13. møde. Fredag den 6. november 2015 (D) 1. og forskellige andre love. (Gennemførelse af UCITS V-direktivet,

Transkript

1 Fredag den 6. november 2015 (D) møde Fredag den 6. november 2015 kl Dagsorden 1) 1. behandling af lovforslag nr. L 37: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love. (Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen). (Fremsættelse (Omtrykt)). 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 38: Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge. (Loft over interbankgebyrer, tilsyn med forordningen om interbankgebyrer m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen). (Fremsættelse ). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelse: Kenneth Kristensen Berth (DF) m.fl.: Kl. 10:00 Forespørgsel nr. F 6 (Hvad kan ministeren oplyse om resultatet af afstemningen den 3. december, og hvad agter regeringen at foretage sig i lyset deraf?) Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af folketingstidende.dk (jf. ovenfor). Det første punkt på dagsordenen er: 1) 1. behandling af lovforslag nr. L 37: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love. (Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen). (Fremsættelse (Omtrykt)). Kl. 10:00 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er Mette Reissmann fra Socialdemokratiet. Kl. 10:01 Mette Reissmann (S): Lovforslag L 37, som vi behandler i dag, indeholder en række initiativer. Det centrale er, at vi gennemfører UCITS V-direktivet, og samtidig gives der hjemmel til, at Finanstilsynet kan lave en prisportal for boliglån. Samlet set skaber det større sikkerhed og mere gennemsigtighed for forbrugerne. Vi står jo netop nu på den anden side af en verdensomspændende finanskrise, en krise, der har skabt økonomisk kaos, og som har tvunget folk fra hus og hjem, og set i det lys er det meget klart, at det også er tiltrængt, at der bliver skabt nogle bæredygtige rammer for finanssektoren, så det ikke sker igen. Hvis vi skal undgå, at noget så voldsomt som den seneste finanskrise kommer igen, må vi ændre spillereglerne for finanssektoren. Og hvis det skal gøre en forskel, skal vi også gøre det i samarbejde med resten af de europæiske lande. EU viser jo netop sit værd med love som denne, for de regler, vi vedtager her i dag, kommer også til at gælde i resten af Europa. Vi må sande, at finanssektoren som så mange andre brancher er grænseoverskridende i sin adfærd, og derfor må lovgivningen jo også være det. Med UCITS V-direktivet bliver reglerne for investeringsforeninger ens på tværs af EU-landene. Det gælder særlig for depotselskaber, som opbevarer investeringsforeningernes værdipapirer og kontanter, og det skaber bedre konkurrence, og det er i sidste evne til gavn for forbrugerne. Det handler også om at sørge for, at der, som man siger på nudansk, er compliance, det vil sige, at der er ordentlighed i sektoren. Så ud over det er sikkerhed og compliance faktisk to kodeord, som Socialdemokraterne holder meget af. Samtidig bliver der også skabt større sikkerhed for investorerne, når depotselskaberne bliver reguleret bedre. Med lovforslaget bliver det også muligt for tilsynet at lave en prisportal, hvor man sammenligner priser på boliglån. Som det er nu, kan det jo være meget uoverskueligt for forbrugeren at finde ud af, hvilke produkter der passer bedst til de behov, man nu har, og den risikovillighed, man nu har. Prisportalen bliver til som et led i den aftale om håndtering af refinansieringsrisiko fra 2014, som Socialdemokraterne stod i spidsen for, da vi sad i regering. Og bedre information om priserne forbedrer konkurrencen, og igen er det også

2 2 Fredag den 6. november 2015 (L 37) med til at styrke forbrugerens position. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at det nu også bliver til lovgivning. Der har nogle steder været rejst bekymring for, om det så vil skubbe andre ud af markedet, fordi den hjemmel, som tilsynet nu får til at lave prisportal, bliver for bred. Det er selvfølgelig ikke hensigten, at det skal ske, altså at der skal skubbes andre aktører ud af markedet. Formålet er at skabe større gennemsigtighed, fremme konkurrencen og i det hele taget gavne forbrugerne, når de er ude at handle boliglån. Og derfor ser vi også frem til at kunne drøfte det her forslag videre i udvalget. Der er ingen tvivl om, at det er et teknisk kompliceret og svært forslag, og derfor er drøftelsen noget, som vi ser frem til. Socialdemokraterne kan støtte forslaget. Kl. 10:04 Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Dorthe Ullemose, Dansk Folkeparti. Kl. 10:04 Dorthe Ullemose (DF): Da Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, desværre ikke har mulighed for at være til stede her ved første behandling af L 37, skal jeg hermed på vegne af ham holde følgende tale. Lovforslaget her indeholder en række forskellige elementer. Lovforslaget tilsigter ifølge erhvervsministerens fremsættelse at fremme gennemsigtigheden og priskonkurrencen på boligmarkedet ved at åbne mulighed for, at Finanstilsynet kan oprette en prisportal for lånetilbud, og i den forbindelse indhente oplysninger og offentliggøre priser på finansielle realkreditprodukter. I Dansk Folkeparti er vi absolut tilhængere af åbenhed om priser på realkredittilbud, men det, som vi ikke er helt overbevist om, er, hvorvidt en sådan prisportal vil være i stand til at give et brugbart overblik for den enkelte ejendomskøber. Der findes mange forskellige typer af lån, og eksempelvis er forskellen på CITA-lån til traditionelle flekslån og de nyeste realkreditlignende lån via en række banker med til at vanskeliggøre oplysningsværdien af en kommende prisportal. I Dansk Folkeparti vil vi i udvalgsarbejdet spørge ind til regeringens forventninger til en sådan prisportal. Lovforslaget lægger op til at sikre en øget investorbeskyttelse med supplerende krav til investeringsforeninger og deres forretning. Ligeledes foreslås der at fastholde det danske likviditetskrav til penge- og realkreditinstitutter frem til udgangen af 2016, og der bliver mulighed for penge- og realkreditinstitutter for at søge om fritagelse for den nationale likviditetsdækningskrav for i stedet at opfylde LCR-kravet. Lovforslaget indeholder også en række mindre ændringer, herunder ændringer af rent teknisk karakter. Dansk Folkeparti støtter ikke pr. automatik lovmæssige tilretninger grundet nye EU-direktiver, men vil vurdere samlet, ud fra hvad der er bedst for Danmark og danske interesser, og vi vil derfor afvente anden og tredje behandling. Tak. Kl. 10:06 Tak til fru Dorthe Ullemose. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Kl. 10:06 Torsten Schack Pedersen (V): Det er jo ikke et lille, let lovforslag, som vi nu behandler det er temmelig omfattende fra erhvervs- og vækstministeren side, men bare fordi noget er omfattende og kompliceret, kan det faktisk være ganske fornuftigt. Grundlæggende drejer det sig om, at vi skal have tillid til vores finansielle sektor, at der er en ramme, som sikrer en stabilitet og en robusthed, således at nogle af de fejl og problemer, vi så under finanskrisen, ikke gentager sig. Der er selvfølgelig taget en stribe initiativer både globalt og på europæisk plan for at sikre, at reguleringen bliver bedre og mere robust, men samtidig er der jo også mulighed for at styrke konkurrencen, så vi som forbrugere har flere muligheder. Lovforslaget udmønter grundlæggende det såkaldte UCITS V-direktiv. Det er tungt, langt og kompliceret, men som sagt er formålet ganske fornuftigt. Jeg skal nok lade være med at gennemgå alle delelementerne. Det tillader tiden heldigvis ikke. Der er en række sikringer i forhold til investorerne og til os som privatpersoner, hvis vi investerer i investeringsforeninger, og det har til formål at øge gennemsigtigheden og sikkerheden på markedet og dermed konkurrencen. Det betyder også, at hvis et dansk selskab er omfattet af UCITS V-bestemmelserne, kan man som investor delegere depotselskabsopgaven til andre. Ja, nu bliver det så gjort klart, hvad det er for nogle bestemmelser, der skal gælde, således at man som investor er stillet på samme måde, uanset om det er investeringsforeningen selv, der står for opgaven, eller den er delegeret ud til nogle andre. Det er igen et forslag, der skal være med til at styrke konkurrencen. Sidste år indgik den daværende regering en aftale med Venstre, Konservative og SF om refinansieringsrisiko i forbindelse med rentetilpasningslån, og for at skabe større gennemsigtighed på markedet blev det aftalt, at der skal etableres en prisportal for lån i fast ejendom. Indrømmet, det er måske i mine øjne ikke den mest naturlige offentlige opgave, men når man må konstatere, at der ikke forefindes en sådan portal i dag, og at det er svært for forbrugerne at sammenligne forskellige produkter, kan det være tiltag, der er med til at styrke gennemsigtigheden, konkurrencen og dermed forbrugernes mulighed for at træffe et oplyst valg, at indføre en sådan ordning. Derfor indeholder lovforslaget en hjemmel til, at det er Finanstilsynet, der kan etableres sådan en prisportal, for det har de ikke mulighed for med den gældende lovgivning. Der er også bestemmelser om EU's likviditetskrav, som er i gang med at blive indført, og nogle overgangsbestemmelser, i forhold til om danske institutioner vælger at bruge de nye EU-regler eller bliver på de danske. Det giver rigtig god mening. Som sagt er det et temmelig stort, teknisk lovforslag, men der er bestemt fornuftige elementer, som sikrer, at robustheden på de finansielle markeder styrkes, og at vi samtidig også får styrket konkurrenceforholdene og gennemsigtigheden på markedet. Det giver rigtig god mening, og derfor støtter vi forslaget. Kl. 10:10 Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Kl. 10:10 Pelle Dragsted (EL): Det, der er vigtigt for den almindelige borger i det her forslag, er jo den bedre mulighed for at sammenligne det, man kalder finansielle produkter, altså forskellige lånetilbud og andre ting, altså produkter, som kreditforeninger, banker og andet tilbyder, og det er et klart fremskridt, som Enhedslisten varmt støtter. Det er en jungle for forbrugerne, og hvis den her prisportal kan bidrage til at skabe en større gennemsigtighed, er det et klart fremskridt. Man kan så sige, at den her enkle sag er bundet ind i et meget teknisk lovforslag på over 400 sider, på 428 sider, for at være helt

3 Fredag den 6. november 2015 (L 37) 3 nøjagtig, og man kan jo spørge sig selv, om alle i den her sal har læst, endsige har forstået, alle 428 sider af tungt EU-juristeri. Jeg forstår egentlig godt, at bankerne som jo ellers ikke er Enhedslistens bedste venner; de har i hvert fald aldrig støttet vores valgkampe brokker sig lidt over de her tusind siders EU-juristeri, som de skal sætte sig ind i. Det burde kunne gøres enklere, og for befolkningen er det selvfølgelig helt umuligt at følge med i, hvad der foregår. Indholdet af de øvrige tiltag er jo et spørgsmål om reguleringen af finanssektoren, og det er et vigtigt spørgsmål. Den tidligere socialdemokratiske ordfører sagde, at finanssektoren var grænseoverskridende, og det er jo korrekt, ikke bare i geografisk forstand. Vi har jo set en finanssektor, som har udvist en dybt uansvarlig adfærd og har båret et tungt medansvar for den krise, som verden er blevet væltet ud i, med de konsekvenser, det har haft for almindelige mennesker. Så der er brug for regulering, og der er brug for krav. Problemet er jo, at de tiltag, man har taget, er alt for få og ikke vidtrækkende nok, men ethvert skridt i den rigtige retning er selvfølgelig noget, vi fra Enhedslistens side kan støtte. Meget af det er jo et spørgsmål om at gennemføre EU-direktiver i dansk lovgivning. Der har vi jo den grundlæggende holdning i Enhedslisten, at det, at EU har vedtaget noget, ikke nødvendigvis betyder, at det samme er klogt, så vi forholder os til de forslag et for et, og i den udstrækning det trækker i den rigtige retning set ud fra almindelige menneskers interesser i Danmark og i Europa, støtter vi det. I modsat fald afviser vi det. I det her tilfælde opfatter vi med den viden, vi har, inden udvalgsbehandlingen er startet det her forslag som noget, der trækker i den rigtige retning, og derfor kan Enhedslisten, som det ligger nu, støtte lovforslaget. Kl. 10:13 Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Kl. 10:13 Joachim B. Olsen (LA): Som flere af de andre ordførere har nævnt, er der tale om, må man sige, endnu et meget, meget omfattende lovforslag på det finansielle område. Vi har tidligere problematiseret omfanget af de her lovforslag og den enorme kompleksitet, som den her type lovgivning indeholder. Vi mener faktisk, at det udgør et demokratisk problem, idet jeg tror det er meget, meget svært for os, der skal forholde os til de her lovforslag, at overskue konsekvenserne af dem. Det her lovforslag gennemfører det her UCITS-direktiv, som handler om likviditetsdækningskrav til penge- og realkreditinstitutter. Samtidig foreslås det så også i lovforslaget, at Finanstilsynet får mulighed for at oprette den her prisportal. Lovforslaget er en del af en udmøntning af en aftale fra 2014, som LA ikke var en del af. Vi kan derfor heller ikke støtte det her lovforslag. Vi tror ikke på, at den her prisportal kommer til at virke, og vi køber ikke helt argumentet om, at fordi sådan en prisportal ikke er der i dag, skal det offentlige oprette en sådan prisportal. Der kan jo være mange ting, som man kunne ønske sig var til stede i dag ude på markedet, og man kan undre sig over, at de ikke er der, men når de ikke er der, er det jo, fordi der ikke er nogen efterspørgsel på dem. Havde der været en efterspørgsel på en sådan prisportal, eksisterede den i dag. Derudover går man jo også videre med det her lovforslag, idet man giver Finanstilsynet mulighed for at oprette andre former for prisportaler, eller i hvert fald at prisportalen bliver mere omfattende og dermed kommer til at gå ind på områder, hvor der allerede findes private leverandører af sådanne ydelser, og det kan vi ikke gå med til. Derudover får Finanstilsynet endnu en gang øgede beføjelser. Den her gang handler det om, at lovforslaget giver mulighed for, at Finanstilsynet får adgang til at gå på kontrolbesøg hos det, der bliver kaldt ikkefinansielle modparter. Det er Advokatrådet i deres høringssvar meget skeptiske over for. De noterer sig, at Finanstilsynets kontrolbesøg som udgangspunkt skal foretages varslet og ud fra en risikobaseret tilgang. Ikke desto mindre finder Advokatrådet, at disse bestemmelser, som der bliver lagt op til her, udgør en undtagelse til grundlovens udgangspunkt om boligens ukrænkelighed, og derfor finder de, at det ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er kritisk, at man nu giver Finanstilsynet de her beføjelser. Jeg ved, der er andre borgerlige partier, bl.a. Det Konservative Folkeparti, som har været meget kritisk over for, at man giver myndighederne yderligere beføjelser til at gå på kompromis med grundlovens 72, og derfor håber vi jo selvfølgelig også, at vores gode venner fra Det Konservative Folkeparti vil være kritiske over for det her element i lovforslaget. Men vi kan ikke støtte lovforslaget. Tak. Kl. 10:17 Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Kl. 10:17 Rasmus Nordqvist (ALT): Det er jo noget af et lovforslag, ministeren har fremsat. Størstedelen af forslaget vedrører gennemførelsen af EU-direktivet om kollektiv investering i værdipapirer, så vi får ensartede regler i alle EU-lande og det kan vi som udgangspunkt støtte op om. Derudover er lovforslaget også en udmøntning af en politisk aftale fra 2014, hvor Alternativet af helt naturlige årsager ikke havde mulighed for at være med. I aftalen står der bl.a., at regeringen vil tage initiativ til at skabe større gennemsigtighed om omkostninger ved boliglån mod pant i fast ejendom ydet af realkreditinstitutter og ved pengeinstitutternes prioritetslån med henblik på at styrke konkurrencen og gøre det nemmere for forbrugere at finde det mest fordelagtige boliglån. I Alternativet arbejder vi ud fra seks værdier, og en af dem er gennemsigtighed. Det gør selvfølgelig, at vi er positive over for et forslag, som sigter efter at fremme netop den værdi. En prisportal som den, lovforslaget lægger op til, hvor Finanstilsynet får mulighed for at offentliggøre priser på lånetilbud på boliglån, vil give en større gennemsigtighed for forbrugerne og give dem bedre betingelser for at finde de bedste og billigste lån. En prisportal vil øge priskonkurrencen på boligmarkedet til gavn for forbrugerne, som så kan se frem til bedre og billigere boliglån. Vi vil selvfølgelig gerne være med til at give forbrugerne bedre vilkår, når de kaster sig ud på boligmarkedet, men jeg hæfter mig dog ved, som det også er sagt tidligere, at lovforslaget lægger op til, at Finanstilsynet ikke kun får beføjelser til at oprette en prisportal på netop boligområdet, men generelt for finansielle produkter, og dermed har hjemmel til at etablere prisportaler på andre områder. Det er vigtigt for os, at vi med det her lovforslag ikke bevæger os ind på områder, hvor opgaven i forvejen løses fint af virksomheder, der giver de samme gode forhold for forbrugerne som dem, lovforslaget lægger op til på boligmarkedet. Det er måske en lille ting i det her meget, meget store lovforslag, men det er en meget stor ting for nogle private virksomheder, som kan føle sig presset på deres forretningsmodel, hvis vi skaber usikkerhed omkring, hvilke områder Finanstilsynet har mulighed for at oprette de her prisportaler inden for. Det er noget, jeg vil tage videre i udvalgsarbejdet, men vi er ellers positive over for forslaget.

4 4 Fredag den 6. november 2015 (L 37) Kl. 10:20 Tak til ordføreren. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre. Kl. 10:20 Ida Auken (RV): Ja, det er jo gerne sådan, at når man kommer på lidt nede i talerrækken, er det blevet gennemgået ganske mange gange, hvad lovforslaget indeholder, så det vil jeg spare jer for en gentagelse af. Men jeg vil sige, at det, vi kigger på i det her meget store kompleks, er at forsøge at finde den rigtige balance mellem på den ene side at have en finansiel sektor, som har stabilitet og klare rammer, sådan at vi ikke igen kommer i en situation, hvor spekulation kan gå amok, og hvor der ikke ligesom er nogen, der holder øje med, hvordan institutionerne opfører sig, og på den anden side ikke at få stillet alt for tunge, vanskelige krav, som gør det fordyrende for borgerne, altså som gør, at det faktisk vil blive dyrere at købe de her produkter. Vi synes også, det er vigtigt, at konkurrencen på området fungerer. Og derfor synes vi godt om ideen det var vi også selv i vores tid i regering med til at fremlægge som idé om at lave en prisportal, der kan sikre gennemsigtighed, og som kan sikre, at forbrugerne har bedre muligheder for at finde ud af, hvad de enkelte produkter koster, og hvem der kan give dem det bedste tilbud. Så alt i alt kan Det Radikale Venstre støtte lovforslaget. Kl. 10:21 Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Kl. 10:21 Lisbeth Bech Poulsen (SF): SF støtter også op om forslaget. Muligheden for, at Finanstilsynet kan åbne en ny udlånsportal, er meget positiv i forhold til gennemsigtigheden i systemet. Og vi synes også, det er positivt, at der fjernes barrierer for dansk erhvervslivs deltagelse på det europæiske marked. I sidste ende tror vi også på, at loven vil betyde større lighed i realkreditsystemet, da informationen vil være langt mere tilgængelig. Så vil jeg egentlig ikke sige så meget mere, for det har mine kolleger jo i vid udstrækning gjort. Men SF støtter det her lovforslag. Vi synes, det er et godt og vigtigt forslag. Kl. 10:22 Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er hr. Brian Mikkelsen, Konservative Folkeparti. Kl. 10:22 Brian Mikkelsen (KF): Det Konservative Folkeparti er for mest mulig transparens og mest mulig konkurrence til gavn for forbrugerne, til gavn for virksomhederne. Forslaget her, som jo implementerer UCITS-direktivet, er med til at sikre mere konkurrence og mere transparens. Så i stedet for sådan at gå i enkeltheder med det kan jeg konstatere, at det i hvert fald kommer til at trække i den rigtige retning, og derfor er vi positive over for det. Der er et enkelt element, som jeg godt vil drøfte med ministeren, og som vi måske kan forholde os til nu, eller som vi kan tage op under udvalgsbehandlingen. Det er, at når det offentlige nu, f.eks. gennem Finanstilsynet, kan gå ind og kigge på og lave sådan nogle prisportaler, så skal vi i hvert fald sikre, at de ikke går ud og konkurrerer med eksisterende portaler, altså at de ikke sådan tager brødet ud af munden på virksomheder, som opererer på det marked. Der er forskellige virksomheder, som har objektive portaler, og der er det vigtigt, at staten så ikke igennem Finanstilsynet går ud og laver tilsvarende produkter. Men det må vi tage en diskussion af, vi må få det indhegnet og sikret nogle værnsregler, så det offentlige ikke går ind og laver opgaver, som det private laver. Men Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget. Kl. 10:23 Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren. Kl. 10:23 Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen): Tak for kommentarerne til lovforslaget. Som flere ordførere har været inde på, er der tale om et lovforslag, som indeholder en lang række forskellige ændringer af den finansielle lovgivning. Forslaget handler primært om implementering af EU-regler, men bl.a. også om etablering af en prisportal for boliglån. Lovforslaget tilsigter at fremme gennemsigtigheden og priskonkurrencen på boligmarkedet ved at give Finanstilsynet mulighed for at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter. Initiativet følger op på den brede politiske aftale om håndtering af refinansieringsrisiko fra Det var sådan, at den daværende regering, altså Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik en aftale den 6. februar Derfor vil jeg også gerne i dag sige, at udmøntningen af den politiske aftale vil der blive indbudt til et møde om her i løbet af de kommende uger, hvor vi netop også kommer til at drøfte hele spørgsmålet om etablering af en prisportal. Og jeg vil gerne i dag her fra Folketingets talerstol give udtryk for, at regeringen selvfølgelig ikke har nogen ambition om at lave en prisportal eller lave flere prisportaler, som skal udkonkurrere private aktører. Men vi står selvfølgelig ved den aftale, som vi var med til at lave. Derudover kan jeg sige, at lovforslaget har til formål at sikre en øget investorbeskyttelse i investeringsinstitutter ved at indføre nye krav til investeringsforeninger og deres indretning. Det gælder bl.a. pligt til altid at handle i foreningens/investors interesse, kontrollere pengestrømme og yde erstatning, hvis aktiver tabes. Desuden sikrer forslaget, at den gradvise indfasning af de nye EU-likviditetsdækningskrav ikke medfører et fald i likviditetsniveau for visse danske penge- og realkreditinstitutter, idet de gældende danske regler opretholdes indtil udgangen af Denne indfasning følger op på bankpakke VI. Med lovforslaget indføres endvidere EU-konforme regler om individuelle solvenstillæg til kreditinstitutter. Derved sikres ensartede krav til kvalitet og den kapital, der bruges til at opfylde et individuelt solvenstillæg. Lad mig sige, at jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og noterer mig de bemærkninger, der er kommet under førstebehandlingen her i dag. Kl. 10:26 Tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

5 Fredag den 6. november 2015 (L 38) 5 Det er vedtaget. Det sidste punkt på dagsordenen er: 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 38: Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge. (Loft over interbankgebyrer, tilsyn med forordningen om interbankgebyrer m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen). (Fremsættelse ). Kl. 10:26 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Det er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Kl. 10:26 Mette Reissmann (S): Den 8. juni 2015 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for betalinger med betalingskort i kraft, og formålet med lovforslaget i dag er at sikre, at Danmark lever op til forpligtelserne efter forordningen. Hver gang der bliver betalt med betalingskort herhjemme, ryger der et mindre gebyr af sted fra butikkens bank til kortudstederens bank, og det er det gebyr mellem banker, det såkaldt interbankgebyr, som den her sag handler om. Gebyret er indført for at skabe en balance i de fordele og omkostninger, der er forbundet med elektroniske betalinger. Formålet er, at alle parter betaler en del af de omkostninger, der er ved at drive betalingssystemet. Så langt, så godt. Med det her lovforslag får erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for størrelsen af interbankgebyret. Det vil give erhvervs- og vækstministeren mulighed for, at udbyder af betalingstjenester indtil den 9. december 2020 anvender et vægtet gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 pct. af den gennemsnitlige årlige transaktionsværdi af debetkorttransaktioner inden for hver betalingskortordning. Det foreslås, at henholdsvis konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn, og at en overtrædelse af forordningen kan straffes med bøde. Vedrørende dankortet vil jeg sige, at da vi havde regeringsansvaret, var tidligere erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen særlig opmærksom på, hvad forordningen ville få af betydning for dankortet og var også i dialog med Kommissionen om det. Forslaget vil gøre det svært for dankortet at konkurrere med de internationale betalingskort, og det vil derfor betyde, at dankortet vil blive for dyrt og for svært at arbejde med. Den tidligere erhvervs- og vækstminister arbejdede også i første omgang for en fuldstændig undtagelse af nationale debetkortsystemer. Det var en dansk mærkesag! Det var Danmark temmelig ene om at synes var en god idé, og derfor blev fokus også flyttet over på at få en øget fleksibilitet for medlemslandene. Vi har derfor naturligvis en forventning om, at ministeren vil gøre brug af fleksibiliteten i forordningen frem til 2020, sådan at der tages hensyn til dankortet, og så dankortet også frem til 2020 ikke behøver at følge reglerne for interbankgebyrer. Om det bliver sådan, ser vi frem til at få boret ud i det udvalgsarbejde, som forestår. Og ser det fornuftigt ud, støtter Socialdemokraterne selvfølgelig forslaget. Kl. 10:29 Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Dorthe Ullemose, Dansk Folkeparti. Kl. 10:29 Dorthe Ullemose (DF): Jeg skal igen på vegne af erhvervsordfører Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, fremsætte følgende tale her ved førstebehandlingen af L 38: Det overordnede formål med lovforslaget er som forelagt af erhvervs- og vækstministeren at gennemføre de regler, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner. I Dansk Folkeparti har vi den klare politiske holdning, at man altid pr. kulance bør EU-implementere, men altid vurdere, hvorvidt de gældende lovændringer er til gavn for danske interesser, og hvorvidt der er tale om overimplementering. I den pågældende sag er Dansk Folkeparti ikke sikre på, at det er den rigtige fremgangsmåde, at der som foreslået i lovudkastet overdrages ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for størrelsen af interbankgebyrer. Den slags overdragelse af bemyndigelse til den til enhver tid siddende minister skal man efter vores opfattelse være varsom med. I den skriftlige fremsættelse påpeger ministeren endvidere, at lovforslaget vil give størst mulig fleksibilitet i relation til gebyrstrukturen for såvel debitkort som kreditkort. Vi noterer os dog, at lovforslaget sikrer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får det primære ansvar for tilsynet med forordningen vedrørende artikel 3.11, og at Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med dele af artikel 12. På den baggrund vil vi fra Dansk Folkepartis side ikke i dag give tilsagn til at støtte lovændringen, men vil under udvalgets arbejde med lovforslaget ved anden- og tredjebehandlingen overveje vores stillingtagen. Tak. Kl. 10:31 Tak til ordføreren. Jeg skal måske lige sige, at selv om man læser op på vegne af en anden, er man jo ordfører for sit parti. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Kl. 10:31 Torsten Schack Pedersen (V): Vi bliver i de meget tekniske, men ikke desto mindre vigtige forslag. L 38 er en konsekvens af en EU-forordning, som der tidligere er blevet redegjort temmelig fyldestgørende for her fra talerstolen. Selv om forordningen har umiddelbar retsvirkning i Danmark, er der et behov for at lave supplerende dansk lovgivning, og det drejer sig bl.a. om, som det er blevet nævnt, at erhvervs- og vækstministeren får bemyndigelse til at fastlægge reglerne for de såkaldte interbankgebyrer i forbindelse med kreditkorttransaktioner. Der er forskel på, om det er debitkort eller kreditkort. Det afspejler den forskel, der er i omkostningerne, og det sikres også, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får det primære ansvar for at føre tilsyn med forordningen, ligesom det også slås fast, at overtrædelse af forordningen kan straffes med bøde. Lad mig bare lige knytte en enkelt kommentar til det, som den socialdemokratiske ordfører sagde. Der er ingen tvivl om, at det var et dansk ønske at komme et andet sted hen end der, hvor forordningen landede, men der er jo tidligere under den tidligere regering givet et bredt mandat i Folketingets Europaudvalg, som den daværende regering og Venstre var en del af. Da var det de 0,2 pct., vi landede på. Så derfor er der ligesom leveret under hensyntagen til det mu-

6 6 Fredag den 6. november 2015 (L 38) liges kunst. Derfor mener vi selvfølgelig fra Venstres side, at der leves op til de politiske aftaler og ønsker, der er indgået, og at man med lovforslaget sørger for, at danske regler kommer til at flugte med forordningen, og at der bliver de håndhævelsesbestemmelser, der skal til. Så vi støtter naturligvis forslaget. Kl. 10:33 Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Kl. 10:33 Pelle Dragsted (EL): Ligesom det lovforslag, vi behandlede før, er der også her tale om resultatet af et EU-direktiv og -aftaler. En del af det har, som den forrige ordfører sagde, umiddelbar retsvirkning, men der er altså så også dele af det, som vi skal tage stilling til her. Som udgangspunkt er det jo rigtig godt med kontrol og tilsyn med de gebyrer, der gælder ved debitkort- og kreditkorttransaktioner. Det er jo et af de steder, hvor det kan være rigtig svært for forbrugerne at vide hvad der foregår, og hvor også bankerne har taget sig nogle friheder. Som det har været anført heroppefra af den socialdemokratiske ordfører, er der øjensynlig nogle problemer med dankortet som konsekvens af det, der er vedtaget i EU. Det er noget, som gør, at vi i hvert fald i Enhedslisten er bekymrede over konsekvenserne af det, og det er ikke tilstrækkelig beroligende, selv hvis man får en aftale gældende frem til 2020, for der er ganske få år til det. Så vi vil under udvalgsbehandlingen forsøge at undersøge det her og få mere klarhed over, hvad konsekvenserne er for vores betalingskort. Grundlæggende har vi det jo nok sådan, at det her er et af de områder, hvor man kan diskutere, hvorfor EU skal ind og regulere vores gebyrer med de konsekvenser, det kan have for det betalingssystem, som vi har. Det er nok et af de områder, hvor vi mener at det vil være fornuftigt at overlade en større beslutningskraft til det enkelte land. Og det, at de danske ønsker ikke i tilstrækkelig grad er blevet imødekommet, viser jo, at her er at af de områder, hvor EU desværre kan gå ind og træffe nogle beslutninger, som får nogle konsekvenser, der ikke er det, som vi her i Folketinget ønskede. Så vi ser med en vis bekymring på det her forslag, men vil forholde os åbent til det frem til udvalgsbehandlingen og så kigge på, hvad der ligger af muligheder for at løse de problemer, som jeg har nævnt. Kl. 10:36 Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Kl. 10:36 Joachim B. Olsen (LA): Egentlig er det her ikke et specielt kontroversielt forslag, da det effektuerer allerede vedtagne EU-regler. Alligevel bør man alligevel nogle gange stoppe op og spørge sig selv, om sådan et lovforslag helt grundlæggende er fornuftigt. Det mener vi ikke i Liberal Alliance at det er, for det, der er tale om her, er helt simpel prisregulering af et produkt på det private marked. Prisregulering er ikke godt for forbrugerne. Det forvrider markedet, det hindrer innovation, det hindrer fremskridt, nye produkter, som selvfølgelig kan være svære for politikere at forestille sig hvad kunne være, fordi man ikke ved, hvad der kan ske i fremtiden. Derfor bør politikere også afholde sig fra sådan noget som prisregulering. Det her lovforslag er udtryk for, at man har prisregulering. I det her tilfælde kan en minister sidde og bestemme, hvad gebyrerne skal være. Jeg vil dog gerne sige, at når det nu skal være sådan, så er den løsning, der er fundet her, sådan set pragmatisk og fornuftig. Da vi er medlem af EU, så skal det jo være sådan her. Så skal den her lovgivning implementeres, men vi forbeholder os alligevel retten til at sige nej til et lovforslag, som grundlæggende ikke er i forbrugernes interesse, for det er ikke i forbrugernes interesse, at man har prisregulering af produkter, hvis priser fastsættes på det private marked, for det er ikke i forbrugernes interesse på den lange bane med sådanne tiltag. Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget. Tak. Kl. 10:38 Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Kl. 10:38 Rasmus Nordqvist (ALT): Så har vi at gøre med endnu en EU-implementering. Jeg skal gøre det ganske kort. Det overordnede formål er selvfølgelig at fjerne hindringer, så vi får et velfungerende europæisk marked for elektroniske betalinger og sikrer, at Danmark lever op til forordningens forpligtelser, herunder til at fastsætte størrelsen af interbankgebyrer. Med det her forslag lægges der op til at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om størrelsen af det her interbankgebyr for indenlandske transaktioner i Danmark. At give den form for carte blanche til ministeren kræver virkelig, at vi andre er vågne og holder øje med, hvad der så sker i ministeriet, så udviklingen ikke går den forkerte vej, for det er vigtigt for Alternativet ligesom for mange andre, at det her lovforslag ikke kommer til at betyde, at gebyrerne bliver større. Men det er så heldigvis ikke, hvad der lægges op til fra ministerens side. Men som udgangspunkt er vi positive over for lovforslaget, selv om vi gerne vil se nærmere på dele af det under udvalgsarbejdet det gælder både dankortet og den her bemyndigelse. Kl. 10:39 Tak til ordføreren. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre. Kl. 10:39 Ida Auken (RV): Mange tak. Der er jo blevet gennemgået, hvad det er, vi laver i dag. Jeg synes, at det er vigtigt at pege på, at vi i hele den her proces faktisk har været grundlæggende ganske enige om at forsøge at holde priserne på dankortet nede. Vi har kæmpet en fælles dansk kamp i EU og er kommet så langt, som vi kunne, og nu skal vi så rette ind på et område, hvor jeg vil sige, at jeg næsten ikke kan forestille mig den erhvervs- og vækstminister, som synes, det er rigtig fedt at jobbe priserne på dankortet op. Det er klart, at man altid skal tænke sig om, når man giver en bemyndigelse af den her slags, og jeg synes, det er fint, at vi sikrer os, at der ikke sker noget i den dur. Men selvfølgelig skal vi, når vi har kæmpet kampene i EU og med alle de fordele, vi har her, være med i et internationalt system på det her område og også rette ind, når der er ting, som ikke stemmer overens med resten af de europæiske regler. Så Radikale Venstre kan støtte forslaget.

7 Fredag den 6. november 2015 (FM ) 7 Kl. 10:40 Tak for det. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Kl. 10:40 Lisbeth Bech Poulsen (SF): SF støtter også op om forslaget. Vi har dog nogle spørgsmål, vi gerne vil drøfte med ministeren og også i udvalget. Vi er bekymret for, om lovforslaget åbner for en prisstigning på brugen af dankort i Danmark. Det er en bekymring, vi gerne vil have ministeren til at forholde sig til og noget, vi vil stille spørgsmål om under udvalgsbehandlingen af lovforslaget. Vi tror i øvrigt, og det er positivt, at loven vil åbne for, at mindre spillere på det danske og europæiske betalingsmarked kommer på banen. Det vil være positivt. Så alt i alt med den lille sidebemærkning, at vi har brug for at blive afklaret omkring dankortet, støtter SF op om forslaget. Kl. 10:41 Tak for det. Hr. Brian Mikkelsen, Konservative Folkeparti, værsgo. Kl. 10:41 Brian Mikkelsen (KF): Vi synes, at det er et positivt forslag. Det er jo heller ikke særlig kontroversielt. Det handler blot om, at vi får foretaget de tilpasninger i loven, som er nødvendige, efter at EU-forordningen om interbankgebyrer blev vedtaget tidligere på året. Det er jo også en cementering af, at dankortet er en af de billigste betalingsformer i hele verden. Der er jo også konsensus her i Folketinget om, at vi skal være glade for, at vi har et dankort, som jo i forvejen er reguleret i dansk lovgivning. Det her er nødvendigt, for at der ikke skal ændres på de bærende forudsætninger, som ligger til grund for den dankortaftale, som vi bredt har støttet op om, og som skal sikre udviklingen af dankortet frem til De gebyrlofter, som er indført på EU-plan, har ikke betydning for dankortet, da det jo i forvejen er et af verdens mest sikre og mest effektive betalingskort. Så vi er positive over for forslaget. Kl. 10:42 Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren. Kl. 10:42 Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen): Tak for bemærkningerne til lovforslaget. Lovforslaget er, som flere allerede har sagt, en følge af vedtagelsen af forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner, der trådte i kraft den 8. juni Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre, at forordningens loft over interbankgebyrer i videst muligt omfang tilpasses gebyrstrukturen på det danske betalingskortmarked. Formålet med lovforslaget er derudover mere overordnet at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter forordningen, f.eks. i forhold til tilsyn og sanktioner. Med lovforslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler for størrelsen af det interbankgebyr, som udbydere må tilbyde eller kræve i forbindelse med gennemførelse af en indenlandsk forbrugerrelateret debetkorttransaktion. Det er hensigten, at jeg med denne bemyndigelse vil tillade, at udbydere anvender et såkaldt vægtet gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 pct. i stedet for et fast loft over det enkelte gebyr. Det er den løsning, der skaber størst mulig fleksibilitet i forhold til gebyrstrukturen på det danske betalingskortmarked. Afslutningsvis vil jeg også kort nævne, at da Folketinget på grund af den nært forestående folkeafstemning den 3. december ikke er samlet til møde i de 2 foregående uger, er vi nødsaget til at stille ændringsforslag til andenbehandlingen af lovforslaget. I dette ændringsforslag kommer der til at stå, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. På den måde sikres det, at lovforslaget træder i kraft inden den 9. december, hvor forordningen om interbankgebyrer gælder i Danmark. Lad mig så også slutte af med at give et par kommentarer i forhold til det, som fru Ida Auken meget rigtigt sagde, nemlig at det er en sag, der har været bred opbakning om, og som har strakt sig over længere tid. Det er sådan set en sag, der har kørt helt tilbage fra 2013, hvor Kommissionen fremlagde sit forslag. Herefter fik den daværende økonomi- og indenrigsminister et mandat i Europaudvalget den 6. november 2014, hvor en af mandatgivningsdelene er, og jeg læser op, at medlemsstaterne opnår den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse lofterne over interbankgebyrer til nationale betalingskortsystemer, som tilfældet er nu i den gældende kompromistekst. Det er så lige præcis det, som vi også fremadrettet skal sikre. Derfor vil jeg sige, at jeg tror, det vil være en god idé, at jeg som minister også tilbyder, at der laves en teknisk gennemgang af det her lovforslag, som jeg ved, at der er udvalgsmedlemmer, der meget klogeligt har bedt om. Og da der ikke er nogen, der har taget det op her i debatten, vil jeg, fordi jeg er en venlig mand, sige, at jeg synes, det kunne være en god idé at tage en drøftelse af det her, og den vil jeg indbyde til i næste uge, netop også for at tage nogle af de mere detaljerede spørgsmål i forhold til de forskellige korttyper og deres betydning, om jeg så må sige, i forhold til det lovforslag, der er fremsat. Så for ikke at have en lang teknisk diskussion, vil jeg tilbyde en teknisk gennemgang, hvor jeg selvfølgelig også selv vil være til stede. Kl. 10:45 Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er afsluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Meddelelser fra formanden Der er ikke mere at foretage i dette møde. Kl. 10:46 Folketingets næste møde afholdes på tirsdag den 10. november 2015, kl Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der fremgår af Folketingets hjemmeside.

8 8 Fredag den 6. november 2015 (FM ) Mødet er hævet. (Kl. 10:46).