ENERGINET.DK S METODER FOR FLEXAFREGNING TILLÆG VEDR. ÅRSBASERET NETTOAFREGNING (BILAG 1)

Transkript

1 Bilag 1 - Energinet.dk s metoder for flexafregning Tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning 1/9 Til Sekretariatet for Energitilsynet NOTAT Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia [email protected] Vat-no ENERGINET.DK S METODER FOR FLEXAFREGNING TILLÆG VEDR. ÅRSBASERET NETTOAFREGNING (BILAG 1) Dato: 2/ Forfatter: PHQ/SHR INDHOLD 1. Baggrund Krav om implementering af timeafregningsmodel (flexafregning) Godkendelse ved Energitilsynet Hvad er årsbaseret nettoafregning Flexafregning af elforbrugere med årsbaseret nettoafregning Indførsel af flexafregning for elforbrugere med årsbaseret nettoafregning Elforbrugere med årsbaseret nettoafregning udgør et strukturelt problem i elmarkedet Indsendelse af måledata til DataHub Implementering Konsekvensbeskrivelse tillæg til metodeanmeldelse af 4. september Fordele for elmarkedet Løsning af strukturelt problem Fleksible forbrugere Ens håndtering for aktører Konsekvenser for anlægsejere med årsbaseret nettoafregning Analyse af kunder i nettoafregningsgruppe Bemærkninger til analysen... 8 Dok. 17/ Offentlig/Public

2 Bilag 1 - Energinet.dk s metoder for flexafregning Tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning 2/9 1. Baggrund 1.1 Krav om implementering af timeafregningsmodel (flexafregning) Jf. BEK nr af 03/12/2013 Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget skal der inden udgangen af 2020 være installeret fjernaflæste elmålere og indføres en model for timeafregning af alle slutbrugere af el. Med udgangspunkt i bekendtgørelsen har Energinet.dk d. 4. september 2015 anmeldt metoder for flexafregning til Sekretariatet for Energitilsynet. Metoderne er godkendt af Energitilsynet d. 23. februar Metoderne fremgår af bilag 1. Flexafregning er markedsbegrebet for timeafregning af almindelige slutbrugere af el (forbrugere med et elforbrug på under KWh årligt). Metoderne skal indføres for ca. 3,2 mio. elforbrugere i det danske elmarked. De godkendte metoder for flexafregning omfatter ikke elforbrugere med årsbaseret nettoafregning, da Energinet.dk ved anmeldelsen af metoderne afventede Energistyrelsens juridiske vurdering af, om det er muligt, at flytte denne forbrugsgruppe over på flexafregning. Dette vil betyde et løbende køb og salg i markedet af den nettoafregnede elforbrugers målte energiudveksling med det offentlige elnet. 13. juni 2016 fremsendte Energinet.dk et brev til Sekretariatet for Energitilsynet med orientering om, at implementering af flexafregning blev udsat som følge af uafklarede spørgsmål om håndtering af elforbrugere med årsbaseret nettoafregning. Energistyrelsen har d. 31. marts 2017 afklaret, at Energistyrelsen ikke ser lovgivningsmæssige hindringer for at overføre elforbrugere med årsbaseret nettoafregning til flexafregning. Samtidig har Energistyrelsen afklaret, at opkøbet af anlægsejerne leverance af overskudsproduktion til net skal ske via Energinet.dk s aftageforpligtelse. Herved er det sikret, at anlægsejerne kan få udbetalt markedsprisen (Nordpool spotpris) for deres leverance til nettet. 1.2 Godkendelse ved Energitilsynet På baggrund af afklaringen fra Energistyrelsen ønsker Energinet.dk nu Energitilsynets godkendelse af, at de allerede godkendte metoder for flexafregning (fremgår af bilag 2) også omfatter elforbrugere med årsbaseret nettoafregning. Dette notat er dermed et tillæg til den oprindelige metodeanmeldelse. Notatet beskriver konsekvenserne af, at metoderne anvendes på elforbrugere med årsbaseret nettoafregning. 1.3 Hvad er årsbaseret nettoafregning Årsbaseret nettoafregning blev formuleret i nettoafregningsbekendtgørelsen, BEK nr 804 af 28/06/2010, 5, der senere er ændret. Af bekendtgørelsen fremgår det, at nettoafregning betyder hel eller delvis fritagelse for en egenproducent fra at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser (elafgifter og PSO) i forhold til eget forbrug af elektricitet. Jf. 5 sker denne nettoafregning på årsbasis, når det drejer sig om VE-anlæg på maks 6 kw i private boliger, eller 6 kw pr. 100 m 2 i ikke erhvervsmæssig benyttet bebyggelse.

3 Bilag 1 - Energinet.dk s metoder for flexafregning Tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning 3/9 Tilgangen af nye anlæg til årsbaseret nettoafregning blev stoppet fra 19. november 2012, jf. nettoafregningsbekendtgørelsen BEK nr 1068 af 16/11/ Årsbaseret nettoafregning beregnes således, at det på årsbasis bliver opgjort, hvad kundens resulterede forbrug eller overskudsproduktion er. Dette bliver brugt som grundlag for afregningen af såvel offentlige forpligtelser (elafgift og PSO) jf. bekendtgørelsen, men i tillæg hertil også af Energinet.dk s net- og systemtariffer, samt køb af markeds-el. Opgørelsen sker ved, at den målte leverance til offentlig elnet af overskudsproduktion modregnes i det målte aftag fra offentlig elnet på årsbasis. Denne aktuelle metodeanmeldelse handler alene om at ændre opgørelsen af markeds-el fra årsafregning til timeafregning af faktisk målt energi. Dvs. de øvrige elementer (PSO, elagifter og Energinet s tariffer) ikke berøres af denne anmeldelse. Hvis elforbrugeren (egenproducenten) på årsbasis producerer mere elektricitet end til eget forbrug, blev der udbetalt pristillæg til den opgjorte års-overskudsproduktion. Denne vil stadig blive opgjort på årsbasis. I nedenstående tabel er de årsbaserede nettoafregnere opdelt på størrelse og teknologi. Heraf fremgår det, at langt den største andel består af solceller, typisk i private hjem (på maks. 6 kw): Type Størrelse Antal Gennemsnit effekt Gennemsnit målt overskuds produktion* kw kwh Solceller 0-6 kw , ,8 Solceller 6,1-25 kw , ,8 Solceller > 25 kw , ,1 Vindmøller 0-6 kw 673 5, ,2 Vindmøller 6,1-25 kw 11 12, ,5 Vindmøller > 25 kw 2 140, ,0 Bioforbrænding 0-6 kw 5 4, ,0 Bioforbrænding 6,1-25 kw 0 Bioforbrænding > 25 kw 1 84, ,0 Vandkraft 0-6 kw 8 4, ,0 Vandkraft 6,1-25 kw 0 Vandkraft > 25 kw 0 *Baseret på teoretisk beregning af anlæggets produktion ud fra et antal fuldlasttimer afhængig af teknologien samt en antagelse om, at kunden forbruger 20% af produktionen, og den resterende del leveres som overskudsproduktion til det offentlige elnet. Ved årsopgørelsen af nettoforbruget modregnes målt forbrug (dvs. aftag fra net) i den målte overskudsproduktion hvilket vil sige at værdien af årsopgørelsen bestemmes af den mindste af de 2 størrelser.

4 Bilag 1 - Energinet.dk s metoder for flexafregning Tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning 4/9 2. Flexafregning af elforbrugere med årsbaseret nettoafregning 2.1 Indførsel af flexafregning for elforbrugere med årsbaseret nettoafregning Energinet.dk ønsker på baggrund af afklaringen fra Energistyrelsen og med udgangspunkt i BEK nr af 03/12/2013, at metoderne for flexafregning også omfatter elforbrugere med årsbaseret nettoafregning. Det betyder konkret, at disse elforbrugere skal købe deres målte aftag (elforbrug) fra nettet time for time, og tilsvarende sælge målt overskudsproduktion til nettet time for time. Dermed vil elforbruget i det timebaserede elmarked fra anlæg med årsbaseret nettoafregning ikke længere blive opgjort på årsbasis men i stedet målt løbende og handlet på timebasis, og anlægsejerne vil ikke længere kunne gemme produktionen på nettet. Opgørelser af PSO-afgift og elafgift skal fortsat opgøres på årsbasis jf. gældende lovgivning (BEK nr 999 af 29/06/2016 Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet og LBK nr 1165 af 01/09/2016 Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet). 2.2 Elforbrugere med årsbaseret nettoafregning udgør et strukturelt problem i elmarkedet I dag håndteres de ca elforbrugere med årsbaseret nettoafregning i markedet således, at deres produktion, som udledes på nettet, flyttes tidsmæssigt fra dag til nat og sommer til vinter man siger at produktionen gemmes på nettet, uanset at dette ikke er fysisk muligt. Produktionen udledes til nettet, og på årsbasis modregnes anlægsejerens forbrug. Det faktiske aftag fra nettet indgår således ikke i elmarkedet, og produktionen fra anlægget indgår ikke i de timebaserede opgørelser og i balanceafregningen i elmarkedet. Dette giver en strukturel fejl i timeopgørelserne i elmarkedet, som bliver misvisende. Effekten af dette har kunnet skjules i det nuværende markedssetup, hvor ca. 50 % af energien ikke er blevet opgjort på timebasis, men i stedet har været håndteret efter en fælles skabelon for hvert netområde. I takt med at flexafregning indfases for de øvrige 3,2 mio. elforbrugere vil den nuværende afregningsmetode for anlæg med årsbaseret nettoafregning udgøre et stigende strukturelt problem i elmarkedet. Det skyldes, at mængden af ikke-timemålt og ikketimeafregnet energi i elmarkedet bliver minimeret i takt med den generelle indfasning af flexafregning. Hermed vil den ikke-markedsopgjorte produktion fra elforbrugerne med årsbaseret nettoafregning lede til negative residualværdier (forbrugskurver) i de berørte netområder. Det er således en forudsætning, at elproduktionen fra anlæg med årsbaseret nettoafregning indgår i det timebaserede elmarked, for at kunne sikre fuld indfasning af flexafregning for de øvrige ca. 3,2 mio. elforbrugere i elmarkedet.

5 Bilag 1 - Energinet.dk s metoder for flexafregning Tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning 5/9 2.3 Indsendelse af måledata til DataHub I forbindelse med implementering af flexafregning vil netvirksomheden skulle indsende måledata til DataHub for den målte leverance af overskudsproduktion til det offentlige elnet fra hver af de ca elforbrugere med årsbaseret nettoafregning. For den store del af elforbrugerne med årsbaseret nettoafregning, hvor der er installeret fjernaflæste elmålere, findes disse målinger allerede i dag hos netvirksomhederne. Nogle af disse bliver allerede i dag indsendt til DataHub, men den store forskel er, at disse data ikke anvendes til afregning i elmarkedet dvs. de nyttiggøres ikke i elmarkedet, jf. afsnittet om strukturelt problem ovenfor. Med flexafregning for denne afregningsgruppe vil alle data blive fremsendt til DataHub og anvendt til afregning. For den mindre del af elforbrugerne med årsbaseret nettoafregning, hvor der ikke er installeret fjeraflæste elmålere, skal måleren senest 2020 skiftes jf. BEK nr af 03/12/2013 Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget. Disse elforbrugere vil først kunne blive overført til flexafregning i forbindelse med udskiftning af deres elmåler. 2.4 Implementering Energinet.dk forventer, at størsteparten (ca. 75 %) af de ca elforbrugere kan overføres til flexafregning i forbindelse med deres årsopgørelsesdato enten 1. januar 2018 eller senest 1. januar De resterende elforbrugere med andre årsopgørelsesdatoer forventes overflyttet til flexafregning løbende i denne periode afhængig af, hvornår omkostningerne for elforbrugeren er mindst. En indfasningsplan vil blive aftalt med netvirksomheder og elleverandører i elmarkedet. 3. Konsekvensbeskrivelse tillæg til metodeanmeldelse af 4. september Fordele for elmarkedet Løsning af strukturelt problem Med flexafregning af elforbrugere med årsbaseret nettoafregning vil de timeopgjorte kurver over forbrug og produktion i elmarkedet blive korrekte. I dag mangler op mod 470 MW produktion i opgørelsen, hvilket er en hindring for den fulde implementering af flexafregning Fleksible forbrugere Elsystemet bliver mere og mere præget af ikke-regulerbar varierende produktion. Der bliver derfor behov for, at forbrugerne kan indgå som fleksible ressourcer i elsystemet. En forudsætning for dette er, at kunderne er afregnet på timebasis, dvs. der er behov for at få slutbrugerne overført til flexafregning. En særlig gruppe, som man kan forvente vil være aktive som fleksible forbrugere, er netop kunder med eget produktionsanlæg, da disse ofte er meget bevidste om deres

6 Bilag 1 - Energinet.dk s metoder for flexafregning Tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning 6/9 elforbrug. I dag er langt hovedparten af disse kunder omfattet af årsbaseret nettoafregning. Det vil således på sigt kunne blive en gevinst for elmarkedet at give de ca elforbrugere med årsbaseret nettoafregning mulighed for at agere fleksibelt Ens håndtering for aktører Et velfungerende elmarked understøttes af muligheden for en effektiv kundehåndtering hos markedets aktører. En barriere for effektiv kundehåndtering vil være, hvis en mindre, men signifikant mængde elforbrugere (ca ) har markedsforhold, som varierer markant fra den store gruppe af elforbrugere (ca ). 3.2 Konsekvenser for anlægsejere med årsbaseret nettoafregning Overførslen til flexafregning vil ikke påvirke disse elforbrugeres omkostninger til nettariffer eller PSO-tarif og elafgift. Tilsvarende vil udbetaling af pristillægget på forskellen mellem salgsprisen og op til 60 hhv. 40 øre pr. kwh jf. VE-loven stadig ske til en overskudsenergimængde opgjort på årsbasis. I forbindelse med selve overflytningen til flexafregning, kan det i visse tilfælde blive nødvendigt at opdele årets afregningsperiode for PSO-tarif og elafgift. Dette kan i nogle tilfælde påføre kunden en engangsudgift, pga. manglende mulighed for at afregningsgrundlaget kan nettoopgøres over et helt år. Den faktiske effekt afhænger af den tekniske implementering og netvirksomhedernes indfasningsplaner. Fastlæggelsen af den tekniske løsning heraf vil indgå i implementeringsprocessen, som Energinet.dk gennemfører sammen med markedsaktørerne. Elforbrugeren med årsbaseret nettoafregning skal efter overførsel til flexafregning købe en betydelig større energimængde hos sin elleverandør nemlig det samlede målte aftag fra nettet, i stedet for som hidtil det årsopgjorte nettoforbrug. Tilsvarende vil elforbrugeren sælge sin samlede målte produktion til nettet til balanceansvaret for aftagepligt, der håndteres af Energinet.dk, som vil udbetale spotprisen for den leverede energi. På grund af prisforskellene på den mængde el, som skal købes og sælges i markedet, har det dog en økonomisk konsekvens for elforbrugere med årsbaseret nettoafregning at blive overført til timebaseret flexafregning, hvor energien, der udveksles med nettet, købes og sælges på timebasis. Energinet.dk har lavet nedenstående analyse på data fra ca kunder. En usikkerhed i analysen er størrelsen på elleverandørens fortjeneste på forbruget, denne er sat til 10%, men vil variere afhængig af den aftale, kunden indgår med elleverandøren. Heraf fremgår det, at hovedparten af elforbrugerne med årsbaseret nettoafregning vil få en meromkostning på kr. årligt ved køb og salg af udvekslingen med nettet Analyse af kunder i nettoafregningsgruppe 6 1 Vurderingen af effekten på kundeniveau er baseret på en analyse af tilfældigt udvalgte nettoafregningsgruppe 6 kunder på Sjælland. Kunderne er i dag skabelonafregnede og afregnes baseret på årligt nettoforbrug. 1 Analyse sendt til Energistyrelsen 12. oktober 2015, dok. nr. 14/

7 Bilag 1 - Energinet.dk s metoder for flexafregning Tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning 7/9 Ved overgang til flexafregning vil kundernes el-leverance til net blive målt på timebasis og solgt til aftagepligten til den for timen gældende spotpris. Tilsvarende vil kundernes el-leverance fra net blive målt på timebasis og købt af kunden til den for timen gældende detailmarkedspris. Detailmarkedsprisen, der er elleverandørens salgspris til kunden, er i analysen fastsat til den for timen gældende spotpris + et dækningsbidrag til elleverandøren (i analysen sat til 10 %). I henhold til gældende regler skal kunder i nettoafregningsgruppe 6 betale elafgifter og PSO af et evt. positivt årligt nettoforbrug af el. Dette forhold påvirkes ikke af indførsel af flexafregning. Elafgift og PSO er derfor ikke medtaget i analysen. Det er i analysen antaget, at der for kundens salg til aftagepligten ikke bliver tillagt moms, idet der oftest er tale om salg fra en privatperson. Derimod er der tillagt moms på elleverandørens salg af el til kunden. I figuren nedenfor er den forventede årlige meromkostning vist for hver af de kunder. Analysen viser, at ca. 68 % af kunderne vil få en meromkostning på kr. årligt. Ca. 5 % af kunderne vil få en meromkostning på mere end 500 kr./år ved overgang til flexafregning mens ca. 27 % af kunderne vil få en meromkostning, som er mindre end 200 kr./år. Ca. 3 % af kunderne vil opnå en besparelse ved overgang til flexafregning. Til yderligere illustration af problemstillingen er der nedenfor vist et eksempel på en konkret kunde, der på årsbasis i 2014 får kwh leveret fra nettet og leverer kwh til nettet. Nettoforbruget på årsbasis er dermed kwh.

8 Bilag 1 - Energinet.dk s metoder for flexafregning Tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning 8/9 I eksemplet er der anvendt en købspris fra elleverandøren, der svarer til spotpris + et dækningsbidrag på 10 %. Tilsvarende er der anvendt en salgspris til aftagepligten svarende til spotpris. I den gældende afregningsmodel (skabelonafregning) afregnes nettoforbruget på kwh til en gennemsnitspris på 27,2 øre per kwh. Den samlede årlige elregning bliver dermed inkl. moms på 536 kr. Skabelonafregning kwh Pris/kWh Betaling Køb af el , ,94 Moms 25% 107,24 El-regning 536,18 Med flexafregning, hvor der afregnes på timebasis baseret på henholdsvis leveret el fra net og leveret el til net bliver den årlige elregning inkl. moms på 848 kr. Flexafregning kwh Pris/kWh Betaling Køb af el , ,09 Moms 25% 390,02 Køb total 1.950,11 Salg af el , ,02 El-regning 848,10 Overgangen til flexafregning betyder for denne kunde en meromkostning på 312 kr. på årsbasis ( ). Meromkostningen skyldes langt overvejende en øget momsbetaling (283 kr.), idet det relativt lave dækningsbidrag på 10 % ikke får den store betydning (29 kr.). Forskellen i den gennemsnitlige købspris per kwh i de to modeller afspejler to forskellige forbrugsprofiler. I den nuværende skabelonafregnings model fordeles forbruget efter den generelle skabelon, mens det i den nye model er fordelt efter kundens reelle forbrugstidspunkt Bemærkninger til analysen Størrelsen af dækningsbidraget til elleverandøren, som er sat til 10 % er behæftet med usikkerhed, idet der i dag ikke er et stort marked for reel timeafregning af småkunder. I analysen er der ser bort fra 9 kunder, der alle har en leverance fra net, som er større end kw. Effekten af en omlægning til flexafregning for disse kunder afhænger primært af kundens forbrugsprofil og kun i mindre grad af omlægningen i nettoafregningsprincippet. Effekten ved overgang til flexafregning for de 9 kunder varierer fra en mindre besparelse til en årlig meromkostning på ca kr. (konkret en kunde med et årsforbrug på kwh). For den pågældende kunde er årsagen til meromkostnin-

9 Bilag 1 - Energinet.dk s metoder for flexafregning Tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning 9/9 gen dog primært, at kunden i dag nyder godt af at være afregnet efter en forbrugsskabelon, der reelt ikke svarer til kundens reelle forbrugsskabelon. Herudover er der stor sandsynlighed for, at den pågældende kunde er momsregistreret og dermed ikke får en meromkostning i den sammenhæng. I nettoafregningsgruppe 6 er der udover solcelleanlæg også små hustandsvindmøller og enkle anlæg baseret på skovflis, raps m.v. I den seneste opgørelse var der knap 700 hustandsvindmøller i ordningen. Der er ikke i arbejdsgruppen lavet en særlig analyse for hustandsvindmøllerne, men vurderingen fra Energinet.dk er, at risikoen for meromkostninger er lidt større for husstandsvindmøllerne. Husstandsvindmøllerne producerer hele døgnet rundt, dvs. at en del af leverancen til net sker om natten, hvor spotprisen typisk er lavere end i dagtiden. Vindmølleproduktionens varierende fordeling over hele døgnet kan samtidig betyde, at der samlet leveres mere el til net end for solcelleinstallationerne. Det betyder, at der parkeres en større %-andel af produktionen på nettet, hvilket øger den energimængde, der skal købes tilbage.