En sikker forbindelse også i det nye år

Transkript

1 Seeberg sætter fokus på grønne investeringer WWF Verdensnaturfonden vil dreje de globale pengestrømme bort fra olie og kul. Side 24 HEF nedbringer antallet af arbejdsskader Lisbeth Norre og Per Brix fører an i HEF s kamp for et sikkert og sjovt arbejdsmiljø. Side 17 Nyhedsbladet Dansk Energi NR Januar 2015 N RI Trends: Olieprisen falder - elpriser er i bund Side 12 Historisk pres på tyske energikoncerner Side Offshore-energi i helikopterperspektiv Side FOTO: MOGENS HOLMGAARD En sikker forbindelse også i det nye år Triax Systems A/S Bjørnkærvej Hornsyld Telefon info@triaxsystems.com

2 LEDER Læs med HVER gang! FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Tegn abonnement på Der skal findes en langtidsholdbar løsning for, hvordan beskatningen vil tage højde for de mange fordele for miljø, klima og energisystem, som elbilerne rummer Af Lars Aagaard / adm. direktør / Dansk Energi En skammel med tre ben Vi har vel alle siddet på en skammel, hvor de tre ben er garanten for soliditeten. Hvis der pludselig kun er to ben, er oplevelsen en ganske anden. Så kræver det balancekunst ikke at ende på gulvet i et uagtsomt øjeblik. Det gælder også dansk energipolitik, som på sin vis hviler på tre ben: En ambitiøs udbygning af vedvarende energi, hvor Danmark gør det godt på især vindområdet, så vores strøm hastigt bliver mere og mere grøn En indsats for at vi bruger vores energi effektivt, hvilket både handler om at bruge mindre og om at bruge det på rette tidspunkt Brug af den grønnere strøm til mere i transport, opvarmning og industri, så vi fortrænger fossile brændsler og mindsker vores energiafhængighed Gjort rigtigt, er det en treenighed, som hænger rigtigt godt sammen. Udbygningen med vedvarende energi går godt, og der skal arbejdes med udfordringerne på energieffektivisering. Men desværre halter det sidste ben elektrificering så meget, at vi kan ende på gulvet. Elektrificeringen lader sig gøre Sammen med stærkere elforbindelser til udlandet, er elektrificering af vores samfund klart den bedste vej til at skabe værdi af den voksende mængde strøm, som produceres i Danmark. Den årlige Energipolitiske Redegørelse i 2012 efter energiforliget dedikerede da også hele to sider til Omstilling af energisystemet til en højere grad af elektrificering. Desværre går det ikke altid, som præsten prædiker, men med de rette tiltag kan vi sætte skub i udviklingen. Tag noget så jordnært som færgefart. Mange af vores færger sejler på diesel, som giver både CO 2 og NOx-udledning. Men de korte distancer (typisk til øer) og regulariteten gør færger til et oplagt mål for at bruge el, ganske som det sker i nabolande som Sverige og Norge. I foråret 2014 lempede et bredt flertal i Folketinget markant på beskatningen af el til større skibe, og nu begynder effekten at vise sig. De første elfærger er på tegnebrættet, og netop den politiske ændring fremhæves som årsagen til at økonomien i den type projekter, nu tegner sig god. men den halter i Danmark Desværre er det store billede, at vi ikke har fået ordentlig gang i elektrificeringen. Oplagt mangler vi en afklaring om elbilernes fremtid på et tidspunkt, hvor et rekordsalg i 2014 viser, at danskerne er ved at tage elbilerne til sig. Regeringen har meldt meget klart ud, at den vil komme i starten af Det haster. For investeringer og stort udbud kræver stabile rammer. Der skal findes en langtidsholdbar løsning for, hvordan beskatningen vil tage højde for de mange fordele for miljø, klima og energisystem, som elbilerne rummer. For slet ikke at tale om potentialet for vækst indenfor sektoren. Trods gode tiltag omkring forsøgsprojekter med varmepumper i den decentrale fjernvarme, så er der også lang vej til at nå myndighedernes egne forventning til elektrificering her. Det er ellers en oplagt vej til at skabe øget værdi af strømmen fra vindmøller på de dage, hvor den er rigelig. Det gælder også på de individuelle varmepumper, hvor vi kan konstatere, at salget halter bagefter. Både her og i den decentrale fjernvarme er der derfor brug for flere målrettede tiltag, hvis de politiske ambitioner om at elektrificere skal blive til virkelighed. Vi skal have balance i vores energipolitik, så skamlen bliver stabil. Det kræver, at vi bliver lige så dygtige til at elektrificere, som vi er til at udbygge med vedvarende energi, samtidig med at vi får håndteret udfordringerne med vores indsats for at bruge energien effektivt. Balancerer vi på kun to ben, er faren for at ende på gulvet alt for stor. Og det er hverken forbrugere, politikere eller sektoren tjent med. 763 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug korrigeret for klima, import/eksport af el mm. faldt i 2013 med 2,4 procent til 763 PJ det laveste niveau siden Samtidig skete der et endnu større fald i produktionen af olie og gas fra felterne i Nordsøen, så Danmark nu atter er nettoimportør af energi. Kilde: Energistatistik 2013 fra Energistyrelsen. Politisk Tvekamp Varmepumper - skal der tilskud til at vende salgskurven? Lars Chr. Lilleholt vs. Per Clausen Side 21 EN ER GI 111. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Telefon: (+45) Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: jto@danskenergi.dk Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster kr. incl. moms for en årgang med 14 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Tegning af abonnement Lotte Bøknæs, MailMak Tegning af abonnement Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Lotte Bøknæs, MailMak Telefon: Fabriksvej 6, 9490 Pandrup danskenergi@mailmak.com Telefon: danskenergi@mailmak.com Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S Mediaservice Telefon (+45) nh@rosendahls.dk Layout og opsætning GREGORIUS ApS Telefon: Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljøcertificeret efter ISO og EMAS. Trykoplag: eks. ISSN: No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. 2 ENERGI NR. 1 JANUAR 2015

3 FOTO UDEFRA KORT NYT Følg dem på Twitter Claus Hver 2. kommunale bil kan udskiftes med elbil - uden kompromis med teknik URO OG OLIE. En olietank blev sat i brand i Libyens største oliehavn, Es Sider, efter at være ramt af en raket den 26. december under kampe mellem stridende fraktioner. Den ugelange brand startede i én tank, men spredte sig hurtigt og ødelagde flere dages olieproduktion. Trods uro også i andre olieproducerende lande er olieprisen fortsat i frit fald. FOTO: REUTERS/SCANPIX C40 a successful city is not where the poor drive cars, but where the rich choose to use the bus nationalgeographic.com/2015/01/08/c40- voices-mark-watts-executive-director-onkey-elements-to-a-sustainable-low-carboncity/ #ycities Johan Today German wind power will produce almost 4x Swedish nuclear power. Elstatistik Markus Power from fossil fuel drops to 35-year low in Germany de/2015/01/fossil-fuel-power-at-35-year-lowin-germany/ Mobile robotter skal gøre gigantmøller rentable Produktion af gigantvindmøller står over for store udfordringer, efterhånden som komponenterne vokser. Projektet InnoMill, anført af videnscentret DAMRC, udvikler nu en fleksibel robot til bearbejdning af meget store komponenter. Det skal give industrien besparelser og skabe nye arbejdspladser. Innovationsfonden investerer 13 mio. kr. i projektet, der har et budget på 25 mio. kr. I alt har Innovationsfonden netop bevilget 167 mio. kr. til 17 projekter. Om få år vil de støbejernsstrukturer, som er bærende elementer i store havvindmøller, gå fra dimensioner på 3x3x3 meter og en vægt på 15 ton til mindst det dobbelte. Det vil gøre det umuligt at bringe elementerne ind i de maskiner, som skal bearbejde dem. Konsortiet bag InnoMill vil udvikle et system, der ændrer ved konceptet og laver mobile robot-bearbejdningsenheder, der let kan placeres på selve komponenterne. - Produktionsprisen på de store møller er en kerneudfordring for udbredelsen af vindenergi, og med InnoMill adresserer vi netop et af kerneområderne for at nedbringe produktionsomkostningerne på fremtidens gigantmøller. Kun hvis udviklingen af produktionsudstyr følger med den hastige udvikling i vindmølleindustrien, kan vi sikre successen på den lange bane, siger direktør i DAMRC, Klaus Bonde Ørskov. Læs mere på World's largest tidal farm to be built in Scotland Climate #ICYMI, Japan Metrological Agency confirms 2014 was the planet s warmest year on record. Ever Cape Great editorial in today's New Bedford Standard Times about Cape Wind southcoasttoday.com/article/ / OPINION/ / Bloomberg Japan is slashing prices on hydrogen fuel cells and putting them everywhere bloom.bg/1zlnpy2 Svein T China Says It Will Make It Easier For Environmental Groups To Sue Polluters climate/2015/01/08/ /china-reducecourt-fees-for-environment-lawsuits/ NOE bliver til Jysk Energi 25 år efter at Holstebro Oplands Elektricitetsforsyning og Lemvig Oplands Elforsyning fusionerede og skabte Nordvestjysk Elforsyning (NOE), trækker virksomheden nu i nye klæder og skifter navn til Jysk Energi. Navnet Jysk Energi har allerede været benyttet af NOE s elhandelsselskab siden 2013, men nu får alle selskaber i den Holstebro-baserede energikoncern altså Jysk som fornavn, oplyser selskabet. - Gennem de seneste år har vi udviklet os sammen med energimarkedet og har blandt andet udvidet vores markedsområde betragteligt, så vi i dag har kunder i hele Danmark, siger direktør Flemming Poulsen fra Jysk Energi og tilføjer, at der med en landsdækkende profil er behov for et brand, der bæres af andet og mere end en intetsigende forkortelse på tre bogstaver. Læs mere på Støtte til 20 elbilprojekter Energistyrelsen har offentliggjort en liste over projekter, der modtager støtte under forsøgsordningen for elbiler samt den særlige partnerskabspulje, der skal fremme udrulningen af elbiler i Danmark. Energistyrelsen støtter bl.a. fire elbil-partnerskabsprojekter, der betyder nye elbiler på vejene i Dansk Elbil Alliance har modtaget støtte til fire projekter herunder Elbilpartnerskabet Vestdanmark, hvor alliancen har samlet 29 partnere (virksomheder og kommuner) om i alt 377 nye elbiler. Læs mere på og Fjernvarme Fyn overtager Fynsværket Vattenfall har solgt Fynsværket til Fjernvarme Fyn. Det fynske fjernevarmeselskab bliver dermed leverandør af varme til størstedelen af de fynske kunder samt el til markedet. Aftalen mellem de to parter har økonomisk virkning fra 1. januar Den samlede købspris beløber sig til ca. 1,1 mia. kr. og omfatter 600 mio. kr. i kontant betaling samt overtagelse af afviklingsforpligtelser og miljømæssige forpligtelser. Fjernvarme Fyn overtager alle nuværende medarbejdere. Odense Kommune ejer majoriteten af aktierne i Fjernevarme Fyn, og borgmester Anker Boye (S) har derfor været tæt involveret i forhandlingerne. Han glæder sig over, at købet fremadrettet sikrer virksomheder og borgere varme til fordelagtige priser. Fynsværkets blok 7 har en installeret kapacitet på 407 MW el og 570 MJ/s fjernvarme og fyres med kul. Fynsværkets blok 8 har en installeret kapacitet på 35 MW el og 110 MJ/s fjernvarme. Blokken er halmfyret. I handlen indgår også affaldsforbrændingsanlægget Odense Kraftvarmeværk med en installeret kapacitet på 24 MW el og 92 MJ/s fjernvarme. Læs mere på og ENERGI NR. 1 JANUAR

4 POLITIK & REGULERING Svenskerne indsnævrer elmotorveje trods danske elpriser i minus 2015 tog fra med tre nætter, hvor elprisen sank i nul eller minus. Vores svenske naboer snævrede elforbindelserne til Sverige ind i de timer, hvor vi havde brug for at afsætte strømmen. I Sydsverige står man nu ofte i samme situation som Danmark med et overskud af vindkraft, forklarer Energinet.dk. AF EVA TINGKÆR Vi er ved at løbe tør for naboer, lød det fra de finske energiselskabers brancheforening på et nordisk træf i oktober 2014 om Finlands behov for at kunne importere strøm er begyndt på en måde, der tegner det samme billede for Danmark dog med omvendt fortegn, der handler om muligheden for at afsætte el. I nætterne den 2. og den 3. januar gik de danske elpriser i minus og den 4. januar i nul. Det var tre nætter med meget blæst og et lavt elforbrug i kølvandet på nytåret. I Tyskland betød en stor vindenergiproduktion, at også de tyske elpriser gik i minus. Derfor flød transporten af el fra syd op gennem Danmark nord på til Norge. Til gengæld var det sværere at få elektroner over Øresund. Her er der på kablet mellem Sjælland og Sverige de fleste af årets dage mulighed for at transportere MW over sundet, men natten den 2. januar var der kun mulighed for i gennemsnit at få 632 MW igennem i timerne med negative priser. Stort set det samme gentog sig i timerne med negative priser og nulpriser de næste to nætter, og på kablet mellem Jylland og Sverige var det kun muligt at transportere under halvdelen af de 740 MW, som kablet kan håndtere. Flaskehals ved Gøteborg Årsagen er et forandret sydsvensk Vi skal begynde at indstille os på, at vores naboer ikke nødvendigvis vil hjælpe Carsten Chachah, chefkonsulent, Dansk Energi Det er vigtigt at have kabler et mangfoldigt sted hen, og så skal vi have mere fleksibilitet på efterspørgselssiden Klaus Thostrup, markedschef, Energinet.dk VIND DOMINERER. Det mørkeblå område er vindproduktion, og den røde kurve er elforbrug for dagene januar. Det ses, at vindproduktionen er lige så stor eller større end elforbruget alle tre nætter med negative priser. En stor vindproduktion er ikke i sig selv et problem, hvis der er plads til eksport på udlandsforbindelserne hvad der ikke altid er. Udover elproduktion fra vindmøller producerer kraftvarmeværkerne også el, da de er bundet af at skulle køre for at levere varme. De grønne kurver er prisen i henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark, og de negative priser slog altså igennem både i øst og vest. energimiks, forklarer Energinet.dk: - Det, svenskerne siger, er, at der var en begrænsning på grund af deres vestkystsnit. Den består i, at der er en intern flaskehals omkring Gøteborg, der sætter begrænsninger på at få el fra syd til nord. Der var en høj elproduktion i Sydsverige samtidig med et lavt forbrug i Gøteborg på grund af nytårsdagene, forklarer Klaus Thostrup, markedschef i Energinet.dk og fortsætter: - Svenskerne har fået meget mere vindkraft de senere år, og jo mere det blæser i Sydsverige, jo større er risikoen for at kapaciteten på Øresundsforbindelsen reduceres. De er gået den samme vej, som vi er i Danmark og man plejer at sige, de har overhalet Danmark i installeret vindkapacitet. Sverige har udbygget markant med vindkraft de sidste par år, og meget tyder på, at den installerede kapacitet har rundet MW i Møllerne producerer nu ca. 11 TWh pr. år, hvilket er omtrent en tredjedel af det samlede danske elforbrug. Størstedelen af vindmøllerne er etableret i den sydlige del af Sverige. Omvendt forsyningssikkerhed De tre nætter får chefkonsulent Carsten Slut med skævhed for opsamlingsnet Kredsen bag energiforliget har sagt stop til, at vestjyder og andre skal betale ekstra, alene fordi de bor, hvor der er mange landvindmøller. Den skævvridning var uholdbar siger RV og V, som bakkes op af Dansk Energi. AF JAKOB ULLEGÅRD Hvorfor skal vestjyder betale mere til den grønne omstilling, alene fordi geografien i lokalområdet egner sig til landvind? Svaret blafrer i vinden, og derfor har en enig forligskreds nu flyttet omkostningen ved drift af opsamlingsnet som flytter strøm fra selve vindmøllen til elnettet over på PSO en. Dermed ligestilles driften med etableringen af disse net og det løbende nettab i nettene, som begge var PSO-dækkede. - Jeg er rigtig glad for, at vi har fundet en løsning. Jeg går klart ind for en grøn omstilling, hvor vi skal bruge vindkraft meget mere, men det holdt ikke, at vestjyske elkunder skulle betale ekstra, alene fordi vinden er god i vores del af landet. Derfor har jeg arbejdet aktivt for at få den gode løsning, som nu er på plads, fortæller Andreas Steenberg, energi- og klimaordfører i Radikale Venstre. Han er en af to vestjyske MF ere, som har gjort en forskel i forhold til at håndtere problemet, som især ramte mindre elselskaber med mange landvindmøller. Han bakkes op af den anden aktive vestjyde: - Det er rigtig godt, at vi i forligskredsen får stoppet skævvridningen. Det holder ikke, at vestjyder og andre skal betale ekstra, bare fordi de bor i områder med mange vindmøller. Det er præcis et år siden, at jeg tog sagen op første gang, og selv om der har været bump og nøl undervejs, så tjener det alle, at vores grønne omstilling ikke opfattes som uretfærdig på grund af den her regionale skævvridning, siger Thomas Danielsen (V), der er næstformand i Folketingets energiudvalg. På branchens vegne glæder Dansk Energi sig over, at forligskredsen nu fører det forslag ud i livet, som organisationen har lagt frem. - Den grønne omstilling mister legitimitet, hvis danskerne oplever fordelingen af udgifterne som åbenlys uretfærdig. Derfor er det rettidig omhu, at skævheden rettes. Den slags sager må ikke skygge for de mange fordele, som vi har af en grøn omstilling, hvor vi sætter kog på at bruge grønnere og grønnere strøm, siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi. KONKRET LØSNING. Andreas Steenberg (RV) og Thomas Danielsen (V) har begge været aktive for at sikre en løsning på problemet, som bl.a. har ramt deres vestjyske bagland. 4 ENERGI NR. 1 JANUAR 2015

5 OFFSHORE Chachah i Dansk Energi til at tale om, at vi står i en ny situation med problemer for den omvendte forsyningssikkerhed altså sikkerheden for at kunne afsætte elproduktionen. - Hvis vi taler om den vante forsyningssikkerhed - altså når vi har for lidt - så ser vi flere ekstreme situationer, hvor både Sverige, Danmark og Finland som noget nyt er afhængige af import og på samme tid. I den omvendte forsyningssikkerhed har Danmark, Tyskland og Sverige et overskud af strøm på samme tid. Det betyder, at vi på begge fronter skal ud af tankegangen om, at vores naboer bare kan hjælpe os, når tingene spidser til, siger Carsten Chachah. Han nævner, at analyser af kablet mellem Jylland og Tyskland viser, at det kun er tilgængeligt en tredjedel af tiden, og at kablerne til Sverige de seneste år kun har været ca. 70 procent tilgængelige for eksport. Aktuelt undrer Carsten Chachah sig over begrænsningerne til Sverige i årets første nætter, for trods de store mængder vindkraft havde svenskerne ikke negative priser. - Flaskehalsen ved Gøteborg troede vi sådan set, at svenskerne havde fået påbud fra EU-kommissionen om at udbedre tilbage i 2012, efter Sverige blev opdelt i prisområder, fortsætter han. Behov for elektrificering Både Dansk Energi og Energinet.dk peger på flere løsninger for at opnå færre timer med negative priser: Øget elforbrug ved større elektrificering ikke mindst af varmepumper samt en større mangfoldighed af udlandsforbindelser. - I Jylland har man for nylig indviet SK4 (kabel mellem Nordjylland og Norge, red.), og uden den havde problemet i Jylland været større i dagene efter nytår. Vi har COBRA-forbindelsen fra Jylland til Holland på vej, og den går uden om den nordtyske flaskehals. Det er vigtigt at have kabler et mangfoldigt sted hen, og så skal vi have mere fleksibilitet på efterspørgselssiden, siger Klaus Thostrup fra Energinet.dk Han husker også på, at det i stigende omfang er muligt at reducere elproduktionen på vindmøller i timer med overskudsstrøm, og til spørgsmålet om, der kan integreres langt mere vind, siger han: - Vi indretter systemet efter de politiske målsætninger, der er. Det kan godt fungere, at der kommer langt mere vind ind. Tilgængelige kabler Her er Carsten Chachah mere bekymret: - Vi kan godt udbygge med mere vindkraft, men det er stærkt bekymrende, at kablerne til både Tyskland og Sverige fungerer så dårligt, som tilfældet er. Samtidig skal vi huske på, at det nyligt besluttede CO- BRA-kabel først kommer i 2019 og et muligt kabel til England, som også diskuteres, først endnu senere. Situationen kræver, at de nye kabler kommer, og at de eksisterende er fuldt tilgængelige. Uden dem vil situationer med negative priser optræde langt oftere, siger Carsten Chachah. I 2010 var der over året 11 timer med negative priser i Vestdanmark, mens det i 2013 var 39 timer. I Østdanmark var der i de tilsvarende år negative priser i henholdsvis 5 timer og 30 timer. Havmøllerparker i gigawatt-klasse DONG Energy kan fejre nytår med en tilladelse, der tager hul på selskabets post Storrun pipeline. Selskabet nærmer sig også sit strategiske mål om MW offshore inden AF JESPER TORNBJERG For udviklere af havmølleparker er det vigtigt at have en pipeline af projekter, så DONG Energy kan glæde sig over at have fået de britiske myndigheders tilladelse til at opføre Hornsea-havmølleprojektet i Storbritannien på i alt MW (1,2 GW). DONG Energy forventer at idriftsætte projektet inden udgangen af 2020, hvor det vil være den første havmøllepark i gigawatt-størrelsen. Tilladelsen dækker hele projektet, herunder opførelse af vindmøller, transformerstationer på havet og på land, forbindelseskabler og eksportkabel. - Hornsea Project One er et spændende projekt, som vil blive det første af sin slags i verden, når man ser på størrelse og placering, og det vil potentielt kunne forsyne mere end britiske husholdninger med strøm. Vi har også lige fået bevilget tilladelse til at opføre Burbo Bank Extension på 258 MW og Walney Extension på over 600 MW, hvilket understreger vores ambitioner i Storbritannien, hvor vi har en solid portefølje af fremtidige projekter, siger Benj Sykes, der er vice president for UK Wind Power i DONG Energy. Horn Sea Project One ligger 120 km fra Englands nordøstlige kyst og kommer til at spænde over godt 400 kvadratkilometer. Hornsea Project One bliver udviklet af SMartWind - et konsortium bestående af Mainstream Renewable Power, Siemens Financial Services og DONG Energy. Hornsea Project One er et af de tre projekter, hvortil DONG Energy i april sidste år fik tildelt en såkaldt FID-enabling contract af den britiske regering. Huub den Rooijen, der er ansvarlig for offshore vindenergi for den britiske myndighed, Crown Estate, og har ansvaret for den britiske havbund, glæder sig i en pressemeddelelse over, at der bliver truffet positive beslutninger, der betyder, at Hornsea Project One kan føres ud af planlægningsprocessen, hvilket medfører, at Storbritanniens position som globalt førende inden for havvind bliver styrket yderligere og bekræfter det vigtige bidrag derfra til britisk strømproduktion på længere sigt. Også på tysk territorium er DONG Energy ved at sikre sin pipeline. DONG Energy har erhvervet en 100 procent ejerandel i udviklingsprojektet Borkum Riffgrund West 2 fra den tyske vindudvikler Energiekontor AG. Borkum Riffgrund West 2 er et af de sidste projekter relativt tæt ved kysten, så det er geografisk attraktivt og ligger i umiddelbar forlængelse af DONG Energys udviklingsprojekt Borkum Riffgrund West 1. DONG Energy har allerede indsendt en ansøgning om tilladelse til at opføre og drive Borkum Riffgrund West 2, som vil kunne opføres efter 2020, hvis det lykkes at få nettilslutning, og DONG Energy tager endelig investeringsbeslutning på projektet. - Med Borkum Riffgrund West 2-projektet styrker vi nu vores pipeline efter Det at projektet grænser op til vores andet offshore vindprojekt, Borkum Riffgrund West 1, giver os mulighed for at udnytte en række synergier inden for udvikling, opførelse og drift af projektet, siger Samuel Leupold, der er executive January 2015 market leader in offshore wind power West of Duddon Sands Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 50% net ownership Mw Walney 1+2 Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 50% net ownership Mw Barrow Commissioned Total capacity Mw dong energy share...100% net ownership Mw Burbo Bank Commissioned Total capacity Mw dong energy share...100% net ownership Mw Burbo Bank Extension Commissioned Total capacity Mw dong energy share...100% net ownership Mw Gunfleet Sands 1+2 Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 50% net ownership Mw Strategic goal towards 2020 Walney 1+2 Barrow West of Duddon Sands Burbo Bank Burbo Bank Extension Gunfleet Sands Demo Commissioned Total capacity...12 Mw dong energy share...100% net ownership...12 Mw Westermost Rough Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 50% net ownership Mw Triple our installed offshore wind energy capacity Gunfleet Sands 1+2 SERVICE / RÅDGIVNING / SIKKERHED PROFESSIONEL VINDMØLLE SERVICE Lincs Vestas og Bonus-Siemens. Windturbs er din lokale vindmølle servicepartner Fra vores hovedkontor i Nykøbing F. servicerer vi bl.a. Nordtank, Wind World, NEG Micon og Vestas møller. Vi har servicebiler kørende i hele danmark. 24/7 overvågning Windturbs er en højeffektiv service virksomhed med 24/7 overvågning, lynhurtig fejludrykning og høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Maksimér oppetiden på dine vindmøller Bestil et uforpligtende møde og lad os dokumentere, hvordan Windturbs service koncept maksimerer oppetiden og indtjeningen på dine møller. Kontakt Henrik Jensen på eller hj@windturbs.com VI SERVICERER HELE DANMARK Westermost Rough London Array 1 in operation Under construction Lincs Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 25% net ownership Mw Gunfleet Sands Demo London Array - Phase 1 Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 25% net ownership Mw 6.5 gw Borkum Riffgrund 1 Horns Rev 2 Horns Rev 1 Gode Wind 1+2 Gode Wind 2 Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 50% net ownership Mw Borkum Riffgrund 1 Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 50% net ownership Mw Horns Rev 2 Commissioned Total capacity Mw dong energy share...100% net ownership Mw Horns Rev Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 40% net ownership Mw Vindeby Gode Wind 1 Commissioned Total capacity Mw dong energy share % net ownership Mw Anholt Avedøre Nysted Middelgrunden Vindeby Commissioned Total capacity... 5 Mw dong energy share...100% net ownership... 5 Mw Anholt Offshore Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 50% net ownership Mw Middelgrunden Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 50% net ownership Mw Avedøre Demo 1+2 Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 50% net ownership Mw Avedøre Demo 3 Commissioned Total capacity Mw dong energy share...100% net ownership Mw Nysted Commissioned Total capacity Mw dong energy share... 43% net ownership Mw KLARE AMBITIONER. Indtil nu har DONG Energy opført MW eller cirka en tredjedel af alle havmøller i Europa. Når de igangværende projekter er sluttet til nettet, vil kapaciteten være på MW fordelt på parker i Storbritannien, Tyskland og Danmark. Ambitionen er at have opført i alt MW inden vice president i DONG Energy Wind Power. DONG Energy kan meget snart sende den første strøm i land fra Borkum Riffgrund 1 på 312 MW og udbygningen af Gode Wind 1+2 på i alt 582 MW er i gang. - Vi har stor tillid til det tyske marked for offshore vindenergi og de fremtidige investeringsvilkår, hvilket købet af dette udviklingsprojekt er et bevis på, siger Samuel Leupold. Den tyske regering har et mål om at opføre MW offshore vindenergi inden 2030 som en del af sit Energiewende. ENERGI NR. 1 JANUAR

6 OFFSHORE Vattenfall: Vi er her stadig! SÅ AFSTED! Vattenfall har netop haft pressen på besøg for at fortælle om sine vindenergiaktiviteter til lands og vands. Her er et hold på vej ud for at bese Horns Rev 1. FOTO: MOGENS HOLMGAARD/VATTENFALL Selv om Vattenfall nu har solgt både Amagerværket og Fynsværket, så er den svenske energikoncern ikke på vej ud af Danmark. Tværtimod: - Vi har tænkt os at vokse og være offensive i Danmark, siger Alberto Mendez Rebollo, der er chef for Vattenfall Nordic Wind og netop har været vært for et større pressearrangement, der bød på helikopterture til havmølleparken Horns Rev 1, klatreture op i en vindmølle i Tjæreborg Enge og besøg på Vattenfalls kontrolcenter i Esbjerg. I Danmark satser Vattenfall på vindenergi både til lands og til vands. Vattenfall har 150 ansatte vindfolk i Danmark og er landets største projektudvikler på land, hvor filosofien er, at selskabet står for hele processen fra ideerne bliver født til møllerne tages ned efter ca. 25 års drift. Undervejs er bl.a. Klim Vindmøllepark på 70 MW og - på planlægningsstadiet - Nørrekær Enge 2 på over 100 MW. På havet har Vattenfall i øjeblikket bl.a. gang i to større parker a 288 MW lige syd for den dansk-tyske grænse ude i Vesterhavet. DanTysk er snart klar til fuld drift, mens Sandbank endnu er i designfasen. Et af Vattenfalls håb for den nære fremtid er, at selskabet bliver valgt til at stå for udbygningen af Horns Rev 3 på 400 MW. Den svenske koncern er prækvalificeret og kæmper om licensen med DONG Energy, Statoil og E.on. - Derudover følger vi udviklingen tæt på Kriegers Flak og for de kystnære møller, siger Alberto Mendez Rebollo, der betegner Danmark som et vigtigt marked og et globalt center for kompetencer inden for vindenergi. Havmølleparker i helikopter-perspektiv Siden Horns Rev 1 blev opført i 2002 er industrien blevet industrialiseret og professionaliseret i en grad, de færreste have turde håbe på, men branchen mangler stadig at skære toppen af prisen. AF JESPER TORNBJERG FLEKSIBILITET PÅ HAVET. Når vejret er hårdt og søen i oprør, bliver vindmøller på Horns Rev 1 serviceret ved, at Vattenfall med hjælp fra helikopterfirmaet Uni-Fly hejser serviceteknikere ned på toppen af møllerne. Dermed kan produktionen hurtigere komme i gang igen efter driftstop. FOTO: MOGENS HOLMGAARD/VATTENFALL Helikopteren tager et sving og suser ned mellem rækkerne af vindmøller på Horns Rev, og i samme øjeblik trænger solens stråler gennem skyerne og kaster et magisk skær over den godt 12 år gamle havmøllepark. Vingerne på alle møllerne på nær én drejer rundt, og der bliver sendt masser af energi ind til land 14 kilometer mod øst. Ude i periferien af parken står et svedent tårn uden top og vinger og minder de sjældne gæster om, at der er meget, der kan gå galt, når det handler om moderne vindenergi ildebrand for eksempel. Horns Rev 1 blev bygget af Elsam Kraft og er en af de ældste, rigtige havmølleparker i verden, og den drives nu af Vattenfall (60 procent) med DONG Energy (40 procent) som medejer. Undervejs har der været problemer med gearkasser, kabler og ild, men uden den slags erfaringer hvor nødigt de involverede end ønsker at opleve dem - ingen udvikling. I dag erklærer Vattenfall sig i hvert fald udmærket tilfreds med de ydelser de 79 stk. 2 MW møller (158 MW) fra Vestas leverer. Sammen med erfaringer fra andre parker er Horns Rev 1 en vigtig trædesten for de større og langt mere komplicerede projekter, der er i gang rundt om i Nordeuropa herunder DanTysk og Sandbank, der begge kommer til at stikke op af havet lidt længere nede i Nordsøen et stenkast syd for grænsen til Tyskland. Den indhøstede viden giver også næring til våde drømme om at sikre sig licenser på snarlige projekter som danske Horns Rev 3 længere mod nord og Kriegers Flak i den dansk-svensk-tyske del af Østersøen. Med elevator til toppen Helikopteren tager et par ekstra ture rundt mellem møllerne, så en stadig mere smilende fotograf kan få de optimale skud. Herefter går det tilbage mod fastlandet langs den hvide bølgetoppe på Skallingen. Oppe fra de højere luftlag kan man se Esbjerg Havn og lange rækker af vindmøllekomponenter klar til afskibning. Vi lander mellem en gruppe møller i Tjæreborg Enge, hvor det er muligt at komme op i en Vestas-mølle af samme slags som dem, der står ude på havet. På land forekommer vejret mere roligt, men efter en elevatortur til 50 meters højde plus 10 ekstra meters klatring inde i tårnet står det klart, hvorfor det er en fordel, at vindmøller er høje. På platformen oppe i toppen af 2 MW-møllen blæser det ganske kraftigt og 6 ENERGI NR. 1 JANUAR 2015

7 OFFSHORE udsigten til Vadehavet, grønne enge med svaner i svæv og Esbjerg i det fjerne er mageløs og svimlende. Her følger en forklaring på tekniske detaljer og et førstehåndsindtryk af, hvordan det må være at blive hejst ned fra en helikopter for at foretage reparationer og vedligehold. Rivende udvikling I Esbjerg har Vattenfall et døgnbemandet kontrolcenter, hvorfra selskabet styrer møllerne på Horns Rev og alle de andre nordeuropæiske vindmøller i alt ca møller på i alt MW med en årlig produktion på ca. 4 mia. kwh. Kontrolcentret får ca. 100 opkald i døgnet og kan ofte genstarte møller med fejlmeldinger, hvilket giver en betydelig besparelse i forhold til at sende en mand i marken. De ansatte i kontrolcentret kan også stoppe vindmøller, hvis elpriserne går i minus, ligesom de kan op- og nedregulere eksempelvis Horns Rev 1, så den det ene øjeblik leverer 158 MW og det andet 80 MW og vice versa. Over en kop kaffe forklarer Ole Bigum Nielsen, der er projektdirektør for Vattenfall Vindkraft A/S, om nogle af de forskelle, der er mellem Horns Rev 1 og DanTysk forskelle, der beskriver en del af den rivende udvikling, offshore-branchen har oplevet de seneste år. DanTysk ligger længere ude (80 km fra land) og på dybere vand (20-30 meter). Logistik er mere kompliceret og betyder derfor mere i det samlede regnskab. Sejlads fra Esbjerg tager 2-3 timer, så for at mindske spildtiden for medarbejderne og optimere økonomien for firmaet, har Vattenfall chartret et hotelskib her i opførelsesfasen. For også at optimere den daglige drift, når Dan- Tysk går i fuld produktion om kort tid, bliver der installeret en beboelsesplatform med fuld forplejning i forbindelse med parken. Står selv for drift af møller Havmølleparker er dyrere at opføre og servicere end landmøller. Omvendt er fordelen ved at ligge ude på havet, at det blæser mere og i flere timer. Produktionen bliver derfor markant større. - I snit blæser det i runde tal cirka ni sekundmeter på Horns Rev og ti sekundmeter på DanTysk. Det lyder ikke af meget, men det er det, siger Ole Bigum Nielsen. Selve vindmøllerne er også vokset og blevet mere avancerede fra Horns Rev 1 til DanTysk, hvor der ender med at stå 80 stk. á 3,6 MW (i alt 288 MW) med en forventet produktion på 1,3 mia. kwh. Vattenfall vurderer, at kvaliteten er gået op, hvilket udover større produktion også udmønter sig i et mindre behov for service en uhyre vigtig pointe, hvis der skal folk ud på søen med skibe eller helikoptere for at reparere beskadigede dele. Det er nemlig dyrt meget dyrt. - Vestas og Siemens er nået langt med udviklingen af møllerne. De står selvfølgelig for design og produktion, men vi har en interesse i at driftserfaringerne kommer til at gøre de samlede løsninger bedre. Også derfor har vi valgt selv at stå for driften af møllerne, siger Ole Bigum Nielsen. optimeres i alle led herunder driften, som Vattenfall ifølge eget udsagn kan gøre markant billigere, end hvis der bliver indgået en serviceaftale med en producent. - Vi skal også tænke dybere over, hvad vi har brug for. Vi skal ikke bare have noget, der er 40 procent billigere vi skal tænke anderledes og indgå kompromisser. Måske skal det hele være lidt simplere. Vi skal ikke have teknik for teknikkens skyld, siger Ole Bigum Nielsen. At have et erfarent team, når havmølleparkerne bliver planlagt, er også alfa og omega, mener Vattenfall, der har placeret en del af ansvaret for billigere offshore-el hos politikerne. Politiske mål og klare rammer gør det muligt at planlægge og - om alt går vel - sikre developerne et flow i investeringerne. Hvis det kan lykkes at skabe en løbende projektportefølje, vil det også være muligt at fastholde mange af de eksperter, der ved noget om de komplicerede sammenhænge milliardprojekterne omfatter. For Vattenfall vil det for eksempel være muligt at bære viden videre fra DanTysk til Sandbank, der skal stå færdig i 2017 og omfatte 72 Siemens-møller á 4 MW (288 MW) på meter dybt vand. - Vi planlægger, planlægger og planlægger, siger projektdirektør Niels Bjært fra Vattenfalls Hamburg-kontor og nævner, at omkostningerne, når musikken spiller og elementerne samles i rum sø, løber op i 25 mio. kr. om dagen. Udover at flytte folk fra DanTysk til Sandbank vil der også være synergi i, at de ansatte vil kunne benytte den beboelsesplatform, der sættes op ude på havet i maj/ juni. Samtidig kan nogle af transferbådene til Sandbank, når den tid kommer, kunne Basic Safety Training Meet the Challenges in the Wind Turbine Industry with the right Basic Safety Training. Rescue Center Denmark can provide training approved by Det Norske Veritas (DNV) according to the GWO standard. All Basic Safety Training modules are available at Rescue Center Denmark: Working at Heights Fire Awareness First Aid Sea Survival Manual Handling Basic Safety Training, Refresher All Refresher courses are available at Rescue Center Denmark New courses at Rescue Center Denmark Advanced Rescue, Confined Space, Slinger/Banksman are also availble. Customized solutions We also offer customized solutions and are dedicated to match your specific training needs. Read more at deltage i drift og vedligehold på DanTysk og dermed få flere timer i aktiv tjeneste. At få priserne ned, er altså et spørgsmål om at finde gevinster i alle led. - Havmølleprojekter går ikke galt, men de går altid anderledes. Der er uforudsete udgifter, så alle lægger ekstra ti procent på regningen. Ti plus ti plus ti i hele værdikæden bliver hurtigt til 30 procent af den samlede pris, men hvis vi kan blive bedre til at samarbejde, kan vi sikre et prisfald på i hvert fald 30 procent. De sidste ti procent skal vi især hente ved at gøre møllerne større, siger Niels Bjært, der i sin tid som ansat i Siemens Wind Power var med til at opføre bl.a. Horns Rev 2 på 209 MW og den gigantiske London Array på 630 MW. For further information John Møller Jensen, phone , jmj@rescuecenter.dk Prisen skal ned med 40 procent Vattenfall deler fuldt ud et branchemål om at gøre offshore-vind 40 procent billigere. Ifølge Ole Bigum Nielsen er målet både realistisk og nødvendigt. At gøre møllerne større ( MW) er en del af løsningen, men hvis opgaven skal løses, skal der Rescue Center Denmark Storstrømsvej 39 DK-6715 Esbjerg N Phone

8 OFFSHORE LÆG MÆRKE TIL DE SMÅ MÆND I KURVEN! I 2014 blev Hejre-feltets understel sat på plads ved hjælp af kranskibet Hermod. I 2016 bliver den endnu tungere topdel sat oven på og Hejre vil næsten være klar til produktion. Hejre ligger cirka 292 kilometer nordvest for Esbjerg. FOTO: DONG ENERGY Olie- og gasfeltet Hejre gør klar til at lette Danmarks produktion af olie og naturgas falder, men DONG Energy og Bayerngas er i gang med at gennemføre den største enkeltinvestering i den danske del af Nordsøen i årtier. AF JESPER TORNBJERG Ved hjælp af et kæmpe kranskib, Hermod, har oliefeltet Hejre sat sine kolossale ben ned på undergrunden langt ude i den danske del af Nordsøen. Når det handler om platforme hedder den slags en jacket, og i dette tilfælde drejer det sig om et understel med otte ben og en vægt på ton. - Understellet er på plads, og boreriggen Maersk Resolute er næsten færdig med at bore den første af fem ret lange brønde. Derudover er vi i fuld gang med at bygge topdelen med produktions- og beboelsesfaciliteter ude i Sydkorea, fortæller landechef Flemming Horn Nielsen, som er ansvarlig for DONG Energys danske olieog gasaktiviteter. Hejre-feltet blev fundet af ConocoPhillips i 2001, men det var først i 2012, at der blev truffet en beslutning om at udnytte den olie og gas, der ligger langt nede i undergrunden. DONG Energy (60 procent) og Bayerngas (40 procent) investerer godt 12 mia. kr. for at kunne hente kulbrinter op fra 2017 og en del år frem. - Vi forventer, at der ligger 170 mio. tønder olieækvivalenter (olie og gas omregnet til olietønder, red.) i Hejre, og det er usædvanligt stort for danske felter. Hejre er den største enkeltinvestering i den danske Nordsø i cirka tre årtier, men det bliver nok også et af de sidste større fund set med danske øjne, siger Flemming Horn Nielsen. Faldende oliepris Hejre er også teknisk usædvanlig. Som det første danske felt, der skal udvindes under højt tryk og høj temperatur (High Pressure High Temperature), bliver der stillet maksimale krav til materialer og design af platformen. Topsiten fra Sydkorea bliver en krabat på ton, og den skal i 2016 løftes på plads ved hjælp af heavy-lift- skibet Thialf. Nyhedsbladet: Olieprisen er faldet fra over 100 dollar til under 50 dollar, siden I traf investeringsbeslutningen. Hvordan forholder I jer til det? - Olieprisens udvikling er en type risiko, der er i oliebranchen. Man kan kun gisne om, hvordan den udvikler sig, men der er naturligvis lagt følsomhed ind i vores kalkuler, som strækker sig over hele feltets levetid på over 30 år. Derfor drejer det sig lige nu om at have ro i maven og fortsætte udbygningen af Hejre-feltet, siger Flemming Horn Nielsen. Han påpeger, at parallelt med olieprisens fald sker der også en masse andre ting på pengestrømme, omkostningsstrukturer og investeringsbeslutninger. - Vi kan for eksempel konstatere, at prisen på jernmalm er halveret i samme periode som olieprisen. Tilsvarende ser vi pt et stort fald i fx dagsprisen på boreplatforme. Aktiekurserne på olieselskaberne og serviceselskaberne i branchen er også faldet, så det er klart, at alle selskaber forholder sig til den nye situation. Hvis olieprisen holder sig under 50 dollar i længere tid, vil det få konsekvenser lige fra mindre justeringer til fundamentale ændringer, fastslår Flemming Horn Nielsen. Solsort under overvejelse Uanset prisernes størrelse i 2017 vil Hejre til den tid levere naturgas ind til gasbehandlingsanlægget i Nybro ved Varde og olie til råolieterminalen i Fredericia. Hejre er allerede forbundet med olie- og gasrør til mellemstationerne ude i Nordsøen; de etablerede felter Syd Arne og Gorm E. En anderledes skæbne kan vente Solsort-feltet, der er under udvikling: - Men vi bliver ikke grebet af panik, fordi der er nogle måneder med lave priser. Et olie- og gasfelt er under udvikling i 7-10 år, og når feltet er oppe at køre, kan det typisk producere i år. For alle nye felter, som står foran en investeringsbeslutning, må man i disse tider se på, hvordan balancen er mellem udgifter og mulige indtægter og så måske vente en periode på at træffe sin beslutning, indtil en ny ligevægt er indtruffet. Den slags overvejelser gælder også for Solsort, siger Flemming Horn Nielsen. Udbud, efterspørgsel og storpolitik Den aktuelle oliepris er et udtryk for, at forholdet mellem udbud og efterspørgsel har ændret sig bl.a. efter, at USA er blevet storproducent af skiferolie. Samtidig har OPEC-landene med Saudi-Arabien i spidsen fastholdt en høj produktion. Blandt olieanalytikere nævnes også ord som spekulation og storpolitik. - Der er et sammensurium af forklaringer, konstaterer Flemming Horn Nielsen fra DONG Energy, der i lighed med andre olieselskaber ikke har nogen officielle bud på, hvordan det kommer til at gå med olieprisen. Flemming Horn Nielsen påpeger, at det ikke er usædvanligt med en pris på 50 dollar tønden, så en af de øvelser, selskabet er i gang med, er at kigge på, hvordan olieselskabernes udgifter så ud, da det var tilfældet sidst. Hejre (og måske Solsort) vil supplere DONG Energys olieproduktion fra felterne Siri, Nini, Nini Øst, Cecilie og Stine. Fra felterne Syd Arne og Lulita henter DONG Energy både olie og gas. Samlet var 2014 det hidtil bedste produktionsår for DONG Energy, hvor selskabet havde en daglig gennemsnitsproduktion på over tønder. Hejre-reservoiret ligger i 5-6 kilometers dybde, så den forventede boretid for en brønd er ca. 185 dage inklusive færdiggørelse af en borehulsvæg. Når boringen er færdiggjort, cementeres borehulsvæggen og brøndhovedet, og brønden forberedes på produktion KILDE: DONG ENERGY 8 ENERGI NR. 1 JANUAR 2015

9 OFFSHORE Oliepriser skal ses over år Nordsøfonden taber penge på lav oliepris, men kan glæde sig over, at gasprisen lever sit eget liv. AF JESPER TORNBJERG Den lavere oliepris betyder, at olieselskaberne herunder den statslige Nordsøfonden - tjener færre penge. - Vi har for 2015 budgetteret med en oliepris på 85,5 dollar tønden, og at det vil udløse udbytte til statskassen på 600 mio. kr. samt skatter. Hver gang olieprisen falder med 10 dollar, falder vores udbytte med 300 mio. kr., så som det ser ud lige nu, bliver der ikke tale om udbytte, siger direktør Peter Helmer Steen fra Nordsøfonden. Han understreger, at Nordsøfonden også med en fortsat lav oliepris kan betale for sine aktiviteter. Nordsøfonden har en låneordning og kan i givet fald opbygge gæld i Nationalbanken. - Men der er vi slet ikke endnu. Omkostningerne for at producere i Danmark ligger i snit på ca dollar tønden, så vi skal helt derned for at tabe penge, siger Peter Helmer Steen. Nordsøfonden er statens deltager i en række eksisterende og nye felter. Omkostningerne for nye udbygninger ligger ifølge Peter Helmer Steen på dollar, så med en oliepris på under 50 dollar pr. tønde her i starten af 2015, bliver der analyseret en ekstra gang, før der eventuelt træffes investeringsbeslutninger. - Der vil helt klart være projekter, der vil blive overvejet en ekstra gang herunder nye investeringer på eksisterende felter, siger Peter Helmer Steen, der ligesom andre i branchen advarer mod panik. Peter Helmer Steen fastslår, at det er den årige oliepris, der er interessant. Nordsøfonden deltager i udbygningen af en lille håndfuld felter herunder bl.a. Solsort sammen med DONG Energy, Ravn med Wintershall og Tyra SØ i DUC. - Ravn er en relativ billig udbygning, men med de oliepriser, vi ser nu, kan små fund ikke bære nye rørledninger og platforme. Produktionen skal ske via eksisterende platforme, og vi skal finde nye former for samarbejde, siger Peter Helmer Steen fra Nordsøfonden, der deltager i det nationale olie- og gasstrategiarbejde, Energistyrelsen har sat i gang med foreløbig deadline maj En interessant pointe for Nordsøfonden er, at prisdykket i olieprisen ikke endnu har haft den store afsmittende virkning på en anden indtægtskilde: Naturgassen. - Sammenhængen i priserne mellem olie og naturgas er afkoblet, og det har den været i nogle år. Vi har et frit gasmarked, så jeg tror ikke, at vi kommer tilbage til tiden, hvor priserne var tæt forbundne på grund af langtidskontrakter på gas. Betydningen for os i Nordsøfonden er, at vi ikke bliver så hårdt ramt, siger Peter Helmer Steen. Sidste år kom der 25 ansøgninger under statens 7. udbudsrunde, og Energistyrelsen er i øjeblikket ved at vurdere, hvor mange licenser til efterforskning, det skal udløse. - Det bliver spændende at se. Med Hejre-feltet har det vist sig, at der kan være olie også i 5 kilometers dybde. Der kan altså være olie uden for kalken, siger Peter Helmer Steen med tanke på, at de lukrative felter i den danske del af Nordsøen hidtil har været i kalklag 2-3 kilometer nede. Nordsøfonden har siden 2005 deltaget i alle nye licenser med 20 procent. Nordsøfonden er desuden partner i Dansk Undergrunds Consortium og deltager i området under eneretsbevillingen (udstedt til A.P. Møller i 1962) med 20 procent. Alle holder vejret INTERVIEW: Oliepriserne styrtdykker - og olie- og gasbranchen ser ind i en ny virkelighed, fastslår direktør Martin Næsby fra Olie Gas Danmark. AF JESPER TORNBJERG Nyhedsbladet: Hvilke konsekvenser får de lavere oliepriser? - Når olieprisen falder, så er statskassen udfordret, olieselskaberne tjener færre penge og serviceselskaberne skal tilpasse sig en situation med øget fokus på omkostninger, siger direktør Martin Næsby fra brancheforeningen Olie Gas Danmark. - Udfordringen har i en længere periode været stigende omkostninger og faldende provenu, så det er en farlig kurs. Statoil opsagde kontrakter med borerigge i Norge, inden prisfaldet satte ind, så der har længe været en forventning i branchen om omkostningsreduktioner, og den er blevet forstærket. Nyhedsbladet: Olie- og gasbranchen har enorm betydning bl.a. for Esbjerg. Kommer vi til at se fyringer? - Jeg tror, vi vil se en opbremsning på den korte bane. En del projekter vil blive genovervejet, for alle holder vejret. Jeg har ikke hørt om aflyste projekter, og udbygningerne af Tyra Sydøst, Hejre og Syd Arne er i en god gænge. Nyhedsbladet: Hvad kommer der til at ske på længere sigt? - Det er et grundvilkår, at priserne stiger og falder, så branchen ved godt, at de forskellige projekter skal være robuste. På den lange bane forventer Det Internationale Energiagentur faldende udbud og stigende efterspørgsel på olie især i Asien, så det taler for en opadgående trend i priserne. Olien vil være en nødvendig del af energimikset i mange år frem især på transportområdet, hvor vi befinder os i en verden med en forventning om høj mobilitet. Også for fx medicinalindustrien og plastbranchen er olien uundværlig. Nyhedsbladet: I Danmark er offshore både olie/gas og vindenergi. Hvordan er mulighederne for at samarbejde? - Både olie og vind er nødvendige i fremtidens energimix. Derfor er vi jo heller ikke i opposition til hinanden, og der er synergier fx ved at kombinere el fra vindmøller og gasturbiner. Der er også allerede overførsel af teknologi og kompetencer både den ene og den anden vej ligesom der er med skibsfarten i Det Blå Danmark. Semco Maritime er et eksempel på en af en række virksomheder, der opererer på begge offshore-områder. Nyhedsbladet: Hvad kan offshore-brancherne lære af hinanden? - En mere rentabel vindforretning kræver, at man skærer i omkostningerne, og Sonlinc er ekspert i afregning indenfor forsyningsbranchen. Vi sørger vi for, at der er et samspil mellem forsyning og borger gennem agile kundetilpassede løsninger. Med over tres dedikerede medarbejdere og mere end 25 års erfaring i forsyningsbranchen leverer vi højeste kundeværdi hver eneste dag. Vi kalder det forsyning i system. det samme gælder for olie/gas. Der kan sagtens være flere fælles løsninger fx om hurtigere beslutningsgange og mere effektiv udnyttelse af man power. Vi ser gerne et tættere samarbejde med vindmølleindustrien og internt i vores egen branche. Nyhedsbladet: Den danske olie- og gasproduktion er vigende det må også sætte tanker i gang? - Det har vi jo hele tiden vidst. Produktionen har været nedadgående siden 2004, men der er jo fortsat et meget stort volumen derude, som svarer til omkring 40 procent af den samlede historiske produktion. - Men ja, vi har en ny virkelighed med faldende oliepriser. Fremtidens forekomster af olie og gas er først og fremmest marginale, og med faldende oliepriser bliver det endnu vanskeligere at få investeringerne til at hænge samme. Alt det er noget, vi kigger på bl.a. sammen med staten, der sidste år startede et strategiarbejde for den danske del af Nordsøen i samarbejde med Olie Gas Danmark. Vores medlemmer er med og i fuld gang med at udvikle ideer. Vi skal ikke være bange for at tænke nyt, så vi om muligt - kan få en mere cost effektiv produktion. Udfordringerne bringer spillerne sammen, siger Martin Næsby. Olie Gas Danmark er en brancheorganisation for den danske olie- og gassektor. Olie Gas Danmark arbejder for, at virksomhederne og samfundet får mest mulig værdi fra produktionen af olie og gas. Olie Gas Danmark har fokus på udvikling af sektoren, på sikkerhed og miljø samt på forskning og uddannelse. CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF forsyning i system ENERGI NR. 1 JANUAR