I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

Transkript

1 Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere, at det bliver hårdt for fuglene at overleve. Det er sjældent tilfældet. Vandfuglene er skabt til at overleve også under særdeles hårde vintre. Faktisk viser en større evaluering af vinterfuglefodringen i vintersæsonen 2009/2010, at det påfører fuglene større skade på både kort og langt sigt at igangsætte systematisk fodring. Det er kun på få meget specielle lokaliteter, at fordelene ved en systematisk vinterfuglefodring overstiger ulemperne. I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Tilgængelige fødekilder Forskellige fuglearter søger føde på forskellig vis. Knopsvanen er vegetar og henter sin føde på relativt lavt vand ved at stikke hovedet under overfladen - og den kan faktisk nå dybt med sin lange hals. Sangsvanen kan gøre som knopsvanen, men græsser også meget på land. Grågåsen græsser helt overvejende på land. Blishønen er også primært vegetar, men den dykker efter sin føde. Gråanden når så dybt den kan fra overfladen eller snadrer planterester mm. op fra overfladen. Troldanden er primært "rovdyr" (men spiser også planterester) og dykker efter muslinger, snegle og lignende, som den henter op fra bunden. Den store skallesluger er helt rovdyr og dykker efter fisk. Alle de fugle det drejer sig om, når vi snakker om vandfugle, er vant til at bevæge sig over større afstande. Er en ferskvandssø ved at lukke til, er dette ikke noget problem, hvis kysten 10 km væk er både åben og med tilgængelig føde. Det er nødvendigt at kigge grundigt på fuglene og deres adfærd for at vurdere, om fuglene fortsat har adgang til naturlig føde. Ligger fuglene og søger føde er det som regel fordi, der er noget at hente. Er der ikke det, holder de hurtigt op med at bruge energi på en alligevel forgæves fødesøgning Når du bevæger dig ud for at vurdere vandfuglenes situation, så er en kikkert et helt nødvendigt stykke udstyr. Uden den vil du oftest ikke have mulighed for at vurdere de fugle, der ligger lidt længere væk. Disse knopsvaner finder føde på relativt lavt vand. Kroppen ligger vandret og svanen kan alligevel nå det, den vil, under vandet. Er vandet lidt dybere tipper svanen kroppen lodret, så halen stikker i vejret.

2 Her ses en troldand, som dykker efter muslinger. Det gælder både blishøns og troldænder (samt andre dykænder), at fødesøgning kan konstateres ved at se efter om fuglene dykker. Troldanden dykker ret fladt, mens blishønen hopper relativt højt op af vandet for at komme rigtigt under (det er derfor nemmere på afstand at se om blishøns dykker). Sangsvanen græsser en hel del på land. Et relativt tyndt snelag som på billedet er ikke et uoverstigeligt problem for sangsvanerne. Som det da også ses græsser de fleste af sangsvanerne på billedet enten fra liggende eller stående stilling.

3 Hér er der ingen tilgængelig naturlig føde. Ingen af svanerne er aktive. Ingen vender halen i vejret for at nå ned til føden. Svanerne er ikke døde - de sover bare! Som det kan ses ligger de normalt - bugen ned og ryggen op, vingerne pænt samlede over ryggen og hovedet under den ene vinge. Lades de i fred kan de uden problemer ligge 1½ måned på denne måde. Denne kyst ligger nær flere lokaliteter med mindre ansamlinger af svaner, ænder og blishøns i våger i ferskvand. Bortset fra det is der kastes op på stranden var kysten isfri hele vinteren 2009/10. I opskylslinien ligger masser af frisk grøn ålegræs, som er god føde for både svaner, gråænder og blishøns. Der er altså masser af tilgængelig føde for fuglene på de nærliggende lokaliteter. Det tager blot en knopsvane under 5 minutter at flyve 3 kilometer!

4 Ved denne kyst er der trods længere tids frost fortsat isfrit helt ind på det lave vand. Flere hundrede knopsvaner ligger og søger føde på stedet. Der er altså tilgængelig naturlig føde og der skal derfor ikke fodres. (Lynæs, starten af februar 2010, foto Henrik Østrup) Skader ved systematisk fodring De skader som systematisk vinerfuglefodring påfører fuglene kan opdeles i: Kampe på foderpladsen Forurening af foderpladsen Forurening af søer og vandløb Rotteplager Kampe på foderpladsen Fodring af vandfugle tiltrækker fuglene uanset om der er rigeligt tilgængeligt naturlig føde. Så fuglene kommer til foderet er det IKKE tegn på, at der er fødemangel. Man kan altid lokke fugle til en foderplads. Når fuglene fodres er det først og fremmest de fugle, som har kræfter til at tilkæmpe sig en plads ved foderet, som får glæde af dette. De stærke dyr forsvarer føden, uanset om de har spist sig mætte. Svage fugle vil naturligt typisk hvile sig mellem de søger nærning, hvilket ikke kan lade sig gøre på en foderplads. Svagere fugle bruger megen energi på at kæmpe, får mange hug af de andre og får intet eller meget lidt foder til at kompensere for energiforbruget. Fodring kan derfor øge risikoen for, at de svage fugle bukker under.

5 Der ses mange aggressioner i form af større eller mindre slagsmål samt trusler på foderpladserne. To yngre knopsvaner (hhv. ½ år og 1½ år) på en foderplads. Fjerdragten er pæn, men begge får jævnlige hug af de andre svaner (bemærk at begge er smånussede i nakkeregionen). På billede 2 kan man se hvorfor nakken bliver nusset. Forurening på foderpladsen Fuglene skider direkte på foderpladsen, hvorved den bliver særdeles forurenet, hvis ikke foderpladser ligger ved rindende ferskvand eller strømfyldte brakvandsområder, eller hvis ikke der ofte skiftes foderplads.

6 Eksempel fra Utterslev Mose d. 12. marts Fodring på samme sted i et 1-2 måneder ophober foderrester og efterladenskaber fra fuglene. Fuglene æder bogstavelig talt fra en tallerken, der er smurt ind i lort! Ekskrementer sammen med foderet medfører stærkt forøget risiko for spredning af sygsomme, ligesom det tiltrække rotter. Rottehuller på foderplads i Utterslev Mose, september 2010.

7 Forurening af søer og vandhuller Fodres der vandfugle ved stillestående ferskvand eller ved stillestående dele af brakvandsområder (fjorde) må fodringen anses for at være forurenende. Hvor meget fodringen forurener afhænger bla. af fodermængden i forhold til vandmængden. Man må dog regne med at enhver fodring ved stillestående ferskvand eller ved stillestående dele af brakvandsområder har en negativ effekt. Denne negative effekt indebærer, at der vil være mindre naturlig føde for fuglene om sommeren. Sagt med andre ord betyder fodring i det lange løb, at fuglenes fremtidige unger løber en større risiko for at dø af sult. Hér er der absolut ikke noget at hente for fuglene. Ingen naturlig føde, og som det ses ligger halvdelen af svanerne og sover med hovedet under vingen. Der er ca. 130 svaner og 50 ænder/blishøns på stedet. Foderkravet (se senere) er ca. 140 kg om dagen. På en måned giver dette 4,2 tons. Da lokaliteten er en lille lukket gren af Limfjorden er der en vis risiko for, at dette kan have en negativ virkning i form af næringsforurening. Lades svanerne i fred kan de desuden klare sig 1½ måned uden føde (da de alle er voksne (hvide)). Ydermere er halvdelen af svanerne de mere robuste sangsvaner, samtidig med at halvdelen af ænderne er dykænder, som i meget længere tid end eksempelvis svømmeænder (gråænder) kan finde føde ved isdække. Det tilrådes derfor ikke at fodre på stedet. (Hovsør Dæmningen, februar 2010, foto Lise Hove) Fodres der ved rindende ferskvand eller ved strømfyldte dele af brakvandsområder er risikoen for lokal forurening, hvor der fodres, ringe. Man skal dog være opmærksom på hvor strømmen fører lort og foderrester hen. Bliver dette ført til stillestående vand flytter forureningen blot dérhen. Skal der fodres med minimal risiko for at forurene, så skal fodringen ske ved rindende vand/strøm, der fører direkte ud i havet eller ved helt åbne kyster ud til havet.

8 Københavns Kommune angiver fuglefodring som er af de væsentligste årsager til forureningen af kommunens søer, blandt andet giver det en stærk øget risiko for botulisme (også kendt som pølseforgiftning). Botulisme forårsages af en naturligt forekommende bakterie i søernes bund. Når der opstår iltfri forhold ved bunden udskiller bakterien et giftstof, som bla. frigøres ved bundvendinger. De iltfri forhold opstår ved en kombination af dårlig vandkvalitet pga. næringsforurening, stille vejr og sommervarme. Og den dårlige vandkvalitet er bla. en følge af fodringen. Botulisme slår mange vandfugle fx ænder i hjeld. Den store tilførsel af næring betyder, at de vandplanter, som de unge fugle skal leve af i foråret og sommeren, dør.