Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?"

Transkript

1 Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende for dem alle er, at (i) (ii) (iii) bestemte handlinger skal have fundet sted, f.eks. at rekruttere, transportere, overføre, skjule eller modtage en person; der skal være anvendt særlige midler med henblik på at gennemføre udnyttelsen af Personen, f.eks. brug af magt, trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri, misbrug af en sårbar stilling; og disse handlinger skal være foretaget og midlerne anvendt med det formål at udnytte den pågældende person. Det helt afgørende element er udnyttelsen af den pågældende person som kan være seksuel, økonomisk eller på anden måde udnyttende. 2. Menneskehandel er strafbart i Danmark I Danmark straffes den, der udøver menneskehandel, siden 2002, med fængsel i op til ti år. Siden 2012 har forbuddet mod menneskehandel omfattet udnyttelse af en handlet persons kriminelle aktiviteter, f.eks. den situation, hvor ofre for menneskehandel systematisk tvinges til at begå tyveri. For at et menneske skal kunne anerkendes som handlet, og dermed få den retstilling, der i Udlændingeloven og strafferetligt kan gives handlede mennesker, er det ikke nødvendigt, at en bagmand eller trafficker er udpeget. I skrivende stund er den længste straf for menneskehandel, som er idømt ved en domstol, på 3 år og et par måneder, i en sag der omfattede mindreårige, vold, afpresning og voldtægt. 3. Identifikationskompetence Hvis en person anerkendes (identificeres) som handlet har det i Danmark potentielt visse positive retsvirkninger for den pågældende person. Kompetencen til at afgøre om en person er at betragte som handlet ligger, afhængig af den situation, den pågældende befinder sig i, hos henholdsvis Center Mod Menneskehandel ( CMM ), Udlændingestyrelsen og domstolene.

2 Vurderingen af om en person er handlet vanskeliggøres af mange faktorer herunder, at et potentielt offer af forskellige årsager ikke har interesse i at blive formelt identificeret, bl.a hvor personen har negative erfaringer med autoriteter, frygter at blive anholdt eller for repressalier, stigmatisering m.v. Det er heller ikke altid, at en handlet person er bevidst om at have været udsat for menneskehandel. Endelig er der som regel tale om et komplekst og ikke nødvendigvis fuldt gennemskueligt sagsforløb. Det er derfor vigtigt, at der ikke i dansk ret, hverken i administrativ praksis eller for domstolene, stilles krav om at den handlede person skal have ført egentligt bevis for at være handlet for at kunne blive identificeret som sådan med de nedennævnte retsfølger som mulig konsekvens. I overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har underskrevet og ratificeret, skal en eventuel tvivl om, hvorvidt der måtte være tale om en menneskehandelssituation, altid komme det mulige offer til gode CMM Hvis en person har lovligt ophold i Danmark foretages handels-vurderingen af CMM. CMM s vurderinger af om et menneske er handlet foretages ud fra en række forskellige indikatorer, der kommunikeres til de involverede aktører m.h.p at sikre en ensartet praksis Udlændingestyrelsen Når en person ikke har noget lovligt opholdsgrundlag i Danmark, hører identifikationskompetencen under Udlændingestyrelsen. Menneskehandelsvurderingen foretages af Udlændingestyrelsen på baggrund af udlændingens egne oplysninger, oplysninger modtaget fra CMM og oplysninger modtaget fra politiet herunder om politiets mere generelle hidtidige erfaringer med særlige nationaliteter og persongrupper, og om trafik fra særlige destinationer. Endvidere inddrages oplysninger fra relevante NGO er, der har haft kontakt med udlændingen. Statistik fra CMM viser, at Udlændingestyrelsen foretager langt den største del af identifikationer med 198 afgørelser i perioden 2007 til Til sammenligning blev 73 identifikationer foretaget af CMM i samme periode. At Udlændingestyrelsen identificerer så stor en andel hænger sammen med, at mange identificerede ofre opholder sig ulovligt i Danmark, dvs. som udokumenterede migranter. Udlændingestyrelsen kan dog ikke foretage handelsvurderinger, hvis der er rejst tiltale mod den pågældende, for f.eks. dokumentfalsk eller misbrug af personidentifikation ved indrejse til Danmark på et falsk pas. I dette tilfælde ligger afgørelsen hos domstolene Domstolene I tilfælde af, at der er en verserende straffesag (for f.eks. ulovligt arbejde, dokumentfalsk, ulovligt ophold mm.) mod den pågældende person er det retten, der skal vurdere, hvorvidt den tiltalte er

3 handlet. Kun hvis der ikke under straffesagen tages stilling til menneskehandelsspørgsmålet kan vurderingen efterfølgende foretages af Udlændingestyrelsen. 4. Udlændingelovens behandling af handlede personer - refleksionsperiode Medlemsstater af Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel er forpligtede til ikke at afvise, udvise, eller udsende udlændinge, når der er begrundet mistanke om, at de er ofre for menneskehandel, og identificerede ofre har i henhold til denne konvention ret til en restitutions- og betænkningsperiode ( refleksionsperiode ) i landet på mindst 30 dage. I Danmark medfører dette, at hvis en person er formelt identificeret som handlet af danske myndigheder skal personen i stedet for udvisning meddeles udrejsefrist, i udgangspunktet på 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod, med mulighed for forlængelse op til 120 dage, hvis særlige grunde taler for, eller hvis ofret indvilger i at samarbejde med en social organisation om at planlægge en forberedt hjemsendelse. At der gives potentielt op til 120 dages refleksionsperiode er begrundet i ønsket om at sikre bedst mulige forhold og vilkår efter udsendelsen. Af samme grund er støtten til reintegrationen i hjemlandet udvidet fra at være tre til seks måneder i 2013, og støtteordningen er blevet gjort mere fleksibel. Refleksionsperioden er reelt blot en udsættelse af udsendelse til hjemlandet. I refleksionsperioden gives der særlige indkvarteringstilbud, og der tilbydes udover de normale indkvarterings-, sundheds- og undervisningstilbud, udvidet sundhedsbehandling, psykologisk og socialpædagogisk hjælp efter behov ligesom identificerede ofre får udpeget en kontaktperson, som er socialarbejder tilknyttet CMM til at vejlede om bl.a. den forberedte hjemsendelse. Hjemsendelse planlægges sammen med Organisation for Migration (IOM), som er Udlændingestyrelsens samarbejdspartner. Ofre fra EU lande, der er her lovligt, dvs. de har gyldige papirer/pas, har ikke hidtil været berettigede til en refleksionsperiode, men at dette er ændret således, at de også omfattes af ordningen. Det er Rigspolitiets udlændingeafdeling forestår udsendelsen efter refleksionsperioden udløber. 5. Straffesager Tiltalefrafald og Straffastsættelse Europarådets Konvention (artikel 26) kræver at en ratificerende stat ( ) i overensstemmelse med grundprincipperne i sit retssystem [skal] sikre, at det er muligt at undlade at idømme ofre straf, for deres indblanding i ulovlig virksomhed i det omfang, de er blevet tvunget dertil.

4 I Danmark kan anklagemyndigheden således meddele helt eller delvist tiltalefrafald i en sag, hvor ( ) der foreligger særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn. Meddelelse af tiltalefrafald kræver at de følgende tre betingelser er opfyldt: (i) (ii) (iii) at sigtede har været udsat for menneskehandel, at det påsigtede forhold relaterer sig til menneskehandlen, og at det påsigtede forhold ikke kan karakteriseres som grov kriminalitet. Eksempler på sager, hvor tiltalefrafald kan gives er dokumentfalsk, dokumentmisbrug med hensyn til pas, identitetspapir eller lignende, samt overtrædelse af udlændingelovenes regler om ulovligt ophold og arbejde og tilfælde, der falder ind under begrebet udnyttelse af strafbare handlinger. Sådanne oplyses f.eks. at omfatte situationer, hvor den pågældende er blevet udnyttet til at begå butikstyveri, lommetyveri, indbrudstyveri, handel med narkotika og andre lignende handlinger eller til at været tvunget til tiggeri. Udover at der kræves sammenhæng mellem den kriminelle gerning og menneskehandlen, forudsættes det i lovens forarbejder, at hensynet til den offentlige orden ikke tilsiger, at der skal ske en udvisning. Et sådan hensyn er eksemplificeret ved, at ofret ikke må have begået grov vold, uagtet at volden kan begrundes i menneskehandelsforholdet. Ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, er ikke omfattet af beskyttelsen. Når der ikke kan gives tiltalefrafald som følge af at tiltalte er handlet, er det op til retten under strafudmålingen at tage behørigt hensyn til, at en person er handlet. Ved straffens fastsættelse skal i almindelighed indgå som en formildende omstændighed at gerningen er begået som følge af tvang, svig eller udnyttelse af gerningsmandens unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold ( ), og straffen kan endvidere nedsættes hvis (.) gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor, ligesom der kan ske strafbortfald (..)under i øvrigt formildende omstændigheder( ), hvoraf den omstændighed, at dømte er handlet kan udgøre én. En positiv identifikation af et handlet menneske foretaget af Udlændingestyrelsen eller CMM er ikke ensbetydende med, at anklagemyndigheden i en straffesag skal træffe en identisk afgørelse, men en allerede foretaget handelsvurdering af Udlændingestyrelsen eller CMM vil kunne indgå i domstolens vurdering, og lægges i langt de fleste tilfælde uprøvet til grund af domstolene.

5 6. Konklusion Formel identifikation som offer for menneskehandel er af afgørende positiv betydning for et handlet menneskes retsstilling, enten under en administrativ sag for Udlændingestyrelsen, eller i forbindelse med en straffesag ved en domstol, fordi det derved sikres, at det handlede menneske ikke behandles som en kriminel men i stedet modtager den hjælp, vedkommende er berettiget til juridisk - og medmenneskeligt.

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011 2014

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011 2014 Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011 2014 Indhold Forord 1 Indledning 2 Nye aktiviteter 6 Den gode indsats fortsætter 14 Organisering og aktører 24 Implementering og opfølgning 29 Forord

Læs mere

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre 1. Baggrund I september 2009 fremsatte en gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Italien, Polen,

Læs mere

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Brugen og omfanget af varetægtsfængsling er et tilbagevendende

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ændret ved 11. og 14. tillægsprotokol med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7, 12 og 13 Konventionsteksten omfatter de

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Vejledning om socialtilsyn

Vejledning om socialtilsyn Vejledning om socialtilsyn Indholdsfortegnelse Indholdsregister 1. Indledning 2. Formål 3. Anvendelsesområde 4. Godkendelse 5. Kvalitetsmodellen for socialtilsyn 6. Godkendelse af private tilbuds organisatoriske

Læs mere

Sådan klager du til FN

Sådan klager du til FN Sådan klager du til FN Klagevejledning til FN s Menneskerettighedskomité, FN s Racediskriminationskomité, FN s Torturkomité, FN s Kvindekomité og FN s Menneskerettighedskommission. Klagevejledningen bygger

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention P a g e 1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Præambel De underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet; i betragtning af, at De forenede nationers Plenarforsamling den 10. december

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010 Vejledning til repatrieringsloven Juni 2010 Nye regler pr. 1. januar 2010 Indhold 1. Baggrund....................................................................... 4 2. Formålet med repatrieringsloven..................................................

Læs mere

Et fælles europæisk asylsystem

Et fælles europæisk asylsystem Et fælles europæisk asylsystem Indre anliggender Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Indledning 4 Ansvarlig arbejdskraftsindvandring 7 Fleksible familiesammenføringsregler 12 Håndfast

Læs mere

Sikrede institutioner for børn og unge. - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis

Sikrede institutioner for børn og unge. - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis 6 korte om de sikrede institutioner Høj behandlingskvalitet De sikrede institutioner har modtaget tre puljer af Regeringen

Læs mere

Barnets beste utenfor familieretten hvor langt kan det være avgjørende?

Barnets beste utenfor familieretten hvor langt kan det være avgjørende? Barnets beste utenfor familieretten hvor langt kan det være avgjørende? Landsdommer Anne Louise Bormann, Danmark Barnets beste utenfor familieretten hvor langt kan det være avgjørende? Barnets beste utenfor

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Information om afsoning af fængselsstraf

Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for afsoning af fængselsstraf. Hvis du vil vide mere, kan

Læs mere

DE ADVOKAT ETISKE REGLER

DE ADVOKAT ETISKE REGLER DE ADVOKAT ETISKE REGLER kommenteret af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen DE ADVOKATETISKE REGLER - kommentar til de advokatetiske regler, som vedtaget på Advokatrådets møde den 7. april 2011 kommenteret

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Camilla Laudrup, Bjarne Laursen, Katrine Sidenius, Flemming Balvig, Maj-Britt Elise Martinussen, Karin Sten Madsen Voldtægt der anmeldes... Del VI: Voldtægtsanmeldelsers vej gennem retssystemet 1 VOLDTÆGT

Læs mere

Februar 2012 Bilag 1. Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge

Februar 2012 Bilag 1. Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge Februar 2012 Bilag 1 Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge Lovgrundlag Tilsynsenheden, Frederikssund Kommune har til opgave at administrere bestemmelserne i Servicelovens

Læs mere

Sådan søger man visum til Danmark

Sådan søger man visum til Danmark Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 UUI alm. del Bilag 120 Offentligt Bilag 1 Sådan søger man visum til Danmark Hvad er et Schengenvisum? Et Schengenvisum er en tilladelse, der giver

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 24. juni 2014 Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Vejledning nr. 2 til serviceloven Afsnit I Indledning Kapitel 1 Indledning

Læs mere

LEJERENS TILSIDESÆTTELSE AF GOD SKIK OG ORDEN OG UDLEJERENS SANKTIONSMULIGHEDER

LEJERENS TILSIDESÆTTELSE AF GOD SKIK OG ORDEN OG UDLEJERENS SANKTIONSMULIGHEDER LEJERENS TILSIDESÆTTELSE AF GOD SKIK OG ORDEN OG UDLEJERENS SANKTIONSMULIGHEDER Kandidatspeciale - Aalborg Universitet Kristina Estrup Elholm - studienummer 20083600 Titelblad Type: Uddannelsessted: Studieretning:

Læs mere