Pædagogisk læreplan for

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Kernehusets børnehave og vuggestue Sdr. Højrupvejen 97 a 5750 Ringe Tlf: Mail: dorthe@kernehusetsboernehaveogvuggestue.dk

2 Indhold Indledning... 3 Del 1. Lovgrundlag... 4 Del 2. Generelle oplysninger... 5 Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer Vokseninitieret aktivitet Børnekultur Rutiner Del 4. Evaluering Bilag: Fælles mål

3 Indledning Du sidder nu med Faaborg-Midtfyn Kommunes kravspecifikation for pædagogiske læreplaner. Denne kravspecifikation sætter rammerne for en helt ny måde at arbejde med den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. Intentionen bag kravspecifikationen er at forenkle det komplicerede. Kravspecifikationen er en skabelon for den pædagogiske læreplan. En skabelon, der både fastsætter nogle rammer for formen såvel som et niveau for indholdet i den pædagogiske læreplan. Kravspecifikationen fastsætter fælles læringsmål for dagtilbudsområdet i kommunen. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål for de 6 læreplanstemaer. De anvendte mål er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i dagtilbudsloven og tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale som forskere og eksperter har udviklet i forbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden og forskning på 0-6 års området For institutioner bestående af flere matrikler giver læreplansdokumentet mulighed for at vise det fælles værdigrundlag og de forskellige læringsmiljøer. Ifølge kravspecifikationen skal der laves beskrivelser og dokumentation af henholdsvis en vokseninitieret aktivitet, et eksempel på børnekultur og en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser og dokumentationer skal der bl.a. redegøres for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis. Undervisningsforløbet vil netop fokusere på denne nye måde at arbejde med den pædagogiske læreplan. Dette er en elektronisk udgave af kravspecifikationen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne. Dokumentet indeholder farvede felter med overskrifter og informationer om dagtilbudsområdet. Under disse felter skal der beskrives, hvordan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål. 3

4 Del 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget er dagtilbudslovens Formålet med den pædagogiske læreplan "Et af de centrale formål for dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Som et værktøj hertil skal alle dagtilbud omfattet af dagtilbudsloven udarbejde en pædagogisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i forhold til to aldersgrupper: 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart." Den pædagogiske læreplan danner grundlag for en pædagogisk praksis, der lever op til lovgivningens intentioner om: At bidrage til at styrke børnenes læring og udvikling generelt At bidrage til, at der sættes fokus på børn med særlige behov At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædagogiske arbejde At bidrage til en større synlighed og deraf følgende involvering og dialog med forældre, fagsekretariat og politikere At bidrage til at børnenes kompetencer ved skolestart styrkes Læreplanerne skal gennem refleksion, der bygger på dokumentation og evaluering, være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses som en vej til beskrivelse af den pædagogiske praksis som dokumentation for forældre, fagsekretariat o.a. 4

5 Del 2. Generelle oplysninger Institutionens navn Kernehusets børnehave og vuggestue Fakta om institutionen Kernehusets Børnehave og Vuggestue Sdr. Højrupvejen 97 a 5750 Ringe Tlf: eller Mail: dorthe@kernehusetsboernehaveogvuggestue.dk Kernehuset er en integreret institution, der ligger naturskønt i udkanten af Søllinge. Vi er beliggende i forbindelse med Søllinge gamle skole, hvor vi ofte gør brug af gymnastiksalen, multibanen, sportspladsen og stisystemet, der går op til Søllinge kirke, hvor vi hver mandag er på cykeltur og leger på legepladsen ved kirken og generelt gør vi brug af de muligheder vi har for mange udendørs aktiviteter. Vi deltager desuden i lokale arrangementer såsom Byfest og lign. i både Søllinge, Ferritslev og Rolfsted, som er en del af vores skole distrikt. I Kernehuset ser og rummer vi alle børn, der hvor de er. Her sætter vi højt, at børn og voksne føler, at de hører til og har deres egen unikke "plads" i vores fællesskab. Et godt familiesamarbejde er omdrejningspunktet for, at hverdagen for vores børn og hele deres familie virker optimalt. Vi er alle en del af hinandens historie. Derfor har vi hver især et ansvar for at yde omsorg og være ærlige og tillidsfulde over for hinanden. Humor er en stor del af huset, glade børn og voksne - smil smitter. Kernehuset er DGI-certificeret og har været det siden sommeren Dette gør at vi i det daglige har fokus på at børnene udvikler sig gennem leg og bevægelse. Tirsdag og torsdag gør vi brug af vores gymnastiksal på skolen, hvor arbejdet med motorik er i højsædet. Vi lægger vægt på, at bruge de faciliteter vi har omkring os både ude og inde i den daglige pædagogiske praksis. Dette fokus gør, at vi kan tage udgangspunkt i børnenes læring. Vibeke Bye Jensen har skrevet artiklen "Børn med jord i hovedet er kloge", hvor hun har interviewet Mads Brodersen og han udtaler sig omkring krop og bevægelse. Artiklen er fra: Børn & Unge år: 2011 Nr.:04 "Man kan bygge den største og fedeste institution, men det hjælper ikke, hvis pædagogerne ikke er til stede, der hvor børnene bevæger sig. Pædagogernes fysiske og mentale tilstedeværelse er meget vigtig, for det bliver ikke til meget fysisk aktivitet, hvis pædagogen siger 'kom børn, skal vi ikke bevæge os?', og hun så selv stiller sig i et hjørne og ikke med sin egen krop viser bevægelsesglæde," siger han. Mads Brodersen mener, at vil man inspirere børn til bevægelse, skal pædagogen selv trille, rulle eller kravle på gulvet, for så kommer børnene af sig selv og vil være med. 5

6 "Børn skal smittes med glæde ved at bevæge sig. Voksne skal ud af 'sådan gør voksne ikke-boksen'. De skal turde være pjattede og rende rundt på skrænten eller lege i motorikrummet," siger han. "Hvis man er begrænset af de fysiske rammer, bliver børnene ikke fysisk trætte af at være i institutionen. De bliver kun mentalt trætte, fordi de har opholdt sig på for lidt plads med alt for mange andre børn. Bevæger man sig udenfor, bliver den fysiske tilstand forbedret, og de små børn i vuggestuer og børnehaver får mulighed for at lege grundlege, som udvikler deres motorik. De skal trille, kravle, løbe, klatre og gå op og ned ad skrænter, for kun på den måde får børnene styr på deres krop," siger han. I vores hverdag i Kernehuset laver vi ugeplaner, hvor vi på forhånd laver planer for, hvad de enkelte dage indeholder. Vi sørger for i disse at tage udgangspunkt i, at nå rundt om både motorik, det kreative og sproglige aktiviteter. Det er en vigtig del af vores arbejde i forhold til vores værdier, at vi som voksne er en deltagende part, da vi derigennem når nemmere ind til børnene og har en større forståelse af det enkelte barn. Kernehuset er normeret til 15 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn. Personale: Dorthe leder og pædagog med specialisering - fritidspædagog mail: dorthe@kernehusetsboernehaveogvuggestue.dk Mie souschef pædagog og sprogpædagog Mail: mie@kernehusetsboernehaveogvuggestue.dk Stine N. pædagog med specialisering i børn og unge og SKB - sundhed, krop og bevægelse som linjefag. Tricia PAU Britt medhjælper/flexjob Eva pædagog Stine H. pædagog med specialisering i børn og unge og VNT - værksted, natur og teknik som linjefag. Mette medhjælper Åbningstider og lukkedage: Man- torsdag kl og fredag Lukkedage i 2014 Ferielukket i uge og mellem jul og nytår. Institutionens værdier Kernehusets værdier: - Rumme og se alle børn, hvor de er - Samarbejde barn mellem voksen - alle skal føle sig som en del af gruppen (Kernehuset) - Godt forældresamarbejde/familiesamarbejde - vi skal kunne rumme både det gode og det dårlige, omsorg og tillid - Humor - glade børn og voksne - smil smitter - Anerkendende tilgang til børnene - Nærværende voksne - Engageret igangsættende voksne 6

7 Vores værdier har afsæt i vores pædagogiske praksis, som giver sig udslag i den måde som vi vælger at have tilgang til det pædagogiske arbejde med børnene. Ex samarbejdet mellem barn og voksen-alle skal føle sig som del af gruppen (Kernehuset) denne værdi kommer til udtryk i rutinen: fra madpakker til legeplads. Hvor vi ser samarbejdet barn/voksen og samarbejdet barn/barn, hvor vi den oplever at være en del gruppen ved at vi hjælper hinanden med påklædning på tværs. Primært arbejder vi med Daniel Sterns udviklingsteori omkring domæner, som tager udgangspunkt i udvikling og dannelse af selvet, hvor vi støtter enkelte barn i deres udviklingstrin. I forhold til om vi skal arbejde pædagogisk foran, bagved eller ved siden af barnet. 7

8 Børn med særlige behov I henhold til dagtilbudslovens 8 stk. 4 skal den pædagogiske læreplan beskrive relevante metoder og aktiviteter samt eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. En central intention med de pædagogiske læreplaner er at styrke den pædagogiske indsats over for børn med særlige behov. I Faaborg-Midtfyn Kommune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, og dermed til relationerne omkring det enkelte barn. Læringsmålene i den pædagogiske læreplan er gældende for alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metoder og aktiviteter og ved iværksættelse af procedure i henhold til Indsatsguide. Når det observeres, at et barn har særlige behov, udarbejdes der i samarbejde med forældrene en indsatsplan for barnets videre udvikling, og Indsatsguiden følges for det videre forløb. Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børnepolitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn og unge i hverdagen. Handleguiden beskriver procedurer, roller, ansvar og forventninger til alle, når løsning af problemer kræver bidrag fra flere instanser i kommunen. Når vi har en bekymring omkring et barn, tager vi det op blandt kolleger oftest til personalemøder. Hvis der er belæg for at lave indsatsplan, har vi en skabelon lavet af Faaborg-midtfyn kommune som vi udfylder. Indsatsplanen bruges til, at vi sætter en handling i gang, som gerne skulle hjælpe barnet med eventuelle problemstillinger. Indsatsplanen laves med et mål af gangen denne evalueres efter ca. en måned, inden en evt. ny indsatsplan iværksættes. Vi bruger handleguiden lavet af Faaborg-midtfyn kommune til at kortlægge, hvor vores børn ligger på trivselslinjen. Handleguiden bruges i forbindelse med forældresamtaler og hvis vi har bekymringer omkring et barn. Yderligere bruger vi TRAS som er Tidlig Registrering Af Sprogudvikling og TRASMO som er Tidlig Registrering Af Sansemotoriske færdigheder hos børn. I vuggestuen bruger vi desuden vækstmodellen i forbindelse med forældresamtaler. Efter en eller flere indsatsplaner vurderer vi behovet for at tage problemet op tværfagligt på et lokalmøde eller med pædagogisk konsulent, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut eller sundhedsplejerske. Vi samarbejder med forældrene omkring problemstillinger og sørger for, at de hele tiden er informeret omkring deres barn. Når der i værksættes en indsatsplan og denne er færdiglavet sendes den med forældrene hjem, som også har mulighed for at bidrage med deres synspunkter. Set ud fra dette er forældrene hele tiden i processen informeret om, hvad der arbejdes med omkring deres barn. 8

9 Vi dokumenterer med praksis beskrivelser og iagttagelser. Vi har fokus på, at det er både barnets ressourcer og begrænsninger som beskrives. Som en del af udviklingen er det vigtigt vi fokuserer på det enkelte barns ressourcer og kompetencer som kan være med til at højne fokus på barnets styrke og afhjælpe barnets problemstilling. Overgange Modtagelse af nye børn Når vi modtager et nyt barn, sender vi et velkomst brev ud i forvejen, hvor vi opfodrer til, at de kommer på besøg inden aktuel start i huset. Vi aftaler indbyrdes i personalegruppen, hvem står for kontakten med den enkelte familie og bliver primærvoksen i henholdsvis vuggestuen og børnehaven. Det er den primærvoksne, som har kontakt med familien og samtidig står for alle arbejdsopgaver heromkring, såsom at sende brev ud med information omkring vores hverdag og ting der skal medbringes, viser rundt, indkøring m.m. og ledelsen står for alt omkring indmeldelse og det administrative. I opstarten er det vigtig at aftale, hvordan indkøringen skal forgå, så at vi får et godt fundament at bygge vores samarbejde op omkring. Vi aftaler hvordan den første tid i institutionen skal være. Vi aftaler på hvilket tidspunkt de kommer, så at vi er klar til modtagelse. Vi laver aftaler om, hvordan og hvor lang tid det er godt for barnet at være her i opstarten. Vi snakker med forældrene om vigtigheden i, at vi kan få fat i forældrene, hvis deres barn bliver ked af det. I relationen til de andre børn i huset er det vigtigt, at personalet er det nye barn behjælpelig til at komme ind i fællesskabet. Dvs. hjælper det nye barn til at tage kontakt til de andre børn, og hjælpe det nye barn ind i lege. Desuden er det vigtig at personalet tydeligt viser interesse for det nye barn, så barnet føler sig velkommen og accepteret. Når vi modtager børn med særlige behov, kigger vi på det enkelte barn og ser på hvilke behov de har for at tilgodese det enkelte barn og families behov. Hvis der evt. er lavet indsatsplaner fra en anden institution eller dagplejen indhenter vi disse med forældrenes samtykke. I Kernehuset har vi samarbejde med private dagplejere, der kommer på besøg i huset. Vi har ligeledes enkelte arrangementer på tværs i løbet af året. I de private institutioner i Faaborg-Midtfyn kommune er der et ledelses samarbejde på tværs af institutionerne. Der er personale kurser på tværs af de private institutioner. Vi har tidligere samarbejdet med andre institutioner med overflytning af børn. Forældrene bliver informeret via sedler, infotavle, nyhedsbrev og facebook. Hver dag bliver der skrevet dagssedler i børnehaven og vuggestuen. 9

10 Overgange Intern overgang Overgangen fra vuggestue til børnehave er en blød overgang, da vi er et lille hus og børnene kender alt personale og generelt har meget samarbejde på tværs i huset. Dagen i Kernehuset starter fælles med morgenmad i børnehaven og når vi lukker ned om eftermiddagen skiftes vi til, at lukke i både børnehaven og vuggestuen, hvilket er med til at børnene lærer omgivelserne, børn og alle personaler i huset at kende. På et personalemøde inden overgangen aftaler vi, hvem der tager i mod barnet i børnehaven. Ca. 14 dage til 3 uger før går vi med barnet over og spiser i børnehaven, nogen børn har slet ikke behov for det og siger at de selv vil spise i børnehaven, hvor andre har brug for denne støtte. I den periode kommer børnene mere kontinuerligt over og leger om formiddagen og er med til aktiviteter. Når tiden nærmer sig snakker vi med forældrene om, hvordan de og vi tænker, at overgangen skal foregå. Ved overgang af børn med særlige behov er vi ekstra opmærksomme på at overgive informationer på tværs af huset i det daglige derfor er det ikke nødvendigt i den egentlige overgangsperiode. Overgange Overgang til andre institutioner Ved overgang til andre institutioner aftaler vi med den pågældende institution og forældre om, hvordan overgangen skal forløbe og hvem der er kontaktperson i forløbet. Vi har lige modtaget et barn fra en anden institution. I den forbindelse afholdte vi et møde med afgivende institution, forældrene og tilknyttede tværfaglige personer. Vi fik overdraget de tidligere skrevet indsatsplaner, pædagogisk psykologisk vurdering og ergoterapeutisk vurdering af barnet. Overgange Overgang til skole Vi forbereder børnene til skolestart således, at dem fra mellemgruppen rykker op i storegruppen /skolegruppen efter sommerferien. Derfra begynder børnene at samles en gang om ugen, hvor de laver forskellige aktiviteter, som forbereder dem til skolen sammen med den pædagog, der har gruppen det pågældende år. Desuden er vi bevidste i vores daglige arbejde om at tilgodese denne gruppe børn og deres behov, når de sammen med andre aldersgrupper. I storegruppen arbejder vi bevist med børnenes sociale, sproglige, motoriske og personlige færdigheder og kompetencer. Dette gøres ved at børnene øver sig i sprogliggøre følelser, lytte til, koncentrer sig om en historie og kunne genfortælle denne. Øve sig i højre og venstre. Vi laver førskoleopgaver, hvor det fx omhandler tidsbegreber og tid, årstider, ugedage, datoer, måneder og årstal, kunne genkende tal og bogstaver og kunne høre forskel på bogstavslyde. Vi træner børnene i lærer at indgå i fællesskabet sociale spilleregler og respektere andres grænser. Lærer at tolke andres signaler, tilegne sig viden fra den sociale verden, ved at læse bøger højt og føre dialog med 10

11 børnene bagefter. Vi træner de sociale relationer ved at føre dialog i grupper, vente på hinanden og lave ting sammen. Det sociale fællesskab bliver styrket ved at øve rundkreds og synge. I forbindelse med det finmotoriske laver vi opgaver med børnene, eks. ved at klippe. Vi bruger tid på at lege med svære spil og træner hukommelsen. Børn med særlige behov tager vi de hensyn i storegruppen i forhold til det enkelte barns problematik. Ex. hvis et barn har brug for at sidde for sig selv med de opgaver der laves i denne gruppe. Skaber vi rum til at dette kan lade sig gøre uden, at det barn føler sig uden for fællesskabet. Og at barnet på den måde oplever succes med at kunne lave de samme ting som de andre. Ex hvis et barn ikke kan koncentrere sig i den samme tid som resten af gruppen om en opgave. Benytter vi differentieret opgaver, så barnet stadig er en del af fællesskabet. Kontakten med forældre omkring skolestart sker ved, at der bliver afholdt en samtale sammen med den pædagog der har gruppen. Vi kører vores samarbejde med de enkelte skoler meget individuelt. Vi har flere forskellige skoler vi samarbejder med og derfor kan vi ikke have en bestemt procedure. Fx med Broskolen har vi et skema som vi udfylder på hvert barn, dette skema en del af en vidensdeling omkring barnet. 11

12 Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer Dokumentation Ifølge dagtilbudsloven er lederen ansvarlig for at dokumentere, hvordan og hvorvidt de metoder og aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at opfylde de opstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På baggrund af dokumentationen evalueres de pædagogiske tiltag. Dokumentation og evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på baggrund af dokumentationen. 3.1 Vokseninitieret aktivitet Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet - Cykeltur Sammenhæng Cykeltur DGI-aktivitet I Kernehuset har vi i mange år haft en fast tradition, hvor vi en gang om ugen tager på cykeltur. Dette har vi gjort for at have et fælles fodslag i børnehaven og vuggestuen. Vi er en DGI-certificeret integreret institution og lægger meget vægt på fysisk aktivitet og glæden herved. Med dette ønsker vi at styrke børnenes motoriske udvikling, og at børnene derigennem kan opleve en glæde ved fysisk aktivitet. Som institution ønsker vi, at børnene får en sjov oplevelse på den fælles cykeltur, og det fællesskab der er i at komme ud og cykle, kan være med til at give børnene lysten til at bevæge sig. Vi giver børnene muligheden for at opnå færdigheder indenfor deres sociale kompetencer, ved at børnene indgår i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser. Samtidig styrker vi børnenes færdigheder i at cykle, og hvordan de færdes sammen med mange andre børn på en cykeltur. Vores cykelture ser således ud: Hver mandag kl tager hele Kernehuset på cykeltur, de børn der ikke kan eller ønsker at cykle går eller løber. Turen går til legepladsen ved kirken, hvor vi kører på stien bag skolen og rundt ved boldbanen. Når børnene kommer op til legepladsen leger, gynger, klatre, kravler i krattet og går på line m.m. Børnene har her mulighed for at udfolde sig fysisk og styrke deres sociale kompetencer og færdigheder. Først skal alle børnene på toilet og derefter tage tøj på. Efterhånden som børnene er klar i tøjet og cykelhjelm går de ud og venter i mellemgangen. Når alle er klar går vi samlet ud og hvert barn tager sin cykel. Når vi er af sted på cykeltur, tager vi billeder og snakker om hvad vi ser på turen. Billederne bliver lagt ud på vores lukkede facebookgruppe og der bliver lavet dagsseddel, hvor vi kommer ind på hvad der var noget særligt lige denne dag, som billederne også underbygger. Vi oplever ofte, at forældrene skriver kommentarer under de billeder vi ligger på facebook med udsagn fra børnene. Der oplever vi forældrene har en dialog og det giver os en fornemmelse af at forældrene viser børnene billederne derhjemme og snakker om dem. Vi gør meget brug af de skønne faciliteter, vi har udenfor. Vi har mulighed for at tage på cykeltur uden at skulle ud på en meget trafikeret landevej. Vi tager stisystemet der kaldes skolestien. Vi tager turen på stien og ender oppe ved legepladsen ved Søllinge kirke. Vi gør alt for at have en fast struktur i forhold til at børnene skal gøres færdig med toiletbesøg, tøj og ud at være klar ved cyklerne. Dette er det samme vi gentager hver mandag på cykelturen. For det meste er vi også faste voksne, men der kan være sket ændringer i forhold til personale. Men omvendt prøver vi at 12

13 gøre det på samme måde og derved opretholde den struktur og rutiner vi ønsker i forbindelse med cykelturen. Når vi er på cykeltur sammen, har vi nogen helt klare og faste regler. Det første vi går meget op i er de faste stoppepunkter, alle børn, ved hvor de pågældende punkter er. Når vi starter, snakker vi om, hvor det første stoppepunkt er, når vi er kommet dertil snakker vi om, hvor det næste er og sådan på hele turen. Vi har stoppepunkter for børnenes sikkerhed og til dels også vores, så vi hele tiden ved hvor børnene er, og derved undgår at nogle børn lige pludselig er meget langt væk, og ikke er til at indhente. Vi arbejder på at børnene skal kunne fungere i alt slags vejr, og at de har tøj med efter forholdene. Alle skal have en cykelhjelm på. Cyklen skal passe i størrelsen til barnet og hvis barnet har en cykel med uden støttehjul, skal barnet selv kunne holde balancen på cyklen. Vi skal vise hensyn overfor andre mennesker, vi møder på vores vej. En del af vores regler og normer på cykelturen i forhold til institutionens sociale spilleregler, hvor vi bl.a. snakker om, at man skal passe på sig selv og hinanden, være bevidste om hvor de andre børn er når man cykler sammen med andre. Yderligere har vi regler omkring at børnene skal lytte til hinanden, sige fra og kunne modtage eller lære at modtage en fælles besked. Når vi er på legepladsen ved kirken skal børnene blive indenfor de aftalte fysiske rammer. På cykelturen har vi som udgangspunkt fokus på vuggestuebørnenes læring i forbindelse med at de skal integreres på turen. Vibeke Bye Jensen har skrevet artiklen "Børn med jord i hovedet er kloge", hvor hun har interviewet motorikkonsulent Mads Brodersen og han udtaler sig omkring krop og bevægelse. Artiklen er fra: Børn & Unge år: 2011 Nr.:04 "Så det er ikke bare, fordi det er godt at få frisk luft og komme ud og bevæge sig, og fordi fysisk aktivitet forhindrer mange sygdomme. Det handler også om intellektet og socialiseringen. Den sproglige udvikling går også i stå, hvis den motoriske udvikling går i stå. Hvis man ikke er i stand til at danne ordene med munden, er det jo lige meget, hvor mange ord, man kan danne i hjernen. Vi kan sådan set ud fra alle læreplanstemaerne argumentere for, hvorfor det er vigtigt, at det sansemotoriske kommer i spil, ved at kroppen bliver brugt," siger Mads Brodersen. Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Mål og Tegn Mål: Set ud fra ovenstående ønsker vi at få integreret de store vuggestuebørn, som en del af turen på egen cykel. De er nu blevet så store at de kan være med på deres løbecykler og være en del af børnehavebørnenes fællesskab. Med dette vil vi gerne se børnene blive selvstændige og føles sig som en del af det nye fællesskab. Læringsmål: Børnene afprøver egne og andres grænser, kender de faste rutiner og viser vilje til at forfølge egne interesser på cykelturen. Børnene opsøger, imiterer og gentager motoriske aktiviteter. Tegn: At børnene udviser glæde med kropssprog og mimik. At vi ser børnene deltager aktivt i cykelturen. At børnene ønsker at deltage i cykeldag i forhold til deres færdigheder. At børnene lærer de sociale spilleregler i forhold til at deltage i fælles ture. At børnene viser hensyn til hinanden. 13

14 At børnene lærer, og respekterer de enkelte stoppepunkter er på turen. Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Tiltag Tiltag: At vi i en dialog med forældrene får dem til at medbringer cykler og hjelm. At vi støtter og guider børnene i de sociale spilleregler, så som at hjælpe børnene i de forskellige situationer på turen, hvor de har brug for støtte i forhold til fx relationer til de andre børn ved at sætte ord på hændelserne. At vi informerer børnene omkring regler for cykelturen. At vi støtter og guider børnene i at være en del i fællesskabet. Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Evaluering Evaluering: På nuværende tidspunkt ser vi en gruppe børn, der arbejder ihærdigt på deres løbecykler. Vi har to børn mere der kunne komme med på deres løbecykler. Vi skal have snakket med forældrene, om de har løbecykler der hjemme, for i vuggestuen bruger de rigtig meget tid på at køre på scootere og cykler. Så set ud fra den vinkel kunne vi forestille os, at børnene kunne have interesse i cykelturen og kunne opnå færdigheder inde for det felt. Børn med særlige behov: På cykelturen har vi børn som har særlige behov, hvor vi giver dem specifik hjælp for at de kan forblive at være en del af sammenholdet på cykelturen. Disse børn opstiller vi specielle mål for i situationen, da dette skal tilpasses det enkelte barn, ved fx at vi forbereder børnene på de skal af sted eller andre særlige hensyn alt efter behov. Ind til nu har vi dokumenteret vores cykelture ved at lave dagssedler, som forældrene har mulighed for at læse i indgangene og vi har lagt billeder ind i vores facebookgruppe fra både børnehaven og vuggestuen. Fortsat vil vi evaluere til stue- og personale møder en gang om måneden. Der vil vi have fokus på den faglige vurdering for, at se om der skal ændres i tiltagene. Dette sker i forhold til om de skal op eller ned justeres med henblik på børnenes læring og udvikling. Didaktikken i arbejdet med integrering af vuggestuebørnene på cykeltur på egen cykel. I arbejdet i integrering af vuggestuebørnene på cykeltur på egen cykel, ligger vores didaktiske overvejelser op af Pär Nygren. Han snakker om udviklingsomsorg som bidrager til barnets følelsesmæssige, sociale, kognitive, fysiske og motoriske udvikling. Ved at vi arbejder ud fra Pär Nygrens udviklingsomsorg styrker vi børnenes færdigheder indenfor sociale, kognitive, fysiske og motoriske udvikling. Ved deres deltagelse i turen samt gennem guidning fra personalet giver vi børnene mulighed for at opnå disse færdigheder. Guidningen bliver tilpasset det enkelte barns udviklingszone. Endvidere er det vigtigt at vurderer om børnene skal guides foran, ved siden af, eller bagved. 14

15 I forbindelse med at vi arbejder ud fra at vuggestuebørnene skal integreres i børnehavegruppen på cykelturen spiller børnenes motoriske færdigheder en betydelig rolle, dette set ud fra Mads Brodersens tankegang. Hvor han siger at "Jo mere vi bruger kroppen og sanserne, jo flere signaler bliver der sendt til hjernen, som den bearbejder og sender tilbage til kroppen. Hvis vi ikke bevæger os og får gang i motorik og sanser, får hjernen ikke noget, den kan bruge til at udvikle sig fra. Dette er fra artiklen "Børn med jord i hovedet er kloge", af Vibeke Bye Jensen, hvor hun har interviewet motorikkonsulent Mads Brodersen og han udtaler sig omkring krop og bevægelse. Artiklen er fra: Børn & Unge år: 2011 Nr.:04 Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet De 6 læreplanstemaer I den vokseninitieret aktivitet vi har valgt, som er en ugentlig cykeltur ses her neden for hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil. Barnets alsidige personlige: at børnene får mulighed for at deltage aktivt og indgå i samspil med andre. Dette ses ved at børnene lærer at indgå og fungere i sociale sammenhænge. At børnene bliver set og støttet i at udvikle kendskab til sig selv og andre. At børnene lærer, at sige til og fra i fællesskabet uden det truer det sociale tilhørs forhold eller børnenes personlige integritet. Krop og bevægelse: At børnene oplever glæde ved at eksperimenterer med og bruge kroppen. Dette ses ved at børnene øver sig i at cykle og styrker deres motoriske færdigheder. Sociale kompetencer: At børnene lærer at møde andre anerkendende og respektfyldt. Dette ses ved at børnene lærer at aflæse kropssprog, sætte sig i andres sted og give plads til hinanden. Sproglig udvikling: At børnene udvikler deres sprog ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter. Dette ses ves at børnene kan sætte ord på handlinger og ønsker. At børnene forstår og modtager kollektive beskeder. At børnene etablerer sproglig kontakt og kommunikerer med omverdenen. Naturen og naturfænomener: At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved - at være i naturen. Dette ses ved at børnene udtrykker lyst til at være i naturen. At børnene fremmer deres glæde ved naturen, oplever vejret og kulde/varmefornemmelser. Kulturelle udtryksformer og værdier: Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Børnemiljøvurdering Børnemiljøet med baggrund i pædagogiske overvejelser i forbindelse med cykelturen er beskrevet herunder i punktform desuden er der lavet et børneinterview af en pige fra vuggestuen som har deltaget i cykelturen. Udtagelser fra børneinterviewet er markeret med under de enkelte punkter. Det fysiske børnemiljø Cykeldagen giver børnene mulighed for at bruge deres krop. De kan få lov til eksperimenterer i deres motoriske udfoldelse. I forhold til ergonomi er det vigtigt at børnenes cykler er indstillet i den rigtige højde og har de rigtige dimensioner. Cyklehjelme er forsvarlige og rigtig indstillet. At der på cykeldagen tages højde for forskelligt tempo. 15

16 Ulla står og kigger ud på legepladsen og cyklerne der holder der ude. Det æstetiske børnemiljø Turen kan give gode æstetiske indtryk til børnene. Give børnene mulighed for at stille spørgsmål ved ting de passerer. Vi giver børnene mulighed for selv at have deres eget indtryk af turen. Spørgsmål fra pædagog: "Hvordan gik det?" Svar: "Det gik fiiiiint" siger Ulla og smiler over hele hovedet. Det psykiske børnemiljø Det er vigtigt at turen er en god oplevelse og at eventuelle forskelligheder i børnegruppen bliver respekteret gruppen imellem. Vi møder børnene der hvor de er og anerkender dem for deres kompetencer. Hvis der er enkelte børn der ikke trives i cykelturen prøver vi at omstrukturer deres deltagelse, så deres behov bliver tilfredsstillet. Spørgsmål fra pædagog: "Har du været på med på cykeltur?" Svar: "jaaaaa og så var vi over på legepladsen" Ulla bliver spurgt: "Hvem var med?" Ulla fortæller: "Ulla" Ulla bliver spurgt: "Var der flere?" Ulla fortæller: "Bent" Ulla bliver spurgt: "Var der nogen børn med fra vuggestuen?" (Det svarer hun ikke på) Ulla bliver spurgt: "Var Ole med?" Ulla fortæller: "Nej han går hjem". Og så leger hun videre Børn med særlige behov: I processen omkring cykelturen kan der være børn med særlige behov som kan have behov for en specifik hjælp eller regler. Disse børn opstiller vi specielle mål for i situationen, da dette skal tilpasses det enkelte barn, eventuelt brug at piktogrammer eller andre særlige hensyn alt efter behov. 16

17 Billedet ovenover viser at cykelbørnene venter på at komme på cykeltur. Pigen - Ulla i den lilla trøje står ligeledes og venter sammen dem fra børnehaven. Billedet nedenunder cykler endnu et vuggestuebarn meget koncentreret, inden han kommer op og følges med resten af gruppen. Side 17

18 3.2 Børnekultur Praksisbeskrivelse af børnekultur Sammenhæng Sammenhæng: I Vuggestuen oplever vi stor forvirring hos børnene, når vi har været ude at lege om formiddagen og vi alle skal ind at spise middagsmad. Børnene er på dette tidspunkt både trætte, sultne og ender ofte med at blive kede af det, da børnene har svært ved at tilsidesætte deres egne behov på den tid af dagen. Derfor ønsker vi at få noget mere struktur på at komme fra legepladsen, tage tøjet af, vaske hænder og ender med at spise. Vi har gennem de seneste måneder fået flere børn i vuggestuen, vi er gået fra 8 vuggestuebørn, hvor den yngste var 18 mdr. og den ældste 2,5 år til nu 13 børn, hvor den yngste er 7,5 mdr. Vi havde en gruppe, som fungerede rigtig godt og der var rig mulighed for at skabe ro til læring i forskellige situationer i hverdagen, på det tidspunkt var vi 2 voksne til 8 børn. Pr. 1. august er vi 3 voksne og 12 børn med meget spredt alder betyder det, at vi skal have en mere struktureret hverdag, for at give børnene redskaberne til, at blive mere selvhjulpne og lære at begå sig. Det har en stor betydning for den daglige pædagogiske indsats, at vi præcist ved, hvor vi skal hjælpe det enkelte barn med støtte og guidning, for at barnet derigennem kan blive mere selvhjulpent. Når vi kigger på sammenhængen i at børnene skal ind fra legepladsen, hvor de skal have tøjet af, vasket hænder og ind at spise. Vil vores fokus være på børnenes læring i selvhjulpenhed i forbindelse med af- og påklædning. Vi inddrager Lise Ahlmann i vores dagligpædagogiske praksis, hvor vi har taget meget inspiration fra artiklen "Lad dog børnene selv" af: Vibeke Bye Jensen, hvor hun har interviewet Lise Ahlmann. (Jensen, Vibeke Bye: Børn & Unge år:2006nr.:01) Lise Ahlmann mener at vi frarøver de kompetencer børnene har opnået ved den daglige læring, dette sker hvis vi går ind og gør tingene for børnene. Dette er en ting som er grundlæggende for vores arbejde i at guide børnene til at blive selvhjulpen. Praksisbeskrivelse af børnekultur Mål og Tegn Mål: At vi har fokus på de ældste børns selvhjulpenhed der giver børnene grundlag for læring og udvikling. Læringsmål: Børnene eksperimenterer med af- og påklædning og tager initiativ til at prøve selv ud fra vores kendte kulturer og rutiner i vuggestuen. Børnene får kendskab til egen krop og kan udpege kroppens dele. At vi sætter ord på hvad vi gør og at børnene spørger om nye ord for, hvad ting er. Tegn: - Vi vil gerne se børn, som ved hvad de skal gøre, når vi går ind fra legepladsen. - Mindske de situationer hvor børnene bliver frustreret og kede af det, fordi de ikke ved hvad de skal. Side 18

19 - At de store børn på eget initiativ begynder at tage deres tøj og sko af, eller gør antræk til det. For at vise de har forstået beskeden de har fået. Praksisbeskrivelse af børnekultur Tiltag Tiltag: En lille gruppe børn i samme alder, så børnene kan spejle sig i og lære af hinanden. En voksen er til stede til at hjælpe og vejlede børnene igennem af- og på klædning. Vi opfordrer forældrene til at børnene har tøj og fodtøj, som de selv kan tage af og på. Som eksempel opfordrer vi til sko uden snørebånd. Praksisbeskrivelse af børnekultur Evaluering Evaluering: Evaluering vil ske til stuemøder, da det er internt i vuggestuen og vi derved nemmere kan snakke om hvilke tiltag skal ændres i hverdagen. Dernæst vil vi tage det op på personalemøder, så vi har mulighed for at drøfte med det øvrige personale, så personalet i børnehaven de ved hvad vi arbejder med i vuggestuen og at vi kan gøre brug af hinandens faglige kompetencer og sparring i dagligdagen.. På denne måde er personalet så også informeret om hvilke ting der arbejdes konkret med i vuggestuen. Vi havde sat os dette mål for at mindske forvirringen hos børnene, når de kom ind fra legepladsen. Allerede sidst i september kan vi se en betydelig ændring både hos børn og voksne. Vi oplever at børnene er begynde at genkende, hvad de skal når de kommer ind og tager tøjet af. Næste evaluering vil være på vores stuemøde i november. Didaktikken i arbejdet med selvhjulpenhed I arbejdet med selvhjulpenhed yder vi som pædagoger opdragelsesomsorg, som støtter barnet til en selvstændig og meningsfuld måde til at forvalte sine forvalte kundskaber og færdigheder på. Dette set ud fra at vi hjælper, støtter og guider børnene i at blive selvhjulpende i af- og påklædning og at børnene på den måde opnår grundlæggende færdigheder. I forbindelse med selvhjulpenhed og social fællesskab er der mange faktorer der spiller ind i forhold til børnenes læring. Set ud fra Lise Ahlmann "er der både det sansemotoriske, forståelse for tid og rum, samarbejdet, begrebsforståelsen, sproglig læring og meget andet, der kan læres i den proces." Læring i selvhjulpenhed "Lise Ahlmann, der med flere bøger og film gennem årene har beskæftiget sig med de små børns og læring, mener at de lærer en hel masse af at deltage aktivt i omsorgsopgaverne." Dette er taget med udgangspunkt i artiklen "lad dog børnene selv" af Vibeke Bye Jensen, hvor hun har interviewet Lise Ahlmann. (Jensen, Vibeke Bye: Børn & Unge år:2006nr.:01) Side 19

20 Praksisbeskrivelse af børnekultur De 6 læreplanstemaer Her beskrives, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i forbindelse med børnekulturen og hvad vi vil gøre for at styrke dem. Barnets alsidige personlige udvikling: At børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ, og som positionerer sig i forhold til fællesskabet. Dette kan ses ved at børnene afprøver egne og andres grænser og tager initiativ til kendte aktiviteter. At børnene selv begynder at tage deres tøj af og hænger det op på deres plads med støtte og guidning fra en voksen. Dette vil vi blive ved at støtte børnene i for at de til sidst opnår en færdighed. Krop og bevægelse: At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske kulturelle omverden. Dette ses ved at børnene selv tager deres tøj af. Der kommer deres motoriske udvikling i spil og denne styrkes ved at de får lov til at prøve selv, i stedet for at vi gør det hele for dem bare fordi det er det nemmeste. Ved at børnene prøver selv styrker de ligeledes deres sanser, og vi undgår indlært hjælpeløshed kommer i spil og børnene bliver passive. Alt dette resulterer i, at børnene får kendskab til egen krop og kan udpege kroppens dele. Sociale kompetencer: At børnene får erfaringer med at være aktive deltagere i fællesskabet. Dette kan ses ved at børnene indgår i fællesskaber, viser nysgerrighed, tager initiativ til kontakt. At børnene hjælper hinanden. Sproglig udvikling: At børnene udvikler og styrker deres sprog ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter. Dette ses ved at når børnene skal have tøjet af gør vi meget ud af at sætte ord på og snakke om hvad det er for tøjdele, og børnene derved spørger om nye ord for, hvad ting er. Naturen og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer og værdier: At børnene lærer vores normer og regler at kende. Praksisbeskrivelse af børnekultur Børnemiljøvurdering Børnemiljø i børnekulturen er beskrevet i punktform herunder: Det fysiske børnemiljø Børnene selv får lov til at eksperimentere med tøjet og afklædning. De udfordreres i at kravle op og hænge deres tøj op i garderoben, derved fremmes deres motoriske færdigheder. Børnene udfordres i forhold til deres alder. Garderoben er udformet ergonomiske i forhold til børnenes størrelser. Børnene giver udtryk for: at de gerne vil sidde på gulvet og tage tøjet af og selv vil hænge tøjet på plads. Det æstetiske børnemiljø At børnene får ro og genkendelighed i hverdagen. Vi hjælper børnene med at holde orden på deres plads, så de ved hvor deres tøj er næste gang de skal bruge det. Børnene giver udtryk for: at de er gladere når de kommer ind i de små grupper i garderoben. De giver udtryk for ved deres mimik og kropssprog at antallet af børn har indvirkning på deres adfærd. Side 20

21 Det psykiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø vil vises i, at børnene venter på hinanden og respekterer hinandens kompetencer. Der er en forudsigelighed som gør at strukturen bliver genkendelig og nemmere at forholde sig til. Vi møder børnene der, hvor de er og anerkender dem for deres kompetencer. Vi aflæser børnene og ser tegn ud fra, hvordan deres dag er og vurderer, hvor meget vi kan kræve af det enkelte barn. Dette gør vi ud fra Lev Semyonovich Vygotskys teori zonen for nærmeste udvikling for det enkelte barn. Børnene giver udtryk for: - med deres mimik og kropssprog at bliver glade når de selv kan tage deres tøj/fodtøj af og lægge/hænge det på plads. - at de viser glæde ved at de stiller sig selv til rådighed og hjælper hinanden. - de viser endvidere at de er glade for at få hjælp af deres kammerater eller voksne. Børn med særlige behov: I processen omkring selvhjulpen kan der være børn med særlige behov, som kan have behov for en specifik hjælp. Disse børn opstiller vi specielle mål for i situationen, da dette skal tilpasses det enkelte barn, eventuelt brug at piktogrammer eller andre særlige hensyn alt efter behov. Børnene arbejder koncentreret om at tage tøjet af selv. Side 21

22 3.3 Rutiner Praksisbeskrivelse af rutiner i forbindelse med overgang fra madpakker til legeplads. Sammenhæng I børnehaven har vi valgt strukturen fra vi er færdige med at spise middagsmad til vi skal ud på legepladsen. Dette har vi gjort, da vi oplevede meget forvirring, når de havde spist og skulle ud på legepladsen, da strukturen ikke var tydelig for dem. Vi ser at der er flere fokuspunkter som fx fast struktur, ro og genkendelighed, selvhjulpenhed m.m. som kan være med til at afhjælpe forvirringen. Børnene bliver færdig med at spise på mange forskellige tidspunkter og vi oplever at de har brug for et break midt på dagen, hvor børnene har mulighed for at komme ned i gear og opleve ro inden de går videre ud. Derfor har vi indført, at børnene efter endt madpakke sidder sig i den modsatte ende af stuen, hvor vi har sofaer og gulvplads med mulighed for fordybelse. Der kan de læse i en bog eller lege stille lege fx.med biler eller togbane. Når alle børn er færdige med at spise og der er ryddet op på stuen, går vi i garderoben, hvor vi hjælper hinanden med påklædning. I garderoben ligger vi stor vægt på selvhjulpenhed, dvs. at børnene får den tid og ro, der gør at de kan eksperimenterer og udfordrer sig selv i deres motoriske færdigheder. Når den første gruppe børn er færdige og påklædte går de og en voksen på legepladsen. Da vi i institutionen har en lille gruppe børn som er særligt sensitive og derved har ekstra brug for ro og struktur i hverdagen, er et vigtigt for os at have særligt fokus omkring legen inden overgangen til påklædning. Dette fokus gør at vi er særlig opmærksomme på at legene forgår i ro og fordybelse. Desuden giver vi denne gruppe børn muligheden for at opholde sig i dette miljø i længere tid, da vi ved at denne gruppe har gavn af ro og fordybelse. Dette er tænkt med baggrund i artiklen, "De særligt sensitive børn" af Sansemotorisk konsulent Mette Drescher Jensen, hvor hun kommer ind omkring vigtigheden i at børn med særligt sensitive træk får forståelse og ekstra støtte, guidance, faste og trygge rammer, således de føler tryghed og sikkerhed i deres omgivelser. Praksisbeskrivelse af rutiner Mål og Tegn Mål: At de børn vi har som er særligt sensitive opnår gavn af struktur og ro efter de har spist, for at de senere kan modtage læring og udvikle sig. Læringsmål: Børnene lærer at forstå og håndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. Tegn: At børnene kender strukturen fra de har spist. Vi vil se at børnene fordyber sig i leg efter de har spist. At vi ser roligere børn, når de skal ud i garderoben. Side 22

23 Praksisbeskrivelse af rutiner Tiltag Tiltag: Vi har flyttet møblerne rundt på stuen, så der nu er spise plads i den ene ende og meget gulvplads i den anden ende med mulighed for at lege med fx togbane, samt en sofagruppe, hvor der er mulighed for at læse og slappe af. Vi informerer børnene i den nye struktur, så de ved hvad de skal efter de har spist. At der er ryddet op inden vi spiser for at børnene kan tage det legetøj frem de har brug for efter madpakker. At vi sørger for at bøger og legetøj er tilgængeligt. Praksisbeskrivelse af rutiner Evaluering Evaluering: Evaluering vil ske til stuemøder, da vi her har mulighed for at drøfte det internt i børnehaven i forhold til om målet nås og om der skal ændres i tiltagene. Dernæst vil vi tage det op på vores personalemøder for at vi kan gøre brug af fagligsparring og kompetencer internt i personalegruppen. Didaktikken i arbejdet med særligt sensitive børn. I forbindelse med vores didaktiske tænkning omkring struktur og ro efter børnene har spist. Der har vi fokus på at støtte barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse som er bidragende faktorer til arbejdet med særligt sensitive børn. Dernæst er en vigtig faktor i rutinen også at have fokus på den interaktion der er børnene imellem i legen. I den forbindelse udtaler Sansemotorisk konsulent Mette Drescher Jensen, at børn som er særligt sensitiv er: - Meget følsom, meget detaljeorienteret, stor empati for andre, intuitiv, tænker store tanker, stiller dybe spørgsmål, kærlig og opmærksom osv. Ydermere udtaler hun: Der er ekstra udfordringer for børn og voksne med særligt sensitive træk, men der er også mange fordele og det kan ligefrem være en berigelse i livet at være i stand til at sanse og føle mere intensivt og intenst end mange andre. Men det kræver at børn med særligt sensitive træk får forståelse og ekstra støtte, guidance, faste og trygge rammer, således de føler tryghed og sikkerhed i deres omgivelser. Ligesom stimulering af sanserne hos barnet kan gøre en meget stor forskel. Når vi stimulerer sanserne arbejder vi med det helt grundlæggende for adfærd og reaktioner. Og gennem sansestimuli øger vi sansernes evne til at modtage og bearbejde sanseindtryk, forbedre kropsfornemmelsen og kropsbevidstheden, hvilket alt sammen er med til at forbedre barnets evne til at sanseintegrer og dermed bedre at kunne forholde sig til sine omgivelser og verden omring barnet. Og at vores børn føler sig trygge og glade i deres hverdag er nu engang det vigtigste og helt nødvendig for deres udvikling. (Indhentet fra: Side 23

24 Praksisbeskrivelse af rutiner De 6 læreplanstemaer Her beskrives, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i forbindelse med rutiner og hvad vi vil gøre for at styrke dem. Barnets alsidige personlige udvikling: At børnene udfolder sig selv som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ, og som positionerer sig i forhold til fælleskabet. Dette ses ved, at børnene selv tager initiativ til at fungerer i rutinen. At børnene oplever sig som værdifulde deltager i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Børnene opsøger nye relationer og hjælper andre, når der er behov for det, forhandler om krav og regler. Dette ses ved, at børnene hjælper hinanden og stiller spørgsmål til krav og regler. Børnene træffer valg ved at sige til og fra og fortæller om oplevelser. Dette opleves ved samtalen med børnene omkring rutinerne. Krop og bevægelse: At børnene mestre og eksperimenterer med motoriske aktiviteter. Sociale kompetencer: At børnene indgår i fællesskaber som basis for at knytte venskaber. Dette ses ved, at børnene som gruppe bliver bevidste om hinanden og hjælper de andre børn der har behov for det. At børnene indgår i fælleskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser. Dette ses ved, at børnene lærer, at vi alle er forskellige og har forskellige grænser. Sproglig udvikling: At børnene udvikler deres sprog ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter. Dette ses ved, at vi er opmærksomme på at både børn og voksne sætter ord på handlinger i rutinen. Naturen og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer og værdier: At børnene får kendskab til vores normer og værdier. Det gør vi dem bevidste om gennem daglig kommunikation. Praksisbeskrivelse af rutiner Børnemiljøvurdering Børnemiljøet i rutinen er beskrevet i punktform herunder: Det fysiske børnemiljø Vi sørger for at rummet er opdelt i 2 dele, hvor den ene bruges til at spise og den del af stuen bruges til leg. Det æstetiske børnemiljø Vi sørger for at der er mulighed for at børnene kan finde legetøjet Vi sørger for at der er ro og kendelighed i hverdagen. Vi sørger for at skifte udsmykning ved at følge børnenes interesser. Børnene får mulighed for selvbestemmelse samt at børnene motiveres til at tage selvstændige valg og bruge disse konstruktivt i deres hverdag. Det psykiske børnemiljø Børnene lærer at respekterer hinandens forskellige personligheder, grænser og kompetencer. At børnene oplever at rutinen er den samme hver dag så de derigennem lærer forudsigelighed og struktur i rutinen. Vi møder børnene der hvor de er, anerkender og respekterer deres kompetencer og forskelligheder. Børn med særlige behov: Hvis der er børn med andre særlige behov end særligt sensitivt sørger vi for at understøtte de behov de måtte have brug for. Side 24

25 Vi har lavet et børneinterview med storegruppen i børnehaven. Vi har samlet dem i vores køkken hvor vi sidder samlet omkring et bord, hvor vi snakker om hvordan vores overgang fra madpakken til legepladsen er. Det fysiske børnemiljø: Børnene bliver spurgt: "har i lagt mærke til at vi ikke går direkte ud og tager tøj på når vi har spist?" Ja! Svarer alle Så bliver de spurgt: "hvad laver vi så?" "Vi leger" - svarer 1. barn "Med Legetøj" - svarer et andet barn "Der kunne godt være et sted til at ligge og slappe af"- siger en anden "Jeg vil gerne have trommer" - siger en tredje Løsningsforslag: Vi sørger for at der er et sted med tæpper hvor man kan slappe Det æstetiske børnemiljø Børnene bliver spurgt: "hvordan er det at lege på stuen efter I har spist?" "Det er dejligt og roligt" -svarer den første Det psykiske børnemiljø Børnene bliver spurgt hvad synes I om det? "Synes det er flot" - svarer den første. "Vi vil gerne udenfor og lege i stedet for" - svarer et andet barn "Fordi det er kedeligt at vente på de andre" - tilføjer et tredje "Jeg vil gerne udenfor" - siger 2 i munden på hinanden "For vi kan bygge og grave huller" - tilføjer de yderligere "Jeg synes var kedeligt" - svarer det andet barn "Det er sjovt at være inde at lege" - svarer et 4. barn "Vil bare være inde og lege og sove" - svarer et 5. "Jeg hader når man læser bog" - svarer barn 2. Og tilføjer: "Fordi jeg ikke kan læse!" Løsningsforslag: Vi kigger på om der skal være mulighed for i strukturen at kigge individuelt på om de skal have lov til selv at vælge om de vil gå direkte ud eller om strukturen med at blive på stuen opretholdes. Et af de første børn som er færdig med at spise der sidder stille og leger. Side 25