UNDGÅ SKJULT TVANGSARBEJDE EN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSGIVERE VERSION 1.0

Transkript

1 UNDGÅ SKJULT TVANGSARBEJDE EN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSGIVERE VERSION 1.0

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: HVAD ER PROBLEMET? FAKTA OG LOVGIVNING HVORDAN KAN SKJULT TVANGSARBEJDE PÅVIRKE DIN VIRKSOMHED? HVAD KAN DU GØRE NU? DE SYV TRIN GØR DET SELV RISIKOVURDERING TJEKLISTER RØDE FLAG. INDIKATORER PÅ TVANGSARBEJDE KONTAKTER OG LINKS Socialstyrelsen 2014 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. UNDGÅ SKJULT TVANGSARBEJDE. EN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSGIVERE Udgave: 1.0 Design: redesign Pris: Gratis Publikationen er udgivet af Center mod Menneskehandel Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk Download publikation på

3 HVAD ER PROBLEMET? Flere danske brancher har de seneste år oplevet en række nye udfordringer i forbindelse med anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft herunder sort arbejde, pres på arbejdsforhold og i værste fald sager om menneskehandel til tvangsarbejde. Dette gælder særligt i brancher, hvor der er ansat mange ufaglærte og relativt lavtlønnede udlændinge, som eksempelvis inden for rengøring, landbrug og gartneri, byggebranchen, distributionsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen. Det gælder ikke mindst i brancher, hvor der er udbredt brug af underleverandører, både danske og udenlandske, og hvor det kan være vanskeligt for en virksomhed at have fuldt overblik over arbejdsvilkårene for ansatte, der udfører arbejde i afsides områder eller på skæve tidspunkter af døgnet. Således kan en virksomhed uforvarende, via kritiske arbejdsforhold hos en underleverandør eller ved direkte ansættelser, hvor der er begået identitetstyveri (dvs. hvor arbejde udføres af en anden end den man har ansat), risikere at blive sat i forbindelse med menneskehandel til tvangsarbejde. Omkostningerne ved at blive sat i forbindelse med menneskehandel til tvangsarbejde kan være høje. Danske og udenlandske virksomheder, der har været involveret i sager om menneskehandel til tvangsarbejde, har oplevet at blive hængt ud i medierne til stor skade for virksomhedens ry og renommé, med kundeflugt og markant fald i indtjening til følge. I værste fald kan det resultere i politisager med følgende efterforskning og domsfældelser. Disse guidelines er en kort vejledning til virksomheder og arbejdsgivere om risikoen for menneskehandel til tvangsarbejde, og om hvordan man bedst undgår uforvarende at blive sat i forbindelse med sådanne sager. Guidelines, som er udarbejdet af Center mod Menneskehandel (CMM) 1) i dialog med en række forskellige aktører, er således ment som et oplysnings-, risikostyrings- og forebyggelsesværktøj. Guidelines retter sig bredt mod alle sektorer og er tænkt som en hjælp til virksomheder, som kan risikere at komme i berøring med tvangsarbejde. Tjeklisterne (A,B,C) i slutningen af denne publikation giver overblik over en række tiltag som virksomheder kan gennemføre for at reducere risikoen for skjult tvangsarbejde. De kan betragtes som generelle anbefalinger og det er naturligvis afhængigt af virksomhedens størrelse og sektor i hvilken grad de enkelte punkter bør gennemføres. 1) Center mod Menneskehandel (CMM) er en del af Socialstyrelsen under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. CMM arbejder ud fra regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel CMM s formål er a) at koordinere samarbejdet mellem myndigheder, sociale organisationer og andre aktører, b) indsamle og formidle viden om menneskehandel, c) at forbedre den sociale indsats for ofre for menneskehandel. 3

4 MENNESKEHANDEL TIL TVANGSARBEJDE FAKTA OG LOVGIVNING Den internationale arbejdsorganisation (ILO) estimerer, at der globalt er 20,9 mio. mennesker i tvangsarbejde. Heraf er 68 % udnyttet i forskellige sektorer i det private erhvervsliv, mens 22 % er udnyttet i prostitution. Inden for EU skønner ILO at der er ofre for tvangsarbejde, hvoraf ca. 70 % ( ) vurderes at være udnyttet i forskellige sektorer i det private erhvervsliv. I Danmark er 33 personer mellem vurderet som ofre for menneskehandel til tvangsarbejde. 2) I stort set alle EU lande har der i de seneste år været en stigning i sager om tvangsarbejde. Dette gælder også Danmark, hvor der alene i 2012 blev identificeret 16 personer som ofre for menneskehandel til forskellige former for tvangsarbejde. Der er udsigt til, at denne tendens vil fortsætte i takt med at flere bliver opmærksomme på problematikken og rapporterer deres mistanke til Center mod Menneskehandel. Det stigende antal sager i udlandet og i Danmark understreger, at denne problematik potentielt kan være en risiko for danske virksomheder. I praksis er der ofte tale om, at en person bliver snydt og bedraget (vildfarelse) til at acceptere et arbejdsforhold, som efterfølgende viser sig at være anderledes og værre end oprindeligt lovet. Dvs. at personen ikke har tilbudt sig frivilligt, fordi han/ hun ikke kendte de reelle arbejdsforhold. Når personen vil forlade dette arbejde, kan han/hun ikke gøre det uden at blive udsat for trusler i form af straf, repressalier og negative konsekvenser for den enkelte arbejder, hvis arbejdet ikke udføres. Det kan fx være direkte fysiske trusler eller trusler om ikke at få udbetalt allerede optjent løn m.v. Alt sammen forhold der medfører, at personen føler sig tvunget til at fortsætte et arbejdsforhold og en udnyttelsessituation, som han/hun under normale omstændigheder ville have forladt. Menneskehandel indgår i straffelovens 262a, stk. 1: For menneskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt a) ulovlig tvang efter 260, b) frihedsberøvelse efter 261, c) trusler efter 266; d) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller film, med pornografisk optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af organer. Tvangsarbejde: Det fremgår af forarbejderne til 262a, at udtrykket tvangsarbejde skal tolkes ud fra ILO s konvention nr. 29 og 105 om tvangsarbejde: Ethvert arbejde eller enhver bistandsydelse, der kræves af en person under trussel om hvilken som helst straf, og til hvilket den pågældende person ikke har tilbudt sig frivilligt. (ILO-konvention nr. 29, artikel 2 (1), 1930). 2) CMM vurderer eller medvirker til at vurdere i samarbejde med Udlændingestyrelsen, politi og i nogle tilfælde domstolene, om en person kan betegnes som offer for menneskehandel og dermed er berettiget til tilbud om en række sociale og sundhedsmæssige støtteforanstaltninger. Den umiddelbare vurdering fortages på baggrund af en gennemgang af en række indikatorer på menneskehandel i hver enkelt sag. Antallet af dem, der er vurderet handlet, er således et udtryk for, hvor mange der officielt har fået en vurdering som ofre for menneskehandel og derved adgang til tilbud om støtte. Vurderingerne indikerer ikke antallet af sager, der er efterforsket eller afprøvet ved en domstol. 4

5 SORT ARBEJDSKRAFT UNDERLEVERANDØR UVEDKOMMENDE ARBEJDERE DIN VIRKSOMHED ILLEGAL ARBEJDSKRAFT UNDERLEVERANDØR LEVERANDØR DIREKTE ANSAT MENNESKEHANDEL TIL TVANGSARBEJDE UNDERLEVERANDØR ID TYVERI HVORDAN KAN SKJULT TVANGARBEJDE PÅVIRKE DIN VIRKSOMHED? Din virksomhed kan blive sat i forbindelse med menneskehandel til tvangsarbejde på følgende måder: Via underleverandører: Udbredt brug af underleverandører kan medvirke til at skabe uigennemsigtighed omkring arbejdsforhold og øge risikoen for, at underleverandører benytter sig af illegal eller sort arbejdskraft eller i værste fald tvangsarbejdere. Ved ansættelser via vikarbureauer eller ID-tyveri ved direkte ansættelse: Ansættelser via vikarbureauer kan medvirke til at skabe uklarhed om arbejds- og kontraktvilkår. Ved direkte ansættelser kan der være risiko for identitetstyveri, dvs. at arbejdet reelt udføres af en anden end den ansatte og oftest under værre vilkår. Ved at virksomhedens produkter eller serviceydelser bliver benyttet i en menneskehandels situation: Her kan der eksempelvis være tilfælde, hvor menneskehandlere benytter sig af et bestemt rejsebureau, hotel eller flyselskab som herved bliver forbundet med en kritisk sag. Risici og negative konsekvenser ved at blive kædet sammen med tvangsarbejde: Lovovertrædelser. Herunder risikoen for anklager, der kan medføre fængselsstraf og/eller bøder. Skadeligt omdømme og virksomhedsimage. Selv hvis virksomheden ikke er direkte involveret kan det være skadeligt, at blive kædet sammen med anklager om menneskehandel til tvangsarbejde. Dette kan føre til kundeflugt, faldende salg og omsætning. Et skadet virksomhedsimage kan være vanskeligt og ressourcekrævende at rette op på. Virksomhedens gevinst ved at reducere risikoen for tvangsarbejde: Krav fra kunder og forretningsforbindelser. Flere offentlige og private virksomheder har klart formulerede politikker om ansvarlig virksomhedsadfærd i overensstemmelse med FN s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv og stiller således strenge krav til din virksomhed som leverandør eller forretningspartner. Styrket samfundsansvars Corporate Social Responsibility (CSR) profil: Det medvirker til at styrke virksomhedens omdømme. Styrket virksomheds image: Det kan medvirke til at styrke virksomhedens image både internt blandt medarbejdere og eksternt blandt kunder og forretningsforbindelser. Bekæmpe unfair konkurrence: Det medvirker til at bekæmpe unfair konkurrence fra virksomheder som eksempelvis tjener på urimeligt lave lønninger og tvivlsomme arbejdsvilkår for deres ansatte. 5

6 HVAD KAN DU GØRE NU? Din virksomhed kan opnå god sikkerhed mod at blive sat i forbindelse med menneskehandel til tvangsarbejde ved at følge syv simple trin: 1 Læs denne guideline, få mere kendskab til menneskehandel til tvangsarbejde og følg de forskellige trin og anbefalinger, som synes relevante for din virksomhed 2 Lav en hurtig risikovurdering for virksomheden og eventuelle underleverandører. Benyt Gør det selv Risikovurdering, side 7 3 Udarbejd eller rekvirer virksomhedens retningslinjer ift. menneskehandel til tvangsarbejde. Benyt tjekliste A GENERELLE FORHOLDSREGLER side 8 4 Udarbejd eller rekvirer virksomhedens retningslinjer for rekruttering af medarbejdere. Benyt tjekliste B DIREKTE REKRUTTERING OG ANSÆTTELSE side 9 5 Udarbejd eller rekvirer virksomhedens retningslinjer for brug af leverandører og stil krav til underleverandører. Benyt tjekliste C FORHOLDSREGLER VED BRUG AF UNDERLEVERANDØRER side 10 6 Orienter medarbejdere og underleverandører om menneskehandel til tvangsarbejde og indikatorer på menneskehandel. Benyt RØDE FLAG OG INDIKATORER side 12 7 Kontakt Center mod Menneskehandels hotline eller politiet i tilfælde af begrundet mistanke om menneskehandel til tvangsarbejde, se NYTTIGE KONTAKTER OG LINKS, side 14 MONITERING OG OPFØLGNING Revurder regelmæssigt risikoen og implementer moniteringsmekanismer. Benyt tjeklister fra denne guideline (A,B,C) og kontroller at kravene bliver overholdt Synliggør virksomhedens politik og indsats mod menneskehandel til tvangsarbejde og indarbejd det i virksomhedens CSR strategi for at styrke et positivt virksomhedsimage Kontakt Center mod Menneskehandel for yderligere information om menneskehandel til tvangsarbejde og om kurser og undervisningsmateriale, se NYTTIGE KONTAKTER OG LINKS, side 14 6

7 HURTIG RISIKOVURDERING GØR DET SELV Kritiske arbejdsforhold og skjult tvangsarbejde særligt i forbindelse med brug af underleverandører kan forekomme i stort set alle brancher. I Danmark og andre vesteuropæiske lande er der særligt fundet eksempler på tvangsarbejde inden for rengøring, landbrug og gartneri, i byggebranchen, distributionsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen. Erfaringsmæssigt er risikoen særligt høj, hvis man som virksomhed kan svare ja til de nedenstående spørgsmål. En indledende risikovurdering er derfor en god ide. Gennemgå listen nedenfor og vurder, om et eller flere punkter passer på din virksomhed. Benytter din virksomhed ufaglært, midlertidigt og/eller sæsonbetonet arbejdskraft? Har virksomheden mange udenlandske ansatte, der ikke arbejder under dansk overenskomst? Har virksomheden udenlandske ansatte/vikarer på midlertidige kontrakter, som er hyret af udenlandske eller danske vikarbureauer? Gør virksomheden brug af underleverandører (evt. med flere led i leverandørkæden), vikarbureauer og kortvarige sæsonkontrakter? Er der jobfunktioner, som udliciteres og varetages af udenlandske ansatte/vikare, som man ikke umiddelbart ser eller lægger mærke til, fordi arbejdet udføres om natten eller på afsides steder? Er virksomheden en del af en branche som tidligere har været berørt af sort arbejde, social dumping, illegal arbejdskraft og menneskehandel? Underbetaling og folk, der ikke får overenskomstmæssig løn, er et stort problem i vores branche. Der er mange steder, hvor der er meget sort økonomi og socialt bedrageri. Der er eksempler på, at hoteller, der i udgangspunktet har bestræbt sig på at gøre det ordentligt, er blevet snydt af, at rengøringsfirmaer som har pakket tingene ind i syv underleverandører, og så viser det sig, at de medarbejdere, som man tror får en overenskomstmæssig løn, i virkeligheden får 37 kr i timen og bor i en papkasse. Der var en større sag for en 2-3 år siden. Det tror jeg har fået mange af de store seriøse virksomheder til at være mere grundige i deres kontrol af eksterne leverandører. HR CHEF, DANSK HOTELKÆDE 7

8 REDUCER RISIKOEN OG UDVIS ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD Regeringens Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar opfordrer alle danske virksomheder til at udvise ansvarlig virksomhedsadfærd ved at følge internationale anerkendte retningslinjer som FN s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv og FN s Global Compact (se links s.14) Her er særligt følgende overordnede principper centrale for at undgå skjult tvangsarbejde: Menneskerettigheder: 1) Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og 2) sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne. Arbejdstagerrettigheder: 1) Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling 2) støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde 3) støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde, og 4) eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold. TJEKLISTE: Nedenstående er tjeklister over tiltag, som kan medvirke til at reducere risikoen for skjult tvangsarbejde. Tjeklisterne er ment som anbefalinger og skal ses som inspiration til handlemuligheder, som din virksomhed selv kan vurdere relevansen af. På samme måde er det afhængigt af virksomhedens størrelse og sektor i hvilken grad de enkelte punkter kan og bør gennemføres. Således kan eksempelvis mellemstore og store virksomheder med fordel udarbejde en strategi mod tvangsarbejde som en del af deres politik for ansvarlig virksomhedsadfærd, mens dette er mindre relevant for små virksomheder. Det er op til den enkelte virksomhed at vurdere hvilke punkter der er mest relevante for at sikre sig bedst muligt. A: GENERELLE FORHOLDSREGLER JA NEJ 1 Er virksomheden bekendt med menneskehandel til tvangsarbejde og den gældende lovgivning på området? 2 Har virksomheden udarbejdet retningslinjer mod menneskehandel og skjult tvangsarbejde? 3 Har virksomheden overvejet at inkludere nedenstående punkter i virksomhedens generelle retningslinjer? a) Forpligtigelse til at bekæmpe tvangsarbejde i virksomheden både ved direkte ansættelser og ved brug af underleverandører b) Procedurer for handling og konsekvens ved tegn på tvangsarbejde c) Garanti for at de ansatte har bevægelsesfrihed og frivilligt kan indgå og afbryde ansættelsesforhold d) Regelmæssig risikovurdering og monitering af arbejdsforhold blandt ansatte og hos underleverandører e) Procedurer for opfølgning herunder regelmæssige stikprøver af arbejdsforhold og underleverandører 4 Er virksomhedens retningslinjer om forebyggelse af tvangsarbejde og status på området med i virksomhedens års-/statusrapport? 5 Er virksomheden opmærksom på hvilke grupper af ansatte/vikarer, der er mest udsatte for at blive udnyttet, og hvilke omstændigheder, der gør ansatte/vikarer sårbare over for udnyttelse? 6 Samarbejder virksomheden med myndigheder, brancheforeninger og fagforeninger om, hvordan man identificerer og rapporterer mulige sager om menneskehandel til tvangsarbejde? 7 Har virksomheden gjort samarbejdspartnere i leverandørkæden opmærksom på risikoen for menneskehandel til tvangsarbejde? 8 Taler virksomhedens mellemledere regelmæssigt og uformelt med arbejderne for at høre om arbejdsvilkår og evt. kritiske forhold? 8

9 B: DIREKTE REKRUTTERING OG ANSÆTTELSE 1 Har virksomheden en detaljeret ansættelsesprocedure, som gør det klart, hvem der har det direkte ansvar for hver ansættelse og det direkte ansvar for hver enkelt medarbejder? 2 Sikrer virksomheden sig, at hver ansættelse foregår ved et personligt møde med den enkelte medarbejder, hvor denne møder op på virksomhedens adresse, og kontrakten udfyldes i fællesskab? 3 Sikrer virksomheden sig, at kontrakten er udarbejdet på et sprog som den nye medarbejder forstår, og at han/hun forstår alle detaljer i kontrakten? 4 Overvejer virksomheden at benytte uafhængige tolke til at kommunikere med udenlandske ansatte, som ikke taler dansk? 5 Sikrer virksomheden sig, at medarbejderen medbringer følgende originale dokumenter til samtalen? a) Straffeattest og Samtykkeerklæring b) Registreringsattest for EU-borgere c) Arbejds- og opholdstilladelser for ikke EU-borgere d) Kopi af billedlegitimation f.eks. pas for ikke danske statsborgere e) Sygesikringsbevis f) Evt. sikkerhedsgodkendelser Tjek ægthed og kontakt evt. politiet ved tvivl. Husk at kontrollere dato og udløbsdato for alle dokumenter / tilladelser 6 Sikrer virksomheden, at den fremmødte er identisk med personen i ID papirerne (pas): se på billede-id, alder, højde, øjenfarve, øreform m.v. 7 Husker virksomheden at kopiere alle ansættelsesdokumenter og opbevare alt i personalemapper på virksomheden? 8 Er der udarbejdet specifikke erklæringer, som skal underskrives af medarbejderen, om dennes rettigheder og pligter, fx om at denne ikke må medbringe uvedkommende på arbejdspladsen? 9 Overvejer virksomheden, at der ved ansættelse udarbejdes et ID-kort med foto og udløbsdato, som altid bæres af arbejderen på arbejdspladsen? 10 Overvejer virksomheden at dække alle udgifter i forbindelse med rekruttering således at udgifter ikke pålægges ansatte hverken direkte eller indirekte? 11 Spørges der under ansættelsessamtaler i virksomheden ind til følgende: a) Hvordan personen har hørt om jobbet? (rekruttering) b) Har personen betalt tredjepart for at komme til Danmark? c) Har personen betalt eller skal han/hun betale en tredjepart for at blive ansat?og er personen i gæld i denne forbindelse? d) Hvor personen bor (adresse). Hvem er dennes udlejer? Hvad er personens telefonnummer, og hvem skal kontaktes i nødstilfælde? (Se afsnittet Røde flag og indikatorer side 13) 12 Oplyses der under ansættelsessamtalen om rettigheder, fx timeløn, arbejdstider og muligheden for at være medlem af en fagforening? 13 Informerer virksomheden nye medarbejdere under oplæring om tegn på menneskehandel til tvangsarbejde? 14 Har virksomheden oplyst udenlandske ansatte om deres rettigheder og pligter som arbejdstagere i Danmark? JA NEJ 9

10 C:FORHOLDSREGLER VED BRUG AF UNDERLEVERANDØRER 1 Er der udarbejdet retningslinjer for, hvordan man undgår udnyttelse af arbejdskraft og skjult tvangsarbejde i leverandørkæden? 2 Har virksomheden inkluderet en fast klausul i kontrakter med underleverandører og andre samarbejdspartnere, der klart udtrykker nul tolerance overfor menneskehandel og tvangsarbejde? Og i fald dette ikke overholdes, kan virksomheden så opsige kontrakten øjeblikkeligt? 3 Har virksomheden valgt en strategi/politik i forbindelse med brug af leverandører og underleverandører? Der bør tages stilling til følgende: a) Skal de medarbejdere, der udfører opgaven være direkte ansat af leverandøren? Eller skal underleverandøren kunne benytte yderligere underleverandører? I så fald bør der stilles krav om at alle leverandører er underlagt samme betingelser. b) I hvilken udstrækning skal leverandører have mulighed for at lade underleverandører varetage hele eller dele af en opgave? c) Er leverandøren forpligtiget til at sikre at de ansatte, som denne og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark, har løn og ansættelsesforhold der ikke er mindre gunstige løn- og ansættelsesforhold som er sædvanlige for det danske arbejdsmarked? 4 Er leverandørens forpligtigelser klare og en del af kontrakten, således at virksomheden sikrer, at alle lov- og myndighedskrav, der er gældende for virksomheden og for serviceydelsens udførelse, overholdes? Har virksomheden sikret sig at: a) Leverandøren er ansvarlig for, at eventuelle underleverandører opfylder samme krav og forpligtelser, som påhviler leverandøren ifølge kontrakten? b) Virksomheden til enhver tid kan afkræve leverandøren dokumentation for, at disse krav og forpligtelser er opfyldt? 5 Har virksomheden sikret sig, at der kun kan gøres brug af underleverandører, som er skriftligt godkendt? Her bør virksomheden bede leverandøren og evt. yderligere underleverandører om at fremlægge en Serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller dokumentation, der indeholder tilsvarende oplysninger. Serviceattesten bør højst være 6 mdr. gammel. Ved at se leverandørens serviceattest sikres at denne: a) Ikke er dømt for strafbare forhold eller har en straffesag kørende. b) Overholder sine betalingsforpligtelser overfor det offentlige (sociale sikringsordninger, skatter og afgifter m.m.). c) Ikke er under konkurs eller lignende. 6 Beder virksomheden leverandøren om at fremlægge registreringsbeviser, der viser, at denne er registreret hos SKAT jf. momsloven og skatteloven? 7 Husker virksomheden at undersøge, om udenlandske leverandører har pligt til at anmelde sig i Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT)? Der skal indberettes til Arbejdstilsynet (AT), hvis det konstateres, at en udenlandsk virksomhed ikke overholder anmeldelsespligten til RUT. 8 Har virksomheden indgået en skriftlig kontrakt med underleverandører om, at arbejdstagere ikke er forpligtiget til at betale afgifter/gebyrer i forbindelse med rekruttering? JA NEJ 10

11 C:FORHOLDSREGLER VED BRUG AF UNDERLEVERANDØRER FORTSAT 9 Overvejer virksomheden om leverandøren overholder følgende punkter? a) Leverandøren ansætter og aflønner medarbejderne og påtager sig sædvanligt arbejdsgiveransvar. b) Alle medarbejdere har inden arbejdets påbegyndelse modtaget et ansættelsesbevis. På virksomhedens anmodning sender leverandøren inden for fem hverdage kopi af ansættelsesbevis. c) Alle medarbejdere skal være ansat af leverandøren eller af en af virksomheden godkendt underleverandør. Det er ikke tilladt for medarbejderne at gøre brug af egne medhjælpere, familiemedlemmer m.fl. ved arbejdets udførelse. d) Medarbejderne bærer synligt ID-kort, udstedt af leverandøren eller en af virksomheden godkendt underleverandør. ID kortet er forsynet med medarbejderens billede, og en entydig identifikation af medarbejderen (fx medarbejdernummer, cpr.nr) e) Virksomheden har uden varsel ret til at rette henvendelse til leverandørens ansatte for at få oplyst en medarbejders identitet. f) Leverandøren er ansvarlig for, at der kun anvendes medarbejdere med gyldig opholds-og arbejdstilladelse. For at sikre identifikation af udenlandske medarbejdere tager leverandøren kopi af pas eller anden form for dokumenteret billede-id samt evt. arbejdsog opholdstilladelse på medarbejdere fra lande uden for EU. Denne dokumentation skal på virksomhedens forlangende kunne fremvises inden for to hverdage. g) Leverandøren er ansvarlig for, at der til skattemyndighederne sker indberetning af løn, A-skat og AM-bidrag for det udførte arbejde efter de regler, der påhviler arbejdsgiveren. h) Medarbejderne har fået udleveret og bærer ensartet, genkendeligt arbejdstøj (i fald der benyttes arbejdstøj). 10 Kan virksomheden til enhver tid anmode leverandøren om, at der inden for fem hverdage fremsendes en kopi af underleverandørens regnskab for de seneste tre år, dog tidligst fra underleverandørens startdato? JA NEJ 11

12 RØDE FLAG OG INDIKATORER PÅ MENNESKEHANDEL TIL TVANGSARBEJDE Ansatte og vikarer, der er udsat for menneskehandel til tvangsarbejde er ofte tavse om deres egentlige situation enten pga. trusler eller frygt for repressalier. Det er således mere sandsynligt at kritiske forhold opdages af andre, fx myndigheder, opmærksomme arbejdsgivere, fagforeninger eller borgere. Det er oftest ikke muligt, at få et fuldt billede af om en person er udsat for menneskehandel til tvangsarbejde. Man må derfor reagere på det umiddelbart konstaterbare, på en fornemmelse af, at der er noget galt og ud fra oplysninger, der fremkommer gennem observationer eller samtaler med ansatte eller andre på stedet. Overfor er opstillet en række røde advarselsflag, som kan være indikatorer på menneskehandel til tvangsarbejde. Genkendes flere af disse indikatorer i forbindelse med en arbejdssituation, som virksomheden er involveret i (fx via underleverandører), bør man undersøge forholdene nærmere og evt. kontakte CMM på hotlinen Sammenfald af indikatiorer kan være tegn på menneskehandel. 12

13 REKRUTTERINGS- OG ANSÆTTELSESPROCESSEN En gruppe af udenlandske personer præsenteres for arbejdsgiveren af en person (ofte med samme nationalitets- og/eller etniske gruppe) med gode dansk eller engelsk kundskaber, og som fx påstår at være en ven eller et familiemedlem eller en, der bare vil hjælpe. Personen taler på vegne af personerne i gruppen og venter, mens personerne er til ansættelsessamtale Ansættelsesdokumenter, der bliver afleveret til virksomheden, er udfyldt på et dansk, der er på et sprogligt højere niveau end jobansøgeren mestrer Ansættelsesdokumenter afleveres af en ven eller et familiemedlem på vegne af jobansøgeren Ansøgerne virker nervøse eller hemmelighedsfulde og/eller opfører sig, som om de har modtaget instrukser fra tredjepart Tredjepart ringer til virksomheden for at fortælle om en ven eller et familiemedlem, som gerne vil have et arbejde i virksomheden Der er en stigning i antallet af ikke-dansk talende arbejdere af en bestemt nationalitet, som er organiseret af én underleverandør af samme nationalitet Når de ansattes telefonnumre sammenlignes, viser det sig, at flere har angivet det samme telefonnummer Når de ansattes adresser sammenlignes, viser det sig, at flere af dem har adresse samme sted Når de ansattes kontooplysninger sammenlignes, viser det sig, at flere af dem har oplyst de samme kontooplysninger Når man sammenligner den person, som de ansatte har angivet som kontaktperson ved nødstilfælde, viser det sig, at flere uafhængigt har angivet samme person ARBEJDSPLADSEN OG ARBEJDSVILKÅR De ansatte bliver bragt til og fra arbejdspladsen af personer, der ikke er ansat på arbejdspladsen En ansat forsyner de andre ansatte med mad på arbejdspladsen De ansatte udviser tegn på fysiske skader og dårlig ernæring, og deres generelle fremtoning kan være usoigneret og med tøj, der er utilstrækkeligt i forhold til årstiden De ansatte virker nervøse og kuede (angste for arbejdsgiver/ bagmand/ myndigheder) De ansatte er tavse eller giver uklare oplysninger, når der spørges ind til arbejdsforholdene herunder om antal arbejdstimer, og hvornår vedkommende er kommet til Danmark Grov indskrænkning af bevægelsesfriheden på arbejdspladsen og/eller, der hvor arbejderen bor De ansatte får ikke udbetalt løn/ lønnen tilbageholdes eller de bliver ekstremt underbetalte De ansatte har ingen kontrakt, og arbejdet er ikke fastlagt De ansatte arbejder mange timer og i weekender De ansatte har ikke arbejdslederens telefonnummer eller kontakt til vedkommende De ansatte har stor gæld til arbejdsleder, rekrutteringsfirma eller andre. De ansatte har ingen ID-oplysninger. ID og personlige papirer er tilsyneladende inddraget, og den ansatte kan ikke forlade stedet eller dokumentere sin identitet/status De ansatte fremviser falske ID/person- og/eller rejsepapirer Har været udsat for trusler om at blive indberettet til myndighederne og evt. for fysisk vold De ansatte har ingen eller begrænset adgang til lægehjælp BOLIGFORHOLD De ansatte fortæller, at den bolig de bor i udlejes til dem af en person, der arbejder for underleverandøren eller rekrutteringsbureauet Arbejdsgiveren sørger fx for mad og bolig, men opkræver urimelige priser herfor, og trækker dette fra lønnen så den ansatte har minimal eller ingen indtjening De ansatte lever under dårlige boligforhold og/eller flere bor på samme sted/stuvet sammen De ansatte bor på arbejdspladsen (i byggerod, baglokaler, kældre) 13

14 NYTTIGE KONTAKTER OG LINKS Kontakt Center mod Menneskehandel ved mistanke om menneskehandel til tvangsarbejde eller ved kontakt med potentielle ofre. CMM S HOTLINE Læs mere om CMM og menneskehandel: CMM kan tilbyde virksomheder rådgivning, undervisning/ oplæg og information om menneskehandel til tvangsarbejde og identifikation af menneskehandel. Kontakt CMM i Socialstyrelsen på telefon Ift. ofre for menneskehandel tilbyder CMM: Beskyttelse og indkvartering. Støtte, hjælp og rådgivning - socialt, psykologisk, juridisk og sundhedsmæssigt. Refleksionsperiode op til 120 dage. Forberedt hjemsendelse og tilbud om modtagelse og assistance i hjemlandet. 14

15 NYTTIGE KONTAKTER OG LINKS Rigspolitiet, Det Nationale Efterforskningscenter (NEC): Arbejdstilsynets hotline: : SKAT: Erhvervsstyrelsen: / Rådet for samfundsansvar: (se Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring) Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd: CSR Kompasset: Global Compact self assessment tool: FN s Global Compact: 15

16 I Danmark og i udlandet oplever forskellige brancher nye udfordringer i forbindelse med at benytte udenlandsk arbejdskraft. Nogle oplever sort arbejde, pres på arbejdsforhold og i værste fald sager om menneskehandel til tvangsarbejde. En virksomhed kan uforvarende, via kritiske arbejdsforhold hos en underleverandør eller ved direkte ansættelser, hvor der er begået identitetstyveri (dvs. hvor arbejde udføres af en anden end den man har ansat), risikere at blive sat i forbindelse med menneskehandel til tvangsarbejde. Dette gælder særligt i brancher, hvor der er ansat mange ufaglærte og relativt lavtlønnede udlændinge, som eksempelvis inden for rengøring, landbrug og gartneri, byggebranchen, distributionsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen. Omkostningerne ved at blive sat i forbindelse med menneskehandel til tvangsarbejde kan være meget høje for virksomhederne. Center mod Menneskehandel har udarbejdet disse guidelines, der er en kort vejledning til virksomheder og arbejdsgivere, som kan risikere at komme i berøring med tvangsarbejde. Guidelines er udarbejdet i dialog med en række forskellige aktører, er således ment som et oplysnings-, risikostyrings- og forebyggelsesværktøj. Heri beskrives risikoen for menneskehandel til tvangsarbejde, og om hvordan man bedst undgår uforvarende at blive sat i forbindelse med sådanne sager, og der er tjeklister der giver overblik over en række tiltag som virksomheder kan gennemføre for at reducere risikoen for skjult tvangsarbejde. Center mod Menneskehandel er en del af Socialstyrelsen under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Center mod Menneskehandel koordinerer samarbejdet mellem myndigheder, sociale organisationer og andre aktører, indsamler og formidler viden om menneskehandel og forbedrer den sociale indsats for ofre for menneskehandel. Center mod Menneskehandel tilbyder virksomheder rådgivning, undervisning/oplæg og information om menneskehandel til tvangsarbejde og identifikation af menneskehandel.