Legesyg indiedisco med seriøse takter

Transkript

1 Nr 1 / 2009 Legesyg indiedisco med seriøse takter KARRIEREKANONEN Musikbranchen samarbejder om talentudvikling Tema Muligheder for musikstøtte et overblik SPILLESTEDER DK Synergi for 77 spillesteder i forening GENERALFORSamLING Dagsorden ÅRSBERETNINGEN Tag ud og gem

2 KaRRIeReKaNONeN Musikbranchen samarbejder om talentudvikling Tema Muligheder for musikstøtte et overblik SPILLeSTeDeR DK Synergi for 77 spillesteder i forening GeNeRaLFORSamLING Dagsorden Nr 1 / 2009 ÅRSBeReTNINGeN Tag ud og gem KODA / leder Fra opkræver til partner Legesyg indiedisco med seriøse takter Tekst: Ivan Pedersen /formand, KODA's råd 2 / KODA / DK KODA er en organisation i udvikling. Og det går stærkt. Vi tror på, at samarbejde skaber synergi, udvikling og økonomiske muligheder, og derfor er det en aktiv strategi i KODA at skabe og indgå i partnerskaber på tværs af brancher - i musikbranchen og i kultur- og erhvervslivet. Alt sammen noget, som KODA gør, for at knytte tættere bånd mellem musikbrugere og musikskabere for, at musik bruges i flere sammenhænge og for at være med til at udvikle musikbranchen generelt. Der er et stort behov for at samarbejde om talentudvikling og om nye teknologiske platforme, og KODA er med til at kickstarte processen. Karrierekanonen Film- og designbranchen har længe samarbejdet på tværs og med succes, men musikbranchen har indtil nu haltet bagefter. Det er KODA nu med til at gøre noget ved som en central spiller i dansk musikliv. Eksempelvis er KODA gået sammen med DR, Spillesteder.dk og Roskilde Festival i en relancering af Karrierekanonen, som er et unikt tiltag for vækstlaget i rytmisk musik. Du kan læse mere om KODA s rolle i Karrierekanonen på side 9. Musik som oplevelseszone Og KODA barsler med flere projekter, der skal give dansk musik en saltvandsindsprøjtning. Et af dem er musik som oplevelseszone, der favner bredt i musikbranchen og resten af erhvervslivet. Sammen med næsten 50 centrale aktører fra musikbranchen, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet deler vi ambitionen om at udvikle dansk musik. Det er KODA, der har taget initiativ til at samle aktørerne og til at søge et væsentligt beløb fra den såkaldte oplevelseszonepulje hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Her kan KODA være med til at sikre, at dansk musik indtager sin naturlige plads, når det skal afgøres, hvilke parter i den danske kultur- og oplevelsesøkonomi, der skal modtage midler fra puljen. Bag ansøgningen til oplevelseszonepuljen står en bredt sammensat projektgruppe, der ud over KODA tæller bl.a. KODA s medlemsforeninger, DMF, DAF, TDC, Dansk Industri, Rytmisk Musikkonservatorium og Tivoli. Hvis oplevelseszonen bliver en realitet, forstærkes samarbejdet i Danmark om bl.a. talentudvikling og forskning samt om udvikling af nye løsninger, der kan styrke musikkens position hos forbrugerne og på eksportmarkederne. Målet er, at en bevilling fra oplevelseszonepuljen sammen med deltagernes initiativer og tilskud samlet skal kunne bidrage til udvikling af musiklivets vækstpotentiale med mellem 20 og 40 mio. kr. de næste to år. Ovenstående er bare to eksempler på KODA s aktive strategi om partnerskaber, der skal styrke dansk musiks udvikling fremadrettet. Læs mere om udviklingen i vores samarbejder på og i næste blad. Nr 1 marts 2009 Udgiver koda landemærket Postboks København K Telefon Telefax info@koda.dk Internet Ansvarshavende Niels Bak Redaktør Birgitte Theresia Henriksen Sekretærer Lone Holtmann og Birgitte Nordkvist Grafisk design Uberkant A/S Produktion Uberkant A/S Forside WhoMadeWho Foto Lars Svankjær Oplag ISSN X Koda er en forening, der på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere forvalter danske og internationale ophavsrettigheder til offentlig fremførelse af musikværker. Koda er en forkortelse for Komponistrettigheder i Danmark. Koda varetager også forvaltningen af rettighederne til musikværker på fonogrammer. Det sker gennem Nordisk Copyright Bureau (NCB). Koda blev stiftet i 1926 og har været statskoncessioneret siden 1935, nu i henhold til ophavsretslovens 75a. Ca danske ophavsmænd og forlæggere er medlemmer af KODA. Herudover repræsenterer Koda stort set hele verdensrepertoiret af beskyttet musik via gensidighedsaftaler med udenlandske søsterselskaber. Koda ledes af et råd, der består af medlemmer fra Dansk Komponist Forening (DKF), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA), Danske Populærautorer (DPA) og Dansk Musikforlæggerforening (DMFF). Formandskabet går hvert andet år på skift mellem de tre autorforeninger. KODA 's råd har følgende sammensætning: Ivan Pedersen (formand), DPA Pia Raug (næstformand), DJBFA Klaus Ib Jørgensen (2. næstformand), DKF Niels Rosing-Schow, DKF Jacob Morild, DPA Susi Hyldgaard, DJBFA John Rasmussen, DMFF Tine Birger Christensen, DMFF Ole Dreyer Wogensen, DMFF Koda er åben for personlig og telefonisk henvendelse på hverdage kl , tlf Hvis ikke andet er angivet, er det anvendte foto et PR-foto.

3 KODA / xxx PORTRÆT 4Whomadewho: Legesyg indiedisco med seriøse takter Vi har fundet et ærligt format i vores optræden. Og så er vi jo ikke overdrevent sexy i de der kostumer Vi er jo gamle! WhoMadeWho, portræt side 4 9 Karrierekanonen Samarbejde på tværs af musikbranchen om at udvikle talenterne i ny dansk musik. 10 Tema: Hvem støtter hvad og hvordan? En guide til støttemuligheder for musik i Danmark. 16 Spillestedsportræt: Spillesteder dk Spillestederne skaber synergi i fælles forening i en tid med stram økonomi. 19 Musikkultur: Mixtoverdener.dk Klassisk møder rytmisk og sød musik opstår. 20 Ophavsret: Malene i flere versioner Sys Bjerres hit om Malene har sit eget liv på youtube.com, men hvad med rettighederne, og hvad siger kunstnerne selv? 22 Ophavsret: Teatermusik Det hedder store eller små rettigheder, når det gælder musik i teatret. Men hvad er det egentlig? 24 Infosider 28 Rundt om sangen D-A-D s ode til ungdomssløvsindet anno koda / info til medlemmerne 24 Spil Dansk Dagens sangskriverkonkurrence Danmark går forrest i europæisk samarbejde om ny musik 24 Bachelor i sangskrivning på Rytmisk Musikkonservatorium 25 Musikparlamentet livemusik og debat 25 Mød KODA på SPOT Festival Sangskriverklubseminar på SPOT Festival 26 Nye tider nye vedtægter? 27 Generalforsamling i KODA 25 Rytmer til løbeturen 3

4 KODA / xxx Det er vel egentlig meget kendetegnende for vores karriere, at vi altid har været ret afslappede, og selvom de mange tusinde publikummer buede af os, da vi kom ind på scenen, vandt vi dem over på en eller anden måde. WhoMadeWho om at erstatte Klaxons 4 / KODA på den / DK spanske festival Benacassim.

5 WHO KODA / portræt Legesyg indiedisco med seriøse takter MADE WHO Tre jamsessions blev til en pladekontrakt, en ep og et netværk verden over for den københavnske trio. Det var i De har levet af deres musik lige siden ved lige dele kreativitet og business - og en god sjat omstillingsparathed. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Foto: Lars Svankjær homadewho er anderledes. De er en trio. De spiller disco. Og de optræder i kropsnær stretch. Gerne i pangfarver eller måske i bar hud påført sort maling (!). Et sammensurium af dansabel indiedisco og udklædning gør deres koncerter til en fest. Det er ikke et særsyn, at publikum finder den indre John Travolta frem i en smækker discodans, når trioen optræder på klubber og spillesteder. Men trods det festlige image er det en meget seriøs tilgang til musik, der præger WhoMadeWho. Her er da heller ikke meget party over Vesterbro-udsigten gennem de sprossede ruder i det baghus, hvor KODA / DK møder WhoMadeWho. Og det selvom huset engang var hestestald for ingen ringere end grevinde Danner. Vrinsk er nu erstattet af masser af musik i et mikroskopisk studie, som befinder sig for enden af en lang gang. Vi træder henover et bugnende askebæger og ind i lokalet, der mirakuløst nok rummer både trio og journalist plus klaver, keyboard, bas, guitarer og computer. En isnende januarvind hyler uden for, alt imens vi bænker os på skamler og klaverstol med latte og croissanter courtesy of WhoMadeWho. Umiddelbart er der langt fra de høflige gutter i det skramlede baghus til den sjov og ballade, der emmer fra WhoMadeWhos legende disco og kropsnære kostumer. Men dobbeltheden er klar, for selvom musikken er alvorligt ment, kører der en underliggende ironi i deres image. Det er helt bevidst, forklarer de tre lange drenge. I starten af deres karriere spillede WhoMadeWho nemlig koncerter for "utroligt moderne mennesker", og for at det hele ikke gik op i en smarthedsspiral, skulle der ske noget andet. En dag fandt trioen tre ens tyske sportsdragter, og det blev startskuddet til et særpræget image. Et seriøst festmoment De gøglede dragter får koncertpublikummet til at slappe af, og det giver os frihed til at tage os selv seriøst. Og så skaber det en visuel profil, som folk husker. Et brand. Det er fedt ikke at skulle konkurrere på et sejhedsparameter, og en god modsætning til bare at være tre helt almindelige drenge, der prøver at se seje ud. Det bliver nemlig så let røvkedeligt, fortæller de to Tomas er og Jeppe, der i 2004 fandt sammen som WhoMadeWho. Med udklædning har trioen skabt et festmoment i live-situationen, hvor de kan give den fuld skrue. Vel vidende at de skal undgå at blive et gøglerband, for når man er alvorlig 5

6 KODA / portræt med sin musik, er der en knivskarp balance mellem det og den rene underholdning. Men trioen mener, at balancen er lykkedes. Vi har fundet et ærligt format i vores optræden. Og så er vi jo ikke overdrevent sexy i de der kostumer Vi er jo gamle! lyder det fra Tomas Høffding, der ligesom resten af trioen har ladet strechdragterne vige for lag-pålag-hættetrøjer i dagens anledning. Det første af mange lange grin runger i det lille rum. Jeppe Kjellberg uddyber de to sider af WhoMadeWho: Live giver vi den gas, men på plade er der nogle andre takter, hvor det ikke bare er fest. Vi har hentet vores inspiration i 70 erne og 80 erne, ligesom fx The Klaxons, der også blander noget retro, rave og rock. Men vi kom faktisk før Klaxons med den der festrock Jamsessions blev til pladekontrakt WhoMadeWhos netværk spænder fra Sydney til New York, og de turneer i hele verden. De blev signet til det ikoniske, tyske label Gomma i 2005, fordi de efter eget skøn var for nicheprægede til Danmark, og Gomma kunne give dem et mere internationalt netværk inden for deres genre. Der står bl.a. Australien, New York, Spanien og Tyskland i trioens kalender, men de håber også på at komme til at spille mere herhjemme. I 2004 mødtes Tomas, Tomas og Jeppe og jammede sammen første gang. Det var meget løst og kun med instrumentale ting, som de klippede lidt rundt i på computeren bagefter. De sendte numrene til Gomma i Tyskland, og så gik det stærkt. De ville gerne signe sådan uden videre, fortæller Tomas Barfod. Vi syntes, Gomma lavede spændende ting, bl.a. nogle tyske krautrock-opsamlinger som var rimelig skøre. Det var lige et hjem for os, for det betyder utroligt meget, at ens label også er et brand. Kontrakten gav os mulighed for at turnere rundt om i verden allerede efter den første ep, så det var jo fedt. Tomas Høffding supplerer: Det fede er, at vi i modsætning til så mange andre aldrig har betalt for at spille. Det var helt klart Gomma, der gjorde det, for når man er niche kan man sagtens have en lille genre i hvert land og alligevel være en del af et stort netværk. Især nu hvor nettet er så stærkt, kan man møde folk og spille over hele verden. I starten foregik koncerterne altid på klubber, ofte kl. tre om natten og en halv time midt på dansegulvet. Det var meget laissezfaire, og WhoMadeWho var deres egen lyd- 6 / KODA / DK

7 KODA / portræt mand og manager. De brugte Gommas netværk og bookede selv billetter. Det har ændret sig sidenhen. Det er generelt for os, at vi er bange for at det bliver alt for stort og tungt. Hvis man ikke har udgifter til manager og lydmand, kan man faktisk tjene penge ved at spille koncerter, og så behøver man ikke gå hjem og lave et eller andet ligegyldigt job i en børnehave, siger Tomas Barfod, der dog tilføjer, at de nu om dage har både lydmand og en manager. Vi er blevet satte Men vi kan stadig leve af musikken!, konkluderer Jeppe Kjellberg med et tilfreds smil og bunder den sidste kaffe. Nummeret lever på computeren WhoMadeWho har prøvet alle modeller for komposition - undtagen den gængse sangskrivermodel. Sådan har de aldrig gjort. Never. Musikken starter som regel analogt og færdigkomponeres digitalt. Det er oftest sådan, at vi jiver løs. Det fungerer rigtigt godt at lige spille noget sammen i øvelokalet sådan hurtigt med trommer og bas. Så lader vi det måske ligge og går videre med noget andet. Men så sidder vi jo bagefter og redigerer i det på computeren. Det er virkelig en organisk proces, fortæller Jeppe Kjellberg. Keld Tolstrup (internationalt kendt dj, red.) har faktisk for nylig kaldt os Københavns bedste jazzband! Men det er nok fordi, vi opererer med improvisation, omend vi gør det kollektivt, siger Jeppe Kjellberg, som med en fortid i jazz en er vant til det improviserende. Han er dog ret tilfreds med, at bassist og trommeslager ikke fabulerer så meget i WhoMadeWho, men derimod udgør en ansvarsfuld rytmesektion. Ifølge Tomas Høffding er grundopskriften på komposition a la WhoMadeWho, som følger: Typisk sætter Tomas Barfod sig og laver et beat, som lyder enormt funky, og så sætter vi guitar og bas til og jammer i 10 minutter. Så drikker vi noget kaffe en vigtig ting... Dernæst forfiner vi nogle af rollerne eller kører rundt med det, der er, laver en form, og så har vi allerede et track, siger han og fortsætter: Tit tager vi det med hjem, lytter på det og får andre folk til at give os nogle tekster, som vi synger et eller andet fuldstændig random op fra. Engang imellem er der noget, hvor vi tænker her er et eller andet, og så producerer vi nummeret færdig. Det er meget klippe-klistre-agtigt, og det hele foregår på computeren. Og så er det meget lidt ego-baseret på den måde, at det Megastjerne spiller WhoMadeWho-cover Josh Homme (frontmand i Queens of the Stoneage, red.) spiller WhoMadeWhos Space for Rent som covernummer til sine solokoncerter. Det er en kæmpe cadeau til os, at Josh Homme spiller vores musik et klart højdepunkt. Totalt vildt. Han er enormt søgende musikalsk og kender den europæiske klubscene, som vi er en del af. Han syntes, vores nummer var fedt og tog det med i sit live-repertoire. Det sjove er, at Josh Homme fortalte os, at han synes, vores musik har utroligt meget at gøre med det, han laver i Queens of the Stone Age! Det var sådan lidt okeeeej Det er noget med, at vi har et shuffle-beat-fællesskab med Queens of the Stone Age. Deres musik er så bare pakket ind i glamrock og USA-lyd bagefter. Karrierehop: Erstattede Klaxons på Benacassim WhoMadeWho erstattede The Klaxons på Europas største musikfestival, Benacassim, i Spanien. Det var på den store scene, og afbudet fra Klaxons kom last minute. Det var lidt sjovt, for vi vidste slet ikke, hvor stor en festival Benacassim egentlig er på det tidspunkt. Hvis det samme var sket på Roskilde, så havde vi nok taget en dyb indånding og besvimet af nervøsitet. Men da vi blev spurgt, om vi kunne spille i stedet for Klaxons, så tænkte vi bare fint nok, det kan vi da godt, fortæller trioen, som faktisk diskuterede, om de gad, fordi de ikke havde fået frokost, og solen skinnede. Men det gjorde de heldigvis. Vi erfarede, at der kommer sindssygt mange englændere til Benacassim. Det gav os hul igennem til England, og er klart den enkeltstående begivenhed, som har betydet mest for vores karriere. 7

8 KODA / portræt WHO? Jeppe Kjellberg, guitar/vokal. 33 år og fra Mesinge på Fyn. Baggrund mest i jazz. Synger og spiller guitar, klaver, ukulele og wireless banjo. Diplomuddannet guitarist fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Har eget label Yebba Music der i maj udgiver sidste cd Germanic Peoples feat. Kalle Mathiesen i Duo Trilogi. Spiller med Niels Lykkegaard, World of Fitness, Yak, The Liberty Balance, Kalles World Tour, Flemming Agerskov, Jakob Bro, Tomas Agergaard, Peterpeter og Kannibal kvintetten m.fl. De andre om Jeppe: Han er original på den gode måde, hektisk, go energi, lidt æh søgende på en lidt forvirret måde, blanding af sitrende og rolig og meget kreativ og en glad hund. WHO? Tomas Høffding, bas/vokal. 34 år og fra Roskilde. Baggrund i traditionel rockmusik. Synger, spiller bas, trækharmonika og klaver. Undervejs i indspilningen af sit første semi-elektroniske soloalbum. Har studiet Club Amour i Victoriagade, København. Uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Tidligere sanger og sangskriver i hedengangne Garbo. Har spillet med bl.a. Lars H.U.G. og Tobias Trier. De andre om Tomas: Vi kalder ham ingeniørtropperne. Han er megastædig, men omvendt også meget large om samarbejde, og så er han legelysten også en glad hund. WHO? Tomas Barfod, trommeslager. 33 år og opvokset på landet omkring Næstved. Baggrund i electro/housemusic. Spiller trommer, er dj og producer og har konsulentagtig rolle som festarrangør. Bachelor i kommunikation og virksomhedsstudier fra RUC. Medlem af den succesfulde duo Filur, der består af Tomas Barfod og Kasper Bjørke (i 2005 var Filur på KODA s top5 over mest spillede danske bands i udlandet, red.), og snart udgiver greatest hits. De andre om Tomas: Han går under navnet kaptajnen. Han er funktionsorienteret, effektiv og utroligt rastløs, men god til at sætte tingene i kontekst og se det overordnede det må være sådan en dj-ting. sjældent er sådan noget med, at Jeppe har en guitarting, som han føler stærkt for. Som regel har vi et beat og en basgang og synes, at sådan her skal det være, men efter et par dage er der næsten altid en af os, der får en idé og drejer det 180 grader. Der er også links Whomadewho.dk udgivelser 2005 album: WhoMadeWho: WhoMadeWho 2006 album: WhoMadeWho: Green Version (en bagvendt version af WhoMadeWho - albummet, samme numre men i akustisk-countryagtig version) Udgivet flere 12-tommer-vinyler Remixes for bands som Chicks on Speed, Hot Chip, New Young Pony Club mfl album (udkom i marts): WhoMadeWho: The Plot 8 / KODA / DK sådan en usagt spilleregel om, at den, der får den første den bedste idé, får sine ting igennem. Hvis jeg har lavet en fed ny basgang, så skal jeg bare skynde mig, for ellers er det for sent. Ingen tårer for fremtidens musik WhoMadeWho er enige om, at der er rigtig meget fedt dansk musik for tiden så meget, at de bliver helt angst over, hvor godt det er! Der er stor optimisme for fremtiden. Hvis man kigger på det samlede billede med live, plader og sponsorater, er det fint nok. Det er mig meget magtpåliggende at sige tør øjnene til alle de her folk, der har ondt af sig selv i musikbranchen, siger Tomas Høffding og gnider fingrene demonstrativt under øjnene. For det er en fed tid, en nysgerrig tid, men den er bare meget mere fragmenteret. Jeppe Kjellberg supplerer: Som modtræk til hele mp3-kulturen, så er der sket det, at vinyl er gået hen og blevet interessant. Det er ikke noget, vores band eller pladeselskabet tjener penge på, men det skaber tyngde og dedikation i forhold til publikum og pressen med de fysiske 7-tommer vinyler. En vigtigt modvægt til den flygtige blogkultur. Tomas Barfod bryder ind med en lidt mere dæmpet begejstring for udviklingen: Det er jo ikke sort og hvidt, for Myspace-generationen er vokset op med, at musik ikke er noget, man betaler for. Det er rigtigt spændende, og jeg har været rigtigt imponeret af, at det var så spændende, men forbrugerkulturen om bare at smide væk, er jeg sgu lidt ærgerlig over. Du har fuldstændig ret, siger Tomas Høffding. Men jeg har bare lyst til at råbe højt om, at det går op og ned i alle brancher, og som komponist må man være omstillingsparat, ligesom folk er i alle andre erhverv. De to andre nikker samstemmende ingen i WhoMadeWho har næppe anlæg for at sidde og vente på, at noget sker! Optur til KODA! For WhoMadeWho er KODA klippen i en foranderlig musikbranche. Det er rigtigt rart, at KODA er der og står rimeligt sikkert. Vi spiller jo i hele verden, og det er klart KODA i Danmark, der rykker mest. Vi bliver spillet mindst lige så meget i radioen i England og Frankrig som i Danmark. Men det er dimes, vi får for live og radio i udlandet sammenlignet med KODA. Så big up til KODA. Respeeekt!

9 KODA / musikbranche KODA med i Karrierekanonen I starten af februar relancerede DRs Karrierekanon sig selv med KODA, Roskilde Festival og Spillesteder dk som partnere et unikt tiltag for vækstlaget i dansk, rytmisk musik. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Vejen fra øvelokalerne til de store koncertscener er blevet lidt kortere for Danmarks musikalske stjernefrø. Karrierekanonen, der tidligere alene var knyttet til DRs P3, udvidede i februar med en række centrale aktører fra musiklivet. I Karrierekanonen er der lagt op til et stærkt, ambitiøst og kompetent samarbejde om at udvikle og styrke rytmisk musik herhjemme. I projektet har KODA, DR, Roskilde Festival og Spillesteder dk samlet kræfterne og hjælper nye talenter frem, så kommende stjerner og morgendagens legender får et skub i karrieren. I alt forventer vi, at ca. 40 bands i løbet af 2009 vil få glæde af Karrierekanonens talentudvikling, der bl.a. involverer eksponering i radioen og live på landets spillesteder, mentorordning, coaching og rådgivning. KODA har valgt at indgå som samarbejdspartner i Karrierekanonen som det direkte link til kunstnerne i projektet. Vi er bl.a. garant for kunstnernes rettigheder og for, at talentudviklingen imødekommer individuelle behov, og ruster kunsterne så godt som muligt. er godt i gang, og som viser talent og ambition til at få bedst mulig udbytte af rådgivning, uddannelse, eksponering og optræden på Danmarks bedste livescener. Johan Olsen fra Magtens Korridorer, der blev optaget i Karrierekanonen i 2005, udtaler: Uden Karrierekanonen ville der være en god sandsynlighed for, at Magtens Korridorer stadig var et fritidsprojekt. Vi opfattede musikken som meget langt fra mainstream og helt uden poppotentiale. Som så Karrierekanonen er unik, fordi alle udvalgte får eksponering og talentudvikling. KODA's rolle i Karrierekanonen - ud over at vi er garant for at kunstnernes frihed og rettigheder - er at tilbyde sangskriverkurser, mentorordning og kunstnerisk feedback. På den måde får kunstnerne skræddersyet talentudvikling hele vejen rundt om karrieren. Trine Nielsen, markedsdirektør i KODA mange andre sendte vi materiale rundt til branchen, uden at det affødte nogen interesse. Men vi sendte også en demo til DRs Karrierekanonen og blev til vores overraskelse valgt ud. Derfra gik alting meget meget stærkt. Det forventes, at ca bands har niveauet til at blive udvalgt til Karrierekanonen. Udvælgelsespanelet består af repræsentanter for Roskilde Festivals musikgruppe og P3s musikudvalg. Fokus på dem, der er godt i gang Karrierekanonen henvender sig til den del af vækstlaget, der De indledende showcases fandt sted i februar og marts. Hovedshowcases er: Torsdag d.23/4 Posten, Odense. Torsdag d.30/4 Gimle, Roskilde. Torsdag d.7/5 Studenterhuset, Århus. Torsdag d.14/5 Lille VEGA, København. Magtens Korridorer var ikke ambitiøse og nærede ikke håb om at være andet end et fyraftensband. 9

10 Sådan Det danske musikliv og de skabende komponister/sangskrivere modtager hvert år mange mio. kr. i statsstøtte. Men hvilke instanser uddeler pengene og til hvem? Og hvordan får du som kunstner del i kronerne? KODA / DK guider dig gennem støtte-junglen og fortæller om nogle af de udvalg, der fordeler pengene. Du får også tips til, hvad du skal gøre for at opnå støtte til din musik. Tekst: Anders Houmøller Thomsen 10 / KODA / DK

11 Kunstrådets Musikudvalg KODA / tema Vidt forskellige navne som Efterklang, Latin Dance Band og Storstrøms Kammerensemble nyder godt af penge fra Musikudvalget. Fem spørgsmål til dirigent Giordano Bellincampi, formand for Kunstrådets Musikudvalg. Hvad betyder Musikudvalgets støtte for dansk musik? Uden de midler, vi råder over, ville det danske musikliv stort set blive sat i stå. Vi støtter jo i praksis alle mulige musikgenrer og institutioner. Et slag på tasken: Hvordan er procentfordelingen mellem den rytmiske og den klassiske musik, når du ser på jeres samlede støtteuddelinger? Det ved jeg ikke, for det er ikke en del af vores grundlag at spekulere i genrekvoter. Vi har selvfølgelig seks basisensembler, som vi støtter. Heraf er de fem klassiske ensembler, og det sidste er et big band, og de sluger en stor del af vores samlede budget. På den måde har vi nogle driftsmæssige forpligtelser især over for den klassiske musik. Men derudover ønsker vi ikke forhåndsopdelinger mellem de forskellige stilarter. Er jeres ressourcer tilstrækkelige? Vores midler er desværre ikke tilstrækkelige til, at vi kan støtte tidens store musikalske mangfoldighed. Kunst bevæger sig heldigvis væk fra at være noget elitært og ensrettet til at interessere rigtig mange. Det skaber et større behov for kultur både genremæssigt og geografisk. Men vores økonomiske formåen rækker ikke engang til kontinuerlig støtte af de initiativer, vi har sat i gang. Efterklang har markedsført dansk musik flittigt i udlandet, og det eksperimental-rockende band er blevet belønnet med kr. fra Kunstrådet. Storstrøms Kammerensemble er med et tilskud på kr. i 2009 en af de poster, der vejer tungest på budgettet for Kunstrådets Musikudvalg. New Jungle Orchestra bliver tilgodeset med støttekroner. Det verdensmusikalske jazzband modtager som ensemble kr. Foto: Zach Dilgard Foto: Torben Huss Vi har i 2009 stort set samme bevilling fra staten som i bevillingen er blot blevet pristalsreguleret i Vi kæmper altid for at få tilført flere penge og må desværre vende tommelfingeren nedad for mange spændende og kvalificerede ansøgninger. Tror du, at de danske musikere er opmærksomme på, at de kan få statsstøtte, bl.a. via Musikudvalget? Man kan diskutere, om vi burde bruge et par mio. kr. af kunststøttemidlerne på at lave hippe reklamer for at gøre opmærksom på det. Det har vi valgt ikke at gøre for bedre at kunne støtte musikken. Al information er tilgængelig på kunst.dk. Vi kan sikkert blive bedre til at få budskabet ud, og det forsøger vi hele tiden. Kunne I gøre ansøgningsproceduren mindre bureaukratisk? Det er vanskeligt at finde en balance mellem at gøre støttesystemet enkelt og gennemskueligt og samtidig sikre, at det er retfærdigt, og at det følger reglerne for forvaltning. Da jeg kom ind i Musikudvalget for halvandet år siden, ville jeg som alle andre gøre det mindre bureaukratisk, men det bliver af nødvendighed kun til små forbedringer: Som ansøger skal man kunne udfylde et ansøgningsskema, beskrive hvad man søger til, lave et regnskab og et budget, siger Giordano Bellincampi. Læs mere om støttemuligheder: Hvad er det? Kunstrådet serviceres af Kunststyrelsen, og Kunstrådet skal fremme udvikling af kunst i Danmark og dansk kunst i udlandet. Rådet har bl.a. et Musikudvalg med syv medlemmer. Udvalgsformanden udpeges af kulturministeren. Hvem støtter Kunstrådets Musikudvalg? Musikudvalgets hoveduddeling finder sted en gang om året. Musikudvalget behandlede 495 ansøgninger ved hoveduddelingen 2009, og der blev uddelt ca. 86 mio. kr. De største beløb gik til ensembler (ca. 43,1 mio. kr.), institutioner (ca. 19,7 mio. kr.), musikundervisning (ca. 9,6 mio. kr.) og amatørmusik (ca. 6,3 mio. kr.). Herudover blev der uddelt til koncertaktiviteter, efteruddannelse og udgivelser. Konkret dækker ensembler over alt fra klassiske ensembler over rockbands til world-musik. Her er nogle eksempler på, hvem der aktuelt er blevet tilgodeset: Storstrøms Kammerensemble: kr. Gruppen Efterklang: kr. Katrine Madsen: kr. New Jungle Orchestra: kr. Latin Dance Band: kr. Sådan får du støtte: For de fleste puljers vedkommende er der én årlig ansøgningsfrist i august (det gælder bl.a. støtten til ensembler). Der kan søges tilskud til honorarstøtte - som løbende uddeles til danske spillesteder og musikforeninger. I 2009 falder der knap 14 mio. kr. til de danske spillesteder. Eksempler: Kulturhuset Viften, Rødovre: kr. Portalen, Greve: kr. Amager Jazzklub: kr. Der uddeles også støtte til musikalske grundkurser og international musikudveksling. Ansøgningsskemaer kan downloades på: (hvis siden opdateres/ændres - søg på 11

12 KODA / tema Tonekunstudvalgene belønner originalitet Penge til de originale, selvstændige og reflekterende fra Tonekunstudvalgene. Fem spørgsmål til komponist Juliana Hodkinson, formand for de to Tonekunstudvalg. Hvad betyder Tonekunstudvalgenes støtte generelt for dansk musik? Det er de skabende kunstnere, vi støtter, hvilket er enestående. Det giver den enkelte mulighed for at fordybe sig i sit kunstneriske projekt. Vores midler gør, at bl.a. komponister kan få arbejdsro til at skabe værker. Mange bruger pengene til at trække sig tilbage fra turnélivet for at skrive nye sange og/eller komponere. Men man behøver ikke at holde op med fx at spille koncerter, fordi man er på et arbejdslegat. Vi støtter klassisk og rytmisk musik ligeligt. Men der er mange ansøgere, der befinder sig et sted imellem. I de tilfælde ser begge Tonekunstudvalg på ansøgningerne. Kan Tonekunstudvalgene se frem til flere eller færre ressourcer? Det er Kulturministeriets afgørelse. De tilskudsmidler, vi råder over, har været ret uforandrede i de senere år, så vi kan ikke umiddelbart forvente flere tilskudsmidler. Der er stor vækst i kulturudbuddet, så vi så gerne en tilsvarende justering af midlerne. Det er en kamp at få pengene til at række, for antallet af ansøgere vokser, og vi får mange flere ansøgninger, end vi kan imødekomme. Derfor fokuserer vi på de kunstnere, der gør en forskel. Navnlig dem, hvor vores midler er afgørende for, at de kan holde sig i gang. Vi kan ikke vurdere den enkeltes privatøkonomi, men vi kan have en formodning om, hvorvidt nogle projekter er mere kommercielle end andre. Vi elsker ikke musikken mindre, fordi den har et kommercielt potentiale. Men hvis den har det, kan det betyde, at vi vælger at bidrage med et mindre beløb, så vores støtte mere fremstår som en blåstempling og supplement til andre finansieringsmuligheder. I prioriterer originalitet, selvstændighed, selvrefleksion og fremadrettet udvikling. Betyder det, at I kun støtter eksperimenterende navne? Nej, det handler mere om, hvor man er henne i sin karriere. Hvis der er tale om et mainstreamnavn, så kan man også få del i midlerne, hvis der er tale om kunstnerisk udvikling. Musikken behøver ikke at rykke ved hele sin genre hver gang, men der skal være et nyskabende element i det. Musikken skal ikke nødvendigvis være mærkelig for at opnå støtte. Men vi satser nok på ting, som der ikke er så mange andre, der har mulighed for at satse på. Får I flest ansøgninger fra modne navne? Vi kan som hovedregel ikke støtte studerende, så man skal være nået et stykke vej i karrieren, før man kan få støtte. Der er dog også en del ansøgere i alderen fra år, der bliver tilgodeset. Hvilke målsætninger har Tonekunstudvalgene for fremtiden? Vi tager pulsen på det, folk laver. Men det er ikke vores opgave at sige: Nu skal vi fremme heavy metal eller musikteater. Det er op til ansøgerne, hvilke områder der søges støttet. Men når vi kigger på ansøgningsbunken, kan vi se, at der er en underrepræsentation af kvinder. Så jeg håber da, at kvinderne vil søge mere fremover, siger Juliana Hodkinson. Mere info: Hvad er det: Statens Kunstfond så dagens lys i 1964 og har som formål at virke til fremme af dansk skabende kunst. Hvem støtter Statens Kunstfond: Kunstfonden uddelte i ,4 mio. kr. til arbejdsstipendier, arbejdslegater, rejselegater, indkøb, præmieringer, bestillingshonorarer, udsmykningsopgaver, konkurrencer mv. På musikområdet er det især de to Tonekunstudvalg, der er interessante: Tonekunstudvalget for Klassisk Musik, som i 2008 uddelte 6,5 mio. kr. og Tonekunstudvalget for Rytmisk Musik, der ligeledes uddelte 6,5 mio. kr. Udvalgenes midler anvendes bl.a. til treårige stipendier, arbejds- og rejselegater og komponisthonorarer. På Statens Kunstfonds hjemmeside fremgår det, at udvalgene prioriterer musik, der fungerer på sine egne præmisser; lyd, der pirrer ørerne; idéer der står distancen. 12 / KODA / DK Begge udvalg har tre medlemmer. I hvert udvalg udpeges to medlemmer af Statens Kunstfonds repræsentantskab og et af kulturministeren, som også udpeger udvalgsformanden. Sådan får du støtte: Man skal senest den 3. februar indsende ansøgning om tre-årige arbejdsstipendier, arbejdslegater og rejselegater. Senere indsendte ansøgninger bliver dog taget i betragtning i det omfang, der er midler til rådighed. Udvalgene i Statens Kunstfond behandler desuden løbende ansøgninger om støtte, bl.a. bestillingshonorarer til komponister. Her er nogle eksempler på støtte uddelt i 2008: Under komponisthonorarer fik Fyns Kunstmuseum kr. til komponisten Jan- Inge Wijk. Karavane fik kr. til at aflønne Pierre Dørge - og Fangel Mo fik kr. til et værk af Edina Hadziselimovic. De treårige arbejdsstipendier for 2008 gik til Rasmus Zwicki, Lennart Ginman og Hans Hansen. Læs mere om støttemuligheder:

13 Kunststyrelsens Musikcenter Kunststyrelsens Musikcenter er sekretariat for Kunstrådets musikudvalg og Kunstfondens to tonekunstudvalg. Du kan henvende dig til centret, hvis du har spørgsmål om fx internationale projekter, tipsmidler til musik, amatørorkestre og Popkomm-deltagelse. Læs mere: og søg på Kunststyrelsens Musikcenter KODA / tema Nye Toner: Talenter præmieres Banebrydende navne bør nærlæse handlingsplanen Nye Toner. Brian Mikkelsen satte i sin tid som kulturminister gang i en såkaldt handlingsplan med titlen Et kæmpe kram til rådet, Nye Toner. Grundidéen er, at der er store potentialer i den fordi de er så søde! Og tak! rytmiske musiks vækstlag, så med Nye Toner vil man især støtte talent og vækstlag i har modtaget kr. fra den lyder det fra bandet Afenginn, som perioden Første uddeling har nye støttepulje Den unge elite. fundet sted, og der blev givet ca. fire mio. kr. til 52 ansøgere. I alt 137 ansøgere forsøgte at få del i Nye Toner -midlerne, som blev uddelt i fire puljer: Nye publikumsmiljøer, Musikalske vækstbede, Digital formidling og Den unge elite. Det er Kunstrådets Musikudvalg, der fordeler midlerne, og Giordano Bellincampi, der er formand for Musikudvalget, glæder sig over det han kalder et stort og kvalificeret ansøgerfelt. Den unge elite rammer plet. Vi har givet støtte til kunstnere fra mange forskellige genrer lige fra den klassiske accordeonspiller Bjarke Mogensen til elektrorockbandet Veto, og det viser det store potentiale, der er inden for alle genrer i dansk musikliv. Vi vil også gerne understrege, at vi Afenginn godt kunne have støttet endnu flere, hvis der havde været flere midler til rådighed, og vi håber, at mange af ansøgerne vil søge igen, siger Giordano Bellincampi. Når vi satser så meget på enkelte Fra puljen Den unge elite bliver der givet navne, risikerer vi selvfølgelig, at pengene penge til de allerbedste af de nye navne inden for alle genrer, som viser potentiale til en være levedygtigt i en evighed, erkender går til et ensemble, der viser sig ikke at international karriere. Her blev der bl.a. givet tre portioner af kr. til bands, som siko, der er værd at løbe: En dynamisk Bellincampi, som dog mener, det er en ri- får mulighed for at få fyret ekstra op under kunststøttepolitik bør netop være risikovillig. For hvem skal ellers skyde penge i no- karrieren. Det drejer sig om de to electrorock-bands Veto og Dúné og det meget eksperimenterende navn Afenginn. ces? spørger get, som måske kan blive en fantastisk suc- han. Foto: Rune Backs Mange ansøgere ønskede også penge til at forbedre deres Digitale formidling, og der blev i alt uddelt kr. fra denne pulje. Det er rettet mod rytmiske solister og bands, som har projekter, der optimerer en allerede eksisterende præsentation på internet. Det kan fx handle om video, markedsføring, grafik osv. Her gik tildelingerne bl.a. til Spektrscope ( kr.), CALLme- KAT ( kr.) og Nomadix ( kr.). Inden for puljen Musikalske vækstbede (musikmiljøer uden for de gængse koncertsteder), blev der uddelt beløb mellem kr. til kr. i alt kr. De gik bl.a. til DiGiDi, Rod folkemusikstævne/foreningen Rod, Elektrorum/Horsens Kommune og Kansas City/Odense Rytme Center. Endelig blev der uddelt penge til Nye publikumsmiljøer. Tilskuddet er henvendt til rytmiske vækstlagsorkestre, der fx vil opsøge nyt publikum på efterskoler og højskoler samtidig med at navnene bliver mere scenevante. Der var kun tre ansøgere, og alle blev imødekommet. Fremtidens toner /Grundtvigs Højskole, Efterskole-Turen /ROSA, Århus og Roots Music on Tour /Uldum Højskole. KODA / DK spurgte Giordano Bellincampi om det er en pulje Musikudvalget overvejer at eliminere, fordi antallet af ansøgere var så beskedent? Nej, jeg mener behovet er der på fx højskoler og efterskoler. Vi overvejer at gøre mere opmærksom på den pulje, og måske kan ansøgningskriterierne justeres. Den næste ansøgningsfrist til de fire puljer under Nye Toner er forår Du kan finde ansøgningsskema her: 13

14 KODA / tema Få din musik ud i verden Music Export Denmark (MXD) yder støtte til navne og selskaber, der prøver lykken internationalt. MXD får hvert år 3,6 mio. kr. i statsstøtte til at styrke den danske musikeksport. Du kan få del i kronerne på mange forskellige måder. Men meget af eksportstøtten uddeles ganske nyskabende ud fra den reelle efterspørgsel i udlandet: Ved arrangementerne SPOT On Denmark er det branchefolk lokalt, der bestemmer, hvilke musiknavne der skal promoveres i deres region. MXD inviterer bl.a. branchefolk til SPOT Festivalen i Århus, hvor de selv kan udvælge den musik, de vil importere: På den måde udvælges de bands, der har størst potentiale på det pågældende eksportmarked; den lokale branche har et medejerskab i arrangementet, og MXD kommer ikke til at fungere som alvidende smagsdommer, der skubber musikken frem, siger Thomas Rohde, der er leder af MXD. MXD samarbejder med ROSA Dansk Rock Samråd om SPOT On Denmark -arrangementer. Og sammen har de afviklet showcases i bl.a. Belgien, Holland, Luxembourg, Tyskland og Frankrig. Men du har også følgende muligheder for at ansøge mere traditionelt om midler fra MXD. * Pladeselskaber kan fire gange årligt søge om eksportstøtte. * Kunstnere - eller deres repræsentanter (fx management) - kan løbende søge om eksportstøtte. Pengene kan bl.a. være til turneer, showcases og promo-aktiviteter. Beløbene varierer alt efter projektet * Branchefolk kan søge til rejser ved indgåelse af aftaler. Fx ved rejser til branchebegivenheder, messer o.l. Sådan søger du om støtte: Besøg og klik på støtteordninger i menuen til venstre Her finder du information og ansøgningsskema. 14 / KODA / DK

15 KODA / tema Søg om KODA s midler Som KODA-medlem kan du søge om støtte fra de nationale midler og de kollektive båndmidler. Nationale midler 10 pct. af KODA s nettoindtægter går hvert år til udvikling af dansk musik. Det kan være til projekter, der støtter op om dansk musik som Spil Dansk Dagen, Skolekontakt, sangskriverkurser, distribution af musik på nettet, projekter ifm. danske festivaler osv. Herudover fordeles pengene til foreningerne: DJBFA, DPA, DKF eller musikforlæggerforeningen DMFF og til en pulje, der forvaltes af KODA. Puljen med de 10 pct. af indtægterne kaldes "nationale midler". Hvert år den 1. september kan du som KODA-medlem søge om at få del i de nationale midler. De gives bl.a. til arbejds-, rejse- og studielegater, komponisthonorar, cd-udgivelser mv. Hvis du er medlem af foreningerne DJBFA, DPA, DKF eller musikforlæggerforeningen DMFF kan du søge om at få del i de nationale midler hos din forening. I 2007 var der 39,9 mio. kr., som blev fordelt i Dj og komponist, Katrine Ring, og sangskriveren Safir var nogle af dem, der modtog støtte fra de nationale midler i Kollektive båndmidler Alle KODA-medlemmer kan søge støtte fra båndmidlerne til cd-udgivelser og andre projekter med klar tilknytning til dansk musikliv. Pengene kommer fra vederlag på salget af blanke medier, der skal kompensere kunstnerne for tabte indtægter pga. privatkopiering af musik. Ansøgningsfrist for båndmidlerne er hvert år den 1. februar. Hvert år nedsættes et udvalg, der skal behandle ansøgningerne til de nationale midler og de kollektive båndmidler. Udvalget består af en af KODA's råd godkendt repræsentant fra hver af de fire foreninger. I 2009 er det: Dansk Komponist Forening: Regin Petersen Danske Populærautorer: Niels Mosumgaard Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer: Turid Nørlund Christensen Dansk Musikforlæggerforening: Peter Littauer Læs mere om støtte fra KODA og andre støttemuligheder på 15

16 de danske spillesteder i forening dk Under ledelse af entusiasten Jakob Brixvold er de danske spillesteder samlet i foreningen [Spillesteder dk]. Det skaber synergi på flere fronter i et hjørne af musikbranchen, der trods en evig stram økonomi rykker på flere fronter. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Foto: Johan Rosenmunthe Det er formiddag, stille og tomt i de sorte lokaler på Copenhagen JazzHouse, som er et af de 77 medlemmer af [Spillesteder dk]. Jakob Brixvold har valgt jazzens højborg s om mødested til en snak om de danske spillesteders forening, fordi JazzHouse ligesom [Spillesteder dk] også er i rivende udvikling. Det er en god parallel til udviklingen i [Spillesteder dk], at vi mødes her, siger Jakob Brixvold med henvisning til det gamle jazzsteds opdaterede profil under den nye musikchef Lennart Ginman. Ligesom [Spillesteder dk] har JazzHouse fået et nyt drive med et stort uudnyttet potentiale. De står dér, hvor jeg stod for præcis et år siden, da jeg startede som leder af [Spillesteder dk]. Før Jakob Brixvold blev sekretariatschef i [Spillesteder dk], var han spillestedschef på det regionale spillested STARS og har tidligere siddet i foreningens bestyrelse. I det hele taget er han en erfaren herre i musikbranchen. Den engagerede sekretariatschef har på blot et år formået at skabe en særdeles positiv udvikling i spillestedsforeningen med sit flair for samarbejde, partnerskaber og nytænkning. [Spillesteder dk] som kvalitetsstempel [Spillesteder dk]s formål er at arbejde for live-arrangørernes vilkår ved at øge synlighed, skaffe flere penge og få mere indflydelse. I det seneste år er en udvikling sat i gang, der betyder, at [Spillesteder dk] i stigende grad arbejder politisk med lobby og som høringspartner, når lovgivning, der vedrører spillestederne, er i spil. Herudover går de aktivt ud og skaffer sponsorer og danner partnerskaber. Der skal ske noget. Da jeg startede i [Spillesteder dk] kunne jeg gøre og gribe i alt, for det hele lå ligesom bare foran. Før det havde foreningen udelukkende været et bestyrelsesbåret projekt, så der er sket rigtigt meget siden da. Vi har fået sat mange spændende projekter i gang og positioneret os selv politisk, hvor spillestederne før var for usynlige i beslutningsprocesser. Vi kommer med indspark til nye tilskudsrunder, søger fonde og indflydelse og arbejder for en mere central position til live-aktørerne. Det er det ene af to meget væsentlige ben. Det andet er at udnytte, at man er 77 arrangører, hvor ganske få af dem er i konkurrence med hinanden. Der er meget tænkning, der kan deles og mange projekter, man kan samarbejde om. Booking er et af de steder, der har brug for mere samarbejde ifølge Jakob Brixvold. Der ligger nok en tendens til at tro, at man hver især er den bedste købmand her til lands, når det gælder booking. Det tror jeg ikke er tilfældet, så vi har et forløb nu, hvor vi arbejder på at skabe en rammeaftale for handel med danske bands på danske spillesteder. Her har vi dialog med DMF, Festival- Danmark, bookingbureauer og agenter. Det skulle gerne blive sådan, at når man handler med [Spillesteder dk] eller FestivalDanmark, er der styr på alt det, som står med småt - forsikring, sikkerhed osv. - som i dag er formuleret uigennemskueligt og juridisk uholdbart. Vi vil favne de arrangører, hvor man 16 / KODA / DK

17 KODA / spillesteder som gruppe står inde for en høj kvalitet af koncertafvikling og en ordentlig behandling af kunstnerne. Det at være med i [Spillesteder dk] skal gerne blive et kvalitetsstempel. [Spillesteder dk]s basisdrift er kontingentbaseret med en solidarisk fordeling, hvor man betaler efter størrelse fra kr. til kr. pr. år. Det fungerer fornuftigt, og modellen med at de bredeste skuldre bærer mest, har kendetegnet foreningen i mange år. Kontingentet betaler min løn, husleje, rejser, møder mv. Derudover fundraiser jeg for at få midler til aktiviteter og søsætter nogle samarbejder. Fx samarbejder vi med Sundhedsstyrelsen om en anti-drug-kampagne, hvor de kan bruge vores netværk. Her ville de måske tidligere være gået til de 10 største spillesteder, men nu kan de få en landsdækkende aftale hos os, og det giver til gengæld aktivitet, synlighed og nogle projektmidler. Overlever på bardrift Selvom Jakob Brixvold roser spillestedsloven, der blev vedtaget i 2000 og betød en I forarbejdet til spillestedsloven sidst i 90 erne, blev området vurderet til at være levedygtigt med et statsligt engagement på 68 mio. kr. til rytmisk musik på spillestederne, men indtil videre er man kun nået op på knap 40 mio. kr. Jakob Brixvold Sådan fungerer spillestedsloven Spillestedsloven blev vedtaget for 10 år siden. Det blev besluttet at afsætte 20 mio. kr. årligt til de regionale spillesteder og 10 mio. kr. årligt til honorarstøttede spillesteder udvalgt af Kunstrådets Musikudvalg på betingelse af, at kommuner og amter lagde samme beløb i puljen. Det giver 60 mio. kr. i alt årligt, og beløbet er stort set ikke hævet siden. For at blive taget i betragtning som regionalt spillested skal man opfylde krav om at præsentere koncerter på et højt kunstnerisk niveau og være en drivkraft i udvikling af genrer og vækstlag. Aftalen for regionale spillesteder for 2009 til 2012 omfatter 18 spillesteder i Danmark, hvilket er to mindre end i den tidligere aftale. I alt 29 spillesteder søgte om at blive regionalt spillested. De regionale spillesteder pr er: Copenhagen Jazz House, Culture Box, Det Musiske Hus, Fermaten, Gimle, Global Copenhagen, Godset, Loppen, Musikcaféen, Musikhuzet Bornholm, Posten/Dexter, Stars, Stengade 30, Studenterhuset, Sønderborghus, Train, VEGA, VoxHall. Over 150 spillesteder i Danmark er honorarstøttede. De har minimum 10 arrangementer om året, og får meget varierende statstilskud fra til kr. 17

18 KODA / spillesteder vitaminindsprøjtning til spillestederne på samlet set 60 mio. kr. årligt ligeligt fordelt mellem stat og de involverede kommuner, savner han en revision af ordningen. I den 10-årige periode er professionalismen øget samtidig med, at der er kommet flere krav fra officiel side om ordnede forhold, vækstlagspleje og genreudvikling. Publikum og kunstnere ønsker også høj kvalitet i koncertudtrykket. Det koster flere penge, og nødvendigheden af spillestedernes egenindtjening når nogle steder op på 70 pct. af driften. Dvs. at penge, der hentes på bardrift, entré og sponsorer, er helt afgørende for ambitionen om, at spillestederne skal spille en afgørende rolle i udvikling af de rytmiske miljøer. Her synes jeg, der er en indbygget modsætning i, at man mener, at den rytmiske kulturgenre skal overleve og udvikles på basis af bardrift. Godt nok har spillestederne set en stigning i publikummer i de seneste 10 år, men når udgifterne også stiger, og finanskrisen kommer oven i købet, bliver det svært. Og det er svært for flere spillesteder lige p.t. understreger Jakob Brixvold: Flere spillesteder hænger i en tynd tråd, og vi vil se lukninger i år med mindre, man fra offentlig side finder midler, der svarer til ambitionerne. Nogle kommuner hjælper lokalt, men staten må også til lommerne. Tilskuddet til live-musikken på de 18 regionale spillesteder er udelukkende baseret på at lønne én medarbejder til hvert spillested. Og det er slet ikke nok ifølge sekretariatschefen: Ud over en kunstnerisk leder er det i dag almindelige krav, at spillestederne foruden programlægning skal håndtere pr, jura, regnskab og ledelse professionelt ligesom alle andre steder. Der mangler økonomi til at køre ordentlige steder, som kan tage chancer med nye former for performance og mere musik fra vækstlaget. Nye tider på Copenhagen JazzHouse Ved årsskiftet tiltrådte komponist, musiker og producer Lennart Ginmann som ny musikchef på det gamle hæderkronede jazzsted, der første gang åbnede dørene i Copenhagen JazzHouse har lagt stilen om blandt andet ved at skabe større sammenhæng mellem koncerter og natklub. Musikprofilen er blevet opdelt i en række tematiserede underklubber for både den klassiske jazz og den nye, grænsesøgende jazz, men også for den genreoverskridende jazz, der blander sig med det elektroniske, med world og roots og med poesi. Spillestedet ejes formelt af Den Erhvervsdrivende Fond Copenhagen JazzHouse. Læs mere om det nye JazzHouse på Blå bog Jakob Brixvold er ikke just en novice i musikbranchen på trods af sine relativt ringe 35 år. Han har været leder af [Spillesteder dk] siden januar 2008 og siddet i bestyrelsen fra 1999 til 2002 som repræsentant for spillestedet Stars i Vordingborg, hvor han var daglig leder i 10 år. Herudover har han arbejdet med booking og management for bands siden gymnasietiden, og drev bookingbureauet Offbeat Jakob Brixvold har desuden gennem en årrække været koordinator på frivillig basis for Roskilde Festivals Odeon-scene, der i øvrigt i år lanceres som sustainable stage et bæredygtigt område i anledning af klimaåret. Han er også medstifter af undergrundsfestivalen Gutter Island, formand for teaterforeningen Neander. Og så er han gift og har tre børn. Om [Spillesteder dk] [Spillesteder dk] er en 35 år gammel forening af rytmiske spillesteder i Danmark, der varetager arrangørernes interesser. I de seneste 10 år har foreningen heddet [Spillesteder dk]. 77 af landets spillesteder er medlem. Ud over Jakob Brixvold som sekretariatschef har foreningen to ansatte, en fuldtids projektleder og en sekretær 15 timer om ugen. Sekretariatet har kontor i Vordingborg. Bestyrelsen er sammensat af spillesteder med en geografisk spredning og af både store og mindre arrangører. Formand er Jesper Nordahl, der er daglig leder af det honorarstøttede spillested Amager Kulturpunkt / KODA / DK Aftaler og projekter i [Spillesteder dk] inden for det seneste år En aftale med KODA om musikvederlag for de regionale spillesteder efter fem års forhandlinger. Det var en god start og et godt kompromis. KODA har sidenhen indledt flere samarbejder med [Spillesteder dk] fx på Spil Dansk Dagen, i Karrierekanonen mv. Et forslag om en ny arbejdsmiljølov om lydniveau for koncerter blev gjort operationel pga. [Spillesteder dk]s indspark med viden og erfaring på området. Et nordisk samarbejde med spillesteder, der skaber effektfuld videndeling. Et årligt seminar hvor alle spillestederne mødes til generalforsamling og til netværk. Fra i år er FestivalDanmark også med. Andre mødepladser er festivalerne by: Larm i Norge, SPOT i Århus og Roskilde Festival. Oprettelse af en digital toolbox, der fungerer som en fælles database for markedsføring, koncertannoncer mv. Midt i 2009 implementeres en rammeaftale for danske spillesteder og festivaler for handel med danske bands hos danske arrangører. Afholdelse af kurser i fundraising og markedsføring. Et formaliseret samarbejde med Festival- Danmark er sat i gang. En anti-drug-kampagne sammen med festivalerne og Sundhedsstyrelsen Lønstatistik på spillestedsområdet

19 KODA / genremøde Miks klassisk musik Roll over Beethoven and tell Tchaikovsky the news, sang Chuck Berry syrligt i 1950 erne, hvor der var en Grand Canyonstor kløft mellem klassisk og rytmisk musik. Bjørn Svin Tekst: Anders Houmøller Thomsen På mixtoverdener.dk er en stribe danske kunstnere inviteret til at prøve kræfter med at fortolke værker af en række klassiske komponister. Brugerne af sitet kan også lege med en bunke samples af klassisk musik. Enten via samples i høj opløsning eller via sitets online sequencer, som alle kan bruge. Projektet er et samarbejde mellem DR P2, Danske Bank og BandBase.dk, og idémand Martin Buck fra BandBase.dk fortæller, at hjemmesiden er flittig besøgt. Der er allerede i projektets to første måneder blevet uploadet 350 nye værker, som blander rytmisk og klassisk. De sange er i alt afspillet ca gange, siger han. Men projektet forgrener sig også til bl.a. DRs P2- hjemmeside, hvor der har været heftig debat. Både om de enkelte miks og om hvorvidt det overhovedet er en god idé at blande rytmisk og klassisk. Der er mange ting, der bør diskuteres i forholdet klassisk/rytmisk, siger Martin Buck: Lige nu går mere end 90 pct. af det statslige musiktilskud til den klassiske musik, som rammer under 10 procent af publikummet. Søgningen til landets klassiske konservatorier falder, og de solister, der bliver uddannet, har svært ved at finde beskæftigelse. De klassiske udøvere er for dårlige til at bruge nettet, mens de Mixtoverdener.dk forsøger over en periode på et år at bringe rytmisk og klassisk musik tættere på hinanden. rytmiske på en måde er for gode. De bruger uhensigtsmæssigt meget tid på at netværke foran computeren - i stedet for at gå i øvelokalet eller studiet og udvikle sig. Jeg så gerne en praktikordning, hvor klassiske solister skulle ud og spille med rytmiske udøvere, så fornemmelsen af musikalitet kan udvikles. Så kunne kontakten mellem den klassiske og rytmiske musik blive til en daglig praksis i stedet for, at der kun er tale om midlertidige projekter som fx Mixtoverdener.dk og Wundergrund, lyder opsangen fra Martin Buck. Han har dog selv modtaget en opsang fra en af de medvirkende musikere. Pato alias Martin Siebenhaar siger, at han føler sig misbrugt af Mixtoverdener.dk, som han synes minder om en reklamekampagne for sponsoren Danske Bank: Som musiker er det i dag nærmest kun muligt at tjene penge på film og reklame, så havde jeg vidst, at Danske Bank fremstod så fremtrædende - og med en typografi, der ligner bankens - skulle jeg have haft mere for min medvirken, siger Pato. Martin Buck beklager kritikken: Det er altid en balancegang, når man blander reklame og kunst. Vi har lyttet til Patos kritik og ændret den måde, som vi præsenterer aktive reklamer på sitet. Men bortset fra Pato har vi kun modtaget god feedback fra både kunstnere, managere og pladeselskaber, siger Martin Buck. Patos kollega - electronica-navnet Bjørn Svin - har fundet det inspirerende at give en musikalsk fortolkning af Stravinskijs "Le Sacre du Printemps" fra Jeg synes, at Stravinskij er fed. Det er som om, han går ud over den normale musiks verden, sikkert fordi han er så klangligt bevidst. Jeg har personligt prøvet at undgå at forfladige originalværket ved ikke at implementere det direkte. Generelt ser jeg ikke en barriere imellem klassisk og rytmisk musik. Jeg hører for det meste musik, der har noget fra begge sider, og det er der masser af, siger Bjørn Svin. 19

20 " KODA / xxx alene - sange overlever i gråzone Sys Bjerres pophit Malene har inspireret mange svarsange, som ret beset krænker ophavsretten. Men det er i orden, mener sangens komponist, så længe det kun sker for sjov på YouTube. Tekst: Niels Pedersen Versionering kræver samtykke KODA modtager dagligt anmeldelser af sange, hvor der er sat ny tekst til en eksisterende melodi eller omvendt. Det er som regel uproblematisk at få sangen registreret, hvis anmelderen på forhånd har sikret sig samtykke fra den oprindelige komponist eller dennes musikforlag. Man skal huske, at værket ikke er ens eget, bare fordi man har skrevet en ny tekst, siger jurist i KODA, Anne Sophie Schrøder. Rent teknisk er en sang et tveværk det består af to værker, der sættes sammen: Tekst og musik. Juridisk lever de hver deres liv, og skriver man en ny tekst til en eksisterende melodi, er det komponisten, man skal spørge om lov. Den oprindelige tekstforfatter kan også gøre indsigelse, hvis han eller hun føler sig krænket 20 / eller KODA udnyttet. / DK Sys bjerre Da Sys Bjerre og Casper Lindstad i 2007 skrev sangen om Malene, mente de, at fortællingen var afsluttet. Som alle, der hører popradio, vil vide, er Sys i sangen rasende på sin kæreste og har brændt hans lejlighed, mens fyren hygger sig i Marielyst med Malene. Men det sidste punktum i affæren var på ingen måde sat. I efteråret 2008 spirede nye musikalske kommentarer frem i internetuniverser som YouTube med udgangspunkt i Sys Bjerre og Casper Lindstads hitsang. Det er fedt at have skabt noget, som folk kan relatere sig så meget til, at de mener, at de må skrive videre på historien. Sangen har fået et liv uden for radioen og cd en, siger Casper Lindstad, der skrev den oprindelige musik, mens Sys Bjerre skrev det meste af Malene -teksten. Hvis man på YouTube søger efter Malene, lander man i et bjerg af sange, der bringer den rapkæftede historie videre til lyden af den oprindelige melodi. Først ude er Mattias Lysgaards Re: Malene, hvor kæresten svarer igen, Mikala K har så skrevet Malenes svar til Sys, hvor pigerne rotter sig sammen mod Mattias, og den lange liste rummer også kommentarer fra