KvarterET ved Bella Center Lokalplan nr. 508

Transkript

1 KvarterET ved Bella Center Lokalplan nr. 508 Borgerrepræsentationen har den 11. december 2014 vedtaget lokalplan nr. 508 Kvarteret ved Bella Center med tilhørende kommuneplantillæg nr. 32. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Vest. Lokalplanen er bekendtgjort 18. december 2014

2 Indhold Redegørelse for forslaget til lokalplanen og kommuneplantillægget...3 Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanområdet og bydelen... 6 Byggeønsker... 8 Lokalplanens og kommuneplantillæggets indhold... 9 Kommuneplantillæg...12 Udbygningsaftale...12 Partnerskabsaftale...12 Miljøforhold...12 Kystnær byzone...13 Skyggediagrammer...13 Sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...18 Kommuneplan Lokalplaner i kvarteret...19 Miljø i byggeri og anlæg...19 Klimatilpasning...19 Skybrudssikring Tilladelser efter anden lovgivning...21 Affald...21 Jord- og grundvandsforurening...21 Museumsloven...21 Rottesikring...22 Luftfartsloven...22 Metro...22 Afvanding...22 Lokalplan Kvarteret ved Bella Center Formål Område Anvendelse Vej-, sti- og pladsforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Byrum og ubebyggede arealer Ledningsforhold og tekniske anlæg Forureningsgener Bæredygtighed og klimatilpasning Særlige fællesanlæg Retsvirkninger Ophævelse af lokalplaner og servitutter...58 er af generel karakter...59 Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning Tegning nr. 2 Anvendelse...61 Tegning nr. 3 Trafik og parkering...62 Tegning nr. 4 Byrum, kantzoner og beplantning...63 Tegning nr. 5 Håndtering af regnvand...64 Tegning nr. 6 Betingelser for ibrugtagning...65 Tillæg nr. 32 til Kommuneplan Praktiske oplysninger... Bagsiden

3 Redegørelse for forslaget til lokalplanen og kommuneplantillægget Vejlands Allé BELLA SKY ROYAL GOLF CENTER Center Boulevard BELLA CENTER Ørestad Boulevard METRO CF-Møllers Allé BJERGET BYPARKEN VM-HUSET Bella Centers område ligger i bydelen Amager Vest syd for Vejlands Allé. Kommuneplantillægget omfatter hele Bella Centers område samt arealet syd for Vejlands Allé, mens lokalplanen kun omfatter områdets centrale del. Lokalplanens baggrund og formål Bella Center ønsker at skabe et nyt attraktivt bykvarter og samtidig videreudvikle konference-, møde-, kontor-, hotel og showroomfaciliteterne. Intentionen er at styrke Bella Centers position som Nordens største og mest attraktive kongres- og udstillingscenter og København som konferenceby. Udviklingen af et nyt bykvarter muliggør også, at Bella Center området bliver mere tilgængeligt og bedre integreret i Amager Vest, hvilket er en fordel for den samlede bydel, ligesom flere borgere og brugere får gavn af områdets metrostation. Fra at området er kendetegnet ved forblæste parkeringspladser, bliver det i fremtiden kendetegnet ved at være et levende bykvarter. Parkering bliver i vid udstrækning flyttet fra terræn og koncentreret i parkeringshuse, så byrum kan prioriteres til byliv. Projektet er usædvanligt, da man bygger et nyt tæt bykvarter rundt om en stor eksisterende konferencevirksomhed og samtidigt åbner konferencevirksomheden mod omgivelserne. Det er ambitionen at skabe en udveksling Der er i dag store parkeringsarealer omkring Bella Center. Parkering samles i nye parkeringshuse for at frigøre areal. Der bygges et nyt varieret kvarter omkring centeret, hvor der før var parkering. Ill. COBE og VLA Københavns Kommune 3

4 mellem kvarteret og Bella Center ved blandt andet anlæg af gode byrum med udstillingsmuligheder og rekreative faciliteter, der kan bruges af både besøgende og beboere. Bykvarteret bliver udformet på baggrund af nøje overvejelser vedr. sol-, vind- og støjforhold samt en lang række andre byarkitektoniske forhold. Der lægges i hele planens udformning vægt på bæredygtige og klimatilpassede løsninger for håndtering af overfladevand, der indarbejdes rekreativt i byrummene. Kvarteret får alleer og varierede gadeforløb med huse i mellem 3 til 6 etager. Enkelte steder bliver der mulighed for højere bygninger, hvorfra der bliver udsigt over Kalvebod Fælled. Arkitekturen bliver nutidig med forskellige udtryk og blik for oplevelsen i øjenhøjde som i de klassiske københavnske brokvarterer. Her bliver plads til blomster, træer, caféliv og mange opholdsmuligheder i et oplevelsesrigt bymiljø. Det eksisterende stisystem i Ørestad forbindes via de nye veje, stier og byrum i det nye bykvarter omkring Bella Center. Til højre (mod øst) skabes forbindelse til den grønne cykelrute i Ørestad. Ill. af COBE og VLA. Ideerne er samlet i en masterplan for området udviklet af Bella Center i dialog med Københavns Kommune. Masterplanen er ikke i overensstemmelse med den gældende lokalplan og Kommuneplan 2011, hvorfor det er nødvendigt med et revideret plangrundlag. Bella Centers område set fra Ørestads Boulevard i dag. Foto af Rasmus Hjortshøj. Bella Centers område set fra Ørestads Boulevard efter realisering af planerne. Ill. af COBE og VLA. 4 Københavns Kommune

5 Fakta for lokalplanen Grundareal 18 ha Samlet etageareal: m 2 Bolig: m 2 Kontor- og serviceerhverv: m 2 Detailhandel: m 2 Institution: m 2 Parkering: pladser Bebyggelsespct. 141 Kommuneplantillægget omfatter hele Bella Centers område, mens lokalplanen kun omfatter ca. 2/3 af området. Den resterende ca. 1/3 af området vil fortsat være omfattet af gældende lokalplan indtil ideerne for disse arealer bearbejdes yderligere og formaliseres i endnu en lokalplan. Bella Center og Købehavns Kommune har i fælles forståelse udarbejdet et oplæg til en partnerskabsaftale omkring en række initiativer vedr. områdets generelle udvikling, parkering, placering af en daginstitution og beboerhus, rekreative faciliteter i områdets byrum samt om ladestandere til elbiler. Kommuneplanområde Lokalplanområde: 1 - Brokvarter i 3 til 6 etager og punktvist op til 12 etager 2 - Det eksisterende Bella Center og Bella Sky 3 - Rækkehuse og rækkehuse-etageboliger i 3 til 5 etager Visualisering af gade i underområde 1. Langs gaden ligger primært boligbebyggelse. I baggrunden ses et af områdets parkeringshuse. Ill. COBE og VLA. Københavns Kommune 5

6 Lokalplanområdet og bydelen Bella Centers område ligger i Ørestad syd for Vejlands Allé i bydelen Amager Vest. Kommuneplantillægget omfatter et areal på 27,7 ha, mens lokalplanen omfatter et areal på ca. 18 ha, som strækker sig fra Ørestads Boulevard ved metroen over selve Bella Center og videre mod områdets sydvestlige hjørne ved krydset mellem Center Boulevard og C.F. Møllers Allé. Inden for lokalplanområdet ligger i dag Bella Center, som udover de store messehaller blandt andet omfatter: Copenhagen Fashion House, kontorhotellet International house og hotellet Bella Sky. I dag er Bella Center en indadvendt ø, primært omgivet af parkering uden bymæssige kvaliteter. Visionen er at ændre opfattelsen af området fra at være Bella Center og Bella Sky på en forblæst parkeringsplads på kanten af byen til at være et helstøbt bymiljø, som en integreret del af bydelen Amager Vest og København. Tæt på byen og naturen - Kalvebod Fælled og København set fra Bellakvarteret. Foto: Søren M. Rasmussen/fugleognatur.dk Bella Sky er Skandinaviens største hotel og vil sammen med messehallerne fortsat være identitetsskabende for området. Folk vil opleve at bo ved Bella Center, når centerets arrangementer flytter ud på kvarterets pladser, eller når man på kvarterets cafeer møder konferencegæster. Kvarteret omkring Bella Center vil åbne sig mod byen og mod verden. Øst for kvarteret ligger de kendte byggerier VM-husene og Bjerget og mod syd boligkarreer i op til 12 etager. Mod vest ligger Kalvebod Fælled og golfbanen. Området er karakteristisk ved de brede lige vejforløb og metroens højbane. I lokalplanen er der blandt andet lagt vægt på at danne overgange til omgivelserne via en række mindre byrum langs de omgivende veje. Byrummene vil blive oplevet som inviterende åbninger i facaderækken med plads til grupper af træer, der kan bidrage med et grønt islæt langs vejmiljøet. Bella Center fremstår i dag som en introvert ø i byen. Foto: Henning Thomsen Siden Bella Center flyttede ud på Kalvebod Fælled i 1975, er centeret blevet overhalet indenom af byudviklingen. Bella Centeret vender ryggen til Amager og metroen og åbner sig imod vest. Centeret adskiller Kalvebod Fælleds naturskønne områder i nord og vest fra Ørestad City i øst og syd. Planerne realiserer derfor et stort potentiale i forhold til at skabe bedre sammenhæng mellem Ørestad City, metroen, Kalvebod Fælled og resten af Amager Vest. Det er ønsket at styrke bevidstheden om områdets nærhed til Kalvebod Fælled ved at introducere fælledens græsser og siv i forbindelse med kvarterets mange løsninger for lokal afledning af regnvand (LAR). Bella Centeret er en vigtig destination i København. Foto: Bella Center 6 Københavns Kommune

7 N Vejlands Allé Center Boulevard Bella Centers have Parkeringsanlæg under haven SØEN HOVEDINDGANG VEST BELLA SKY BELLA CENTER HOVEDINDGANG NORD Rækkehuseetageboliger UDSTILLINGS- PLADSEN METROPLADSEN karré med detailhandel i stueetagen karreer karreer Ørestads Boulevard Metrostation Bella Center Rækkehuse Kvartersplads Kvartersplads Logistik- og aktivitetsområdet Daginstitution og beboerhus P-hus karreer P-hus Rækkehuse Rækkehuse Rækkehuseetageboliger P-hus C. F. Møllers Allé Illustrativ plan. Illu. COBE og VLA Københavns Kommune 7

8 7 4 6 Underområde 7 Areal: m2 Bebyggelse: m2 Erhverv: m2 Underområde 4 Areal: m2 Bebyggelse: m2 Erhverv: m2 Underområde 6 Areal: m2 Bebyggelse: m2 Bolig: m2 Erhverv: m Underområde 8 Areal: m2 Bebyggelse: m2 Erhverv: m2 Underområde 2 Areal: m2 Bebyggelse: m2 Institution: m2 Erhverv: m2 Underområde 1 Areal: m2 Bebyggelse: m2 Bolig: m2 Detail: m2 3 5 Underområde 3 Areal: m2 Bebyggelse: 24.5O0 m2 Bolig: m2 Underområde 5 Areal: m2 Bebyggelse: m2 Bolig: m2 Vejareal til underområde 1: m2 bebyggelse: 0 m2 Masterplanen opdeler området i 8 underområder. Bygherre ønsker en byggeretsgivende lokalplan for masterplanens tre første underområder, hvorfor de er blevet kvalificeret i dialog med Københavns Kommune. Kommuneplantillægget omfatter hele masterplanen, mens de resterende 5 underområder skal bearbejdes yderligere, før der kan lokalplanlægges for dem. Ill. COBE og VLA. Byggeønsker Bella Centers østhal ønskes nedrevet, eftersom den er utidssvarende. Bilparkering på terræn ønskes omplaceret i en række nye parkeringshuse, så området kan bebygges med rækkehuse og karreer i 3 til 6 etager - enkelte steder op til 12 etager og ca. 20 etager nord for lokalplanområdet. Der er herudover ønske om mulighed for en mindre del detailhandel. Den lavtliggende parkeringsplads vest for Bella Center ønskes overdækket og taget indrettet som rekreativt byrum til brug for Bella Centers gæster og områdets beboere. Bella Center og Københavns Kommune agter at indgå aftale om, at der kan etableres en daginstitution integreret i Bella Centers bygninger sammen med fællesanlæg for boligbebyggelserne, der vil blive samlet til et større beboerhus. Masterplanen er inddelt i 8 underområder og rummer i alt ca m 2 byggeri, hvoraf de dele af det eksisterende Bella Center, som ønskes bevaret, udgør ca m 2. Områdets nye bebyggelse ønskes overordnet fordelt på ca m 2 bolig, ca m 2 kontor- og serviceerhverv og m 2 institutioner og detailhandel. Masterplanens eksisterende og nye bebyggelse giver tilsammen en bebyggelsesprocent i omegnen af 170 svarende til kommuneplantillæggets ramme. Der er konkrete byggeplaner inden for masterplanens første 3 underområder, hvorfor disse konkretiseres i nærværende lokalplan, som har en bebyggelsesprocent på 141 %. Illustration fra Bella Centers Masterplan. Illustrationen viser områdets overordnede system af byrum, som ligger rundt om Bella Center og knyttes sammen af alléer. Områdets alléer skaber både forbindelser internt i området og forbindelser på langs og på tværs af området til resten af Ørestad og Amager Vest. Ill. COBE og VLA. Sønder Boulevard, Vesterbro. Foto: Ursula Bach. 8 Københavns Kommune

9 Eksempel på sti i mellem rækkehusene. Illu. COBE og VLA. Lokalplanens og kommuneplantillæggets indhold Bebyggelsesstruktur Kvarterets vigtigste pladser og grønne arealer ligger rundt om Bella Center forbundet af kvarterets gennemgående alléer. Her mødes beboere, Bella Centers konferencegæster og cyklisten i Københavns nye kvarter i Ørestad. Alleerne skaber en oplevelse af sammenhæng ved at definere kvarterets primære bevægelses- og opholdsrum og ved at forbinde kvarteret til resten af bydelen Amager Vest. De lokale gader har også træer, men ikke som allébeplantning. Herudover adskiller de sig også fra alleerne ved at være mindre byrum med kortere gadeforløb. De lokale gader opleves bymæssige med facader og hårde overflader, hvor træer og planter står i plantehuller i belægningen. Kvarterets stier og passager giver kontrast til de lokale gader ved at være mere grønne og frodige med hække og levende hegn. Samtidigt sidder belysningen langs områdets passager og stier lavere og belægningerne får en mere detaljeret struktur, så de vil opleves mere intime end de større gaderum. Kvarterets byrumshierarki afspejler sig i indretningen af byrummene, i byrummenes belægninger og i byrummenes belysning. Hierarkiet appellerer til, at brugerne tager ejerskab til deres nære byrum, og er med til at indrette dem samt føler sig hjemme og trygge i dem. Metropladsen Metropladsen er stedet, man ankommer til med metroen. Her bliver mulighed for detailhandel og caféliv. Pladsen får adgang direkte fra metroen via et fodgængerfelt ved en kommende lysregulering. På pladsens hjørner bliver der mulighed for butikker og caféer. Fra pladsen kan man gå videre til Bella Centers nordlige hovedindgang forbi busstoppestederne eller man kan gå ned til udstillingspladsen mod sydvest. Udstillingspladsen På udstillingspladsen kan man kigge på de skiftende udstillinger, som lejlighedsvist trækker ud i byrummet fra Bella Center, og som giver kvarteret sin tydelige identitet. Her bliver også mulighed for caféliv og uformelt ophold i solen. Ankomstpladserne Bella Centers to primære indgange ligger henholdsvis nord og vest for Bella Center. Ankomstpladserne bliver indrettet med kiss n ride og kortvarig busparkering, men får også plads til ophold. Bella Centers have For gæsterne til Bella Center bliver der mulighed for at trække frisk luft i Bella Centers have anlagt på taget af et parkeringsanlæg vest for Bella Center. Haven får lægivende beplantning og bliver indrettet med opholdsmuligheder og rekreative faciliteter, som både vil være til glæde for Bella Centers gæster og kvarterets beboere. Søen Nord for rækkehusbebyggelsen ligger søen. Området ved søen er de lokale beboeres grønne rekreative byrum tæt på boligerne, hvor beplantningen er utæmmet, og træerne kan være store. Selve søen er et vandteknisk anlæg og en vigtig del af områdets løsning for lokal afledning af regnvand. Københavns Kommune 9

10 Logistik- og aktivitetszone Langs stien ved rækkehusene fortsætter søens rekreative og grønne karakter. På stiens østside løber regnvand synligt i et varieret forløb mellem græsser og siv. Vandløbet giver en naturlig afgrænsning til Bella Centers logistik- og aktivitetszone øst for vandløbet. Der er adgang på tværs af vandløbet via to forbindelsessteder, som lejlighedsvist kan afspærres, når Bella Center har behov for at bruge logistik- og aktivitetszonen i forbindelse med logistik ind og ud af Bella Centers haller. Når logistik- og aktivitetszone ikke bruges af Bella Center vil centeret åbne området for de lokale beboere, som herved får adgang til et areal til sport og leg. Arealet kan ikke indrettes med fast inventar, men her kan udøves sport og leg, som fylder og larmer mere, end hvad der kan lade sig gøre i karreernes gårdrum eller på rækkehusenes kvarterspladser. Kvarterspladserne, gårdrum og tagterrasser Rækkehusenes kvarterspladser, karreernes gårdrum og de fælles tagterrasser giver opholds- og legemuligheder tæt på boligerne for de mindste børn. For at sikre trygge gårdmiljøer i karreerne nærmest metroen, bliver det muligt for beboerne at aflukke gårdrummene for uvedkommende. Arkitektur Nærmest metroen er kvarterets udformning inspireret af de klassiske københavnske brokvarterer med boligkarreer dannet af flere individuelle bygninger. Forskudte gadeforløb og et dagslysoptimeret højdegrænseplan sikrer gode dagslysforhold i både byrum og bygninger. Alle bygninger får en arkitektur, som i de nederst 3 til 6 etager fremstår tung. Over den tunge nederste del får nogle bygninger en øverste del i lette og lyse materialer. Enkelte høje bygninger bliver op til 12 etager og får udsigt over Kalvebod Fælled. Bestemmelser om butikker og aktive- og udadvendte funktioner i stueetagen sikrer, at kvarteret har visuelle oplevelser at tilbyde besøgende i øjenhøjde, og at det bliver et interessant sted at opholde sig. Store arealer omkring Bella Center, som i dag er afspærret, vil blive gjort tilgængelige for offentligheden. Med realisering af planerne reduceres mængden af hegning omkring Bella Center med ca. 70 % fra ca m hegn i dag til i fremtiden ca. 300 m hegn. Samtidigt vil mange af Bella Centers lukkede facader på sigt blive åbnet mod områdets byrum. Områdets åbenhed, den store boligtæthed, variationen i boligstørrelserne og den arkitektonisk variation oplevet fra øjenhøjde giver et godt grundlag for et mangfoldigt byliv i kvarteret. Området får gode steder for ophold og mulighed for cafeer med udeservering. Foto: Tina Mejlgaard / spiselig.dk Eksempel på en klassisk Københavnsk karré-bebyggelse, som fremstår med et arkitektonisk tungt udtryk, og som er udført i materialer med god patineringsevne. Foto: Ole Storjohann Facaderne på de øverste etager af områdets høje bygninger skal fremstår arkitektonisk lette og lyse for at reflere lys ned i kvarterets byrum. Foto: Thomas Krarup m hegn 916 m tilgængelig facade 323 m hegn m tilgængelig facade 70% af hegnet fjernes Åbningen af Bella Center vil ske over tid efterhånden som centeret bygger om og moderniseres. Ill. COBE og VLA 10 Københavns Kommune

11 Projektøkonomi Alle steder i kvarteret giver kantzoner med planter og opholdsmuligheder langs facaderne og bestemmelser for bygningernes bearbejdning af stueetagerne byen et varieret og inviterende udtryk. Hvor der er butikker, kan der i kantzonen være vareudstilling og caféer med udeservering. Ved boligerne er kantzonerne enten små haver eller forarealer, som giver privathed for beboerne og mulighed for udendørs ophold. Vest for Bella Center bliver kvarteret mindre tæt. Her er lagt vægt på at skabe et attraktivt rækkehuskvarter med stærke bokvaliteter for familier, som ønsker at bo tæt på Kalvebod Fælled og stadig tæt på en metrostation. Overfor Bella Center ved adgangsvejen til rækkehuskvarteret bliver bebyggelsen en mellemform mellem rækkehuse og etageboliger. Mellemformen bidrager med nye boligtyper og dermed mulighed for en større beboermæssig variation. Samtidigt danner mellemformen en naturlig overgang mellem kvarterets urbane østlige del og den tætte lave og mere landskabelige vestlige del. Planens bestemmelser for den fremtidige bebyggelses arkitektur og bebyggelsesstruktur understøtter strategierne Metropol for Mennesker og Arkitekturby København. Bæredygtighedsvurdering Masterplanen for området er vurderet i forhold til Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøjs 14 punkter. Kriterierne er en rettesnor for, i hvor høj grad planen er helhedsorienteret og understøtter væsentligste bæredygtighedshensyn, samt hvordan planen lever op til Københavns Kommunes politikker og strategier. Den samlede vurdering er, at planen på alle punkter lever fuldt op til kriterierne i bæredygtighedsværktøjet og på 7 ud af 14 parametre gør det bedre end standard. SOCIALT Erhverv og service Social mangfoldighed Byens rum Byens liv Identitet Kommmunal økonomi Grønne og blå områder Visuel fremstilling af gennemført Bæredygtighedsvurdering 0 Materiale kredsløb Vand Energi Transport Arealanvendelse Langtidsholdbarhed ØKONOMISK MILJØ I forhold til arealanvendelse falder vurderingen positivt ud, idet den foreliggende plan muliggør en kompakt og tæt bebyggelse med mange stationsnære boliger og arbejdspladser. Herudover er lagt vægt på, at Bella Centers sydvestlige logistikareal åbnes for beboerrelaterede anvendelser, når arealet ikke skal bruges til logistik, og at dele af stueetagerne i områdets parkeringshuse får funktioner i stueetagerne, som vil bidrage til bylivet. Dermed bidrager logistikarealet og parkeringshusene til kvarteret sociale mangfoldighed. I forhold til transport vurderes det positivt, at bygherre med partnerskabsaftalen for området har forpligtiget sig til at etablere el-ladestandere ved 1 % af alle parkeringspladser i parkeringshusene svarende til, hvad en professionel operatør på markedet vurderer, er behovet i et 10 års perspektiv. Yderligere forberedes endnu 1 % af parkeringspladserne, så de kan ombygges med el-ladestandere, når markedet efterspørger det. Det vurderes tilsvarende positivt, at Bella Center fremover vil omlaste gods syd for København, så transport ind i København og til Bella Centers område minimeres. Yderligere vurderes det nye knækkede vejforløb fra Bella Centers nordlige hovedindgang til metroen at bidrage positivt til at reducere skifteafstanden mellem bus og metro. Det nye vejforløb bidrager også til det byarkitektoniske, ved at sigtelinjen langs vejen brydes, og byens skala dermed reduceres. Vedrørende materialekredsløb vurderes det positivt at genbruge eksisterende bygningsmasse til områdets kommende daginstitution og beboerhus. Beboerhuset vil blive drevet af Bella Center på vegne af områdets ejerforeninger, og det vil styrke kvarterers sociale mangfoldighed. Byens liv understøttes ved den præcise udformning af kvarterets byrum. Byrummene er velovervejede både i forhold til byrumshierarkiet, byrummenes proportioner og indretning samt i forhold til lys- og vindforhold. Bella Center har endvidere i en partnerskabsaftale forpligtiget sig til at etablere en række rekreative faciliteter i byrummene, som understøtter byens liv. Trafik og parkering Til gavn for cyklister, fodgængere og motionister er mange af kvarteret gader udformet på de bløde trafikanters præmisser, og stiforbindelserne kobler sig på Amager Vests øvrige stinet, så der bliver forbindelse gennem det tidligere ellers relativt lukkede område. Med undtagelse af parkering til handicappede og korttidsparkering omlægges parkering til nye parkeringshuse, så byens gader og pladser kan friholdes til byliv. Københavns Kommune 11

12 Parkeringskravet fastsættes i overensstemmelse med Kommuneplantillægget til 1 parkeringsplads pr. 200 m 2 for boliger og serviceerhverv. Derudover stilles der krav om parkeringspladser til Bella Centers aktiviteter og med partnerskabsaftalen for området sikres adgang til yderligere 500 parkeringspladser uden for området i forbindelse med, at Bella Center afholder større events. Parkeringskravet bygger på en analyse udarbejdet af Bella Center sammenholdt med centerets strategiske overvejelser for den fremtidige udvikling af centerets aktiviteter. Udover parkering til bebyggelse inden for området kan der inden for området etableres parkering til omkringliggende bebyggelser. Kommuneplantillæg Byggeønskerne for området er ikke i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan Der fremlægges derfor et tillæg til Kommuneplan 2011 for bl.a. ændringer af anvendelsen, maksimal bebyggelse og højde, parkering samt detailhandel. Se uddybning og kort side 66 og selve forslaget til kommuneplantillæg side 18. Udbygningsaftale Planlovens 21b åbner mulighed for, at en grundejer kan tage initiativ til en frivillig aftale med kommunen om at bidrage til udbygningen af infrastruktur i de tilfælde, hvor grundejeren finder det hensigtsmæssigt i forhold til udnyttelse af sin ejendom. Københavns Kommune har modtaget en opfordring fra Bella Center til at indgå en frivillig udbygningsaftale, og parterne er enige om etablering af signalregulerede kryds i området. Partnerskabsaftale I en fælles forståelse mellem Københavns Kommune og Bella Center om, at byudviklingen i området skal sikre, at intentionerne i lokalplanen realiseres også på de områder, der ligger uden for den kommunale plankompetence, er der udarbejdet en partnerskabsaftale. Heri forpligter parterne sig blandt andet over for hinanden til: at plangrundlaget skal tage udgangspunkt i Bella Centers Masterplan for området at sikre Bella Center som førende kongres- og udstillingsområde at arbejde for almene boliger i området at muliggøre etableringen af en daginstitution i det eksisterende Bella Center at indrette en fællesfunktion for området i det eksisterende Bella Center at sikre etablering af rekreative anlæg i Bella Centers centrale byrum at reservere parkeringspladser til el-biler at muliggøre ekstra parkeringspladser i nærområdet, når Bella Center har ekstraordinært mange besøgende Miljøforhold VVM Der er ikke anlæg eller projekter indenfor lokalplanområdet, der vurderes at være til skade for miljøet, og de anses dermed ikke at være omfattet af VVM-bestemmelserne (bek. nr af 15. december 2010). MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har vurderet, at der i henhold til 3, stk. 1, pkt. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 939 af 3. juli 2013) skal foretages en miljøvurdering af lokalplanen og kommuneplantillægget. Grunden er, at planerne vedrører anlæg, der er omfattet af lovens bilag 4, pkt. 10 Infrastrukturprojekter, litra b. Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Klage over miljøvurderingen kan først indgives, når den endeligt vedtagne lokalplan og kommuneplantillæg er bekendtgjort. Miljørapporten er udarbejdet med det primære formål at forebygge mulige støjrelaterede miljøkonflikter mellem de påtænkte boliger, det eksisterende Bella Center og de omkringliggende veje. Der er gennemført en støjberegning for Vejlands Allé, Center Boulevard, C.F. Møllers Allé og Ørestads Boulevard og for de foreslåede interne veje. Beregningen viser, at de vejledende grænseværdier for vejstøj overskrides for udearealer på dele af området, hvor arealerne ikke er skærmet af bygninger. Derfor vil der, hvor udearealerne er bebyggelsens primære opholdsarealer, blive etableret støjafskærmning i forbindelse med planernes realisering. Stort set alle bygninger får mindst én facade, hvor de vejledende grænseværdier for vejstøj er overholdt, og det er dermed muligt at indrette boliger. Dog skal facader på boliger i første række mod center Boulevard støjisoleres i 1. og 2. sals højde. Støj fra metroen vil ikke påvirker områdets byggemuligheder. Der kan også forekomme støj fra Bella Centers tekniske installationer og fra kørsel på virksomhedens område. Her viser beregningerne, at støjgrænserne for virksomhedsstøj (Bella Center) kan overholdes ved: at gasdrevne gaffeltrucks udskiftes med el-drevne gaffeltrucks i kombination med støjskærme eller støjafskærmende randbebyggelse, hvis man også sørger for en lydsvag godshåndtering. omlastning af gods til Bella Center på en anden lokalitet, så kørsel til og fra Belle Center og på Bella Centers område minimeres. støjdæmpning af Bella Centers tekniske installationer. lokal støjisolering af boligerne. 12 Københavns Kommune

13 Trafikstøj Trafikstøjniveauet langs Vejlands Allé ligger over 78 db i 1½ meters højde og mellem db i 4 meters højde. På Ørestads Boulevard er niveauet db i 1½ meters højde og db i 4 meters højde. På Center Boulevard er niveauet db i 1½ og 4 meters højde. Langs C. F. Møllers Allé er niveauet db i 1½ meters højde og i 4 meters højde. I lokalplanen er der taget højde for, at de vejledende støjgrænser for trafikstøj kan overholdes ved bebyggelsens placering og ved krav om støjafskærmning. Miljømæssige gener fra virksomheder Bella Centeret er ikke en virksomhed i miljømæssig forstand og har således ikke nogen miljøgodkendelse med støjgrænser m.v. Den vil om nødvendigt blive reguleret ved klager. Eventuelle klager vil dog blive behandlet i overensstemmelse med støjgrænserne for virksomheder. Der er ingen virksomheder i eller nær lokalplanområdet, Det ikonografiske Bella Sky Hotel er 75 m højt. Foto: Bella Center der vil være til væsentlig gene for de kommende beboere og brugere. I lokalplanen er der taget højde for, at de vejledende støjgrænser for støj fra virksomheder kan overholdes ved bebyggelsens placering op området. Kystnær byzone Området ligger i en afstand af ca. 3 km fra Kalvebodløbet og den vestlige del af kvarteret ligger således inden for kystnærhedszonen. På denne del af området giver lokalplanen mulighed for bebyggelse med en højde på mellem 9 og 20 m. Oplevet fra kysten vil bebyggelsen, som lokalplanen muliggør inden for kystnærhedszonen, bliver oplevet i sammenhæng med bydelens øvrige bebyggelse, som mange steder er væsentligt højere. Det vurderes derfor, at den bebyggelse, som lokalplanen muliggør inden for kystnærhedszonen, ikke vil ændre på byprofilen og kystens karakter. Skyggediagrammer Diagrammerne ved sommersolhverv og jævndøgn giver et billede af solforholdene i kvarterets byrum. Lysforhold har sammen med studier af vind været vigtige designparametre ved udformning af planen. Kvarteret er tænkt med forskudte gadeforløb, så vinden brydes, og høje bygninger er tænkt placeret, hvor de giver mindst skygge i forhold til kvarterets opholdsarealer. Gode lysforhold i boligerne og gode lys- og vindmæssige forhold i kvarterets byrum, skal give lyst til at opholde sig ude store dele af året. Byrum og hjørner med særligt meget sol, og som samtidigt får læ, er udpeget til steder, der skal indrettes til udendørs ophold. Her kan etableres en legeplads, eller der kan indrettes en café i bygningens stueetage. Eksempel på, hvordan der er arbejdet med lysoptimering i underområde I. Ill. Cobe og VLA P P P P P Forskudte byggefelter skaber intime byrum og et godt mikroklima. Maks. 6 etagers karréer Bygningerne langs de smalle gader sænkes for at overholde det skrå højdegrænseplan på 1 til 1. Bygningshøjder reduceres punktvis for at optimere dagslysforhold i gårdrum. Enkelte steder udpeges, hvor der med fordel kan fortættes med højere bygninger, da det får minimal betydning for områdets lysforhold inde og ude. Blandt andet udnyttes, at parkeringshusene tåler skygge. Københavns Kommune 13

14 Skyggediagrammer for underområde I : : : : : :00 14 Københavns Kommune

15 Skyggediagrammer for underområde II : : : : : :00 Københavns Kommune 15

16 Skyggediagrammer for underområde III : : : : : :00 16 Københavns Kommune

17 Underområde II Underområde III Underområde I Vindstudier af kvarteret udført af Rambøll. Cirklerne markerer steder til ophold eller aktiviteter. Vindmiljøet i kvarteret er generelt godt. Dog skal der flere steder i kvarteret etableres læskabende beplantning afhængig af, hvad stederne skal bruges til. Ved steder til ophold forventes mindst komfortklasse A eller B (blå farve). Ved steder til spadseren forventes mindst komfortklasse B eller C (grøn farve). Ved steder til gang forventes mindst komfortklasse C eller D (orange farve). Visualisering af en gade ved karrébebyggelsen. Ill. COBE og VLA Københavns Kommune 17

18 Sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Kommuneplan 2011 Kommuneplan Området er i Kommuneplan 2011 udlagt til serviceerhverv med en bebyggelsesprocent på maks Rammen har en stjernebemærkning, som tillader bebyggelse op til 39 meters højde og ét byggefelt til højhuse op til 75 m, som er blevet realiseret i kraft af hotelbyggeriet Bella Sky. Kommuneplantillæg Kommuneplantillægget fastlægger en bebyggelsesprocent for hele Bella Center området på 170 og ændrer stjernebemærkningen, så der fremover bliver flere muligheder for bebyggelse op til 75 m. Herudover fastlægger kommuneplantillægget, at boligandelen skal være ca. 40 %. Det skal sikre en balance mellem bolig og erhverv, så der på den ene side bliver nok boliger til at kunne skabe byliv, og på den anden side mulighed for erhverv til gavn for Bella Center og beskæftigelsen i området. Kommuneplantillæggets bebyggelsesprocent giver en samlet rummelighed på ca m 2. Masterplanen udviklet af bygherre rummer i alt m 2 svarende til en bebyggelsesprocent på 170 for Bella Centers ejendom. Med realisering af masterplanen forventes i alt ca nye boliger og op mod m 2 kontor- og serviceerhverv inklusiv det eksisterende Bella Center. Parkering følger kommuneplanens almindelige retningslinjer for C-områder med en norm på 1 parkeringsplads per 200 m 2 bolig og serviceerhverv. Herudover har Bella Center et særligt parkeringsbehov grundet lejlighedsvise messe-, udstillings- og konferenceaktiviteter. Centerets parkeringsbehov vurderes derfor at være ca parkeringspladser samt behov for adgang til yderligere 500 parkeringspladser uden for området i forbindelse med enkelte events. Kommuneplantillægget giver i alt behov for ca parkeringspladser til bebyggelse inden for området. Herudover kan der etableres parkering til bebyggelse uden for området. Detailhandel For at styrke områdets fremtidige byliv og for at give bedre indkøbsmuligheder til de nye beboere vil kommuneplantillægget give mulighed for ca m 2 detailhandel i området. Boligpolitik København vokser med nye indbyggere frem mod 2025 i følge de seneste prognoser. Det forudsætter en balanceret boligpolitik, der både skaber plads til mange nye borgere og fastholder København som en mangfoldig by. København skal vedblive at være en socialt bæredygtig by, hvor der også er boliger til mennesker med almindelige indkomster. København skal udvikle sig til en energirigtig by, hvor boligmassen bliver mere klimavenlig og energioptimerende. Grønne områder skal allerede i planlægningen tænkes ind. København skal vedblive at være en tryg by, hvor man kan færdes overalt på alle tidspunkter af døgnet. Byrum skal have høj kvalitet, med plads til aktiv udfoldelse. Vejlands Allé Vejlands Allé Center Boulevard Center Boulevard C3* C. F. Mø llers All é Ørestads Boulevard C. F. Møllers Allé Ørestads Boulevard Eksisterende kommuneplanrammer Fremtidig kommuneplanrammer 18 Københavns Kommune

19 Varmeplanlægning Nybyggeri skal opføres i overensstemmelse med kravene i lavest gældende energiklasse, jf. gældende bygningsreglement. Se i øvrigt kommentaren til lokalplanens bestemmelse om lavenergi Bydelsplan for Amager Vest I bydelsplanen er angivet en række indsatsområder, herunder at skabe mere byliv i Amager Vest, at styrke forbindelserne for cyklende og gående rundt på Amager samt at give gode vilkår for både unge og ældre Lokalplanen findes at leve op til bydelsplanen bl.a. ved fastlæggelse af området stisystem, ved bestemmelserne om mange og varierede sidde- og opholdsmuligheder samt ved bestemmelser om rekreative faciliteter. 377 Lokalplaner i kvarteret Lokalplanerne kan ses på og byggeri. 309 Lokalplan nr. 278 Baner i Ørestaden Formålet med lokalplanen er at udvikle Ørestad og gøre det muligt at anlægge infrastruktur samt at overføre arealet til byzone. Lokalplan nr. 307 Sundby Station Øst med tillæg 1 og 2 Formålet med lokalplanen er at muliggøre, at området kan udbygges med offentlige institutioner, helårsboliger og et erhvervsdomicil. Lokalplan nr. 309 Ørestad City Nord Formålet med lokalplanen er at muliggøre, at arealet mellem Vejlands Allé og Øresundsforbindelsen kan udbygges til et integreret byområde. Lokalplan nr. 342 Bella Center II med tillæg 1 Formålet med lokalplanen er at muliggøre videreudvikling af Bella Center med Bella Sky og et ikke realiseret arenabyggeri. Lokalplan nr. 377 Golfbane på Kalvebod Fælled Formålet med lokalplanen er at skabe mulighed for etablering af en golfbane i international klasse i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne for området. Miljø i byggeri og anlæg Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes bæredygtigt i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne Miljø i byggeri og anlæg, Heri berøres emnerne miljørigtig projektering, energi og CO², materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. Eksisterende lokalplaner i området Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private opfordres til at hente ideer fra retningslinjerne. Miljø i byggeri og anlæg 2010 oplyser i øvrigt om love, regulativer og publikationer om emnet, samt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Miljø i byggeri og anlæg 2010 kan hentes på Klimatilpasning Regnvand Området er omfattet af spildevandsplanen for Ørestad. Uforurenet afledt regnvand vil blive ledt synligt til kanaler, grøfter og vådområder. Fra områdets østlige del samles vandet i et særskilt regnvandssystem og ledes til kanalen langs Ørestads Boulevard. Fra resten af området bliver vandet ligeledes samlet i særskilt regnvandssystem og ledt til grøfterne ved Golfbanen. Teknik- og Miljøforvaltningen kan anmode en bygherre om en vurdering af risikoen for, at en udvaskning af miljøfremmede stoffer kan have en økotoksisk effekt på vandmiljøet i kanalerne. Ved vurdering af vandets kvalitet har Dansk Hydrologisk Institut for Københavns Kommune udarbejdet et notat Københavns Kommune 19

20 VEJLANDS ALLÉ Håndtering af regnvand er allerede i dag en integreret del af landskab og byrumsnetværk omkring Bella Center og vil blive udviklet yderligere med realisering af de nye planer for området. Ill. COBE og VLA. CENTER BOULEVARD ØRESTADS BOULEVARD C.F. MØLLERS ALLÉ Vandafledning på faldende terræn Vandafledning i kanaler og render Udpumpning af regnvand til omkringliggende volde og kanaler over hvilke materialer, der kan være problematiske at anvende i forhold til udvaskning af metaller, tjærestoffer m.m. Overfladevand fra veje og parkeringspladser vil blive ledt til den eksisterende hovedledning i Ørestad Boulevard og C.F. Møllers Allé på samme måde, som det sker fra ejendomme i Ørestad City. Skybrudssikring Københavns Kommune har vedtaget en Klimatilpasningsplan i 2011 og som udløber her af, en Skybrudsplan i Der er ikke registreret oversvømmelsesproblemer inden for området. Skybrudsplanen beskriver metoder, prioriteringer og tiltag, der skal sikre, at København højst oplever skadesvoldende oversvømmelser ved skybrud sjældnere end én gang hvert 100. år. Med planen vil regnvand i forbindelse med skybrud blive ledt direkte til de omkringliggende kanaler samt til grøfterne ved golfbanen vest for området. Ledningsvejene er kvarterets alleer, veje og kanaler. Herudover bliver der indrettet steder for midlertidig opmagasinering af regnvandet i f. eks. byrum og i søen. På den måde skybrudssikres kvarteret samtidigt med at byens blå elementer bidrager med rekreativ værdig til området. 20 Københavns Kommune

21 Tilladelser efter anden lovgivning Affald Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald. Til kildesortering af husholdningers affald skal der afsættes plads til papir, pap, plast, metal, elektronik, batterier, samt evt. glas og farligt affald. Desuden skal der afsættes plads til dagrenovation. Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt affald, foruden restaffald. Affaldet kan placeres i affaldsrum i gården eller i fælles miljøstationer. Affaldet skal placeres bolignært for alle, og så det let kan afhentes af Københavns Kommune. Det anbefales, at der afsættes 0,5 m 2 per bolig til et affaldsrum til storskrald og elektronikaffald. Genanvendeligt affald fra husholdninger må ikke sammenblandes med genanvendeligt affald fra erhverv, når erhvervet har en affaldsmængde, der overstiger, hvad der forekommer fra en husstand. Større mængder madaffald fra for eksempel restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer, indkøbscentre og lignende skal frasorteres til bioforgasning. Beholderantal og -placering for boliger skal aftales med Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Udvikling, der desuden kan rådgive om indretning af miljøstationer, nærgenbrugsstationer mm. Jord- og grundvandsforurening Der er kun begrænsede drikkevandsinteresser inden for lokalplanområdet. Området er som det øvrige København omfattet af områdeklassificeringen og kan forventes lettere forurenet. Der kan i forbindelse med andre byggerier i området være tilført fyldjord i form af opgravet intaktjord. Dele af området er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2 i henhold til 5 i lov om forurenet jord. Baggrunden er, at der i 2004 blev konstateret en olieforurening (fyringsolie). Man kender ikke den præcise afgrænsning af forureningen, som antages at være fra en punktkilde. Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune 1. januar Dette kan hentes på hjemmesiden kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/ publikationereller rekvireres på tlf Jorden kan anmeldes via Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse såsom boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legepladser, kolonihaver og lignende skal ejer/bruger sikre, at den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af rene materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast belægning, jf. Jordforureningsloven 72 b. Hvis det rene jordlag eller den faste belægning senere skal fjernes, skal ejer/ bruger på ny sikre, at den øverste ½ meter består af rene materialer eller der udlægges varig fast belægning. Der skal indhentes en tilladelse til bygge- og anlægsarbejde og ændret arealanvendelse, når grunden er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Tilladelsen skal indhentes hos Teknik- og Miljøforvaltningen, Jord og Affald inden arbejdet påbegyndes. Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Teknik- og Miljøforvaltningen, Forurenende virksomhed, tillige søges om udledningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen mm) skal Teknik- og Miljøforvaltningen, Vand og VVM, søges om tilladelse. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end m 3 /år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Teknik- og Miljøforvaltningen, Vand og VVM, ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune tillades som udgangspunkt ikke. Regler, retningslinjer og anmeldelsesskema kan hentes på hjemmesiden eller rekvireres. Museumsloven Der er foretaget en gennemgang af Fund og Fortidsminder, Kulturstyrelsens database over arkæologiske fund i Danmark, samt en gennemgang af Københavns Museums Topografisk Arkiv. Lokalplanområdet er et område af København, hvor oplysningerne om arkæologiske fund er meget sparsomme. Der er i området hovedsageligt tale om nyere tids strukturer. Bella Centers område har op gennem tiden været beliggende lige på Amagers ældre, vestlige kystlinje. I løbet af 1600-tallet blev Amager Fælled benyttet som militært øvelsesområde en funktion området beholdt helt op i moderne tid. Forud for dette fungerede området som Københavns Kommune 21

22 græsningsarealer for kvæget fra landsbyerne på Amager. Op gennem 1900-tallet er kystlinjen rykket længere og længere mod vest som følge af en serie inddæmninger og opfyldninger i området. Hvis der ved jordarbejder i forbindelse med anlægsarbejder påtræffes arkæologiske levn, skal Københavns Museum kontaktes omgående. Museet skal dernæst vurdere, om levnene er af en sådan karakter, at museet vil indstille til Kulturstyrelsen, at der udstedes påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til lov om museer mv. 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum står, som Kulturstyrelsens repræsentant, til rådighed for en vurdering af kommende anlægsarbejder med henblik på at afklare behovet for en arkæologisk forundersøgelse forud for anlægsarbejdets begyndelse. En arkæologisk forundersøgelse vil kraftigt reducere risikoen for en uplanlagt, midlertidig standsning af arbejdet. Rottesikring Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger, således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kap. 1, 3. Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på bygninger. Tagfladeafvanding som udledes til recipient skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet. Luftfartsloven Lokalplanområdet er beliggende inden for højdebegrænsningen i Indflyvningsplanen for Københavns Lufthavn, Kastrup, der er godkendt den 26. april Opførelse af bebyggelse højere end kote 50 forudsætter Trafikstyrelsens godkendelse, jf. 65 i lov om luftfart. lndflyvningen er sikret ved at arealer inden for lndflyvningsplanen er pålagt højdebegrænsende servitutter. Der skal dermed indhentes attest fra Trafikstyrelsen ved ethvert projekt der medfører permanente anlæg over servituttens anførte højdegrænse. Attesten gives under forudsætning at projektet ikke strider mod lndflyvningsplanen. Metro Dele af lokalplanområdet er belagt med en servitut til beskyttelse af metroens sikkerhed, hvorved der inden for en afstand på 20 m fra nærmeste spormidte er fastlagt et højdegrænseplan på 1:1 og inden for en afstand af 60 m fra nærmeste spormidte begrænsninger i hvor dybt der må graves. Metroselskabet skal kontaktes forinden der iværksættes arbejder der kan komme i konflikt med servitutten. Afvanding Vestamagers Pumpedigelaug skal ansøges om accept af nye udledninger, der sker som følge af udbygningen af området og de dermed forbundne byggeandragender, inden Københavns Kommune kan give tilladelse efter Vandløbsloven. Visualisering af vejen ind til underområdet med rækkehuse og rækkehuse-etageboliger (underområde 3) ved logistikområdet sydvest for Bella Center. Ill. COBE og VLA 22 Københavns Kommune

23 Københavns Kommune 23

24 Lokalplan Kvarteret ved Bella Center I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for en del af området, der afgrænses af C.F. Møllers Allé, Center Boulevard, Vejlands Allé og Ørestads Boulevard. 1. Formål Planen skal udgøre det planmæssige grundlag for en byfortætning omkring Bella Center i Ørestad. Den nye bebyggelse vil bestå af boliger, offentlige institutioner, detailhandel samt mulighed for erhverv, så området med realisering af planen får en relativt ligeværdig vægtning mellem det nye bymiljø med mange boliger og områdets eksisterende serviceerhverv. Med planen skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: Den fortsatte drift og udvikling af kongres-, udstillingsog messeaktiviteter skal sikres og skal fortsat kunne være en væsentlig erhvervsaktivitet i området. Området skal fremstå som et moderne københavnsk bykvarter omkring Bella Center. Regnvand skal bruges rekreativt og/eller til funktionelle formål. Området skal have stor arkitektonisk og byrumsmæssigt variation med et tydeligt grønt præg. Området skal have oplevelsesrige byrum i menneskelig skala, hvor sol og læ giver gode vilkår for udendørs byliv. Den trafikale struktur skal være velfungerende, trafiksikker og effektivt i forhold til Bella Centers logistik og i forhold til at lede biler ind og ud af området. Byrum skal prioriteres til fordel for mennesker, cykler og byliv. Der skal være en god stimæssig sammenhæng i området mellem metrostation (Bella Center), de omkringliggende erhvervs- og boligbebyggelser og Kalvebod Fælled. 2. Område Stk. 1. Områdeafgrænsning Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter del af ejendommen matr. nr. 146 samt umatrikulerede arealer (offentlig vej), Eksercerpladsen, København, og alle parceller, der efter 1. februar 2014 udstykkes i området. Stk. 2. Underområder Lokalplanområdet opdeles i underområde I, II og II som vist på tegning nr Anvendelse Stk. 1. For underområde I gælder Underområdet fastlægges til helårsboliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Butikker tillades i overensstemmelse med bestemmelserne om detailhandel i stk. 7. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til, boliger og serviceerhverv. Ved blandet bebyggelse skal boligbebyggelse ligge over erhverv og institutioner. Stk. 2. For underområde II gælder: Underområdet fastlægges til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, hotel-, udstillings-, kongresog messevirksomhed, butikker, restauranter, erhvervs- og fritidsundervisning, institutioner, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Butikker tillades i overensstemmelse med bestemmelserne om detailhandel i stk. 7. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv. Stk. 3. For underområde III gælder: Underområdet fastlægges til helårsboliger. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til boliger og serviceerhverv. Butikker tillades i overensstemmelse med bestemmelserne om detailhandel i stk. 7. Ved helårsboliger forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boliger til ferieboliger og lignende. Der kan ikke i en lokalplan stilles krav om folkeregistertilmelding, men en folkeregistertilmelding vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. Stk. 4. Boligstørrelser Nye boliger skal være mindst være 95 m 2 bruttoetagereal i gennemsnit, og mindst 20 procent af boligerne skal være mellem 50 m 2 og 70 m 2 bruttoetagereal med mindre: - særlige bygningsmæssige forhold hindrer dette. - der er tale om boliger og botilbud tilvejebragt efter lovgivningen om social service (f.eks. for udsatte grupper). - der er tale om kollegie- og ungdomsboliger, hvor der gælder særlige bestemmelser. 24 Københavns Kommune

25 Stk. 5. Fællesanlæg I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der opføres eller indrettes fællesanlæg for bebyggelsens beboere af størrelsesordenen 1 pct. af etagearealet samt anlæg for affaldssortering, herunder storskrald (miljøstationer). Disse anlæg kan være fælles for flere bebyggelser. Fællesanlæg for bebyggelsens beboere kan være faciliteter som fælles vaskeri, beboerlokaler, beboerværksteder, beboerhotel og lignende. Det indgår i oplægget til partnerskabsaftalen mellem Bella Center og Københavns Kommune at faciliteterne samles centralt i Bella Centers sydøstlige hjørne samme sted, som den planlagte daginstitution for området, som angivet på tegning nr. 2. Udover de nævnte fællesanlæg skal der anlægges rekreative faciliteter, jf. 7. Stk. 6. Aktive- og udadvendte stueetager Aktive stueetager Stueetagerne langs mindst 75 % af facadestrækningerne markeret med mørkeblå streg på tegning nr. 2 skal anvendes til: - publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, udstillingslokaler, restauranter, cafeer og lignende - liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende - udadvendte fritidsprægede og/eller kulturelle funktioner. Udadvendte stueetager Stueetagerne langs mindst 50 % af facadestrækningerne markeret med lyseblå streg skal anvendes til ovennævnte funktioner og må tillige anvendes til fælles beboerfaciliteter, daginstitution, andre offentlige formål samt udadvendte virksomhedsfunktioner, såsom foyer, reception, mødelokaler, messe-/konferencefaciliteter, kantine og lignende. Aktive stueetager skal med publikumsorienterede serviceerhverv, liberale erhverv eller fritidsprægede og/eller kulturelle institutioner i stueetagerne henvende sig til offentligheden og medvirke til et levende og varieret bymiljø, hvor man oplever folk komme og gå ind og ud af bygningerne. Bestemmelsen følges op med krav til andelen af samlet glasareal i 6. Udadvendte stueetager skal med udadvendte funktioner i stueetagerne medvirke til et bymiljø, hvor man fra de offentligt tilgængelige byrum oplever et liv i bygningerne. Udadvendte funktioner kan rumme de samme anvendelser som for de aktive stueetager, men herudover også beboerfaciliteter, fælleshus, cykelopbevaring, vaskeri, klub-, og beboerlokaler og lignende. Bestemmelsen følges op med krav til andelen af samlet glasareal i 6. Parkeringshuse med byrumsfunktioner i stueetagen Dele af stueetagerne langs mindst 75 % af facadestrækningerne markeret med orange streg på tegning nr. 2 skal Bordtennis / bordfodbold / fitness Basket Klatrevæg Nærgenbrug / byttecentral Tankstation Overdækket ophold og multimediefacade Eksempler på hvordan byrumsfunktioner kan indarbejdes i parkeringshusenes stueetager. Ill. af COBE og VLA Københavns Kommune 25

26 anvendes til byrumsfunktioner, som bidrager til tilgrænsende byrums byliv. Der kan vælges mellem følgende funktioner i form af: - Rekreative faciliteter for sport- eller leg såsom bordfodbold, bordtennisbane, løbehjulsbane, skateboardbane, basketballbane eller klatrevæg. - Fælles byttecentral / storskraldsrum - Cykelparkering for områdets brugere - Aktive- eller udadvendte stueetager, som beskrevet ovenfor. - Andre anvendelser, som vurderes at bidrage med byliv til parkeringshusets tilgrænsende byrum Herudover gælder, at: - Der kan indarbejdes en genbrugsstation for Bella Center i parkeringshuset sydøst for Bella Center. Hvis genbrugsstationen fylder hele arealet i parkeringshusets stueetage, kan byrumsfunktionen i stedet etableres uden for i det tilstødende byrum langs facaden. - Der skal indarbejdes en rekreativ byrumsfunktion i parkeringshuset sydvest for Bella Center. Den rekreative byrumsfunktion i parkeringshuset sydvest for Bella Center er en del af en partnerskabsaftale indgået mellem Bella Center og Københavns Kommune. Stk. 7. Detailhandel a) Inden for det på tegning nr. 2 viste lokalcenter må bruttoetagearealet til butiksformål samlet set ikke overstige m 2, og arealet af den enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis m 2 og 500 m 2. b) Uden for det viste lokalcenter kan etableres enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker til betjening af nærområdet. Her må bruttoetagearealet samlet set ikke overstige 600 m 2, og arealet af den enkelte butik må ikke overstige 200 m 2. c) Butikker må ikke placeres over stueetagen. Stk. 8. Forureningsklasser Der må etableres virksomheder i forureningsklasse 1. Derudover kan der etableres virksomheder i forureningsklasse 2, når dette konkret vurderes ikke at være til gene for følsom arealanvendelse, såsom boliger, institutioner, skoler og udendørs opholdsarealer. 4. Vej-, sti- og pladsforhold. Stk. 1. Eksisterende vejlinjer De eksisterende vejlinjer mod Center Boulevard, Ørestads Boulevard og C. F. Møllers Allé opretholdes. Stk. 2. Veje og stier Der udlægges veje og stier mellem byggefelterne som vist på tegning nr. 3 Trafik og parkering. Vejtype A Vejstrækningerne mellem Center Boulevard og Ørestads Boulevard nord for Bella Center, vist med lys blå på tegning nr. 3, skal fremstå med et vejprofil med en bredde på mindst 28,5 m. Vejstrækningerne skal udføres med et kørebaneareal på mindst 6,5 m. Der skal være fortove i begge sider med en bredde på mindst 2,5 m og cykelstier i begge sider med en bredde på mindst 2,5 m. Vejen skal fremstå med normalt kantstensopspring. Der skal i princippet som angivet på snitdiagram Type A - vej med bus-ø etableres busholdepladser øst og vest på vejen mellem Center Boulevard og Ørestads Boulevard. Hvor der ikke er behov for en bus-ø til busstoppested skal bus-øen erstattes af en 2 m bred flexzone i begge sider af vejen til opholdsmuligheder, beplantning, bil- eller cykelparkering samt løsninger for lokal afledning af regnvand (LAR). Vejprofilet kan her have en bredde ned til 26,5 m. Opmærksomheden henledes på, at planlovens 5 t indeholder særlige regler om beregning af bruttoetageareal til butiksformål. Bestemmelsen om dagligvarebutikker følges op med bestemmelser om indretning af en butik med varegårde i den store karré vest for metroen i 5, stk. 10, med bestemmelser om adgang til varegård 4, stk. 7 samt med forbud om udendørs oplag 7, stk. 16, punkt c. Formålet med bestemmelserne er på en gang at skabe attraktive forhold for dagligvareforretninger og samtidigt at tilgodese det visuelle indtryk af området. Vejtype A Vejbredde: 28,5 m. med bus-ø Ill. COBE og VLA Butikker må ikke ligge over stueetagen af hensyn til områdets byliv oplevet i gadeniveau. Dette underbygges yderligere af bestemmelserne om. aktive stueetager i 3, stk. 6. Smal kantzone Fortov Cykelsti Bus-ø Busbane Kørebane Busbane Bus-ø Cykelsti Fortov Smal kantzone 26 Københavns Kommune

27 Vejtype B Vejstrækningen mellem Center Boulevard og Ørestads Boulevard vist med mørkeblå på tegning nr. 3 skal fremstå med et vejprofil med en bredde på mindst 16,5 m. Vejstrækningen skal udføres med et kørebaneareal på mindst 6,5 m. Der skal være fortove i begge sider med en bredde på mindst 2,5 m og cykelstier i begge sider med en bredde på mindst 2,5 m. Vejstrækningen skal fremstå med normalt kantstensopspring. Vejtype B Vejbredde: 16.5 m. Ill. COBE og VLA Vejtype D Vejstrækninger vist med orange på tegning nr. 3 skal fremstå med et vejprofil med en bredde på mindst 10,5 m. Vejstrækningen skal udføres med et kørebaneareal på mindst 5,5 m og fortov i begge sider med en bredde på mindst 2,5 m. Vejstrækningen skal fremstå med normalt kantstensopspring. Vejtype D Vejbredde: 10,5 m. Ill. COBE og VLA Fortov Cykelsti Kørebane Vejtype C Vejstrækningen fra tilstødende veje ind i området vist med grønt på tegning nr. 3 skal fremstå med et vejprofil med en bredde på mindst 18,5 m. Vejstrækningen skal udføres med et kørebaneareal på mindst 6,5 m. Der skal være fortov i begge sider med en bredde på mindst 2,5 m og cykelstier i begge sider med en bredde på mindst 2,5 m. Der skal være en 2 m bred zone i den ene side af vejen til opholdsmuligheder, beplantning, bil- eller cykelparkering samt løsninger for lokal afledning af regnvand (LAR). Vejstrækningen skal fremstå med normalt kantstensopspring. type C - Adgangsveje Vejbredde: 18,5 m. Cykelsti Fortov Ill. COBE og VLA Smal kantzone Fortov Kørebane Vejtype E Vejstrækninger internt i underområderne vist med gult på tegning nr. 3 skal fremstå med et vejprofil med en bredde på mindst 11,5 m. Vejstrækningerne skal udføres med et kørebane på mindst 4,5 m. Der skal være gangzone i begge sider med en bredde på mindst 2,5 m. På minimum en af vejstrækningens sider skal der være en 2 m bred flexzone til opholdsmuligheder, beplantning, bil- og cykelparkering samt løsninger for lokal afledning af regnvand (LAR). Kørebane skal markeres således, at den fremstår til afvikling af biltrafik i lav hastighed. Vejtype E Vejbredde: 11,5 m. Fortov Smal kantzone Ill. COBE og VLA Smal kantzone Safezone Kørebane Flexzone Safezone Smal kantzone Smal kantzone Fortov Cykelsti Kørebane Cykelsti Flexzone Fortov Smal kantzone Københavns Kommune 27

28 Vejtype F Vejstrækninger internt i underområderne vist med lilla på tegning nr. 3 skal fremstå med et vejprofil med en bredde på mindst 9 m. Vejstrækningerne skal udføres med en kørebane på mindst 4,5 m. Der skal være gangzone på den ene side med en bredde på mindst 2,5 m. På minimum en af vejstrækningens sider skal der være en 2 m bred flexzone til opholdsmuligheder, beplantning, bil- og cykelparkering samt løsninger for lokal afledning af regnvand (LAR). Kørebane skal markeres således, at den fremstår til afvikling af biltrafik i lav hastighed. Vejtype G - Stiforbindelser nord-syd Stibredde: 4 m. Ill. COBE og VLA Vejtype F Vejbredde: 9 m. Ill. COBE og VLA Individuel have Sti Individuel have Stk. 3. Yderligere veje og stier Der kan ske yderligere vej- og stiudlæg, der er nødvendige/hensigtsmæssige for at betjene den enkelte ejendom under forudsætning af en udformning efter Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse. Stk. 4. Blinde veje Blinde veje skal forsynes med en vendeplads. Smal kantzone Safezone Vejtype G Stier og passager skal fremstå med fastbelægning i en bredde på mindst 4 m. Flexzone Flexzonerne kan indeholde opholdsmuligheder, beplantning, løsninger til lokal afledning af regnvand, cykelparkering, handicapparkering og korttidsparkering samt virke som chikaner, der nedsætter farten på vejstrækningen. Kørebane Vejtype G - Stiforbindelser øst-vest Stibredde: 4 m. Areal med græsser og Lokal afledning af regnvand (LAR) Ill. COBE og VLA Stk. 5. Vejadgang Der kan etableres op til 6 vejadgange til området. Vejadgangene skal placeres som vist på tegning nr. 3 med to vejadgange fra hver af vejene: Center Boulevard, Ørestads Boulevard og C. F. Møllers Allé. Overkørslerne vist med stiplet sort firkant på tegning nr. 3 forventes etableret som signalreguleret kryds. Stk. 6. Udformning af vejanlæg Den nærmere udformning af vejene, herunder vejkryds, vejtilslutninger og afslutninger af blinde veje med vendepladser, hvortil der kan medgå yderligere areal, sker efter Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse. Der henvises i øvrigt til 7, stk om udformning af byrum. Stk.7. Adgang til parkeringskældre, -huse og varegårde Vejadgang til parkeringsanlæg og/eller varegårde skal etableres i princippet som vist på tegning nr. 3 og skal udformes efter Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse, så der sikres gode oversigtsforhold ved ind- og udkørsel. Individuel have Sti Individuel have 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Rummelighed a) For underområde I må det samlede etageareal ikke overstige m 2. b) For underområde II må det samlede etageareal ikke overstige m 2. c) For underområde III må det samlede etageareal ikke 28 Københavns Kommune

29 overstige m 2. d) Det maksimale etageareal kan overskrides med det etageareal, der inden for bygningsvolumenet medgår til tekniske anlæg, parkering herunder cykelparkering, og åbne fælles tagterrasser/opholdsareal, samt glasoverdækninger og åbne forbindelser, såfremt dette er begrundet i særlige arkitektoniske, miljømæssige, rekreative, energimæssige eller funktionsmæssige hensyn. Stk. 2. Byggefelter Ny bebyggelse skal placeres inden for de på tegning nr. 2 viste byggefelter. Byggefelterne skal afsættes således, at der er plads til de i 4, stk. 2 fastsatte vejprofiler, de i 7, stk. 18, 19, 20, 21 og 22 fastsatte kantzoner og herudover skal afstanden øges yderligere med mindst 2 m på strækninger markeret på tegning nr. 4 som alleer. Der skal dog altid være mindst 5 m mellem byggefelter. De ekstra 2 m langs strækninger udpeget til alleer skal bruges til en ekstra trærække i forholdet til minimumsvejprofilet for strækningerne, som kun har plads til én trærække. Der må bebygges uden for byggefelterne med bygningsfremspring, kviste og andre mindre bygningsudkragninger, som ikke vurderes at være til skyggemæssig gene for omgivelserne eller at give et generelt indtryk af et smallere byrum. Stk. 3. Bygningshøjder For underområde I gælder: a) Nybyggeri skal have en bygningshøjde på mindst 9 m og en bygningshøjde på maks. 24 m. Byggeri skal i princippet opføres som sluttet karrébebyggelse i renden af byggefelterne mod områdets tilstødende veje jf. tegning nr. 2 og mod veje med vejprofiler A til F jf. 4, stk. 2. Der kan dog etableres enkelte sidehuse, som vist på tegning 4 og mindre åbninger, jf. 5, stk. 9, der ikke ændrer ved karakteren af en sluttet bebyggelse. b) Høje bygninger på tegninger nr. 2 kan være op til de på tegningen angivet maks. bygningshøjder. For underområde II gælder: c) Nybyggeri skal have en bygningshøjde på maks. 21 m. For underområde III gælder: d) Nybyggeri skal opføres som rækkehuse med en bygningshøjde på mindst 6 m og en bygningshøjde på maks. 9 m. Dog gælder som vist på tegning nr. 2, at dele af byggefelterne til rækkehuse-etageboliger skal bebygges med etageboliger med en maks. bygningshøjde som angivet på tegningen inden for hvert byggefelt. Rækkehuse-etageboligerne skal i princippet opføres som sluttet karrébebyggelse i randen af byggefelterne mod områdets tilstødende veje jf. tegning nr. 2 og veje med vejprofiler A til F jf. 4, stk. 2. Der kan dog tillades mindre åbninger, jf. 5, stk. 9, der ikke ændrer ved karakteren af en sluttet bebyggelse. For alle underområder gælder: e) Parkeringshuse inden for lokalplanområdet må have en bygningshøjde på maks. 21 m. f) Trappe-, elevatortårne og lignende mindre taghuse må have en højde på maks. 3 m over ovenfor fastsatte maks. bygningshøjder. Stk. 4. Skråt højdegrænseplan a) Al bebyggelse skal overholde et skråt højdegrænseplan på 1,0 x afstanden til tilgrænsende byggefelter med mulighed for boligbebyggelse. Hvor boliger i tilgrænsende byggefelter allerede har eller skal have gulvniveau over terræn, må bebyggelsens højde øges tilsvarende. b) Dog gælder, at bebyggelse skal overholde et skråt højdegrænseplan på 1,5 x afstanden til tilgrænsende byggefelter med erhverv. Hvor erhverv i tilgrænsende byggefelter har gulvniveau over terræn, må bebyggelsens højde øges tilsvarende. Illustration af 1:1 højdegrænseplan ved boliger og 1:1.5 ved erhverv. Ill. COBE og VLA. Københavns Kommune 29

30 c) Undtaget fra det skrå højdegrænseplan er høje bygninger vist på tegning nr. 2, gavle, tagopbygning til brug for grønne tage, tagterrasser samt mindre punktvise fremspring og mindre påbygninger. Hvor nærmeste boligbebyggelse har smalle kantzoner, vil bebyggelsens stuegulv ligge mellem 0,8 m og 1,2 m over terræn for at tilgodese boligernes privatsfære. Andre steder har bebyggelsen erhverv (typisk butikker) i stueetagen, så boligerne er hævet til 1. sals højde. Der vil være dispensationsmulighed fra bestemmelsen, hvis det kan godtgøres, at der på anden vis kan skabes gode lysmæssige forhold inde i boligerne og i tilstødende byrum. Det kan evt. være ved brug af vandspejl, ved lyse facadefarver, øget etagehøjde, ved reduceret bygningsdybde eller ved andre arkitektoniske eller rummelige virkemidler eller ved en kombination af virkemidler. Hensigten med at tillade en tagopbygning, der går op over de fastsatte maks. højder, er at grønne tage typisk vil kræve en større konstruktion for at kunne rumme muligheder for jordfyld og beplantning. Ved at tillade en ekstra tagopbygning til brug for de grønne tage muliggøres en stor variation af grønne tage med forskellige kvaliteter. Bygningshøjder regnes fra terræn. Stk. 5. Skiftende bygningshøjder Hvert byggefelt inden for underområde I, skal indeholde mindst tre spring i bebyggelsens højde på mindst 3 m. Dog gælder for byggefelterne nord og syd for udstillingspladsen vist på tegning nr. 4, at de kun skal indeholde mindst ét spring i bebyggelsens højde. Langs byggefeltafgrænsninger mod Ørestads Boulevard og Bella Center skal der forekomme spring i bygningshøjden. Bestemmelsen gælder ikke for byggefelter for parkeringsanlæg vist på tegning nr. 2. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med 6, stk. 2 om facader. Sammen med bestemmelser om højdegrænseplan og bygningernes ydre fremtræden betyder kravet om spring i bygningshøjden, at bykvarteret omkring Bella Center bliver en kompakt og sammensat bydel præget af varierede facader. Spring skal herudover give mulighed for at forøge solindfaldet i gårdrummene og i boligerne. Stk. 6. Husdybder Husdybden for boliger må ikke overstige 12 m eksklusiv udkragende altaner. Husdybden for erhverv må ikke overstige 17 m eksklusiv udkragende altaner. Maksimumshusdybder gælder ikke for de høje bebyggelser, for erhverv som atriumbebyggelse i byggefelter udelukkende med erhverv, for stueetager til detailhandel og for parkeringsanlæg markeret på tegning nr. 2. Dog gælder for alle byggefelter med boligbebyggelse, at hvor hjørner i karreers gårdrum har en spidsere vinkel end 60 grader må bebyggelsen ikke have en bygningsdybde større end 10 m på en strækning på mindst 10 m fra hjørnet målt i gårdrummet. Illustration, der viser et eksempel på tre skift i bebyggelseshøjde inden for et byggefelt. Ill. COBE og VLA. Bestemmelsen skal sikre lysforholdene både i gårdrum og i lejlighederne ved spidse vinkler i bebyggelsens relativt små gårdrum. Stk.7. Adgange til boliger Boliger skal have adgange fra de i 4, stk. 2 fastlagte veje og stier. Herudover skal opgangene have direkte adgang til udendørs opholdsarealer, herunder gårdrum og evt. fælles tagterrasse. Adgang til boliger må ikke ske fra fælles altan- eller svalegang. Eksempel på skift i bygningshøjde og facadeudtryk. Sluseholmen. Foto: DAC Stk. 8. Rampe til cykelparkering Cykelparkering i kælder skal etableres via rampe med en hældning på maks. 1 til Københavns Kommune

31 Rampen kan evt. suppleres med en trampe eller en trappe. Der skal fortsat sikres tilgængelighed for folk med handicap til kælderen. Stk. 9. Åbninger og porte Inden for hvert byggefelt må der etableres maks. to større åbninger med en frihøjde på mellem 3,6 m og fuld facadehøjde. Åbninger skal have en bredde på mellem 3 m og 7 m. Herudover må der etableres mindre porte til gang- og cykelpassager. Stk. 10. Udvidet stueetage til detailhandel Inden for byggefeltet med mulighed for udvidet stueetage til detailhandel vist på tegning nr. 2 kan stueetagen udvides ind i karreens midte, hvis stueetagen indrettes til butik og varegård. Dog skal stueetagens tag indrettes til gårdmiljø i 1. sals højde til gavn for karreens beboere. Indretning skal ske efter samme retningslinjer som områdets øvrige gårdrum beskrevet i 7, stk. 15. Stk. 11. Gangbroer mellem bygninger Mellem bygninger inden for forskellige byggefelter må etableres maks. én gangbro. Gangbroer skal etableres med en frihøjde på mindst 6 m over byrummets niveau. Gangbroer må ikke etableres nærmere byggefelternes hjørner end 6 m. Gangbroer må have en højde på maks. 2 etager og en bredde på maks. 3 m. Bestemmelsen skal sikre, at gangbroer ikke bliver dominerende i bybilledet, og afstanden fra hjørner skal sikre, at de ikke får karakter af facade. Stk.12. Gulvniveau Etageboliger beliggende mod veje eller stier, jf. 4, stk. 2, må kun etableres med gulve mellem 0,80-1 m over det omgivende terræn. Højden kan øges til 1,2 m langs facader med kældervinduer. Dog kan etageboliger langs kantzoner med en dybde på mindst 2,5 m jf. 7, stk. 18 og 19 etableres med gulve i samme niveau som det omgivende terræn, såfremt kantzonen er udformet med en tydelig privat afgrænsning. Stueetager på hjørner med mulighed for udadvendt hjørne vist på tegning nr. 2 skal have gulv i terrænniveau. Erhverv i stueetagen skal som hovedregel have gulve i terrænniveau. Hensigten med bestemmelsen er blandt andet at beskytte boliger mod direkte indblik, ved at de er hævet over terræn. Samtidig skal man heller ikke opleve at træde ind i en privatsfære, når man færdes langs boligerne. Ved de mulige udadvendte hjørner skal stueetagens gulve være i samme niveau som det omgivende terræn for at sikre, at stueetagen evt. på et senere tidspunkt kan konverteres til en aktiv eller udadvendt anvendelse. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Arkitektur Arkitekturen skal nyfortolke det klassiske København i materialer med lang holdbarhed og stor patineringsevne. Særligt de nederste etager skal være detaljerige. Med god patineringsevne forstås materialer, som kan ældes uden at ødelægges, og som eventuelt med alderen får en øget stoflighed og/eller farvechangering. Detaljerige skal forstås som mange og/eller gennemtænkte og varierede detaljer. Det kan eksempelvist være et gennemtænkt murforbandt og/eller brug af særlige murformsten eller andet, som gør bygningen arkitektonisk oplevelsesrig på nær afstand. Stk. 2. Facader For underområde I gælder: a) Bygninger skal fremstå med en arkitektonisk tung nederste del på mellem 3 og 6 etager. Den arkitektonisk tunge nederste del af bygningen skal fremstå i materialer såsom tegl, keramik, skifer, cortenstål, tombak eller beton. Bygningsetager over den tunge nederste del af bygningen skal fremstå lette og lyse med facader af materialer såsom træ, glas, metal eller kunststof. Den arkitektonisk tunge nederste del af bygningen kan udgøre hele den pågældende bygning. For bygninger, med bygningsdele over bygningernes nederste arkitektonisk tunge dele, skal de øverste dele fremstå i lette og lyse materialer for at reflektere mest muligt lys ned i byrummene. b) Facader må kun fremstå med maks. facadelængder på 40 m, så byggefelterne fremstår bebygget med flere individuelle bygninger. Et facadeskift mellem tilgrænsende facader skal bestå af mindst to af følgende variationer: - variation i materialer og/eller farvetone - variation i højde - variation i facaderytme - variation i vinduestyper/størrelse og/eller skift i vinduernes placering i forhold til facadelinjen og/ eller variation i udformning af altaner og/eller karnapper og/eller variation i tilsvarende dominerende facadeelementer - horisontal facadeforskydning mellem to tilgrænsende facader Københavns Kommune 31

32 > 40 m > 40 m Skitse, der viser princippet for mindst ét skift pr. facadestrækning over 40 m. Ill. COBE og VLA. Skitse, der viser princip for facader. Bygninger skal fremstå med facader, som følger samme arkitektoniske idé hele vejen rundt, og adskiller sig fra tilgrænsende bygninger. Ill. COBE og VLA. Eksempel på skift i facader så byggefelt fremstår som bebygget med flere bygninger. c) De enkelte bygninger skal adskiller sig fra tilgrænsende bygninger og fremstå med hver deres klart definerede arkitektur. Alle gavle og facader på samme bygning skal prioriteres lige højt og have en arkitektonisk sammenhæng, men kan adskille sig fra hinanden med hensyn til facadernes åbningsgrad. d) Etager over bygningens arkitektonisk tunge nederste del skal have en tydelig arkitektonisk adskillelse fra bygningens nederste del. Adskillelsen kan eksempelvist sikres ved: - at trække etagerne frem (lade dem udkrage over facadelinje på bygningens nederste del). - at trække etagerne tilbage fra facadelinje på bygningens nederste del. - ved at etablere en mellemetage, som en adskillende etage, der har en anden bearbejdning end de øvrige etager, og som er trukket tilbage fra facadelinjen. e) Bygninger skal have en særlig facadebearbejdning i stueetagen og evt. 1. sal. Bearbejdningen kan opnås ved følgende principper: - Ændret vinduesrytme eller vinduesbearbejdning og/eller en større grad af åbenhed - Øget grad af detaljering og evt. skift i materiale eller farve - Andre tilsvarende markante arkitektoniske virkemidler. f) Facader i stueetagen på alle bygninger inden for byggefelterne skal mod stier og veje fastsat i 4, stk. 2 fremstå med punktvise forskydninger frem og/eller tilbage fra facadelinjen. På facader længere end 20 m skal der være mindst 2 forskydninger på mellem 0,5 og 3 m og over strækninger på mindst 2 m. Tilbagetrækninger på hjørner må ikke foregå i fuld bygningshøjde. g) Indgange mod veje og stier 5, stk. 7 skal markeres i facaden med eksempelvist en niche, et halvtag eller en karnap. Langs de på tegning nr. 4 udpegede kantzoner er der plads til fremrykninger af faste bygningsdele som for eksempel en trappe, en udbygning eller et indgangsparti uden at berøre vejarealet. Hvor kantzonen ikke er dyb nok, skal tilbagerykningerne af facaderne fra facadelinjen skabe de nødvendige lidt større nicher og hjørneafskæringer, som giver mulighed for de ønskede muligheder for ophold, cykelparkering eller beplantning mm. Bestemmelser om indretningen af kantzonerne er fastlagt i 7, stk. 18, 19, 20, 21 og 22. Ændringer i vinduesrytme/åbenhed Princip for detaljering af stueetagen. Ill. COBE og VLA. Detaljeringsgrad Udskæring/Tilbagetrækning 32 Københavns Kommune

33 h) Varegårde må ikke have facader mod de omkransende veje bortset fra ved portadgang. Hvor varegården har facade mod karreens gårdrum, skal facaden udformes med én eller med flere af følgende muligheder: - tæt begrønning - med indbygget trappeanlæg - indretning til sport og leg - indbygget cykelskur eller anden funktioner til gavn for livet i gårdrummet. For underområde I og II gælder: i) Facader i stueetagen langs strækningen markeret som aktive facader med mørkeblå signatur på tegning nr. 2 skal fremstå med mellem % transparente partier i stueetagens fulde rumhøjde. j) Facader i stueetagen langs strækningen markeret som udadvendte facader med lyseblå signatur på tegning nr. 2 skal fremstå med mellem % transparente partier i stueetagens fulde rumhøjde. For underområde II gælder: k) Hvor facader i stueetagen ikke kan leve op til bestemmelserne i punkt i og j grundet bygningens funktion, kan facaden i stedet gives en facadeudsmykning, begrønnes eller på anden vis gives en karakter eller funktion, som bidrager til de omkringliggende byrum. Herudover kan bygningens facader have op til 100 % transparente facader og betonkerner kan bibeholdes, som de er, og udgå af beregningen i punkt i og j. Bestemmelsen gælder for facadestrækninger mod det enkelte byrum / enkelte gadestrækning under ét. Trukket frem Trukket tilbage Adskilte etager Skitse, der viser princip for, hvordan bygningernes nederste og øverste del adskiller sig fra hinanden. Ill. COBE og VLA. Princip for materialeforskel mellem bygningernes arkitektonisk tunge nederste del og lettere og lyse øverste del. Ill. COBE og VLA. De eksisterende betonkerner kan fraregnes af hensyn til at bevare områdets identitet og historie. l) Facader langs strækningen markeret med grøn signatur på tegning nr. 2 skal begrønnes eller indrettes til aktiviteter som eksempelvis klatring, boldspil eller anden form for leg eller sport. Planloven giver ikke handlepligt. Med det menes, at grundejer kun har pligt til at overholde lokalplanen, når grundejer selv ønsker at bygge om eller at bygge nyt. Derfor kan det ikke forventes, at det eksisterende Bella Center TUNG BASE OG LETTE BYGNINGSDELE Eksempel på en høj bygning med en arkitektonisk tung nederste del og en let og lys øverste del. Fahle House, Tallinn. Ark. KOKO. Skitse, der viser, hvordan byen får en arkitektonisk tung nederste del på mellem 3 og 6 etager. Bygningsetager over denne tunge nederste del skal fremstå i lyse og lette materialer. Ill. COBE og VLA. Københavns Kommune 33

34 Skitser af frem- og tilbagerykninger af stueetagens facade jf. 6, stk. 7. Punktvise frem- og tilbagetrækninger er et af virkemidlerne til at skabe mange oplevelser i øjenhøjde. I kombination med hverdagsfunktioner som indgangspartier, cykelparkering og posthåndtering opstår der et naturligt mødsted, der medvirker til at understøtte livet langs byrummets kanter. De illustrerede karnappper i den midterste figur ligger ikke på vejarealet. Ill. COBE og VLA. vil blive åbnet og begrønnet umiddelbart ved vedtagelse af lokalplanen, men at det langsomt vil ske over en årrække efterhånden som centeret gennemgår løbende renoveringer og moderniseringer. Kantzone, Hamborg. Gavle skal fremstå med åbninger. Ill. COBE og VLA. Princip for detaljering af stueetage med mindst 2 tilbagetrækninger eller fremspring på facader over 20 m. Ill. COBE og VLA. For underområde III gælder: m) De enkelte boligenheder i rækkehusene skal kunne aflæses i facaden. Dette kan opnås ved, at hver bolig adskiller sig fra boligen ved siden af i facaden ved mindst én af følgende muligheder: - variation i facademateriale eller farve - facadeforskydning - variation i vinduesrytme - variation i bygningshøjde - vertikal opdeling med et bygningselement som eksempelvis et nedløbsrør. Inden for hvert byggefelt skal boligenhederne adskille sig fra hinanden på flere forskellige måder. n) Gavle skal behandles som facader i øvrigt med åbninger i form af vinduer eller franske altaner. Alle etager skal have mindst ét vindue og gavle skal have mindst 3 vinduer. o) Støjafskærmning jf. 9, stk. 3 vist på tegning nr. 6 ved rækkehusene langs Center Boulevard skal fremstå som en integreret del bebyggelsens arkitektur med samme arkitektoniske formsprog og med samme materialer. Herudover må kun anvendes materialer, som har særlige støjdæmpende egenskaber. Der skal i støjafskærmningerne være udgange til Center Boulevard fra de primære opholdsarealer bag støjafskærmningerne. Støjafskærmningerne skal fremstå varieret eksempelvis ved at have indarbejdet vinduesåbninger, siddemuligheder eller ved begrønning. Støjafskærmningen kan godt have en anden vægtning af materialer end boligerne. Eksempelvist, hvis boligerne primært fremstår i tegl med vinduesrammer eller skodder i træ, kan støjafskærmningens primære materiale være 34 Københavns Kommune

35 samme type træ som vinduesrammerne eller skodderne og med tegl som sekundært materiale for eksempel i form af en base til støjafskærmningen. p) Inden for byggefelter udlagt til rækkehuse-etageboliger på tegning nr. 2 gælder, at: - etageboliger skal følge principperne for etageboliger i underområde I beskrevet under punkt a, b, c, d, e, f og g. - rækkehuse skal følge principperne for rækkehuse beskrevet under punkt m og n. For alle underområder gælder: q) I vinduer må kun anvendes plant glas. I boligbebyggelse må vinduer kun fremtræde med klart glas. I erhvervsbebyggelse kan herudover anvendes let, tonet eller svagt coated glas. Vinduer må ikke blændes ved tilklæbning eller lignende således, at de får karakter af facadebeklædning. r) I stueetager, der i henhold til 3, stk. 6 skal indrettes med aktive og udadvendte funktioner, skal vinduer fremstå overvejende med transparent glas således, at der opnås visuel kontakt udefra til funktionerne i stueetagen. Butiksfacader skal fremstå med udstillingsvinduer, som ikke må blændes med tilklæbning eller lignende. s) Skiltning, reklamering, lysinstallationer og andet facadeudstyr, herunder markiser og solafskærmning, skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver og lignende fremstå således, at der efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn opnås en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende bygnings arkitektoniske udtryk, proportioner og detaljering. Facadebelysning må ikke ved styrke, blænding eller lignende være til gene for omgivelserne. En butiksfacade skal både kunne sælge og være en smuk del af gadebilledet. Alle skilte skal tilpasses, så de bliver en del af helheden og må ikke dominere andre dele af gadebilledet. Stk. 3. Begrønning af facader Alle facader kan begrønnes, uanset reglen om sammenhængende facader, jf. stk. 2, pkt. c, Stk. 4. Udformning af gangbroer mellem bygninger De i 5, stk. 11 muliggjorte gangbroer mellem bygninger i forskellige byggefelter skal fremstå lette og elegante i udtrykket, og må ikke forringe de tilstødende facaders helhedsudtryk. Gangbroerne skal overvejende fremstå med glasfacader og glasværn. Stk. 5. Altaner, terrasser og fælles opholdsarealer For underområde I gælder: a) Boliger i etagebyggeri skal forsynes med individuelle opholdsaltaner, haver, terrasser eller fælles opholdsarealer på større fælles tagterrasser med adgang via samme trappeopgang, som også giver adgang til boligen. Indtil 6. etage skal værn om altaner og tagterrasser fremstå som helt eller delvist transparente. Værn om altaner og tagterrasser skal have tilstrækkelig transparens til, at livet på altanen eller tagterrassen kan opleves fra gadeniveau. Samtidigt skal bestemmelsen give rum til at udforme værnet, så det kan fremstå integreret i bygningernes arkitektur og skabe læ på altanen eller tagterrassen. b) Altaner må maks. udkrage 1,5 m over facadelinjen. Dog gælder: - Altaner mod veje og stier, fastlagt i 4, stk. 2, må ind til en højde på 3 m over terræn have en maks. dybde på 0,25 m og i en højde på mellem 3 m og 6 m over terræn have en maks. Dybde på 0,5 m. - Altaner ikke må være nærmere vej- eller stimidte end 5,25 m. - Altaner mod syd må maks. udkrage 1 m over facadelinjen på facadestrækninger, hvor etagen under har vinduer. Den maksimale udkragning må dog øges op til 1,5 m med 1 cm for hver 1 cm rumhøjden i underliggende etage øges over en rumhøjde på 2,5 m. Beplantet støjafskærmning Støjafskærmning med vinduer, som fortsætter facaderytmen Støjafskærmning i samme materiale, som vinduernes skodder Eksempler på støjafskærmning mod Center Boulevard. Ill. COBE og VLA Støjafskærmning med intergreret siddemulighed mod Center Boulevard Københavns Kommune 35

36 Altaners udkragning kan øges til 1,5 m, hvis rumhøjden i underliggende øges (hvor der er vinduer i underliggende etage) Illustration af, hvordan altaner må udkrage over facadelinjen. Afstand til vejmidte skal være mindst 5,25 m Rumhøjde øges Rumhøjde: 2,5 m Altan udkragning mod syd: maks. 1 m og mod vest, nord og øst: maks. 1,25 m (hvor der er vinduer i underliggende etage) Indtil 6 m over veje, stier og passager må altaner kun udkrage 0,5 m fra facadelinjen Altaner skal have en frihøjde på mindst 4,25 m over vejearealer eller andre arealer med mulighed for færdsel. Altan udkragning: 0,5 m Mulighed for større altan, hvis noget af altanen er indeliggende Indtil 3 m over veje, stier og passager må altaner kun udkrage 0,25 m fra facadelinjen Altan udkragning: 0,25 m Vejmidte Altaner mod veje og stier Facadelinjen Kantzone, hvor der ikke er mulighed for færdsel - Altaner mod øst, vest eller nord må maks. udkrage 1,25 m over facadelinjen på facadestrækninger, hvor etagen under har vinduer. Den maksimale udkragning må dog øges op til 1,5 m med 1,5 cm for hver 1 cm rumhøjden i underliggende etage øges over en rumhøjde på 2,5 m. - Altaner skal minimum have en frihøjde på 4,25 m over vejareal eller andre arealer med mulighed for færdsel i køretøjer. Bestemmelserne skal sikre mulighed for rummelige altaner uden at give dårlige dagslysforhold i underliggende etager. Samtidigt skal bestemmelserne sikre gode lysforhold og plads til træer i områdets byrum. Variationen på bestemmelserne i forhold til verdenshjørnerne skal tage hensyn til solens indfaldsvinkel og tilgodese himmellys. Da der alle steder er kantzoner på mindst 0,5 m langs facaderne, og da altaner maks. kan udkrage op til 0,5 m mod veje og stier sikres, at undersiden af udkragende altaner over vejareal altid er højere end 4,25 m, hvilket er et krav fra trafikmyndigheden. For underområde III gælder: c) Altaner må ikke opsættes over veje eller stier. Stk. 6. Tage Tage skal formgives og behandles i sammenhæng med bygningens arkitektoniske idé. Tage kan begrønnes i hele deres udstrækning med for eksempel græs eller stenurter eller fremstå som tagterrasser med et tydeligt grønt præg. Tage må ikke udføres i materialer, som kan afgive toksiske stoffer. Tagvand kan bruges rekreativt i byrummene. Et beplantet grønt tag absorberer mellem 50 og 80 % af den regnmængde, der falder på tagarealet, sænker lufttemperaturen om sommeren, reducerer nedbrydningen af tagfladerne og optager CO 2. Dette hindrer ikke, at der kan etableres solceller på tagfladen eller som halvtag/konstruktion over tagfladen. Stk. 7. Tekniske Installationer Tekniske anlæg og installationer skal så vidt muligt placeres inden for bygningens volumen, f.eks. i kælder og/ eller inden for tagprofil. Anlæg og installationer placeret oven på tag skal udformes således, at de inddækkes på alle sider eller efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn fremtræder som integrerede dele af bygningens arkitektur. Ventilationsanlæg på de grønne tage skal integreres i bygningen eller pakkes ind i begrønning; eks. under espalier eller grønt tag. Elevatortårne og trappehuse til tagterrasser skal udformes og beklædes således, at de efter forvaltningens skøn fremtræder som integrerede dele af bygningens arkitektur. Stk. 8. Antenneanlæg Placering og udformning af antenner, paraboler eller lignende skal ske så diskret som muligt og under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. Paraboler må ikke placeres på tagflader, facader eller gavle synlige fra vej og pladser. Stk. 9. Solceller Facader og tagflader kan, hvor det er velbegrundet, udformes med mulighed for at udnytte solenergi. Bæredygtige elementer, solceller og lignende skal integreres i facadens/ tagfladens arkitektur eller udformes som selvstændige arkitektoniske elementer af høj kvalitet. 36 Københavns Kommune

37 7. Byrum og ubebyggede arealer Stk. 1. Friarealer a) Friarealer (ubebyggede arealer eksklusiv parkeringsog tilkørselsarealer), skal være af størrelsesordenen 30 procent af boligetagearealet, 40 procent af etagearealet til grundskoleundervisning, 100 procent af etagearealet til børneinstitutioner samt 10 procent af erhvervsetagearealet og etagearealer til øvrige anvendelser. Friarealerne skal anlægges med opholdsarealer og aktiviteter for beboere og brugere i alle aldre. Friarealet beregnes for det enkelte underområde under ét. b) Mindst 30 % af institutioners friarealer til ophold og leg skal være på terræn og skal kunne anvendes af beboerne uden for institutionernes åbningstid. c) Opholdsarealer på hævede gårddæk og tagterrasser kan indgå i friarealberegningen. Det samme kan den del af lokale veje, der er forbeholdt fodgængere og cyklister. Stk. 2. Byrumsstruktur Der fastlægges primære byrum a - g som angivet på tegning nr. 4: Byrum a, metropladsen Byrum b, udstillingspladsen Byrum c, hovedindgang nord Byrum d, hovedindgang vest Byrum e, Bella Centers have Byrum f, søen Byrum g, logistik-/aktivitetsområdet Der fastlægges endvidere principper af generel karakter for kvarterspladser, større veje og alleer, gader, stier og passager, byrum langs tilstødende veje samt for karreernes gårdrum som angivet på tegning nr. 4. Byrum langs de omgivende veje er tænkt som åbninger i facaderækken, der bidrager med variation og den fornødne plads til et punktvist grønt islæt langs vejene. Københavns Kommune 37

38 Bygningsomrids uden for lokalplan Solplads Lægivende beplantning Metropladsen over for metrostationen Bella Center danner indgangsport til området. Pladsen vil i kraft af sin placering fungere som et aktivt urbant byrum med et hyppigt flow af mennesker og trafik. På den nordlige del af pladsen er et sydvestvendt hjørne med gode forhold for ophold og uformelle møder. På den sydlige del af pladsen er tilsvarende gode forhold for ophold, detailhandel og andre udadvendte funktioner. Metropladsen Detail Lægivende beplantning Eftermiddagssol Mulighed for indretning Byrummets udstrækning Bygningsomrids Zone for beplantning Primære bevægelseslinier Aktive stueetager Udadvendt stueetage Omtrentlig placering af træer Smal kantzone m Stk.3. Byrum a, metropladsen a) Metropladsen skal i princippet indrettes som vist på byrumstegning I og II, som ankomstbyrum til området fra metroen og Ørestads Boulevard. Dog kan kantzoner og solplads langs bygningsomrids markeret som Bygningsomrids uden for lokalplan. b) Metropladsens udformning skal være målrettet både Bella Centers internationale gæster, lokale gæster og lokale beboere. c) Metropladsen skal anlægges som to pladser, der i materiale, design og beplantning er beslægtede, så byrummet opleves homogent. De to pladser skal udformes med en belægning af samme kvalitet, som belægningerne i resten af Ørestad. d) Både den nordlige og sydlige plads skal fremstå med mindre grupper af opstammede træer eller med store enkeltstående, karaktergivende træer. e) Udover pladsbelysning skal der på metropladsen etableres effektbelysning, der adskiller pladsen/pladserne fra den omgivende gadebelysning. f) Pladserne skal indrettes med ikke kommercielle opholdsmuligheder, som for eksempel offentligt tilgængelige bænke. g) Hvis vindanalyser påviser det nødvendigt for at skabe vindmæssige forhold til udeophold, skal der etableres lægivende beplantning inden for zonen til lægivende beplantning h) Der skal etableres cykelstativer på Metropladsen. Mellembred kantzone 1-3 m Bred kantzone min. 3 m Omtrentlig markering af kørebane Opholdsplads/solplads Byrumstegning I. Plan af byrum a, metropladsen 38 Københavns Kommune

39 Eksempel på en bred kantzone og aktiv facade, hvor cafeen har udeservering ude på pladsen. Sønder Boulevard, Vesterbro. Foto: Tina Mejlgaard. Eksempel på en hjørneplads, Sankt Hans Torv, Nørrebro. Foto: Wikicommons B Byggefelt uden for lokalplanen Boliger Udadvendt stueetage Boliger Café 63, Kantzone Ankomst til detail ophold og gangzone Cykelsti Kørebane Fortov Grønt Cykelsti Ophold og udeservering Byrumstegning II. Snit af byrum a, metropladsen Københavns Kommune 39

40 Ophold med formiddagssol Udstilling Solplads til ophold Udstillingspladsen ligger langs det centrale strøg øst for Bella Center. Her har Bella Center mulighed for at udstille og flytte aktiviteterne ud i byen i forbindelse med events. På andre tidspunkter kan pladsen benyttes af kvarterets beboere. På pladsens sydvest vendte hjørne er der sol, læ og gode muligheder for at indrette en café i stueetagen. Her er en bred kantzone foran, der giver mulighed for udeophold. plads plads Indretning Temporær indretning og udstilling Lægivende beplantning Udstillingspladsen Byrummets udstrækning Vigtig byrumsovergang Bygningsomrids Eksisterende bebyggelse Zone for vandelement Zone for beplantning Primære bevægelseslinier Aktive stueetager Udadvendt stueetage Ophold Solhjørne Mulighed for udadvendt hjørne Omtrentlig placering af træer Smal kantzone m Mellembred kantzone 1-3 m Bred kantzone min 3 m Omtrentlig markering af kørebane Opholdsplads/solplads Stk. 4. Byrum b, udstillingspladsen a) Pladsens skal i princippet indrettes som vist på byrumstegning nr. III og IV som kvarterets torv og udstillingssted med plads til boder, stande og udstillingsmontre etc. b) Pladsens udformning skal være målrettet både Bella Centers internationale gæster, lokale gæster og lokale beboere. c) Pladsens belægning skal være ensartet, så pladsen fremstår sammenhængende udspændt mellem facaderne. Pladsens belægning skal adskille pladsen i forhold til de tilstødende alléer. Pladsens belægning skal som minimum have samme standard som belægningerne i det øvrige Ørestad, men kan godt være af andre materialer som eksempelvis tegl. d) Inden for zonen for beplantning skal der være mindre grupper af opstammede træer eller store enkeltstående, karaktergivende opstammede træer. e) Udover pladsbelysning skal der på pladsen etableres effektbelysning, der adskiller pladsen fra den omgivende gadebelysning. Belysningen skal markere opholdssteder, udstillingsrum samt indgangen til Bella Center. f) Ved udformningen af pladsen skal materialevalg, design af fast møblering, belysning, samt træ- og plantesorter understøtte oplevelsen af én samlet plads. g) Zonen for solplads til ophold skal kunne møbleres med løse møbler. h) Der skal etableres lægivende beplantning inden for zonen til lægivende beplantning i kombination med faste opholdsmøbler i form af bænke el. lign. i) Inden for zonen til Ophold med formiddagssol skal der i forbindelse med Bella Centers facade ud til pladsen etableres faste opholdsmøbler. j) Der skal etableres cykelstativer på pladsen. k) Der skal på pladsen etableres rekreative faciliteter i form af eksempelvis bordtennis / bordfodbold, hængekøjelandskab, gyngestativer, udendørsscene og/eller løbehjulsbane. Byrumstegning III. Plan af byrum b, udstillingspladsen splads 40 Københavns Kommune

41 Eksempel på hvordan facadedetaljering, sammenbindende belægningsflade, store karaktergivende træer og aktiv stueetage skaber det ønskede byrum. Illustration, COBE og VLA A Boliger BC Café Udstillingsplads ankomst og ophold Kørebane Udstillingsplads Bred kantzone / ophold udeservering Byrumstegning IV. Snit af byrum b, udstillingspladsen Københavns Kommune 41

42 Bygningsomrids uden for lokalplan Indgangszone Bygningsomrids uden for lokalplan Lægivende beplantning Hovedindgang nord Solplads Lægivende beplantning Indgangszone Ophold med formiddagssol tersplads ersplads tersplads Byrummets udstrækning Vigtig byrumsovergang Bygningsomrids Eksisterende bebyggelse Zone for vandelement Zone for beplantning Primære bevægelseslinier Aktive stueetager Aktive stueetager ved p-hus Udadvendt stueetage Omtrentlig placering af træer Smal kantzone m Mellembred kantzone 1-3 m Bred kantzone min 3 m Omtrentlig markering af kørebane Opholdsplads/solplads Byrumstegning V. Plan af byrum c, hovedindgang nord Pladsen nord for Bella Center danner forbindelse mellem Bella Sky og messe-, udstillings- og konferencecenteret. Belægningen er gennemgående på tværs af vejen og samler byrummet. På den nordlige del af pladsen er der god mulighed for ophold og uformelle møder i solen, mens der på den sydlige del er plads til korterevarende ophold. Stk. 5. Byrum c, hovedindgang nord a) Pladsen skal i princippet indrettes som vist på byrumstegning nr. V og VI, som hovedindgangsområde for Bella Centeret og Bella Sky og have karakter af et urbant byrum. Dog kan kantzoner og solplads udelades langs bygningsomrids markeret som Bygningsomrids uden for lokalplan. b) Pladsens udformning skal være målrettet Bella Centers internationale gæster. c) Pladsen skal udformes, så den understreger Bella Centers arkitektoniske skala og det horisontale Bella Center og det vertikale Bella Sky. d) Pladsen skal udformes med et markant arkitektonisk hovedgreb, der rumligt og tyngdemæssigt modsvarer de store bygningsskalaer. Der skal blandt andet arbejdes med større sammenhængende træplantninger og belægningsflader, samt belysning og opholdsmuligheder. Eksisterende beplantning skal så vidt muligt bevares, mens nye træer skal være opstammede. e) Pladsens trafikløsning skal tænkes sammen med det landskabsmæssige, så byrummet fremstår både funktionelt og æstetisk afklaret. f) Pladsen skal fremstå i en gennemgående belægning af en tilsvarende kvalitet, som belægningen i det øvrige Ørestad. g) Udover pladsbelysning skal der på pladsen etableres effektbelysning, der adskille pladsen fra den omgivende gadebelysning. h) Der skal etableres cykelparkering for Bella Center jf. stk Københavns Kommune

43 Belægningen ved Tietgens Kollegiet er et eksempel på, hvordan en belægning kan understrege en bygnings form og arkitektoniske skala. Arkitekter: Marianne Levinsen Landskab. Foto: Marianne Levinsen Guldberg plads. Zoner for ophold placeres på solhjørner for at skabe gode betingelser for det tilfældige møde mellem naboer. Arkitekter: Rambøll. Foto: Stamers Kontor F Bygningsomrids uden for lokalplan BC Ankomst cykel P Kys & kør Ophold grøn / blå zone Gangzone Kørebane Flex/grønt kys & kør Ankomst ophold cykel P Byrumstegning VI. Snit af byrum c, hovedindgang nord Københavns Kommune 43

44 Bygningsomrids uden for lokalplan Bygningsomrids uden for lokalplan Hovedindgang vest Temporær indretning Solplads med formiddagssol P Mulighed for indretning Byrummets udstrækning Vigtig byrumsovergang Bygningsomrids Eksisterende bebyggelse Zone for beplantning Zone for regnvandshåndtering P Indgangszone Indgangszone Byrummet henvender sig primært til Bella Centers brugere og gæster og fungerer som en ankomstområde. Centerets aktiviteter kan lejlighedsvist flyttes ud på pladsen. Pladsen kan indrettes efter behov og vil skifte karakter med de midlertidige aktiviteter. Rummet er tænkt urbant, men har også grønne elementer eksempelvis i form af allétræer. Stk. 6. Byrum d, hovedindgang vest a) Pladsen skal i princippet indrettes som vist på byrumstegning nr. VII, som hovedindgangsområde for Bella Centeret og skal have karakter af et urbant byrum. Dog kan kantzoner og indretning af solplads med formiddagssol udelades langs bygningsomrids markeret som Bygningsomrids uden for lokalplan. b) Pladsens skal blandt andet rumme cykelparkering, taxaholdepladser, handicapparkering og midlertidig Etermiddagssol parkering til biler. c) Udformning skal være målrettet Bella Centers internationale gæster. d) Pladsen skal udformes, så den understreger Bella Centers arkitektoniske skala. e) Træbeplantningen skal understrege de primære bevægelseslinjer; stinet i nord og sydgående retning samt den primære adgangsvej. På pladsen bevares eksisterende træer, der kan suppleres med flere. f) På pladsen skal anlægges et større rumskabende og karaktergivende landskabstræk med regnvandshåndtering, træer og anden beplantning. g) Indretningen af pladsen skal muliggøre at Bella Center kan anvende pladsen til midlertidige aktiviteter. h) Pladsens trafikløsning skal tænkes sammen med det landskabsmæssige, så byrummet fremstår både funktionelt og æstetisk afklaret. i) Pladsen skal fremstå i belægning af en tilsvarende kvalitet, som det øvrige Ørestad. j) Udover pladsbelysning skal der på pladsen etableres effektbelysning, der adskiller pladsen fra den omgivende gadebelysning. k) Der skal etableres cykelparkering for Bella Center jf. stk. 24. Primære bevægelseslinier Udadvendte stueetager Byrumsfunktion i stueetage af P-hus Aktive stueetage Omtrentlig placering af træer Smal kantzone m Omtrentlig markering af kørebane Byrumstegning VII. Plan af byrum d, hovedindgang vest Bred kantzone med opholdsmøbler Eksempel på midlertidig møblering og anvendelse af byrum. Foto: Nederst, Union Square, New york. 44 Københavns Kommune

45 Lægivende beplantning Indgangszone Lægivende beplantning Møder og ophold Solplads Temporær indretning Bella Centers have Temporær indretning P-ned Solplads Bygningsomrids uden for lokalplan Mulighed for indretning Byrummets udstrækning Vigtig byrumsovergang Bygningsomrids Eksisterende bebyggelse Zone for beplantning Zone for regnvandshåndtering Primære bevægelseslinier Aktive stueetager Omtrentlig placering af træer Omtrentlig markering af kørebane Bred kantzone Byrumstegning VIII. Plan af byrum e, Bella Centers have Bella Centers have er placeret Vest for Bella Centers indgangsområde. Byrummet henvender sig til konferencegæster, som kan bruge byrummet ved afholdelese af events, kortere møder mv. Her bliver også rekreative faciliteter i haven, som vil være til glæde for lokale beboere og folk fra rasten af København Stk. 7. Byrum e, Bella Centers have a) Bella Centers have skal i princippet indrettes som vist på byrumstegning nr. VIII og IX til gavn for besøgende til Bella Center, men også med aktiviteter til gavn for kvarterets beboere og øvrige besøgende. Dog kan kantzoner udelades langs bygningsomrids markeret som Bygningsomrids uden for lokalplan. b) Haven skal indeholde en større sammenhængende græsflade og mindst ét areal til større udendørs arrangementer - evt. inden for zonen for temporær indretning. c) Haven skal afgrænses til tre sider af tætte trærækker. Træer skal være opstammede. d) Det skal etableres lægivende beplantning inden for zonerne for lægivende beplantning. e) Lysskakte kan fungere som huller for større træer, som kan gro op igennem havens konstruktion fra underliggende etage. f) Der skal etableres opholdsmuligheder inden for zonerne, som på tegningen er markeret som solplads. g) Belysning skal understøtte parkens brug. Ved opholdssteder og stier, skal belysning være lavtsiddende, mens den ved områder for aktiviteter og events kan sidde højt. h) Der skal i parken etableres rekreative faciliteter som eksempelvis en stor lege og opholdsbakke tårnlegeplads, beachvolleybane med opholdskant, tov-pavillion, legelandsskab og løbehjulsbane, parkourlandskab, udendørs scene, sænket boldbane med ophold, klatrelandskab, minigolf landskab og/eller træningsstation med sejl. Københavns Kommune 45

46 Bella Centers have skal udformes til både uformelt ophold og korte møder for Bella Centers besøgende. Foto Valby. Bella Centers have er belliggende oven på et parkeringsanlæg. Ved at tilføje jordbakker kan der opnås bedre vækstforhold for beplantningen. G BC Center Boulevard Trærække Fortov Cykelsti Have på taget af overdækket parkering Cykelsti Regnvand Regnvand Trærække Gangzone Byrumstegning IX. Snit af byrum e, Bella Centers Have 46 Københavns Kommune

47 Lægivende beplantning Byrummets udstrækning Vigtig byrumsovergang Bygningsomrids Eksisterende bebyggelse Zone for beplantning Primære bevægelseslinier Aktive stueetager Kortere ophold Søen Omtrentlig placering af træer Smal kantzone m Bred kantzone 1-3 m Picnic Leg og ophold Søen ligger som en grøn lomme mellem området med rækkehuse og Bella Center. Området omkring søen henvender sig primært til lokale beboere. Området fungerer som et rekreativt grønt rum med mulighed for picnic, grill og uformelt ophold tæt på, hvor folk bor. Stk. 8. Byrum f, søen a) Byrummet skal i princippet indrettes som vist på byrumstegning nr. X som rekreativt landskab med vandspejl, træer, græsser, buske og blomster. b) Beplantningen skal have en vild karakter. Eksisterende beplantning skal så vidt muligt bevares. c) Udformningen af området omkring søen skal være målrettet lokale beboere. d) Der skal øst for søen etableres en forbindelsessti mellem stien øst for rækkehusene syd for søen og Bella Centers hovedindgang nordøst for søen. Stien skal fremstå som grussti med et landskabeligt forløb. e) Belysning skal være lavtsiddende. f) Inden for zonen markeret som lægivende beplantning skal etableres lægivende beplantning og evt. en beplantet støjskærm langs Center Boulevard, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til trafikstøj. g) Der skal ved søen etableres mindst tre opholdsgrupper i form af borde og bænke. En af opholdsgrupperne skal etableres inden for zonen til picnic. Langs Bella Centers facade skal der etableres opholdspladser inden for zonen til leg og ophold. h) Nord for søen skal etableres andre typer af opholdsmuligheder evt. udformet til kortere ophold. i) Der skal herudover ved søen etableres rekreative faciliteter som eksempelvis hængekøjelandskab, klatre og rutsjelandskab, bordtennis og opholdskant, fitnessmaskine, klatrevæg og/eller klatrelandskab. Omtrentlig markering af kørebane Byrumstegning X. Plan af byrum f, søen Byrummet ved søen skal rumme tæthed i beplantningen samt græsflader til rekreativt brug. Københavns Kommune 47

48 ic phold Leg og aktivitet Byrummet omfatter tre dele; Bella Centers logistikområde, et frodigt vandløb samt sti- og vejforløbet langs med området med rækkehusene. Logistikzonen åbnes som offentlig aktivitetszone, når det ikke bruges af Bella Center til logistik. Logistikzonen består af en hård, ensartet flade, der giver mulighed for aktiviteter som boldspil og leg for områdets større børn og unge. Området omkring det frodige vandløb har bløde kanter, der fremstår som kontrast til den hårde flade. Her bliver mindre opholdssteder for beboerne i rækkehusene. Byrummets udstrækning Leg og aktivitet Byrum ved logistik- og aktivitszonen Vigtig byrumsovergang Bygningsomrids Eksisterende bebyggelse Omtrentlig placering af opholdsområder Zone for regnvandsbed Omtrentlig placering af regnvandsrende Zone for leg/aktivitet Leg og aktivitet Logistikzone afgrænsning Primære bevægelseslinier Grøn eller aktiv facade Aktiv stueetage Omtrentlig placering af træer Smal kantzone m Byrumstegning XI. Plan af byrum g, logistik-/aktivitetsområdet Bred kantzone 1-3 m Bred kantzone min. 3 m Omtrentlig markering af kørebane D Have Allé -træer Sti LAR Allé -træer Grøn zone ophold Byrumstegning XII. Snit af byrum g, logistik-/aktivitetsområdet Logistik og aktivitetszone 48 Københavns Kommune

49 Stk. 9. Byrum g, logistik-og aktivitetsområdet a) Logistik- og aktivitetsområdet sydvest for Bella Center skal i princippet indrettes som vist på byrumstegning nr. XI og XII, som logistikareal til Bella Center. Sekundært skal Logistik- og aktivitetsområdet kunne anvendes som aktivitetsområde for kvarterets beboere og lokale besøgende. b) Logistik- og aktivitetsområdet strækker sig mellem Bella Centers facade til rækkehusbebyggelsens facader og hække (bebyggelse inden for underområde 3 jf. tegning nr. 2). Langs Bella Center skal byrummet have en funktionel og urban karakter, mens byrummet langs stien ved rækkehusene skal have en frodig og landskabelig karakter. c) Nærmest Bella Center skal logistik- og aktivitetsområdet indrettes med belægninger med fittings og markeringer samt løst, mobilt eller temporært inventar. Arealet skal indrettes til mindst tre lege- og aktivitetstilbud i en større skala, som for eksempel opstribning til boldbane med tilhørende mobile boldnet, klatrevæg eller boldkurv på facader eller tilsvarende, der henvender sig til større børn og unge. d) Hvor Bella Centers kantzoner har gode sol- og vindforhold, skal der langs facaden etableres et opholdsmøbel, med en særlig udformning. e) Bella Centers facade skal, hvor det er muligt, enten fremstå begrønnet eller indrettet med et aktivitetstilbud (se stk. c). f) Byrummets belysning skal understøtte brugen af byrummet i aftentimerne. g) Ved stien ved rækkehusene skal logistik- og aktivitetsområdet indrettes med et regnvandsanlæg med landskabelig udformning til lokal afledning af regnvand (LAR). Anlægget skal under hensyn til vandgennemstrømning og hydraulik fremstå frodigt med høje græsser/siv og anden rumskabende beplantning. h) Der skal på tværs af regnvandsanlægget etableres mindst to adgangsgivende broer. Broerne skal kunne lukkes af, når logistik- og aktivitetsområdet ved Bella Center skal bruges til logistik af Bella Center. i) Træbeplantningen vest for stien ved rækkehusene skal fremstå som trærække, mens træer øst for stien kan etableres som grupper af træer. Træer skal være opstammede. I forbindelse med træbeplantningen skal der etableres opholdsmuligheder. j) Trærækken langs rækkehusene skal sammen med tryghedskabende belysning understrege den videre adgangsvej til byrum f, søen. k) Pladsen ved Bella Centers facader skal fremstå med grus, beton, asfalt, tegl eller natursten afhængig af anvendelse. Omkring vandløbet og stien ved rækkehusbebyggelsen kan området tillige fremstå med græs eller anden beplantning. Stiens belægning skal adskille sig fra belægninger på omkringliggende veje. Eksempel på den stemning og frodighed, der ønskes for det grønne areal langs logsitikzonen Eksempel på et opholdsmøbel med en særlig udformning. Foto: Gehl Architects Eksempel på hvordan logistikzonen kan udformes med aktivitetstilbud. Eksempel på, hvordan en flexsibel adgangsbro kan lukkes, når Bella Center skal bruge arealet ved ders bygning til logistik Københavns Kommune 49

50 Stk. 12. Gader For områdets gader vist på tegning nr. 4 gælder: a) Gader skal fremstå med opstammede træer i vejenes flexzoner fastlagt i 4, stk. 2. Træerne skal stå tæt nok til, at de alle steder langs gaderne virker markante i gadebilledet. b) Vejbelysning skal være taktfast placeret på mast eller ophængt i wire. c) Belægninger skal have mindst tilsvarende kvalitet som i resten af Ørestad og skal samle byrummet fra facade til facade, med kun den af trafiksikkerhedsmæssige nødvendige markering af kørebanen. Eksempel på en plads med grøn karakter, Vesterbro. Foto: Wikimedia Commons Stk. 10. Kvarterspladser a) Kvarterspladserne vist tegning nr. 4 skal indrettes som primært byrum for lokale beboere i rækkehusbebyggelsen. b) Byrummene skal have en markant grøn karakter med mindst ét karaktergivende træ. Træer skal være opstammede. c) Pladserne skal tilbyde både formelle og uformelle opholdsmuligheder samt mulighed for leg for de mindste børn, hvor der er sol og læ. d) Der skal på den sydlige kvartersplads etableres rekreative faciliteter som eksempelvis træningsstation med sejl, klatre og rutsjelandskab, bordtennis bordfodbold og opholdskant, gyngestativ, en lege- og opholdsbakke, lege og klatreskov og/eller miniboldbane Stk. 13. Stier og passager For områdets stier og passager vist på tegning nr. 4 gælder: a) Stier og passager skal i gårdrum og langs private haver fremstå med planter og træer på begge sider. b) Belysningen skal være lavtsiddende som eksempelvist pullerter eller parklamper på lille mast eller parklamper opsat på bygninger i lav højde. c) Belægninger inden for underområde I skal være fast i et taktilt materiale som tegl, granit eller et tilsvarende materiale med en høj grad af detaljering og patineringsevne. Ved udformning af pladsen og indpasning af rekreative faciliteter kan med fordel tænkes i dobbeltfunktionelt inventar og indretning. En udendørs scene kan samtidigt også være et siddemøbel til udendørs ophold i solen. Tilsvarende kan en pullert både tjene et trafikteknisk formål og være en del af indretningen til parkour. Stk. 11. Større veje og alleer For områdets større veje vist på tegning nr. 4 gælder: a) Større veje med allébeplantning skal fremstå med trærækker af opstammede træer i begge vejsider, hvor det er muligt i forhold til trafikafviklingen. b) Større veje uden allébeplantning skal fremstå med trærækker af opstammede træer i mindst én vejside, hvor det er muligt i forhold til trafikafviklingen. c) Alleer og trærækker kan fremstå med flere sorter. d) Vejbelysning skal være taktfast placerede lygtepæle. e) Belægninger skal have mindst tilsvarende kvalitet som i resten af Ørestad. f) Ved fordeling til gader og stier skal belægningen fremstå, så den samler de større veje / alleers byrum og tilstødende veje og stier skal fremstå som sekundære. Kirsebæralléen i Havneparken 50 Københavns Kommune

51 d) Belægninger inden for underområde III kan være som inden for underområde I, men kan herudover også fremstå med grus markeret med en kant i siderne. Stk. 14. Byrum langs tilstødende veje For byrum langs tilstødende veje vist på tegning nr. 4 gælder: a) Byrummene skal fremstå urbane med plantehuller i belægninger, hvor der skal plantes opstammede træer. Plantehuller kan også have karakter af større kar/bede til løsninger for lokal afledning af regnvand (LAR). b) Belysning skal være placeret lavt og koncentreret ved beplantning og zoner indrettet til ophold. c) Byrummene skal fremstå med tilsvarende belægning som Ørestad generelt, men må gerne have anden farvetone eller finere detaljering. Byrummene kan have delvist permeable overflader. d) Byrummene skal indrettes med bænke i zoner egnet til ophold. e) Herudover gælder, at der i byrummet langs Ørestads Boulevard skal etableres rekreative faciliteter som eksempelvis klatrevæg, en fitnessmaskine, lege- og klatreskov og/eller en lege- og opholdsbakke. For at overholde bestemmelsen om, at materialer skal have tilsvarende kvalitet som resten af Ørestad kan man tage udgangspunkt i designmanualen for Ørestad. Her fremgår blandt andet hvilke materialer, som benyttes på hvilke arealer. Designmanualen for Ørestad gælder ikke for kvarteret ved Bella Center, og man kan derfor godt afvige fra designmanualen, hvis det ikke betyder en lavere kvalitet målt på holdbarhed, stoflighed, patineringsevne og detaljering. Stk. 15. Karréernes gårdrum a) Karreernes gårdrum skal indrettes med legemulighed for småbørn, samt mulighed for ophold og rekreation i formiddags- og eftermiddagstimerne, hvor der i gårdrummene er mest sol og læ. b) Karreernes gårdrum skal fremstå med en generel grøn karakter med græsser, buske og træer, hvor gårdrummene ikke er indrettet med funktioner, som kræver fast belægning. Se øvrige bestemmelser om kantzoner i karreernes gårdrum stk. 18 og 19, som supplerer den overordnede bestemmelse for karreernes gårdrum. Stk. 16. Generelle bestemmelser For alle byrum / friarealer gælder: a) Byrum skal udformes med opholdsmuligheder for alle aldersgrupper, hvor byrummet har gode støj-, sol- og læforhold. b) Siddeplinte og bænke skal udformes med en variation af komfortable siddehøjder og designs, så brugere i alle aldersgrupper tilgodeses i forhold til længere ophold. Forskellige højder skal tilgodese børn og voksne mens ryglæn særligt skal tilgodese ældre. c) Der må ikke ske udendørs oplag. Til udendørs oplag medregnes ikke vareudstillinger. d) Cykelparkering skal samles i klynger eller rækker eventuelt kombineret med beplantning i form af levende hegn, buske eller træer. e) Der skal i kvarteret anvendes forskellige hjemmehørende træarter, der giver en varieret frodighed i kvarteret året rundt. Træerne må gerne være blomsterbærende med større blomster. Der kan anvendes ikke hjemmehørendearter, hvis de vurderes ikke at være invasive og samtidigt egnede til klimaet. Træer i åbne muldbede anbefales at have min. 10 m 2 bed pr. træ. Træer i lukkede befæstelser, herunder vejarealer, eller på etagedæk skal have minimum 15 m 2 rodvenligt bærelag pr. træ, heraf mindst 2,5 m 2 åbent muldbed omkring stammen. For træer, der plantes i muldbede og i lukkede befæstelser anbefales plantehullet være 50 cm dybt. Ved plantning af træer på dæk anbefales at bedet er mindst 1,5 m dybt, og overkant af bedet højst er placeret 80 cm over de befæstede arealer. For at forhindre jordkomprimering anbefales de eksisterende og kommende haver, andre grønne arealer samt eksisterende træers vækstzoner beskyttes mod tung trafik, byggepladsetablering og byggematerialeoplagring i nedrivnings- og anlægsperioder. Desuden anbefales at træers dryp- og vækstzoner beskyttes i samme perioder således, at træerne ikke påføres skader. Ønsket om blomsterbærende træer og planter bunder i, at det kan bidrage med dufteoplevelser samt tiltrække fugle og insekter. Særligt kan blomsterne give pollen til bier, da der i området er by-bier. Ved valg af flere træsorter opnås et varieret bybillede og beplantningen bliver robust overfor sygdomme, idet fremtidige artssygdomme ikke vil ramme alle træsorter samtidigt. Man bør undgå at plante stærkt allergifremkaldende træer og buske. Der kan evt. anvendes enkelte karaktergivende internationale træsorter, hvis de vurderes ikke at være invasive og samtidigt egnede til klimaet. Københavns Kommune 51

52 f) Eksisterende bevaringsværdige træer vist på tegning 4 må kun fældes eller beskæres efter Miljø- og Teknikforvaltningens særlige dispensation. g) Indretning af alle byrum skal tilgodese trafikale forhold beskrevet i 4. h) Vindkomfortniveauet i byrummene skal sikres ved beplantning med træer eller ved etablering af lægivende foranstaltninger som læskærme, så vindkomforten generelt svarer til behageligt eller acceptabelt niveau i forhold til gængse undersøgelsesmetoder. SBI-anvisning 128 er baseret på den gennemsnitlige procentdel af tiden med vindhastigheder over 5 m/s ved et givent målepunkt. Kriterierne for komfortniveau fokuserer på aktiviteten, da oplevelsen af vindmiljøet er stærkt afhængig af, hvad man foretager sig. Vindmiljøet i et område skal så vidt muligt være mindst lige så godt som de forventninger, brugerne har til områdets vindmiljø. Der kan tages udgangspunkt i følgende aktiviteter ved målinger: hurtig gang, slentren, stå eller sidde i kortere tid, stå eller sidde i længere tid. Der kan tages udgangspunkt i følgende komfortniveauer: Behageligt, acceptabelt, ubehageligt, meget ubehageligt, ubehageligt til farligt. At et område eksempelvis kategoriseres som acceptabelt skal forstås som en generel opfattelse af området. i) Rekreative faciliteter skal anlægges som en integreret del af det omgivende byrum med beplantning, belægninger og byinventar såsom bænke. j) Rekreative faciliteter og byinventar skal fremstå i en kvalitet, som må forventes at være bestandig overfor vejr og slid. Stk. 17. Fællesanlæg Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg skal efter Teknikog Miljøudvalgets nærmere bestemmelse indgå i fællesanlæg. Kantzonerne bidrager til oplevelsen af en varieret by, højner byrummets kvalitet, formidler ejerskab og understøtter bylivet ved at skabe plads til ophold og mødesteder langs bygningerne. I forbindelse med boliger, eller andre private rum i stueetagen, understøtter kantzonen privatheden ved at skabe distance mellem den private sfære og det offentlige byrum. Samtidig kan kantzonen indrettes som en halvprivat zone til ophold og/eller beplantning. En bred kantzone kan indrettes som forhave og medvirke til at hindre indblik i stueetagens opholds- eller arbejdsrum. Smalle kantzoner giver blandt andet mulighed for lokale frem- eller tilbagetrækninger af stueetager mod veje- og stier og dermed for en større arkitektonisk frihed til at udforme stueetagen, så den bidrager til variation i øjenhøjde. Derudover opnås mulighed for overdækkede opholdssteder eller passager under udkragningen af øvre etager. I forbindelse med publikumsorienterede funktioner vil der med en relativt bred kantzone med fast belægning helt frem til bygningsfacaden skabes mulighed for udeservering, vareudstilling eller tilsvarende, der understøtter bylivet. Stk. 19. Kantzoner ved etageboliger a) Kantzoner ved etageboliger skal have permanent karakter. Kantzoner ved etageboliger mod gårdsiden b) Kantzoner skal etableres med en grøn karakter med græs eller plantedække. Der er dog mulighed for ikke dominerende befæstede individuelle terrasser for den enkelte bolig. c) Boliger i stueetagen med gulve i niveau med det omgivende terræn skal have udgange direkte fra hver bolig til kantzonen. Stk. 18. Kantzoner Der skal etableres kantzoner i princippet som angivet på tegning nr. 4. Kantzoner skal ligge uden for vejareal og skal udformes i samspil med bebyggelsens stueetagers anvendelser og arkitektoniske udformning. Kantzoner skal indrettes med møblering, cykelparkering, planter, buske eller træer eller andet, som vurderes at understøtte bylivet i det tilgrænsende byrum. Som angivet på tegning nr. 4 skal der etableres følgende kantzoner: - Blå signatur for smal kantzone med en dybde fra facaden på mellem 0,5 m og 1 m. - Grøn signatur for mellembred kantzone med en dybde fra facaden på mellem 1 og 3 m. - Gul signatur for bred kantzone med en dybde fra facaden på mellem 3 til 6 m. Privat kantzone ud mod en fælles baggård. Porcelænshaven, Frederiksberg. Foto Juul & Frost Arkitekter. 52 Københavns Kommune

53 0.5-1 m m Eksempel på en smal, urban kantzone (0.5-1 m fra facaden) Eksempel på en smal, grøn kantzone (0.5-1 m fra facaden) 1-3 m Eksempel på en mellembred, urban kantzone (1-3 m fra facaden) 1-3 m Eksempel på en mellembred, grøn kantzone (1-3 m fra facaden) 3-6 m 3-6 m Eksempel på en bred, urban kantzone (3-6 m fra facaden) Eksempel på en bred, grøn kantzone (3-6 m fra facaden) Københavns Kommune 53

54 d) Boliger i stueetagen med gulve hævet over det omgivende terræn skal have trappenedgang fra boligen til kantzonen. e) Kantzonen ved den enkelte bolig skal etableres som omkranses af levende hegn eller hæk med en maks. højde på 1,3 m. Mellem boliger kan hegn eller hæk være højere de første 2 m nærmest boligerne dog maks. i en afstand fra boligerne svarende til 50 % af kantzonens dybde målt ud fra facaden. Til forståelse af formuleringen markant grøn karakter henvises til referencefotos. Kantzoner ved etageboliger mod veje f) Kantzoner skal have en urban karakter. g) Ved indgange skal kantzoner udformes med plantehul til beplantning og/eller siddemulighed. h) Kantzoner skal for hver facadestrækning på maks. 15 meter fremstå med mindst tre af følgende variationer: - Facadebeplantning - Bænke til ophold - lokale frem- eller tilbagetrækninger af bygningsdele fra facdelinjen - En særlig detaljering i udformningen af stueetagens arkitektur - En aktiv facade Variationsmulighederne skal læses i sammenhæng med bestemmelserne for stueetagernes udformning i 6. Stk. 20. Kantzoner ved rækkehuse a) Ved rækkehuse skal mindst én bred eller én mellembred kantzone udformes med en grøn (have)karakter. Øvrige kantzoner kan have urban karakter. b) Kantzonen ved den enkelte bolig skal omkranses af levende hegn eller hæk med en maks. højde på 1,3 m. Mellem boliger kan hegn eller hæk være højere de første 2 m nærmest boligerne dog maks. i en afstand fra boligerne svarende til 50 % af kantzonens dybde. Det er et ønske at skabe et levende og grønt miljø omkring rækkehusene både for beboere og besøgende. Derfor er det et ønske, at udearealerne til rækkehusene virker transparente. Ved enderækkehusene mod Center Boulevard skal i øvrigt etableres støjafskærmning jf. 9 stk. 3. Stk. 21. Kantzoner ved butikker, caféer eller andre aktive stueetager: a) Kantzoner ved aktive stueetager jf. 3, stk. 6, som eksempelvis butikker og caféer, skal have en urban karakter og kan både have en permanent eller temporær indretning. Ophold foran fællesfaciliteter eller anden offentlig funktion, Jægersborggade - Nørrebro. Foto: Nicolaj Perjesi b) Kantzoner skal fremstå med: - en variation af opholdsmuligheder, byinventar, inventar for vareudstilling i byrummet og områder uden fast inventar til temporære formål. - grønne elementer i plantekummer eller plantehuller. c) Hvor kantzoner ikke har fast inventar, skal kantzoner markeres med belægningsskifte eller ved anden bearbejdning af belægningen. Stk. 22. Kantzoner ved erhverv uden aktive- /udadvendte stueetager a) Ved erhverv, hvor der ikke er aktive stueetager jf. 3, stk. 6, skal kantzoner have permanent indretning. Karakteren skal variere efter omgivelserne. b) Kantzoner skal fremstå med en variation af: - Begrønnede facader. - Indgangsområder med åbne facader og siddemuligheder. - Nicher med sol eller vindafskærmede områder med sol langs facaden indrettet til ophold på bænke. - Aktivitetsområder indrettet til urban sport og leg. - Indarbejdet kunst. - Indarbejdede udstillingsmontre. Stk. 23. Hegning Der må kun hegnes: - om kantzoner ved boliger fastlagt i stk. 18, 19 og om arealer til institutioner. - ved indgange til gårdrum fastlagt i stk om logistikarealer til Bella Center vist på tegning nr. 3. Om det sydvestlige logistikområde må dog kun afgrænses med LAR-løsning, som angivet i stk langs passager fastlagt i stk med støjafskærmninger fastlagt i 9. Der må ikke hegnes om øvrige ubebyggede arealer, og arealer må ikke forsynes med adgang forbudt skilte eller lignende. 54 Københavns Kommune

55 Stk. 24, Passager igennem gårdrum Langs passager vist på tegning nr. 4 skal hegnes mod gårdrum. Hegn skal fremstå med en grøn karakter som hække eller helt eller delvist begrønnede balusterhegn, men må ikke være trådhegn. Langs passager må hegn have en maks. højde på 1,3 m og skal kunne opleves varieret, ved at der er indarbejdet forskellige funktioner i hegnet. Hegn skal opleves med variationer for hver strækning på maks. 10 m. Variationer kan være: - indarbejdet cykelparkering. - indarbejdet bænke. - andre funktioner, som Teknik- og Miljøforvalt ningen vurderer, kan give passagen variation eller et grønt udtryk oplevet i øjenhøjde. På korte strækninger kan hegn være højere end 1,3 m, hvis det er nødvendigt for at tilgodese funktioner indarbejdet i hegnet. Endvidere skal passager have en anden belægning end belægningen i gaderne, som passagen forbinder, og passager skal mindst ét sted udformes med mulighed for hvile og ophold på bænk. Stk. 25. Aflukkede gårdrum Indgange til gårdrum i en afstand mindre end 200 m fra metrostationen som vist på tegning nr. 4, skal kunne aflukkes, så gårdrummet kan bruges eksklusivt af beboerne i den enkelte karré. Der skal dog fortsat være mulighed for visuel kontakt fra gader og større veje og ind i gårdrummene. Af hensyn til livet og brugen af karreernes gårdrum nærmest metroen og Bella Centers hovedindgange skal pågældende gårdrum kunne aflukkes for offentligheden. Dog skal visuel kontakt gennem eksempelvist en gitterport bidrage til oplevelse af liv og tryghed i området. Stk. 26. Tilgængelighed Alle byrum skal udformes således, at de er tilgængelige for alle og tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel. Stk. 27. Bilparkering a) For bebyggelse i underområde I og III skal parkeringsdækningen for biler være af størrelsesordenen og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 200 m 2 bolig- og erhvervsetageareal, dog 1 plads pr. 100 m 2 detailhandelsareal. b) For bebyggelse i underområde II skal parkeringsdækningen for biler være størrelsesordnen parkeringspladser. c) Parkering for biler skal etableres i konstruktion som angivet på tegning nr. 3. Dog kan der etableres ca. 50 P-pladser for biler på terræn til personer med handicap eller som korttidsparkering. d) Der kan inden for området etableres bilparkering for bebyggelser omkring området. Byudviklingsaftalen mellem Bella Center og Københavns Kommune sikre samtidigt, at Bella Center har råderet over yderligere 500 parkeringspladser andre steder i bydelen, så der samlet kan disponeres over parkeringspladser for biler på dage for større arrangementer. Det udestår at etablere et parkeringshus ved C.F. Møllers Allé. Derfor indgår det i denne lokalplan som en mulighed at samlokalisere områdets parkering. Stk. 28. Cykelparkering a) Der skal etableres mindst 2,5 cykelparkeringsplads pr. 100 m 2 boligetageareal og 1,5 cykelparkeringsplads pr. 100 m 2 erhvervsetageareal. b) Der skal etableres mindst 4 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 etageareal for detailhandel. c) Der skal etableres mindst 0,5 cykelparkeringsplads pr. elev, studerende og ansat i skoler og andre uddannelsesinstitutioner. GRØN VÆG REFERENCER d) Der skal etableres mindst 1,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 etageareal for daginstitutioner. e) Til særligt pladskrævende cykler skal der etableres 1 parkeringsplads pr m 2 etageareal ved boliger og detailhandel. For daginstitutioner skal der etableres 1 parkeringsplads for pladskrævende cykler pr. 200 m 2 etageareal. Begrønnet væg, Mexico. Begrønnet Foto: Wikimedia væg Commons Sted: Mexico Foto: Wikicommons Rettigheder: OK Begrønnet væg Birmingham, England Begrønnet Foto: Annette væg Lund Andersen, Sted: Birmingham, England Foto: Annette Lund Andersen. Rettigheder: Ok - husk kreditering Begrønnet væg ved udendørs cafe, Atlanta Foto: Begrønnet Jann væg Kuusisaari Sted: Udendørs cafe, Atlanta Foto: Jann Kuusisaari Rettigheder: Ok - husk kreditering Københavns Kommune 55

56 f) Cykelparkering kan være fælles for flere ejendomme. Cykelparkering på terræn skal indpasses på en hensigtsmæssig måde i forhold til arealernes indretning og arkitektur, samt bevægelseslinjer for gående og cyklister. Cykelparkering i konstruktion skal etableres med henblik på at opnå en høj grad af tilgængelighed og tryghed. g) Mindst 75 % af cykelparkeringen skal placeres i tæt tilknytning til de enkelte byggerier, med en minimumsandel i konstruktion, dvs. overdækkede cykelparkeringspladser, cykelkælder eller stueetage, af størrelsesordenen 50 %. Dog gælder, at 50 % af cykelparkering til karrébebyggelsen i underområde I skal etableres i kælder eller som en del af byggeriets stueetage. h) For Bella Center skal der etableres mindst 100 stk. cykelparkeringspladser til dagligt behov placeret centralt i forhold til centerets brugere. Derudover skal der anvises et areal til 150 stativløse cykelparkeringspladser til brug ved større arrangementer. Med tæt tilknytning menes, at man som cyklist kan ankomme til de enkelte bygningers hovedadgangspunkter, og i umiddelbar nærhed finde en fornuftig afsætningsplads til sin cykel. Cykelparkering skal være trygge og sikre, samt inden for egen matrikel. 50 % af cykelparkeringen til karrebebyggelsen skal være i stueetagen eller i kælder for at friholde større dele af de relativt små gårdrum til udendørs ophold for karreernes beboere. Cykelparkering, der placeres på arealer med vejstatus, skal godkendes af Teknik og Miljøforvaltningen efter reglerne i vejlovgivningen. Stativløs cykelparkering betyder, at der kan tilvejebringes et eller flere større samlede arealer med fast belægning, hvortil cykelparkering kan henvises ved større arrangementer. I daglig brug kan arealet anvendes fleksibelt f.eks. som udendørs aktivitetsareal. Stk. 29. Placering af skraldesug Sugesteder til skraldesug skal placeres uden for vejareal ved veje fastlag i 4, stk. 2 (profiltyperne: a-g). Indkast til underjordisk skraldeanlæg ved rækkehusene skal placeres jf. Københavns Kommunes regulativ for husholdningsaffald ved naturlige ganglinjer og så tæt på boligerne, som muligt. Stk. 30. Belysning Belysningen skal medvirke til at give kvarteret en kvalitetspræget og bymæssig fremtræden med en imødekommende og tryg karakter, herunder skal portåbninger og Plantegning fra belysningsstrategi udviklet i forbindelse med udarbejdelse af planerne for området. Ill. COBE og VLA. passager belyses, så rummets udstrækning er tydelig. Belysningen må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området, og der skal tages hensyn til nattehimlens mørke ved at begrænse det udsendte lys opad. Der er udarbejdet en belysningsstrategi med henblik på at skabe en samlet arkitektonisk lyssætning af kvarterets rum. Strategien beskriver grundbelysning og effektbelysning og inkludere vejbelysning, særlige markeringer af forpladser, stiforløb, andre færdselslinjer, afsætningszoner, indgange og træbeplantning mv. Grundbelysningen er den belysning af gader, stier og byrum, som er en forudsætning for, at borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Effektbelysning er belysning, der sætter fokus på en facade, et byrum, et træ, et monument eller skaber en stemning evt. i forbindelse med en event. I byrummene vil belysningen altid opleves som et samspil mellem grundbelysning og effektbelysning. Grundbelysningen giver sikkerhed, fremkommelighed, tryghed, orientering og tilgængelighed. Foruden ovennævnte bestemmelser i stk. 29 er der fastlagt bestemmelser om belysning i de enkelte byrum. 8. Ledningsforhold og tekniske anlæg Stk. 1. Sikring mv. af ledninger Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring mv. af ledninger. 56 Københavns Kommune

57 Realisering af planen forventes at indebære omlægning af ledninger i samarbejde med ledningsejerne. Stk. 2. Tekniske anlæg skal integreres Transformerstationer og andre mindre tekniske anlæg skal så vidt muligt integreres i bygninger og terræn, så de ikke er synlige i området. 9. Forureningsgener Stk. 1. Støj fra trafik Ved nyt boligbyggeri, børnehaver, vuggestuer, skoler, undervisningslokaler, plejehjem, hospitaler og lignende med en støjbelastning på op til Lden 68 db på facaden. Det skal ved placering af byggeriet på grunden jf. 5 samt ved støjisolering, lejlighedsindretning m.v. sikres, at det indendørs støjniveau med delvist åbne vinduer (0,35 m 2 ) ikke overstiger Lden 46 db fra vejtrafik. Alle opholds- og soverum skal have vinduer, der kan åbnes og samtidig overholde disse støjkrav. Ved serviceerhverv, i kontorer, på højere læreanstalter, museer, hoteller og o.l. må det indendørs støjniveau ikke overstige 51 Lden db fra vejtrafik med åbne vinduer(0,35 m 2 ). Det nødvendige luftskifte kan dog sikres på anden vis end ved oplukkelige vinduer. For udendørs opholdsarealer herunder skolegård, legeområder gælder, at støjniveauet ikke overstiger Lden 58 db fra vejtrafik. På boldbaner kan accepteres højere støjniveauer. Det indendørs støjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv og lignende må ikke overstige 38Lden db (A). Det er en betingelse for ibrugtagning af nye bebyggelser, at det er dokumenteret, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er overholdt. Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje, hvor støjindikator Lden vægter støjen i forhold til dag, aften og nat. Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Stk. 2. Støj fra virksomheder I etageboligområder ved institutioner o.l. skal det sikres, at disse og de tilknyttede udendørs opholdsarealer ikke belastes med et støjniveau fra virksomheder, der er højere end 55/45/40 db i henholdsvis dag-/aften-/nattetimerne samt på søn- og helligdage. Facader og vinduerne skal udformes således, at støjbelastningen Lr i sove- og opholdsrum indendørs med delvist åbne vinduer (0,35 m 2 ) ikke overstiger grænseværdierne 43/33/28 db i samme perioder. I områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) skal det sikres, at boliger, institutioner og lignende samt de tilknyttede udendørs opholdsarealer ikke belastes med et støjniveau fra virksomheder, der er højere end 55/45/40 db i henholdsvis dag-/aften-/ nattetimerne samt søn- og helligdage. Ved undervisningsinstitutioner, skoler o.l. er grænseværdien for støj fra virksomheder 50 db(a). Det er en betingelse for ibrugtagning af nye bebyggelser, at det er dokumenteret, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er overholdt. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juli Stk. 3. Støjafskærmning langs Center Boulevard ved rækkehusene Langs Center Boulevard ved rækkehusene skal der etableres støjafskærmning som vist på tegning nr. 6 til afskærmning af bebyggelsens primære opholdsarealer. Stk. 4. Støjafskræmning mod logistikområder Der kan etableres støjafskærmninger mod logistikområdene vist på tegning nr. 6. En evt. støjafskærmning skal fremstå begrønnet eller som funktionsvæg indrettet til sportsaktiviteter såsom klatring eller boldspil. Stk. 5. Støjafskærmning ved Bella Centers have Byrum e, Bella Centers kan støjafskærmes mod Center Boulevard. En evt. støjafskærmning skal udformes, så den fremstår tæt beplantet. Støjafskærmningen skal udformes som en integreret del af bebyggelsens arkitektur jf. 6, stk Bæredygtighed og klimatilpasning Stk. 1. Energiklasse Nybyggeri skal opføres i overensstemmelse med kravene til laveste energiklasse, jf. det til enhver tid gældende bygningsreglement og planlovens 21 a. Ejendommene er underlagt krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Der skal dog meddeles dispensation fra tilslutningspligten, når bebyggelser opføres som lavenergibebyggelse. Bygninger, der forsynes fra en varmecentral med en varmekapacitet over 0,25 MW (blokvarmecentraler) og er beliggende i et fjernvarmeområde, har dog ikke krav på dispensation, når de bliver opført som lavenergibyggeri. Blokvarmecentraler er forpligtet til at tilslutte sig den kollektive forsyning, med mindre samfundsøkonomiske hensyn taler mod dette. Københavns Kommune 57

58 Stk. 2. Regnvandshåndtering a) Regnvand fra ikke trafikbelastede arealer (befæstede som ubefæstede) skal ledes til de omkringliggende kanaler og grøfter. b) Inden for området skal uforurenet vand ledes synligt i kanaler, bassiner, regnbede og søer integreret i områdets veje, gader og pladser (lokal afledning af regnvand, LAR) som vist på tegning nr Arealer/byrum med signatur for Vandelementer skal udformes med spejlbassin, vandbassin, vandlegeplads eller tilsvarende. - Arealer/byrum med signatur for kanaler og regnbede med urban karakter skal udformes med render/kanaler og regnbede til afledning af overfladevand i belægningen. - Arealer/byrum med signatur for Kanaler og regnbede med landskabelig karakter skal udformes med landskabelige render/kanaler og regnbede til afledning af overfladevand. Renderne/kanalerne skal have et varieret forløb kombineret med høje græsser, siv, lave buske og evt. træer. - Forsinkelsesbassin med overløb til golfbanen vest for Center Boulevard. Det vandtekniske anlæg skal fremstå med en tydelig rekreativ udformning. c) Opstuvningsbassiner kan evt. udformes dobbeltfunktionelt så de i tørre perioder tjener et andet praktisk eller rekreativt formål. d) Regnbede skal udformes som et større bed med planter, siv, græsser og evt. træer der i fugtige periode står under vand. e) Udformning af regnbede, kanaler, vandelementer, opstuvningsbassin og vandtekniske anlæg skal ske under hensyn til hydrauliske / tekniske forhold. Uforurenet regnvand skal som i resten af Ørestad udledes til de omkringliggende kanaler eller i dette tilfælde tilsvarende ledes over golfbanen til Kalvebod Fælled. Inden for området opsamles vandet i interne kanaler, render, regnbede og opstuvningsbassiner, hvor vandet forsinkes, fordampes, nedsives før det udledes. Undervejs bidrager vandet med en rekreativ værdi til byrummene i form af en rislen og ved at danne grundlag for en frodig vegetation. På den vestlige del af området er et eksistere forsinkelsesbassin, som skal opretholdes, men som evt. kan gives en ny udformning. Anlæg til vandhåndtering inden for området forventes etableret som tekniske anlæg med et rekreativt udseende. Stk. 3. Skybrudssikring Området skal skybrudssikres ved afledning af overfladevand direkte til Kalvebod Fælled via golfbanen vest for området eller via de omkringliggende kanaler, således at der under et 100-års skybrud maksimalt står 10 cm vand på terræn. Københavns Kommune har vedtaget en målsætning om, at København højst må opleve skadesvoldende oversvømmelser ved skybrud sjældnere end én gang hvert 100 år. I øvrigt henvises til Konkretisering af skybrudsplanen for Amager og Christianshavn. Grøftesystemet på Kalvebod Brygge, som der afledes til, varetages af Vest Amagers pumpedigelaug. 11. Særlige fællesanlæg Ibrugtagning af byggeri a) Bebyggelse inden for byggefelter med lys blå signatur på tegning 6 må ikke tages i brug før byrum a, Metropladsen, jf. 7, stk. 3 er anlagt. b) Bebyggelse inden for byggefelter med mørk blå signatur på tegning 6 må ikke tages i brug før byrum b, Udstillingspladsen, jf. 7, stk. 4 er anlagt. c) Bebyggelse inden for byggefelter med brun signatur på tegning 6 må ikke tages i brug før byrum f, Søen, jf. 7, stk. 8 og nordlige kvartersplads jf. 7, stk. 10 er anlagt. d) Bebyggelse inden for byggefelter med grøn signatur på tegning 6 må ikke tages i brug før byrum g, Logistik-/ aktivitetsområdet, jf. 7, stk. 9 og den sydlige kvartersplads jf. 7, stk. 10 er anlagt. e) Cykelparkering til Bella Center jf. 7, stk. 28 skal etableres før ibrugtagning af parkeringsanlæg inden for underområde II, jf. 7, stk. 27. f) Bebyggelse langs Center Boulevard må ikke tages i brug, før bebyggelsens primære opholdsarealer er støjafskærmet, jf. 9, stk. 3. Det kan ikke forventes, at fællesanlæggene bliver etableret straks og i deres helhed ved det første byggeri, og det vil derfor være en forudsætning, at der dispenseres fra bestemmelserne. Som betingelse herfor vil der blive stillet krav om en tidsplan for anlæggenes etablering og om økonomisk sikkerhed for det pågældende byggeris forholdsmæssige andel af de forventede udgifter ved anlæggenes senere etablering. 12. Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 13. Ophævelse af lokalplaner og servitutter Lokalplan nr. 342 Bella Center II med tillæg nr. 1 bekendtgjort den 19. juni 2007 og lokalplan nr. 309 Ørestad City 58 Københavns Kommune

59 Nord med tillæg nr. 1 bekendtgjort (er ikke bekendtgjort endnu) ophæves for så vidt angår arealet omfattet af nærværende lokalplan. er af generel karakter a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer. b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser i lokalplanen. c) Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at påtænkte ændringer er i overensstemmelse med lokalplanen, inden de sættes i gang. d) Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved alle ændringer. e) I henhold til planlovens 19, stk.1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. Lokalplan nr. 508 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 11. dec og bekendtgjort 18. dec Teknik- og Miljøforvaltningen, 18. dec Bertha Lysgaard områdechef /Anders Degn Borg projektleder & byplanlægger Københavns Kommune 59

60 Tegning nr. 1 - Lokalplanens afgrænsning Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning Vejlands Allé III Center Boulevard Center Boulevard II 146 I Ørestads Boulevard Ørestads Boulevard C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé Lokalplanområde Grænse mellem underområder Matrikelskel

61 Tegning nr. 2 - Anvendelse Tegning nr. 2 Anvendelse Vejlands Allé Center Boulevard Center Boulevard 9 m 15 m P III 75 m II 34 m 37 m I P 28 m Ørestads Boulevard P P 34 m Ørestads Boulevard 9 m 15 m 20 m C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé Lokalplanområde Byggefelt for boliger - rækkehus, maks. 9 m Grænse mellem underområder Byggefelt for boliger - rækkehuse-etageboliger Grøn eller aktiveret facade Aktive stueetager. Krav om aktive funktioner i bygningens stueetage i minimum 75 pct. af facadelængden Byggefelt for boliger samt kontor- og serviceerhverv - karré, maks. 24 m Byggefelt for kontor- og serviceerhverv XX m Udadvendte stueetager. krav om udadvendte funktioner i bygningens stueetage i minimum 50 pct. af facadelængden Mulighed for udadvendt hjørne Byrumsfunktioner i stueetagen Maks. bygningshøjder på rækkehuse-etageboliger Støjafskærmning Adskillelse mellem to byggefelter XX m Mulighed for høje bygninger med angivelse af maks. højde Mulighed for udvidet stueetage til detailhandel Institution og beboerhus Byggefelt for parkeringshus, maks. 21 m Byggefelt for parkeringsanlæg under terræn Lokalcenter

62 Tegning nr. 3 - Vej- og stiforhold mv. Tegning nr. 3 Trafik og parkering Vejlands Allé Center Boulevard Center Boulevard P P Ørestads Boulevard P P Ørestads Boulevard C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé Lokalplanområde Metro Vejadgang til varegård/logistik Nye lysregulerede kryds Evt. nyt lysregulerede kryds Vejadgang til parkeringsanlæg Vejadgange logistikareal til Bella Center Tilstødende veje Vejtype A, min m, fordelingsvej (27.5 m fordelingsvej med bus-ø) Vejtype B, min. 16,5 m, fordelingsvej Vejtype C, min m, adgangsvej Vejtype D, min. 10,5 m, overordnet lokalvej Vejtype E, min. 11,5 m, lokalvej Vejtype F, min. 9 m, lokalvej Vejtype G, min. 4 m, stier og passager Byggefelt for parkeringshus Byggefelt for parkeringsanlæg under terræn

63 Tegning nr. 4 - Byrum, kantzoner og beplantning Tegning nr. 4 Byrum, kantzoner og beplantning Vejlands Allé SØEN KVARTERS- PLADS Center Boulevard Center Boulevard BELLA CENTERS HAVE LOGISTIK OG AKTIVITETSOMRÅDE HOVEDINDGANG VEST HOVEDINDGANG NORD UDSTILLINGS -PLADSEN Adgange til gårdrum nærmere metroen end 200 m skal kunne aflukkes for andre end beboerne i den pågældende karré METRO -PLADSEN Ørestads Boulevard KVARTERS- PLADS Ørestads Boulevard C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé Lokalplanområde Primære byrum Kvartersplads Byrum langs tilstødende veje Karreernes gårdrum Bevaringsværdigt træ Allébeplantning Trærækker/grupper af træer Beplantning Smal kantzone m Mellembred kantzone 1-3 m Bred kantzone (og haver) 3-6 m Stier og passager Udkast til bebyggelsesplan Udkast til placering af sidehuse Mulighed for udendørs opholdsareal på terræn til daginstitution Gader Større veje (med og uden allebeplantning)

64 Tegning nr. 5 - Håndtering af regnvand Tegning nr. 5 Håndtering af regnvand Vejlands Allé Center Boulevard Center Boulevard Ørestads Boulevard Ørestads Boulevard C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé Lokalplanområde Vandelementer i byrum Kanaler og regnbede med urban karakter Kanaler og regnbede med landskabelig karakter Forsinkelsesbassin med overløb til golfbanen vest for Center Blvd.

65 Tegning nr. 6 - Ibrugtagning Tegning nr. 6 Betingelser for ibrugtagning Vejlands Allé SØEN KVARTERS- PLADS Center Boulevard Center Boulevard P III LOGISTIK OG AKTIVITETSOMRÅDE II UDSTILLINGS -PLADSEN I P METRO -PLADSEN Ørestads Boulevard KVARTERS- PLADS P P Ørestads Boulevard C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé C.F. Møllers Allé Lokalplanområde Udkast til bebyggelsesplan Byrum, som skal etableres i forbindelse med ibrugtagning af bebyggelse Byggefelt for parkeringsanlæg inden for underområde II Logistikområder eller dele af logistikområder ved Bella Center, hvor der er mulighed for at etablere afskærmning Støjafskærmning Mulighed for støjafskærmning Ibrugtagning afhængig af etablering af den nordlige kvartersplads og landskabet ved søen Ibrugtagning afhængig af etablering af den sydlige kvartersplads og logistik- og aktivitetsområdet Ibrugtagning afhængig af etablering af udstillingspladsen Ibrugtagning afhængig af etablering af metropladsen

66 Tillæg nr. 32 til Kommuneplan 2011 Forslag til ændrede kommuneplanrammer Forslag til ændrede kommuneplanrammer samt detailhandelrammer I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) ændres følgende for bydelen Amager Vest: S1*- området ved Bella Center (ramme id nr. 776) ændres som vist på kortet til C3*-område (ramme id nr. 4067) med følgende særlige bemærkning: Den maksimale bebyggelsesprocent er 170. Bebyggelsesprocent og friareal kan beregnes for området under et. Boligandelen skal mindst udgøre 25 % og må højst udgøre 40 % af det samlede etageareal i området. Der kan i lokalplan fastlægges punktvise byggefelter med en maksimal bygningshøjde på 75 m. Der fastlægges ny detailhandelsramme, lokalcenter Bella Center, som vist på kortet, der giver mulighed for i alt m 2 detailhandel, hvor de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker højst må have et bruttoetageareal på henholdsvis m 2 og m 2. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 11. december Center for Byudvikling den 18. december Der skal etableres parkeringspladser i området i størrelsesordenen og højst 1 parkeringsplads per 200 m 2 bolig- og serviceerhverv, dog kan der til messe-, kongres- og konferencevirksomhed etableres op til parkeringspladser. Der kan i lokalplan optages bestemmelser om parkeringsdækning for området syd for C. F. Møllers Alle, rammeområde nr Københavns Kommune

67

68 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks København V tlf.: [email protected]