SORTBROGET kvæg S D M D A N S K H O L S T E I N. N r. 4 d e c e m b e r SDM-årsmøde i Nordjylland. Side 20 Ydelsesresultater

Transkript

1 N r. 4 d e c e m b e r SORTBROGET kvæg A V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R K Side 5 SDM-årsmøde i Nordjylland Side 20 Ydelsesresultater Side 23 Interbull november 2004 Side 31 Side 39 AVLSstafetten God yversundhed S D M D A N S K H O L S T E I N

2 SDM-VINTERMØDER Der inviteres hermed til deltagelse i SDM-vintermøder, hvor forhold omkring Holsteinracen bliver drøftet. Der er indlæg ved Dr. E. Brade fra Sachsen (»Mr. Manat«) (oversættes), og der vil i dette blive betonet vigtigheden af avl også for sundheds- og reproduktionsegenskaberne. Der orienteres om en række danske forhold»hvor skal vi sætte ind i Holstein-avlen?«, og efterfølgende lægges også op til lidt gruppedrøftelse, så flere kan være med i debatten. Møderne afholdes: Onsdag den 5. januar 2005 på Bygholm Landbrugsskole, Hatting, Horsens Torsdag den 6. januar 2005 på Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk, Nibe. Tidsplanen er: Kaffe Dr. E. Brade om tyske relationer og fremtidens Holsteionavl Frokost Gruppedrøftelser (oplæg umiddelbart inden frokost) Mødet afsluttes ca Vært er Avlsforeningen for SDM Dansk Holstein og tilmelding er ABSOLUT nødvendigt til telefon Med venlig hilsen Avlsforeningen for SDM Dansk Holstein AGROMEK 2005 SDM-Holstein præsenteres Onsdag den 19. januar 2005 i Hal Q Tema: Specialudstilling for SDM- Dansk Holstein med fokus på helhed i avlsarbejdet Topaktuelle afkomsgrupper sæd solgt både nationalt og inter - nationalt Se mødrene til fremtidens tyre i Dansire Auktion over genetik i verdensklasse Tidsplan Kl : Fremvisning af afkomsgrupper (SDM og DRH) Hvilken ko passer til det danske avlsmål fremvisning af elitedyr Kl : Fremvisning af afkomsgrupper ( SDM og DRH) Hvilken ko passer til det danske avlsmål fremvisning af elitedyr Kl : Auktion Bemærk tidspunkter for præsentationen.

3 3 Sortbroget kvæg DC Sor tbroget Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærs vej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Svend Hestbæk Carsten Hedegaard Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Sommervej 9, 8210 Århus V Tryk og teknisk redaktion: Kannike Graphic A/S, Sommervej 9, 8210 Århus V. Tlf Fax Indhold: SDM-årsmøde i Nordjylland º 5 Årets tyr º17 Årets Avlsko º18 Ydelsesresultater º20 Interbull november º23 Netværket i flere lande º27 AVLSstafetten º31 Krydsning et fænomen º34 Internationalt Indhold: dommerkursus º35 SDM-Vintermøderne.. ºº4 God Fysiologiske yversundhed funktions º39 Space ººprøver Show º12. º41 Økonomiske VAR Calano konsekvenser kan det hele ºº af klovlidelser. næsten º16. º43 Racens Toptyre..... º20 KORTnyt º45 Test dags modeller og UNGDOMSforeningerne ººpersistens º26. º51 LANDETrundt Den canadiske test..... dags º53 ººmodel: Hvad har vi lært? º27 Danske tyre populære ººi England º30 Intensiv avl medfører øget slægtskab º35 Holland º42 Agromek º45 Det skete º48 Kort Nyt º50 Nyt fra ungdoms- ººforeningerne º56 Landet Rundt º57 Tema º63 Forsidebillede: V Exces-datter fra Marianne og Niels Chr. Bergmann, Højer (Foto: Elly Geverink) Det nordiske rykker nærmere Mørket sænker sig over vort land, men igen er vi i SDM Dansk Holstein parate til at byde et nyt år velkommen. Vi har lagt sommerens dyrskuer bag os, og minderne fra disse ligger nu i vore tanker, og endnu en gang siger vi, hvor er det fantastisk, hvad vore SDM-udstillere kunne præstere af flotte dyr på sommerens dyrskuer. Årsmødet i Rebild Bakker blev igen en fremragende succes. Og der skal lyde en stor tak til arrangører og besøgsværter for en særdeles stor indsats ved afviklingen af denne dag. Fælles nordisk avlsværdiberegning med f.eks. fælles udtryk for Y-indeks, krop, lemmer og malkeorganer er rykket betydelig nærmere. Der skal opnås enighed om ens vægtning af del - egen skaber, som indgår i f. eks. Y-indeks, malkeorganer, yversundhed, kropsegenskaber o.s.v., således at tallene også kan bruges til Interbull. På sigt skal der arbejdes hen imod, at alle del-egenskaber i S-indekset er ens i hele Norden. Indtil videre skal S-indekset ikke være ens sammensat i de forskellige lande, men det skal nok komme i nær fremtid. Kompetencen for de faglige beslutninger ligger alene i SDM Dansk Holstein, som med sit bagland i avlsforum i løbet af vinteren skal deltage i færdiggørelse af arbejdet i fælles nordisk avlsværdivurdering, også kaldet NAV. Set ud fra det hidtidige samarbejde vil projekt NAV styrke dette, især hvis Norge kommer med. En krydsnings-bølge er måske på vej ind over vore malkeracer i Danmark. Et redskab, som nogen mener vil kunne løse problemer på besætningsniveau. Men der er nu helt sikkert også andre måder at løse eventuelle besætningsproblemer på. Det gælder om fuld afklaring inden man begiver sig ud i at krydse sin besætning. Mødeaktiviteterne er i fuld gang, og de lokale avlsforeninger har sammen med Kvægavlsforeningen Dansire afholdt områdemøder med valg af medlemmer til SDM Dansk Holsteins avlsforum for de næste 2 år. Jeg vil takke afgående medlemmer af avlsforum for deres indsats, og samtidig byde velkommen til nye medlemmer. SDM Dansk Holstein afholder for interesserede medlemmer i første uge af 2005 (se andet steds) møder omkring avlsværdital, kåring, udstillinger m.m. samt lidt fra en udenlandsk indleder. Efter sidste kvotebørs må vi igen konstatere, at vi bliver færre til at opretholde en uændret mælkeproduktion i Danmark. Derfor skal vi i SDM Dansk Holstein være med til at styrke strukturen til det bedst opnåelige for vore medlemmer. Hermed vil jeg se tilbage på er godt år for SDM Dansk Hol - stein, både herhjemme og i udlandet. Tak til alle med ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Peder V. Laustsen

4 Tyre der opfylder ethvert ønske! Manager Merinit Martina Laudan Xena Novize Melinda Y-indeks Yversundhed Krop Lemmer Malkeorganer S-indeks Laudan Lukas x Raider Manager Mtoto x Rudolph Sieglinde Merinit Mtoto x Geoffrey Novize Novalis x Jabot Emil CV Esquimau x Southwind Emil CV Ester Kvægavlsforeningen Dansire Ebeltoftvej 16, Assentoft, 8900 Randers / dir job@dansire.dk G G I German Genetics International GmbH

5 SDM-årsmøde i Nordjylland Uddrag fra beretninger ved Peder V. Laustsen og Keld Christensen 5 Sortbroget kvæg Det blev igen et meget velbesøgt årsmøde i de skønne Rebild Bakker i Nordjylland. Veltilrettelagt med tilfredse gæster og spændende besøg i besætninger med et ko - antal mellem 45 og 800, avl i højeste klasse og produk - tionsbesætninger med storproduktion. Beretningerne genlød af de flotte resultater på mange felter, men der blev også rørt ved de egenskaber, hvor vi skal have et vågent øje, såsom brunst og reproduktion samt kalvedødelighed. Med Avlsforeningen til at tage vare på avlsværdital og andre avlsmæssige forhold og Kvæg avlsforeningen til den kommercielle del med tyrehold og inseminering er vi skruet godt sammen til at opnå uvildige resultater og god markedsføring af Dansk Holstein. I 1977 blev avlsforeningerne om - struktureret til det antal lokale foreninger vi kender i dag kun med små ændringer over tiden. Dengang var der 5 gange så mange kvægbrugere. Vi har nu i to år arbejdet under den nye struktur med to strenge, og det har været et meget fornuftigt skridt, når det tages i betragtning, at vi nærmer os de 5000 besætninger med Holstein meget hurtigt. Opgaverne i de lokale avlsfor - eninger er en bred vifte af faglig og social art. Der er behov for avlsmæssige informationer eller»belæringer«om de mange avlsværditals baggrund og værdi, og der er naturligvis stadig behov for studiebesøg og grill - aftener. Støt din lokale avlsforenings arrangementer og få ny viden med dig hjem. Bedre og større I en periode, hvor stort set alt skal være bedre og større, kan det konstateres, at: Besætningsstørrelsen er øget til 90,5 køer (+4,8) Ydelsen på de seneste 12 må - ne der er steget til 8831 kg mælk (+201 kg) Fedt og protein er steget med henholdsvis +8 og +7 kg Kælvealderen er faldende til nu 28,2 måneder Kalvedødelighed er med de meget fine briller blevet lidt bedre -0,2, men stadig alt for høj (10,6%) For % døde dage er vi næst bedst, (6,5) kun overgået af Jersey (6,2) Eksteriør, stor fremgang. Med den aktuelle ydelsesstigning kan det naturligvis ikke være anderledes end at koantal i både ydelseskontrol og insemineringsstatistikken er faldende. I september 2004 er antal 1. in - semineringer (-2,2). Ydelsesresultaterne er siden oktober fortsat i stærk fremmarch, og set i relation til de klare udmeldinger fra Dansk Kvæg sidste år om produktivitetsstigning ligger der en stor»hjælp«i ydelsesfremgangen, hvis ikke det koster på andre felter. Vi har direkte tal på mange forhold, og der kan bruges mange analyser på de forhold. Hvordan er forholdet mellem ydelsesresultater og management, frugtbarhedsresultater såvel som sundhed og management, ja, desværre ikke altid positive Målsætning Målet for SDM Dansk Hol stein er højtydende og problemfrie køer, som passer godt til fremtidens højteknologiske bedrifter. Vi har sidste efterår justeret vægt ningen i Y-indekset mod mere protein. Vi har lavet små justeringer i avlsværditallene på enkelte eksteriøregenskaber. Omkring lemmer har vi haft en

6 6 Sortbroget kvæg barheden end flere af de nuvæ - rende bedømte egenskaber. Forståelsen for værdien af de enkelte egenskaber i S-indekset er vigtig, og én S-indeksenhed bedre brugstyre repræsenterer en øget værdi på 130 kr. på afkommet. De andre egenskaber har også stor betydning, og f.eks. er tyre med gode avlsværdital for hunlig frugtbarhed og mastitisresistens vigtige for bedre genetik i besætningen, selv om mange tror det nytter for lidt. Deltagerne på årsmødet havde på Tirsvad-Anderstrup mulighed for at se en lang række gode køer. l meget stærk vægtning på hasevinkel, men det har vi ændret således at krogede og rette lemmer knap straffes så hårdt, men samtidig har vi besluttet at bevægelse skal med i lemmekarak - teren så snart som muligt, idet en række beregninger på engelske og hollandske data tyder på, at bevægelse siger mere om hold - g Internationalt samarbejde Gennem de seneste år er det nordiske samarbejde udbygget: Hol - steinforeningerne drøfter fæl les forhold, de nordiske kvægavlsforeninger drøfter samarbejde og fusion, ligesom det tyder på, at Nordisk Avls Værdivurdering (NAV) bliver en realitet i foråret Det vil kræve fælles fod - slag mellem organisationerne til koordinering af genetiske parametre, og her spiller Avlsforeningen igen med. Over for andre lande giver vi indspil om Dansk Holstein for at markedsføre vore Holsteinkøer og tyre til udenlandske kolleger. Det er vigtigt, at vi gør os gældende her. Gennem det seneste år er omsat en del tyre Y-indeks Bedømmelse af bevæ gelse Vægtning Mælk -1 Fedt 1 Protein 3 Følgende delegenskaber skal vurderes: Ændring 305 dg. 37,7 kg 1,5 kg 1,3 kg 5 P-indeksenheder = 6,5 kg protein i ydelse i 305 dage 5 enheder i mastisresistensindeks = 4% færre tilfælde i 1. laktation 5 enheder i hunlig frugtbarhedsindeks = 6 dage kortere tomperiode 1. Hvor lige og parallel fremføring af lemmerne koen har? 2. Hvor stor en skridtl ængde koen har? 3. Hvor fri og smidig en gang koen har?

7 7 Sortbroget kvæg 13 besætningsejere kunne i år glæde sig over at modtage hæder for at fremavle en brugstyr. og embryoner til udenlandske kvægavlsforeninger. Danske tyrefædre som V Eaton, V Elo og VAR Etlar anvendes til en del aftaler, og tyremødre efter T Funkis, TVM Hesne og T Laluffe efterspørges sammen med køer efter de bedste internationale tyre. Præsentationen af Holsteinracen kan foregå på mange måder, bl.a. på vore dyrskuer. Her er det vigtigt, at vi i tide samles om de dyrskuer, der har mulighed for at overleve som udstillinger, hvor racens kvaliteter tydeligt kan præsenteres. Landsskuet er ét af dem, men det kræver opbakning og tilpasning samt mo - dernisering for at kunne bestå som det»brede«skue for mange udstillere og gæster. Suveræne brugstyre SDM avlsarbejdet udføres med en række særdeles gode tyre. Ungtyre bliver omhyggeligt udvalgt efter de krav, som fremtidens kvægbrugere forventes at stille. Brugstyre er de bedste fra avlsværdiberegningerne, og af efterfølgende oversigt er vist de x Mest anvendte SDM-tyre Navn I alt insemineringer S-indeks V Elo Var Elvis V Eaton V Dahl V Curtis V Erry VAR Calano V Ersgard VAR Camaro HMT Lasard

8 8 Sortbroget kvæg 10 mest benyttede brugstyre, der dækker i alt 47% af alle in - se mineringer. Når der er anvendt 30% ungtyresæd kan alle beregne, at det er begrænset, hvor mange insemineringer der udføres med andre tyre med måske knap så højt et S-indeks. Udover de danske tyre er anvendt udenlandske tyre. Der er registreret import af godt doser, men knap så mange er re - gistreret anvendt. Der er udenlandske tyre, der lever op til tyrefædrekravet, og der er gode udenlandske»brugstyre«samt tyre, der dækker andre ønsker hos en række medlemmer.»tilpasningsgenet«i sin afslutning anførte formanden, at»vi i kvægbruget skal være fremsynede, og at vi skal være født med det såkaldte»tilpasnings-gen«. Men det hjælper ikke tilstrækkeligt for den flinke landmand, hvis indtjeningen falder og bøvlet stiger. Igen vil jeg anføre, at med den effektivisering og opstramning, som er sket i kvægbruget, senest hvor projekt Arlagården er trådt i kraft, da vil vi simpelthen ikke finde os i, at vores afregningspriser falder år for år. Der anes et eller andet glimt i»krystalkuglen«, som forhåbentlig er det glimt, som kan bære modet oppe hos vore kvægbrugere. SDM Dansk Holstein har gjort sit til at de sortbrogede køer er i stand til at yde maksimal produktion, og hele tiden er vi klar til at justere på avlsmålene ved at lytte til medlemmerne gennem vores lokale avlsforeninger. Vi har en bestyrelse for SDM Dansk Holstein, hvor alle 13 lokale formænd sidder til bords sammen med to valgt fra racebestyrelsen, og derved er vi også ajour med hvad der sker i de to bestyrelser. Jeg vil opfordre jer til at møde op lokalt, når den lokale avlsforening eller Kvæg - avls foreningen Dansire kommer rundt i området. Der kan I få en snak om kvægavlsarbejdet. I forbindelse med områdemøder ne kan I samtidig afgive jeres stem - me på de personer, som I ønsker skal repræsentere jeres om - råde i avlsforum og Kvægavlsforeningen Dansires repræsentantskab«. Fremtiden kræver stærk fokus på både avls- såvel som managementmæssige forhold, og her vil Avlsforeningerne repræsentere alle Dansk Holstein-brugere kg køer tillykke Engang var kg mælk en formidabel præstation for en ko, og det er det stadig, men alligevel er det inden for det sidste år sket ikke mindre end 119 gange, helt utroligt! NJY Hubert er far til ikke færre end 36 af køerne, og i alt 108 Hubertkøer har gennem de seneste 5 år passeret kg måske der ligger en verdensrekord på lur? Det er fantastisk, at køer kan klare de store ydelser, når både besætningsstørrelse, tid til over - vågning af den enkelte ko og krav om færre problemer hos køerne er hårde odds. Hæder for brugstyre Besætningsejere, der har tillagt en brugstyr, hædres normalt på årsmødet. Det er altid er stor fornøjelse, at være opdrætter til en sådan»herre«. Indimellem tror nogle, at det kommer helt af sig selv via tilfældigheder, men der ligger altså for det meste nogle overvejelser bag anvendelsen af en række tyre, for at få samlet de positive gener i en tyremoder. Derfor hædres opdrætterne for denne tyremoder, og listen over sønner og deres mødre fremgår efterfølgende. Kravene er, at brugstyren er anvendt til minimum 2000 insemineringer som brugstyr og har haft mindst S-indeks 108 på et givet tidspunkt.

9 9 Sortbroget kvæg En stor tak skal lyde til besætningsejerne som åbnede dørene for de mange deltagere på SDM-årsmødet. Flere af de anførte, vel 6-8 tyre, har været tyrefædre, og ikke blot gennem sønnerne, men også gennem næste generation vil de hædrede køer således få stor indflydelse. At flere af kø - er ne enten selv eller deres mød - rene ophav tidligere er hædret viser netop, at det ikke er tilfældigt. Der er linie i avlen, og mange opdrættere gør en flot indsats og har tidligere narret mange EDB-simuleringer om at skabe den perfekte brugstyr. Og vær vis på, at de stadig prøver, bare vi giver dem spillerum til at være med i fremtidens avlsarbejde. Mødre til tyre på brugsplanen Tyr Moder CHR Afstamning Opdrætter By T Svane Mattie G x Esquimau Gregers Dam Grenå V Erik Luxemburg x Mascot H. & N.E. Haahr Jensen Skørping RGK Bob Lukas x Marconi Torben Kragh Henne V Ersgard Lukas x Mascot Tirsvad Holstein Brædstrup VAR Elvis Luxemburg x Dannix Chr Christensen Hobro T Skjold Luxemburg x Ares Jørgen Henneberg Ejstrupholm V Evertop Mattie G x Southwind Jørgen Schøler Nielsen Randers VAR Etlar Lukas x Aerostar Svend Krarup Erslev V Erry Winchester x Lasso Tirsvad Holstein Brædstrup V Elo Lukas x Luke Peder V Laustsen Ribe Frede Søgaard Aarre V Exces Luxemburg x Leadman Verner Pedersen Kjellerup HMT Lasard Basar x Blakstar I/S Burgård Andersen Sørvad RGK Didrik Lukas x Esentation I/S Aslundgård Bevtoft

10 R U D O L P H A M B I T I O N For holdbare køer til løsdrift M-indeks 102 F-indeks 103 P-indeks 102 Kvietyr Yversundhed 109 Krop 102 Lemmer 104 Malkeorganer 113 S-indeks 114 Interbull nov Glædelig jul og godt nytår! Tak for samarbejdet i 2004 Alta Danmark Aps Gerrit van den Berg Tel.: Altagenetics@mail.dk

11 Racens tyre Af Jørgen Knudsen, Dansk Kvæg 11 Sortbroget kvæg I det daglige arbejde som afkomsinspektør kommer man i mange flotte stalde, med masser af lys og luft. Der er sket store forbedringer, som har gjort det mulig for SDM-koen at præstere enorme ydelser. De senere år er der gjort meget for at opnå en højere ydelse, der bliver avlet en masse god majs, og græsensilagen er ofte af en meget fin kvalitet. Den meget høje ydelse, som rigtig mange besætninger opnår, betyder store udfordringer for SDM-koen. Der er stærk fokus på gode registreringer og dermed sikre avlsværdital og data på både køer og tyre. De data serveres for både besætningsejere og kvægavls - organisationer. Pas på de unge køer, de fortjener din opmærksomhed Mange af de besætninger, vi besøger, får bedømt alle førstekalvskøer. Det giver et godt udgangspunkt for en god insemineringsplan og gør det muligt at deltage mere aktivt i avlen. Samtidig bliver det nemmere for Dansire at finde interessante afstamninger, med henblik på at købe tyre i en bredere kreds af besætninger. Når man bedømmer alle førstekalvskøer i en besætning, er der stor forskel på niveauet fra besætning til besætning. Der bliver brugt stort set de samme tyre, og staldene er meget ens, men der er stor forskel på køernes kondition og udsende. Mange steder er de unge køer meget pressede, de er ømme i benene, og det kniber med at klare det høje foderniveau. Det er ikke nok at fremstille en supergod fo - derration, til eller liter mælk. Udfordringen er samtidig at hæve niveauet bag fanggitteret. Rene gulve, tørre lejer, effektive fodbad. Det skal ikke kun være, når der er tid, men en fast rutine i det daglige arbejde. Holdbarhed er nøglen Gennem avlen er der de seneste år gjort meget for at gøre køerne mere holdbare. I dette efter - år bedømmer vi mange døtre efter tyre med en særdeles god holdbarhed, bl.a. efter T Lambada, holdbarhed 121, V Bojer, holdbarhed 118, VAR Camaro, holdbarhed 113, og VAR Cala - no, holdbarhed 112. At vi har fået disse gode tyre, kan vi kun være tilfredse med. De var da også blandt top S-indekstyrene for 3 år siden. Skal man være lidt nærgående, kan det siges at avlsarbejdet for 10 år siden var lidt anderledes. På den tid var det ikke så meget S-indekset, der vægtede, når der skulle købes tyre, hvorimod ydel- Et godt bevis på god holdbarhed er VAR Camaro. Her en VAR Camaro-datter fra Henning Konstmann, Skærbæk

12 12 Sortbroget kvæg se og eksteriør blev prioriteret højere. De ungtyre, der er blevet afprøvet, er ikke så forskellige i den første udvælgelse fra dem, der er blevet afprøvet andre steder i verden. Men i den videre afprøvning af tyrene har vi i mange år haft S-indekset og her sorteret efter sundhed og reproduktion. På det punkt har vi været foran det meste af verden og udnyttet det gode registreringssystem, vi har i Danmark, til at vælge nogle holdbare køer. Så selvom vi ikke var så meget anderledes i udvælgelse af tyremødre og tyrefædre, så er der sorteret anderledes efter kendskabet til de mange resultater i S-indekset. Høst nye frugter I dag er der meget mere fokus på S-indekset, når der indkøbes tyre, der bliver brugt mange flere danske tyrefædre, og mødrene er nu ofte efter danske tyre. Så fremtiden tegner godt, der er mere fokus på de funktionelle egenskaber, og de næste generationer vil bringe en endnu mere holdbar og længelevende SDM-ko. At der tidligere er avlet meget efter ydelse, profiterer vi af i dag og kan nu fokusere mere på andre egenskaber. Med det tilbudte udvalg af tyre, vi har nu, er muligheden for at avle en længelevende ko større end nogen sinde. Fortsæt avlen med den sortbrogede ko og høst frugten af det målrettede arbejde. Fortsættes side 15 Racens tyre med tidligere S-indeks. Minimum S-indeks 108 og minimum Stb- Navn Bem arve- S- P- Y- Sh Y- Døtre- Kælvn.- Fødsels- Indeks nummer lige sygd. indeks indeks indeks indeks frugtbh. indeks indeks mastitisres RGK Bob CV (CV Lukas (TL V Elo (TV V Exces (TV V Erik (TV V Excel (TV VAR Calano (TV RGK Dumle (CV D Novalis (TV VAR Elvis (TV RGK Didrik (TV VAR Derek (CV VAR Platin (TV RGK Bjørn (TV VAR Epson VAR Etlar (TV T Funkis (TL H Apollo (CV TVM Holo (TV Jocko Besn (TV T Ulv (TV V Dahl (TV V Fyrst (TV T Officer (CV F Engard (TV RGK Dram V Epalier (TV VAR Fast V Epos (TV T Pyrus (TV T Lambada (TV VAR Virgil (TL F Halling (CV V Eaton (TV RGK Bivo T Umiaq (TV T Martini (TV A Tucano (* T Svane (TV Luxemburg (TV V Foni (TV T Twist (TV T Agat (TL HMT Lasard V Edvin (TV T Ufo (* T Ulster (TV V Eiffel (TV VAR Folke (TV V Carry (TV T Skjold (TV V Ebert (TV V Elvivo (TV V ForceSR (TV V Bojer (TV

13 13 Sortbroget kvæg 110 for CVM-tyre. December 2004 Indeks Hold- Krop Lem- Malke- Malke- Tempe- Ant Far Navn MF Navn Opdrætter øvrige barh. mer org. tid rament bed døtre Lukas H Marconi Torben Kragh, Over Fidde, Henne R Leadman Inspirat Gerd Sieckmann, VOST - Leer, Tyskland Lukas N Luke Peder V Laustsen, Ø Vedsted, Ribe Luxemburg R Leadman Verner Pedersen, Hauge, Kjellerup Luxemburg S-B Mascot Henning & Niels E.Haahr Jensen, Anderstrup Lyngby, Skørping Lukas M Aerostar Klaus Niermann, OHG, Tyskland Ked Juror B Cleitus Palle Trads, Tofte, Hobro Basar E Labelle P J Aalberts, Holland, Holland C Target B Cleitus Nw Bottinga, Holland, Luxemburg Dannix Christian Christensen, Torndalsgård, Hobro Lukas Esentation Svend Nørgaard, Aslundgård Birkelund, Bevtoft Lord Lily Southwind Jørn Erri, Danish Genetics A/S, Vildbjerg Mandingo Kingway Ev Hans Brodersen, Midtgård Strellev, Ølgod E Mattie G N Luke Mts Busger op Vollenbr,, Holland Luxemburg S-B Mascot Henning & Niels E.Haahr Jensen, Anderstrup Lyngby, Skørping Lukas M Aerostar Svend Krarup, Solbjerg, Erslev R Leadman B Cleitus Vagn Bech, Justenborg Vive, Hadsund Ulk Wayne Stan-B Th Griffion, Holland, East Cash Sunny Boy Niels Hald, Enggård Stenildvad, Aars Besne Buck Southwind Frankrig, Frankrig, T Eberhard Lord Lily Svend & Evald Kristensen, Sydgård Sønderholm, Nibe Lord Lily G Slocum Kr O Dahlgaard, Harring Søgård, Snedsted KOL Nixon R Prelude Torben Kragh, Over Fidde, Henne Lord Lily E Celsius J Esp Sørensen, Højgård, Vestbjerg KOL Nixon Lord Lily Døssing Enggård I/S,, Kjellerup Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted T Funkis M Aerostar Sv Ove Lykke Andersen, Bjerregård Tolstrup, Grenå Lukas Tesk-Holm Allan Jørgensen, Vilslev, Gredstedbro Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted Lord Lily Tesk-Holm Egon Kunnerup Jensen, Gl Lindegård Linde, Them E Celsius S-B Mascot Poul Nielsen, Nr Folsted Stenhøj, Frederikshavn H Stardom Triple Hermann Rohde, Osnabrueck, Tyskland RGK Pust Esquimau Herluf & Johs. Pedersen I/S, Hallingsnapgård Lindbjerg, Ølgod Gibbon Belt Henning & Niels E.Haahr Jensen, Anderstrup Lyngby, Skørping Lukas B Mountain Svend Nørgaard, Aslundgård Birkelund, Bevtoft T Funkis M Bellwood Hans Brodersen, Midtgård Strellev, Ølgod CEN Erri NJY Hubert Hans Pedersen, Grauballe, Silkeborg O Tugolo Esquimau T+d Marinus-Visser, Holland, E Mattie G Esquimau Gregers Dam, Østergård Gjerrild, Grenå Ugela Bell Secret Holland, Holland, HV Huxley H Marconi Lars Søndergård, Øls, Hobro T Funkis CEN Erri Chr Ladefoged, Kongshøjgård Ravnkilde, Nørager T Blakstar P S Sheik Hubert Sauer, Westfalen, Tyskland Basar T Blakstar I/S S Andersen & H.B Andersen, Nygård Vinding, Sørvad Hondo Aero East Cash Svend Nørgaard, Aslundgård Birkelund, Bevtoft H Apollo R Leadman Jens Pedersen, Esphøjgård Kokholm, Tjele Lukas M Aerostar Sv Ove Lykke Andersen, Bjerregård Tolstrup, Grenå E Mattie G M Bellwood Søren Ernst Madsen, Tirsvad Holstein, Brædstrup Basar Lord Lily Kr O Dahlgaard, Harring Søgård, Snedsted C Zack E Lexus Jens Oluf Madsen, Engslevgård Fårup, Rødkærsbro Luxemburg L Ares Jørgen Henneberg, Langagergård Gludsted, Ejstrupholm Lukas N Luke Tyskland, Tyskland, Tyskland Lukas E Labelle Kresten Andreasen, Rendbæklund Rendbæk, Saltum T Funkis VAR Platin Leif Welling Hansen, Skodborghus, Vejen Ked Juror L Ares Søren Bojer, Nørregård Jelstrup, Aars

14 14 Sortbroget kvæg Hitliste over alle SDM-TYRE på udvalgte egenskaber Navn S- Y- Lem- Malke- Malke- Tempe- Yver- Holdindeks indeks Krop mer organer tid rament sundhed barhed Y-indeks TVM Holo F Villads V Exces V Curtis RGK Bjøn Krop VAR Cornel TVM Hepon V Duke RGK Birger VAR Calano Lemmer VAR Camaro V Exces RGK Atlas T Umage T Teddy Malkeorganer V Gadaffi VAR Calano T Noomi TVM Hepon V Erik Malketid HMT Lero RGK Evig VAR Cornel V Europa VAR Etlar Temperament TVM Hesne F Villads HMT Lasard T V Carry Yversundhed V Erik V Excel T Skjold RGK Birger V Ebert Holdbarhed T Lambada VAR Camaro VAR Epson VAR Calano VAR Elvis

15 Kig oversigten over tyre såvel som hitlisten for de enkelte egenskaber grundigt igennem, der er rigtig gode informationer til rådighed. Nye tyre Der er denne gang kun 3 nye tyre. T Ustrup (H Apollo Dombinator) fra Gregers Dam, Grenå, med S-indeks 108 og Y- indeks 108. Han avler store tunge køer med hældende kryds. Lemmerne er grove med god klovhældning. Malkeorganerne er på gennemsnit, med vidtstillede patter. Hans største minus er et fødselsindeks på 87. Fra udlandet er der A Tucano (O Tugolo Esquimau) S-indeks 110 og Y-indeks 106. En tyr med særdeles god hunlig frugtbarhed på 115 og en god kælvningsevne på 109. Sikkerheden er ikke så høj endnu. V Force SR alternativ til krydsning V Force SR (T Funkis VAR Pla - tin) S-indeks 109 og Y-indeks 98, fra Leif Welling Hansen, Vejen. Køerne efter V Force SR er knap middelstore. Lemmerne er gode med særdeles god klovhældning. Malkeorganerne er super, med god yverdybde og en særdeles god patteplacering. Han er resultatet af et forsøg med afprøvning af tyre med specielt høj avlsværdi for yversundhed og frugtbarhed (SR = Sundheds- og Reproduktionslinie). Det må siges at være lykkedes, så der er måske et godt alternativ til krydsning, for at styrke disse vigtige egenskaber, som krydsning er tiltænkt at rette op på gennem krydsningsfrodigheden. 15 Sortbroget kvæg Lukas og Luxemburg stjæler billedet Det vil nok være begrænset, hvad der kommer af nyheder den næste tid, sønnerne efter Lukas og Luxemburg er svære at matche og overtrumfe. De kommende tyrefædre er ikke på samme niveau, men med lidt held vil H Apollo, S-indeks 111, avle er par gode tyre.

16 Aktuelle Spitzenvererber des SRV TL TV DELIGHT Decision x Bellwood x Mascot DELIGHT Sechs Generationen exzellent eingestufte Kühe. Milchtypische Töchter mit solider Körpertiefe. Ausgezeichnete Fundamente und Euter. Milch- und Eiweißvererber. Alves-Tochter Alcade Lucifer-Tochter Luggi Hanno-Tochter Handra Delight-Tochter Joey Neu TL TV ALVES Amel x CMV Mica x Oscar Nr.1 in Deutschland, Nr. 2 in USA. Lou Etta-Familie. Hohe Leistung aus sehr guten Eutern. Trockene Sprunggelenke, optimale Winkelung. Hohe Nutzungsdauer und Fruchtbarkeit. Internationaler Bullenvater. Leichtkalbigkeit TL TV HANNO Hondo Aero x Juror x Melwood Neu Leistungsvererber mit positiven Inhaltsstoffen. Gute Euter mit ausgeprägtem Zentralband. Hohe Trachten. Große Tiere mit breiten Becken. Gute Fruchtbarkeit. Zuchtwertschätzung Deutschland August 2004 Name Milch-kg Fett-% Fett-kg Eiweiß-% Eiweiß-kg RZM RZE RZG Hanno , , Alves , , Delight , , Lucifer , , TL CV LUCIFER Lucky Leo x Jabot x Blackstar LUCIFER Eiweißvererber. Langlebige Pietje-Kuhfamilie, hohe Nutzungsdauer. Sehr guter Exterieurvererber. Euter mit ausgeprägtem Zentralband. Gute Eutergesundheit. Sächsischer Rinderzuchtverband e.g. (SRV) Schlettaer Straße 8, Meißen, Germany Telefon: 00 49/ , Telefax: 00 49/ info@srv.de

17 Årets tyr 2004 Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein V Elo datter fra Kurt Juel, Brørup V Elo sejrede suverænt i kampen om årsmødedeltagernes stemmer. Som en stærkt anvendt brugstyr, stærkt anvendt nationalt og internationalt som tyrefader og samtidig med en stor sæd eksport, var han et godt valg i kampen med VAR Elvis og VAR Etlar. Mange udenlandske sædsælgere har besigtiget afkom og været meget tilfredse, og der vil de kommende måneder og år blive endnu flere gode døtre i Danmark. Tillykke til opdrætterne. V Elo er tillagt hos Peder V. Laust sen og solgt i fællesskab med Frede Søgaard, idet de to købte moderen i Tyskland. Lukas-sønnen V Elo er tillagt på en Luke-datter af en i Tyskland meget kendte kofamilie med flere positive sønner. Tidligere har danske kvægavlsforeninger også været inde i afstamningen 17 Sortbroget kvæg hos F. Schäkel i Westfalen, og han kan på samme tid som Frede og Peder være stolt over en tysk tyrefader fra V Elos mormoder. Det er en god kombination af stærke og robuste tyre, som vi også tidligere har stiftet bekendtskab med i danske tyre. V Elo har gode avlsværdital for sundhed, reproduktion, ydelse samt eksteriør og et S-indeks på 115. Han avler godt middelstore velbyggede køer med svagt hældende krydsrammer (kælvnings - evne 111), gode lemmer med især god klovhældning og gode malkeorganer. Temperament 97 er nok blandt de bedste for Lukassønner, så der er faktisk ingen fejl ved V Elo. Holdbarhedsindeks er 104. V Elo har været en fantastisk sædproducent, og en del kalve er nu født. Med de flotte avlsværdital på især sundheds- og reproduktionsegenskaberne er han et naturligt valg, i øvrigt sammen med yderligere nogle af toptyrene, til de besætnings - ejere, der føler problemer omkring disse egenskaber. Afstamningen er følgende: V Elo Lukas G N Luke G Mabel T Blakstar G Marlen Inspiration G Mati Elevation Dean G Martini C Rex Tillykke til opdrætterne af Årets tyr Jytte og Frede Søgaard, Rousthøje samt Henny og Peder V. Laustsen, Ribe.

18 18 Sortbroget kvæg Årets Avlsko Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein Mor til 4 sønner, én tæt på brugstyrestatus, mormoder til må ske racens mest benyttede brugstyr i efteråret 2004, tidligere hædringer som»årets tyr«i samme familie, hvad kan være bedre baggrundsinformation til at hædre Aslundggard Celsius Mille som Årets Avlsko I/S Aslundgaard, Svend og As - mus Nørgård, kan være stolte over den hæder, som Aslundgaard Celsius Mille blev tildelt på SDM- Årsmødet, og når historien om hende er fortalt, er det også med rette. Mille er tillagt på en meget stærk og velbygget Blakstar-datter, der var stærkt efterspurgt som tyremoder, herhjemme og fra udlandet. Bag hende ligger Starbuckkoen, som er moder til SDJ Maxi, der tidligere er hæd - ret som Årets tyr. Svend Nørgaard hædres med Årets Avlsko Døtrene Sisse og Ditte, der sammen med hele familien deltager i alt omkring køerne er med til hæderen. Men til Årets Avlsko igen. Hendes bedste søn er RGK August, helbroder til moderen til RGK Didrik. Derudover yderligere en søn, der har klaret sig tilfredsstillende, nemlig foruden RGK August (Y-indeks 108 og S-indeks 107) også V Dublin (Y-indeks 103 og S-indeks 102). En god afstamning, godt eksteriør, vist i hele kofamilien flere gange på udstillinger, og godt afkom med gode resultater er baggrunden for, at As - lund gaard Celsius Mille hædres med det flotte resultat. I en anden gren af familien er der også positive resultater, idet SDJ Maxi s helsøster har en efterspurgt datterdatter efter Lukas, og hun har i øvrigt også en ganske positiv helbroder, RGK Bivo (Y-indeks 108 og S- indeks 110).

19 DANSIRE INTERNATIONALE TYREFÆDRE V Eaton (Gibbon x Belt x Cleitus) Elly Geverink Ejer: Hans Jessen, Vojens. Foto i 2. laktation. V Elo (Lukas x N Luke x Blackstar) VAR Etlar (Lukas x M Aerostar x NJY Hubert) Elly Geverink Elly Geverink Ejer: Kurt Juel, Brørup. Ejer: Ove Nielsen, Nr. Nebel. KVÆGAVLSFORENINGEN DANSIRE Ebeltoftvej 16, Assentoft 8900 Randers Tlf Fax info@dansire.dk

20 20 Sortbroget kvæg Ydelsesresultater Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein Der er ingen krise, når ydelsesresultaterne gøres op. Der er stig ninger og fantastiske resultater. Men det er vel også det, der skal til ifølge de meldinger Dansk Kvæg har givet til kvæg - brugerne, effektiviser jer, så I kan fortsætte. Resultaterne bringer klart SDM-Dansk Holsteinkøerne i top både når det gælder racen samlet, besætninger og enkeltkøer. Med god pasning og management klares disse topresultater. Tillykke med de flotte resultater. 668 kg værdistof Forholdsmæssigt har SDM- Dansk Holstein nået en lidt stør - re andel af de kontrollerede kø - er, men samlet set er der det seneste år blevet knap kø - er færre i staldene. Ydelsen der - imod er gået frem med 17 kg værdistof, og ydelsesresultaterne for de danske malkeracer fremgår af tabellen. Kravet er størst muligt afkast, og både reduktion i omkostninger såvel som øgede indtægter har stor ind virkning. Det skal huskes, at nok er reduktion i sygdoms- og reproduktionsomkostninger meget vigtig, men da der laves sto- re investeringer i et kvægbrug er det nødvendigt med høj produktion, og at vi på i fodringsrådgivningen og avlsarbejdet indstiller os på dette. Snart kg i besætningsydelse Besætningsydelserne ryger op, også i de store besætninger. Dette års topscorer i mælk er besæt - ningen hos Aage Villumsen, Løg strup, og i kg værdistof er den kun overgået med nogle få kg fra sidste år af Søren Bojer, Aars, da hans besætning sluttede med 1053 kg værdistof. Men gennemgående er det jo en ræk - ke konstante besætninger hvad angår god genetik, god manage - ment og evnen til at få det bedste ud af foder og ko. I alt 12 besætninger er over 900 kg værdistof med Tirsvad-Anderstrup og Vagn Bech som de to næste og som toppen på hver deres besætningsstørrelse. Men fantastisk er det, at det næsten er de største besætninger, der leder i kapløbet efter de store udbytter. Livsydelseskøerne Til årsmødet i SDM-dansk Hol - stein blev der hædret en meget lang række køer. Holdbarheden af SDM Dansk Holsteinkøer er blevet forbedret over de sene - ste år i en grad, at det er utroligt. Under omtalen af Årsmødet 2004 er omtalt livsydelseskøernes afstamningsmæssige forhold, og her er det fantastisk at se, som især NJY Hubert gør sig gældende. Det er stadig en stor præstation at nå kg mælk i de mange besætninger. Ydelseskontrollen % I alt køer Kg mælk Kg fedt % fedt Kg protein % protein F+P RDM-køer 8,5 % , , SDM-køer 71,9 % , , JER-køer 11,9 % , , DRH-køer 1,0 % , , FAY-køer 0,0 % , , NRF-køer 0,0 % , , KRY-køer 6,6 % , , Gns. af alle køer 100,0 % , ,46 656

21 21 Sortbroget kvæg Højestydende SDM-besætning Besnr Navn Sted Års- Kg % Kg % Kg Kg fedt % køer mælk fedt fedt protein protein og prot. leveret Under 30 årskøer Søren Bojer Aars Ole Jensen Frederikshavn Niels Erik Larsen Åbybro årskøer Aage Villumsen Løgstrup Allan Kjær Simonsen Storvorde I/S Raunlund Randers Kresten Andreasen Saltum Jens Pedersen Tjele Anders Hvid Pedersen Them Torben Andersen Hobro Chr Christensen Tjele Knud J Nielsen Glejbjerg Niels Hald Aars Finn Christensen Nykøbing Sj Lyngby Landbrugsskole Roskilde Jess Jensen Vadum Steen Holst Hørning årskøer Vagn Bech Hadsund Bjarne Hansen Spjald Helmer Jensen Sørvad Lisbeth og Jens Klinge Knebel Anton Jessen Årre Anne Overgaard Bindslev Joost Oppers Sønder-Felding I/S Aslundgård Bevtoft Erik Bjørnholt Andersen Kjellerup Jan Boskov Mikkelsen Hjørring Per Skarregård Ringkøbing Henrik Sanko Mørke Hans Jørn Hansen Esbjerg N Solveig Nielsen Ansager I/S Olesen Mølgård Bøvlingbjerg Over 100 årskøer Tirsvad Anderstrup Skørping Hedelund I/S Aalestrup Torben Kragh Henne Gudmund Kristensen Janderup Vestj Hornbjerg Holstein I/S Aars Anders Bodilsen Hadsund I/S Nordgård Jordrup I/S Tømmerbyfjord Frøstrup Hans Thysen Skærbæk Finn R. Sørensen Låsby Tårs Asmus Petersen Christiansfeld Flemming Petersen Ribe Frank Aafjes Bylderup-Bov Hendry Pool Brande Per Høgh Møldrup Tronsmark Holsteins Bindslev Ecco Farmen Tønder Højager Holstein I/S Rødding Farsøgård I/S Farsø

22 22 Sortbroget kvæg Højestydende SDM-køer Navn Ckr.nr. Far Mælk % Kg % Kg Kg S- Y- fedt fedt prot. prot. fedt+prot. indeks indeks Pearl Breeding, Bylderup-Bov BASAR , , Pearl Breeding, Bylderup-Bov R STONEHAM , , Hans Chr. Christiansen, Gesten T FUNKIS , , Tirsvad Anderstrup, Skørping H BOUDEWIN , , Finn R. Sørensen, Låsby D NOVALIS , , Anton Jessen, Årre L WINCHEST , , Pearl Breeding, Bylderup-Bov FLACON STA , , Christian M. Hoeck, Bylderup-Bov KOL NIXON , , Finn Christensen, Nykøbing Sj B MOUNTAIN , , Joost Oppers, Sønder-Felding T BURMA , , Tirsvad Anderstrup, Skørping B PATRON , , Anne Overgaard, Bindslev T BURMA , , Gerdje & Toon van Loon, Sindal ZAN ROYAL , , Anders Bodilsen, Hadsund T EBERHARD , , Pearl Breeding, Bylderup-Bov H MARCONI , , Kristian Andersen, Løkken HJ VOGD , , Tirsvad Anderstrup, Skørping M GLENWOOD , , Kærgaard I/S, Støvring T BURMA , , Peder Kappelgaard, Thisted T FUNKIS , , Højtydende køer Listen over de højtydende køer er lidt længere end sidste år og stregen er sat ved 1300 kg fedt + protein. Listen toppes af et par meget højtydende køer fra Pearl Breeding efter henholdsvis Basar og R Stoneham. Knap 1800 kg fedt + protein på toppen. Koen fra Hans Chr. Christiansen, Gesten var også på tredjepladsen sidste år, og i mellemtiden er denne T Funkis-datter blevet kontraktko til Kvægavlsforeningen Dansire, og med 3 afsluttede laktationer (305 dage) er hendes ydelse på knap kg mælk. Vi holder os på toppen SDM-koen kan ikke bare give en høj produktion, den kan også leve op til øget holdbarhed. Her er der ikke gået på kompromis, så selv om vi har mange egenskaber at tage hensyn til, så har vi forstået, at der skal selekteres for alle egenskaber. Ved selektion efter S-indeks viser be - regningerne, at vi får fremgang for alle egenskaber, og bemærkelsesværdigt endda en pæn frem gang på de fleste af sundheds- og reproduktionsegenska - berne. Selekterer vi efter Y-indeks, som vi for år tilbage nok havde en vis tilbøjelighed til at kigge forholdsvis mere på, så opnår vi naturligvis stor og mak si - mal genetisk fremgang for denne egenskab, men en reduceret økonomisk fremgang. Samtidig bemærkes en vis tilbagegang for flere af de førnævnte vigtige egenskaber. I dag har vi en række tyre, der til fulde lever op til vore ønsker om gode resultater på stort set alle egenskaber. Vi skal benytte dem intensivt, og få videreudviklet Dansk Holstein.

23 Interbull november 2004 Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein 23 Sortbroget kvæg Nyhederne var stærkt begrænsede i toppen af Interbull-listen, de fleste af tyrene var konstante og så er der holdbarhedstal på mange af tyrene. Beregning af internationale avlsværdital betyder, at tyrenes avlsmæssige niveau for holdbarhed kan sammenlignes på tværs af landegrænser. Selv om der er forskelle i både definitionen af og metoder til avlsværdi - vurdering, er der dog mellem de fleste lande en god sammenhæng. Og endelig er Danmark godt med både hvad angår genetisk niveau for ydelse og eksteriør samt tilfredsstillende for yversundhed og holdbarhed. Enkelte nye lande er kommet til og så har enkelte lande skiftet ud i egenskaber, sådan som vi tidligere har gjort for bagpatteafstand eller andre egenskaber. Sverige og Italien har ændret beregningsmodel i deres hjem - lande, og de nye modeller tyder på, at tidligere beregninger i Italien ikke har kunnet forudsige den genetiske udvikling i Italien med tilstrækkelig sikkerhed for ydelse. Derfor er flere italienske tyre faldet i Y- og S- indeks. Tabel 1 er en oversigt over det avls mæssige niveau for ydelse i en række lande, vi klarer os fint. For eksteriør er der i flere lande lagt mere vægt på eksteriør egen - skaber, end vi har gjort i Danmark. Og som bekendt får vi det vi går efter, så derfor er enkelte lande lidt foran os. Da vi har anvendt S-indekset som vores samlede mål for avlsarbejdet viser andre opgørelser, at vi fak- tisk har højeste S-indeks af alle lande. En gennemgang af de enkelte lande viser kun små ændringer: USA Oman Justy steg 3 S-indeksenheder og holder derfor fornemt sin plads øverst på listen lige efter RGK Bob CV. Lidt længere nede følger med amerikansk afprøvning SEMEX-tyren M Ma - gical (F: R Durham) med S-indeks 109. Tyrene D L Aaron, H Titanic (SEMEX), O Finley og E Boliver har S-indekser og er vel nærmest tilfredsstillende målt på S-indekset. Canada Champion og Freelance fasthol - der stort set deres canadiske afprøvninger, og derudover er der ikke ret meget nyt. Gennemgå - ende har tyrene været stabile, men altså ikke de mange nyheder. Tyskland Lancelot, Laudan og Leif er tre Lukas-sønner, der har fastholdt deres S-indekser som de bedste tyre fra Tyskland. Rudolf-sønnen Ramos holder position godt hjulpet af Holdbarhedstal Tabel 1. Avlsmæssigt niveau for ydelsesegenskaber, Holsteingruppen Land Antal M-indeks F-indeks P-indeks Y-indeks Australien ,6 98,1 98,4 98,6 Canada ,7 95,0 97,3 95,7 Tyskland ,3 97,4 97,3 97,3 Danmark ,4 100,5 100,2 100,2 Spanien ,0 96, ,7 Finland 94 96,7 93,1 96,1 94,9 Frankrig ,9 97,9 100,6 99,3 England ,4 98,4 100,5 99,5 Italien ,2 96,5 99,7 98,2 Holland ,9 100,4 101,5 101,6 New Zealand ,7 96,8 97,3 98,3 Polen ,0 93,8 93,4 93,3 Sverige ,8 97,5 98,9 98,1 USA ,0 96,7 99,4 97,6

24 24 Sortbroget kvæg Frankrig Der har denne gang været en svag tendens til, at de franske tyre er steget i S-indeks. Mattie G-sønnen Orcival CV er steget en Y-indeks- og to S-indeks enheder, og han anvendes i Frankrig en del som tyrefader. Okendo, der viste en gruppe på Spaceudstillingen, er steget én i S-indeks, og han er også anvendt i Danmark af de franske kvæg - avlsforeninger. Merdrignac er stabil med S-indeks 108. Lucky Mike-døtrene blev fremvist ved et åbent hus arrangement i Holland. på 113. En klar tendens er stabilitet, som det gælder for de mange Lukas sønner i Danmark. Mto to-sønnerne er med i Tyskland med meget begrænsede æn - dringer, og bl.a. Manager og Me - rinit anvendes i flere tyske kvæg - avlsforeninger som tyrefædre. Holland Det er fortsat tydeligt, at D Novalis-sønnerne står tæt på på toppen af listen over hollandske tyre. Jordan 3 er anvendt en del som tyrefader, og Dynasty CV, M Chuck CV og Dr Chasse er ligeledes anvendt en del. E Addison-sønnerne er på vej ind og ser ret stabile ud, men ingen af dem er højdespringere, men vi venter os lidt af en eller flere af dem senere på vinteren. Tabel 2. Avlsmæssigt niveau for eksteriøregenskaber, Holsteingruppen Krop Lemmer Malkeorganer Land Antal Gns. Spred- Gns. Spred- Gns. Spredning ning ning Australien ,8 3,7 96,3 4,2 99,1 5,0 Canada ,8 5,0 99,3 4,5 102,9 6,3 Tyskland ,1 4,4 99,3 4,7 100,8 5,7 Danmark ,1 4,0 100,4 º 4,7 100,1 5,2 Spanien ,6 4,7 99,3 4,7 102,3 5,0 Frankrig ,3 4,6 96,5 4,1 98,4 5,4 England ,8 4,1 97,4 3,9 99,1 4,8 Italien ,5 4,9 97,9 4,1 99,5 5,6 Holland ,2 4,6 98,4 3,9 98,6 5,5 New Zealand 26 98,8 4,6 95,7 4,5 95,2 5,5 Sverige ,2 4,2 98,7 4,4 99,1 5,0 USA ,3 5,0 99,0 4,0 100,7 5,7 England ABS-tyren P Shottle (F: Mtoto) er på markedet som en rigtig god typetyr, Y-indeks 104 men ikke et tilstrækkelig antal døtre med»yversundhed«, men de foreløbige tal for egenskaben er dog flotte i England, hvor han er afprøvet. Lucente er på S-indeks 106 og er således knap så suveræn som tyrefader, som han var tidligere. Italien Italien har ændret sin beregning af indekserne, og det viser sig nu, at de forventninger italienerne selv havde til den genetiske udvikling for deres tyre ikke holder stik. De fleste nyere tyre er faldet 2-3 enheder i både Y- og S-indeks, og interessen vil nok fortage sig lidt i en periode, indtil italienerne kan fremvise nogen stabilitet. A Ford tyder på at være ret stabil, og der er allerede en del døtre i Italien, og S-indekset er 110 (+1). Nordiske lande arbejder på NAV De nordiske lande vil forhå bent - lig til marts 2005 kunne præ sen - tere delegenskaber på tyrene på samme base. Hvis vi til den tid også finder ud af at vægte alle egenskaberne på samme måde i S-indekset vil vi have fuldstændig ens S-indekser at præsentere ikke blot for vore egne medlemmer men også på de internationale markeder. Lad os håbe vi kan være foregangsland igen, som vi var det tilbage i begyndelsen af 80 erne med et samlet indeks, S-indeks.

25 Nat Navn Arvl Far navn M- F- P- Y- Sh Y- avy Yver- Hold- Krop Lem- Mal- S- afv S- sygd ind. ind. ind. ind. ind. sundh. barh. mer keorg. ind. ind. DNK RGK Bob CV CV Lukas (0) (2) USA Oman Justi TV Ha Manfred (1) (3) DEU Lancelot TV Lukas (-1) (0) DEU Laudan TV Lukas (0) (0) FRA LOMBARD *TL TV Lukas (-1) (-1) DNK V Elo TV Lukas (0) (1) DNK V Exces TV Luxemburg (-1) (1) FRA Orcival CV CV E Mattie G (1) (2) NLD DELTA THALES - D Novalis (0) (0) GBR C Maestro - Lukas (0) () NLD S Jordan 3 TV D Novalis (0) (-1) DEU Leif TV Lukas (0) (0) DNK RGK Didrik TV Lukas (-2) (-3) DNK V Erik TV Luxemburg (-1) (-1) DEU Ramos TV S Rudolf (0) (1) DEU Lukai - Lukas (1) (1) DEU Lukard ET TV Lukas (0) (0) DNK VAR Elvis TV Luxemburg (0) (1) DNK VAR Etlar TV Lukas (-2) (-1) DEU NOG Lanugo TV Lukas (0) (1) DEU Excel - Lukas (0) (1) DNK VAR Calano TV Ked Juror (-2) (-1) DNK VAR Derek CV Lord Lily (0) (0) NLD Dynasty CV CV Lucky Leo (0) (0) NLD V EATON TV Gibbon (0) (0) NLD ISIDORUS ROSELLO CV Lukas (0) (0) NLD Novize TV D Novalis (0) (-1) FRA ONESTIZ *TL S Rudolf (0) (0) DEU Eskor Esentation (0) (2) DNK VAR Epson - Luxemburg (0) (1) DEU Lagos TV Lukas (0) (0) DNK F Engard TV KOL Nixon (-1) (1) DEU Lucius TV Lukas (0) (0) DNK V Epos Lukas (1) (2) DEU Riverland TV S Rudolf (0) (1) FRA PEARSON *TL *CV CV C P Mtoto (0) (0) DEU Liman Lukas (0) (1) DEU Manager TV C P Mtoto (-1) (-1) NLD H Apollo CV Ulk Wayne (0) (-1) NLD B Caliber TV D Novalis (-2) (-2) FRA Jocko Besn TV Besne Buck (0) (1) NLD DELTA STILIST TV D Novalis (0) (-2) FRA Okendo TV L Winchest (-1) (1) NLD M Chuck CV CV D Novalis (-2) (-3) AUS Elite Mount.Donor Imp (ET) B Mountain (1) (2) DNK RGK Bivo TV Lukas (0) (0) NLD DR Chassee TV D Novalis (-1) (-2) NLD PROFIT NICOLAI CV D Novalis (-1) (-2) NLD GREENPOINT STEFAN TV Lukas (-2) (-2) NLD Alves TV O-J C Amel (0) (0) DNK V Dahl TV Lord Lily (0) (0) DNK V Fyrst TV KOL Nixon (-1) (-1) DEU Emil CV CV Esquimau (-1) (0) USA Amstutz Zebo Columbus Z Zebo (-1) (2) USA Hosking Rudolph Lionel-ET S Rudolf (0) (1) DEU Nektar D Novalis (0) (-1) FRA ESQUIN Esquimau (-1) (0) DNK T Officer CV Lord Lily (1) (1) NLD ALTAPON JR MASTERY Lukas (1) (1) USA FA-BA ELTON MERLOT Emp Elton (0) (2) DEU Derrick TV D Design (0) (1) DNK V Epalier TV T Funkis (-1) (2) DNK T Lambada TV E Celsius (-1) (0) DNK F Halling CV RGK Pust (-2) (1) NLD BG URUGUAY WELLS TL Wells Cata (0) (1) NLD WOLFSKAMPER SIMBA H Boudewin (0) (1) NLD HB MAT 2 H Boudewin (-1) (0) NLD RGK DOMINO TV H Apollo (-2) (-1) NLD HOLIM RAFAEL CV E Addison (0) (0) ITA Vanzetti Man.Flagello ET CV TL CV Ha Manfred (0) (1)

26 M 105 F 110 P 102 Y 104 S 107 Krop 109 Lemmer og klove 101 Malkeorganer 111 Yversundhed 102

27 Netværket i flere lande Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein 27 Sortbroget kvæg Et godt netværk er vigtigt for at opnå resultater på mange områder, også inden for Holstein- avlen. Derfor mødes vi både på nordisk såvel som europæisk plan årligt for at drøfte fælles opgaver og hjælpe hinanden med gode ideer, hvad kan forbedres og kan vi arbejde tættere sammen? Lever vi i den vestlige del af Europa med nogle langt gunstigere forhold end i de østlige lande? De skal udvikle nogle teknikker, som vi har kendt og anvendt i en del år, men økonomien er overalt den besværlige partner. På nordisk plan er den norske og finske Holsteinorganisation meget unge, og de kan have friske ideer til de to andre lande, eller vi kan fra Sverige og Danmark lægge nogle af vore erfaringer på bordet. Senest drøftede vi på forberedende plan Nor - disk Avlsværdi Vurdering (NAV), og vi lovede, at vi ville prøve at skubbe positivt til ideerne. Mødet mundede også ud i en aftale om Holstein-avlsrådgivning til en række besætninger i Norge, og den opgave er udført. På europæisk plan har vi holdt møde med sekretær-kolleger fra 20 lande. De fleste fremlagde et emne af høj relevans fra hjem - landets Holstein-avl, og der vil på næste bestyrelsesmøde blive taget grundigt fat på i hvert fald 3-4 af de mest dækkende emner såsom vores indbyrdes arbejdsprocesser, levering af data til Interbull samt svage punkter ved vore Holstein-køer og tyre. En dag med besøg i to Hol - stein-besætninger gav et godt indtryk af det praktiske arbejde i Grækenland, der gennem aktive folk er kommet godt i gang efter kun at have været medlem af den Europæiske Holsteinforening i et par år. Turen til Finland I forbindelse med dyrskuet i Tam pere havde den finske Holsteinforening kaldt til møde for repræsentanter for Holsteinforeningerne i Norge, Sverige Finland og Danmark. Vi mødtes på skuet og så en række gode køer, hvor der fornemmes fremgang på de væsentlige og funktionelle egenskaber. At så den bedste ko var efter T Funkis gjorde naturligvis oplevelsen større, men foruden hende var der i øvrigt en række køer efter danske tyre. De»specielle«showfolk anvender også i Finland canadiske tyre i håb om lettere at tilkæmpe sig vinderpladserne på skuerne, men også danske tyre som T Funkis, KOL Nixon, VAR Cala - no, VAR Camaro og ikke mindst TVM Hesne vil kunne gøre sig på skuerne, især hvis de bruges lige så målrettet som andre»eks - teriørtyre«. Besætningsbesøg viste mange gode køer, men også mulighed for videre fremgang for en række eksteriøregenskaber. Der er hos nogle besætningsejere et stort ønske om genetik af høj kvalitet for hurtig avlsmæssig fremgang. Mødet i Finland mellem landenes repræsentanter var foruden en orientering om avlsarbejdet i Finland især en første orientering om NAV. Her blev redegjort for de foreløbige beslutninger, og senere drøftede vi de forhold, som racerepræsentanter skulle diskutere i løbet af efterår og vinter. Selv om Norge har meldt sig ud af NAV glædede de norske repræsentanter sig dog til lettere at kunne sammenligne Holsteintyrene fra de tre andre lande. De tre lande, Finland, Sverige og Danmark lovede hinanden at ville arbejde for fælles vægtfaktorer i de forskellige avlsværdital, og selv om der kan være strukturelle forskelle i besætninger og til en vis grad i nogle økonomiske forhold, er registreringerne, avls - må let og forventningerne til fremtiden dog ret ensartede. Som en norsk-dansk aftale har vi umiddelbart efter mødet la-

28 28 Sortbroget kvæg Grækenland er ny i familien Den Europæiske Holsteinforening holder kongres hvert andet år, og i de mellemliggende år mødes sekretærerne til en diskussion af forskellige forhold. I år var den græske Holsteinfor - ening vært ved dette møde mellem repræsentanter for 20 europæiske Holsteinforeninger. Sær - deles veltilrettelagt og derud - over med flere spændende indlæg (selvvalgte emner) fra de enkelte lande bevirkede, at vi fik tre gode dage til at knytte gode kontakter med nye lande i denne sammenhæng. Det er altid skønt at se en ko vinde, ekstra skønt i Finland når det er en datter efter T Funkis ja, så er det ekstra skønt at være danskere. Den europæiske Holsteinfor - ening kan på en række processer forbedre samarbejdsrelationerne, og der blev givet gode ideer til disse forbedringer. Det er vigtigt, at repræsentanter for de europæiske Holsteinorganisationer i fællesskab kan træffe beslutninger oftere end hvert andet år i forbindelse med kongresserne, og den italienske kollega gav flere gode eksempler på mulige forbedringer. vet avlsrådgivning i 15 norske Holsteinbesætninger og har her anvendt sæd af en række forskellige tyre, ikke blot danske, men også tyre til rådighed fra andre lande og som kan opfylde de ønsker, den enkelte besætningsejer udtrykte ved Mette Bechs besøg. Nyt Agribex I den europæiske Holsteinorganisation drøftes næste Agribexudstilling. Belgien kan ikke honorere de veterinære krav, som flere lande stiller, og derfor er der en undersøgelse i gang for at finde ny vært for udstillingen. Veterinære, økonomiske og praktiske forhold indgår i de overvejelser der foregår, og der sonderes slutteligt mellem Cremona (slutningen af oktober) og Oldenborg (midt i juni) som udstillingsværter. Endelig beslutning herom træffes senest på den europæiske kongres i Prag i maj Holsteinkøerne har leveret mange flotte resultater, og i mange lande arbejdes der seriøst på at få så mange egenskaber som muligt beregnet og præsenteret i avlsværdital. Men vi har også egenskaber, der kan og skal forbedres, og det gav vi nogle eksempler på fra Danmark. Det er vigtigt, at vi alle har forståelse for problemerne omkring kalvedødelighed, hunlig frugtbarhed og lignende egenskaber, og at vi alle forsøger at forbedre registreringerne og udnytter disse. Det gælder også om i den forbindelse at gøre udvælgelsen af tyrefædre om muligt endnu bedre. Endelig var der et meget godt emne, hvor både vores nordiske

29 29 Sortbroget kvæg Uddrag af artikler ved A. Vestergaard Mælkeproduktion er en af hovedgrenene i Israels landbrug og dækker næsten landets behov. Lidt over 1.1 mio. tons af den årlige produktion er komælk, dertil kommer knap tons fåremælk og tons fra geder. Israels kvægavlsorganisation (Is- rael Cattle Breeders Organisa - tion) modtager og behandler informationer fra kvægbrugerne, ydelseskontrollen, mejerierne, yversundhedslaboratorierne og insemineringsvirksomheden og er således i stand til at forsyne kvægbrugerne med diverse informationer til brug i deres arbejde. Landets koantal er ca , fordelt på besætninger, heraf 921 private, 196 kibbutzer og 16 landbrugsskoler. Succesen fortsætter, TVM Hesne-køerne klarer sig også godt på HHH-skuet i Holland. tiltag såvel som Interbulls udnyttelse af de leverede data blev berørt, og det er givet, at de tre indlæg senere skal behandles for at komme videre imod fælles resultater for Holsteinracen på europæisk plan først og fremmest. På sekretærmødet fik vi også oplevelser af, hvor anderledes og vanskeligt arbejdet med kvæg - avl er i mange andre lande. Mange lande, især de østeuropæiske, tumler med helt andre forhold end vi gør omkring f.eks. stambogsdeltagelse, klimatiske betingelser med helt andre begrænsninger end vi er bekendt med samt i det hele taget vanskelige betingelser for produktiv avl efter bedst mulig økonomisk udbytte. Kvægavlen i Israel Ydelseskontrollen Den israelske ko har verdens høj este mælkeydelse. I 2003 var gennemsnitsydelsen kg mælk, 364 kg fedt og 325 kg protein. 90% af køerne er under ydelseskontrol. Næsten alle køer er af racen Israelsk Hol - stein. I 1991 blev mælkeafregningen æn dret med henblik på at hæve fedt- og proteinindholdet. Fedt - procenten er i denne periode steg 0,54 og proteinprocenten 0,19. Indtil 2000 var mælkeydelsen svagt stigende og nåede dette år kg, men er siden dalet en smule, væsentligst fordi mælkeproducenterne er blevet opfordret til at lægge flere kælvninger i den varme periode. 12 kibbutzer havde i 2003 over 800 kg fedt + protein (ved 3 gange daglig malkning). En enkelt besætning var på 371 køer, de øvrige mellem 200 og 300. Celletal varierede fra til private besætninger i størrelsen 43 til 60 køer nåede mindst 800 kg fedt + protein. Celletallene lå i disse mellem og

30 30 Sortbroget kvæg Overblik over en israelsk stald. Højeste mælkeydelse i 2003 for en enkelt ko var kg, men kun 3,04% fedt og 2,84% protein. Omregnet til EKM-mælk var en anden ko i spidsen med kg EKM-mælk reel mæl - keydelse kg med 4,83% fedt og 3,26% protein. I besætninger over 150 køer (70%) foretages ydelseskontrollen af en funktionær fra datacentralen ved hjælp af håndholdt terminal. I de øvrige 30% vejer kvægbrugeren selv mælken og indsender resultatet til den centrale computer. Fedt- og pro - teinindhold m.m. bestemmes ved prøver, der sendes til det centrale laboratorium, der råder over dansk fremstillet Fossudstyr. Her analyseres også mæl - keprøver fra mejerierne. Tabel 1. Ydelse for Israelsk Holstein (305 dage) År Antal køer Kg mælk % fedt % protein ,11 2, ,31 3, ,49 3,09 Inseminering Indtil 2001 var der to insemineringsforeninger i Israel, men i dag er der kun én Sion A.I. Cooperative. Tyrebestanden er 240 stk. Der afprøves ca. 50 ungtyre årligt. Sion betjener 98% af kobestanden og antal insemineringer pr. år er ca Før inseminering kontrollerer inseminøren koens (kviens) afstamning og sikrer at indavls - koefficienten er mindre end 3,125%. Avlsværdiberegning af såvel tyre som køer sker to gange årligt. Resultaterne sendes til kvægbrugerne, Sion A.I. og Interbull samt opdateres på Internettet ( Tabel 2. Livsydelseskøer over kg mælk Antal lakt. Dage Kg mælk % fedt % protein ,13 2, ,48 2, ,22 2,89

31 31 Sortbroget kvæg AVLSstafetten Søren Christensen fortæller om sin interesse Vi har altid haft interesse for avl i mit hjem, jeg er således opvokset med det som en naturlig del af hverdagen. Vi har snakket om tyrevalg fra mange lande, ville oftest gerne vælge de danske, som vi vidste mest om, men vi prøvede naturligvis også udenlandske. Dyrskuekøer og tyremødre prøvede vi os også med, og jeg har arbejdet med de elementer i min hverdag siden. Landbrugsskole, arbejde med køer, ungdomsforening, dommerkursus i Danmark og udland og nu avlsrådgiver i Dansire er trin på min vej. Det har været spændende i min barndom og ungdom. Jeg er opvokset på en kvæggård beliggende på det nordlige Djurs land, hvor kvægavlen og»kosnakken«altid har været en del af dagligdagen til tider måske lige rigeligt kosnak efter min mors mening. Min interesse for den sortbrogede ko opstod allerede da jeg var 7-8 år gammel. I begyndelsen var det især dyrskuerne og mine forældres dyrskuekøer, som fik min opmærksomhed, men som årene gik, blev det mere og mere den helhedsorienterede avl, som vakte min interesse. Min far har da også i næsten al den tid, som jeg kan huske, været indblandet i kå - ring og kvægavlsforeningens arbejde, og derfra har jeg da også modtaget en del inspiration. Lige efter folkeskolen begyndte jeg på landbrugsuddannelsen, og som en selvfølge deraf har jeg arbejdet på flere kvæggårde rundt om i landet. Efter nogle år blev jeg»mæt«af kopasningen, og ville gerne prøve noget andet. Da jeg havde afsluttet min uddannelse som»praktisk«landmand havde jeg fået en vis basal viden om især kvægavl, og da der var en mulighed for at prø - ve en anden opgave, søgte jeg en stilling som avlsrådgiver for Dansire på de Østlige Øer. Jeg var så heldig at få jobbet. I dagligdagen som avlsrådgiver bliver hovedparten af tiden brugt til avlsbesøg og insemineringsplaner. Men opgaver som ud- Søren Christensen vurderer sin oprangering af kvier på Landsskuet.

32 32 Sortbroget kvæg vælgelse af tyremødre, sekretær for de lokale avlsforeninger og planlægning af diverse udstillinger er både meget tidskræ - ven de, men også spændende, idet de giver en bred kontakt til og mulighed for at give kvæg - bru gere i en travl hverdag nogle nye ideer. Hvordan ser jeg avlsmålet? Der er jo i bred forstand ikke så store forskelle på den ko de mange effektive kvægbrugere øn sker sig hjemme i stalden. I store træk er jeg enig i S-indekset og sammensætningen af egenskaber i dette. Det er et rigtig godt styringsredskab for langt hovedparten at de danske besætninger. Blandt tyre med et højt S-indeks er der jo en bred vifte af forskellige tyre, som den enkelte kvægbruger kan vælge imellem. Der findes sundheds-tyre samt tyre med høj ydelse, og vi kan også finde tyre, som uden problemer kan matche de udenlandske eksteriør-tyre. Jeg hilser det velkommen, at man i Dansire også satser på en protein-linie, og jeg tror, at hvis man i en kvægavlsforening har flere forskellige avlslinier at tilbyde, vil man stå meget stærkere i fremtiden, end hvis man sat - sede alle»pengene på en hest«. Man har selvfølgelig et bredere udvalg af tyre at tilbyde kunderne, men man er også bedre rustet over for eventuelle fremtidige politiske indgreb. Hvis f.eks. brugen af antibiotika i landbruget blev forbudt, ja så skulle der lægges langt større vægt på yversundheden, og det modsatte kunne også være til - fældet, hvis kvægbrugerne selv fik lov til at behandle alle køerne. I denne situation skulle væg - ten på yversundheden nedsættes, og andre ting veje tungere. Dyrskuernes rolle Vi hører tit at dyrskuerne ingen avlsmæssig betydning har i dag. Det tror jeg stadigvæk at de har. Dog er det ikke sådan at Kvæg - avlsforeningen laver en kontrakt på alle fløjdyrene, som man gjorde tidligere, men man kan trods alt se, hvor langt racen har nået, og hvor den er på vej på den eksteriørmæssige front. Især hvis man ser det over en lidt længere periode. Hvis der præ - senteres afkomsgrupper, som vi jo også har god tradition for, kan alle få et godt indtryk af det avlsmateriale, der tilbydes alle kvægbrugere. Derudover har dyrskuerne også en stor social betydning og kan være med til at give nye kvægbrugere avlsinteresse. Det var da her jeg selv fik lidt af»gnisten«til at arbejde med avl. Dommere I de lokale avlsforeninger er der i årenes løb blevet afholdt dommerkurser for de mange potentielle dyrskuedommere. Herefter er de lokale vindere sendt videre til en landsdækkende»eksamen«, de seneste år samlet i Aulum, for at godkende en række personer til den officielle dommerliste udfærdiget af Avlsfor - eningen SDM-Dansk Holstein. Denne metode synes jeg er rigtig god. Ikke blot finder man nye dommere, når kurset og eksamen afholdes, men man får også de mere erfarne rettet ind, så det i sidste ende bliver en rimelig ensartet bedømmelse, som foregår på de mange dyrskuer rundt om i landet. Jeg savner dog, at Avlsforeningen SDM- Dansk Holstein udarbejder en liste over de unge/uerfarne, men trods alt talentfulde dommere. Aspiranterne på denne liste skulle så bruges som meddommere på de lokale skuer, og når de har været med som»føl«

33 Søren Christensen sammen med Jan Gravesen og Per Key Kristiansen på det europæiske dommerkursus 33 Sortbroget kvæg nogle gange, ville de være langt bedre rustet til at stå på egne ben, hvis de selv får det fulde ansvar for oprangering af dyrene på et dyrskue. Kan ungdoms - foreningerne være med? I forbindelse med det interesse - skabende omkring dyrskuer og eks teriør kan ungdomsfor enin - gerne også have en væsentlig rolle. Hvis ungdomsforeningerne magter at få fat i»mini-putter«, kan de faktisk godt forstå mange ting omkring avl, dyrskuer m.v., og er interessen vakt kan de mest interesserede jo være emnerne til»føl«på»ungdommerlisten«. Der er dog andre vigtige opgaver udover dyrskuer for ungdomsforeningerne, nemlig hos de unge at skabe en interesse for avlen og dens betydning for kvægbrugerne. Det kræver i øv - rigt hårdt arbejde at sætte ind over for de mange tilbud, der gives til alle børn og unge i alderen år, men vi er nødt til at være der også, for at skabe en interesse også for den del af kvægbrugernes dagligdag. Europæisk dommerkursus I begyndelsen af oktober havde jeg den store ære, sammen med Jan Gravesen og Per Key Kristiansen, at repræsentere Danmark ved et kursus for dyrskuedommere i Europa. For to år siden deltog jeg sammen med Erik Hansen i Portugal. Kurset var i år arrangeret af Avls - foreningen SDM-Dansk Hol - stein. Det blev en rigtig god reklame for de danske køer, for det avlsmål, vi avler efter, og så også for det faktum, at arrangementet lykkedes til fulde. Det er også glædeligt, at flere og flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, begynder at lægge mere vægt på lemmer og malkeorganer frem for de store og meget malkeprægede dyr. Dog var der et par af de deltagende lande, som bestemt ikke var enige i at vægtningen på krop, lemmer og malkeorganer skulle ændres. Men efter en læn gere debat måtte de bøje sig for flertallet. Om den ændrede vægtning giver nogen reel ændring i bedømmelsen rundt om i Europa, er jeg lidt i tvivl om, det er mere et signal man sender om, at lemmer og malkeorganer er meget vigtige egenskaber. Sæt turboen til Vi står i Danmark for øjeblikket meget stærkt i det internationale avlsarbejde, når vi forstår at meddele det ud i verden. Mange lande misunder os for opbygningen og sikkerheden af de danske indekser, herunder især de mange sundheds- og frugtbarhedsindekser. Med baggrund i dette er der også eksporteret rigtig meget sæd gennem de seneste år med 2004 som nok den nyeste rekord. Men jeg tror vi kunne sætte endnu mere turbo på eksporten, hvis vi bare satte resurser af til det. Det er nemlig her og nu at vi har chancen for at skabe os et marked. Vi skal alle gøre vores indsats herhjemme, på danske såvel som på udenlandske dyrskuer med information om vores kvægavl og dets resultater og herigennem understøtte Dansire Internationals salg. Om få år har de andre lande også en bedre beregningsmetode og flere indekser på tyrene og så har vi måske spildt muligheden.

34 34 Sortbroget kvæg Krydsning et fænomen Af Claus Petersen, Kvægavlsforeningen Dansire I oktoberudgaven af Holstein International kan man læse et utroligt inspirerende og interessant læserbrev fra Terence Dye, kvægbruger i Colorado, omhandlende krydsning og avlsmål. Følgende er en forkortet udgave af dette læserbrev. Mr. Dye driver et kvægbrug på registrerede Holstein-kø - er med en gennemsnitsydelse ved tre gange malkning på kg mælk/år. Vel at mærke uden brug af BST. Samtidig er udskiftningsprocenten i besætningen på 27, hvor gennemsnittet i staten er 37%. Det er ikke så meget den imponerede gennemsnitsydelse der er interessant. Bemærk i øvrigt der kun er tale om kg MÆLK, ikke noget om værdistof. Nej, på farmen er der ikke drevet avl efter det amerikanske avlsmål, men efter et lidt mere»eget«avlsmål, der betyder, at her avles efter korte, lidt kompakte køer, der kan kælve, når de er 21 måneder gamle. Samtidig skal de gerne nå over 40 kg mælk/ dag og holde et acceptabelt huld. Terence Dye har den holdning til krydsningsavl, at det er synd, men forståeligt, da det ameri- Egon Marcussen, Skive, har en V Bojer-datter ud af en RDM-ko. Krydsning diskuteres meget for øjeblikket. kanske avlsmål er bestemt på et forkert grundlag. Her avler man efter type og størrelse, hvilket ikke harmonerer andre steder end i en showring. Køer, der klarer sig godt i en showring, vil efter Dyes mening ikke blive gam - le i en stald med kolleger. Han påpeger, at den manglende konstitution/robusthed hos Hol - steinracen er en væsentlig grund til, at krydsningsavlen vinder indpas. Men at dette valg er forståeligt, ser man tydeligt, når man tager til eksempelvis World Dairy Expo og ser hvilke køer man forventer bliver racens ypperste. Disse ekstremer er ikke, hvad den kommercielle kvæg - bruger vil have, men sættes desværre som lighedstegn med avls - målet. Derfor anfører Dye, at de personer, der bestemmer avlsmålet, bør lytte mere til mælkeproducenterne og ikke til besætnings - ejere, der lever af udstilling og har mælkeproduktion som»hob by«. Efterskrift: Som avlsrådgiver i Dansire er vi to personer, der er klædt på til at informere om krydsning. I Danmark har vi over en længere årrække avlet efter S-indeks. Med Dye s bemærkninger må det være en klart signal om, at S-indekset er vejen frem. Vi har samlet de allervigtigste egenskaber heri og givet dem en vægt ning i forhold til de genetiske såvel som økonomiske udviklinger. Men vi må ikke hvile på laurbærrene og vi skal justere S-indekset efter de krav brugerne stiller og hvordan markedskræfterne byder os.

35 35 Sortbroget kvæg Internationalt dommerkursus Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein Harmonisering gælder i mange forhold og således også ved bedømmelse af kvæg. I august måned holdt vi dansk dommerkursus på Aulumskuet, og der er siden kurset udarbejdet en an - befaling på danske dommere til vore dyrskuer. Internationalt er der med jævne mellemrum dommerkurser med det formål at harmonisere og ensrette dommernes bedøm - melse af Holsteinkøer, uanset om det er en italiensk, spansk, tysk eller dansk dommer. Det lykkedes særdeles godt at komme et skridt videre på kurset i Danmark, og der blev givet nogle anbefalinger til diskussion og godkendelse i den europæiske Holsteinorganisation. Ønsket er derudover, at der også laves en international dommerliste til brug ved anvendelse af udenlandske dommere på større skuer. Harmoniseringen af de europæ - iske dommere havde deltagelse af 34 dommere fra 16 lande. Formanden for arbejdsgruppen er italiener og en velestimeret dommer på europæisk plan og samtidig chef for de italienske afkomsinspektører. Den praktiske del af kurset blev afviklet i Messecenter Aars med god opbakning fra ledelsen bag dette samt en række besætningsejere, der velvilligt stillede køer til rå - dighed for dommernes arbejde. Men dommerharmoniseringen indeholdt også arbejde fra sko - lebænken, så vi alle blev bedre. Deltagerne vurderede de danske køer meget nøje ikke alle var lige enige. Oprangering gav diskussion Tidsplanen blev spoleret, men når de 3 kvarter blev udvidet til godt en time pr. hold dyr, med en god diskussion af forslagene til oprangering, er det helt fint, og vi forstyrrede jo ingen med det. Der var i nogle hold bred enighed om oprangering, medens der i andre var delte meninger, således i et hold fifty-fifty i oprangering af to potentielle fløjkøer. Andre hold kunne give mere spredning på forslagene til oprangering, men langt hen ad vejen stor enighed om top og bund i holdene. Diskussionerne om oprangering var ofte fulgt af gode»videnskabelige«begrundelser for den ene eller anden placering set i relation til holdbarheden af køerne i den brede avl. Således er kryds - rammer jo ikke blot krydsrammer, men det er skeletdele, der har stor indflydelse på kælvning og reproduktionsegenskabernes optimale funktion. Ligeledes har hofter, omdrejere og sædebens indbyrdes placering stor indflydelse på lemmernes stilling og bevægelse. I nogle situationer sås hos måske især de sydeuropæ - iske lande en lille tilbøjelighed til at foretrække store og spe - cielt eksteriørstærke køer med måske knap så stor vægt på lemmer og malkeorganer, som vi i de nordeuropæiske staldsystemer og besætningsstørrelser

36 36 Sortbroget kvæg må ofre større opmærksomhed. Det er her vi prøver at harmonisere. På skolebænken Efterfølgende blev resultaterne fra bedømmelsen opstillet i tabeller for de enkelte landes deltagere. Der blev ikke anvendt en enkelt person som facitliste, selv om den italienske arbejdsgruppeformand sluttede de enkelte hold af med at give sit bud på oprangering. Derimod blev hele gruppen af bedømmere anvendt som referencegruppe eller gennemsnit, og målt op mod gruppegennemsnittet (men også til den italienske formands opstilling) klarede bl.a. de danske dommere Søren Christensen og Jan Gravesen/Per Key Kristiansen sig særdeles godt helt i top. Erik Hansen var forhindret i at deltage, men har været på de seneste tre internationale dommerkurser og efterhånden også været dommer på flere af de største skuer i Europa. Vægtning ved kåring i flere lande Land Krop Malkepræg Kryds Ben Yver Belgien (AWE) Tjekkiet Danmark England Finland Frankrig Holland + Belgien (VRV) Italien Luxembourg Schweiz Spanien Sverige Tyskland Ungarn 1) Østrig Kilde: German Holstein Association (DHV), ændres til 25% Ben og 15% Malkepræg Under diskussionen var der forslag om at øge vægtningen på lemmer og klove ved oprangering af køer. Den hidtidigt godkendte internationale vægtning fremgår af tabellen, og der blev som følge af større»stress«på lemmerne i nye staldsystemer og væsentlig flere køer i besætningen udtrykt ønske om stør - re vægt på lemmerne. Diskussionen var intens, især da der skulle findes points at hente til lemmerne. Da malkepræget blev berørt, var der fra flere lande væsentlig modstand, men igen prøvede vi at argumentere med de mange undersøgelser, der på - peger at malkepræg har stærk negativ sammenhæng til holdbarhed, yversundhed og frugtbarhed. Afgørelsen blev truffet ved afstemning, der resulterede i øget vægt på lemmer og klove med fradrag i malkepræg se tabellen. Afgørelsen vil være en indstilling til den europæiske konference om godkendelse. Vægtning ved oprangering af køer Vægtning Krops- Malke- Lemmer Malke- % på kapacitet præg og klove organer Hidtidig Nyt forslag Efterfølgende har vi modtaget en opgørelse over de enkelte landes vægtning af de samme egenskaber ved bedømmelse og kåring. Her ses også en stor forskel, og det er op til os alle at

37 37 Sortbroget kvæg udseendet. Ligeledes er medicinske»øvelser«med ude lukkende»snyde«-formål forbudt, og kun medicinske behandlinger, som en officiel dyrlæge har udført på et sygt dyr er tilladt med henblik på at kurere dyret. Der udføres allerede i dag på flere uden landske skuer scanning af yveret for at sikre, at der ikke er anvendt kunstige midler til at æn dre på bl.a. yverform og -op - hæng. At fodre koen optimalt med normale foderemner, at fylde yveret med koens egen mælk, at børste, frisere og»fitte«koen med eget hår samt afslutte med at tilføre hårlak eller lignende produkt til at fastholde»frisuren«er legalt. De to fra Italien, som havde det overordnet ansvar Mauro Carra og Pia Zamboni. overveje, om vi har den rette vægtning. Gennemgående er der stor vægt på malkeorganer og meget stor forskel på ben. Etik Et andet aktuelt emne er etiske spilleregler ved udstilling af kø - er. Der foregår i en del lande megen manipulation af dyrene ud over det, der kan gøres med koens egne naturlige produkter. De hår, der sidder på koen, samt den mælk koen selv producerer i yveret, må anvendes til at klar - gøre koen til bedømmelse. Ekstra hår på ryggen for at forme en lige overlinie er ikke tilladt li - gesåvel som at tilføre yveret nogen behandling for at ændre på I øvrigt gælder etik også for den måde dommeren opfører sig på. Der skal være en vis værdighed, og dommeren må godt udstråle sikkerhed, så udstillere ikke er i tvivl om dommerens kvalifikationer. At gå rundt i stalde og snakke med udstillere inden be - dømmelsen, at have samkvem med udstillere på anden måde på dyrskuepladsen og ivrigt udvise»dårlig«opførsel ved at deltage i»festligt«lag inden bedøm - melsen er ikke de bedste forudsætninger for at gøre en god figur uden væsentlig kritik i forbindelse med dommerens arbejde.

38 38 Sortbroget kvæg Dansk dommerliste Ligesom det internationale kur - sus vil resultere i en godkendt dommerliste har vi også fra kurset på Aulumskuet udfærdiget en dommerliste. Dommerlisten er lavet ud fra de praktiske øvelser på skuet og efterfølgende kommentar samt uddybende spørgsmål ved det»grønne«bord. Gør brug af et bredt udsnit af dommerne, ellers får vi ingen nye afprøvet til de kommende skuer og internationale kurser. Se i øvrigt under Avlsstafetten de gode råd, som Søren Christensen giver her med henblik på at have en»ungdommer«med, så vi får så skrappe dommere som muligt i fremtiden. land har Heinrich Ruprecht og Christian Fischer evalue ret kur - set og oplevelsen. Begge har væ - ret dommere på skuer i Danmark, Ruprecht de to seneste år på Landsskuet, og kender så - ledes allerede Dansk Holstein nærmere. Heinrich Ruprecht har deltaget i dommerkurser de seneste otte år og aldrig oplevet et så veltilrettelagt kursus som det i Dan mark. Diskussionerne om opstilling af køerne sørgede del - tagerne selv for, når der blev store forskelle på oprangeringen. Vi var dog overraskede over graden af enighed mellem de mange dommere. Diskussioner - ne efterfølgende viste sig meget værdifulde med den noget høj - ere vægt på lemmerne, som de nordeuropæiske deltagere argumenterede for. Sammenfattende bliver dog på trods af en stadig voksende deltagerskare fra flere lande sigtet på den»ideale«holstein-ko det samme uanset vi kommer fra Nord-, Syd-, Øst- eller Vesteuropa. SDM-dommere 2005 Navn By Bøgh, Oluf Hobro Christensen, Søren Korsør Gravesen, Jan Thisted Hammershøj, Anton Hobro Hansen, Erik Rødding Hornbjerg, Hans Peter Aars Ittersum, Antoon van Skærbæk Jørgensen, Erik Kjellerup Jørgensen, Peter Lunderskov Knudsen, Jørgen Århus N Kristensen, Bjarke Skørping Kristensen, Ole Spøttrup Kristiansen, Klaus Aabybro Kristiansen, Per Key Århus N Kynde, Troels Rødding Laustsen, Peder Ribe Nørgaard, Niels Faarup Pallesen, Erik Skørping Pedersen, Kasper Bindslev Rækby, Tage Lemvig Schmidt, Tage Grindsted Heinrich Ruprecht og Christian Fischer diskuterer kåring Efter dommerkurset fik vi tilkendegivelser fra et par af deltagerne: Markus Hitz, Østrig, har deltaget i det europæiske dommerkursus fire gange, og han finder, at den europæiske dommerskole er en vigtig ting i en tid med megen udveksling af genetik. Dommerskolen var fremragende arrangeret og vi fik lagt endnu et godt stykke til de bestræ - belser, der udføres for at»snakke med samme tunge«omkring Holsteinkoen. Det har ikke kun betydning for bedømmelsen af de enkelte dyr på et dyrskue, men også betydning for de informationer vi kan give til nye Holsteinlande med en langt mindre erfaring i dyrskuer og præsentation af racen. Markus Hitz fortsætter:»det var mit første besøg i Danmark, og mine indtryk har jeg således fra køerne på dommerkurset og besøgene i to besætninger (Tage Winther og Tirsvad-Anderstrup). Jeg var meget imponeret af de unge køer på dommerkurset, og generelt var alle køerne i de to besætninger af en så høj kvalitet, at I ikke skal gemme jer i den internationale sammenligning. I vil med Dansk Hol - stein have et par ord med i debatten i fremtiden«. Undervejs hjem til Nordtysk-

39 God yversundhed der er flest penge i at have den bedste kvalitet Af kvalitetsrådgiver Peter Uttrup 39 Sortbroget kvæg På landsplan modtager alle kvægbedrifter masser af informa - tion om og forslag til, hvorledes besætningens celletal kan nedbringes. Men der vil IKKE være én løsning, som passer i alle besætninger, da den aktuelle besætnings celletal er udtryk for mange ting. Foruden yversundhed afspejler celletallet blandt andet køernes stressniveau, fodring, immunstatus og stadium i laktationen. Derfor er det vigtigt at afdække, hvad der er galt og hvad der fungerer i netop din besætning, så der ikke iværksættes en masse nytteløse og måske dyre tiltag. Nykælvere skal selvsagt malkes med»rene«maskiner, altså først i malkerækkefølgen og gerne med skylning af maskinen mellem hver ko. Malkes en ko med stafylokokker, som især lever i sår, revner og sprækker i pattehuden, vil der kunne findes stafylokokker på malkesættet 4-8 køer senere. I den sidste tid har vi i samarbejde med dyrlæger og fodringsrådgivere lavet»yver-sundhedsplaner«på forskellige bedrifter med det formål at nedbringe besætningernes celletal, og erfaringerne viser følgende indsatsområder: Nedbring»nyinfektions - procenten«på celletalsopgørelsens søjleillu - stration ses andelen af nye køer med akut forhøjet celletal som den mørke søjle. Denne andel må max. andrage 10 % og optimalt ca. 5%. Oftest er 40-60% af køerne i denne gruppe nykælvere, som starter med tal, og de har med stor sandsynlighed en yverinfektion. Problemet for disse køer kan ofte henføres til goldperioden. Mest interessant er det at finde og behandle køerne i perioden fra kælvning til 14 dage efter, hvor der er 80-95% sandsynlighed for fuld behandlingseffekt. Kom- mer vi længere hen, nedsættes behandlingseffekten til under 30%. Test derfor nykælvere med CMT-test på trediedag efter kælv ning, og ved forandring på en kirtel udtages kirtelprøve af ALLE 4 kirtler. Ved kirtelprøve af alle 4 kirtler har flere kvæg - brugere fundet kirtelinfektioner, som de ikke havde opdaget inden. Tilmalkning af nykælvere Nykælvere har stor risiko for yverinfektion, da koens immunforsvar på dette tidspunkt er presset pga. kælvningen, rå - mælks dannelse og igangsættelse af mælkeproduktion. Samtidig er pattehuden mere skrøbelig, evt. kombineret med yver - ødem, og der kan hurtigt opstå trykninger omkring pattekraven. Derfor kan der pattedyppes, før maskinen sættes på, men kun så længe koen malkes fra. Dette giver blødere patter og mindre luft-indslip. Malk rene køer Hvis patterne er tilsmudset af gødningsrester, kombineret med luftindslip og vakuumdrop, slås der mælk med bakterier op i patten, og risikoen for yverinfektion øges. Rene patter fremkommer via rene køer, hvor bå - seudformningen er lavet korrekt. Spalter bliver rengjort 2 gange daglig. Skrab gødning væk fra bagkanten, så sidste sted kloven befinder sig, før de placeres i båsen, ikke er i lort. Nogle besætninger har gode resultater med skum-produkter, som på - fø res patterne før aftørring, hvilket giver rene patter og mere intakt pattehud. der kunne nævnes mange flere områder, hvor du netop i din besætning kan sætte ind, billigt og effektivt. Derfor rådfør dig med din mælkekvalitesrådgiver, dyrlæge og fodringsrådgiver, så vi i samråd kan finde den bedste løsning til din besætning. Få lavet en plan, nogle systematikker, nogle målsætninger og

40 40 Sortbroget kvæg en tidsramme, så resultatet bliver et celletal under i fremtiden. Celletalsopgørelser Læser du celletalsopgørelsen rigtig? Hvornår har en ko højt celletal? Der beregnes på laktationsnummer, dage fra kælvning, kg energikorrigeret mælk pr dag og race (betyder ikke særlig meget) F.eks 1. kalvs ko SDM-Dansk Holstein Laktionsnr Dage efter kælvning Celletal Kg energikorrigeret mælk Celletalværdi Laktionsnr Dage efter kælvning Celletal Kg energikorrigeret mælk Celletalværdi Spørgsmålet kan stilles, om det er rigtigt, at en 1. kalvsko med 40 kg mælk 40 dage efter kælvning skal have et 4-tal, når en 1. kalvsko med 10 kg mælk får et 1-tal? Husk at se på eksakte celletal, hvor langt hun er henne i laktionen og hvor meget mælk hun har. Drøft med dine rådgivere hvornår en ko har højt celletal. Skal der ses på det anførte antal celler eller er det celletalværdierne (fra 1 til 5) der skal bruges. Er det måske en kombination af begge tal? Der er således mange muligheder for forbedringer og mange informationer at støtte sig til. Vælg de rigtige og forstå sandheden bag tallene.

41 Space Show 2004 Af Poul Bech Sørensen, Kvægavlsforeningen Dansire 41 Sortbroget kvæg Space er et flot show med mange gæster. Her er alt det nyeste omkring husdyrbrug teknik, inventar, viden, genetik og symposier indenfor kvæg, svin og fjerkræ. Vi var der først og fremmest for at se KØER. Og de var der i alle farver. Selvfølgelig flest Holstein men også en stor og meget flot udstilling af Montbelliarde, Normanner, Salers, Limousine og Blonde. Montbelliarde overraskede Montbelliarde afprøver ca. 130 ungtyre årligt. Med en population på køer, er der grundlag for et effektivt avls - pro gram. Flere af turens deltagere var da også ganske imponerede over de robuste og ret højtydende Montbelliarde køer på Space Show. Der er sket store fremskridt med malkeorganerne i de senere år. V Eaton populær i Frankrig Alle franske kvægavlsforeninger var på Space med store stande, men også Semex havde mange besøgende. Alta og CRI havde store om end knap så velbesøgte stande. Dansire var også med på Space. Vi er repræsenteret i Frankrig af det ret lille firma Europat, der også repræsenterer Holland Genetics. Søren Nør toft bemandede standen sammen med den lokale fransk talende firmaejer Patrick Mc Grath. V Eaton er den mest populære Dansire-tyr i Frankrig med solgte doser. Eaton ligger omregnet helt i toppen af den franske liste. Eneste bekymring, vi hørte blandt franskmændene, er det forholdsvis lave antal døtre i Eatons danske afprøvning. Så er der show time! Bedømmelsen foregik usædvanligt kvikt og publikumsvenligt ja i forhold til danske traditioner næsten hæsblæsende. To dommere på hvert hold, storskærm, høj musik og fanfarer så er der SHOW TIME og fuld tryk på! Måske er det det, der skal til for at tiltrække mere publikum på f.eks. Landsskuet. Generelt var der mange dyr efter franske tyre, men selvfølgelig også mange med Semex-tyre i afstamningen. Yngre hold var præget af Jocko Besn, Jesther, Lee, Jelt, Manat og mange andre. Bedste unge ko blev en meget STOR og perfekt Gibsondatter med Lee som morfar. I de mellemste hold sås køer efter Aaron, Italie Masc, Rubens, Fatal, Lee, Charles og Gibson. Ældre hold: Dombinator, Esquimau, Rudolph, Storm og Rubens. Bedste ko blev en fantastisk flot Rudolph datter. Afkomsgrupper Der blev udstillet afkomsgrupper efter 8 franske tyre. Den bedste var efter min mening en andengenerationsgruppe efter Lounge (Luke x Inspiration). Tyre med ungtyreafkom var: Okendo (Winchester x Moun - tain) Profil Gib (Gibbon x Celcius) Ovil (Paulo Bro x Mountain) Parthenon (Winchester x Gib - bon) Noulet Gib (Gibbon x Celsius) Pegase (Wallace x Luke) Onduleux Goldfinger x Bell - wood) Den eneste tyr med afkomsgruppe på Space, der rigtig er interessant for os i Danmark ud fra de omregnede tal, var gruppen efter Okendo. Der blev vist fem døtre: ret store og velbyggede køer med fornuftige malkeorganer med gennemsnitlig pattestilling. Enkelte lidt grove af knoglebygning men OK hasekvalitet. Generelt ofrer man i Frankrig ikke lemmerne så stor opmærksomhed som i Danmark, hvilket også var tydeligt blandt elitekøerne. Køerne i Frankrig bliver ikke belastet på

42 42 Sortbroget kvæg samme måde som i Danmark grundet lavere ydelse, små besætninger, lang græsningssæ son, alle køer i løsdrift (ofte dybstrø - else) osv. Tre af Okendo-døtrene havde Esquimau som morfar og en Dannix. At drage vidtgående konklusioner ud fra en selekteret afkomsgruppe, hvis morfædre ikke er repræsentative skal man dog væ - re varsom med. Det er avlsværditallene og sikkerheden i afprøvningen vi skal se på. Auktion Om aftenen var der auktion over elitekalve med godt 20 katalognumre. Buddene gik ikke for hurtigt og gennemsnitsprisen blev 3.475,- EUR med 6100,- som det højeste bud. Sidste års gennemsnit var 3.436,- EUR. Alle kalve var ledsaget af en del købekontrakter på embryoner og/eller tyrekalve. Der blev solgt tre kalve fra Danmark: Sloth Lancelot Alice (Lance - lot x Funkis x Bellwood) fra Kr. Sloth, Lemvig. Hammerslag: 4.700,- EUR Dansire Morty Daydream (Morty x Tugolo x Celsius) fra Kvægavlsforeningen Dansire. Pris: 3.300,- EUR Risbak Finley June (Finley x Lukas x Bellwood) fra I/S Jørgensen, Risbak Sjørslev, Kjellerup. Pris: 3.100,- EUR Okendo-gruppen blev præsenteret på Space Holstein besætningsbesøg Vi besøgte to Holstein-besætninger Pierre Daval, Plesse og Claude Cheve, Guipry med en del tyremødre og anerkendte kofamiler. Begge besætninger var på køer. Vi så store velbyggede køer med udmærkede malkeorganer, tilfredsstillende lemmer men knap så høj ydelse som i Danmark. Som i Frankrig generelt så vi ofte Jabot, Bellwood, Gibbon, Mountain og Mascot i stamtavlerne. I Frankrig er tendensen indenfor Holstein-avlen den samme som I Danmark: forholdsvis flest egne tyremødre, færre fra Nordamerika end tidligere, men flere fra andre europæiske lande inklusiv Danmark. Ca. halvdelen af de nye ungtyre har en fransk tyr som far. AGROMEK JANUAR 2005

43 43 Sortbroget kvæg Økonomiske konsekvenser af klovlidelser Efterfølgende er uddrag af to artikler på Kvæginfo af Nynne Capion, dyrlæge, Ph.d.-studerende. Institut for Produktionsdyr og Heste, Den kgl. Veterinær og Landbohøjskole Økonomiske beregninger viser, at en halthed typisk koster mellem kr. på grund af nedsat ydelse, udgifter til dyrlæge og klovbeskærer og i nogle tilfælde følge sygdomme. Klovlidelser har store konsekvenser for koen, både vel færds - mæssigt og produktionsmæssigt. I økonomiske beregninger af klovlidelsers betydning er der nogle direkte udgifter, som ydelsestab på grund af tilbageholdelse af mælk og nedgang i ydelse, udgifter til dyrlæge og klovbeskærer og for tidlig udsætning af køer. Men der er også nogle mere skjulte omkostninger i den tabte fortjeneste. Samtidig kan andre sygdomme forværres af, at koen i en periode har nedsat velfærd på grund af halthed og dermed i mange tilfælde også et ringere fungerende immunforsvar. Så meget koster en halthed Der er lavet flere økonomiske beregninger på hvad det koster at have et tilfælde af halthed, beløbet er anslået til mellem kr. pr. halthed. Typisk vil de hornrelaterede klovlidelser være af lang varighed, og afhængig af sværhedsgraden vil der over en lang periode være ydelsesnedgang. Derfor vil horn - relaterede klovlidelser ofte være betydeligt dyrere. Danske undersøgelser viser, at 50 procent af køer med såle - blød ning er klinisk halte. Med en gennemsnitlig forekomst af såleblødning på 56 procent (15 99 procent) vil 25 procent af køerne have en ydelsesnedgang på minimum 17 procent. Det er sjældent, at køer bliver tilset af dyrlæge eller klovbeskærer på grund af såleblødning, da det er en sygdom som i langt de fleste tilfælde først findes ved rutinemæssig beskæring af besætningen. Velfærd og klovlidelser Halthed er et udtryk for smerte. Køer, som har svært ved at flytte sig, er meget dårligt stillede i løsdriftsstalde. For at få dækket de mest basale behov som at æde og drikke er de ofte tvunget til at flytte sig over en meget hård overflade, imens de er i fare for at blive udsat for aggressioner fra højere rangerende køer. Halte køer bliver udsat for meget voldsomme stresspåvirkninger. Derfor er det vigtigt at kunne isolere halte køer fra resten af flokken, så de får mulighed for at æde, drikke og bevæge sig så uforstyrret som muligt. Smertebehandling af halte køer er også med til at forkorte helingsprocessen. I to undersøgelser foretaget blandt SDM Dansk Holsteinkøer i løsdrift i Danmark i løbet af de sidste tre år er der fundet høje forekomster af klovlidelser både blandt kvier midt i drægtigheden, lakterende køer og gold køer. Der er indsamlet oplysninger om både smitsomme

44 44 Sortbroget kvæg klovsygdomme og hornrelaterede klovlidelser i besætninger på Fyn og i Jylland i perioden Oplysningerne er indsamlet af klovbeskærere i forbindelse med besætningernes regelmæssige beskæring. Forekomster på tværs af besætningerne skal forstås som et øjebliksbillede af den generelle klovsundhed i Danmark. Figuren viser, at såleblødning (mild grad af såleknusning) og balleforrådnelse forekommer hos over 50 procent af alle kø - er ne. De svære hornrelaterede lidelser som sålesår (svær såle - knus ning), hulvæg og dobbeltsål har forholdsvis lav forekomst. Balleforrådnelse optræder i vid udstrækning i løsdriftsstalde, men er kun i sjældne tilfælde årsag til halthed. Såleblødning derimod er ofte årsag til halthed, typisk 8-12 uger før de bliver synlige i sålen. SDM-AFTENMØDE Mandag 28. febr TEATERSALEN, HERNING KONGRESCENTER Tema: Målsætning for et avlsmæssig og økonomisk godt kvægbrug med Dansk Holstein køer Velkomst ved formanden Peder V. Laustsen (starter præcist) Vil du have succes, så sæt dig et mål og gå efter det! Carsten Mørch, tidligere jægersoldat, vil give os gode ideer til dette Kaffe SDM-Dansk Holstein er vært Nyt fra SDM Dansk Holstein Resultater og nye tyre fra ind- og udland, ændringer i sammenvejningen af indekserne, ved landskonsulent Keld Christensen, SDM- Dansk Holstein Natmad i koncertsalen, Dansk Kvæg er vært

45 45 Sortbroget kvæg KORTnyt M Aerostar er død Efter at der er solgt i alt 1,23 millioner sæddoser er M Aerostar nu død 19 år gammel. Ikke kun i Nordamerika er denne avls - ma tador stærkt anvendt, nej det er over hele verden, at han er fader til meget afkom. Aerostar er derfor Starbucks mest kendte og vel også bedste søn. Aerostar selv har sønnerne Ru - dolf, Aeroline og Storm, der sæl ges over hele verden. Aerostar er begravet på tyrestationen Westgens arealer, hvor han har været opstaldet i alle årene undtagen da han i år 2000 blev præsenteret på Royal Winter Fair i Toronto. Tyremoder sta - tio nen i Hol - land reduceres i kapacitet Hidtil er på CR Deltas tyremoderstationer i Holland afprøvet 300 tyremødre. Dette er grundet de økonomiske forhold reduceret, idet én af de 3 testgårde opsiges, men det forventes stadig, at 100 Holstein- og 20 Red Holstein-tyre vil blive afprøvet fra disse tyremødre, der er afprøvet under ens betingelser. Cows of the World julegaven? Månedsbladet Holstein International, som også mange i Danmark abonnerer på, har i anledning af sin 10 års fødselsdag lavet en fotobog med flotte billeder og lidt tekst fra forskellige lande og situationer. I alt 64 sider, og vi har reserveret nogle eksemplarer til videresalg for kr. 200,00 pr bog. Måske en julegave ide. Verdens Holstein organisationen ny hjemmeside WHFF har i sommer åbnet sin nye hjemmeside med mange gode informationer om både organisationen, dens medlemslande og fælles forhold omkring lineær bedømmelse, arvelige defekter såvel som statistiske oplysninger fra de enkelte medlemslande. Desuden kan downloades forskellige foredrag, bl.a. fra Verdenskongressen 2004 i Paris. Månedligt profilerer de enkelte medlems - lande sig. Kig på Holstein International- Månedsblad Holstein International er et må - nedsmagasin, der sendes til mange lande i verden på 4-5 forskellige sprog. Vi modtager for de flestes vedkommende bladet på engelsk eller hollandsk, og det er et blad med letlæste, men også meget informative artikler om Holstein-resultater rundt i verden. Bladet finansieres af abonnementsprisen samt annoncer fra udbydere af genetik. Kontakt os på SDM-Dansk Holstein, hvis du har lyst til at modtage bladet.

46 46 Sortbroget kvæg Et 40 års jubilæum En dag i 1964 kom en Holsteintyr med skib til Hamborgs havn. Det var Pabst Ideal, som insemineringsforeningen RPN i West falen (med hovedsæde i Verden) havde købt på Pabst Farm i Wisconsin. Men tolderen tillod kun import af dyr, der var registreret i et tysk stambogsselskab, fortæller fhv. avlsleder i Osnabrückområdet. dr. Gustav Wilke, til VEETELT. Wilke havde efter sin eksamen i Göttingen opholdt sig en tid ved landbrugsuniversitetet i Madison. Her havde han stiftet bekendtskab med Hol - stein racen og var derfor af sin kollega Gunther Rath blevet bedt om at være guide på indkøbsturen til USA. RPN var nu i en ubehagelig situation. Ideal, som da var 3 år gammel, havde kostet USdollar og skulle måske nu gå til slagtebænken. Men Wilke fik en aftale med sin formand i Osna - brück, så Ideal kunne registreres i deres stambog. Som bekendt fik Pabst Ideal umå delig betydning for Hol - steinblodets udbredelse i Nordeuropa. Han var typemæssigt ikke så ekstrem som de fleste HF-tyre, hvilket nok gjorde det lettere for de tyske avlere at acceptere ham. Som tyrefar fik han ingen betydning, men stribevis af døtre, mange elegante og særdeles holdbare, blev tyremødre over hele Vesttyskland og i nabolandene. Som tak for hjælpen fik Wilke gratis sæd af Pabst Ideal til Osnabrück, og i 1968 indsattes 4 Holsteintyre i det lille område, som indtil da ikke havde gjort sig særlig bemærket i kvægavls kred - se. Det blev snart anderledes, med højeste ydelse i forbundsrepublikken og et betydeligt tyre- og sædsalg, bl.a jo også til Danmark. Mælkeproduk - tionen i diverse lande Den italienske avlsforening for Sortbroget Kvæg (Razza Frisona Italiana) udgiver et månedsblad»bianco nero«, som man naturligvis ikke får så meget ud af, medmindre man har læst italiensk eller måske latin. Men i majnummeret 2004 bringes en artikel om mælkeproduk - tion, hvorfra nedenstående tabel gengives. Der bliver gjort opmærksom på, at tallene for 2003 er foreløbige, hvilket bekræftes af en anden artikel om mælkeproduktion. Denne findes i det hollandske tidsskrift»cow Management«og har som hovedemne Brasilien, men indeholder en tabel over mælkeproduktionen i årene 1995, 1999 og 2003 i nogle af de lande, der er nævnt i tabel 1. Her fremkommer i nogle tilfælde små afvigelser i mængderne for Det vil sikkert overraske mange, at lande som Indien og Pakistan har så høj mælkeproduktion som tabel 1 viser, men Tabel 1. Mælkeproduktion i mio. tons (Kilde FAO) Verden 579,9 594,0 599,1 EU 126,1 126,7 126,8 Indien 82,0 84,6 88,0 USA 75,0 77,3 77,5 Rusland 33,0 33,5 33,2 Pakistan 27,0 27,7 28,4 Brasilien 22,4 22,8 23,5 Ukraine 13,4 14,1 14,3 New Zealand 13,2 13,9 14,2 Polen 11,9 12,0 11,8 Australien 10,5 11,3 10,3 Mexico 9,5 9,6 9,8 Argentina 9,6 8,2 7,7

47 47 Sortbroget kvæg Tabel 2. Antal insemineringer (1.000 stk.) for malkekvæg i Brasilien Race Holstein Gir Leiteiro (Zebu) Jersey Girolande (HFxZebu) Andre her er jo mange forbrugere i forhold til nogle af de øvrige lande i tabellen. Havde antallet af malkekøer været medtaget i tabellen, ville det også give et bedre sammenligningsgrundlag. I artiklen omtales også Kina, der som bekendt er i rivende udvikling på mange områder. Det gælder i hvert fald mælkeproduktionen, som siden 1995 er næsten tredoblet, nemlig fra 5,8 til 15,5 mio. tons. For Brasiliens vedkommende er den årlige mælkeydelse pr. ko næsten ufattelig lav, knap kg, men det er ikke desto mindre en stigning på 30% i løbet af de sidste 10 år. Artiklen bringer også en tabel over insemineringer fordelt på racer. Zebukvæget kan klare høj temperatur, men har så et temperament som betyder at køerne først lader sig malke, når kalven har fået lov at»malke for«. Derfor er krydsningsproduktet Girolande blevet populært. Superydelse i Mecklenburg- Vorpommern På godset Hohen Luckow vest for Rostock findes en af de stør - ste sortbrogede besætninger i Mecklenburg-Vorpommern. I året august har køer i gennemsnit ydet kg mælk, 4,04% fedt, 426 kg fedt, 3,36% protein og 355 kg protein. En Sunny Boydatter i besætningen har netop rundet de kg mælk på 7 laktationer. I 4. laktation præ - ste rede hun kg, men kun 3,28% fedt. Det gav 690 kg fedt og næsten lige så meget protein nemlig 679 kg, idet proteinprocenten var 3, kg mælk i livsydelse I Sortbroget Kvæg nr. 3, 2003, omtaltes koen»granny«(koep - ke 1660) med USA s hidtil høj - este officielle livsydelse, dengang knap kg. Ifølge Hol stein International har Koepke 1660 senere passeret de kg helt nøjagtigt ! Tyrebenyttelse i Tysk Sortbroget Holstein 2003 I»Milchrind«nr. 3, 2004, findes en liste over de mest brugt DSH-tyre i året Følgende har rundet førsteinsemineringer (se tabellen). Navn Antal 1. ins. Dansk stb.nr. S-indeks Lobito Zunder Ramos Pedant Zecher Ticket Radius Juote Blauer Dacapo Trailor Strunz

48 48 Sortbroget kvæg Et»guldstykke«importeret til Danmark Goldstück er ud af en velestimeret familie. Nu har vi også en repræsentant i Danmark. En Jocko Besne-datter,»Gold - stück«, med en Lukas-mor er af Hermann Meyer, Oberende, Lillienthal nord for Bremen, solgt til Danmark for ?, altså godt Dkr. Goldstück er tyremor, kåret med 87 points, og med et ydelsesindeks på 162 er hun nr. 5 blandt Tysklands højindeks kø - er. I øvrigt er hun af den fremragende G-familie hos Conny Der boven, og Goldstück går tilbage til koen Gloriette af ren canadisk afstamning og som bl.a. har givet tyren Bonatus, der er én af Tysklands mest benyttede tyre. Rekordko af dansk afstamning i Østrig For 10 år siden skiftede Andreas Daigl, Zillertal i Østrig, sine Fleckviehkøer ud med sortbrogede og er i dag en af de fremmeste Holstein-avlere i landet. 10 dyr købtes fra Østfriesland og 4 fra Danmark, og der er nu 42 køer i besætningen, som sidste år havde en gennemsnits - ydelse på godt kg mælk mod kg af 20 Fleckviehkøer får raceskiftet.»naturligvis ønsker jeg en ædel ko, men den må have styrke og kapacitet til at omsætte det foder, der er nødvendigt for en stor produktion«udtaler Daigl. Primadonna i besætningen er en af de køer, der har dansk afstamning, Anita efter VAR Anger. Hun var i 2001 championko ved et dyrskue i Rotholz og har i gennemsnit af 6 laktationer ydet kg mælk, 4,66% fedt og 3,37% protein. Hvor stammer det sortbrogede kvæg fra? I bogen»rundvee«(hornkvæg) af den hollandske dr. D. L. Bakker konkluderer denne, at der ikke har eksisteret sortbroget kvæg i Holland før midten af det 18. århundrede. Bakker undersøgte malerier i Rijks - museum i Amsterdam, og selvom der var kvæg på mange af dem, fandtes der ikke sortbrogede dyr før i anden halvdel af 1700-tallet. Før den tid var rødbroget kvæg stort set eneherskende i Holland, men på grund af kvægpest og oversvømmelser måtte man på et tidspunkt importere sortbrogede dyr fra Jylland til supplering af bestanden. Skribenten D. Miller havde en bror i USA, som leverede den første ko i Holstein-stambogen, og Miller nævner i en af sine ar-

49 49 Sortbroget kvæg tikler, at der blev hentet mange sortbrogede dyr til Holland fra Danmark, overvejende kalve. Disse importer fandt sted i 1713, 1744, 1763 og 1769, hvor landet var plaget af kvægpest. Det oprindelige jyske kvæg var måske ikke betydeligt i hverken antal, størrelse eller ydelsesmæs - sigt, men det har haft en global indflydelse på nutidens Hol stein nemlig den sortbrogede farve. (Holstein International, september 2004) Tulip Sale Selv om mælkepriser går ned og omkostninger overvejende tyder på svag stigning, så er der stadig europæiske Holsteinavlere, der har penge til at sidde lidt løst i lommen. Huitin Holstein fra Finland købte Champion kalven af Charity504, tidligere bedste ko på dyrskue. I forbindelse med HHH-skuet i Holland blev Tulip-auktionen afviklet. 50 dyr blev solgt til en gennemsnitlig pris af euro (knap kr). Den dyreste kvie er et år gammel og efter R Durham på Markwell Ru - dolph Rhonda. 3 generationer bag kalven er kåret henholdsvis EX 91 EX 95 EX 92. Med kal - ven fulgte kontrakter på Euro for tyre og embryoner, og irske Tom Kelly måtte byde Euro ( kr) for at få kalven med sig hjem til den grønne ø. De næste 4 kalve kostede mellem og Euro og blev solgt til Irland, Tyskland og Holland. Blandt de dyrere kalve købte Huitin Holstein i Finland en godt et år gammel Champion-kvie tillagt på Charity 504 (Comestar Leader x Raider). Mikko og Hannu fra Huitin Holstein har tidligere købt godt avlsmateriale i udlandet, ikke mindst en række embryoner fra Danmark, men også en Inquirer-kvie på SPACEauktionen i Frankrig for 3 år siden. Kvien på SPACE blev solgt af Henning og Niels Nørgaard, Nørbæk. Men det skal nok vise sig, at investeringen tjenes hjem, hvis dyret lige vil give disse ønskede embryoner. Hvis det ikke giver bonus i første omgang på genetik, så kan et dyrskue med godt resultat jo nok øge interessen. Keld Christensen

50 50 Sortbroget kvæg Året på hæld i Dansire International Efteråret i Dansire International har været præget af stor aktivitet. Vi har været på udstillinger/skuer i Frankrig, England, Polen, Tyskland, Italien, Irland og USA. Alle steder har vi mærket en stor og voksende interesse for Dansk Holstein, og set i lyset af faldende mælkepriser i Europa er det klart, at landmændene må gå efter andre måder at øge indtjeningen på. Det er de danske tyre de bedste til vores S-indeks er for alvor ved at få fodfæste i udenlandske Holstein-avleres bevidsthed. Ikke kun i ovennævnte lande, men set over hele linien, har Dansk Holstein aldrig tidligere været eksporteret i lignende mængder, og denne tendens synes at fortsætte i V Eaton har på mange markeder åbnet portene for andre danske tyre, hvor især Lukas-sønnerne og Hesne har markeret sig rigtig flot. Hesne-køer på HHH skue i Holland Den 5. og 6. november blev der afholdt HHH Skue i Zwolle i Holland. Dansire Internationals samarbejdspartner i Holland, Koole & Liebregts (K&L), viste for første gang en dansk døtregruppe, nemlig tre Hesne-døtre. Køerne var en del af gruppen, der på fornemste vis repræsenterede Danmark i februar på AGRIBEX i Bruxelles, og som efterfølgende blev solgt til en Den unge Hesne-datter fra Earl de Rasabry i Frankrig hollandsk avler (Landbouwsluis BV, Genemuiden). Alle tre Hesne-køer blev vist i ringen, og ligesom på AGRIBEX gjorde de et rigtig flot indtryk på tilskuerne. Med deres fremragende, højt ansatte og lange yvere og rigtig gode lemmer imponerede de dommerne. Ikke nok til at de vandt klassen, men de fik alle tre gode midterplaceringer.»det er den slags køer som vil passe perfekt til hollandske forhold«på K&L s stand kom der mange besøgende for at inspicere døtregrupperne, og Hesne-køerne fik mange gode kommentarer med på vejen:»de rigtige køer efter hollandsk standard!«. De er ikke umiddelbart»show-køer«, men døtrene efter Hesne er har- Fra Koole & Liebregts hjemmeside en rigtig positiv omtale af TVM Hesne døtrene på HHH

51 51 Sortbroget kvæg UNGDOMSforeningerne moniske, har fantastiske yvere og rigtig gode lemmer. En hyppig hørt kommentar til køerne var:»det er den slags køer som vil passe perfekt til hollandske forhold«. Bedre reklame kan vi næsten ikke forlange i Holland. Yngre Hesne-datter vinder i Frankrig Også i Frankrig gør Hesnedøtre et fortrinligt arbejde for udbredelsen af dansk genetik. Således vandt en Hes - ne-ko gruppen af yngre køer på et skue i Mor laix i Fini - stère-regionen i Bre tagne. Koen er født og opvokset hos opdrætteren af Hesne, Earl de Rasabry, som dermed var heldig at anvende Hesne efter sædeksport til Frankrig. Søren Olesen AGRO NORD 2005 torsdag den 3. marts 2005 Team Ringkøbing I Kvægavleren nr. 1/2005 vil det nøjagtige program for AGRO NORD 2005 fremgå. Vi vil opfordre til, at tilmelding af elitekøer sker til egen SDM-avlsrådgiver eller til Jonna Christoffersen, Aars tlf , joc@vhl.dk. Tilmelding skal ske senest fredag den 11. februar Ovenstående gælder også SDM-kviekalve, der ønskes tilmeldt Elite-avlsdyrauktionen på Agro Nord Tilmelding til auktionen skal ske senest mandag den 24. januar Vi startede efter sommeren med et spændene besøg på Lægård Landbrugsskole, hvor vi så den nyombyggede løsdriftstald med plads til 30 jerseykøer. Fodermester Steen Christensen fortalte om besætningen og kvæg avls - rådgiver Lars Kloster gennemgik besætningens avlstrategi. Lars Kloster gennemgik ligeledes et rådgivningsbesøg og gik i dybden med insemineringsprogrammet. Vi havde en god og lærerig aften. Torsdag den 28 oktober var emnet krydsningsavl. Vi besøgte Jens Ulrik Tarpgaard ved Ulf - borg, som hovedsagelig krydsede røde og sortbrogede. Jens Ulrik Tarpgaard havde lige sat to Lely-robotter ind. Avlsrådgiver Steen Thalund og avlsrådgiver Jesper Kring gennemgik nøg - letal for besætningen og fortalte om fordele og ulemper ved krydsningsavl. Jens Ulrik Tarp - gaard ønsker sunde køer der kan klare sig selv og mente at man har noget at hente økonomisk ved krydsning. Alt i alt en meget interessant aften. Næste arrangement bliver julefrokost. Vi ses igen i det nye år. Line Revsbech 6 danskere til EM I starten af september var Danmark repræsenteret ved EM i mønstring af malkekvæg i Battice i Belgien. Det varede i 5 dage, hvor der var introduktion i håndtering af kvæg fra at vaske, klippe, trække, klovbeskære, fodre, bedømme og markedsføre. Der var deltagelse fra 10 lande i Europa og i alt 84 deltagere. Sprogforskellene betød, at der blev undervist på 4 sprog, engelsk, tysk, fransk og hollandsk. Danmark var i gruppe med England og Irland, og vi havde to canadiere til at undervise i det praktiske. Programmet begyndte onsdag med at vi fik udleveret en kuvert med en stamtavle på en kvie. Vi kunne derefter gå rundt i spænding og tænke:»gad vide hvad jeg får udleveret af dyr«.

52 52 Sortbroget kvæg godt for Peter Hansen, Hjer - ting, idet han blev 2 er i mønstringskonkurrencen, hvor vi andre placerede os midt i feltet. Sådan ankommer kvierne en udfordring venter. Spændingen blev udløst, vi kom over i teltet, hvor vi skulle være det meste af tiden i de kommende dage. Beskidte og langhårede kvier blev slæbt ind vi tænkte:»det går aldrig«. Én efter en fik vi fundet vores kvie, mere eller mindre beskidt. Kvierne var stillet til rådighed af landmænd fra hele Belgien, og der var ingen krav om, at man skulle have vasket eller trænet kvierne på forhånd. Vi kiggede lidt på hinanden, men der var kun én ting at gøre, komme i gang med arbejdet. Onsdag, torsdag og fredag var der løbende undervisning og workshops, hvor kvierne skulle benyttes. Havde man tid i overskud, kunne den anvendes til træning af kvierne. Meget hurtigt blev kvierne vant til en grime. Vi var også på besøg hos en lokal landmand, som havde gjort virkelig meget ud af vores besøg. Han havde lavet 4 hold kø - er og 2 hold kvier, alle klippet og vasket, som vi så skulle prøve at oprangere hver for sig. Bagefter kunne vi diskutere vores oprangering i små grupper. Peter Hansen vandt sølv Lørdag og søndag var konkurrencedage for mønstringen og bedømmelse af kvierne. Gennem hele ugen var der mange små konkurrencer, som udpegede den endelige vinder af en tur til Canada på 3 uger. Den største del af konkurrencen lå i selve møn stringskonkurrencen, og der måtte vi sande, at det blev gjort De 10 bedste sammen med lederne. på en lidt anden måde, end vi er vant til, så derfor lærte vi også en masse om»international«møn string. De bedste mønstrere var så dygtige, at det nærmest så helt professionelt ud, når de var i ringen. Det gik dog rigtig EM Team Danmark Alle dagene blev vi løbende bedømt både som gruppe og som enkeltpersoner. Søndag eftermiddag sluttede hele ugen af med, at alle deltagere kom i ringen for at repræsentere deres land en sidste gang. Her blev der klappet af alle deltagerne, lederne og arrangørerne for et stort og godt stykke arbejde. Til sidst og ikke mindst skulle de 10 bedste deltagere modtage deres hæder. Peter Hansen i Top 10 og samlet en delt 2. plads det var tæt på en rejse. Samlet fik vi også en 2. plads for samarbejde og markedsføring af Danmark på udstillingen. Inden vi forlod Battice, blev vi inviteret til at deltage igen. Alle fandt vi det utroligt spæn dende og lærerigt. Derfor vil vi opfordre alle, som har mulighed, til at deltage i mønstringskonkurrencen til Landskuet i Herning, hvor der kæmpes om de 6 pladser det var en vildt god tur og en kæmpe oplevelse! Ditte Nørgaard, Peter Hansen, Christian Hansen, Jan Hindrichsen, Andreas Larson, Christian Pedersen

53 53 Sortbroget kvæg LANDETrundt SDM Vendsyssel I løbet af efteråret har vi i for - eningen afholdt nogle arrangementer og faktisk med en del succes. Sundhed på besætningsniveau var på programmet tirsdag den 21. september som noget nyt. Formiddagen startede med et besætningsbesøg hos I/S Vester Jonstrup ved Hjørring. En forholdsvis nybygget robotstald med plads til ca. 125 køer. Kvæg - fagdyrlæge Børge Mundbjerg fra Holstebro stod for det faglige, og på gården kom han med nogle generelle betragtninger om forskellige problemstillinger i forhold til sundheden. Efterfølgende på LandboNords restaurant blev diverse nøgletal analyseret, og forsamlingen fik Børge Mundbjergs ideer til forbedring af en sådan bedrift. En meget lærerig dag, hvor det også for bestyrelsen var spændende at se, at avlsforeningen kan få fat i mange af sine medlemmer, men det afhænger af, hvad der er på programmet. Den 20. oktober var vi på vores traditionelle udflugt, og i år gik turen til Vesthimmerland. Vi indledte med et besætningsbesøg hos I/S Hedelund i Fjelsø. Et meget veldrevet brug, der altid har været på forkant med de nye tiltag indenfor kvægbruget. Et af de første I/S i Danmark i midten af halvfjerdserne med dengang en stor besætning på 75 køer i bindestald. I begyndelsen af 80 erne blev besætningen ramt af IBR. Man sanerede det hele på en gang og holdt liv i de bedste af besætningens gener ved hjælp af ET. Nu består bedriften af en ca. 8 år gammel løsdriftsstald med 115 sengebå - se og i disse produceres der 1.5 mio. kg mælk om året, hvor et af midlerne er 3 gange malkning. Ja, undskyld udtrykket Arne og Tage: selv om man har været med i»gamet«i mange år, er det en fornøjelse at se, at man stadig brænder mere end 100% for sagen. Turen fortsatte ud til den smukke Lovns halvø, hvor middagsmaden blev indtaget på Marinaen i Hvalpsund med en flot udsigt ud over Limfjorden. Eftermiddagsbesøget foregik hos Vognsild Østergård I/S. Her så vi en 1 år gammel løsdriftsstald med plads til ca. 275 køer. Sand i sengebåsene og med udvendig malkekarrusel. På det første år i den nye stald havde køerne kvitteret med en ydelsesstigning på ca kg mælk. Far og søn så meget optimistisk på fremtiden, da stalden og malkecentret er indrettet på en sådan måde at det er nemt at udvide. Optimisme i erhvervet er ikke en mangelvare, men mælkeproducenter skal have hjælp til at se de muligheder, der stadigvæk er til stede. Følgende køer er hædret med kg mælk: hos Ib Haarbo, Lyngså, Sæby. Fader NJY Hubert. Gns. ydelse 11.2 år: , , hos Helge Rømer, Bindslev. Fader NJY Ingolf. Gns. ydelse 11,2 år: , , hos Gerdje og Toon van Loon, Stubben, Sindal. Fader JY Wilow. Gns. ydelse 10,7 år: , ,

54 54 Sortbroget kvæg Begge arrangementer var godt besøgt, og det må give den nye bestyrelse lyst til også en gang imellem at gå nye veje. På områdemødet, der også er avlsforeningens generalforsamling, blev der valgt nye til bestyrelsen og disse er: Kasper Pedersen, Tronsmark, og Martin Brag fra Nyeng. Mogens Bark holdt, Bindslev, og Erik Albrechtsen, Mygdal, trådte ud af bestyrelsen. Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig med Palle Koller, Voldkær, som formand og Bo S. Nielsen, Børglum, som næstformand. Der er allerede planlagt nye arrangementer, nemlig den 5. januar med Bowling i Hjørring, og den 22. februar med et besætningsbesøg hos Jan Nygård Larsen, Stenhøj. Her er der netop installeret 2 malkerobotter med stor succes. Efterfølgende vil vores landskonsulent Keld Christensen komme og fortælle os om nyt fra racen. Se i øvrigt i Kvægavleren for mere detaljeret beskrivelse. Mads Holm Danielsen Legatuddeling i SDM-fonden Gerda og Carl Søholm-Fonden er en almennyttig selvejende institution, hvis formål er at støtte landmænd og andre, der be skæftiger sig med eller har beskæftiget sig med SDM-Dansk Holstein fortrinsvis i Løkken, Vrå og Hjørring Kommuner. Et af vore kriterier er, at legatmodtageren skal yde en påskønnelsesværdig indsats i arbejdet med SDMkvæg. Den årlige uddeling af legatet i Sparekassen Vendyssels afdeling i Hundelev. Fra uddelingen fondens formand advokat Palle Møller Jørgensen, Hjørring, og modtagerne Dorthe og Jens Gregersen. Fonden har i forbindelse med udvælgelse af legatmodtagere haft kontakt til Avlsforeningen for Sortbroget Malkekvæg i Vendsyssel, således at vi i bestyrelsen fik det bedst mulige grundlag for at udvælge legatmodtagerne. I år har vi udvalgt 1 legatmodtager til de kr., og det er Dorthe og Jens Gregersen, Torpet 35 ved Saltum. Et besøg på denne ejendom er altid en meget stor oplevelse. Dorthe og Jens Gregersen er etableret i 1982, hvor de indgik kompagniskab med Jens fader. Hele ejendommen blev overtaget i Løsdriftsstalden er fra 1974 og lø - ben de moderniseret, så den nu rummer 135 køer. Ejendommens jordtilligende er ligeledes vokset fra 55 ha til i dag 110 ha. For få år siden blev arbejdet på gården gennemanalyseret, hvilket medførte at det meste af markarbejdet blev udliciteret, således at Jens og Dorthe kunne koncentrere sig om arbejdet i stalden. Dorthe og Jens samt deres 4 børn deles om arbejdet i stalden. Man er ikke i tvivl om avlsinteressen hos familien. Avlsplanen bliver grundigt gennemgået, og Dorthe stiller store krav til tyrene, der skal være far til næste generation af køer på ejendommen. Kravene er ikke kun høj ydelse, nej det er også ønsket om gode yvere, stærke lemmer, god frugtbarhed, høj yversundhed og letfødte kalve. Kort sagt alt. Med den interesse for kvægavl er man ikke i tvivl om, at kvæg - avlsforeningen en dag kommer på besøg for at købe en tyrekalv til videre avl. Hans Henrik Toft Sørensen, Sparekassen Vendsyssel

55 SDM Midt / Øst Her i efteråret har vi igen hæd - ret nogle køer, som har rundet de kg mælk. 55 Sortbroget kvæg Afholdte aktiviteter I dagene fredag den 27. august til søndag den 29. august var der arrangeret en tur til Norge. Efter en træg start med hensyn til tilmelding endte det alligevel med, at 41 personer deltog i turen. Der var arrangeret 4 besætningsbesøg og besøg på et dyr - skue. Om søndagen var vi bl.a. på en sejltur på Lysefjorden. Efter ankomst til Danmark sent søndag aften kunne vi gøre status over turen. Deltagerne fik nogle fantastiske oplevelser på så vel det turistmæssige plan som det rent landbrugsfaglige. Selv om mælkeproducenterne i Norge ikke er på samme niveau som de danske, er de godt på vej frem! Og så var det spændende at være til deres dyrskue. Henrik Schøler Nielsen Ko nr hos Mariska og Marcel Moes, Asferg, Fårup. Far: H Stardom, Morfar: NJY Hubert. Ydelse 8,9 år: kg mælk, 4.39% fedt, 499 kg fedt, 3.43% protein, 389 kg protein. Ko nr hos Døssing Enggård I/S, Kjellerup. Far: R Leadman, Morfar: JY Wilow. Ydelse 10,6 år: kg mælk, 4.07% fedt, 394 kg fedt, 3.30% protein, 320 kg protein Ko nr hos Søren Rønning, Skovsborg, Kjellerup. Far: KOL Tue, Morfar: JY Wilow. Ydelse 12,0 år: kg mælk, 4.61% fedt, 393 kg fedt, 3.18% protein, 271 kg protein. Ko nr hos I/S Jørgensen, Risbak, Kjellerup. Far: R Prelude, Morfar: R Leadman. Ydelse 9,0 år: kg mælk, 3.80% fedt, 426 kg fedt, 3.22% protein, 360 kg protein Ko nr hos W. Baack & C. Schoormans, Damsgård, Bjerregrav. Far: NJY Ingolf, Morfar: NJY Hubert. Ydelse 10,4 år: kg mælk, 3.39% fedt, 335 kg fedt, 3.16% protein, 313 kg protein. SDM DH- Nordvestjylland Bentøjet i focus Medlemmerne var inviteret til Frederik Christensen, Thorup - holme, hvor der blev stillet skarpt på vores kåring af lemmer og klove. Afkomsinspektør Per Key Kristiansen gav os en grundig gennemgang af såvel de aktuelle kåringstal som et indblik i bedømmelse af bevæ - gelse. Hertil var der fundet nogle køer frem, som havde forskellig gang/ bevægelse. Ingen tvivl om at deltagerne fremover vil se mere på deres egne køers bevægelse hjemme i stalden/på marken, end de før har gjort. Frederik driver gården med 120 køer og malkning via 2 robotter. Det har nu kørt i et par år og ser ud til at fungere rigtigt godt. Efterfølgende var der mere snak om teorien bag det nye tiltag, samt om de aktuelle tyre, som bruges i dette efterår. En rigtig god og lærerig aften. Palle J. Larsen Viborg/Skive Holstein Toksiner og tyreaften I samarbejde med Midt/Øst Holstein blev der den 26. oktober på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg afholdt møde om toksiners ubehagelige tilstedeværelse i danske ensilagestakke

56 56 Sortbroget kvæg og stalde samt nyt om tyrene. Fodringsrådgiver Jens Ole Kristiansen og praktiserende dyrlæge Line Fruergaard startede aftenen med to velforberedte og inspirerende indlæg over emnet toksiner. På fornem vis belyste de emnet ud fra den faglige viden, der i dag er til rådighed. De 60 fremmødte fik, efter kaffen, et indblik i hvad landskonsulent Keld Christensen og SDM-Dansk Holstein arbejder med til daglig. Keld Christensen berettede om vigtigheden af en korrekt indekssammensætning og hvilke områder, vi i Holstein-avlen bør fokusere på i den nærmeste fremtid. Sluttelige kom menterede han nogle aktuelle tyres færdigheder. Mødet gav nogle gode svar på toksinproblematikken og væ - sent lige fokus-områder for SDM. Vi siger tak for en god aften kg s køer Denne flotte præstation er i den forløbende periode overgået 7 køer og 7 besætningsejere i Viborg/Skive Holsteins regi. TIL- LYKKE. Ko nr hos Kurt Østergaard, Vroue (SK Horn x JY Wilow). Gns år: kg mælk 385 kg fedt 322 kg protein. Kåret Ko nr hos Erik Leth Iversen, Bjerringbro (NJY Hubert x VE Kap). Gns. 11,8 år: kg mælk 363 kg fedt 284 kg protein. Ko nr hos Kristian Kjærgaard, Viborg (C-I B Glow x Bell). Gns. 8,7 år: kg mælk 398 kg fedt 364 kg protein. Se et yver det kan gøre en 3. kalvs ko misundelig! Ko nr hos Leif Pedersen, Rødding (NJY Hubert x JY Esk). Gns. 9,9 år: kg mælk 392 kg fedt 332 kg protein. Kåret Ko nr hos Bjarne Madsen, Møldrup (Wilow 592 x Inkace). Gns. 11,6 år: kg mælk 358 kg fedt 303 kg protein. Ko nr hos Christian Danielsen, Stoholm (H Stardom x NJY Hubert). Gns. 10,0 år: kg mælk 433 kg fedt 346 kg protein. Ko nr hos I/S Fruergård, Lund (T Escort x JY Wilow). Gns 7,8 år: kg mælk 471 kg fedt 399 kg protein. Kåret Koen rundede de kg mælk med en dagsydelse på 61,7 kg mælk Thomas Lind Ringkøbing Amt Dyrskuet i Aulum Til skuet var mødt 58 køer og 6 kvier, og tilslutningen må betegnes som tilfredsstillende set i forhold til tidligere år. Dommer var Erik Hansen, Højager Hol - steins. På dyrskuet var der tillige dommerkursus for dommeraspiran - ter indstillet fra alle SDM- Dansk Holstein avlsforeninger. Dette kursus blev afviklet parallelt med dyrskuebedømmelsen, og Erik Hansens oprangering fungerede som facitliste for dommerkurset.

57 Resultater fra skuet: Bedste kvie: VAR Camaro datter fra Torben og Evald Brød - bæk, Hodsager, Aulum. Bedste yngre ko: T Klassy-datter fra I/S Volsgård, Nautrup, Vin derup Bedste ældre ko: T Funkis-datter fra Jørgen Pedersen, Ejsing - kjær, Vildbjerg. Det var så det sidste dyrskue i Aulum på daværende dyrskueplads. Til næste år glæder vi os til dyrskuet den anden lørdag i august på en ny plads kg køer Bente og Henrik Obling, Hagelskjær, Ikast. Ko nr Gns. 14,4 år: , , F. RGK Ebbe, Mf. JY Wilow. Gerda og Flemming Bak, Rosenbo, Kibæk. Ko nr Gns. 10,8 år: , , F. M Ae - rostar. Mf. Triple. Familien Moerman, Astrup, Skjern. Ko nr Gns. 10,6 år: , , F. T Lindy, Mf. KOL Tue. Anders E. Christensen SDM Hærvej Grillaften Husker du en solrig sommeraften i august? Næppe, men ikke desto mindre lykkedes det knap 100 af foreningens medlemmer at finde en sådan. Vi samledes hos familien Jespersen, Glud. Her så vi et yderst veldrevet kvæg brug med mange gode døt - re efter danske tyre. Til dessert var der grillmad, hygge, sang og is. En varm tak til familien Jespersen for deres gæstfrihed og medvirken til en god aften. Insemineringsaften Aftenen indledtes med besætningsbesøg hos Hanne & Brian Jensen, Brande. Et uovertruffent og veldrevet kvægbrug, hvor det oser af produktionsøkonomi og management i særklasse. En del af de fremmødte var særdeles benovede over, hvorledes man bærer sig ad med at holde køerne så rene uden brug af højtryksrenser! Herefter var der kaffe og nyt fra Frankrig og Holland samt en gennemgang af vore gode danske brugstyres plusser og minusser. En stor tak til Hanne & Brian for jeres gæst - frihed. 57 Sortbroget kvæg kg mælk kg mælk er stadigvæk en stor præstation og et lille skulderklap i en hektisk og travl hverdag. I de seneste måneder er der i området hædret ikke fær re end 8 køer, som har passeret den magiske grænse. Ko nr hos Egon Skov Eriksen, Brande. F: HV Fiat. Gns. af kun 7,3 år: kg mælk. Ko nr hos Trindkærgård I/S, Ulkind. F: NJY Hubert. Gns. af 9,1 år: kg mælk. Ko nr hos Jørgen Pust, Ravnholt. F: M Aerostar. Gns. af 10 år: kg mælk.

58 58 Sortbroget kvæg Ko nr hos Leo Kyndesen, Hammer. F: NJY Hubert. Gns. af 9,1 år: kg mælk. Et velfortjent tillykke til alle 8 køer samt deres ejere med de fornemme præstationer. Klaus Elmelund SDM Kolding-Brørup kg mælk I området er der de seneste må - neder ikke mindre end 3 køer, der har nået milepælen på kg mælk Ko nr hos Peter Jørgensen, Ferup. F: KOL Laban. Gns. af 9,9 år: kg mælk. Et stort tillykke til de tre køer og deres ejere med det fornemme resultat. Klaus Elmelund Ko nr hos Arne Eskildsen, Hoven. Gns. af 10,2 år: kg mælk. Danmarks premiere på Møllegården Holstein, Uhre 3 x kg mælk Der var en, der var to, der var tre køer som blev hædret for kg mælk på samme dag. Så vidt vides første gang i SDM-Dansk Holsteins historie. Ko nr hos Boe L. Thomsen, Hulkær. F: VE Otto. Gns. af 8,8 år: kg mælk. Ko nr hos I/S Egsgaard, Hejnsvig. F: H Stardom. Gns. af 9,8 år: kg mælk. Vestjydens Holstein Arrangementer Først i november måned afholdtes besætningsbesøg/efter-årsmøde hos Niels Peder Mogen - sen, Hedegård ved Ribe. Her så vi en god, meget velpasset og højtydende besætning på 145 køer i nyere løsdriftsstald. Til opdrættet var der for nylig bygget ny ungdyrstald. Efterfølgende var der møde på Hotel Gredstedbro, hvor forsker ved De tre køer er her præsenteret af Esther og Holger P. Olesen samt børn og børnebørn. Ko nr Møllegården Julean. F: R Leadman. Gns. af 11,0 år: kg mælk. Ko nr Møllegården Boddy. F: Inspiration. Gns. af 10,6 år: 10,6 år kg mælk. Ko nr Møllegården Beyan. F: R Leadman. Gns. af 9,1 år: kg mælk.

59 Danmarks Jordbrugs Forskning, Anders Christian Sørensen, kom med et indlæg over emnet»indavl i de danske malkekvægs-racer«en stor tak til både besøgsvært og indleder. Flere vestjyske kg s køer CKR.nr tilhørende Arne & Ejnar Gammeltoft, Gammeltoft, Henne. Koen er født i 1992 og efter Tesk-Holm. Gns. af 9,8 år: , , CKR.nr tilhørende Familien Koppers, Horsbøl, Grindsted. Ved hædringen deltog også koens tidligere ejere Bodil og Kristian Vad. Koen er født i 1990 og efter VE Klaus. Gns. af 12,3 år: , , CKR.nr tilhørende Peder & Arne Madsen, Bobøl, Føvling. Koen er født i 1993 og efter NJY Hubert. Gns. af 9,0 år: , , CKR.nr tilhørende Frede Søgaard, Rousthøje, Årre. Koen er født i 1992 og efter T Lindy. Gns. af 10,2 år: , , Sortbroget kvæg SDM Dansk Holstein i Fyns Amt I forbindelse med områdemødet var der valg til den lokale avlsforenings bestyrelse, til Avls - forum og Dansires Repræsentantskab. Bestyrelsen ser efter konstituering således ud: Carsten Hedegaard, Formand + Avlsforum og repræsentantskab Flemming Pedersen, Næstformand + Avlsforum og repræ - sentantskab Leif Sørensen + Avlsforum og suppleant til repræsentantskab Torben Bebe + suppleant til Avlsforum Torben Christensen Ole Sørensen Niels Erik Maegaard Formandens beretning»gemmes«til foreningens årsmøde i februar, hvorom medlemmerne får nærmere besked senere. Lige efter nytår afholdes i stil med de sidste tre år igen et fællesarrangement på tværs af racer på Fyn. Arrangementets indhold kendes i skrivende stund ikke. Claus Petersen CKR.nr tilhørende Henrik Mogensen, Vrenderup, Årre. Koen er født i 1991 og efter NJY Hubert. Gns. af 10,9 år: , , CKR.nr tilhørende Palle Sørensen, Tange, Gørding. Koen er født i 1992 og efter NJY Hubert. Gns. af 10,0 år: , , Jens Erik Nielsen

60 60 Sortbroget kvæg SDM Sønderjylland kg mælk Undskyld Bent, men sætternissen havde skubbet lidt for meget med kg etiketten. Ko nr (KOL Tue) hos Ulla og Bent Haase, Sdr. Ønlev. Gns. af 10,9 år: kg mælk. SDM Vesthimmerland Kimbrerskuet Som sædvanlig sluttede Kimbrerskuet dyrskuesæsonen 2004 af, da Messe- og Agrocentret åb nede portene for publikum den første weekend i oktober. Weekend er dog ikke helt det rigtige ord at benytte, idet man for andet år i træk begyndte med at bedømme malkeracerne fredag fra halv syvtiden. Igen i år kunne man fornemme en mere rolig og afslappet atmosfære, end tilfældet er, når bedømmelserne sker i dagtimerne. Kimbrerskuet havde inviteret to unge dommere til på skift at be- dømme holdene, nemlig Troels Kynde fra Rødding og Søren Christensen fra Sjælland. Begge udførte arbejdet til fuld tilfredshed, og netop dette at vælge de yngre og»eksaminerede«dommere bør være et helt naturligt valg for mange af vore skuer. Hermed kan disse gøre sig klar til større opgaver, først og fremmest i hjemlandet, men også gerne til opgaver i udlandet, hvor vi fra dansk side igennem årene kun har været repræsenteret af ganske få. Kimbrerskuet har igennem årene ønsket at sende et klart budskab om, at skuet er åbent for alle. Det stilles der nogle få gange spørgsmål til, men ingen skal være i tvivl om, at det er skuets officielle holdning. Og med en tidsmæssig placering, langt fra andre skuer, bør dette også i nogen grad være med til at tiltrække udstillere, der ligger»uden for lokalområdet«. Det sker hel - digvis også, og kigger man på kvægudstillingen under et, er der dyr fra alle jyske amter. Områdets to SDM-avlsrådgivere havde udført et stort og godt stykke arbejde med at motivere folk til at udstille. Det bevirkede, at antallet af SDM-udstillere lå på godt 30, hvoraf flere var før stegangsudstillere. Det gik så godt, at nogle af fløjpladserne gik til dyr fra disse mennesker, der virkelig må havde mærket en glædesrus under bedømmelsen. Det viser også betydningen af et opsøgende arbejde. Der er blandt flere en lyst til at udstille, men det kræver ofte et skub. Man kan i al evighed diskutere i hvor høj grad ansatte skal dyrke skuerne, men i sidste ende har kg køer Ko fra Ib Laustsen. Ib Laustsen Far: NJY Hubert, Morfar: JY Wilow, Ydelse 11,1 år: , ,16 Ko fra Niels Hald. Niels Hald Far: Ernlo, Morfar: VE Nelson, Ydelse 10,1 år: , ,48 erhvervet brug for at vise sig frem og måske er det mindst ligeså betydningsfuldt for ham eller hende, der udstiller, at komme ud blandt kollegaer og mødes i et festligt lag, der er næsten renset for politisk og organisatorisk tale. Igen i år afviklede man konkurrencen»stjerne for en aften«, hvor der var kr. i præmiepuljen. Pengene blev delt mellem de 5 bedste køer. Ved tilmeldingen den 1. april 2004 nå - ede man op på 39 dyr. Desværre havde kvægfolkene nok ikke så heldig en hånd med forudtagelsen i år, idet blot 9»stjerner«deltog på skuet. For andet år gik førstepladsen og kr. til en ko fra Nyeng

61 61 Sortbroget kvæg GAVE IDÉ SDM-UR Stjernekoen fra 2003 vandt igen på Kimbrerskuet i 2004 Holstein I/S, nemlig en Emerson-datter. Det blev i det hele taget en stor aften for Nyeng Holstein I/S, idet»stjerne-koen«fra 2003 en C Starleaderdatter blev skuets eneste 24 point-ko og dermed selvfølgelig også udpeget som bedste ko under 4 år. Men også bedste ældre ko gik til Nyeng, hvor den kendte JED-datter satte sig på tronen. Derfor kan det heller ikke undre, at besætningskonkurrencen om lørdagen blev vundet af køerne fra Mygdal. De blev dog udsat for en god konkurrence af 3 meget retlinede og harmoniske køer fra før - stegangsudstilleren Laust Krej - berg fra Mejlby ved Nørager. De senere år har antallet af SDM-kvier været så lavt, at skuet overvejede at lukke den afdeling. Det gjorde man dog ikke, men opfordrede i stedet til også at møde op med kvier. Det lykkedes godt, og med det resultat, at en LEDUC-kvie fra Wim Kraay enzank fra Jerslev blev udpeget som bedste kvie. Med disse resultater har skuet bevist, at man virkelig mener, at det er»åbent for alle«. Næste arrangement i Aars bliver naturligvis Agro Nord i begyndelsen af marts. Udstillingen vil afvikles i vante omgivelser og efter det kendte program med afkomsgrupper, tyremød - re og auktion over kviekalve. Jens Holm Danielsen SDM tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde - lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartzværk med dato. Gedigen stållænke. Diskret SDM-ko trykt på skiven. Et flot og præsentabelt ur, der tåler at blive brugt! Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. SDM tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax:

62 62 Sortbroget kvæg DC Sortbroget Kvæg SDM Dansk Holstein Formand Peder V. Laustsen, Næstformand Henning Fruergaard-Pedersen, Palle Koller, Ewald Kristensen, Svend Hestbæk, Ole Kristensen, Kr. O. Dahlgaard, Peter Stephansen, Søren Knudsen, Peter Jørgensen, Carsten Port, Carsten Hedegaard, Peter Svendsen, Erik Hansen, Anton Hammershøj, Besøg SDM s hjemmeside Har du besøgt SDM s hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så har du noget at glæde dig til. Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret SDM-hjemmeside på adressen På siden kan du læse om: O SDM s organisation med præsentation af bestyrelsen og medarbejdere O SDM s historie O Højtydende SDM-køer og -besætninger O SDM s toptyre-liste aktuelle avlsværdital O Bedste danske tyre med mulighed for at printe flotte farvebilleder ud O Blå Bog udenlandske tyre opdateres 4 gange årligt O Aktuelle nyheder O Spændende Holstein-links overalt i verden O Arrangementskalender Embryobørsen Embryobørsen er nu på hjemmesiden og her kan tilmeldes endnu flere embryoner. Vær dog kritisk og tilbyd kun em - bryoner fra donorer på tyremoderniveau. Avlsforeningen for SDM- Dansk Holstein forbeholder sig ret til at sortere i de anmeldte embryoner for at sikre kvaliteten. På hjemme siden kan læses om donoren, klikkes på stamtavle og billeder samt i øvrigt iagttages de betingelser og anbefalinger, der gives for at anmelde embryoner. Tanken er, at køber og sælger på denne måde træffes og aftaler handelspris og øvrige detaljer. Sælger betaler ved optagelse på børsen kr. 300 pr. kombina tion. Bemærk også, at hvis embryonerne skal flyttes fra sælgers ET-dyrlæge til anden opbevaringsbeholder skal der betales et beløb omkring kr. 500 for dette arbejde. Tilmeld derfor embryoner af gode donorer til SDM@lr.dk eller SDM-Dansk Holstein. SDM Dansk Holstein Kontorets adresse: Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax sdm@lr.dk Homepage: SDM-medarbejdere Landskonsulent Keld Christensen (Privat tlf Bil ) Konsulent Mette Bech (Bil ) Sekretær Lone Frilund Vitved Dansk Kvægs medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Torben Andersen (Mobil )

63 63 Sortbroget kvæg Nyt gårdskilt Produktionspris: Kr ,- exkl. moms Bestilling hos SDM - Dansk Holstein Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf Personlige medlemmer Ophør med mælkeproduktion hvad så? Husk også adresseændringer. Bladet Sortbroget Kvæg tilsendes alle, der får insemineret med SDM-Dansk Holstein. Derudover betales IKKE for SDM-bladet. Ønskes bladet stadig efter eventuel ophør med mælkeproduk - tion kontakt da din lokale avlsforeningssekretær eller Avlsfor - eningen for SDM-Dansk Holstein. Alle lokale avlsforeninger har en medlemsliste over interesserede medlemmer, og der er et begrænset medlemskontingent for personlige medlemmer. Avlsforeningen for SDM-Dansk Holstein telefon