Udledningstilladelse for overfladevand fra motorvej E45 fra Bassin 2 ved Tåning sø

Transkript

1 Vejdirektoratet Thomas Helstedsvej Skanderborg Udledningstilladelse for overfladevand fra motorvej E45 fra Bassin 2 ved Tåning sø Hermed meddeles der udledningstilladelse i medfør af 28 stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven til regnbetinget udledning i udløb UVB2 til Tåning sø. Overfladevandet renses og forsinkes i Bassin 2 og 3 inden udledning fra Bassin 2 til søen. Bassin 2 og 3 svarer til Skanderborg Kommunes betegnelser VB2 og VB3. Bassin 2 placeres på matr. nr. 59 Vrold, Skanderborg Markjorder og 7000ac Vrold, Skanderborg Jorder. Bassin 3 er placeret på matr. nr. 7g Vrold, Skanderborg Jorder. Der afledes vejvand til bassinerne fra st til , samt fra til- og frakørselsramper ved Vroldvej og en mindre del af Vroldvej (vist på vedlagte kort). Dato 7. juli 2017 Sagsnr.: P Din reference Kaare Jensen Tlf.: Telefontider Man tir: Onsdag: Lukket Tor fre: Åbningstider Man tir: Onsdag: Lukket Tor: Fre: Da Skanderborg Kommune ikke er VVM-myndighed på E45- udvidelsen, bliver det samlede projekt inklusiv bassiner VVMscreenet af Trafik-, og Bygge og Boligstyrelsen. Trafik-, og Bygge og Boligstyrelsen skal afgøre om det samlede projekt er VVMpligtigt eller ej. Da bassinerne bliver VVM-screenet som en del af det samlede projekt skal der ikke foretages en VVM-screening af hvert enkelt bassin i forbindelse med udledningstilladelserne../. Det vedlagte kortbilag viser ledninger, placering og udformning af bassinet, udledningspunkt mv. Tilladelsen er meddelt på grundlag af de oplysninger og på de betingelser, som fremgår af de følgende afsnit. Teknik og Miljø Miljøbeskyttelse Skanderborg Fælled Skanderborg

2 Redegørelse Vejdirektoratet er ved at planlægge en udbygning af Østjyske Motorvej mellem tilslutningsanlægget ved Nybro, Skanderborg Syd og udfletningsanlægget ved Motorvejskryds Aarhus Syd. Strækningen er en del af Europavej 45, der forløber mellem Padborg og Frederikshavn. Projektet omfatter en udbygning med et spor i hver side fra 4 til 6 spor på den ca. 13,5 km lange strækning. I projektmaterialet er motorvejen stationeret, så projektets st svarer til motorvejens km Hele vejanlægget er beliggende i Skanderborg Kommune st Motorvejen er stationeret fra syd mod nord. Udvidelsen foretages mellem km og km Motorvejen har på denne strækning en midterrabat på 12,0 m. Udvidelsen foretages ind mod midterrabatten, således at denne fremtidigt bliver 4,0 m bred. Vejdirektoratet ønsker i denne forbindelse at etablere eller udvide eksisterende våde regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af vejvandet inden det afledes til en recipient. Der etableres 4 nye bassiner, og de fleste af de andre 15 bassiner renses op og udvides for at kunne modtage den øgede vandmængde, og for at kunne leve op til de nugældende krav. Samlet set vil opgradering af regnvandssystemerne skåne vandløb, rørlagte som åbne for hydraulisk belastning under kraftig regn. Endvidere vil vandet være betydeligt renere. Udledning af vand fra belagte arealer Motorvejen er udført med asfaltbelagte nødspor. Strækningen st og st ligger i områder uden sårbare grundvandsinteresser. På disse strækninger udføres et afvandingssystem uden kantopsamling. Vejvandet bliver her primært opsamlet i trug med nedløbsbrønde, dræn og lukket ledning. På nogle strækninger vil vejvandet blive opsamlet i grøfter. Alt vejvand føres til regnvandsbassiner. Strækningen st og st ligger i områder med sårbare grundvandsinteresser. På disse strækninger udføres et tæt afvandingssystem. Vejvandet opsamles enten via en kantopsamling langs nødsporskanten og langs truget i midterrabatten eller ved opsamling i trug og grøfter, som gøres tætte. Alt vejvand løber via brønde til et lukket rørsystem, der fører vejvandet til regnvandsbassiner. Det belagte areal udgør ca. 50 % af det totale vejareal. Det belagte areal svarer til det reducerede areal, som regnvandsbassinerne dimensioneres for. Motorvejens interne afvandingssystemer dimensioneres for en regnintensitet på 140 l/sek./ha belagt areal. Der regnes almindeligvis ikke med direkte afstrømning fra ikke belagte arealer. Afløbet fra regnvandsbassinerne nedspares til ca. 2 l/sek./red. ha svarende til ca. 1 l/sek./ha for det totale vejareal. En afstrømning på 1 l/sek./ha svarer til en normal landbrugsafstrømning. Fra bassin 1 og 2, der udleder til Skanderborg Sø, ansøges om større afløbstal grundet recipientens robusthed. Regnvandsbassinerne udføres som simple jordbassiner med et afløbsniveau på 1,0 1,5 m over bassinbunden. Afløbet fra bassinerne er dykket og foregår via et afløbsbygværk med vandbremse og olieudskillerfunktion. Overskridelseshyppigheden er sat til 5 år svarende til n=1/5. Der etableres et vådvolumen på ca. 250 m 3 pr. red. ha vejareal, der afvandes til bassinerne. Side 2 af 10

3 Bunden i regnvandsbassinerne tætnes efter behov med komprimeret lerlag eller bentonitmembran for at undgå nedsivning. Regnvandsbassiner, der er placeret i området med sårbare grundvandsinteresser, tætnes med ler, der opfylder Skanderborg Kommunes krav til lermembran i bassiner i områder med sårbare grundvandsinteresser. Bassinerne udføres så vidt muligt med skråningsanlæg 5. Hvor bassinerne ligger helt op mod motorvejen, har bassinerne skråningsanlæg 2 på den bassinside, der vender mod motorvejen, svarende til bassinernes udformning i dag. Bassinerne anlægges ikke med et stuvningsvolumen mindre end 500 m 3. Regnvandsbassinerne dimensioneres normalt med en vandspejlsvariation på 0,5-1,2 m mellem afløbsniveau og den beregnede maksimale stuvning ved den angivne overskridelseshyppighed (nværdi). Overfladeafstrømning - især under tøbrud - til vejens afvandingssystem kan undertiden medføre ekstraordinære overbelastninger og overløb. Regnvandsbassinerne anlægges dels for at skåne recipienterne for stor hydraulisk belastning, dels for at rense vejvandet. Regnvandsbassinernes evne til at rense vejvand er dokumenteret i flere rapporter, og metode regnes for BAT. Der er på strækningen 21 regnvandsbassiner. Heraf er der 4 interne bassiner (bassin 3, 6A, 12 og 17). Et bassin (bassin 8) opsamler kun oplandsvand, og tilføres således ikke vejvand. De interne bassiner anlægges som forsinkelsesbassiner, så det opsamlede vejvand kan transporteres videre til det næste bassin i regnvandsledninger i en mindre dimension. Hvor der er interne bassiner, dimensioneres det bassin der udledes fra, til rensning og forsinkelse af vand fra det samlede opland. Der etableres 4 nye bassiner (bassin 5B, 4, 16 og 6B). Bassin 2 og 3 Bassin 2 er beliggende på nordsiden af Tåning sø i hjørnet mellem motorvejen og søen. Det nuværende volumen og afløb for bassinet er 480 m 3 (permanent våde del) og 500 m 3 (forsinkelse). Afløbsvandføring på 20 l/s fastholdes. Der blev i 2015 meddelt ny udledningstilladelse for bassinet, i forbindelse med at der blev anlagt nye ramper ved Vroldvej. Tilladelsen omfattede en udvidelse af bassinet, som nu udvides yderligere. Bassin 3 er et nyt bassin anlagt i 2016 i forbindelse med etablering af nye ramper ved Vroldvej. Bassinet er et internt bassin, der afleder vand tilbage til motorvejens afvandingssystem, hvortil der afledes 5 l/s, som ledes videre til Bassin 2. Der kommer et forsinkelsesvolumen i bassinet på 970 m3, og et permanent vådt volumen på 530 m3. Der sker derfor både rensning og forsinkelse, og herefter en yderligere rensning i Bassin 2. Hydrauliske forhold, Bassin 2 Hydrauliske beregninger for Bassin 2 Bassinets stuvningsvolumen er fastlagt ved hjælp af SVK nr. 28. Års middelnedbør (ÅMN) 685 mm, Frekvensfaktor 0 og Sikkerhedsfaktor 1,0, klimafaktor 1,3, hydrologisk reduktionsfaktor 0,9 og gentagelsesperiode 5 år. Der afledes til bassin 2 fra vejstrækningen mellem stationer og (som vist på vedlagte kort). Dvs. en strækning på ca. 1,4 km. Der tilføres desuden vand, som er forsinket i bassin 3. Side 3 af 10

4 Det befæstede areal er på 4,46 ha (+2,11 ha fra bassin 3). Afløbet er fastsat til 20 l/s. Behovet til permanente volumen til rensning er sat til m 3. Magasinvolumen til forsinkelse af regnvandet er beregnet til m 3. Aflastningshyppighed med en gentagelsesperiode på n=0,2 (1. gang hvert femte år). Udløbsledningen er en Ø 160 mm ledning med erosionssikring ved udløbet i søen. Recipienten er Tåning Sø, der afleder til Tåning Å der har udløb i Mossø. Volumener og vandspejlskoter for bassin 2 Bassinets volumener og koter er vist i Tabel 1: Bassin 2 Plan Oplandstype Vejarealer Oplandstørrelse, totalt areal [ha] 15,86 (heraf 6,11 fra Bassin 3) Oplandsstørrelse (reduceret areal) [ha] 6,57 (heraf 2,11 fra Bassin 3) Vådt bassinvolumen [m3] Forsinkelsesvolumen [m3] Vandmængde pr. år fra vejareal [m3] (heraf fra Bassin 3) Afløb fra bassin [l/s] 20 Bundkote 22,65 Permanent vandspejlskote 23,65 Maksimal vandspejlskote 24,75 Kronekant kote 25,7 Tabel 1 Planforhold for Bassin 2. Den årlige vandmængde er Jf. spildevandsplan for Skanderborg Kommune fastlagt til en vandmængde på m 3 /red ha. Udledte stofmængder fra Bassin 2 I tabellen herunder er angivet de teoretiske udledte stofmængder pr. år. Stofkoncentration Enhed BOD COD N P Regnvand i separatsystem mg/l ,5 Stofreducerende faktor i regnvandsbassin 0,75 0,65 0,35 0,6 Samlet mængde udledt uden bassin Kg Samlet mængde udledt pr. år med bassin Kg ,8 Tabel 2 Beregnede stofmængder i udledningen fra Bassin 2. Overløb fra Bassin 2 og risikovurdering Regnvandsbassinet er etableret med overløbsfunktion i reguleringsbygværket med overløb via rør til søen. Afløbsrøret er en ø 160 mm. Overløbshyppigheden er 1 gang pr. 5 år. Da der er 1 m op til kronekant fra overløbet, er der et ekstra forsinkelsesvolumen der er beregnet til m 3. Bassinet vil derfor formentlig aldrig gå i overløb. Hydrauliske forhold, Bassin 3 Hydrauliske beregninger for Bassin 3 Side 4 af 10

5 Bassin 3 er et eksisterende bassin, der fremover får den funktion, at det fungerer som forsinkelsesbassin, før vandet fortsætter til Bassin 2. Bassinet indgår ikke i bassinberegningen for Bassin 2. Bassinet giver dermed både et ekstra forsinkelsesvolumen og ekstra rensning. Volumener og vandspejlskoter for Bassin 3 Bassinets volumener og koter er vist i Tabel 2: Bassin 3 Plan Oplandstype Vejarealer Oplandstørrelse, totalt areal [ha] 6,11 Oplandsstørrelse (reduceret areal) [ha] 2,11 Vådt bassinvolumen [m3] 530 Forsinkelsesvolumen [m3] 970 Vandmængde pr. år fra vejareal [m3] Afløb fra bassin [l/s] Vand løber til VB2 Bundkote 44,1 Permanent vandspejlskote 44,64 Terrænkote 46 Tabel 3 Planforhold for Bassin 3 Udledte stofmængder fra Bassin 3 I tabellen herunder er angivet de teoretiske udledte stofmængder pr. år. Stofkoncentration Enhed BOD COD N P Regnvand i separatsystem mg/l ,5 Stofreducerende faktor i regnvandsbassin 0,75 0,65 0,35 0,6 Samlet mængde udledt uden bassin kg Samlet mængde udledt pr. år med bassin kg ,8 Tabel 4 Beregnede stofmængder i udledningen fra Bassin 3. Da vandet fra Bassin 3 afledes videre til Bassin 2 vil der ske en yderligere rensning af vandet herfra i Bassin 2, som ikke er beregnet. Overløb fra Bassin 3 og risikovurdering Da der er ca. 1,3 m fra udløbskoten op til terrænkoten, er der et totalt forsinkelsesvolumen der er beregnet til m 3. Der vil derfor formentlig aldrig ske overløb på terræn, da bassinet vil kunne rumme selv de kraftigste regnhændelser. Drift, vedligeholdelse og deklaration Vejdirektoratet er anlægsejer og har ansvar for vedligeholdelse af bassinerne til kronekanten inkl. bygværker, ledninger, brønde og afløb frem til og med udløbet. Der skal tinglyses bestemmelser, der sikrer tilstedeværelsen af bassinerne med tilhørende ledningsanlæg, brønde og bygværker på matriklen, for de dele der ikke ligger på Vejdirektoratets eget areal, samt bestemmelser der sikrer vejadgang, adgangsret og vedligeholdelsesbestemmelser. Side 5 af 10

6 Recipientforhold Tåning Sø er omfattet af Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, og har her en målsætning om god økologisk tilstand. Ifølge vandområdeplanen er der endnu ikke målopfyldelse. Tåning Sø, der er på 47,7 ha, ligger i Gudenåsystemet og gennemstrømmes af vand fra Skanderborg sø. Vandkvaliteten i søen afhænger næsten udelukkende af vandkvaliteten i Skanderborg Sø, der er blevet væsentlig forbedret gennem de senere år. Der er dog endnu ikke målopfyldelse. Søen er omgivet af skov på sydsiden og dyrkede arealer mod nord. Søen har en fosfor målbelastning på kg/år, og en forventet baseline belastning på i Dvs. at der er et forventet indsatsbehov på 228 kg i Søen har et meget stort opland på 118 km 2, hvoraf ca. 70 % er landbrugsareal, 11 % skov og ca. 6 % bebyggelse. Søens vandvolumen er på m 3, og den har en middeldybde på 4 meter og max. dybde på 7,5 meter. Godkendelse Miljøbeskyttelsesloven Udledningstilladelse meddeles i medfør af 28, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr af ), og Kap. 7 i Bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4. Vilkår for tilladelsen: Bassin nummer Bassin 2 og 3 Udløbsnummer UVB2 Reduceret areal 6,57 Recipient Tåning Sø Udløbstype Overfladevand (med bassin) Bassinvolumen (vådvolumen)[m 3 ] (+530 i VB3) Magasinvolumen [m 3 ] (+ 970 i VB3) Maks. afløbsvandføring gennem vandbremse [l/s] 20 l/s Maks. årlige overløb 0,2 Rensning Dykket udløb, skumbræt, olieudskiller funktion eller anden afspærringsanordning for flydestof på afløb Vejdirektoratet har ansvar for drift og vedligehold af regnvandssystemet inkl. bassiner, bygværker og ledninger frem til udløbspunkt i vandløbet inkl. udløb og evt. sikring omkring dette. Drift og vedligeholdelse omfatter bassinet op til kronekant, for så vidt angår forhold der har til formål at sikre bassinets funktion og sikkerhed Der etableres en vandbremse i afløbet fra Bassin 2, som er reguleret til max. 20 l/s Der etableres et sandfang umiddelbart efter indløb i Bassin 2 som udgør ca. 25 % af samlet vådvolumen. Opgravet jord ved udvidelsen eller nyanlæg, må ikke udlægges på arealer, der er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Uanset placeringen skal bortskaffelsen ske på en måde der falder naturligt ind i omgivelserne I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke sker væsentlig udvaskning af partikler m.v. til vandområdet Side 6 af 10

7 Bassinerne anlægges som vist på vedlagte plantegning Bassinerne skal regelmæssigt og i fornødent omfang oprenses for sand og slam, så bundfældelige stoffer tilbageholdes og ikke kommer med ud i recipienten. Det skal sikres, at 75 % af det angivne permanente volumen altid er til stede for at sikre den fornødne rensning Der skal regelmæssigt foretages tilsyn med bassinerne, hvor sedimenttykkelsen måles. Oprenset materiale skal fremover håndteres efter anvisning fra Skanderborg Kommune Der skal være afspærringsmulighed i afløbet fra Bassin 2 for at kunne bremse og håndtere en forureningshændelse i oplandet Der skal være tilstrækkelig tæt bund i bassinerne til, at nedsivning ikke giver anledning til at bassinerne mister vand under permanent vandspejl Efter udgravning af bassinerne udsås der en blanding af græsfrø på brinkerne oven for det permanente vandspejl for at sikre mod erosion Når bassinerne er udført skal der sendes dokumentation til Skanderborg Kommune i form af en opmåling af bassinet, med angivelse af totalvolumen og bundkoter for sikring af fremtidig vedligehold uden beskadigelse af bund Regnvandsbassiner med tilhørende ledninger, bygværker og adgangsvej skal tinglyses med en deklaration på arealet, for de dele der ikke ligger på Vejdirektoratets eget areal Tilladelsen bortfalder, hvis ikke den udnyttes inden 3 år fra tilladelsens dato Forhold til anden lovgivning Natura 2000 (habitat- og fuglebeskyttelsesområder) Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter, at der skal foretages en vurdering af, om et påtænkt projekt kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Dette gælder også for projekter, der finder sted udenfor Natura 2000 områder, men som kan have betydning ind i Natura 2000 området. Bassinerne er ikke placeret i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Nærmeste Natura 2000 område er nr. 52: Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenåen. Afstand til Natura 2000 området er ca. 4 km nedstrøms. De relativt lave stofmængder der udledes fra Bassin 2 vurderes ikke at påvirke habitatnaturtyper, eller arter på udpegningsgrundlaget for habitatområdet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en egentlig konsekvensvurdering ift. habitatnaturtyperne. Strengt beskyttede arter efter bilag IV i EF-habitatdirektivet Der må ikke gives tilladelse til det ansøgte, hvis indgrebet forsætligt kan forstyrre med skadelig virkning for arter eller bestande nævnt i direktivets bilag IV, eller hvis indgrebet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV arterne. De danske regler fremgår af habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 926 af 27. juni 2016) og er implementeret i naturbeskyttelseslovens 29a og b. Skanderborg Kommune har ingen registreringer af bilag IV arter i og omkring bassinerne, men det ansøgte vurderes ikke at påvirke bilag IV arter negativt. Stor vandsalamander er relativt udbredt i kommunen, men foretrækker rene og lysåbne vandhuller. Oprensningen af Bassin 2 vil kunne forbedre tilstanden af bassinet, og skabe potentielle yngle- og rasteområder for arten. Øvrige danske bilag IV-arter vurderes ikke at være relevante på de givne lokaliteter eller i forbindelse med det ansøgte. Øvrig lovgivning Nærværende tilladelse omfatter kun udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1. Landzonetilladelse efter planloven til udvidelse af bassiner og nye bassiner skal indhentes særskilt. Side 7 af 10

8 Evt. tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 vedr. beskyttelse af jord og grundvand, samt evt. tilladelse til oprensning af eksisterende 3 beskyttet bassin skal ligeledes indhentes særskilt. Da Skanderborg Kommune ikke er VVM-myndighed på E45-udvidelsen bliver det samlede projekt inklusiv bassiner VVM-screenet af Trafik-, og Bygge og Boligstyrelsen. Trafik-, og Bygge og Boligstyrelsen skal afgøre om det samlede projekt er VVM-pligtigt eller ej. Da bassinerne bliver VVM-screenet som en del af det samlede projekt skal der ikke foretages en VVM-screening af hvert enkelt bassin i forbindelse med udledningstilladelserne. Skanderborg Kommunes bemærkninger Etablering af regnvandsbassiner med tilstrækkelig bundfældningsvolumen og lang hydraulisk opholdstid forud for udledning til recipienten, medfører en væsentlig reduktion af stofkoncentrationerne som følge af sedimentation. Rensegraden for fosfor, vil erfaringsmæssigt være omkring 60 % fosfor og 35 % for kvælstof, for et bassin med det planlagte forhold mellem permanent vådvolumen og reduceret oplandsareal (min. 200 m 3 /red.ha.). Fosfor er ofte den begrænsende faktor for algernes vækst, formering og udbredelse i nedstrøms liggende søer. Bassinet forventes ligeledes at tilbageholde en del af de forurenende bundfældelige stoffer og flydestoffer som tungmetaller, olie og miljøfremmede stoffer inden udledning til recipienten ved sedimentation og omsætning. Det ansøgte er i overensstemmelse med kommunens ønsker om at nedbringe belastningen på recipienten, og opfylder BAT for separate udledninger, som jf. Miljø- og Fødevareklagenævnet er regnvandsbassiner med vådvolumen. Skanderborg Kommune vurderer, at da både det våde volumen og magasinvolumen øges betydeligt, vil både rensningen og forsinkelsen blive væsentlig forbedret, trods større vejareal. Da udledningen neddrosles til 20 l/s vurderes den ikke at medføre øget risiko for oversvømmelse i området omkring Tåning Sø, recipientens størrelse taget i betragtning. Søen har et volumen på ca m3, og tilføres store vandmængder fra Skanderborg sø. Da vejstrækningen udgør en meget lille del af det samlede opland til Tåning Sø, der er på 118 km 2, må udledningens bidrag til søens vandtilførslen og volumen betragtes som værende af underordnet betydning. Hvad angår overløb fra bassinerne ved ekstremhændelser er der et stort ekstra forsinkelsesvolumen til stede, da der er ca. 1 m (Bassin2) og ca. 1,3 m (Bassin 3) fra udløb til terrænkote. Det giver et stort ekstra volumen, og det betyder at bassinerne vil kunne forsinke selv de største regnhændelser. Der vil formentlig aldrig ske overløb over kronekant. Samlet set vurderes det, at ændringerne ikke vil påvirke tilstanden i Tåning Sø negativt, hverken miljømæssigt eller hydraulisk. Udledningen vurderes derfor ikke at være til hinder for at målsætningerne i søen eller nedstrøms liggende vandområder kan opnås. Når der har indfundet sig et karakteristisk plante - og dyreliv i bassinet, vil det være omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3, og der må derefter ikke foretages ændringer af bassinerne uden dispensation fra Skanderborg Kommune. Almindelig vedligeholdelse/drift (oprensning af sand, slam mv.) er dog tilladt uden forudgående dispensation, når dette udføres regelmæssigt for at bevare bassinernes rensningsevne og funktion. Side 8 af 10

9 Lodsejere Matrikel nr. 7g og 59 Vrold, Skanderborg Jorder er ejet af Karsten Jensen, Mursejlervej 5, 8660 Skanderborg. 7000ac Vrold, Skanderborg Jorder er ejet af Vejdirektoratet. Økonomi og tidsplan Alle omkostninger til etablering af regnvandssystemet afholdes af Vejdirektoratet, Anlægsarbejdet forventes udført i Annoncering af afgørelse Afgørelsen annonceres på kommunens hjemmeside i 4 uger fra den 7. juli Klagevejledning Der kan i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 91 og 98 klages over udledningstilladelsen til Miljøog Fødevareklagenævnet af: ansøgeren sundhedsstyrelsen, enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt af klageberettigede foreninger og organisationer i overensstemmelse med lovens 99 og 100. I medfør af miljøbeskyttelseslovens 96 har en klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes straks. Afgørelsen af en eventuel klage kan medføre ændringer af projektet eller tilbagekaldelse af tilladelsen. Det er derfor bygherrens eget ansvar og risiko, hvis arbejdet påbegyndes før klagefristens udløb. En eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen. På forsiden af Miljø- og Fødevareklagenævnet hjemmeside findes et link til klageportalen. Man logger på portalen via enten og I alle sager, der indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, opkræves som udgangspunkt gebyr for at klage. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/organisation. Privatpersoner skal således betale et gebyr på 900 kr. Dette gælder også for en anmodning om genoptagelse. Virksomheder og organisationer skal betale det dobbelte beløb på i alt kr. for behandling af eller genoptagelse af en klage. Klagegebyr opkræves af Nævnenes Hus. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller ved giroindbetaling. Gebyr skal indbetales inden for en fastsat frist. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af fristen, afvises klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet påbegynder først behandlingen af en klage, når gebyret er modtaget. Miljø- og Fødevareklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som kan kontaktes på nmkn@naevneneshus.dk eller på telefon Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser som udgangspunkt klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Side 9 af 10

10 Klagen skal være modtaget i Miljø- og Fødevareklagenævnet senest den 4. august Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Skanderborg Kommune, Natur og Miljø. Hvis tilladelsen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Med venlig hilsen Kaare Jensen Biolog Hans Brok Brandi Afdelingsleder Natur- og Miljø Kopi til: Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Midtjylland, senord@sst.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, jka@sportsfiskerforbundet.dk Ferskvansfiskeriforeningen for Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Danmarks Naturfredningsforening, DNSkanderborg-sager@dn.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Skanderborg Museum, info@skanderborgmuseum.dk Friluftsrådet, soehoejlandet@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening i Skanderborg Kommune, skanderborg@dof.dk Bilag Bilag 1: Plantegning, Bassin_2 Bilag 2: Bassin_2 og 3 Bilag 2: Oversigtskort, Bassin 1-8 Side 10 af 10