Vintur Tyskland og Alsace

Transkript

1 Vintur 2010 Tyskland og Alsace Vores sommerferie udenlands denne sommer stod på vintur til de vigtigste tyske distrikter og til Alsace. Forud for turen havde vi planlagt hvilke vinhuse vi i hvert fald gerne ville se nemlig de bedste. Herudover kunne vi jo prøve os lidt frem, hvilket vi også gjorde. Lad det være sagt med det samme: Der er kæmpeforskelle i kvaliteten og ganske små forskelle i priserne. Så gør som os tag til de gode vinhuse som du har udset dig på forhånd. Dette kan ikke understreges nok! De vine der blev indkøbt ligger imellem 120 og 300 kr. i de danske butikker vi gav mellem 50 og 160 kr. ved vingårdene. Vi tog af sted søndag over middag, da jeg havde haft aften/ nattevagt og lige måtte have nogle timers søvn. Bilen blev pakket med alt det nødvendige og vi drog af sted. Efter få km kom jeg heldigvis i tanke om at det vist ikke var alt det nødvendige der var med, min ene taske stod indenfor døren med alt skiftetøj mm. Nå men det blev hurtigt rettet og vi kørte til Tyskland hvor vi hen under aften kørte af motorvejen et sted lige før Hannover. Som så ofte før i denne region gik der ikke mange km før vi fandt et rigtigt dejligt og hyggeligt hotel, dette var i en moderne og hyggelig stil, og vi fik et lækkert og flot aftensmåltid svarende til regionens traditionelle køkken. Men dog med et moderne touch. Hotellet bar tre stjerner og kostede os i nærheden af 65 EUR inkl. morgenmad. Næste dag kørte vi videre og holdt ind ved vinhuset Balthasar Ress i Rheingau. Her fik vi købt den første kasse vin. Riesling med lette mineralske toner, i øvrigt en meget klassisk vin. Samme aften kom vi til Pfalz hvor en af Tysklands bedste vinhuse ligger: Knipser. Men vi kom lige da de lukkede deres smagninger. Det er meget typisk i både Tyskland og Alsace at der er åbent for smagninger fra og igen fra enkelte steder holder ikke siesta så der er lige et par timer mere at gøre godt med.

2 Dagen efter startede vi så med Knipser og ligesom sidste år, hvor jeg havde været samme sted på min mc-tur) havde vi en fantastisk dejlig smagning hvor der var tid til at sidde i gårdhaven, nyde de dejlige vine og tale om dem og andet. En stemning af café, blot med gratis vinsmagning. Vi er begge meget begejstrede for alle vinene fra dette vinhus. Der er virkelig kvalitet bag disse. Og en meget stor spændvidde i de forskellige vine. Her kan man virkeligt få en fornemmelse af hvor alsidig en drue Riesling er. Skal man til dette område er det virkeligt et must at kigge forbi og det er næsten umuligt ikke at købe noget af dette fantastiske vin. Men vi var kun lige startet og havde endnu mange stop så vi måtte begrænse os. Altså, kun 3 kasser. Næste skud på stammen var Bassermann-Jordan i Pfalz. Her afndt vi også nogle imponerende vine, men der var desværre også nogle der skel ikke havde den samme helhed og kompleksitet. Så man skulle holde smagsløgene lige i munden Men vi kom igen derfra med tre kasser. Nu skulle det jo ikke være vin det hele, så vi tog rundt om Heidelberg, og ind i den gamle bydel. Flot, spændende og utroligt historisk. Vi havde svært ved at finde et hotel med ledige værelser (måske fordi vi var meget utålmodige) og endte med et luksuriøst hotel beliggende lige mellem den gamle bymidte og det flotte slot. Vi nød at se begge dele og var både på slottet om aftenen og igen næste dag og få en rundtur. Det var en super oplevelse. Anna der ikke har været ret meget rundt i Europa, men til gengæld har set det meste af resten af verden, ville gerne mod Sydtyskland, og da vi nærmede os dette ville hun gerne til Schweiz, og vi kørte igennem Basel, der så superhyggelig ud, dog uden at gøre stop og til et bakket landskab vest for Bern. Her fandt vi, langt om længe, et rigtigt hyggeligt motel med en superhyggelig restaurant. Værelserne var lidt primitive og med enkelte edderkopper. Anna var ikke for begejstret over værelset, men jeg synes det var fint og vi havde et stykke flot natur lige udenfor. Det regnede dog hele tiden mens vi var i landet og vi savnede vinen, så vi kørte op til den sydlige del af Alsace og fulgte vinruten opad. Her smagte vi på nogle af de vinhuse vi havde udset os på forhånd. Kuentz-Bas skuffede dog og vi endte med blot at købe to flasker sekt.

3 Hos Leon Beyer blev det til en enkelt kasse blandet. Et rigtigt godt vinhus med en meget tør stil der går igen i alle deres vine. Specielt deres gewurztraminer adskiller sig meget fra den der serveres andre steder da de netop plejer at være ret søde. Men det var meget forfriskende at få disse tørre modstykker. Leon Beyer hører til i byen Eguisheim, der ligesom resten af byerne på vinruten er en meget smuk og interessant by. Fæstningsværket af den gamle bydel er et studie for sig. Vi var også oppe og se Haut-Koenigsbourg, et gammelt fæstningsværk som er blevet restaureret til middelalderlig standard, og indrettet med samtidskorrekte møbler. Det var rigtigt spændende, og bestemt pengene værd. Desværre var der et par af de vinhuse vi havde udset os på forhånd vi ikke kunne smage på, da de kun havde åbent nogle ugedage, og således fik vi ikke smagt Trimbach og ej heller Zindt-Humbrecht. Hugel skuffede på smagen, da vi ikke følte vi fik nok for pengene. Men her skal man måske betale lidt for meget for navnet.

4 Men heldigvis kunne vi slutte vores Alsace oplevelse af hos Rolly Gassmann. En lidt mindre producent der ikke har nogen Grand Cru marker, men til gengæld laver det bedste ud af hvad han har. Det er godt. Der købte vi næsten 4 kasser af forskellige drue-sorter, men dog ikke Riesling. Lad mig bare komme med en meget vigtig pointe her: skal man have rigtig god Riesling, så skal man til Tyskland (i hvert fald i denne prisklasse). Alsace er derimod bedre til de øvrige druesorter, så det er her man skal fylde op med Muscat, Pinot Blanc, Pinot Gris og Gewurtztraminer. Ja, vi købte ikke Sylvaner men hos Rolly Gassmann fik vi nogle Auxerrois. I Alsace er det en god ide at gå ind på en turistinformation og få en fortegnelse over B&B langs vinruten. Her kan man få et dobbeltværelse med morgenmad for to for ca. 40 Euro imod hotellernes ca. 1oo. Og så er det hyggeligt. Vi var udover de ovenfor nævnte inde hos ca. 8 forskellige vinhuse vi bare valgte tilfældigt ud. Og kun 2 steder købte vi et par flasker. De andre serverede virkelig noget talentløst pjask. Nå, men vi skulle videre, og vi havde fået nok af Alsace. Faktisk havde vi næsten fået vin nok kun næsten. Så vi vendte snuden mod Tyskland og satte den op efter at besøge Dönnhoff i Nahe. Men det viste sig at man ikke bare kunne komme forbi til smagning som vi efterhånden var blevet vant til. Man skal ringe og reservere tid. Så vi fik ikke smagt deres vine og vi (jeg) var skuffet helt indtil næste dag. Samme aften kørte vi til Lieser i Mosel, hvor vi håbede på at få en smag ved Max Ferdinand Ricther i nabobyen Mülheim. Vi fandt et super B&B lige ved siden af Sloss Lieser, og det viste sig at Max Ferdinand Ricther s søster var nabo til dette B&B. Belærte af dagens fejltagelse fik vi vores værter til at ringe op og reservere tid til en vinsmagning næste formiddag. Hvilket var påkrævet for at komme ind til smagning i dette vinhus. Men hold da op hvor det var en stor oplevelse. Den flotteste store vingård i en skifferbygning. Vinmageren var yderst høflig og lod os smage mens han underholdt med historier og udlagde næsten hele den tyske vinlov for os. Efterfølgende var vi med nede i hans tappehal/ minilager og hente de flasker vi købte. Her var Anna heldigvis så fræk at spørge til hvor han havde sin kælder. Dette fik ham straks til at vise os hele kælderen. Og den var stor skal jeg love for. Meget imponerende. Det svære spørgsmål var blot at svare da han bad os fortælle hvilke vine vi havde lyst at smage. Mit umiddelbare svar var Riesling, hvilket er husets speciale, men på daværende tidspunkt

5 var jeg ikke klar over at de havde 121 forskellige Riesling. Her kunne man fornemme en helt anderledes tilgang til vinmageriet end i Alsace. Her foregik tingene med tysk grundighed. Alle druer håndplukkes, og for hver enkelt mark sorteres druerne i tre kategorier efter kvalitet og jeg skal komme efter dig det var nogle fantastiske vine. Igen en oplevelse af at alle de vine vi smagte var harmoniske, og havde en god kompleksitet. Enkelte var ved helt at slå benene væk under os. En af de vine vi smagte kunne holde sig, og udvikle sig over de næste 80 år lovede han os. Hmm, så længe holder de flasker nu ikke. Nå men, vi fyldte bilen op og var enige om at nu var det slut med at købe vin. Vi havde gennem den seneste uge smagt på ca. 30 forskellige vine pr dag, og kørte til Luxemburg by hvor vi gik lidt rundt i de tomme gader hvor kun politiet og andre turister var at finde. På en café fik vi lidt at spise trods det at vi ikke kunne tale med tjeneren. Man undrer sig, 30 år gammel vil jeg anslå, bor i Luxemburg, arbejder på en café og kan hverken tysk eller engelsk. Nå, men en helligdag (muligvis kombineret med fodbold eller lignende) sørgede for at vi ikke rigtigt traf andre indbyggere. Senere kørte vi nordpå til et stutteri i den nordlige del af Luxemburg hvor Annas veninde Fie arbejder umenneskelige timer, og netop havde tid til at snakke i 5 minutter mens hun overså nogle andre varme et par af stutteriets heste op. Vi kørte videre, og endte med at lede efter et hyggeligt hotel i nærheden af motorvejen hvor vi kunne få et godt måltid mad. Men det viste sig for en gangs skyld være lidt svært. Og vi endte efter at have rådført os med nogle lokale på et motel hvor restauranten var åben, men der var ikke flere værelser. Så vi prøvede den anbefalede mad. Føj for Søren, det var ikke godt er der mennesker uden smagsløg? Nå men således skuffede besluttede vi os for at køre videre efter et hotel med værelser men GPSén afslørede at vi kunne være hjemme om 5-6 timer. Så vi ændrede planer og kørte hjem en dag eller to før ventet, men med bagagerummet fuld af god vin. Alt i alt en rigtig dejlig tur. Vi har fundet et par super vinhuse, hvor vi kan gøre holdt og supplere beholdningen en anden gang vi skal ud i Europa. Primært tænker vi her på Knipser og Max Ferdinand Richter og i nogen grad Rolly Gassmann. Men det bliver bestemt ikke sidste gang vi skal på vintur. Det er en dejlig måde at se landet, og møde mennesker fra det område man rejser i. Skål

6 Nogle smagesteder der er værd at besøge: (tjek gerne deres åbningstider) Tyskland: Bassermann-Jordan, Kirchgasse 10, Deidesheim, Pfalz, Telefon: , Balthasar Ress, Rheinallee 50, Hattenheim, Rheingau, Telefon: , Knipser, Hauptstrasse 47, Laumersheim, Pfalz, Telefon: , Dönnhoff, Banhoffstrasse 11, Oberhausen an der Nahe, Nahe, Telefon: Max Ferd. Richter, Hauptstrasse 85, Mülheim, Mosel, Telefon: , (husk at bestille tid hos de to sidstnævnte) Alsace: Leon Beyer, 8 Place Châteu St Léon, Eguisheim, Telefon: , Hugel, 3 Rue de la Premiére Armée, Riquewihr, Telefon: , Rolly Gassmann, 1-2 rue de l Eglise, Rorschwir, St-Hippolyte, Telefon: Trimbach, 15 Route de Bergheim, Ribeauville, Telefon: , Zind-Humbrecht, 4 Route de Colmar, Turckheim, Telefon: Kuentz-Bas, 14 Route des vins, Husseren les Châteux, Telefon: ,