Grækenlands moderne historie fra 1940 til i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grækenlands moderne historie fra 1940 til i dag"

Transkript

1 Introduktion Dette er en sammenskrivning af mine opgaver afleveret i forbindelse med afholdelse af kurset: Grækenlands moderne historie fra 1940 til i dag (Foråret 2010). Tekst med sort skrift, er den oprindelige, den røde er tilføjet af underviser, og den blå er tilføjet efterfølgende af mig selv, og altså ikke gennemgået af underviser. Indhold Introduktion... 1 Indhold... 1 Amerikanokratiet, højreregimerne og kongehuset Indledning:... 2 Forfølgelse af centrum-venstreorienterede:... 2 USA s betydning for græsk politik efter 2nd Verdenskrig... 3 Militærets rolle:... 4 Kongemagten:... 4 Den økonomiske udvikling i perioden Den politiske udvikling i perioden Afsluttende bemærkninger... 7 Militærjuntaens opkomst og politisk-ideologisk orientering Militærjuntaens opkomst Revolutionen af 21.april 1967 og ideologien bag denne:... 9 Militærdiktaturets politik Ansvaret for militærdiktaturet og USA s indflydelse i Grækenland De forskellige aktører Demokratiets restaurering og venstrefløjens radikalisering Juntaens fald og Karamanlis vej til magten Det nye demokrati og opgøret med juntatiden: Arven efter obersterne Nea Demokratias udenrigspolitik i perioden Pasoks opkomst og magtovertagelse i Venstrefløjens radikalisering var PASOK et yderligtgående parti? Afslutning PASOKs magtovertagelse og demokratisering af samfundet Side 1

2 Opgør med 40 års konservativ politik: PASOKs reformpolitik: Statens demokratisering Diskussion: Fagbevægelsen demokratisering De udenrigspolitiske ændringer i perioden Afsluttende bemærkninger, konklusion Politisk konsensus, økonomisk rationalisering, konflikter på Balkan De vigtigste politiske og økonomiske ændringer i perioden De vigtigste partipolitiske ændringer i perioden Diskussion Diskussion af årsagerne til Pasoks valgnederlag og tab af regeringsmagten Diskussion af Balkan-konflikternes betydning for Grækenland Afsluttende bemærkninger: Skiftende regeringer i Grækenland : Bibliografi Disposition til eksamensopgave om Grækenland i 80 erne Amerikanokratiet, højreregimerne og kongehuset Indledning: Perioden er præget af 3 politiske fraktioner. Det venstreorienterede EDA, som var et samarbejde domineret af de tidligere kommunister (KKE) og flere små socialistiske partier. En centrumunion, som kort kan beskrives som en samling af liberale republikanske politikere. Og endelig et højreorienteret konservativt royalistisk parti, som kommer til at sidde på regeringsmagten, mere eller mindre legalt i det meste af perioden. Desuden er der tre faktorer som får endog meget stor indvirkning på Grækenlands politiske og dermed økonomiske udvikling i perioden, og det er kongemagten, militæret (det konservative parlament) og USA, som ved med Truman-doktrinen (1947) i hånden øvede meget stor indflydelse på Grækenland, og også i Tyrkiet, men det er en anden historie. Forfølgelse af centrum-venstreorienterede: Efter 2. Verdenskrig var Grækenland det eneste Balkan-land som ikke blev en del af den kommunistiske Østblok. Politisk var landet dybt splittet, og efter borgerkrigen (1949), som højrefløjen vandt, indledtes en sand forfølgelse af kommunister. Dette kunne man gøre i kraft af de oprettede militærdomstole, som havde til formål at dømme såkaldte spioner, som ville omstyrte det græske styre. Det er ikke emnet for denne opgave, men jeg vil blot lige nævne, at hvor man i andre lande efter 2. Verdenskrig lukkede koncentrations- Side 2

3 lejrene, oprettede man i Grækenland de berygtede interneringslejre på bl.a. Makronisos, under dække af at skulle genopdrage de politisk vildfarne, men som i brutalitet absolut ikke stod tilbage for de nazistiske lejre. I begyndelsen af 50 erne (1960 erne) kom det til en opblødning af forholdene, og mange af de dømte blev benådet eller fik strafnedsættelse. Men forfølgelserne af de venstreorienterede fortsatte, kommunistpartiet var forbudt og arbejdede i stedet under dække af det føromtalte EDA, og i det daglige blev kendte kommunister chikaneret, det kunne f.eks. være svært at få kørekort eller andre attester, som man skulle bruge fra det offentlige for at søge arbejde. Ved et enkelt valg, i 1958, opnår EDA 25 % af stemmerne uden at det dog fører til reel indflydelse. USA s betydning for græsk politik efter 2nd Verdenskrig Grækenland var, som før omtalt, det eneste Balkan-land der ikke blev indlemmet i Østblokken, og denne placering på kanten af Østblokken forklarer USA s udtalte interesse i landet (jf. Inddæmningen af Sovjet), uden at vi i øvrigt skal komme ind på stormagternes koldkrigspolitik. Denne støtte udmøntede sig først og fremmest i militært udstyr og træning, men også økonomisk støtte, både i form af direkte hjælp, Marshallhjælpen frem til 1952, og i form af lån. Men det var en økonomisk støtte med betingelser. Først og fremmest skulle støtten bruges til at opretholde et stærkt militær, og fra USA s synspunkt var det naturligvis for at imødegå, hvad man anså for Østblokkens trussel, hvilket også førte til Græsk NATO-medlemskab (1952). Betingelserne kunne også gå på hvilke virksomheder der måtte ydes lån til, hvorfor det var meget svært at få en ordentlig industriproduktion i gang. At det var muligt at holde så strengt styr på udlånene, skyldtes at hele finansmarkedet var koncentreret på de to store banker, National Bank of Greece (hovedsagelig statsejet) og den private Commerciel Bank. Faktisk siger Mouzelis, at USA opmuntrede bankerne til at yde lån til små-industri, hvilket de undlader. Dette kan bl.a. forklares ved bankernes engagement i store gamle industrivirksomheder, som de ikke ønsker at udsætte for konkurrence. Set fra dagens Danmark kan det undre meget, at det var svært at låne penge til udvikling og produktion, hvilken interesse skulle USA have i det. (der blev givet støtte til de industribrancher, som USA og vesteuropæiske lande kunne være interesseret i fx petrokemisk industri, skibsværfter, cementindustri mv.) Selvfølgelig kunne man ved den fremgangsmåde tvinge grækerne til at importere amerikanske varer, men hvis man nu havde hjulpet en egentlig produktion i gang, havde grækerne måske haft endnu bedre råd til at importere amerikanske varer. Kigger man på historien ligner USA s politik i Grækenland en kolonimagts og ikke en samarbejdspartners. I det hele taget var Grækenland gennemsyret af allestedsnærværende, men udefinerbar, amerikansk indflydelse, Mogens Pelt kalder den, den amerikanske faktor. Grækerne selv var meget delte i synet på USA, og ikke umiddelbart positive, til gengæld forekommer det mig at man på den anden side har fundet en perfekt syndebuk til at give skylden for alle dårligdomme. Ifølge (Stern, 1977, s ) agerede den amerikanske ambassadør i Athen John Peurifay ( ) statsminister, og hans indflydelse var så stor, at han sikrede Papagos valgsejr i 1952 og personligt sikrede valget af Papagos efterfølger Karamanlis, da Papagos døde i Valget faldt på Karamanlis da denne, trods sin mindre betydende position i det konservative Rally Party, havde imponeret amerikanerne i sit virke som minister for offentlige arbejder ved den måde han havde administreret de amerikanske hjælpeprogrammer. 1 Øh, der er vist noget galt i Sterns argumentation: Ifølge Wikipedia døde Peurifay den og han var på dette tidspunkt ikke ambassadør længere. Men det har nok bare været en anden amerikaner så. Side 3

4 Hvad angår CIA s rolle i Grækenland kan det bedst beskrives ved følgende citat: The CIA was in bed with the palace, the army, the Greek intelligence service, the rightist parties, the conservative business community, the establishment in general 2 Militærets rolle: Inden vi går videre til den økonomiske og politiske udvikling vil jeg kort se på militærets rolle i Grækenland. Et stærkt militær kan nemlig i bogstaveligste forstand hurtigt vise sig at blive et tveægget sværd. Formålet med et stærkt militær var som tidligere nævnt at skabe et bolværk mod Øst, ikke blot Østblokken, men også mod Tyrkiet, som Grækenland traditionelt har et noget anstrengt forhold til. Problemet med det græske militær var, at det ikke var upartisk. Det havde op til 1950 været indblandet i flere kup, og var ved skandalevalget i 1961 med til sikre højrefløjens tvivlsomme sejr. Desuden var den underliggende trussel om et militærkup i midten af 60 erne med til at gøre den politiske situation meget mudret, og alt i alt var militærets indflydelse med til at gøre det græske demokrati ustabilt. Militæret har leveret flere statsledere, f.eks. diktatorernne Ioannis Metaxas (statsminister ), og George Papadopoulos (statsleder ), men også den demokratisk valgte Alexander Papagos (statsminister ). Kongemagten: Kongemagten er en underlig størrelse i græsk politik, og problemet med kongemagten, tror jeg, er at kongens rolle helt fra begyndelsen ikke har været klart defineret. Kongen var hadet og elsket. I Balkankrigene i begyndelsen af det 20ende århundrede var han en stor helt, for blot få år senere at blive sendt i eksil. Ikke mindre en 4 gange mellem 1920 og 1946 blev der afholdt mere eller mindre fiksede afstemninger om kongemagtens bevarelse, hvilket siger noget om landets ambivalente forhold til deres konge. Kongemagten havde retten til at afskedige og ansætte statsministeren, en ret, som blev brugt i udstrakt grad i den periode vi ser på. I det hele taget er det meget uklart at gennemskue Kong Konstantins hensigter da han bliver konge i Var han under indflydelse af sin mor, blev han styret af rådgivere eller højreorienterede politikere (i høj grad af begge grupper), CIA s medarbejdere, som han selv såvel som hans forældre et nært forhold til 3, eller arbejdede han som, han selv siger det (Ja, det sagde han mange år efter, men han planlagde selv et kup og opfattede hæren som sin egen. Han godkendte også militærjuntaen i 1967), for demokratiets bedste. Jo, kongemagten havde så absolut en afgørende rolle i det ustabile græske demokrati. Den økonomiske udvikling i perioden Efter 2. Verdenskrig var den græske økonomi tvunget i knæ, og man skulle i gang med at bygge landet op igen. I løbet af 50 erne kom der gang i den økonomiske vækst igen, og væksten er i denne periode angivet til 6-7% p.a. Opbygningen kom til dels i gang med støtte fra USA, som allerede tidligere omtalt, men der er også flere andre vigtige faktorer. For det første gennemfører Papagos i 1953 en drastic monetary reform, og et balanced programme for at skabe økonomisk liberalisering med pæn succes, da det letter etableringen af både græske og udenlandske private virksomheder 4. En anden betydelig faktor var rederivirksomhed. Grækenland var og er en skibsfartnation, og skibsfarten har i tidens løb tjent mange penge hjem til Grækenland, bl.a. ved fragt af amerikanske varer. Det skal dog lige understreges at mange af skibene sejlede under bekvemmelighedsflag og tjente således ikke direkte penge hjem til Grækenland i form af skatter, men indirekte via de mange ansatte græske søfolk og redernes eget forbrug og investeringer i f.eks. skibs- 2 (Stern, 1977, s. 14) 3 (Stern, 1977, s. 13) 4 (Botsiou, 2002, p. 18) Side 4

5 bygning. En anden vigtig faktor er emigranter. I løbet af 50 erne, 60 erne og 70 erne udvandrede ikke mindre end 12 % af den græske befolkning. En stor del af emigranterne var mænd i den arbejdsdygtige alder, som udvandrede til USA, Australien eller Tyskland, og som sendte penge hjem for at understøtte deres familie i Grækenland. En del af dem vendte siden tilbage for at skyde penge i små virksomheder, en taxa, café eller lign. I det hele taget er Grækenland et land præget af små familievirksomheder, det var som sagt meget svært at låne penge, men i takt med den stigende turisme, som er gået hen at blive en meget vigtig indtægtskilde for landet, var det muligt at åbne små familiedrevne hoteller og restauranter. Ligeledes var der mange små lavteknologiske virksomheder som bl.a. producerede fødevarer, tobak og tekstiler. Perioden var desuden præget af en meget kraftig urbanisering, og i dag bor størstedelen af den græske befolkning i og omkring storbyerne Athen og Thessaloniki. Urbaniseringen medførte sammen med behovet for genopbygning efter 2. Verdenskrigs ødelæggelser, hvor 23 % af alle bygninger var blevet ødelagt, et behov for boliger, og sammen med den voksende turistindustris behov for hoteller, betød det et veritabelt byggeboom og i 60 erne og 70 erne gik ikke mindre end 65 % af de økonomiske investeringer til byggeriet. Det betyder naturligvis let adgang til arbejde for mange, men da byggebranchen, ligesom turistindustrien i øvrigt, er meget konjunkturfølsom, kan det hurtigt lede til stor arbejdsløshed, som vi ser det i f.eks. i Spanien i dag. Der står ikke så forfærdelig meget mere om den økonomiske udvikling i de tekster vi har fået, men måske vender vi tilbage til det i senere opgaver. Under alle omstændigheder steg den generelle velstand for de fleste grækere i perioden (næppe, da der var tale om skæv fordeling af arbejde og indkomst. De brancher, der ikke blev udviklet fik ikke den store vækst og dermed mange nye ansættelser. Den store udvandring skyldes primært den store relative fattigdom på landet), og indkomsten pr capita steg med imponerende 50 % fra (nogle tjente meget og andre blev fattige), medens den generelle prisstigning holdt sig på 17 %. Dette kom dog langt fra hele befolkningen til gode. De meget få investeringer i landbruget betød forældede og urentable produktionsmetoder, og dermed betydelig dårligere levestandard for landbefolkningen, med den deraf følgende urbanisering og emigration. Af tal kan vi nævne at de 40 % med lavest indkomst tjente godt 9 % af den samlede nationalindkomst, hvorimod de 17 % med de højeste indkomster tjente de 58 % (vi taler midt 60 erne). Denne ulige fordeling af indkomsterne var direkte forbundet med den sociale uro, som førte til en øget politisk mobilisering i 60 erne i Georgios Papandreous Anendotes kampagne. I 1961 indgår Grækenland en associeringsaftale med EF, og lovning på et lån på 125 mio. $ til at støtte tiltag som harmoniserer den græske økonomi til EF, som skal udbetales løbende over en kommende årrække 5, hvilket bl.a. har den positive indvirkning at den græske eksport, af især landbrugsvarer, til EF-området stiger 6. Den politiske udvikling i perioden Perioden er præget af 3 markante politikere: Feltmarskal Alexander Papagos ( ), den senere præsident Konstantinos Karamanlis ( ), George Papandreou senior ( ), ikke at forveksle med hans barnebarn George Papandreou junior, Grækenlands nuværende statsminister. Papagos og Karamanlis er konservative, medens Papandreou tilhører den liberale midterfløj. Jeg vil lige indskyde, at det er meget karakteristisk for perioden at et valg ikke drejer sig om at stemme på et bestemt parti. I stedet følger stemmerne personerne, som først tilhører et parti og siden måske danner et andet, hvorfor hele perioden 5 Långivningen sættes i bero under juntaen. 6 (Botsiou, 2002, p. 20) Side 5

6 er præget af en masse partiers opståen og forsvinden igen. Det giver derfor ikke mening at beskæftige sig med enkelte partier, det bliver først aktuelt senere med Pasok og Nea Demokratia, og jeg har derfor valgt at fokusere på personer. De første valg efter borgkrigen blev vundet af en løst sammensat liberal centrum-union, hvor Giorgios Papandreou var en af lederne. Statsministeren blev Nikolaos Plastiras, men da unionen ikke havde absolut flertal, og ikke kunne finde samarbejdspartnere til sin politik - de to fløje i græsk politik er traditionelt set ikke i stand til at samarbejde - var det ikke muligt for ham til at holde sammen på unionen, og i 1952 udskriver han valg. Valget vindes denne gang af Alexander Papagos, tidligere feltmarskal og medlem af den højrenationale royalistiske organisation IDEA. IDEA som i samråd med kongen i 1967 beslutter at gennemføre at militærkup, men bliver overhalet indenom af obersterne, og 11 års uafbrudt højrestyre indledes. Alexander Papagos forlod i 1951 militæret for at danne sit eget politiske parti. Ved valget i 1952 opnår han knap 50 % af stemmerne, men på grund af valgsystemet (flertalsvalg i enkeltmandskredse) opnår han en meget stor majoritet af pladserne i parlamentet. Papagos er USA s fortrukne kandidat 7 og han har blandt andet vundet sin sejr på en kampagne bygget på kommunistforskrækkelse, og hans periode er da også præget af en chikane af disse. Blandt andet nægter han at afskaffe de forhadte militærdomstole og i stedet indbringe kommunisterne for almindelige civile domstole, hvilket var et stort ønske fra centrumunionen med Papandreou i spidsen. Men den største opgave for Papagos regering er genopbygningen Grækenland efter krigene, og som omtalt fører det langsomt til økonomiske forbedringer. I 1955 dør Papagos overraskende og kongen, stærk påvirket af den amerikanske ambassadør, bruger sin indflydelse til at udpege den nye premierminister Konstantinos Karamanlis. I det hele taget så kongemagten det gode forhold til USA, som en garanti for sin egen position og monarkiets overlevelse: USA støtter militæret, militæret støtter kongen, kongen lytter til USA og ringen er sluttet 8. Karamanlis var ikke umiddelbart den første i rækken til at efterfølge Papagos og flere ledende højrepolitikere forbigås, til deres store utilfredshed, ved kongens indblanding. Men valget af Karamanlis falder trods alt i god jord, da han i Papagos regeringstid var en populær minister for offentlige arbejder. En af Karamanlis kæpheste var at få Grækenland med i EF, og han arbejdede hårdt for at Grækenland skulle blive det første associerede medlem, hvilket det blev i 1961, med aftale om fuldgyldigt medlemskab i 1984 (blev medlem 1981). Grækenland havde ikke deltaget aktivt i de indledende forhandlinger om de Europæiske samarbejder i 1950 erne efter 2nd Verdenskrigs afslutning, for at få Europa på fode igen, f.eks. Kul Og Stålunionen, (forløber for EF) eller EURATOM (det europæiske energisamarbejde), da landet havde nok at gøre med at stabilisere sit styre efter de turbulente borgerkrigsår ( ). Aftalen betød bl.a. at Grækenland kom med i den Europæiske toldunion og Europa blev Grækenlands naturlige samarbejdspartner. Karamanlis vinder også de følgende valg, og det især på grund af valgsystemet. Det er nemlig den til enhver tid siddende regerings ret, hvis den altså har flertal, at bestemme hvilket valgsystem det kommende parlamentsvalg skal foregå under. Valgsystemet i 1958 var således det sædvanlige flertalsvalg, men med den ekstra krølle, at man indførte en anden fordelingsrunde af stemmer, hvor kun de partier som havde opnået mere end 25 % af stemmerne (30 % for valgforbund) og altid de to største partier talte med. Papandreous centrumunion havde naturligvis regnet med at blive det næststørste parti, og havde stemt ja til valgloven, men til alles overraskelse blev EDA det næststørste parti. Karamanlis (og hans parti ERE) fik dog stadig abso- 7 Se kapitlet om USA s betydning for græsk politik. 8 (Stern, 1977, s. 17) Side 6

7 lut flertal i parlamentet, og EDA stod uden for indflydelse. Ved valget i 1961 følte højrefløjen jorden brænde under sig, og hvorvidt Karamanlis var vidende om det eller ej er uklart, men militære ledere sørgede for et knebent flertal til Karamanlis ved at presse/tvinge soldaterne til at stemme på ham. Dette er siden blevet kaldt skandalevalget i 1961 og førte til kraftige protester og anklager fra centrum og venstrefløjen mod regering og militær. Det næste valg i 1963 betød et systemskifte, og Karamanlis vælger at forlade landet på grund af uoverensstemmelser med bl.a. kongen. Valget afholdtes uden de store problemer, Papandreou vandt, men fik dog ikke absolut flertal i parlamentet. Papandreou er nødt til at samarbejde med EDA. Det vil han ikke og 3 måneder senere udskriver han nyvalg, hvor hans regering får absolut flertal. Men hans regeringstid, så kort den var, blev ikke problemfri. Han var blandt andet blevet valgt på et program om udbredte demokratiseringsreformer og en modernisering af militæret, men det var svært da det højreorienterede militær modarbejdede disse reformer. Af vigtige punkter han fik gennemført kan nævnes en skolereform, hvor talesproget dimotiki blev gjort til officielt undervisningssprog, løsladelse af politiske fanger, delvis nedlæggelse af militærdomstolene og forbedrede forhold for fagbevægelserne. Men som sagt havde han meget svære arbejdsbetingelser, men ikke kun på grund af konge og militær. Der var også uro i hans politiske bagland, som ikke altid stod 100 % bag Papandreous politik. Dette skyldtes at Centrumunionen var en bred union sammensat af politikere, lige fra de mere venstreorienterede, socialdemokratiske kræfter, repræsenteret ved Andreas Papandreou til frafaldne højrenationale. Som et eksempel på dette kan nævnes Papandreous egen forsvarsminister, som i høj grad modarbejde reformpolitikken. Situationen kompliceredes yderligere af den såkaldte Aspida affære, hvor den unge Andreas Papandreou blev mistænkt, uden hold i virkeligheden og udelukkende for at chikanere regeringen, for at være leder af en venstreorienteret gruppering i militæret. og i 1965 gik han til kongen, og bad ham om at afskedige sig, hvis ikke han fik bedre arbejdsbetingelser, altså kongen skulle blande sig uden om (Han holdt f.eks. på sin ret til at udnævne den militære generalstab, hvilket var med til at forhindre en reform). Det ville kongen ikke og landet stod nu uden valgt regeringsleder. Kongen udnævner herefter en højre-mindretalsregering, som vælger ikke at udskrive nyvalg, og landet ledes af skiftende mindretalsregeringer de næste par år. Dette var en uholdbar situation, men kongen og højrefløjen stod under stort pres fra de militære ledere, hvis Papandreou skulle vinde regeringsmagten ved et valg, hvilket han højst sandsynligt ville gøre, ville de med militæret i ryggen gennemføre et kup. I 1967 lykkedes det Papandreou og Kanellopulos (den nye højre-leder) at blive enige om at udskrive valg, Papandreou vinder (nej, valget blev ikke gennemført, fordi militæret tog magten før valget ) og militæret gør alvor af sin trussel, og oberstkuppet bliver gennemført. Afsluttende bemærkninger Den røde tråd i denne opgave er det ustabile demokrati. Og som jeg har forsøgt at vise, spiller flere faktorer ind. Udenlandsk indblanding og indflydelse, militærets rolle, kongens diffuse rolle og indblanding, undertrykkelse og forbud af politiske partier, et valgsystem der ikke er fastlagt i forfatningen, politikernes manglende evne, vilje og ikke mindst tradition for at samarbejde både med politiske modstandere, men også indenfor egne rækker, og til sidst de mange partier som opstår og forsvinder. En sidste ting man kan fremhæve i denne sammenhæng, er de mange skiftende regeringer og statsministre. Faktisk bør man ikke kun angive en græsk statsministers regeringstid ved årstal, men også med dato, da adskillige kun når at sidde i få måneder. F.eks. sad Dimitrios Kiousopoulos Alexander Papagos forgænger fra 11. oktober til 19. november 1952, og altså godt og vel en måned. Et par stykker af dem har de fået has på, her tænker jeg på militær, konge og valgsystem (næppe det sidste). Den udenlandske indflydelse må vi regne med foregår Side 7

8 mere frivilligt, men om politikerne er blevet bedre til at samarbejde er noget vi skal se på senere. Et emne som ikke har været nævnt her, men som også spiller en meget vigtig rolle både i dag og den gang, er den store offentlige sektor, men det vender vi sikkert også tilbage til. Militærjuntaens opkomst og politisk-ideologisk orientering Militærjuntaens opkomst. At forklare militærjuntaens opkomst er ikke nogen nem sag. Det er et kompliceret sammenspil af politiske, økonomiske og rent magtmæssige årsager, men også tradition (samt personlige årsager). Det var ikke uvant for militæret at gå ind og blande sig i landets politiske ledelse, og militæret har som sådan leveret flere statsledere. Det kunne være for at støtte en foretrukken politiker, som f.eks. ved Goudi kuppet i 1909, hvor militæret ønskede den tidligere krigsminister og krigshelt kaptajnen Kyriakoulis Mavromichalis som statsminister (statsminister aug.1909-jan.1910), eller for at indsætte en af deres egne, som f.eks. general Ioannis Metaxas (statsminister/diktator ), men også den demokratisk valgte tidligere marskal Alexander Papagos (statsminister ) kom oprindelig fra militæret inden han gik ind i politik. (samt Plastiras ( ), Pangalos ( ) og Koundouriotis) Magtfordelingen i Grækenland bestod traditionelt set af en tredeling mellem konge, militær og et parlament. Men hvor vi kender den tredelte magt som en ligelig fordeling mellem den lovgivende (folketing), den udøvende (regering) og den dømmende (domstole) magt, kan man i Grækenlands tilfælde sige, at den udøvende magt (militæret) udøvede sin magt over den lovgivende (parlament og regering) og den dømmende magt (domstolene). Kongens rolle er noget mere uklar, men i perioden op til kuppet går man vist ikke helt galt i byen ved at påstå at han samarbejdede direkte med militæret.(kongen var formelt leder af militæret og han opfattede det som sin egen ejendom) Jeg vil ikke gå i detaljer med den politiske og økonomiske udvikling op til kuppet, det har jeg gjort tidligere i opg.3, men det er vist ikke helt forkert at slå fast at det græske politiske system og militær, i midten af 60erne, var moden til en række gennemgribende demokratiserende reformer, og det økonomiske, finansielle og arbejdsmarkedspolitiske system ligeledes, for at forbedre forholdene for hele den græske befolkning. Denne demokratiseringsproces repræsenteredes ved den liberale centrumpolitiker Georgios Papandreou, men også ved hans søn den mere socialdemokratisk orienterede politiker Andreas Papandreou, og som nævnt i opg.3 stod de til at vinde det politiske flertal (Nej, det var hans far, der stod til at vinde) og dermed regeringsmagten ved valget i 1967, hvorved militæret kunne se frem til at få stækket sin indflydelse. Så militæret (og kongen), som jo, som allerede nævnt havde været vant til have meget stor indflydelse stod nu i en situation, hvor man kunne vælge mellem at følge de demokratiske spilleregler og afgive magt til parlamentet, eller endog blive lagt under parlamentet og regeringen, eller man kunne vælge, hvilket de desværre gjorde, at tilkæmpe sig endnu mere magt. I min fremstilling fremstår det som om militæret bestod af en enig enhed. Dette var bestemt ikke tilfældet, og op gennem det nittende og tyvende århundrede havde militæret på skift været domineret af henholdsvis liberale og konservative kræfter. Men efter Metaxas-diktaturet var de mest liberale kræfter smidt ud, og militæret domineres derefter af konservative royalistiske kræfter. Det er vigtigt at bemærke, at man i de militære kredse egentlig var meget tilfredse med situationen, som den var under Papagos og Karamanlis, og altså før de mere liberale kræfter ved Papan- Side 8

9 dreou kom til magten i begyndelsen af 60erne: Et styret demokrati, styret af kongen og en konservativ regering, og hvor militæret stod som garant for stabilitet var idealet. De præcise detaljer omkring selve hændelserne før kuppet og under kuppet er ekstremt komplicerede (og vist heller ikke afklaret endnu), men det står fast at der eksisterede ikke mindre en to planer om kupforsøg - endnu et eksempel på den militære splittelse. Den store junta, et sammenarbejde mellem konge og generaler, som var organiseret i foreningen IDEA, og den lille junta, organiseret i foreningen EENA, en gruppe laverestående officerer, som kom først. At den lille junta kunne komme den store i forkøbet skyldtes at deres leder Giorgios Papadopoulos, også havde en fremstående plads i IDEA og at han således kendte til kongens og generalernes kupplaner. At de valgte at komme dette kup i forkøbet skyldtes alene kongens position. De to juntaer havde samme politiske formål (nemlig at forhindre demokrtiske reformer, men de så forskelligt på omfanget af undertrykkelse, på statens funktion og venstrefløjen), men den lille junta forudså, at det kunne blive meget svært at retfærdiggøre et kup, som havde kongen i spidsen. Efter kuppet blev mange politikere anholdt, George Papandreou kommer i husarrest, hvor han dør i november 1968, Andreas Papandreou fængsles også, men frigives siden efter pres fra USA, hvorefter han slår sig ned i Sverige og danner den panhellenske befrielsesbevægelse (PAK). Den tidligere konservative statsminister Karamanlis bor på tidspunktet for kuppet ikke i Grækenland, han valgte at flytte til Paris i forbindelse med valgnederlaget i Kongen bliver i første omgang i landet, men efter et mislykket modkup i december 1967 tvinges han til at flygte, først til Italien og sidenhen England, hvor han får lov til at slå sig ned, og monarkiet afskaffes officielt ved en folkeafstemning (uden fusk) med 70 % -30 % flertal d.8. dec I Grækenland indsættes i første omgang en marionet-statsminister, Konstantinos Kollias, men kort efter udnævnes Giorgios Papadopoulos til leder af staten. Revolutionen af 21.april 1967 og ideologien bag denne: Karakteristisk for et kup af denne type, vælger lederne ikke at bruge det meget negativt ladede ord kup (coup d etat) om magtovertagelsen. De vælger i stedet at bruge ordet revolution, da ordet revolution signalerer en mere positiv værdi i form af at en befolkningen står bag en omstyrtelse af et dårligt regime. Og det er også blandt andet derfor at obersterne valgte at komme den store junta i forkøbet, da det ville blive svært at retfærdiggøre en folkets revolution med kongen i spidsen. Kuppet begrundes i første omgang med den sædvanlige frygt for kommunistisk magtovertagelse. Det påstås at man i EDA s (et politisk parti domineret af de tidligere kommunister fra KKE)hovedkontor fandt dokumenter som beviseligt pegede på et kommunistisk forsøg på magtovertagelse, og at man i denne sammenhæng opdagede flere hemmelige våbenlagre. Denne begrundelse er dog ikke særlig overbevisende, og diktaturet slår i stedet hurtigt over i en kritik at det politiske system. Et politisk system styret af dekadente og korrupte politikere, som udelukkende arbejder for egen magt og vinding. Og paradoksalt nok er den bagvedliggende grund til kuppet jo lige præcis den samme: at fastholde magten i egne rækker. Det skal også lige nævnes at kritikken af det politiske system også virkede godt i militærets egne rækker. Soldaterne var for en stor dels vedkommende provinsboere og bønder eller fra den lavere middelklasse og de brød sig bestemt ikke om politikernes privilegerede livsstil i Athen. Som bl.a. Clogg fortæller, har styret ikke en fuldstændig fastlagt ideologi, som f.eks. den nazistiske (nej, fascistiske) eller kommunistiske ideologi, hvor man kan spørge føreren eller kigge i Maos lille røde efter Side 9

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Svar på 20-spørgsmål: Om pågribelse af fanger i Irak og Afghanistan. Side 1 af 3

Svar på 20-spørgsmål: Om pågribelse af fanger i Irak og Afghanistan. Side 1 af 3 2005-06 - Svar på 20-spørgsmål: Om pågribelse af fanger i Irak og Afghanistan. Side 1 af 3 Spm. nr. S 4337 13) Til forsvarsministeren af:»kan ministeren bekræfte, at Danmark ifølge regeringens politik

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Nyhedsbrev. UK Update

Nyhedsbrev. UK Update Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten?

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? ANALYSE March 2011 Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen Hvilken rolle har militæret spillet i de omvæltninger, vi har set i Mellemøsten i de seneste måneder og

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere