Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningscenter for Økologisk Jordbrug"

Transkript

1 Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug Hugo Fjelsted Alrøe og Claus Bo Andreasen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

2

3 Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug FØJO-rapport nr. 3 Udskrevet fra Hugo Fjelsted Alrøe og Claus Bo Andreasen (Red.) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 1999

4 FØJO-rapport nr. 3/1999 Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug Forfattere Hugo Fjelsted Alrøe, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Jørgen Aagaard Axelsen, Danmarks Miljøundersøgelser Susanne Elmholt, Danmarks JordbrugsForskning Niels Halberg, Danmarks JordbrugsForskning Lizzie Melby Jespersen, Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Danmarks JordbrugsForskning Jens Reddersen, Danmarks Miljøundersøgelser Redaktion Hugo Fjelsted Alrøe & Claus Bo Andreasen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Udgiver Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Udgivet Juni 1999 Layout Forside: Indhold: Enggaardens Tegnestue Grethe Hansen, FØJO Fotos på omslag Fra venstre: E. Keller Nielsen, Danmark, Anders Riis, E. Keller Nielsen Tryk: Papir: Sidetal: Repro og Tryk, Skive 90 g Cyklus print 92 pp. ISSN: X Pris: 100,- kr. inkl. moms og forsendelse Købes hos Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf , fax Grethe Hjemmeside:

5 Forord Økologisk jordbrug er udviklet som et system, der tilstræber at minimere ressourceforbruget og miljøbelastningen gennem udnyttelse af lokale ressourcer og naturlige reguleringsmekanismer samt at udvise forsigtighed i omgangen med naturens mangfoldighed. Der er imidlertid et stort behov for at få øget viden om, hvorledes økologisk jordbrug påvirker miljø- og naturværdier. Dette behov skal bl.a. ses i lyset af samfundets ønsker om i større grad at kunne anvende økologisk jordbrug i forbindelse med bevarelse af miljø- og naturværdier. Endvidere er der et behov for at undersøge, hvorledes det økologiske jordbrug fortsat kan udvikles i en miljø- og naturvenlig retning, således at økologisk jordbrug i større grad får mulighed for at opfylde sin målsætning om "størst mulig hensyntagen til miljø og natur". På den baggrund blev der i forbindelse med udarbejdelsen af Aktionsplan II Økologi i udvikling iværksat et udredningsarbejde med henblik på at undersøge det økologiske jordbrugs muligheder for at bidrage til øget miljø og naturbeskyttelse. Udredningen, som blev foretaget i regi af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), blev udformet som en baggrundsrapport til Det Økologiske Fødevareråd. På baggrund af rapporten udarbejdede rådet en række anbefalinger til aktionsplanen. Aktionsplanen giver således, foruden anbefalingerne, et sammendrag af baggrundsrapporten. Der er imidlertid et behov for at udgive nærværende rapport, som er den oprindelige rapport fra FØJO til Det Økologiske Fødevareråd. Rapporten, som fokuserer på problemstillinger inden for miljø- og naturforhold, giver bl.a. en gennemgang af både dansk og international forskning på området og herunder en henvisning til originale publikationer og referencer. Rapporten kan således danne grundlag for diskussioner om mulighederne for at udvikle det økologiske jordbrug med henblik på en fortsat positiv indflydelse på natur- og miljøværdier. Der er bl.a. inden for næringsstofhusholdning, naturindhold, genanvendelse og jordkvalitet m.m. et stort behov for at kunne give bedre retningslinier for, hvorledes den økologisk drift kan gennemføres, således at den i større grad opfylder de økologiske målsætninger. En bedre rådgivning kræver imidlertid et forbedret naturvidenskabeligt grundlag, og herunder en øget forståelse for samspillet mellem landbrugsdrift, miljø og naturforhold. Rapporten giver en række forslag til, hvorledes dette grundlag kan sikres. Endelig er det håbet, at rapporten kan danne grundlag for diskussioner mellem forskningen og det økologiske jordbrug om miljø- og naturværdier. Det er bl.a. planen, at der i regi af FØJO skal afholdes workshops og temamøder, hvor emnet diskuteres. Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug juni

6 Indhold Sammendrag Økologisk jordbrug, natur og etik... 9 Hugo Fjelsted Alrøe 1.1 Målsætning, naturopfattelse og etik Bæredygtighed Forsigtighed og forebyggelse Miljøfilosofisk betragtning Udvikling af økologisk jordbrug Referencer Tab af næringsstoffer Jørgen E. Olesen 2.1 Kvælstof Fosfor Kalium Svovl Muligheder for at begrænse tabene Referencer Økologisk jordbrug som aftager af samfundets affalds- og næringsstoffer Lizzie Melby Jespersen 3.1 Økologisk jordbrugs behov for import af ikke-økologiske gødninger Produktion og anvendelse af husdyrgødning og organisk affald fra industri og byer Lovkrav for anvendelse af ikke-økologiske gødninger i økologisk jordbrug Muligheder for at øge recirkuleringen af næringsstoffer Referencer Jordens biologi Susanne Elmholt & Jørgen Aagaard Axelsen 4.1 Introduktion mikroorganismer Introduktion fauna Hvad påvirker jordens biologi Hvad ønsker vi at opnå Driftsmæssige muligheder for at dyrke jorden i et godt samspil med jordens biogiske liv Hvordan når vi målene Referencer

7 5 Naturindhold i økologisk jordbrug Jens Reddersen 5.1 Naturindholdet og dets betydning for økologisk jordbrug og det omgivende samfund Naturindholdet: Problemer og målsætning på forskellige typer af agerland Økologisk jordbrug og naturindholdet på de dyrkede marker Økologisk jordbrug og naturindholdet i småbiotoper Økologisk jordbrug og naturindholdet på halvkulturarealerne Muligheder for fremme af naturindholdet i økologisk jordbrug Referencer Økologisk jordbrug i særligt følsomme landbrugsområder Niels Halberg 6.1 Økologisk jordbrug i områder med særlige drikkevandsinteresser Økologisk jordbrug i områder med særlige naturværdier Behovet for monitering af konsekvenser på bedriftsniveau og regionalt niveau Fremme af lokalt tilpassede driftsformer Referencer Om Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

8 6

9 Sammendrag I de seneste årtier har der været fokus på at reducere jordbrugets forurening med næringsstoffer og syntetiske pesticider. Tabet af specielt kvælstof til vandmiljøet har ført til omfattende iltsvind i de indre farvande samt en forringelse af kvaliteten af grundvand. Tilsvarende har anvendelsen af pesticider ført til forurening af grundvand, mistanke om skadevirkninger på mennesker og husdyr samt en generel forarming af naturindholdet i agerlandet, herunder bekymring for en række plante- og dyrearter som påvirkes direkte eller indirekte. Bl.a. som et svar på disse problemer er økologisk jordbrug udviklet som et system, der tilstræber at minimere ressourceforbruget og miljøbelastningen gennem udnyttelse af lokale ressourcer og naturlige reguleringsmekanismer samt ved at udvise forsigtighed i omgangen med naturens mangfoldighed. I økologisk jordbrug anvendes hverken syntetisk fremstillede gødninger, pesticider eller andre vækststoffer. I stedet betragtes en god næringsstofhusholdning samt bevarelse og forbedring af jordens frugtbarhed som grundpiller i økologisk drift. Økologisk jordbrug kan derfor betragtes som et middel til miljøbeskyttelse, hvor reguleringen i høj grad bygger på konsensus om værdier og mål frem for detaljerede regler om pesticid- og gødningsanvendelse. De betragtninger og principper, som ligger til grund for økologisk jordbrug, beskrives i kapitel 1. Der er imidlertid et stort behov for at få øget viden om, hvorledes økologisk jordbrug påvirker miljø- og naturværdier. Dette behov skal bl.a. ses i lyset af samfundets ønsker om i højere grad at kunne anvende økologisk jordbrug i forbindelse med bevarelse af miljø- og naturværdier. Endvidere er der et behov for at undersøge, hvorledes det økologiske jordbrug kan udvikles i en miljøog naturvenlig retning, således at økologisk jordbrug i større grad får mulighed for at opfylde sin målsætning om "størst mulig hensyntagen til miljø og natur". Eksempelvis er det en af de grundliggende målsætninger i økologisk jordbrug at holde hus med næringsstofferne og i størst muligt omfang undgå tab, men de økologiske regler giver ikke i sig selv sikkerhed mod et for stort tab af kvælstof og andre næringsstoffer. Den dyrkningspraksis, som gennemføres på den enkelte økologiske bedrift, har en meget stor indflydelse på tabet af næringsstoffer og jordens frugtbarhed. Det er derfor vigtigt at kunne give bedre retningslinier for, hvorledes driften kan gennemføres, således at næringsstofhusholdningen optimeres. I kapitel 2 beskrives derfor en række problemstillinger på området, ligesom der foreslås en række ændringer og tiltag, som kan medvirke til en forbedret næringsstofhusholdning. For at sikre en acceptabel næringsstofforsyning er det nødvendigt for mange økologiske bedriftstyper at importere næringsstoffer. En del af det økologiske jordbrugs behov for næringsstoffer vil kunne opfyldes gennem en øget recirkulering af næringsstoffer i organiske affaldsprodukter fra by til land, hvilket også ville være i overensstemmelse med de økologiske idealer om brug af lokale ressourcer. Dette fordrer dog udvikling af effektive opsamlings-, behandlings- og distributionssystemer, som sikrer, at det organiske affald kan recirkuleres uden risiko for spredning af patogene organismer og forurening med uønskede stoffer. I kapitel 3 diskuteres mulighederne for, at det økologiske jordbrug i større omfang kan bidrage til løsning af det konventionelle landbrugs og det øvrige samfunds problemer med recirkulation af næringsstoffer. 7

10 "Bevarelse af jordens naturlige frugtbarhed" er en anden grundpille i det tankesæt, som ligger bag økologisk jordbrug. Tanken er bl.a., at en sund jord giver sunde planter, der har en høj ernærings- og sundhedsmæssig værdi for mennesker og husdyr. Det viser sig her, at den økologiske landmand har en række dyrkningsmæssige muligheder for at fremme jordens kvalitet. Jorden er også hjemsted for en række skadelige mikroorganismer, herunder svampe, som kan nedsætte landbrugsprodukternes kvalitet ved at danne mykotoksiner. Når disse svampe ikke kan reguleres med kemiske hjælpemidler bliver kendskabet til arternes livscyklus af afgørende betydning, for det er gennem dyrkningspraksis, at de gavnlige svampe skal fremmes og de skadelige begrænses. I kapitel 4 beskrives jordens biologi, og der gives forslag, der kan medvirke til at styrke jordens frugtbarhed. Selv om begrebet "frugtbarhed" ofte forbindes med jordens evne til at ernære afgrøderne, så er det givet, at kvaliteten af jorden har en betydning, som rækker langt ud over det dyrkningsmæssige. Jordens mikrobielle aktivitet har en tæt sammenhæng med jordbundens småinsekter, mider og regnorme og dermed også med de overjordiske insekter, dyr og fugle. Livet i jorden er med andre ord med til at fremme dyre- og plantelivet både på marken og i den omgivende natur. Målsætningen om bevarelse af jordens frugtbarhed stemmer derfor overens med en anden grundtanke i økologisk jordbrug, nemlig at "fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst mulig hensyn til miljø og natur". I dyrkningen må den økologiske landmand således søge at tage en række hensyn, der fremmer samspillet mellem jord og natur. Der er en stigende samfundsmæssig interesse i at beskytte og udvikle naturværdier og naturressourcer både i særlige områder, men også i kulturlandskabet som helhed. I den forbindelse er økologisk jordbrug et alternativ, der i højere grad end konventionelt jordbrug tilgodeser de miljø- og naturværdier, som offentligheden ønsker. Det forsigtighedsprincip og den helhedstænkning, som dyrkningsreglerne er udtryk for, medfører i mange tilfælde et mindre ressourceforbrug og en mindre negativ effekt på omgivelserne og tillader en større variation af vild flora og fauna i landskabet sammenlignet med produktionen af tilsvarende konventionelle produkter. I kapitel 5 beskrives den økologiske dyrknings indflydelse på naturkvaliteten i og omkring de dyrkede arealer. I kapitel 6 beskrives mulighederne for at bruge økologisk jordbrug som middel til at fremme lokale miljømål i særligt følsomme landbrugsområder. 8

11 1 Økologisk jordbrug, natur og etik Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Hvorfor skal vi drage omsorg for natur og miljø? Skal naturen beskyttes for naturens egen skyld? Eller skal naturen beskyttes fordi vi har brug for den, fordi den er et nødvendigt led i et bæredygtigt jordbrug og i et bæredygtigt samfund? Vi skal her se på, hvordan det økologiske jordbrug forholder sig til disse spørgsmål. Hvad er økologisk jordbrug? Økologisk jordbrug adskiller sig fra konventionelt jordbrug ved, at driften skal leve op til en målsætning om at tage særlige hensyn til bl.a. miljø, natur og husdyrvelfærd. Målsætningen er fastlagt af den økologiske bevægelse og opfyldelse af målsætningen sikres primært gennem egen regulering. De økologiske foreninger i Norden har således tilsluttet sig følgende beskrivelse af økologisk jordbrug (Fødevareministeriet 1999): Med økologisk jordbrug forstås et selvbærende og vedvarende agro-økosystem i god balance. Systemet baseres mest muligt på lokale og fornyelige ressourcer. Økologisk jordbrug bygger på et helhedssyn, som omfatter de økologiske, økonomiske og sociale sider i jordbrugsproduktionen både i lokalt og i globalt perspektiv. I det økologiske jordbrug betragtes naturen således som en helhed med sin egen værdi, og mennesket har et moralsk ansvar for at drive jordbruget således, at kulturlandskabet udgør en positiv del af naturen. Denne meget overordnede målsætning er bl.a. uddybet i avlsreglerne fra Landsforeningen for Økologisk Jordbrug. Her er det angivet, at de særlige hensyn, som skal tages, er at: Arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb og benytte stedlige ressourcer Bevare jordens naturlige frugtbarhed Undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis Fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst muligt hensyn til miljø og natur Producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet. Reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybare ressourcer, herunder fossile brændstoffer, til et minimum Arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kan genbruges som gødningsmidler i jordbruget Give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov Gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre, at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter og dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller 9

12 1.1 Målsætning, naturopfattelse og etik Jordbrug er et centralt led i samspillet mellem menneske og natur, og mange af vores handlinger over for miljø og natur indgår i jordbrugets praksis. Derfor er jordbruget et vigtigt element i spørgsmålet om beskyttelse af natur og miljø. I denne sammenhæng er økologisk jordbrug kendetegnet ved at bygge på en overordnet målsætning (se kasse). Målsætning og regler i økologisk jordbrug er udtryk for en naturopfattelse og et værdigrundlag, der indebærer en særlig etik en særlig måde at handle på over for miljø og natur. Spørgsmålet om hvorfor vi skal drage omsorg for natur og miljø hænger således nøje sammen med naturopfattelsen og opfattelsen af forholdet mellem menneske og natur. Vi skal her tage som udgangspunkt, at det er en grundliggende opfattelse i den økologiske bevægelse, at mennesket er en integreret del af naturen. Denne opfattelse kom bl.a. til udtryk i Lady Eve Balfours beskrivelse af pionererne bag økologisk jordbrug ved den første konference for International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM) i 1977: Disse pionerer havde én ting til fælles de var, hvad vi i dag ville kalde økologer. De så på den levende verden fra en ny vinkel og de stilllede nye spørgsmål. I stedet for den optagethed af sygdomme og deres årsager, der prægede deres samtid, ville de finde årsagerne til sundhed. Det førte uundgåeligt til en opmærksomhed på helheder og til en gradvis forståelse af, at alt liv er et. (Efter Woodward et al., 1996.) Udtrykket "alt liv er et" hentyder til den opfattelse, at sundhed vedrører et udelt kredsløb gennem jord, plante, dyr og menneske, tilbage til jorden, osv., og at miljøets sundhed og menneskets sundhed derfor er to sider af samme sag. Temaet for den første IFOAM konference var således "Towards a Sustainable Agriculture", hen imod et bæredygtigt jordbrug, i betydningen: et vedvarende sundt kredsløb gennem jord, miljø og menneske (Woodward et al., 1996). Økologisk jordbrug har også i dag som målsætning at skabe et selvbærende og vedvarende agro-økosystem økologisk, økonomisk og socialt (se kasse) dvs. et agroøkosystem, der fungerer på langt sigt uden stadige indgreb og afværgeforanstaltninger fra det øvrige samfund. Opfattelsen af mennesket som en integreret del af naturens kredsløb ligger til grund for nogle centrale principper i økologisk jordbrug: kredsløbsprincippet og forebyggelsesprincippet. I det følgende skal vi se nærmere på disse elementer i det økologiske jordbrugs etik med udgangspunkt i det velkendte begreb bæredygtighed og i et lidt nyere begreb i samfundsdebatten, forsigtighedsprincippet, og diskutere deres betydning for udviklingen af økologisk jordbrug og derigennem for natur og miljø. 1.2 Bæredygtighed Økologisk jordbrug er ikke alene om at have bæredygtighed som en målsætning. Bæredygtighed er f.eks. også en målsætning i dansk landbrugs oplæg til Integreret Produktion (Landsudvalgenes Fællesudvalg 1996). Men "bæredygtighed" bruges i flere forskellige betydninger af forskellige grupper i jordbruget, som Douglass (1984) viser, og det er derfor nødvendigt at belyse disse betydninger nærmere. Vi skal her følge Thompson (1997), der argumenterer for, at der kun er to filosofisk forskellige forståelser af bæredygtighed: Ressourceregnskab (resource sufficiency) Funktionel integritet (functional integrity) I bæredygtighed som ressourceregnskab lægges vægt på ressourceforbrug og på produktion og fordeling af fødevarer, idet der først og fremmest fokuseres på forholdet mellem input og output i de systemer, der betragtes. En bæredygtig udvikling indebærer, at jordbruget kan opfylde nuværende og fremtidige generationers behov for fødevarer, tekstiler, mv., og de mest produktive systemer er derfor også de mest bæredygtige. Denne opfattelse har været dominerende i moderne konventionelt jordbrug. 10

13 I funktionel integritet ses jordbruget som et komplekst system af værdier og økologiske relationer, og der lægges vægt på systemets skrøbelighed som følge af vores manglende viden om vekselvirkningerne mellem produktionsmetoder og økologisk og social beståen. Grundbetragtningen er, at systemet er sårbart, og at der er nogle fundamentale elementer i systemet, som reproduceres over tid på en måde eller med en hastighed, der afhænger af systemets tilstand på et tidligere tidspunkt. Husdyrenes og afgrødernes genetiske egenskaber er f.eks. afgørende for næste generation af husdyr og afgrøder, og handlinger, der ændrer jordens frugtbarhed, kan være afgørende for produktionsmulighederne på længere sigt. Generelt ses naturgrundlaget som en uadskillelig del af samfundets bæredygtighed i funktionel integritet, og denne forståelse af bæredygtighed støtter strategier for at øge modstandskraften og undgå irreversible ændringer. Bæredygtighed som funktionel integritet er, med sit fokus på systemets sårbarhed og med erkendelsen af vores begrænsede viden, tæt knyttet til opfattelsen af mennesket som en integreret del af naturen; og den økologiske bevægelse bruger generelt begrebet bæredygtighed i denne betydning. Forbindelsen mellem bæredygtighed og virkelighedsopfattelse belyses nærmere i Alrøe & Kristensen (1999), hvor der netop argumenteres for, at de to ovennævnte betydninger af bæredygtighed udspringer af forskellige synsvinkler på naturen. I ressourceregnskab betragtes naturgrundlaget udefra, mens mennesket i funktionel integritet ses som en integreret del af naturen hvilket indebærer, at naturen i en vis forstand betragtes "indefra". Som eksempel på en regel i økologisk jordbrug, der er forbundet med bæredygtighed som funktionel integritet, kan nævnes forbuddet mod brug af kunstgødning. Ved at afstå fra brugen af kunstgødning tvinges det økologiske jordbrug til at arbejde med systemets eget næringsstofkredsløb og blive mere selvbærende. Menneske Menneske Natur Natur Figur 1.1 Ressourceregnskabets naturopfattelse Naturopfattelsen i funktionel integritet 1.3 Forsigtighed og forebyggelse Brugen af industrielt fremstillede pesticider og anvendelse af genetisk modificerede organismer er ikke tilladt i økologisk jordbrug. Dette fravalg af teknologiske muligheder kan begrundes i et forsigtighedsprincip. Det økologiske forsigtighedsprincip er et andet og mere radikalt forsigtighedsprincip end f.eks. de former for risikovurdering og fastsættelse af grænseværdier, der ligger til grund for anvendelsen af pesticider i konventionelt landbrug; i stedet for at vurdere risici ud fra den i dag tilgængelige viden om uønskede effekter, spredning og omsætning af stofferne, fjernes 11

14 den usikkerhed, der er forbundet med pesticidanvendelsen, ved helt at undlade brugen. Rationalet bag dette radikale forsigtighedsprincip kan findes i den økologiske bevægelses opfattelse af samspillet mellem natur og menneske. Ud fra den opfattelse at naturen er et meget komplekst, sammenhængende system, vil vi ikke altid have tilstrækkelig viden til at overskue konsekvenserne af vores handlinger. Når vi påvirker naturen, mangler vi ofte viden om konsekvenserne af påvirkningen. Og hvis mennesket ses som en integreret del af naturen, kan skade på natur og miljø også være til skade for mennesker. Forsigtighedsprincippet er generelt ved at vinde indpas i debatten omkring jordbrug, miljø og sundhed og i den dertil knyttede lovgivning. Begrebet "forsigtighedsprincip" bruges imidlertid i flere forskellige betydninger, som det f.eks. fremgik af Miljøstyrelsens nyligt afholdte konference om forsigtighedsprincippet (Miljøstyrelsen, 1998). Begrebet har bl.a. rod i det tyske "Vorsorgeprinzip", der blev anvendt i lovgivningsmæssig sammenhæng for første gang i Ifølge dette princip byder ansvaret over for fremtidige generationer, at det naturlige grundlag for liv skal bevares, og at irreversible skader skal undgås. Princippet udmøntes i praksis ved (oversat fra Boehmer- Christiansen, 1994): tidlig påvisning af risici gennem omfattende forskning at handle før der haves videnskabeligt bevis, over for mulige irreversible skader reduceret udslip af forurenende stoffer og fremme af renere teknologier "Vorsorgeprinzip" blev oversat til det engelske "precautionary principle" og derfra til det danske "forsigtighedsprincip". Det er på denne baggrund anført, at princippet på dansk burde betegnes som et forebyggelsesprincip, idet fokus netop rettes mod at indtænke, hvorledes skader på miljøet kan undgås, således at samfundet fritages for efterfølgende at skulle bekæmpe konsekvenser af uhensigtsmæssige handlinger set fra en miljømæssig, og måske også i forlængelse heraf en samfundsmæssig, synsvinkel. Det tyske "Vorsorge" kan oversættes direkte til det danske "omsorg", der ud over forebyggelse og forsigtighed hentyder til vores ansvar for natur og miljø, og dermed knytter forbindelsen til bæredygtighedsbegrebet. Jordbruget forvalter store dele af vores naturgrundlag og anvendelsen af et forsigtighedsprincip i jordbruget kan således ses som en strategi for at forebygge miljøproblemer. I denne sammenhæng finder Ariansen (1992), at vores teknologiske kunnen og de opståede miljøproblemer leder til to grundlæggende forskellige opfattelser af årsager og løsningsforslag: 1. Årsagen til miljøproblemerne er uvidenhed, og løsningen er endnu mere udviklet teknisk kontrol, herunder teknisk begrundede grænseværdier 2. Årsagen til miljøproblemerne er vor teknologiske livsform, og løsningen er en ændret livsstil, der både er værdifuld i sig selv og indebærer en økologisk bedre naturhusholdning I forlængelse af den ovenstående diskussion af forsigtighedsprincippet vil den økologiske bevægelse være skeptisk over for det teknologiske fix (1.), fordi den teknologiske udvikling ikke blot afhjælper uvidenhed, men også skaber ny uvidenhed. Ingemann (1999) skelner i denne forbindelse mellem fejlvenlige teknologier og risikable teknologier. Fejlvenlige teknologier og deres eksterne effekter er overskuelige og tillader tilbagetog. Risikable teknologier er derimod karakteriseret ved uoverskuelighed, hvilket betyder, at den viden, som teknologien bygger på, medfører en betydelig mængde ikke-viden vi ved, at vi ikke ved nok om konsekvenserne af at anvende risikable teknologier. Aktuelle eksempler på risikable teknologier er brugen af antibiotiske vækstfremmere og anvendelsen af genetisk modificerede organismer. Ud fra den økologiske bevægelses opfattelse løses miljøproblemerne altså ikke alene med mere viden og teknologi, men gennem øget erkendelse af den ikke-viden teknologien medfører, gennem fravalg af risikable teknologier og gennem fastholdelse af erfaringsmæssigt velfungerende produktionssystemer. Årsagen til miljøproblemerne kan således godt være uvidenhed (1.), men denne uvidenhed 12

15 kan være en følge af vores teknologiske livsform (2.), og en løsning, der indebærer mere teknologi, kan medføre endnu mere uvidenhed om mulige konsekvenser for natur, miljø og mennesker. 1.4 Miljøfilosofisk betragtning Forsigtighedsprincippet i økologisk jordbrug kan altså begrundes i erkendelsen af vores begrænsede viden om naturen og risikoen for, at vi skader noget, som vi selv er en del af. Dette kan opfattes på den måde, at når naturen udgør en organisk helhed, skal mennesket være forsigtig med at påvirke økosystemerne på måder, som det ikke kender konsekvenserne af. Naturen opfattes som mere oprindelig end mennesket, og den har sine egne reguleringsmekanismer, som jordbrugeren bør nyttiggøre frem for at kontrollere og omforme naturen gennem ny teknologi. Jordbrug er principielt altid et indgreb i det naturlige økosystem, men konsekvenserne af indgrebet kan være mere eller mindre velkendte gennem erfaringer fra jordbrugets praksis. Denne fortolkning at forsigtighedsprincippet i økologisk jordbrug skal forebygge, at vi selv eller senere generationer rammes af negative følgevirkninger tegner en menneskecentreret opfattelse af vores etiske hensyn over for naturen. Vi bør beskytte natur og miljø alene af hensyn til os selv fordi naturen har nytteværdi for mennesker. På den anden side fremgår det af den ovenfor citerede beskrivelse af økologisk jordbrug (se kasse), at naturen betragtes som "en helhed med sin egen værdi". Dette kan opfattes på den måde, at vi skal tage etiske hensyn til naturen for dens egen skyld fordi naturen har egenværdi. Dette synspunkt, som betegnes økocentreret eller ikkemenneskecentreret etik, bygger på en idé om, at de forskellige livsformer i naturen har værdi i sig selv, uanset om de har værdi for mennesker eller ej. Den ikke-menneskecentrerede etik indebærer en udvidelse af det, der er etisk betydende, fra kun at omfatte mennesker til også at omfatte andre levende væsener. En sådan udvidelse af det etisk betydende ligger således bag den moderne dyrebeskyttelse, der inddrager de dyr, der kan føle, som etisk betydende subjekter (f.eks. Singer, 1986). Den økocentriske etik går et skridt videre og inddrager alt levende, eller naturen som sådan, som etisk betydende sammen med mennesker. Den norske filosof Arne Næss, der har grundlagt den dybdeøkologiske bevægelse, mener således, at vi har etiske fordringer overfor naturen uanset dens eventuelle nytteværdi for mennesker. Det indebærer ikke, at menneskets behov aldrig kommer først eller at dybdeøkologien er en menneskefjendsk etik. Men det indebærer at vi ikke bør handle alene ud fra, hvilken nytteværdi naturen har for mennesker (f.eks. Næss 1974). Ariansen (1992) giver en mere omfattende fremstilling af ikkemenneskecentreret etik. Etik må naturligvis altid have mennesket i centrum i den forstand, at etik drejer sig om, hvordan mennesker bør handle som bevidste væsener. Men ud fra den økologiske bevægelses opfattelse at mennesket er en integreret del af naturen er det vanskeligt at opretholde en skarp opdeling mellem en menneskecentreret og en økocentreret etik. Det skyldes bl.a., at vi ikke kan handle alene ud fra vores viden om naturens nytteværdi for mennesker, fordi vi ikke har tilstrækkelig viden om det komplekse samspil mellem menneske og natur. I miljøfilosofisk forstand svarer dette til, at vi bør tage hensyn til naturen ud over den erkendte nytteværdi at vi bør handle som om naturen har værdi i sig selv, svarende til en potentiel, ukendt nytteværdi for os eller for fremtidige generationer. Der er således flere mulige bevæggrunde for at tage etiske hensyn til naturen: erkendt nytteværdi, potentiel nytteværdi og egenværdi. Og ud over en etisk begrundet fordring til at drage omsorg for natur og miljø kan der være æstetiske værdier i naturen, som vi ønsker at tage hensyn til. Et eksempel er naturindholdet i diger og hegn, som behandles i kapitel 5. Der er mange, som ønsker disse levesteder bevaret for at opretholde naturrigdommen simpelthen fordi de tillægger dette æstetisk værdi og mener, at naturens mangfoldighed i sig selv bidrager til deres livskvalitet. 13

16 1.5 Udvikling af økologisk jordbrug Det er ikke klart hvilken opfattelse af etik og naturværdier, der er mest fremherskende inden for den økologiske bevægelse i dag, og der er ikke nødvendigvis enighed om nogen bestemt opfattelse (se f.eks. Kaltoft, 1997; Halberg et al., 1999). Som det vil vise sig i de følgende kapitler, er der mange muligheder for, at økologisk jordbrug kan tilgodese forskellige befolkningsgruppers ønsker om bedre miljø og sikring af naturværdier. Udviklingen af økologisk jordbrug kan dog ikke alene fokusere på miljø- og naturbeskyttelse. Den må baseres på de mere bredtfavnende principper, der ligger til grund for økologisk jordbrug. I figur 2 vises nogle grundliggende principper i økologisk jordbrug sammenholdt med de forudsætninger, der ligger bag principperne. Forudsætninger: Mennesket er en integreret del af naturens kredsløb. Vi har ikke fuldstændig viden om konsekvenserne af vores påvirkning af naturen. Principper for handling: Samvirke med naturen bør ske gennem etablering og udbygning af kredsløb, f.eks. recirkulering og brug af fornyelige ressourcer. (kredsløbsprincippet) Det er bedre at forebygge skader på sundheden end at bero på vores evner til at helbrede skaderne. (forebyggelsesprincippet) Samvirke og forebyggelse kan forbedres gennem læring, f.eks. gennem forskning i mulige konsekvenser af ny teknologi og gennem øget erkendelse af grænserne for vores viden. Figur 2 Nogle grundliggende principper i økologisk jordbrug og deres forudsætninger Målsætningen for økologisk jordbrug kan betragtes som et udtryk for de værdier, som de økologiske jordbrugere forfølger i produktionen, men også som en form for varedeklaration for økologiske fødevarer. Ved at købe økologiske fødevarer forventer forbrugeren en garanti for, at der i produktionen er taget en række grundlæggende hensyn til bl.a. miljøforhold og naturværdier. Forbrugere og samfund vil givetvis også have en forventning om, at økologisk jordbrug fortsat søger at udvikle drift og produktion på en måde der gør, at målsætningen opfyldes i om muligt endnu større omfang. I det konventionelle jordbrug er der imidlertid også en kraftig udvikling i gang på området. Såfremt økologisk jordbrug også i fremtiden skal være et alternativ til konventionelt jordbrug med hensyn til miljø og natur, må 14

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Principper for økologisk jordbrug

Principper for økologisk jordbrug Principper for økologisk jordbrug Notat udarbejdet til FØJO s brugerudvalg November 2000 Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Formålet med Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) er at koordinere

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Kvælstofudvaskning og balancer i konventionelle og økologiske produktionssystemer Erik Steen Kristensen og Jørgen E. Olesen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskningscenter for Økologisk

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Kvælstofbalancer i dansk landbrug Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-

Læs mere

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Miljøprojekt nr. 1566, 2014 Titel: Estimering af risiko for nitratudvaskning fra

Læs mere

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Økologi og Økonomi. Fordele og omkostninger ved økologisk fødevareproduktion

Økologi og Økonomi. Fordele og omkostninger ved økologisk fødevareproduktion Økologi og Økonomi Fordele og omkostninger ved økologisk fødevareproduktion MAJ 2004 Journal nr.: 2002-1204-001 ISBN.: 87-7992-024-1 Udarbejdet af : Kasper Wrang (projektansvarlig), Anja Skjoldborg Hansen

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Kan dansk svineproduktion være økologisk? SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk planteproduktion Resultater af forskning i FØJO I Michael Tersbøl og Claus Bo Andreasen FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk planteproduktion Resultater af forskning i FØJO

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

MiljøBiblioteket. logisk. landbrug og naturen. ØkoGads Forlag. Red. Martin Holmstrup

MiljøBiblioteket. logisk. landbrug og naturen. ØkoGads Forlag. Red. Martin Holmstrup 1 MiljøBiblioteket logisk landbrug og naturen ØkoGads Forlag Red. Martin Holmstrup Martin Holmstrup er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi i Silkeborg. Han er

Læs mere

Udfasningen af Konventionel Husdyrgødning i økologisk landbrug

Udfasningen af Konventionel Husdyrgødning i økologisk landbrug Udfasningen af Konventionel Husdyrgødning i økologisk landbrug Af Nikolaj Persson, Casper Ø. Eskild, Henrik Lehm, Sanne Solmer-Hansen og Anne Nielsen Vejledere: Paul Thorn og Bente Kjærgaard Roskilde Universitet,

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Humus, Jordfrugtbarhed og Økologi

Humus, Jordfrugtbarhed og Økologi Humus, Jordfrugtbarhed og Økologi Specialerapport af Mette Godsk Bilker Gr. 3309 Vejledere: Claus Heinberg og Jan Andersen Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter Maj 2004

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Leif Knudsen Hans Spelling Østergaard Ejnar Schultz Landskontoret for Planteavl Forord

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard... 11 Planteproduktionen

Læs mere

Forskning i økologisk jord b ru g 1993-1997

Forskning i økologisk jord b ru g 1993-1997 Forskning i økologisk jord b ru g 1993-1997 Forskning i økologisk jordbrug 1993-1997 En oversigtsrapport over resultaterne fra forskningsprogrammet Forskning i økologisk jordbrug 1993-1997 Forskning i

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere