Grækenlands moderne historie fra 1940 til i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grækenlands moderne historie fra 1940 til i dag"

Transkript

1 Introduktion Dette er en sammenskrivning af mine opgaver afleveret i forbindelse med afholdelse af kurset: Grækenlands moderne historie fra 1940 til i dag (Foråret 2010). Tekst med sort skrift, er den oprindelige, den røde er tilføjet af underviser, og den blå er tilføjet efterfølgende af mig selv, og altså ikke gennemgået af underviser. Indhold Introduktion... 1 Indhold... 1 Amerikanokratiet, højreregimerne og kongehuset Indledning:... 2 Forfølgelse af centrum-venstreorienterede:... 2 USA s betydning for græsk politik efter 2nd Verdenskrig... 3 Militærets rolle:... 4 Kongemagten:... 4 Den økonomiske udvikling i perioden Den politiske udvikling i perioden Afsluttende bemærkninger... 7 Militærjuntaens opkomst og politisk-ideologisk orientering Militærjuntaens opkomst Revolutionen af 21.april 1967 og ideologien bag denne:... 9 Militærdiktaturets politik Ansvaret for militærdiktaturet og USA s indflydelse i Grækenland De forskellige aktører Demokratiets restaurering og venstrefløjens radikalisering Juntaens fald og Karamanlis vej til magten Det nye demokrati og opgøret med juntatiden: Arven efter obersterne Nea Demokratias udenrigspolitik i perioden Pasoks opkomst og magtovertagelse i Venstrefløjens radikalisering var PASOK et yderligtgående parti? Afslutning PASOKs magtovertagelse og demokratisering af samfundet Side 1

2 Opgør med 40 års konservativ politik: PASOKs reformpolitik: Statens demokratisering Diskussion: Fagbevægelsen demokratisering De udenrigspolitiske ændringer i perioden Afsluttende bemærkninger, konklusion Politisk konsensus, økonomisk rationalisering, konflikter på Balkan De vigtigste politiske og økonomiske ændringer i perioden De vigtigste partipolitiske ændringer i perioden Diskussion Diskussion af årsagerne til Pasoks valgnederlag og tab af regeringsmagten Diskussion af Balkan-konflikternes betydning for Grækenland Afsluttende bemærkninger: Skiftende regeringer i Grækenland : Bibliografi Disposition til eksamensopgave om Grækenland i 80 erne Amerikanokratiet, højreregimerne og kongehuset Indledning: Perioden er præget af 3 politiske fraktioner. Det venstreorienterede EDA, som var et samarbejde domineret af de tidligere kommunister (KKE) og flere små socialistiske partier. En centrumunion, som kort kan beskrives som en samling af liberale republikanske politikere. Og endelig et højreorienteret konservativt royalistisk parti, som kommer til at sidde på regeringsmagten, mere eller mindre legalt i det meste af perioden. Desuden er der tre faktorer som får endog meget stor indvirkning på Grækenlands politiske og dermed økonomiske udvikling i perioden, og det er kongemagten, militæret (det konservative parlament) og USA, som ved med Truman-doktrinen (1947) i hånden øvede meget stor indflydelse på Grækenland, og også i Tyrkiet, men det er en anden historie. Forfølgelse af centrum-venstreorienterede: Efter 2. Verdenskrig var Grækenland det eneste Balkan-land som ikke blev en del af den kommunistiske Østblok. Politisk var landet dybt splittet, og efter borgerkrigen (1949), som højrefløjen vandt, indledtes en sand forfølgelse af kommunister. Dette kunne man gøre i kraft af de oprettede militærdomstole, som havde til formål at dømme såkaldte spioner, som ville omstyrte det græske styre. Det er ikke emnet for denne opgave, men jeg vil blot lige nævne, at hvor man i andre lande efter 2. Verdenskrig lukkede koncentrations- Side 2

3 lejrene, oprettede man i Grækenland de berygtede interneringslejre på bl.a. Makronisos, under dække af at skulle genopdrage de politisk vildfarne, men som i brutalitet absolut ikke stod tilbage for de nazistiske lejre. I begyndelsen af 50 erne (1960 erne) kom det til en opblødning af forholdene, og mange af de dømte blev benådet eller fik strafnedsættelse. Men forfølgelserne af de venstreorienterede fortsatte, kommunistpartiet var forbudt og arbejdede i stedet under dække af det føromtalte EDA, og i det daglige blev kendte kommunister chikaneret, det kunne f.eks. være svært at få kørekort eller andre attester, som man skulle bruge fra det offentlige for at søge arbejde. Ved et enkelt valg, i 1958, opnår EDA 25 % af stemmerne uden at det dog fører til reel indflydelse. USA s betydning for græsk politik efter 2nd Verdenskrig Grækenland var, som før omtalt, det eneste Balkan-land der ikke blev indlemmet i Østblokken, og denne placering på kanten af Østblokken forklarer USA s udtalte interesse i landet (jf. Inddæmningen af Sovjet), uden at vi i øvrigt skal komme ind på stormagternes koldkrigspolitik. Denne støtte udmøntede sig først og fremmest i militært udstyr og træning, men også økonomisk støtte, både i form af direkte hjælp, Marshallhjælpen frem til 1952, og i form af lån. Men det var en økonomisk støtte med betingelser. Først og fremmest skulle støtten bruges til at opretholde et stærkt militær, og fra USA s synspunkt var det naturligvis for at imødegå, hvad man anså for Østblokkens trussel, hvilket også førte til Græsk NATO-medlemskab (1952). Betingelserne kunne også gå på hvilke virksomheder der måtte ydes lån til, hvorfor det var meget svært at få en ordentlig industriproduktion i gang. At det var muligt at holde så strengt styr på udlånene, skyldtes at hele finansmarkedet var koncentreret på de to store banker, National Bank of Greece (hovedsagelig statsejet) og den private Commerciel Bank. Faktisk siger Mouzelis, at USA opmuntrede bankerne til at yde lån til små-industri, hvilket de undlader. Dette kan bl.a. forklares ved bankernes engagement i store gamle industrivirksomheder, som de ikke ønsker at udsætte for konkurrence. Set fra dagens Danmark kan det undre meget, at det var svært at låne penge til udvikling og produktion, hvilken interesse skulle USA have i det. (der blev givet støtte til de industribrancher, som USA og vesteuropæiske lande kunne være interesseret i fx petrokemisk industri, skibsværfter, cementindustri mv.) Selvfølgelig kunne man ved den fremgangsmåde tvinge grækerne til at importere amerikanske varer, men hvis man nu havde hjulpet en egentlig produktion i gang, havde grækerne måske haft endnu bedre råd til at importere amerikanske varer. Kigger man på historien ligner USA s politik i Grækenland en kolonimagts og ikke en samarbejdspartners. I det hele taget var Grækenland gennemsyret af allestedsnærværende, men udefinerbar, amerikansk indflydelse, Mogens Pelt kalder den, den amerikanske faktor. Grækerne selv var meget delte i synet på USA, og ikke umiddelbart positive, til gengæld forekommer det mig at man på den anden side har fundet en perfekt syndebuk til at give skylden for alle dårligdomme. Ifølge (Stern, 1977, s ) agerede den amerikanske ambassadør i Athen John Peurifay ( ) statsminister, og hans indflydelse var så stor, at han sikrede Papagos valgsejr i 1952 og personligt sikrede valget af Papagos efterfølger Karamanlis, da Papagos døde i Valget faldt på Karamanlis da denne, trods sin mindre betydende position i det konservative Rally Party, havde imponeret amerikanerne i sit virke som minister for offentlige arbejder ved den måde han havde administreret de amerikanske hjælpeprogrammer. 1 Øh, der er vist noget galt i Sterns argumentation: Ifølge Wikipedia døde Peurifay den og han var på dette tidspunkt ikke ambassadør længere. Men det har nok bare været en anden amerikaner så. Side 3

4 Hvad angår CIA s rolle i Grækenland kan det bedst beskrives ved følgende citat: The CIA was in bed with the palace, the army, the Greek intelligence service, the rightist parties, the conservative business community, the establishment in general 2 Militærets rolle: Inden vi går videre til den økonomiske og politiske udvikling vil jeg kort se på militærets rolle i Grækenland. Et stærkt militær kan nemlig i bogstaveligste forstand hurtigt vise sig at blive et tveægget sværd. Formålet med et stærkt militær var som tidligere nævnt at skabe et bolværk mod Øst, ikke blot Østblokken, men også mod Tyrkiet, som Grækenland traditionelt har et noget anstrengt forhold til. Problemet med det græske militær var, at det ikke var upartisk. Det havde op til 1950 været indblandet i flere kup, og var ved skandalevalget i 1961 med til sikre højrefløjens tvivlsomme sejr. Desuden var den underliggende trussel om et militærkup i midten af 60 erne med til at gøre den politiske situation meget mudret, og alt i alt var militærets indflydelse med til at gøre det græske demokrati ustabilt. Militæret har leveret flere statsledere, f.eks. diktatorernne Ioannis Metaxas (statsminister ), og George Papadopoulos (statsleder ), men også den demokratisk valgte Alexander Papagos (statsminister ). Kongemagten: Kongemagten er en underlig størrelse i græsk politik, og problemet med kongemagten, tror jeg, er at kongens rolle helt fra begyndelsen ikke har været klart defineret. Kongen var hadet og elsket. I Balkankrigene i begyndelsen af det 20ende århundrede var han en stor helt, for blot få år senere at blive sendt i eksil. Ikke mindre en 4 gange mellem 1920 og 1946 blev der afholdt mere eller mindre fiksede afstemninger om kongemagtens bevarelse, hvilket siger noget om landets ambivalente forhold til deres konge. Kongemagten havde retten til at afskedige og ansætte statsministeren, en ret, som blev brugt i udstrakt grad i den periode vi ser på. I det hele taget er det meget uklart at gennemskue Kong Konstantins hensigter da han bliver konge i Var han under indflydelse af sin mor, blev han styret af rådgivere eller højreorienterede politikere (i høj grad af begge grupper), CIA s medarbejdere, som han selv såvel som hans forældre et nært forhold til 3, eller arbejdede han som, han selv siger det (Ja, det sagde han mange år efter, men han planlagde selv et kup og opfattede hæren som sin egen. Han godkendte også militærjuntaen i 1967), for demokratiets bedste. Jo, kongemagten havde så absolut en afgørende rolle i det ustabile græske demokrati. Den økonomiske udvikling i perioden Efter 2. Verdenskrig var den græske økonomi tvunget i knæ, og man skulle i gang med at bygge landet op igen. I løbet af 50 erne kom der gang i den økonomiske vækst igen, og væksten er i denne periode angivet til 6-7% p.a. Opbygningen kom til dels i gang med støtte fra USA, som allerede tidligere omtalt, men der er også flere andre vigtige faktorer. For det første gennemfører Papagos i 1953 en drastic monetary reform, og et balanced programme for at skabe økonomisk liberalisering med pæn succes, da det letter etableringen af både græske og udenlandske private virksomheder 4. En anden betydelig faktor var rederivirksomhed. Grækenland var og er en skibsfartnation, og skibsfarten har i tidens løb tjent mange penge hjem til Grækenland, bl.a. ved fragt af amerikanske varer. Det skal dog lige understreges at mange af skibene sejlede under bekvemmelighedsflag og tjente således ikke direkte penge hjem til Grækenland i form af skatter, men indirekte via de mange ansatte græske søfolk og redernes eget forbrug og investeringer i f.eks. skibs- 2 (Stern, 1977, s. 14) 3 (Stern, 1977, s. 13) 4 (Botsiou, 2002, p. 18) Side 4

5 bygning. En anden vigtig faktor er emigranter. I løbet af 50 erne, 60 erne og 70 erne udvandrede ikke mindre end 12 % af den græske befolkning. En stor del af emigranterne var mænd i den arbejdsdygtige alder, som udvandrede til USA, Australien eller Tyskland, og som sendte penge hjem for at understøtte deres familie i Grækenland. En del af dem vendte siden tilbage for at skyde penge i små virksomheder, en taxa, café eller lign. I det hele taget er Grækenland et land præget af små familievirksomheder, det var som sagt meget svært at låne penge, men i takt med den stigende turisme, som er gået hen at blive en meget vigtig indtægtskilde for landet, var det muligt at åbne små familiedrevne hoteller og restauranter. Ligeledes var der mange små lavteknologiske virksomheder som bl.a. producerede fødevarer, tobak og tekstiler. Perioden var desuden præget af en meget kraftig urbanisering, og i dag bor størstedelen af den græske befolkning i og omkring storbyerne Athen og Thessaloniki. Urbaniseringen medførte sammen med behovet for genopbygning efter 2. Verdenskrigs ødelæggelser, hvor 23 % af alle bygninger var blevet ødelagt, et behov for boliger, og sammen med den voksende turistindustris behov for hoteller, betød det et veritabelt byggeboom og i 60 erne og 70 erne gik ikke mindre end 65 % af de økonomiske investeringer til byggeriet. Det betyder naturligvis let adgang til arbejde for mange, men da byggebranchen, ligesom turistindustrien i øvrigt, er meget konjunkturfølsom, kan det hurtigt lede til stor arbejdsløshed, som vi ser det i f.eks. i Spanien i dag. Der står ikke så forfærdelig meget mere om den økonomiske udvikling i de tekster vi har fået, men måske vender vi tilbage til det i senere opgaver. Under alle omstændigheder steg den generelle velstand for de fleste grækere i perioden (næppe, da der var tale om skæv fordeling af arbejde og indkomst. De brancher, der ikke blev udviklet fik ikke den store vækst og dermed mange nye ansættelser. Den store udvandring skyldes primært den store relative fattigdom på landet), og indkomsten pr capita steg med imponerende 50 % fra (nogle tjente meget og andre blev fattige), medens den generelle prisstigning holdt sig på 17 %. Dette kom dog langt fra hele befolkningen til gode. De meget få investeringer i landbruget betød forældede og urentable produktionsmetoder, og dermed betydelig dårligere levestandard for landbefolkningen, med den deraf følgende urbanisering og emigration. Af tal kan vi nævne at de 40 % med lavest indkomst tjente godt 9 % af den samlede nationalindkomst, hvorimod de 17 % med de højeste indkomster tjente de 58 % (vi taler midt 60 erne). Denne ulige fordeling af indkomsterne var direkte forbundet med den sociale uro, som førte til en øget politisk mobilisering i 60 erne i Georgios Papandreous Anendotes kampagne. I 1961 indgår Grækenland en associeringsaftale med EF, og lovning på et lån på 125 mio. $ til at støtte tiltag som harmoniserer den græske økonomi til EF, som skal udbetales løbende over en kommende årrække 5, hvilket bl.a. har den positive indvirkning at den græske eksport, af især landbrugsvarer, til EF-området stiger 6. Den politiske udvikling i perioden Perioden er præget af 3 markante politikere: Feltmarskal Alexander Papagos ( ), den senere præsident Konstantinos Karamanlis ( ), George Papandreou senior ( ), ikke at forveksle med hans barnebarn George Papandreou junior, Grækenlands nuværende statsminister. Papagos og Karamanlis er konservative, medens Papandreou tilhører den liberale midterfløj. Jeg vil lige indskyde, at det er meget karakteristisk for perioden at et valg ikke drejer sig om at stemme på et bestemt parti. I stedet følger stemmerne personerne, som først tilhører et parti og siden måske danner et andet, hvorfor hele perioden 5 Långivningen sættes i bero under juntaen. 6 (Botsiou, 2002, p. 20) Side 5

6 er præget af en masse partiers opståen og forsvinden igen. Det giver derfor ikke mening at beskæftige sig med enkelte partier, det bliver først aktuelt senere med Pasok og Nea Demokratia, og jeg har derfor valgt at fokusere på personer. De første valg efter borgkrigen blev vundet af en løst sammensat liberal centrum-union, hvor Giorgios Papandreou var en af lederne. Statsministeren blev Nikolaos Plastiras, men da unionen ikke havde absolut flertal, og ikke kunne finde samarbejdspartnere til sin politik - de to fløje i græsk politik er traditionelt set ikke i stand til at samarbejde - var det ikke muligt for ham til at holde sammen på unionen, og i 1952 udskriver han valg. Valget vindes denne gang af Alexander Papagos, tidligere feltmarskal og medlem af den højrenationale royalistiske organisation IDEA. IDEA som i samråd med kongen i 1967 beslutter at gennemføre at militærkup, men bliver overhalet indenom af obersterne, og 11 års uafbrudt højrestyre indledes. Alexander Papagos forlod i 1951 militæret for at danne sit eget politiske parti. Ved valget i 1952 opnår han knap 50 % af stemmerne, men på grund af valgsystemet (flertalsvalg i enkeltmandskredse) opnår han en meget stor majoritet af pladserne i parlamentet. Papagos er USA s fortrukne kandidat 7 og han har blandt andet vundet sin sejr på en kampagne bygget på kommunistforskrækkelse, og hans periode er da også præget af en chikane af disse. Blandt andet nægter han at afskaffe de forhadte militærdomstole og i stedet indbringe kommunisterne for almindelige civile domstole, hvilket var et stort ønske fra centrumunionen med Papandreou i spidsen. Men den største opgave for Papagos regering er genopbygningen Grækenland efter krigene, og som omtalt fører det langsomt til økonomiske forbedringer. I 1955 dør Papagos overraskende og kongen, stærk påvirket af den amerikanske ambassadør, bruger sin indflydelse til at udpege den nye premierminister Konstantinos Karamanlis. I det hele taget så kongemagten det gode forhold til USA, som en garanti for sin egen position og monarkiets overlevelse: USA støtter militæret, militæret støtter kongen, kongen lytter til USA og ringen er sluttet 8. Karamanlis var ikke umiddelbart den første i rækken til at efterfølge Papagos og flere ledende højrepolitikere forbigås, til deres store utilfredshed, ved kongens indblanding. Men valget af Karamanlis falder trods alt i god jord, da han i Papagos regeringstid var en populær minister for offentlige arbejder. En af Karamanlis kæpheste var at få Grækenland med i EF, og han arbejdede hårdt for at Grækenland skulle blive det første associerede medlem, hvilket det blev i 1961, med aftale om fuldgyldigt medlemskab i 1984 (blev medlem 1981). Grækenland havde ikke deltaget aktivt i de indledende forhandlinger om de Europæiske samarbejder i 1950 erne efter 2nd Verdenskrigs afslutning, for at få Europa på fode igen, f.eks. Kul Og Stålunionen, (forløber for EF) eller EURATOM (det europæiske energisamarbejde), da landet havde nok at gøre med at stabilisere sit styre efter de turbulente borgerkrigsår ( ). Aftalen betød bl.a. at Grækenland kom med i den Europæiske toldunion og Europa blev Grækenlands naturlige samarbejdspartner. Karamanlis vinder også de følgende valg, og det især på grund af valgsystemet. Det er nemlig den til enhver tid siddende regerings ret, hvis den altså har flertal, at bestemme hvilket valgsystem det kommende parlamentsvalg skal foregå under. Valgsystemet i 1958 var således det sædvanlige flertalsvalg, men med den ekstra krølle, at man indførte en anden fordelingsrunde af stemmer, hvor kun de partier som havde opnået mere end 25 % af stemmerne (30 % for valgforbund) og altid de to største partier talte med. Papandreous centrumunion havde naturligvis regnet med at blive det næststørste parti, og havde stemt ja til valgloven, men til alles overraskelse blev EDA det næststørste parti. Karamanlis (og hans parti ERE) fik dog stadig abso- 7 Se kapitlet om USA s betydning for græsk politik. 8 (Stern, 1977, s. 17) Side 6

7 lut flertal i parlamentet, og EDA stod uden for indflydelse. Ved valget i 1961 følte højrefløjen jorden brænde under sig, og hvorvidt Karamanlis var vidende om det eller ej er uklart, men militære ledere sørgede for et knebent flertal til Karamanlis ved at presse/tvinge soldaterne til at stemme på ham. Dette er siden blevet kaldt skandalevalget i 1961 og førte til kraftige protester og anklager fra centrum og venstrefløjen mod regering og militær. Det næste valg i 1963 betød et systemskifte, og Karamanlis vælger at forlade landet på grund af uoverensstemmelser med bl.a. kongen. Valget afholdtes uden de store problemer, Papandreou vandt, men fik dog ikke absolut flertal i parlamentet. Papandreou er nødt til at samarbejde med EDA. Det vil han ikke og 3 måneder senere udskriver han nyvalg, hvor hans regering får absolut flertal. Men hans regeringstid, så kort den var, blev ikke problemfri. Han var blandt andet blevet valgt på et program om udbredte demokratiseringsreformer og en modernisering af militæret, men det var svært da det højreorienterede militær modarbejdede disse reformer. Af vigtige punkter han fik gennemført kan nævnes en skolereform, hvor talesproget dimotiki blev gjort til officielt undervisningssprog, løsladelse af politiske fanger, delvis nedlæggelse af militærdomstolene og forbedrede forhold for fagbevægelserne. Men som sagt havde han meget svære arbejdsbetingelser, men ikke kun på grund af konge og militær. Der var også uro i hans politiske bagland, som ikke altid stod 100 % bag Papandreous politik. Dette skyldtes at Centrumunionen var en bred union sammensat af politikere, lige fra de mere venstreorienterede, socialdemokratiske kræfter, repræsenteret ved Andreas Papandreou til frafaldne højrenationale. Som et eksempel på dette kan nævnes Papandreous egen forsvarsminister, som i høj grad modarbejde reformpolitikken. Situationen kompliceredes yderligere af den såkaldte Aspida affære, hvor den unge Andreas Papandreou blev mistænkt, uden hold i virkeligheden og udelukkende for at chikanere regeringen, for at være leder af en venstreorienteret gruppering i militæret. og i 1965 gik han til kongen, og bad ham om at afskedige sig, hvis ikke han fik bedre arbejdsbetingelser, altså kongen skulle blande sig uden om (Han holdt f.eks. på sin ret til at udnævne den militære generalstab, hvilket var med til at forhindre en reform). Det ville kongen ikke og landet stod nu uden valgt regeringsleder. Kongen udnævner herefter en højre-mindretalsregering, som vælger ikke at udskrive nyvalg, og landet ledes af skiftende mindretalsregeringer de næste par år. Dette var en uholdbar situation, men kongen og højrefløjen stod under stort pres fra de militære ledere, hvis Papandreou skulle vinde regeringsmagten ved et valg, hvilket han højst sandsynligt ville gøre, ville de med militæret i ryggen gennemføre et kup. I 1967 lykkedes det Papandreou og Kanellopulos (den nye højre-leder) at blive enige om at udskrive valg, Papandreou vinder (nej, valget blev ikke gennemført, fordi militæret tog magten før valget ) og militæret gør alvor af sin trussel, og oberstkuppet bliver gennemført. Afsluttende bemærkninger Den røde tråd i denne opgave er det ustabile demokrati. Og som jeg har forsøgt at vise, spiller flere faktorer ind. Udenlandsk indblanding og indflydelse, militærets rolle, kongens diffuse rolle og indblanding, undertrykkelse og forbud af politiske partier, et valgsystem der ikke er fastlagt i forfatningen, politikernes manglende evne, vilje og ikke mindst tradition for at samarbejde både med politiske modstandere, men også indenfor egne rækker, og til sidst de mange partier som opstår og forsvinder. En sidste ting man kan fremhæve i denne sammenhæng, er de mange skiftende regeringer og statsministre. Faktisk bør man ikke kun angive en græsk statsministers regeringstid ved årstal, men også med dato, da adskillige kun når at sidde i få måneder. F.eks. sad Dimitrios Kiousopoulos Alexander Papagos forgænger fra 11. oktober til 19. november 1952, og altså godt og vel en måned. Et par stykker af dem har de fået has på, her tænker jeg på militær, konge og valgsystem (næppe det sidste). Den udenlandske indflydelse må vi regne med foregår Side 7

8 mere frivilligt, men om politikerne er blevet bedre til at samarbejde er noget vi skal se på senere. Et emne som ikke har været nævnt her, men som også spiller en meget vigtig rolle både i dag og den gang, er den store offentlige sektor, men det vender vi sikkert også tilbage til. Militærjuntaens opkomst og politisk-ideologisk orientering Militærjuntaens opkomst. At forklare militærjuntaens opkomst er ikke nogen nem sag. Det er et kompliceret sammenspil af politiske, økonomiske og rent magtmæssige årsager, men også tradition (samt personlige årsager). Det var ikke uvant for militæret at gå ind og blande sig i landets politiske ledelse, og militæret har som sådan leveret flere statsledere. Det kunne være for at støtte en foretrukken politiker, som f.eks. ved Goudi kuppet i 1909, hvor militæret ønskede den tidligere krigsminister og krigshelt kaptajnen Kyriakoulis Mavromichalis som statsminister (statsminister aug.1909-jan.1910), eller for at indsætte en af deres egne, som f.eks. general Ioannis Metaxas (statsminister/diktator ), men også den demokratisk valgte tidligere marskal Alexander Papagos (statsminister ) kom oprindelig fra militæret inden han gik ind i politik. (samt Plastiras ( ), Pangalos ( ) og Koundouriotis) Magtfordelingen i Grækenland bestod traditionelt set af en tredeling mellem konge, militær og et parlament. Men hvor vi kender den tredelte magt som en ligelig fordeling mellem den lovgivende (folketing), den udøvende (regering) og den dømmende (domstole) magt, kan man i Grækenlands tilfælde sige, at den udøvende magt (militæret) udøvede sin magt over den lovgivende (parlament og regering) og den dømmende magt (domstolene). Kongens rolle er noget mere uklar, men i perioden op til kuppet går man vist ikke helt galt i byen ved at påstå at han samarbejdede direkte med militæret.(kongen var formelt leder af militæret og han opfattede det som sin egen ejendom) Jeg vil ikke gå i detaljer med den politiske og økonomiske udvikling op til kuppet, det har jeg gjort tidligere i opg.3, men det er vist ikke helt forkert at slå fast at det græske politiske system og militær, i midten af 60erne, var moden til en række gennemgribende demokratiserende reformer, og det økonomiske, finansielle og arbejdsmarkedspolitiske system ligeledes, for at forbedre forholdene for hele den græske befolkning. Denne demokratiseringsproces repræsenteredes ved den liberale centrumpolitiker Georgios Papandreou, men også ved hans søn den mere socialdemokratisk orienterede politiker Andreas Papandreou, og som nævnt i opg.3 stod de til at vinde det politiske flertal (Nej, det var hans far, der stod til at vinde) og dermed regeringsmagten ved valget i 1967, hvorved militæret kunne se frem til at få stækket sin indflydelse. Så militæret (og kongen), som jo, som allerede nævnt havde været vant til have meget stor indflydelse stod nu i en situation, hvor man kunne vælge mellem at følge de demokratiske spilleregler og afgive magt til parlamentet, eller endog blive lagt under parlamentet og regeringen, eller man kunne vælge, hvilket de desværre gjorde, at tilkæmpe sig endnu mere magt. I min fremstilling fremstår det som om militæret bestod af en enig enhed. Dette var bestemt ikke tilfældet, og op gennem det nittende og tyvende århundrede havde militæret på skift været domineret af henholdsvis liberale og konservative kræfter. Men efter Metaxas-diktaturet var de mest liberale kræfter smidt ud, og militæret domineres derefter af konservative royalistiske kræfter. Det er vigtigt at bemærke, at man i de militære kredse egentlig var meget tilfredse med situationen, som den var under Papagos og Karamanlis, og altså før de mere liberale kræfter ved Papan- Side 8

9 dreou kom til magten i begyndelsen af 60erne: Et styret demokrati, styret af kongen og en konservativ regering, og hvor militæret stod som garant for stabilitet var idealet. De præcise detaljer omkring selve hændelserne før kuppet og under kuppet er ekstremt komplicerede (og vist heller ikke afklaret endnu), men det står fast at der eksisterede ikke mindre en to planer om kupforsøg - endnu et eksempel på den militære splittelse. Den store junta, et sammenarbejde mellem konge og generaler, som var organiseret i foreningen IDEA, og den lille junta, organiseret i foreningen EENA, en gruppe laverestående officerer, som kom først. At den lille junta kunne komme den store i forkøbet skyldtes at deres leder Giorgios Papadopoulos, også havde en fremstående plads i IDEA og at han således kendte til kongens og generalernes kupplaner. At de valgte at komme dette kup i forkøbet skyldtes alene kongens position. De to juntaer havde samme politiske formål (nemlig at forhindre demokrtiske reformer, men de så forskelligt på omfanget af undertrykkelse, på statens funktion og venstrefløjen), men den lille junta forudså, at det kunne blive meget svært at retfærdiggøre et kup, som havde kongen i spidsen. Efter kuppet blev mange politikere anholdt, George Papandreou kommer i husarrest, hvor han dør i november 1968, Andreas Papandreou fængsles også, men frigives siden efter pres fra USA, hvorefter han slår sig ned i Sverige og danner den panhellenske befrielsesbevægelse (PAK). Den tidligere konservative statsminister Karamanlis bor på tidspunktet for kuppet ikke i Grækenland, han valgte at flytte til Paris i forbindelse med valgnederlaget i Kongen bliver i første omgang i landet, men efter et mislykket modkup i december 1967 tvinges han til at flygte, først til Italien og sidenhen England, hvor han får lov til at slå sig ned, og monarkiet afskaffes officielt ved en folkeafstemning (uden fusk) med 70 % -30 % flertal d.8. dec I Grækenland indsættes i første omgang en marionet-statsminister, Konstantinos Kollias, men kort efter udnævnes Giorgios Papadopoulos til leder af staten. Revolutionen af 21.april 1967 og ideologien bag denne: Karakteristisk for et kup af denne type, vælger lederne ikke at bruge det meget negativt ladede ord kup (coup d etat) om magtovertagelsen. De vælger i stedet at bruge ordet revolution, da ordet revolution signalerer en mere positiv værdi i form af at en befolkningen står bag en omstyrtelse af et dårligt regime. Og det er også blandt andet derfor at obersterne valgte at komme den store junta i forkøbet, da det ville blive svært at retfærdiggøre en folkets revolution med kongen i spidsen. Kuppet begrundes i første omgang med den sædvanlige frygt for kommunistisk magtovertagelse. Det påstås at man i EDA s (et politisk parti domineret af de tidligere kommunister fra KKE)hovedkontor fandt dokumenter som beviseligt pegede på et kommunistisk forsøg på magtovertagelse, og at man i denne sammenhæng opdagede flere hemmelige våbenlagre. Denne begrundelse er dog ikke særlig overbevisende, og diktaturet slår i stedet hurtigt over i en kritik at det politiske system. Et politisk system styret af dekadente og korrupte politikere, som udelukkende arbejder for egen magt og vinding. Og paradoksalt nok er den bagvedliggende grund til kuppet jo lige præcis den samme: at fastholde magten i egne rækker. Det skal også lige nævnes at kritikken af det politiske system også virkede godt i militærets egne rækker. Soldaterne var for en stor dels vedkommende provinsboere og bønder eller fra den lavere middelklasse og de brød sig bestemt ikke om politikernes privilegerede livsstil i Athen. Som bl.a. Clogg fortæller, har styret ikke en fuldstændig fastlagt ideologi, som f.eks. den nazistiske (nej, fascistiske) eller kommunistiske ideologi, hvor man kan spørge føreren eller kigge i Maos lille røde efter Side 9

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET 16-06-2011 - Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

nationalstaternes tid i europa

nationalstaternes tid i europa nationalstaternes tid i europa Lektion 8: Napoleon 3. af Frankrig Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Napoleons magtovertagelse 4. Napoleons indenrigs- og udenrigspolitik 5. Napoleon 3.s

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Roskilde Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere