Godkendelse af justering i metoden til beregning af nødforsyningstariffen for beskyttede og ikkebeskyttede danske gaskunder (UDKAST)

Transkript

1 19. september 2014 ENGROS 14/07685 HNJ Godkendelse af justering i metoden til beregning af nødforsyningstariffen for beskyttede og ikkebeskyttede danske gaskunder (UDKAST) Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby Resumé 1. I Danmark er naturgaskunder enten beskyttede kunder eller ikkebeskyttede kunder i forhold til forsyningssikkerhed, og de to kundegrupper betaler en forskellig pris, som reflekterer denne forskel (differentierede tariffer). Den europæiske forsyningssikkerhedsforordning fra 2010 gjorde inddelingen i beskyttede/ikke-beskyttede gaskunder obligatorisk. tlf mail post@energitilsynet.dk web 2. Energinet.dk har anmeldt (bilag 1) en ændring i den metode, som tarifferne for henholdsvis beskyttede kunder og ikke-beskyttede kunder bliver beregnet på. Den anmeldte ændring går dels ud på, at de ikkebeskyttede kunder i fremtiden skal betale forholdsmæssigt mere, og dels, at forholdet mellem de to kundetypers betalinger for forsyningssikkerhed i fremtiden bliver fast og ikke varierende men dog sådan, at de to kundetyper stadig betaler en forskellig tarif. 3. Ændringerne skyldes, at de ikke-beskyttede kunder i fremtiden ikke automatisk får afbrudt deres gasforsyning, hvis Energinet.dk erklærer en nødsituation (Emergency), men fortsat modtager gas, så længe der er gas nok til at forsyne hele markedet. Deres risiko for at miste gasforsyningen er dermed mindre. 4. Energitilsynet metodegodkendte i 2012 principperne for den del af den nye nødforsyningsmodel for Danmark, som vedrører tariffer, og det er derfor tilsynet (sekretariatet), som skal godkende eventuelle ændringer i forhold til afgørelsen fra I afgørelsen fra 2012 godkendte tilsynet, at der kunne indføres differentierede tariffer for beskyttede og ikkebeskyttede kunder. Energitilsynets afgørelse fra september 2012 er offentliggjort på tilsynets hjemmeside, og sekretariatet henviser i det hele hertil. 1

2 5. Samlet set kan Sekretariatet for energitilsynet godkende de anmeldte ændringer, idet sekretariatet især lægger vægt på følgende forhold: - De ikke-beskyttede kunder fik efter 2012-modellen automatisk afbrudt deres gasforsyning efter 3 døgn, hvis Energinet.dk erklærer nød (Emergency niveau) for det danske transmissionssystem. Energistyrelsen, der er formelt udpeget som kompetent myndighed for forsyningssikkerheden i Danmark, har vurderet, at dette faktisk ikke er et krav ifølge EU's forsyningssikkerhedsforordning. Den danske nødplan bliver derfor nu ændret, så de ikke-beskyttede kunder ikke længere bliver automatisk afbrudt men vil modtage gas også i en dansk nødsituation så længe der er gas til rådighed, når de beskyttede gaskunder er fuldt dækket. Mindre risiko bør alt andet lige medføre større betaling. - Syd Arne aftalen, som hidtil har været det differentierende element i tarifferne (gas gennem Syd Arne røret er først til rådighed efter 3 døgn, og de ikke-beskyttede kunder skulle derfor ikke betale for denne gas i 2012-modellen, idet de jo blev automatisk afbrudt 3 døgn efter en nøderklæring) bliver ikke nødvendigvis indgået i fremtiden. Og bliver en sådan aftale indgået, forventer Energinet.dk, at omkostningerne til aftalen vil være væsentlig lavere, og at aftalen også vil kunne bidrage med gas i alle tre kriseniveauer og ikke kun, hvor Energinet.dk har erklæret en nødsituation (Emergency). Syd Arne aftalen bliver derfor ikke længere kun til gavn for de beskyttede kunder, og dette bør afspejles i tarifferne. - De forskellige værktøjer til forsyningssikkerhed kan blive anvendt forskelligt under forskellige forhold. Det er ikke muligt objektivt at henføre anvendelsen (og dermed omkostningerne) specifikt til enten de beskyttede eller ikke-beskyttede kunder. Det er derfor både mere rimeligt, gennemskueligt og ikke-diskriminerende at have en fast fordeling af omkostningerne. -Forsyningssikkerheden er generelt øget for alle, idet Energinet.dk har investeret i ny infrastruktur mod Tyskland (en ny rørledning til Ellund og en ny kompressorstation i Egtved). Med den nye danske infrastruktur (og udvidelser på vej i Tyskland) kan Danmark modtage store mængder gas også fra Tyskland, hvis gassen fra Nordøsen bliver reduceret eller afbrudt. Sandsynligheden for, at de danske ikke-beskyttede kunder overhovedet bliver afbrudt (hvilket tidligst sker 3 døgn efter at Energinet.dk erklærer en nødsituation) er også af denne grund faldet betydeligt. Det er rimeligt og sagligt, at differencen i tariffer også reflekterer, at der helt generelt er mindre risiko for, at gasforsyningerne til Danmark bliver afbrudt, og at det statistisk set er mest sandsynligt, at et afbrud vil være kortvarigt. 2

3 Afgørelse 6. Sekretariatet for Energitilsynet træffer på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og begrundelse følgende afgørelse, jf. naturgasforsyningslovens 36 a: 7. Sekretariatet for Energitilsynet godkender den anmeldte ændring i metoden bag tarifberegningen for beskyttede og ikke-beskyttede kunder i den danske nødforsyningsmodel, således at forholdet mellem tariffen for henholdsvis de beskyttede og ikke-beskyttede danske gaskunder fremadrettet bliver fast. 8. Sekretariatet for Energitilsynet godkender herunder den anmeldte fordeling af omkostninger mellem beskyttede og ikke-beskyttede kunder, således at de beskyttede kunder fremadrettet betaler 85 % af omkostningerne, og de ikke-beskyttede kunder betaler 15 % af omkostningerne 3

4 Sagsfremstilling 9. Energinet.dk er ifølge naturgasforsyningsloven ansvarlig for forsyningssikkerheden i Danmark, og selskabet anmeldte i juni 2014 en metodeændring til Energitilsynet (sekretariatet), hvor Energinet.dk ønsker at ændre i den måde, som tarifferne for henholdsvis de beskyttede og ikkebeskyttede danske gaskunder bliver beregnet på. Energitilsynet (sekretariatet) skal efter naturgasforsyningsloven ( 36a) godkende Energinet.dk s metoder for fastsættelse af priser og vilkår, inden disse priser og vilkår kan træde i kraft. 10. I Danmark er gaskunder i dag enten beskyttede eller ikke-beskyttede. Dette følger af en ny forsyningssikkerhedsmodel for Danmark den såkaldte 2012-model. Modellen implementerede EU's forsyningssikkerhedsforordning fra 2010 (forordning 994/2010), som indførte en række nye EU-harmoniserede begreber som f.eks. en obligatorisk opdeling af alle gaskunder i henholdsvis beskyttede og ikke-beskyttede kunder og tre kriseniveauer (Early warning Alert Emergency). 11. Før 2012 var alle danske gaskunder i princippet fuldt beskyttede, og de betalte samme tarif til forsyningssikkerhed. Forordningen og den afledte 2012-model kan derfor siges at udgøre et paradigmeskifte i Danmark. 12. Da alle gaskunder ikke længere er fuldt beskyttet og med modellen ikke længere har samme sikkerhed for deres gasforsyninger, skal de rimeligvis heller ikke betale det samme til forsyningssikkerhed. Energitilsynet metodegodkendte derfor en ny tarifmodel for forsyningssikkerhed, hvor de beskyttede danske gaskunder fremadrettet skulle betale en højere tarif til forsyningssikkerhed. 13. Forskellen i tariffer var primært begrundet i, at de ikke-beskyttede kunder nu automatisk ville få deres gasforsyning afbrudt efter 3 døgn, hvis Energinet.dk erklærer en nødsituation (Emergency), mens de beskyttede gaskunder er beskyttet i op til 60 dage. 14. Den europæiske forordning og 2012-modellen er nærmere beskrevet i Energitilsynets godkendelse af 25. september 2012, og sekretariatet henviser hertil for en mere detaljeret beskrivelse af modellen og tilsynets begrundelse for at godkende den anmeldte differentiering i tariffer. 15. Det er den differentierede tarif for beskyttede og ikke-beskyttede kunder, som Energinet.dk ønsker at justere, således at tarifforskellen bedre reflekterer de ændringer, der er sket siden 2012 i de parametre, som ligger bag Energitilsynets godkendelse. 4

5 16. En ganske fundamental ændring er, at Energistyrelsen (som kompetent myndighed) og Energinet.dk har revideret den danske nødforsyningsplan fra 2012, således at de ikke-beskyttede kunder (virksomheder over en fastsat kubikmetergrænse) i fremtiden ikke automatisk bliver afbrudt efter 3 døgn, hvis Energinet.dk erklærer en nødsituation for det samlede system men kun afbrydes i tilfælde af en dansk eller en EU/regional nødsituation, hvis det i den konkrete situation vurderes at være nødvendigt. 17. Revisionen er sket med støtte i en ny juridisk fortolkning af den europæiske forsyningssikkerhedsforordning og ud fra et politisk ønske om at udstrække beskyttelsen mest muligt i Danmark. 18. Energinet.dk har således meddelt sekretariatet (indeholdt i anmeldelsen), at de ikke-beskyttede gaskunder i fremtiden ikke automatisk bliver afbrudt i en nødsituation (Emergency) og har anmeldt, at der bør ske nogle justeringer i tarifmodellen som følge af denne ændring. 19. Overordnet anmelder Energinet.dk derfor, at selskabet ønsker at ændre på fordelingen af omkostningerne til forsyningssikkerhed mellem de beskyttede og ikke-beskyttede kunder. Differencen mellem de to kundegruppers betaling bør være mindre, da de ikke-beskyttede kunder nu har mindre risiko for at få deres gasforsyning afbrudt i en nødsituation. 20. Yderligere anmelder Energinet.dk: - At omkostningsfordelingen mellem de beskyttede og ikkebeskyttede kunder i fremtiden bliver fast og ikke variabel i henhold til de to gruppers respektive markedsandele. - At fordelingen af omkostninger mellem beskyttede og ikkebeskyttede gaskunder rimeligvis bør fastsættes til henholdsvis 85 % og 15 %. Ad fast omkostningsfordeling 21. I 2012-modellen var udgangspunktet, at omkostningerne til Syd Arne aftalen alene skulle bæres af de beskyttede kunder, mens alle øvrige omkostninger til forsyningssikkerhed blev fordelt proportionalt mellem de to kundegrupper i forhold til de to gruppers respektive andele af det samlede forbrug i Danmark 22. Grunden til at gas fra Syd Arne alene skulle betales af de beskyttede kunder var, at kun de beskyttede kunder fik gavn af gas fra Syd Arne, da gassen først kan leveres til markedet efter 3 døgn, og de ikke-beskyttede kunder fik automatisk afbrudt deres gasforsyning netop efter 3 døgn. 5

6 23. Grunden til, at alle øvrige omkostninger blev fordelt proportionalt i forhold til markedsandele var, at det ikke er muligt at henføre de øvrige omkostningsgrupper specifikt til den ene eller anden gruppe. Den måde, Energinet.dk anvender de forskellige redskaber på, afhænger af de fysiske og markedsmæssige omstændigheder helt konkret. 24. Nu er det som nævnt ikke længere sådan, at de ikke-beskyttede kunder automatisk bliver afbrudt efter 3 døgn, og Syd Arne aftalen dækker ifølge Energinet.dk ikke længere kun en ren nødsituation (Emergency) men kan i fremtiden også dække mindre alvorlige hændelser som for eksempel reduceret kapacitet i Tyra-Nybro ledningen. 25. Årsagen til differentieringen (Syd Arne) er derfor ikke længere til stede, og Energinet.dk anbefaler derfor en fast omkostningsfordeling fremadrettet. Ad omkostningsfordeling på henholdsvis 85 % og 15 % 26. I 2012-modellen var udgangspunktet en årlig variabel omkostningsfordeling, og den konkrete omkostningsfordeling var på det tidspunkt 79 % (beskyttede) og 21 % (ikke-beskyttede). 27. Det kan umiddelbart virke paradoksalt, at de ikke-beskyttede kunder, som altså står til at få øget beskyttelse, efter den anmeldte justering kun skal bære 15 % af omkostningerne mod 21 % i Men det skyldes, at omkostningsfordelingen skal sættes i forhold til de to kundetypers respektive andele af det samlede gasforbrug. Disse andele ændres i takt med, at Energistyrelsen løbende ændrer forbrugs-kubikmetergrænsen for beskyttelse. I gasåret var kubikmetergrænsen 2 mio. kubikmeter, og for gasåret har Energistyrelsen udmeldt en grænse på 6,3 mio. kubikmeter. 28. De ikke-beskyttede kunder havde således i 2012 en andel af de samlede mængder på 33 % mod kun 21 % i De ikke-beskyttede kunder betalte 54 % af tariffen for de beskyttede kunder i 2012 og 61 % i 2014 (se tabel x i vurderingen). De ikke-beskyttede kunder betalte altså forholdsmæssigt mere i 2012 end i Også det samlede gasforbrug (opgjort til 36 mia. KWh i 2014), de totale omkostninger til nødforsyning (opgjort til 6 mio. kroner for gasåret inkl. overdækning og 65 mio. kroner uden indregnet overdækning) og de to kundetypers respektive andele af det samlede forbrug (77,6 % og 22,4 % i 2014) indgår i beregningen af tarifferne, der har følgende formel: 6

7 Figur 1: Formel for beregning af tariffer for forsyningssikkerhed Kilde: Anmeldelse (tillæg) fra Energinet.dk 30. Til sammenligning var de totale omkostninger til nødforsyning 91 mio. kroner i 2012, da Energitilsynet metodegodkendte den nye model med differentierede tariffer, og det totale gasforbrug var 3,7 mia. kubikmeter. Mængdefordelingen var i 2012 henholdsvis 67 % (beskyttede kunder) og 33 % (ikke-beskyttede kunder). 31. Det markante fald i de totale omkostninger skyldes dels, at omkostningerne til de enkelte redskaber til forsyningssikkerhed (Syd Arne lagervolumen/-udtræk kommerciel afbrydelighed kapitalbinding) er faldet, og dels at der er indregnet en større overdækning for gassegmentet. 32. Fordelingen af de totale gasmængder mellem de beskyttede og ikkebeskyttede kunder følger de to kundegruppers respektive andele af gasmarkedet. Det er Energistyrelsen, der årligt fastsætter en kubikmetergrænse for, hvilke virksomheder, der er beskyttede/ikke-beskyttede kunder. Dette gør Energistyrelsen med hjemmel i den danske forsyningssikkerheds-bekendtgørelse ( 5). 33. Kubikmetergrænsen fastsættes således, at det samlede gasforbrug for de ikke-beskyttede virksomheder og gaskunder, der leverer væsentlige sociale tjenester, udgør 20 % af det samlede gasbrug. Ifølge forordningen er kun privatkunder obligatorisk beskyttede kunder, men den enkelte medlemsstat kan vælge også at beskytte små og mellemstore virksomheder og væsentlige sociale tjenester, forudsat at disse yderligere kunder ikke udgør mere end 20 % af det endelige gasforbrug. Danmark har valgt denne udvidede beskyttelse. 34. Gaskunder med et forbrug, der overstiger grænsen, er derfor ikke beskyttede, og de vil ikke kunne sikres gasforsyninger i de tilfælde, der er nævnt i den europæiske forsyningssikkerheds-forordning (artikel 8). 7

8 35. Gasmængde-fordelingen i formlen ovenfor er derfor (også) en statistisk størrelse, som følger af lovgivningen, og som Energitilsynet derfor ikke har nogen kompetence til at forholde sig til. 36. Som en illustration af, at den endelige tarif er et resultat af ovennævnte samspil) har Energinet.dk også udarbejdet et eksempel på et par alternative omkostningsfordelinger: Figur 2: Eksempler på alternative omkostningsfordelinger Kilde: Anmeldelse (tillæg) fra Energinet.dk 37. Hvis de beskyttede/ikke-beskyttede gaskunder f.eks. betaler henholdsvis 75 % og 25 % af samtlige omkostninger til forsyningssikkerhed (dvs. de ikke-beskyttede kunder betaler en marginalt større andel end i 2012-modellen), så vil de ikke-beskyttede kunder faktisk komme til at betale mere end de beskyttede kunder, hvilket naturligvis ikke er acceptabelt, da de trods alt stadig har status af ikke-beskyttede kunder og har en større risiko for at få deres gasforsyning afbrudt, hvis der erklæres nød, og der kun er gas nok til de beskyttede kunder. 38. Hvis de beskyttede/ikke-beskyttede gaskunder f.eks. betaler henholdsvis 79 % og 21 % af samtlige omkostninger til forsyningssikkerhed (samme som 2012 fordelingen men med ændrede parametre i øvrigt), så vil de ikke-beskyttede kunder komme til at betale meget tæt på det samme som de beskyttede kunder (ca. 90 % af tariffen for de beskyttede kunder), og selv meget små ændringer i de underliggende fordelte gasmængder kan betyde tilnærmelsesvist ens tariffer, hvilket heller ikke er acceptabelt. 39. Energinet.dk har derfor anmeldt en fordeling på henholdsvis 85 % og 15 %, hvilket sikrer en vis differentiering, hvor de beskyttede kunder stadig kommer til at betale mere end de ikke-beskyttede kunder, og hvor de ikke-beskyttede kommer til at betale relativt mere end i dag. 8

9 Høring Høring af Energinet.dk om udkast til afgørelse 40. Sekretariatet har sendt et udkast til afgørelse i høring hos Energinet.dk den 19. september (Kommentarerne fra Energinet.dk er vedlagt sagen som bilag 2.) Høring af markedet om anmeldelsen og udkast til afgørelse 42. Sekretariatet har offentliggjort Energinet.dk s anmeldelse (og tillæg til anmeldelse) på Energitilsynets hjemmeside den 22. august 2014 med en høringsfrist på 14 dage. 43. Sekretariatet har ikke modtaget høringssvar til anmeldelsen. 44. Sekretariatet har offentliggjort sekretariatets udkast til afgørelse på Energitilsynets hjemmeside den 19. september 2014 med en høringsfrist på 7 dage. 45. (Kommentarerne fra markedet er vedlagt sagen som bilag 3.) 9

10 Lovgrundlag Dansk ret 46. Naturgasforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 996 af 13. oktober 2011) har følgende relevante bestemmelser: a (kravet om at Energitilsynet skal godkende Energinet.dk s metodevalg for tariffer): 36 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissions-, distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet. Lovbemærkningerne til 36a udtaler yderligere: ( ) Bestemmelsen i 36 a indebærer, at transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal udarbejde en redegørelse, der beskriver de metoder, som påtænkes anvendt ved fastsættelsen af betingelser og vilkår, herunder tariffer, for anvendelse af transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter. Formålet er at sikre, at metoderne er i overensstemmelse med naturgasforsyningsloven. Der skal blandt andet redegøres for, hvilke overvejelser der ligger bag forskelle i tariffer som følge af forbrugeres og netbrugeres forskellige karakteristika. For transmissions- og LNG-selskaber skal der endvidere redegøres for, hvorledes det forventede provenu fra tariffer, gebyrer etc. relaterer sig til selskabernes omkostninger ( ) (krav til priser og betingelser og Energitilsynets tilsyn hermed): 38. Priser og betingelser for ydelser fra transmissions- og LNG-selskaber skal fastsættes således, at der ikke diskrimineres mellem systembrugere. ( ) Stk. 4. Energitilsynet fører tilsyn med prisernes og betingelsernes rimelighed. 49. Lovbemærkningerne til 38 udtaler yderligere: Energitilsynet skal i forbindelse med tilsynet med priserne og betingelsernes rimelighed tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i gassektoren. Transmissions- og lagerselskaberne er f.eks. pålagt offentlige forpligtelser, som er begrundet i hensynet til forsyningssikkerheden." 50. 7, stk. 5 (kravet om objektivitet, gennemsigtighed og ikkediskrimination): Stk. 5. Bevillingspligtige selskaber, jf. kapitel 3 og 4, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. Dette gælder tilsvarende for virksomhed, der varetages af Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk. 10

11 51. 9 (fordeling af omkostninger til offentlige forpligtelser, PSO): 9. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system: 1) Transmissionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i 11, stk. 3, og 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte opgaver vedrørende naturgassikkerhed. 2) Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i 11, stk. 3, og 14, stk. 1, nr. 2, samt pålagte opgaver vedrørende naturgassikkerhed. Stk. 2. Transmissions-, distributions-, lager- og forsy-ningsselskabers øvrige omkostninger påhviler de sy-stembrugere, der modtager selskabets ydelser, og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer. Stk. 3. Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for naturgas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem forbruger og forsyningsselskab, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer (Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden i Danmark): 12. Et transmissionsselskab skal ( ) 3) varetage forsyningssikkerheden i Danmark, 4) samarbejde med andre transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af naturgas, 5) ( ) 6) sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede naturgasforsyningssystem, således at den fysiske balance i nettet kan opretholdes, jf. 11, stk. 1, nr. 1, og 7) anvende gennemsigtige, ikke-diskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, det anvender til at udføre sit hverv. ( ) 53. Bekendtgørelse om varetagelse af forsyningssikkerheden (bekendtgørelse nr. 962 af 27/9/2012) har følgende relevante bestemmelser: (formål) 1. Bekendtgørelsen har til formål at fastlægge ansvar og opgaver for varetagelse af landets naturgasforsyningssikkerhed, herunder efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden. Stk. 2. Bekendtgørelsen har endvidere til formål at fastsætte, hvilke gasforbrugere der er beskyttede kunder i henhold til forordningens artikel 2, nr. 1, og hvilke gasforbrugere der ikke kan sikres gasforsyninger i de tilfælde nævnt i forordningens artikel (Energinet.dks ansvar i forhold til den europæiske forordning) 2. Energinet.dk varetager de overordnede planlægningsmæssige og operative opgaver i forbindelse med varetagelsen af naturgasforsyningssikkerheden efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden. 11

12 56. 4 (definitionen af beskyttede kunder i Danmark) 4. Beskyttede kunder i henhold til artikel 2, nr. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden er følgende: Alle privatkunder, som er tilsluttet et gasdistributions- eller bygasnet. Forbrugere, der yder væsentlige sociale tjenester og som er tilsluttet et gasdistributions-, bygas- eller transmissionsnet. Virksomheder, der er tilsluttet et gasdistributions- eller bygasnet, og hvis årlige naturgasforbrug ikke overstiger den efter 5, stk. 1, offentliggjorte kubikmetergrænse. Fjernvarmeinstallationer i det omfang, de leverer varme til privatkunder omhandlet i nr. 1, og til kunder om-handlet i nr. 2 og 3, hvis disse installationer ikke kan skifte til andre brændsler og er tilsluttet et gasdistributions-, bygas- eller transmissionsnet. Stk. 2. Virksomheder, der leverer overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsnet, er omfattet af 4, stk. 1, nr (kubikmetergrænsen for beskyttelse) 5. Energistyrelsen fastlægger og offentliggør hvert år senest den 31. marts efter indstilling fra Energinet.dk en kubikmetergrænse for, hvilke virksomheder der er beskyttede kunder i henhold til 4, stk. 1, nr. 3. Kubikmetergrænsen er gældende fra den førstkommende 1. oktober, efter den er udmeldt, til den 30. september det efterfølgende år. Stk. 2. Virksomheder med et årligt naturgas- eller bygasforbrug, der overstiger den offentliggjorte kubikmetergrænse, jf. stk. 1, kan ikke sikres gasforsyninger i de tilfælde nævnt i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden, jf. dog stk. 6. Stk. 3. På baggrund af Energistyrelsens offentliggørelse efter stk. 1, offentliggør Energinet.dk hvert år senest den 1. maj hvilke virksomheder, der er omfattet af stk. 2 i den efterfølgende periode fra 1. oktober til 30. september. På baggrund af offentliggørelsen efter 1. pkt. orienterer Energinet.dk, distributions- og bygasselskaberne de pågældende virksomheder herom. Stk. 4. Energinet.dk s offentliggørelse efter stk. 3 sker på baggrund af gasforbrugernes gennemsnitlige seneste tre kalenderårs forbrug, og baseres på det af Energinet.dk s eller det relevante distributions- eller bygasselskab målte gasforbrug på de målersteder, som Energinet.dk eller det relevante distributions- eller bygasselskab har registreret som hørende til et forbrugssted. Distributions- og bygas-selskaberne stiller de relevante måledata til rådighed for Energinet.dk. ( ). 12

13 EU-ret 58. Den europæiske forordning om naturgassikkerhed (Europa- Parlamentet forordning og Rådets Forordning Nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgassikkerheden) har følgende relevante bestemmelser: 59. Præamblen (betragtningerne (20) og (22)): (20) Denne forordning bør sætte naturgasvirksomheder og kunder i stand til at forlade sig på markedsmekanismer så længe som muligt, når afbrydelser skal håndteres. Den bør også fastsætte nødmekanismer, som kan anvendes, når markederne alene ikke længere er i stand til på passende vis at håndtere en afbrydelse af gasforsyningerne. Selv i en nødsituation bør der gives forrang til markedsbaserede instrumenter for at afbøde virkningerne af, at forsyningen afbrydes. (22) Virkeliggørelsen af det indre gasmarked og en effektiv konkurrence inden for dette marked giver Unionen det bedst mulige niveau for forsyningssikkerhed i alle medlemsstater, såfremt markedet får lov at virke fuldt ud i det tilfælde, at afbrydelser af forsyningen påvirker en del af Unionen uanset årsagen til afbrydelsen. Til dette formål kræves en omfattende og effektiv fælles tilgang til forsyningssikkerhed bl.a. på grundlag af gennemsigtighed, solidaritet og ikke-diskriminerende politikker, der kan forenes med det indre markeds funktion, og hvormed markedsforvridninger og undergravning af markedets reaktioner på afbrydelser undgås. 60. Artikel 2 (definitioner): Definitioner I denne forordning finder definitionerne i direktiv 2009/73/EF, forordning (EF) nr. 713/2009 og forordning (EF) nr. 715/2009 anvendelse. Derudover finder følgende definitioner anvendelse:»beskyttede kunder«: alle privatkunder, som er tilsluttet et gasdistributionsnet, og derudover, hvis den pågældende medlemsstat træffer beslutning herom, også: små og mellemstore virksomheder, hvis de er tilsluttet et gasdistributionsnet, og væsentlige sociale tjenester, hvis de er tilsluttet et gasdistributions- eller transmissionsnet, og forudsat alle disse yderligere kunder ikke udgør mere end 20 % af det endelige gasforbrug, og/eller fjernvarmeinstallationer i det omfang, at de leverer varme til privatkunder og til kunder omhandlet i litra a), hvis disse installationer ikke kan skifte til andre brændsler og er tilsluttet et gasdistributions- eller transmissionsnet. Så hurtigt som muligt og ikke senere end den 3. december 2011 underretter medlemsstaterne Kommissionen, om de agter at medtage litra a) og/eller b) i deres definition af beskyttede kunder 2)»kompetent myndighed«: den nationale offentlige myndighed på regeringsplan eller den nationale regulerende myndighed, som hver medlemsstat har udpeget som ansvarlig for at sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning. Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at give den kompetente myndighed mulighed for at uddelegere specifikke opgaver, der er fastsat denne forordning til andre organer. Sådanne delegerede opgaver varetages under den kompetente myndigheds tilsyn, og de specificeres i de i artikel 4 omhandlede planer. 13

14 59. I Danmark er Energistyrelsen formelt udpeget som kompetent myndighed for forsyningssikkerhed, og Danmark har meddelt Kommissionen, at Danmark medtager litra a og b i definitionen af beskyttede kunder. Artikel 4 (opstilling af en forebyggende handlingsplan og en nødplan) Uddrag af artikel 4: 1. Hver enkelt medlemsstats kompetente myndighed opstiller, jf. dog stk. 3, på nationalt plan efter høring af naturgasvirksomhederne, de relevante organisationer, som repræsenterer private og industrielle gaskunders interesser, og den nationale regulerende myndighed, for så vidt denne ikke er den kompetente myndighed: a) en forebyggende handlingsplan med foranstaltninger, som er nødvendige for at afbøde de konstaterede risici i overensstemmelse med de risikovurderinger, der er foretaget i henhold til artikel 9, og b) en nødplan med foranstaltninger, som skal træffes for at eliminere eller afbøde konsekvenserne af en afbrydelse af gasforsyningen i overensstemmelse med artikel ( ) 3. På grundlag af de i stk. 2 omhandlede konsultationer og eventuelle henstillinger fra Kommissionen kan de pågældende kompetente myndigheder beslutte at opstille fælles forebyggende handlingsplaner på regionalt niveau (i det følgende benævnt»fælles forebyggende handlingsplaner«) og fælles nødplaner på regionalt niveau (i det følgende benævnt»fælles nødplaner«) ud over de planer, som er opstillet på nationalt niveau. De pågældende kompetente myndigheder skal i tilfælde af fælles planer, hvor dette er relevant, bestræbe sig på at indgå aftaler med henblik på at gennemføre regionalt samarbejde. Disse aftaler skal, hvis det er nødvendigt, formelt godkendes af medlemsstaterne. 4. Ved opstillingen og gennemførelsen af den forebyggende handlingsplan og nødplanen på nationalt og/eller regionalt niveau skal den kompetente myndighed tage behørigt hensyn til den sikre drift af gassystemet på alle tidspunkter samt i disse planer behandle og fastsætte tekniske begrænsninger, der indvirker på nettets drift, herunder de tekniske og sikkerhedsmæssige årsager, som kan føre til begrænsning af strømmene i tilfælde af en nødsituation. 60. Energistyrelsen har overdraget det praktiske arbejde med at udarbejde handlingsplaner og nødplaner til Energinet.dk. Energistyrelsen og Energinet.dk har udarbejdet og offentliggjort disse planer første gang i 2012 og skal opdatere planerne i 2014 blandt andet for at få tilføjet den væsentlige ændring, som består i, at de danske ikke-beskyttede kunder nu ikke bliver automatisk afbrudt, hvis Energinet.dk erklærer en nødsituation. Energistyrelsen har netop offentliggjort en opdateret nødplan på styrelsens hjemmeside Artikel 8 (standard for forsyning): 1. Den kompetente myndighed kræver, at naturgasvirksomheder, som den identificerer, træffer foranstaltninger for at sikre gasforsyninger til medlemsstatens beskyttede kunder i følgende tilfælde: a) ekstreme temperaturer i en spidsbelastningsperiode på syv dage, som forekommer med en statistisk sandsynlighed en gang hvert tyvende år b) en hvilken som helst periode på mindst 30 dage med usædvanlig stor gasefterspørgsel, der forekommer med en statistisk sandsynlighed en gang hvert tyvende år, og 14

15 c) i en periode på mindst 30 dage i tilfælde af en afbrydelse af den største enkeltstående gasforsyningsinfrastruktur under gennemsnitlige vinterforhold. Den kompetente myndighed identificerer senest den 3. juni 2012 de i første afsnit omhandlede naturgasvirksomheder. 2. En forhøjet standard for forsyning, som går ud over perioden på 30 dage i stk. 1, litra b) og c), eller enhver anden forpligtelse, som er pålagt som følge af gasforsyningssikkerhed, skal være baseret på den i artikel 9 omhandlede risikovurdering, skal afspejles i den forebyggende handlingsplan, og: a) skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3, stk. 6 b) må ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller hindre et velfungerende indre marked for gas c) må ikke indvirke negativt på en medlemsstats evne til at forsyne dens beskyttede kunder i overensstemmelse med denne artikel i tilfælde af en nødsituation på nationalt niveau, EUniveau eller regionalt niveau, og d) skal opfylde de i artikel 11, stk. 5, specificerede kriterier i tilfælde af en nødsituation på EU-niveau eller regionalt niveau. Den kompetente myndighed påpeger i en ånd af solidaritet i den forebyggende handlingsplan og i nødplanerne, hvordan en forhøjet standard for forsyning eller yderligere forpligtelser, der er pålagt naturgasvirksomheder, midlertidigt kan reduceres i tilfælde af en nødsituation på EU-niveau eller regionalt niveau. 3. Ved udløbet af de perioder, som er fastsat af den kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 1 og 2, eller under forhold, der er værre end de i stk. 1, fastsatte, bestræber den kompetente myndighed og naturgasvirksomhederne sig på at opretholde gasforsyningen, navnlig for beskyttede kunder. 4. De forpligtelser, som pålægges naturgasvirksomheder for at opfylde de i denne artikel fastsatte standarder for forsyning, skal være ikke-diskriminerende og må ikke påføre disse virksomheder en urimelig byrde. 5. Naturgasvirksomhederne har lov til, hvor dette er relevant, at opfylde disse forpligtelser på regionalt niveau eller EU-niveau. Den kompetente myndighed må ikke kræve, at de i denne artikel fastsatte standarder skal opfyldes udelukkende med infrastruktur, som findes inden for dens område. 6. Den kompetente myndighed sikrer, at betingelserne for forsyning af beskyttede kunder fastsættes, uden at disse berører virkemåden af det indre marked for gas, og til en pris, som er i overensstemmelse med forsyningens markedsværdi. 62. Artikel 10 (nødplaner og kriseniveauer) (uddrag af artikel 10): ( ) 3. De tre overordnede kriseniveauer defineres på følgende måde: a) tidligt varslingsniveau (varsling): når der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en hændelse, som formodentlig vil resultere i en betydeligt forringet forsyningssituation og formodentlig vil føre til, at alarm- eller nødsituationsniveauet vil blive udløst. Det tidlige varslingsniveau kan aktiveres af en tidlig varslingsmekanisme. b) alarmniveau (alarmering): når en afbrydelse af forsyningerne eller en usædvanlig høj gasefterspørgsel forekommer, som vil resultere i en betydeligt forringet forsyningssituation, men markedet er stadig i stand til at håndtere denne afbrydelse eller efterspørgsel uden at bruge ikke-markedsbaserede foranstaltninger. c) nødsituationsniveau (nødsituation): i tilfælde af en usædvanlig høj gasefterspørgsel eller en betydelig afbrydelse af forsyningen eller anden betydelig forringelse af forsyningssituationen og i tilfælde af, at alle relevante markedsforanstaltninger er blevet gennemført, men at gasforsyningen er utilstrækkelig til at opfylde den resterende gasefterspørgsel, således at 15

16 ikke-markedsbaserede foranstaltninger også skal indføres navnlig med henblik på at sikre forsyninger til beskyttede kunder i henhold til artikel 8. ( ) 63. Artikel 11 (reaktioner ved europæisk og regionale nødsituationer) (Uddrag af artikel 11) ( ) 5. Medlemsstaterne, og navnlig de kompetente myndigheder, sikrer, at: a) der ikke træffes foranstaltninger, der uberettiget indskrænker gasstrømmen på det indre marked, navnlig gasstrømmen til de berørte markeder b) der ikke træffes foranstaltninger, der kan bringe en anden medlemsstats gasforsyningssituation i alvorlig fare, og c) den grænseoverskridende infrastrukturadgang, jf. forordning (EF) nr. 715/2009, bevares i det omfang, det er teknisk og sikkerhedsmæssigt muligt, i overensstemmelse med nødplanen. ( ) 16

17 Vurdering Energitilsynets kompetence 64. Sekretariatet gør opmærksom på, at Energistyrelsen er udpeget som den kompetente myndighed for forsyningssikkerheden i Danmark. Energitilsynet (sekretariatet) har derfor ikke kompetence til at afgøre, hvem der skal være beskyttede eller ikke-beskyttede gaskunder ifølge lovgrundlaget, eller hvad grænserne for beskyttelse skal være. 65. Energitilsynet har heller ikke kompetence til at afgøre, hvornår der skal erklæres nød (Emergency) i det danske system, og hvornår de ikkebeskyttede kunder skal afbrydes og i øvrigt hvad konsekvenserne af afbrud skal være. 66. Energitilsynet er derimod kompetent til at afgøre, om tariffer og vilkår for adgang til transmissions-systemet, herunder til nødforsyningsydelser, er fastsat på en objektiv, transparent og ikke-diskriminerende måde, jf. naturgasforsyningslovens 38. Forsyningssikkerhed er i øvrigt også nævnt som et grundlæggende hensyn og formål i naturgasforsyningsloven ( 1), og Energitilsynet kan derfor som generel tilsynsmyndighed i forhold til loven godt forholde sig til generelle markedsforhold i relation til forsynings sikkerhed. Den justerede tarifmodel 67. Sekretariatet konstaterer indledningsvist, at Energistyrelsen og Energinet.dk har ændret den danske nødforsyningsplan, således at de danske ikke-beskyttede gaskunder ikke automatisk bliver afbrudt efter 3 døgn i en nødsituation (Emergency), så længe der er gas til rådighed, efter at de beskyttede gaskunder er fuldt dækket som forudsat i lovgrundlaget. 68. Dette er en afgørende ændring i forhold til 2012, hvor Energitilsynet godkendte den nye tarifmodel med differentierede tariffer, idet denne afgørelse var baseret på, at ikke-beskyttede kunder fik deres gasforsyning afbrudt efter 3 døgn i en nødsituation, og at dette blev sagligt og ikkediskriminerende reflekteret i den godkendte metode med deraf følgende tariffer. 69. Det følger naturligt af dette, at de ikke-beskyttede gaskunder får en mindre risiko for at blive afbrudt, og at dette skal have en tarifmæssig konsekvens, jf. naturgasforsyningslovens helt grundlæggende krav ( 7, stk. 5) om, at forbrugerne skal modtage ydelser fra Energinet.dk på ikkediskriminerende, objektive og gennemsigtige vilkår. 17

18 70. Vurderingen er derfor, om der er tale om saglige ændringer, som er objektivt begrundede, til at forstå, og som ikke diskriminerer hverken de beskyttede eller ikke-beskyttede danske gaskunder. 71. Udgangspunktet er, at alle forbrugere skal bidrage til at dække Energinet.dk s nødvendige omkostninger til forsyningssikkerhed (en PSO), jf. naturgas-forsyningslovens 9, stk. 1, nr. 1, men også, at de enkelte forbrugere så vidt muligt kun skal betale for de omkostninger, de selv giver anledning til (omkostningsægthed), således at tariffer ikke kommer til at virke konkurrenceforvridende. 72. I forhold til disse grundlæggende principper konstaterer sekretariatet indledningsvist, at de samlede omkostninger til forsyningssikkerhed er faldet dramatisk over de seneste år. Energinet.dk har oplyst til sekretariatet, at omkostningerne i gasåret kun vil være ca. 65 mio. kroner (og 6 mio. kroner med indregnet overdækning). Dette giver markant faldende tariffer, jf. figur 3. Figur 3: Udvikling i tariffer til forsyningssikkerhed Kilde: Anmeldelse (tillæg) fra Energinet.dk 73. Som det ses, bliver tariffen til forsyningssikkerhed i gasårene og nærmest nul, da der er indregnet en overdækning. Med en så lav tarif for begge grupper er der derfor - alt andet lige - ingen fare for, at tarifferne til forsyningssikkerhed kan komme til at forvride konkurrencen på gasmarkedet. 74. Som det også ses, er der heller ikke udsigt til, at tarifferne på længere sigt vil stige til historiske niveauer eller nå et niveau, hvor tarifforskelle kan forventes at få nogen afgørende betydning for konkurrencen på gas- 18

19 markedet. De vil dog stige, når den indregnede overdækning er tilbagebetalt. 75. Når det er sagt, så skal der naturligvis stadig være så høj grad af omkostningsægthed som muligt, og tarifforskelle (om end marginale) skal være sagligt begrundet. Hertil kommer, at tarifferne for både beskyttede og ikke-beskyttede kunder faktisk kan stige væsentligt i en nødsituation, hvor Syd Arne aftalen bliver aktiveret, og der skal betales et variabelt beløb for hvert døgn gassen flyder igennem Syd Arne røret. I den situation får forskellen i de to kundegruppers tarif en relativt større betydning. 76. I det følgende vurderes de anmeldte ændringer derfor mere specifikt, dvs. dels ændringen til en fast fordeling af omkostninger og dels den anmeldte faste fordeling på 85 % (beskyttede) og 15 % (ikke-beskyttede). Fast fordeling af omkostninger 77. I 2012 metodegodkendte Energitilsynet det nye princip med differentierede nødforsynings-tariffer som del af den nye forsyningssikkerhedsmodel med beskyttede og ikke-beskyttede kunder. Et bærende hensyn i den afgørelse var, at omkostningselementer, der specifikt kunne henføres til enten de beskyttede eller de ikke-beskyttede kunder, kun skulle betales af de berørte kunder. 78. Energitilsynet godkendte, at det var rimeligt, at kun de beskyttede kunder skulle betale Syd Arne omkostningerne, fordi de ikke-beskyttede kunder ikke fik gavn af gas fra Syd Arne i en nødsituation, da de automatisk fik deres gasforsynings afbrudt 3 døgn efter en nøderklæring fra Energinet.dk. Gassen fra Syd Arne ledningen kan først fysisk komme til markedet efter ca. 3 døgn. 79. Energitilsynet godkendte også, at det var rimeligt, at de øvrige redskaber til forsyningssikkerhed (f.eks. lager, fyldningskrav og kommerciel afbrydelighed) blev fordelt ligeligt i forhold til de to kundegruppers respektive andele af det samle gasforbrug i Danmark, da det ikke på forhånd kan siges, hvordan redskaberne konkret bliver anvendt. Dette afhænger af de fysiske og markedsmæssige forhold i det konkrete tilfælde, og sekretariatet bemærker, at der er tale om forsyningssikkerhedsmæssige dispositioner, som Energinet.dk må træffe som (teknisk) ansvarlig for forsyningssikkerheden i medfør af naturgasforsyningsloven (lovens 12, stk. 1, nr. 3). 80. Energinet.dk har i sin anmeldelse informeret sekretariatet om, at Energistyrelsen (kompetente myndighed) nu har foretaget en ny juridisk vurdering af forsyningssikkerhedsforordningen. Denne vurdering fastslår, at det ikke følger direkte af den europæiske forsyningssikkerhedsforordning, at de ikke-beskyttede kunder skal afbrydes automatisk, hvis Ener- 19

20 ginet.dk erklærer nød (Emergency). Den danske nødforsyningsplan er derfor blevet ændret på dette punkt, da Energistyrelsen og Energinet.dk har ønsket at udstrække beskyttelsen mest muligt i forhold til lovgrundlaget. 81. Når de ikke-beskyttede kunder således ikke mister deres gasforsyning 3 døgn efter en nøderklæring men får gas, hvis der er gas til rådighed, når de beskyttede kunder også er dækket ind, så bør de beskyttede kunder naturligvis ikke alene betale omkostningerne til Syd Arne fremadrettet. 82. Hertil kommer, at Syd Arne aftalen ifølge Energinet.dk i fremtiden bliver indgået på vilkår, der betyder, at gas fra Syd Arne også kan blive leveret til hele markedet i situationer, som nok er alvorlige men alligevel ikke så alvorlige, så Energinet.dk er tvunget til at erklære nød (Emergency) for det samlede gassystem. Aftalen kan i fremtiden anvendes i alle drifts- og kriseniveauer og er kun betinget af, at der sker en væsentlig kapacitetsreduktion i Tyra-Nybro ledningen. 83. Den differentiering, som har været anvendt siden 2012, er ikke længere relevant, og der skal findes en anden omkostningsfordeling, der bedre afspejler beskyttelsesniveauet i dag. 84. Alle redskaber til forsyningssikkerhed kan nu komme både de beskyttede og ikke-beskyttede gaskunder til gavn, og det er ikke muligt at sige på forhånd, hvordan Energinet.dk kommer til at bruge de enkelte redskaber i de konkrete situationer. 85. Sekretariatet finder derfor, at det er sagligt og ikke-diskriminerende, hvis samtlige omkostninger (redskaber) til forsyningssikkerhed fordeles fast mellem de beskyttede og ikke-beskyttede kunder. 86. Sekretariatet gør dog opmærksom på, at det grundlæggende princip om størst mulig omkostningsægthed fortsat gælder. Sker der fremtidige ændringer,, der gør, at omkostningerne til et enkelt forsyningssikkerhedsredskab objektivt kan henføres specifikt til enten de beskyttede eller ikke-beskyttede kunder, så skal omkostningerne henføres til disse kunder. Energinet.dk skal anmelde sådanne ændringer, som Energitilsynet (sekretariatet) så vil vurdere og godkende. 87. Energitilsynet (sekretariatet) kan naturligvis også tage fordelingsspørgsmålet op af egen drift, hvis tilsynet (sekretariatet) finder anledning hertil. Det kunne f.eks. være relevant, hvis de anvendte markedsandele ændrer sig voldsomt. 20

21 Omkostningsfordelingen på 85 % og 15 % 88. Energinet.dk har anmeldt, at selskabet finder, at en fast fordeling af samtlige omkostninger til forsyningssikkerhed på henholdsvis 85 % (beskyttede) og 15 % (ikke beskyttede) vil være rimelig fremadrettet. 89. Den anmeldte omkostningsfordeling skal sammenlignes med en omkostningsfordeling på henholdsvis 79 % og 21 % i 2012, da Energitilsynet godkendte differentierede tariffer i 2012-modellen. 90. Sekretariatet konstaterer, at den anmeldte omkostningsfordeling i sig selv ikke bevirker, at de ikke-beskyttede kunder kommer til at betale mere, hvilket er formålet med tarifjusteringen set i lyset af den mindre risiko. Tværtimod. 91. Men som forklaret under punkterne så er selve omkostningsfordelingen kun ét element i den formel, som giver den individuelle tarif: 92. Når de anmeldte 85 % og 15 % sættes ind i formlen, bliver den resulterende tarif for gasåret på 0,00019 kr./kwh for de beskyttede kunder og 0,00012 kr./kwh for de ikke-beskyttede kunder. Dette betyder, at de ikke-beskyttede kunder kommer til at betale 61 % af den tarif, som de beskyttede kunder skal betale. 93. Tarifferne for gasåret var henholdsvis 0,00237 kr./kwh og 0,00127 kr./kwh, og var baseret på det godkendte omkostningsforhold på 79 % og 21 % i 2012-modellen. De ikke-beskyttede gaskunder betalte i dette gasår 54 % af den tarif, som de beskyttede kunder betalte. De ikkebeskyttede gaskunder kommer altså til at betale forholdsmæssigt mere i , hvilket stemmer overens med det forbedrede beskyttelsesniveau. 94. Tabel 1 nedenfor viser dels det relative forhold mellem tariffen for beskyttede/ikke-beskyttede kunder og dels de specifikke tariffer for de beskyttede/ikke-beskyttede gaskunder herunder de forventede tariffer i de kommende gasår. 95. Det skal nævnes, at den store stigning specifikt i gasåret , hvor tariffen for de ikke-beskyttede kunder steg til 67 % af tariffen for de 21

22 beskyttede kunder, skyldes, at der slet ikke blev indgået nogen Syd Arne aftale for dette gasår på grund af reparationer i Syd Arne gasrøret. Dette gasår er derfor ikke repræsentativt for tarifudviklingen. Tabel 1: Tarifudvikling 2012/ 2013/ 2014/ 2015/ 2016/ 2017/ 2018/ 2019/ Beskyttede kunder (DKK/kWh) Ikke-beskyttede kunder (DKK/kWh) Ikke-beskyttet andelaf beskyttet tarif 0, , , , , , , ,0024 0, , , ,0001 0, , , , % 67 % 61 % 61 % 61 % 61 % 61 % 61 % Kilde: Energinet.dk på anmodning fra sekretariatet 96. Sekretariatet finder, at tariffen for de ikke-beskyttede gaskunder naturligt bør stige forholdsmæssigt, når de ikke længere automatisk får deres gasforsyning afbrudt 3 døgn efter at Energinet.dk erklærer en nødsituation (Emergency). 97. De omtalte ændringer i Syd Arne aftalen vil også sagligt tale for en stigning, og det samme gør det forhold, at forsyningssikkerheden helt generelt er steget efter at Energinet.dk har investeret i ny infrastruktur mod Tyskland (nyt rør til Ellund og ny kompressorstation i Egtved). Den tyske systemansvarlige (Gasunie Deutschland) er nu også i gang med at udvide kapaciteten på den tyske side af Ellund. 98. De ikke-beskyttede gaskunder forbliver dog ikke-beskyttede i forhold til lovgrundlaget, og de vil kun få gas, hvis der er gas til overs, når de beskyttede gaskunder er fuldt beskyttet. Risikoen for disse kunder er derfor stadig større uagtet at den er blevet væsentligt mindre. Det vil derfor være usagligt og diskriminerende, hvis de derfor skulle betale den samme tarif som de beskyttede kunder. 99. Energinet.dk har vurderet, at en omkostningsfordeling på 85/15 er rimelig og afbalanceret, og selskabet har opstillet et par alternative omkostningsfordelinger (se gennemgangen i punkterne 36 til 38), der viser, at hvis de ikke-beskyttede f.eks. betaler 25 % af omkostningerne (dvs. marginalt mere end i 2012), så vil de ikke-beskyttede kunder komme til at betale forholdsmæssigt mere end de beskyttede kunder. Og hvis de ikke-beskyttede kunder f.eks. betaler 21 % som i 2012, så vil tariffen blive ca. 90 % af tariffen for de beskyttede kunder, hvilket betyder, at ganske få ændringer i mængdefordelingen (der jo afhænger af Energistyrelsens årlige kubikmetergrænse) kan give stort set ens tariffer, hvilket som nævnt heller ikke er sagligt. 22

23 100. Sekretariatet gør opmærksom på, at enhver omkostningsfordeling inden for forsyningssikkerhed nødvendigvis vil være udtryk for et skøn fra Energinet.dk s side. Dette skyldes dels, at Energinet.dk kan komme til at anvende de forskellige forsyningssikkerhedsværktøjer ganske forskelligt afhængigt af de konkrete omstændigheder og dels, at det er uhyre vanskeligt at forudsige, hvor ofte der vil komme en krisesituation med risiko for afbrud, og hvor længe krisesituationen i så fald vil vare. Varigheden har betydning for dækningen (nytteværdien) og dermed også for vurderingen af den forholdsmæssige tarif-forskel mellem beskyttede og ikke-beskyttede gaskunder Sekretariatet finder, at Energinet.dk derfor må have en relativ vid margin for dette skøn i forhold til at fastsætte en rimelig fordeling, og at der skal ganske meget til for at Energitilsynet (sekretariatet) kan tilsidesætte dette skøn Sekretariatet lægger i den forbindelse også vægt på, at fordelingen er gennemskuelig, nem at administrere for Energinet.dk, og at der i dag er tale om relativt beskedne beløb for de enkelte gaskunder En gennemsnitlig privat gaskunde (beskyttet kunde) med et årligt forbrug på 1800 kubikmeter gas vil således i gasåret komme til at betale ca. 4 kroner til forsyningssikkerhed med det anmeldte tarifprincip En stor virksomhed med et årligt forbrug på 7 mio. kubikmeter gas (ikke-beskyttet kunde) vil i gasåret komme til at betale ca kroner til forsyningssikkerhed, mens en mellemstor virksomhed med et årligt forbrug på 1 mio. kubikmeter gas kommer til at betale ca kroner til forsyningssikkerhed 105. De samlede gasmængder og kapaciteter til forsyningssikkerhed bliver ikke øget som følge af den anmeldte justering i modellen. Der er derfor udelukkende tale om en forskydning og et nyt skøn over rimelighed - inden for den eksisterende ramme Sekretariatet finder på den baggrund ikke anledning til at stille spørgsmålstegn ved den anmeldte fordeling på 85 % og 15 % Sekretariatet gør dog afslutningsvist opmærksom på, at Energinet.dk i sin anmeldelse alene lægger op til, at den nye tarifstruktur skal reflektere, at der i fremtiden er mindre risiko for, at de ikke-beskyttede kunder får deres gasforsyning afbrudt. Anmeldelsen forudsætter så at sige, at der ikke røres ved beskyttelsen hos de beskyttede kunder Sekretariatet har spurgt ind til dette i sagsforløbet, og Energinet.dk har oplyst, at den nye juridiske fortolkning af den europæiske forsynings- 23