are a very good way of stimulating innovation, as well as improving services in the Region 18 There is scope for the Region s procurement policies to stimulate innovation locally (as well as provide enhanced services). The universities and the hospitals have an important role through working with businesses to deliver innovative outcomes 19 The Capital Region Development Strategy needs to create strategic alignment between industry, universities/hospitals and the Capital Region, working together on the innovation eco system We believe there is real potential to develop procurement policies further in this direction. It requires the Capital region to adopt additional roles to those of patent protection and exploitation and to also articulate needs and bring the different contributors together as illustrated in the last quote. Monitoring knowledge transfer 5.20 In chapter 2 we drew attention to the deficiencies of focusing on metrics such as patents applied for and number of licenses. They provide only a partial indicator of contributions to knowledge transfer and innovation and may not always give a useful view of IP commercialisation. We think consideration should be given to extending the monitoring data to include: Other forms of knowledge transfer, such as collaborative and contract research, consultancy and so on Tracking the development of spinouts 5.21 The UK Higher Education Business and Communication Interaction Survey (HEBCI 21 ) would be a useful starting point to consider. 18 Lars Gaaardoj. Member of the Regional Council 19 Claus Bjørn Billehøj Director, Capital Region of Denmark, Center for Regional Development 20 Kristian Johnsen, Vice Director, Capital Region of Denmark, Center for Regional Development

63 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -32 af 38 30

64 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -33 af 38 Annex A: Data on UK Universities Table A-1: DTU and UK universities without substantial medical research University Ratio of medical research to all research Staff PG students UG Students Research grants (DKKm) DTU 0% 1,680 4,334 2,464 1,672 Cranfield 0% 289 2, Loughborough 3% 732 1,721 5, Surrey 6% 486 1,391 3, St Andrews 8% , Lancaster 8% , Durham 10% , Reading 10% , Warwick 14% 761 1,797 3, Sussex 17% , Strathclyde 18% 681 1,399 4, Bath 19% , York 19% , Table A-2: DTU and selected universities (Medical and science and technology activities aggregated) Ratio of medical research to all research Staff 22 PG students UG Students Research grants The University of Oxford 63% ,668 2,942 Imperial College of Science, Technology and Medicine 54% 1,156 3,155 5,169 2,618 University College London(#5) 66% 1,464 4,610 8,566 2,444 The University of Cambridge 40% 918 3,339 6,415 2,361 DTU 0% 1,680 4,334 2,464 1,672 The University of Manchester 45% 1,323 4,689 14,878 1,603 The University of Edinburgh 45% 934 3,082 7,897 1,470 King's College London(#5) 88% 1,116 2,972 8,304 1,174 The University of Glasgow 65% 750 1,905 8,235 1,079 The University of Leeds 51% 912 2,767 10,414 1,016 The University of Liverpool 69% 886 1,723 9, Excludes post doctorates A-1

65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -34 af 38 Ratio of medical research to all research Staff 22 PG students UG Students Research grants The University of Bristol 50% 766 2,140 8, The University of Sheffield 31% 841 3,345 8, The University of Birmingham 58% 786 2,638 8, The University of Nottingham 39% 1,220 3,511 13, The University of Southampton 30% 856 2,777 8, The University of Newcastle-upon- Tyne 50% 768 2,662 7, Cardiff University 54% 981 2,957 9, The University of Warwick 14% 505 2,373 5, Table A-3: KU and selected universities (Medical and science and technology activities aggregated) University Ratio of medical research to all research Staff 23 PG students UG Students Research grants KU 51% 3,399 8,775 9,692 1,720 The University of Manchester 45% 3,001 4,689 14,878 1,603 The University of Edinburgh 45% 2,242 3,082 7,897 1,470 The University of Glasgow 65% 1,525 1,905 8,235 1,079 The University of Leeds 51% 1,738 2,767 10,414 1,016 The University of Liverpool 69% 1,496 1,723 9, The University of Bristol 50% 1,710 2,140 8, The University of Sheffield 31% 1,750 3,345 8, The University of Nottingham 39% 2,174 3,511 13, Includes post doctorates A-2

66 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -35 af 38 Annex B: UK Knowledge transfer support programmes Higher Education Innovation Funding (HEIF) B.1 Available in England and Northern Ireland. HEIF was first introduced in in 2001and provides financial support for knowledge transfer activities in universities. Originally, funds were allocated through a competitive bidding process with universities submitting proposals for funding. Most proposals for the first round of HEIF included funding for dedicated knowledge transfer staff. The programme has evolved over time and funds are now allocated through a formula based on recent knowledge transfer performance. The main metric in the formula is income generated by knowledge transfer activities and institutions which would be allocated less than approximately DKK 2.5m via the formula receive nothing. Universities are required to submit their strategies for knowledge exchange which are assessed by HEFCE 24 and these are publicly available. Current funding is approximately DKK 1.5bn. B.2 Similar schemes operate in Scotland and Wales which have their own Funding Councils The Research Councils B.3 There are seven research councils in the UK which fund research projects in the universities. As was described in the main report. They require applicants for grants to prepare pathways to impact statements as part of the proposal. They also provide direct funding for knowledge transfer. The schemes vary between councils but the list of Engineering and Physical Sciences Research Council schemes is a god indication of what is offered: KNOWLEDGE TRANSFER ACCOUNTS, Grants that have been awarded to 12 universities to ensure that their EPSRC research is exploited to maximum effect, and to contribute to a culture of knowledge transfer. Decisions about how KTA funding is deployed are made by the university holding the grant. KNOWLEDGE TRANSFER SECONDMENTS. Grants that have been awarded to universities to support secondments of EPSRC funded staff into organisations which can exploit their research results. KTS funding can also be used to host researchers from industry. INDUSTRIAL DOCTORATE CENTRES, Operate at 18 centres across the remit of EPSRC and provide an industry-focussed alternative to the PhD for research engineers. Students spend around 75 per cent of their time working directly with the collaborating company. DOCTORAL TRAINING ACCOUNTS, Held by UK universities to fund postgraduate training, with around 10 per cent of the awards converted into Industrial CASE by working with user organisations. 24 The Higher Education Funding Council for England which proves HEIF funding for English universities B-1

67 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -36 af 38 KNOWLEDGE TRANSFER PARTNERSHIPS, Help companies to access university expertise and transfer knowledge into their business. Partnerships employ highcalibre associates to work for up to three years on projects that are core to the strategic development of a business. INDUSTRIAL CASE, Funding for PhD studentships where businesses take the lead in arranging projects with an academic partner of their choice. The student spends at least three months at the company. INDUSTRY FELLOWSHIPS, Opportunity for industrial researchers to carry out research or course-development in a UK university, or academic researchers to work in a UK business. Projects can be at any stage from fundamental science to industrial innovation. s.aspx Scottish Enterprise Proof of Concept B.4 The Proof of Concept Programme (PoCP) is a Scottish initiative managed by Scottish Enterprise (the development agency for the devolved administration). Researchers in Scottish research institutes, universities and hospitals are eligible to apply for funding. It was launched in 1999 and by 2008 had supported 201 projects (through public funding of 36.4m) 38 spin-out companies had been established and 35 licencing deals concluded, leading to the creation of over 500 jobs. The programme had leveraged 207m of public and private investment. University Challenge Funds B.5 UCF provided early stage seed funding to universities. The aim was to establish seed funds rather than fund on a project-by-project basis. It was launched in 1998 with approximately DKK 450 m funding. Universities were required to bid for funding and provide their own funds to at least 5% of the total value of the fund. There were 15 successful bids in the first round, most involving groups of universities. A further DKK 150m was made available in 2001 and five successful bids. There have been no subsequent rounds. Some of the funds have continued post-government funding but in many cases universities struggled to find alternative funding sources. Science Enterprise Centres B.6 The aim of the SEC was to establish a network of centres in UK universities specialising in the teaching and practice commercialisation and entrepreneurship in science and technology. Approximately DKK 450m was made available over the period The majority of the Centres were collaborative and they undertook research into enterprise training as well as delivering programmes to students. There was no subsequent funding for B-2

68 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -37 af 38 the Centres, but it is now common for under and post graduates in UK universities to have access to enterprise training. B-3

69 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats Bilag 2 - Side -38 af 38 Annex C: Consultations Organisation Consultee Position Regional Council Lars Gaardhoj Capital region Centre for Cancer Immune Therapy Niels Clausen Susie Andersen Ruff Claus Bjørn Billehøj Kristian Johnsen Lars Nørregaard Kirsten Vang Nielsen Mads Hald Andersen Business Developer Head of Unit, Technology Transfer and Innovation Director, Capital Region of Denmark, Center for Regional Development. VD, Capital Region of Denmark, Center for Regional Development Business Developer Business Developer Vice Director Hvidovre Hospital Ove Andersen Head of research, Nordsjællands Hospital Lise Tarnow Head of Research, Rigshospitalet Jannik Hilsted Chief Medical officer Rolf Henrik Berg ProfessorDTU Nanotech Adam Hillestrøm Senior Business Developer DTU KU Styrelsen for Forskning og Innovation P K Kristensen Jesper Lundeman Anders Permin Marianne Thellersen Karen Laigaard Thomas Bjørnholm Sven Frøkjær Kristian Helin TTO staff Kåre Jarl Business Developer Business Developer VD DTU FOODS Director for Innovation and Entreprenuership Head of Technology Transfer. Research & Innovation Prorector Research and Innovation, Prodean for Industry Collaborations, University of Copenhagen Founder EpiTherapeutics, Director BRIC Senior Executive Advisor, Agency for Research and Innovation DEA Maria Theresa Norn Senior Consultant C-1

70 Punkt udviklingsstrategi nr. 3 - Region Beslutningssag: Hovedstaden Handlingsplan for den regionale vækst- og Bilag 1 - Side -1 af 13 Regionale løsninger på regionale udfordringer Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi: Copenhagen hele Danmarks hovedstad

71 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -2 af 13 Indholdsfortegnelse Regionale løsninger på regionale udfordringer 4 Effektiv og bæredygtig mobilitet Fyrtårnsprojekt: Trafikplan for hovedstadsregionen Grøn vækst Fyrtårnsprojekt: Living Lab for klimatilpasning Fyrtårnsprojekt: Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi Sund vækst Fyrtårnsprojekt: Sund vækst via banebrydende teknologier Kreativ vækst Fyrtårnsprojekt: Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren Smart vækst Fyrtårnsprojekt: Smart Greater Copenhagen Fyrtårnsprojekt: Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen Fyrtårnsprojekt: Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger Om den regionale vækst- og udviklingsstrategi 22 Foto: copenhagenmediacenter.com/ Tuala Hjarnø Kompetent arbejdskraft og internationalisering Fyrtårnsprojekt: Vækstkritiske kompetencer Fyrtårnsprojekt: Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter 3

72 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -3 af 13 Regionale løsninger på regionale udfordringer For at realisere målsætningerne i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, kræver det et helhedssyn, hvor vi sammentænker politik, drift og udviklingsprojekter. Politik Drift Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) sætter de strategiske rammer for, hvordan Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden arbejder for at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Udviklingsprojekter Hvis det skal lykkes, skal vi arbejde på tværs af kommuner, regioner og lande om at skabe et samarbejde, hvor vi i hele Greater Copenhagen trækker i samme retning og skaber vækst, flere job og livskvalitet for regionens borgere. To handlingsplaner bidrager til at omsætte ReVUS til konkret handling. Region Hovedstaden har samlet de relevante parter omkring en række strategiske udviklingsprojekter, der skal levere fælles løsninger på vores fælles regionale udfordringer som eksempelvis trængsel, klimaforandringer og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Sådanne udfordringer stopper ikke ved kommunegrænsen. Som led i den første handlingsplan for er der igangsat 10 strategiske udviklingsprojekter inden for strategiens to rammevilkår og fire væksttemaer. I handlingsplanen for sættes rammerne for yderligere 10 fælles projekter. Effektiv og bæredygtig mobilitet Grøn vækst Kreativ vækst Handlingsplanen er bygget op på samme måde som ReVUS med to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og væksttema gives en kort status på de Handlingsplanens opbygning Kompetent arbejdskraft og internationalisering Sund vækst Smart vækst initiativer, der er igangsat i løbet af 2015 og Ligeledes præsenteres de næste skridt i arbejdet med at omsætte strategi til handling. Fyrtårnsprojekter Under hvert rammevilkår og vækstvilkår fremgår de fælles strategiske udviklingsprojekter, som igangsættes på tværs af kommuner, region, erhvervsliv og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Vi kalder dem fyrtårnsprojekter. Samarbejdet om fyrtårnsprojekterne bygger på et fælles ønske mellem kommuner og region om at skabe en ny måde at udvikle nye fælles strategiske projekter på, hvor parterne inddrager hinanden fra begyndelsen. Til handlingsplanen for er kommuner, region og Vækstforum enige om at igangsætte 10 nye fyrtårnsprojekter. Fælles for dem er, at de fokuserer på at løse udfordringer, der går på tværs i regionen og bygger videre på og skaber synergi med eksisterende initiativer. Fyrtårnsprojekterne har bred opbakning fra region, kommuner, uddannelses- og forskningsinstitutioner eller virksomheder. Beskrivelserne af fyrtårnsprojekterne i handlingsplanen fungerer som en overordnet ramme, der senere udfoldes og omsættes til konkrete initiativbeskrivelser i samarbejde med de deltagende parter. Opfølgning på handlingsplanen Der udarbejdes årligt en status over fremdriften i fyrtårnsprojekterne, som kan bruges både i regionsråd, Vækstforum, KKU og andre relevante fora og bestyrelser. Region Hovedstadens vækstbarometer måler også løbende virksomhedernes forventninger til vækst og udvikling. Den viden er vigtig for løbende at kunne foretage de rigtige erhvervspolitiske prioriteringer og planlægge, hvordan vi bedst muligt understøtter erhvervslivet i at skabe vækst og arbejdspladser. Sådan sætter vi handling bag ordene En ambitiøs politisk dagsorden For mange strategier på statsligt, regionalt og kommunalt niveau giver mangel på fokus og uklar prioritering. Med ReVUS er der sat et stærkt fælles politisk fokus for alle aktører i hovedstadsregionen. Vi vil i Greater Copenhagen-samarbejdet fortsætte arbejdet med at skabe fælles regionalt fodslag og klare prioriteringer i hele metropolregionen. Udvikling og innovation integreres i driften Region Hovedstaden, kommuner og øvrige parter skal skabe vækst og udvikling gennem de områder, som vi hver især har ansvar for. Eksempelvis på hospitalerne, hvor grøn omstilling, innovation og øget sundhed kan understøttes af mere intelligente offentlige indkøb. Region Hovedstaden alene bruger godt 15 mia. kr. årligt på indkøb. Strategiske fyrtårnsprojekter Der er behov for slagkraftige projekter med kritisk masse. Det kræver fælles bidrag fra flere parter. Region Hovedstaden er gået foran ved at afsætte en pulje på i alt 160 mio. kr. i perioden til at investere i fyrtårnsprojekterne. Det er nødvendigt, at kommuner og andre centrale aktører også bakker op om projekterne ved at målrette midler og aktiviteter. Som led i udmøntningen af strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler de næste 2 år investerer Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden derudover ca. 150 mio. kr. i yderligere initiativer, der er med til at bidrage til at realisere ReVUS. For yderligere information om ansøgning til Vækstforum se 4 5

73 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -4 af 13 Effektiv og bæredygtig mobilitet Effektiv og bæredygtig mobilitet Fyrtårnsprojekt Trafikplan for hovedstadsregionen Projektet skal give et bud på, hvordan vi kan få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og samtidig medvirke til at reducere den stigende trængsel. En af forudsætningerne for at kunne klare sig i den internationale konkurrence og fortsat være lokomotiv for den danske vækst, er en moderne og effektiv infrastruktur. Både internt i hovedstadsregionen og i form af gode forbindelser til resten af Danmark og til udlandet. Projektet tager udgangspunkt i den prioriterede liste over trafikprojekter, som kommunerne i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden i fællesskab har udarbejdet for at nedbringe den stigende trængsel og gøre det nemmere at komme rundt i regionen. Alle i regionen, både borgere, studerende og virksomheder, er afhængige af en velfungerende og veludbygget infrastruktur og et effektivt kollektivt trafiksystem. Det skal være let at komme til og fra Greater Copenhagen, og det skal være let at komme rundt. Med forbedringer af den kollektive transport, herunder rejsetid, styrkelse af lufthavnen som regionalt krydspunkt, bedre og nye veje samt flere cykelstier, bidrager vi til at mindske trængsel og fremmer en bæredygtig udvikling. Smarte, intelligente og grønne løsninger til transportsektoren giver både borgerne højere livskvalitet og virksomhederne mulighed for at vokse og skabe nye job. Mobilitet og sammenhæng på tværs af regionen Region Hovedstaden har sammen med Hovedstadens Letbane og Metroselskabet igangsat en stor analyse om fremtidens transportbehov. Analysen ser på, hvordan behovet og mulighederne for kollektiv transport kommer til at se ud i fremtiden, og hvordan den kollektive transport underbygger mobiliteten i regionen. For at sikre den nødvendige trafikale sammenhæng på kort sigt, arbejder Region Hovedstaden, kommunerne og Movia på at realisere et sammenhængende kollektivt bus- og lokalbanenet, som hænger sammen med både metronettet og den kommende letbane langs Ring 3. I dag hænger de forskellige former for kollektiv trafik ikke ordentligt sammen. I samarbejde med KKR Hovedstaden arbejder regionen derfor på et beslutningsgrundlag om en stærkere organisering af den kollektive transport. Region Sjælland, KKR Sjælland, staten, trafikselskaber, pendlere, fagforeninger, erhvervsorganisationer og trafikeksperter er inviteret til at deltage i det igangværende arbejde. Trafikplan for hovedstadsregionen Hovedstadsområdet har i dag store trafikale udfordringer med kø på vejene samt trængsel i busser og tog. Udfordringerne vil kun vokse i de kommende år, hvor indbyggertallet forventes at stige med over Der er behov for en Det er vi i gang med Det sætter vi i gang i Grøn mobilitetsplanlægning og mindre forurening Region Hovedstaden arbejder for at gøre regionen mere grøn og innovativ og sænke CO 2 -udledning. Målet er, at transportsektoren skal være helt fri for fossile brændstoffer i Derfor er arbejdet med elbiler udvidet til også at omfatte grønne busser og fremme af grønne drivmidler. Under navnet Moving People arbejdes der i samarbejde med DTU, Movia, Gate 21 samt en række kommuner og virksomheder med grøn mobilitetsplanlægning på de primære pendlingsveje. Den fælles kommunale og regionale investering i cykling som transportform er også i gang. På forureningsområdet er der igangsat analyser af luft- og støjforurening samt test og udvikling af innovative ideer til støjbekæmpelse. sammenhængende planlægning, der kan medvirke til at reducere trængslen og dermed understøtte den økonomiske vækst og udvikling. En ny trafikplan skal give et bud på, hvordan hovedstadsregionen trafikalt kan hænge bedre sammen. Elementer i initiativet Strategisk del Fokus på de trafikale udfordringer og de trafikale sammenhænge i Greater Copenhagen og til udlandet. Med udgangspunkt i de fælles infrastrukturprioriteringer og med inspiration fra andre storbyregioner, arbejdes der videre med missing links og flaskehalse, samt hvilken betydning fremtidens transportbehov og den teknologiske udvikling vil få for hovedstadsregionen og forbindelser til naboregioner. Konkretisering og effekter Tal og forventede effekter på de trafikale udfordringer og potentielle gevinster. Der skal arbejdes med tilgængelighed for alle til arbejdskraftsintensive knudepunkter, hospitaler og uddannelsesinstitutioner, og der skal opstilles mål for nedbringelse af rejsetiden på udvalgte strækninger. Der skal også arbejdes med at reducere støj og luftforurening, som også er vigtige elementer i at skabe en mere liveable region. Mobilitetsplan Udarbejdelse af en mobilitetsplan for den funktionelle region i samarbejde med andre aktører og myndigheder. Mobilitetsplanen skal også omfatte et forslag til en investerings- og realiseringsplan. Initiativet bygger videre på Greater Copenhagen trafikcharter og andre infrastruktursatsninger. KKR Hovedstadens og Region Hovedstadens liste over prioriterede infrastrukturtiltag i hovedstadsregionen. Transport for Copenhagen. Statslig planlægning og mulige projekter som fx en havnetunnel og motorvejsudbygninger. Igangværende mobilitetstiltag fx Grøn Mobilitetsplanlægning (fyrtårnsprojekter i Handlingsplan ). Den igangværende regionale analyse om fremtidens transportbehov i samarbejde med Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Kontakt Forventede effekter Kommunerne og regionen har i 2018 en fælles mobilitetsplan, som man sammen med de fælles prioriteringer, som blev besluttet i 2016, kan forhandle med regering og Folketing om. På sigt reduceres trængsel på vejene og kapaciteten i den kollektive transport øges. Borgere får kortere rejsetid mellem bolig og arbejde. Virksomheder får et større arbejdskraftopland og dermed et større rekrutteringsgrundlag. Støj- og luftforureningen fra transportsektoren nedsættes på sigt, og det bidrager til en mere sund, attraktiv og klimavenlig region. Nøgletal Trængslen omkring hovedstaden koster årligt samfundet ca. 2 mia. kr., fordi bilisterne spilder over 9 mio. timer på at sidde i kø. Udfordringen vokser markant i de kommende år, når hovedstaden får over nye indbyggere. Allerede i 2025 vil problemerne med trængslen omkring hovedstaden betyde, at bilisterne spilder ca. 18 mio. timer på at sidde i kø. Det svarer til, at samfundet årligt går glip af ca. 4 mia. kr., eller at ca trafikanter sidder i kø året rundt. I 2025 skal den kollektive trafik håndtere 15 % flere ture end i dag, svarende til ekstra ture pr. dag. (Kilde: Trængselskommissionen, 2013 og Struensee: Transport for Greater Copenhagen, 2015). Deltagende parter (forventede/foreløbige) KKR Hovedstaden, Halsnæs Kommune, Rødovre Kommune, Københavns Kommune, Ballerup Kommune, Transport DTU og Horesta. 6 Pia Nielsen Enhedschef i Mobilitet, Klima og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf , pia.nielsen.06@regionh.dk Birgit Elise Petersen, Chefkonsulent i Mobilitet, Klima og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf birgit.elise.petersen@regionh.dk 7

74 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -5 af 13 Kompetent arbejdskraft og internationalisering Kompetent arbejdskraft er afgørende for hovedstadsregionens vækst og mangel på kompetent arbejdskraft er en barriere for at tiltrække investeringer og skabe nye arbejdspladser. Der er derfor behov for, at alle borgere i regionen uddannes med kompetencer, der giver gode karrieremuligheder og livskvalitet, og som giver virksomhederne mulighed for at rekruttere den arbejdskraft, de mangler. Der skal uddannes højt kvalificerede unge og voksne med de rette vækstkritiske kompetencer, og det skal være nemt og attraktivt for udenlandske talenter og medarbejdere at bosætte sig i Greater Copenhagen. Det kræver et bredt samarbejde mellem kommuner, videninstitutioner, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter. Adgang til kvalificeret arbejdskraft Region Hovedstaden har sat sig i spidsen for en række indsatser, der skal sikre flere dygtige faglærte. Gennem Halsnæs Kommune er der igangsat en efterspørgselsstyret efteruddannelse, og der er nedsat et strategisk rundbord om Faglært til Vækst. Sammen med bl.a. kommuner, institutioner og arbejdsmarkedets parter har regionen igangsat fælles målrettede indsatser om eksempelvis mere viden og erfaring med erhvervsuddannelser samt udvikling af uddannelsesmiljøer. Regionens praktikpladsenhed har sammen med erhvervsskolerne skabt over 2500 ekstra praktikpladser. Copenhagen Skills Uddannelsesevent satte igen i 2016 rekord med mere end besøgende, og samtidig har Den Regionale Ungeenhed sammen med øvrige regioner lanceret en landsdækkende forældrekampagne Ditbarnsfremtid.dk. Vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse Næsten halvdelen af virksomhederne i hovedstadsregionen oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både faglærte og folk med en videregående uddannelse. Sammen med bl.a. kommuner og uddannelsesinstitutioner igangsættes et fyrtårnsprojekt med styrket virksomhedsservice og fokus på opkvalificering og efteruddannelse, så arbejdsstyrken øges med flere vækstkritiske kompetencer. Der fokuseres på målrettet opkvalificering og efteruddannelse i forhold til virksomhedernes behov og efterspørgsel på kompetencer blandt den etablerede arbejdsstyrke af herboende medarbejdere og ledige. Det er vi i gang med Det sætter vi i gang i Internationalisering Der har i en årrække været investeret i Copenhagen Capacitys arbejde med tiltrækning af internationalt talent, hvor der bl.a. arbejdes på at tiltrække og fastholde udenlandske højtuddannede talenter. Regionen har også igangsat initiativet Vækst gennem Internationalisering, som er rettet mod øget eksport. Markedsmulighederne i forhold til Kina har også fået ekstra fokus. Regionen er med i oprettelsen af Innovation House China-Denmark, hvor danske og kinesiske virksomheder hjælpes ind på det danske og det kinesiske marked. Region Hovedstaden samarbejder ligeledes med Jiangsu Provinsen om at skabe konkrete erhvervsmuligheder inden for healthtech og jordoprensning. Sammen med fyrtårnsprojektet om tiltrækning af internationale talenter vil dette øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft til virksomheder i Greater Copenhagen. Tiltrækning af internationale talenter Greater Copenhagen skal være en af de mest attraktive destinationer i Europa for internationale talenter. Derfor igangsættes et fyrtårnsprojekt, som vil markedsføre Greater Copenhagen overfor internationale talenter på udenlandske jobmesser og topuniversiteter. Projektet har fokus på de barrierer, som internationale borgere møder i Danmark. Ved at samle erfarne private og offentlige aktører i Greater Copenhagen skal projektet skabe regionale løsninger på regionale udfordringer med fx manglende international synlighed, engelsksproget borgerservice, mangel på boliger og internationale skole- og dagtilbud. Kompetent arbejdskraft og internationalisering Fyrtårnsprojekt Vækstkritiske kompetencer Projektet skal bidrage til, at virksomheder i hovedstadsregionen fortsat kan fastholde produktion, vækst og udvikling og bevare sin styrkeposition også i en international sammenhæng til gavn for borgere og livskvalitet. Næsten halvdelen af virksomhederne i hovedstadsregionen oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både faglærte og personer med en videregående uddannelse. Der er derfor behov for et øget fokus på opkvalificering og efteruddannelse målrettet vækstkritiske kompetencer inden for mangelområder på den kortere bane. Det kan fx være inden for bygge og anlæg, industri, handel, hotel- og restauration samt IT. Udfordringer med rekruttering hæmmer væksten, og det er vigtigt, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Der er samtidig mange borgere uden arbejde eller uddannelse, og der er behov for, at matchet mellem virksomhedernes behov og potentielle medarbejdere bliver styrket. Det kræver bedre sammenhæng mellem uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet og en tættere koordinering af den service forskellige aktører tilbyder virksomhederne. Elementer i initiativet En styrket virksomhedsservice gennem bedre sammenhæng mellem uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet. Det kan også være inden for et større geografisk område i Greater Copenhagen og på tværs af kommuner og regioner. Mere strategisk kompetenceudvikling og opkvalificering af både ledige og medarbejdere. Det kan fx være indenfor it-kompetencer og ske via efter- og videreuddannelsestilbud på uddannelsesinstitutioner og lignende. Det kan både gælde ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse. Styrket hjælp til virksomheder med behov for arbejdskraft gennem bedre match mellem ledige potentielle medarbejdere og virksomheder. Bedre udnyttelse af potentialerne i flygtninges kompetencer og kvalifikationer. Bl.a. gennem en styrkelse af kompetenceafklaring og realkompetencevurdering. Der kan fx også igangsættes brancherettede og alternative opkvalificeringsforløb inden for mangelområder. Samarbejder med uddannelser der kan bidrage til at skabe vækstkritiske kompetencer på mangelområder. Det kan være på forskellige uddannelsesniveauer målrettet både ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse. Initiativet bygger videre på Faglært til Vækst og Efterspørgselsstyret Efteruddannelse af Voksne (fyrtårnsprojekter i Handlingsplan ). KKR Hovedstadens anbefalinger for tværkommunalt samarbejde. De tværkommunale rekrutteringsservices. Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Hovedstaden og RAR Hovedstaden. Forventede effekter Mere koordineret opsøgende indsats fra aktører inden for uddannelse, erhverv og beskæftigelse. Mere efterspørgselsstyret virksomhedsservice så virksomhederne får bedre adgang til den arbejdskraft, de har brug for og oplever færre problemer med rekruttering. Virksomhederne oplever, at opkvalificering af deres medarbejdere er rettet mod virksomhedernes konkrete behov. Styrket rekrutteringsgrundlag for virksomhederne i forhold til vækstkritiske kompetencer på mangelområder på den korte bane. Nøgletal 46 % af virksomhederne i Region Hovedstaden oplever problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft (Vækstbarometret). Alene blandt faglærte vil der mangle 7000 i hovedstadsregionen i 2020 (Sam-K/Line). Der er ca fuldtidsledige i alderen 16 år og derover i Region Hovedstaden (Danmarks Statistik 2016). Deltagende parter (forventede/foreløbige) Kommuner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og erhvervsfremmeaktører. Kontakt Mads Monrad Hansen, Enhedschef i Vækst og Kompetencer,, Region Hovedstaden Tlf.: mads.monrad.hansen@ regionh.dk Dorte Magnussen Specialkonsulent i Vækst og Kompetencer, Region Hovedstaden Tlf.: dorte.magnussen@regionh.dk 8 9

75 Kompetent arbejdskraft og internationalisering Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -6 af 13 Fyrtårnsprojekt Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter Greater Copenhagen skal være en af de mest attraktive destinationer i Europa for internationale talenter. Projektet vil markedsføre Greater Copenhagen overfor internationale talenter og adressere de barrierer, som internationale borgere møder i Danmark. Ved at samle erfarne aktører i Greater Copenhagen skal initiativet skabe løsninger på udfordringerne med fx manglende international synlighed, engelsksproget borgerservice, mangel på boliger og internationale skole- og dagtilbud. Der skal opbygges en regional infrastruktur, som understøtter et sammenhængende økosystem for tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af internationalt talent til Greater Copenhagen. Det gøres bl.a. ved en udvidelse af International Citizen Service placeret i International House, så alle services til internationale talenter samles under et tag. Grøn vækst Klimaforandringer kalder på grøn omstilling og klimaberedthed. I 2025 vil hovedstadsregionen være klimaberedt, og i 2050 vil hovedstadsregionen være verdens første metropolregion, som har gennemført en grøn omstilling med et fossilfrit energi- og transportsystem. Målene om CO 2 -reduktion og klimatilpasning kræver samarbejde om fælles strategiske indsatser og tværgående regionale og kommunale investeringer. Elementer i initiativet Tiltrækning Styrkede og koordinerede tiltrækningsfremstød hos Work in Denmark, Copenhagen Capacity m.fl. på udenlandske topuniversiteter og jobmesser. Styrket opfølgning på tiltrækningsfremstød bl.a. ved bedre opsamling af kandidater med interesse i Greater Copenhagen, og styrket fælles online branding af Greater Copenhagen som karrieredestination i samarbejde med lokalt erhvervsliv. Etablering af et nyt ambassadør-netværk af erfarne expats i Danmark. Modtagelse Der skal på tværs af kommunegrænserne sikres fælles modtagelsespakker og let tilgængelige services til internationale borgere på engelsk. Det gøres ved: Udbygning af den eksisterende model for kommunalt tilkøb af engelsksproget borgerservice udbudt af International House med andre tilbud til kommunerne inden for fx kultur, ægtefælleprogrammer og internationale skole- og dagtilbud. Udvikling af nye digitale løsninger til international borgerservice og fastholdelse af talenter. Ny boligplatform hvor boligudbuddet koordineres og kortlægges med udgangspunkt i boligmassen hos de almene boligselskaber og de store udlejningsselskaber. Fastholdelse Nyt tiltag hvor internationale skole- og dagtilbud koordineres på tværs af kommunerne. Støtte og udbredelse af de eksisterende netværk og programmer for ægtefæller til talenter. Styrket koordineret indsats i samspil med lokale virksomheder for fastholdelse af udenlandske studerende i Greater Copenhagen efter endt studie. Kontakt Carsten Krabbe Enhedschef i Vækst og Kompetencer, Region Hovedstaden Tlf.: carsten.krabbe@regionh.dk Kasper Ingeman Beck Konsulent i Vækst og Kompetencer, Region Hovedstaden Tlf.: kbec0033@regionh.dk Forventede effekter I 2025 skal Greater Copenhagen have forbedret sin position på listen over verdens mest populære karrieredestinationer fra den nuværende plads som nr. 28 til en 20. plads. I 2025 skal antallet af udenlandske studerende, som stadig er i Danmark et år efter endt studie, være øget fra de nuværende 56 % til 70 %. I 2025 skal udenlandske expats blive i Danmark i gennemsnit minimum 4 år. Nøgletal Én højtuddannet udlænding i den private sektor skaber hvert år i gennemsnit en værdi på omkring 1,5 mio. kr. (DI, 2013). Mens Tyskland og Sverige ligger i top 10, kommer Danmark ind på en 27. plads over populære karrieredestinationer (Boston Consulting Group, 2014). I 2025 forudses en mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Danmark (Engineer the Future, 2015). Deltagende parter (forventede/foreløbige) Ballerup Kommune, Københavns Kommune / International House, Hillerød Kommune, Lyngby-Taarbæk Vidensby, Frederikssund Erhverv, WorkinDenmark East, Væksthus Hovedstadsregionen, DI Global Talent, Københavns Universitet, Copenhagen Capacity, Region Hovedstaden. Initiativet bygger videre på Eksisterende indsatser for tiltrækning, modtagelse og fastholdelse, der i dag løftes af bl.a. Copenhagen Capacity, International House, WorkInDenmark, DI, Væksthus Hovedstadsregionen, strukturfondsprojekter samt universiteterne og kommunerne i Greater Copenhagen. Greater Copenhagen har en international styrkeposition inden for grøn omstilling med virksomheder og universiteter, der er førende i udviklingen af grønne løsninger. Det giver positive effekter i forhold til klimaforandringer og skaber arbejdspladser, når nye teknologier og processer udvikles og eksporteres. Region Hovedstaden vil både som regional aktør og via egen hospitalsvirksomhed gå forrest og investere i at skabe et fossilfrit energi- og transportsystem i Fossilfrihed og klimatilpasning I projektet Energi på Tværs samarbejder region, kommuner og forsyningsselskaber om grøn omstilling og en fælles vision om at gøre hovedstadsregionens el- og varmeforsyning og transportsektoren fossilfri i henholdsvis 2035 og Regionen går samtidig foran i den grønne omstilling med et mål om at nedbringe CO 2 -udledning fra regionens hospitaler og virksomheder markant frem mod 2025 inden for energi, transport og affaldsressourcer. Der er også behov for en styrket indsats for klimatilpasning, så borgernes, myndighedernes og virksomhedernes ejendele sikres bedre mod oversvømmelser. Sammen med kommuner, forsyninger, virksomheder og videninstitutioner har Region Hovedstaden igangsat en række initiativer om Living Lab for klimatilpasning Samarbejdet mellem region, kommuner, forsyninger og andre nøgleaktører om et Living Lab for klimatilpasning fortsættes. Living Lab'et vil fungere som en levende udstilling og demonstration af gode løsninger, der kombinerer beskyttelse mod skybrud, stormflod og oversvømmelser med fokus på de løsninger, der skaber livskvalitet for borgerne. Samtidig vil Living Lab et arbejde med virksomheder, der vil eksportere løsninger til det internationale marked med det offentlige og videninstitutioner som samarbejdspartnere. Det er vi i gang med Det sætter vi i gang i forebyggelse, beredskab, politisk dialog samt klimatilpasning som vækstdriver, der bidrager til at nå målet om en klimaberedt region i Ren jord, rent vand og råstoffer Ren jord og rent vand er med til at skabe en grøn region med gode livsvilkår for borgerne. Region Hovedstaden investerer årligt cirka 140 mio. kr. på at sikre ren jord, rent vand og råstoffer til borgere og virksomheder. Råstofplanen muliggør en bæredygtig råstofforsyning i hovedstadsregionen og gennem jordplanen arbejdes der på inden 2025 at sikre 80 % af hovedstadsregionens grundvandsressourcer mod forurening fra de grunde, som udgør den største risiko for grundvandet. Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi Et nyt fyrtårnsprojekt skal bidrage til, at kommuner og virksomheder i Greater Copenhagen bliver bedre rustet til at gribe de muligheder for grøn vækst, der ligger i omstillingen til cirkulær økonomi. Projektet skal styrke erhvervslivets muligheder for at udvikle nye grønne forretningsmodeller og løsninger, der kan eksporteres. Der skal også arbejdes med udvikling af en ressourceeffektiv deleøkonomi, kommunernes indsats for bæredygtig udvikling i forhold til fossilfri energiforsyning og grønne innovative indkøb samt bedre udnyttelse af ressourcer i vand, energi og materialer

76 Grøn vækst Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -7 af 13 Fyrtårnsprojekt Living Lab for klimatilpasning Grøn vækst Fyrtårnsprojekt Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi CALL Copenhagen (Climate Adaptation Living Lab for Greater Copenhagen) samler kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder, borgere og videninstitutioner om at øge investeringer og eksport af systemløsninger inden for klimatilpasning, så der skabes flere arbejdspladser og udviklingen af levende og attraktive byer styrkes til glæde for borgerne. CALL udvælger, udvikler, tester, demonstrerer og markedsgør klimatilpasningsløsninger til det nationale og internationale marked, og viderebringer denne viden til både offentlige myndigheder og private virksomheder. Når en kommune, forsyning eller virksomhed møder CALL, vil de opleve én indgang til en lang række aktører, der samarbejder i tætte partnerskaber. Via CALL er der let adgang til at udvikle, teste, demonstrere og kvalitetssikre klimatilpasningsløsninger. CALL kan facilitere aktørernes tilbud om fx markedsdialog, udarbejdelse af udbudsmateriale til rådgivere og leverandører, udarbejdelse af økonomiske overslag på anlægs- og driftsudgifter samt test af en løsning før implementering. Elementer i initiativet Styrkelse af systemeksport af klimatilpasningsprojekter bl.a. via World Water Congress & Exhibition i København i Etablering og modning af internationale samarbejder for at eksportere klimatilpasningsprojekter til nye markeder. Arbejde på at finde aftaler for alternative finansieringskilder til klimatilpasning af byer. Konsolidering af netværk og samarbejder for at skabe mere fokus på projektudvikling, anlæg og drift af klimatilpasningsløsninger. Fortsættelse af udviklingen af en fælles digital platform til fremvisning af klimatilpasningsprojekter så der skabes let adgang til erfaringer og overblik over behov for innovation. Videreudvikling af aktiviteter i CALL, herunder de fire labs: Markeds Lab, Development Lab, Demo Lab og et Quality Lab samt et fælles showroom og CALL-sekretariat. Gennemførelse af konkrete projekter med kommuner og forsyninger. Fremme af udvikling og brug af smart teknologi i klimatilpasning og til driftsoptimering af løsninger og infrastruktur. Initiativet bygger videre på Fyrtårnsprojektet fra handlingsplan om klimatilpasning hvor fase 1 af CALL Copenhagen blev startet op. Igangværende initiativer som VandiByer, regnvandsforum og KLIKOVAND. Kontakt Camilla Lønborg Enhedschef Mobilitet, Klima og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf.: camilla.loenborg-jensen@ regionh.dk Anders Søgaard Specialkonsulent i Mobilitet, Klima og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf.: anders.soegaard@regionh.dk Forventede effekter Borgere i Greater Copenhagen oplever grønnere byer og blå korridorer i landskabet, der binder byer sammen. Kommuner og forsyninger har opnået bedre beslutningsgrundlag for at planlægge, investere i og implementere grønne klimatilpasningsløsninger. Kommuner og forsyninger har øget deres investeringer i klimatilpasningsløsninger inden Greater Copenhagen er internationalt kendt som den klimaberedte region og som indgangen til vand- og byudviklingsmarkedet i EU. Mere end 5000 internationale besøgende har besøgt CALL Copenhagen inden Eksport af systemløsninger for klimatilpasning inden Nøgletal Investeringer til klimasikring af hovedstadsregionen forventes at løbe op i et tocifret milliardbeløb over de næste år (HOFOR). Klimatilpasningsløsninger har et stort eksportpotentiale. I USA forventes klimatilpasning til håndtering af regnvand at udgøre et tocifret milliard beløb i amerikanske dollars i 2030 (Smith Innovation). Om 30 år vil befolkningstallet i verdens byer være fordoblet fra 3,5 mia. i dag til 7 mia. (FN). Det rummer et stort potentiale for salg af løsninger, der gør byerne levende, grønne og smarte at bo i. Deltagende parter (forventede/foreløbige) HOFOR, BIOFOS, Energi & Vand, Københavns Kommune, State of Green, CLEAN, DI, Gladsaxe/KLIKOVAND, GATE21, VandiByer, Rørcenteret, Teknologisk Institut, DTU-Water, DHI, DAC og øvrige kommuner og forsyninger. Projektet skal bidrage til, at kommuner og virksomheder i Greater Copenhagen bliver rustet til at gribe de vækstmuligheder, der ligger i omstilling til cirkulær økonomi. Det skal styrke erhvervslivets muligheder for at udvikle nye grønne forretningsmodeller og løsninger, der kan eksporteres. Projektet skal også fremme udviklingen af en ressourceeffektiv deleøkonomi blandt borgere såvel som kommuner og virksomheder. Endelig skal projektet understøtte øget livskvalitet og kommunernes indsats for bæredygtig og ressourceeffektiv udvikling på en række områder som eksempelvis fossilfri energiforsyning, grønne og innovative indkøb samt bedre udnyttelse af ressourcer som vand, energi og materialer. Elementer i initiativet Med afsæt i danske og internationale erfaringer skal initiativet: Styrke en grøn erhvervsudvikling fx via virksomhedsforløb med udvikling af cirkulære produkter og forretningsmodeller, kompetenceudvikling af kommunale erhvervsrådgivere og miljøtilsynsførende samt modning og spredning af cases, der demonstrerer den gode forretning i cirkulær økonomi. Bidrage til bedre udnyttelse af energi og materialer fx via tværkommunalt og offentligt-privat samarbejde om affaldshåndtering og -forebyggelse, udvikling af fælles vejledninger for kommunal affaldsklassificering samt partnerskaber i Greater Copenhagen om digitale platform for udveksling af restenergi, restmaterialer mv. Fremme ressourceeffektive fællesskaber ved at understøtte udvikling af en bæredygtig deleøkonomi til gavn for borgerne, herunder bedre udnyttelse af kommunale bygninger, transportmidler, arealer og udstyr. Understøtte grønne og innovative offentlige indkøb fx via pilot- og demonstrationsprojekter, rejsehold og Living Lab for cirkulær økonomi. Her kan hospitaler fx bruges som cases for udvikling af cirkulære løsninger ved indkøb af tekstiler, plast mv. Understøtte bæredygtig byudvikling fx via partnerskaber om udvikling af grønne smart city-løsninger. Initiativet bygger videre på Bæredygtig Bundlinje, Grøn vækst via grønne forretningsmodeller, Grøn industrisymbiose, Cleantech TIPP, SPP Regions, Rejsehold for grønne indkøb, Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering. Partnerskab om automatiske sorteringsanlæg under Miljøog Fødevareministeriet samt Partnerskab om deleøkonomi med Erhvervs- og vækstministeriet, Region Sjælland og Københavns Kommune. Kontakt Camilla Lønborg-Jensen Enhedschef i Mobilitet, Klima og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf.: camilla.loenborg-jensen@ regionh.dk Ditte Vesterager Christensen Specialkonsulent i Mobilitet, Klima og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf.: dvc@regionh.dk Forventede effekter Initiativet bidrager til at realisere ReVUS-målet om, at mindst 80 % af regionens affald genanvendes i Hovedstadsregionen bidrager til, at Danmark ligger i top 5 i internationale indekser for grøn økonomi, fx Global Green Economy Index virksomheder har udviklet nye cirkulære produkter eller forretningsmodeller. Fælles løsninger, herunder en markedsplatform, til recirkulering af materialer som plast, tekstiler, organisk affald og byggematerialer. Sparede ressourcer, herunder energi, hos virksomheder, offentlige institutioner og borgere bl.a. ved deling af bygninger, transportmidler, arealer og udstyr. Regionen og mindst halvdelen af regionens kommuner har et systematisk samarbejde mellem indkøbere og miljømedarbejdere og anvender metoder og værktøjer, der fremmer grønne og innovative indkøb. Nøgletal Danske industrivirksomheder bruger ca. 252 mia. kr. årligt på indkøb af råvarer og forarbejdede materialer svarende til 45 % af deres samlede budget (Copenhagen Economics og Erhvervsstyrelsen). Danske virksomheder kunne spare 21 mia. kr. om året ved at mindske ressourceforbruget (Syddansk Universitet). Hver dansker har et klimafodaftryk på 17 ton CO 2, når importerede varer medregnes. 60 % skyldes forbruget af varer og ydelser (CONCITO). Cirkulær økonomi i Danmark kan øge BNP med op til 1,4 %, øge eksporten med 3-6 %, øge beskæftigelsen med jobs, reducere Danmarks CO 2 -udledning med 3-7 % og reducere ressourceforbruget med op til 50 % for udvalgte materialer (Ellen MacArthur Foundation). Deltagende parter (forventede/foreløbige) Kommuner, hospitaler, Region Sjælland, Region Skåne, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Energistyrelsen, KL, DI, Dansk Symbiosecenter, Væksthus Hovedstadsregionen, CLEAN, Gate 21, DAKOFA, Dansk Affaldsforening, AAU, CBS, DTU, CONCITO, Forum for Bæredygtige Indkøb, kommunale indkøbsfællesskaber, Teknologirådet, forsyningsselskaber m.fl

77 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -8 af 13 Sund vækst Greater Copenhagen har en international styrkeposition inden for sund vækst. Der er et effektivt offentligt sundhedsvæsen baseret på fri og lige adgang for alle, videninstitutioner i verdensklasse og en stærk internationalt tilknyttet erhvervsklynge, som skaber vækst, arbejdspladser og nye produkter, der er grundlaget for fremtidens behandlinger. Styrkepositionen bygger på en stærk tradition for samarbejde mellem den offentlige sundhedssektor, virksomheder og videninstitutioner. Styrkepositionen er udfordret. Sundhedssektoren er under pres for at levere højere produktivitet og flere og bedre ydelser for de samme penge. Samtidig satser andre lande og metropoler store summer på forskning og tiltrækning af talenter, virksomheder og investeringer. Fælles satsninger på en række områder er derfor nødvendige for at styrke vores position inden for sund vækst. Sund vækst i Greater Copenhagen I samarbejde med universiteter og kommuner arbejder Region Hovedstaden på tværs af videnbyerne i Greater Copenhagen om fælles satsninger om branding, tiltrækning af udenlandske talenter og investeringer. Der arbejdes også på at konsolidere Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) som kernen i samarbejdet om sund vækst-løsninger. Aktører fra hospitalsvæsenet, ældre- og socialområdet samt videninstitutioner skal via dialog om konkrete udviklingsprojekter tilbyde virksomhederne de bedste betingelser for at udvikle, teste og kommercialisere sundheds- og velfærdsløsninger. Derudover arbejdes der med at etablere økosystemer for iværksætteri gennem videreudvikling af samarbejdet om innovations- og inkubatormiljøer mellem universiteter, hospitaler og investorer. Sund vækst via banebrydende teknologier I de kommende år forventes nye teknologier på sundhedsområdet at ændre patienters og borgeres krav og forventninger til det offentlige sundhedssystem. Derfor er der behov for, at hospitaler, kommuner, erhvervsliv og videninstitutioner i Det er vi i gang med Det sætter vi i gang i Samarbejde om forskning, uddannelse og innovation Samarbejdet mellem videninstitutioner, kommuner, erhvervsliv og regioner styrkes ligeledes inden for uddannelses og forskningsområdet for at sikre innovation på den lange bane. Et eksempel er initiativet Copenhagen Health Innovation (CHI), der styrker innovationskompetencer og stimulerer det entreprenante tankesæt blandt studerende, undervisere og sundhedsprofessionelle gennem kurser og uddannelser. Copenhagen Center for Health Technology (CACHET) bidrager til at udvikle den tværvidenskabelige sundhedsteknologiske forskning med henblik på at finde bæredygtige og effektive løsninger på samfundets sundhedsudfordringer. Interreg-samarbejdet om European Spalation Source (ESS) på tværs af Greater Copenhagen har desuden givet de rigtige muligheder for at skabe den forskning og de udviklingsaktiviteter, der på sigt gør det muligt at udnytte ESS til fulde af såvel universiteter, erhvervsliv som det offentlige sundhedssystem. Greater Copenhagen sætter mål og skaber en fælles vision for en tværsektoriel indsats om, hvordan og hvilke teknologisatsninger, der skal prioriteres. I fyrtårnsprojektet sættes der også fokus på, hvordan banebrydende teknologier kan omsættes til bedre pleje, behandlinger og nye arbejdspladser. Sund vækst Fyrtårnsprojekt Sund vækst via banebrydende teknologier Det offentlige sundhedssystem er under pres bl.a. som følge af den demografiske udvikling. Det nødvendiggør, at det offentlige sundhedssystem er ambitiøst i forhold til at medudvikle og gøre brug af teknologiske løsninger, som kan understøtte forebyggelse, diagnosticering, behandling, pleje, planlægning af behandlings- og plejeforløb og uddannelse. Nye datadrevne it-løsninger kan forandre sundhedssystemet, fordi kognitive teknologier, avanceret maskinlæring, kunstig intelligens mv., forventes at få stor betydning for, hvordan sundhedsydelser fremover tilrettelægges og gennemføres på tværs af hele sundhedsvæsenet og i borgerens eget hjem. Det er nødvendigt, at hospitaler, kommuner, erhvervsliv og videninstitutioner i Greater Copenhagen sammentænker økosystemet, sætter mål og skaber en fælles vision for en tværsektoriel indsats om, hvordan og hvilke teknologisatsninger der skal prioriteres på lang sigt til gavn for borgere, offentlige institutioner og erhvervsliv. Den fortsatte udvikling af projektet vil ske med fokus på sikkerhed og beskyttelse af patientoplysninger ved anvendelsen af nye teknologier. Elementer i initiativet Kortlægning af de teknologiske potentialer og barrierer ved nye datadrevne it-løsninger inden for sundhedsområdet samt behovsafdækning i regioner og kommuner. Identificering af eksisterende, nationale og internationale udviklingsprojekter med henblik på at bygge videre på disse. Målet er udvikling og test af konkrete nye datadrevne it-løsninger som fx sensorteknologi og scanningsteknologi. inden for og på tværs af sektorer. Herunder også undersøge og teste, hvilke nye kompetencer hos sundhedspersonalet og hvilke organisatoriske ændringer der påkræves for, at de nye teknologier på sigt kan tages i brug. Afsøgning af muligheder for at generere nye data og/eller bruge de data, der genereres på baggrund af nye teknologier på tværs i sundhedsvæsenet. Anbefalinger og fælles vision for hvordan nye datadrevne IT-systemer kan udvikles og tages i brug i kommuner, regioner og videninstitutioner og komme borgere og patienter til gavn. Herunder anbefalinger til hvilke kompetencer sundhedsvæsenet bør etablere, i kontakt med erhvervslivet. Initiativet bygger videre på Copenhagen Science Region og Copenhagen Healthtech Cluster (fyrtårnsprojekter i Handlingsplan ). Sundhedsplatformen og Steno Diabetes Center Copenhagen med deres nye måder at anvende data og teknologi på. Den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin samt eksisterende og planlagte initiativer i kommunalt regi. Kontakt Jesper Allerup Enhedschef i Forskning og Innovation, Region Hovedstaden Tlf.: jesper.allerup@regionh.dk Forventede effekter I 2018 mindst 5 bud på kommende, succesfuld integration af moderne teknologiske løsninger i sundhedsuddannelserne, som vil styrke fundamentet for et stærkere sundhedssystem. Et etableret samarbejde i 2018 mellem sektorer, erhvervsliv og videninstitutioner. Styrket samarbejde i hovedstadsregionen med mindst 10 private it-leverandører, der vil øge den gennemsnitlige private produktivitet og beskæftigelsen inden for nye datadrevne it-løsninger. Indgåelse af 5 større offentlige-private forsknings- og innovationssamarbejder eller testsamarbejder inden 2018 i hovedstadsregionen. Nøgletal Gruppen af +70-årige stiger med 66 % i perioden samtidig med at gruppen af 0-69-årige falder med knap 1 %. Samlet stiger befolkningstallet med 8 %. Færre borgere skal altså tage sig af flere (National handlingsplan for udbredelse af telemedicin, 2012). Den teknologiske udvikling har en hastighed, et omfang og systemiske effekter, som mange kalder den fjerde industrielle revolution (World Economic Forum, 2016). Kunstig intelligens(ai) og avanceret maskinlæring er nogle af de teknologier, der kommer til at forandre den enkelte borgers liv, erhvervslivet og den globale økonomi radikalt (McKinsey 2013, Gartner, 2016, PWC 2016). Deltagende parter (forventede/foreløbige) Metropol, UCC og KEA, DTU, KU, CBS, Copenhagen Health Innovation, Copenhagen Health Cluster og Copenhagen Center for Health Technology, Albertslund Kommune, Københavns Kommune og Ballerup Kommune

78 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -9 af 13 Kreativ vækst Dansk design, arkitektur og mode er kendt i hele verden, og computerspil, film- og tv-produktion udgør kæmpe eksportsuccesser, og er en vigtig del af regionens brand. Ligeledes har Michelin-restauranter og store events også sat regionen på det gastronomiske verdenskort. De kreative erhverv og turismen er afgørende for, at Greater Copenhagen gentagne gange topper de internationale lister som et af verdens mest attraktive steder i verden at bo, leve og besøge. Kreativ vækst og øget turisme kommer dog ikke af sig selv. Derfor skal indsatsen styrkes på tværs af regionen i et samspil mellem kommuner og erhvervene til gavn for jobskabelsen og borgernes livskvalitet. Kreativ vækst Fyrtårnsprojekt Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren Greater Copenhagen er ved at blive forvandlet til en international madmetropol, hvilket skaber øget livskvalitet for borgerne og nye forretningsmuligheder inden for turisme og oplevelser for regionens landmænd, fødevarevirksomheder, restauratører og kreative iværksættere. Hvis vi skal lykkes med at realisere de nye muligheder, skal økosystemet som helhed fungere fra produktion over forarbejdning til afsætning. De lokale producenters varer skal flyde lettere fra mark og vand til byerne, fx ved at økologiske producenter sælger direkte til detailhandlen eller borgerne. Initiativerne i fyrtårnet skal bl.a. omhandle øget offentlig efterspørgsel efter økologiske fødevarer, opbygning af viden om regionens fødevaresystem og etablering af en fælles platform for producenter og aftagere. De nævnte elementer skal alle finde sted i regi af Madfællesskabet. Derudover skal Madfællesskabet kobles sammen med projekter, der tilbyder udvikling af forretningskompetencer til mindre virksomheder. Der skal desuden opbygges en bedre infrastruktur, som skaber bedre sammenhæng og udnytter synergien mellem by, land og vand i Greater Copenhagen. Turismen er et vigtigt væksterhverv Gennem Wonderful Copenhagen arbejdes der på at tiltrække flere internationale turister til Greater Copenhagen. Sammen med en række kommuner og Wonderful Copenhagen arbejder Region Hovedstaden især med tiltrækning af flere kinesiske turister. Der ligger et stort vækstpotentiale i, at andelen af kinesere, der rejser udenlands er stærkt voksende og at kinesiske turister bruger flere penge end gennemsnittet. Flere arbejdspladser i digitale visuelle industri Der arbejdes på flere fronter med at skabe vækst og arbejdspladser i de kreative erhverv i Greater Copenhagen. Bl.a. har Interactive Denmark til formål at øge antallet af beskæftigede i særligt de mindre virksomheder inden for den digitale indholdsproduktion. Indtil videre har Interactive Denmarks Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren Der er i disse år en stor og voksende efterspørgsel efter økologi, kvalitetsfødevarer og lokale fødevarer. Både de private forbrugere og restaurationsbranchen ønsker flere friske og lokale fødevarer, som har en fortælling og bygger på kvalitet og lokal identitet. Unikke, lokale kvalitetsprodukter giver derudover producenterne en bedre Det er vi i gang med Det sætter vi i gang i arbejde bidraget til skabelsen af over 270 nye arbejdspladser i den digitale indholdsproduktions kernevirksomheder. Gennem Film Fondens arbejde er der også tiltrukket internationale film- og tv-produktioner og fastholdt nationale produktioner. Internationale events Afviklingen af de store, internationale events i hovedstadsregionen tiltrækker mange tusinde internationale turister, der bidrager til vækst og beskæftigelse i turismesektoren og detailhandlen i hele regionen. Region Hovedstaden har i 2015 og 2016 investeret i VM i Ishockey i 2018, EM i Svømning 2017 og en International Shakespeare Festival, der blev afholdt på Kronborg i sommeren Der er også givet tilsagn om medfinansiering af Tour de France-starten i Danmark, hvis den trækkes til landet. pris end traditionelle industrielle råvarer. De regionale producenter har vanskeligt ved at afsætte deres økologiske varer og øvrige kvalitetsfødevarer og det hæmmer deres vækstmuligheder. Fyrtårnsprojektet skal bl.a. bidrage til et forbedret regionalt fødevaresystem, hvor producenterne i regionen får lettere ved at afsætte deres varer til restauranter, detailhandel og borgere i regionen. Elementer i initiativet Etablering af Madfælleskabet som en fælles platform. Flere offentlige køkkener forpligter sig på omstilling til 30 %, 60 % eller 90 % økologi. Ny infrastruktur der kobler by og land. Fx ensartede modeller for udrulning af madmarkeder ved lokale supermarkeder, lokale varer i supermarkedskæderne eller lokale fødevarer til restauranter. Copenhagen Cooking & Food Festival som løftestang for lokale produkter for at skabe yderligere fokus på økologi, regionale specialiteter, restaurationer og kulturturisme. Standardmodel for offentlige-private partnerskaber på fødevareområder. Kobling af Madfællesskabet med de store fødevaresatsninger, som er besluttet i Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland. Initiativet bygger videre på Fødevareprojekter i kommuner og region, fx urban farming initiativer, Smag på Nordsjælland, Madkulturen, Copenhagen Cooking & Food Festival. Aktiviteter iværksat i Greater Copenhagen og i Vækstforum Sjælland og Vækstforum Hovedstaden. Initiativer igangsat om lokale madmarkeder i bl.a. Københavns og Albertslund kommuner. Udvikling af standardkontrakter og -modeller i eksisterende kommunale indkøbsfællesskaber med henblik på at tilgodese lokale producenter. Forventede effekter I 2020 er 20 kommuner på minimum bronze-økologimærket i Fødevarestyrelsens certificering. I 2020 er 10 kommuner og regioner med i Madfællesskabet. I 2020 indkøber kommuner og regioner i Greater Copenhagen inden for de eksisterende standardaftaler mindst 15 % økologiske fødevarer fra lokale producenter og virksomheder. Beskæftigelsen i den danske del af Greater Copenhagens fødevareklynge og hotel- og restaurantbranche er vokset med 10 % i I 2020 har Copenhagen Cooking & Food Festival besøgende gæster. Mindst 10 % af aktiviteterne foregår hos producenter udenfor København, fx hos Smag på Nordsjælland-producenterne. Nøgletal Den danske fødevareklynge skabte i 2014 ca job, heraf er mange i det såkaldte udkantsdanmark (Landbrug & Fødevarer). Den danske fødevareklynge tegner sig i 2015 for 24 % af vareeksporten fra Danmark (Fødevareministeriet). CPH Cooking & Food Festival 2016 havde mere end 280 arrangementer og deltagere mod kun solgte billetter i 2015 (Copenhagen Cooking & Food Festival). Restaurationsbranchen har i de første 6 måneder af 2016 skabt nye job (Danmarks Statistik). Deltagende parter (forventede/foreløbige) Københavns Kommune, Halsnæs Kommune, Gribskov Kontakt Kommune, Albertlund Kommune, Egedal Kommune, Dragør Mads Monrad Hansen Kenneth Kay Jensen Kommune, Lejre Kommune, Bornholms Regionskommune, Enhedschef i Vækst og Specialkonsulent i Vækst Horesta, Smag på Nordsjælland, Spisekammer Halsnæs, Kompetencer, og Kompetencer, Københavns Madhus og Væksthus Hovedstadsregionen. Region Hovedstaden Region Hovedstaden Tlf.: Tlf.: mads.monrad.hansen@ kekj@regionh.dk 16 regionh.dk 17

79 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -10 af 13 Smart vækst Fyrtårnsprojekt Smart Greater Copenhagen Smart vækst Hele verden står over for en voldsom urbanisering, hvor flere og flere vil bo i metropoler og storbyer. Det stiller betydelige krav til den offentlige infrastruktur i byen og nødvendiggør, at moderne teknologi bruges til at indrette byerne bedre. For eksempel intelligent elforsyning, smarte trafiksystemer og affaldsbeholdere, der får energi fra solceller og kommunikerer om, hvornår de skal tømmes. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Samtidig har Greater Copenhagen med mange års innovativ byudvikling gode forudsætninger for at blive et af verdens førende udviklingscentre for intelligente og smarte byer. Det kræver en sammenhængende datainfrastruktur i hovedstadsregionen i tæt samarbejde med kommuner og øvrige aktører. Regional bredbånds- og mobildækning og smart udnyttelse af data Region Hovedstaden gennemfører to analyser, der skal komme med anbefalinger til forbedringer af wifi-net til turister, bedre mobil og bredbåndsdækning samt styrket digital infrastruktur til smart city-løsninger. Analyserne skal også kortlægge eksisterende smart city-indsatser og komme med anbefalinger til, hvordan de bedst understøttes og videreudvikles i forhold til at styrke digitale kompetencer, øget brug af data og smart city-løsninger. I forbindelse med Loop City er Region Hovedstaden i dialog med bl.a. forsyningsselskaber om, hvordan der eventuelt kan etableres supplerende digital infrastruktur samtidig med etableringen af Letbanen langs Ring 3. Greater Copenhagen-projektet Lighting Metropolis er Smart Greater Copenhagen Der er behov for at samle relevante parter i hovedstadsregionen og Greater Copenhagen om en fælles langsigtet strategi for smart vækst. Strategien skal etablere et fælles billede af udfordringer, vision, mål og indsatser samt potentialer for at udvikle smarte og bæredygtige byer. Strategien skal have international gennemslagskraft og gøre Greater Copenhagen til en globalt førende hub for smart vækst. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen Region Hovedstadens arbejde med at styrke den samlede digitale infrastruktur, styrke digitale kompetencer, anvendelse af data og smart teknologi bliver videreudviklet på baggrund af de eksisterende fyrtårnsprojekter på området. Målet er at løse regionens udfordringer med bl.a. trafik, klima og sundhed med anvendelse af smart teknologi og Det er vi i gang med Det sætter vi i gang i med Interreg-finansiering i fuld gang med at udvikle den samlede region til et levende laboratorium for lys, bl.a. med smarte løsninger til belysning og intelligent teknologi i fx skoler, parker og hospitaler. Deleøkonomi og små og mellemstore virksomheders digitalisering For at fremme udbredelsen af deleøkonomi i Greater Copenhagen er et partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, kommuner m.fl. under etablering. I projektet Smart Innovation, som Vækstforum Hovedstaden har været med til at igangsætte, gennemgår over 60 små og mellemstore virksomheder et forløb, hvor de udvikler et højteknologisk koncept eller en prototype i tæt samarbejde med forskere fra DTU. at skabe de bedste rammer for udvikling af mere sammenhængende digitale systemer, automatiseringer og kunstig intelligens (AI), som kan skabe øget vækst og jobs. Udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger Region Hovedstaden, KU, DTU og en række andre parter arbejder sammen om at udnytte potentialerne i de to forskningsanlæg ESS og MAX IV i Lund og gøre hovedstadsregionen og hele Greater Copenhagen til en global udviklingshub for materialeinnovation. Der etableres et MAX IV-datacenter på DTU og KU, hvor der bl.a. vil blive udviklet løsninger, som vil kunne overføres til smart vækst-området. Centret forventes ligeledes at bidrage med konkrete løsninger til bl.a. en sammenhængende datainfrastruktur og bedre løsninger til en intelligent elforsyning og smarte trafiksystemer. Formålet med projektet er at skabe en fælles langsigtet smart vækst-strategi, der kan sætte retningen for udvikling af et Smart Greater Copenhagen til gavn for borgere, myndigheder og erhvervsliv. Strategien skal gennem en markant satsning på smarte løsninger imødegå morgendagens udfordringer og forandringer som følge af megatrends som fx urbanisering, demografiske forandringer, ressourceknaphed, automatisering, kunstig intelligens, robotteknologi og nye disruptive og deleøkonomiske forretningsmodeller. Projektet skal bidrage til at fastholde og videreudvikle Greater Copenhagens placering blandt verdens mest smarte og grønne metropolregioner med høj livskvalitet og vækst for borgerne. Elementer i initiativet Udvikling af en fælles strategi der er bredt politisk forankret, og som samler parterne om et fælles billede af udfordringer, vision, mål og indsatser samt potentialer for at udvikle smarte og bæredygtige byer med et klart link til Greater Copenhagen-arbejdet. Centrale samfundsudfordringer som fremkommelighed, støj og luftforurening, klimaudfordringer og energi- og ressourceeffektivitet adresseres. Strategien skal sætte fokus på, hvordan det offentlige kan styrke rammevilkår og fælles standarder for at anvende offentlige data, samarbejde om digitale løsninger og kompetencer, dokumentere business cases. Herunder effekter og kvalitet af smarte digitale løsninger, markedsføring og skalering af løsninger, anvendelse af nye OPI- og finansieringsmodeller mv. Styrkelse af internationale partnerskaber og alliancer gennem fælles læring og projekter med andre frontløberbyer og- regioner inden for det smarte og digitale område. Udvikling af konkrete initiativer, der kan understøtte Greater Copenhagen som et område, der er på forkant med udviklingen af disruptive og deleøkonomiske forretningsmodeller, som også kan løse regionale udfordringer og skabe øget vækst. Strategiprocessen udføres i samskabende processer mellem borgere, kommuner, erhvervsliv og øvrige interessenter. Initiativet bygger videre på DOLL Living Lab, Copenhagen StreetLab og Smartcity Cypersecurity Lab (SCL). Nationale tiltag som OpenDataDK, digitaliseringsstrategi, deleøkonomisk strategi, Smart City-netværket. Partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, kommuner m.fl., der skal fremme udbredelsen af deleøkonomi. Kontakt Camilla Lønborg-Jensen Enhedschef i Mobilitet, Klima og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf.: camilla.loenborg-jensen@ regionh.dk Henrik Madsen Chefkonsulent i Mobilitet, Klima og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf.: henrik.madsen@regionh.dk Forventede effekter Mere end 75 % af kommunerne i regionen har i 2020 en smart city-strategi/handlingsplan, som understøtter et Smart Greater Copenhagen. Mere end halvdelen af kommunerne i regionen har i 2020 implementeret mindst én smart city-løsning inden for fx mobilitet, energi og belysning. Greater Copenhagen er blandt verdens 10 bedste steder for udvikling og test af digitale smart city-løsninger. Greater Copenhagen er i 2025 i top 5 i Europa for tiltrækning af internationale digitale virksomheder og investeringer. Beskæftigelsen inden for smart vækst-virksomheder i Region Hovedstaden er minimum tredoblet i Nøgletal Markedet for smart city-løsninger vil globalt vokse med 14 % årligt fra (Grand View Research). Beskæftigelsen i smart vækst-virksomheder i Region Hovedstaden voksede med 60 % fra (Copenhagen Capacity). 19 % af investeringerne i de nordiske lande har det sidste 2½ år (2014-medio 2016) haft sit udspring i smart city, og i 2015 var væksten i smart city investeringer på 171 % (Den norske netbank DNB) Den globale omsætning i deleøkonomi inden for 5 nøglesektorer; rejser, biler, finans, rekruttering og musik/tv, vil stige fra 15 mia. $ i 2015 til 335 mia. $ i 2025 (PwC). Deltagende parter (forventede/foreløbige) Kommuner, virksomheder, start-ups, videninstitutioner, Loop City, CLEAN, Gate 21, Living Labs, Erhvervsog Vækstministeriet, Copenhagen Capacity, Væksthus Hovedstadsregionen, innovationsmiljøer, erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisationer, forsyningsselskaber, partnere i Greater Copenhagen m.fl

80 Smart vækst Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -11 af 13 Fyrtårnsprojekt Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen Smart vækst Fyrtårnsprojekt Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger Formålet med projektet er at etablere en samlet digital infrastruktur, hvor borgere, virksomheder og turister, men også robotter, har god adgang til internettet overalt via en tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning. Sikker adgang til åbne data, der beskytter private oplysninger, er også helt afgørende for udvikling af smarte og deleøkonomiske løsninger, som kan understøtte grøn omstilling og vækst. Etablering af digital infrastruktur skal ligeledes bane vejen for løsninger, som kan gøre hverdagen nemmere og bedre for borgerne og øge livskvaliteten fx med smart transport og intelligent sundhedsteknologi. Mulige elementer i initiativet Samarbejde med kommuner, telebranche og andre aktører om at udbrede og markedsføre den udviklede wifi-løsning i Greater Copenhagen til borgere, turister og forretningsdrivende. Samarbejde med staten, kommuner og teleselskaber om løsningsmodeller for at udvikle og udbrede en mere sammenhængende digital infrastruktur. Borgere, virksomheder og turister skal have god adgang til internettet overalt via en tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning, der samtidig understøtter smart city-løsninger samt deleøkonomi. Videreudvikling af det fælles kommunale-regionale data-hub og kompetencecenter. Bl.a. ved at fremme en større udnyttelse af offentlige data, der opsamles og frisættes samt ved at styrke de digitale kompetencer i kommuner og virksomheder. I den forbindelse skal der udvikles sikre og brugervenlige digitale løsninger for borgere og virksomheder, som beskytter private oplysninger. Det fælles datahub og kompetencecenter skal understøtte et bedre samarbejde mellem eksisterende smart city-indsatser, living labs som drivkraft, fælles udbud mv. i Greater Copenhagen samt internationale partnerskaber. Initiativet bygger videre på DOLL Living Lab og Copenhagen Solutions Lab og StreetLab, som udvikler og tester intelligente byløsninger baseret på forskellige telekommunikationsløsninger. Smartcity Cybersecurity Lab (SCL) der arbejder på, at byernes smart city-løsninger er sikre og robuste og understøtter sikker brug af byernes data og borgernes tryghed og trivsel i kommuner såvel som erhvervsliv. Udvikling af fælles datahub og Copenhagen wifi (fyrtårnsprojekter i Handlingsplan ). Sikring af tæt sammenhæng med Greater Copenhagen projekterne Lightning Metropolis og Digital infrastruktur. Arbejdet i styregruppen for Loop City Digital Infrastruktur og rapporten, Digital infrastruktur i Loop City, udarbejdet af COWI i juni Forventede effekter I 2020 har alle boliger og virksomheder i den danske del af Greater Copenhagen adgang til en god mobildækning og en bredbåndshastighed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Andelen af virksomheder som anvender big data og udnytter digitaliseringens fordele stiger med mindst 10 % årligt. I 2020 deler 75 % af regionens kommuner data via den fælles datahub (herunder OpenData.dk og City Data Exchange). Der er en høj tillid blandt borgere og virksomheder til sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger ved anvendelsen af smarte byløsninger. Nøgletal I 2020 vil 50 mia. enheder være forbundet til internet, som bidrager til stadig stigende mængder af data (Cisco The Internet of Things, 2011). 40 til 60 % af de smarte byløsninger skal kunne tale sammen for at høste den potentielle værdi (McKinsey Global Institute, 2015). Flere kommuner i Greater Copenhagen er underforsynet med hurtige fiberforbindelser (Cowi, 2016). Deltagende parter (forventede/foreløbige) Kommuner, virksomheder, videninstitutioner, CLEAN, Gate 21, Living Labs, Erhvervs- og Vækstministeriet, Copenhagen Capacity, Væksthus Hovedstadsregionen, Smartcity Cybersecurity Lab (SCL), innovationsmiljøer, erhvervsorganisationer, partnere i Greater Copenhagen m.fl. Kontakt Pia Nielsen Enhedschef, Klima og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf.: pia.nielsen.06@regionh.dk Henrik Aagaard Johanson Chefkonsulent i Mobilitet, Klima og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf.: henrik.johanson@regionh.dk Det vil give danske virksomheder store konkurrencefordele, hvis Greater Copenhagen stiller de bedste betingelser til rådighed for materialeinnovation. Etableringen og åbningen af forskningsfaciliteten MAX IV i Lund i 2016 og ESS i 2023 giver nogle helt særlige muligheder for at gøre Greater Copenhagen til et udviklingshub for materialeløsninger. Faciliteterne giver mulighed for at analysere materialer ned i detaljer på atom-niveau, hvilket skaber ny viden i verdensklasse om, hvordan materialer reagerer ved forskellige påvirkninger, og her er DTU og KU stærke spillere. Industrien har store forventninger til mulighederne, og hvis man forstår at bakke op fra offentlig side med de rigtige rammebetingelser, kan resultatet blive markante vækstmuligheder med spill-over effekter til hospitalsområdet, velfærdsteknologi og big data/smart vækst-områderne. Samtidig skaber etableringen af MAX IV og ESS mulighed for at tiltrække store internationale begivenheder, der også kan bidrage til at gøre Greater Copenhagen til international videnhub for materialeinnovation. Elementer i initiativet Et MAX IV datacenter på DTU og KU som understøtter MAX IV i databehandlingen på ca. 20 % af deres forskningseksperimenter. Hjælp til danske virksomheder i anvendelsen af de muligheder, der ligger i MAX IV. Udvikling af teknologier på billedbehandlingsområdet, med synergieffekter til hospitalssektoren, der bl.a. kan løfte niveauet ift. diagnosticering. Datacenteret vil desuden udvikle løsninger og algoritmer, som kan overføres til big data/smart vækst og velfærdsteknologi som fx hjælpemidler til en større grad af diagnosticering og behandling i patientens eget hjem. Virksomhedsklynge omkring databehandling. Erfaringer viser, at opbygning af nye kompetencer på dataområdet på universiteterne medfører opstart af nye virksomheder, hvor forskerne kommercialiserer deres nye viden. Markedsføring af Greater Copenhagen som videnshub for materialeinnovation bl.a. med henblik på at få tiltrukket det europæiske Big Science Business Forum (BSBF) i 2017 samt afholdelsen af konferencen The Bridge, der har fokus på løsning af globale udfordringer med ESS og MAX IV som værktøjer. Initiativet bygger videre på Regeringens nationale ESS-strategi. Interreg-projekt om ESS og MAX IV. Kontakt Jesper Allerup Enhedschef i Forskning og Innovation, Region Hovedstaden Tlf.: jesper.allerup@regionh.dk Jakob Øster Specialkonsulent i Forskning og Innovation, Region Hovedstaden Tlf.: jakob.oester@regionh.dk Forventede effekter Økosystem for udnyttelsen af ESS/MAX IV, herunder et datacenter for MAX IV i Danmark. 250 danske virksomheder anvender ESS/MAX IV-økosystemet, herunder MAX IV-datacentret i Danmark. 25 nye virksomheder er opstået som følge af ESS/MAX IV-økosystemet, herunder datacentret med en samlet omsætning på minimum 150 mio. kr. 50 internationale virksomheder anvender årligt ESS/MAX IV-økosystemet, herunder MAX IV datacentret i Danmark. 5 internationale virksomheder flytter til hovedstadsregionen som følge af internationalt materialehub. 25 danske virksomheder leverer varer og/eller tjenesteydelser til ESS eller en anden europæisk storskalafacilitet. Branding af Greater Copenhagen som International hub for materialevidenskab, hvor der findes løsninger på globale udfordringer. Nøgletal Med de rette tiltag kan ESS og MAX IV genere en årlig vækst på op til 3 mia. kr. i hovedstadsregionen (Copenhagen Economics). ESS og MAX IV har et samlet konstruktionsbudget på 18 mia. kr. samt et årligt vedligeholdelsesbudget på 1 mia. kr. Det globale marked for konstruktion og vedligehold af storskalaanlæg er på ca. 300 mia. kr. (Big Science Sekretariatet). Deltagende parter (forventede/foreløbige) DTU, KU, MAX IV, Big Science Sekretariatet, Region Skåne, Malmø Stad, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og DI

81 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -12 af 13 Om den regionale vækstog udviklingsstrategi Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi fra 2015 tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen realiseres gennem fokuserede investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og strategiske væksttema beskrives regionale udfordringer, målsætninger og investeringer. Målsætninger og investeringer, som tilsammen bidrager til at realisere visionen for hovedstadsregionen og Greater Copenhagen. 1 Vision fælles vision Retning rammevilkår 4 væksttemaer 2 handlingsplaner Kompetent arbejdskraft og internationalisering Udfordringer Mål Investeringer Udfordringer Mål Investeringer Sund vækst Grøn vækst Kreativ vækst Smart vækst Udfordringer Mål Investeringer Udfordringer Mål Investeringer Udfordringer Mål Investeringer Udfordringer Mål Investeringer Konkrete initiativer Ansvar Investering Tidshorisont 22 Foto: Metroselskabet/Søren Hytting 2 Effektiv og bæredygtig mobilitet

82 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -13 af 13 Sammen skaber vi resultater Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Tlf regionh@regionh.dk

83 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Til EVU Telefon Direkte Fax Mail Web Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød miljoe@regionh.dk Sagsnr.: Sagsbeh.: Dato: 20. april 2016 Program for erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg onsdag den 18. maj til torsdag den 19. maj 2016 Onsdag den 18. maj Mødes i Terminal 3 ved rulletrapperne til metroen Fly Københavns Lufthavn Hamborg lufthavn, SAS SK Transport Hamborg lufthavn rådhus. Udvalget skal bo på Junges Hotel Hamburg, Kurt-Schumacher-Allee 14, Hamburg Rundvisning på rådhuset Præsentation af Hamborg kommune, Hamborg som vækstregion, hidtidig udvikling og fremtidigt vækstpotentiale/ved Hr. Uwe Ram, executive director International Cooperation, Senate Chancellery. Der serveres sandwich under præsentationen Strække ben og derefter transport med minibus fra rådhuset til DESY, Notkestraße 85, Hamburg Introduktion til DESY og XFEL og rundvisning på anlæggene. DESY (Deutsches Elektronen Synchrotron) og XFEL (The European X-Ray Free- Electron Laser) er store forskningsanlæg til forskning i partikelfysik og molekyleopbygning af fx celler, vira m.v. Anlæggene forventes på linje med ESSog MAX IV-anlæggene i Lund at have stor betydning for væksten i Hamborgregionen Transport med minibus til Senatets gæstehus, Schöne Aussicht 26, Hamburg Reception og politisk networking i senatets gæstehus (jakkesæt velset)

84 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 1 - Side -2 af 2 Velkomst/xxx Hamborgs senat. Lars Gaardhøj takker for invitationen på vegne af den danske delegation. Deltagere er politikere fra forskellige niveauer i Hamborg, bl.a. politikere fra Hamborgs Europaudvalg samt vigtige samarbejdsparter i Hamborg. Der serveres pindemadder til receptionen Reservation af bord til udvalget på gaststelle Peter Pane Hamburg Turnhalle, Lange Reihe 107. Deltagelse valgfri. Administrationen giver en øl/vand og et let måltid. Indkvartering på Junges Hotel Hamburg, Kurt-Schumacher-Allee 14, Hamburg. Torsdag den 19. maj Morgenmad, tjek ud og transport til Danmarks Handelskontor i Hamborg, Glockengießerwall 2 (ca. 1,2 km fra hotellet) Oplæg om Eksportrådets arbejde i Hamborg/ved leder af handelskontoret Jan Larsen Tid på egen hånd. fx mulighed for at se Hamburger Kunsthalle, Glockengießerwall 5 Museet repræsenterer over 700 års europæisk kunst. Åbningstider: Udvalgsmedlemmerne sørger selv for at spise en sandwich til frokost Rundvisning i HafenCity. Intro i informationspavilionen nær Osakaallee 9/ved direktør Hr. Giselher Schultz- Berndt. Derefter rundvisning på området på gå-ben/ved Hr. Thorsten Gödtel Havnerundfart. Start ved Elbphilharmonie. Oplæg undervejs/ved Hr. Daniel Jahn, koordinator for fagbesøg, Hamborg Port Authority. Turen går gennem den historiske Speicherstadt og forbi containerhavnen Opsamling af kufferter og taxa til lufthavnen Tjek ind i lufthavnen Aftensmad (i lufthavnen) Fly Hamborg Lufthavn Københavns Lufthavn, SAS SK Ankomst Københavns Lufthavn Side 2

85 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -1 af 18 Erhvervs- og vækstudvalget Samlet rejsemappe for udvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Indholdsfortegnel 0

86 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -2 af 18 Introduktion... 2 Formål... 2 Deltagerliste... 3 Diverse praktiske informationer... 3 Fly... 3 Hotel... 4 Forsikring... 4 Hamborgs politiske system og lidt historie... 5 Program... 7 Onsdag den 18. maj Torsdag den 19. maj Samlet liste over oplægsholdere Kort

87 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -3 af 18 Introduktion Følgende er en samlet mappe over relevante informationer til brug ved erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj Her kan udvalget orientere sig om praktiske elementer, og der findes derudover også baggrundsnotaterne til diverse besøg og en samlet liste over oplægsholdere/deltagere ved de forskellige besøg. Er der spørgsmål før, under eller efter i forbindelse med udvalgets studietur kan disse rettes til Pernille Schou Petersen på mail: pernille.schou.petersen@regionh.dk eller pr. telefon på: Efter afslutningen af studieturen udarbejdes en rapport samt et samlet regnskab for turen. Dette forelægges erhvervs- og vækstudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet. Formål Som en del af styreformen efter skanderborgmodellen har de stående udvalg en helt central rolle, som værende politikformulerende og politikkontrollerende, samt for at initiere udviklingen af regionen. I forhold til at initiere udviklingen af regionen og regionens øvrige opgaveløsning indgår muligheden for at hente inspiration og input via studieture. Erhvervs- og vækstudvalgets studietur skal ses i lyset af ovenstående, og udvalget har ytret ønske om at studieturen skulle foregå i Hamborg. Hamborg er en af de regioner, som Region Hovedstaden, som en del af Greater Copenhagen, sammenlignes og er i konkurrence med, blandt andet i forhold til vækst. 2

88 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -4 af 18 Deltagerliste Erhvervs- og vækstudvalget: Lars Gaardhøj (A) Udvalgsformand og delegationsleder på studieturen Erik Gregersen (A) Erik Lund (C) Finn Rudaizky (O) Marianne Frederik (Ø) Per Roswall (V) Afbud fra: Carsten Scheibye (V) Hans Toft (C) Marianne Stendell (A) Administrationen, Center for Regional Udvikling: Claus Bjørn Billehøj Pernille Schou Petersen Jesper Allerup Centerdirektør Udvalgssekretær for erhvervs- og vækstudvalget Enhedschef Forskning og Innovation Diverse praktiske informationer Fly Den 18. maj - afrejse (flynummer SK 1641) Kl mødes i Terminal 3 ved rulletrapperne til/fra metroen Kl afgang, Københavns lufthavn Kl ankomst, Hamborg lufthavn Den 19. maj - hjemrejse (flynummer SK 652) Kl afgang, Hamborg lufthavn Kl ankomst, København lufthavn 3

89 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -5 af 18 Hotel Junges Hotel Hamburg Kurt-Schumacher-Allee Hamborg Tyskland Telefon: Hjemmeside: Forsikring Samtlige rejsende på studieturen er dækket af Region Hovedstadens rejseforsikring, via Europæiske Rejseforsikring. Alle deltagere får udleveret et rejsekort, hvor nødvendige oplysninger i tilfælde af skader findes. Rejsekortet er personligt og bør medbringes under hele turen. Under rejsen gælder følgende: Alle rejseskader skal anmeldes på Willis Ekstranet på Ved tyveri skal der ske anmeldelse til det lokale politi og politikvittering vedlægges anmeldelsen. Hvis der opstår behov for hjælp i udlandet, så kontaktes Europæiske Rejseforsikring. De nødvendige oplysninger fremgår af rejsekortet. 4

90 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -6 af 18 Hamborgs politiske system og lidt historie Facts om Tyskland Indbyggertal: Areal: km2 Hovedstad: Berlin Valuta: Euro Sprog: Tysk Religion: Protestanter (40 %), katolikker (35 %), Styreform: Demokrati Største byer: Berlin, Hamburg, München, Köln, Frankfurt am Main, Dresden, Leipzig, Bonn Politisk system Tyskland består af 16 delstater, også kaldet Bundesländer. Hamborg er en såkaldt bystat (de andre er Bremen og Berlin). Delstaten Hamborg har 1,7 millioner indbyggere. Tysklands politiske system kender tre forvaltningsniveauer: Kommuner Delstater Forbundet I bystater som Hamborg falder de to første niveauer sammen, idet Hamborg både er en kommune og en delstat. I stedet for findes der dog syv distrikter med direkte valgte råd. Delstaten har et parlament ( Bürgerschaft ), bestående af 121 repræsentanter, som vælges hvert fjerde år. Ved valget har hver vælger to stemmer, en personlig stemme til en kandidat opstillet i vælgerens valgkreds og en stemme til et parti. Parlamentet vælger desuden et overhoved, overborgmesteren. Overborgmesteren er overhovedet af senatet, som er betegnelsen for Hamborgs regering. Senatet består af 10 departementer. Hvert departement er ledet af en senator. Hamborg administreres af senatet, men for at sikre lydhørhed overfor borgerne er byen opdelt i syv distrikter. Disse ledes af et distriktsråd, som består af 41 medlemmer, der vælges ved direkte valg. Distrikternes rettigheder er dog rimelig begrænsede, specielt hvad angår deres budgetter. Siden 1960erne indgår Hamborg i et erhvervspolitisk samarbejde med 19 omegnskommuner ( Landkreise ) med navnet Metropolregion Hamburg. Metropolregionen er et samarbejdsorgan, som godt kan sammenlignes med den nye Greater Copenhagen and Skåne Committee. Metropolregionen varetager eksempelvis opgaver relateret til den fysiske planlægning (fx infrastruktur), erhvervsudvikling, turismefremme samt markedsføring. Der bor i alt 5 millioner indbyggere i Metropolregionen Hamborg. 5

91 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -7 af 18 Politik i Hamborg I Hamborg har SPD siden 2011 haft absolut flertal i byens parlament, som officielt hedder Bürgerschaft (borgerskab). Borgerskabet vælger senatet, bystatens regering, som ledes af en "første borgmester" (overborgmester). Efter at have regeret uafbrudt i 44 år fik SPD i 2001 det dårligste valgresultat siden 2. verdenskrig og mistede regeringsrolle. Ole von Beust (CDU) har så været overborgmester siden 2001 og kunne vinde et absolut flertal i Ved valget d. 24. feb mistede CDU igen sit absolutte flertal. Efter længere koalitionsforhandlinger blev der for første gang i en tysk delstat dannet en koalition bestående af CDU og De Grønne. I 2010 gik Ole von Beust af og Christoph Ahlhaus blev den nye overborgmester. Efter koalitionens opløsning i efteråret 2010 blev en ny borgerskab valgt, som blev vundet af SPD med et absolut flertal under Olaf Scholz, der er Hamborgs siddende overborgmester. Lidt om Hamborgs historie Grundlagt i 810 af Karl den Store 1189: Byen får havnerettigheder; udviklingen til et vigtigt handelscentrum begynder 1284: Byen, som har 5000 indbyggere, brænder ned I det 14. århundredet udvikler byen sig til den vigtigste handelsplads mellem Østersøen og Vesterhavet. Byen bliver medlem af Hanse. 1410: Hamborg får sin første forfatning 1529: Hamborg bliver evangelisk 1619: Hamborg bliver Tysklands største by : Belejring under Napoleonskrigene 1815: Hamborg bliver medlem af Det Tyske Forbund 1864: Efter preussernes erobring af Slesvig-Holsten, grænser Hamborg ikke længere op til Danmark 1871: Hamborg bliver del af Det Tyske Rige 1937: Omfattende udvidelse af byen 1945: Under 2. verdenskrig ødelægges mere end 50 pct. af byen. Heftige luftangreb i juli 1943 dræber mennesker. 1962: Byen rammes af den største stormflod i byens historie. 315 mennesker dør. 6

92 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -8 af 18 Program Onsdag den 18. maj Mødes i Terminal 3 ved rulletrapperne til metroen Fly Københavns Lufthavn Hamborg lufthavn, SAS SK Transport Hamborg lufthavn hotel Hamborg rådhus. Transporten sker i lejet minibus. Vi kan ikke tjekke ind på hotellet, men vi kører forbi og sætter vores bagage, og kører herefter til rådhuset Rundvisning på rådhuset Præsentation af Hamborg kommune, Hamborg som vækstregion, hidtidig udvikling og fremtidigt vækstpotentiale/ved Hr. Uwe Ram, executive director International Cooperation, Senate Chancellery. Der serveres sandwich under præsentationen Transport med minibus fra rådhuset til DESY, Notkestraße 85, Hamburg. DESY (Deutsches Elektronen Synchrotron) og XFEL (The European X-Ray Free- Electron Laser) Besøg på DESY inklusiv rundvisning på området: Velkommen Generel introduktion til forskningsfaciliteterne: DESY v/ Frank Lelner European XFEL v/ Anders Madsen Kaffepause Generel diskussion: Forskningsinfrastruktur som regional vækstmotor Rundvisning og besøg hos European XFEL, PETRA III 7

93 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -9 af Transport med minibus til Senatets gæstehus, Schöne Aussicht 26, Hamburg Hamborgs senat byder velkommen til en reception for den danske delegation v/ State Council Mr. Carsten Brosda Reception og politisk networking (jakkesæt velset) Lars Gaardhøj takker for invitationen på vegne af den danske delegation. Deltagere er blandt andet medlemmer fra Hamborgs parlament, repræsentanter fra ministerier samt vigtige samarbejdspartnere i Hamborg. (Se deltagerlisten på s. 11). Der serveres pindemadder til receptionen Reservation af bord til udvalget på gaststelle Peter Pane Hamburg Turnhalle, Lange Reihe 107. Deltagelse valgfri. Administrationen giver en øl/vand og et let måltid. Indkvartering på Junges Hotel Hamburg, Kurt-Schumacher-Allee 14, Hamburg. 8

94 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -10 af 18 Baggrundsnotat om DESY og XFEL DESY (Deutsches Elektronen Synchrotron) og XFEL (The European X-Ray Free-Electron Laser) er store forskningsanlæg til forskning i partikelfysik og molekyleopbygning af fx celler, vira m.v. Deutsches Elektronen-Synchrotron (DESY) DESY er et forskningscenter udelukkende finansieret af tyske offentlige midler. DESY blev etableret helt tilbage i 1959 og har i dag ca ansatte samt flere end 3000 besøgende forskere hvert år fra mere end 40 lande over hele verden. DESY er én af verdens førende røntgen- eller synkrotronanlæg. DESY har en del samarbejder med erhvervslivet, som resulterer i udviklingen af nye teknologier til gavn for samfundet. European XFEL European XFEL er under konstruktion og forventes færdig i løbet af Selve konstruktionen har et samlet budget på 1,22 mia. Euro eller ca. 9,1 mia. Dkr. Foreløbig 11 europæiske lande bidrager til finansieringen deriblandt Danmark. De øvrige lande er Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen, Rusland, Slovakiet, Spanien, Sverige og Schweiz. Når anlægget er færdigt vil der være ca. 280 ansatte medarbejdere på anlægget. Ligesom DESY arbejder XFEL også med røntgen- eller synkrotronstråling, så de to anlæg vil komplementere hinanden. XFEL vil tilbyde verdens mest intense stråling indenfor snævert definerede områder, som gør, at der her vil kunne gennemføres forsøg, som skaber svar på videnskabelige spørgsmål, som ikke kan besvares andre steder i verden i dag. DESY/XFEL ift ESS og MAX IV i Lund DESY og XFEL arbejder som sagt med synkrotronlys ligesom det er tilfældet på MAX IV i Lund. ESS i Lund vil arbejde med neutroner. Selvom både MAX IV, DESY og XFEL opererer med synkrotronstråling gør de det så at sige på hver deres måde, og er derfor komplementære i forhold til hinanden. Da strålingen på DESY og XFEL vil være meget mere intens og fordelt på færre målestationer/beamlines, vil de to tyske anlæg særligt arbejde med forskningsprojekter af grundvidenskabelig karakter, selvom de samarbejder med en række virksomheder allerede i dag for DESYs vedkommende. Forskere vurderer, at ESS og MAX IV i lidt højere grad vil blive anvendt af erhvervslivet, da adgangen til særligt MAX IV vil være billigere og forsøgene vil være nemmere at gennemføre. Danske forskere har en lang tradition for at anvende DESY og vil også i forhold til XFEL i kraft af medfinansiering fra den danske stat få en væsentlig grad af anvendelse på XFEL. Der er ikke i dag et meget tæt og integreret samarbejde mellem DESY og XFEL i Hamborg og ESS og MAX IV i Lund, men det er oplagt, at der er store synergier forbundet med et tættere samarbejde til gavn for forskning, erhvervsliv og hele samfundet. 9

95 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -11 af 18 Luftbillede af DESY i Hamborg 10

96 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -12 af 18 Deltagerliste til reception i senatets gæstehus den 18. maj 2016 kl

97 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -13 af 18 Torsdag den 19. maj Der serveres morgenmad på hotellet. Herefter tjekkes ud. Kufferter opbevares i et rum på hotellet, indtil de afhentes af deltagerne ved afgang til lufthavnen senere på dagen Transport til Danmarks Handelskontor i Hamborg, Glockengießerwall 2 (ca. 1,2 km fra hotellet overfor hovedbanegården). Turen kan ske med taxa eller på gå-ben, se kortudsnit, side Oplæg om Eksportrådets arbejde i Hamborg/ved leder af handelskontoret Jan Larsen Tid på egen hånd inklusiv frokost og transport til Hafencity. Der er ca. 1,5 km fra Eksportrådet til HafenCity, se kortudsnit, side 17. Udvalgsmedlemmerne sørger selv for at spise en sandwich til frokost Rundvisning i HafenCity v/ direktør Hr. Giselher Schultz-Berndt. Mødested: Informationspavillionen OSAKA 9, Osakaallee 9, Hamburg. Indgangen sker fra promenaden under gadeniveau. Derefter rundvisning på området på gå-ben/ved Hr. Thorsten Gödtel. Denne del af turen foregår udenfor, så afhængig af vejret kan det være en god idé at medbringe en paraply Havnerundfart. Start ved Elbphilharmonie, Hamborgs nye operahus. Oplæg undervejs/ved Hr. Daniel Jahn, koordinator for fagbesøg, Hamborg Port Authority. Turen går gennem den historiske Speicherstadt og containerhavnen. Der serveres kaffe og kage på turen Minibus til hotellet for opsamling af kufferter og derefter videre til lufthavnen Tjek ind i lufthavnen Aftensmad (i lufthavnen) Fly Hamborg Lufthavn Københavns Lufthavn, SAS SK652 12

98 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -14 af 18 Baggrundsnotat om HafenCity og erhvervsudvikling i Hamborg HafenCity er en bydel i Hamborgs centrum, beliggende på tre øer i floden Elben. Hafencity har et areal på 2,2 km2 og er Europas største byudviklingsprojekt. Frem til 2025 bygges der lejligheder til personer, og der skabes cirka arbejdspladser. Arealet har tidligere været præget af omfattende havneaktivitet, men siden 1960 erne har arealet på grund af geografiske omstændigheder ikke længere været egnet til dette formål. I 1997 besluttede delstaten Hamborg at bruge arealet til byudvikling. HafenCity s mest markante bygning er Elbphilharmonie, Hamborgs nye operahus, som skal åbne i starten af Byggeprojektet var skandaleramt og kostede bygherrerne cirka otte gange så mange penge som oprindeligt planlagt (i alt 575 mio. euro). I alt investeres der mere end 12 mia. euro i udviklingen af bydelen, heraf 8,5 mia. fra private investorer. Erhvervsudvikling i Hamborg Erhvervsudvikling i Hamborg foregår på forskellige niveauer og med forskellige lag af aktører. Delstaten fastsætter rammerne for by- og erhvervsudviklingen i Hamborg. En vigtig del af erhvervsudviklingen er delstatens klyngestrategi, som satser på udvikling af i alt otte brancher: IT & medier Luftfart De maritime erhverv Logistik Life Science Bæredygtig energi (især vind) De kreative erhverv Sundhedsteknologi Mange af klyngeorganisationerne har et bredere geografisk fokus end kun delstaten de fleste opererer inden for rammen af det erhvervspolitiske samarbejde Metropolregion Hamborg. Erhvervsudvikling bliver, lige som i Danmark, hovedsagligt finansieret via EU-strukturfondsmidler og egne regionale puljer. Metropolregionen Hamborg råder som organisation også over en pulje til finansiering af tværregionale samarbejdsprojekter. Generelt er Metropolregion Hamborgs tankesæt det samme som i Greater Copenhagen, nemlig fremme af tværregional erhvervsudvikling med udvalgte fyrtårnsprojekter og koordineret fysisk planlægning. Udmøntningen af EU-strukturfondsmidler i Hamborg sker via delstatens egen investeringsbank (Investitions- und Förderbank Hamburg, IFB), som også varetager opgaver som iværksætterrådgivning. Derudover har delstaten sin egen organisation til at fore- 13

99 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -15 af 18 tage erhvervsservice, dvs. rådgivning af virksomheder i forhold til ledige erhvervsarealer, skatter mv. (Hamburgische Gesellschaft für Wirtschaftsförderung, HWF). 14

100 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -16 af 18 Samlet liste over oplægsholdere Onsdag den 18. maj 2016: Hr. Uwe Ram, executive director, International Cooperation, Senate Chancellery, Hamborg Rådhus Frank Lelner, DESY Anders Madsen, XFEL State Council, Carsten Brosda byder velkommen til senatsreception Torsdag den 19. maj 2016: Jan Larsen, Leder af Eksportrådets handelskontor i Hamborg Hr. Giselher Schultz-Berndt, direktør, HafenCity Hr. Thorsten Gödtel, tourguide, HafenCity. Hr. Daniel Jahn, koordinator for fagbesøg, Hamborg Port Authority, speaker på havnerundfarten. 15

101 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -17 af 18 Kort Torsdag den 19. maj: Gå-tur fra hotellet til Eksportrådets lokaler på Glockengießerwall 2 Kurt-Schumacher-Allee Hamburg, Tyskland Gå mod vest på Kurt-Schumacher-Allee mod Norderhof (130 m) Drej til højre, og følg Nagelsweg (66 m) Lidt til venstre, og følg Adenauerallee (400 m) Drej til højre mod Steintorwall (8 m) Drej til venstre mod Steintorwall (280 m) Drej til højre, og følg Steintorwall (110 m) Fortsæt ad Glockengießerwall (90 m) Glockengießerwall Hamburg, Tyskland 16

102 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 Bilag 2 - Side -18 af 18 Torsdag den 19. maj: Gå-tur fra Eksportrådet til Informationspavilionen OSAKA 9, Osakaallee 9 i HafenCity Glockengießerwall Hamburg, Tyskland Gå mod sydøst på Glockengießerwall mod Spitalerstraße (90 m) Fortsæt ad Steintorwall (300 m) Fortsæt ad Klosterwall (200 m) Lidt til højre, og følg Deichtorpl. (150 m) Fortsæt ad Oberbaumbrücke (170 m) Hold til højre, og bliv på Oberbaumbrücke (43 m) Fortsæt ad Brooktorkai (350 m) Drej til venstre, og følg Osakaallee (180 m) Osakaallee Hamburg, Tyskland 17

103 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -1 af 17 D. 31. oktober 2016 Evaluering af Copenhagen EU Office - perioden 1. marts september 2016 Indhold 1. INDLEDNING Evalueringens baggrund og formål Hovedkonklusioner AKTIVITETSNIVEAU Forankring i Danmark Kompetenceudvikling Projektudvikling Profilering og synlighed Interessevaretagelse AKTIVITETSNIVEAU FORDELT PÅ KOMMUNER Skema over kommunalt EU-arbejde med Copenhagen EU Office Skema over CopenVirk-indsats fordelt på kommuner EU-ANSØGNINGER FORDELT PÅ INDSATSOMRÅDER Oversigt over indsendte ansøgninger fra kommuner og region Oversigt over godkendte EU-ansøgninger gennem CopenVirk Oversigt over ansøgninger under udarbejdelse i kommuner og region KONKLUSION OG FREMTIDIGT FOKUS FOR NYT KONTOR Status: godt på vej til at opfylde mål Aktivitetsniveau: en tydelig profil og fokus på projektudvikling Den aktuelle projektportefølje: god pipeline for EU-ansøgninger Ny strategi- og handlingsplan for det sammenlagte kontor ANNEKSER Geografisk oversigt over kommunalt/regionalt EU-arbejde Geografisk oversigt over virksomheders EU-arbejde COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

104 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -2 af 17 D. 31. oktober INDLEDNING 1.1 Evalueringens baggrund og formål Copenhagen EU Office blev etableret ved den stiftende generalforsamling den 19. maj Kontoret har til formål at engagere kommuner, regionen og virksomheder fra hovedstadsregionen i EU-projekter og politikker med henblik på at bidrage til vækst, beskæftigelse, øget konkurrencedygtighed og internationalisering af hovedstadsregionen. I forbindelse med etableringen af kontoret blev det besluttet, at Copenhagen EU Office skulle evalueres inden udgangen af Kontoret blev dog først operationelt ved årsskiftet 2014/2015, og de første konsulenter startede i marts 2015, hvorfor evalueringen dækker perioden 1. marts 2015 til 30. september Evalueringen er foretaget af Copenhagen EU Office s egne medarbejdere. Formålet med evalueringen i 2016 er at gøre status og vurdere Copenhagen EU Office hidtidige indsats i forhold til at opfylde kontorets to konkrete mål, som beskrevet i Strategi : 1. hjemtagning af projekttilskud på mindst 50 mio. kr. i perioden involvering af alle ejere i mindst et EU-relateret tiltag i denne periode. Evalueringen skal på et overordnet plan svare på, om kontoret er godt på vej til at opfylde målene, samt give anbefalinger til yderligere forankring hos ejerkredsen og styrkelse af EU-arbejdet. Strategi for Copenhagen EU Office implementeres gennem to-årige handlingsplaner. Denne evaluering tager udgangspunkt i de aktiviteter, der er beskrevet i Handlingsplan Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne fra evalueringen af Copenhagen EU Office præsenteres kort nedenfor og uddybes nærmere i analysen af de enkelte aktivitetsområder samt i den aktuelle projektportefølje. På baggrund af evalueringen og tilgangen af projekter forventes det, at Copenhagen EU Office vil have opfyldt de to mål, når strategiperioden er slut i 2018: o Hjemtagsmål på 50. mio. kr.: per 30. september 2016: 11,9 mio. kr. i EUstøtte. Ansøgninger på sammenlagt 50 mio. kr. under evaluering i EU o Involvering af alle i ejerkredsen: Status for involveringsmål: 24 ud af 29 kommuner og regionen involveret På trods af at 2015 var opstartsår for Copenhagen EU Office har kontoret allerede involveret næsten alle kommuner i EU-relaterede tiltag, og der er indsendt et stort antal projektansøgninger fra kommuner og virksomheder i regionen. Status på handlingsplanens aktivitetsområder viser, at Copenhagen EU Office har haft en del indledende møder og kompetenceopbygning hos ejerkredsen. I 2016 er der kommet et øget fokus på projektudvikling hos ejerkredsen, som nu udgør det område hos Copenhagen EU Office med det højeste aktivitetsniveau. Den aktuelle projektportefølje afspejler, og den geografiske oversigt viser, at en række kommuner og regionen er kommet godt fra start med projektudviklingen. Dog er der stadig en gruppe af kommuner, som endnu ikke er særligt involveret i EU-arbejdet. COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

105 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -3 af 17 D. 31. oktober AKTIVITETSNIVEAU Evalueringen af aktivitetsniveauet på Copenhagen EU Office tager udgangspunkt i handlingsplanens aktivitetsområder, som kort beskrives i nedenstående. I 2015 har Copenhagen EU Office lagt en stor indsats i at mødes med relevante aktører i regionen, for at introducere kontoret, fortælle om mulighederne i EU, og hvordan kontoret kan hjælpe med at udnytte dem. Der er lagt betydelige ressourcer i at løfte kompetenceniveauet hos specielt kommunerne, men også internt på Copenhagen EU Office er der brugt ressourcer på at sætte sig ind i EU-systemet, og hvordan det kan gøres relevant for kommuner, regionen og virksomheder. Copenhagen EU Office har også mødt stor efterspørgsel på hjælp til projektudvikling, og det aktivitetsområde har derfor fyldt stadig mere i kontorets arbejde. Virksomhedsservicen er også kommet godt op at køre i et tæt samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen og andre erhvervsfremmeaktører. Der har været mindre efterspørgsel på synligheds- og interessevaretagelsesaktiviteter, og Copenhagen EU Office har derfor været mindre aktive på disse områder. 2.1 Forankring i Danmark Copenhagen EU Office arbejder løbende på at skabe et godt forankret og forpligtende samarbejde mellem kontoret, ejerne og andre relevante aktører i hovedstadsregionen. Aktiviteter inkluderer i denne sammenhæng bl.a: Indledende møder der introducerer kontorets arbejde og de muligheder, der findes i EUsystemet. Workshops og møder med netværksgruppen for Copenhagen EU Office, der består af repræsentanter fra de 29 kommuner og Region Hovedstaden. Samarbejde med Region Sjællands EU-kontor og andre Greater Copenhagen partnere. Samlet antal indledende møder: 61 Samlet antal workshops med netværksgruppen: 7 CASE PÅ FORANKRING: NETVÆRKSMØDE I ISHØJ D. 27. MAJ 2016 Netværksmøderne har behandlet forskellige temaer herunder muligheder for EU-støtte, intern organisering i kommuneren ift. EU-projekter, hvad det kræver af ressourcer at søge suppleret med cases fremlagt af succesfulde ansøgere. Formålet med netværksmødet d. 27. maj 2016 var at præsentere kommuner og region for en række mulige samarbejdspartnere i arbejdet med EU-ansøgninger. Universiteter, klynger og andre aktører i Region Hovedstaden kom hver især med konkrete bud på, hvordan man sammen kan udvikle EU-projekter, og Loop City fortalte om, hvordan de med hjælp fra Copenhagen EU Office opnåede EU-støtte til deres arbejde med erhvervsudvikling omkring letbanen. Der er skarpe krav til innovationshøjden i EU-projekter. Det er derfor vigtigt for de enkelte aktører i hovedstadsregionen at skabe et stærkt tværfagligt samarbejde i projektudviklingsfasen, så de sammen kan løfte ambitionsniveauet og forbedre deres muligheder for at opnå EU-støtte. Der var stor interesse fra alle parters side om sammen at styrke hinandens kompetencer ifht. EU-projekter. Den kommende sammenlægning mellem Copenhagen EU Office og creodk vil fremadrettet udgøre en stærk platform for realiseringen af dette. COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

106 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -4 af 17 D. 31. oktober Kompetenceudvikling Copenhagen EU Office bidrager til at opbygge kompetencer og viden om EU, så ejerkredsen kan udnytte de muligheder EU tilbyder. Dette sker gennem følgende aktiviteter: Oplysning af ejerkredsens om EU-systemet og fordelene ved internationalisering gennem eksempelvis fagspecifikke workshops Kompetenceløft af projektledere i kommuner og Region Hovedstaden mhp. at søge EUmidler Studiebesøg i Bruxelles fra Danmark Samlet antal kompetenceudviklingsaktiviteter: 52 CASE PÅ KOMPETENCEUDVIKLING: SUNDHEDSWORKSHOP Halvdelen af hovedstadsregionens kommuner, regionen selv og universiteterne var repræsenteret, da Copenhagen EU Office i november 2015 afholdte den første sundhedsworkshop. Workshoppen bød på indblik i EU-mulighederne, gode cases fra kommuner, som er i gang med EU-projekter og en diskussion af barrierer og løsninger for at deltage i EU-projekter. Lyngby-Taarbæk Kommune og DTU præsenterede deres fælles nye EU-projekt REACH med fokus på, hvordan hele ansøgningsprocessen forløb og hvad parterne forventer at få ud af samarbejdet, samt hvad de hver især bringer til projektet. Lyngby-Taarbæk Kommune skal teste de nye velfærdsteknologier, som DTU er i gang med at udvikle. Eftermiddagen bød på gruppediskussioner ift. idéer og løsninger til, hvordan kommunerne kan komme i gang med internationale projekter på sundhedsområdet, hvordan de kan tackle udfordringer og gøre brug af de mange muligheder, som der er i forbindelse med at indgå i EU projekter. 2.2 Projektudvikling Copenhagen EU Office arbejder med forskellige projektudviklingsaktiviteter målrettet kommuner, region og virksomheder inden for fire tematiske satsninger: innovation i virksomheder, bæredygtig regional- og byudvikling, sundhedsteknologi og aktiv aldring samt mobilitet og sammenhæng på tværs af regionen. Projektudviklingen har til formål at igangsætte og kvalitetssikre EU-ansøgninger. Kontoret bidrager til projektudvikling fra projektidé til indsendt ansøgning gennem: Forberedelse af kommuner og region på at indgå i EU-projekter Udvikling af projektidé Match af projektidé til EU's tilskudsprogrammer Facilitering af dansk partnerskab Hjælp til international partnersøgning Gennemlæsning af ansøgningsudkast Forprojektordning Samlet antal projektudviklingsforløb: 103 COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

107 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -5 af 17 D. 31. oktober 2016 Samlet antal ansøgninger indsendt af kommuner: 13 (se også fordeling på kommuner i næste afsnit) Samlet antal ansøgninger til forprojektordningen: 11 Samlet antal ansøgninger indsendt af virksomheder: 73 (heraf 20 genansøgninger) (Se også nedenstående beskrivelse af virksomhedsservicen CopenVirk) CASE PÅ PROJEKTUDVIKLING: VINGE-PROJEKTET I FREDERIKSSUND Udfordring: Frederikssund Kommune ønsker i deres nye bydel Vinge, at udvikle og teste et energisystem baseret på vedvarende energikilder uden brug af fjernvarme og naturgas. Løsning: Frederikssund Kommune rettede derfor henvendelse til Copenhagen EU Office med henblik på at afdække potentialet for at opnå EU-støtte til projektet. Efter at have drøftet projektets indhold i nærmere deltaljer lykkedes det at identificere en EU-projektindkaldelse, som matchede med Vinge-projektets fokus. Frederikssund Kommune udarbejdede med bistand fra Copenhagen EU Office - en kort projektbeskrivelse på engelsk med svar på udfordringerne fremhævet i projektindkaldelsen. Projektbeskrivelsen blev fremsendt til Eindhoven og Nice (hhv. projektpartner og projektkoordinator for den samlede ansøgning), som blandt andre interesserede byer udvalgte Frederikssund Kommune til at deltage i ansøgningen. Resultat: Frederikssund Kommune deltog herefter i partnerskabsmøde med Eindhoven og Nice men grundet skift i projektfokus undervejs i forløbet blev en endelig ansøgning ikke udarbejdet. Frederikssund Kommune ønsker fortsat at indgå i et EU-projekt og Copenhagen EU Office afsøger således fortsat potentielle støttemuligheder. CASE PÅ PROJEKTUDVIKLING: COPENVIRK Copenhagen EU Office startede virksomhedsservicen CopenVirk op 1. juli 2015 i tæt samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen og repræsentanter fra den lokale erhvervsservice, Region Hovedstaden, universiteterne, GTS-institutterne og klyngeorganisationer. CopenVirk tager udgangspunkt i virksomhederne egne ideer og planer for forretningsudvikling, og ser så på, om der er potentiale for at opnå EU-støtte. EU s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 giver små og mellemstore virksomheder gode muligheder for støtte til produktudvikling. Det handler derfor om at finde frem til virksomheder med ambitiøse produktudviklingsprojekter og hjælpe dem i gang med at søge EU-støtte. Copenhagen EU Office koordinerer en løbende screening af virksomheder i Region Hovedstaden i samarbejde med resten af erhvervsfremmesystemet for at finde EU-parate virksomheder. Et CopenVirk-forløb starter med, at virksomheden ringes op af Copenhagen EU Office til en halv times samtale om virksomheden og dens produktudvikling. Copenhagen EU Office vurderer på den baggrund, om der er et match mellem virksomhedens behov og ambitioner og en pulje i EU. Når det er tilfældet, sørger Copenhagen EU Office for, at der sættes et møde op hos virksomheden med den private udviklingsaktør, som kontoret har indgået kontrakt med. På dette møde valideres virksomhedens chancer for EU-støtte, og der gås mere i detaljen med, hvad det kræver af virksomheden at nå frem til en god ansøgning til EU. Derefter udfører den private aktør noget yderligere opfølgning alt efter virksomhedens behov, indtil virksomheden står med et solidt beslutningsgrundlag for at gå i gang med at skrive ansøgningen til EU. I de tilfælde hvor det er muligt, søger den private aktør også nationale forprojektmidler til virksomheden. COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

108 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -6 af 17 D. 31. oktober Profilering og synlighed Copenhagen EU Office arbejder på, at ejerkredsens interesser og styrkepositioner skal synliggøres overfor EU-institutionerne og andre aktører i Bruxelles. Kontorets aktiviteter inkluderer i denne sammenhæng: Branding af Greater Copenhagen og regionens styrkepositioner i Bruxelles Opbygning og deltagelse i netværk og alliancer i Bruxelles Oplæg ved EU-events om styrkepositioner i Region Hovedstaden Samlet antal profilerings- og synlighedsaktiviteter: 12 CASE PÅ PROFILERING OG SYNLIGHED: SMART ENERGI-Ø I BRUXELLES Copenhagen EU Office blev kontaktet af det skotske EU-kontor i Bruxelles for at høre, om vi havde et godt eksempel på en smart energi-ø i vores region, som kunne være relevant at fremlægge på en konference i Bruxelles. Med den fremsynede strategi Bright Green Island og med flere EU-projekter i bagagen var Bornholm et oplagt eksempel, og en projektleder i Østkraft Forsyning var også indstillet på at tage til Bruxelles og fremlægge de positive resultater af EU-projektet Eco-Grid. Kort tid inden konferencen i Bruxelles måtte projektlederen desværre melde afbud af personlige årsager, men hun sendte sin præsentation til Copenhagen EU Office, som overtog hendes plads i programmet. Til konferencen var Europa-Kommissionen, der blandt andet talte om, hvor vigtigt det er, at øer ikke bare har en energi-strategi, men en strategi for alle aspekter af livet på øen herunder også uddannelse, erhverv og migration. Deltagerne til konferencen var imponerede over Bornholms resultater som test-ø for intelligente energi-systemer, og over hvordan Bright Green Island-strategien også italesætter ø-problemstillinger, som de andre øer kunne nikke genkendende til. Da Bornholm senere var i Bruxelles for at besøge Copenhagen EU Office, var skotterne meget glade for at mødes med dem, og der har efterfølgende været en skotsk delegation på Bornholm. Kommunaldirektøren udtalte senere til TV2 Bornholm, at hun ser gode muligheder for samarbejde med Skotland specielt med Orkneyøerne og Shetlandsøerne. COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

109 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -7 af 17 D. 31. oktober Interessevaretagelse Copenhagen EU Office arbejder med interessevaretagelse med udgangspunkt i den hjemlige efterspørgsel. Aktiviteter inkluderer i denne sammenhæng: Følge og påvirke EU-policy tiltag og rammebetingelser på hovedinteresseområder Bidrage til koordinering med danske satsninger og allianceopbygning Samlet antal interessevaretagelsesaktiviteter: 6 CASE PÅ INTERESSEVARETAGELSE: DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i Luxembourg låner penge til grøn infrastruktur og giver penge til at dække teknisk assistance til at gøre infrastrukturen grønnere end normalt. De 5 danske regionskontorer i Bruxelles gik sammen om at arrangere et heldagsbesøg hos EIB for at drøfte mulighederne for flere danske kommunale og regionale projekter med lån og penge til teknisk assistance. De danske regionskontorer forklarede EIB, hvorfor det er en god idé, at også private partnere såsom boligforeninger og trafikselskaber skal kunne søge EIB om lån og penge til fx energirenovering eller elbusser. EIB tog vel imod gruppens input og er positivt stemt for at se på mulighederne for at åbne op for private aktørers deltagelse i bl.a. ELENA-programmet. EIB forventer at kunne give svar på anmodningen i løbet af efteråret AKTIVITETSNIVEAU FORDELT PÅ KOMMUNER COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

110 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -8 af 17 D. 31. oktober AKTIVITETSNIVEAU FORDELT PÅ KOMMUNER 3.1 Skema over kommunalt EU-arbejde med Copenhagen EU Office Nedenstående skema viser den geografiske fordeling af Copenhagen EU Office s aktivitetsniveau over for kommuner, Region Hovedstaden og andre regionale aktører såsom Væksthus Hovedstadsregionen, klynger, projektorganisationer, regionale netværk mm. Kommune/ Forankring EU-relaterede tiltag region Indledende møder Kompetenceudvikling Projektudvikling Profilering og synlighed Interessevaretagelse Albertslund Allerød 1 1 Ballerup 2 1 Bornholm Brøndby 1 1 Dragør 1 Egedal Fredensborg 1 Frederiksberg Frederikssund 1 2 Furesø 4 Gentofte 1 Gladsaxe 1 2 Glostrup Gribskov 2 3 Halsnæs Helsingør Herlev 1 1 Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm 1 1 Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal 1 Rødovre Tårnby 1 Vallensbæk RegH adm RegH aktører Total COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

111 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -9 af 17 D. 31. oktober Skema over CopenVirk-indsats fordelt på kommuner Nedenstående oversigt viser den kommunale fordeling af fysiske møder hos virksomheder og indsendte ansøgninger fra virksomheder i regi af Copenhagen EU Office virksomhedsservice CopenVirk. Som beskrevet i case-boks på CopenVirk foregår denne virksomhedsservice i samarbejde med Væksthuset, den lokale erhvervsservice og andre, der hjælper Copenhagen EU Office med at finde virksomheder med ambitioner og behov, der matcher EU-støttemulighederne. Gennem rådgivning fra Copenhagen EU Office og en privat aktør, som kontoret har indgået kontrakt med, klædes virksomhederne på til enten selv at skrive ansøgningen eller indhente tilbud på hjælp fra private konsulentfirmaer på et oplyst grundlag. Kommune/ region Virksomheder kontaktet af Copenhagen EU Office Møder hos virksomheder Virksomhedsansøgninger til EU (inkl. genansøgninger) Albertslund Allerød (+2) Ballerup 10 4 Bornholm 13 4 Brøndby 7 Dragør 2 Egedal 6 1 Fredensborg 2 Frederiksberg Frederikssund Furesø 8 2 Gentofte Gladsaxe 4 2 Glostrup 2 Gribskov 6 Halsnæs 10 1 Helsingør 5 Herlev Hillerød 8 2 Hvidovre (+1) Høje-Taastrup 6 3 Hørsholm (+1) Ishøj 3 1 København (+13) Lyngby-Taarbæk (+2) Rudersdal Rødovre 5 Tårnby (+1) Vallensbæk 6 1 Total (+20) COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

112 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -10 af 17 D. 31. oktober EU-ANSØGNINGER FORDELT PÅ INDSATSOMRÅDER I dette afsnit beskrives kontorets aktuelle projektportefølje inden for de fire indsatsområder: innovation i virksomheder, bæredygtig regional- og byudvikling, sundhedsteknologi og aktiv aldring samt mobilitet og sammenhæng på tværs af regionen. 4.1 Oversigt over indsendte ansøgninger fra kommuner og region Indsatsområde Projekttitel EUstøtte til kommunen Forprojekt -støtte Status Bæredygtig We care 7 mio. kr. Trak sig fra byudvikling ansøgning Bæredygtig Civitas-Across 15 mio. Afslag fra byudvikling kr. EU Mobilitet E-commute 3,4 mio Afslag fra kr. kr. EU Bæredygtig MASH-UP 31,6 mio Afslag fra byudvikling kr. kr. EU Kommune / region København København Høje- Taastrup Høje- Taastrup & Albertslund Høje- Taastrup Høje- Taastrup Albertslund Albertslund Gladsaxe /Loop City Region Hovedstaden København København Region Hovedstaden EUprogram Horizon 2020 Horizon 2020 Interreg - Nordsøen Urban Innovative Action Interreg - Nordsøen Interreg - Østersøen Horizon 2020 Horizon 2020 Bæredygtig byudvikling IoTLogistics 2 mio. kr. Afslag fra EU Mobilitet Enhancing e- 1,2 mio Gået videre mobility in the kr. kr. til fase 2 i BSR ansøgnings -procedure Sundhed IoT large scale 4,2 mio Afslag fra project kr. kr. EU Bæredygtig InTrinCity 12,7 mio Afslag fra byudvikling kr. kr. EU Urbact Mobilitet TechTown kr kr. Godkendt Regio-Stars Innovation Cph Cleantech 0 kr. Godkendt i virksomheder Cluster (Award) Horizon Bæredygtig EU-China Under 2020 byudvikling Smart Cities kr. evaluering Horizon Bæredygtig Run4Cities 15 mio. Under 2020 byudvikling kr. evaluering Interreg - Bæredygtig Fremtidens Under Öresund byudvikling intelligente kr. evaluering energi- og ressourcesystem COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

113 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -11 af 17 D. 31. oktober 2016 CASE PÅ KOMMUNALT PROJEKT MED EU-STØTTE: TECHTOWN Copenhagen EU Office har hjulpet LOOP CITY med i EU-projektet TechTown under programmet URBACT med den engelske by Barnsley som projektleder. TechTown har til formål at udforske digitale og teknologiske klyngers rolle og levedygtighed og undersøge, hvordan mellemstore byer kan opnå en positiv effekt på jobskabelse og vækst som følge af større byers initiativer inden for samme område. Projektets fokus er digital infrastruktur, som kan biddrage til at få trafikken til at glide bedre, reducere støjniveauet, levere smarte parkeringsløsninger, intelligent affaldssortering, klimatilpasning, automatisk regulering af gadebelysning mv. LOOP CITY har fået tildelt kr. i EU-forprojektmidler fra Copenhagen EU Office til udarbejdelse af ansøgningen. Ansøgningen blev indsendt i marts 2016 og i maj 2016 blev projektet endelig godkendt med et samlet budget på EUR, hvoraf EUR (ca kr.) er allokeret til LOOP CITY. Projektet er nu skudt i gang og løber indtil maj Der er 11 europæiske byer i projektet, og over de næste to år skal der være otte transnationale videndelingsmøder, hvor et af temaerne er tiltrækning og fastholdelse af digitale talenter og iværksættere. 4.2 Oversigt over godkendte EU-ansøgninger gennem CopenVirk Nedenstående oversigt viser, hvilke virksomheder der har opnået EU-støtte med hjælp fra CopenVirk. Der er ikke lavet en oversigt over virksomheder, der har fået afslag på deres ansøgning til EU, da virksomhederne betragter dette som fortrolig information. De fire virksomheder, der har opnået kr. fra SMV-fase 1 har efterfølgende gode muligheder for at opnå støtte til fase 2 på 4-15 mio. kr. CopenVirk hjælper dem naturligvis også med den ansøgning. Virksomhed Kommune EU-program Projekttitel EU-støtte til virksomheden CardLab Herlev Horizon 2020 QuardCard kr. SMV- fase 1 Danelec Marine Rudersdal Eurostars isea kr. Vessel Lyngby-Taarbæk Eurostars isea kr. Performance Solutions Danica København Eurostars E-NoSi kr. Greentech Genomic København Eurostars OneRNA4OvaCure kr. Expression OvaCure Gentofte Eurostars OneRNA4OvaCure kr. Danelec Marine Rudersdal Horizon 2020 VDRConnect kr. SMV- fase 1 U3D København Horizon 2020 Absolut Zero kr. SMV- fase 1 Lighthouse QT København Horizon 2020 QTOOL kr. SMV- fase 1 Total 11,4 mio. kr. COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

114 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -12 af 17 D. 31. oktober 2016 CASE PÅ VIRKSOMHEDSPROJEKT MED EU-STØTTE: onerna4ovacure Virksomheden Genomic Expression i København og det private forskningscenter i livmoderhalskræft i Gentofte OvaCure fik hjælp af CopenVirk til at opnå EU-støtte til at udvikle en kraftigt forbedret diagnosticeringsmetode for livmoderhalskræft. Genomic Expression er en etableret forskningstung virksomhed med nogen erfaring i EUstøtte, men CopenVirk hjalp dem til at søge Eurostars-programmet, som de ikke var opmærksomme på. CopenVirk understøttede også det private forskningscenters deltagelse i projektet, mens virksomheden selv fandt en relevant projektpartner i Norge. Projektet opnåede EU-støtte på samlet 5,2 mio. kr., hvoraf 3,7 mio. kr. går til de danske partnere. Pengene går til at udføre kliniske tests, så diagnosemetoden kan godkendes af myndighederne, hvorefter hospitaler i hele verden kan benytte sig af proceduren. 4.3 Oversigt over ansøgninger under udarbejdelse i kommuner og region Nedenstående oversigt viser projekter som Copenhagen EU Office enten har forhåndsgodkendt for-projektmidler til eller, hvor der er en seriøs dialog med ansøgeren om at søge forprojektmidler. Hvor der endnu ikke er søgt for-projektmidler er beløbet sat i parentes. Ansøger EU-program Indsatsområde Forventet for-projektbeløb Høje-Taastrup Interreg Nordsøen Bæredygtig kr. byudvikling Albertslund Horizon 2020 Bæredygtig kr. byudvikling Region Hovedstaden ELENA Bæredygtig ( kr.) byudvikling Region Hovedstaden Interreg Öresund Bæredygtig kr. byudvikling København Horizon 2020 Bæredygtig ( kr.) byudvikling Furesø Urban Innovative Mobilitet ( kr.) Action Frederiksberg Horizon 2020 Mobilitet ( kr.) Region Hovedstaden Interreg Öresund Mobilitet ( kr.) Region Hovedstaden Horizon 2020 Sundhed kr. Total kr. COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

115 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -13 af 17 D. 31. oktober KONKLUSION OG FREMTIDIGT FOKUS FOR NYT KONTOR Evalueringen havde til formål at gøre status og vurdere Copenhagen EU Office s nuværende indsats i forhold til at opfylde kontorets to konkrete mål om hjemtag af projekttilskud på mindst 50 mio. kr. samt involvering af alle ejere i mindst et EU-relateret tiltag i strategiperioden Evalueringen er foretaget på et tidligt tidspunkt i strategiperioden, da Copenhagen EU Office først var operationelt pr. 1 marts Evalueringen bygger således på data over kontorets aktiviteter fra 1. marts 2015 til 30. september 2016 samt en rækkes cases i perioden. Evalueringen viser, at Copenhagen EU Office er nået langt i arbejdet med opfyldelse af de to mål, og det vurderes derfor, at kontoret med al sandsynlighed vil nå de to mål ved strategiperiodens afslutning ved udgangen af Denne klare forventning bygger på tre resultater, som evalueringen belyser: 1. Nuværende status for hjemtag og involvering 2. Aktivitetsniveau i forhold til aktivitetsområder i Handlingsplan Nuværende projektportefølje 5.1 Status: godt på vej til at opfylde mål På nuværende tidspunkt har Copenhagen EU Office sikret et hjemtag på 11,9 mio. kr. Da 2015 var opstartsår er disse primært indhentet via ansøgninger i løbet af det første halvår af Det tager relativt lang tid at forberede og skrive en EU-ansøgning, og EU bruger omkring seks måneder på at evaluere ansøgninger, hvorfor resultaterne af de først halvandet års arbejde endnu ikke aflæses til fulde i form af godkendt EU-støtte. Hjemtaget har været særligt stor på virksomhedssiden og viser, at den virksomhedsrettede rådgivning gennem CopenVirk allerede har formået at adressere et uudnyttet potentiale for at opnå EU-støtte til virksomheder i hovedstadsregionen. På trods af det tidlige tidspunkt for evalueringen er Copenhagen EU Office nået langt med involveringsmålet. 24 ud af 29 kommuner samt regionen har været involveret i ét og mange i flere EU-relateret tiltag. Disse tiltag dækker over projektudvikling i forbindelse med EUansøgninger samt en række andre aktiviteter inden for kompetenceudvikling, profilering og interessevaretagelse. Tiltagene udgør en vigtig milepæl i forhold til at forankre kontorets arbejde i kommunerne og regionen, og er også en væsentlig forudsætning for at kunne nå hjemtagsmålet. COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

116 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -14 af 17 D. 31. oktober Aktivitetsniveau: en tydelig profil og fokus på projektudvikling Med udgangspunkt i handlingsplanens aktivitetsområder belyser evalueringen, hvordan Copenhagen EU Office arbejder målrettet med at nå de to konkrete mål om hjemtagning og involvering. Copenhagen EU Office har lagt et stort arbejde i at forankre det nye kontor i kommunerne og regionen, samtidigt med at kontoret har udviklet ejernes kompetencer til at skabe værdi for borgerne via arbejdet med EU. Kontoret har holdt møder med alle kommunerne i Region Hovedstaden, og sideløbende med dette har kontoret løbende arbejdet med kompetenceløft af kommunale og regionale projektledere. Derudover er der afholdt en række fagspecifikke workshops og arrangeret studiebesøg i Bruxelles for fem kommuner. Disse aktiviteter har afgørende betydning for kommuner og regionens mulighed for at agere på mulighederne i EUsystemet og har medført, at der er kommet øget fokus på projektudvikling, som udgør det aktivitetsområde på Copenhagen EU Office med det højeste aktivitetsniveau. Dette vidner om, at ejerne i stigende grad har taget kontoret til sig og er kommet godt i gang med at søge EU-midler. Der er dog stadig en række af kommuner, som Copenhagen EU Office endnu ikke har formået at involvere særligt meget i EU-arbejdet. Der vil i den kommende tid blive sat ekstra fokus på at nå bredere ud og få endnu flere kommuner til at arbejde målrettet med EU. Copenhagen EU Office har derfor i sidste halvdel af 2016 taget initiativ til at tilbyde kommunerne et fundingstrategiforløb, der tager udgangspunkt i kommunens konkrete kontekst, behov og prioriteringer. Her har kommunerne mulighed for at indgå i et struktureret dialog med Copenhagen EU Office, hvor man sammen udarbejder en plan for kommunens arbejde med fundraising inkl. EU-midler. Målet er at sikre den nødvendige ledelsesmæssige opbakning til EU-arbejdet samt at forventningsafstemme, sådan at Copenhagen EU Office i højere grad er i stand til at igangsætte relevante EU-projekter hos kommunen. 5.3 Den aktuelle projektportefølje: god pipeline for EU-ansøgninger Den aktuelle projektportefølje viser, at kommuner og region har indsendt 13 ansøgninger. Heraf er tre godkendt (en er godkendt til at søge til fase 2) og tre er stadig under evaluering (jf. oversigt under afsnit 4.1). Derudover er der en fornuftig pipeline i forhold til ansøgninger under udarbejdelse. Forprojektordningen hvor kommuner og region kan søge om økonomisk støtte til ansøgningsarbejdet har vist sig at være et vigtigt værktøj i forhold til at imødekomme væsentlige ressourcemæssige barrierer for at kunne indgå i EU-projekter. Ordningen, der blev lanceret i starten af 2016, har indtil videre udbetalt kr. og på baggrund af EU-ansøgninger under udvikling forventer kontoret et afløb på kr. i andet halvår af For virksomhedssiden er aktivitetsniveauet højt og Copenhagen EU Office har i alt været i kontakt med 237 virksomheder i hovedstadsregionen. Dette har resulteret i 73 indsendte ansøgninger (se oversigt 6.2. i anneks). Der er en naturlig høj koncentration af virksomheder, der har søgt EUstøtte i Københavns Kommune, da antallet af potentielle virksomheder er markant højere her. COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

117 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -15 af 17 D. 31. oktober 2016 Copenhagen EU Office arbejder imidlertid målrettet på at få en endnu bedre geografisk spredning. Kontoret arrangerede en workshop d. 13. oktober, hvor repræsentanter for den lokale erhvervsservice blev inddraget i at udvikle en fælles service til virksomheder med det formål at få det lokale niveau engageret i at henvise relevante virksomheder til CopenVirk. Kontoret er desuden i dialog med Væksthuset om at identificere EU-parate virksomheder uden for København. På nuværende tidspunkt har kommuner, region og virksomheder fra hovedstadsregionen ansøgninger på sammenlagt 50 mio. kr. under evaluering i EU. Det drejer sig om næsten 16 mio. kr. i EU-støtte til kommuner, der er under evaluering (se afsnit 4.1) samt ca. 34 mio. kr. EU-støtte til virksomheder under evaluering, som af fortrolighedsmæssige årsager ikke kan detaljeres i denne rapport. Alt i alt er der derfor en fornuftig pipeline i forhold til EU-projekter, og det indledende arbejde med forankring og kompetenceudvikling begynder at bære frugt. 5.4 Ny strategi- og handlingsplan for det sammenlagte kontor Per 1. januar 2017 sammenlægges Copenhagen EU Office og creodk. Dette betyder et nyt og tættere samarbejde mellem de 29 kommuner, Region Hovedstaden og de tre universiteter i hovedstadsregionen (DTU, KU og CBS) om EU-indsatsen. I den nye strategi for det sammenlagte kontor er målet, at der arbejdes på at udnytte potentiale for samarbejde på tværs af medlemskredsen for i fællesskab at øge potentialet for projektfinansiering. EU har i stigende grad fokus på projekter, hvor offentlige aktører, virksomheder samt videninstitutioner går sammen om at adressere samfundets udfordringer og med deres komplementære kompetencer udvikler og afprøver nye løsninger. Der er derfor et stort samarbejdspotentiale i det nye sammenlagte kontor, som Copenhagen EU Office vil arbejde målrettet med at udnytte. De tre universiteter er meget erfarne i at søge EU-midler og har hver i sær etableret EUstøtteenheder med højt specialiseret medarbejdere, der rådgiver forskere i EUansøgningsarbejdet. For kommuner og region udgør dette en væsentlig ressource, som de i større grad vil kunne drage nytte af, når man indgår i fælles projektudvikling. I handlingsplanen for det nye sammenlagte Copenhagen EU Office er der lagt op til et tættere samarbejde mellem kommuner/region og universiteterne via bl.a. pilotprojekterne På forkant i fællesskab. Disse pilotindsatser vil afprøve, hvordan Copenhagen EU Office bedst kan få hele den nye medlemskreds styrker i spil for både at skabe mere effektiv interessevaretagelse og igangsætte EU-projekter på tværs af medlemskredsen. For yderligere at facilitere samarbejdet har universiteterne fremadrettet mulighed for at søge forprojektordningen, hvis de inddrager mindst en kommuner eller region i ansøgningsarbejdet. Forudsætninger for at det nye samarbejdspotentiale udnyttes til fulde er imidlertid, at der sikres langsigtet og stærk opbakning til EU-arbejdet i baglandet blandt ledelse og medarbejdere, og at de enkelte medlemmer afsætter ressourcer til at udvikle EU-projekter og skabe stærke internationale partnerskaber til at løfte dem. COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

118 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -16 af 17 D. 31. oktober ANNEKSER 6.1 Geografisk oversigt over kommunalt/regionalt EU-arbejde Oversigten dækker perioden: 1. marts 2015 til 30. september 2016 COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

119 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 1 - Side -17 af 17 D. 31. oktober Geografisk oversigt over virksomheders EU-arbejde Oversigten dækker perioden: 1. marts 2015 til 30. september 2016 COPENHAGEN EU OFFICE / EVALUERING

120 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 2 - Side -1 af 6 Strategi Copenhagen EU Office Oktober INDLEDNING VISION, MISSION, MÅL AKTIVITETSOMRÅDER EFFEKTKÆDE FOR COPENHAGEN EU OFFICE INDLEDNING Copenhagen EU Office er det fælles EU-kontor i Bruxelles for Region Hovedstaden, regionens 29 kommuner, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School. Kontoret er resultatet af sammenlægningen af det forskningspolitiske EU-kontor, creodk, og det erhvervspolitiske EU-kontor, Copenhagen EU Office. Det nye Copenhagen EU Office kombinerer erfaringer, kompetencer og ressourcer i de to tidligere kontorer i fælles fysiske rammer og med fælles drift. Samlet vil det nye Copenhagen EU Office være en styrket aktør i hjertet af Europa og i Greater Copenhagen. Sammenlægningen vil skabe øget synergi og samarbejde inden for medlemskredsen, som i fælleskab vil bidrage til udvikling, vækst og øget internationalisering. Ambitionen med det fælles Copenhagen EU Office er at skabe et internationalt fokuseret videnssamarbejde med region, kommuner og universiteter, der udnytter komplementære kompetencer og ressourcer til at løse samfundets udfordringer. Et tæt samarbejde mellem vidensinstitutionerne og de offentlige myndigheder i medlemskredsen forbedrer begge parters muligheder for adgang til vigtige netværk og deltagelse i projekter, hvor den nyeste viden afprøves i praksis. En fælles repræsentation i Bruxelles sikrer optimale vilkår for at indsamle viden og opnå finansiering til dette udviklingssamarbejde. Lokaliseringen i Bruxelles giver direkte adgang til EU s institutioner og beslutningstagere. Samtidigt er byen tilholdssted for toneangivende internationale netværk og førende europæiske aktørers repræsentationer. Bruxelles fungerer som en portal til eksklusiv viden og netværk til hele Europa. Denne strategi dækker den fireårige periode 2017 til I strategien adresseres det strategiske niveau inklusive vision, mission, mål og opgaver samt samarbejdet i medlemskredsen. Strategien bygger videre på de to kontorers erfaringer og strategiske valg og sætter en ny fælles retning for det samlede EU-arbejde med alle kontorets medlemmer. Samarbejder i medlemskredsen om interessevaretagelse og projektudvikling forventes at øges over tid, og det er hensigten, at ydelser og COPENHAGEN EU OFFICE / STRATEGI

121 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 2 - Side -2 af 6 aktiviteter integreres yderligere i løbet af strategiperioden. Samtidigt vil der altid være opmærksomhed på de individuelle medlemmers behov. Strategien dækker de sidste år af EU s syvårige budgetperiode og inkluderer forberedelse til den efterfølgende budgetperiode. Strategien implementeres gennem to-årige handlingsplaner. Handlingsplanerne vedrører det operationelle niveau med konkrete aktiviteter og indsatser. Strategien, handlingsplanerne og den årlige afrapportering i årsrapporter udgør det strategiske grundlag for Copenhagen EU Office. Målgruppen Målgruppen for kontorets aktiviteter er kontorets medlemmer: Region Hovedstaden, regionens 29 kommuner, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School samt andre relevante aktører inklusive virksomheder og klyngeorganisationer i Region Hovedstaden. 2. VISION, MISSION, MÅL Vision Copenhagen EU Office bidrager gennem EU-arbejdet til, at hovedstadsregionen bliver en metropol med høj vækst og livskvalitet samt et internationalt knudepunkt for excellent forskning og banebrydende innovation. Mission Copenhagen EU Office engagerer aktører fra regionen i EU-samarbejdet og henter inspiration fra verden omkring os for at skabe viden, udvikling og vækst. Copenhagen EU Office løser opgaver, som bedst udføres med fysisk udgangspunkt i Bruxelles koblet til basen i Danmark med fokus på at engagere og assistere medlemmerne med at tiltrække EU-midler indhente intelligence og styrke medlemmernes muligheder for engagement i og indflydelse på EU s forsknings- og innovationsdagsorden samt programudmøntning fremme medlemskredsens netværk, viden om og ageren i EU sikre medlemskredsen og Greater Copenhagen en stærk fælles international profil og synlighed i Bruxelles. Mål Copenhagen EU Offices overordnede mål er at bidrage til igangsættelse og kvalitetssikring af EU-ansøgninger øge medlemmernes engagement i EU-samarbejdet COPENHAGEN EU OFFICE / STRATEGI

122 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 2 - Side -3 af 6 facilitere internationale forsknings- og innovationspartnerskaber og alliancer sikre international opkvalificering af alle medlemmerne. Disse overordnede mål er udmøntet i følgende konkrete mål i perioden : Copenhagen EU Office skal lægge grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. i kommuner, region, virksomheder og klynger Copenhagen EU Office skal understøtte universiteternes indsats for at øge deres samlede hjemtag fra Horizon 2020 med 5 % alle medlemmer skal have været involveret i mindst et EU-relateret tiltag. Forudsætninger og evaluering Kontoret og medlemmer har alle en rolle i at opnå de opsatte mål, og alle skal prioritere samarbejder og projekter på tværs af medlemskredsen. Det forudsættes, at der er en langsigtet og stærk opbakning og forankring i baglandet blandt ledelse og medarbejdere, og at der hos de enkelte medlemmer afsættes ressourcer til internationalt arbejde. Endvidere forudsættes det, at der afsættes de nødvendige økonomiske ressourcer til opgaven, og at der er en velfungerende organisation bag EU-indsatsen. Opnåelse af målene sker gennem implementering af handlingsplanerne, og der afrapporteres på målene i årsrapporterne. Effektkæden for Copenhagen EU Office i afsnit 5 nedenfor illustrerer sammenhængen fra input til impact. Strategi evalueres i slutningen af perioden. 3. AKTIVITETSOMRÅDER Copenhagen EU Office arbejder for opfyldelse af strategiens mål gennem aktiviteter opdelt på områderne: Projektudvikling Interessevaretagelse Netværksopbygning Positionering Kompetenceudvikling Copenhagen EU Office udfører opgaver, som bedst løses med udgangspunkt i Bruxelles koblet til basen i Danmark og med afsæt i medlemmernes efterspørgsel og interesse. En af Copenhagen EU Offices hovedopgaver er at fremskaffe og formidle intelligence om udvikling i EU's politikker og prioriteringer på forsknings- og innovationsområdet med henblik på at give medlemmerne mulighed for at handle rettidigt på et oplyst grundlag. Succesfuld projektudvikling og interessevaretagelse er COPENHAGEN EU OFFICE / STRATEGI

123 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 2 - Side -4 af 6 ofte forbundet til netværksopbygning, positionering og kompetenceudvikling. Under alle aktivitetsområder afsøges løbende potentialer for samarbejde på tværs af medlemskredsen, og kontoret igangsætter også særlige indsatser med fokus på de fælles muligheder i EU-systemet. I nedenstående beskrives aktivitetsområderne overordnet, mens de konkrete aktiviteter fremgår af handlingsplanerne. Projektudvikling Copenhagen EU Office assisterer med udvikling af ambitiøse udviklingsprojekter hos offentlige og private organisationer med gode muligheder for at opnå EU-støtte. Kontoret bidrager til projektudvikling fra projektidé til indsendt ansøgning gennem sparing om projektindhold, rådgivning om EU-støttemuligheder, hjælp til international partnersøgning og gennemlæsning af ansøgningsudkast. Udbytte hos medlemmerne: Projektudvikling udfordrer private og offentlige aktører til at tænke mere innovativt og hjælper med at opnå finansiering til gennemførsel af projekter. Interessevaretagelse På baggrund af viden om timing, aktører, policy og tendenser i EU yder Copenhagen EU Office rådgivning om interessevaretagelse og engagerer nøglemedarbejdere hos medlemmerne i at opnå indflydelse på, hvad EU afsætter midler til og sikrer, at EU prioriterer områder med relevans for hovedstadsregionen. Kontoret faciliterer medlemmernes indflydelse på rammevilkår i EU og på prioriteterne i tilskudsprogrammerne for at sikre et fortsat højt hjemtag. Dette inkluderer også promovering af kandidater til EU s ekspertgrupper og generelt styrket deltagelse i det europæiske forskningsrum. Udbytte hos medlemmerne: Interessevaretagelse engagerer medlemmerne i de EU-politikområder, der har strategisk interesse for medlemmerne og understøtter fremtidig finansiering. Netværksopbygning Copenhagen EU Office opbygger og vedligeholder løbende både formelle og uformelle netværk i Bruxelles for at indhente viden, sikre indflydelse og støtte medlemmernes deltagelse i EU-projekter. Gennem netværksarbejdet indhenter kontoret intelligence og udvikler kontakter, som kan udnyttes i projektudvikling og i arbejdet med interessevaretagelse. Kontoret bidrager desuden til medlemmernes opbygning af kontakter i både EU-systemet og til andre relevante samarbejdspartnere. Dette inkluderer rådgivning og støtte til medlemmernes deltagelse i europæiske nøglepartnerskaber og alliancer. Udbytte hos medlemmerne: Opbygning af internationale netværk hos medlemmerne og på kontoret understøtter udvikling af projekter med stærke udenlandske partnere og effektiv interessevaretagelse i alliancer med toneangivende udenlandske aktører. COPENHAGEN EU OFFICE / STRATEGI

124 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 2 - Side -5 af 6 Positionering Copenhagen EU Office positionerer medlemskredsens kompetencer og interesser over for EUinstitutionerne og andre aktører i Bruxelles. Kontoret synliggør, hvordan region, kommuner og universiteter adskiller sig fra konkurrerende aktører for at skabe stærke platforme for fremtidig interessevaretagelse og projektdeltagelse. Positioneringsaktiviteterne øger kendskabet til medlemmernes kompetencer under brandet Greater Copenhagen, og kontoret spiller en aktiv rolle i at skabe en stærk fælles profil for den samlede medlemskreds. Udbytte hos medlemmerne: Positionering af medlemmerne og kontoret understøtter dannelsen af stærke projektpartnerskaber og optimerer indflydelsen på EU-politik på områder af strategisk interesse for medlemmerne. Kompetenceudvikling Copenhagen EU Office bidrager til udvikling af EU-kompetencer hos medarbejdere fra medlemskredsen, så de kan udnytte de muligheder, som EU tilbyder. Kontoret formidler løbende intelligence om støtteprogrammer og policy til relevante medarbejdere i medlemskredsen, organiserer studiebesøg og afholder workshops for hele kontorets målgruppe. Samtidigt faciliterer kontoret, at medlemmernes forskellige styrker inden for projektudvikling og interessevaretagelse bringes sammen og løftes. Copenhagen EU Office rådgiver endvidere medemmernes ledelser om mulighederne i EU-systemet, så der dannes forståelse for handlerummet på alle niveauer i organisationerne. Udbytte hos medlemmerne: Kompetenceudvikling af medlemmernes medarbejdere gør medlemmerne bedre i stand til at udnytte de muligheder for projektfinansiering og interessevaretagelse, som kontoret tilbyder. COPENHAGEN EU OFFICE ER JURIDISK EN FORENING MED GENERALFORSAMLING MED REPRÆSENTANTER FRA MEDLEMSKREDSEN SOM ØVERSTE MYNDIGHED. KONTORETS STRATEGISKE LEDELSE VARETAGES AF EN BESTYRELSE MED 11 MEDLEMMER, SOM ER UDPEGET AF MEDLEMSKREDSEN. FORENINGEN COPENHAGEN EU OFFICE MED DEN NYE EJERKREDS BLEV FORMELT ETABLERET PÅ DEN EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLING DEN 2. NOVEMBER COPENHAGEN EU OFFICE / STRATEGI

125 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 2 - Side -6 af 6 4. EFFEKTKÆDE FOR COPENHAGEN EU OFFICE Copenhagen EU Offices arbejde bygger på en række virkemidler på kontoret og hos medlemmerne. Kontorets placering i Bruxelles giver adgang til internationale netværk, intelligence og beslutningstagere, og de to EU-konsulenter i Danmark sørger for en solid base, der kobler platformen i Bruxelles med aktørerne i hovedstadsregionen. Virkemidlerne danner grundlag for Copenhagen EU Offices 5 aktivitetsområder: Projektudvikling, interessevaretagelse, netværksopbygning, positionering og kompetenceudvikling. De to-årige handlingsplaner beskriver kontorets konkrete aktiviteter og indsatser. Aktiviteterne skal bidrage til at opfylde Copenhagen EU Offices mål. Målopfyldelsen skal bidrage til, at medlemmerne opnår de tilsigtede effekter: At medlemmerne bliver attraktive partnere for førende internationale aktører, at medlemmerne formår at tiltrække EU-midler og at medlemmerne engagerer sig i at løse store samfundsudfordringer. Copenhagen EU Offices indsats skal skabe effekter hos medlemmerne, som opfylder vedtægternes formål: Copenhagen EU Office skal bidrage til, at hovedstadsregionen bliver en metropol med høj jobskabende vækst og livskvalitet og et internationalt knudepunkt for excellent forskning og banebrydende innovation. COPENHAGEN EU OFFICE / STRATEGI

126 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 3 - Side -1 af 12 Handlingsplan Copenhagen EU Office Oktober INDLEDNING AKTIVITETER OG INDSATSER Projektudvikling Interessevaretagelse Netværksopbygning Positionering Kompetenceudvikling Særlige indsatser På forkant i fælleskab INDLEDNING Handlingsplan er den første af to handlingsplaner, som implementerer Copenhagen EU Offices Strategi Strategien vedrører det strategiske niveau, mens handlingsplanerne vedrører det operationelle niveau med konkrete aktiviteter og indsatser. Copenhagen EU Office er det fælles EU-kontor i Bruxelles for Region Hovedstaden, regionens 29 kommuner, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School. Kontoret er resultatet af sammenlægningen af det forskningspolitiske EU-kontor, creodk, og det erhvervspolitiske EU-kontor, Copenhagen EU Office. Copenhagen EU Office bidrager til at løfte medlemmernes vækst- og forskningsdagsordener gennem EU-samarbejdet. EU har fortsat stort fokus på excellent forskning, vækst og beskæftigelse, og både de regionale væksttemaer og universiteternes styrkepositioner har gode vilkår for at opnå støtte og indflydelse. I 2017 begynder arbejdet med udformningen af EU s næste budgetperiode for Dette betyder, at vigtige drøftelser om fordeling af budgettet og udformningen af EU s programmer påbegyndes. Resultaterne af disse drøftelser bliver retningsgivende for de fremtidige finansieringsmuligheder i EU. COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

127 FORUDSÆTNINGER I N D S A T S E R Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 3 - Side -2 af 12 Nedenfor er de planlagte aktiviteter inden for de fem aktivitetsområder og de forskellige indsatser beskrevet. I denne første handlingsplan er opdeling i tematiske, interessevaretagelses- og særlige indsatser det første skridt i integrationen mellem medlemskredsens interesser. Samarbejdet mellem medlemmerne om interessevaretagelse, projektudvikling og andre aktiviteter i Bruxelles og Danmark forventes at blive øget over tid, og det er hensigten, at ydelser og aktiviteter for hele målegruppen integreres yderligere i løbet af strategiperioden. Samtidig vil der altid være opmærksomhed på de individuelle medlemmers behov. Forudsætningerne for at nå de fælles mål inkluderer: - langsigtet og stærk opbakning og forankring i baglandet blandt ledelse og medarbejdere - at de enkelte medlemmer afsætter ressourcer til EU-arbejde - tilstrækkelige økonomiske ressourcer og - en velfungerende organisation bag EU-indsatsen AKTIVITETSOMRÅDER Projektudvikling Interessevaretagelse Netværksopbygning Positionering Kompetenceudvikling Tematiske indsatser Interessevaretagelsesindsatser Særlige indsatser (På Forkant i Fællesskab) I forhold til de forskellige indsatser og på baggrund af efterspørgsel fra medlemmerne er der opstillet følgende mål for perioden for kontoret: tematiske indsatser: engagere medlemmerne i 20 EU-projektforløb interessevaretagelsesindsatser: arbejde med 15 interessevaretagelsesforløb særlige indsatser: drive en til to fælles forløb med deltagelse af universiteter, kommuner og regionen. Gennem vores arbejde og tilstedeværelse i Bruxelles og Danmark identificerer og skaber kontoret muligheder for vores medlemmer, og derigennem bidrager kontoret til rettidigt engagement i EUsamarbejdet. En af Copenhagen EU Offices hovedopgaver er at fremskaffe og formidle viden om udvikling i EU's politikker og prioriteringer på forsknings- og innovationsområdet (intelligence) med henblik på at give medlemmerne mulighed for at handle rettidigt på et oplyst grundlag. COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

128 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 3 - Side -3 af 12 Aktivitetsområderne er ofte sammenhængende i forhold til indsatserne, idet resultaterne inden for ét område kan være forudsætningsskabende for et andet aktivitetsområde. Projektudvikling vedrører hovedsageligt kommuner, region og virksomheder inden for tematiske indsatser, mens interessevaretagelsesindsatserne primært udføres for vidensinstitutionerne. Derudover igangsættes en til to særlige indsatser med deltagelse af hele medlemskredsen. Som nævnt forventes yderligere integration af ydelser og aktiviteter i løbet af strategiperioden Handlingsplanen vil blive opdateret ved årsskiftet , hvis udviklingen kræver det. Copenhagen EU Office vil afrapportere på gennemførelsen af de planlagte aktiviteter i halvårlige opgørelser, og årsrapporten adresserer status på opfyldelse af strategiens mål. COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

129 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 3 - Side -4 af AKTIVITETER OG INDSATSER 2.1 Projektudvikling AKTIVITETER - PROJEKTUDVIKLING Rådgivning om projektudvikling, ansøgninger og mulig direkte finansiel støtte (forprojektordning) inden for tematiske indsatser med kommuner, region og universiteter: bæredygtig udvikling, sundhedsteknologi og forebyggelse, mobilitet og erhvervsfremme Projektudvikling med virksomheder gennem CopenVirk Matchmaking mellem lokale udviklingsinitiativer og mulighederne i EU s tilskudsprogrammer Rådgivning om timing, proces, partnerskaber m.v. om EU-midler i tæt samarbejde med medlemmernes udviklingsmedarbejdere Aktiviteterne videreføres fra det tidligere Copenhagen EU Office for kommuner, region og virksomheder, men vil inddrage vidensinstitutionerne, hvor der er efterspørgsel ved blandt andet at formidle muligheder om konsortiedannelse og viden om andre programmer og finansieringsmuligheder end Horizon I 2017 og 2018 videreføres projektudviklingsaktiviteterne inden for de fire tematiske indsatser: Bæredygtig udvikling Der er blandt byerne og regionen stor interesse for bæredygtig udvikling. Det gælder både i forhold til klima-, energi- og miljøområdet og mulighederne i Smart Cities and Communities. Der er gode muligheder for EU-støtte til udviklings- og skaleringsprojekter med private og offentlige partnere i programmer som Horizon 2020, LIFE, ELENA, Urbact III og INTERREG. Denne indsats fremmer EU-projekter, der implementerer kommunernes og regionens klimaplaner, samt udvikler nye veje for bæredygtig udvikling. Sundhedsteknologi og forebyggelse Den demografiske udvikling udfordrer, men giver også nye muligheder for kommuner og region i forhold til at udvikle og anvende nye løsninger, der bidrager til øget kvalitet og effektivitet i vores sundhedssektor. Den demografiske udfordring er fælles for alle EU-lande, og der er derfor gode muligheder for internationalt samarbejde og støtte fra programmer som Horizon 2020, EU s Folkesundhedsprogram og INTERREG. Gennem denne indsats fremmes EU-projekter, der kan understøtte en moderne sundhedssektor på tværs af aktører i kommuner og region til gavn for borgerne. COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

130 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 3 - Side -5 af 12 Mobilitet Der er betydeligt fokus på mobilitet i både region og kommuner, som både arbejder bredt med tilgængelighed og flaskehalse samt mere specifikt med el-bilsområdet. Mobilitet er også et væsentligt område i EU, som både handler om infrastruktur, der understøtter det indre marked, og udvikling af løsninger på samfundsmæssige problematikker relateret til transport. Der er gode muligheder for EU-støtte til både infrastruktur gennem CEF-programmet, udvikling af nye mobilitetsløsninger gennem Horizon 2020 og metode- og erfaringsudveksling gennem INTERREG. Gennem denne indsats fremmes EU-projekter, der aflaster de offentlige anlægsudgifter og udvikler smartere mobilitetsløsninger til gavn for borgerne og erhvervslivet. Erhvervsfremme Gode rammevilkår for virksomheder er højt prioriteret i både region og kommuner. De øvrige tematiske indsatser og virksomhedsindsatsen CopenVirk løfter en stor del af Copenhagen EU Offices erhvervsfremme indsats. Endvidere har EU-programmer såsom COSME, Horizon 2020 og INTERREG midler til udvikling af klynger og til erfaringsudveksling om bedre erhvervsfremmemetoder på tværs af tematiske områder. Gennem denne indsats fremmes EUprojekter, der sigter mod at skabe bedre rammevilkår og rådgivning til virksomhederne. Copenhagen EU Office har etableret en systematisk virksomhedsservice ved navn CopenVirk i tæt samarbejde med Væksthus Hovedstaden, lokale erhvervsfremmeaktører, klynger, GTS-institutter og Region Hovedstaden, som har mobiliseret et stort antal virksomheder. CopenVirk går målrettet efter at identificere virksomheder i alle 29 kommuner med potentiale for at opnå EU-støtte til deres produkt- og forretningsudvikling. Hele erhvervsfremmesystemet er aktivt engageret i at identificere relevante virksomheder og henvise dem til Copenhagen EU Office, som matcher virksomhedernes projektideer, behov og ambitioner med relevante EU-puljer. CopenVirk foregår i samarbejde med en privat aktør med det formål at få ekspertise tidligt ind i virksomhedernes ansøgningsskrivning mod EU-støtte. COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

131 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 3 - Side -6 af Interessevaretagelse AKTIVITETER - INTERESSEVARETAGELSE Indhentning og formidling af tidlig information om EU s forberedelse af arbejdsprogrammer for Horizon 2020 og placering af medlemmernes prioriterede emner hvor muligt Indsats på Horizon 2020 midtvejsevalueringen med henblik på indflydelse og intelligence om næste rammeprogram (FP9) Indsats for et stærkt fokus på vigtigheden af forskning i forhandlingerne om EU s næste 7-årige budgetperiode Formidling af muligheder for deltagelse i EU-institutionernes ekspertgrupper Sammen med medlemmerne sikre, at danske aktører som Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Innovationsfonden og Danske Universiteter orienteres om medlemmernes initiativer og synspunkter Copenhagen EU Office fortsætter aktiviteterne fra det tidligere creodk ved at udføre interessevaretagelsesaktiviteter sammen med medlemmerne med det formål at opnå indflydelse på, hvad EU afsætter midler til og sikre, at EU prioriterer områder med relevans for medlemmerne i hovedstadsregionen. Aktiviteterne vil primært involvere vidensinstitutionerne og dermed være rettet mod Horizon 2020 og EU s næste rammeprogram for forskning og innovation. Involvering af de øvrige medlemmer afdækkes, hvor det har relevans for indsatsen, og der er efterspørgsel fra medlemmerne. Indsatsen vedrører følgende interessevaretagelsesforløb: Interessevaretagelse for forskningsområder og projekter I 2017 og 2018 vil kontoret fortsat følge udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne med henblik på især placering af medlemmernes prioriterede emner - særligt de strategiske satsninger og andre dagsordensættende områder og strategisk vigtige projekter i det omfang, det efterspørges. Sammen med medlemmerne hjælper Copenhagen EU Office med at afdække interesserne hos medlemmerne og matche dem med potentielle muligheder i EU-systemet. I første halvdel af 2017 vil Kommissionens strategiske program og scoping papers omsættes til arbejdsprogrammer, og kontoret vil søge indflydelse, hvor det fortsat er muligt i Kommissionen og programkomiteerne. Der vil være fokus på at fremskaffe informationer om forberedelsen af arbejdsprogrammer og fremsende tidlige udgaver af disse til medlemmerne med henblik på at optimere rådgivningen om muligheder og ansøgninger så vel som forskernes mulighed for rettidigt at planlægge ansøgningsforløb. COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

132 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 3 - Side -7 af 12 I 2018 vil kontoret have fokus på Kommissionens opdatering af arbejdsprogrammerne herunder arbejdet med at udforme detaljerne i den sidste del (år 2020) samt at følge eventuelle nye forskningsområder, som Kommissionen ønsker fokus på. Policy og rammevilkår Copenhagen EU Office følger udrulningen af Horizon 2020 og afrapporterer om tiltag, der påvirker rammevilkårene for programmet. Indhentning og formidling af intelligence skal sikre medlemskredsens initiativer i forhold til at påvirke de sidste år af Horizon 2020 og det næste rammeprogram, FP9, således at medlemmerne er bedst muligt forberedte og parate til mulighederne fremadrettet. I 2017 er Kommissionens midtvejsevaluering af Horizon 2020 én af de centrale begivenheder. Evalueringen vil påvirke implementeringen af den sidste del af Horizon 2020 og særligt udformningen af FP9. Copenhagen EU Office vil gennem en række aktiviteter promovere medlemmernes synspunkter over for både Kommissionen og Europa-Parlamentet. Aktiviteterne udføres sammen med andre aktører både danske og europæiske når interesserne kan løftes bedre i fællesskab. I 2017 og 2018 vil vi ligeledes indhente intelligence og formidle viden til partnerne om implementering af forskningskommissær Moedas tre O er (Open Science, Open Innovation og Open to the World) samt indhente viden om konsekvenserne af de forventede Brexit-forhandlinger. Copenhagen EU Office vil have fokus på drøftelserne om udformningen af FP9 og søge muligheder for indflydelse og formidle udviklingen. Kontoret vil ligeledes være opmærksomme på forskningens status og andre tendenser i de generelle forhandlinger om EU s næste budget. Promovering af eksperter Copenhagen EU Office vil informere og rådgive om muligheder for, at medlemmerne kan få placeret eksperter i EU-institutionernes rådgivende ekspertgrupper, hvor der kan ydes indflydelse på rammeeller arbejdsprogrammer. Kontorets indhentning af intelligence skal sikre, at medlemmerne informeres rettidigt om mulighederne, så den bedst mulige forberedelse sikres. Strategiske satsninger De fem strategiske satsninger, som var en del af det tidligere creodk, videreføres i De strategiske satsninger er Arktisk forskning, Big Data, Biomedical engineering/ Medicoteknologi, Fedme og Immunologi. Satsningerne evalueres i første halvår af 2017 både med henblik på arbejdsform og fremdrift inden for de fem faglige områder. Styregruppen forventes at tage stilling til fortsættelse, nye satsninger eller eventuel afvikling efter sommeren Ved samme lejlighed drøftes tilrettelæggelse af kommende større strategiske indsatser på baggrund af erfaringerne med de strategiske satsninger og de første erfaringer med de særlige indsatser På forkant i fællesskab. COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

133 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 3 - Side -8 af Netværksopbygning AKTIVITETER - NETVÆRKSOPBYGNING Engagere medlemmerne i at indgå strategiske alliancer med stærke europæiske aktører Konsolidere og udbygge Bruxelles-netværk til potentielle projektpartnere, embedsfolk i EUinstitutionerne og andre beslutningstagere samt forankre netværket hos medlemmerne Fortsat deltagelse i Bruxelles-fora inklusive ERRIN, Ambiorix, IGLO og, DAcoB til gavn for medlemskredsens viden, kompetencer og projekter Regelmæssig kontakt med indflydelsesrige danske aktører (Staten, fonde, organisationer, klynger m.fl.). Medarbejderne i Copenhagen EU Office opbygger og vedligeholder løbende både formelle og uformelle netværk i Bruxelles for at indhente viden, sikre indflydelse og støtte medlemmernes deltagelse i EU-projekter. Kontoret vil konsolidere eksisterende netværk og systematisk opbygge yderligere kontakter i Bruxelles herunder til andre regionskontorer, paraplyorganisationer og etablerede platforme og partnerskaber. Kontoret bistår ligeledes medlemmerne med opbygning af kontakter i EU-systemet og til andre relevante samarbejdspartnere. Medarbejderne i Copenhagen EU Office er aktive i diverse Bruxelles-baserede regionale samt forsknings- og innovationsrelaterede netværk. Dette giver adgang til information, erfaringsudveksling og potentielle samarbejdspartnere for medlemmerne. Det kræver imidlertid en aktiv indsats fra medlemmerne for at mulighederne for indflydelse og projektfinansiering kan udnyttes. Kontoret vil derfor engagere medlemmerne i europæiske netværk i forbindelse med arbejdet under projektudvikling og interessevaretagelse. Herudover understøtter kontoret medlemmernes direkte deltagelse i fora og netværk (f.eks. i Europæiske Teknologiplatforme og Public-Private Partnerships), hvor dette ikke strider mod fælles aktiviteter, og hvor indsatsen er i overensstemmelse med kontorets overordnede mission. Basen i Danmark sørger for netværksopbygning til indflydelsesrige danske aktører, som også kan være en vigtig kilde til information og indflydelse. Repræsentanter fra de danske styrelser sidder med ved bordet, når der tages beslutninger om fremtidige prioriteringer i forsknings- og innovationsprogrammerne, og de har adgang til viden, som kan øge medlemskredsens chancer for finansiering til projekter. På regionalt niveau vil kontoret dyrke samarbejde med tværkommunale projektorganisationer og klynger, som kan igangsætte og lede større EU-projekter, som den enkelte kommune vil have svært ved at løfte. COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

134 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 3 - Side -9 af Positionering AKTIVITETER POSITIONERING Fremme medlemmernes deltagelse i internationale konferencer i Bruxelles og assistance til planlægning og afholdelse af medlemmernes egne arrangementer og møder i Bruxelles Positionere medlemmerne som gode dialog- og projektpartnere for relevante aktører i Bruxelles. Bidrage til større synlighed af Greater Copenhagen og hovedstadsregionens styrkepositioner i Bruxelles gennem oplæg på nationale og internationale konferencer om Copenhagen EU Office og medlemskredsen Copenhagen EU Office vil positionere medlemmerne som gode og kompetente dialog- og projektpartnere over for potentielle partnere, EU-institutionerne og andre aktører i Bruxelles. Formålet er at øge europæiske aktørers kendskab til regionens, kommunernes og universiteternes kompetencer og positionere dem som gode samarbejdspartnere. Dette sker i tæt samarbejde med medlemmerne, som kan deltage i eller holde oplæg ved toneangivende konferencer eller gennem bidrag til planlægning af workshops og seminarer i Bruxelles. På basis af vores intelligence-arbejde screener kontoret for og videreformidler information om vigtige events og platforme, hvor medlemskredsen bør være synlige for at gøre sig bemærket som en aktør i det europæiske landskab. Copenhagen EU Office vil også arbejde målrettet for at synliggøre og promovere medlemskredsens kompetencer og interesser over for aktører i Bruxelles og resten af Europa, som er særligt aktive inden for projektansøgning og/eller interessevaretagelse. Der sker en stadig større professionalisering inden for både projektudvikling og interessevaretagelse, og tæt samarbejde med de mest aktive organisationer er en måde at øge hjemtag og indflydelse til alles fordel. Copenhagen EU Office arbejder for at udbrede kendskabet til brandet Greater Copenhagen og synliggøre regionens styrkepositioner og kvaliteter med henblik på at tiltrække nye talenter, samarbejdspartnere og investeringer. Kontoret vil også have en aktiv rolle i at skabe en stærk fælles profil for den samlede medlemskreds som en metropol med høj jobskabende vækst og livskvalitet samt et internationalt knudepunkt for excellent forskning og banebrydende innovation. COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

135 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 3 - Side -10 af Kompetenceudvikling AKTIVITETER KOMPETENCEUDVIKLING Afholde seminarer for medlemskredsen, virksomheder og andre relevante aktører i regionen med det formål at udvikle kompetencer inden for EU-intelligence, policy, projektudvikling og interessevaretagelse Målrettet informationsservice og intelligence til understøttelse af medlemmernes arbejde Udvikling af metoder til at tænke innovativt ved design af EU-projekter ved at inddrage kompetencer fra både universiteter, kommuner, regionen og andre aktører Fremme erfaringsudveksling og synergier mellem medlemmerne og andre aktører i Danmark gennem møder i netværksgruppen og faglige netværk Assistance til planlægning og afholdelse af medlemmernes studieture til Bruxelles Tilbyde gæstearbejdsplads i Bruxelles og udlån af mødelokaler Copenhagen EU Office bidrager til udvikling af EU-kompetencer hos medarbejdere fra medlemskredsen og andre relevante aktører, så de bliver bedre i stand til at udnytte de muligheder, som EU tilbyder. Kontoret formidler løbende intelligence om støtteprogrammer og policy til relevante medarbejdere i medlemskredsen, organiserer studiebesøg og afholder workshops i hovedstadsområdet for hele kontorets målgruppe. Samtidigt vil kontoret gøre en særlig indsats for, at medlemmernes viden og forskellige styrker inden for projektudvikling og interessevaretagelse bringes sammen og løftes. Med sammenlægningen af de to tidligere kontorers medlemskredse er der skabt gode muligheder for, at de forskellige medlemstyper kan hjælpe hinanden til at udvikle bedre projekter. Universiteterne kan således hjælpe kommuner og region til at tænke mere innovativt i udformningen af EU-projekter, mens kommunerne kan hjælpe universiteterne med at formulere projekter med større impact på områder, som kommunen arbejder med. Copenhagen EU Office vil udvikle metoder, der gør det attraktivt for begge parter at indgå i projektudviklingen fra et tidligt stadie, og som hjælper de involverede medlemmer til at byde ind med deres styrker og tage imod hjælp, hvor de står svagere med det formål at udvikle fælles projekter med større sandsynlighed for at opnå EU-støtte. Copenhagen EU Office vil løfte kompetencer i medlemskredsen rettet mod alle dele af processen fra projektidé til godkendt EU-støtte og understøtte synergieffekter mellem medlemmernes forskellige kompetencer. Dette vil ske gennem fortsat opkvalificering i netværksgruppen og gennem faglige netværk og seminarer i Danmark. Kontoret vil også tilrettelægge aktiviteter, som styrker COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

136 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 3 - Side -11 af 12 medlemmernes kompetencer inden for interessevaretagelse. Kontoret vil fortsætte den generelle og målrettede informationsservice. Derudover vil kontoret facilitere muligheder for at blive klogere på et fagligt område, ved at mødes med eksperter i EU-institutionerne og andre relevante aktører i Bruxelles med det formål at internationalisere medlemskredsen yderligere og give både medarbejdere og politikere et bedre indblik i EU-arbejde. Kontoret yder også nogen assistance til studieture til Bruxelles, ligesom der fortsat er mulighed for at låne en gæstearbejdsplads eller mødelokaler på kontoret. 2.6 Særlige indsatser På forkant i fælleskab AKTIVITETER PÅ FORKANT I FÆLLESKAB Udvikling af fælles tematiske roadmaps for aktiviteter på tværs af aktivitetsområderne Afdække og forfølge indflydelsesmuligheder med henblik på fremtidig EU-finansiering Strategisk opbygning af netværk med mulige europæiske samarbejdspartnere Kompetenceudviklende workshops i Danmark for de involverede medlemmer Positionering af de involverede medlemmer i Bruxelles med henblik på synliggørelse af kompetencer Afdækning af projektmuligheder og målrettet projektudvikling Efter sammenlægningen af det forskningspolitiske kontor, creodk, og det erhvervspolitiske kontor, Copenhagen EU Office, har det nye fælles kontor og den udvidede medlemskreds en særlig opgave i at afsøge potentialet og høste erfaringer med det nye samarbejde og fælles muligheder i EU. Dette vil indgå som en naturlig del af arbejdet på alle aktivitetsområder, men for at stille skarpt på udviklingen af samarbejdsformer og potentiale vil Copenhagen EU Office iværksætte en til to særlige indsatser, hvor samarbejde og fælles udbytte er i centrum. Erfaringer herfra skal bruges til at tilrettelægge fremtidige fælles aktiviteter. I På forkant i fælleskab koordinerer universiteter og kommuner/region deres aktiviteter ud fra et fælles roadmap med det formål at øge mulighederne for indflydelse på EU s dagsorden og projektstøtte og herigennem styrke samarbejdet i hovedstadsregionen om EU-indsatsen. Styregruppen udvælger en til to særlige indsatsområder på baggrund af oplæg fra kontoret. Indsatserne vil forløbe over to år for at give mulighed for at opbygge og udnytte de skabte muligheder. COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

137 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 3 - Side -12 af 12 I første halvdel af 2017 udarbejder Copenhagen EU Office roadmaps for de en til to særlige indsatser sammen med de involverede medlemmer. I disse roadmaps vil indgå fælles mål og deadlines, der sikrer rettidig omhu og fremdrift i aktiviteterne. COPENHAGEN EU OFFICE / HANDLINGSPLAN

138 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -1 af 22 Den 29. november 2016 Erhvervs- og vækstudvalget Region Hovedstaden NYT FRA COPENHAGEN EU OFFICE

139 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -2 af 22 AGENDA Highlights fra evalueringsrapporten Det nye sammenlagte Copenhagen EU Office Studietur til Bruxelles

140 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -3 af 22 EVALUERING AF COPENHAGEN EU OFFICE

141 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -4 af 22 FORMÅL OG RAMME Gøre status ifht. kontorets to konkrete mål: Hjemtagning af projekttilskud på 50 mio kr Involvering af alle ejere i mindst et EU-relateret tiltag Tidsramme for data: 1. marts september 2016

142 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -5 af 22 HOVEDKONKLUSIONER Det forventes, at Copenhagen EU Office vil have opfyldt de to konkrete mål, når strategiperioden er slut i 2018: Status for hjemtagsmål: 11,9 mio. kr. i EU-støtte Ansøgninger på sammenlagt 50 mio. kr. er under evaluering i EU Status for involveringsmål: 24 ud af 29 kommuner og regionen involveret

143 Geografisk oversigt Kommunal/regional Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -6 af 22 Oversigten dækker perioden: Forklaring på tal i boksene: Antal EU-relaterede tiltag Antal EU-ansøgninger Den regionale administration og regionale aktører: 68 2 Total for alle aktører:

144 Geografisk oversigt CopenVirk Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -7 af 22 Oversigten dækker perioden: Forklaring på tal i boksene: Antal kontaktede virksomheder Antal virksomhedsmøder Antal EU-ansøgninger Total:

145 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -8 af 22

146 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -9 af 22 COPENHAGEN EU OFFICE SER FREMAD God pipeline for EU-projekter Forprojektordning også i 2017 Nyt tiltag: fundingplan for kommuner Nyt sammenlagt kontor ny strategi og handlingsplan: tættere samarbejde med universiteterne

147 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -10 af 22 DET NYE COPENHAGEN EU OFFICE

148 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -11 af 22 MEDLEMMER 3 Universiteter 29 Kommuner 1 Region

149 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -12 af 22 BESTYRELSEN ANNO 2017 Bestyrelsen Copenhagen EU Office Navn Stilling Organisation Marianne Stendell (S) Regionsrådsmedlem Region Hovedstaden Finn Rudaizky (O) Regionsrådsmedlem Region Hovedstaden Per Roswall (V) Regionsrådsmedlem Region Hovedstaden Jannich Petersen (V) Viceborgmester Gribskov Kommune Steen Christiansen (S) Borgmester Albertslund Kommune Mia Nyegaard ( R) Medlem af Borgerrepræsentationen Københavns Kommune Jeanette Slora Nielsen Salgschef Atea; Dansk Erhverv Jesper Thestrup Direktør In-JeT ApS; DI Thomas Bjørnholm Prorektor for forskning og innovation Københavns Universitet Katrine Krogh Andersen Forskningsdekan Danmarks Tekniske Universitet Peter Møllgaard Forskningsdekan Copenhagen Business School Styregruppe Mads Young Christensen Sekretariatschef Region Hovedstaden Holger Spangsberg Kristiansen Kommunaldirektør Gribskov Kommune Annemarie Munk Riis Kontorchef Københavns Kommune Kim Brinckmann Vicedirektør Københavns Universitet Claus Henrik Andersen Kontorchef Danmarks Tekniske Universitet Annedorte Vad Teamleder Copenhagen Business School

150 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -13 af 22 COPENHAGEN EU OFFICE & CREODK TEAM Rasmus Mørk (Virksomheder) Christina Teik (Sundhed) Gorm Nielsen (Bæredygtighed) Amanda Sørensen (Mobilitet) Mette Buskjær (DK) Birgitte Wederking (Direktør) Lone Wraae (Office Manager) Anne Meidahl Petersen (FP9, Sundhed) Ida Heebøll (Klima, food) Karin Hyldelund (FP9, Digital Agenda) Lasse Holm Grønning (DK) og to praktikanter

151 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -14 af 22 COPENHAGEN EU OFFICE EFFEKTKÆDEN

152 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -15 af 22 STRATEGI Strategiens konkrete mål hjemtag på 50 mio. kr. til kommuner, region, virksomheder og klynger understøtte universiteternes indsats for at øge deres samlede hjemtag fra Horizon 2020 med 5 % involvering af alle ejere

153 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -16 af 22 HANDLINGSPLAN Aktivitetsområder og indsatser

154 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -17 af 22 FORDELING AF DANSK H2020 HJEMTAG (august 2016) KU 22% Andre 59% DTU 14% CBS 1% RegionH 4%

155 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -18 af 22 REGIONAL FORDELING AF DANSK HJEMTAG (marts 2016)

156 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -19 af 22 STUDIETUR TIL BRUXELLES

157 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -20 af 22 PROGRAMMET DEN 7. DECEMBER 2016 De tre hovedinstitutioner Europa Parlamentet Europa-Kommissionen Ministerrådet ved den faste danske EU-repræsentation Os! jeres repræsentation i Bruxelles Nordic House andre aktører i Bruxelles

158 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -21 af 22 LÆS MERE OG FØLG Copenhagen EU Office and creodk Capital Region Denmark EU Office cphoffice.eu - creodk.eu På hjemmesiden finder du alt om vores aktiviteter og kontorets arbejde. Du kan også finde værktøjer til at komme i gang med jeres EU-projekt og læse om de mange støttemuligheder. creodk Update Du kan abonnere på vores nyhedsbrev og få aktuelle historier direkte i din mailbox Send os en mail på: info@cphoffice.eu eller ring til os på:

159 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Evaluering af Copenhagen EU Office og fremadrettet strategi og handlingsplan for et nyt samlet EU-kontor Bilag 4 - Side -22 af 22 RUE DU LUXEMBOURG 3 / B-1000 BRUXELLES / CPHOFFICE.EU