MØDEREFERAT AKTØRMØDE FOR BATTERIANLÆG

Transkript

1 1/6 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia REFERAT MØDEREFERAT AKTØRMØDE FOR BATTERIANLÆG Tid: Mandag den 18. december 2017, kl info@energinet.dk CVR-nr Dato: 22. december 2017 Forfatter: MDA Sted: Energinet, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia Deltagere: ABB Dansk Energi Dinel Energitilsynet Enyday EUDP, Energistyrelsen Ikast El Net A/S Ikast El Net A/S Kenergy Lithium Balance A/S MES NET Neas Energy NUVVE Radius Elnet RAH RAH Service A/S Schneider Electric Schneider Electric IT Denmark ApS SEF A/S Sekretariatet for Energitilsynet SolarFuture ApS SolarFuture ApS Solcellekonsulenten aps Syddansk Universitet Tekniq Teknologisk Institut Visblue Netselskabet N1 Ørsted Ørsted Energinet Rasmus Theill Frederik Bindner Claus Daugaard Bucholtz Martin Heimann Tom Bøjland Jens Brix Bozidar Dedic Thomas Wienberg Christopher Tolstrup Mads Lyngby Petersen Jørn Dammeyer Carsten Aagaard Kenn H. B. Frederiksen Rasmus Rode Mosbæk Jens Peter Sørensen Lotte Holmberg Rasmussen Martin Messer Thomsen Ole Michael Pedersen Michael Møller Jan Amby Martin Zacho Morten Støvring Morten Buch Lykke Leth Nielsen Hans Sonne Lars Ladekjær Christensen Henrik Malberg Kasper Paasch Søren Rise Kjeld Nørregaard Morten Madsen Allan Jensen Jes Smed Lise Lotte Lyck Bjarne Andersen, Jørgen Hansen Kjær, Preben Høj Larsen, Henning Parbo, Line Kamp Bräuner, Jeanette Møller Jørgensen, Morten Hilger, Christian Bjørn, Flemming Brinch Nielsen, Maria Andersen

2 2/6 Dagsorden: 1. Teknisk forskrift for batterianlæg (TF ) Efter en kort velkomst gennemgik Flemming (FBN) TF og gav herunder en kort introduktion til de relevante EU-forordninger (RfG, DCC, HVDC). Forordningerne indeholder ikke krav til storage (kun pump storage og kun relateret til vand), så derfor lavede Energinet i samarbejde med aktører TF , som skulle indeholde minimumskrav til batterianlæg. Det var vigtigt at lave denne forskrift, fordi batterianlæggene allerede bliver tilsluttet nettet i dag. På opfordring forklarede FBN sammenhængen mellem Energinets forskrifter, EU-forordninger og Dansk Energis arbejde. EU-forordninger indeholder udtømte og ikke udtømte krav og præciserer samtidig ansvaret for hhv. den systemansvarlige TSO, som i Danmark er Energinet, og de relevante systemoperatører i distributions- eller transmissionssystemet. Den systemansvarlige TSO fastsætter de overordnede globale systemkrav, f.eks. krav til anlæg- og systemrobusthed, og de relevante systemoperatører fastsætter krav med lokal relevans for deres net. Områder, der ikke er dækket af forordninger, dækkes i Danmark af TF'erne. Dansk Energi faciliterer arbejdsgrupper for netselskaberne, som arbejder på at fastsætte de lokale distributionssystemoperatørkrav. TF indeholder ingen nye krav eller rammer vedrørende elkvalitet i forhold til eksisterende forskrifter. Vi er klar over, at grænserne er lidt stramme, da de gælder for både levering og forbrug af aktiv effekt. En deltager ønskede at vide, om LFSM-O-kravene gælder alle anlæg eller kun de store. Svaret er, at overfrekvenskrav (LFSM-O) gælder alle anlæg, mens underfrekvenskrav kun gælder store anlæg. Det er problematisk at stille samme krav til små anlæg som til store. Udfordringen er som altid at kravsætte til den rigtige masse/størrelse. Da beskyttelsesindstillinger skal vurderes hver gang på D-anlæg, beskriver TF'en, at dette skal bero på en analyse, som anlægsejer skal levere. TF beskriver krav og grænseværdier. Vi har ikke taget stilling til/tilpasset efter sikkerhed og hacking. Vi har diskuteret det i arbejdsgruppen for batterianlæg. EU-forordningerne omkring systemdrift igangsætter arbejdsgrupper med aktører omkring kommunikation, og herunder behandles bl.a. sikkerhed, hvilket betyder, at det arbejde, vi har igangsat med TF fortsætter. Ønsker deltagerne at deltage i denne eller andre kommunikationsrelaterede arbejdsgrupper, er man velkommen til at kontakte Maria på mda@energinet.dk. Læs mere om de forskellige arbejdsgrupper her.

3 3/6 Som svar på en deltagers spørgsmål om denne ændring i anlægskategorier også gælder for TF 3.2.1, er svaret ja. Små solcelleanlæg klassificeres under solcelleforskriften. Skifter små anlæg inverter, hører de under TF Det opfattes som en væsentlig ændring af anlægget, hvis solcelleanlægget tilkobles et batteri, og så hører det ind under TF Hybridanlæg er en sværere størrelse at klassificere, hvis solcelleinverteren er den samme, og anlægget dermed overholder solcelleanlægsforskriften. Men kobler man et batteri på et hybridanlæg, vil anlægget være dækket af Med hensyn til signaler (fjernstyringssignaler), ejerskab og brug af disse, svarede FBN, at styresignaler kan tilgås af den systemansvarlige ejer eller den relevante systemoperatør. Stamdata skal indleveres til VE-administrationen. Det er korrekt, at en ny balanceansvarlig på markedet kan have interesse i at få adgang til at benytte eller udnytte disse batterianlæg. For aktører med interesse i lager i form af bilbatterier er der en udfordring i den skiftende anlægsmasse, når biler udskiftes til modeller med større eller mindre batterier. Her opfattes disse ændringer som ændringer i stamdata, og dermed skal aktøren lave en ny indmelding til stamdataregisteret. 2. Aggregator: roller, potentiale og udfordringer Jeanette Møller Jørgensen (JMJ) forklarede, at det danske system allerede er meget fleksibelt med relativt mange små anlæg og adskillige udlandsforbindelser. Vores aggregator-marked er pt. ikke aktivt og vurderes i en international analyse ikke som optimalt, fordi vi endnu ikke har defineret aggregator-rollen. Lande som f.eks. Frankrig og Tyskland har fuldt ud funktionelle aggregatormarkeder, hvor anlægsejerne endda betales for at stå til rådighed. Det er dog yderst tvivlsomt, at vi vil vælge den løsning i Danmark. Batterianlæg, der tilbyder primærregulering, vil opleve, at et bud bliver aktiveret, og at den balanceansvarlige så aktiverer et styresignal. Vær opmærksom på, at der findes to slags balanceansvarlige, altså for henholdsvis forbrug (FBA) og produktion (PBA). Batterier vil skifte frem og tilbage mellem disse, afhængig af afladning (PBA) eller opladning (FBA). Nogle batterianlæg kan have flere separate målepunkter (f.eks. både batteri og varmepumpe), og dette kan principielt skabe problemer i nettilslutningen. Vi er opmærksomme på dette. En deltager påpegede, at udfordringen rent business case-mæssigt er, at man kun kan få penge for strøm leveret til nettet, hvis man betaler en balanceansvarlig. Dette vil kun være økonomisk rentabelt med en større aggregator. Deltagere ønskede derfor at vide, om Energinet vil arbejde for at fremme brugen af batterianlæg eller aggregatorrollen. Hertil svarede JMJ, at Energinet ikke specifikt fremmer den ene eller anden type anlæg. Vi har en teknologi-

4 4/6 neutral tilgang. Men aggregatorrollen vil vi få fastsat, så dette marked kan aktiveres. Elbiler er også dækket af forskriften, fordi de har batterier, der kan hjælpe til at frekvensregulere og dermed undgå netudbygninger. Dette er smart gridvinklen. En deltager udtrykte bekymring for, om det ville blive et krav, at ladere kan både op- og aflade. Svaret er, at Energinet er klar over det faktum, at mange invertere ikke er konstrueret til tovejskommunikation, så det er ikke et krav nu og bliver forventeligt ikke et decideret krav Som en kommentar i forbindelse med at ønske om udbredelse af elbiler, påpegede en deltager, at eksisterende og kommende infrastruktur med hurtigladere er lavet til hurtig opladning og ikke afladning. Husholdninger kan derimod levere til nettet også. Energinet bør være forsigtige med ikke at begrænse elbilers udbredning med for strikse regler ved at pålægge f.eks. hurtigladere at kunne aflade, som et batterianlæg i en husholdning kan. En anden deltager spurgte ind til elbilers påvirkning af nettet. Da bilen jo først og fremmest er et transportmiddel, ikke lager, må den forventede af- og opladning indpasses brugernes vaner, hvilket betyder, at en stor koncentration af elbiler på et sted kan give stor peak-effekt i visse perioder (f.eks. ved storcenter eller hjemme om natten). Deltageren spurgte ind til eksistensen/potentialet for en slags reserve, der kan udligne disse udsving. Svaret er, at dette muligvis vil blive udbudt. En anden deltager mente, at dette til dels allerede findes. Deltagerne ønskede at vide, om der er begrænsninger på en aggregators størrelse, og om en aggregator f.eks. må styre kraftværkers leverancer. Svaret er nej. Vi sætter umiddelbart ingen begrænsning på størrelse. De balanceansvarlige er jo principielt aggregatorer, og de håndterer kraftværker. Bemærk dog, at en aggregator skal arbejde sammen med en balanceansvarlig. En aggregator kan håndtere et kraftværks effektleverancer (frekvensstabilisering), men ikke andre leverancer. Der blev stillet spørgsmål ved, hvorfor man overhovedet introducerer aggregator-rollen. Forklaringen er, at flere ønsker at deltage på markedet men uden rollen som elhandler. Aggregator-rollen opfylder dette ønske. Desuden kræver EU-forordningerne denne rolle. Desuden er det et middel til at nyttiggøre mindre forbrugsenheder. 3. Marked: potentiale og udfordringer Henning Parbo fra Systemydelser præsenterede herefter fire pilotprojekter inden for batteriområdet. Som forklaring kan siges, at vi i Energinet har kørt disse pilotprojekter for at teste batterianlægs reelle potentiale som leverandør

5 5/6 af systemydelser. De fire pilotprojekter var 1) regulérkraft fra batterier i telesites, 2) regulérkraft fra varmepumper, 3) systemydelser (her regulérkraft) fra erhvervsvirksomheder og 4) levering af frekvensreserver (FCR-N) fra elbiler. Det har vist sig, at kombinationen af mange små enheder, betydelige transaktionsudgifter og begrænset indtjening har gjort projekt 1 urentabelt. De øvrige projekter er der endnu ikke konkluderet på. Men de modtagne input til verificering af, om denne type anlæg kan opfylde kravene til levering af ydelser har givet meget læring. Også at man ikke skal undervurdere volumenparameteret. Som svar på en deltagers spørgsmål, om Energinet ser et behov for at opdele produktions- og forbrugsbalanceansvarlige, er svaret, at behovet indtil videre stadig er der, også i resten af Norden, som følge af forskellig balanceafregning. Hvis man senere indfører en ens prismodel og dermed ensartet balanceafregning, vil dette måske ikke længere være tilfældet. 4. Afregningsmåling Preben Høj Larsen (PHQ) fremlagde afregningsmåling. Brugen af batteriet afgør afregningsmetoden ikke anlægskategorien jf. forskriften. Normalt betales der elafgift af alt forbrug fra nettet. Fra 2020 får batterier mulighed for at få refunderet elafgift, hvis de både afgiver til og forbruger fra nettet. Der vil som regel være et tab i konvertering af energi (effektelektronik) på et batterilager, opgjort som differencen mellem forbrugt energi og leveret energi. Ved forbrug/opladning opkræves fuld elafgift. Kunden kan søges godtgørelse af elafgiften på den mængde der er leveret til net ved SKAT, så resultatet bliver, at der kun svares elafgift af forbruget i lageret. Kunden henvender sig selv til SKAT, da elafgifter ikke er et Energinetanliggende. En deltager spurgte ind til elbilseksemplet i præsentationen, da han ønskede at vide, om kunden vil kunne se sine data. Hertil er svaret, at alle målepunkter kan sættes op, så kundens elleverandør får disse data. Og der kan indsendes et tælleværk for hvert målepunkt. Kunden kan ikke fysisk se tælleværk for det samlede forbrug (kan dog se beregningen af selve forbruget), men kunden kan modtage tælleværkerne fra alle de indgående målepunkter. Deltageren pointerede, at dette kunne blive svært at forklare kunderne, hvortil Energinet kun kunne svare: 'korrekt' - men uden én fysisk måling af kundens forbrug er dette den eneste mulighed. Der blev spurgt ind til begrebet nettoafregning, og PHQ forklarede, at dette betyder, at man bruger egen energi uden at betale PSO-tarif eller kun skal betale den reducerede PSO-tarif. Denne afregningsform bruges, når kunden

6 6/6 har både produktion og forbrug. 5. Opsamling Denne udgave af TF er revision 1, og vi samler materiale, kommentarer og anbefalinger sammen til en kommende revision 2. Hvis deltagerne har kommentarer og oplæg til ændringer, er de velkomne til at sende disse til FBN på Alvorlige fejl retter vi med det samme, og forbedringer tager vi det med i næste revision. Energinet opfordrer desuden mødets deltagere til at deltage i arbejdsgruppen, så man kan forklare sine synspunkter. De kommende arbejdsgrupper for kommunikation fastsætter krav, som batterier også skal overholde, så det kan svare sig at deltage her. Skriv til Maria på mda@energinet.dk.