Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Opsummering Opsummering Resultatoversigt Resultater Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge under 30 år Sammenfatning Forsørgelsesgrupper Jobklare ledige Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere Midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere Sygedagpengemodtagere Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension Sammenfatning Indsatsen Aktiveringsgrad Rettidighed/opfydelse af minimumskrav Sammenfatning Besparelsespotentiale Sammenfatning Scorecard - ministermål Sammenfatning Scorecard rettidighed A-dagpenge Kontant- og starthjælp Sammenfatning Side 2 af 17

3 1. Indledning Formålet med resultatrevision 2010 er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen sætter fokus på jobcentrets resultater og indsats i 2010 og giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Den aktive beskæftigelsesindsats er en nødvendig forudsætning for at opfylde de beskæftigelsespolitiske mål, og dermed nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse. s resultater sammenholdes med sammenlignelige jobcentre (klyngen) og dermed tydeliggøres områder, hvor jobcenteret kan sætte ind for at opnå en mere effektiv indsats. er i klynge med følgende sammenlignelige jobcentre med samme rammevilkår: Assens Billund Brønderslev Faaborg-Midtfyn Halsnæs Jammerbugt Kerteminde Middelfart Morsø Nordfyn Tønder Resultatrevisionen bliver dannet via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, udviklingen og indsatsen i landets jobcentre. Resultatrevision 2010 på jobindsats.dk består af fire dele: Resultatoversigt, der viser indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i kommunen på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Scorecard for rettidighed, da rettidighedsmålingerne er blevet ændret i løbet af året, ses der bort fra dette scorecard, da det udelukkende omfatter de gamle rettidighedsmålinger. I stedet for er det de nye rettidighedstal fra august, som resultatrevisionen skal omfatte. Indledningsvis opsummeres de udfordringer, skal have fokus på i 2011 og arbejde videre med i Beskæftigelsesplan Efterfølgende beskrives de 4 oversigter, som tilsammen udgør resultatrevision Side 3 af 17

4 2. Opsummering I opsummeringen bliver de centrale udfordringer i resultatrevisionen trukket frem. Resultatrevisionen er retningsgivende i forhold til, hvilke udfordringer der skal være fokus for beskæftigelsesplan Nedenstående samles op på de udfordringer, som bliver centrale for fremadrettet. Kontant og starthjælp Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 14% fra 574 fuldtidspersoner i december 2009 til 652 fuldtidspersoner i december Samtidigt viser resultaterne, at unge under 30 år udgør halvdelen af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere og 70% af den samlede kontant- og starthjælpsgruppe er enten indsatsklare eller midlertidigt passive. På baggrund af resultaterne i 2010 er kontant- og starthjælpsområdet det område, som giver de største udfordringer de kommende år. Jobcentret har iværksat en række initiativer, som skal medvirke til en reduktion af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere. Ledighedsydelse Antallet af ledighedsydelsesmodtagere har været stabilt i 2010, men i forhold til jobcentrets målsætninger ligger det samlede antal af ledighedsydelsesmodtagere på et for højt niveau. På den baggrund skal jobcentret fremadrettet styrke indsatsen i forhold til at få nedbragt det samlede antal ledighedsydelsesmodtagere. Rettidighed Rettidighed er det tredje fokusområder i resultatrevisionen, som jobcentret fremadrettet skal sætte ekstra fokus på. Det sker på trods af den fremgang, der har været på området i 2010, hvor antallet af manglede samtaler og aktiveringstilbud er faldet. Fremadrettet bliver det en udfordringer for jobcentret at fastholde denne udvikling, og det vil kræve øget fokus. Side 4 af 17

5 2. Resultatoversigt I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige jobcentre (klyngen). I resultatoversigten er det muligt at følge udviklingen i antallet af personer, der er på offentlige forsørgelsesydelser og se, hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i klyngen. Denne sammenligning danner grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der fremover kan sættes ind overfor med henblik på at reducere antallet af personer. Data opdateret den Resultatoversigt - Vesthimmerland Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Side 5 af 17 Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov Unge under 30 år i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Midlertidig passiv - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov Antal forløb (26-52 uger) Nov Antal forløb (over 52 uger) Nov Revalidering - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Påbegyndte forløb Dec Antal berørte personer Dec Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Antal forløb (over 13 uger) Nov Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Påbegyndte forløb Jan

6 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. samme Gnsn. niveau Ift. måneden før, klyngen niveau i måned året i klyngen i Procent før, pct. samme måned, pct. pct. point i samme point måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent Resultater Øverst i resultatoversigten ses beskæftigelsesministerens tre mål for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministerens mål: 1) Arbejdskraftreserven Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 2) Sygedagpengeforløb over 26 uger Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3) Ledige unge under 30 år Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven udgøres december 2010 af i alt 497 personer, hvilket ligger på niveau med antallet i december Udviklingen i arbejdskraftreserven har i 2010 fulgt ledighedsudviklingen, som har været stigende i vinterperioden og faldende i sommerperioden. Udviklingen viser, at antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdsmarkedsreserven er steget med 18% i forhold til samme periode i Modsat er antallet af a- dagpengemodtagere faldet med 5% i forhold til samme periode i Dermed opvejes stigningen i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere af faldet i antallet af a- dagpengemodtagere. Sammenlignet med klyngen ligger den samlede udvikling i arbejdskraftreserven og antallet af a-dagpengemodtagere bedre end den gennemsnitlige udvikling. For kontant- og starthjælpsmodtagere er udviklingen gået i den modsatte retning end den Side 6 af 17

7 gennemsnitlige udvikling i klyngen, hvor antallet er steget i Vesthimmerland og i klyngen er det faldet. I forhold til beskæftigelsesplan 2010 havde jobcentret en målsætningen om, at arbejdskraftreserven ved udgangen af 2010 skulle begrænses til 450 fuldtidspersoner. I løbet af 2010 har antallet af fuldtidspersoner været under målsætningen, men ved udgangen af 2010 var der 497 fuldtidspersoner i arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger I november 2010 var der i alt 211 sygedagpengeforløb over 26 uger i Vesthimmerland, hvilket er et fald på 20% i forhold til november Dette resultat er det bedste i forhold til de øvrige kommuner i klynger, hvor den kommune, der har klaret sig bedst har et fald på 17%. Udfordringen for Vesthimmerland bliver i 2011 at fastholde denne positive udvikling. I forhold til beskæftigelsesplan 2010 havde jobcentret en målsætningen om, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger ved udgangen af 2010 skulle begrænses til 250 forløb. I løbet af 2010 har antallet af forløb været under målsætningen, og ved udgangen af 2010 var antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger begrænset til 189 forløb Unge under 30 år Det samlede antal ledige unge under 30 år er i Vesthimmerland steget med 11 procent i løbet af 2010, og i december 2010 er der i alt 495 personer i ungegruppen. I klyngen har den gennemsnitlige udvikling i samme periode været status quo. Ungegruppen udgøres af 180 a-dagpengemodtagere og 315 unge kontant- og starthjælpsmodtagere. Samtidigt viser resultatoversigteten, at antallet af unge a- dagpengemodtagere er faldet med 6%, hvilket svarer til den gennemsnitlige udvikling i klyngen og antallet af unge kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 24%, hvilket ligger væsentligt over den gennemsnitlige udvikling i klyngen. Unge kontant- og starthjælpsmodtagere udgør den største andel af ungegruppen og der er været en markant stigning i gruppen, hvilket følger den negative udvikling, der har været for den samlede kontanthjælpsgruppe. I forhold til beskæftigelsesplan 2010 havde jobcentret en målsætningen om, at antallet af unge under 30 år ved udgangen af 2010 skulle begrænses til 440 fuldtidspersoner. Det er ikke på noget tidspunkt i løbet af 2010, at antallet af fuldtidspersoner været under målsætningen og ved udgangen af 2010 var der 495 fuldtidspersoner under 30 år Sammenfatning Af de tre ministermål er det især ungeområdet, som fremadrettet skaber udfordringer for jobcentret. På den baggrund vil jobcentret forsat sætte fokus på gruppen af unge ledige under 30 år. Det er vigtigt, at begrænse stigningen i gruppen mest muligt fremadrettet og der iværksættes en række tværgående initiativer på tværs af kommunale forvaltninger og kommunens uddannelsesinstitutioner for at modvirke denne udvikling. Derudover har jobcentret igangsat et projekt sammen med regionen, ligeledes med fokus på ungegruppen. Side 7 af 17

8 2.2. Forsørgelsesgrupper I midten af resultatoversigten vises en opgørelse over alle jobcentrets forsørgelsesgrupper. I Vesthimmerland er der i december 2010 i alt fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Dette antal er 1 % lavere end samme periode året før, og til sammenligning har der i klyngen ikke været nogen ændring i niveauet i forhold til samme periode året før. Udviklingen i 2010 har på det overordnede niveau ligget på samme niveau, som i 2009, men indenfor nogle af forsørgelsesgrupperne er der sket forskydninger i forhold til samme periode året før. Antallet af a-dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere er faldet og modsat er den samlede kontant- og starthjælpsgruppe steget. Men udsvingene i de enkelte forsørgelsesgrupper opvejer hinanden og dermed har udviklingen for forsørgelsesgrupperne som helhed været status quo i 2010 i forhold til Jobklare ledige Antallet af jobklare fuldtidspersoner er faldet med 8% i 2010, hvilket ligger bedre end det gennemsnitlige niveau i klyngen, hvor der har været et fald på 3%. Det er både gruppen af a-dagpengemodtagere og gruppen af jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, som bidrager til denne positive udvikling. Antallet af a- dagpengemodtagere er faldet med 9%, mod et gennemsnitligt fald i klyngen på 2% og antallet af jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere er faldet med 5% mod et gennemsnitligt fald i klyngen på 16% Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere Antallet af indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 37% til 338 fuldtidspersoner i december Denne udvikling adskiller sig i negativ retning fra den gennemsnitlige udvikling i klyngen, hvor der er et fald på 2%. Samtidigt viser jobcentrets egne data at den gennemsnitligt varighed for målgruppen i samme periode er faldet, hvilket indikerer, at kontant- og starthjælpsmodtagere kommer hurtigere igennem systemet. Den faldende gennemsnitlige varighed fjerner dog ikke billedet af, at udviklingen er bekymrende og ikke mindst set i lyset af, at det især er antallet af unge kontant- og starthjælpsmodtagere der stiger. Jobcentret har iværksat en række initiativer for de unge kontant- og starthjælpsmodtagere, med henblik på at nedbringe det samlede antal indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Initiativerne spænder vidt, men på det overordnede plan er der i høj grad fokus på, at få etableret en tværgående ungeindsats i Vesthimmerlands Kommune på tværs af kommunale forvaltninger, uddannelsesinstitutioner og andre relevante organisationer Midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere Antallet af midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 23% til 122 fuldtidspersoner. På trods af, at antallet er steget, er resultatet bedre end den bedste udvikling i klyngen, hvor antallet er steget med 61%. Men det er ikke ensbetydende, at der ikke fremadrettet skal være fokus på denne gruppe, da det fortsat er vigtigt at få bevæget denne gruppe af kontant- og starthjælpsmodtagere væk fra den passiv tilstand. Side 8 af 17

9 Sygedagpengemodtagere I alt modtog 595 fuldtidspersoner sygedagpenge i november 2010 og der har været et samlet fald i antallet af fuldtidspersoner på 12%, sammenlignet med samme periode året før, hvilket er identisk med den bedste udvikling i klyngen. Denne udvikling skyldes både et fald i antallet af forløb mellem 26 og 52 uger og forløb over 52 uger. Antallet af forløb mellem 26 og 52 uger er faldet med 11% i forhold til samme periode året før og antallet af forløb over 52 uger er faldet med 31% i forhold til samme periode året før. For begge målinger gælder det, at de ligger bedre det gennemsnitlige fald i klyngen på 4%. Denne positive udvikling på sygedagpengeområdet skyldes blandt andet en styrket indsats i form af TTA-projektet (Tilbage Til Arbejde) Omdrejningspunktet i TTAprojektet er den tværfaglige indsats, som inkluderer alle parter i en borgers sygedagpengesag, og som kan bidrage til den sygemeldtes tilbagevenden til arbejde. I TTAprojektet bliver der anvendt psykologer, fysioterapeuter, arbejdsmediciner samt psykiater i indsatsen overfor borgerne. Udover TTA-projektet har sygedagpengeområdet gennemgået et kompetenceudviklingsprojekt, med det formål at styrke den faglige linje i forhold til arbejdet med blandt andet de langvarige sager. Dette projekt har medvirket til nedbringelsen af antallet af langvarige sygedagpengesager og dermed en reduktion af det samlede antal sygedagpengesager Revalidering Antallet af revalideringssager er faldet med 1% i løbet af 2010 til 118 fuldtidspersoner i december 2010, hvilket er lavere end det gennemsnitlige fald i klyngen på 10%. Der kan stilles spørgsmålstegn ved om et fald i antallet af revalideringssager er positivt i en tid, hvor antallet af ledige ligger på et relativt højt niveau. Revalidering anvendes som et værktøj, der kan være med til at sikre borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. I en periode, hvor arbejdsmarkedet er præget af stigende ledighed, vil antallet af borgere på revalidering typisk stige, da dette er et værktøj, som kan hjælpe flere ledige til at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I Beskæftigelsesplan 2011 er et af indsatsområderne, øget brug af revalideringsredskaberne. På baggrund af dette og ovenstående vil jobcentret fremadrettet arbejde på, at anvende revalidering i højere grad, da revalidering er et redskab, som medvirker til at flere ledige kommer i beskæftigelse og ud af offentlig forsørgelse Fleksjob Antallet af personer i fleksjobbere er steget med 4% til 407 fuldtidspersoner i forhold til samme periode året før og i klyngen har den gennemsnitlige stigning i samme periode været på 1%. Jobcentrets egne data viser, at antallet af nyetablerede fleksjob er øget markant i 2010 sammenlignet med Det er centralt at denne udvikling forsættes i 2011, da det vil medvirke til at flere ledighedsydelsesmodtagere kommer i fleksjob. Der tegner sig ikke noget entydigt billede af, at det er nogen bestemt målgruppe, som kommer i de nyetablerede fleksjob. Både antallet af sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og borgere fra beskæftigelse, som er startet i fleksjob, er ste- Side 9 af 17

10 get i 2010 sammenlignet med Dermed er der en tendens til, at de nyetablerede fleksjob bliver besat med personer fra flere forskellige målgrupper Ledighedsydelse Udviklingen i antallet af personer på ledighedsydelse er status quo i december 2010 i forhold til samme periode året før og den samme udvikling gør sig gældende for den gennemsnitlige udvikling i klyngen, som er på 0%. Jobcentret har igennem en længere periode forsøgt, at nedbringe antallet af personer på ledighedsydelse, især med fokus på de langvarige forløb over 18 måneder. Det er ikke lykkes at nedbringe det samlede antal ledighedsydelsesmodtager og den manglede reduktion skyldes en øget tilgang, blandt andet som følger af finanskrisen og de gode resultater på sygedagpengeområdet, hvor visitationen til fleksjob er øget. Men i og med, at udviklingen er status quo er der samtidigt lykkes jobcentret at flytte borgere væk fra ledighedsydelse, hvilket er positivt i en periode, hvor de øvrige kommuner i Nordjylland oplever en stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere Førtidspension Antallet af førtidspensionister er på 1884 fuldtidspersoner og antallet er ikke ændret i forhold til samme periode året før. Denne udvikling gør sig ligeledes gældende i klyngen, hvor den gennemsnitlige udvikling er status quo Sammenfatning Overordnet ligger jobcentrets største udfordringer indenfor forsørgelsesgrupperne kontant- og starthjælp, ledighedsydelse og a-dagpenge. Kontant- og starthjælpsgruppen er den forsørgelsesgruppe, som giver de største udfordringer fremadrettet, både i 2011 og årene der følger, hvor det bliver en stor udfordring, at knække den negative udvikling. Især for de unge kontant- og starthjælpsmodtagere er der blevet iværksat en række initiativer, der skal medvirke til en reduktion i det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere og dermed til at flere kommer i ordinær beskæftigelse og/eller uddannelse. Antallet ledighedsydelsesmodtagere er stabilt, men fremadrettet skal der fokus på at nedbringe det antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Det skal blandt andet ske ved etablering af flere nye fleksjob. A-dagpenge er medtaget, da denne gruppe på trods af at fald i det samlede antal, ligger på et højt niveau og på den baggrund skal fremadrettet have fokus på at nedbringe antallet af a-dagpengemodtagere. Det skal ske gennem en målrettet opkvalificering i form af øget brug af virksomhedsrettede redskaber, med fokus på især private virksomhedspraktikker og løntilskud, da undersøgelser viser, at 55% af a-dagpengemodtagerne, der har været i privat løntilskud, kommer i ordinær beskæftigelse efter 3 måneder Indsatsen Nederst i resultatoversigten vises en opgørelse over indsatsen i Vesthimmerland, hvor der er fokus på aktiveringsgraden og rettidighed i forbindelse med afholdelse af samtaler og aktiveringstilbud. Side 10 af 17

11 Aktiveringsgrad Den samlede aktiveringsgrad i december 2010 er på 34%, hvilket er 8 procentpoint højere end samme periode året før. Til sammenligning er den gennemsnitlige aktiveringsgrad i klyngen 32%. Aktiveringsgraden opgør Arbejdsmarkedsstyrelsen, som det samlede antal aktiverede timer, ud fra mulige antal aktiveringstimer, som er 37 timer om ugen. I december 2010 er aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagere på 33%, hvilket ligger tæt op ad den gennemsnitlige aktiveringsgrad i klyngen på 31% og 8 procentpoint højere end samme periode året før. A-dagpengemodtagerne får tilbudt ret og pligt aktivering, hvilket vil sige, at a-dagpengemodtagere ikke får tilbudt aktivering udover den lovpligtige aktivering. Dermed er aktiveringsgraden et udtryk for, at 1/3 af a- dagpengemodtagere løbende skal aktiveres for at opfylde de lovpligtige krav om aktivering. Aktiveringsgraden for de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere er i december 2010 på 63%, hvilket er 8 procentpoint højere end samme periode året før. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad i klyngen er på 59%. Aktiveringsgraden for de indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere ligger på et lavere niveau end de jobklare og i december 2010 ligger aktiveringsgraden på 37%, hvilket er 8 procentpoint højere end samme periode året før. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad i klyngen ligger på 41% Rettidighed/opfydelse af minimumskrav I 2010 er opgørelsesmetoden for rettidighedsmålingerne blevet ændret og hvor man tidligere havde fokus på, hvor mange der havde fået en samtale eller aktiveringstilbud til tiden, har man nu fokus på dem, der ikke har fået en samtale eller aktiveringstilbud til tiden. De ændrede rettidighedstal er tilpasset den nye matchmodel og ændringerne er gældende for både a-dagpenge og kontant- og starthjælp. I december 2010 manglede 4% af a-dagpengemodtagerne at få en samtale til tiden og i klyngen manglede 11% i gennemsnit at få en samtale til tiden. I samme periode manglede 6% af a-dagpengemodtagerne at få et aktiveringstilbud til tiden og i klyngen manglede 8% i gennemsnit at få et aktiveringstilbud til tiden. I december 2010 manglede 18% af kontant- og starthjælpsmodtagerne at få en samtale til tiden, hvilket ligger over det gennemsnitlige niveau i klyngen på 15%. Det har igennem en lang periode været en udfordring for jobcentret at levere tilfredsstillende rettidighedsresultater for samtaler. Men de seneste resultater viser, at den indsats jobcentret har iværksat, har medvirket til forbedrede rettidighedsresultater. 12% af kontant- og starthjælpsmodtagerne manglede at få et aktiveringstilbud til tiden i december 2010, hvilket ligger lidt over det gennemsnitlige niveau i klyngen på 11%. Sammenfatning Fremadrettet bliver det en udfordring at fastholde de gode rettidighedsresultater, hvilket især gør sig gældende for samtaler til kontant- og starthjælpsmodtagere, hvor jobcentret igennem en længere periode har haft udfordringer. Derudover bliver det en udfordring løbende at tilpasse mængden af aktiveringstilbud i forhold til antallet af personer, der skal aktiveres. Aktiveringsgraden skal fremadrettet ligger på et tilfredsstillende niveau. Side 11 af 17

12 3. Besparelsespotentiale Besparelsespotentialet viser, hvor meget jobcentret potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis andelen af fuldtidspersoner mellem år på offentlige forsørgelsesydelser nedbringes til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. I oversigten vises besparelsespotentialet i mio. kr. for Vesthimmerland opdelt i ydelsesgrupperne a-dagpenge, kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering inkl. forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som enten et positivt eller et negativt beløb afhængig af, om Vesthimmerland ligger bedre eller dårlige end gennemsnittet for klyngen. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale (I alt). De kommunale udgifter, der benyttes i beregningen af besparelsespotentialet er fratrukket statslige refusioner. Besparelsespotentialet er således opgjort som kommunens potentielle nettobesparelser. Data opdateret den Besparelsespotentiale - Vesthimmerland Forsørgelsesydelse 4. kvartal kvartal 2010 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 4,03 4, ,5 Kontant- og starthjælp 2,43 2, ,2 Introduktionsydelse 0,17 0,15 6 0,1 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,55 0, ,6 Sygedagpenge 2,64 2, ,3 Ledighedsydelse 0,64 0, ,6 Fleksjob 1,64 1, ,3 Førtidspension 7,67 7, ,1 I alt 19,78 19, ,3 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Oversigten viser, at der er et muligt besparelsespotentiale indenfor 3 områder i Vesthimmerland: introduktionsydelse, revalidering, inkl. forrevalidering, og ledighedsydelse. Tilsammen vil besparelsen kunne udgøre 6,3 mio. kr. i løbet af 1 år. Det område, hvor der kan spares flest penge er ledighedsydelse, her kan spares 4,6 mio. kr. på 1 år. Side 12 af 17

13 Generelt har Vesthimmerland procentvis færre fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelser end jobcentrene i klyngen. Hvilket betyder, at der på de fleste områder, ikke kan hentes store besparelser. Hvis de negative besparelsespotentialer i oversigten lægges sammen, kan det ses, at rent faktisk i 2010 har sparet 7,4 mio. i forhold til gennemsnittet i klyngen. Det ydelsesområde, hvor Vesthimmerland i forhold til klyngen har procentvis færrest fuldtidspersoner, er fleksjob og førtidspension. Her sparer Vesthimmerland 6,4 mio. kr. om året i forhold til klyngen, svarende til 98 fuldtidspersoner Sammenfatning Ud fra oversigten over besparelsespotentialet har Vesthimmerland klaret sig godt i På de fleste ydelsesområder ses det, at Vesthimmerland har sparet penge i forhold til klyngen, det eneste område, som skiller sig negativt ud er ledighedsydelse og jobcentret skal fremadrettet fortsat have fokus på dette område. Side 13 af 17

14 4. Scorecard - ministermål Scorecard - ministermål viser det seneste års udvikling indenfor de tre ministermål for, desuden vises de tilsvarende udviklinger i klyngen. Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling indenfor de tre ministermål, ligger øverst. Formålet med scorecardet er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder og sammenholde udviklingen med den tilsvarende udvikling i klyngen. Scorecardet giver således en idé om hvilke dele af indsatsen, der kan forbedres. Placeringen af jobcentrene i klyngen viser, hvilken fremgang jobcentrene har haft i forhold til hinanden på indsatsområderne for de beskæftigelsespolitiske mål i det seneste år. Placeringen fremgår af kolonnen længst til højre i tabellen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den placering, der vises i tabellen, kan siges at være en gennemsnitlig placering, da den udregnes ved at sammenlægge placeringer for hvert ministermål. Eksempelvis vil et jobcenter der har den bedste årlige udvikling i klyngen for to ministermål og den næstbedste udvikling for ét ministermål (i alt 1+1+2=4 point ) blive placeret bedre end et jobcenter, der har den bedste udvikling for ét ministermål og den næstebedste udvikling for to ministermål (i alt 1+2+2=5 point ). Sidstnævnte jobcenter vil igen blive placeret bedre end et jobcenter, der f.eks. har den tredje bedste udvikling for alle ministermål (i alt 3+3+3=9 point ). Data opdateret den 09/02/2011 Scorecard - Vesthimmerland Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jobcenter Antal personer Dec 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Nov 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Billund , , ,6 1 Faaborg-Midtfyn 721-5, , ,8 1 Middelfart 414-0, , ,4 2 Brønderslev 440-6, , ,3 3 Morsø 364 5, , ,6 4 Vesthimmerland 497-0, , ,9 5 Tønder 501 4, , ,1 6 Assens , , ,8 7 Jammerbugt 437-9, , ,6 7 Kerteminde , , ,7 8 Halsnæs , , ,4 9 Nordfyns , , ,5 10 Hele klyngen , , ,8. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Side 14 af 17 Placering

15 I forhold til de tre ministermål viser scorecardet, at er placeret som nr. 5 ud af 10 placeringer blandt de 12 jobcentre i klyngen. Den mest positive udvikling er sket for sygedagpengeforløb over 26 uger, hvor antallet er faldet med 19,8 % i løbet af Arbejdskraftreserven er faldet med 0,4 % i løbet af Den mest negative udvikling er sket for unge på offentlig forsørgelse, hvor antallet er steget med 10,9 % i løbet af Sammenfatning Af de tre ministermål er det, som nævnt tidligere, især ungeområdet, som fremadrettet skaber udfordringer for jobcentret. Derfor vil jobcentret forsat have fokus på gruppen af unge ledige. Side 15 af 17

16 5. Scorecard rettidighed I og med, at rettidighedsmålingerne er blevet ændret i august 2010, er der ikke et scorecard for rettidighed i I stedet for scorecardet for rettidighed skal rettidighedstallene for perioden fra august-december 2010 anvendes i resultatrevisionen og tallene skal sammenlignes med landsgennemsnittet. I de gamle rettidighedsmålinger var der opstillet minimumskrav i forhold, hvor mange procent, der skulle have en samtale eller aktiveringstilbud til tiden. I de nye målinger, hvor der måles på dem, som ikke har fået en samtale eller aktiveringstilbud til tiden, er der ikke opstillet procentkrav eller en grænse for, hvor mange manglede samtaler eller aktiveringstilbud der må være. Udgangspunktet er at alle skal have en samtale eller aktiveringstilbud til tiden A-dagpenge Den nedenstående tabel viser den procentvise andel af a-dagpengemodtagerne, som ikke har fået en samtale til tiden. Tabellen viser at igennem hele perioden har Vesthimmerland leveret bedre resultater end landsgennemsnittet og andelen af manglende samtaler ligger under 5% A-dagpenge - Manglende samtaler (procent) August September Oktober November December Vesthimmerland 2,9 3,7 2,9 3,1 4,3 Hele landet 10,6 9,7 8,7 7,6 7 Kilde: Jobindsats.dk Den nedenstående tabel viser den procentvise andel af a-dagpengemodtagerne, som ikke har fået et aktiveringstilbud til tiden. Andelen ligger bedre end landsgennemsnittet. A-dagpenge - Manglende aktiveringstilbud (procent) August September Oktober November December Vesthimmerland 5,6 4,7 4,2 6 6,3 Hele landet 9,3 8,3 7,8 7,6 8,2 Kilde: Jobindsats.dk 5.2. Kontant- og starthjælp Den nedenstående tabel viser den procentvise andel af kontant- og starthjælpsmodtagerne, som ikke har fået en samtale til tiden. Det har igennem en længere periode været en udfordring for jobcentret, at nedbringe andelen af manglende samtaler for kontant- og starthjælpsmodtagerne. De seneste måneders udvikling viser, at jobcentret indsats i forhold til rettidigheden for samtaler har båret frugt og niveauet i Vesthimmerland nærmer sig landsgennemsnittet. Kontant- og starthjælp - Manglende samtaler (procent) August September Oktober November December Vesthimmerland 39,8 34,4 26,8 22,4 18,3 Hele landet 19,1 18,3 16,7 14,9 14,2 Kilde: Jobindsats.dk Side 16 af 17

17 Den nedenstående tabel viser den procentvise andel af kontant- og starthjælpsmodtagerne, som ikke har fået et aktiveringstilbud til tiden. Tabellen viser at igennem hele perioden har Vesthimmerland leveret bedre resultater end landsgennemsnittet. Kontant- og starthjælp - Manglende aktiveringstilbud (procent) August September Oktober November December Vesthimmerland 15,6 15,2 11,4 10,8 10,8 Hele landet 19,3 17,7 16,6 15,8 15,8 Kilde: Jobindsats.dk 5.3. Sammenfatning har fremadrettet en udfordring i forhold til at sikre rettidigheden for både a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Side 17 af 17