Klassifikation af korpustekster, og kvantitative mål for sammensætningen af et almensprogligt korpus

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klassifikation af korpustekster, og kvantitative mål for sammensætningen af et almensprogligt korpus"

Transkript

1 LexicoNordica Titel: Forfatter: Klassifikation af korpustekster, og kvantitative mål for sammensætningen af et almensprogligt korpus Ole Norling-Christensen Kilde: LexicoNordica 3, 1996, s URL: LexicoNordica og forfatterne Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre LexicoNordica (1-16) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 121 Ole Norling-Christensen Klassifikation af korpustekster, og kvantitative mål for sammensætningen af et almensprogligt korpus The paper gives an introduction to the design and composition of general language corpora, and the problem of statistical representativeness is considered. In order to determine, check and document their composition, a classificatory scheme for text types is needed. The building of a corpus is seen as an iterative process: The original design may set up overall quantitative measures for a few easily distinguishable and rather general text types; after the collection of some texts or text samples, which should be annotated according to a more fine-grained classification scheme, the distribution by more specific classes (e.g. topic under a general class of non-fiction) is measured, and the design criteria are adjusted accordingly. The design of the corpus of The Danish Dictionary and of the corpus of Danish which constitutes part of the European PAROLE project, are used as examples. Indledning Det største og bredest sammensatte danske korpus er opbygget til brug for Den Danske Ordbog (DDO). Det omfatter i alt 40 millioner tekstord fordelt på henved forskellige tekstprøver fra perioden , herunder samtlige tekster (fire millioner tekstord) fra Henning Bergenholtz' DK Erfaringerne fra opbygningen af DDO's korpus, og også en del af dets tekster, indgår i det europæiske korpus- og ordbogsprojekt PAROLE, som er en fortsættelse af NERC og desuden bygger på bl.a. standardiseringsforslag fra EAGLES. De tre nævnte akronymer er navne på EU-støttede projekter inden for sprogforskning og sprogteknologi. NERC (Network of European Reference Corpora) søgte ca at sammenfatte den daværende viden om korpora og korpusarbejde med henblik på at rådgive EU (Generaldirektorat XIII i Luxembourg). Hovedresultaterne er samlet i NERC (1995), som desuden rummer en detaljeret plan for et europæisk korpussamarbejde. Inden for EAGLES (European Advisory Group on Language Engineering Standards) har en række ekspertgrupper udarbejdet forslag til fælleseuropæiske standarder for opbygning og dokumentation af korpora og for den leksikografiske beskrivelse af EUsprogene; de fleste af dem kræver dog yderligere afpudsning, og en LexicoNordica

3 122 række delområder mangler endnu at blive behandlet. Første fase af PAROLE (Preparatory Action for Linguistic Resources Organization for Language Engineering) måtte derfor bl.a. omfatte udarbejdelsen af en fælles norm for sammensætning og opbygning af de europæiske korpora (Norling-Christensen 1996), samt en norm for deres tekniske udformning (Ridings 1996). Under anden fase ( ) opbygger de enkelte sproggrupper (14 vesteuropæiske sprog) nu offentligt tilgængelige korpora, som følger disse normer. Endvidere konstrueres for hvert sprog et leksikon, dvs. en ordbog der kan anvendes af datamaskiner. I det følgende gives en introduktion til planlægningen og opbygningen af almensproglige korpora med eksempler fra DDO's korpus, det danske PAROLE-korpus og et subkorpus heraf. Definitioner Med udgangspunkt i en klassifikation opstillet af Bernard Quémada skelner Atkins/Clear/Ostler (1992:1) mellem fire slags (elektroniske) tekstsamlinger: Et arkiv er et lager af elektroniske tekster uden særlig sammenhæng og ofte i forskellige tekniske formater, fx hidrørende fra forskellige tekstbehandlingssystemer. Et elektronisk tekstbibliotek (engelsk: electronic text library, ETL; fransk: textothèque) er en samling af elektroniske tekster i standardiseret format; sammensætningen af biblioteket kan følge visse retningslinier med hensyn til fx indhold, men uden at der er lagt strenge begrænsninger på udvælgelsen. Et korpus er da en delmængde af et bibliotek, udvalgt efter eksplicitte kriterier og med et bestemt formål for øje. Endelig forstås ved sub-korpus en delmængde af korpuset, fx fremkommet som mellemresultat under elektronisk korpusanalyse. Denne præcisering af korpusbegrebet, som jeg vil søge at fastholde i det følgende, synes i dag at være almindeligt accepteret i fagkredse; men endnu i NERC (1995:63) tales der om a multifunctional corpus.. [which].. should contain full texts rather than samples.. [and].. should be extensively documented, so as to facilitate the selection of specific subcorpora, which can be expanded in order to construct large specialized or task-oriented corpora, altså snarere et tekstbibliotek. Også Atkins/Clear/Ostler (l.c.) vælger i øvrigt, efter at have givet de nævnte definitioner, for kortheds skyld at

4 123 bruge corpus som et fælles overbegreb for bibliotek, korpus og subkorpus. Som eksempler på de "bestemte formål", der har været retningsgivende for sammensætningen af nogle danske korpora, kan nævnes, at Maegaard og Ruus opbyggede (jf. fx Ruus 1995,1:19) DANwORD med henblik på undersøgelse af ordhyppigheder, DK87-90 skulle især tjene som en almensproglig reference for fagsproglige korpusstudier, mens DDO's korpus er beregnet til ordbogsredigering. Repræsentativitet Statistiske undersøgelser af et repræsentativt udsnit af befolkningen, eller af en population som statistikerne siger, kan give meget præcise oplysninger om populationen som helhed. Det gælder, hvad enten populationen er Danmarks befolkning på et givet tidspunkt, ti årgange af et bestemt dagblad, jf. Manual (1994:95), eller fx den del af et uddødt sprog som er overleveret. Stikprøveteori er den del af den statistiske teori, som omhandler metoder til udvælgelse og analyse af stikprøver fra en population, der består af et endeligt og kendt antal enheder. Enhederne skal i princippet kunne opregnes på en liste (som for den danske befolkning fx kan være folkeregisteret), fra hvilken man efter visse regler kan udvælge en mindre del til nærmere undersøgelse. Hvis enheden ikke kan defineres eksakt, eller hvis populationens størrelse ikke kendes, kan stikprøveteori ikke give eksakt vejledning, men højst tjene som en kvalitativ rettesnor. Korpusbyggeren må se i øjnene at korpus ikke bliver repræsentativt i statistisk forstand; i stedet må han stræbe efter at korpus, med mindre præcise termer, bliver eksemplarisk (Manual l.c.) eller (af)balanceret (Atkins/Clear/Ostler 1992:6) med hensyn til det sproglige materiale det skal være en model af. Dog søger Biber (1993) at fastholde ideen om statistisk baseret repræsentativitet, jf. kapitlet "Udvælgelse af tekstprøver" nedenfor. Det almensproglige korpus Formålet med DDO's korpus er at det skal udgøre en væsentlig del af det empiriske grundlag for en deskriptiv ordbog over almensproget, og det egentlige problem er i første omgang ikke af statistisk natur, men derimod at fastslå, hvad der skal forstås ved almensprog. Først når der foreligger en operational definition af det sprog der skal beskrives, vil statistisk teori eventuelt kunne vejlede med hensyn til hensigtsmæssig udvælgelse af stikprøver.

5 124 Skulle ordbogen have dækket et nøjere afgrænset område af sproget, fx ét forfatterskab eller ét bestemt fagområdes sprog, ville problemet om korpus' sammensætning være noget enklere. Ved enkelt-forfatterskaber kan man overveje at medtage alle tekster fremfor stikprøver. Ved fagsprog, hvor en vis normering ofte vil være ønskelig, kan fagfolk hjælpe med til at udpege fagets centrale og typiske tekster, og man kan supplere med lærebøger el.l. med gode registre. Havde målet endelig været en normativ ordbog over (fx) det danske almensprog, ville man vel have nedsat en komité af "gode danske mænd" til at udvælge "gode danske tekster". Måske afgrænses almensproget bedst ved udelukkelsesmetoden. DDO valgte at udelukke det sprog, som fagfolk bruger til at kommunikere med andre fagfolk om deres fælles fag. Sproget i videnskabelige afhandlinger, eller i mekanikerens reparations-manualer, hører således efter vor opfattelse ikke til i en almensproglig ordbog. De danske fagsproglige korpora karakteriserede deres tekster ved en simpel sender modtager-model: lægmand > lægmand lægmand > fagmand fagmand > lægmand fagmand > fagmand Det er den sidstnævnte kategori, fagsprog i snæver forstand, som vi har udelukket. Modellen er nok for simpel. Manual (1994:16) indfører endnu en rolle: "halvfagmanden" (the semi-expert), som fx kan være under uddannelse i faget, være fagmand inden for en beslægtet disciplin, eller være popularisator ([fag]jounalist, marketingmedarbejder). Anlægger vi et receptionssynspunkt, ser på, hvilket sprog folk udsættes for (når de ikke er beskæftiget med deres fag), indtager halvfagmandens sprog en helt central rolle. Det skrives og tales af de journalister og andre formidlere, der i presse, radio og tv formidler politik, økonomi, økologi, sport, musik, bilteknik, osv. Sådanne tekster er i DDO's terminologi "(alment) fagsprog", og det hører klart med til grundlaget for en almensproglig ordbog. Hermed har vi opridset konturerne af et almensprogligt korpus; det kan være en samling af prøver på så mange og så forskellige tekster som muligt; de må ikke være fag-interne og de skal være rettet mod og/eller produceret af brede dele af befolkningen. Men vi har ikke hermed sagt, hvad almensprog er. Man kunne definere det snævert, som den del af sproget alle danskere (/svenskere etc.) er fælles om den

6 125 kerne af ord, som vi alle forstår. Ruus (1995) anviser i sin disputats en korpusbaseret metode til at bestemme det centrale ordforråd, anvender den på sproget dansk, og konstruerer en ordbog over 1117 kerneord i form af et semantisk netværk. Dette er spændende lingvistisk grundforskning; men selv hvis denne ordbog blev omsat til en form, som gjorde det muligt for den almindelige ordbogsbruger at slå op i den, ville brugeren nok blive skuffet. For man slår jo ikke op for at finde ud af det, alle ved i forvejen, men det, man kan være i tvivl om. Sat på spidsen, kunne man sige, at når vi i vores ordbøger definerer det velkendte, det indlysende, så gør vi det mere for vor egen skyld end for brugerens. Dog bør det tilføjes, at ikke al sproglig kompetence er bevidst; én af ordbogens opgaver er at minde om det, man egentlig godt vidste. Kerneordene er, groft sagt, ord der forekommer meget hyppigt i mange forskellige slags tekster; de vil derfor også optræde hyppigt i det almensproglige korpus. Men derudover vil de mange forskellige tekstarter, omhandlende mange forskellige emner, bidrage med deres specifikt hyppige ord. Den bredt anvendelige almensproglige ordbog får dermed ikke kun 1117 opslagsord, men snarere fem eller ti gange så mange, og dermed måske eller flere, som ikke hører til kerneordene. De er tværtimod i ordbogen, fordi mange møder dem, men ikke alle er sikre på hvad de betyder eller hvordan de bruges. Det sidste, hvordan de bruges, er vigtige oplysninger i en ordbog, men er ikke med i "Kerneordene". Noget af det, statistik på et godt korpus kan belyse, hvis korpus er stort nok, er syntaktiske mønstre (valens), samt ordkombinatorikken, altså hvilke ord der typisk forekommer sammen. Blussende rød og strålende hvid er godt og typisk dansk; blussende gul og strålende sort er syntaktisk korrekt, men ganske umuligt. Kontaminerede idiomer kan vise sig at være at være hyppigere end de oprindelige: Gammel rotte og garvet politimand er godt gammelt dansk. Men det meningsløse garvet rotte udviser overraskende højt forekomsttal, og må registreres i ordbogen. Sådanne forhold afspejles i korpus og kan eftervises med statistiske metoder, hvis korpus er tilstrækkelig omfattende. Udvælgelse af tekstprøver Stikprøveteorien skelner mellem simpel tilfældig udvælgelse og stratificeret udvælgelse. Ved simpel tilfældig udvælgelse har alle individer samme sandsynlighed for at blive udvalgt; sandsynligheden for, at en bestemt slags

7 126 individ bliver udvalgt, er simpelthen antallet af denne slags individer divideret med det totale antal individer i populationen. For udvælgelsen af tekstprøver til et korpus rejser denne definition straks tre problemer: Hvilke individer er der tale om (ord, sætninger, afsnit, hele tekster)? Hvad er det totale antal individer i populationen, som jo er hele det sprog der ønskes en model af? Og er samme sandsynlighed for ethvert individ overhovedet ønskelig? Biber (1993:247) anslår, at et korpus, der skulle være repræsentativt i demografisk forstand, altså rumme de sproggenrer som folk typisk bruger i samme forhold som de bruger dem, ville bestå af ca. 90% samtale og 3% breve og notater, mens de resterende 7% måtte deles af alle øvrige genrer, such as press reportage, popular magazines, academic prose, fiction, lectures, news broadcasts, and unpublished writing. (Very few people ever produce published written texts, or unpublished written and spoken text for a large audience). Such a corpus would permit summary descriptive statistics for the entire language represented by the corpus. These kinds of generalizations, however, are typically not of interest for linguistic research. I stedet for den demografiske repræsentativitet foreslår han derfor, at korpus sammensættes ved stratificeret udvælgelse på en sådan måde, at det bedst muligt belyser den sproglige variation, og han angiver statistiske metoder til at måle om givne sproglige træk er tilstrækkeligt repræsenteret; de vil fx vise, at 90% samtale i et stort korpus er langt mere end nødvendigt for at give et pålideligt billede af denne tekstart. Ved stratificeret udvælgelse inddeles populationen i forskellige lag, strata, iht. kriterier, som på forhånd er kendt. Den tilfældige udvælgelse foretages separat for hvert stratum med henblik på, at man efterfølgende skal kunne analysere stikprøverne separat for hvert stratum. Ved befolkningsundersøgelser kan kriterierne fx være alder og køn, for korpusopbygning er fx genre eller teksttype relevante kriterier, og man vil stræbe efter tilstrækkelig repræsentation af hver type og altså tildele sjældent forekommende teksttyper forholdsvis større vægt end de hyppige. Yderligere foreslår Biber, at korpus opbygges ad flere omgange, så udvælgelseskriterierne kan justeres undervejs. Jeg kan ikke her gå yderlige ind på Bibers argumentation eller på hans skelnen mellem klassifikation/stratificering efter henholdsvis tekst-eksterne kriterier ("genre" eller "register") og tekst-interne kriterier ("teksttype"), men må henvise interesserede læsere til den pågældende artikel.

8 127 Den Danske Ordbogs korpus Uden at kende Bibers arbejder fulgte vi faktisk i stor udstrækning hans anbefalinger, da vi i 1991 planlagde DDO's korpus. Dog blev størrelsen af den enkelte tekstprøve, det ovenfor omtalte individ, ikke nøjere præciseret; kortere tekster er medtaget i deres helhed, mens der fra længere skrevne tekter, typisk hele bøger, er udvalgt et eller nogle få kapitler, i alt højst tekstord. På basis af dikotomierne skriftsprog / talesprog, reception ("offentligt sprog") / produktion ("privat sprog"), og almensprog / (alment) fagsprog, opdeltes korpus i otte strata, og for hvert fastsattes skønsmæssige mål for deres andel af de 40 millioner tekstord. Hver tekstprøve blev annoteret med oplysning om stratum, men desuden en række andre oplysninger, bl.a. om medie, genre, emne og produktions- eller trykår, samt om sprogbrugerens alder, køn m.v. Hermed var indledt en iterativ proces, hvor den første udvælgelse skete efter ret grove kriterier, de otte strata, hvorefter teksternes fordeling med hensyn til de øvrige kriterier løbende kunne kontrolleres og den videre tekstakkvisition justeres derefter. Denne metode bidrog fx væsentligt til, at mange forskellige emner blev repræsenteret blandt fagteksterne. En fyldig beskrivelse af korpus, arbejdet med at opbygge det, og hvad det bruges til, gives i Norling-Christensen & Asmussen (i trykken); en fuldstændig oversigt over klassifikationen efter medie, genre og emne findes i Norling-Christensen (1996). Parole-korporaene De korpora, der produceres inden for PAROLE-projektet skal kun dække skriftsprog, er primært til brug inden for sprogteknologi, og skal være offentligt tilgængelige. Allerede disse krav udelukker en hel del af DDO-materialet fra at blive genbrugt, først og fremmest talesproget; men også visse andre teksttyper må anses for mindre relevante i denne sammenhæng. Desuden udelukkes tekster, som af forlag m.fl. er stillet til rådighed med den klausul, at de alene må anvendes til ordbogsarbejdet, samt andre tekster som af ophavsretsmæssige grunde ikke kan mangfoldiggøres og distribueres. Budgettet for det enkelte sprog er begrænset, og bl.a. af denne grund er de fælles krav til korpussammensætning ret løse. Kun for fordelingen på medier (hvor der bl.a. sættes en overgrænse for andelen af avistekster) og for perioden (højst 20% fra 1970'erne, og intet ældre) er der fastsat bindende retningslinier.

9 128 Mindst ord skal være grammatisk annoteret (såkaldt tagging), minimalt med ordklasse; taggingen skal ikke blot være maskinel, men kontrolleret af mennesker, så den sidenhen kan bruges til træning og/eller afprøvning af taggere, dvs. programmel der automatisk tilordner ordklasse og eventuelt andre morfosyntaktiske oplysninger til tekstord. Til brug for opbygningen af det regelsæt, som skal anvendes ved automatisk tagging af det danske PAROLE-korpus, er der ved stratificeret udvælgelse udtrukket et subkorpus på tekstord, som er ved at blive manuelt tagget. De er fordelt på ca. 700 tekstprøver, taget fra hver sin tekst; en prøve består af hele afsnit op til et maksimum af 160 tekstord. Dette design forventes at sikre maksimal spredning mht. sådanne sproglige træk som er af betydning for automatisk tagging; og som en sidegevinst opnås formentlig, at de ord kan betragtes som en citatsamling og distribueres uden ophavsretlige problemer. Afslutning Som det især er fremgået af omtalen af PAROLE-korporaene, kan korpusbyggeren ikke nøjes med teoretiske overvejelse af lingvistisk, statistisk og sociologisk art. Også praktiske og økonomiske overvejelser hører med: Hvilke tekster kan overhovedet fremskaffes? Hvad koster det at scanne eller indtaste dem, hvis de ikke allerede foreligger i et egnet elektronisk format? Hvor megen annotation er der resurser til at udføre? Hvad med ophavsretten? Til en lang række formål vil mange korte tekstprøver være at foretrække frem for fulde tekster. Men med fulde tekster (hele bøger) når man langt hurtigere, nemmere og billigere op på den ønskede korpusstørrelse. Det gælder her, som i næsten alle forhold, at det praktisk mulige må afvejes mod det ideelt øns-kelige, og at kompromiser ikke kan undgås. Lad det være en trøst, at In our ten years' experience of analysing corpus material for lexicographical purposes, we have found any corpus however 'unbalanced' to be a source of information and indeed inspiration. Knowing that your corpus is unbalanced is what counts. It would be shortsighted indeed to wait until one can scientifically balance a corpus before starting to use one, and hasty to dismiss the results of corpus analysis as 'unreliable' or 'irrelevant' simple because the corpus used cannot be proved to be 'balanced'. (Atkins/Clear/Ostler 1992:6). Litteratur

10 129 Atkins, Sue / Jeremy Clear / Nicholas Ostler 1992: Corpus Design Criteria. In Literary and Linguistic Computing 7.1, Biber, Douglas 1993: Representativeness in Corpus Design. In Literary and Linguistic Computing 8.4, Manual 1994 = Manual i Fagleksikografi. Red. Henning Bergenholtz og Sven Tarp. Herning: Systime. NERC 1995 = Calzolari, N. / M. Baker / P.G. Kruyt (eds) 1995: Towards a Network of European Reference Corpora. Report of the NERC Consortium, feasibility study, coordinated by A. Zampolli. Pisa: Giardini. Norling-Christensen, Ole (ed.) 1996: Design and Composition of Reusable Harmonized Written Language Reference Corpora for European Languages. PAROLE (MLAP: ) WP 4 Task 1.1. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Norling-Christensen, Ole / Jørg Asmussen, i trykken: The DDO Corpus of Contemporary Danish. In Computers and the Humanities (forthcoming). Ridings, Daniel 1996: Text Representation in PAROLE. Göteborg. Ruus, Hanne 1995: Danske Kerneord. Centrale dele af den danske leksikalske norm 1 2. København: Museum Tusculanums Forlag.

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring

Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Sigrún Helgadóttir Árni Magnússon instituttet for islandske studier Leksikografisk afdeling Spåkteknologisk infrastruktur Nordiskt seminarium vid Wallenberg

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Register i forskellige udklædninger

Register i forskellige udklædninger Registerbegrebets teoretiske forankring og dets brug ift. uddannelsen i virksomhedskommunikation Thomas Hestbæk Andersen 7. Nordiska SFL-Workshoppen, Södertörns högskola, 17. november 2011 2 Register i

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.

Sprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus Oversigt over foredraget: Hvor stammer projektet fra? Hvad er et ordklasseopmærket korpus? Hvordan

Læs mere

stavning bøjning udtale oprindelse betydning brug Baggrund og omfang

stavning bøjning udtale oprindelse betydning brug Baggrund og omfang Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg generelt og mere specifikt

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Version 1 Patrizia Paggio 25/1/2009 6.feb: Lektion 1. Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog

Læs mere

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal: Engelsk - 9b 2011-12 Kære elever og forældre i 9.b. Endnu et år med engelsk nærmer sig, og sørme om det ikke også er det sidste! I hvert fald i denne omgang. Vi får travlt i år. Vi har cirka 30 undervisningsuger

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

extreme Programming Kunders og udvikleres menneskerettigheder

extreme Programming Kunders og udvikleres menneskerettigheder extreme Programming Software Engineering 13 1 Kunders og udvikleres menneskerettigheder Kunder: At sætte mål og få projektet til at følge dem At kende varighed og pris At bestemme softwarefunktionalitet

Læs mere

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

WikiMedia Commons. Gratis lyd, billeder og video. Version: August 2012

WikiMedia Commons. Gratis lyd, billeder og video. Version: August 2012 WikiMedia Commons Gratis lyd, billeder og video Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Wikimedia Commons?...4 Hvad med?...4 Hvorfor bruge Wikimedia Commons?...4 Problemstillinger?...4 Overblik...5

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

CLARIN-DK Status. info.clarin.dk. Bente Maegaard. National Coordinator Vice Executive Director

CLARIN-DK Status. info.clarin.dk. Bente Maegaard. National Coordinator Vice Executive Director CLARIN-DK Status info.clarin.dk Bente Maegaard National Coordinator Vice Executive Director bmaegaard@hum.ku.dk Danish funding scheme First Danish CLARIN funding 2008-2011 - Research infrastructure funds

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Hybris - nemesis - balance. Problemer med genbrug af ordbogsdata set fra Den Danske Ordbog Ebba Hjorth Kilde: Nordiska Studier i Lexikografi 4, 1997, s.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 17 Rybners

Læs mere

SDHplus Solar District Heating in Europe

SDHplus Solar District Heating in Europe 1 SDHplus Solar District Heating in Europe WP2 SDH enabling buildings with high energy performance Task 2.1 Survey and horizontal review of the existing models D2.2 Information sheet on building legislation

Læs mere

Formula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten.

Formula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten. Formula 1 Niveau 5. klasse Varighed 10-12 lektioner Om forløbet Formula 1 handler om motorsport og har fokus på ordforråd, der handler om biler og racerløb. Eleverne skal også både lytte og læse til tekster

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Aalborg Universitet. Høringskommentarer vedr. 3D CAD manual 2007 Christiansson, Per Lennart; Svidt, Kjeld. Publication date: 2006

Aalborg Universitet. Høringskommentarer vedr. 3D CAD manual 2007 Christiansson, Per Lennart; Svidt, Kjeld. Publication date: 2006 Aalborg Universitet Høringskommentarer vedr. 3D CAD manual 2007 Christiansson, Per Lennart; Svidt, Kjeld Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Danske resurser til automatisk opmærkning Dorte Haltrup NyS Nydanske Sprogstudier 30. Korpuslingvistik, 2002, s. 59-67 Akademisk Forlag A/S www.nys.dk NyS

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Historien om en ikonisk vase

Historien om en ikonisk vase Varekatalog 2016 ...tilbage til de danske hjem Historien om en ikonisk vase Lyngby by Hilfling er en dansk virksomhed, der genopdager og genskaber brugskunst fra vores fælles skandinaviske designarv og

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Cathrine Fabricius-Hansen [Lexicography in the 21 st Century] publishing Company, Amsterdam/Philadelphia 2009

Cathrine Fabricius-Hansen [Lexicography in the 21 st Century] publishing Company, Amsterdam/Philadelphia 2009 LexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Cathrine Fabricius-Hansen [Lexicography in the 21 st Century] Lexicography in the 21 st Century. In honour of Henning Bergenholtz, udg. af Sandro Nielsen og Sven

Læs mere

Anglo-American culture and literature + Mythbusters (grundforløb)

Anglo-American culture and literature + Mythbusters (grundforløb) Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) EUC Vest HTX Engelsk B Else Simonsen (fælles grundforløb)

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015 Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen

Læs mere

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Handout 1: Eksamensspørgsmål Handout 1: Eksamensspørgsmål Denne vejledning er udfærdiget på grundlag af Peter Bakkers vejledning til jeres eksamensspørgsmål. Hvis der skulle forekomme afvigelser fra Peter Bakkers vejledning, er det

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 15 EUC Vest,

Læs mere

Repræsentative undersøgelser Non-response Vægte. Peter Linde, DST Survey

Repræsentative undersøgelser Non-response Vægte. Peter Linde, DST Survey Repræsentative undersøgelser Non-response Vægte Peter Linde, DST Survey pli@dst.dk >> >> Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Bortfaldes betydning for repræsentativitet Vægtning for bortfald

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

LexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Morten Pilegaard Wörterbücher der Medizin. Beiträge zur Fachlexikographie. Tübingen: Lexicographica, 1994. Kilde: LexicoNordica 2, 1995, s. 261-264 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

September, NEU. Vinge inspektion

September, NEU. Vinge inspektion September, NEU Vinge inspektion Investering i vedligeholdelse af vinger Vingerne er den vigtigste komponent i en vindmølle Design af en vindmølle starter med at definere rotor størrelsen 90% af vibrationerne

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS

Læs mere

State Examinations Commission

State Examinations Commission State Examinations Commission 5 Marking schemes published by the State Examinations Commission are not intended to be standalone documents. They are an essential resource for examiners who receive training

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008. Algebra 3

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008. Algebra 3 University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008 Algebra 3 This exam contains 5 exercises which are to be solved in 3 hours. The exercises are posed in an English and in a Danish

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

LexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s

LexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA. v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd

Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA. v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd Pixon -projektet i USA: I et forsøg på at komme en undervisningspraksis

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

PubMed - tips til søgning

PubMed - tips til søgning EN VEJLEDNING FRA UCL BIBLIOTEKET PubMed - tips til søgning December 2017 Indholdsfortegnelse 1 Basens indhold... 1 2 Adgang til basen... 1 3 Søgemetoder... 2 3.1 Fritekstsøgning... 2 3.1.1 Muligheder

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island

DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island Jakob Halskov (jh.id@cbs.dk) Dept. of Computational Linguistics Copenhagen Business School

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

DK CLARIN: METADATA FOR WP4 RESSOURCER

DK CLARIN: METADATA FOR WP4 RESSOURCER DK CLARIN: METADATA FOR WP4 RESSOURCER DK CLARIN WP 4 Version 2011 02 01 Bolette S. Pedersen, KU, bspedersen@hum.ku.dk Lene Offersgaard, KU, leneo@hum.ku.dk Nicolai H. Sørensen, DSL, nhs@dsl.dk Viggo Sørensen,

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases Forsvarsakademiets Informationsservice Kom godt i gang - med at bruge EBSCO Host Research Databases FAKIS AUG 2006 Kom godt i gang med EBSCO FAKIS AUG 2006 Vejledning i anvendelse af EBSCO Host Research

Læs mere

App til indmelding af glemt check ud

App til indmelding af glemt check ud App koncept til indmelding af glemt check ud App til indmelding af glemt check ud 5. mar. 2015 Side 1 App koncept til indmelding af glemt check ud 1 Introduktion Flg. er en besvarelse til en idekonkurrence

Læs mere