6. ÅRET DER ER GÅET SAMT EVALUERING AF FOKUSPUNKTER. 25

Transkript

1 1. VELKOMMEN I BØRNEHAVEN ANSGARSENGLE Personalet i Børnehaven AnsgarsEngle Åbningstid m.m BØRNEHAVENS PÆDAGOGISKE FUNDAMENT: 6 3. MODTAGELSE AF NYE BØRN I BØRNEHAVEN 8 5. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Alsidige personlighedsudvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov Børn med to sprog og børn som har brug for støtte i sprogudviklingen ÅRET DER ER GÅET SAMT EVALUERING AF FOKUSPUNKTER FOKUSPUNKTER POLITIKKER Trafik og færdsel Børnehavens Christianiacykler Minibus Syge børn i institutionen Information Aflevering Afhentning Spisning/kost Mobiltelefon 31 1

2 8.10 Etik vedr. arbejdet med billeder af børn Slik Dele ud Fødselsdage Når Jeres barn stopper i børnehaven Forældresamarbejde Mobbe og konflikt Politik Alkohol, medicin og rygning FASTE TRADITIONER OG INDSLAG I BØRNEHAVEN ANSGARSENGLE Bytte hus Fastelavnsfest Bedsteforældredag Børnehavens fødselsdag Ansgar Kirke Julen BESTYRELSE Forventninger til bestyrelsen Bestyrelsens medlemmer er Bestyrelsens godkendelse af årsplan BØRNEHAVENS HISTORIE MØDEPLAN FOR VIGTIGE DATOER I

3 1. Velkommen i Børnehaven AnsgarsEngle Denne årsplan, virksomhedsplan og læreplans formål er, at være en støtte, huskeliste og inspiration for personalet i det daglige arbejde; et styringsværktøj for personalet. Den bliver brugt til at evaluere det arbejde vi laver med børnene og dermed sikre, at vores erfaringer bliver en integreret del af det daglige arbejde. Årsplanen er selvfølgelig også en inspiration for forældre og bestyrelse til at understøtte, videreføre og udbygge de tanker og mål, der lægges i arbejdet med børnene. Årsplanen er institutionens ansigt ud af til og viser, hvem vi er og hvad vi står for, også over for nye eller kommende forældre. Årsplanen viser hvad børnehavens vision om et godt børne liv er, hvilke værdier vi gerne vil repræsentere og hvordan visionen og værdierne søges udført i praksis Personalet i Børnehaven AnsgarsEngle Børnehavens personalegruppe består af en blanding mennesker med forskellige uddannelser, livserfaringer køn, alder og opvækstvilkår. Det faste personale pr. 1. februar 2012 er: Leder; Anders Zeuthen Nielsen, 37 timer. Er i Engle mandag og torsdag og i Ansgar tirsdag og fredag - onsdag er skiftevis Engle og Ansgar. Afdelingsleder Engle; Birgitte Mølbak, 32 timer Pædagog Engle; Martin Hjort, 37 timer Pædagogmedhjælper Engle; Kirsten Mølgaard, 32 timer Pædagogmedhjælper Engle; Barbara Buciarska, 37 timer Pædagogmedhjælper Engle; 37 timer Afdelingsleder Ansgar; Lizet Vahl Møller, 37 timer Pædagog Ansgar; Helene Drejer; 31 timer Pædagogmedhjælper Ansgar; Jannie Rasmussen, 37 timer Pædagogmedhjælper Ansgar; 37 timer Pædagogmedhjælper Ansgar; 37 timer Vi modtager studerende fra pædagoguddannelsen, som i dag tager 3½ år at fuldføre. De studerende kommer enten i en lønnet ½ års praktik periode eller som øvelses praktikant i 3 mdr.. Vi får ikke en lønnet og en øvelsespraktikkant på samme tid i samme afdeling. Formålet med at have studerende er at give mulighed for at personalet kan indvirke og følge med i de tiltag der sker på pædagoguddannelsen. De studerende er vores 3

4 fremtidige kollegaer og derfor har vi en naturlig interesse i, at følge med i uddannelsen. Når vi har studerende i børnehaven er det ikke bare en ekstra hånd. Vi har selvfølgelig nogle forventninger, ligesom den studerende har forventninger til os. Den studerende har f.eks. krav på vejledning og skal have lov til at være studerende. Vi håber, at den studerende undres og stiller os spørgsmål, og på den måde skabe udvikling. De studerende bliver vurderet af børnehaven, men det er i sidste ende seminariet, der tager den endelige beslutning i tilfælde af betænkelighed. Vi modtager også studerende fra; EGU-Studerende fra Erhvervs Grund Uddannelsen PGU-Studerende fra Pædagogisk Grund Uddannelse 1.2. Åbningstid m.m. Børnehavens åbningstid er mandag til torsdag: 7.00 til og fredag 7.00 til I 2011 fusionerede Børnehaven Ansgar og Børnehaven Engle og er i dag én institution; Børnehaven AnsgarsEngle. Vi bor ikke på samme matrikel men hhv. på Hvidkildevej 10 og Borups Allé 249a og vi har dermed Genforeningspladsen imellem os. Vi er normeret til at have 58 børnepoint, hvor et 3 årigt barn tæller 1 point og et barn under 3 år tæller 2 point. Sædvanligvis har vi ca. 3-4 to årige børn, 8-10 tre årige børn, 8-10 fire årige børn og 8-10 fem årige børn i hver afdeling hhv. Engle og Ansgar. Nogle måneder kan vi have 56 point andre kan vi have 61 point og således skulle det gerne, i løbet af et år, gå lige op. Vi prøver på at ramme i nul når året er omme, men ofte har vi enten et lille overskud og så får vi tilført lidt økonomi - er det omvendt så bliver vi fratrukket lidt midler. Som forældre betaler man for at have sit barn gående i institutionen. Prisen er pr. 1/1 2012: 1775,- kr. uden frokost pr. måned. Spørgsmål vedr. betaling kan rettes enten til personalet eller til Forældrebetalingen på tlf Børnehaven er behjælpelig med oplysninger og skemaer til ansøgning om friplads, både økonomisk og/eller social friplads. Man kan godt have sit barn gående i en institution i Københavns Kommune selvom man bor i en anden kommune, der er dog en økonomisk difference, som forældre selv skal betale. Man skal ikke udfylde udmeldelsespapirer, hvis barnet overgår til fritidshjem el. SFO, men kun hvis barnet skal stoppe eksempelvis pga. 4

5 flytning eller starter i privatskole/ fritidsordning. Der kan udmeldes enten til den 1. eller til den 15. og med en måneds varsel. Institutionen har udmeldelsespapirer liggende eller det kan gøre via AnsgarsEngle tilbyder som udgangspunkt én årlig forældresamtale. Vi har også en samtale med nye forældre, når barnet har gået i børnehaven i 2-3 måneder. Det er Børnehavens holdning, at forældresamarbejdet har særdeles stor betydning hvorfor det anbefales, at familien tager imod tilbuddet om en samtale. Forældresamtalerne afholdes i dagtimerne, fortrinsvis i tidsrummet 8-14, da afholdelse af forældresamtaler skal kunne forenes med de faktiske ressourcer / personaletimer og vores mødeplan. Ofte rykker personalet rundt i deres mødeskema, for at få det til at lykkedes. En forældresamtale varer typisk 25 minutter og afholdes på kontoret. Yderligere vil vi meget gerne tage en snak med Jer om Jeres børns trivsel i børnehaven eller andet der kan ligge Jer på sinde, når I føler behov for det. Personalet bidrager og debatterer - forud for en forældresamtale - i fællesskab med observationer og viden omhandlende barnet, så der vil kunne dannes et så bredt billede af det pågældende barn, som muligt, til gavn for kvaliteten i forældresamtalen. Dette sker på planlagte personalemøder/afdelingsmøde. Vi benytter os også af TRAS skemaer (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) som fokuserer på sprog samt social og kommunikativ udvikling læs evt. mere senere i denne årsplan. Det er via forældresamarbejdet at vi skaber de bedste vilkår for Jeres børn og via samarbejde vi skaber forståelse for hinandens synspunkter og meninger og derigennem får vi samhørighed, respekt og ligeværdighed. Børnehaven har to telefon numre. Skal man have fat i Englene ringer man: Skal man have fat i Ansgar er nummeret Børnehaven har én fælles som er: ansgarsengle@gmail.com.dk Børnehavens adresse er: Engle; Borups Allé 249a Ansgar; Hvidkildevej KBH NV 5

6 Børnehaven er ved at få udarbejdet en ny fælles hjemmeside. Vi forventer at den er oppe og køre omkring sommeren Når den kører vil vi informere herom og vi vil bestræbe os på at opdatere ca. en gang om måneden. Hjemmesiden kommer til at indeholde informationer, årsplan, referater og meget mere. Vi opfordrer Jer til at besøge den jævnligt, for at holde Jer opdateret via hjemmesidens opslagstavle, om forhold der vedrører Jer, jeres børn og deres hverdag. Der vil blive mulighed for at tilmelde sig en mail samt SMS ordning via sidens Nyhedspunkt og man vil således modtage en mail/sms når der er lagt nyt op på siden - så husk at tilmelde Jer når det bliver aktuelt. 2. Børnehavens pædagogiske fundament: 2.1. Vores menneskesyn og overordnede vision Vores menneskesyn bygger på, at vi ser børn som ligeværdige samarbejdspartnere. Ligeværdige fordi, at barn og voksen er lige meget værd, vi har samme værdi som menneske, blot fordi vi er til. 6

7 Vi anser mennesket som værende født frit, men født ind i et fællesskab, hvor det præges af og præger selv dets omgivelser, og hvor der i livet hører ansvar og pligter til vores handlinger. Grundlæggende mener vi, at handling skal kunne begrundes med en værditilførsel. De værdier som vi i børnehaven gerne vil repræsentere, er det værdigrundlag som Københavns kommune også har. Værdigrundlaget er: ligeværdighed, dialog, tillid og respekt. Vi arbejder efter at; - Tage udgangspunkt i børnene. - Det, der er værd at gøre, er det værd at gøre godt. - Udvikling foregår i et samvær over tid, der bygger på varme, gensidig respekt og i fordybelsen over f.eks. det fælles tredje dvs. aktiviteter, som virkelig vækker interesse og engagement hos de implicerede parter. - Alt, hvad der sker her er pædagogik. - Omsorg er ikke bare at gøre noget for børnene, som de trænger til. Det er også måden, vi gør dette på, der viser, om det er omsorg eller pasning. - Vi bygger på barnets stærke sider. - Vi respekterer barnets valg og udtryk. - At alle børn afslutter deres børnehaveforløb med en høj grad af selvværd, empatiske evner, selvstændighed og tolerance. Det bedste fundament for udvikling af selvværd, er børns trivsel. Børn der trives er kendetegnet ved at være glade, sunde og aktive børn. Vores overordnede mål er, at børnene udvikler høj grad af selvværd. Som dagtilbud og forældre har vi et fælles ansvar for barnets trivsel og trivselen forudsætter bl.a At børn fysisk får tilfredsstillet deres grundlæggende behov f.eks. for søvn, hvile, sund kost og relevant beklædning At børn udfolder sig fysisk At børn får tryghed og anerkendelse At børn får omsorg og tæt tilknytning til voksne mennesker At børn får mulighed for leg og etablerer venskaber med andre børn At børn får mulighed for at være en del af et socialt fællesskab At børn får mulighed for at udvikle identitet og skabe mening i deres liv. 7

8 3. Modtagelse af nye børn i børnehaven Vi ønsker, at give såvel børnene som forældrene en god og tryg oplevelse med at starte i børnehave. Derfor vil der i starten være en modtagelsesperiode. En periode hvor vi gensidigt lærer hinanden at kende og hvor både forældre og barn bliver trygge ved børnehaven. Nogle børn er kede af det, andre er meget udadvendte og ænser ikke forældrene. Uanset hvordan børnene håndterer det at være væk fra sine forældre, vil vi som voksne være tæt på det nye barn i de første par uger. Det er en stor omvæltning med mange nye indtryk, og har I som forældre mulighed for at hente Jeres barn tidligt i begyndelsen, kan det være en fordel. Som nye forældre må I meget gerne blive i børnehaven lidt om morgenen indtil den rette tid for at sige farvel byder sig, men det er vigtigt, at når I henter Jeres barn, at I tager af sted umiddelbart efter, så han eller hun bliver bekendt med, at mor og far går og kommer igen, de er ikke en del af børnehavens legetid. Hvor lang tid modtagelsesperioden tager, er afhængigt af det enkelte barn. Ofte varer det en uges tid, men det er forskelligt fra familie til familie. I barnets første tid i børnehaven er vi meget hjemme i børnehaven og bruger vores egen legeplads og nærmiljø således at barnet bliver tryg ved de nære omgivelser. Ofte vil det være sådan at 1-2 personaler tager sig af barnets start periode, men opgaven og ansvaret har alle ansatte. På denne vis kan alle give barnet trøst, omsorg og nærhed, som er vigtigt for et barn, som lige er startet i børnehave. Ved jeres barns start i børnehaven vil I få udleveret et stamkort, som skal udfyldes med oplysninger om bl.a. telefon nr.. På stamkortet kan I også skrive informationer om f.eks. allergi, sovevaner, bleer, spisevaner m.m. - ting som kan have betydning for jeres barn og udførelsen af det pædagogiske arbejde med jeres barn. Når jeres barn har været i institutionen ca. 2-3 mdr. tilbyder vi en samtale, hvor vi snakker om, hvordan det går med jeres barn. Hvis I har nogle spørgsmål må I ikke tøve med at spørge os, ligesom vi også kan finde på at henvende os til Jer. Se i øvrigt afsnittet vedr. politikker, forældresamarbejde osv. 8

9 4. Det daglige arbejde Aktiviteterne starter som udgangspunkt ca. kl efter en rolig morgen med modtagelse af børnene samt eventuel afholdelse af en samling med børnene. Det må stærkt anbefales, at barnet skal afleveres i børnehaven senest kl af hensyn til planlægningen af dagens aktiviteter. Aktiviteter med børnene foregår ikke kun om formiddagen men over hele dagen. Efter kl. 9.30, kan man risikere, at alle børn og voksne er taget ud af huset på tur. Vi forventer at forældrene ringer så tidligt som muligt, hvis barnet er syg eller holder fri. Vedr. aflevering af barnet understreges det kraftigt, at dette ikke sker ude på gaden, hvor børnene eksempelvis står på række og klar til at gå på tur. Der arbejdes med børnene ud fra små grupper (ca børn i hver gruppe), hvor de er inddelt efter alder, udviklingsbehov, kammeratskabsrelationer eller spor (motivation, interesse, forslag). De voksne, som arbejder med børnene i grupperne, er valgt ud fra kompetence og faglighed omkring emnet, der arbejdes med. Der fortælles om børnegrupperne mundtligt eller via opslag, dokumentationsplancher eller dokumentations bogen. Vi spiser frokost ved 12-tiden, og børnene sidder i små grupper sammen med en voksen. Efter frokost rydder vi op, og børnene leger frit. Har vi sovebørn har de mulighed for at sove efter frokost. Er børnene på ture ud af huset, kan det være vanskeligt at tilgodese, at enkelte børn sover. Vi laver som udgangspunkt aftaler med forældrene omkring barnets individuelle behov og muligheder for at sove. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at det stort set altid lykkes, at organisere mulighed for at børnene kan sove (eller som minimum hvile). Om eftermiddagen tilbydes børnene at få frugt. Hvert barn har sin personlige garderobeplads, og det er vigtigt at alle børnene har skiftetøj med. Det anbefales at have rigeligt med skiftetøj samt relevant tøj efter årstiden. Børnehaven råder ikke over skiftetøj, overtøj eller fodtøj, der kan tilbydes børnene. Husk med passende mellemrum at skifte ud i det tøj der med tiden er blevet for småt Bruger barnet ble, skal forældrene selv sørge for at medbringe disse. Der skal være navn i alt hvad, der tilhører barnet. 9

10 5. Pædagogiske Læreplaner Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper samt vejledning til udarbejdelse af læreplanerne. I Dagtilbudsloven fra 2007 kom der også stor fokus på de Pædagogiske Læreplaner (særligt dokumentationsdelen). Pædagogiske Læreplaner er et lovkrav, hvilket betyder, at man som daginstitution skal udarbejde disse. I 2011 blev det besluttet at evaluering og eftersynet af læreplanerne skal gøres hvert andet år. 10

11 Man skal udvikle mål, metode samt dokumentation og evaluering ud fra de seks temaer, som beskrevet i lovgivningen. Disse seks temaer er: Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer). Barnets sociale kompetencer (fællesskab). Sprog (nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog). Krop og bevægelse (fysisk udfoldelse, kendskab til og brug af kroppen). Naturen og naturfænomener (arbejde med natur, årstider, dyr, planter). Kulturelle udtryksformer og værdier (arbejde med kreativitet, kultur, IT/computer). Børnehaven AnsgarsEngle har ud fra alle seks temaer udarbejdet en Pædagogisk Læreplan, der er en besvarelse ud fra nøglespørgsmål indenfor mål, metode, dokumentation/evaluering. Nøglespørgsmålene er: *Hvad skal barnet (tilstræbes at) kunne og lære? *Hvilke metoder skal bruges for at opnå målene? *Hvordan og hvornår (i Årsplanen) skal metoderne anvendes? *Hvordan skal der dokumenteres? *Hvornår (i Årsplanen) skal der dokumenteres og evalueres? Alle børnene i Børnehaven AnsgarsEngle er indbefattet af de Pædagogiske Læreplaner. At arbejde med Pædagogiske Læreplaner oplever vi i Børnehaven AnsgarsEngle som et positivt, udviklende og fagligt perspektiv, der har sin naturlige sammenhæng med vores værdigrundlag, pædagogiske målsætning samt teoretiske pædagogiske overvejelser. 11

12 Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn, har Børnehaven AnsgarsEngle udviklet et såkaldt farvekodesystem. Farvekode systemet går kort ud på, at hvert tema har en farve, som hver især repræsenterer: Tema 1 (Barnets alsidige personlighedsudvikling) = grøn Tema 2 (Sociale kompetencer) = rød Tema 3 (Sprog) = lyseblå Tema 4 (Krop & Bevægelse) = gul Tema 5 (Naturen & Naturfænomener) = mørkeblå Tema 6 (Kulturelle udtryksformer & Værdier) = lilla Farverne er taget fra de læreplansplakater, der er udviklet og bliver anvendt i AnsgarsEngle. Hensigten er så, at hver gang børnene og det pædagogiske personale udarbejder en dokumentation (synliggørelse af det pædagogiske arbejde), skal denne markeres med den eller de farver, som har med de anvendte læreplanstemaer at gøre. Hvis børnene eksempelvis har været til gymnastik eller rytmik, udarbejdes der en dokumentation, som markeres med den gule farve. På denne måde kan der skabes synlighed og forståelse for, at de enkelte aktiviteter rent faktisk bunder i en teori en bevidsthed og et fokus på et eller flere specifikke læreplanstemaer. I det følgende præsenteres Børnehaven AnsgarsEngles Pædagogiske Læreplan ud fra de seks temaer. 12

13 5.1 Alsidige personlighedsudvikling BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Tema 1 (personlige kompetencer) Mål: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor tema 1, når det er i vores børnehave? Hvad vil vi lære barnet indenfor tema 1 i den tid, det er i vores børnehave? Barnet skal lære at sige sin mening og respektere andres meninger samt lære at udvise forståelse for andre. Barnet skal lære at fortælle hvad, det godt kan lide at lave i børnehaven, lære at komme med forslag og ideer til egne og fælles aktiviteter. Barnet skal lære at blive dygtigere til det, som det er god til og lære at blive bedre til det, som barnet har svært ved. Barnet skal lære at erkende og vise egne følelser. Metode : Hvilke metoder vil vi bruge for at opnå vores mål? Hvordan og hvornår vil vi anvende metoderne? Barnet skal øve sig sammen med sig selv (alene), med de voksne og med sine kammerater. Der skal arbejdes i spontane aktivitetsforløb og i planlagte emne-forløb. Vi vil arbejde med dette ved Falck-kurset for børnene, ved Drømmelommerne og ved brugen af Sommerferiemapperne. Vi vil arbejde ud fra et anerkendende barneperspektiv, hvor der lægges vægt på empati, ros og støtte. Dokumentation/Evaluering : Hvordan og hvornår vil vi dokumentere vores praksis? Hvordan og hvornår vil vi evaluere? Vi vil arbejde med løbende mundtlig, skriftlig og visuel dokumentation via dokumentations bogen mm. På de planlagte Personalemøder vil evaluering indgå som punkt på dagsordenen, hvor der skal evalueres ud fra praksis på målene. Vi vil arbejde med intern dokumentationsstatus vedr. det enkelte barn særligt i forbindelse med handleplan for børn med særlige behov. Konkretisering af mål/metode Hvis et barn har haft en konflikt og græder, trøster vi barnet og hjælper det til at fortælle hvad der er sket. Vi støtter barnet i at få løst konflikten og få konflikten bearbejdet og komme videre evt. ved hjælp af lege eller andre aktiviteter. Det har stor betydning for barnet, at det bliver lyttet til og føler sig respekteret og accepteret i forhold til sine egne følelser og oplevelse af konflikten. 13

14 5.2 Sociale kompetencer BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Tema 2 (fællesskab og socialitet). MÅL: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor tema 2, når det er i vores børnehave? Hvad vil vi lære barnet indenfor tema 2 i den tid, det er i vores børnehave? Barnet skal lære at være en god kammerat, hvor det udviser empati for andre i fællesskabet. Det skal lære at give sin mening til kende, at tale med kammerater om det, der opleves i dagligdagen. Barnet skal lære at løse konflikter i et samarbejde. Barnet skal lære at færdes i sociale sammenhænge og fællesskaber. Barnet skal lære at vise ansvarlighed for egne og andres ting. Metode : Hvilke metoder vil vi bruge for at opnå vores mål? Hvordan og hvornår vil vi anvende metoderne? Vi vil arbejde med målrettede aktiviteter og forløb, hvor barnets samarbejde med de andre børn er en forudsætning for opnåelse af de fælles opstillede mål (fx i forbindelse med Falck-kurset for børnene). Vi vil bruge dokumentation som redskab til at synliggøre det fælles arbejde. Vi vil arbejde med tema 2 under traditionerne i børnehaven samt på de kulturelle ture. Vi vil afholde samlinger med fokus på fællesskabet og de sociale relationer. Dokumentation/Evaluering : Hvordan og hvornår vil vi dokumentere vores praksis? Hvordan og hvornår vil vi evaluere? Vi vil arbejde med mundtlig, skriftlig og visuel dokumentation (Dokumentationsbogen) Konkretisering af mål/metode Børnene skal have mulighed og rum til leg, da det er gennem legen at de lærer konflikthåndtering og de sociale spilleregler i børnehaven. Det er vigtigt at børnene lærer at bruge dialogen som et redskab til at klare sine konflikter på en positiv måde, så de føler sig respekteret og anerkendt. Vi observerer børnene i deres leg, hvor vi sætter fokus på den enkelte og på rollefordelingen i gruppen. 14

15 5.3 Sprog SPROG Tema 3 (nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, kropssprog, billedsprog). Mål: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor tema 3, na r det er i vores børnehave? Hvad vil vi lære barnet indenfor tema 3 i den tid, det er i vores børnehave? Barnet skal lære at sætte ord på tanker, følelser, ønsker, oplevelser, handlinger og behov. Barnet skal lære at tale, fortælle og tegne samt bruge sit kropssprog. Barnet skal lære at arbejde billedmæssigt med tal og bogstaver. Barnet skal lære sprogforståelse, begreber m.m. Metode: Hvilke metoder vil vi bruge for at opnå vores mål? Hvordan og hvornår vil vi anvende metoderne? Vi vil arbejde med spontane og planlagte aktiviteter og forløb, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer. Vi vil arbejde med sprog i forbindelse med gymnastik/rytmik samt i planlagte forløb med kunstnerisk indhold. Dertil kommer arbejdet med traditioner. Der vil være tilbud om ture til bibliotek, højtlæsning m.m. Vi vil arbejde med sprogscreening samt interne og eksterne tests. Dokumentation/evaluering: Hvordan og hvornår vil vi dokumentere vores praksis? Hvordan og hvornår vil vi evaluere? Der vil være dokumentation i form af sprogtests. Ud fra disse etableres en handleplan, som bruges i den pædagogiske praksis, som eksempelvis dokumenteres via Dokumentations bogen m.m. Evaluering sker pa baggrund af dokumentationen med den Sprogansvarlige pædagogiske ansatte. Konkretisering af mål/ metode: Vi holder så vidt muligt samling hver dag, hvor børnene har mulighed for at udtrykke sig frit, og være medbestemmende i forhold til samlingens udformning. Vi ønsker at prioritere børnenes individuelle behov, og tager udgangspunkt i børnenes signaler ved eksempelvis at lede snakken hen på et tema eller en situation, der har betydning for enkelte eller flere børn. Eksempelvis hvis et barn den dag er blevet holdt udenfor en leg, har været ked af at mor/far gik, har haft en sjov leg, kan en ny sang m.m. Det er for os vigtigt, at alle børn føler sig frie til at udtrykke sig. Derfor har vi en kultur i samling, hvor børnene lærer at sidde og lytte til hinanden. 15

16 5.4 Krop og bevægelse Krop og Bevægelse Tema 4 (fysisk udfoldelse, kendskab til og brug af kroppen). Mål: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor tema 4, når det er i vores børnehave? Hvad vil vi lære barnet indenfor tema 4 i den tid, det er i vores børnehave? Barnet skal lære sin krop at kende både udenpå og indeni. Barnet skal lære om sund mad, om et sundt liv (at bevæge sig, få frisk luft). Barnet skal lære at gå, hoppe, hinke, løbe, gynge, tegne bruge sin fin- og grovmotorik. Barnet skal lære, at der er forskel på kroppe. Barnet skal motiveres til at bruge egen krop. Metode: Hvilke metoder vil vi bruge for at opnå vores mål? Hvordan og hvornår vil vi anvende metoderne? Vi vil arbejde med kroppens muligheder (fin- og grovmotorisk). Barnet skal tegne, male, udfordres i naturen og i bevægelse, udfordres i at fa sat skabende og motoriske aktiviteter på indre behov (fantasien). Vi vil arbejde med natur-forløb, hvor barnets krop, bevægelse og sanser stimuleres. Vi vil arbejde med målrettede gymnastik- og rytmikforløb. Dertil kommer et Falck-kursusforløb for børnene med fokus på kroppen. Dokumentation/Evaluering : Hvordan og hvornår vil vi dokumentere vores praksis? Hvordan og hvornår vil vi evaluere? Dokumentationen vil være løbende og besta af beskrivelser i Dokumentations bogen mm. Evaluering vil foregå på baggrund af dokumentationerne på planlagte Personalemøder. Konkretisering af mål/metode I vinterhalvåret tager vi et par gange om måneden i Grøndalcentrets motorikrum, vi tager så vidt muligt alle børnene med. I motorikrummet er der på et blødt underlag, opsat redskaber der giver børnene mulighed for at gynge, hoppe, løbe, kravle, balancerer og udfolde sig motorisk alene eller sammen med de andre børn. Vi tager flere gange om ugen ud på diverse omkringliggende legepladser, der hver især tilbyder forskellige fysiske udfordringer til stimulering af den grov motoriske udvikling. 16

17 Vinteren byder også på gymnastik/rytmik. Alt hvad vi laver i børnehaven, lige fra puslespil, spil, perleplade, syning, klippe- klistre, tegne, pakke madpakke ud, tage overtøj af og på til at løbe og cykle på legepladsen udfordrer og udvikler børnenes fin- og grov motoriske udvikling. 5.5 Naturen og naturfænomener NATUREN & NATURFÆNOMENER Tema 5 (arbejde med natur, dyr, årstider, planter). Mål: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor tema 5, når det er i vores børnehave? Hvad vil vi lære barnet indenfor tema 5 i den tid, det er i vores børnehave? Barnet skal lære at være god mod dyr, at opleve og arbejde med dyr i naturen (smådyr). Barnet skal lære at kende forskel på årstider. Barnet skal lære at respektere og færdes i naturen (skov, mose, strand, park, legeplads m.m.) og bruge sin krop, sanser, viden og kunnen der. Barnet skal have kendskab til naturens fænomener, herunder arbejdet med vægt og form i forbindelse med fx sten, kogler, bark, blade m.m. Metode : Hvilke metoder vil vi bruge for at opnå vores mål? Hvordan og hvornår vil vi anvende metoderne? Vi vil arbejde med natur-perioder, hvor fokus kan lægges på dyr, årstider, planter, naturfænomener m.m. Vi vil kontinuerligt tage på ture, hvor grupper på skift får mulighed for at opleve naturen. Vi vil regelmæssigt besøge Naturværkstedet Streyf med henblik på at lave bål, lave mad over bål, finde og undersøge smådyr, studere naturen og dens indhold m.m. 17

18 Dokumentation/Evaluering : Hvordan og hvornår vil vi dokumentere vores praksis? Hvordan og hvornår vil vi evaluere? Vi vil dokumentere i Dokumentations bogen mm., samt formidle mundtligt Evaluering vil foregå på baggrund af dokumentationen med henblik pa vurdering af praksis baseret på målene. Konkretisering af mål/ metode Vi bruger naturens kreative processer, generelt følger vi årstidens skift og dets muligheder såsom at hoppe i vandpytter, kælke, samle blade og kastanjer i skoven eller på stranden, ligge i græsset og mærke græsset eller solen varme. Vi tager i zoologisk have, Danmarks akvarium, Vestamager naturcenter eller i skoven. Vi taler om årstiderne og vejret til samling. Børnene skiftes til at have ansvar for at fortælle de andre børn om vejret; er der sol eller skyer på himlen, regner det eller blæser det udenfor og hvordan oplevede de det på vej til børnehave? Eksempelvis kan vi fange haletudser, som vi holder i et akvarium; børnene fodrer haletudserne og studerer dem gennem forstørrelsesglas mens de vokser sig store. Når haletudserne er blevet store, bliver de sat ud i søen. Vi ser på små dyr på ture, finder dem i vores dyrebøger og studerer dem ligeledes i forstørrelsesglas. 18

19 5.6 Kulturelle udtryksformer og værdier KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Tema 6 (kreativitet, kultur, IT-computer). Mål: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor tema 6, når det er i vores børnehave? Hvad vil vi lære barnet indenfor tema 6 i den tid, det er i vores børnehave? Barnet skal have indblik i kunstneriske og skabende ting (farver, former, strukturer). Barnet skal lære forskellige materialer og teknikker at kende og selv lære at udtrykke sig skabende, kreativt. Barnet skal lære at tegne, male, at sætte farver sammen, at forme noget tredimensionelt. Barnet skal lære at lave en Drømmelomme inden skolestart. Barnet skal lære om traditioner (hvor kommer de fra, og hvad kan man bruge dem til i børnehaven). Barnet skal lære noget om brugen af IT. Metode : Hvilke metoder vil vi bruge for at opnå vores mål? Hvordan og hvornår vil vi anvende metoderne? Vi vil arbejde i kunst-perioder, hvor barnets kunstneriske, skabende og kulturelle sider stimuleres. Vi vil arbejde med forskellige materialer, som barnet skal have kendskab til. Vi vil tage på ture af kulturel karakter. Vi vil arbejde med Kongehuset (deltage i royale begivenheder). Vi vil bruge informationer fra internettet, som vi kan finde sammen med børnene. Vi vil inddrage den bærbare computer/ipad en som redskab til fx nedskrivning af børnenes oplevelser og fortællinger. Dokumentation/Evaluering: Hvordan og hvornår vil vi dokumentere vores praksis? Hvordan og hvornår vil vi evaluere? Vi vil dokumentere via udstillinger af børnenes kreative ting samt via Dokumentations bogen m.m. Vi vil evaluere på Personalemøder samt med børnene i forhold til at se på dokumentationen med børnene og spørge ind til deres erindringer, oplevelser m.m. Konkretisering af mål/metode Når vi eksempelvis holder børnenes fødselsdag i børnehaven samles alle børnene. Vi siger tillykke med en dækkeserviet med billeder af 19

20 fødselsdagsbarnet i forskellige sammenhænge. Vi synger vores fødselsdagssange, der bliver tændt et lys og barnet deler ud. Vi har faste traditioner og højtider og vi tager i teater, museum, kirke og laver temadage og emneuger alt med et kulturelt sigte. Vi respekterer og tager hensyn til kulturelle forskelligheder og religionsformer. Vi læser børnelitteratur højt for børnene. Børnene får lov til at spille/lege med børnehavens computer. Børnenes egne produktioner støtter vi bl.a. ved at lave udstillinger, indramme og hænge billederne op i både voksen og børnehøjde. 5.7 Børn med særlige behov I loven om læreplaner er det et krav at det beskrives hvordan institutionen tager vare på børn med særlige behov. Det kan umiddelbart virke som et diffust krav for hvad er særlige behov? Umiddelbart har alle børn nogle særlige og specifikke behov. Eksempelvis lider nogle børn af astma og får derfor medicin, nogle børn har allergi og må ikke få mælkeprodukter, nogle skal hjælpes med toiletbesøg, nogle kan have brug for ekstra opmærksomhed/ omsorg i perioder, nogle børn bliver hentet tidligt andre afleveret sent, nogle vil gerne have vi er meget ude, andre at vi ikke er så meget ude, nogle har brug for at blive stimuleret sprogligt, andre har brug for motorisk stimulering. Alle børnene har indimellem brug for hjælp til at løse konflikter. De kan også have brug for hjælp til at komme ind i en relation eller i en leg. Når man læser ovenstående beskrivelse, ser man at vores daglige arbejde er at tage os af børn med særlige og individuelle behov. Vi er vant til at tage de individuelle hensyn og vi gør hvad vi kan for at opfylde de behov 20

21 børnene har. En gang imellem ser vi os dog nødsaget til sige fra, hvis der er ønsker som praktisk ikke kan harmonere med vores hverdag, eller hvis det er ønsker, som går ud over den øvrige børnegruppe. Vores tolkning og opfattelse af den lovmæssige formulering børn med særlige behov er, at der her er tale om børn, som har behov for støtte ud over det vi ellers kan tilbyde i hverdagen, eksempler på sådanne behov kan være børn som har behov for talepædagog, psykisk eller fysiske handicaps eller problemer af social karakter. Er der f.eks. tale om et barn som har brug for sproglig støtte ud over det daglige, vil vi tage en snak med barnets forældre og tilbyde at en talepædagog ser på barnet for at vurdere om der er behov for yderligere støtte. Er der behov for dette, laver børnehaven en skriftlig indstilling og der ydes timer til en talepædagog. Ligeledes har børnehaven mulighed for at kontakte psykolog via PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning) og/eller sagsbehandlere via Lokalcenterets Børne Familie Team. Alle er ordninger som har til hensigt at støtte barnet på bedste vis. Før der tages kontakt til andre myndigheder har der altid været et forudgående møde med barnets forældre hvor alle har mulighed for at uddybe holdninger, observationer og meninger. Børnehaven laver de skriftlige indstillinger der måtte være brug for, for videre behandling af sagen. Forældre har altid en viden om det skriftlige materiale og får selvfølgelig altid kopi af skriftligt materiale. I børnehaven bruger vi forskellige metoder til at være sikre på at vi kommer rundt om alle børnene og sikre at de trives og at de støttes på rette vis. Vi benytter os af TRAS Skemaer (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) på alle vores børn. TRAS er et skema som giver et godt overblik over børnenes sproglige udvikling i forhold til samspillet med andre, i kommunikationen, opmærksomheden, sprogforståelsen, den sproglige bevidsthed, udtalen, ordudvikling og sætningsproduktion. Skemaet udfærdiges en gang årligt på alle børn. Vi har lavet vores eget ressourceafdækningsskema, som vi udfylder en gang årligt på alle børn. Skemaet viser os det enkelte barns stærke sider og hvilke sider barnet har behov for hjælp til at få styrket. Skemaet behandler den sociale kontakt til de andre børn, voksne og forældre. Hvis der er nogle bekymringer laver vi en kortfattet handleplan og sætter navn på 1-2 ansvarlige voksne for at følge op og evaluere. 21

22 Vores personalemøder har bl.a. et fast punkt; Børn. Her snakker vi om det enkelte barn og børnegruppen. Under vores møder laver vi TRAS skemaer og vi udfylder vores egne skemaer og vi gennemgår vores observationer og deler vores fortællinger, oplevelser med hinanden. Det er også på personalemøderne vi videregiver information fra div. møder, således at hele personalegruppen er informeret og kan involvere sig i de forskellige problematikker vi støder på i vores hverdag. De aktiviteter, emner eller temaer vi tilbyder og laver med børnene er aktiviteter, som vi har vurderet at børn med særlige behov også ville kunne få udbytte af. Aktiviteterne tilpasser vi evner og interesse, så der kommer progression i barnets udvikling. Vi arbejder med, at der til disse børn også knyttes krav, der er differentieret i forhold til barnets evner sådan at det får succes oplevelser og støttes i en positiv udvikling. 5.8 Børn med to sprog og børn som har brug for støtte i sprogudviklingen I august 1999 trådte den nye folkeskolelovs 4a i kraft. 4a pålægger alle landets kommuner at etablere sprogstimulerende støtte til de tosprogede børn mellem 3-6 år, der har brug for hjælp til at tilegne sig dansk inden skolestart Det er personalet i børnehaven, der forestår sprogstimuleringen af vores tosprogede børn. I det pædagogiske arbejde med flerkulturelle børnegrupper, er det væsentligt at have forståelse for børnenes baggrunde og de verdener, de befinder sig i. Derfor lægger vi stor vægt på at have et godt og tæt forældresamarbejde med vores tosprogede forældre. Vi forsøger at informere individuelt om de aktiviteter vi planlægger i børnehaven, fordi 2-sprogede forældre ikke altid har samme kendskab og opmærksomhed til 22

23 institutionslivet. Vi tilbyder evt. tolkebistand til de årlige forældresamtaler. Vi arbejder med individuel sprogstimulering efter behov gennem det daglige pædagogiske arbejde, idet vi mener at legen medfører læring. Vi mener, at fokus på dagligdagens oplevelser giver en naturlig forståelse af såvel det danske sprog, som den danske kultur. Vi integrerer derfor særligt tilrettelagte aktiviteter, der fokuserer på den sproglige udvikling. Vi spiller vendespil, puslespil, tager på små ture, hvor vi taler med børnene om de oplevelser vi gør os osv. Som udgangspunkt forsøger vi at benævne vores hverdag. Vi lægger vægt på at der bliver talt tydeligt, vi retter ikke børnenes udtale, men gentager ordet korrekt. Eksempel: Når vi sidder og spiser, taler vi om den mad vi spiser. Hvad har du med på mad i dag? Har du rugbrød eller sandwich med? Dette er til gavn for såvel tosprogede som ikke-tosprogede børn. Når vi laver vendespil taler vi højt og tydeligt om de billeder, der er på brikkerne så billederne ikke blot ses, men også benævnes. Når vi sidder i garderoben og er ved at tage overtøj på, taler vi om, hvorfor vi skal have vanter på? Hvorfor vi tager gummistøvler på eller hvornår vi ikke behøver at have jakke på. Vi arbejder i små grupper og har gerne såvel tosprogede børn som børnehavens øvrige børn med i den sprogstimulerende aktivitet. Vi er opmærksomme på, at fokus holdes på de børn med sprogvanskeligheder og ikke på de sprogstærke børn. Derudover arbejder vi med TRAS-skemaer (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling), årlig screening af de tosprogede børn samt evaluerer løbende. Vi deltager i Sprogmøder på lokalcenteret, hvor vi erfaringsudveksler og holder os ajour med den nyeste viden på området. I forhold til folkeskolens 4a skal institutionerne udfylde et opsamlingsskema som bruges i en årlig status for arbejdet med sprogstimulering og integration i det politiske udvalg. Et tilbud om sprogvurdering af dit 3 årige barn er navnet på en pjece, som Velfærdsministeriet har udfærdiget. I 2008 blev det et lovkrav, at alle børn i dagtilbud skal tilbydes en 3års sprogvurdering. Vurderingen er for at sikre, at alle børn får den nødvendige støtte i deres sproglige udvikling. Sprogvurderingen er et redskab, der skal give det 23

24 pædagogiske personale i dagtilbud viden om børnenes sproglige udvikling. Det giver mulighed for at understøtte og tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så der kan tages hensyn til børnegruppens forudsætninger og behov, således at det bliver meningsfuldt for hele børnegruppen. Københavns Kommune har valgt at anvende det af Velfærdsministeriet udviklede sprogvurderingsmateriale til børn, der har dansk som modersmål. Alle forældre til børn mellem 2,10 år og 3,4 år skal automatisk tilbydes en 3 års sprogvurdering. Vi har været på kursus og holder os løbende ajour på området. Børnene bliver løbende vurderet, da sprogvurderingen som nævnt skal tilbydes, når børnene er mellem 2,10 og 3,4 år vi forsøger at ramme 3,0 3,1 år. Tosprogede børn er omfattet af folkeskolelovens 4a og skal sprogvurderes med det materiale, der hidtil har været anvendt i Københavns Kommune. Der er såvel 3års, 4års og 5års sprogvurderinger. 24

25 6. Året der er gået samt evaluering af fokuspunkter. Det er meningen at dette afsnit skal beskrive lidt af de pædagogiske aktiviteter, forløb, ture mv. som vi har lavet i løbet af det seneste år. Ligeledes vil vi særligt evaluere på de emner vi har haft fokus på i løbet af året. I og med at vi det seneste år er fusioneret og dermed gået fra at have været to selvstændige enheder; Engle og Ansgar til at vi nu er én og hedder Børnehaven AnsgarsEngle, har vi vurderet at det er naturligt, at netop dette afsnit er opdelt i en beskrivelse og evaluering fra hver enkelt afdeling. Vi har valgt at påbegynde dette afsnits beskrivelser og evalueringer i næste årsplan, da fokus ikke har ligget på dette det seneste år. Vi vil her dele tekst og materiale i en Engle afd. og Ansgar afd. da det for os giver god mening. 7. Fokuspunkter Vi vælger punkter fra læreplanstemaerne for, at arbejde med dem i dybden og dermed kunne lave en fyldestgørende evaluering af det pædagogiske arbejde. Det vil være for omfattende at opstille mål, udarbejde metoder og evaluere fornuftigt på alle læreplanens temaer og på alle projekter og pædagogisk arbejde som laves i børnehaven. Derfor har vi valgt at håndtere ministeriets lovkrav om dokumentation ved at udvælge enkelte punkter og projekter og gå i dybden med disse. Også her finder vi god mening i at opsplitte tekst og materiale i hhv. Engle og Ansgar afd. 25

26 8. Politikker Vi vil her beskrive de politikker vi har her i børnehaven. Der er efterhånden en del politikker og deres berettigelse i årsplanen er at de gerne skulle være med til at give en praktisk beskrivelse af livet, arbejdet og pædagogikken i børnehaven AnsgarsEngle. En beskrivelse der sammen med læreplanerne understøtter vores visioner og menneskesyn om bl.a. : ligeværdighed, dialog, tillid og respekt som beskrevet i pkt. 2. om Børnehavens pædagogiske fundament. 8.1 Trafik og færdsel Trafik- og færdselsforståelse er et fast element i hverdagen, dvs. at vi lærer børnene, at færdes i trafikken, mens de selv er en del af den. Ved at forklare børnene, hvordan man skal begå sig på gader og stræder, og ved at holde en vis orden og struktur når vi er ude i trafikken, lærer børnene at vise agtpågivenhed og den respekt, som er nødvendig for at undgå trafikkens farer. Vi søger for at børnene holder stor, lille, stor, i venskaber, eller dreng pige blandet. Dog søger vi at der fortrinsvis er store børn forrest, så en voksen, så to rækker børn, så en voksen, så en række børn og så slutter vi altid af med en voksen (fejebladet). Når vi er på tur er de voksne altid meget koncentrerede og vi tæller ofte børnene f.eks. når vi går ind og ud af busser, når vi går fra børnehaven, når vi tager hjem fra turen mv.. Ved at have den daglige praktiske trafikforståelse og indøvelse af færdselsregler, synes vi, at børnene bliver sikre og ansvarsfulde, når de færdes på gaden. For at trafiksikkerheden skal have en virkning er det vigtigt, at man i hjemmet er med til støtte op og lære børnene, hvordan man færdes sikkert i trafikken. F.eks. er det forvirrende for børnene, når vi (personalet) lærer børnene, at man ikke løber på fortovet lige udenfor børnehaven og i som forældre tillader det. Vores omsorg for børnene bliver nemmere, når der er ens meldinger fra de voksne, som omgiver børnene. Vi tager på tur mange gange i løbet af den tid børnene går i institutionen og set over hvert barns tid i børnehaven er det vores erfaring, at alle børn kommer nogenlunde lige meget af sted. Vi har ikke et internt afkrydsningssystem, men søger at fordele sol og vind lige. I perioder hvor der er få børn i børnehaven eksempelvis i sommerperioden, vinterferien osv. tager vi af sted så meget som det overhovedet kan lade 26

27 sig gøre. Vi tager gerne på tur dagligt, både fordi det her kan lade sig gøre men også for at tilgodese de børn som ikke har fri sammen med deres forældre. Vi tager som regel af sted efter samling, men en sjælden gang imellem får vi mere eller mindre spontane tilbud om ture ud af huset på tidligere tidspunkter og dette benytter vi os også af. De ansatte bestemmer og fordeler hvem og hvilke børn der skal med på hvilke ture, der ligger både praktiske, sikkerhedsmæssige og pædagogiske overvejelser over hvordan grupperne fordeles. 8.2 Børnehavens Christianiacykler Børnehaven har 7 christianiacykler, der kan fragte én voksen og fire børn rundt pr. cykel. Det vil sige, at der er mulighed for, at alle børn kan komme på tur med cyklerne på samme tid. Cyklerne bliver stillet ned i ejendommens kælder for vinteren. I sommerferieperioden kører cyklerne såfremt, personaleressourcerne og normeringen er til det. 27

28 Formålet med at have cyklerne er, at: kunne transportere børnene rundt på ture i lokal- og nærmiljø samt til kulturelle steder i byen. undgå unødig transport med busser, tog, metro osv. kunne opleve omgivelser og indtryk i et roligt tempo mens, der cykles. have fokus på sundhed (personalet får motion ved at cykle). skabe mulighed for nærvær og oparbejdelse af tætte relationer børnene imellem samt til den voksen, der kører cyklen. Børnene sidder tæt sammen i cyklens kassevogn og kan tale med hinanden og den voksne imens, der cykles. Transporten af børnene i cyklerne foregår efter de givne sikkerhedsregler jf. Rådet for Større Færdselssikkerhed. Alle børn bærer lovpligtige cykelhjelme. Disse hjelme sørger Børnehaven for at have til rådighed. Ligeledes indgår cyklerne under de lovpligtige regler jf. vedligeholdelse, forsikring m.m. Forældremyndighedsindehaveren giver tilladelse via kartotekskortets fuldmagt til, at pågældende barn må fragtes på ture i Børnehavens cykler. 8.3 Minibus Børnehaven har en minibus til rådighed i Bussen står hos Engle i lige uger og hos Ansgar i ulige uger. Transporten af børnene i minibussen foregår efter de givne sikkerhedsregler jf. Rådet for Større Færdselssikkerhed samt beskrivelse fra Københavns kommunes Hvidbog vedrørende Minibusordningen. I bussen er der 9 siddepladser. Som udgangspunkt vil der være 2 voksne med på turen. 8.4 Syge børn i institutionen I cirkulæreskrivelse fra kommunen har kredslægen præciseret den generelle bestemmelse: Syge børn må ikke modtages i institutionen. Opstår der under ophold i institutionen tegn på sygdom hos et barn, skal barnet så vidt muligt isoleres og snarest hentes til hjemmet. 28

29 Det betyder, at hvis personalet skønner, at et barn er sygt evt. ved høj temperatur, tager vi kontakt med forældrene og beder Jer om at hente barnet hurtigst muligt. Endvidere fremgår det af cirkulæret, at børn, der lider af infektionssygdomme, ikke må modtages i institutionen. Denne bestemmelse tager først og fremmest sigte på at forhindre videre smitte af de andre børn. Personalet må, med visse undtagelser, (eksempelvis efter vejledning fra læge) ikke give børnene medicin. Barnet er raskt, når det på vanlig vis kan klare at opholde sig i institutionen. Det vil sige at barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer. Vi anbefaler kraftigt, at Jeres barn har haft et feberfrit døgn inden det igen kommer i institutionen. Dette bl.a. fordi at barnets modstandskraft kan være nedsat og dermed modtagelig for anden sygdom. På denne måde sikrer vi også, at smitterisikoen nedsættes både for de øvrige børn men også for personalet. Hvis et barn kommer til skade, og har brug for lægehjælp, tager vi på Bispebjerg Hospitals skadestue. Vi kontakter Jer med det samme, så I er klar over, hvad der er sket og hvor I skal møde os. 8.5 Information Personalet har forskellige opslag i garderoben. Det er vigtigt, dagligt at forældrene får alle de vigtige informationer meddelt. Det er vigtigt at man som forældre selv husker at orientere sig også på opslag som ikke lige nødvendigvis handler om eget barn. Forældrene har også mulighed for at hænge opslag op til de andre forældre. Vi har en dokumentations bog, som ligger i garderoben og som personalet skiftes til at skrive i. Her står beskrevet lidt om, hvad der sket i løbet af dagen, der kan også være printet et par foto, børnene kan have tegnet i bogen eller andre kreative påfund. 8.6 Aflevering Børnehaven holder åbent fra kl mandag til torsdag og 7-16 fredag. Børnene skal være i børnehaven senest kl Børnene skal på dette tidspunkt også have sagt farvel til deres forældre. 29

30 Afleveringssituationen kan for barn og forældre være et meget følelsesladet tidspunkt. Hvis et barn bliver ked af det når I går, tager vi selvfølgelig hånd om barnet og trøster. Vedr. aflevering af barnet understreges det kraftigt, at dette ikke sker ude på gaden, togstationer osv. hvor børnene eksempelvis står på række og klar til at gå på tur. Aflevering skal altid foregå inde i børnehaven, så barnet bliver krydset af og får sagt farvel til sine forældre inden aktiviteterne går i gang inden kl Personalet skal have mulighed for at danne sig et overblik samt kunne koordinere dagen og aktiviteterne samt have et sikkerhedsmæssigt overblik omkring børnetallet m.m. 8.7 Afhentning Vi vil altid være behjælpelige i afhentningssituationen, men det er et jeres ansvar, at I kommer godt ud af døren. Børnehaven lukker kl og fredag kl , og der personalet har fri. Overarbejde for personalet betyder afspadsering, som betyder mindre tid med alle børn. Hvis Jeres barn er i gang med at lege, er det Jeres ansvar, at barnet rydder op efter sig, inden I går. I den situation, at der er børn som vil lege videre med legetøjet, rydder barnet kun det op, som der ikke leges med. Giv altid besked, hvis barnet bliver hentet af andre end forældrene, ellers må vi ikke udlevere barnet. I kan skrive en permanent tilladelse i stamkortet til én eller flere personer, der må hente jeres barn. Når I kommer og henter Jeres barn, skal I også tage Jeres barn med jer. Det er ikke Jeres barn, som skal bestemme, hvornår det skal hjem. Vi oplever sjældent, at børnene syntes, at de er klar til at komme hjem. Det er uanset om klokken er 13 eller Vi mener ikke, at et barn skal tage beslutninger om, hvornår det skal hjem, dette anser vi for en voksen beslutning og et voksent ansvarsområde. Det er derfor ikke her, der skal udøves medbestemmelse eller tillægge barnet en kompetence, som det måske/ måske ikke er i stand til at håndtere. Der ligger også et sikkerheds, ansvars og overbliks forhold ved at personalet præcist ved hvor mange børn som opholder sig i institutionen. I en situation, hvor flere forældre samme dag hentede/ikke hente, kan der nemt opstå tvivl om hvilke børn der er hentet og hvilke børn som ikke er afhentet hvorved personalet taber overblikket. 30