Børnehaveklasse på Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg

Transkript

1 Børnehaveklasse på Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg I børnehaveklassen på Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg vil vi skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Vi tilrettelægger al læring og aktivitet, så det taler bedst muligt til lige præcist barnet i børnehaveklasse-alderen. Her tænker vi ikke bare på barnets evne til boglig læring de typiske træk for den 6-åriges fysiske, sociale og kognitive udvikling tager vi også med i betragtning. Denne tilgang til undervisningen er kendetegnende for steinerpædagogikken hele vejen op gennem grundskolen og de videregående klassetrin. Et mål i Steinerpædagogikken er at forstå det enkelte barns individualitet for derigennem at bringe det til fri, harmonisk, dygtig og kompetent udfoldelse i det sociale liv. Vi siger, at målet er, at opdrage til menneskelighed!

2 Indholdsfortegnelse Her holder vi til...s. 3 At være 6 år...s. 4 Kunstneriske aktiviteter...s. 8 Hvordan tilnærmer børnehaveklassen sig fagene i skolen...s. 10 Årstidsfesterne...s. 14 Praktiske oplysninger...s. 17 Digt af Rudolf Steiner...s. 19 Side 2

3 Her holder vi til Vi bor i et dejligt - bjælkehus. I samme hus bor også børnehavegruppen, Kornblomsten. Vi har således mulighed for at holde et roligt frikvarter på legepladsen sammen med børnehavegruppen, eller vi kan holde vores frikvarterer sammen med de andre skolebørn i skolegården. Vi benytter på skift begge muligheder. Og barnets overgang til skolegården og dens noget friere rammer kan derfor møde ethvert barns behov for udfoldelse og tryghed. Vi er i børnehaveklassen meget glade for placeringen tæt på børnehaven. Børnene får derigennem en tryg overgang til skolelivet. Med sit indhold er børnehaveklassen skole og ikke børnehave. Børnehaveklassen følger skoleugerne med hensyn til ferier og øvrige fridage. Børnehaveklasselederen er ansat ved skolen og deltager i lærerkonferencerne hver torsdag kl. 14:15 17:30 Børnene er ikke forsikrede i skolen og i skoletiden. Som i folkeskolen må familierne selv tegne en heltidsulykkesforsikring. Skolen svarer på spørgsmål om betaling samt generelle spørgsmål som vedrører skolens virke. Ved kontakt er der altid mulighed for at få en samtale om skolens tilbud. I børnehaveklassen møder du mellem kl. 7:50 og 12:30 Børnehaveklasseleder Karen Margrethe Jørgensen Susie Lykke, Jess og Fernando overtager i skolens SFO i tiden kl. 12:30 16:30. For børnehaveklassen er især Susie den trygge favn, men sammen er de tre børnenes trygge baser mellem de større skolebørn, som samtidig lærer at tage vare på de små. Sådan få du fat i os: Karen Margrethe Jørgensen: Skolens SFO: Skolens kontor: Skolens postadresse: kmj@skinfakse.dk kontor@rss8660.dk Grønnedalsvej 16, 8660 Skanderborg Side 3

4 At være 6 år Det 6-årige barn er bevægelse og motorik. Det er som om, dette år udfordrer hele den fysiske krop. Barnet ligesom tester kroppen og finder ud af at mestre den. Alt fra store grovmotoriske bevægelser til de små, indviklede finmotoriske skal testes. Kroppens proportioner forandrer sig. Man kan se, hvordan kroppen bliver smallere og forandrer form. Samtidig kan vi iagttage, hvordan barnet begynder at udvikle nye mere krævende og komplicerede bevægelsesmønstre. Pludselig klatrer det op i det højeste træ og sidder og svinger med benene eller svinger sig frem og tilbage i de øverste grene. Det balancerer suverænt på høje gærder, træstubbe og sten, og barnet gør det med begejstring. De er på en måde suveræne i børnehaveklassen: De opdager deres rolle som størst. De kan alt, de ved alt men samtidig elsker de at sidde på skødet. En 6-årig er nemlig også nogen gange sårbar og lille, og mere end nogensinde afhængig af, at den voksne kender dem, forstår dem og har set, hvem de er. I det 6-årige barn øges muskelmassen betragteligt. Overskuddet giver sig udtryk i motorisk uro, men også i et udtalt behov for at bruge de nye kræfter. De flytter på møbler, vender op og ned på stole og borde, slæber på tømmerstokke og træstammer. De tager rigtigt fat, sveder og bliver røde i hovederne. Læg en stabel planker og en dynge mursten udenfor og se, hvad der sker! Leg og motorik Forskning viser, at grovmotorisk aktivitet har en aflæsbar positiv effekt på barnets selvfølelse, på dets evne til præcise sanseiagttagelser og evne til at samarbejde, bare for at nævne noget. Ingenting kan derfor erstatte den nærende effekt, legen har på barnets udvikling intellektuelt, følelsesmæssigt, socialt og viljesmæssigt. Praktiskpædagogiske erfaringer, psykologiske forskningsresultater såvel som moderne neurologisk videnskab peger entydigt i samme retning. Side 4

5 I sin bog Leg for Livet skriver forsknings- og undervisningsleder Birgit Olofsson: Legen er det modsatte af præstation, men den leder til kompetence. Den kommer af lyst, og den tænder lyst, kontakt og glæde. Og hvad er alverdens kundskaber og færdigheder værd, hvis ikke lysten og glæden ved at bære dem er med? Det gælder altså om at vi voksne på forskellig vis giver den 6-årige mulighed for at blive kendt med sin nye krop. Legeredskaber som spade, løftestang og trillebør er gode. Aktiviteterne er mange: Enkel akrobatik, dans, forhindringsløb og klatring, alle slags legende idræt (med tredobbelt streg under legende), svingtove, sjippetove, hulahopringe, stylter, boldlege, gribe/kaste osv. osv. Der gøres vigtige erfaringer: Nogle ting læres hurtigt, andre kræver øvelse og mange gentagelser, før man bliver en mester. Men et er sikkert: Det bliver den egne erfaring, at øvelse gør mester og giver oplevelse af sikkerhed. Grovmotorisk aktivitet er afgørende for barnets almindelige velvære og udvikling. Kroppen skal være god at være i, for at man kan sidde stille på stolen i skolen. Finmotorisk er f.eks. fingerstrikning en yndet aktivitet. De laver lange, lange bånd, som måles igen og igen. Dette er en koncentrationsøvelse, en motorisk præstationsøvelse, en udholdenhedsøvelse og en oplevelse af hvad som er kort og langt. Al læring går gennem handling, gennem det gørende, og sætter sig som det vi kan vælge at kalde fysisk hukommelse. Kroppen erindrer! Vi kender udtrykket Det fatter jeg ikke. Nej, for først skal vi have haft fat i det, have haft det i hånden, så fatter vi det. Eller vi skal lære at gribe før vi kan begribe. Alle meningsfulde gøremål er med til at fremme barnets udvikling og gode muligheder for læring. For at tage imod intellektuel læring på en god måde må man først have et godt hus at bo i. Sprog og tanke Sprogligt og tankemæssigt sker der også en rivende udvikling. Nervesystemet udvikles i de første 7 år. Det er der stort kendskab til i dag. Her indlejres nervekablerne i fedtskeder, og når denne indlejring er færdig, frigøres en ny Side 5

6 kraft. En kraft som bliver til lære- og dannelseskraft. Bevægelse modellerer nervesystemet, og barnet begynder tankemæssigt at forbinde sanseindtryk. Eks: Når jeg hører den lyd, så betyder det at far arbejder. Barnet kan forstå og huske sammenhængen i en historie, som bliver fortalt, og kan i stor udstrækning genfortælle den. Også følelsen plastiseres, og evnen til at danne sig indre billeder, evnen til at kunne forestille sig, vokser frem. En rigdom i billeder giver et godt og rigt sprog og er grobund for en sund skabende fantasi. Vi kender udtrykket Jeg har ikke fantasi til at forstille mig at... Vores opgave er at holde den skabende fantasi levende, at stimulere de opvågnende erindrings- og hukommelseskræfter og derved medvirke til at barnet kan gøre sig forestillinger om dét det hører, ser eller oplever. Hertil benytter Steinerpædagogikken eventyr og fortællinger fra livet og fra naturen. Der spilles små teaterstykker over de kendte fortællinger og små bordteatre, hvor børnene hjælper til, er et godt virkemiddel for sprogkompetencen. Stor bevægelsestrang og sproglig hurtighed kendetegner det 6 årige barn. Både verbalt og fysisk skal barnet også lære at vente lidt, lære at kunne holde noget tilbage og lære at modtage en kollektiv besked, lære at huske det lovede, og at kunne lave aftaler. De begynder at kunne konkurrere, begynder at kunne sammenligne, og opgaven er her, at både det enkelte barn og fællesskabet skal trives. I det 6 årige barn er også troen en menneskeevne som vågner. Troen er en menneskekraft, og den skal have et indhold. Med den kan barnet knytte an til fællesskabet. Vigtigt er det derfor, at vi som voksne, lærere som forældre, er troværdige. Da er barnet også motiveret for at tage imod læring og vejledning fra den voksne. Sammen med ro og regelmæssighed, gentagelse og fordybelse er dette medvirkende til at der dannes et godt læringsmiljø. Sociale færdigheder Vi lægger vægt på, at barnet kan fungere i gruppesammenhæng, kan følge regler og struktur, kan forholde sig til andre og fungere acceptabelt både for sig selv og for fællesskabet. De skal lære at kunne tage imod enkle kollektive beskeder. Det at omgås andre skal læres i fælles, social sammenhæng. Denne læring begynder i familien, fortsætter i børnehaven og videre i skolen. I en moderne, travl børnefamilie kan det være svært at give særlig meget social træning med hjemmefra. Derfor er det er vigtigere end nogensinde, at der skabes gode muligheder for sociale erfaringer i børnehave og skole. I børnehaveklassen kommer barnet til at lære at indgå i det sociale fællesskab med jævnaldrende børn. Noget af tiden deler de imidlertid legeområde med Side 6

7 en børnehavegruppe, hvor de så også får lejlighed til at være de store. Her kan de mærke deres kompetencer og gøre brug af dem til at hjælpe de små. Det giver mulighed for at opleve at være de store blandt de små og ikke altid de mindste blandt de store - en rigtig grobund for at udvikle selvtillid og et godt selvværd. Der lægges vægt på en strukturerende dags- og ugerytme. Barnet skal opleve, at der findes klare regler. Det 6-årige barn har behov for at orientere sig efter tydelige voksne og efterligne dem. Det er vigtigt at være sammen om meningsfyldt arbejde og aktivitet sammen med voksne. Det er nødvendigt at opleve konflikter og lære, hvordan man løser dem. Barnet skal kunne give og tage imod. For megen tid foran tv- eller computerskærmen kan være skadelig for barnets udvikling. Viljen pacificeres og barnets handlekraft og initiativkraft hindres eller svækkes. Derfor skærmer vi i skoletiden børnene imod denne kunstige verden og bruger i stedet stimulerende, aktiverende, rytmiske elementer som dagsrytme, ugerytme og årsrytme. Undervisningsministeriet har fået vedtaget sit lovforslag om obligatorisk børnehaveklasse og udvidelse af undervisningspligten den Hermed er undervisningspligten udvidet til 10 år startende i det år, barnet fylder 6 år. Kravene til børnehaveklassen/0.klasse er de samme som før! Det er stadig legen, der skal udgøre det centrale element. Med vægt på legens egenværdi og læring gennem legen og legelignende aktiviteter. Side 7

8 Kunstneriske aktiviteter Morgensamling Børnene samles til sang, vers, sanglege, samtaler og børnenes fortællinger og genfortællinger. En tid, hvor det enkelte barn får mulighed for at formulere sig og fortælle til hele gruppen og hvor man lærer at lytte til de andre. Det kan være svært at tie og vente til man får talestenen i hånden og det bliver ens egen tur til at fortælle, men så bliver samtidig det man selv har at fortælle meget værd. Ikke mindst derigennem, at man mærker, at andre lytter til, hvad man har at fortælle. Sproget kan blomstre, blive rigt og nuanceret, og mod til at stå frem blive noget naturligt. I kreds-arbejdet oplever barnet socialt fællesskab og sig selv i forhold til andre. Sådan udvikles den individuelle socialisering. Kreds-arbejde bygger på og understøtter barnets efterligningsevner. Læreren får samtidig en unik mulighed for at se, hvordan det enkelte barn har det og observere barnets udvikling. At træde ind i en magisk verden sammen med børnene og give impulser til deres indre billedverden. Ind imellem vil der forekomme sange og sanglege på engelsk og tysk. Den første prøvesmagning på det spændende at udtale et andet sprog. Musik Musik stimulerer barnet både fysisk, sjæleligt og åndeligt. Der tages her vare på barnets naturlige medfødte musikalitet. Den voksnes rolle som model skaber grundlaget for at videreudvikle glæden ved sang og musik. Instrumenter som guitar, fløjte, triangler, gode håndtrommer og rasler og slagtøj af forskellig slags er et godt supplement til sangen. Igennem en veksling af stilhed og klang får barnet mulighed for at opleve ægte nærvær, og over tid vil barnet opøve evne til at lytte og dermed opnå en mere nuanceret høresans med vågenhed over for de små nuancer. Eventyrstund Eventyrstunden fremmer sprogudviklingen, de rytmiske gentagelser og melodien i sproget. Folkeeventyrene formidler visdom. De giver næring til barnets moralske fantasi i et billedrigt og levende sprog. Barnet genkender sig selv i de ulige kvaliteter, som eventyrene udtrykker. Eventyret gentages over nogle dage eller kommer igen med jævne mellemrum over et stykke tid, som fortælling, som bordspil, dukketeater og drama. Små skuespil, hvor alle børn har roller er en naturlig del af årets aktiviteter. Side 8

9 Modellering Modellering stimulerer både finmotorikken og forestillingsevnen. Samtidig med at børnene oplever, at noget tager form i deres hænder, aktiveres sanserne. Indendørs bruges ler, trylledej og bolledej eller bivoks i forskellige farver til modelleringen. Ude bruges sand og jord, ler og mudder. I modelleringen udtrykker barnet sin vilje. Maling Når barnet maler øves dets æstetiske sans. Vi maler ofte vådt i vådt på store maleark. Sædvanligvis bruges primærfarverne. Barnet får lov at opleve farverne enkeltvis, og når flere farver benyttes, ser de hvordan farverne blander sig i det flydende, bevægelige element. Når man oplever børnene i maletimen er det tydeligt, at maling er et sjæleligt udtryk. Tegning Tegningen udtrykker særlig de første indre forestillinger og spirer til tænkning hos barnet. Samtidig kan farvevalget i tegningen ses som et følelsesmæssigt udtryk og formgivningen og kraften i tegningen som et viljesudtryk. Gennem tegningen udtrykker barnet sit indre liv. Eurytmi Eurytmi er bevægelser som er knyttet til sproget og til musikken. Eurytmiens opgave er at udvikle et harmonisk forhold hos barnet mellem bevægelse/fantasi og musik/sprog. Det hjælper barnet til harmoni i egen krop. Håndværk og værktøj og redskaber. I tillæg til ovenstående kommer vi til at sy, tove og væve, klippe og klistre. Vi skal hamre, save, tømre, snitte og slibe og pudse. Grave, hakke rive, køre trillebør. Så og høste, tærske og male mel, sylte og bage. Alt hvad vi laver er ting vi skaber, som skal bruges i leg eller på anden måde være til glæde og nytte. Eks: Vi snitter riddersværd, knortekæppe, træheste eller spændende dyr, som formes af udvalgte grene vi finder i skoven. Gennem øvelse og målrettet aktivitet søger vi at blive mestre i at bruge køkkenredskaber, saks, sav, snittekniv, sandpapir og rivejern, haveredskaber og trillebør. Side 9

10 Hvordan tilnærmer børnehaveklassen sig fagene i skolen Hvad gør vi med faget dansk i 0. klasse Gennem hele året bruger vi eventyr og fortællinger, rim og remser som overleveres mundtligt. Børnene fortæller selv fra egne oplevelser, genfortæller eventyrene og spiller dem med dukker eller dramatiserer selv med hinanden og for hinanden, når de har fri leg. Vi sætter ikke ind med en pædagogisk læse og skriveindlæring, men vi afviser heller ikke. At lære at læse er en meget abstrakt proces og det er vigtigt for den videre udvikling, at denne indlæring foregår i et billedrigt læringsmiljø. Den 6 årige vil gerne skrive sit eget navn, ofte endda i en tidligere alder. Det er noget forunderligt noget med børn og bogstaver. Det er som om en magisk gåde vågner i dybet af dem selv. Vi voksne skal bare lade dem få lov til at arbejde med dem på egne præmisser, ikke forstyrre dem. Dette er en balancegang! Efter et år i 0. kl. kan barnet med en helt anden modenhed og selvtillid tage fat på bogstavindlæringen. De har lært at fungere i en gruppe af jævnaldrende, kan modtage en kollektiv besked, har lært at holde styr på egen taskes indhold, kan binde sløjferne på skoene, kan lyne jakken osv. osv. Alt sammen ting, som i dagligdagen giver både lærer og elever mere tid og flere kræfter til den egentlige undervisning. Børnene er kort sagt langt mere undervisningsparate. Selvværdet, der følger af at kunne selv, er mærkbart og evne og overskud til at koncentrere sig og deltage aktivt i undervisningen er kommet til stede. Eks: Efter en tur til stranden ville de skrive marsvin ( vi så et:) og krabbe. Så skriver vi det på vores tegninger. Det er altså ikke forbudt at skrive eller læse, men rent pædagogisk lader vi voksne det vente lidt endnu, så frugterne af børnehaveklasseåret kan modne og give sikkerhed, overskud og ro, som påvirker måden hvorpå vi kan optage nyt stof. Side 10

11 Regning Vi bruger de tal, der er omkring os, vi tæller og sorterer i ulige sammenhænge :knive gafler tallerkner, boller, kastanjer osv. Mængder og forhold tages bevidst ind i daglige gøremål, og tal og rytme bruges i daglig leg og samlingsstund. Hvor mange kopper mel, vand osv. når vi bager eller når vi skræller gulerødder. Tallene er med os, og det er en kunst at kunne tælle samtidig med at fingrene følger munden. Det tager tid og må gøres mange gange, før det kan gøres sikkert. Og det er heller ikke så lige til at tælle samtidig med man hopper i svingtov. Hvilken koncentration, rytmesans, og hvilken opmærksomhed skal der ikke til på kammeraterne der svinger eller hopper. At opleve sejren når man har lykkedes at hoppe 20 gange i træk i svingtovet, lyser ud af børnene. De glæder sig over hinandens sejre. Og tovet er lavet af fingerstrik. Da det skulle måles i længde kunne alle straks se, hvad det kunne bruges til. Og skaberen af tovet stråler over at hans arbejde finder så fin en funktion. Engelsk og tysk Ind imellem lærer vi en sang, en remse eller en leg på engelsk eller tysk. Lige nu synger vi en lille morgensang på engelsk som en del af det rytmiske. Gennem remser lege og sange på engelsk med bevægelser understøttes forståelsen af sproget og oplevelsen af det. Musik og sang Vi øver det musiske i forbindelse med eventyr, dukkespil og samlingsstunden og kredsaktiviteterne dagligt f.eks. ved hjælp af enkle instrumenter som fløjte, triangler, bjælder, tamburiner, klangspil m.m. både med selv at lytte og selv at deltage. Vi tager viser og sange fra vores kulturarv gennem hele året. Drama og dukketeater Dramatisering af eventyr og små fortællinger er obligatorisk. En gang om året overværer vi en dukketeaterforestilling i Aarhus. Hjemkundskab og hjemstavnslære Vi laver mad med børnene hver dag, grønsagssuppe, pandekager, råkostsalat, risengrød, pizza, koldskål m.m. og vi er på høstture og plukker æbler og bær. ligesom de er med til at forberede et lille stykke jord til dyrkning af grønsager og blomster. Vi anvender høsten, kværner korn, bager, laver pandekager, laver syltetøj, marmelade og gele...og spiser det. Side 11

12 Bevægelse og gymnastik Der lægges stor vægt på fri leg ude og inde. En dag om ugen er turdag. Der går vi i skoven eller på legepladser i området. Ind imellem bruger vi den store gymnastiksal til at tage på eventyrtur med forhindringsbaner og balancegange, som vi må klare for at komme sikkert gennem den store skov eller over det høje bjerg. Altid er der billeder med i udfordringerne. En tur går til stranden osv. Ind imellem har vi legegymnastik sammen med 1. og 2. kl. Eurytmi er et obligatorisk bevægelsesfag på skolen, og som finder sted en time hver uge. I år har vi haft timen sammen med 1. kl. Kunst og håndværk Maling, modellering og tegning er selvfølgelige aktiviteter, der vil indgå i perioder i årsløbet. Derudover: Vi fingerstrikker, væver, syr. Vi knytter, tvinder, slendrer og fletter snore, snitter i træ, saver, laver Michaelssværd, til Michaelsfesten, lanterner til lanternefesten, filter og laver små dyr og dekorationer af naturens skatte til jul og påske. Naturfag Vi følger naturen tæt både ude og inde. På tur til skov og strand plejer vi forundringen og ærefrygten for alt som lever. Gennem at iagttage og opleve naturens mangfoldighed og omskiftelighed lægger vi grunden til videbegærlighed og lærelyst. Vi kan lave ting i naturen og af naturen. Vi observerer, lytter, nærmer os naturen med respekt og kærlighed samtidig med vi beundrer dens magi. Hører små fortællinger om sten, planter og dyr. På vores ture, klædt på efter forholdene, indsnuser vi den friske luft, lader os varme af solen eller bålet, trasker gennem vandpytterne og bladene, sneen, regnen og blæsten, spiser madpakke, plukker æbler, bær, blommer og oplever os midt i naturen og dens årstiders skiften. Side 12

13 Samfundsfag Vi ærer og mindes de gamle traditioner gennem årstidsfesterne og laver ting som børnene kan gennemskue: Vi høster korn med le, tærsker med plejl, som vi selv snitter, maler det til mel og bager brød. I sangleg bliver ældre håndværk taget op, og vi lærer hvordan smeden, bageren, maleren og skrædderen udfører sit håndværk. Vi lærer dem ved selv at indtage roller med udstyr, som hørte til. Gennem sådanne oplevelser kan barnet stifte bekendtskab med den grund, som samfundsudviklingen har sit udspring i. Ligeledes fortæller den voksne historier fra egen barndom. Barnet forbinder sig med indhold og ordbrug, det lærer den voksne at kende, hans autensitet og sandhed. Side 13

14 Årstidsfesterne I årsplanen for børnehaveklassen har årstidsfesterne en speciel plads. Festerne forbinder os med årstiderne og er med til at udvikle grundlæggende egenskaber i barnet så som taknemlighed, undren, ærefrygt, mod og medfølelse. For at fordybe og forankre oplevelsen bruger vi lang tid på forberedelserne, og alle aktiviteter relaterer sig til den igangværende eller kommende årstidsfest. Disse højdepunkter i året er som følger: August september Høstfest. Korn, frugt og bær forarbejdes: Vi maler mel, kærner smør, laver syltetøj og marmelade. Laver halmkranse, laver suppe og snobrød over bålet. Sange og lege, som knytter sig til disse aktiviteter og denne årstid er en naturlig del. September oktober Michaelsfest. Temaet i Michaelsfesten er lys og mørke, det gode og det onde. Det bliver formidlet gennem legenden om ridder Georg som bekæmper dragen for at redde prinsessen. Her drejer det sig om at øve menneskelige kvaliteter som mod, ridderlighed og viljeskraft. Vi deltager derfor i modsprøver og styrkeprøver. Vi snitter sværd, former i bivoks eller saltdej, maler lyset i mørket og bager sværdbrød til suppen, dragesuppen, som koges over bålet. Som afslutning overværer vi skolens store St. Michaelsspil. Et spil, som alle skolens elever og lærere deltager i og som børnehaveklassebørnene næste år skal blive en aktiv del af. I oktober er også skolernes motionsdag, hvor vi deltager sammen med de yngste klasser. November Lanternefest eller lysfest. Vi begynder at forberede os på, at det bliver mørkere og koldere. Vi oplever, hvordan naturen forandrer sig ude og der bliver en anden stemning inde. Frem mod festen begynder vi at lave lanterner, som skal lyse op i de mørke dage, som bliver længere og længere. Vi fortæller sagnet om den ædle Martin, som deler sin kappe med en fattig tigger. Sagnet formidler også vor egen evne til barmhjertighed og gavmildhed og nødvendigheden af at tænde lys for hinanden. Efteråret er også den tid, hvor vi sætter drager op. Side 14

15 November december Adventstid og jul. Vi går ind i adventstiden, som bærer præg af forventning og stemninger af ulige slags. Julebasaren giver anledning til mange forberedelsesaktiviteter, og lysedypning er en af dem. På basaren er der aktiviteter for de små og alle skolens elever viser små spil, synger eller spiller på deres instrumenter. Der er cafeer og risengrødsbod og honningkagebod og masser af forskelligt håndarbejde og håndværk udbydes i de mange boder. Børnehaveklassen udbyder hjemmelavede kager og syltetøj. Så kommer adventsspiralen, som er en højtidsstund fyldt med inderlighed og mod, en højtidsstund for store og små, som kan åbne op for noget af det julen kan bringe. På Luciadag kommer 4. kl. ind med bud fra Lucia, sang og Luciabrød og er med til at skabe den rette stemning i før-juletiden. I december afholdes skolens julekoncert, hvor børnehaveklassen sammen med deres forældre er inviteret til at se og høre skolens elever spille på deres instrumenter, og opleve skolens to elevorkestre. Hele julemåneden øver vi julespil, klipper, klistrer og laver al slags juleforberedelse. Vi laver julegaver og dekorationer. Inden vi går på juleferie opfører børnene julespillet for deres familier. Sidste skoledag før juleferien overværer vi lærerne spille julespil for alle skolens elever. Januar februar I begyndelsen af januar afsluttes julefortællingen med de tre konger, som kommer til Betlehem. Er der sne vil vi ud i den og kælke, bygge snelygter og snehuler, stå på skøjter og lave glidebaner m.m. De vigtige vinter-udelege suppleres med flittigt håndarbejde af forskellig slags. Der skal kartes uld og snittes kæpheste, der skal filtes, og der skal saves brænde til bålet, som vi skal varme os ved osv. osv. Fastelavnsfesten kommer med skæg og ballade. Vi slår katten af tønden, optræder med en cirkusforestilling, som vi forbereder over tid med alle slags kunster. Vi skal lave fastelavnsris og lege gamle og nye fastelavnslege, bide til bolle eller æble, sætte halen på æslet, eller med en hammer ramme en kartoffel, der trilles ned gennem et rør, bide til gulerod i elastik, støvlekast og slå potte itu... Marts april Påske: I påskefesten fejrer vi naturens opstandelsesfest Alting spirer og gror, fuglene bygger rede og foråret er en fest af vækst og liv. I børnehaveklassen skal dette opleves og fejres. Vi sår påskehaver i lerskåle, som vi selv har formet Side 15

16 og brændt i bålet. Vi maler påskeæg, laver gækkebreve og skriver gækkevers, laver påskekyllinger og påskeharer, filter, strikker og former i ler og bivoks. Vi maler og tegner, puster fjer, triller æg og laver æggeløb og tager på skattejagt med påskeharen. Maj juni Børnehaveklassen deltager i skolens majfest med dans om majstangen, 7. klasses folkedans og cafe og majboder. Ligeledes overværer vi skolens forårskoncert. Pinse: Pinsefesten bliver ikke skænket os af naturen ligesom påskefesten. Den må vi selv skabe ud fra vores allerinderste. Pinsefesten er en fremtidsfest. Vi tager på skovtur eller fisketur med madkurv og nyder pinsesolen. Vi pynter inde med nyudsprungne bøgegrene. Vi klæder os i hvidt og lysegrønt og laver pinsefugle, som hvisker hemmeligheder i vores ører. Vi hører Grims eventyr om den hvide slange. Den der spiser af den hvide slange kommer til at forstå fuglenes sprog Det er altså både noget med visdom og med sproget som kendetegner pinsen. Vi slår vejrmøller, laver papirmøller. Vi leger med luften, fanger luften i tomme bagerposer, Vi laver sæbebobler, og er der vind nok sætter vi drager op. Vi puster balloner op og ser, hvor længe vi kan holde dem i luften. Og hvor længe kan vi holde en bordtennisbold hoppende på et udspændt lagen? Sommerfesten afslutter skoleåret for børnene med blomsterkranse, sang, dans og frokost med familierne i det grønne. Vi ser skolens 1. klasse vise et eventyrspil og oplever 12. klasse dimittere. Side 16

17 Praktiske oplysninger Mødetider Børnene møder mellem kl. 7:50-8:05 Læreren er til stede fra kl. 7:50 Møder børnene før kl. 7:50 skal de ankomme til skolens SFO, som er åben fra kl. 7:00. Denne morgenåbning varetages af børnehaveklasseleder Karen Margrethe Jørgensen, så de vil her møde en kendt person. Pædagogisk kernetid kl. 8:30 12:30 Når du henter og bringer dit barn. Ved ankomst er det vigtigt, at fortælle, hvornår barnet bliver hentet. Se efter om der er specielle opslag, med beskeder som du skal være opmærksom på? Når du henter skal barnet sige farvel til den voksne. Alle skal hentes af en voksen ( eller en ældre elev ) Giv altid besked, hvis en anden end sædvanlig henter barnet. Sygdom og fravær Fravær og sygdom kan meldes på sms til børnehaveklasselederen før kl. 8:30. Fravær bliver noteret som i andre skoleklasser. Fravær på grund af ferier uden for skolens ferieplan kan, hvis de er under to uger meddeles/søges hos klasselæreren, men over to søges barnet fritaget hos skoleleder. Giv besked om smitsomme sygdomme, så vi kan informere de andre forældre. Er der nogle kroniske sygdomme eller allergier vi skal kende til? Tøj Barnet skal medbringe indesko, tøj til enhver tid tilpasset vejr og temperatur samt have mulighed for at skifte, hvis man bliver våd. Regntøj og gummistøvler. Gode sko og støvler til årstiden. Desuden skal barnet medbringe en lille rygsæk til vores turdag. Barnet kommer ud hver dag uanset vejr. Side 17

18 Mad Mandag er vores turdag. Madpakke og drikkedunk medbringes derfor hver mandag. Gerne noget varmt at drikke på de kolde turdage om vinteren. De øvrige dage medbringer børnene hjemmefra en lille kl. 10:00 mad ( et mellemmåltid ) slik og andre godter må ikke medtages Ugens 4 dage laver vi mad i klassen. Børnene hjælper på skift med ved madlavningen. Det er f.eks.: Grønsagssuppe med brød, pizza og salat, risengrød med saft, pandekager med grønsagsfyld, ravioli eller måske en dag bare rugbrødsmadder. Hver dag kan børnene derudover ( inden de går over i SFO ) spise frugt, gulerødder eller brød. I den store SFO kan de om eftermiddagen også finde boller, pizza, gulerødder og frugt. Ind imellem er det snobrød eller pandekager over bål. Eget legetøj Børnenes eget legetøj skal ikke medbringes. Til gengæld holder vi af og til en bamsedag eller en legetøjsdag, hvor man må medbringe et stykke legetøj hjemmefra. Skal tages med ved skoleårets start: En lille tur-rygsæk. En uldsok. Ensfarvet grå, sort, brun eller hvid. Uldsokken skal ikke mærkes med navn men bringes i en papirspose med navn på. 80 kr. til et par eurytmisko. Side 18

19 Når året er gået er børnene superklare til at begynde i 1. kl. med alle dens krav og gøremål. Nogle af børnene har allerede taget hul på bogstaver og tal, og andre er modnedes til at begynde dette spændende arbejde. Må følgende digt følge dem på deres videre skolevej. Det skønne beundre Det sande bevare Det ædle at ære Det gode beslutte Det fører i livet Os alle til målet I handling til retfærd I hjertet til freden I tanken til lyset Og lærer os tillid Til Gudernes virke I alt hvad der er I verdens alt I sjælens grund Rudolf Steiner Rudolf Steiner ( ) var en østrigsk pædagog og filosof som grundlagde den første Rudolf Steiner skole i Tyskland i Han gav også impulser til områder inden for kunst, lægevidenskab, biologisk-dynamisk jordbrug og arkitektur. Rudolf Steiner skoler, også kendt under navnet Waldorfskole, og Rudolf Steiner Børnehaver findes i dag over hele verden. Side 19

20 Side 20