Styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Transkript

1 N O T A T 9. december 2008 Styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem J.nr /kba, dbh, nfr Pkt. 7, bilag 1 1. Hvad gælder i dag? I den nuværende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats omhandler 5-12 beskæftigelsesregionernes rolle. I henhold til den nuværende lovgivning opretter beskæftigelsesministeren fire statslige beskæftigelsesregioner - ledet af en regionsdirektør. Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed for beskæftigelsesregionerne og for den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager den daglige ledelse på landsplan og kan oprette særlige enheder til at varetage den statslige beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesregionerne overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller denne viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter. Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre. Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige. Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene. Samspillet mellem beskæftigelsesregionen og det lokale niveau bygger på dialog om mål og resultater. Hvis den statslige eller kommunale beskæftigelsesindsats i et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav, eller resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om at forbedre indsatsen. Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Regionsdirektøren skal inddrage det regionale beskæftigelsesråd. Ministeren udmelder hvert år et begrænset antal mål på indsatsområder, hvor der i det kommende år er behov for at løfte resultaterne af indsatsen. Målene er retningsgivende for jobcentrenes planlægning af indsatsen. For det enkelte jobcenter

2 vil der være mulighed for at udmønte og tilrettelægge indsatsen i forhold til lokale behov. Et væsentligt redskab i styringen af beskæftigelsesindsatsen er det landsdækkende målesystem, Jobindsats.dk, som indeholder centrale data om arbejdsmarkedsforhold, målgrupper og indsats, og som kan måle resultater og effekter af indsatsen. Data i målesystemet anvendes både i forbindelse med ministerens udmelding af mål og i tilrettelæggelsen af beskæftigelsespolitikken på regionalt og lokalt niveau. Beskæftigelsesregionerne kan som led i overvågningen også gennemføre selvstændige analyseaktiviteter. Beskæftigelsesregionerne har endvidere til opgave at medvirke til løsningen af tværgående beskæftigelsespolitiske problemer med det formål at sikre gennemførelse af den nationale beskæftigelsespolitik: Beskæftigelsesregionerne gennemfører efter inddragelse af de regionale beskæftigelsesråd og med beskæftigelsesministerens godkendelse rammeudbud af indsatsen for afgrænsede målgrupper. Beskæftigelsesregionerne administrerer efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger den statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Beskæftigelsesregionerne administrerer efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger den statslige bevilling til en aktiv indsats ved større virksomhedslukninger eller større afskedigelser. 2. Hvorfor skal reglerne ændres? Det fremgår af aftaleteksten, at der fremover skal være stærkere regional resultatstyring. Dette er beskrevet således i aftaleteksten: Regionerne styrkes for at understøtte gode effekter i beskæftigelsesindsatsen i alle landets kommuner. Det skal sikre, at der i jobcentrene er fokus på, at beskæftigelsesmålene nås, og at de lediges rettigheder overholdes. Samtidig skal der være balance mellem den kommunale metodefrihed og den statslige styring. 1. Udvidet antal medarbejdere i regionerne, så der kan følges mere hyppigt og intensivt op i forhold til det enkelte jobcenter. 2. Etablering af en rådgivningsfunktion i hver af de 4 regioner, så regionerne i forlængelse af resultatstyringen kan bistå jobcentre med at opnå gode resultater og hjælpe med implementering af gode metoder. 3. Øget indsats for metodeudvikling i regionerne. Beskæftigelsesregionerne skal således styrkes for at sikre, at der forsat i et kommunaliseret beskæftigelsessystem er fuld fokus på resultater og effekter af indsatsen, samt at der føres en nationalt sammenhængende beskæftigelsespolitik i hele landet. I forlængelse af ovenstående og aftaleteksten generelt er der endvidere en række tilhørende områder, som skal justeres. Det drejer sig om følgende: 2

3 Beskæftigelsesregionernes administration af den statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Regionernes rolle i forhold til anvendelsen af andre aktører og statslige rammeudbud. Regionernes rolle i forhold til beskæftigelsesplanerne og resultatrevisionen. 3. Hvad skal vi kunne fremover? Generelt skal regionerne kunne det samme som i dag dog udvidet med de nye tiltag, der følger af aftaleteksten. Ad. 1: Hyppigere og intensiv opfølgning over for jobcentrene Beskæftigelsesregionernes hovedopgave er fortsat at overvåge og følge beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene med henblik på at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i alle landets kommuner. Beskæftigelsesregionerne gennemfører i dag en dialog med jobcentrene efter de retningslinjer, som er fastsat i det dialogkoncept, der er udviklet i samspil mellem regionerne og AMS over de sidste år. Det fremgår af dialogkonceptet, at regionerne skal have individuelle dialogmøder med jobcentrene mindst 2 gange om året. Fremover må det som minimum forventes at regionerne har individuelle møder med jobcentrene hvert kvartal og hyppigere i en række jobcentre, herunder hvor der er resultatproblemer. Samtidig skal jobcentrene fremover løbende dvs. typisk månedligt med udgangspunkt i resultatoversigten og andre målinger i jobindsats, gennemgå og vurdere udviklingen i indsatsen i jobcentrene. Den individuelle dialog mellem regionerne og jobcentrene skal desuden fremover suppleres med et markant løft i regionale temamøder og konferencer, hvor der er fokus på sammenhængen mellem indsats og resultater. Temamøder og konferencer kan f.eks. omhandle erfaringerne fra kontrollerede forsøg, analyser af beskæftigelsesindsatsen m.v. Såfremt et jobcenters beskæftigelsesindsats ikke opfylder lovgivningens krav eller indsats og resultaterne afviger markant fra sammenlignelige jobcentres, er det fortsat beskæftigelsesregionernes ansvar først at indgå en aftale med jobcentret om forbedring af indsatsen, eller i sidste instans overdrage indsatsen til en anden aktør, jf. den nuværende 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Ad. 2: Etablering af en rådgivningsfunktion Regionerne skal etablere en rådgivningsfunktion som bistår jobcentrene med at opnå gode resultater og hjælpe med implementeringen af gode metoder. Dette kan f.eks. udmøntes i en task force bestående af et antal medarbejdere fra regionen, der fungerer som et internt konsulentkorps i beskæftigelsessystemet. Konsulentkorpset skal systematisk understøtte de individuelle dialogmøder om resultater med jobcentrene 3

4 Rådgivningsfunktionen skal bidrage til udrulning af de gode erfaringer fra centrale metodeudviklingsforsøg m.v. som f.eks. Hurtig i Gang, Alle i Gang, Ny Chance til Alle mv. Rådgivningsfunktionen har fokus på sammenhængen mellem indsats og resultater. For at sikre en præcis afgrænsning af ansvaret mellem rådgivningsfunktionen og kommunen, skal det klart fremgå af bemærkningerne til loven, at rådgivningsfunktionen ikke følger op på overholdelse af lovgivning m.v. Det kan aftales på et dialogmøde mellem regionen og et jobcenter, at rådgivningsfunktionen hjælper jobcentret med fx fastsættelse af mål, konkrete analyser af indsatsen, tilrettelæggelse af arbejdsgange, processtøtte i tværgående internt samarbejde, håndtering af indsatsen over for særlige målgrupper, kontaktformidling og netværksdannelse m.v. Rådgivningsfunktionen vil herefter typisk arbejde på fuld tid i jobcentret i en aftalt periode, eller en fast dag om ugen over en fastlagt periode. Der er også mulighed for, at rådgivningsfunktionen kan afholde mindre konferencer og seminarer for et antal jobcentre ad gangen. Jobcentrene kan rette henvendelse til regionen om bistand fra rådgivningsfunktionen, men det er regionen som prioriterer og dimensionerer rådgivningsfunktionen. Regionen kan anvende eksterne konsulenter til særlige opgaver knyttet til rådgivningsfunktionen. Det kan f.eks. være i forbindelse med optimering af arbejdsgange, optimering af processer ved indførelse af nye sagsbehandlingssystemer eller andet. Øget indsats for metodeudvikling For at sikre en landsdækkende sammenhæng og målretning af analyseindsatsen og metodeudviklingen i regionerne, samles og forankres indsatsen i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Analyser skal fremover understøtte arbejdsmarkedsstyrelsens strategiske mål (minister målene), samt at den aktive indsats rettes mod områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Det skal prioriteres, at metodeudvikling m.v. sker som kontrollerede forsøg, og at resultaterne af udviklingsprojekterne er direkte anvendelige i indsatsen i jobcentrene. Lovgivningsmæssige konsekvenser Reglerne for rådgivningsfunktionen kræver tilføjelse af en ny paragraf i Lov om ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats. 4

5 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT 3. kvartal 2008 december 2008

6 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 1 - ARBEJDSKRAFTRESERVEN 4 Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 2 SYGEDAGPENGE 6 Antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på over 26 uger skal nedbringes BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 3 - UNGEINDSATSEN 9 Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse AKTIVERINGSGRADER 12 Aktiveringsindsatsen skal forbedre de lediges muligheder for at vende tilbage på arbejdsmarkedet 1 RETTIDIGHED 13 Ret og pligt til aktivering og jobsamtaler 1 PERSONER PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET 14 Udsatte grupper på arbejdsmarkedet er stadig i fokus 1 Udgiver: Beskæftigelsesregion Nordjylland

7 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. I denne opfølgningsrapport gives en oversigt over de væsentligste resultater af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Jammerbugt. I september 2008 modtog i alt fuldtidspersoner en offentlig ydelse eller var i støttet beskæftigelse i Jammerbugt Kommune. Heraf modtog fuldtidspersoner en kommunal ydelse. Det svarer til, at i alt 16,4 procent af den årige befolkning i Jammerbugt Kommune modtager en offentlig ydelse eller er i støttet beskæftigelse. SAMMENFATNING Resultaterne af indsatsen for at nedbringe arbejdskraftreserven viser, at der er sket et stort fald i antallet af personer i arbejdskraftreserven. I september 2008 havde Jobcenter Jammerbugt i alt 173 personer i arbejdskraftreserven. Heraf var 144 personer a- dagpengemodtagere, og 29 personer var kontant- eller starthjælpsmodtagere. Dagpengemodtagerne udgør en meget stor andel af arbejdskraftreserven i jobcenteret. I september 2008 blev 31 procent af de ledighedsberørte i Jammerbugt Kommune berørt af 3 måneders sammenhængende ledighed. Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet i 1. halvår af 2008, men fra august til oktober 2008 er antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge igen stigende. En tendens der også ses i regionen som helhed. I oktober 2008 var der i alt 767 fuldtidspersoner på sygedagpenge i Jammerbugt. Fra august til september 2008 er antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på 0-26 uger i Jammerbugt steget fra 349 forløb til 434 forløb. Antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på over 26 uger har været jævnt faldende gennem hele Her er antallet af langvarige forløb faldet fra 323 forløb til 287 forløb. I september 2008 havde 20 procent af sygedagpengeforløbene i Jobcenter Jammerbugt en varighed på mere end 52 uger. I det seneste år er antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse steget med 2 procent i Jobcenter Jammerbugt. Her er antallet af dagpengemodtagere faldet med 28 procent, mens antallet af unge kontanthjælpsmodtagere mv. er steget med 24 procent. Personer på kanten af arbejdsmarkedet er defineret som, personer der har modtaget overførselsindkomst i mindst 80% af tiden i mindst 3 år. I perioden 3.kv kv.2008 var der i alt 382 personer på kanten af arbejdsmarkedet i Jobcenter Jammerbugt. Antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet er på 1 år faldet med hele 29 procent. I Jobcenter Jammerbugt har kun 31 procent af de borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, stået uden for arbejdsmarkedet i 6 år eller mere. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland /Opfølgningsrapport 3. kvartal 2008 for Jobcenter Jammerbugt 1

8 Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultater og effekter af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis når jobcentrenes nye resultater på ministerens mål foreligger. I denne rapport følges der op på resultaterne af ministerens mål. Da beskæftigelsesministeren mål 2 for indsatsen i 2008 Ny chance til alle blev afsluttet 30. juni 2008, er dette mål taget ud af opfølgningsrapporten. I denne opfølgningsrapport er målingerne fra Ny chance til alle derfor skiftet ud med målinger vedrørende ministerens udmeldte mål 2 for indsatsen 2009, der omhandler længerevarende sygedagpengeforløb. Udover ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen indeholder opfølgningsrapporten data for 3 udvalgte beskæftigelsesindikatorer. Det drejer sig om aktiveringsgrader, rettidighed og personer på kanten af arbejdsmarkedet. I opfølgningsrapporten indgår der data for det enkelte jobcenter, den klynge af sammenlignelige jobcentre, som jobcentret indgår i 1, Nordjylland samt landstal. God læselyst. 1 Jammerbugt indgår i klynge med Assens, Billund, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Brønderslev, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder og Vesthimmerland. 2 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

9 MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats Med det beskæftigelsessystem, der trådte i kraft den 1. januar 2007, er alle ydelsesgrupperne i beskæftigelsesindsatsen blevet samlet under et. Det betyder, at der er 10 forskellige grupper, der har relevans for jobcentrets samlede beskæftigelsesindsats. På er det muligt at følge udviklingen for alle 10 ydelsesgrupper og Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen. I følgende tabel ses en oversigt over de forskellige målgrupper i Jammerbugt. Pct. af befolkning (16-66 år) Pct. af befolkning (16-66 år) Oversigt over offentlige forsørgelsesydelser - September Jammerbugt sep-07 sep-08 Udvikling Nordjylland Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Sept 08 /Sept07 Pct. af befolkning (16-66 år) Udvikling fuldtidspersoner Sept08/Sept07 A-dagpenge 720 2, ,7-40,6% 1,7-31,2% Kontanthjælp 262 1, ,0-4,6% 2,1 0,4% Starthjælp 8 0,0 12 0,0 50,0% 0,1 12,4% Introduktionsydelse 30 0,1 46 0,2 53,3% 0,1 32,2% Revalidering 84 0,3 94 0,4 11,9% 0,4-5,2% Forrevalidering 48 0,2 21 0,1-56,3% 0,1-16,4% Sygedagpenge 854 3, ,9-15,0% 2,6-6,0% Ledighedsydelse 113 0, ,4-2,7% 0,3-2,5% Fleksjob 335 1, ,7 24,5% 1,6 10,6% Førtidspension , ,1 4,0% 6,6 1,3% I alt , ,5-6,8% 15,6-4,3% Kommunale ydelser , ,8 0,3% 13,9 0,4% Kilde: I september 2008 modtog i alt fuldtidspersoner en offentlig ydelse eller var i støttet beskæftigelse i Jammerbugt Kommune. Heraf modtog fuldtidspersoner en kommunal ydelse. Det svarer til, at i alt 16,4 procent af den årige befolkning i Jammerbugt Kommune modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller er i støttet beskæftigelse. I Nordjylland er den samme andel på 15,6 procent. Fra september 2007 til september 2008 er der sket et fald i antallet af fuldtidspersoner, der modtager en ydelse på 6,8 procent. Dette fald drives frem af et fald i antallet af fuldtidspersoner på dagpenge og sygedagpenge. For de kommunale ydelser er der i samme periode sket en lille stigning på 0,3 procent. Til sammenligning er der i Nordjylland som helhed også sket en lille stigning i modtagere af kommunale ydelser på 0,4 procent. Udviklingen i antal fuldtidspersoner på kommunale ydelser i Jammerbugt dækker over, at der det seneste år har været en forholdsvis stor procentvis stigning i antallet af flygtninge og indvandrer, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse i Jammerbugt Kommune. Der er også flere personer, der er i revalidering, ansat i et fleksjob eller modtager førtidspension. I samme periode har der dog også sket et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og personer i forrevalidering. Forholdene i Jammerbugt adskiller sig fra Nordjylland som helhed ved, at en lidt større andel af befolkningen modtager introduktionsydelse, sygedagpenge, fleksjob og førtidspension. Omvendt er der i Jammerbugt Kommune en væsentlig mindre andel af befolkningen, der modtager kontanthjælp end i Nordjylland som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland /Opfølgningsrapport 3. kvartal 2008 for Jobcenter Jammerbugt 3

10 BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 1 - ARBEJDSKRAFTRESERVEN Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for Beskæftigelsesministeren har med mål 1 sat fokus på, at virksomhederne får den arbejdskraft som, de har brug for. Det skal gøres ved at nedbringe antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed. Målet omfatter kun de arbejdsmarkedsparate ledige. I følgende figur ses den løbende udvikling i arbejdskraftreserven for Jobcenter Jammerbugt fordelt på ydelsesgrupper fra december 2006 til september Udvikling i arbejdskraftreserven opgjort på ydelse - Jammerbugt December 2006 til september Antal personer dec-06 mar-07 jun-07 sep-07 dec-07 mar-08 jun-08 sep-08 A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Af figuren ses, at der er sket et stort fald i antallet af personer i arbejdskraftreserven fra december 2006 til september Der var store fald i arbejdskraftreserven i Jammerbugt frem til september 2007, hvorefter der var en stigning frem til februar Fra februar 2008 og frem til september 2008 har der igen været et stort fald i antal dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven. Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven har været jævnt faldende gennem 2007 og de første 9 måneder af Særligt i 2008 er antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere faldet. Her er der fra januar til september sket et fald fra 64 til 29 personer. Altså mere end en halvering i antallet af ikke-forsikrede ledige i arbejdskraftreserven. I følgende tabel ses den aktuelle arbejdskraftreserve i Jobcenter Jammerbugt, i jobcentre med sammenlignelige rammevilkår, Nordjylland og hele landet i september BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

11 Den aktuelle arbejdskraftreserve - September 2008 I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp Andel Andel Andel Arbejdskraftreserve Ledighedsberørte Arbejdskraftreserve Ledighedsberørte Arbejdskraftreserve Ledighedsberørte Assens Billund Brønderslev Faaborg-Midtfyn Halsnæs Jammerbugt Kerteminde Middelfart Morsø Nordfyns Tønder Vesthimmerland Nordjylland Hele landet Kilde: I september 2008 havde Jobcenter Jammerbugt i alt 173 personer i arbejdskraftreserven. Heraf var 144 personer a-dagpengemodtagere, svarende til ca. 83 procent af gruppen, og 29 personer var kontant- eller starthjælpsmodtagere, svarende til ca. 17 procent af gruppen. Til sammenligning udgør a-dagpengemodtagerne i Nordjylland 69 procent og kontant- og starthjælpsmodtagerne 31 procent. Dagpengemodtagerne udgør altså en meget stor andel af arbejdskraftreserven i Jobcenter Jammerbugt. I september 2008 blev 31 procent af de ledighedsberørte berørt af 3 måneders sammenhængende ledighed i Jammerbugt. Opdelt på ydelsesgrupper ses, at 29 procent af de ledighedsberørte dagpengemodtagere bliver berørt af 3 måneders sammenhængende ledighed, mens den samme andel ligger på 41 procent for kontant- og starthjælpsmodtagerne. Andelen af ledige, der bliver berørt af 3 måneders sammenhængende ledighed spænder fra 27 procent i Jobcenter Kerteminde til 38 procent i Jobcenter Halsnæs. I Nordjylland ligger andelen på 30 procent. Af nedenstående figur ses den procentvise udvikling i arbejdskraftreserven i Jobcenter Jammerbugt, de sammenlignelige jobcentre, Nordjylland samt landet som helhed i september 2008 i forhold til september Udvikling i arbejdskraftreserven opgjort på ydelse September 2008 i forhold til September % 20% Procent 0% -20% -40% -60% Billund Brønd erslev Assens Faa- borg- Halsnæs Jam.- bugt Kerte minde Middel fart Morsø Nordfy ns Tønder Vhm.- land NJL DK I alt -34,4% -43,0% -36,2% -23,1% -31,1% -43,3% -37,8% -51,9% -24,2% -34,2% -45,0% -31,3% -42,6% -35,2% Dagpenge -40,2% -54,9% -35,8% -42,9% -19,5% -43,1% -38,2% -52,4% -37,0% -32,1% -48,9% -37,1% -42,9% -42,4% Kontant- og starthjælp -25,6% -28,6% -36,8% 39,1% -37,2% -44,2% -36,4% -50,8% -14,3% -40,4% -39,1% -22,6% -42,0% -26,3% Kilde: BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland /Opfølgningsrapport 3. kvartal 2008 for Jobcenter Jammerbugt 5

12 Jobcenter Jammerbugt har samlet set haft et fald i arbejdskraftreserven på 43,3 procent. I de sammenlignelige jobcentre varierer det samlede fald i arbejdskraftreserven mellem et fald på kun 23,1 procent i jobcenter Faaborg-Midtfyn til hele 51,9 procent i Jobcenter Middelfart. Faldet i arbejdskraftreserven i Jammerbugt er lidt større end faldet i Nordjylland og landet som helhed. Opdelt på dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere ses, at faldet i arbejdskraftreserven i Jobcenter Jammerbugt det seneste år er kommet både dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere til gode. Der har været et fald i antal dagpengemodtagere på 43,1 procent fra september 2007 til september I samme periode har der været et fald på 44,2 procent i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere. Sammenlignet med jobcentrene i klyngen ses, at Jobcenter Jammerbugt fint følger udviklingen i de sammenlignelige jobcentre, bl.a. er faldet i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere det næstestørste sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der er i Jobcenter Jammerbugt en udfordring i at fastholde de positive resultater af indsatsen for at nedbringe arbejdskraftreserven. Her er der en særligt udfordring i at at nedbringe antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven. BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 2 SYGEDAGPENGE Antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på over 26 uger skal nedbringes Beskæftigelsesministeren har udmeldt et nyt mål for beskæftigelsesindsatsen i Målet er at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger. Erfaringer viser, at ved højkonjunktur, med lav ledighed til følge, så stiger antallet af sygedagpengeforløb. I følgende graf ses den indekserede udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge i Jammerbugt og Nordjylland i perioden december 2006 til oktober December 2006 er anvendt som indeks 100. Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge. December 2006 = Indeks 100 Jammerbugt og Nordjylland Indeks Dec 2006 Jan 2007 Kilde: Feb 2007 Mar 2007 Apr 2007 Maj 2007 Jun 2007 Jul 2007 Aug 2007 Sep 2007 Okt 2007 Nordjylland Nov 2007 Dec 2007 Jan 2008 Feb 2008 Jammerbugt Mar 2008 Apr 2008 Maj 2008 Jun 2008 Jul 2008 Aug 2008 Sep 2008 Okt 2008 Af grafen ses, at Jammerbugt i perioden følger udviklingstendenserne i Nordjylland. Det er her interessant, at den indekserede udvikling i 2007 indikerede, at udviklingen på sygedag- 6 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

13 pengeområdet var særlig kraftig i Jobcenter Jammerbugt. I starten af 2008 ses imidlertid, at kurverne krydser, hvilket betyder at man i Jobcenter Jammerbugt har formået at få nedbragt antallet af fuldtidspersoner, der modtager sygedagpenge relativt mere end i Nordjylland som helhed. Af grafen ses, at der er sket et fald i antallet af sygedagpengemodtagere i 1. halvår af Både i Jobcenter Jammerbugt og i Nordjylland som helhed. Men antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge er igen stigende fra august til oktober En tendens der også ses i regionen som helhed. I oktober 2008 var der 767 fuldtidspersoner på sygedagpenge i Jammerbugt. I nedenstående figur ses udviklingen i sygedagpengeforløb under og over 26 uger. Udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på 0-26 uger viser, at der var et fald i 1. halvår af 2007 og en kraftig stigning i 2. halvår af I 1. halvår af 2008 er der igen sket et fald i antallet af forløb med en varighed på 0-26 uger, men i fra august til september 2008 sker der et igen en kraftig stigning i antallet af forløb med en varighed på 0-26 uger. En udvikling som også ses i regionen som helhed. Fra august til september 2008 er antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på 0-26 uger i Jammerbugt steget fra 349 forløb til 434 forløb. Der er ikke sket de store udsving i antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på over 26 uger. Der har dog været en svagt faldende tendens gennem hele Her er antallet af langvarige forløb faldet fra 323 forløb til 287 forløb. Udvikling i sygedagpengeforløb 0-26 uger og over 26 uger - Jammerbugt Antal forløb Dec 2006 Jan 2007 Kilde: Feb 2007 Mar 2007 Apr 2007 Maj 2007 Jun 2007 Jul 2007 Aug 2007 Sep 2007 Okt 2007 Nov 2007 Dec 2007 Jan 2008 Feb uger over 26 uger Mar 2008 Apr 2008 Maj 2008 Jun 2008 Jul 2008 Aug 2008 Sep 2008 I nedenstående figur vises udviklingen i sygedagpengeforløb fordelt på varighed i Jobcenter Jammerbugt. Den største procentvise stigning har været i forløb af 0-4 ugers varighed og forløb med en varighed på over 3 år. Her er antallet for begge kategorier steget med 14 procent. Derudover er der faldende tendenser for de resterende kategorier, bortset fra forløb med en varighed på uger, hvor der er sket en lille stigning. For flere kategorier gælder, at beregningerne er foretaget på et meget lille talgrundlag, hvorfor små antalsmæssige BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland /Opfølgningsrapport 3. kvartal 2008 for Jobcenter Jammerbugt 7

14 udsving får stor betydning. Eksempelvis er antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på over 3 år kun steget fra 7 til 8 forløb. Udviklingen i sygedagpengeforløb fordelt på varighed i Jammerbugt skiller sig særligt ud fra den nordjyske udvikling ved at have forholdsvis store fald i antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på 1-2 og 2-3 års varighed. I Nordjylland har der i samme periode været stigning i alle sygedagpengeforløb med en varighed på over 39 uger. Udvikling i sygedagpengeforløb opgjort på varighed - september 2008 i forhold til september Jammerbugt Procent 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% -30% 0-4 uger 5-8 uger 9-13 uger uger uger uger 1-2 år 2-3 år Over 3 år Jammerbugt 14% -22% -10% -17% -25% 3% -20% -21% 14% Kilde: Ud over at ministeren har sat fokus på sygedagpengeområdet i 2009, så er det også et stort fokusområde i kommunerne. Særligt i forhold til at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger, hvor kommunerne har den fulde udgift og dermed ikke modtager nogen refusion fra staten. Der er stor forskel i kommunerne på, hvor stor en andel af jobcentrenes sygedagpengeforløb, der er over 52 uger. Det varierer fra jobcentrene Billund, Middelfart og Mors, hvis andel af sygedagpengeforløb over 52 uger udgør 10 procent til Jobcenter Halsnæs, hvor andelen er på 21 procent. I september 2008 havde 20 procent af sygedagpengeforløbene i Jobcenter Jammerbugt en varighed på mere end 52 uger. I Nordjylland havde 21 procent af forløbene en varighed på over 52 uger. Der er således stor forskel mellem jobcentrene på, hvor stor udfordringen er i forhold til at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger. 8 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

15 Relativ fordeling af sygedagpengeforløb fordelt på varighed - september % 90% 80% Procent 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Brslev Asse ns Bill. Faab org Jmbu Kertm Midfar Halsn gt. t Mors Nordf Tøn Vesthi m NJL DK over 52 uger 17% 13% 10% 14% 21% 20% 20% 10% 10% 11% 14% 12% 21% 18% uger 20% 22% 24% 21% 20% 20% 25% 21% 25% 15% 24% 20% 21% 22% 0-26 uger 64% 65% 65% 65% 59% 60% 55% 69% 65% 74% 61% 67% 58% 60% Kilde: Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at udviklingen i sygedagpengeforløb i Jobcenter Jammerbugt er mere positiv end i Nordjylland som helhed. Blandt andet har der ikke været den samme stigning i de længerevarende sygedagpengeforløb. Der er dog fortsat 20 procent af sygedagpengeforløbene, der har en varighed på mere end 52 uger. BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 3 - UNGEINDSATSEN Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse Ministerens mål 3 har fokus på ungeindsatsen. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Målet og målingerne omfatter både de arbejdsmarkedsparate og de ikke arbejdsmarkedsparate unge under 30 år. Også i Nordjylland er ungeproblematikken vigtig, da det er væsentligt, at unge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Virksomhederne mangler i høj grad arbejdskraft, og prognoser viser, at dette vil blive en endnu større udfordring fremover. Det er derfor af stor betydning, at de unge kommer ind på arbejdsmarkedet. I følgende figur ses udviklingen i antal fuldtidsbruttoledige (både ledige og aktiverede) under 30 år i Jobcenter Jammerbugt fordelt på ydelse fra december 2006 til september BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland /Opfølgningsrapport 3. kvartal 2008 for Jobcenter Jammerbugt 9

16 Udvikling i antal fuldtidsbruttoledige under 30 år opgjort på ydelse December 2006 til september Jammerbugt Antal dec-06 feb-07 apr-07 jun-07 aug-07 okt-07 dec-07 feb-08 apr-08 jun-08 aug-08 A-dagpenge Kontanthjælp mv. Kilde: Af figuren ses, at der er sket et kontinuerligt fald for de unge dagpengemodtagere med enkelte sæsonmæssige udsving i perioden december 2006 til februar Fra januar til juli 2008 er der sket et fald i antallet af unge dagpengemodtagere, men fra juli og frem til september stiger antallet af unge dagpengemodtagere igen. For de unge kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere ser udviklingen dog anderledes ud. Her er der sket en stigning i løbet af 2007 og frem til juni Fra juni og frem til september 2008 ses der dog en faldende tendens for de ikke forsikrede ledige. I nedenstående figur ses udviklingen i antallet af unge på de kommunale ydelser opgjort på arbejdsmarkedsparathed. Udvikling i antal fuldtidspersoner under 30 år på kontanthjælp m.v. opgjort på arbejdsmarkedsparathed - Jammerbugt Antal fuldtidsledige dec-06 mar-07 jun-07 sep-07 dec-07 mar-08 jun-08 sep-08 Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Kilde: Her ses det, at der er sket et kraftigt fald i antallet af unge arbejdsmarkedsparate ikkeforsikrede ledige, mens antallet ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er steget drastisk gennem hele Her er antallet steget fra 72 i januar 2008 til 107 i september BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

17 I følgende tabel ses antallet af fuldtidsbruttoledige under 30 år i september 2008 i Jobcenter Jammerbugt, de sammenlignelige jobcentre, Nordjylland og landet som helhed. Antal fuldtidsbruttoledige under 30 år - September 2008 I alt Dagpenge Kontanthjælp mv. Assens Billund Brønderslev Faaborg-Midtfyn Halsnæs Jammerbugt Kerteminde Middelfart Morsø Nordfyns Tønder Vesthimmerland Nordjylland Hele landet Kilde: I september 2008 var der i alt 196 unge ledige i alderen år i Jobcenter Jammerbugt. Heraf var 57 personer dagpengemodtagere, svarende til ca. 29 procent af målgruppen, mens 139 var modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, svarende til 71 procent af målgruppen. Det svarer meget godt til fordelingen i regionen, hvor dagpengemodtagerne udgjorde 28 procent og de kommunale målgrupper 72 procent. I nedenstående figur ses udviklingen det seneste år i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse. Der har i Jobcenter Jammerbugt været en samlet stigning på 2 procent. Det er interessant, at udviklingen dækker over, at antallet af dagpengemodtagere er faldet med 28 procent, mens antallet af unge kontanthjælpsmodtagere mv. er steget med 24 procent. Udvikling i antal fuldtidsbruttoledige under 30 år opgjort på ydelse September 2008 i forhold til september % 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% Brønd Billund erslev Assens Faa- borg- Halsnæs Jamm Kerte erbugt minde Middel fart Morsø Nordfy ns Tønder Vesthiland NJL Hele landet I alt 7% -6% -1% 3% 6% 2% -18% -16% 27% 24% -3% -15% -1% -4% Dagpenge 4% -27% -20% -34% 21% -28% -33% -17% 31% 5% -14% -36% -20% -22% Kontanthjælp m.v. 8% -2% 6% 16% 1% 24% -14% -16% 26% 31% -1% -5% 9% 3% BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland /Opfølgningsrapport 3. kvartal 2008 for Jobcenter Jammerbugt 11

18 Sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen ses, at udviklingen i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse varierer fra en samlet stigning på 27 procent i Jobcenter Mors til et fald på 18 procent i Jobcenter Kerteminde. I forhold til de unge på kommunal forsørgelse ses, at flere af jobcentrene har haft en stigning i målgruppen. Således har 7 ud af 12 jobcentre i klyngen i den målte periode haft en stigning i antallet af unge på kommunal forsørgelse. Også i Nordjylland og landet som helhed har der været en stigning i antallet af unge på de kommunale ydelser. I modsætning til tidligere opgørelser er der nu også jobcentre, der oplever stigninger i antallet af unge under 30 år på a-dagpenge. På baggrund af ovenstående resultater kan det konkluderes, at Jobcenter Jammerbugt, til trods for en positiv udvikling siden februar 2008, fortsat har en særlig udfordring i at få nedbragt antallet af ledige under 30 år. Særligt de ikke-forsikrede ledige der vurderes til at have problemer ud over ledighed, og som derfor kræver en særlig indsats, før de kan få et job på arbejdsmarkedet. AKTIVERINGSGRADER Aktiveringsindsatsen skal forbedre de lediges muligheder for at vende tilbage på arbejdsmarkedet En indikator til at belyse, i hvilket omfang de ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere aktiveres, er aktiveringsgrader. Aktiveringsgrad angiver den andel af tiden, som en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager er i aktivering. I følgende graf ses udviklingen i aktiveringsgraden i Jobcenter Jammerbugt fra december 2006 til okotber Udvikling i aktiveringsgrad opgjort på ydelse. December 2006 til oktober 2008 Jammerbugt Grad Dec 2006 Jan 2007 Kilde: Feb 2007 Mar 2007 Apr 2007 Maj 2007 Jun 2007 Jul 2007 Aug 2007 Sep 2007 Okt 2007 Kontanthjælp Nov 2007 Dec 2007 Jan 2008 Feb 2008 Mar 2008 Dagpenge Apr 2008 Maj 2008 Jun 2008 Jul 2008 Aug 2008 Sep 2008 Okt 2008 Gennem det meste af 2007 sker der et fald i aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere. Her sker der et særligt stort fald i 2. halvår af Gennem 2008 har aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere dog været for opadgående og har fra august 2008 stabiliseret sig 12 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

19 omkring 50 procent. For dagpengemodtagerne ses, at der sker et fald i aktiveringsgraden, formentlig som følge af opstarten af jobcenteret. Herefter har aktiveringsgraden dog været støt stigende gennem hele 2007 og de første 10 måneder af I oktober 2008 lå aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Jammerbugt på 50,3 procent og for dagpengemodtagerne lå den på 39,3 procent. RETTIDIGHED Ret og pligt til aktivering og jobsamtaler Der er en række minimumskrav i lovgivningen for den aktive beskæftigelsesindsats. Det drejer sig om, hvor tit dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler samt tilbud om aktivering. Rettidighedsmålingerne er derfor en indikator på, om jobcentrene opfylder minimumskravene i lovgivningen i forhold til indsatsen over for de ledige. Arbejdsmarkedsstyrelsen anser en opfyldelse på 90 procent som værende realistisk målopfyldelse. I nedenstående figur ses opfyldelsen af rettidigheden for dagpengemodtagere i Jobcenter Jammerbugt i perioden december 2006 til oktober Rettidighed i jobsamtaler og aktivering for dagpengemodtagere December 2006 til oktober Jammerbugt Procent Dec 2006 Jan 2007 Kilde: Feb 2007 Mar 2007 Apr 2007 Maj 2007 Jun 2007 Jul 2007 Aug 2007 Sep 2007 Okt 2007 Nov 2007 Dec 2007 Jan 2008 Feb 2008 Mar 2008 Apr 2008 Maj 2008 Jun 2008 Jul 2008 Aug 2008 Sep 2008 Okt 2008 Jobsamtaler 1.aktiveringstilbud Gentaget aktiveringstilbud I ovenstående figur ses det, at der har været store udsving i rettidigheden for dagpengemodtagere i jobcenter Jammerbugt. I løbet af 2. halvår af 2007 har rettidigheden i forhold til afholdelse af jobsamtaler dog stabiliseret sig på et højt niveau mellem procent. I oktober 2008 lå rettidigheden i forhold til afholdelse af jobsamtaler på 98,2 procent. Aktiveringsmålingerne er præget af noget større udsving end for jobsamtalerne. For 1. aktiveringstilbud har rettidigheden gennem 2008 svinget fra mellem procent. For gentaget aktivering har rettidigheden svinget mellem procent. I okotber 2008 lå rettidigheden i forhold til afgivelse af 1. aktiveringstilbud på 88,9 procent. For afgivelse af tilbud om gentaget aktiveringstilbud lå rettidigheden i oktober 2008 på 100 procent. For både 1. aktiveringstilbud og gentaget aktiveringstilbud gælder, at målingerne er baseret på ganske få per- BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland /Opfølgningsrapport 3. kvartal 2008 for Jobcenter Jammerbugt 13

20 soner. Det betyder, at hvis få personer ikke får aktiveringstilbud rettidigt, så betyder det kraftige procentvise udsving. Alt i alt må det konkluderes, at der i Jobcenter Jammerbugt har været en positiv udvikling i forhold til opfyldelse af minimumsrettidighederne over for ledige dagpengemodtagere. Jobcentret har dog fortsat en udfordring i at fastholde rettidigheden for afgivelse af aktiveringstilbud på et kontinuerligt højt niveau. I nedenstående figur ses rettidigheden for alle tre rettidighedsmålinger for kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Jammerbugt fra december 2006 til oktober Her er der ikke, som for dagpengemodtagerne, udmeldt en rettidighed, der anses for at være en realistisk målopfyldelse. Men det vil sandsynligvis være mindre end 90 procent, da der vil være en del personer på kontanthjælp, som er fritaget fra for eksempel aktivering, men som, grundet tekniske begrænsninger på nuværende tidspunkt, fortsat indgår i målingerne. Rettidighed i jobsamtaler og aktivering for kontanthjælpsmodtagere December 2006 til september Jammerbugt Procent Dec 2006 Jan 2007 Kilde: Feb 2007 Mar 2007 Apr 2007 Maj 2007 Jun 2007 Jul 2007 Aug 2007 Sep 2007 Okt 2007 Nov 2007 Dec 2007 Jan 2008 Feb 2008 Mar 2008 Apr 2008 Maj 2008 Jun 2008 Jul 2008 Aug 2008 Sep 2008 Jobsamtaler 1. aktiveringstilbud Gentaget aktiveringstilbud Rettidigheden i forhold til afholdelse af jobsamtaler har i 2008 stabiliseret sig mellem 80 og 90 procent. For aktiveringsmålingerne ses imidlertid, at rettidigheden svinger relativt meget. For afgivelse af 1. aktiveringstilbud svinger rettidigheden mellem 70 og 100 procent, mens afgivelse af gentaget aktiveringstilbud svinger mellem 60 og 100 procent. De store udsving skyldes til dels, at rettidighedsmålingerne vedrørende 1. og gentaget aktiveringstilbud for kontanthjælpsmodtagere er baseret på meget få personer. Det betyder, at ganske få personer kan påvirke de procentvise udsving meget. I oktober 2008 lå rettidigheden i forhold til afholdelse af jobsamtaler for kontanthjælpsmodtagere på 90,4 procent, mens rettidigheden i forhold til afgivelse af 1. aktiveringstilbud var 75 procent og gentaget aktiveringstilbud lå på 100 procent. PERSONER PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET Udsatte grupper på arbejdsmarkedet er stadig i fokus Den særlige indsats for målgruppen under En ny chance til alle sluttede pr. 1. juli Selvom denne særlige indsats er sluttet er det naturligvis vigtigt, at jobcentrene fortsat har 14 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

21 fokus på målgruppen. Beskæftigelsesregion Nordjylland har derfor besluttet, at der fortsat skal sættes fokus på udsatte grupper på arbejdsmarkedet i opfølgningen. I det følgende afsnit vil derfor blive sat fokus på personer på kanten af arbejdsmarkedet. Personer på kanten af arbejdsmarkedet er defineret som, personer der har modtaget overførselsindkomst i mindst 80% af tiden i mindst 3 år. Personer, der har modtaget en overførselsindkomst i form af dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, revalidering, introduktionsydelse, sygedagpenge eller ledighedsydelse i mindst 80% af tiden i hvert af de 3 seneste år eller mere indgår i gruppen. Definitionen af målgruppen betyder, at det ikke er muligt at følge op på gruppen på månedsbasis, men alene på årsbasis eller som rullende år, dvs. 4 fortløbende kvartaler. I denne opfølgningsrapport tages der derfor udgangspunkt i det rullende år 3.kvartal kvartal I perioden 3.kv kv.2008 var der i alt 382 personer på kanten af arbejdsmarkedet i Jobcenter Jammerbugt. Antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet er faldet fra 539 personer til 382 personer sammenlignet med samme periode et år tidligere. Et fald på hele 29 procent. Sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen ses, at der er relativ stor forskel på, hvor meget antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet er blevet nedbragt. Fra et fald på 11% i Jobcenter Halsnæs til et fald på hele 29% i Jobcenter Jammerbugt. I Nordjylland er der sket et fald på 18%. Udvikling i antal personer på kanten af arbejdsmarkedet 3.kv.07-2.kv.08 i forhold til 3.kv kv.07. 0% -5% -10% Procent -15% -20% -25% -30% -35% Brsle v Ass Bill Faabr g Halsn Jmbu gt Kertm i Midfar t Mors Nordf Tøn Vesth im Udvikling -18% -22% -22% -15% -11% -29% -22% -24% -23% -25% -16% -17% -18% -17% NJL DK Kilde: Som nævnt har personer på kanten af arbejdsmarkedet stået udenfor arbejdsmarkedet i 80% af tiden i mindst 3 år. I den følgende figur ses den relative fordeling på varighed. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland /Opfølgningsrapport 3. kvartal 2008 for Jobcenter Jammerbugt 15

22 Relativ fordeling af personer på kanten af arbejdsmarkedet fordelt på varighed - 3.kv.07-2.kv % 90% 80% 70% Procent 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Brsle v Ass Bill Faab rg Hals n 6 år eller mere på kanten 50% 41% 43% 48% 46% 31% 42% 44% 49% 46% 50% 43% 48% 54% 5 år på kanten 11% 13% 16% 11% 12% 15% 12% 12% 12% 11% 13% 12% 12% 11% 4 år på kanten 15% 18% 16% 16% 15% 22% 15% 16% 15% 18% 14% 15% 15% 14% 3 år på kanten 24% 28% 25% 25% 27% 32% 31% 28% 25% 25% 23% 30% 24% 21% Jmb ugt Kert mi Midfa rt Mors Nordf Tøn Vest him NJL DK Kilde: I Jobcenter Jammerbugt har kun 31 procent af de borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, stået uden for arbejdsmarkedet i 6 år eller mere. Det er den laveste andel sammenlignet med jobcentrene i klynge. Andelen varierer fra 31 procent i Jobcenter Jammerbugt til 50 procent i Jobcenter Brønderslev og Jobcenter Tønder. I Nordjylland og hele landet har 48% henholdsvis 54% stået uden for arbejdsmarkedet i 6 år eller mere. Til trods for at der altså er tale om en gruppe af borgere, der har stået uden for arbejdsmarkedet i meget lang tid, så ser det altså ud til, at Jobcenter Jammerbugt har godt fat i denne målgruppe. Både hvad angår nedbringelse af antallet af personer i målgruppen samt nedbringelse af de særligt langvarige sager. Fordelt på ydelsestyper ses, at 21 procent af målgruppen i Jobcenter Jammerbugt er dagpengemodtagere, 31 procent er kontant- eller starthjælpsmodtagere, 16 procent er i revalidering/ forrevalidering, 0 procent er på introduktionsydelse, 18 procent er sygedagpengemodtagere og 14 procent er ledighedsydelsesmodtagere. Relativ fordeling af personer på kanten af arbejdsmarkedet fordelt på ydelse - 2.kv.07-3.kv % 90% 80% 70% Procent 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Brslv Assen Bill Faabrg Halsn Jmbugt Kertmind Midfart Mors Nordf Tøn Vesthim NJL DK Ledyd 11% 8% 12% 6% 15% 14% 11% 7% 7% 8% 7% 11% 8% 6% Sygdgp 11% 12% 8% 9% 9% 18% 10% 9% 7% 11% 6% 11% 12% 8% Intro 1% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Reva 12% 15% 23% 22% 13% 16% 18% 16% 18% 12% 13% 18% 13% 12% KTH+STH 54% 55% 53% 53% 59% 31% 53% 59% 61% 54% 68% 51% 56% 67% Dgp 10% 10% 2% 9% 4% 21% 8% 9% 7% 13% 7% 9% 12% 7% Kilde: 16 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

23 Andelen af dagpengemodtagere i målgruppen er høj i Nordjylland sammenlignet med de andre regioner og landet som helhed. I Nordjylland udgør dagpengemodtagerne 12 procent af målgruppen mod 7 procent på landsplan. De store udsving ses også på jobcenterniveau, hvor andelen af dagpengemodtagere spænder fra 2 procent i Jobcenter Billund til 21 procent i Jobcenter Jammerbugt. Det skal her bemærkes, at fordelingen på ydelse adskiller sig markant i Jobcenter Jammerbugt ved, at hele 21 procent er dagpengemodtagere, mens kun 31 procent er kontant- eller starthjælpsmodtagere. Mens andelen af dagpengemodtagere ligger relativt højt i Nordjylland, så ligger andelen af kontant- og starthjælpsmodtagere til gengæld under niveauet på landsplan. I Nordjylland er 56 procent af målgruppen kontant- eller starthjælpsmodtagere, mens dette gør sig gældende for 67 procent af målgruppen på landsplan. I Jobcenter Jammerbugt er 31 procent af målgruppen kontant- og starthjælpsmodtagere. I de sammenlignelige jobcentre spænder andelen fra 31 procent i Jobcenter Jammerbugt til 68 procent i Jobcenter Tønder. Endelig skal det fremhæves, at andelen af sygedagpengemodtagere i målgruppen i Nordjylland også ligger væsentligt over niveauet på landsplan. I Nordjylland udgør sygedagpengemodtagerne 12 procent af målgruppen mod 8 procent på landsplan. I Jobcenter Jammerbugt udgør sygedagpengemodtagerne 18% af målgruppen. I klyngen spænder andelen fra 18 procent i Jobcenter Jammerbugt til 6 procent i Jobcenter Tønder. Sygedagpengemodtagernes høje andel af målgruppen i Jobcenter Jammerbugt skal formentlig ses i sammenhæng med den høje andel dagpengemodtagere og den lave andel kontant- og starthjælpsmodtagere. Overordnet set er der i Jobcenter Jammerbugt fortsat en udfordring i at nedbringe antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet. Her er det en særlig udfordring at nedbringe antallet af dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere i målgruppen, ligesom det fortsat er en udfordring at nedbringe antallet af personer i målgruppen, der har stået udenfor arbejdsmarkedet i 6 år eller mere. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland /Opfølgningsrapport 3. kvartal 2008 for Jobcenter Jammerbugt 17

24 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND NÆRMERE OPLYSNINGER OM OPFØLGNINGEN: Gitte Rønde, Bente Mjelva, Anne Birk, NYE ANALYSER FRA BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND: Viden om sygefravær Færre på førtidspension? Udbud af arbejdskraft den demografiske udvikling Kompetenceudfordringer i Nordjylland

25 Endelig opgørelse over forbrug og tilskud fra flaskehalspuljen i 2007 i Nordjylland I henholdt til bekendtgørelse nr af 7. december 2006 om anvendelse, fordeling, udbetaling mv. af midler fra den særlige statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse) er kommunens endelige tilskud opgjort ud fra de endelige regnskaber for Hermed fremsendes opgørelsen over tilskuddet fra flaskehalspuljen for Forbrug i alt Andel Beregnet tilskud ud fra andel Udmeldt fordeling Statslig Kommunal Statslig Kommun Statslig Kommunal Statslig Kommun al al Forbrug Forbrug I alt Forbrug Forbrug Forbrug Forbrug Disposition Udbetalt vedr. vedr. vedr. vedr. vedr. vedr. sret og aconto statslige kommunal statslige kommun statslige kommunale aconto for målgrupp e målgrup ale målgruppe målgrupper den er målgrupper per målgrup r statslige del per af pilotjobcent Statslig Forskel Kommun al re Morsø ,1% 1,2% Thisted* ,5% 1,0% Brønderslev* ,8% 1,9% Frederikshavn ,6% 10,8% og Læsø Vesthimmerlan ,1% 1,6% d Rebild* ,9% 1,4% Mariagerfjord ,0% 1,2% Jammerbugt ,0% 0,8% Aalborg ,9% 23,3% Hjørring ,0% 2,0% I alt ,9% 45,1% Den samlede bevilling for 2007 var på Beskæftigelsesregionen skal foretage fordelinger og omfordelinger vedr. den kommunale del og den statslige del af pilotjobcentrene. Det er hos de enheder der har fået udbetalt et acontobeløb.

26 Driftsregionen står for alle fordelinger vedr. den statslige del af jobcentrene (eksklusiv den statslige del af pilotjobcentrene). Vedr. den statslige del er der overført yderligere 44,2 mio. fra aktivpuljen på landsplan som dækker underskuddet hos de statslige enheder der ender med at få en mindre dispositionsret end de blev stillet i udsigt i udmeldingen for Driftsregionen orienterer nærmere herom. Beskæftigelsesregionen sender snarrest et brev til kommuner der skal tilbagebetale en del af acontobeløbet til beskæftigelsesregionen med nærmere oplysninger herom. Beskæftigelsesregionen sender snarrest det resterende acontobeløb til de kommunale enheder der skal have mere end de fik udbetalt aconto.

27 Opgørelse over forbruget på flaskehalsrettede aktiviteter i Nordjylland i 2008 indtil 3. kvt. Hermed fremsendes en opgørelse over forbruget på flaskehalsbevillingen indtil 3. kvt for de statslige og kommunale enheder. De kommunale enheder der endnu ikke har indberettet udgifterne bør sikre, at det fremover sker kvartalsvis. Forbrug i forhold til flaskehalspuljen. KOMMUNALE enheder. Alle tal er angivet i 1000 Skøn 1. kvt. Skøn 2. kvt. Skøn 3. kvt. Sum Skøn for år til dato Skøn 4. kvt. Skøn for året Acontobel øb Pilot? Kommune A B C D = A + B + C 3. kvt. E G H = E + G I Forbrug s- procent J = H / I Ja Brønderslev ,673 2, Nej Frederikshav n- Læsø ,578 0 Nej Hjørring ,485 0 Nej Jammerbugt ,972 1,01707 Nej Mariagerfjord ,742 1, Nej Morsø ,97 0 Ja Rebild ,093 1, Ja Thisted ,837 3,43517 Nej Vesthimmerla nd ,753 3, Nej Aalborg ,174 12, Forbrugsskøn i kolonne A, B, C og G er afgivet forud for hvert kvartal. - Skøn for året til dato (dvs. til og med 3. kvartal) er afgivet i forbindelse med afgivelsen af skøn for 4. kvartal i kolonne G. Forbrug i forhold til flaskehalspuljen. STATSLIGE enheder. Alle tal er angivet i 1000 Dispositionsr et Forbrug til dato Forbrug i % af dispret. Skøn RR III RR III-skøn i % af aconto Forbrug 2007 RR III 08 i % af 07 Pilot? Kommune A B C = B / A D E = D / A F G = D / F Ja Brønderslev 746, , , ,283 0, Nej Frederikshavn- Læsø 1573, ,954 1, , ,804 0, Nej Hjørring 1565, ,4258 0, , ,74 0, Nej Jammerbugt 888, ,891 1, , ,843 0, Nej Mariagerfjord 766, ,779 0, , ,764 0, Nej Morsø 356, ,6085 0, , ,8276 0,58113 Ja Rebild 570, , , ,249 0, Ja Thisted 667, , , ,843 0, Nej Vesthimmerlan d 704, ,033 2, ,5 2, ,597 1, Nej Aalborg 4119, ,416 0, , ,08 0, Forbrugsopgørelse til dato i kolonne B er fsva. staten i jobcentrene hentet fra ØKO-AMS. - For piloterne er kolonne B lig med skøn for året til dato (dvs. til og med 3. kvartal), som afgivet i forbindelse med angivelsen af skøn for 4. kvartal. - For piloterne er kolonne C lig med skøn for hele året, det vil sige skøn for år til dato (kolonne B) + skøn for

28 4. kvartal.

29 Flaskehalspuljen for 2009 i Nordjylland. Nu foreligger den endelige bevillingsudmelding vedr. flaskehalspuljen på baggrund af finansloven for Flaskehalspuljen er på kr. i 2009 for Nordjylland. Den endelige bevilling: Flaskehalspuljen for % pulje Flaskehalspulje (eksklusiv) 5% puljen (5% puljen for 2009 forøges med den uforbrugte del af 5% puljen for 2008 som forventes at udgøre Dvs. den nye 5% pulje for 2009 forventes at udgøre ) Hermed fremsendes den endelige bevillingsudmelding for 2009, og de baggrundsdata der ligger til grund for fordelingerne. Antal berørte personer Andel af alle i regionen Udmeldt bevilling fratrukket 5% til akutpulje Statslig del Kommunal del Statslig del Kommunal del Statslig del Kommunal del kommune/jobcen kategori kategori 2 kategori 1 kategori 2 kategori 1 kategori 2 ter Morsø ,7% 1,7% Thisted* ,3% 2,9% Brønderslev* ,8% 2,5% ,4% 4,4% Frederikshavn # ,4% 2,4% Vesthimmerland 825 Læsø # ,5% 0,0% Rebild* ,6% 1,2% Mariagerfjord ,5% 2,6% Jammerbugt ,5% 1,8% Aalborg ,8% 16,3% Hjørring ,1% 4,6% I alt ,6% 40,4% Vær opmærksom på 13 i bekendtgørelsen (1257 af 7. december 2006) som beskriver fordelingen af midler fra flaskehalspuljen. Heraf fremgår bl.a. at, selvom en del af flaskehalspuljen udbetales aconto til den kommunale del og til pilotjobcentrene (den statslige + den kommunale del), så udgør det endelige tilskud en del af bevillingen svarende til det enkelte jobcenters andel af de samlede udgifter til flaskehalsindsatsen i regionen. Dette tilskud kan variere både i op og nedadgående retning uanset størrelsen af det udbetalte beløb hhv. beløbet til dispositionsret for den statslige dels vedkommende. Ingen kan mao. regne med noget bestemt beløb, uanset udbetalinger hhv. dispositionsret, - det hele afhænger af det enkelte jobcenters udgifter i forhold til alle de andres udgifter. Acontobeløbene til den kommunale del og den statslige del af pilotjobcentrene udbetales i januar

30 2009.

31

32

33

34