Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningscenter for Økologisk Jordbrug"

Transkript

1 Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug Hugo Fjelsted Alrøe og Claus Bo Andreasen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

2

3 Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug FØJO-rapport nr. 3 Udskrevet fra Hugo Fjelsted Alrøe og Claus Bo Andreasen (Red.) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 1999

4 FØJO-rapport nr. 3/1999 Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug Forfattere Hugo Fjelsted Alrøe, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Jørgen Aagaard Axelsen, Danmarks Miljøundersøgelser Susanne Elmholt, Danmarks JordbrugsForskning Niels Halberg, Danmarks JordbrugsForskning Lizzie Melby Jespersen, Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Danmarks JordbrugsForskning Jens Reddersen, Danmarks Miljøundersøgelser Redaktion Hugo Fjelsted Alrøe & Claus Bo Andreasen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Udgiver Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Udgivet Juni 1999 Layout Forside: Indhold: Enggaardens Tegnestue Grethe Hansen, FØJO Fotos på omslag Fra venstre: E. Keller Nielsen, Danmark, Anders Riis, E. Keller Nielsen Tryk: Papir: Sidetal: Repro og Tryk, Skive 90 g Cyklus print 92 pp. ISSN: X Pris: 100,- kr. inkl. moms og forsendelse Købes hos Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf , fax Grethe Hjemmeside:

5 Forord Økologisk jordbrug er udviklet som et system, der tilstræber at minimere ressourceforbruget og miljøbelastningen gennem udnyttelse af lokale ressourcer og naturlige reguleringsmekanismer samt at udvise forsigtighed i omgangen med naturens mangfoldighed. Der er imidlertid et stort behov for at få øget viden om, hvorledes økologisk jordbrug påvirker miljø- og naturværdier. Dette behov skal bl.a. ses i lyset af samfundets ønsker om i større grad at kunne anvende økologisk jordbrug i forbindelse med bevarelse af miljø- og naturværdier. Endvidere er der et behov for at undersøge, hvorledes det økologiske jordbrug fortsat kan udvikles i en miljø- og naturvenlig retning, således at økologisk jordbrug i større grad får mulighed for at opfylde sin målsætning om "størst mulig hensyntagen til miljø og natur". På den baggrund blev der i forbindelse med udarbejdelsen af Aktionsplan II Økologi i udvikling iværksat et udredningsarbejde med henblik på at undersøge det økologiske jordbrugs muligheder for at bidrage til øget miljø og naturbeskyttelse. Udredningen, som blev foretaget i regi af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), blev udformet som en baggrundsrapport til Det Økologiske Fødevareråd. På baggrund af rapporten udarbejdede rådet en række anbefalinger til aktionsplanen. Aktionsplanen giver således, foruden anbefalingerne, et sammendrag af baggrundsrapporten. Der er imidlertid et behov for at udgive nærværende rapport, som er den oprindelige rapport fra FØJO til Det Økologiske Fødevareråd. Rapporten, som fokuserer på problemstillinger inden for miljø- og naturforhold, giver bl.a. en gennemgang af både dansk og international forskning på området og herunder en henvisning til originale publikationer og referencer. Rapporten kan således danne grundlag for diskussioner om mulighederne for at udvikle det økologiske jordbrug med henblik på en fortsat positiv indflydelse på natur- og miljøværdier. Der er bl.a. inden for næringsstofhusholdning, naturindhold, genanvendelse og jordkvalitet m.m. et stort behov for at kunne give bedre retningslinier for, hvorledes den økologisk drift kan gennemføres, således at den i større grad opfylder de økologiske målsætninger. En bedre rådgivning kræver imidlertid et forbedret naturvidenskabeligt grundlag, og herunder en øget forståelse for samspillet mellem landbrugsdrift, miljø og naturforhold. Rapporten giver en række forslag til, hvorledes dette grundlag kan sikres. Endelig er det håbet, at rapporten kan danne grundlag for diskussioner mellem forskningen og det økologiske jordbrug om miljø- og naturværdier. Det er bl.a. planen, at der i regi af FØJO skal afholdes workshops og temamøder, hvor emnet diskuteres. Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug juni

6 Indhold Sammendrag Økologisk jordbrug, natur og etik... 9 Hugo Fjelsted Alrøe 1.1 Målsætning, naturopfattelse og etik Bæredygtighed Forsigtighed og forebyggelse Miljøfilosofisk betragtning Udvikling af økologisk jordbrug Referencer Tab af næringsstoffer Jørgen E. Olesen 2.1 Kvælstof Fosfor Kalium Svovl Muligheder for at begrænse tabene Referencer Økologisk jordbrug som aftager af samfundets affalds- og næringsstoffer Lizzie Melby Jespersen 3.1 Økologisk jordbrugs behov for import af ikke-økologiske gødninger Produktion og anvendelse af husdyrgødning og organisk affald fra industri og byer Lovkrav for anvendelse af ikke-økologiske gødninger i økologisk jordbrug Muligheder for at øge recirkuleringen af næringsstoffer Referencer Jordens biologi Susanne Elmholt & Jørgen Aagaard Axelsen 4.1 Introduktion mikroorganismer Introduktion fauna Hvad påvirker jordens biologi Hvad ønsker vi at opnå Driftsmæssige muligheder for at dyrke jorden i et godt samspil med jordens biogiske liv Hvordan når vi målene Referencer

7 5 Naturindhold i økologisk jordbrug Jens Reddersen 5.1 Naturindholdet og dets betydning for økologisk jordbrug og det omgivende samfund Naturindholdet: Problemer og målsætning på forskellige typer af agerland Økologisk jordbrug og naturindholdet på de dyrkede marker Økologisk jordbrug og naturindholdet i småbiotoper Økologisk jordbrug og naturindholdet på halvkulturarealerne Muligheder for fremme af naturindholdet i økologisk jordbrug Referencer Økologisk jordbrug i særligt følsomme landbrugsområder Niels Halberg 6.1 Økologisk jordbrug i områder med særlige drikkevandsinteresser Økologisk jordbrug i områder med særlige naturværdier Behovet for monitering af konsekvenser på bedriftsniveau og regionalt niveau Fremme af lokalt tilpassede driftsformer Referencer Om Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

8 6

9 Sammendrag I de seneste årtier har der været fokus på at reducere jordbrugets forurening med næringsstoffer og syntetiske pesticider. Tabet af specielt kvælstof til vandmiljøet har ført til omfattende iltsvind i de indre farvande samt en forringelse af kvaliteten af grundvand. Tilsvarende har anvendelsen af pesticider ført til forurening af grundvand, mistanke om skadevirkninger på mennesker og husdyr samt en generel forarming af naturindholdet i agerlandet, herunder bekymring for en række plante- og dyrearter som påvirkes direkte eller indirekte. Bl.a. som et svar på disse problemer er økologisk jordbrug udviklet som et system, der tilstræber at minimere ressourceforbruget og miljøbelastningen gennem udnyttelse af lokale ressourcer og naturlige reguleringsmekanismer samt ved at udvise forsigtighed i omgangen med naturens mangfoldighed. I økologisk jordbrug anvendes hverken syntetisk fremstillede gødninger, pesticider eller andre vækststoffer. I stedet betragtes en god næringsstofhusholdning samt bevarelse og forbedring af jordens frugtbarhed som grundpiller i økologisk drift. Økologisk jordbrug kan derfor betragtes som et middel til miljøbeskyttelse, hvor reguleringen i høj grad bygger på konsensus om værdier og mål frem for detaljerede regler om pesticid- og gødningsanvendelse. De betragtninger og principper, som ligger til grund for økologisk jordbrug, beskrives i kapitel 1. Der er imidlertid et stort behov for at få øget viden om, hvorledes økologisk jordbrug påvirker miljø- og naturværdier. Dette behov skal bl.a. ses i lyset af samfundets ønsker om i højere grad at kunne anvende økologisk jordbrug i forbindelse med bevarelse af miljø- og naturværdier. Endvidere er der et behov for at undersøge, hvorledes det økologiske jordbrug kan udvikles i en miljøog naturvenlig retning, således at økologisk jordbrug i større grad får mulighed for at opfylde sin målsætning om "størst mulig hensyntagen til miljø og natur". Eksempelvis er det en af de grundliggende målsætninger i økologisk jordbrug at holde hus med næringsstofferne og i størst muligt omfang undgå tab, men de økologiske regler giver ikke i sig selv sikkerhed mod et for stort tab af kvælstof og andre næringsstoffer. Den dyrkningspraksis, som gennemføres på den enkelte økologiske bedrift, har en meget stor indflydelse på tabet af næringsstoffer og jordens frugtbarhed. Det er derfor vigtigt at kunne give bedre retningslinier for, hvorledes driften kan gennemføres, således at næringsstofhusholdningen optimeres. I kapitel 2 beskrives derfor en række problemstillinger på området, ligesom der foreslås en række ændringer og tiltag, som kan medvirke til en forbedret næringsstofhusholdning. For at sikre en acceptabel næringsstofforsyning er det nødvendigt for mange økologiske bedriftstyper at importere næringsstoffer. En del af det økologiske jordbrugs behov for næringsstoffer vil kunne opfyldes gennem en øget recirkulering af næringsstoffer i organiske affaldsprodukter fra by til land, hvilket også ville være i overensstemmelse med de økologiske idealer om brug af lokale ressourcer. Dette fordrer dog udvikling af effektive opsamlings-, behandlings- og distributionssystemer, som sikrer, at det organiske affald kan recirkuleres uden risiko for spredning af patogene organismer og forurening med uønskede stoffer. I kapitel 3 diskuteres mulighederne for, at det økologiske jordbrug i større omfang kan bidrage til løsning af det konventionelle landbrugs og det øvrige samfunds problemer med recirkulation af næringsstoffer. 7

10 "Bevarelse af jordens naturlige frugtbarhed" er en anden grundpille i det tankesæt, som ligger bag økologisk jordbrug. Tanken er bl.a., at en sund jord giver sunde planter, der har en høj ernærings- og sundhedsmæssig værdi for mennesker og husdyr. Det viser sig her, at den økologiske landmand har en række dyrkningsmæssige muligheder for at fremme jordens kvalitet. Jorden er også hjemsted for en række skadelige mikroorganismer, herunder svampe, som kan nedsætte landbrugsprodukternes kvalitet ved at danne mykotoksiner. Når disse svampe ikke kan reguleres med kemiske hjælpemidler bliver kendskabet til arternes livscyklus af afgørende betydning, for det er gennem dyrkningspraksis, at de gavnlige svampe skal fremmes og de skadelige begrænses. I kapitel 4 beskrives jordens biologi, og der gives forslag, der kan medvirke til at styrke jordens frugtbarhed. Selv om begrebet "frugtbarhed" ofte forbindes med jordens evne til at ernære afgrøderne, så er det givet, at kvaliteten af jorden har en betydning, som rækker langt ud over det dyrkningsmæssige. Jordens mikrobielle aktivitet har en tæt sammenhæng med jordbundens småinsekter, mider og regnorme og dermed også med de overjordiske insekter, dyr og fugle. Livet i jorden er med andre ord med til at fremme dyre- og plantelivet både på marken og i den omgivende natur. Målsætningen om bevarelse af jordens frugtbarhed stemmer derfor overens med en anden grundtanke i økologisk jordbrug, nemlig at "fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst mulig hensyn til miljø og natur". I dyrkningen må den økologiske landmand således søge at tage en række hensyn, der fremmer samspillet mellem jord og natur. Der er en stigende samfundsmæssig interesse i at beskytte og udvikle naturværdier og naturressourcer både i særlige områder, men også i kulturlandskabet som helhed. I den forbindelse er økologisk jordbrug et alternativ, der i højere grad end konventionelt jordbrug tilgodeser de miljø- og naturværdier, som offentligheden ønsker. Det forsigtighedsprincip og den helhedstænkning, som dyrkningsreglerne er udtryk for, medfører i mange tilfælde et mindre ressourceforbrug og en mindre negativ effekt på omgivelserne og tillader en større variation af vild flora og fauna i landskabet sammenlignet med produktionen af tilsvarende konventionelle produkter. I kapitel 5 beskrives den økologiske dyrknings indflydelse på naturkvaliteten i og omkring de dyrkede arealer. I kapitel 6 beskrives mulighederne for at bruge økologisk jordbrug som middel til at fremme lokale miljømål i særligt følsomme landbrugsområder. 8

11 1 Økologisk jordbrug, natur og etik Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Hvorfor skal vi drage omsorg for natur og miljø? Skal naturen beskyttes for naturens egen skyld? Eller skal naturen beskyttes fordi vi har brug for den, fordi den er et nødvendigt led i et bæredygtigt jordbrug og i et bæredygtigt samfund? Vi skal her se på, hvordan det økologiske jordbrug forholder sig til disse spørgsmål. Hvad er økologisk jordbrug? Økologisk jordbrug adskiller sig fra konventionelt jordbrug ved, at driften skal leve op til en målsætning om at tage særlige hensyn til bl.a. miljø, natur og husdyrvelfærd. Målsætningen er fastlagt af den økologiske bevægelse og opfyldelse af målsætningen sikres primært gennem egen regulering. De økologiske foreninger i Norden har således tilsluttet sig følgende beskrivelse af økologisk jordbrug (Fødevareministeriet 1999): Med økologisk jordbrug forstås et selvbærende og vedvarende agro-økosystem i god balance. Systemet baseres mest muligt på lokale og fornyelige ressourcer. Økologisk jordbrug bygger på et helhedssyn, som omfatter de økologiske, økonomiske og sociale sider i jordbrugsproduktionen både i lokalt og i globalt perspektiv. I det økologiske jordbrug betragtes naturen således som en helhed med sin egen værdi, og mennesket har et moralsk ansvar for at drive jordbruget således, at kulturlandskabet udgør en positiv del af naturen. Denne meget overordnede målsætning er bl.a. uddybet i avlsreglerne fra Landsforeningen for Økologisk Jordbrug. Her er det angivet, at de særlige hensyn, som skal tages, er at: Arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb og benytte stedlige ressourcer Bevare jordens naturlige frugtbarhed Undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis Fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst muligt hensyn til miljø og natur Producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet. Reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybare ressourcer, herunder fossile brændstoffer, til et minimum Arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kan genbruges som gødningsmidler i jordbruget Give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov Gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre, at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter og dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller 9

12 1.1 Målsætning, naturopfattelse og etik Jordbrug er et centralt led i samspillet mellem menneske og natur, og mange af vores handlinger over for miljø og natur indgår i jordbrugets praksis. Derfor er jordbruget et vigtigt element i spørgsmålet om beskyttelse af natur og miljø. I denne sammenhæng er økologisk jordbrug kendetegnet ved at bygge på en overordnet målsætning (se kasse). Målsætning og regler i økologisk jordbrug er udtryk for en naturopfattelse og et værdigrundlag, der indebærer en særlig etik en særlig måde at handle på over for miljø og natur. Spørgsmålet om hvorfor vi skal drage omsorg for natur og miljø hænger således nøje sammen med naturopfattelsen og opfattelsen af forholdet mellem menneske og natur. Vi skal her tage som udgangspunkt, at det er en grundliggende opfattelse i den økologiske bevægelse, at mennesket er en integreret del af naturen. Denne opfattelse kom bl.a. til udtryk i Lady Eve Balfours beskrivelse af pionererne bag økologisk jordbrug ved den første konference for International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM) i 1977: Disse pionerer havde én ting til fælles de var, hvad vi i dag ville kalde økologer. De så på den levende verden fra en ny vinkel og de stilllede nye spørgsmål. I stedet for den optagethed af sygdomme og deres årsager, der prægede deres samtid, ville de finde årsagerne til sundhed. Det førte uundgåeligt til en opmærksomhed på helheder og til en gradvis forståelse af, at alt liv er et. (Efter Woodward et al., 1996.) Udtrykket "alt liv er et" hentyder til den opfattelse, at sundhed vedrører et udelt kredsløb gennem jord, plante, dyr og menneske, tilbage til jorden, osv., og at miljøets sundhed og menneskets sundhed derfor er to sider af samme sag. Temaet for den første IFOAM konference var således "Towards a Sustainable Agriculture", hen imod et bæredygtigt jordbrug, i betydningen: et vedvarende sundt kredsløb gennem jord, miljø og menneske (Woodward et al., 1996). Økologisk jordbrug har også i dag som målsætning at skabe et selvbærende og vedvarende agro-økosystem økologisk, økonomisk og socialt (se kasse) dvs. et agroøkosystem, der fungerer på langt sigt uden stadige indgreb og afværgeforanstaltninger fra det øvrige samfund. Opfattelsen af mennesket som en integreret del af naturens kredsløb ligger til grund for nogle centrale principper i økologisk jordbrug: kredsløbsprincippet og forebyggelsesprincippet. I det følgende skal vi se nærmere på disse elementer i det økologiske jordbrugs etik med udgangspunkt i det velkendte begreb bæredygtighed og i et lidt nyere begreb i samfundsdebatten, forsigtighedsprincippet, og diskutere deres betydning for udviklingen af økologisk jordbrug og derigennem for natur og miljø. 1.2 Bæredygtighed Økologisk jordbrug er ikke alene om at have bæredygtighed som en målsætning. Bæredygtighed er f.eks. også en målsætning i dansk landbrugs oplæg til Integreret Produktion (Landsudvalgenes Fællesudvalg 1996). Men "bæredygtighed" bruges i flere forskellige betydninger af forskellige grupper i jordbruget, som Douglass (1984) viser, og det er derfor nødvendigt at belyse disse betydninger nærmere. Vi skal her følge Thompson (1997), der argumenterer for, at der kun er to filosofisk forskellige forståelser af bæredygtighed: Ressourceregnskab (resource sufficiency) Funktionel integritet (functional integrity) I bæredygtighed som ressourceregnskab lægges vægt på ressourceforbrug og på produktion og fordeling af fødevarer, idet der først og fremmest fokuseres på forholdet mellem input og output i de systemer, der betragtes. En bæredygtig udvikling indebærer, at jordbruget kan opfylde nuværende og fremtidige generationers behov for fødevarer, tekstiler, mv., og de mest produktive systemer er derfor også de mest bæredygtige. Denne opfattelse har været dominerende i moderne konventionelt jordbrug. 10

13 I funktionel integritet ses jordbruget som et komplekst system af værdier og økologiske relationer, og der lægges vægt på systemets skrøbelighed som følge af vores manglende viden om vekselvirkningerne mellem produktionsmetoder og økologisk og social beståen. Grundbetragtningen er, at systemet er sårbart, og at der er nogle fundamentale elementer i systemet, som reproduceres over tid på en måde eller med en hastighed, der afhænger af systemets tilstand på et tidligere tidspunkt. Husdyrenes og afgrødernes genetiske egenskaber er f.eks. afgørende for næste generation af husdyr og afgrøder, og handlinger, der ændrer jordens frugtbarhed, kan være afgørende for produktionsmulighederne på længere sigt. Generelt ses naturgrundlaget som en uadskillelig del af samfundets bæredygtighed i funktionel integritet, og denne forståelse af bæredygtighed støtter strategier for at øge modstandskraften og undgå irreversible ændringer. Bæredygtighed som funktionel integritet er, med sit fokus på systemets sårbarhed og med erkendelsen af vores begrænsede viden, tæt knyttet til opfattelsen af mennesket som en integreret del af naturen; og den økologiske bevægelse bruger generelt begrebet bæredygtighed i denne betydning. Forbindelsen mellem bæredygtighed og virkelighedsopfattelse belyses nærmere i Alrøe & Kristensen (1999), hvor der netop argumenteres for, at de to ovennævnte betydninger af bæredygtighed udspringer af forskellige synsvinkler på naturen. I ressourceregnskab betragtes naturgrundlaget udefra, mens mennesket i funktionel integritet ses som en integreret del af naturen hvilket indebærer, at naturen i en vis forstand betragtes "indefra". Som eksempel på en regel i økologisk jordbrug, der er forbundet med bæredygtighed som funktionel integritet, kan nævnes forbuddet mod brug af kunstgødning. Ved at afstå fra brugen af kunstgødning tvinges det økologiske jordbrug til at arbejde med systemets eget næringsstofkredsløb og blive mere selvbærende. Menneske Menneske Natur Natur Figur 1.1 Ressourceregnskabets naturopfattelse Naturopfattelsen i funktionel integritet 1.3 Forsigtighed og forebyggelse Brugen af industrielt fremstillede pesticider og anvendelse af genetisk modificerede organismer er ikke tilladt i økologisk jordbrug. Dette fravalg af teknologiske muligheder kan begrundes i et forsigtighedsprincip. Det økologiske forsigtighedsprincip er et andet og mere radikalt forsigtighedsprincip end f.eks. de former for risikovurdering og fastsættelse af grænseværdier, der ligger til grund for anvendelsen af pesticider i konventionelt landbrug; i stedet for at vurdere risici ud fra den i dag tilgængelige viden om uønskede effekter, spredning og omsætning af stofferne, fjernes 11

14 den usikkerhed, der er forbundet med pesticidanvendelsen, ved helt at undlade brugen. Rationalet bag dette radikale forsigtighedsprincip kan findes i den økologiske bevægelses opfattelse af samspillet mellem natur og menneske. Ud fra den opfattelse at naturen er et meget komplekst, sammenhængende system, vil vi ikke altid have tilstrækkelig viden til at overskue konsekvenserne af vores handlinger. Når vi påvirker naturen, mangler vi ofte viden om konsekvenserne af påvirkningen. Og hvis mennesket ses som en integreret del af naturen, kan skade på natur og miljø også være til skade for mennesker. Forsigtighedsprincippet er generelt ved at vinde indpas i debatten omkring jordbrug, miljø og sundhed og i den dertil knyttede lovgivning. Begrebet "forsigtighedsprincip" bruges imidlertid i flere forskellige betydninger, som det f.eks. fremgik af Miljøstyrelsens nyligt afholdte konference om forsigtighedsprincippet (Miljøstyrelsen, 1998). Begrebet har bl.a. rod i det tyske "Vorsorgeprinzip", der blev anvendt i lovgivningsmæssig sammenhæng for første gang i Ifølge dette princip byder ansvaret over for fremtidige generationer, at det naturlige grundlag for liv skal bevares, og at irreversible skader skal undgås. Princippet udmøntes i praksis ved (oversat fra Boehmer- Christiansen, 1994): tidlig påvisning af risici gennem omfattende forskning at handle før der haves videnskabeligt bevis, over for mulige irreversible skader reduceret udslip af forurenende stoffer og fremme af renere teknologier "Vorsorgeprinzip" blev oversat til det engelske "precautionary principle" og derfra til det danske "forsigtighedsprincip". Det er på denne baggrund anført, at princippet på dansk burde betegnes som et forebyggelsesprincip, idet fokus netop rettes mod at indtænke, hvorledes skader på miljøet kan undgås, således at samfundet fritages for efterfølgende at skulle bekæmpe konsekvenser af uhensigtsmæssige handlinger set fra en miljømæssig, og måske også i forlængelse heraf en samfundsmæssig, synsvinkel. Det tyske "Vorsorge" kan oversættes direkte til det danske "omsorg", der ud over forebyggelse og forsigtighed hentyder til vores ansvar for natur og miljø, og dermed knytter forbindelsen til bæredygtighedsbegrebet. Jordbruget forvalter store dele af vores naturgrundlag og anvendelsen af et forsigtighedsprincip i jordbruget kan således ses som en strategi for at forebygge miljøproblemer. I denne sammenhæng finder Ariansen (1992), at vores teknologiske kunnen og de opståede miljøproblemer leder til to grundlæggende forskellige opfattelser af årsager og løsningsforslag: 1. Årsagen til miljøproblemerne er uvidenhed, og løsningen er endnu mere udviklet teknisk kontrol, herunder teknisk begrundede grænseværdier 2. Årsagen til miljøproblemerne er vor teknologiske livsform, og løsningen er en ændret livsstil, der både er værdifuld i sig selv og indebærer en økologisk bedre naturhusholdning I forlængelse af den ovenstående diskussion af forsigtighedsprincippet vil den økologiske bevægelse være skeptisk over for det teknologiske fix (1.), fordi den teknologiske udvikling ikke blot afhjælper uvidenhed, men også skaber ny uvidenhed. Ingemann (1999) skelner i denne forbindelse mellem fejlvenlige teknologier og risikable teknologier. Fejlvenlige teknologier og deres eksterne effekter er overskuelige og tillader tilbagetog. Risikable teknologier er derimod karakteriseret ved uoverskuelighed, hvilket betyder, at den viden, som teknologien bygger på, medfører en betydelig mængde ikke-viden vi ved, at vi ikke ved nok om konsekvenserne af at anvende risikable teknologier. Aktuelle eksempler på risikable teknologier er brugen af antibiotiske vækstfremmere og anvendelsen af genetisk modificerede organismer. Ud fra den økologiske bevægelses opfattelse løses miljøproblemerne altså ikke alene med mere viden og teknologi, men gennem øget erkendelse af den ikke-viden teknologien medfører, gennem fravalg af risikable teknologier og gennem fastholdelse af erfaringsmæssigt velfungerende produktionssystemer. Årsagen til miljøproblemerne kan således godt være uvidenhed (1.), men denne uvidenhed 12

15 kan være en følge af vores teknologiske livsform (2.), og en løsning, der indebærer mere teknologi, kan medføre endnu mere uvidenhed om mulige konsekvenser for natur, miljø og mennesker. 1.4 Miljøfilosofisk betragtning Forsigtighedsprincippet i økologisk jordbrug kan altså begrundes i erkendelsen af vores begrænsede viden om naturen og risikoen for, at vi skader noget, som vi selv er en del af. Dette kan opfattes på den måde, at når naturen udgør en organisk helhed, skal mennesket være forsigtig med at påvirke økosystemerne på måder, som det ikke kender konsekvenserne af. Naturen opfattes som mere oprindelig end mennesket, og den har sine egne reguleringsmekanismer, som jordbrugeren bør nyttiggøre frem for at kontrollere og omforme naturen gennem ny teknologi. Jordbrug er principielt altid et indgreb i det naturlige økosystem, men konsekvenserne af indgrebet kan være mere eller mindre velkendte gennem erfaringer fra jordbrugets praksis. Denne fortolkning at forsigtighedsprincippet i økologisk jordbrug skal forebygge, at vi selv eller senere generationer rammes af negative følgevirkninger tegner en menneskecentreret opfattelse af vores etiske hensyn over for naturen. Vi bør beskytte natur og miljø alene af hensyn til os selv fordi naturen har nytteværdi for mennesker. På den anden side fremgår det af den ovenfor citerede beskrivelse af økologisk jordbrug (se kasse), at naturen betragtes som "en helhed med sin egen værdi". Dette kan opfattes på den måde, at vi skal tage etiske hensyn til naturen for dens egen skyld fordi naturen har egenværdi. Dette synspunkt, som betegnes økocentreret eller ikkemenneskecentreret etik, bygger på en idé om, at de forskellige livsformer i naturen har værdi i sig selv, uanset om de har værdi for mennesker eller ej. Den ikke-menneskecentrerede etik indebærer en udvidelse af det, der er etisk betydende, fra kun at omfatte mennesker til også at omfatte andre levende væsener. En sådan udvidelse af det etisk betydende ligger således bag den moderne dyrebeskyttelse, der inddrager de dyr, der kan føle, som etisk betydende subjekter (f.eks. Singer, 1986). Den økocentriske etik går et skridt videre og inddrager alt levende, eller naturen som sådan, som etisk betydende sammen med mennesker. Den norske filosof Arne Næss, der har grundlagt den dybdeøkologiske bevægelse, mener således, at vi har etiske fordringer overfor naturen uanset dens eventuelle nytteværdi for mennesker. Det indebærer ikke, at menneskets behov aldrig kommer først eller at dybdeøkologien er en menneskefjendsk etik. Men det indebærer at vi ikke bør handle alene ud fra, hvilken nytteværdi naturen har for mennesker (f.eks. Næss 1974). Ariansen (1992) giver en mere omfattende fremstilling af ikkemenneskecentreret etik. Etik må naturligvis altid have mennesket i centrum i den forstand, at etik drejer sig om, hvordan mennesker bør handle som bevidste væsener. Men ud fra den økologiske bevægelses opfattelse at mennesket er en integreret del af naturen er det vanskeligt at opretholde en skarp opdeling mellem en menneskecentreret og en økocentreret etik. Det skyldes bl.a., at vi ikke kan handle alene ud fra vores viden om naturens nytteværdi for mennesker, fordi vi ikke har tilstrækkelig viden om det komplekse samspil mellem menneske og natur. I miljøfilosofisk forstand svarer dette til, at vi bør tage hensyn til naturen ud over den erkendte nytteværdi at vi bør handle som om naturen har værdi i sig selv, svarende til en potentiel, ukendt nytteværdi for os eller for fremtidige generationer. Der er således flere mulige bevæggrunde for at tage etiske hensyn til naturen: erkendt nytteværdi, potentiel nytteværdi og egenværdi. Og ud over en etisk begrundet fordring til at drage omsorg for natur og miljø kan der være æstetiske værdier i naturen, som vi ønsker at tage hensyn til. Et eksempel er naturindholdet i diger og hegn, som behandles i kapitel 5. Der er mange, som ønsker disse levesteder bevaret for at opretholde naturrigdommen simpelthen fordi de tillægger dette æstetisk værdi og mener, at naturens mangfoldighed i sig selv bidrager til deres livskvalitet. 13

16 1.5 Udvikling af økologisk jordbrug Det er ikke klart hvilken opfattelse af etik og naturværdier, der er mest fremherskende inden for den økologiske bevægelse i dag, og der er ikke nødvendigvis enighed om nogen bestemt opfattelse (se f.eks. Kaltoft, 1997; Halberg et al., 1999). Som det vil vise sig i de følgende kapitler, er der mange muligheder for, at økologisk jordbrug kan tilgodese forskellige befolkningsgruppers ønsker om bedre miljø og sikring af naturværdier. Udviklingen af økologisk jordbrug kan dog ikke alene fokusere på miljø- og naturbeskyttelse. Den må baseres på de mere bredtfavnende principper, der ligger til grund for økologisk jordbrug. I figur 2 vises nogle grundliggende principper i økologisk jordbrug sammenholdt med de forudsætninger, der ligger bag principperne. Forudsætninger: Mennesket er en integreret del af naturens kredsløb. Vi har ikke fuldstændig viden om konsekvenserne af vores påvirkning af naturen. Principper for handling: Samvirke med naturen bør ske gennem etablering og udbygning af kredsløb, f.eks. recirkulering og brug af fornyelige ressourcer. (kredsløbsprincippet) Det er bedre at forebygge skader på sundheden end at bero på vores evner til at helbrede skaderne. (forebyggelsesprincippet) Samvirke og forebyggelse kan forbedres gennem læring, f.eks. gennem forskning i mulige konsekvenser af ny teknologi og gennem øget erkendelse af grænserne for vores viden. Figur 2 Nogle grundliggende principper i økologisk jordbrug og deres forudsætninger Målsætningen for økologisk jordbrug kan betragtes som et udtryk for de værdier, som de økologiske jordbrugere forfølger i produktionen, men også som en form for varedeklaration for økologiske fødevarer. Ved at købe økologiske fødevarer forventer forbrugeren en garanti for, at der i produktionen er taget en række grundlæggende hensyn til bl.a. miljøforhold og naturværdier. Forbrugere og samfund vil givetvis også have en forventning om, at økologisk jordbrug fortsat søger at udvikle drift og produktion på en måde der gør, at målsætningen opfyldes i om muligt endnu større omfang. I det konventionelle jordbrug er der imidlertid også en kraftig udvikling i gang på området. Såfremt økologisk jordbrug også i fremtiden skal være et alternativ til konventionelt jordbrug med hensyn til miljø og natur, må 14

FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET ETISKE ASPEKTER OG HÅNDFASTE KONSEKVENSER

FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET ETISKE ASPEKTER OG HÅNDFASTE KONSEKVENSER Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Danmark Tel: +45 8999 1679 E-post: hugo.alroe@agrsci.dk FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET ETISKE ASPEKTER OG HÅNDFASTE KONSEKVENSER Forsigtighedsprincippet

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Bæredygtighed og økologisk jordbrug 1

Bæredygtighed og økologisk jordbrug 1 Bæredygtighed og økologisk jordbrug 1 Hugo Fjelsted Alrøe og Erik Steen Kristensen 2 Er der nogen begrundelse for at se specielt på økologisk jordbrug, når vi diskuterer bæredygtighed? Vi skal her belyse

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug.

Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug. Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Maj/juni 1999 2. Årgang nr. 3 Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug I de seneste årtier har der været

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Principper for økologisk jordbrug

Principper for økologisk jordbrug Principper for økologisk jordbrug Notat udarbejdet til FØJO s brugerudvalg November 2000 Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Formålet med Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) er at koordinere

Læs mere

det økologiske råd Fokus på ØKOLOGISK JORDBRUG

det økologiske råd Fokus på ØKOLOGISK JORDBRUG det økologiske råd Fokus på ØKOLOGISK JORDBRUG Indhold 1. Indledning 3 2. Hvad er økologisk jordbrug? 5 3. Det Økologiske Råds anbefalinger 9 4. Økologisk jordbrug i dag og i fremtiden 11 5. Natur- og

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Oplæg til ny forskning

Oplæg til ny forskning Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

9. Kvælstof i fremtidens bæredygtige jordbrug

9. Kvælstof i fremtidens bæredygtige jordbrug 9. Kvælstof i fremtidens bæredygtige jordbrug Erik Steen Jensen Indledning Kvælstof (N) er en afgørende produktionsfaktor og samtidig et af de mest debatterede og udforskede miljøproblemer i de senere

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Kvælstofudvaskning og balancer i konventionelle og økologiske produktionssystemer Erik Steen Kristensen og Jørgen E. Olesen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskningscenter for Økologisk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr AARHUS UNIVERSITET 15. DECEMBER 2009 De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr Hugo F. Alrøe, seniorforsker Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo

Læs mere

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl. 8.30 12.00 ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk FØJO Indlæg den 30 november 2006 Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk Disposition Generelle udfordringer Udfordringer

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere