Et positivt læringsmiljø, hvor der skabes de bedste læringsbetingelser for både børn og voksne. I et miljø der bygger på aktiv læring og dannelse.

Transkript

1 Gode fysiske rammer hvor der er mulighed for leg, fordybelse, eksperimenter og motoriske udfoldelser. Ansvarlige og synlige voksne som er gode rollemodeller. Der udviser respekt for det enkelte barns forskelligheder. Et positivt læringsmiljø, hvor der skabes de bedste læringsbetingelser for både børn og voksne. I et miljø der bygger på aktiv læring og dannelse. Side 1 af 45

2 Indholds fortegnelse: Indholds fortegnelse:... 2 Pædagogisk læreplan Fredericia Kommunes Børne- og Ungepolitik:... 5 Indsatsområder Pelikanens målsætning:... 6 Pædagogisk arbejdsredskab - Alsidig pædagogik De 6 læreplanstemaer og mål for børns læring indenfor temaerne Børns alsidige personlige udvikling:... 8 Social kompetence:... 9 Sproget: Krop og bevægelse: Naturen og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer og værdier Pelikanens læringsforståelse: Pelikanens læringsforståelse for Børn med særlige behov : Pædagogisk praksis: Individuel pædagogisk læreplan: Hverdagslivs temaer: Den frie leg Livet i garderoben Ude liv på legepladsen Overgange i børns liv Overgang fra vuggestuegruppe til børnehavegruppe Overgang fra børnehave til S.F.O. skole eller andre institutioner Børnemiljøvurdering Det fysiske børnemiljø: Det psykiske børnemiljø: Det æstetiske børnemiljø: Side 2 af 45

3 Livsglæde: BILAG: Dokumentation: Den frie leg Dokumentation: Livet i garderoben Evaluering af livet i garderoben SMTTE modellen Evaluering af Pelikanens læringsforståelse - Børn med særlige behov SMTTE modellen Dokumentation: Udeliv Dokumentation: Livsglæde Side 3 af 45

4 Pædagogisk læreplan I område Vest B er der 5 institutioner: 3F Selvejende institution normeret til 40 børnehavebørn. I institutionen er der integreret en specialordning, som har plads til 1 4 børn med sociale eller følelsesmæssige funktionsvanskeligheder. Æblehaven Kommunal flex institution normeret til 55 børn fra 0 til 5 år. Æblehaven er en certificeret idrætsinstitution. Pelikanen Selvejende flex institution normeret til 66 børn fra 0 5 år. Pelikanen har udvidet åbningstid 6.00 til mandag torsdag. Fredag 6.00 til Eventyrhuset Selvejende institution normeret til 132 børn fordelt på henholdsvis 3 børnehavegrupper, 2 vuggestuegrupper og 2 flexgrupper. Eventyrhuset har udvidet åbningstid i dagligdagen. Kløverløkken Kommunal flex institution normeret til 132 børn fra 0 5 år. Kløverløkken modtager hørehæmmede børn. Vi henviser endvidere til de enkelte institutioners hjemmesider, samt underliggende virksomhedsplan. Side 4 af 45

5 Fredericia Kommunes Børne- og Ungepolitik: Indsatsområder : Alsidig pædagogik: Fokus: Iværksætte tiltag, som kvalificerer ejerskabet til de pædagogiske læreplaner. Herunder bidrage til processer, som sikrer brug af de pædagogiske læreplaner, som et redskab til refleksion af egen praksis. Redskab: AKT pædagog videre uddannelse DISPUK. 2: Leg, idræt og sundhed.: Fokus: Vi vil have fokus på vores ude og inde rum, så børnene får mulighed for, at få alle sanser i spil og der med styrke motorikken. Fokus på labyrintsansen, taktilsansen og kinæstisansen. Samt betydningen af børnenes grund motorik, grundlege og færdigheder. Være opmærksomme på, hvordan vi kan støtte de børn med vanskeligheder. Redskab: Oplæg/besøg/kursus med Mads Brodersen omhandlende udeliv og motorik. 3: Målrettede løsninger til børn med særlige behov: 4: Måling af livs glæde. Fredericia Kommunes børne- og ungepolitik: Side 5 af 45

6 Pelikanens målsætning: I et stimulerende miljø og gennem oplevelser og samvær personale og børn imellem, at give næring til leg, der styrker det individuelle barns udvikling og læring, og som er medvirkende til at skabe glæde, trivsel og tryghed. Gode fysiske rammer, hvor der er mulighed for leg, fordybelse, eksperimenter og motoriske udfoldelser. Da anerkendelse er et vigtigt menneskesyn for os som personale i Pelikanen vil vi arbejde bevidst med anerkendende og inkluderende pædagogik Vi skal være ansvarlige og synlige voksne, som er gode rollemodeller, der udviser respekt for det enkelte barns forskelligheder. Vores holdning er at: Alle mennesker, børn som voksne er forskellige. Vi har alle forskellige historier med hjemmefra, vores familiemønstre er forskellige og vi kommer fra forskellige kulturer, hvor vi har forskellige traditioner. Som mennesker er vi alle ligeværdige og vi anerkender andres ret til at være anderledes. Børn er født med sociale kompetencer, hvilket gør at de er i stand til at indgå i relationer med andre mennesker. Alle gør vi det bedste vi kan og alle har vi vores gode grunde til at gøre som vi gør. At der skal være et positivt læringsmiljø, hvor der skabes de bedste læringsbetingelser for både børn og voksne. I et miljø der bygger på aktiv læring og dannelse. Vores værdi ord er: Anerkendelse ansvarlighed synlighed glæde tryghed fællesskab kreativitet - faglighed og åbenhed overfor ny viden. Vores mål er: Glade og tillidsfulde børn, som tør, kan og vil udtrykke egne behov. Lære børnene, at omgås hinanden med respekt for de forskelligheder, som vi er født med. Styrke børnene til at mestre de krav og valg, som samfundet stiller til dem. Pædagogisk arbejdsredskab - Alsidig pædagogik. For at sikre, at vores pædagogiske arbejde med rummelighed - indsatsområde i 2009, og den anerkendende pædagogik, som vi i 2008 satte ekstra fokus på, stadig er i en positiv retning, fandt vi via AKT pædagogens efteruddannelse DISPUK, en metode at fortsætte arbejdet på. Akt pædagogen blev tilbudt efteruddannelse inden for Dispuk s tværfaglige efteruddannelse i samtalepraksis, hvor forskellige metoder og retninger er tillært. Bl.a. den narrative samtale/metafor samt systemisk tænkning. Gennem denne uddannelse har AKT pædagogen fået indsigt i spørgetekniker, og i hvordan man med sproget skaber nye historier om den enkelte bruger. Side 6 af 45

7 Herved dannes der nye sprækker, der er med til at skabe forandringer for den enkelte. Dette kunne bruges i vores arbejde med at sikre rummelighed samt den anerkendende pædagogik. At finde sprækker handler om at man som interviewer finder ind til brugerens positive historier i stedet for at koncentrere sig om de negative historier som hidtil har været dominerende. De negative historier fastlåser ofte ens handle muligheder, så her forsøger man som interviewer, at finde det der var vigtigt for brugeren og det der havde en særlig betydning. Ved at finde frem til det der var særlig vigtigt for den enkelte og finde ud hvorfor, kan dette bruges til at finde lignende episoder i brugerens liv, hvor brugeren mærkede den samme positive følelse. Den narrative tankegang bruges ofte i det terapeutiske arbejde med børn/unge/forældre, men det kan også bruges i personale sammenhænge, som AKT pædagogen havde i tankerne, hvor man finder frem til, hvad der betyder noget for den enkelte medarbejder og hvorfor dette var vigtigt i arbejdet med rummelighed og den anerkendende pædagogik. I marts måned introducerede AKT pædagogen på et personale møde denne spørge teknik/nye metode i arbejdet med rummelighed og den anerkendende pædagogik. Dette blev modtaget meget positivt, og personalet udtrykte, at de på denne måde alle kunne få ejerskab til dette område på en ny måde. Hele personalegruppen fik til opgave: KIG PÅ JERES KOLLEGER OG TÆNK OVER, HVORNÅR VEDKOMMENDE SAGDE ELLER GJORDE NOGET PÅ EN ANERKENDENDE MÅDE OVERFOR ET BARN MED SÆRLIG BEHOV. På det efterfølgende personalemøde havde mange kolleger samlet små anerkendende historier om deres kolleger i arbejdet med børn med særlig behov. Ved at tage udgangspunkt i de positive historier, fik man tankerne helt andre steder hen og ved hjælp af spørgeteknikkerne; Hvad gjorde du? (i situationen) Hvorfor var dét lige vigtigt for dig, at gøre i dit arbejde med barnet? Hvad betød det for dig? Hvad tror du det betød for barnet? Har du tidligere haft lignende oplevelser med barnet? (sprækker) kom vi meget dybere ned i os selv, hvor vi mærkede efter, hvad der var vigtigt for os og for barnet. Derved lærte man selv og de andre kolleger, at se barnet på en ny måde og lære andre handle muligheder. Som tidligere nævnt kan de negative historier omkring en bruger fastlåse videre udvikling og dermed en negativ identitets udvikling, men ved at have en anerkendende samt narrativ indgangsvinkel til barnet, kan der ofte skabes bevægelse i positiv retning og dermed åbne op for rummelighed. Side 7 af 45

8 De 6 læreplanstemaer og mål for børns læring indenfor temaerne. Børns alsidige personlige udvikling: Når vi i Pelikanen, arbejder med børns alsidige personlige udvikling, i læreplanen lægger vi stor vægt på anerkendelse, hvilket hele personalet har arbejdet med i et kursus forløb, hvor terapeut Lotte Secher var underviser i efteråret Når den voksne anerkender barnet, støttes det i at udvikle en sund selvfølelse. Sund selvfølelse er at blive klogere på sig selv og sin omverden og være tilpas med det man finder ud af. Anerkendelse er et vigtigt menneskesyn for os, da man som voksen ser og hører barnet på dets egne præmisser med medfølelse, accept og adskilthed også når barnet gør noget den voksne ikke vil have/ikke kan lide. Vi har den opfattelse at: ALLE GØR VI DET BEDSTE VI KAN OG ALLE HAR VI VORES GODE GRUNDE TIL AT GØRE SOM VI GØR. Når børn bliver anerkendt og set som den lille personlighed man er, øger det barnets mod på at prøve mere af livets udfordringer barnet har brug for at udfolde sig og afprøve dets potentialer - forfølge dets ideer og deraf skabe nye læring. VORES MÅL FOR BØRNS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING: Selvværd. Livsglæde. Selvhjulpen. Selvtillid. Lege evne. Fordybelse. Skabe venskaber. Side 8 af 45

9 Social kompetence: Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskab, grupper og kulturer. De vigtige elementer i sociale kompetencer er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som med skabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. MÅL FOR SOCIAL KOMPETANCE: At børnene kan samarbejde og forpligter sig til, at tage ansvar deres alder taget i betragtning. At børnene udviser empati. Opnå nære relationer mellem børn/børn og børn/voksne. At børnene lærer, at give udtryk for egne følelser og behov. At børnene lærer at sætte grænser for sig selv og kunne sige til og fra. Lære børnene at acceptere andre børns forskellighed/inklution. Side 9 af 45

10 Sproget: Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre hvad enten det gælder det verbale sprog eller det nonverbale. De sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer samt mærke at være en del af fællesskabet. Det er derfor vigtigt at støtte barnet i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Det er vigtigt at børn befinder sig i et stimulerende miljø hvor de bliver mødt med forståelse og anerkendelse og hvor der er fokus på at træne dialogen. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. MÅL FOR SPROGET: At udfordrer børnene til sproglig kreativitet. At børnene kan udtrykke sig på mange forskellige måder ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At børnene bliver gode til at udtrykke sig sprogligt gennem dagligdags aktiviteter. Støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Side 10 af 45

11 Krop og bevægelse: Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. Børn har behov for at føle værdi og tryghed ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. Når børn får viden og indsigt i hvordan kroppen fungere, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Sammen med andre børn i motoriske aktiviteter opstår der en glæde og lyst der udfordrer til nye udfordringer. MÅL FOR KROP OG BEVÆGELSE: At børnene oplever glæde ved, accept og forståelse for deres egen krop og opleve glæden ved at være i bevægelse for sig selv og sammen med andre. At der er mulighed for at styrke børnenes fysiske sundhed, bl.a. med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At vi voksne er støttende og motiverende At vi skaber et udfordrende miljø der giver lyst til bevægelse. Side 11 af 45

12 Naturen og naturfænomener: Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes deres sanseapparater og deres motoriske udfoldelse. Børn kan erfare meget mere om naturen, når de får lejlighed til at fordybe sig, gøre iagttagelser og eksperimentere samt bruge deres fantasi. Det kan skabe utrolig mange læreprocesser, at få lov til at bruge sig selv i forskellige situationer, og når børnene får lov til at bruge redskaber som save, luppe, snitteknive, lege med vand og mudder. Over alt rummer naturen og dermed legepladsen forunderlige processer. Årets gang og de skiftende årstider giver stof til eftertanke og mange gode snakke om bl.a. påklædning, hvilke dyr er der på legepladsen lige nu, er der kælkevejr eller skal vi lege med vand, bygger fuglene reder nu, hvorfor må vi ikke smide affald og hvordan holder vi naturen ren, er med til at børnene får et anderledes forhold til naturen. Når vi voksne er engagerede og skærper børnenes interesse for, hvad der sker rundt omkring os, vil vi få nysgerrige og undersøgende børn, som vil eksperimentere og dermed vil de opnå tillid til, at de på egen hånd kan, tør og vil undersøge naturen og dens forunderligheder. MÅL FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER. At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø Side 12 af 45

13 Kulturelle udtryksformer og værdier. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden, det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Gennem mødet med andre udtryksformer både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier udfoldes børnene til hele nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige. MÅL FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER: At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materialer og redskaber, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Side 13 af 45

14 Pelikanens læringsforståelse: I Pelikanen arbejder vi på at skabe livsglæde og de bedste læringsbetingelser, hvor vi tilbyder børnene nogle rammer, som giver mulighed for leg, fordybelse, eksperimenter, motoriske aktiviteter. Hvor de samtidig kan mærke tryghed, tillid, nærvær samt respekt fra de voksnes side, så der bliver skabt lyst, glæde og appetit for læring. Et miljø der både prioriterer forskellighed og fællesskab. Pædagogerne er sammen med forældrene de hovedansvarlige for barnets alsidige udvikling. Vi skal derfor være gode rollemodeller, være synlige voksne som udviser ansvarlighed, være de fyrtårne som børnene kan styre efter, når og hvis de får brug for støtte og vejledning i deres udvikling. At være en del af et fællesskab er en af de afgørende betingelser for læring. Det siges også: at lysten driver værket og at tingene nogle gange går som en leg. Forskning har vist, at glade og positive følelser åbner vores læringsberedskab og derpå styrker såvel læreprocessen som hukommelsen. Så glade børn lærer mere. Samværet med børn giver livsglæde, forståelse for barnet og ny læring for den voksne med mulighed for nye udfordringer. Den gode cirkel er skabt, hvor der skabes de bedste forudsætninger for at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer i miljøer, der bygger på aktiv læring og dannelse. Giv børnene ret Til at lege og lære, Drømme og forme Leve og være. Kun der, hvor børn Kan føle sig trygge Gror det, de gamle Kaldte for lykke. Carl Scharnberg. Side 14 af 45

15 Pelikanens læringsforståelse for Børn med særlige behov : Når vi gør os tanker omkring børn med særlige behov kommer man ikke uden om, at tænke rummelighed. "Rummelighed handler om, at der er plads til og accept af den enkelte." Ifølge undervisningsmaterialet for læreplaner i dagtilbud (kap. 4 side 23) er der tre pædagogiske udfordringer omkring rummelighed og inklusion af børn med særlige behov. Der skal være en balance mellem accept af forskelligheder på den ene side og særlig hjælp til de svage på den anden side. Når vi arbejder med rummelighed indebærer det, at man er indstillet på at undersøge om dagtilbuddet inkluderer alle børn og voksne. Når vi arbejder med rummelighed forudsætter det en accept af at vi nytænker normalpædagogikken og hele vores praksis i institutionen. I den rummelige og inkluderende pædagogik skal børn med særlige behov ikke ses som børn med fejl, der er besværlige at have med i normalfællesskabet. Men målet må være, at få alle børn inddraget i de forskellige aktiviteter og lærings situationer på deres egne betingelser, uden at vi laver om på børnene. Aktiviteterne skal være så rummelige, at alle børn kan være med på deres egen måde. Når vi i Pelikanen tænker børn med særlige behov kan det eks. være: For tidligt født børn. Synshandicappet barn. Tale vanskeligheder. Motorisk dårlige børn. Følelsesmæssige skadede barn. Børn med periodiske kriser. To sprogede børn. Misbruger hjem. Det pædagogiske arbejde: Det er vigtigt, at vi informerer og snakker med forældrene, så snart vi i personalegruppen er bekymrede omkring et barns udvikling eller afvigende adfærd. Hvorefter vi i samråd med forældrene iværksætter de nødvendige ekstra indsatsområder. Heri indgår bl.a. Pædagogiske observationer. - Pædagogiske samtaler på tværs af huset. - Afprøvning af forskellige pædagogiske metoder ud fra egne og tidligere erfaringer med børn med særlige behov. - Handleplan mundtlig/skriftlig. - Faglig viden (kurser og litteratur). A.K.T. medarbejder. Samarbejdspartnere udenfor institutionen kan efter behov kontaktes eks. psykologer, talepædagog, synskonsulent, fysioterapeut, støtte pædagog, andre konsulenter (eks. misbrug). Der er afsat 2½ t. pr. uge til arbejdet med sprogvurderinger. Side 15 af 45

16 Pædagogisk praksis: Vi vægter, at skabe en vis struktur i hverdagen. Vi er bl.a. stueopdelt, hvor der på de 2 stuer er 22 børn i alderen ca. 2½ - 6 år og 1 stue med de 11 mindste børn Vi arbejder på tidspunkter af året i små grupper på 7-8 børn ad gangen, hvor vi laver forskellige aktiviteter. Et barn med svære særlige behov tager vi indimellem med i en barn-voksen relation f. eks i et spil/ leg/ fortælling/ motoriske udfoldelser osv. hvor vi som pædagog får et endnu bedre kendskab til barnets situation og udvikling. Man får en indsigt i barnets stærke og svage sider. I spise situationen sidder en voksen i de små grupper, hvor vi voksne igen er rollemodeller og er den støttende og motiverende. Vi alders opdeler børnene til forskellige aktiviteter. På denne måde opnår vi et større nærvær med det barn der har et særligt behov. Niveauet bliver herved også udlignet, forstået på denne måde, at et barn kan føle sig som en 4 årig i en 4 års gruppe. Vi snakker med de øvrige børn i gruppen om vores forskelligheder og at der er nogle børn som er anderledes og kan have svært ved nogle ting. Det er vigtigt, at give børnene en forståelse for, at vi gør tingene for at hjælpe de børn, som kan have det svært. Mål: Vi vil være med til at gøre vores børn, så parate som overhovedet muligt til den verden de skal ud og begå sig i. Vi vil give børn med særlig behov en indholdsrig hverdag og en tro på sig selv. Vi vil delagtig gøre dem i fællesskabet, så barnet bliver en del af gruppen. Vi vil tilføre institutionen de fornødne kompetencer, så vi fortsat vil være i stand til at rumme børn med specielle behov. Vi vil fortsat orientere os om ny og relevant viden. Vi vil i samarbejde med relevante faggrupper arbejde på at tilføre institutionen det nødvendige antal støtte timer. Vi vil give børn og forældre bedst mulig støtte og opbakning. Se bilag: Side 16 af 45

17 Individuel pædagogisk læreplan: I 2007 er der fra ministeriet besluttet, at man i alle dagtilbud skal lave Individuelle læreplaner Det pædagogiske personale har i samarbejde med barnets forældre til opgave, at skabe rammer for et godt barndoms liv og et læringsmiljø, hvor alle børn kan trives og udvikle sig, også de børn, der permanent eller periodisk eller akut har særlige behov. Når et barn ikke trives og/eller fungerer i dele af dets hverdagsliv, er det et svar på at barnets udviklingsbetingelser er utilstrækkelige. Det er ikke kun det enkelte barn, der har problemer i sig selv, men vanskelighederne eksisterer i de handle sammenhænge og relationer som barnet indgår i og har til rådighed. Udarbejdelsen af den individuelle pædagogiske læreplan forløber i fire faser, hvor vi forinden har undersøgt, hvilke børn der har særlige behov. Vi gør brug af en manual for individuel læreplan, som består af følgende punkter: De 3 lærings rum: Aktiviteter leg og beskæftigelse. Rutiner faste rutiner i hverdagen eks. Spisesituation. Børnekulturen relationer til andre børn og voksne. Hypoteser: Påstande eller antagelser omkring barnet undersøgelsesspørgsmål bliver opstillet. Hvor i består barnets vanskeligheder, i hvilke sammenhænge og hvordan optræder de. Hvad foregår der typisk forud og hvilken betydning spiller de relationer barnet indgår i. Både sammen med andre børn og de voksne. De fysiske rammer, organisering af daglig dagen samt institutionens regler og værdier. Disse områder bliver der kikket på med henblik på en udredning af barnets vanskeligheder og en evt. ændring af barnets livsbetingelser i institutionen. Problem- og behovs bestemmelse: Når vi formulerer eller bestemmer et barns vanskeligheder eller særlige behov, anvendes det materiale, som er tilvejebragt omkring mønstre og dynamikken i og omkring barnet i undersøgelsesfasen. Mål bestemmelse: Er en formulering af hvor skal vi hen. Hvad skal vi arbejde hen i mod, hvad er det vi gerne vil have barnet skal nå? Mål bestemmelsen skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og hænge sammen med resultaterne fra undersøgelsesarbejdet samt problem- og behovsbestemmelsen. Side 17 af 45

18 Hverdagslivs temaer: Den frie leg. Pædagogisk praksis. Vi vil her beskrive vores pædagogiske praksis omkring den frie leg i Pelikanen, samt hvorfor vi mener, det er vigtigt, at denne form for leg bør tilgodeses og have de bedste rammer i vores institution. Endvidere har vi i dette materiale opstillet vores mål for den frie leg. Vi vil dokumentere og evaluere dette tema via billeder og fortællinger samt bruge Smittemetoden, der går ud på at finde tegn på den læring, der har fundet sted og som var vores mål. Vi ved fra erfaring og teoretisk læsning, at børn lærer virkeligheden at kende gennem legen. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer der eksisterer. Leg er ikke bare tidsfordriv. Børn kan bruge alle sider af sig selv i legen. De leger, fordi de ikke kan lade være, og fordi det er sjovt. Børn bearbejder deres verden igennem legen, og tilsætter den så en god portion fantasi. Ved hjælp af fantasien får virkeligheden en drejning mod det ukendte, der kan hjælpe børn til at forstå deres verden på deres egne præmisser. Børn bliver kloge af at lege. Gennem legen finder de ud af den temmelig komplicerede verden vi lever i og de lærer at tage vare på sig selv, mens de leger. Dagen igennem hører man børn lege i Pelikanen på mange forskellige måder. Børn leger overalt i Pelikanen. På stuerne, i fællesrummet, i garderoben, på badeværelserne, på legepladsen ja, hver kvm bliver brugt. Vi forsøger at give legen de bedste betingelser som muligt, da legen styrker et barns udvikling på alle områder. Leg kræver plads, og når mange børn leger i samme rum og på samme tid opstår der ofte megen lyd som kan virke overvældende på både børn og voksne. Derfor gør vi meget ud af, at dele børnene op i mindre grupper, hvor en af grupperne så er ude af huset, enten på legepladsen eller på tur. Dette skaber mindre larm og mere plads til alle. Grupperne kan se forskellige ud. Ind imellem er de aldersopdelte andre gange kønsbestemt. Grupperne kan også blive delt op udfra venskaber. Børnene får her mulighed for at lege andre former for fri leg og til at knytte nye venskaber. For at den frie leg skal kunne opstå, bestræber vi os meget på i Pelikanen, at skabe de bedste legemiljøer for børnene. Side 18 af 45

19 Vi voksne bestræber os på at udvise den største forståelse samt respekt overfor legen som muligt, da vi som tidligere nævnt, ser legen som en meget vigtig del af barnets udvikling. Vi giver gerne børnene mulighed for at lege videre efter de har spist eller til at tage madpakken med ind i legen, hvis det er muligt, da vi mener, det er vigtigt ikke at afbryde lege i tide og utide. Vi ved, at gode lege tager tid! Rummene har en indretning der inspirere børnene til selv at få ideer og starte lege, og så vidt det er muligt står legetøjet og remedierne i børnehøjde, så børnene ikke altid er afhængige af os voksne for at gå i gang. I Pelikanen er der et stort fællesrum der er delt op med skærme der indbyder til mange forskelligartede lege. Vi har dukkekroge, der er lyserøde med tyl og perler og byggerum, hvor der står klodser, træpinde, vilde dyr og biler side om side. Udklædningshjørnet bliver også flittigt brugt til mange rollelege, samt hule byggeri. I tumlerummet bliver der danset, sunget og leget måske cirkus eller MGP alt efter, hvad børnene nu er inspireret af. Legetøjet er i kasser der nemt kan transporteres, hvorhen man vil, hvis et rum er optaget af andre der leger. Endvidere er rummene delt sådan op at der er mulighed for at lukke døren (nogle steder i huset har vi skydedøre), så man kan lege uforstyrret. I alrummet benytter vi de før omtalte skærme, til at lave rum med. Lege kan selvfølgelig også leges udendørs, hvilket børnene har rig mulighed for, da vi i vores institution har 3000 m 2 stor legeplads beliggende på kuperet terræn. Leg på legepladsen vil vi ikke her komme nærmere ind på, da vi i den kommende tid skal til at arbejde med et nyt tema som netop vil omhandle udeleg. Mål: Gennem den frie leg er det vores mål at give børnene de bedste betingelser herunder: Kompetente voksne, hvor nøgleordene for de voksne er respekt og forståelse, nærvær og glæde Et hus, hvor der er plads til fordybelse, fantasi, udforskning og undersøgelse, og hvor den voksne supplere den frie leg med aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes ideer. Opnå at børn selv bliver i stand til at vælge og starte en leg (alder taget i betragtning), hvor personlighedsudviklingen kan udvikles, og hvor venskaber kan skabes. Opnå at børn lærer de sociale spilleregler at kende, og gennem leg får styr på fantasi og deres egen virkelighed. Opnå at den frie leg bliver brugt endnu mere som et pædagogisk redskab herunder observation/handling. Give børnene gode fysiske rum der er inspirerende, og hvor legetøjet og materialerne ligger tilgængeligt for børnene. Side 19 af 45

20 Livet i garderoben. Vi vil her beskrive vores pædagogiske praksis for garderoben ud fra billeder. Børnene har spist, været på toilettet og vasket fingre. Børnene er på vej ud på legepladsen og det tøj de ikke selv kan nå bliver lagt frem. De største kan selv og de mindste bliver enten hjulpet af et andet barn eller af en voksen, som altid er til stede i garderoben. Vi sender kun 4-5 børn ud i garderoben ad gangen, da der så er mindre larm og bedre plads og tid til at hjælpe dem der har brug for det. Tid skal der til for det er i sådan en hverdagssituation man kan få et nært forhold til børnene. Her kommer små historier hjemmefra. Der bliver talt om hvad man skal i eftermiddag og vi kigger ud ad vinduet for at finde ud af hvilken årstid det er og om hvilket tøj man så skal have på. Der bliver også tit uddelt knus og kram både fra børnene og de voksne. Børnene skal (alder taget i betragtning) prøve at holde styr på sine egne ting i garderoben. De skal selv hænge tøjet op på plads og stille støvler/sko på sko hylden eller stille dem under deres garderobe. Er tøjet blevet vådt eller snavset, så skal børnene, så vidt muligt, selv skifte tøj og fortælle en voksen, at deres tøj er blevet vådt, så det evt. kan komme i tørreskabet. Det er selvfølgelig ikke alle børn der husker dette, eller kan dette endnu, så vi voksne er der altid med støtte og opmuntring. Side 20 af 45

21 Mål: Se bilag: Børnene bliver selvhjulpne. Børnene får oplevelsen af at Jeg kan selv og derved opnå selvtillid. Børnene lærer (alder taget i betragtning) at tage varer på egne ting. Børnene lærer hjælpsomhed og tolerance overfor sine kammerater. Børnene opnår at kunne forstå en besked og herefter udfører den. Børnene lærer at det er okay at bede om hjælp. Børnene lærer at mærke efter på egen krop, hvilken slags tøj man skal have på alt efter årstid. Børnene motiveres og stimuleres til selv at tage tøj af og på. Skabe den ro og tid der er nødvendig for det enkelte barn. Gøre brug af garderoben som det ekstra rum til aktiviteter eller andet formål. To børn i vuggestuen hjælper hinanden med at tage inde sko på. Side 21 af 45

22 Ude liv på legepladsen. Børn kan erfare meget om naturen, når de får lejlighed til at fordybe sig, gøre iagttagelse og eksperimentere. Det kan skabe utrolig mange spændende læreprocesser, at få lov til at bruge sig selv i forskellige situationer, og når børnene får lov til at bruge redskaber som save, luppe, snitteknive, lege med vand og mudder. Overalt rummer naturen og dermed legepladsen forunderlige processer. Årets gang og de skiftende årstider giver stof til efter tanke og mange gode snakke om bl.a. påklædning, hvilke dyr er der på legepladsen lige nu, er det kælkevejr eller skal vi lege med vand, bygger fuglene reder, ja det at få lov til at plante sin egen blomst i en krukke er med til, at børnene får et anderledes forhold til naturen, skal blomsterne have vand og mange andre ting. Når vi voksne er engagerede og skærper børnenes interesse for, hvad der sker rundt omkring os, vil vi få nysgerrige og undersøgende børn, som vil eksperimentere og dermed vil de opnå tillid til, at de på egen hånd kan, tør og vil undersøge naturen og dens forunderligheder. Børn, der er meget ude og har mulighed for at løbe, klatre og kravle opnår større smidighed, balance og koncentrationsevne. Børn der færdes meget ude har typisk færre sygedage. Naturen giver rum for andre oplevelser end de ting, som sker indendørs. Side 22 af 45

23 Ude har børn endnu mere mulighed for at gå på opdagelse, snakke, løbe, hvile sig, tage en voksen i hånden eller bare sidde og betragte de andre børns leg. Børn lærer, at vise dyr og planter omsorg og være sammen om dette. Er bl.a. med til at styrke deres sociale kompetencer. Mål: Vigtigt at børnene får lov til at udfordre sig selv og der er udfordringer til alle alderstrin. Vigtigt at vi voksne motiverer børnene så deres motorik, nysgerrighed, fantasi og leg udvikles. Vi skal være med til at børnene undrer sig, stiller spørgsmål og finder på nye aktiviteter, som stimulerer deres udvikling. Vi vil give børnene en forståelse for naturen og lære dem at omgås og have respekt for naturen. Lære børnene om årets gang - være opmærksom på vejret, hvad skal man have på. Lave forskellige aktiviteter som passer til de skiftende årstider. Vi voksne skal være opmærksomme på at skabe nye udfordringer på legepladsen, forskellige rum på legepladsen. Vi voksne er gode rollemodeller, er engagerede og kreative, og tør bruge os selv. Børnenes ideer bliver fulgt op og taget alvorligt, bliver brugt som udgangspunkt for nye initiativer og legemuligheder. Pædagogisk praksis: Vi har i Pelikanen en rigtig dejlig lege plads, over 3000m 2 har børnene til rådighed. Så legepladsen er en stor del af Pelikanens kultur, da vi opholder os her i mange timer hver dag uanset vejr og vind. Vi betegner legepladsen som vores ekstra rum, da den giver os så mange muligheder for leg, udvikling af fantasien, sanse mæssig stimulation, venskaber/nye venskaber, fællesskabsfølelse, eksperimenter, erfaringer, fordybelse og ro. Her er der højt til loftet, der er plads og legetøj nok (sten, pinde osv.) og der er plads til aktiviteter der kræver de store armbevægelser. Legepladsen er delt op i 2 områder. Et meget stort fliseareal, med sandkasse, cykelbane, legehuse, stille område osv., samt et meget stort græsområde kaldet græsseren. Her er der stor mulighed for motoriske udfoldelser, eksperimentere, undersøge, lege, lave bål, fordybelse, samt finde ro f.eks. i en af hængekøjerne. Om vinteren bliver skråningerne til kælkebakker. Dette område kommer man til via skråninger, eller via en meget lang rutsjebane samt en trappenedgang. Børnene kan benytte legepladsen, når de har lyst. Vi har den regel i børnehaveafdelingen, at der fra hver stue må komme 4 børn ud på legepladsen alene. Når børnene er alene ude, må de ikke færdes på det nederste stykke (græsseren) af legepladsen, da vi voksne ikke kan se dem indefra børnehaven, men er der voksne på legepladsen fordeler de sig på hele området. Som tidligere nævnt er vi ude uanset vejr og vind og vægter, at stort set alle børn kommer ud hver dag på et eller andet tidspunkt. Det er kun en forkert påklædning der gør, at det ikke er sjovt at være ud. Vi taler meget med børnene om, hvilken påklædning der er vigtig at have på netop den pågældende dag, og lader dem mærke med egen krop om det er varmt eller koldt. Tit har mange Side 23 af 45

24 børn været ud stort set hele dagen, da der også er mulighed for at spise ude under halvtaget eller ved et af de mange bord/bænke sæt der findes på legepladsen. Det kan også være ret hyggeligt at sidde i sin hule og spise sin medbragte madpakke sammen med sin allerbedste ven. Se bilag. Side 24 af 45

25 Overgange i børns liv. Der er flere overgange i børns liv, når de skal begynde i en institution. Et barn kan komme fra dagplejen til vuggestuen / børnehaven. Skifte fra vuggestuen til børnehaven Skifte fra børnehave til S.F.O. og skole Et barn kan skifte/flytte til ny institution (afsked) Når vi modtager nye børn i vuggestuen eller i børnehaven fra dagplejen, har dagplejemoderen forinden været på besøg sammen med det pågældende barn. Forældrene har også været på besøg og har fået en rundvisning samt en kort indsigt i vores hverdag, hvilket vi vægter højt, da der allerede her skabes en positiv forældre kontakt. Herefter inviteres forældre og barn til endnu et besøg, hvor der er bedre tid til at høre om barnets liv fra fødsel og til nu måske er der nogle ting som er vigtige at få indsigt i, eller bestemte vaner som vil være godt at vide. Herefter gennemgår pædagogerne hverdagen, hvornår sover og spiser børn i vuggestuen, hvilke aktiviteter finder sted osv. Vi opfordrer forældrene til, at mindst en af dem er med de første dage, og i øvrigt have god tid til at aflevere og hente deres barn. Vi mener, det er vigtigt, at forældrene er der en times tid den første dag og så herefter øge barnets tid alene i vuggestuen. Vi lægger op til, at hvis der er nogle specielle behov, så vil vi så vidt muligt efterkomme dette. Det kan f. eks være at tage sin egen barnevogn med osv. Vi lægger vægt på stor åbenhed og tillid for at skabe tryghed for både barnet og forældrene. Der er altid tid til at komme og få en snak om, hvordan barnet trives i vuggestuen. Der fortælles hver dag om hvordan dagen er gået og der bliver skrevet på tavlen i gaderoben om dagens oplevelser. Overgang fra vuggestuegruppe til børnehavegruppe. Når et barn fra vuggestuen flyttes til børnehaven, er det altid det ældste barn på listen, der flyttes op (dog kan der være enkelte undtagelser). Vi forbereder børnene på livet i børnehaven ved gradvise besøg sammen med en voksen fra vuggestuen. De leger en times tid, hvorefter de er der lidt længere næste gang og måske spiser de sammen med børnehavebørnene. Det starter vi med en uge eller 14 dage, før de skal begynde i børnehaven. De leger indimellem på vores store legeplads, for at blive vænnet til det store område. Det begynder de på, når de ikke længere sover til middag i vuggestuen. Forældrene er på besøg i børnehaven inden deres barn starter, her bliver de præsenteret for de voksne som skal passe deres barn. Forældrene får en gennemgang af hverdagen, en rundvisning i huset samt udleveret papirer omkring dagligdagen i børnehavegrupperne. Side 25 af 45

26 Overgang fra børnehave til S.F.O. skole eller andre institutioner. I børnehaven har vi valgt at dele børnene op i mindre grupper. De 3-4 årrige er sammen i Bjørnegruppen, og de 5-6 årrige er i Spillopgruppen. Børnene er i vinterhalvåret sammen mindst en gang i ugen, hvor vi i Spillopgruppen har sat os forskellige mål, med henblik på, at de på et eller andet tidspunkt skal i skole. Vi arbejder bl.a. i Spillopgruppen med Trin for trin som er et undervisnings program, hvis formål er at udvikle børns sociale og følelsesmæssige kompetencer. Programmet arbejder primært med børns udvikling af empati, impulskontrol, og programløsning samt selvkontrol. Parallelt hermed gives børnene forslag til sociale færdigheder og forslag til mestring af almindelige sociale samspils situationer. Vi arbejder med børns selvværd for at styrke de personlige kompetencer, da vi senere på året bl.a. laver cirkusforestilling, hvor hvert barn selv vælger, hvad de vil være, og hvordan det skal fremvises. Vi arbejder også med børns selvværd, da vi ved hvilke krav der stilles i skolen, og hvor robuste børn skal være for at begå sig godt her. Som udgangspunk tror vi på, at børn kan, hvilket smitter af på børnene. Børnene har mulighed og rum til at eksperimentere med krop og fantasi, og for at lege og afprøve sig selv i forskellige sociale situationer, hvorved selvværdet vokser. Alting tager tid, men der er tid nok til at øve sig inden skolestart. Når barnet har nået tidspunktet til skolestart kontakter vi de forskellige skoler (ind imellem er det 6-7 skoler, da vi sender børn til mange distrikter med forskellige procedurer). Vi tager på besøg og indimellem kommer børnehaveklasselæren på besøg hos os, hvor vi får en snak om de kommende børn. Side 26 af 45

27 Som afslutning på barnets børnehave tid har vi tradition for en cirkusforestilling som tidligere nævnt. Vi holder afslutning på stuerne for barnet hvor barnet får deres bog hvor der er samlet billeder fra børnehave forløbet. Endvidere skrives der et lille personligt digt som minde om pelikanen. Børnene tilbydes at besøge os i den efterfølgende tid inden skolen starter for alvor. Mål: Vi vil være med til at gøre vores børn så parate som over hovedet muligt til den nye verden, de skal ud og begå sig i, uanset om det er vuggestuebørn, der starter i børnehave eller om det er børn der skal starte i skole. Vi vil gerne skabe en tryghed og en tillid blandt børnene, der kan være med til at gøre dem endnu mere modtagelige for læring. Vi vil i de år børnene er hos os skabe rum for læring på alle områder, der gør dem nysgerrige og sultne på livet og dermed give børnene selvværd til at bygge videre på i livets skole. Den voksne har som opgave at observere, hjælpe og gejde barnet gennem den første tid det nye sted. Der er mange ting, som barnet nu skal til at forholde sig til på en ny måde. Det er vigtigt, at krav og forventninger til barnet stemmer overens. Højt informations niveau fra personalet til forældrene, personalet imellem, til S.F.O. til skole eller ny institution. Side 27 af 45

28 Børnemiljøvurdering. Alle børn i Danmark har ret til et godt børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. (Dagtilbudsloven) Børnemiljø. Fysiske børnemiljø. Det enkelte barn. Psykiske børnemiljø. Æstetiske børnemiljø. Det fysiske børnemiljø: Handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Er de sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det drejer sig blandt andet om mulighed for bevægelse, ergonomi, pladsforhold, hygiejne, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold. Det psykiske børnemiljø: Drejer sig om, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. Det handler om konstruktiv gruppedynamik uden mobning og eksklusion fra fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, rummelighed, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag. Det æstetiske børnemiljø: Handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever institutionen som et rart sted at være samt oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. Indretning og udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børns oplevelser og handlinger og har betydning for om børnene får lyst til at udfolde sig. Side 28 af 45

29 Formålet med børnemiljøvurdering er at fremme børns udvikling, trivsel og læring gennem de fysiske og psykiske miljøer, der skabes gennem de aktiviteter der gennemføres i vores daginstitution. Vi tager udgangspunkt i vores hverdagslivs temaer og beskriver disse ud fra de tre perspektiver der er lagt op til i børnemiljøvurderingen: det psykiske, det fysiske og det æstetiske børnemiljø. Det første hverdagslivstema vi vil beskrive er: Livet i garderoben. Det psykiske børnemiljø: I vores gaderobe er der en positiv atmosfære, da de voksne giver sig tid til det enkelte barn. Tiden kommer ved, at vi er meget påpasselige med ikke at sende mere end 4-5 børn i gaderoben ad gangen. Børnene opmuntres til selv at tage tøj af og på, og til at hjælpe hinanden, hvorved der skabes tryghed og omsorg for hinanden. Da vi ind imellem har mange 2-3 årige børn på stuen kræver det endnu mere tid og tålmodighed fra den voksnes side, men da vi som nævnt kun sender få børn i gaderoben ad gangen fungere tingene stadig godt. Der er tid til de små samtaler, der skaber nærvær og tillid mellem barn og voksen. Vi voksne hører tit om oplevelser fra barnets hjem og om situationer, hvor barnet enten har følt glæde eller sorg. Det kan f.eks. være at ens bedste legekammerat har skubbet, hvilket barnet har været ked af, eller også hører vi om de aftaler børnene laver med hinanden: Om lidt skal jeg ud og lege med Signe, og så skal vi gynge! osv. De ældste børn er meget omsorgsfulde overfor de små og føler stolthed ved at hjælpe til, så med deres hjælp, samt med vores omsorg, bevares den gode atmosfære. Vi har oplevet, at nye venskaber opstår i gaderoben, når børnene hjælper hinanden. Børnene oplever hinanden på en anden og måske mere positiv måde, og nedbryder måske det billede barnet først havde antaget. Denne omsorg følger med i andre situationer f.eks. i leg, hvor vi har set en helt anden måde at lege med hinanden på, når børnene har ændret deres syn på den anden kammerat. Vi taler med barnet om det tøj man skal have på, når man skal ud og lege og dermed også om årstiderne og om de ting der sker i de 4 forskellige årstider. Man glæder sig her til at det bliver sommer for så kan vi plaske med vand og gå med bare tæer i sandkassen eller til det bliver vinter for så kan vi atter kælke og lave snemænd! Vi tænker sammen tilbage på nogle gode oplevelser, der giver en samhørighed barn og voksen imellem. Det fysiske børnemiljø: Vores fysiske rammer for gaderoben er blevet forbedret en hel del, da vi i 2004, havde en gennemgribende ombygning af vores daginstitution. Vores gaderober er nu blevet dobbelt så store og meget mere lyse, da der er kommet 2 vinduer i begge børnehave gruppers gaderober og en glas dør i vuggestuens gaderobe. Endvidere er der kommet nyt lofts lys i hele institutionen. Dette har betydet, at vores gaderobe er blevet meget mere overskuelig. Der er nu blevet plads til sko hylder, ekstra knager til vinter og regntøj samt hylde over gaderoberne. Her kan børnene have deres egen kasse til ekstra tøj. Selv om gaderoberne er forholdsmæssige smalle er der dog 2 hylder til børnenes tøj samt rum til deres overtøj. Samtidig har vi nu fået et stort gulvareal, der giver børnene Side 29 af 45

30 god plads til at sidde og tage tøj af og på. Vores tørreskab står også i gaderoben, hvilket dermed er nemt at bruge. Støjniveauet er blevet mindre i kraft af, at gaderoben jo er blevet større, og at vi kun sender få børn i gaderoben af gangen sammen med en voksen. Det æstetiske børnemiljø: Vi er meget glade for vores gaderober, da indretningen tilgodeser både børn og voksnes behov, som vi i det foregående har beskrevet. Både børn og voksne oplever gaderoberne, som et godt sted at være. Gaderoberne har et godt lys, og der er god plads til at bruge sin krop, når man som barn skal have tøj af og på. Da der er så meget plads bruges gaderoben også som et ekstra legested. Her kan, børnene sagtens bygge en stor lego tog bane, lege med biler osv. Gaderoben kan lukkes af med en skydedør, så børnene kan lege uforstyrret. Børnene har været med til at dekorere rummet med ophæng i loftslamperne samt billeder på væggene. Hvert barn har over deres gaderobe et billede af sig selv, der er limet på farvestrålende karton, hvorpå de voksne har skrevet barnets, forældrenes og evt. søskendes navne samt fødselsdato. Vi har gjort dette, dels for at vise hvilke børn, der går på stuen, men også for at barnet kan vise forældrene sine legekammerater. I gaderoben har de voksne opsat en kammeratskabsliste, hvor forældrene sammen med barnet kan skrive navn, adresse samt tlf. nr. Dette giver forældrene mulighed for at ringe til hinanden, hvis børnene skal lege med kammeraterne i fritiden. Endvidere hænger der ofte billeder taget fra børnenes hverdag i gaderoben, hvilket er til stor glæde for både børnene og deres forældre, da det giver forældrene et billede af, hvad deres små purke går og laver i børnehaven og dermed også anledning til megen samtale barn og voksen imellem. Det fører barnets to verdner sammen. Artikler omkring børns udvikling samt Pelikanens læreplan er også til rådighed i gaderoben. Side 30 af 45

31 Livsglæde: Lyst til læring/optimisme Voksne som tør være gode "fyrtårne" Venskaber Kærlig med- og modspil Gode lege relationer Tryghed, nærvær og god atmosfære LIVSGLÆDE er samspillet mellem det rare liv, det engagerede liv og det meningsfulde liv. Sundhed Rummelighed Fordybelse og eksperimentering Anerkendelse Kreativitet Selvværd og selvtillid Side 31 af 45

32 Livsglæde defineres som samspillet mellem tre elementer: Det rare liv, at man har tryghed og sundhed. Det engagerede liv, at man oplever fordybelse og føler sig optimalt udfordret. Det meningsfulde liv, at man betyder noget for andre og føler sig betydningsfuld ved at være en del af gruppen/fællesskabet. Livsglæde viser sig gennem oplevelser af tryghed og velvære, glæde ved at lære under tilpasse udfordringer samt følelsen af meningsfuldhed. Hvad er det, der gør børn så glade i Pelikanen: Se bilag. Er det bare børns naturlige glæde, der kommer til udtryk her? Er det fordi, de har haft en god morgen sammen med deres forældre? Stod den allerbedste kammerat og ventede, da de kom i børnehave? Skulle vi lige den dag have bål på græsseren og bage snobrød? Var det den dag, vi sammen fandt en bænkebider familie under barken? Var det, da de kommende skolebørn opførte cirkus for forældre, søskende og bedsteforældre? Eller er det, når alle de små børn kopierer de stores cirkus forestilling i flere dage, ja måneder efter de har siddet og kikket på? Kan det være fordi, vi i vores institution giver børnene nogle rammer, som giver mulighed for leg, fordybelse, eksperimenter, motoriske aktiviteter og frihed til at vælge til og fra. Hvor de samtidig kan mærke tryghed, tillid, nærvær samt respekt fra de voksnes side. Side 32 af 45

33 BILAG: Dokumentation: Den frie leg Fortælling: Fokusbørn: Jc. 5,2 år Sh. 6,1 år Jar. 6,3 år Ad. 5,8 år Ma. 5,5 år. De leger legodyreleg. Legen fortsætter fra dagen før. Jc. foreslår Sh. at de skal lege dyreleg igen. Han står med legopladen, som de havde gemt fra dagen før. Flere af de faste legekammerater kommer til og vil gerne være med. De får hverken ja eller nej af de to drenge. De begynder alle 5 at lege ved legopladen. Der bliver hurtigt uro og uenighed, da pladen er for lille. Jeg, pædagogen foreslår at de tager legopladen med i tumlerummet, der tilfældigvis er ledigt. Jooooo!!!2 svarer de i munden på hinanden. Nu er der 5 drenge i tumlerummet. Jc. dirigerer alle rundt. Han siger: Nej, den skal ikke være der! Eller Den må gerne være med Jar. Spørger hele tiden Jc. med en underdanig stemme: Er det ok, at den bil er med? Skal vi bruge biltæppet Alle kikker hver gang hen på Jc. Ind imellem siger de andre ja, men et par gange siger Jc. nejjjjj Hvorefter Jar. lægger legetøjet igen. Sh. og Ad. Leger lidt sammen og er gode til at bygge med legoet. Ma. leger for sig selv. Han kikker meget på de andre. Sh. spørger også Jc. om det er ok, at de forskellige ting er med. Sh. kikker meget på Jc. nærmest med usikkerhed i øjnene. Pludselig går Jar. Hvor går du hen? spørger pædagogen. Jeg gider ikke mere svarer Jar. Jc. bliver sur over, at Sh. tager et dyr, som han mener er hans. De diskuterer frem og tilbage. Ad. Siger til Sh.: Skal vi ikke gå Jc. siger at de ikke må være med. Ok siger Sh. og legen fortsætter. Ad. og Sh. leger men Jc. går rundt og kikker virker lidt sur og på vagt sparker lidt til bilerne. Jc. finder noget nyt lego og er med i legen igen. Ma. Ligger på gulvet og kikker på de andre, snurrer lidt rundt med et lego skib. Jc. tager en kran fra Sh. som protesterer og tager den fra ham. Jc. siger det er snyd og kikker over på Ad. og Sh. som leger sammen nu. De har det sjovt og er gode til at finde på, hvad der skal ske. Jc. ser lidt trutmundet ud. Sætter sig op på bordet og gider ikke lege mere. Ma. Slutter sig til ham. Her sidder de to drenge længe og kikker på Ad. og Sh. Analyse af vores fortælling. Den frie leg har de optimale betingelser herunder, det fysiske rum, tid til fordybelse, ingen afbrydelse, der er respekt fra andre børn og voksne. Børnene starter selv legen. Fantasien udvikles. Vi ser de enkelte børn i gruppen, hvordan fungerer de/trives de. Vi ser, hvordan de sociale spilleregler læres. Vi ser at børnene gennem legen kan få styr på deres egen virkelighed. Der er en høj grad af sammenhæng mellem vores mål og vores praksis. Relationerne i ovenstående fortælling er: BARN TIL BARN RELATION, da det er den frie leg det omhandler. De fysiske Side 33 af 45