VELKOMST KASPER KYED. Direktør Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Transkript

1

2 VELKOMST KASPER KYED Direktør Styrelsen for International Rekruttering og Integration

3 INTRODUKTION TIL KONFERENCEN LENE JOHANSEN Konferencier

4 REGERINGENS BUDSKABER TIL KOMMUNERNE INGER STØJBERG Udlændinge- og Integrationsminister

5 KOMMUNERNES INDSATS MOD NEGATIV SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER LAILA KILDESGAARD Direktør Kommunernes Landsforening

6 KL Laila Kildesgaard Direktør i Kommunernes Landsforening 4. december 2017 Konference til kommunale fagpersoner om negativ social kontrol

7 KL udspil Øget fokus på forældresamarbejde og inddragelse af hele familien Inddragelse af nærmiljø og lokalsamfund Sammenhængende og integrerede løsninger Koordinering af og overblik over indsatser på tværs i kommunerne Tydelige procedurer for handling når det kræves Opkvalificering af personale

8 INDSÆT TITEL Nyankomneforældre.dk Fremfærdsprojekt i samarbejde mellem KL, DLF, BUPL og FOA Til praktikere om styrket samarbejde med nyankomne forældre Lanceres den 11. december

9 Folkemødet 2017

10 Det brede samarbejde Boligsociale indsatser i udsatte boligområder Bydelsmødre Baba fædre for forandring Familiekurser Udvidet skolehjemsamarbejde Familiekoordinatorer og rådgivning Foreningsidræt Get2sport Fritidspas Fritidspuljen Dansk Flygtningehjælp

11 Hvor skal vi hen? - Myndighedsrollen - Berøringsangst - Sproglige barrierer - Tværkommunalt samarbejde

12 VIDEOPRÆSENTATION AF MENINGSDANNERNETVÆRKET: STEMMER PÅ TVÆRS GEETI AMIRI Debattør og meningsdanner

13 HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL? ANIKA LIVERSAGE Seniorforsker VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

14 Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol hvordan kan vi forstå det? Af Anika Liversage, seniorforsker, VIVE

15 Definition af æresrelateret konflikt fra Vejledning til Serviceloven - En konflikt, som knytter sig til opfattelsen af, at et familiemedlem har krænket familiens ære. - [Kan være at] et familiemedlem har en kæreste, har sex uden for ægteskab eller har valgt en ægtefælle mod familiens ønske m.v. - Æren er tæt knyttet til den unges (kvindes) seksualitet, som skal kontrolleres, så den unge bevarer sin ærbarhed. - Er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt. - Familien kan både omfatte den nære familie og den udvidede familie også transnationalt.

16 Definition af negativ social kontrol fra UIM s hjemmeside - Handler om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. - Det kan fx være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over egen krop. - Det kan få konsekvenser for det enkelte barn/ung i form af fx manglende frihed og deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter. - [Kan være begrænsninger for at forebygge at den unge gør noget forkert der fx kan føre til en æresrelateret konflikt] 16

17 Familiemedlemmers handlinger har betydning - Er også tilfældet i majoritetsdanske familier - Hvad nu hvis din søn.. 17

18 Hvad er legitim (kvindelig) seksualitet? - Faldne kvinder og uægte børn - Tyskertøser / feltmadrasser 18

19 Internationale værdiforskelle (World values survey) Traditionelle værdier vs. rationelt-sekulære værdier Fokus på overlevelse vs. fokus på selv-realisering 19

20 Store forskelle imellem kontekster i både værdier og prakisser Gennemsnitligt familiedannelsesforløb ung tyrkisk kvinde (dele af Tyrkiet) Frierier Forlovelse Bryllup Seksuel debut Flytte hjemmefra Første barn 16 år 18 år 20 år 22 år 24 år 26 år 28 år 30 år 32 år Gennemsnitligt familiedannelsesforløb ung majoritetsdansk kvinde Seksuel debut Første kæreste Flytte hjemmefra Kæreste nr.. Første barn Bryllup 16 år 18 år 20 år 22 år 24 år 26 år 28 år 30 år 32 år 20

21 Store forskelle indenfor én generation - I nogle familier får man det til at fungere mere eller mindre - I nogle familier er der negativ social kontrol / æresrelaterede konflikter / vold etc. - Kan være filtret sammen med mange andre problemstillinger marginalisering, psykisk sygdom og PTSD, stress m.m. - Men kan også finde sted i familier med gode ressourcer 21

22 Forældrene kan selv være i klemme - Det kan være netværk, der fastholder normer - I boligområder mv. - Transnationalt, fx i oprindelseslandet - Og der kan være meget stor afhængighed af disse netværk 22

23 Forandringsprocesser - Store ændringer over de sidste 20 år - Fx pardannelse: Senere giftealder, oftere eget valg af ægtefælle - Samspil med stigende uddannelsesniveau - Men kvindelig uberørthed er stadig centralt - Store problemer i nogle familier / for nogle unge - Stor gruppe af nyankomne flygtninge vil skabe nye udfordringer 23

24 Tak for opmærksomheden 24

25 PAUSE

26 LOVGIVNINGEN - HVAD SKAL DU VÆRE SÆRLIGT OPMÆRKSOM PÅ? SUSANNE LIHME Selvstændig jurist

27 Lovgivningen -hvad skal du bl.a. være opmærksom på? Æresrelaterede konflikter v Susanne Lihme 27

28 Begrebet æresrelaterede konflikter herunder social kontrol * Fælles definition * Udgangspunkt i forarbejderne til Lov om social service 12a * 12 a. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter, får mulighed for at få gratis rådgivning i henhold til 10. * Stk. 2. Skønner kommunalbestyrelsen, at der er behov for det, skal personer over 18 år, der risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt, tilbydes en handleplan. * Stk. 3. Handleplanen skal indeholde * 1) en risikovurdering for den pågældende borger, * 2) oplysninger om borgerens aktuelle situation, herunder relevante forhold vedrørende bopæl, arbejde, uddannelse og forholdet til pårørende, * 3) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder i forhold til bopæl, arbejde og uddannelse samt formålet hermed og * 4) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder efter denne lov eller efter anden lovgivning og formålet hermed. * Stk. 4. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren. 28

29 Forarbejder * Det foreslås, at bestemmelsen omfatter borgere over 18 år, der henvender sig til kommunen med konflikter vedrørende f.eks. tvangsægteskaber, * tvungne religiøse vielser uden borgerlig gyldighed, * tvungne forlovelser, * genopdragelsesrejser, * indespærring, vold eller trusler om vold eller * social kontrol, hvor en ung f.eks. udsættes for omfattende overvågning eller begrænsninger f.eks. i forhold til, hvor den unge må færdes, om den pågældende må færdes alene, hvem personen må færdes med, eller om vedkommende må have en kæreste. * Æresrelaterede konflikter vil oftest forekomme i familier med ikke vestlig oprindelse, men kan også forekomme i familier med dansk eller anden vestlig oprindelse * Kilde :Forarbejderne til Lov om social service 12a 29

30 Børn udsat for æresrelaterede konflikter * Lov om social service 146 * Kommunalbestyrelsen har ansvaret for børn * Lov om social service 19, stk.4 * Beredskabsplan ved overgreb * 153 * Underretningspligt ved mistanke om overgreb * 155a, stk.2 * Samtale med barnet skal finde sted i forbindelse med modtagelse af underretningen om overgreb * 50a, b og c * Børnehuse- mistanke om overgreb 30

31 - Hvad er overgreb -se forarbejderne til Lov om social service * Med vold eller andre overgreb forstås sådanne strafbare handlinger mod et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af straffelovens kapitel (forbrydelser med kønssædeligheden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den personlige frihed) samt straffelovens 210 og 213. * Kilde: LSF 178 fremsat den 24. marts 2010, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, 1, Til nr

32 Psykisk vold * begrebet psykisk vold er ikke omtalt i Straffeloven * Af hensyn til det nødvendige samarbejde mellem kommune, politi, børnehuse og domstole er det nødvendigt, såfremt begrebet psykisk vold ønskes anvendt, at udfærdige bestemmelse herom i Straffeloven med definition af psykisk vold. 32

33 Institut for menneskerettigheders seneste rapport * Det anbefales bl.a., at kontakten til forældremyndighedsindehaverne udsættes. * Der tænkes her muligvis på to situationer * 1- inddragelse af forældremyndighedsindehaverne i form af partshøring i forbindelse med kommunens afgørelse om, hvorvidt en børnefaglig undersøgelse skal foretages * 2- inddragelse af forældremyndighedsindehaverne ved en forebyggende indsats efter Lov om social service 11 33

34 1-Partshøring af forældremyndighedsindehaverne Det fremgår af Forvaltningsloven 19, at parterne skal have forelagt sagens beviseligheder og have lejlighed til at udtale sig herom inden en offentlig myndighed træffer afgørelse Dette kan undlades i det omfang parten ikke har ret til aktindsigt i materialet efter reglerne i kap. 4 i Forvaltningsloven *, 34

35 2- inddragelse af forældremyndighedsindehaverne ved en forebyggende indsats Lov om social service 11 * De forebyggende indsatser efter 11, stk.3 forudsætter, at der er tale om en ukompliceret sag, der kan løses ved disse tiltag. * Der vil såedes i denne typer indsatser ikke foretages en 50- undersøgelse * Under forudsætning af, at den æresrelaterede konflikt er ukompliceret 35

36 Opmærksomhed på søskende * Lov om social service 50, stk. 8 * Kommunen skal være opmærksom på andre børn i familien. * Husk drengebørnene! 36

37 Genopdragelsesrejser * Lov om social service 153, stk.1, nr.3 * Underretningspligt ved ulovlig skolefravær * Hvem kan finansiere en evt. Hjemrejse? 37

38 Myndige * Overvejelser om, hvor i kommunen 12a handleplaner skal behandles. * Kvindekrisecentre * Mandekrisecentre 38

39 Samlever/Ægtefælle og barn udsat for vold opholdsproblematik * * Det fremgår af Udlændingelovens 19, stk.8, at der ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelsen skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. * * * Bestemmelsen omhandler udlændinge, der er blevet tildelt opholdstilladelser enten fordi pågældende samlever i ægteskab eller fast samlivsforhold på fælles bopæl, eller fordi, der i øvrigt er særlige grunde til at tildele opholdstilladelse. * * Det fremgår bl.a. af bemærkninger til lovforslaget, at bestemmelsen omfatter fysiske overgreb i form af vold eller voldtægt. Herudover vil trusler om vold og fremkaldelse af fare for fysiske overgreb efter Straffelovens bestemmelser herom være omfattet af bestemmelsen. * Det skal fra udlændingens side godtgøres, at der har været tale om voldsudøvelse. Alle oplysninger i sagen, der kan belyse, om voldsudøvelsen har fundet sted, skal indgå i vurderingen. Hvis der er en dom for, at ægtefællen har udøvet vold mod udlændingen eller eventuelle børn, skal voldsudøvelsen anses for godtgjort, men det er ikke et krav, at der foreligger en domfældelse, eller at overgrebet er meldt til politiet. Endvidere vil f.eks. skadestuerapporter, lægeerklæringer, erklæringer fra krisecentre og samtaler med socialrådgivere mv. kunne indgå i vurderingen af, om der har fundet overgreb eller lignende sted. * * L 129 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. Fremsat i folketingsåret 2012/13 39

40 HVORFOR KAN DET VÆRE SÅ SVÆRT? AYA MORTAG FREUND Ekspert og Ph.D. Styrelsen for International Rekruttering og Integration

41 Hvorfor kan det være så svært? Aya Mortag Freund Ekspert og Ph.d., SIRI

42

43 Fokus for oplægget

44 Hvor kommer tvivl fra?

45 Hvad sker der, når vi bliver i tvivl?

46 Hvorfor er det så svært at se og at handle? Benægtelse: Det ikke kan passe nu skal man jo heller ikke se spøgelser. Normalisering: Egne normer kan skubbes, så uhensigtsmæssig adfærd opleves normalt Bagatellisering: Sammenligner med Ddligere erfaringer, der var meget værre. Hjælpeløshed: Ingen tro på at barnets eller den unges situadon kan ændres. Dårlige erfaringer med at underrefe/ samarbejde med kommunen Handle for hur<gt: Det kan være fristende at skride Dl handling, men oiest er det hensigtsmæssigt at skynde sig langsomt og kvalificere sin bekymring, samt skabe de relevante sikkerhedsmæssige foranstaltninger

47 Hvordan ser tvivl om negadv social kontrol/ æresrelaterede konflikter ud? Er det social kontrol at have en GPS installeret på sit barns mobil, så man kan følge dets færden? Er det social kontrol at ville det bedste for sit barn - også når det kommer Dl at have en mening om partner, seksualitet, uddannelse, livsførelse? Ved forældre aldd, hvad der er bedst for deres barn? Hvornår er social kontrol godt, og hvornår bliver det negadvt? Har social kontrol noget med kultur, tro og religion at gøre? Hvad er ære? - for dig, for dine kolleger? Når konflikter handler om ære, er det fordi forældrene er dårlige forældre?

48 Hvordan håndteres tvivl?

49 Hvordan håndteres tvivl? Personligt fagligt Organisatorisk

50 Opsummering

51 Tak for jeres opmærksomhed J

52 ERFARINGER FRA KØBENHAVNS KOMMUNE ANBEFALINGER FRA EKSPERTGRUPPEN TIL FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL MICHAEL BAUNSGAARD SCHREIBER Direktør Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune

53 Erfaringer fra Københavns Kommune Anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol Michael Baunsgaard Schreiber Direktør, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 4. december 2017, Med al ære & respekt Bryd negativ social kontrol

54 Disposition 1. Rammen for arbejdet med social kontrol i Københavns Kommune 2. Ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol og dens anbefalinger 3. Implementering af anbefalinger og samarbejdet på tværs af forvaltninger Københavns indsats mod social kontrol 54

55 Integrationsindsatsen i Københavns Kommune Den tværgående Integrationspolitik Ø Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal i job Ø Ø Færre unge med anden etnisk baggrund end dansk skal falde fra uddannelsen Styrket medborgerskab blandt københavnere Andelen af københavnere, der er udsat for social kontrol, skal falde Indsatser Ø Modtagelse af nyankomne Nlygtninge Ø Job- og uddannelsesindsatser for etniske minoritetsborgere Ø Forebyggelse af diskrimination, social kontrol, radikalisering og ekstremisme 55

56 Forebyggelse af social kontrol - hvad er udfordringen? Ø Minoritetsetniske unge oplever på næsten alle parametre mere social kontrol end majoritetsetniske unge Ø Københavns Medborgerskabsundersøgelse 2016: 16 pct. af unge (18-29-årige) københavnere med etnisk minoritetsbaggrund får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie mht. valg af kæreste eller ægtefælle à ca unge københavnere med etnisk minoritetsbaggrund Ø Stigning i henvendelser og sager til Etnisk Konsulentteam fra 224 henvendelser/90 sager i 2009 til 1381 henvendelser/180 sager i 2016 Ø Erfaringer fra kurser: Frontpersonale oplever udfordringer med social kontrol 72 pct. af deltagerne fra folkeskoler oplever udfordringer med social kontrol på deres skole 30 pct. af deltagerne fra folkeskoler oplever, at deres skole er gearet til at håndtere udfordringer relateret til social kontrol 56

57 Ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol Kommissorium Ekspertgruppens anbefalinger skal overordnet bidrage til målsætningen i Københavns integrationspolitik, om at andelen af københavnere, der er udsat for social kontrol, skal falde. Anbefalinger skal adressere udfordringer med social kontrol blandt minoritetsetniske unge, med fokus på tiltag, der: Ø Ø Ø er målrettet henholdsvis unge, familie, nærmiljø og fagpersoner inddrager aktører fra civilsamfundet med kendskab til og berøring med miljøer, hvor social kontrol er særligt udbredt forebygger reproduktion af social kontrol blandt unge Sammensætning 1. Agi Eva Csonka (forkvinde), adm. direktør i SFI 2. Natasha Al-Hariri (næstforkvinde), jurist og debattør 3. Aydin Soei (næstformand), sociolog og forfatter 4. Nina Groes, Nhv. direktør i KVINFO 5. Jacob Als, direktør i Als Research 6. Khaterah Parwani, talsperson for Exitcirklen 7. Geeti Amiri, forfatter og blogger 8. Tarek Hussein, stud. jur. og foredragsholder 9. Moeisha Ali Aden, talsperson i Sabaah 10. Marianne Nøhr Larsen, leder for Center for Interkulturel Dialog 11. Farwha Nielsen, tværkulturel rådgiver og konnliktmægler 12. Mai-Britt Haugaard Jeppesen, leder af Bydelsmødre 13. Halima El Abassi, ph.d.-stipendiat og socialrådgiver 14. Asim Latif, teamchef i Baba Fædre for forandring 57

58 Ekspertgruppens deminition af social kontrol Der er tale om social kontrol, når individet gennem pres, tvang eller vold begrænses i sin livsudfoldelse og ret til at træffe selvstændige valg angående eget liv og fremtid. Det gælder f.eks. den enkeltes selvbestemmelse over egen krop, frihed til at vælge venner, fritidsaktiviteter, religion, påklædning, uddannelse, kæreste eller ægtefælle. 58

59 Forebyggelsestrekanten - Indsats på tre niveauer Det indgribende indsatsniveau Målgruppe: Enkeltindivider, der viser tydelige tegn på social kontrol Fokus: Sikre et beredskab ved begrundet frygt for den unges trivsel og udvikling Det foregribende indsatsniveau Målgruppe: Unge der udviser tegn på mistrivsel relateret til social kontrol Fokus: OpkvaliNicering af frontmedarbejdere til at identinicere tegn på social kontrol, så de er i stand til at handle på bekymringen, inden situationen eventuelt eskalerer for den unge Det forebyggende indsatsniveau Målgruppe: Bred målgruppe af unge Fokus: Bredt forebyggende sigte, hvor der arbejdes med at skabe oplysning og renleksion gennem dialog og undervisning 59

60 Ekspertgruppens anbefalinger Anbefalinger til forebyggende indsats 1. Styrket indsats målrettet unge 2. Øget samarbejde mellem kommune og friskoler 3. Øget inklusion af forældre i skoler og institutioner 4. Inddragelse af forældre og lokalmiljø 5. Styrkelse af den udgående forebyggelsesindsats Anbefalinger til styrket koordinering og øget viden 10. Én indgang til kommunen 11. Etablering af tværsektoriel styregruppe 12. Systematisk evaluering af indsatser Anbefalinger til foregribende indsats 6. Kompetenceudvikling af fagpersoner 7. Minoritetsrådgivere på skoler Anbefalinger til indgribende indsats 8. Bedre opfølgning til unge efter ophold på krisecenter 9. Større fokus på mægling i familien 60

61 Implementering Københavns indsats mod social kontrol Samlet økonomisk ramme: 11 mio. kr. Forebyggende indsatser Ø Styrket indsats målrettet unge: Nå ud til mindst børn og unge på skoler, i foreninger, klubber og på de sociale medier Ø Øget samarbejde mellem kommune og friskoler: Nå ud på min. 5 fri- og privatskoler Ø Inddragelse af forældre og lokalmiljø: Nå ud til min. 500 forældre i udsatte boligområder Foregribende indsatser Ø Kompetenceudvikling af fagpersoner: Min. 500 frontmedarbejdere med børne-/ungekontakt opkvaliniceres Ø Skolesocialrådgivere på 14 fri- og privatskoler Indgribende indsatser Ø Bedre opfølgning på unge efter ophold på krisecentre: Efteruddannelse af relevante fagpersoner i samarbejde med RED-Safehouse Ø Styrket inddragelse af civilsamfund: I 2017 understøttes Exitcirklens arbejde med social kontrol 61

62 Styrket koordinering og samarbejde 62

63 PAUSE

64 16.00 FAGLIGE SPOR FIND DIT FAGLIGE SPOR I MAPPEN OG FØLG PILENE I FOYEREN

65 NEGATIV SOCIAL KONTROL I ET BØRNEFAGLIGT PERSPEKTIV BENTE BOSERUP Seniorkonsulent Børns Vilkår

66 Negativ social kontrol i et børnefagligt perspektiv Hvad siger børnene? Hvad kan vi gøre?

67 Negativ social kontrol i et børnefagligt perspektiv Hvad siger børnene? Erfaringer fra BørneTelefon og bisidning Hvad ønsker børnene, at vi gør? Børns Vilkårs anbefalinger til: - Lærere/pædagoger - Socialforvaltning - Politikere 67

68 FN s verdensmål 2030 Vi skal stoppe mishandling, udnyttelse, menneskehandel og alle former for vold og tortur mod børn. 68

69 Aishas fortælling Bente Boserup, seniorkonsulent 69

70 BørneTelefonen er børnenes telefon» Gratis, anonym og fagprofessionel rådgivning» Alle rådgivere skal gennemgå uddannelse» 450 frivillige arbejder på BørneTelefonen» Vi har åbent fra hver dag året rundt» På BørneTelefonen var der samtaler i

71 Top 10 for børn med etnisk minoritetsbaggrund 2016 Flest rådgivninger om relation til forældre, kærlighed og venskaber Forældre-barn-relation/opdragelse Kærlighed/forelskelse Venskaber/uvenskaber Fysisk vold Mobning Drillerier Bange/angst Ensomhed Psysisk vold Seksuel praksis 24,67% 17,04% 15,02% 12,76% 10,43% 10,43% 10,27% 7,08% 6,15% 6,07% Rådgivninger på BørneTelefonens telefon, SMS, chat og brevkasse. Procentgrundlag: 1285 rådgivninger. Opgørelsen er baseret på rådgivernes registrering af både barnets primære henvendelsesårsag og evt. relaterede temaer. Da barnet kan henvende sig om flere problemstillinger, vil andele summere til mere end 100% 19 december 2017

72 BørneTelefonen De siger, jeg ikke er dansker. Men det er jeg jo Jeg er forelsket i en dansk dreng Jeg er aldrig glad Min storebror kontrollerer mig 72

73 BørneTelefonen Jeg er forelsket i en pige men er bange for at få tæsk af hendes storebror Jeg er forelsket i en dreng. Jeg vil dø eller bo i en plejefamilie Jeg bliver mobbet. 73

74 Vold som en del af social kontrol

75 Bisidningen

76 Det er bare teenageprobleme r

77 Børnenes reaktioner hvad fortæller børnene selv?» Løgn» Fravær» Voldelig adfærd» Får skæld ud» Selvskade, selvmordstanker» Isolation» Tristhed» Generel mistrivsel 77

78 Børns og Børns Vilkårs anbefalinger» Vis oprigtig interesse» Tro på hvad barnet fortæller» Tag beskyttelsesansvar» Hold hvad du lover - lov ikke mere, end du kan holde» Gør ikke noget bag om ryggen på barnet» Vær vedholdende 78

79 Hvad kan vi gøre? Overhold lovgivningen Styrk fagligheden Udvid skolesocialrådgiverordningen Fravig forældreinddragelse ved risiko for barnets sikkerhed Oplys børn om deres rettigheder 79

80 Tak og pas godt på børnene J

81 AFRUNDING LENE JOHANSEN Konferencier