Grønt Miljø DECEMBER 2007

Transkript

1 10 DECEMBER 2007 Grønt Miljø 4 Slotsgrus bærer som stabilt grus 10 Ingen opgravning 14 Nye vejregler for brolægning 20 Vandets lyde og refleksioner 26 De anbefalede græssorter 28 Vinstokke i marken 32 Planlagt cykelparkering 36 Byen skal være for alle 46 Det perfekte frølager 50 Vitalitet og vækst i Iran 56 Nye deklarationer for spagnum og voksemedier GRØNT MILJØ 10/2007 1

2 A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 10/2007

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR FORSKERENS TROVÆRDIGHED Blandt grus- og stenmaterialer er Slotgrus noget så usædvanligt som en mærkevare og med specifikationer så nøje at man skal til asfalt og beton for at finde noget lignende. Ellers klarer man med relativt brede specifikationer og navne som alle må bruge. Slotsgrus er også specielt på den måde at det er et universitet - Slov & Landskab ved Københavns Universitet - som har udviklet produktet, ejer varemærket og licenseret det til en grusgrav. Og får en afgift retur som skal bruges til faglig udvikling og rådgivning inden for produktområdet. Det er en smart ordning hvor universitetet får en vis selvfinansiering til gavn for faget og holder hånd i hanke med produktets kvalitet som i øvrigt dokumenteres overbevisende. Produktet sætter en høj faglig standard, også for andre produkter som vil konkurrere. Og der spilles med åbne kort. Hvem som helst kan kopiere produktet og levere en tilsvarende dokumentation hvis de finder det umagen værd. Eller lave noget der ligner. Slotsgrus var højst marginalt bedre end flere af de andre testede produkter i Set i brede perspektiv er Slotsgruset også et lille eksempel på en generel tendens hvor universiteter mere og mere skal styres og fungere som virksomheder, samarbejde med det private erhvervsliv og til en vis også tjener penge lige som dem, f.eks. gennem patenter og licenser. Det er der flere gode grunde til, men der er også et problem. Det tætte forhold til erhvervslivet kan nemlig også mistænkeliggøre den uafhængige akademiske forskning. Universiteternes økonomiske interesser i bestemte mærkevarer kan belaste forskernes troværdighed - deres dyrebareste eje. Selvfølgelig anbefaler de Slotsgrus, siger forbrugerne, de tjener jo på det. Det vil de også kunne sige selv om forskerne er 100% saglige som de uden tvivl er i dette tilfælde. Folk bliver generelt mere og mere mistænksomme over for forskere og eksperter - bl.a. fordi der er penge indblandet. Det kan forekomme uretfærdigt at Slotsgruset og dets bagmænd skal belastes af denne generelle problemstilling, især da afgiften i sidste ende kommer faget selv til gode. Men sådan er det. Økonomisk egeninteresse sår tvivl. Forskeren risikerer sin troværdighed. FORSIDEN No-dig eller eller gravefri underføring af rør, kabler og tunneler er i stærk udvikling. Uanset om en telefonkabel skal føres under under et træ eller en to meter kloakledning skal føres gennem en skov er der metoder. Og økonomien er realistisk når man regner miljøgevinsterne med. Teknikken er meget interessant set med grønne briller. Der er næsten ingen ødelæggelser. Bevoksning og belægning bevares. Derfor fortjener no-dig større udbredelse. På billedet er man igang med styret boring. Foto: Morten Hansen. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 10/2007 3

4 Slotsgrus bærer som stabilt grus Dokumenterede egenskaber en forudsætning for gode grusbelægninger Af Palle Kristoffersen, Torben Dam og Gregers Hildebrand S lotsgrus har samme bæreevne som stabilt grus. Det betyder at det kan bruges som bærelag og i samme lagtykkelse som stabilt grus. Det viser de nyeste afprøvninger af grusmaterialet. Undersøgelsen har samtidig givet mere præcis viden om komprimering af materialet og afslører at grusets gode funktionelle egenskaber er tæt knyttet til produktets kornsammensætning. Slotgrus blev udviklet da Slots- og Ejendomsstyrelsen omlagde til pesticidfri drift og renoverede stinettet i Frederiksberg Have. Gruset er siden blevet markedsført som Slotsgrus. De praktiske erfaringer har været gode. Grusets egen- Tabel 1. LABORATORIEPRØVNING. Slotsgrus skaber var oprindelig baseret på kornstørrelsefordelingen og en praktisk test med få laboratorieprøver. I 2006 blev Slotsgrus testet af Vejteknisk Institut. Denne test underbygger de gode resultater. Undersøgelse af op til fem år gamle belægninger i Frederiksberg Have viste at Slotsgrus har E-værdi som stabilt grus. Foto: Palle Kristoffersen. Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Max. stenstørrelse (mm) Gennemfald 63 µm (%) 9,7 10,7 9,8 Std. proctorñ d,max (mg/m 3 ) 2,06 2,08 2,09 Std. proctorw opt (%) 7,9 8,4 8,7 CBR ved w opt (%) 55 (skønnet) 75 (skønnet) 23 Vibration ñ d,max (mg/m 3 ) 2,08 2,10 2,04 Vibration w (%) 9,0 8,9 8,8 Sandækvivalent (%) Naturligt vandindhold w nat (%) 4,2 4,7 4,6 Plasticitetsindeks PI (%) ikke plastisk ikke plastisk ikke plastisk Los Angeles (63 µm - 4 mm) Formindeks (4-8 mm) (%) Uknuste korn (4-8 mm)c r (%) Baggrund for udviklingen Slots- og Ejendomsstyrelsen forudså i forbindelse med den offentlige pesticidudfasning et stort problem med vedligeholdelsen af grusbelægninger der var vanskelige at holde på et acceptabelt ukrudtsniveau. I slotshaverne stilles store krav til grusbelægningernes kvalitet, funktion på alle årstider og under alle vejrforhold. Skov & Landskab medvirkede ved funtionsafprøvning af i alt 15 forskellige grusprodukter gennem to år. Ud af de 15 produkter blev der udvalgt ét som bedst opfyldte alle de opstillede funktionskrav. Det har siden 2003 været markedsført som Slotsgrus. Det er beskyttet af en varemærkeregistrering hvilket betyder at ingen andre må markedsføre produkter under dette navn. Formålet med markedsføringen og beskyttelsen var at sikre den brede sektor adgang til et dokumenteret og velafprøvet produkt. Det nye var at man med Slotsgrus kunne opbygge tykke lag som kombineret bæreog slidlag. Konceptet blev godt modtaget i både anlægsog driftssektoren. Fra 2003 og til 2006 skete en femdobling af sager hvor der har været anvendt Slotsgrus. I starten var det mest kommuner og andre offentlige myndigheder der anvendte det i eget regi, men hurtigt stillede bygherrer krav om samme koncept for grusbelægninger. Derved blev Slotsgrus et produkt der indgik i udbud. Produkter i udbud skal kunne beskrives entydigt og behovet for at kunne dimensionere, beskrive og kontrollere produktet Slotsgrus blev endnu vigtigere. Vejteknisk Institut De stigende krav betød at Skov & Landskab i foråret 2006 bad Vejteknisk Institut om hjælp til at dokumentere Slotsgrus nærmere. Opgaven var at kunne svare på hvor tykt gruslaget skulle være, hvilken bæreevne man kunne forvente, om det var frostfarligt, samt hvor tykke lag der kunne komprimeres hvordan. I vejsektoren gøres det ved at opstille specifikationer og funktionskrav. Det var også et ønske at finde frem til faktorer der afgør at materialet kan indbygges til en fast og hård belægning med en tæt sammenkittet overflade. Projektet med Vejteknisk Institut kom til at omfatte en række undersøgelser der samlet har givet et kvalificeret svar på de stillede spørgsmål. Undersøgelserne lå inden for følgende emner: Klassifikationsprøver til brug for at opstille specifikationer til brug ved beskrivelse. Frosthævningsforsøg til at bestemme materialets frostfarlighed. Funktionsprøvning af eksisterende belægninger til at bestemme dimensionerende E- værdi. Den kan bruges til at beregne lagtykkelser. Indbygningsforsøg til at fastlægge komprimeringskrav og indbygningsmetoder Beskrivelse af Slotsgrus For at kunne specificere materialet gennemførte Vejteknisk Institut en lang række laboratorieundersøgelser. Tabel 1 viser analyseresultatet for tre udtagne prøver. Resultatet viser at der kun er begrænset variation mellem prøverne. Materialet består af 0-8 mm med overkorn. Det har et fillerindhold på cirka 10% og en sandækvivalent omkring 30. Det er ikke plastisk. Det kan indstampes til en maksimal tørdensitet på cirka 2,08 mg/ m 3 ved såvel standard proctor som vibration. Det optimale vandindhold på godt 8% er næste dobbelt så højt som det naturlige vandindhold. Materialet har et stærkt tilslag. Los Angeles-slidprocenten der måles på fraktionen 0,063-4 mm er cirka 30%. For fraktionen 4-8 mm er form-indekset cirka 15%, og andelen af runde korn under 20%. Det betyder at kornene er stærke og kan tåle komprimering og slid, samt at de pakker tæt fordi der kun er få runde korn. Materialets særlige egenskaber i forhold til sammenbindingsevne, fasthed mm. er nært knyttet til kornkurven, 4 GRØNT MILJØ 10/2007

5 Indbygningsforsøget blev anlagt med lagtykkelser fra 5 til 30 cm. Udlægningen skete med maskine suppleret med håndafretning. I baggrunden er man ved at måle underlagets bæreevne. Bagerst ses den vandvogn som blev brugt til at vande gruset op. Foto: Palle Kristoffersen. knusningsgraden samt af fillerindholdets andel og sammensætning. Fillerindholdet er kornene under under 0,063 mm. I sager hvor man ikke må foreskrive et specifikt produkt og Tabel 2 TEKNISKE SPECIFIKATIONER Slotsgrus Maks. kornstørrelse: 11,2 mm Filler (op til 0,063 mm): 8-12% Andel ler (op til 0,002 mm) af finstof: 10-30% Vægtpct. gennemfald 11,2 mm % 8 mm % 4 mm % 2 mm % 1 mm % 0,5 mm % 0,25 mm % 0,125 mm % 0,063 mm % Sandækvivalent: min.30% Plasticitet: ikke-plastisk Los Angeles-værdi: max.35% Andel runde korn, Cr: max.20% Krav til plasticitet og Los Angelesværdi kan med fordel anvendes som supplerende krav. Specifikationerne er så vidt muligt baseret på: DS/EN Vejmaterialer, ubundne blandinger, specifikationer. DS/EN Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder. heller ikke anføre som Slotsgrus, er det ønskeligt alligevel at sikre at det foreskrevne resultat opnås. Til sådanne beskrivelser er der med udgangspunkt i vejdirektoratets Udbudsforskrifter for bundsikring og stabilt grus udarbejdet en så præcis specifikation at materialets funktionsegenskab formentlig sikres opfyldt. Se denne specifikation i tabel 2. Frostsikkerhed Materialets frostfarlighed har betydning for hvor meget det vil hæve sig i forhold til faste elementer som brønde, kantsten, trapper mm. Frosthævning kan også påvirke overfladeegenskaberne, og kommer gruset senere til at indgå i en fast belægning må materialet heller ikke være frostfarligt. Da Vejteknisk Institut ikke selv udfører frosthævningsforsøg er disse forsøg udført af Danmarks Tekniske Universitet på indstampede prøver leveret af Vejteknisk Institut. Som referencer er dels anvendt en prøve af silt med stor frosthævning og to forskellige prøver med stabilt grus. I figur 1 er resultaterne af frosthævningsforsøget vist grafisk. Det viser at der ikke er no mm gen signifikant forskel i frosthævningsrisiko mellem Slotsgrus og referencen stabilt grus. Silt giver den forventede frosthævning på godt 100 mm (svarende til 90% af den oprindelige højde af legemet). Stabilt grus giver anledning til en frosthævning på cirka 20 mm (17%), mens Slotsgrus giver en frosthævning på cirka 24 mm (20%) for de seks undersøgte legemer. Det vurderes derfor at frostfarligheden for Slotsgrus svarer til frostfarligheden for stabilt grus, og at der dermed ikke skal tages særlige hensyn ved projektering med Slotsgrus. Det skønnes ud fra erfaringer at almindeligt leret vejgrus vil have en større frosthævningsrisiko. Dimensionering Overvejelser om bæreevne og risiko for overbelastning sker ved alle valg af belægningsmaterialer. I disse overvejelser er det vigtigt at Slotsgrus kan sammenlignes med andre grusmaterialer på baggrund af de samme værdier. Derfor skal materialets dimensioneringsværdi kendes. Bæreevnen af Slotsgrus-belægninger blev undersøgt ved funktionsprøvning på 12 strækninger i Frederiksberg Have hvor Slotsgrus har ligget siden På hver strækning målte Vejteknisk Institut med Døgn Figur 1. Resultater af frosthævningsforsøg. Silt Stabilt grus Stabilt grus Slotsgrus Slotsgrus Slotsgrus Slotsgrus Slotsgrus Slotsgrus GRØNT MILJØ 10/2007 5

6 MPa, mega Pascal Anlægsår Figur 2. E-VÆRDIER FOR SLOTSGRUS Værdierne er fordelt på anlægsår der hver kan bestå af flere stræk. Med en 2,5 tons vibrationstromle kan der komprimeres en færdig lagtykkelse på op til 20 cm med kun to overkørsler. Foto: Torben Dam. minifaldlod i fem tilfældige målepunkter. I alt blev der foretaget mere end 1000 enkeltmålinger samtidig med at den aktuelle lagtykkelse af gruslaget blev målt. Derefter kunne E-værdien for Slotsgrus-laget bestemmes. Figur 2 viser de beregnede E- værdier fordelt efter anlægsår. De ældste strækninger er overvejende anlagt med asfaltudlægger og komprimeret med vibrationstromle. De yngste belægninger er udlagt manuelt og komprimeret med mindre komprimeringsudstyr end asfalttromler. Ud fra de beregnede E-værdier er en middel E-værdi beregnet til 307 MPa med en spredning på 83 MPa. Den dimensioneringsgivende E- værdi er herefter bestemt som 85%-fraktilen, nemlig 252 MPa. Det er en høj værdi for et materiale med en maksimal kornstørrelse på 8 mm. Sammenligning med stabilt grus sker med beregning af en ækvivalensfaktor. Ækvivalensfaktoren til stabilt grus er beregnet som 3. rod af forskellen i E-værdier mellem stabilt grus og Slotsgrus. Ækvivalensfaktoren er 1,06. Det betyder i praksis at 1 cm Slotsgrus kan erstatte 1 cm stabilt grus. Det betyder også at den samlede lagtykkelse kan reduceres hvis man bruger totallagsprincippet for Slotsgrus. Altså bruger Slotsgrus som kombineret bære- og toplag i stedet for at have en traditionel opbygning med bærelag af stabilt grus og et toplag af lergrus. Toplaget tillægges nemlig ikke nogen bæreevne når man beregner befæstelsens bæreevne. Indbygning og kontrol Anvisninger på indbygning og komprimering kan udredes af et forsøg i Stenrand Grusgrav, hvor det blev testet hvor mange overkørsler det var nødvendigt at anvende ved fem forskellige lagtykkelser. I forsøget indgik komprimering med 2,5 tons vibrationstromle, 2,5 tons tromle uden vibration og 400 kg pladevibrator. I hvert forsøgsfelt blev der med isotopsonde målt tørrumvægt før komprimering og efter henholdsvis 2, 4, 7 og 10 overkørsler med hvert udstyr. Materialet blev før udlægning vandet op til et tilnærmet optimalt vandindhold. Da forsøget foregik over flere dage, tørrede gruset lidt selv om det blev dækket over. Forsøget viste at komprimeringsgraden på 95% af referenceindstampningen kan opnås ved at gennemføre komprimering i henhold til tabel 3. Antallet af nødvendige overkørsler er anført for forskellige lagtykkelser (færdig mål) og forskelligt komprimeringsmateriel. Det ses at med en 2,5 tons tromle med vibration kan der med kun to overkørsler komprimeres i lagtykkelser op til 20 cm, hvor der skal anvendes syv overkørsler med en 400 kg pladevibrator. Det lønner sig derfor at bruge vibrationstromle på større arealer. Tromling uden vibration kan være aktuel i nærheden af bygninger eller beplantningsarealer hvor vibration kan generer eller direkte skade. Ved anvendelse af komprimeringsmateriel der afviger fra de testede, skal der gennemføres måleserier for at fastlægge antal nødvendige overkørsler i det konkrete tilfælde. Anbefalingerne forudsætter at komprimeringen sker ved optimalt vandindhold på cirka 8,5%. Er der for lidt vand kan gruset ikke komprimeres. Det forbliver løst, mens de store partikler samles på overfladen. Er gruset blevet lyst på grund af udtørring kan det ikke komprimeres, men selv uden dette farveskift kan vandindholdet være under det optimale. Ved optimalt vandindhold spejler vandet sig i materialet før komprimering og under komprimeringen trækkes de fine partikler op og er med til at binde overfladen og gøre den fast. Ved for højt vandindhold vil materialet heller ikke kunne komprimeres optimalt. Erfaringerne viser dog at Slotsgrus - i modsætning til traditionelle lergrusprodukter - kan komprimeres med godt resultat selv ved et vandindhold noget over det optimale. Slotsgrus leveres typisk med et vandindhold omkring 5% undtaget i våde perioder hvor det kan leveres med et vandindhold nær det optimale. Ved oplagring, håndtering og udlægning kan der let ske en utilsigtet udtørring eller opfugtning af gruset. I tabel 4 er for forskellige lagtykkelser angivet den nødvendige vandtilførsel i liter/m 2 og alternativt som mm nedbør for at hæve vandindholdet fra 5% til 8,5%. Man kan se at udlægning og komprimering af Slotsgrus med fordel kan udføres i let regn, hvilket erfaringerne fra praksis også viser. Jævnhed Ved indbygningsforsøget registreredes også overfladens jævnhed efter komprimering. Man målte de maksimale gab Dimensioneringsværdi for Slotsgrus E = 250 MPa Ækvivalensfaktorer 1 cm Slotsgrus er ækvivalent med 0,94 cm stabilt grus 1 cm stabilt grus er ækvivalent med 1,06 cm Slotsgrus Komprimeringskrav for Slotsgrus for at opnå den dimensioneringsgivende E-værdi Middelværdi mindst 95% vibration Ingen enkeltværdi under 92% vibration Kontrolafsnit med mindst 5 målepunkter Referenceforsøg: Vibrationsindstampning udført som laboratorieprøve Markforsøg: Isotopsonde Tabel 3. ANTAL OVERKØRSLER Lagtykkelser Tabel 4. TILFØRSEL AF VAND. Fra 5 til 8,5% vandindhold. Lagtykkelse 5 cm Vibrationstromle (2,5 t) Tromle uden vibration (2,5 t) x Pladevibrator (400 kg) x angiver at metoden ikke bør anvendes. 5 cm 10 cm 10 cm 15 cm 15 cm 20 cm 30 cm 20 cm 30 cm Tilførsel, liter pr. m 2 3,5 7 10, Tilførsel, mm 0,35 0,7 1,05 1,4 2,1 6 GRØNT MILJØ 10/2007

7 fra en udlagt retskede til belægningsoverflade. Målingerne er foretaget vinkelret på komprimeringsretningen. De er derfor udtryk for den maksimale ujævnhed der ikke kan afhjælpes ved afretning med kørende redskaber. Tabel 5 viser gennemsnitlig maksimal ujævnhed for kombination af lagtykkelse og komprimeringsmateriel samt gennemsnitlig værdi for henholdsvis lagtykkelse og metode. Ved komprimering med tromle med og uden vibration opnås større jævnhed end når man bruger pladevibrator. Tromlen halverer ujævnheden selv om der er tale om en stor pladevibrator. Hvis man bruger mindre pladevibratorer må det forventes at forskellen bliver endnu større. Der er stigende ujævnhed ved stigende lagtykkelse, men forskellen er mindre end forskellen mellem de enkelte maskiner. Projektering Materialet gør det ikke alene, selv om Slotsgrus langt hen ad vejen sikrer grusbelægninger med gode funktionelle egenskaber. Det er også nødvendigt i projekteringen at tage stilling til en række andre andre faktorer. For at sikre afvanding og undgå stående vand på belægningen skal der projekteres med et fald på belægningen på normalt 25 o/oo. Ved større pladser, og hvor der kan accepteres en risiko for en langsommere afvanding, kan der gås ned på 10 o/oo. Det stiller store krav til udførelsesmetoden og skærper kravene til tolerance, kvalitetssikring og kontrol. Ved stier kan det ikke anbefales at fravige kravet om 25 o/oo sidefald, og det skal helst udføres med en tosidet oprunding. Ved tværfald anbefales fortovsfald hvor der er et stigende fald mod belægningskanten. Tværfaldet bør fortsættes mindst 1 meter ud i det omgivende terræn. For at sikre velfungerende belægninger er det afgørende at der kan ske en afvanding enten direkte til et omgivende terræn eller til afvandings- render, nedløbsbrønde eller andet. Ved stier med længdefald kan der ske afstrømning af store mængder vand som kan medføre at der opstår erosion og skyllerender. For at imødegå det skal man sikre at der er et ordentligt tværfald eller oprunding på stien så vandet kommer ud til siden. Det skal desuden sikres at vandet enten kan strømme videre i terræn eller vandrender eller at det fanges i nedløbsbrønde. Ved brede stier, og hvor det ikke er muligt at opnå tværfald eller oprunding nok, kan der i stedet etableres vandskær. Det er skråtgående belægninger der fører vandet ud til siden og bort fra belægningen. KILDE De samlede resultater der præsenteres i artiklen kan findes i testrapporten på FORFATTERE Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt, ph.d. og seniorrådgiver på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Torben Dam er landskabsarkitekt og lektor på Skov & Landskab, Københavns Universitet Gregers Hildebrand er civilingeniør, ph.d. og afdelingsleder på Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut. Vejteknisk Institut foretog over 1000 enkeltmålinger med minifaldlod for at bestemme bæreevnen for Slotsgrus. Foto: Palle Kristoffersen. Et halvt år efter blev forsøgsbelægningerne belastet af en 100 tons dumper. Der var kun dækaftryk i overfladen. Foto: Palle Kristoffersen. Tabel 5. JÆVNHED Tallene angiver den maksimale målte afstand mellem en 3 meter retskede og belægningsoverflade som gennemsnit af målinger per 60 cm udført 3 gange i hver parcel. Tykkelser Pladevibrator (400 kg) Tromle (2500 kg) Vibrationstromle (2500 kg) Gennemsnit 5 cm 0,99 0,60 0,53 0,71 10 cm 1,73 0,70 0,47 0,97 15 cm 0,83 0,86 0,48 1,72 20 cm 1,17 0,94 0,53 0,88 30 cm 1,65 0,48 0,90 1,01 Gn.snit 1,28 0,72 0,58 GÆLDER KUN SLOTSGRUS De præsenterede analyser og forsøg er udført med Slotsgrus der er beskyttet som registreret varemærke. Resultater, egenskaber, vejledninger og anbefalinger gælder kun dette produkt. Man kan derfor ikke tage for givet at kopiprodukter har samme dimensioneringsgivende E-værdi eller forvente at de vil kunne komprimeres med samme antal af overkørsler. Slotsgrus egenskaber i form af høj bæreevne og stor sammenkitningsevne i overfladen er nært knyttet til kornstørrelsesfordeling og kornform samt mineralogisk sammensætning. Dokumentation for tilsvarende egenskaber hos andre produkter kan fås ved at efterspørge ovenstående forsøgsresultater. GRØNT MILJØ 10/2007 7

8 Overkørslernes løse chaussésten Brug hellere kørebanebrosten, anbefaler Danske Anlægsgartnere Ved små sidegader og indkørsler er overkørslen over fortovet ofte udført i chaussésten. Enten sat i buer eller i lige skifter. Enten med fuge og afretningslag i grus eller i beton. Det er i alle tilfælde en problematisk løsning som Danske Anlægsgartnere generelt advarer imod. Nogle gange holder belægningen, andre gange ikke. Vi har haft flere sager hvor stenene er gået løs eller revet op, også hvor brolæggerarbejdet ellers er vel udført, siger fagkonsulent Kim Tang, Danske Anlægsgartnere. Om belægningen holder eller ej afhænger af flere forhold: Om bilen drejer og vrider med sine hjul lige dér hvor belægningen er. Om det er en tung firhjulstrækker eller en let mini. Om man bruger det rigtige fugegrus eller ej. Det er også en fordel at stenene er sat i buer frem for lige skifter. Hvis belægningen har holdt Kørebanebrosten i lige skifter er en robust løsning der holder. det første års tid, er der gode chancer for at den fortsætter med at holde. Så har fugerne stabiliseret sig, forklarer han. Kim Tang anbefaler derfor at anlægsgartnerne fortæller kunder der ønsker en overkørsel i chaussesten, at den muligvis ikke kan holde og at en brostensløsning bør udføres i gadebrosten. Chaussesten er for klejne, og i længden hjælper det ikke at sætte dem i beton med mindre også bærelaget er af beton. Betonfuger krakelerer før eller siden, enten på grund af frosten eller de elastiske bevægelser i befæstelsen. Et særligt omdiskuteret spørgmål er hvad det rigtige fugegrus er. Flere anlægsgartnere foretrækker at bruge stenmel fordi det pakker sig og bliver hårdt. Men styrken er ikke nødvendigvis særlig høj, og fugerne kan også være ret porøse så stabilgrusbærelag mister bæreevne når det reg- Chaussésten går løse eller vrides op af de drejende hjul. Her er stenene erstattet af asfalt. ner. Jeg kunne godt forestille mig at et veldefineret materiale som det skærve- og lerfyldte Slotsgrus kunne være godt, men vi savner en afprøvning af de mange muligheder, siger Kim Tang. sh Bison som naturplejer Det største europæiske landpattedyr i Danmark? Den europæiske bison - visenten - er en af de store vilde græssere der under frie græsningsformer kan være med til at skabe og vedligeholde dynamiske skovlandskaber med græssletter, krat og skov. Den er en nøgleart der som kvæg og kronvildt skaber levesteder for andre dyr og planter, men kræver god plads, skriver Rita Buttenschøn i Skov & Landskabs videnblad Europæisk bison som naturplejere. Visenten er det største europæiske landpattedyr og i nær familie med den amerikanske bison. Den kan blive op til 3,5 meter lang og 2 meter høj. Hannerne vejer kg. Frie bestande kræver store, uforstyrrede områder med en mosaik af skovtyper og åbne græssletter. Selvbærende flokke skal have mindst 400 km 2. Visenter under hegn skal også have store uforstyrrede områder. Græsningstryk: cirka 2 dyr per 100 ha anbefaler Buttenschøn der også tilråder minimal menneskelig kontakt så dyrene ikke bliver tamme. Visenten æder som kvæg og krondyr lidt af hvert: især græs og urter, men også halvgræsser, kviste, grene og bark. Voksne dyr æder daglig kg. Det kræver store områder. Til gengæld har dyrene stor tilpasningsevne og kommer langt omkring. I et område i Lithauen græsser dyrene det meste af tiden på åbne og halvåbne områder, mens skoven mest bruges som vinterophold og refugium. Kerneområdet er 2000 ha, men de foreløbig kun 28 dyr færdes jævnligt over km 2. I den 1000 ha store Eriksberg Vildt- og Naturpark i Blekinge går 15 visenter sammen med bl.a. kron- og dådyr. Det store samlede græsningstryk ses på træer og buske og forudsætter tilskudsfoder om vinteren. Det er især med krondyrene at visenten konkurrerer om føden. I den polske nationalpark Bialowieza var der 1,5 visenter pr. Visenter i Eriksberg Vildt- og Naturpark, Blekinge. Foto: R. Buttenschøn. km 2 da kronvildtet i en periode i 1800-tallet var bortskudt. Da kronvildtet vendte tilbage, var der kun 0,4 pr. km 2. Visenten har betydelig effekt på skovbevoksninger, især fordi de afbarker stammer og river kviste og smågrene af. I Bialowiezaskoven er problemerne med afbarkning mest udpræget på yngre stilkeg, avnbøg, ask og rødgran. Visenten har før været udbredt i Europa og optrådte også i Danmark for år siden. Den var nær uddød under første verdenskrig. De nuværende 3000 dyr stammer fra kun 54 dyr der overlevede i zoologiske haver og dyrehaver. I 1952 blev de første visenter genudsat i Bialowieza der sammen med en tilstødende nationalpark i Hviderusland har den største bestand af fritgående lavlandsbisoner, den ene af visentens to underarter. Den anden er kaukasisk bison. The International Union for the Conservation of Nature and Natural Resources ønsker at etablere nye populationer på hver mindst mindst 100 dyr. Noget for Danmark? sh KILDE. Buttenschøn, Rita (2007): Europæisk bison som naturplejer. Park og Landskab videnblade Skov & Landskab. 8 GRØNT MILJØ 10/2007

9 GRØNT MILJØ 10/2007 9

10 INGEN OPGRAVNING Når rørlægning udføres efter no-dig-metoder skånes overfladens grønne miljø Af Morten Hansen, Palle Kristoffersen og Søren Holgersen No-dig eller gravefri underføring af rør, kabler og tunneler er en teknik i stærk udvikling og som prismæssig er blevet aktuel på stadig længere strækninger. Metoden er meget interessant set med grønne briller, også selv om anlægsgartnere går glip af retableringsopgaver. Der er nemlig næsten ingen ødelæggelser. Overfladen skånes. Man anlægger eller reparerer uden opgravning fra overfladen - bortset fra de lodrette start- og modtagegruber man skal operere fra. Haver, træer, rødder, befæstelser, bygninger lades urørt. Man generer ikke trafikken eller omgivelserne ret meget, ødelægger ingen installationer, har ingen udgifter til bortkørsel og rensning af forurenet jord, sparer råstoffer og kan næsten uhindret vælge den bedste rørføring. Man sparer også retablering og undgår de sætninger som almindelig opgravning kan medføre, især hvor man ikke kan komprimere af hensyn til vegetationen. Om no-dig er prismæssig konkurrencedygtig kommer an på hvor højt alle disse fordele prissættes. I de seneste år har metoden fået stigende opmærksomhed. Det skyldes bl.a. nye no-digmetoder og større kendskab til dem og deres fordele. Samtidig er der særlig mange ledningsarbejder i disse år på grund af den høje bygge- og anlægsaktivitet, telenettets udbygning og kloaknettes renovering og udbygning. Dertil kommer at man gerne vil tage mere hensyn til haver, parker, alléer, søer, moser, vandløb, kyster og skove. Nodig er en ideel metode hvis man vil bevare vegetationen, men er man uopmærksom kan teknikken dog også skade, f.eks. hvis man laver hullerne tæt ved et træ. Uanset om et telefonkabel skal føres under et træ eller en to meter kloakledning skal føres gennem en skov, er der både metoder og økonomi der kan tale for en no-dig-løsning. Alligevel har no-dig endnu ikke fået den udbredelse i Danmark som teknikken berettiger. Det kan hænge sammen med at entreprenører og bygherrer ser en snæver økonomisk fordel i at bruge traditionelle metoder, selv om en gravefri løsning samfundsøkonomisk set ofte er at foretrække. Det er ikke altid at miljøfordelene regnes helt med. I Tyskland er metoden mere brugt, ikke mindst i Berlin, der har en tradition for metoder der skåner bytræerne. Energiforbruget er næppe meget forskelligt når man sammenligner no-dig med traditionelle opgravningsmetoder. Boringen er ganske vist energikrævende, men man undgår på den anden side det meste af den energikrævende jordtransport der samtidig belaster vejene og dens omgivelser med støj og os. STYRET BORING. En borerig (herover eller en pitmaskine (herunder) borer et stålrør frem, idet retningen dirigeres fra overfladen. Et rør af polyetylen trækkes med tilbage. Mange muligheder No-dig er en teknik med mange varianter med hver deres muligheder og begrænsninger hvad angår rørdimensioner, rørmaterialer, gravepræcision og borelængde. Borelængden er den længde man kan arbejde uden at skulle have et nyt arbejdshul (grube) op til overfladen. Man kan generelt skelne mellem metoderne styret boring, tunnellering, pilotrørsmetoden, de sidste to i hver to varianter. Hertil kommer raketmetoden til mindre opgaver samt nogle metoder til at renovere eller udvide eksisterende rør. Størst borelængde er omkring 800 meter i gravefri stræk. Det kan udføres med styret boring eller tunnelering. Med de øvrige metoder kan 10 GRØNT MILJØ 10/2007

11 man tage cirka 100 meter ad gangen. Man skal ikke nødvendigvis grave i lige stræk. Med de fleste metoder kan man også arbejde i kurver. Entreprenørfirmaet Østergaard A/S har specialiseret sig i no-dig-løsninger. Blandt andet til et stort projekt ved Odense havn hvor man - for at undgå overløb af urenset vand - skulle kunne opmagasinere og lede store mængder afvandingsog kloakvand. Rørene, der var 2,5 meter i diameter, blev bl.a. ledt 1 km gennem skov. På det meste af strækningen blev nedlægningen udført som tunnelering. Prioriteringen skete bl.a. ud fra en kortlægning af områdets naturværdier. Rørenes dybde under terræn varierede fra 1,5 til 8 meter fordi terrænet ikke var fladt. Styret boring Den mest almindelige, billigste og enkleste teknik til kloakrør, kabler mv. er styret boring. Boregruberne er små og afhængig af maskinstørrelsen kan de gravefri strækninger være flere hundrede meter lange. Under Køge Havn skal Østergaard A/S udføre et gravefri stræk på 800 meter med styret boring. Boringen foregår ved at en stålstang roteres og presses frem gennem jorden fra en borerig der står på jorden eller fra en lille pitmaskine der kan operere fra hul på cirka 1,5 x 1,5 meter. Når stålstangen kommer frem i modtagegruben trækkes den tilbage igen sammen med en roterende reemer der løsner jorden. Med tilbage har pilotrøret også det polyetylenrør hvis placering er meningen med hele operationen. Røret kan være lige fra 4 til 70 cm i diameter. Navnet til trods er styret boring den mindst præcise af de metoder der findes. Boringens retning styres ved at en sonde bag stålstangens spids sender signaler til en modtager på overfladen. Herfra styres boringen. Ved at regulere rotering og udgangsvinkel kan man justere retningen. Normalt påregnes en usikkerhed på +/- 5% af dybden. Tunnelering Tunnelering kan udføres på to måder, med lukket eller åben front. I begge tilfælde sker No-dig-metodernes store fordel er at overfladen skånes. Man kan bl.a. bevare belægninger og bevoksning. Kun de relativt beskedne start- og modtagegruber afslører at der foregår et stort ledningsarbejde. Odense Havn-projektet indebar nedlægning af store rør over længere stræk for at undgå overløb af urenset afvandings- og kloakvand. Rørene, der var 2,5 meter i diameter, blev bl.a. ledt 1000 meter gennem skov. Dybden under terræn varierede fra 1,5 til 8 meter fordi terrænet ikke var fladt. De røde stræk er udført som tunnelering. De gule er gennemført ved traditionel opgravning. GRØNT MILJØ 10/

12 TUNNELERING MED LUKKET FRONT. Et roterende borehoved (til højre) knuser jord og sten som opløses i vand og føres bagud i rør. Lige efter borehovedet presses rørene frem ved hjælp af en pressemaskine i startgruben. Rørene har nøjagtig sammediameter som borehovedet. Metoden, der er uafhængig af indtrængende vand, er i princippet den samme som er kendt fra Storebæltstunnellen. retningsstyringen typisk med laser hvilket gør retningsstyringen meget præcis. Tunnelering med lukket front foregår ved hjælp af en roterende front, principielt som det kendes fra Storebæltstunnellen. Jord og sten knuses, opløses i vand og pumpes ud hvor vandet sies fra og genbruges. Metoden kan udføres med rørdiametre fra 40 cm til flere meter. Ved små diametre om til 100 cm taler man om mikrotunnelering, men teknikken er den samme. Ved tunnelering med åben front er der i fronten monteret en specialgravemaskine der lægger jord og sten op på et transportbånd og derfra videre til vogne der kører materialet til startgruben. Metoden kan udføres med rørdiametre fra 120 til 300 cm. I begge tilfælde huser startgruben en pressemaskine der trykker rør frem lige efter boremaskinen, idet rør og boremaskine har samme diameter. Rørene kan være af beton, stål eller glasfiber. Gruberne er større end ved styret boring. Pressegruben er mindst 3,5 x 4,5 meter, modtagegruben lidt mindre. Den lukkede front har sin fordel når man arbejder i jord hvorfra vand kan trænge ind i tunnelen. De mindre maskiner kan ikke tage så store stræk ad gangen, men de store kan tage adskillige hundrede meter. Den åbne front forudsætter tør jord. Metoden kan synes gammeldags, men er ganske effektiv, bl.a. fordi sten og andre forhindringer kan fjernes gennem den åbne front. Seks meter på en dag er almindeligt. Der kan være op til 700 meter mellem gruberne. Pilotrørsmetoden Pilotrørsmetoden er ligesom styret boring baseret på at et foreløbigt pilotrør af stål føres roterende frem gennem jorden. Der er dog bl.a. den afgørende forskel at styringen sker fra borehullet. Det er en optisk baseret styring hvor man - fordi stålrøret er dobbelt - kan navigere ud fra lyssignaler og et kamera placeret i startgruben. Det gør boringen præcis, og samtidig er metoden ikke følsom for grundvand. Pilotrøret føres frem fra en pressemaskine i startgruben. Når pilotrøret er fremme i modtagegruben, trækkes det tilbage igen sammen med et fleksibelt rør af polyetylen. De rør der trækkes med tilbage er fra 10 til 40 cm diameter, noget mindre end pilotrøret. Det giver risiko for en vis sætning af jorden bagefter hvis man arbejder i større dimensioner. Startgruben er 4 x 2 meter og opefter, mens modtagegruben har cirka den halve størrelse. Man kan skyde op til 90 meter ad gangen afhængig af jordbundsforholdene. I stedet for at trække et polyetylenrør efter pilotrøret, kan man bruge pilotrøret til retningsstyring af et stålforingsrør med større diameter. Et sneglebor inde i stålforingsrøret fjerner jorden. Efter hånden som stålrøret når frem, skubbes pilotrøret ud i modtagegruben hvor det afmonteres i stykker. Med denne metode, TUNNELERING MED ÅBEN FRONT. I jord uden problemer med indtrængende vand kan fronten være åben, så man kan grave med en gravemaskine. Fordelen er bl.a. at man kan håndtere store sten og kan klare meget lange stræk fra startgruben (til højre) til modtagegruben. 12 GRØNT MILJØ 10/2007

13 ENEMARK GRUPPEN H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj Tlf hge@hg-enemark.dk Pressemaskinen bruges ved flere af metoderne når rørene skal presses frem efter borehovedet, bl.a. som ved stålrørsgennempresning. stålrørsgennempresning, kan man arbejde med rør op til 120 cm, men startgruben skal være mindst 6 x 3 meter stor. Raketmetoden Til korte stræk og små dimensioner kan man bruge en såkaldt raket der drives gennem jorden ved hjælp af vibration og hydraulik. Det er typisk en løsning der bruges til at føre kabler frem under indkørsler. Længere end 10 meter er det normalt ikke muligt at bruge denne løsning. I eksisterende rør Der findes også metoder til at håndtere eksisterende rør. Bedst kendt og mest udbredt er strømpeforing af kloakrør. Her rulles en kunststofstrømpe ind i de forhåndsrensede rør og fastgøres med en efterfølgende opvarmningsproces. En lignende metode er kortrørsrelining hvor nye rør skubbes ind i de gamle og muffesamles. Metoden forudsætter at man kan acceptere en mindre rørdiameter end før. En destruktiv metode er rørsprængning der kan bruges hvor eksisterende rør skal udvides til en større diameter. Her presses et rør frem som sprænger de eksisterende rør itu og komprimerer jorden rundt om så der bliver plads til bagefter at presse større rør igennem. Risikoen er jordhævninger hvis hullet udvides for meget. FORFATTERE Morten Hansen er ingeniør og ejer af entreprenørfirmaet Østergaard A/S der er specialiseret i no-dig-metoder. Palle Kristoffersen er seniorrådgiver ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Søren Holgersen er redaktør på Grønt Miljø. Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden for snerydningsmateriel. 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere forskellige modeller med både diesel og benzin motorer og tilhørende fejemaskiner. Ring for oplysning om nærmeste forhandler. PILOTRØRMETODEN. Et pilotrør roteres fremefter styret af den frontmonterede styreenhed. Et fleksibelt polyetylenrør trækkes med tilbage. Man kan i stedet lade et sneglebor følge pilotrøret og udvide hullet. Et stålrør presses frem mens pilotrøret skubbes ud. GRØNT MILJØ 10/

14 Nye vejregler for BROLÆGNING For første gang defineres afretningsgrus og fugegrus efter internationale standarder Vejreglernes udbuds- og anlægsforskrifter for brolægning - der også omfatter belægninger af betonsten, betonfliser og klinker - er revideret. Årsagen har især været de europæiske materialestandarder til grus, betonvarer og natursten der udkom mellem 2001 og Nu er henvisningerne i orden, men man har bevidst stræbt efter ikke at ændre selve kravene til materialerne. Praksis kan fortsætte uændret. Også i anlægsgartneriet hvor man tyr mere til brolæggerstandarden DS 1136 og Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde (NOVA) når menuen står på belægninger. Ny grusbeskrivelser Den nye udbudsforskrift har dog generel betydning for afretningsgrus og fugegrus (som 100 % vejreglerne dog kalder sættemateriale og fugefyldningsmateriale). Beskrivelsen af disse materialer er nemlig for første gang baseret på de europæiske standarder, i dette tilfælde DS/EN der er beregnet til finere grusmaterialer. Det betyder at produkterne nu kan CE-mærkes. Skrottet er den gamle danske grusstandard DS 401, og de referencer der bl.a. er kendt fra BPS 108. Det er dog ikke alle specifikationer der kan føres tilbage til DS/EN Der er medtaget såkaldt supplerende krav der tillader fortsat CE-mærkning. Det var derimod ikke muligt hvis man brugte flere forskellige standarder som grundlag. Resultatet er i alle tilfælde at man stadig skal bruge fugegrus i en 0-2 mm fraktion til 2-5 mm fuger. Til bredere fuger Afretningsgruset er uændret, men beskrivelsen er ny. Foto: Kim Tang. skal der bruges afretningsgrus med et tilstræbt finstofindhold på 5-9%. Forskriften beskriver ikke skarpere materialer (f.eks. stenmel) eller bundne materialer. I det hele taget anføres kun standardløsninger. Af samme grund anføres at gadebrosten og chaussésten som granit - ikke andre stentyper. Man må selv supplere. Sammenligner på tværs Når man sammenligner DS 1136, udbudsforskriften og 100 % NOVA er der generelt overensstemmelse. Men der er også enkelte mindre uoverensstemmelser. Om overhøjde i forhold til faste genstande i samme niveau angiver udbudsforskriften f.eks. cirka 5 mm, anlægsgartnernormerne 5-10 mm afhængig af forholdene, mens DS 1136 er tavs. Kantsten må ifølge udbudsforskriften ikke tilpasses til en længde under 50 cm. DS 1136 siger 40 cm. Her er NOVA tavs. Uoverensstemmelser burde 10 0 mm 0,063 0,125 0,25 0, , mm 0,063 0,125 0,25 0, ,5 63 AFRETNINGSGRUS Fraktion på 0-8 mm (korn op til 8 mm størrelse samt en del overkorn større end 8 mm). Der er krav på fire sigter: 0,063 mm (0-9% gennemfald), 0,25 mm (0-25%), 8 mm (85-99%), 11,2 mm (100%). De røde søjler viser de intervaller kornkurven skal ramme. Uensformighedstal mindst 3. Dette tal er udtryk for forholdet mellem kornstørrelsen - og dermed kornkurvens gennemsnitlige hældning - mellem 60% gennemfald og 10% gennemfald. Denne mindste kornkurvehældning er angivet i figuren med blåt. Sandækvivalent mindst 30. Dette tal er den volumen-% de grove partikler udgør i forhold de fine partikler der bliver plastiske i fugt. Højst 30% uknuste, runde korn. Kravene er hægtet op på DS/EN Med hensyn til kornkurvekravet henvises til kategorien G A 85 der angiver at 85-99% skal passere 8 mm-sigten, og alt materialet skal passere sigten på 8 mm x 1,4 = 11,2 mm. Desuden henvises til kategorien f 9 der angiver et finstofindhold (gennemfald på 0,063-mm sigten) på højst 9%. De øvrige krav (gennemfald på 0,25 mm-sigten, uensformighedstal, sandækvivalent og uknuste korn) er såkaldte supplerende krav der ikke refererer til DS/EN eller nogen anden standard. Kurvebåndene der forbinder intervallerne på de enkelte sigter, er traditionel faglig praksis, men er ikke begrundet i standarden. FUGEMATERIALE TIL 2-5 MM FUGER Fraktion på 0-2 mm (korn op til 2 mm størrelse samt en del overkorn større end 2 mm. Der er krav på fire sigter: 0,063 mm (0-10% gennemfald), 0,25 mm (4-30%), 2 mm (80-99%), 4 mm (100%). Der tilstræbes desuden et finstofindhold (under 0,063 mm) på 4-10%, dog 5-9% hvis fugerne er større end 5 mm brede. De røde søjler viser de intervaller som kornkurven skal ramme. Kravene er hægtet op på DS/EN 13242, nemlig kategori G F 80 der angiver at 80-99% af materialet skal have passet 2 mm-sigten og alt materialet skal have passeret sigten på 2 mm x 1,4 = 2,8 mm. Desuden henvises til kategorien f 10 der angiver et finstofindhold på højst 10%. Gennemfaldet på 0,25 mm sigten er et supplerende krav. KILDE Udbudsforskrift. Veje. Brolægning. Vejregelrådet, Vejdirektoratet Udbudsforskriften er som vanligt delt op i seks afsnit: vejledning, almindelig arbejdsbeskrivelse samt fire paradigmer for henholdsvis særlig arbejdsbeskrivelse, udbudskontrolplan, tilbuds- og afregningsgrundlag og tilbudsliste. Vejdirektoratet er ved at lave nye udbudsforskrifter for makadam. Det er første gang siden Desuden vil Vejdirektoratet i 2008 begynde at udarbejde udbudsforskrifter for kalk- og cementstabilisering. I begge tilfælde hænger initiativerne sammen med en begyndende mangel på stabilgrus. 14 GRØNT MILJØ 10/2007

15 ikke forekomme. Det kan bedre tillades at stille supplerende krav som de andre ikke har med - sådan som f.eks. NOVA gør når den opererer med et særligt lille fald for terrasser. Eller når udbudsforskriften anfører at kantsætning i rundinger skal udføres af kurvesten hvis radius er op til 12 meter. Problemerne med at små brosten let vrides løse i belastede sving, får kun den kommentar at belægningen her udføres med særlig omhu. Det er dog mere end NOVA og DS 1136 kan sige. Begreberne er der heller ikke helt enighed om. Udbudsforskrifterne kan f.eks. ikke få sig selv til at bruge ordet afretningsgrus, men kalder det lægge- og sættemateriale og til nød brolægningsgrus. Udbudsforskriften følger heller ikke de europæiske standarders regel om at bruge brosten som en fælles betegnelse for brosten, chaussésten og mosaiksten. Udbudsforskrifterne og DS 1136 har i modsætning til NOVA et næsten enslydende generelt funktionskrav der i udbudsforskriften lyder: Det færdige resultat skal fremstå som en æstetisk helhed tilpasset faste genstande med jævne flader, oprundinger og fald samt lige flugter og højder, og derved give et behageligt synsindtryk og den ønskede funktion. Kravet til oprundingen er konkretiseret til cirka 1/ 8 af tværfaldet, dvs. 2-4 promille i gennemsnit. Argumentet for oprundingen er at større flader ellers kan synes hule. Det er sjældent et relevant krav i anlægsgartneriet. Vidtgående hensyn I den ny udbudsforskrift understreges mere vidtgående hensyn til materialevalget end før. Det vedrører bl.a. hensyn til handicappede (ledelinier og jævnhed) og hensyn til fuger der skal tåle den nødvendige ukrudtsbekæmpelse og rengøring. Det pointeres også mere end før at belægningens styrke afhænger af dræning, tilpas tyndt afretningslag, forbandt, smalle fuger, god fugefyldning og stive kantbegrænsninger. Alt sammen en udmærket opsummering, men i sig selv ikke noget nyt. sh NIBBI Brik 3: 5,5 hk m/80 cm kost kr ,- SPAR kr ,- Rondo: 22 hk m/120 cm kost kr ,- SPAR kr ,- 30 hk m/120 cm kost kr ,- SPAR kr ,- Lagerførende forhandlere i hele landet. Maskiner til frost og kulde UNIVERSALSPREDER EarthWay 2100P 22 ltr. Spredebredde 1-4 m Luftgummihjul Centrifugalspreder Både til salt og gødning 1.196,- excl. moms 1.495,- incl. moms Nærmeste forhandler anvises: Tlf Nimos DM-Trac 204: 51 hk m/135 cm kraftig hydraulisk kost kr ,- SPAR kr ,- UNIVERSALSPREDER BRÆNDEKLØVER Rondini SPM ltr. Spredebredde op til 6 m Luftgummihjul Rustfri beholder Centrifugalspreder 5 års garanti på gearkasse 4.370,- excl. moms 5.462,- incl. moms Tilbudene er gældende indtil 31. december Alle priser er excl. moms. A/S NIELS LARSEN Model A5VOREM 5 tons brændekløver Kløver både lodret og vandret 80x40x62 cm Vægt: 65 kg - 4,5 l olie Kløver op til 42 cm 220 volt el-motor, 2,0 hk 5.900,- excl. moms 7.375,- incl. moms Tlf Lyngager 5-11, 2605 Brøndby Tlf SAVVÆRK Bala Kombi Traktordreven 6,7 t/25-55 cm 15 kædesav Incl. 75 ltr. olie Kløver op til 37 cm Kan kløve i 2 eller 4 stykker ,- excl. moms ,- incl. moms - rekvirér specialbrochure! Mange modeller GRØNT MILJØ 10/

16 Anne Franks farlige træ Den syge 150-årige hestekastanje er endt i en konflikt mellem forskellige hensyn Vores kastanje blomstrer og står med lys fra nederst til øverst, den er fuldt af blade og langt smukkere end sidste år. Sådan skrev den da 15-årige Anne Frank den 13. maj 1944 i sin berømte dagbog. Den jødiske familie skjulte sig fra nazisterne i baghuset på Prinzengracht 263 i Amsterdam. Hestekastanjen, der står i genboens gårdhave tæt på gemmestedet, var en trøst for den ellers optimistiske Anne Frank og er siden blevet et træ med en stærk symbolværdi. Træet er også blevet på et eksempel på den konflikt der kan opstå mellem bevaringsønsker og faglige vurderinger om hvornår et træ er farligt. Det 150 år gamle træ er blevet svagere og svagere i flere år. Det skyldes bl.a. at rodzonen i 1993 blev udsat for olieforurening. I de senere år har træet også været plaget af kastanjeminérmøl, ligesom svampeangrebene har grebet om sig. Kronen blev reduceret i 2005, men prøver viste at der var så meget råd i stammer og grene at træet var blevet farligt. I denne vurdering indgik også en stormsimulation. Amsterdam Kommune anbefalede derfor at fælde træet. Det støttede Anne Frank Museet, mens private organisationer gik imod. Det endte med at fældningsdatoen den 21. november endnu en gang blev udskudt efter en vurdering hvor en dommer på stedet afhørte folk om træets tilstand. Udsættelsen skyldes bl.a. at alle muligheder for at bevare og sikre træet med bl.a. barduner og støtte endnu ikke ansås som helt udtømt. Efter en eventuel fældning vil en klon af træet blive plantet hvor det oprindelige træ stod. På den måde bliver træet, der er så nært forbundet med Anne Franks minde, leve videre, oplyser kommunen der på denne måde vil tage hensyn til appellerne om at bevare det historiske træ. Kloningen skal i givet fald udføres ved podning, dvs. hvor en podekvist fra et årsskud Anne Frank i 1942 som 13-årig. Foto maj 2005 fra gården bag Prinzengracht før kastanjen fik reduceret kronen. Baghuset er det nærmeste hus til venstre. AFS/Hans v.d. Heuvel. sættes på en forberedt frøplante der allerede nu er to meter høj. Så får man en top der genetisk er som det oprindelige træ. Ifølge faglig sektær Bent Leonhard fra Dansk Planteskoleejerforening er frøformering den normale formeringsmetode for hestekastanje, men formentligt kan arten også stiklingeformeres. Anne Frank og hendes familie gemte sig i baghuset fra juli 1942 til august 1944 hvor familien blev angivet og fanget. Anne Frank omkom selv som 16-årig af tyfus i kz-lejren Bergen-Belsen marts I familien overlevede kun faderen der sørgede for at datterens dagbog blev kendt. Den er i år udgivet i en ny og uforkortet dansk udgave. sh KILDER Bent Leonhard Anne Frank: Anne Franks Dagbog. Aschehoug Aebi to-hjuler med servostyring Aebi CC66 er en kraftig hydrostatisk to-hjulstraktor med aktiv styring. Når man skubber let til styret, drejer maskinen ved hjælp af hydrostaten så føreren ikke skal tvinge maskine og redskab rundt. Den 18 hk kraftige traktor kan bl.a. monteres med en 125 cm rotorharve eller en 100 cm stennedlægningsfræser. Vanen tro er det schweiziske mærke god til skråninger - op til 45 grader siger importøren, Helms TMT Centret, Danske golfbaner får landbrugsstøtte Efter at EU s landbrugsstøtte blev omlagt, har andre end landmænd juridisk set kunnet få støtte, blot de ejer jord i god landbrugs- og miljømæssig stand. Det er i Danmark udnyttet af bl.a. golfklubber og kommuner fremgår det af årsberetningen for 2006 fra Den Europæiske Revisionsret. Faktisk har alle 27 EU-lande på nær Luxembourg accepteret ansøgninger ikke-landmænd. EU-kommissionen understreger at kun arealer til landbrugsformål er støtteberettigede og at de tilfælde Revisionsretten har nævnt bliver tjekket. Også danske golfklubber. Norrvikens haver i kommerciel favn Norrvikens Trädgårdar er et af Sveriges fineste haveanlæg i smuk samklang med det omgivende landskab. Det fortsætter den måske ikke med at være. Båstads Kommune har nemlig barslet med en udviklingsplan der indbefatter beboelsesejendomme, hoteller, sportshal, amfiteater og kunstmuseum i havens omgivelser. Der er dog også modstand mod denne kommercialisering af havens succes. Modstanden kommer også fra den danske blomsterkunster Tage Andersen der har forpagtet haverne. Læs f.eks. på 16 GRØNT MILJØ 10/2007

17 Effektiv pleje af park og vej med NYT med EURO 4- Motor Hako-Citymaster 2000 Hako Citymaster 2000 sætter nye standarder indenfor anvendelse og kørekomfort. Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring. Fejebredde op til 2500 mm. Beholdervolumen 1,85 m³ EURO 4 motor 100 HK. Alle fordele på en gang Fleksibel redskabsbærer med stort tilbehørsprogram Komfortabel ergonomisk førerkabine med klimaanlæg Optimalt udsyn over arbejdsområde og redskaber Hako-Citymaster 1200 Hako Citymaster 1200, knækstyret med multifunktionelle anvendelsesmuligheder. Fejebredde op til 2270 mm Beholdervolumen 1,00 m³ 2,2 l Yanmar diesel motor 45 HK. Ekstrem manøvredygtig via knækstyring Støjsvag og betjeningsvenlig Tippelad til f. eks. efterfyldning af grusspreder Citymaster 1200 med rotorklipper Citymaster 1200 med fejemaskine og grusspreder Citymaster 1200 med fejemaskine Citymaster 1200 under efterfyldning af grusspreder Lang levetid/lave driftsomkostninger Landsdækkende 24 t. service Produkter af særdeles høj kvalitet Altid sikker levering af reservedele Hako 50 år i Danmark Flere tusinde tilfredse kunder i Danmark Stort program mere end 30 varianter Hako: En sikker partner Ring for rådgivende salg eller uforbindende information: Tlf En Hako-konsulent vejleder Dem gerne. Odensevej Langeskov Fax hako@hako.dk Internet: GRØNT MILJØ 10/

18 NITRATKLASSEKORTET Grundlag for husdyrenes kvælstofbelastning af naturområder Med nitratklassekortet har kommunerne nu fået et ensartet grundlag for at regulere næringsstofbelastningen fra husdyrbrug i forhold til sårbare naturområder. Kortet er baseret på det nationale kort for kvælstofreduktion fra rodzone til kyst samt et kort der viser hvilke oplande der afvander til Natura 2000-områder eller andre kvælstoffølsomme naturområder. Kortene er udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen af Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet samt De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Nitratklassekortet indgår som en del af den samlede godkendelse af husdyrbrug og er kommunernes værktøj til at miljøgodkende husdyrbrug i områder der afvander til de særligt kvælstoffølsomme naturområder, f.eks. fjorde og søer. Her gælder skærpede krav om et lavere husdyrtryk. Nitratklassekortet opererer med tre nitratklasser afhængig af hvor stor reduktionen er i kvælstof (nitrat) mellem afgrødernes rodzone og naturområdet. Nitratfjernelsen finder især sted under iltfrie forhold i jorden, men også under transport i vandløb og søer. Langt fra hele landet er omfattet af de tre nitratklasser - det er kun de dele der afvander til de problematiske områder. KILDE. Blicher-Mathiesen m.fl. (2007): Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark. Fagligt grundlag for et nationalt kort. Danmarks Miljøundersøgelser Strøm accelererer træets imprægnering Engriflet tjørn (Crataegus monogyna) er en af 39 beskrevne arter. Beskrivelse af træer og buske til vildtet I samarbejde med Skov & Landskab, Københavns Universitet har Skov & Naturstyrelsen lavet beskrivelser af en række udvalgte træ- og buskarter. De er rettet mod brugere af tilskudsordningen Plant for Vildtet, men kan i ligeså høj grad bruges af alle andre som ønsker oplysninger om arternes udseende og vækstvilkår i forbindelse med anlæg og plantning i såvel byerne som det åbne land. På to sider er samlet de vigtigste oplysninger om hver enkelt art som i kombination med billede, der illustrerer vigtige kendetegn og/eller voksesteder, giver en god introduktion til arten. Specifikt gives der for hver enkelt art oplysninger om udbredelse, udseende og karakteristika, voksested - herunder under hvilke vilkår arten trives - samt oplysninger om artens anvendelse i landskabsplantninger og i hvor høj grad arten er til særlig gavn for vildt og småfugle. Endelig er der for hver art oplistet de tilgængelige frøkilder på markedet med en anbefaling om hvilke frøkilder der er bedst til vildtplantning. I alt er 39 træ- og buskarter beskrevet, herunder alle tilskudsberettigede arter i Plant for Vildtet-ordningen. Beskrivelserne ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, www. skovognatur.dk/kronborg. Af Peter Skjøt-Rasmussen, skov- og landskabsingeniør, Skov- og Naturstyrelsen, Kronborg Statsskovdistrikt og Planteavlsstationen. Når man sætter strøm til træet kan imprægneringsmidlet trænge hurtigere og længere ind i trækonstruktionen. Metoden, der udvikles af Danmarks Tekniske Universitet, kan bl.a. være en fordel når man restaurerer gamle og bevaringsværdige trækonstruktioner fordi man derved kan undgå at udskifte træet på svært tilgængelige steder, skriver I projektet, der støttes af Skovog Naturstyrelsens produktudviklingsordning, anvendes det relativt neutrale imprægneringsmiddel bor. Bor tilføres træets overflade, hvorefter imprægneringsmidlets molekyler trænger ind i træet ved diffusion - fra høj til lav koncentration. Det er en særdeles langsom proces hvor få millimeters indtrængning kan tage måneder. Pointen er nu at det går hurtigere hvis man tilsætter en ganske svag strøm til træet og gør det elektrisk ledende. Så accelererer diffusionen af boropløsningen både langs med og på tværs af træets fibre. Projektet har vist lovende resultater i laboratoriet. Næste skridt bliver forsøg i fuld skala. KILDER Christensen, Iben V. (2007): Elektrokinetisk indtrængning af bor ved overfladeimprægnering af træ. Rapportering af projekt til Skov- og Naturstyrelsen. Danmarks Tekniske Universitet. Klaumann, Jakob Rygg (2007): Nyt fra træforskerne: Strøm sætter nyt liv i gammelt træværk. Opstilling til de første forsøg med høvlet fyrresplintved. Det anvendte bor var Boracol20 - et kommercielt borholdigt produkt til overfladeimprægnering af træ - påført med pensel. Elektroderne er fastgjort med cellulose. Der er forseglet med plastfilm for at fastholde vandindholdet. 18 GRØNT MILJØ 10/2007

19 GRØNT MILJØ 10/

20 LYDE LUFTBOBLER UNDER VANDETS OVERFLADE Læs vandet 2: VANDETS LYDE OG REFLEKSIONER 1. DIFFUS BRUSEN. Den brusende lyd opstår fra uendelig mange luftblærer i vandet som opstår og brister. Lyden opstår når vandet skummes op og fyldes med inerti. Lydene er diffuse og monotone. Lyden kan ikke lokaliseres til et bestemt sted, men fylder hele rummet omkring tilhøreren. 2. PULSERENDE LUFTBOBLER. Den boblende lyd stammer fra luftblærer under vandet som i en jævn rytme bryder gennem vandoverfladen. Lyden opstår f.eks. hvor en vandstråle bryder gennem overfladen og undertrykket trækker luft under vandet. Lyden kan lokaliseres til nedslagsstedet. 3. ET ENKELT SKVULP. Lyden er fra en enkelt bølge der skvulper ind mod kanten. Den hule, rungende klang opstår på grund af resonnans i luftrummet mellem bølgekammen, vandfladen og kanten. Lyden er solitær og akustisk sat sammen af et udgangspunkt, en krop og et henfald. At opleve vandkunst og fontæner er ikke kun at se vandets bevægelser LYDE SAMMENSTØD MELLEM FALDENDE VAND OG OVERFLADEN 1. DIFFUSE SMÆLD. Lyden af en masse hurtige smæld fra dråber der rammer vandoverfladen, men uden nok tyngde eller kraft til at bryde vandoverfladen. De springer i stedet tilbage. Lyden opstår f.eks. når en vandstråle splintres i mange mindre dråber og rammer et større felt. Lydene fra de enkelte nedslag kan ikke skelnes og skaber en diffus lyd der omgiver tilhøreren. 2. PLUSERENDE PLASK. Plaskende lyd fra plamager der rytmisk falder på overfladen. Lyden opstår f.eks. når mindre dråber på deres vej ned rammer andre dråber og samler sig til en større plamage. Vandets fart er langsom, plamagernes overfladespænding intakt og vandoverfladen brydes ikke. Plamagerne falder en ad gangen og kan høres hver for sig. En rytme opstår. 3. ET ENKELT DRYP. Dryppende lyd fra en stor dråbe der falder ned på en rolig vandoverflade. Dråbens tyngde danner en tragt i vandoverfladens elastiske overflade, men sendes op igen. Lyden begynder under vandoverfladen og lyder derfor først hul og rungende. Derefter bliver den klar og breder sig i rummet. Lyden optræder solitær med udgangspunkt, en krop og et henfald. Vandets udtryk i vandkunst og fontæner kan varieres i et væld af effekter. Den tekniske udvikling kræver en større bevidsthed om hvordan det arkitektoniske skal sættes i scene. Det forudsætter igen et begrebsapparat der beskriver vandets kaotiske struktur og mangfoldige udtryk. Det beskriver Maja Nikolajews ph.d.- afhandling At læse vandet. Et redskab til analyse af vandkunst og fontæner fra Kunstakademiets Arkitektskole. Begreberne omfatter både vandets bevægelser, lyde og lysrefleksioner. I Grønt Miljø 5/ 2007 blev vandets bevægelser beskrevet. Her kommer turen til vandets lyde og refleksioner. Begreberne simplificerer virkeligheden, men markerer de karakteristiske nuancer. Førhen betød teknologien at det kunne være svært at føre vandet frem og at beherske det. De tekniske begrænsninger gav dog også en fornemmelse af hvordan vandet kunne påvirke sanserne. I dag påtvinges vi ikke længere denne aflæsning af vandet. Den bør derfor være en bevidst del af arbejdet med vandkunst, både på praktisk og teoretisk plan, skriver Nikolajew. Fontænerne i Alhambra fra 1300-tallet udspringer af temaet om livets kilde i Paradiset. I de lukkede gårdrum er der en diskret fontæne i gulvniveau. I Myrtegården skaber en lav jetstråle en rytmisk plaskende lyd der reflekteres af gårdens vægge så den diskrete lyd bliver diffus og fylder hele rummet. LYDE Vand kan risle, klukke, piple, bruse, plaske, skvulpe, dryppe og sjaske. De poetiske lydord er ganske beskrivende, især 20 GRØNT MILJØ 10/2007