Fagstudieordning for bachelorstudieordningen i Økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagstudieordning for bachelorstudieordningen i Økonomi"

Transkript

1 Fagstudieordning for bachelorstudieordningen i Økonomi 1 Indledning Studieordningen for bacheloruddannelsen i økonomi består af to dele, en rammestudieordning og en uddannelsesspecifik fagstudieordning. Rammestudieordningen er gældende for alle bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudieordningen indeholder regler gældende for alle fakultetets uddannelser. Fagstudieordningen, som er specifik for økonomistudiet, beskriver de faglige elementer i bacheloruddannelsen i økonomi. Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet januar 2015 med virkning fra 1. september Overgangsordning ophævelse af 2008-bachelorstudieordningen: 2008 bachelorstudieordningen ophæves pr. 31. januar Studerende indskrevet på bachelorstudieordningen vil herefter blive overført til 2015-studieordningen. Studerende kan indtil da selv bede studienævnet om overførsel til 2015-studieordningen. Undervisningen i Økonometri A, B og C, undervisningen i Mikro A, B og C, undervisningen i Makro A, B og C ophører med udgangen af forårssemesteret Studerende på 2008-studieordningen skal i stedet tage følgende som ækvivalente fag: Mikro A = Mikro I Makro A = Makro I Økonometri A = Sandsynlighedsteori og Statistik Mikro B = Mikro II Makro B = Makro II Økonometri B = Økonometri I Micro C = Micro III Macro C = Macro III Econometrics C = Econometrics II 2 Titel og tilknytning Uddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i økonomi og på engelsk Bachelor of Science (BSc) in Economics. Uddannelsen hører under Økonomisk Studienævn. Uddannelsen er tilknyttet Censorkorpset for Økonomi. 1

2 3 Uddannelsens formål og kompetenceprofil 3.1 Formål Bacheloruddannelsen i økonomi er et selvstændigt afrundet forskningsbaseret uddannelsesforløb, hvis formål i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen er at: 1. Indføre den studerende i økonomisk teori og dennes anvendelser. Den studerende skal ligeledes erhverve teoretisk viden om og indsigt i brugen af økonometrisk teori og anvendelse. Undervisningen sigter på at udvikle den studerendes logiske sans og økonomiske intuition. 2. Give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for økonomi og økonometri. 3. Give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse 3.2 Kompetenceprofil Målet for Københavns Universitets forskningsbaserede bacheloruddannelse i økonomi er at give de studerende en solid og internationalt anerkendt indføring i økonomi, økonometri og anvendelserne af disse i samfunds og erhvervsøkonomisk sammenhæng. Den studerende skal erhverve kompetencer til konstruktivt at erkende, strukturere og løse økonomiske problemer. Uddannelsen er sammensat på en sådan måde, at evnen til stadig, kritisk, personlig vidensudvikling fremmes. Uddannelsen er opbygget af otte moduler inden for 1. Mikroøkonomi, 2. Makroøkonomi, 3. Økonometri og statistik, 4. Erhvervsøkonomi, 5. Matematik, 6. Beskrivende økonomi, 7. Økonomisk historie og 8. Videnskabsteori. Disse otte moduler har tilsammen til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for økonomi, anvendelser af økonomi, økonometriske og videnskabelige metoder, beskrivende økonomi og historie og disses brug i økonomisk sammenhæng. Uddannelsen i økonomi og økonometri suppleres med en række valgfag. Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, der skal dokumentere den opnåede læring. 2

3 Modul ECTS-værdi for obligatoriske elementer Slægtskab til Findes tilvalgsmuligh eder? 1. Mikroøkonomi ECTS i Økonomiske principper A 2. Makroøkonomi ,5 ECTS i Økonomiske principper B Der er fagligt slægtskab mellem mikroog makroøkonomi. Dette understreges af, at disse moduler indledes med kurserne i Økonomiske principper på 1. år. Desuden slægtskab til Erhvervsøkonomi. Der er fagligt slægtskab mellem mikroog makroøkonomi. Dette understreges af, at disse moduler indledes med kurserne i Økonomiske principper på 1. år. Desuden slægtskab til Samfundsbeskrivelse. Ja Ja 3. Statistik og økonometri 22½ Anvendelsen af statistik og økonometri er nødvendige i anvendt mikro- og makroøkonomi. Ja 4. Erhvervsøkonomi 10 Der er et fagligt slægtskab mellem dette modul og Mikroøkonomi. 5. Matematik 17½ Økonomisk teori og økonometri forudsætter anvendelse af matematik. Ja Ja 6. Beskrivende økonomi 7. Økonomisk historie 15 Dette modul bygger på undervisningen i samfundsbeskrivelse. Der er slægtskab med de økonomiske og økonometriske fag, primært Makroøkonomi. 7,5 Der er et fagligt slægtskab med modulerne Makroøkonomi og Statistik og Økonometri Ja Ja 8. Videnskabsteori 7,5 Der er et fagligt slægtskab med modulerne Mikroøkonomi, Makroøkonomi og Statistik og Økonometri Nej 3

4 Kompetencebeskrivelse for grundlæggende kursus i Økonomiske principper (A+B): Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet (se kompetencebeskrivelserne for disse to moduler). Kurset i Økonomiske Principper giver de studerende en begrebsmæssig, intuitivt præget introduktion til grundlæggende økonomisk tankegang. Der gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen, dvs. for husholdningers, virksomheders, offentlige institutioners og politikeres økonomiske ageren samt for økonomiens samlede funktionsmåde. Kurset i Økonomiske Principper behandler både mikroøkonomiske og makroøkonomiske teorier og hovedresultater. Det illustreres, hvordan samspillet mellem mikroøkonomisk og makroøkonomisk teori bidrager til en samlet forståelse af økonomiske sammenhænge. 1. Kompetencebeskrivelse for det mikroøkonomiske modul Dette modul har som hovedsigte at indføre de studerende i de teoretiske grundmodeller i moderne økonomisk teori. Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet. I forhold til det mikroøkonomiske modul giver kurset i Økonomiske Principper de studerende en begrebsmæssig, intuitivt præget introduktion til grundlæggende økonomisk tankegang. Der gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomiske beslutninger i husholdninger og virksomheder. I det mikroøkonomiske modul ses økonomisk aktivitet som en interaktion af individuel adfærd, og man lægger særlig vægt på at modellere efterspørgsel, udbud, prisdannelse og regulerende politik i markedsøkonomier. De studerende opnår en generel indsigt i formålet med såvel positiv som normativ teoretisk analyse af økonomiske forhold og sættes i stand til selv at foretage disse analyser inden for givne modelrammer. Dette arbejde udnytter de matematiske forudsætninger, som løbende erhverves i studiets matematiske modul. Den matematisk præcise tilgang bidrager til at klarlægge konklusioners nødvendige forudsætninger og giver således en dybere forståelse af modellernes begrænsninger. Det mikroøkonomiske modul spiller sammen med studiets øvrige moduler, der i højere grad belyser forholdet imellem teori og virkelighed. Et hovedformål med modulet er at skabe det teoretiske fundament, hvorpå andre bachelor- og kandidatfag kan bygge. Således bidrager modulet i væsentlig grad til at forberede de studerende på kandidatstudiet i økonomi. Modulet bidrager også til at forberede de studerende på erhvervsmæssig beskæftigelse, hvor en selvstændig stillingtagen til økonomiske analyser er påkrævet. 4

5 2. Kompetencebeskrivelse for det makroøkonomiske modul Det makroøkonomiske modul giver de studerende indsigt i de centrale dele af makroøkonomisk teori og illustrerer, hvorledes teorien kan anvendes til at belyse væsentlige makroøkonomiske problemstillinger i international og dansk økonomi. Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet. I forhold til det makroøkonomiske modul giver lægger kurset i Økonomiske Principper vægt på en intuitiv tilgang til makroøkonomiske begreber i økonomien, såsom den samlede produktion (BNP), den samlede beskæftigelse og arbejdsløshed, inflationen, renten, betalingsbalancen og den offentlige gæld. Bachelorstudiets makroøkonomiske kurser uddyber siden forståelsen af disse begreber i en mere formel og matematisk formuleret modelramme. Makromodulet trækker i stort omfang på bachelorstudiets øvrige moduler. I modulet illustreres, hvordan man ved brug af matematiske metoder kan gennemføre stringente analyser af makroøkonomiske problemstillinger og undersøge betydningen af alternative forudsætninger. Endvidere belyses, hvorledes adfærdsrelationerne i de makroøkonomiske modeller kan udledes på grundlag af mikroøkonomisk teori. Endelig illustreres, hvordan det ved brug af redskaber fra den teoretiske statistik og økonometrien er muligt at teste de makroøkonomiske teorier empirisk. En del af makroteorien fokuserer på det lange sigt og undersøger de faktorer, der bestemmer den langsigtede økonomiske vækst og den gennemsnitlige arbejdsløshed (strukturledigheden), herunder hvordan det offentlige gennem strukturpolitik kan påvirke disse forhold. En anden del af makroteorien fokuserer på det korte sigt og forklarer de forhold, der forårsager svingninger i den økonomiske aktivitet, samt mulighederne for at påvirke konjunkturudviklingen gennem økonomisk politik.det makroøkonomiske modul skaber forudsætninger for, at de studerende på kandidatstudiet kan gennemføre videregående studier og analyser af problemstillinger vedrørende økonomisk vækst og konjunktursvingninger. Modulet medvirker dermed bl.a. til, at de studerende i en senere erhvervsmæssig sammenhæng kan bidrage til analysegrundlaget for udformningen af den økonomiske politik, og at de kan vurdere udviklingen i de økonomiske rammevilkår for privat erhvervsvirksomhed. 3. Kompetencebeskrivelse for det økonometriske modul Bacheloruddannelsen i økonomi giver de studerende et bredt fundament for at kunne analysere en lang række samfundsmæssige problemstillinger med solidt afsæt i data, der beskriver faktiske samfundsforhold. De studerende opnår et grundlag for kritisk stillingtagen til brugen af statistik og økonometri i samfundsdebatten og i den økonomiske litteratur. Kurserne i økonometri giver dels generelle kompetencer på højt niveau inden for sandsynlighedsregning og statistisk teori med særligt henblik på samfundsvidenskabelige anvendelser, dels specialiserede kompetencer inden for økonometriske metoder, som integrerer statistisk og økonomisk teori med økonomiske data. Disse kompetencer gør det muligt på et systematisk 5

6 grundlag at knytte forbindelsen mellem de data, man observerer f.eks. for personer, husholdninger, firmaer eller hele samfundet, og de økonomiske teorier, som forudsiger og fortolker de individuelle og samfundsmæssige mekanismer bag ved observerede data. Kurserne giver desuden et værktøj i form af sandsynlighedsteorien til at forstå og modellere de valg, som økonomiske agenter træffer under usikkerhed. Uddannelsen giver færdigheder i selvstændigt at udføre statistiske ræsonnementer, at formulere og udføre statistiske og økonometriske analyser, der er velegnede i forhold til strukturen af de konkrete data, og at fremstille analysens resultater og fortolkninger samt eventuelle samfundsmæssige implikationer på en overskuelig måde. Endelig opnås der konkrete praktiske færdigheder i at anvende IT-værktøjer til indsamling, bearbejdning og analyse af forskellige typer af økonomiske data. 4. Kompetencebeskrivelse for det erhvervsøkonomiske modul De erhvervsøkonomiske fag ved økonomistudiet tjener et dobbeltsidigt formål. For det første udgør de en integreret del af de økonomiske moduler i form af en detaljeret og præcis beskrivelse af den enkelte virksomheds funktion og handlemåde. Uden en sådan grundig forståelse af moderne virksomheder ville det være vanskeligt at forstå de økonomiske principper i en moderne markedsøkonomi til bunds. For det andet har de erhvervsøkonomiske fag en selvstændig funktion ved at give de studerende en mulighed for at løse erhvervsøkonomiske problemer i praksis, hvad enten det drejer sig om offentlige eller private virksomheder. De erhvervsøkonomiske fag anviser generelle redskaber funderet i teori og metode til at løse konkrete erhvervsøkonomiske problemer. De erhvervsøkonomiske fag går i udpræget grad også videre ved at tage udgangspunkt i de tal, som normalt findes i virksomheder, bearbejde disse tal med IT og præsentere konkrete løsninger. 5. Kompetencebeskrivelse for det matematiske modul Moderne økonomisk teori, statistik og Økonometri benytter sig af matematik som et sprog, der er velegnet til at udtrykke og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene. En matematisk formulering gør det muligt at udnytte den stringens og de regler for konsistent argumentation, som matematikken har udviklet. Endvidere gør en sådan formalisering det muligt klart at skelne mellem teori og model på den ene side, og empiri og data på den anden i overensstemmelse med økonomifagets videnskabsteoretiske placering. I tilknytning hertil benyttes forskellige matematiske discipliner til at analysere økonomiske, statistiske og økonometriske problemstillinger. Matematikken bidrager til at formulere og opstille økonomiske modeller, uddrage de logiske konsekvenser af de givne betingelser og fremstille resultaterne, teoretisk og numerisk, på en overskuelig måde. Endelig er der en række særlige problemstillinger af matematisk natur, som er knyttet til opsamling og reduktion af empiriske data, før data meningsfuldt kan tolkes og benyttes i en formaliseret model. Dette gælder fx inden for samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi, herunder analyse af finansielle markeder. 6

7 6. Kompetencebeskrivelse for modulet for beskrivende økonomi Formålet med modulet for beskrivende økonomi er at give de studerendes indsigt i og forståelse for den økonomiske udvikling dansk såvel som international sammenhæng. Modulet tjener for det første til at opøve de studerendes kompetencer i at analysere og beskrive økonomiske sammenhænge ud fra tilgængelige statistiske kilder. For det andet får de studerende gennem kurserne i dette modul en indsigt og forståelse for samfundsforhold og institutionelle forhold. Modulet knytter sig især til det makroøkonomiske modul, i det en væsentlig del af dette modul retter sig mod at analysere og fortolke økonomisk statistik vedrørende centrale makroøkonomiske begreber. 7. Kompetencebeskrivelse for modulet for økonomisk historie Modulet for økonomisk historie sigter mod at give de studerende et kendskab til og en forståelse for den historiske udvikling i centrale samfundsøkonomiske forhold. Modulet giver de studerende en historisk ramme for at forstå centrale økonomiske principper, teorier og metoder. Relevant økonomisk teori anvendes til at analysere forskelle mellem førindustrielle samfund. Og modulet formidler et overordnet kendskab til og en (teoretisk og empirisk) forståelse for centrale historiske hændelser, der anses for at være vigtige for nutidens samfundsforhold. Modulet knytter sig især til det makroøkonomiske modul og trækker desuden på centrale metoder fra det statistiske og økonometriske modul. 8. Det videnskabsteoretiske modul Det videnskabsteoretiske modul har til formål at give de studerende en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse for økonomisk teori og metode. Modulet introducerer de studerende til centrale videnskabsteoretiske tænkere og deres ideer, og modulet formidler en fortolkning og forståelse af økonomi som videnskabelig disciplin. Endvidere giver modulet en ramme til at analysere forskellige skoler for forståelse af økonomiske sammenhæng, betydningen af antagelser og forudsætninger bag økonomiske modeller og den diskussion, som ligger bag disse modeller. De studerende lærer endvidere at forholde sig kritisk til centrale økonomiske teorier og økonometriske metoder. 3.3 Adgangskrav og adgangsbegrænsning Optagelse følger de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. Specifikke adgangskrav og karakterkrav til bacheloruddannelsen i økonomi er: Der gælder følgende områdespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige uddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og Historie eller Samfundsfag eller Samtidshistorie eller Idehistorie på B-niveau. 7

8 På økonomistudierne gælder samtidig et uddannelsesspecifikt adgangskrav om A-niveau i matematik. Der gælder tillige et uddannelsesspecifikt karakterkrav, nemlig at optagne studerende skal have 6 (efter 7-trinsskalaen) i gennemsnit af det samlede gennemsnit ved den adgangsgivende eksamen og Matematik (på A-niveau). 4 Uddannelsens indhold og faglige profil Der henvises til Kapitel 6 Fagkatalog, herunder oversigten over fag i afsnit 6.1, hvor indhold og målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet for alle uddannelsens fagelementer. Supplerende og uddybende oplysninger findes i det elektroniske kursuskatalog på Uddannelsen udgøres af konstituerende fagelementer inden for økonomi og økonometri svarende til 140 ECTS inkl. bachelorprojektet: Økonomiske principper A (10 ECTS), Økonomiske principper B (7,5 ECTS), Samfundsbeskrivelse A (10 ECTS), Samfundsbeskrivelse B (5 ECTS), Erhvervsøkonomi (10 ECTS), Mikro I (7,5 ECTS), Mikro II (7,5 ECTS), Makro I (7,5 ECTS), Makro II (7,5 ECTS), ), Sandsynlighedsteori og Statistik (7,5 ECTS), Økonometri I (7,5 ECTS), Econometrics II (ECTS). Økonomisk Historie (7,5 ECTS), Philosophy of Science (7,5 ECTS), Bachelorprojekt (15 ECTS) og de prioriterede valgfri fag (15 ECTS). Dertil kommer de økonomiske valgfag svarende til 22,5 ECTS og de obligatoriske støttefag, som udgør 17,5 ECTS-point: Matematik A (10 ECTS) og Matematik B (7,5 ECTS) Fagenes placering på uddannelsen fremgår af følgende kassogram: 6.sem. Philosophy of Science 7,5 ECTS* Økonomisk valgfag 7,5 ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS 5.sem. Økonometri II 7,5 ECTS Økonomisk valgfag 7,5 ECTS Prioriteret valgfag 7,5 ECTS Prioriteret valgfag 7,5 ECTS 4.sem. Økonometri I 7,5 ECTS Mikro II 7,5 ECTS Makro II 7,5 ECTS 3.sem. Sandsynlighedsteori og statistik 7,5 ECTS Mikro I 7,5 ECTS Makro I 7,5 ECTS Økonomisk Historie 7,5 ECTS Økonomisk valgfag 7,5 ECTS 2.sem. Økonomiske Principper B 7,5 ECTS Matematik B 7,5 ECTS Samfundsbeskrivelse B 5 ECTS Erhvervsøkonomi 10 ECTS 1.sem. Økonomiske Principper A 10 ECTS Matematik A 10 ECTS Samfundsbeskrivelse A 10 ECTS *Philosophy of Science udbydes kun om foråret, og studerende som følger vinteroptaget skal derfor tage Philosophy of Science på 5. semester. Alle obligatoriske fag inkl. Bachelorprojekt og undtagen Philosophy of Science udbydes hvert semester. 8

9 Fagenes placering i forhold til kassogrammet er fast. Det er dog muligt at tage Econometrics II på 6. semester og i stedet tage 15 ECTS økonomiske valgfag og 15 ECTS prioriterede valgfag på 5. semester, således at der skabes et mobilitetsvindue på 30 ECTS på 5. semester, hvis man følger sommeroptaget. Det er også muligt at tage Philosophy of Science, Econometrics II og Bachelorprojekt på 5. semester, således at der skabes et mobilitetsvindue på 30 ECTS på 6. semester, hvis man følger vinteroptaget. Under forudsætning af at tilmeldingskravet overholdes, må den studerende flytte frit rundt på placeringen af økonomiske valgfag og prioriterede valgfag. Af prioriterede valgfag skal vælges to af følgende: Micro III Macro III Public Finance Industrial Organization International Economics Development Economics Corporate Finance and Incentives Studienævnet kan dispensere for reglen om 15 ECTS prioriterede valgfag, hvis den studerende skal på udlandshold. De økonomiske valgfag er etableret for at give de studerende mulighed for at specialisere sig inden for bestemte fagområder, der vedrører især anvendelse af økonomiske teori på konkrete problemstillinger. Ud af de 22,5 ECTS økonomiske valgfag kan alle være nabofag, som er samfundsvidenskabelige fag uden for økonomi eller fag, som er særligt relevante for den studerendes profil. De økonomiske valgfag kan vælges blandt: Valgfag udbudt på Økonomisk Institut, herunder prioriterede valgfag Fag udbudt ved Institut for matematiske fag til bachelor/kandidatuddannelsen i Matematik- Økonomi Fag taget ved andre uddannelsesinstitutioner hvis forhåndsgodkendt Opgaver uden for kursusregi (overbygningsopgaver), højst to opgaver á 0,5-7,5 ECTS Se i øvrigt afsnit 4.4 om Merit og kapitel 6 Fagkatalog om opgaver uden for kursusregi. Kursusbeskrivelser for valgfag og obligatoriske fag findes ligeledes i kapitel Tilmeldingskrav på 30 ECTS per semester Universitetet skal sikre, at alle studerende tilmeldes 30 ECTS hvert semester, jf. rammestudieordningen. Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på bacheloruddannelsens 1. år. Dog er studerende, som har fået dispensation fra tilmeldingskravet selv ansvarlige for, at de er tilmeldt den rigtige undervisning og de rigtige eksaminer. 9

10 Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning og eksamen i tilmeldingsperioden. Hvis der senere sker ændringer ift. hvilke studerende, der tilmeldes af administrationen, vil dette blive indført i studieordningen og annonceret på uddannelsessiderne i KUnet. Studerende, der jf. ovenstående selv er ansvarlige for at tilmelde sig, og som inden for tilmeldingsfristerne ikke har tilmeldt sig de krævede 30 ECTS, vil blive tilmeldt af universitetet efter nedenstående principper: 1. Obligatoriske fag på det pågældende semester i den studerendes studieforløb (1.-6. semester) 2. Økonomisk valgfag med ledige pladser (på studieforløbets 3. semester) 3. Prioriterede valgfag med ledige pladser (5. og 6. semester) De tilmeldinger universitetet foretager på baggrund af ovenstående principper er bindende og kan således ikke ændres, medmindre der foreligger udsædvanlige forhold. 4.2 Merit For at et fag kan overføres til bacheloruddannelsen, skal det ligge inden for økonomisk teori eller metode, økonometri eller matematik. Ligger faget inden for samfundsvidenskab i bredere forstand, og/eller vurderes det relevant for den studerendes uddannelse, kan universitetet godkende, at det meriteres som nabofag (ikke-konstituerende fag). På bacheloruddannelsen må de økonomiske valgfag svarende til 22,5 ECTS erstattes af nabofag. 5 Eksamen 5.1 Bedømmelse og censur Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 1/3 af uddannelsens ECTS (60) er bedømt med ekstern censur er opfyldt ved at 65 ECTS af de obligatoriske fag (Økonomiske Principper B, Samfundsbeskrivelse B, Matematik B, Mikro II, Økonomisk Historie, Philosophy of Science, Econometrics II og Bachelorprojekt) er bedømt med 100% ekstern censur. Resten af de obligatoriske fag er underkastet 20% stikprøvecensur. Dertil kommer at langt de fleste valgfag udbudt af Økonomisk Institut underkastet 100% ekstern censur. Graden af ekstern censur for de forskellige fag er angivet i oversigten 6.1. Overbygningsopgaver underkastes ekstern censur, når ECTS-vægten er 5,5 ECTS-point eller derover. Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 2/3 af uddannelsens ECTS (120) er bedømt med karakter er opfyldt ved at alle obligatoriske fag og bachelorprojekt (i alt 142,5 ECTS) er bedømt med karakter efter 7- trinsskalaen. 10

11 De fleste valgfag udbudt af Økonomisk Institut bedømmes med karakter, mens et mindre antal fag bedømmes med bestået/ikke-bestået. Typen af bedømmelse er angivet i oversigten Eksamenssprog Hvis den kursusansvarliges undervisning er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på dette fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. I nogle tilfælde vil der være mulighed for, at prøven kan aflægges på dansk, selvom undervisning er foregået på engelsk. Dette angives ved tilmelding til eksamen, og eksamenssprog vil fremgå af eksamensbeviset. 11

12 6 Fagkatalog 12

13 6.1 Oversigt over fag e/f/s herunder angiver, i hvilket semester faget typisk udbydes. Fagenes betegnelser 1. årsprøve: e/f Økonomiske principper A e/f Økonomiske principper B ECTS - point Obligatori ske opgaver* Eksamen Bedømmelse Censur Reeksamen 10 Ja 2 timers skr. uden hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis 7,5 Ja 2 timers skr. uden hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Samfundsbeskrivelse A e/f Samfundsbeskrivelse B 10 Ja 6 timers skriftlig med visse hjælpemidler 5 Ja 6 timers skriftlig med visse hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Erhvervsøkonomi 10 Ja 6 timers skriftlig eksamen Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Matematik A 10 Ja 2 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 20% Samme e/f Matematik B 7,5 Ja 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter 100% Samme 13

14 2. årsprøve: e/f Mikro I 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Mikro II 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Makro I 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Makro II 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Sandsynlighedsteori og Statistik 7,5 Ja 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Økonometri I 7,5 Ja 2 timers skriftlig uden hjælpemidler samt 30 timers tag-hjem i gruppe op til 4 personer med hjælpemidler Karakter 20% Mundtlig med aflevering af taghjem-delen som synopsis e/f Økonomisk Historie 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Valgfag 7,5 Varierer Varierer Varierer Varierer Varierer 3. årsprøve: f Philosophy of Science 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Econometrics II 7,5 Ja Mundtlig med forberedelse og hjælpemidler i forberedelsen Karakter 100% Samme, dvs. uden synopsis 14

15 e/f Økonomiske valgfag 22,5 Varierer Varierer Varierer Varierer Varierer e/f Prioriterede valgfag 15 Varierer Varierer Varierer Varierer Varierer e/f Bachelorprojekt 15 Kontrakt Projekt med mundtligt forsvar Karakter 100% Samme Prioriterede valgfag: e Corporate Finance and Incentives f Development Economics 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis f Industrial Organization 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis f International Economics 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Macro III 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Micro III 7,5 Ja 2 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis f Public Finance 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis 15

16 Økonomiske valgfag ECTS - point Obligatori ske opgaver* Eksamen Bedømmelse Censur Reeksamen e Anvendte generelle ligevægtsmodeller 7,5/ 12,5 Ja Mundtlig med forberedelse og hjælpemidler /Mundtlig uden forberedelse med aflevering af overbygningsopgave Karakter 100% Samme, dvs. mundtlig uden synopsis /Samme, dvs. mundtlig og med aflevering af overbygningsopgave e/f/s Datamatik 7,5 Nej 4-5 obligatoriske opgaver samt individuelle opgavetests, hertil kommer evt. samtaler med underviser (løbende evaluering) Bestået/Ej bestået Nej Aflevering af opgaver e Demography 7,5 Ja Projekt Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Dynamiske Modeller 7,5 Ja 3 timers skriftlig med visse hjælpemidler f Economic Sociology 7,5 Nej 24 timers tag-hjem med hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e Economics of Education 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis e Economics of the EU 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis f Economics of Welfare 10 Nej 28 timers tag-hjem med hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis f Erhvervsret 7,5 Nej 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis 16

17 f Family Economics 7,5 Ja Projekt Karakter 20% Samme e Financial Econometrics A e History of Economic Thought 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e ICT-Applied 7,5 Nej 4-5 obligatoriske opgaver og en individuel test (løbende evaluering) Bestået / ej bestået Nej Aflevering af opgaver e/f Lineære Modeller 7,5 Ja 3 timers skriftlig med visse hjælpemidler Karakter 100% Mundtlig med synopsis f Managerial Accounting 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis f Marketing 7,5 Ja 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis e Multivariat analyse og kategoriserede data 7,5 Ja 14 dages tag-hjem-eksamen Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis f Offentlig Forvaltning og Politik (Tidligere Forvaltningslære) 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e Operation Research 7,5 Nej 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter 20% Mundtlig med synopsis 17

18 s Organization Theory 7,5 Nej 24 timers tag-hjem-eksamen med hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e Praktisk tidsrækkeanalyse 7,5 Nej 24 timers tag-hjem-eksamen med hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis f Programmering og statistic med SAS e Science of Behavior Change 7,5 Nej 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis 7,5 Ja 2 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis f Skatteret 7,5 Nej 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter 20% Mundtlig med synopsis f Stikprøveteori 7,5 Nej 4 dages Tag-hjem-eksamen og mundtlig eksamen Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e Strategic Management e Telecommunication Economics 7,5 Nej 48 timers tag-hjem-eksamen Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis s Videregående Statistik 7,5 Nej Aktiv undervisningsdeltagelse og aflevering af opgaver (løbende evaluering) e Årsregnskab og Regnskabsanalyse 7,5 Nej 24 timers tag-hjem-eksamen med hjælpemidler Bestået / ej bestået Nej Samme Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis *Obligatoriske opgaver kan også være præsentation, aflevering af et paper eller andet. Der kan forekomme kurser med projekt som eksamensform, hvor det er en forudsætning for deltagelse af man afleverer en projektbeskrivelse eller andet. I så fald er det ikke nødvendigvis nævnt ovenfor. 18

19 6.2 Fagbeskrivelser I det følgende findes fagbeskrivelse for: - Bachelorprojekt - Opgaver uden for kursusregi (Overbygningsopgaver) - Obligatoriske fag - Prioriterede valgfag - Økonomiske valgfag 19

20 6.2.1 Bachelorprojekt Antal ects: Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS. Formål: Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Bachelorprojektet er en større selvstændig, afsluttende opgave på bacheloruddannelsen i økonomi. Formålet med bachelorprojektet er, at de studerende skal identificere og afklare en problemstilling under anvendelse af de teorier og metoder, der er indeholdt i bachelorstudiet i økonomi. Regler og formkrav skal overholdes, og der lægges vægt på, at bachelorprojektet udformes klart og sprogligt korrekt. Emnet for bachelorprojektet er selvvalgt, men skal godkendes efter de regler, der er fastsat af studienævnet. Målbeskrivelse: Bachelorprojektets målbeskrivelse er, at de studerende skal: Formulere, afgrænse og operationalisere et i bred forstand økonomisk problem. Udvælge, diskutere og anvende relevante økonomisk-teoretisk og økonometriske tilgange (på bachelorstudiets niveau) relevante for den udvalgte analyse og et evt. et tilhørende empirisk materiale. Dokumentere og forklare den foretagne analyse og redegøre for dens styrker og svagheder. Give en logisk, klar og sproglig korrekt fremstilling af den udvalgte problemstilling og dens afklaring. Karakteren 12 gives, når BA-opgaven på fremragende vis - dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler - lever op til de opstillede krav. Bachelor - projektskrivningen strækker sig over et semester og udarbejdes samtidig med, at der følges fag ved siden af. Til de enkelte studerende er tilknyttet en vejleder, der skal godkende de studerendes emnevalg, og som kan hjælpe med udformningen af opgaven. Der er vejledere inden for forskellige emner, således at der er en bred vifte af muligheder for valg af opgave. Tilmelding og vejledning: Den studerende tilmelder sig bachelorprojektet på selvbetjeningen (undervisning) i KUnet. Derudover finder den studerende en vejleder, og vejleder og studerende underskriver en bachelorkontrakt (skabelon findes på uddannelsessiderne i KUnet) med en problemformulering og arbejdsplan. Bachelorkontrakt mv. afleveres til specialeadministrationen og godkendes af studieleder. Den studerende bliver efterfølgende tilmeldt eksamen. De præcise afleveringsfrister for kontrakt og projekt findes i bachelorprojektets absalonrum for det konkrete semester. Alle interne lektorer, professorer og PhD - studerende samt eksterne lektorer tilknyttet Økonomisk Institut kan vejlede BA-projekter. I særlige tilfælde kan der også gives dispensation til at benytte eksterne vejledere. Eksamensform og øvrige eksamensbestemmelser: 20

21 For bachelorprojektet gælder følgende formkrav: Sider til Antal Max. antal bilag og Litt.liste Forside Engelsk Indholdsfortegnelse Forord stud. normalsider* resume appendiks** * inkl. fodnoter, kilde-henvisninger, tabeller og figurer indsat i teksten. Ekskl. bilag, appendiks, litteraturliste, forside, engelsk resume, indholdsfortegnelse og forord ** Hvis du har brug for et længere appendiks er det ikke nødvendigt at søge om dispensation. Længere appendiks kan tillades efter aftale med vejleder. Skriver flere studerende sammen, skal hvert forfatters bidrag klart fremgå af indholdsfortegnelse samt forord/indledning, således at den enkeltes præstation kan gøres til genstand for separat bedømmelse. Kun indledning, resumé, konklusion og eventuelle delkonklusioner kan være fælles (og må i så fald højst udgøre 20% af opgaven). Som forside skal du benytte den officielle forside, som du finder i Absalon. På forsiden skal du angive følgende oplysninger: navn opgavens titel vejleders navn studieordning afleveringsdato Bacheloropgaven skal forsynes med et resumé på højst 1 side på engelsk, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et andet sprog (dog ikke svensk og norsk), kan resuméet skrives på dansk, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Resumeet indgår i den samlede bedømmelse. Resuméets tæller ikke med i opgørelsen af det samlede antal sider for bachelorprojektet, jf. beskrivelse af formkravene. Til bachelorprojektet er knyttet en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i den studerendes skriftlige fremstilling. Den studerende skal ved denne mundtlige eksamen demonstrere beherskelse af de metoder, der er anvendt ved udarbejdelse af projektet, og skal kunne redegøre klart og tydeligt for problemstillingen og dennes afklaring. 21

22 Den studerende skal skrive opgaven og forsvare projektet på det sprog, som den studerende er tilmeldt eksamen på. Efterårets bachelorprojekter afleveres ultimo november og forårets bachelorprojekter ultimo april. De præcise frister fastlægges ved begyndelsen af hvert semester og afhænger af placeringen af weekender og helligdage jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Overskridelse af afleveringsfrist betyder, at opgaven ikke bedømmes, og at registreres et brugt eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen. Ved en eventuel reeksamen i tilfælde af sygdom, eller hvis bachelorprojektet ikke bestås, vil eksamensformen være den samme som ved den ordinære eksamen. Bedømmelse og censur: Bachelorprojektet er underlagt ekstern censur og bedømmes på 7-trinsskalaen. Resumeet indgår i den samlede bedømmelse. Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen. 22

23 6.2.2 Opgaver uden for kursusregi (overbygningsopgaver) ECTS: 0,5-7,5 Formål og målbeskrivelse: En opgave uden for kursusregi (en såkaldt overbygningsopgave) skrives, når en studerende vil udbygge sin viden og kompetence inden for et fag. Den studerende kan skrive højst to opgave r på bacheloruddannelsen. Regler vedr. tidsfrister fremgår af studiets uddannelsessider på KUnet. Placering på uddannelsen: Opgaven afløser ECTS i gruppen med Økonomiske Valgfag. Tilmelding, aflevering og vejledning: Tilmelding foregår via blanket til studieadministrationen (forefindes på uddannelsessiderne i KUnet). Blanketten skal afleveres af vejleder senest på den sidste dag i tilmeldingsperioden til det kommende semester. Det er derfor vigtigt at den studerende finder en vejleder og træffer aftale i god tid. Opgaver op til 5 ECTS skal afleveres senest 2 måneder efter tilmeldingsdato, mens opgaver på 5,5 ECTS og derover skal afleveres senest 4 måneder efter tilmeldingsdato. Den studerende træffer aftale med en vejleder blandt de fastansatte på instituttet samt blandt eksterne lektorer tilknyttet instituttet. Der ydes ikke decideret vejledning på en overbygningsopgave, men vejleder forventes at bistå med litteraturreferencer og disponering. Kun i særlige tilfælde kan en overbygningsopgave skrives ved en ekstern vejleder - en begrundet ansøgning om brug af ekstern vejleder sendes til Studieadministrationen. Eksamensform: Opgaver op til 5 ECTS bedømmes af vejleder uden censur og med bedømmelsen bestået / ikke-bestået, mens opgaver på 5,5 ECTS og derover bedømmes med ekstern censur og med karakterbedømmelse. Omfanget af overbygningsopgaver afhænger af den ønskede ECTS-vægt. Sideantalskravene til overbygningsopgaver er følgende: 0,5 ECTS:1-1,5 normalsider 1 ECTS: 2-3 normalsider 2,5 ECTS: 5-7,5 normalsider 5 ECTS: normalsider 7,5 ECTS: normalsider Er opgaven på et andet antal ECTS, kan sideantallet ganges op/ned ud fra omfanget af en opgave på 1 ECTS. Hvis man er flere, der skriver sammen, ganges sideantallet med antallet af forfattere, altså x2, x3 osv. 23

24 I sideantallet er inkluderet tabeller og grafik. Udover sideantallet må benyttes: 1 side til forside 1 side til indholdsfortegnelse 2 sider til litteraturhenvisninger diverse siders bilag (Højst 5 sider. Har man brug for det, kan man evt. vedhæfte en sas-fil med anvendte datasæt og sas-programmer eller aftale det med din vejleder. Opgaven kan udarbejdes af op til to studerende. Hvis to studerende skriver sammen, skal opgaven være udarbejdet således, at hvert enkelt forfatter bidrag kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal således i både forord/indledning og indholdsfortegnelse angives de dele, den enkelte forfatter har stået for. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Dog kan maksimalt 20 % af opgaven være skrevet i fællesskab. Skriver to studerende sammen, ganges sideantallet med to. Udover sideantallet må benyttes: 1 side til forside 1 side til indholdsfortegnelse 4 sider til litteraturhenvisninger diverse siders bilag (Højst 10 sider. Har man brug for det, kan man evt. vedhæfte en sas-fil med anvendte datasæt og sas-programmer eller aftale det med din vejleder. Reeksamensform: Samme som ordinære, dvs. ny tilmelding og aflevering af opgave. 24

25 6.2.3 Obligatoriske fag 1. år Økonomiske Principper A Målbeskrivelse: Faget introducerer centrale økonomiske emner og giver en bred, simpel indføring i grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen (for husholdninger, virksomheder, offentlige institutioner, politikere etc.) samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde. En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makroøkonomi. ØP A fokuserer primært på mikroøkonomiske aspekter. Her beskrives hvordan husholdninger og virksomheder foretager beslutninger, samt deres interaktion via et marked. Kurset giver bl.a. et indblik i markedsmekanismens funktionsmåde, fordele og ulemper ved et frit marked, reguleringspolitik, gevinster ved international handel, betydningen af forskellige varekarakteristika og betydningen af forskellige konkurrenceformer. Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende vis kan redegøre for husholdningers og virksomheders beslutninger og deres samspil på et marked. Den studerende skal ligeledes kunne arbejde videre med argumenterne omkring frie markeder, offentlig regulering, international handel og kunne forstå betydningen af de karakteristika, der knytter sig til forskellige varer og forskellige konkurrenceformer. Alle begreber og økonomiske principper er præcist beskrevet. Alle fagets mål opfyldes og evnen til selvstændigt arbejde er udtalt. Den studerende skal formå at formulere sig korrekt om fagets emner. Indhold: Faget introducerer en række centrale økonomiske principper, herunder: Markedets funktionsmåde Virksomheder og forbrugeres adfærd Fordelene ved international handel Begrebet elasticitet Fordele og ulemper ved offentlige indgreb i markedsmekanismen Velfærdskonsekvenser af forskellige markedsformer og -indgreb Markedsfejl, herunder eksternaliteter, offentlige goder og imperfekt konkurrence Arbejdsmarkedets funktionsmåde Adfærdsøkonomi 25

26 Forskellen mellem statistisk korrelation og årsagssammenhænge Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter ikke forudgående kendskab til økonomi. Det er dog en forudsætning, at man har gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse eller lign. (fx HF, HTX, HHX). Det er formålet med faget Økonomiske Principper at give maksimal indsigt i økonomisk tankegang med så lidt brug af matematik som overhovedet muligt. Der vil således kun være begrænset brug af matematiske redskaber. På 2. årsprøve inddrages matematikken for alvor i den økonomiske teori. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i kursusbeskrivelsen på for faget i det pågældende semester. Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk 26

27 Økonomiske Principper B Målbeskrivelse: Faget introducerer centrale økonomiske emner, metoder og resultater indenfor makroøkonomi. Faget gennemgår grundlæggende makroteori for det lange og det korte sigt hvilket sammen med inddragelse af relevant empirisk materiale giver en forståelse for makroøkonomiens funktionsmåde samt mulighederne for at påvirke økonomien via økonomisk politik. De teoretiske modeller analyseres dels med grafiske teknikker og dels med simple matematiske metoder, der bygger på den indlærte matematik på 1. årsprøve. De studerende skal i den forbindelse lære, hvordan man kan afdække årsags-virkningssammenhænge i en matematisk formuleret makromodel (kausalanalyse), og hvordan man løser en formel økonomisk model og anvender den til komparativt-statisk analyse. Derudover lægges der væsentlig vægt på evnen til at forstå og forklare de økonomiske mekanismer bag de udledte resultater. De studerende gøres fortrolige med betydningen af alternative antagelser om graden af pris- og lønfleksibilitet, om økonomiens grad af åbenhed, og om det valutapolitiske regime. Det er endvidere vigtigt, at de studerende kan benytte de indlærte modeller til at belyse og forklare virkningerne af forskellige former for makroøkonomisk politik på såvel kort som langt sigt, i åbne såvel som i lukkede økonomier. Topkarakteren 12 opnås, når den studerende demonstrerer fuld beherskelse af fagets grafiske og matematiske metoder til modelanalyse, en perfekt evne til at forklare de økonomiske mekanismer, der driver de udledte resultater, et fuldt overblik over betydningen af de forskellige forudsætninger, der ligger til grund for de anvendte modeller for det lange og det korte sigt samt en højt udviklet evne til at opstille og kommentere et empirisk materiale med henblik på hvad dette indikerer om virkeligheden og om teoriers gyldighed. Indhold: Faget kan betragtes som en fortsættelse af Økonomiske Principper A. Økonomisk teori deles traditionelt op i mikroøkonomisk teori, som introduceres på første semester af studiet, samt makroøkonomisk teori, som introduceres på andet semester. Stort set al økonomisk teori har sin rod i enten mikro- eller makroteorien eller ofte begge dele. Genstandsfeltet for makroteorien er den overordnede/samlede økonomi, dvs. fokus er på størrelser som den totale produktion i samfundet, den samlede beskæftigelse, betalingsbalancen, det gennemsnitlige renteniveau, inflationen (dvs. de gennemsnitlige prisstigninger) mv. Makroteorien søger at forklare, hvad der bestemmer disse størrelser bl.a. med henblik på at kunne forudsige den fremtidige økonomiske udvikling samt at identificere mulighederne for at styre udviklingen via økonomisk politik. I kurset behandles spørgsmål såsom: Hvad bestemmer den samlede produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet, og hvorfor bliver produktionen for de fleste lande ved med at vokse over tid? 27

28 Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid (mao. hvad er årsagen til konjunktursvingninger), og hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik? Hvis man kan øge produktionen via ekspansiv finanspolitik, hvorfor bliver man så ikke ved med at øge produktionen ad denne vej? På arbejdsmarkededet er der personer, som er arbejdsløse, men som angiver at være villige til at arbejde. Hvordan kan det være, at "markedsmekanismen" ikke skaber fuld beskæftigelse for alle? Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (også kaldet inflation) over tid, og hvorfor har nogle lande oplevet inflationrater på fx. 100% om måneden (også kaldet hyperinflation)? Er underskud på betalingsbalancen et problem? Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker størrelsen af pengemængden økonomien? Hvad er de økonomiske fordele/ulemper ved at indtræde i en Økonomisk og Monetær Union? Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden svarende til faget Økonomiske Principper A samt Matematik A.. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i kursusbeskrivelsen på for faget i det pågældende semester. Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk 28

29 Samfundsbeskrivelse A Målbeskrivelse: Der er tale om et indledende kursus i samfundsbeskrivelse med særlig fokus på, at de studerende tilegner sig evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Kurset er af praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor. For at opnå topkarakter i Samfundsbeskrivelse A, skal de studerende kunne vise, at de evner nedenstående: Den studerende skal kunne bruge Danmarks Statistiks statistikbank ( Den studerende skal kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder foretage standardberegninger, vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger, vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger, elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve, box-plot, lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer mm. Den studerende skal derudover have kendskab til sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer. Den studerende skal kunne redegøre for fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og dødelighedsbegreberne samt have kendskab til befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal. Den studerende skal kunne redegøre for nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber, beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen, netto = opsparing investeringer samt forklare sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i kapitalbalancen. Den studerende skal have kundskab om samt kunne finde relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og input-output tabeller. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og opsparing. Den studerende skal kunne redegøre for inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-kurve. 29

Fagstudieordning for 2008-bachelorstudieordningen i Økonomi

Fagstudieordning for 2008-bachelorstudieordningen i Økonomi Fagstudieordning for 2008-bachelorstudieordningen i Økonomi Revision september 2016 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter sig også Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagstudieordning for 2008-bachelorstudieordningen i Økonomi

Fagstudieordning for 2008-bachelorstudieordningen i Økonomi Fagstudieordning for 2008-bachelorstudieordningen i Økonomi Revision februar 2017 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter sig også Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi

Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi Revision september 2016 1 Indledning Studieordningen for bacheloruddannelsen i økonomi består af to dele, en rammestudieordning og en uddannelsesspecifik

Læs mere

Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi

Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi Revision februar 2017 1 Indledning Studieordningen for bacheloruddannelsen i økonomi består af to dele, en rammestudieordning og en uddannelsesspecifik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Økonomi (2008- ordning)

Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Økonomi (2008- ordning) Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Økonomi (2008- ordning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter sig også Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Økonomi (2008- ordning)

Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Økonomi (2008- ordning) Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Økonomi (2008- ordning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter sig også Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.

Studieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. Studieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) 1. Præambel Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft 1. februar 2012,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Økonomi (2008-ordning) Præambel Uddannelsens formål og kompetenceprofil m.v...

Studieordning for bacheloruddannelsen i Økonomi (2008-ordning) Præambel Uddannelsens formål og kompetenceprofil m.v... Indhold Studieordning for bacheloruddannelsen i Økonomi (2008-ordning)... 5 1. Præambel... 5 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil m.v.... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Kompetenceprofil... 6 2.3 Normering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version

Læs mere

Studieordning for Den Samfundsøkonomiske Bacheloruddannelse ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2006

Studieordning for Den Samfundsøkonomiske Bacheloruddannelse ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2006 Studieordning for Den Samfundsøkonomiske Bacheloruddannelse ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Indledning. Studieordningen af august Fag Bedømmelse ECTS-vægt

1. Indledning. Studieordningen af august Fag Bedømmelse ECTS-vægt Studieordningen af august 2004 1. Indledning Følgende beskrivelse af Økonomistudiet relaterer sig til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 656 af 3. juli 2001 Bacheloruddannelsen i økonomi og Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Antropologi 2011 (revideret udgave gældende fra 1. september 2015)

Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Antropologi 2011 (revideret udgave gældende fra 1. september 2015) Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Antropologi 2011 (revideret udgave gældende fra 1. september 2015) 1 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning... 3 3 Titel og tilknytning... 3 4 Uddannelsens formål

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

1. Formål og fagområder

1. Formål og fagområder 24/4 2013 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning

Læs mere

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 8 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Fagstudieordning for Kandidatuddannelsen i Økonomi (2008- ordning)

Fagstudieordning for Kandidatuddannelsen i Økonomi (2008- ordning) Fagstudieordning for Kandidatuddannelsen i Økonomi (2008- ordning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter sig også Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Velkommen til Økonomi og Matematik-økonomi i Odense

Velkommen til Økonomi og Matematik-økonomi i Odense Velkommen til Økonomi og Matematik-økonomi i Odense Lone Grønbæk Kronbak, Lektor Cand. Scient. oecon., ph.d. Studieleder, Økonomi og Matematik-Økonomi, Odense Road map Et eksperiment! Adgangskrav Specielt

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Slagelse

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Slagelse Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Slagelse Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 9 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning for Kandidatuddannelsen i Økonomi (2008- ordning)

Fagstudieordning for Kandidatuddannelsen i Økonomi (2008- ordning) Fagstudieordning for Kandidatuddannelsen i Økonomi (2008- ordning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter sig også Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fagstudieordning for Kandidatuddannelsen i Økonomi (2008- ordning)

Fagstudieordning for Kandidatuddannelsen i Økonomi (2008- ordning) Fagstudieordning for Kandidatuddannelsen i Økonomi (2008- ordning) Revision sep. 2016 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter sig også Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL

Læs mere

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, normering og struktur...

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i økonomi (2008-ordning)... 6. 1. Præambel... 6. 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv...

Studieordning for kandidatuddannelsen i økonomi (2008-ordning)... 6. 1. Præambel... 6. 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv... 1 Indhold Studieordning for kandidatuddannelsen i økonomi (2008-ordning)... 6 1. Præambel... 6 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.... 6 2.1 Formål... 6 2.2 Kompetenceprofil... 7 2.3 Normering

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Linjebeskrivelse for. Generel erhvervsøkonomi

Linjebeskrivelse for. Generel erhvervsøkonomi Linjebeskrivelse for. Generel erhvervsøkonomi Bilag til studieordningen for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA Esbjerg 2012 1 af 7 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet 3.- 6. semester Gældende fra september 2009 Tilrettet november 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse

Læs mere

Profilbeskrivelse for Finansiering Finance (udbydes for sidste gang i efteråret 2011)

Profilbeskrivelse for Finansiering Finance (udbydes for sidste gang i efteråret 2011) Profilbeskrivelse for Finansiering Finance (udbydes for sidste gang i efteret 2011) Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) 1 af 8 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

1.1 Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet august 2008 og ændringer er godkendt i januar 2009.

1.1 Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet august 2008 og ændringer er godkendt i januar 2009. Studieordning for bacheloruddannelsen i Økonomi (2008 ordning) Uddannelsen giver ret til betegnelsen B.Sc. i økonomi, hhv. B.Sc. in Economics 1. Præambel 1.1 Denne studieordning er godkendt af Dekanen

Læs mere