Lovliggørelse af regnvandsbassin på Østerskovvej 4 ved Låsby

Transkript

1 Jørgen Jakobsen Ersholtvej Låsby Lovliggørelse af regnvandsbassin på Østerskovvej 4 ved Låsby Der meddeles hermed lovliggørende landzone- og udledningstilladelse til et eksisterende regnvandsbassin på Østerskovvej 4 øst for Låsby. Bassinet er etableret i Lovliggørelsen omfatter følgende tilladelser: Udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven til regnbetinget udledning i udløb U192 fra bassin B187 til Stovsbo bæk Landzonetilladelse efter planlovens 35 til ændret anvendelse af arealet til etablering af bassinet. Dato 31. oktober 2018 Sagsnr.: P Din reference Kaare Jensen Tlf.: Telefontider Man ons: Torsdag: Fredag: Åbningstider Man ons: Torsdag: Fredag: Der meddeles desuden afgørelse om, at etableringen af regnvandsbassinet ikke er VVM pligtigt med tilhørende udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Bassinet er placeret på matr. nr. 15d Låsby By, Låsby. Tilladelsen er meddelt på grundlag af oplysninger fra Gråkjær a/s, samt oplysninger fra en besigtigelse den 28. august Oversigtskort over bygninger, ledninger og regnvandsbassin er vist på figur 1. 1 Redegørelse Ejendommen er i Skanderborg Kommunes spildevandsplan kun spildevandskloakeret, dvs. lodsejer skal selv rense- og forsinke tag- og overfladevand inden udledning til recipienten. Bassinet er af Skanderborg Kommune registreret med nummer B187 og udløbsnummer U192. Der afledes kun tagvand til bassinet. Teknik og Miljø Miljøbeskyttelse Skanderborg Fælled Skanderborg

2 Side 2 af 11 Figur 1: Figuren viser de bygninger der afleder til bassinet (mørkeblå streg), samt placering af bassin B187, udløb U192 og det rørlagte vandløb/dræn, der har udløb i Stovsbo Bæk Tagvand fra bygningerne afledes via rørledninger til regnvandsbassinet. De tagarealer det drejer sig om er vist på figur 1. Der afledes fra følgende bygninger til bassinet: Tre eksisterende nyere stalde er hver ca m 2 samt en nye stald der endnu ikke er opført bliver ca m 2 = m 2. De ældre bygninger der leder tagvand til forsinkelsesbassinet er på samlet ca m 2. To eksisterende gyllebeholdere med teltoverdækning på hver ca. 700 m 2 og en ny gyllebeholder på ca m 2 = m 2, hvoraf kun anslået 50% løber til forsinkelsesbassinet, da resten løber til naturlig nedsivning på marken = m 2. I alt er der m 2 eller 1,31 ha tagflader der afleder til bassinet. Der er i dag svin i de tre stalde og fremover bliver der svin i fire stalde. I de tre stalde er der gylleforsuringsteknologi der nedsætter ammoniakfordampningen med 64% i forhold til normale svinestalde. Samtidig er der forhøjet afkast af ventilationsluften, hvorved luften fra staldene falder ned i området omkring staldene og kun delvist på taget af staldene. Det betyder, at der samlet på tagoverfladen vil være en mindre mængde ammoniak end normalt, der kan ledes fra tagene til forsinkelsesbassinet, og mængden vil forventeligt ikke være

3 væsentligt større end den mængde der naturligt falder i området. Naturligt nedfald i området er forventeligt kg ammoniak pr. ha pr år. Da staldene vaskes ca. hver 3. måned, og da der anvendes vådfoder i anlægget begrænses mængden af støv i staldene. Ligeledes er der en begrænset mængde støv i ventilationsluften fra staldene, og dermed mindre støv på tagene, der kan følge med tagvandet til forsinkelsesbassinet. Herudover skal det generelt bemærkes at tagvand fra stalde med husdyr har en anden stofsammensætning end vand fra veje og pladser, og generelt indeholder færre forurenende stoffer i lavere koncentrationer. Regnvandsbassin B187 Bassinet har via en vandbremse afløb til en ø110 pvc ledning, med udledning til et rørlagt vandløb/drænledning som ifølge et ældre drænkort er en 5 tommer ledning (ca. 13 cm) på det første stykke, hvorefter dimensionen øges (se figur 1). Denne drænledning har udløb i det mindre vandløb Stovsbo Bæk, der løber ud i Lyngbygård Å. Fra udløbspunktet i det rørlagte vandløb er der ca. 1 km til udløbet i det åbne vandløb (se figur 3). Bassinet er vist på nedenstående figur. Figur 2: Figuren viser bassinet i et beplantet område nord for staldbygningerne Bassinet er udført som et åbent regnvandsbassin med et permanent vandspejl med skråningsanlæg på ca. 1:3 over og under vandspejl. Både ind- og udløb er udført som dykkede. Udløbet fra bassinet reguleres i en vandbremse til 2 l/s. Side 3 af 11

4 Udløbsledningen er desuden forsynet med et overløb uden om vandbremsen til afløbsledningen. Overløbet som er en ø 110 mm pvc ledning, er placeret ca. en meter over normalt vandspejl. Fra overløb op til bassinets kronekant er der yderligere ca. 0,6 meter. Det permanente vådvolumen har en dybde på ca. 80 cm, og et skønnet volumen på ca. 145 m 3. Opstuvningsvolumen til forsinkelse af tagvandet er på ca m 3, hvilket kan tilbageholde en ekstrem regnhændelse. Bassinets vandspejlskoter og volumener er sammenfattet i Tabel 1: Bassin B187 Oplandsstørrelse (reduceret areal) [ha] 1,3 Permanent vådt bassinvolumen [m3] 145 Forsinkelsesvolumen [m3] (fra permanent vandspejl til kronekant) Overfladeareal ved perm. vandspejl [m2] 280 Overfladeareal ved kronekant [m2] 990 Afløb fra bassin [l/s] 2 Vandmængde udledt [m3/år] Bundkote 69,05 Permanent vandspejlskote 69,82 Overløbskote til pvc ledning Ca. 70,80 Maksimal vandspejlskote (laveste punkt på kronekant) 71,4 Tabel 1 oplandsarealer, koter og volumener for regnvandsbassin B187 Håndtering af ekstreme regnhændelser Ved ekstreme regnhændelser vil der ikke ske 100% afløb til forsinkelsesbassinet, da en del af vandet vil løbe af tagrenderne og nedsive direkte på arealerne ved staldene. Desuden er bassinet dimensioneret så stort, at der sandsynligvis aldrig vil ske overløb på terræn. Afledningen af vand fra ejendommen forventes derfor ikke at medføre gener for andre. Drift, vedligeholdelse og deklaration Ejer af ejendommen har ansvar for bassinets funktion og vedligeholdelse, dvs. oprensning og rydning for opvækst i bassinet, samt tilsyn med og vedligeholdelse af ledninger og brønde. 2 Besigtigelse Bassinet blev besigtiget den 28. august Ved besigtigelsen deltog: Jørgen Jakobsen, John Jakobsen, Hanne Bang fra Gråkjær a/s, Entreprenør Rene Jakobsen samt Kaare Jensen fra Skanderborg Kommune. Bassinet ligger nord for staldbygningerne og blev anlagt i 2012 af entreprenør Rene Jokumsen. Der er plantet træer og buske i området omkring bassinet, der således ikke umiddelbart kan ses på afstand. Der er ikke opbygget volde omkring bassinet, og kronekanten flugter derfor med det omgivende flade terræn. Bassinet er ret tilgroet i vandfasen med Bredbladet dunhammer. Brinkerne vurderes at have en hældning på ca. 1:3. Få meter vest for bassinet er der etableret en brønd med en vandbremse der begrænser afløbet til ca. 2 l/s. Der er samtidig etableret et lodret overløbsrør i brønden, som har afløb til ledningen ca. 1 meter over permanent vandspejl. Overløbsrøret er en ø 110 mm Pvc ledning. Fra overløbskoten er der yderligere ca. 0,6 meter op til terrænet. 3 Recipientforhold Regnvandsbassinet afleder til et rørlagt vandløb, der løber ud i Stovsbo Bæk. Vandløbet har udløb i Lyngbygård Å, der har udløb i Årslev Engsø. Side 4 af 11

5 Den åbne del af Stovsbo Bæk har i vandområdeplan målsætningen God økologisk tilstand, hvilket betyder at vandløbet har målsætning om DVFI på 5 (Dansk Vandløbsfauna Indeks). Vandløbet er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven, hvilket betyder at tilstanden i vandløbet ikke må ændres uden dispensation fra vandløbsmyndigheden. Stovsbo Bæk er gennem Østerskov og til udløbet i Lyngbygård Å et ret ureguleret og naturligt slynget vandløb, med sten og grus i bunden, og generelt varierede forhold. Vandløbet kan i længerevarende tørre perioder have en temmelig lav vandføring. Alt i alt har den åbne del af vandløbet en længde på ca. 2,5 km. Dertil kommer flere større og mindre tilløb. Der er flere gange registreret en ørredbestand ved elbefiskning. I 2011 blev der af DTU Aqua ved Låsbyvej registreret en ørredbestand på 49 yngel /100 m 2, og 8 større ørred/100 m 2. Ved de seneste undersøgelser af forureningstilstanden i 2002 på to stationer blev der registreret en DVFI (Dansk Vandløbsfauna Indeks) på 5 (svarende til forureningsgrad II). Det betyder, at der var en varieret smådyr fauna og målopfyldelse på denne parameter. Vandføringen i Stovsbo Bæk er ikke kendt. I stedet er der foretaget en grov overslagsberegning på baggrund af en Gis-opmåling af vandløbsoplandet til ca. 6 km 2. Medianmaksimum i Lyngbygård Å ved Galten Bro er angivet til 78 l/s/km2. Hvis dette tal anvendes for Stovsbo Bæk, som udgør en mindre andel af Lyngbygård Å oplandet, vil medianmaksimum for Stovsbo Bæk være ca. 470 l/s. Den maksimale vandføring i bækken kan dog ved en ekstremhændelse være væsentlig større end medianmaksimum. 4 Lovliggørelse Da der ikke er meddelt udledningstilladelse og landzonetilladelse, er det kommunens vurdering, at etableringen af bassinet og udledning af overfladevand herfra er i strid med miljøbeskyttelsesloven samt planloven (miljøbeskyttelseslovens 28 og planlovens 35, stk.1). Kommunen har pligt til at sørge for, at et ulovligt forhold bliver gjort lovligt, med mindre det ulovlige forhold er af underordnet betydning. Lovliggørelsen kan enten ske ved tilladelse til indgrebet (retlig lovliggørelse) eller ved retablering af området (fysisk lovliggørelse). 5 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Udledningstilladelse meddeles i medfør af 28 i miljøbeskyttelsesloven (LBK nr af 3. september 2018), og Kap. 7 i Bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om spildevandstilladelser m.v. Planloven Landzonetilladelse meddeles i medfør af 35 i planloven til etablering af bassinet (LBK nr. 287 af 16. april 2018 af lov om planlægning). I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Etablering af bassinet betragtes som en ændret anvendelse, og det kræver derfor landzonetilladelse efter planlovens 35. VVM bekendtgørelsen Afgørelsen om at der ikke er VVM pligt, med krav om tilhørende udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, træffes i medfør af 21 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), (LBK. nr af 25/ ). Afgørelsen træffes på baggrund af en VVM-screening, der konkluderer at anlægget ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet. Side 5 af 11

6 Skanderborg Kommune har vurderet, at projektet er omfattet af lovens bilag 2 pkt. 10: Infrastrukturprojekter, punkt g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). 6 Vilkår for tilladelsen: Udløbsnummer U192 Bassin nummer B187 Opland Tagflader Totalt areal 1,3 ha Reduceret areal 1,3 ha Recipient Stovsbo Bæk Bassinvolumen (vådvolumen) [m3] 145 Magasinvolumen til kronekant [m3] Maks. afløbsvandføring gennem vandbremse [l/s] 2 Maks. årlige overløb på terræn ingen Rensning Dykket udløb, afspærring af afløb Desuden er nedenstående vilkår gældende: Ejer af ejendommen har ansvar for drift og vedligehold af bassin og afløb frem til udløbspunkt, herunder oprensning og rydning af opvækst i bassinet. Drift og vedligeholdelse omfatter alle forhold der har til formål at sikre funktion og sikkerhed Der etableres et dykket afløb fra bassinet og en vandbremse i afløbet der regulerer afløbsflowet til max. 2 l/s Hældningen af bassinets bund og skråninger må maksimalt være 1:3 Bassinet skal regelmæssigt og i fornødent omfang oprenses for sand og slam, så der er tilstrækkeligt bundfældningsvolumen til at bundfældelige stoffer tilbageholdes og ikke kommer med ud i recipienten Fremtidige oprensninger af bundsediment skal ske i perioden 1. september til 15. marts, som er uden for paddernes yngleperiode Ejer af bassinet skal anmelde oprensning af sediment til kommunen på natur@skanderborg.dk senest 14 dage før oprensning finder sted. Samtidig skal det oplyses, hvad det planlægges at gøre med sedimentet. Der skal være afspærringsmulighed i afløbet for at kunne bremse og håndtere en forureningshændelse Bassinet skal jævnligt efterses Der skal være en tæt bund i bassinet, der sikrer permanent vandspejl og tilstrækkeligt vådvolumen Der må ikke udsættes fisk eller fugle i bassinet 7 Begrundelse for afgørelsen I vurderingen er der bl.a. lagt vægt på at: Udledningen vurderes ikke at medføre miljømæssige gener i recipienten Udledningen vurderes ikke at medføre væsentlig erosion i vandløbet til skade for vandområderne Udledningen vurderes ikke at medføre øget risiko for oversvømmelser, der kunne medføre hydrauliske skader eller gener for andre Side 6 af 11

7 Bassinet er i overensstemmelse med planlægningen for det åbne land, er indpasset naturligt i landskabet, og vil forøge naturværdien i området Udledningen vil ikke forhindre målopfyldelse i nedstrøms liggende målsatte vandområder Der vil ikke være nogen negativ påvirkning af udpegningsgrundlag eller bevaringsstatus for nedstrøms liggende Natura 2000 områder, eller bilag IV arter Der henvises herudover til oplysningerne i redegørelsen og øvrige vurderinger af konsekvenserne af projektet. 8 Kommunens vurderinger Udledningstilladelse Etablering af regnvandsbassiner med bundfældningsvolumen og lang hydraulisk opholdstid forud for udledning til recipienten, medfører en væsentlig reduktion af koncentrationerne af evt. forurenende stoffer som følge af sedimentation. De udledte stofmængder vurderes efter rensning i bassinet at være af en størrelsesorden, der ikke påvirker tilstanden i Stovsbo Bæk og nedstrøms liggende vandområder. Udledningen fra bassinet forsinkes til 2 l/s via en mekanisk vandbremse. Hermed afledes der en mængde, der omtrent svarer til afstrømningen fra et drænet landbrugsopland. Det vurderes på baggrund af kommunens kendskab til Stovsbo Bæk og Lyngbygård Å, at en udledning på 2 l/s ikke vil føre til øget risiko for oversvømmelser eller erosion i vandløbssystemet. Denne vandmængde vil ved en regnhændelse udgøre en beskeden andel af den samlede vandføring i ledningssystemet og vandløb. Ved ekstremhændelser vil en del af tagvandet formentligt ikke nå frem til bassinet, da noget af det vil løbe af tagrenderne og nedsive direkte på arealerne omkring staldene. Desuden er regnvandsbassinet dimensioneret tilstrækkelig stort til at der sandsynligvis aldrig vil ske overløb på terræn, og der vil meget sjældent ske overløb via ø 110 mm ledningen. Det samlede magasinvolumen i bassinet er beregnet til ca m 3 fra normalt vandspejl til kronekanten. En regnhændelse på mere end 100 mm vil derfor kunne rummes i bassinet. Samlet set vurderes det, at udledningen ikke vil påvirke Stovsbo Bæk negativt, hverken miljømæssigt eller hydraulisk, og udledningen vurderes ikke at være til hinder for opnåelse af målsætningen i vandløbet eller nedstrøms liggende vandområder. Natura 2000 (habitat- og fuglebeskyttelsesområder) Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter, at der skal foretages en vurdering af, om et påtænkt projekt kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Dette gælder også for projekter, der finder sted udenfor Natura 2000 områder, men som kan have betydning ind i Natura 2000 området. Bassinet er ikke placeret i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Nærmeste Natura område er Brabrand Sø med omgivelser, der ligger mindst 20 km mod øst. Skanderborg Kommune vurderer, at den beskedne udledning og relativt store afstand ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området, og derfor ikke er i strid med Natura 2000-planens bevaringsmålsætninger. Strengt beskyttede arter efter bilag IV i EF-habitatdirektivet Der må ikke gives tilladelse til det ansøgte, hvis indgrebet forsætligt kan forstyrre med skadelig virkning for arter eller bestande nævnt i habitatdirektivets bilag IV, eller hvis indgrebet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV arterne. Side 7 af 11

8 Bassinet er anlagt på en dyrket mark, som vurderes at være uegnet som yngle- eller rasteområde for bilag IV arter. Etableringen af bassinet har derfor ikke haft skadelig virkning for bilag IV arter. 9 Lodsejer Jørgen Jakobsen, Ersholtvej 17, 8670 Låsby 10 Økonomi og tidsplan Alle omkostninger til etablering af bassinet med tilhørende ledninger og bygværker er afholdt af Jørgen Jakobsen. Anlægsarbejdet blev udført i Partshøring Skanderborg Kommune, Natur- og Miljø har foretaget høring af følgende parter inden tilladelsen er meddelt: Jørgen Jakobsen, Ersholtvej 17, 8670 Låsby. Fra ejers rådgiver Hanne Bang fra Gråkjær a/s er der indkommet en bemærkning til håndteringen af sediment ved fremtidige oprensninger: Hvad er årsagen til at der skal ansøges om placering af sedimentet fra forsinkelsesbassinet, når der er tale om jord der ikke er forurenet, og forventeligt blot indeholder en mindre mængde kvælstof? Jeg vurderer at sedimentet uden problemer kan placeres på kanten af bassinet eller på dyrkede arealer uden yderligere ansøgning. Hermed kommunens bemærkninger til ovenstående. Hvis sediment fra et regnvandsbassin skal bortskaffes er det affald, og skal håndteres efter affaldsbekendtgørelsen. Hvis sedimentet oplægges på kanten af bassinet, betragtes det ikke som bortskaffelse af affald, og dermed skal sedimentet ikke håndteres efter affaldsbekendtgørelsen. Derimod skal vi vurdere, om der er risiko for forurening af jord og grundvand ved oplæg af sediment på kanten af bassinet. Det kan betyde, at vi stiller krav om analyser, og på baggrund heraf udarbejde en afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven 19. Vilkårene vedr. oprensning var i udkastet til tilladelse følgende: Uanset placering af oprenset sediment, skal der ansøges om dette ved Skanderborg Kommune Hvis oprenset sediment skal bortskaffes, skal det køres til godkendt modtager. Flytning af jord skal anmeldes til Skanderborg Kommune Ovenstående vilkår ændres i den endelige afgørelse til: Ejer af bassinet skal anmelde oprensning af sediment til kommunen på natur@skanderborg.dk senest 14 dage før oprensning finder sted. Samtidig skal det oplyses, hvad det planlægges at gøre med sedimentet. Til spørgsmålet om sedimentet er forurenet: Jord- og grundvandsgruppen ved Skanderborg Kommune vurderer, at det ikke kan afvises, at tagvand er forurenet, hvilket også fremgår at Miljøstyrelsens opsamlende rapport fra 2013 Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer - Vurdering af forureningsrisici for grundvand. Side 8 af 11

9 12 Annoncering af afgørelse Afgørelsen annonceres fra den 31. oktober 2018 i 4 uger på Skanderborg Kommunes hjemmeside, samt i Lokalavisen Skanderborg. 13 Klagevejledning Afgørelsen efter miljøbeskyttelsesloven Der kan i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 91 og 98 klages over udledningstilladelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: ansøgeren sundhedsstyrelsen, enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt af klageberettigede foreninger og organisationer i overensstemmelse med lovens 99 og 100. I medfør af miljøbeskyttelseslovens 96 har en klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes straks. Afgørelsen af en eventuel klage kan medføre ændringer af projektet eller tilbagekaldelse af tilladelsen. Det er derfor bygherrens eget ansvar og risiko, hvis arbejdet påbegyndes før klagefristens udløb. Afgørelsen efter planloven Afgørelser efter planloven kan påklages til Planklagenævnet af: ansøger og enhver med retlig interesse i sagens udfald landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen Afgørelsen efter VVM- bekendtgørelsen Afgørelsen om at reguleringen ikke er VVM pligtig kan, for så vidt angår de retlige forhold, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: enhver med retlig interesse i sagens udfald miljøministeren landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen Alle afgørelser: En klage skal indgives via Klageportalen, som kan findes på Klageportal Nævnenes Hus, eller Man logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen via Klageportalen. Der er et gebyr på 900 kr. for borgere og kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. I Klageportalen sendes klagen automatisk først til kommunen. Hvis afgørelsen fastholdes af kommunen, sendes klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Der gives besked til klager når klagen sendes videre. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser klagen, hvis den sendes den uden om Klageportalen, medmindre man forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt man kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Side 9 af 11

10 Klagen skal være modtaget i klagenævnet senest den 28. november Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Skanderborg Kommune, Natur og Miljø. Hvis tilladelsen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Med venlig hilsen Kaare Jensen Biolog Kopi til: Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Midtjylland, senord@sst.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, jka@sportsfiskerforbundet.dk Ferskvansfiskeriforeningen for Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Danmarks Naturfredningsforening, DNSkanderborg-sager@dn.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Skanderborg Museum, info@skanderborgmuseum.dk Friluftsrådet, soehoejlandet@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening i Skanderborg Kommune, skanderborg@dof.dk Side 10 af 11

11 Side 11 af 11 Figur 3: Østerskovvej 4 er beliggende ved den røde prik. Det rørlagte vandløb vist med stiplet. Stovsbo bæk med udløb i Lyngbygård Å vist med blåt.