Folkeskolen fire fremtidsscenarier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolen 2025 - fire fremtidsscenarier"

Transkript

1 Fremtidsbilleder Folkeskolen fire fremtidsscenarier AF NIELS BØTTGER-RASMUSSEN Fremtidsbilleder...1 Den relativt sikre fremtid i 2025, baseret på megatrends...1 Globalisering globale netværk...1 Ny teknologi computere alle vegne...2 Viden er blevet demokratiseret...2 Netværksøkonomien har fjernet grænser...3 Kommercialisering alt er forretning...3 Økonomisk vækst men kun gennem øget produktivitet...3 Immaterialisering jagten på mening...4 Individualisering: hvem er jeg i dag?...4 Acceleration og hyperkompleksitet...5 Aldring det unge guld...5 Sundhed et vækstområde med mening...5 Miljø og resurser en renæssance for naturvidenskab...5 Fire omverdensscenarier og profiler af folkeskolen Scenario 2: Holdspillerne (kreativitet + socialt)...9 Scenario 3: De professionelle (viden + socialt) Scenario 4: Stjernerne (kreativt + individuelt) for fagbladet Folkeskolens. Notatet præsenterer nogle fremtidsbilleder af Danmark i år 2025 og forskellige scenarier for folkeskolen. Vi skal forestille os, at vi befinder os i Notatet består af følgende to hoveddele: Den relativt sikre fremtid i 2025, baseret på megatrends Her beskrives de vigtigste relativt sikre udviklinger indenfor økonomi og erhverv, teknologi, medier og ny viden, demografi og familiestruktur m.v. baseret på de for samfundet og folkeskolen vigtigste megatrends. Scenarier er billeder af alternative mulige og sandsynlige fremtider. Her beskrives tidsånden og forskellige sandsynlige samfundslogikker, som har afgørende indflydelse på den måde, man vælger at drive folkeskole på. Til hvert scenario hører en profil af folkeskolen i 2025, som matcher scenariet. Scenarierne suppleres med wildcards, som er mere radikale men også mindre sandsynlige udviklinger. Den relativt sikre fremtid i 2025, baseret på megatrends August Folkeskolen.dk Globalisering globale netværk Billigere transport, øget frihandel og næsten gratis global telekommunikation har øget den globale arbejdsdeling og givet en høj økonomisk vækst, særligt i de nye økonomier i Asien og Latinamerika. Det meste af industriproduktionen og meget af det rutineprægede videnarbejde er i 2025 udflyttet eller automatiseret. De nordiske lande tjener godt på globaliseringen, fordi vi er gode til at arbejde i globale netværk. Kina har overhalet USA som verdens største økonomi. Indien, Rusland og Brasilien har overhalet andre vestlige økonomier som Tyskland, Frankrig og England og er blevet lige så vigtige

2 samarbejdspartnere som disse. Nye tendenser indenfor forbrug, innovation og kultur kommer i høj grad fra disse lande. Indiske, kinesiske og brasilianske mærkevarer og multinationale virksomheder sætter sit præg på medier og bybillede. Uligheden mellem nord og syd er mindsket, fordi udviklingslande i Asien, Latinamerika og Afrika har haft meget høj økonomisk vækst og antallet, som lever under FN s fattigdomsgrænse, er halveret siden Indvandringen af arbejdskraft fra Indien og Østeuropa har været meget stor. 15 procent af arbejdskraften, svarende til mennesker har anden etnisk baggrund end dansk. Der er tale om en fordobling siden Uddannelsessektoren er også blevet globaliseret. Der samarbejdes med på kryds og tværs af landegrænser. Udveksling af lærere og elever, tæt samarbejde med venskabsskoler, og netværksprojekter, hvor danske elever arbejder i grupper over nettet med elever i Shanghai og Mexico, hører til dagens orden. Ny teknologi computere alle vegne Computere og it-netværk er alle vegne. Det er blevet så billigt og brugervenligt, at både børnehavebørn og ældre har deres egen PC. Computere og sensorer er indbygget i alle mulige former for udstyr og redskaber, lige fra skolegulve til tavler og skriveredskaber. De fleste mennesker har fravalgt at få indbygget en computerchip. Det gælder dog ikke kriminelle, som kan vælge permanent overvågning frem for fængsel. Ikke desto mindre er der kameraer og sensorer alle vegne, som kan aflæse vores tilstedeværelse, se hvem vi er, og hvad vores aktiviteter og behov er. De færreste er længere bange for big brother watching. Det er længe siden der har været diktaturstater i nærheden af Danmark. Den digitale computerteknologi er hver mands eje. Alle kan være online hele tiden med alt vigtigt via mobile forbindelser eller via storskærme på arbejdet eller hjemme. For de fleste er nettet den primære adgang til nyheder, venner og alle mulige former for service. Uafhængigheden af tid og sted er øget. Det fysiske sted er kommet på valg og opsøges ikke længere af nødvendighed men kun hvis man har lyst, fordi det virtuelle sted ofte er blevet det fysiske sted overlegent. Bio- og nanoteknologi har også skabt mange store fremskridt. Mange sygdomme, herunder sukkersyge og en række kræftformer, kan nu behandles genetisk. Ved hjælp af nanoteknologi bygges nye superstærke materialer atom for atom og mikromaskiner, som kan sendes ind i blodårerne på et menneske. Den nye teknologi har betydet, at samfund og arbejdspladser er langt mere automatiseret end i Automatiseringen af rutinearbejdet har mindsket behovet for medarbejdere uden særlige kompetencer og skærpet behovet for, at alle får en kompetencegivende uddannelse Ikke bare landmandens og industriarbejderens job er automatiseret. Det gælder også kassedamens, togkontrollørens og kontorassistentens. Robotter har taget over på stadigt flere områder. I nye biler kan styringen klares automatisk uden brug af fører. Der er derfor heller ikke brug for ret mange taxachauffører. Man kan vælge sin egen personlige virtuelle assistent, og skoleelever kan vælge deres egen coach på nettet, som ikke sjældent er bedre end deres egen lærer til at guide dem igennem matematikkens udfordringer. Skolebøger er erstattet af den elektroniske bog, hvor opdaterede undervisningspakker kan downloades fra nettet, og eleverne kan arbejde interaktivt med stoffet. Wildcard: Nervesystem og hjerne kan nu kobles direkte til computerne, så vi kan lagre oplevelser og erkendelser og trække på et kæmpe computerdatabaser automatisk. Det har reduceret behovet for traditionel læring markant. Viden er blevet demokratiseret Flere arbejdspladser er blevet viden-arbejdspladser, og arbejdet med at skabe, behandle og formidle viden fylder mere i alle former for jobs. Men det er det kreative viden-arbejde med et højt element af innovation, som der er blevet mere af. Meget rutinepræget viden-arbejde er således også automatiseret i Meget af det arbejde, som bibliotekarer, farmaceuter, lærere, bankfolk og ejendomsmæglere udførte i 2008, laves i 2025 mere effektivt og brugervenligt af computere. Det betyder ikke, at disse fagfolk er blevet arbejdsløse, men ekspertsystemer har overtaget alt det rutineprægede. De, der har evnet at omstille sig, arbejder i 2025 med kreative udviklingsopgaver og komplekse rådgivningsopgaver. Andre arbejder med at skabe og iscenesætte oplevelsesrige og stimulerende virtuelle og fysiske miljøer, hvor elever, kunder eller samarbejdspartnere kan få dækket deres behov for læring, information og oplevelser m.v. Ny viden skabes, formidles og forældes i et stadigt stigende tempo. 5% af bruttonationsproduktet går til forskning og udvikling mod 3 procent i procent af BNP går til uddannelse mod 9 procent i Hertil kommer, at ny digital teknologi har været med til at accelerere skabelse og spredning af ny viden. Fordi stadigt mere gængs viden er frit tilgængelig på nettet for alle, er der ikke længere så meget brug for medarbejdere med traditionel faglig viden. Der er sket en polarisering. På den ene side er der brug for reflekterende praktikere og generalister, som er gode til at omsætte store mængder af tværfaglig viden til konkrete resultater i samarbejde med brugere og kunder. På den anden side er der også øget brug for højt specialiserede videnarbejdere med en unik og dyb viden indenfor et ofte meget snæver felt. Lærerne har fået stor konkurrence fra nettet. Mange elever gider ikke længere komme til undervisningen, fordi de oplever, at de lærer mere via nettet, hvor der tilbydes alle mulige former for inspirerende undervisning, træning og konkurrencer. Man har ofte også en virtuel lærer, en form for avatar. Læring, arbejde og underholdning er smeltet langt mere sammen. Virksomheder og arbejdspladser er blevet lærende organisationer, hvor viden er blevet den vigtigste ressource og læring en af de vigtigste processer. Meget af uddannelsen er derfor flyttet ud på arbejdspladserne. Universitetslærere har deres daglige gang i virksomhederne. De studerende deltager i løsningen af konkrete opgaver for virksomhederne som led

3 Fremtidsbilleder Folkeskolen.dk i deres studium. Lærerstuderende ansættes tidligt i uddannelsesforløbet i en folkeskole og tager deres læreruddannelse i tæt samspil med en praktisk uddannelse som hjælpelærer, hvor de i starten underviser små grupper og enkeltelever, som har særlige behov. Netværksøkonomien har fjernet grænser Elektroniske netværk har muliggjort en sammensmeltning af arbejde, læring og uddannelse. En række grænser, som vi har været vant til fra industrisamfundet, er blevet opløst. Grænserne mellem arbejde og fritid, mellem offentligt og privat, mellem brancher og mellem fag er blevet langt mere flydende. Nettet har også ændret den måde, vi lever og bor på. Vi er online hele tiden med dem eller det, som er vigtigt for os. Nyheder, vejrudsigter, fodboldresultater, tilbud i Irma, børskurser, børn, eller ældre. Via nettet kan vi være tæt sammen virtuelt, også selv om vi ikke er det fysisk. Begrebet LAT (Living Apart Together) dækker ikke længere kun over par, som har hver sin lejlighed, men også over, at vi har mulighed for hele tiden at være i on-line kontakt med familie, venner, kærester etc. Grænsen mellem forbruger og producent er også gået i opløsning. En stor del af det indhold, som findes på nettet, skabes af brugerne. I 2008 havde vi set de første spirer til wiki-økonomien og de såkaldte sociale medier, hvor det er brugerne, som producerer indholdet på nettet, og hvor meget af aktiviteten er bruger til bruger. Linux, Wikipedia og Open-Office var tidlige eksempler på gratis brugerskabt indhold på nettet. Netværksmodellen har erstattet hierarkiet som organisationsmodel. De fleste er med i mange forskellige former for netværk, hvor man kan trække på hinandens kompetencer, netværk og relationer. En stigende del af læringen foregår netværksbaseret. Der er også sket en nedbrydning af grænserne mellem skole, hjem, arbejdsliv og lokal samfund. Mange opgaver klares i netværk blandt elever, forældre og lærere. Kommercialisering alt er forretning Nettet har i 2025 bidraget kraftigt til en øget kommercialisering. På nettet kan man google sig frem til alt muligt. Alt er i princippet til salg: huse, fodboldspillere og talenter af alle mulige slags. Der er hjemmesider, som tilbyder alt muligt. Alle har en personlig hjemmeside på nettet, hvor de præsenterer sig selv og deres C.V. i en form for personlig branding. Endnu flere af samfundets områder er blevet kommercialiseret. Postkontorer, lufthavne og togstationernes ventesale var allerede i 2008 omdannet til kommercielle forretninger. Postevand blev tappet på flaske og solgt som kildevand under forskellige brands. Globaliseringen drives ikke mindst frem af stærke kommercielle kræfter, som kan skabe forretning ved at skabe nye markeder for deres produkter og udnytte forskelle i lønninger og varepriser globalt. I 2025 er store dele af sundhedsvæsenet, socialsektoren og undervisningssektoren også kommercielt drevet. Private virksomheder løser opgaver for det offentlige, som stiller kravene til kvaliteten og betaler regningen. Universiteter og en række gymnasier og erhvervsskoler er privatiseret. De sælger uddannelser i konkurrence med tilsvarende skoler i udlandet. De unge søger de bedste skoler, og det gælder også om at tiltrække talenter til de danske skoler fra udlandet. Skolerne profilerer sig på, hvor de er anderledes og unikke og er derfor blevet langt mere forskellige. Skoler er certificeret på en række kvalitetsnøgletal og benytter branding som middel til at tiltrække de bedste elever og lærere og kunne tage en høj pris for deres ydelser. Også folkeskolen er blevet mere kommerciel. Skolen har færre faste lærere ansat og køber i større omfang ydelser udefra. Der er både tale om avancerede undervisningspakker og om specialkonsulenter, som tager rundt på skolerne som specialister med særlige undervisningstilbud, som skolerne kan rekvirere, fordi de ikke selv behersker disciplinerne. Skolerne arbejder tæt sammen med erhvervslivet, som sponsorerer mange aktiviteter på skolerne. Økonomisk vækst men kun gennem øget produktivitet Økonomien er vokset med i gennemsnit 2 procent årlig, og i 2025 er danskerne 40 procent rigere end i Velstanden er ikke mindst skabt ved at øge samarbejdet med de nye lande i verdensøkonomien, som Kina, Indien, Rusland og Brasilien. Velstanden bruges på bedre boliger, mere sundhed, flere livsstilsprodukter, flere oplevelser og på immaterielle værdier jf. nedenfor under immaterialisering. På grund af aldringen er der knaphed på arbejdskraft, og den økonomiske vækst har derfor kun kunnet skabes gennem øget produktivitet på arbejdspladserne. Rationalisering i landbrug, industri og byggeri har ikke længere kunnet sikre væksten, da disse erhverv i 2025 beskæftiger under 20 procent af arbejdsstyrken. Derfor har der frem imod 2025 været et meget stort fokus på, hvordan man kunne effektivisere indsatsen i offentlig og privat service, som i 2025 tegner sig for hele 80 procent af arbejdsstyrken. Ny digital teknologi har bidraget stærkt til at øge produktiviteten indenfor privat og offentlig service. Ikea-modellen med at lade kunderne selv gøre arbejdet er også slået i gennem inden for for eksmpel bankvæsen og offentlig forvaltning, og kunderne er oven i købet blevet langt mere tilfredse, fordi de i større omfang kan få det, som de selv vil have det, når de betjener sig selv. Lærerne er blevet mere produktive, og der er færre elever per lærer, hvilket især skyldes øget brug af ny informationsteknologi. Lærerne har fokuseret på at skabe gode læringsmiljøer, så eleverne er blevet mere selvkørende og i større udstrækning underviser hinanden. Trods en øget effektivitet går der i 2025 en større del af bruttonationalproduktet til forskning og uddannelse end i August

4 Immaterialisering jagten på mening Når vi bliver rigere og har fået dækket de basale materielle behov, bruger vi en større andel af vores indkomst på service, underholdning og livsstilsprodukter, hvor vi betaler for det immaterielle indhold, som taler til hjertet og følelserne 1. Det vil sige forbrug, som giver os oplevelser, identitet, tryghed og mening. Det er også produkter og services, som er med til at signalere nogle af de værdier, som vi lægger vægt på, f.eks. produkter, som er produceret etisk forsvarligt, og hvor der er lagt vægt på omsorg for naturen. Flere af vores arbejdspladser er indenfor underholdning, sport, kultur og turisme, altså kreative erhverv, hvor mennesker er i fokus frem for produkter, ting, teknologi eller data. I disse erhverv er personligheden og de sociale kompetencer lige så vigtige arbejdsredskaber som de traditionelle faglige færdigheder. Der er også kommet flere livsstilsvejledere og åndelig vejledere. Virksomheders formål er ikke kun at producere varer så billigt som muligt og tjene penge på bundlinien. De bliver også bedømt på, om de gør en positiv forskel i samfundet. Ellers vil kunderne ikke handle hos dem, og de får svært ved at tiltrække og fastholde dygtig arbejdskraft. Man går ikke kun på arbejde for at tjene en høj løn og leve et godt liv i fritiden. Man lægger stor vægt på, at arbejdet gør en forskel, giver mening, arbejdsglæde og personlig og faglig udvikling. Immaterielle værdier er også blevet vigtigere i samfundsdebatten. Etiske spørgsmål og nationale og kulturelle værdier etc. er blevet vigtigere end økonomiske nøgletal. Religion spiller en væsentlig større rolle end i 2008 i samfundsdebatten. Mange sammensætter selv deres egen religion ved hjælp af komponenter fra kristendom, islam og buddhisme. Andre er fundamentalister, som forsvarer den rene lære med næb og klør. I 2025 er tidsånden i samfundet blevet mindre pragmatisk og rationelt præget og mere domineret af følelser. Uddannelser skal ikke kun sikre faglig viden men skal også forberede stadigt flere til en karriere indenfor disse nye vækstbrancher, hvor det i høj grad er personlige og sociale kompetencer frem for traditionelle faglige kompetencer, som skal bringes i spil. Faglighed er blevet mere tværfaglig og brugerorienteret. Det er ikke kun eksperter og bogligt kyndige, som efterspørges. Der er blevet brug for flere med kreative evner, som er gode til at designe nye produkter og iscenesætte oplevelser og for flere, som er gode til at skabe relationer mellem kunder, virksomheder og medarbejdere. Til trods for, at meget produktion er blevet automatiseret, er der igen blevet brug for mange flere kokke og kunsthåndværkere etc., som er dygtige med deres hænder og samtidigt kan skabe gode unikke oplevelser og fortælle gode historier. Folkeskolen har styrket de kreative og kulturelle fag. Der lægges vægt på at skabe forbindelse mellem historie, kultur og religion og de aktuelle udfordringer i samfundet. Skolen er mindre fokuseret på boglige færdigheder end i Individualisering: hvem er jeg i dag? Samfundet er præget af stadigt flere valgmuligheder, og den enkelte lægger vægt på at kunne vælge, på at være unik og på mulighederne for at realisere sig selv. Generne er kortlagt og rummer svar på, hvor vi er ens, og hvor vi er forskellige. Drivkræfterne bag den øgede individualisering er bedre uddannelse, bedre økonomi og mere individuel teknologi, som gør os mindre afhængige af autoriteter, fællesskaber og virksomheder af forskellig art. Vi kan, vil og skal selv. Vi er også blevet så rige, at vi ikke behøver at dele med andre, men kan få vores egen bil, PC, telefon, værelse, bad etc. Den enkelte vælger selv de fællesskaber og autoriteter, som giver mening for den enkelte og fravælger de øvrige. Fra individ til situid Individualisering øger behovet for skræddersyede løsninger med udgangspunkt i, at vi er forskellige fra hinanden. Mere kompliceret bliver det, når vi også vælger at være forskellig fra os selv fra situation til situation, afhængigt af, hvilken rolle man har, eller hvilken sindstilstand man er i. Her taler vi om situidet, hvis adfærd og holdninger er situationsbestemte. På nettet er der mange muligheder for at have forskellige identiteter. Rollespil er også blevet også mere udbredt i den virkelige verden som led i personlig eksperimentering og udvikling. Individualisering kommer også til udtryk gennem ønsket om at realisere sig selv og gøre en forskel. Individualisering og wiki-økonomi er udtryk for en demokratisering af magt og handlekraft. Der er status i at være et skabende menneske 2, som er aktivt involveret som medskaber. I forbruget er der status i skab-det-selv, og der er kommet langt bedre teknologi til lave ting selv i hjemmet, ikke mindst ved hjælp af computeren. Der er flere selvstændige og flere såkaldte frie agenter, som ikke er lønmodtagere i traditionel forstand. Der er også kommet flere frivillige, som ikke arbejder for lønnen, men fordi det giver mening at være med til at skabe noget eller gøre verden til et bedre sted, jf. i øvrigt wiki-økonomien under afsnittet netværksøkonomi. Individualisering, globalisering og ny teknologi og øget forandringshastighed, jf. afsnittet om acceleration, stiller øgede krav til det enkelte menneskes evne til omstilling. Disse kræfter øger de ressourcestærkes produktivitet og handlekraft og dermed også deres indkomst og overskud til at tackle hverdagen. Dermed forstærkes polariseringen, både når det gælder indkomst, sundhed og muligheder for det gode liv. De fleste oplever individualiseringen som øget magt over livet, men der er også flere, der får ondt i livet som følge 1 Instittuttet for Fremtidsforskning: DreamSociety, Instituttet for Fremtidsforskning: Creative Man, 2005

5 Fremtidsbilleder af kravet om hele tiden at skulle vælge og tage ansvar. Man kan ikke længere lægge ansvaret for at ens liv lykkes på Vor Herre, forældrene, chefen eller læreren. Man er selv herre i eget liv på godt og ondt. Frem mod 2025 er der som reaktion herpå kommet stadig mere fokus på modtendensen fællesskab. Derfor gøres der mange steder er stor indsats for at etablere og styrke meningsfulde fællesskaber. Der gøres også en indsats for at gøre det lettere at træffe de mange valg, blandt andet ved at reducere antallet af valgmuligheder lokalt. Når du har valgt vores arbejdsplads eller skole, så har du også fravalgt en række tilbud, som du selvfølgeligt kan få dækket, hvis du søger en anden skole eller arbejdsplads. Den enkelte skole eller arbejdsplads er blevet mere klare i spyttet med hensyn til, hvilke værdier og spilleregler, som gælder hos os. Diversitet og mangfoldighed er godt, blandt andet for kreativiteten i et samfund, men det har også vist sig at gå ud over sammenhængskraften og den sociale kapital. Uddannelse er i stigende grad blevet et projekt, hvor det handler om selvstændiggørelse, personlig udvikling og identitetsskabelse. Rollespil indtager en stor plads i læringen. Man behøver ikke altid at være sig selv, men kan ofte lære mere ved at sætte sig i en andens sted. Folkeskolen har også skulle finde sin plads i spændingsfeltet mellem individualisering og fællesskab. Derfor arbejdes der meget med at balancere diversitetens positive og negative sider og skabe gode forudsætninger for fællesskab. Acceleration og hyperkompleksitet De mange nye valgmuligheder er et udtryk for, at verden er blevet stadigt mere kompleks og foranderlig. Ny viden og teknologi, netværk, kommercialisering og globalisering har øget forandringshastigheden og øget kompleksiteten, både når man som borger og forbruger skal forstå hvad der sker og træffe store og små beslutninger. På samme måde øger de to tendenser kravene til medarbejderne, fordi man oftere skal navigere i ukendt farvand og skal have overblik og øje for mulige sammenhænge og konsekvenser, som ligger uden for ens faglige kompetenceområde. Kravet til innovation og fornyelse er stort. Viden forældes stadigt hurtigere, nye produkter og metoder kommer og går i et stadigt hurtigere tempo. Uddannelserne skal udstyre de unge med kompetencer, der gør, at de kan agere i en foranderlig og kompleks verden. Det kræver både en alsidig bred viden og lyst og evne til at tilegne sig ny viden hele livet. For folkeskolen er det som følge af de hastige forandringer blevet vigtigere at have øje for det uforanderlige og evigt gyldige og at kunne skelne mellem solide langsigtede trends og flygtige modeluner, som er væk igen i morgen. Aldring det unge guld Faldende fertilitet og øget levealder og betyder, at befolkningstallet stagnerer, og der kommer relativt flere ældre, som skal forsørges af relativt færre yngre. Det betyder øget pres på velfærdssamfundet og stor mangel på pædagoger og folkeskolelærere. Der er kommet fokus på, hvordan man kommer fra ældrebyrde til ældrestyrke og herunder, hvordan man motiverer ældre lærere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Unge er blevet en stadigt mere knap ressource. Derfor er investeringen i børn og unge blevet endnu vigtigere. Det har betydet øget fokus på kvalitet og effektivitet, som sikrer, at flest muligt i hver årgang får en kompetencegivende uddannelse, at man kommer hurtigt igennem uddannelsessystemet, og at der er lavest muligt frafald. Der er ikke råd til at tabe nogen på gulvet. De svage børn i børnehave og folkeskole mandsopdækkes med en personlig mentor eller coach. Sundhed et vækstområde med mening Aldring og øget velstand har betydet, at der er endnu mere fokus på sundhed end i Videnskaben har gjort det muligt at behandle og ikke mindst forebygge endnu flere sygdomme. Især er der stort fokus på livsstilssygdomme. Det gælder både den fysiske og mental sundhed. Manglen på arbejdskraft har gjort det nødvendigt at betragte humankapital som en meget knap ressource, som der skal økonomiseres med. Derfor gøres der meget ud af sundhed på arbejdspladsen og i skolen. Fordi sundhed er en vækstbranche, fylder sundhedsuddannelser stadigt mere i uddannelsessystemet. Det gælder ikke alene personale til hospitals- og lægepraksis. Også den private sundhedssektor ekspanderer indenfor biotek, lægemidler, medicoteknik og handicapudstyr. Sundhed er blevet en krumtap omkring meget af læringen og legen i folkeskolen, ikke mindst indenfor undervisning i naturvidenskaberne. Sundhed opfattes meget bredt, og omfatter et stort spektrum lige fra idræt og mad til genteknologi. Det er undervisning, der giver mening, både i forhold til egen sundhed nu og her og i forhold til beskæftigelsesmuligheder senere i livet. Miljø og resurser en renæssance for naturvidenskab I 2025 er der fortsat et stort fokus på miljøet. Flere mennesker, en meget større global middelklasse med et stort forbrug og et stort transportbehov har øget presset på resurser og energi og har øget den globale udledning af CO2. Danmark lever i vidt omfang af produkter til den globale energi- og miljøsektor. Teknologier hertil er i fokus i dansk forskning og uddannelse. August Folkeskolen.dk I folkeskolen laves der mange projekter indenfor miljø og energiområdet, som er med til at stimulere børn- og unges interesse for naturvidenskab.

6 Fire omverdensscenarier og profiler af folkeskolen 2025 Scenarier er alternative billeder af fremtiden. I det følgende beskrives fire forskellige mulige og sandsynlige fremtider for folkeskolen. Hver af scenarierne indledes med en beskrivelse af en mulig og sandsynlig fremtider for det danske samfund, som skolen skal fungere i. Der ses på tidsånden, arbejdspladserne og uddannelserne generelt. Det enkelte scenario afsluttes med hver sin forskellige profil af folkeskolen, som matcher disse forskellige omverdener. Scenarierne er spændt ud over to forskellige usikkerhedsakser. For det første er det usikkert, om samfundet og skolen vil fokusere endnu mere på individet, eller om det sociale i fremtiden kommer mere i fokus. For det andet er det usikkert, i hvilken udstrækning det bliver kravet om viden eller kravet om kreativitet, som vil præge samfundet og skolen fremover. Man kan også tale om forskellige logikker for værdiskabelse. Individuelt Jeg er unik Uafhængighed og herre i eget liv Man er sin egen lykkes smed Konkurrence er værdiskabende Viden Faglighed Specialisering Professionalitet Målet er kendt Mennesket er et socialt væsen Stammen er fundamentet Netværket er alt Relationer er værdiskabende Kreativitet Skabe Opdage Iværksætte Målet er ukendt Kombinerer man de to usikkerhedsakser eller logikker for værdiskabelse, får man fire forskellige scenarier.

7 Fremtidsbilleder Karrierer Fire skolescenarier Individuelt Stjerner Karrieren starter i børnehaven Vigtigste investering er børn Individuelle læringsplaner Særundervisning (talentskole) Modul 1-15 Hvor langt når du? Frit skolevalg Konkurrence (målet er kendt) Computer-lærere Universitetsudd. fagledere Viden Fælles mål/krav Formidle fond af viden Fælles basis-viden Fælles (nationale) værdier Klassen som minisamfund Bonding/svage med Lærercentreret Alle er seminarieuddannede Udvikling (målet er ukendt) Diversitet Finde og udvikle unikke talenter Brand yourself Lysten driver værket/hard fun Coaching/ curling Temaskoler Fagfolk er ildsjæle Kreativitet Værdiskabelse/fællesskab Relationer Skolen som praktisk virksomhed Projektorganisering Selvstyrende teams elever og lærere Bridging/broer ud i virkeligheden Netværk internt og eksternt Læreren den moderne leder De professionele Socialt Holdspillere Folkeskolen.dk Scenario 1: Karrierer (viden + kreativitet) Tidsånd Den globale konkurrence er skærpet frem mod Kineserne og inderne producerer ikke alene billigere varer, de producerer også langt flere unge talenter indenfor naturvidenskab, sundhed og IT etc. For at danskerne skal kunne klare sig, har det været nødvendigt at løfte kompetencerne og kvaliteten af uddannelserne markant. Flere ældre og færre unge har også betydet, at arbejdsstyrken er faldet, og at tilgangen af unge med ny viden er faldet. Samfundet vigtigste investering er derfor børn og unge. Det er vigtigt, at alle får en kompetencegivende uddannelse, men det er endnu vigtigere, at talenterne plejes. Det er dem, der skal være frontfigurer i den globale konkurrence. Arbejdspladserne Danmark har også specialiseret sig for at kunne være helt i front. Danmark gør sig især gældende indenfor energi, miljø og sundhed og har en mængde store og små virksomheder indenfor disse brancher. Det er både højteknologisk forskning, rådgivningsvirksomheder og industrivirksomheder. Viden-arbejdspladserne i Danmark er højt specialiserede. Standardiseret rutinepræget arbejde er automatiseret. Det gælder også rutinepræget viden-arbejde, som i vidt omfang er overtaget af ekspertsystemer eller kan klares over nettet af indere. De faglige krav til såvel forskere og faglærte er store. Alle skal være specialister på deres felt. Er der tale om standardiseret arbejde, kan det bedre betale sig at lade en robot eller et ekspertsystem klare opgaven. Der er sket en polarisering på arbejdsmarkedet. Der er mange, som ikke har de nødvendige meget høje faglige kompetencer, og der er stor knaphed på folk med spidskompetencer og lønforskellene er derfor steget markant. Derfor er der ikke blot sket en kraftigere vandret faglig specialisering. Der også sket en mere markant lodret arbejdsdeling. De dygtige specialister har fået et antal lavtlønnede teknikere og assistenter til at aflaste for alt, hvad der ikke er højt kvalificerede ekspertopgaver og opvartes, maseres og nurses af mange forskellige former for servicemedarbejdere, både på arbejde og privat. Virksomhedernes kernemedarbejdere får både barnepige, rengøringsassistance og spa-ophold betalt af arbejdspladsen. Derfor er der også brug for mange med mere manuelle serviceopgaver. Uddannelserne Der er også sket en markant specialisering af uddannelserne, som skal matche arbejdsgivernes krav. Gymnasier og videregående uddannelser er privatiseret og certificeres med stjerner på basis af det faglige niveau. Udenlandske eliteskoler har August

8 afdelinger i Danmark. Der er skrappe optagelsesprøver på alle skoler, som skal sikre, at de studerende har evne og vilje til at gennemføre på højt niveau. Når den uddannelsessøgende skal specialisere sig, må hun i reglen flytte langt, fordi disse uddannelser måske kun udbydes ét sted i Danmark eller i Europa. Uddannelserne er ikke længere gratis for de unge, men de studerende får penge med af staten til at betale for deres uddannelser. Der er samtidig sket en kraftig individualisering af hele uddannelsesforløbet. Karrieren starter allerede i børnehaven, hvor børnene gennem leg tilbydes mulighed for at lære alfabetet og den lille tabel. Børnene testes for deres intelligens og for deres personlige og sociale træk, og der tegnes en profil af det enkelte barn, som forældrene kan benytte i deres skolevalg. Hvor hurtigt kan indlæringen accelereres? Hvilken indlæringsstil fungerer barnet bedst med? Er det ved at få tingene vist eller ved at afprøve ting selv eller sammen med andre? Folkeskolens vigtigste formål er at lægge fundamentet for det enkelte barns karriere. Jo hurtigere eleven får lært de basale faglige færdigheder indenfor dansk og matematik, jo hurtigere kan han komme videre og tilegne sig andre nødvendige kompetencer. Mange børn har allerede lært alfabetet og den lille tabel i børnehaven, men der er også en del, som ikke har. Folkeskolen kom i en stadigt dybere krise i årene fra 2010 til Det blev efterhånden stort set umuligt at gennemføre traditionel klasseundervisning. Børnene var blevet for forskellige til at det gav mening, og de var samtidig blevet mere selvstændige og utålmodige. De var vant til anderledes fart over feltet fra deres computer og computerspil, hvor de selv skulle være aktive hele tiden og resultater og feed-back kom øjeblikkeligt. De fleste kedede sig bravt i en normal time, fordi undervisningen ikke ramte dem lige der, hvor de var. Enten kunne de ikke følge med, eller også var udfordringerne for små. Fra computerspil var de vant til, at udfordringerne hele tiden tilpassede sig deres øjeblikkelige niveau. Derfor var man nødt til at gentænke hele undervisningsmodellen. Her i 2025 foregår stort set al egentlig faglig indlæring via computeren, som nu har udkonkurreret den traditionelle lærer. Indlæringen tilpasses den enkeltes behov nu og her, både med hensyn til sværhedsgrad og form. Barnet vælger selv, om der skal ses film, høres historier eller løses opgaver, og alle lektioner har løbende tests, som sikrer, at barnet kan gå videre. Ellers er det en ommer, men i reglen på en ny måde, med andre metoder eller eksempler. Der er ofte tale om edutainment, som kombinerer det bedste fra spil verdenen og undervisningsverdenen. Brugen af elektronisk læring har også betydet, at børnene kan arbejde mere hjemmefra, og kan gå på skoler, som ligger længere væk. Flere forældre har taget konsekvensen af denne udvikling og har valgt den skole, som bedst matcher deres barns profil. Det gælder dog kun talenterne, eller dem med helt særlige behov. Den store anvendelse af computerundervisning har betydet, at skolerne ikke behøver at være så forskellige, som det ellers ville være nødvendigt. Eleverne kan undervises på mange forskellige niveauer og ved hjælp af varierede undervisningsformer. Egentlig behøver eleverne ikke komme på skolen. Den fysiske skoles vigtigste rolle er faktisk blevet pasnings, fysisk udfoldelse, motivation og opdragelse, ting som computerne endnu ikke kan klare. Flere forældre har da også valgt hjemmeundervisning baseret på avancerede internationale koncepter. Udbyderne har konsulenter i Danmark, og der arrangeres hyppige stævner, hvor eleverne også kan mødes fysisk. Kontakterne holdes ved lige over nettet i virtuelle klasser. Den offentlige grundskole er dog stadig dominerende, men pengene følger nu barnet, og flere vælger private grundskoler, ofte dog mere af holdningsmæssige og sociale grunde. Den vigtigste lærer er computeren, og den kan det samme alle steder. Skoleklasser er ikke længere fagligt begrundet man har først og fremmest en praktisk og social funktion. Derfor går de små elever i klasse med deres nærmeste naboer. Det gør ikke noget, at der er en aldersspredning på 2-3 år. Gymnastik og musiske fag m.v. foregår sammen med klassen. I nogle fag, særligt matematik og sprog, tilbydes der moduler opdelt i kompetenceniveauer fra 1-15, hvor eleven kan rykke op i helt eget tempo, uafhængigt af alder Lærerens vigtigste opgave er ikke længere at formidle viden, men at være individuel coach, facilitator, stifinder og inspirator samt ikke mindst reservemor og reservefar. Det er ofte skolelærerens personlige og sociale kompetencer, som gør forskellen, det faglige klares bedst elektronisk. Det er især de mest kvikke elever, som har behov for en egentlig faglig sparring, men her rækker en almindelig seminarieuddannelse ikke. De fleste skoler har ansat universitetsuddannede fagledere. Hvis skolen ikke selv råder over en universitetsuddannet matematiklærer, får disse elever tilknyttet en vejleder fra en anden skole eller et gymnasium. Folkeskolen har behov for flere specialister end før til at tage sig af elever med særlige behov eller som er specialister i særlige undervisningsformer. Mange lærere er således ansat af kommunen eller af private leverandører, og den enkelte skole køber så denne specialundervisning som konsulentydelse udefra.

9 Fremtidsbilleder Scenario 2: Holdspillerne (kreativitet + socialt) Tidsånd Her i 2025 er den traditionelle forbruger og lønmodtager afgået ved døden. Alle er efterhånden blevet så rige, at det at kunne forbruge ikke giver særlig status. Derimod giver det både mening og status at være et aktivt, involveret og skabende menneske. Danmark er her i 2025 i endnu højere grad blevet en nation af netværk, foreninger og teams. Meget heraf organiseres via Internettet. Relationer er blevet vigtigere end konkurrence som værdiskabende kraft. Gode kunderelationer, gode medarbejdsrelationer og gode samarbejdsrelationer er blevet mere værd for virksomheder end tidligere tiders fokus på konkurrenceevne. Også når vi taler menneskers kompetencer er konkurrenceaspektet nedtonet. Mantraet er ikke længer individualisering. Det handler snarere om at udbygge rammer og vilkår for fællesskaberne, med streg under fællesskab. Det er ikke individualiseringen men snarere fællesskabet, som har gjort Danmark til et af verdens rigeste lande. Arbejdspladserne Robotter har overtaget det meste af det individuelle rutinearbejde. Menneskers styrke er deres evne til at arbejde sammen og kombinere viden på nye og kreative måder. Uddannelser er blevet meget mere praksisorienteret. Ikke mindst på grund af knapheden på arbejdskraft er arbejdspladserne blevet meget mere interesseret i at få fat i de unge så tidligt som muligt. Ønsker man at blive lærer eller læge, starter man således med en praktikansættelse allerede efter en et- eller to-årig pædagogisk eller sundhedsfaglig basisuddannelse. Princippet fra de erhvervsfaglige vekseluddannelser har bredt sig til de videregående uddannelser, hvor praktikken også har vundet indpas som en integreret del af uddannelsen. Denne metode har også vist sig som en god mulighed for at få de unge hurtigere ud på arbejdspladserne og trænet i det praktiske. Folkeskolen er i højere grad blevet en slags minisamfund, hvor børnene skal lære at begå sig i den virkelige verden, samtidigt med at de skal lære nogle basale færdigheder, som sætter dem i stand til hele tiden at lære nyt. Det sker ved at lade dem udforske omverdenen og eksperimentere. Folkeskolen er blevet en heldagsskole. Der er god tid til at lave mad og hjælpe med til at holde skolen ren og vedligeholdt. Der er plads til at dyrke sport og motion i diverse sports- og fritidsklubber, som skolen samarbejder med. Skolen fungerer som en værdiskabende virksomhed, som organiserer børnene i en række små virksomheder med hver deres ansvarsområder. Børnenes ansvar er ikke længere kun skolepatruljen og klasseduks opgaverne. Så mange som overhovedet muligt af skolens opgaver delegeres til eleverne, f.eks. skolebladet og skolebiblioteket, men hele tiden selvfølgeligt med en udlært voksen konsulent som back-up. Det gælder også skolens unge mobbekonsulenter, som er meget bedre end de vokse til at løse konflikter, efter at de har været på kursus heri. Børnene har også en række undervisnings- og mentoropgaver i forhold til andre elever. De fleste skal selv undervise eller instruere senere hen i livet, så jo tidligere de kommer i gang med at udvikle denne kompetence, desto bedre. Folkeskolen.dk Meget af det arbejde, som kræver mennesker, har karakter af projekter, hvor mange arbejder sammen herom. Produkter og ydelser fremstilles i komplekse netværk, hvor manges specialiserede viden indgår. Det er ikke nok at have viden. Endnu vigtigere er det at kunne bringe viden i spil og omsætte den til resultater. Arbejdspladser, uddannelse og forskning er smeltet lang mere sammen. Virksomheder er blevet lærende organisationer, og uddannelsesstederne er blevet virksomheder, som skal leve af at sælge uddannelser. Uddannelserne På arbejdspladserne er der ikke behov for ret mange eksperter og slet ikke for de middelmådige. Det har man computernes ekspertsystemer til. Det man har brug for de fleste steder er reflekterende praktikere. Den tid er også forbi, hvor uddannelse handlede om at fylde viden på. Ingen kan længere rumme den mængde af viden, som findes, selv indenfor en snævert afgrænset del af et fagområde. Derfor handler det om at uddanne vidennavigatører, netværksakrobater, innovatører, kaospiloter og projektledere. Derudover lærer eleverne gennem projekter i eller uden for skolen. Skolen varetager en række offentlige ansvarsområder, som ellers ikke ville blive løftet. Den holder øje med miljøet i den lokale sø, rapporterer om tilgængeligheden for handicappede i kommunen etc. Skolen driver også en vikarservice for de ældste elevers fritidsjob Det er de erhvervsdrivende i lokalområdet glade for. Der er altid en afløser i tilfælde af sygdom, eller når barnet skal videre i livet. I folkeskolen tager læringen udgangspunkt i den konkrete verden. I forlængelse heraf læres dansk, matematik og fysik og det konkrete er indgangsvinklen til det abstrakte og teoretiske. De ikke-boglige elever klarer sig nu meget bedre og har fået mere selvtillid i skolen. Mange af dem klarer sig rigtigt godt i en mere praktisk skoleverden. Eleverne lærer allerede i folkeskolen, hvordan det er at være iværksætter, projektleder eller kundeansvarlig. Eleverne udvikler evnen til som reflekterende praktikere at lære nyt ved at eksperimentere og udforske. De små og mellemstore årgange undervises der kun i dansk, engelsk og natur og teknik samt kreative fag. Mere abstrakte fag som religion, historie og samfundsfag venter til eleverne er blevet større og mere modne til at forholde sig hertil. De fleste folkeskolelærere har haft store problemer med at omstille sig fra en verden, hvor læreren var i centrum og opgaven var at formidle viden til mere eller mindre vågne, men overvejende passive elever. Derfor er der også hentet mange August

10 praktikere fra andre fagområder ind på skolen. Det kan være en tømrer, en kok, en bankmand eller en gartner. Lærerens opgave er blevet den moderne leders, hvor det handler om at få ting til at ske gennem andre. Scenario 3: De professionelle (viden + socialt) Tidsånd Her i 2025 kan danskerne bedst karakteriseres som sociale individualister, der er i stand til at kombinere individuel frihed med respekten for det sociale. Sammenhængkraften i samfundet er ikke mindst et resultat af, at danskerne har et fælles grundlag indenfor viden, kultur og værdier. Folkeskolen udgør en vigtig grundpille herunder. De globale problemer har siden 2008 været i vækst. Terroren fra mellemøsten er eskaleret og verden har også oplevet ABCterror (atomar, kemisk og biologisk). Den globale opvarmning er intensiveret. Den stærkt voksende middelklasse i Østlandene, Asien og Latinamerika stiller store krav til resurserne, både indenfor energi, fødevarer og CO2 udledning. Aldringen er begyndt at kunne mærkes alle steder i samfundet. De store problemer har nødvendiggjort øget regulering og accepten heraf har også været stigende. For at begrænse udledningen af CO2, er der indført mange begrænsninger på transportog boligområdet. For at minimere terror, vold og almindeligt hærværk, er Danmark faktisk blevet det overvågningssamfund, som mange tidligere så som et skræmmebillede, men nu sætter danskerne tværtimod pris på den tryghed, som det giver. Tiltagende problemer med vold og hærværk førte i starten til, at den såkaldte nul-tolerance bredte sig i samfundet. I den første del af årtusindet blev der indført forbud og begrænsninger på stadigt flere af livets områder. Ikke kun rygning, men også alkoholforbruget blev stærkt begrænset. Prostitution blev kriminaliseret. Der blev indført overgrænser for indholdet af sukker, salt, fedt og rødt kød i maden. Holdningen var, at havde man som politiker eller ansvarlig en viden, havde man også pligt til at handle på den. Der var ingen grund til at vente på, at folk frivilligt ændrede adfærd ved hjælp af holdningsbearbejdning. Nogle kaldte det proaktiv og fremadrettet regulering. Andre syntes, at udviklingen mindede mere om fundamentalisme og gjorde oprør mod de mange indskrænkninger i friheden. Summa summarum blev imidlertid, at selvom individualisering, liberalisering og privatisering blev sat på hold, så landede det danske samfund på den gyldne socialliberale middelvej, som har karakteriseret Danmark i hvert fald siden Grundtvig. Arbejdspladserne Det går godt i Danmark fordi medarbejderne er veluddannede og i stand til at lede sig selv og samarbejde. Der er lille magtdistance til dem i toppen. Til gengæld har alle stor respekt for faglig kunnen på alle niveauer. Chefen har tillid til sine håndværkere, som kan mere end hun selv kan på deres respektive fagområde. Danskerne har tillid til hinanden og til samfundssystemet. Systemerne bygger på viden, rationalitet og respekt for den enkelte. Velstanden skyldes ikke alene, at medarbejdere på alle niveauer har høje faglige og sociale kompetencer. Samfundets institutioner er sofistikerede og veludbyggede, og der praktiseres værdibaseret ledelse. Der er opbygget netværk af specialister på alle niveauer og samarbejdes på kryds og tværs mellem det offentlige og private. Uddannelserne Satsning på forskning og uddannelse er blevet endnu vigtigere for at klare de store globale udfordringer. Løsningerne er videnbaserede. Danmark har prioriteret kompetenceudvikling og faglighed. Der uddannes specialister, som samtidigt er gode til at samarbejde. Danske universiteter og professionshøjskoler satser på at kunne noget andet end alle de andre ude i den store verden. Man arbejder på at udvikle en en særlig skandinavisk model baseret på nordiske tilgange til ledelse, værdier og samarbejde etc. Uddannelserne arbejder tæt sammen med danske virksomheder herom. Folkeskolen arbejder her i 2025 i direkte forlængelse af de principper, som gjaldt i Folkeskolen er i endnu højre grad en bærende del af den danske samfundsmodel. Skolen skal ikke alene sikre en fælles faglig basisviden blandt eleverne, den skal også opdrage de nye generationer i danske værdier, traditioner og demokrati. Skolen skal styrke sammenhængskraften i Danmark og fremme integrationen. Der er stadigt friskoler i Danmark, men kravene til disse er strammet så markant, at forskellene mellem disse og folkeskolen nærmest er usynlige. Skolens vigtigste formål er at formidle den menneskelige civilisation videre til de næste generationer. Det handler om kultur i bred forstand, det vil side færdigheder, viden, erfaringer og værdier, som er udviklet gennem generationer. I en stadig mere mangfoldig, foranderlig og atomiseret verden er folkeskolen det faste og stabile forankringspunkt. Det har børn og unge brug for i en verden, hvor de trækkes i alle retninger af et væld af tilbud og valgmuligheder. Skolen skal være tidløs. Andre går skridtet videre og mener, at folkeskolen skal være fortidsorienteret snarere end fremtidsorienteret. Først når børnene kender deres historie og kan orientere sig i den fond af viden, som vores civilisation bygger på, har det mening at begynde at tænke på kreativitet, innovation og fremtid. Der er udarbejdet en detaljeret kanon indenfor alle undervisningsområder, som udpeger de centrale dele af den kultur, som skal formidles. Undervisningsministeriet opstiller klare mål for, hvad børn i alle grundskoler i Danmark skal lære. Det er vigtigt for sammenhængkraften og samarbejdet senere hen, at alle har samme fælles basisviden at bygge videre på og har en fælles referenceramme, når det gælder faglighed, kultur, værdier og demokratisk grundlag. Først når børnene har det fælles fundament på plads, kan de begynde at specialisere sig og vælge til og fra. Der er ikke valgfrie fag i folkeskolen. Der er rig lejlighed til at vælge udenfor skolen eller senere i livet.

11 Fremtidsbilleder Religionsundervisning er en del af historie- og geografiundervisningen. Ønsker forældrene særskilt undervisning i kristendom eller islam, foregår det udenfor folkeskolens regi. Folkeskolen drives som en koncern direkte under Undervisningsministeriet og er ikke længere et kommunalt anliggende. Skolelederen er filialbestyrer og der er et solidt back-up inde fra hovedkontoret, ligesom i Danske Bank. Undervisningen er sat i system, ikke mindst ved hjælp af IT. Der er udviklet undervisningspakker af høj kvalitet, som benyttes i alle klasser landet over. På grund af stordrift kan det gøres billigt. Skoler, lærere og elever bliver testet for at sikre et højt niveau. Forældrevalgte skolebestyrelser er en saga blot. Manglende forældreinteresse er en del af forklaringen. Der var heller ikke længere noget råderum for forældrene. Til gengæld er forældrerådene i de enkelte klasser blevet endnu vigtigere og forældrene lægger en stor indsats her. Klassen er fortsat skolens bærende organisationsprincip. Det anses for vigtigt, at børnene lærer at begå sig i et minisamfund, som afspejler samfundet og gerne sammen med børn med en anden baggrund end dem selv. Når eleverne evalueres, er det både klassens samlede præstationer og ikke kun de individuelle, som tæller. Børnene har dermed et incitament til at udvise ansvar og hjælpe hinanden. Det er der også brug for uden for skolen. Den seminarieuddannede lærer er garant for, at eleverne lærer det de skal i folkeskolen. Han repræsenterer den fond af viden og værdier, som samfundet har besluttet, at næste generation skal udstyres med. Scenario 4: Stjernerne (kreativt + individuelt) Tidsånd Familierne er ikke hvad de har været. Flere fravælger den traditionelle kernefamilie. En del fravælger en fast ægtefælle og er alene med børnene. Parforhold opløses, men forældreskabet tager man alvorligt. Arbejdspladserne Den traditionelle lønmodtagermodel fra industrisamfundet er også næsten en sag blot. Rigtig mange arbejder som selvstændige eller som freelancer, men i reglen i kompagniskab og netværk sammen med andre. Iværksætteraktiviteten har blomstret, og der er kommet mange små nye virksomheder. Det er blevet lige så let at etablere sin egen virksomhed, som det er at lave sin egen hjemmeside på nettet. Bare der er noget, man er god til, kan man altid få back-up via nettet til alt det andet, som man ikke selv magter eller har lyst til. Danmark er førende indenfor flere kreative brancher, herunder design, mode og computerspil. Her i 2025 lever danskerne først og fremmest af kreativitet og købmandskab. Vi har taget konsekvensen af, at mere end 99 procent af al ny viden skabes udenfor Danmarks grænser. Derfor er det vigtigste ikke at danskerne er i front med at udvikle ny højteknologisk viden. Det er vigtigere, at danskerne er gode til hente ny viden hjem og udnytte den på nye kreative måder. Indenfor traditionelle brancher som bankvæsen og transport er det heller ikke længere nok at være professionel og effektiv. Det er nødvendigt at kunne lave skræddersyede kreative løsninger sammen med kunderne. Uddannelserne Uddannelserne er blevet langt mere mangfoldige. Der findes efterhånden næsten lige så mange uddannelser, som der findes studerende. Man bliver ikke bare jurist eller folkeskolelærer, man bliver jurist med speciale i oplevelsesøkonomi eller folkeskolelærer med speciale i coaching. Uddannelserne stykkes sammen af moduler, ofte fra mange forskellige uddannelser og tværfagligheden er i højsædet. Folkeskolen.dk Danskerne er her i 2025 blevet langt mere globale. Det er de globale udfordringer og muligheder på den ene side, og de individuelle på den anden side, som optager danskerne. Ved at gøre tingene kreativt og anderledes, kan danskerne gøre en forskel. Det er ikke længere nok blot at være professionel og effektiv. Man skal være en vinder indenfor sit felt, særligt når man kommer fra en lille nation. Det er kreative individer, der gør en forskel. Alle har potentiale til at blive stjerne indenfor deres felt. Brand yourself handler om at være unik. Alle har en hjemmeside, hvor man præsenterer sig selv i tekst, billeder og film. Forbrugerne vil gerne sætte sit helt personlige præg på i hvert fald den del af sit forbrug, som er højinteresse f.eks. ved at designe det selv eller fremstille det selv. Meget af den ny teknologi egner sig til produktion og salg i mindre skala. Der er der kommet mange nye selvstændige, som producerer og sælger i forskellig skala, til sig selv, til familie og til venner og over nettet. Mange søger de bedste og mest anerkendte uddannelser internationalt. Rundt omkring er der hot-spots for design, gastronomi og journalistik etc. Et udlandsophold er et must uanset om man tager en uddannelse som håndværker eller som biotek-forsker. Det er ikke længere kun boglige uddannelser, som giver prestige og status. I takt med, at maskinerne har overtaget det manuelle og rutineprægede arbejde, har erhvervsfaglige uddannelser som murer, tømrer eller gartner udviklet sig til kunsthåndværk uddannelser, hvor der er vægt på design, æstetik og kreativitet. Der er ofte mere prestige forbundet med en sådan uddannelse end med en akademisk uddannelse. Uddannelse handler ikke om at fylde viden på, men om at udvikle unikke talenter af mange forskellige slags. Skolens opgave er at finde frem til det enkelte barns særlige poten- August

12 tialer. Børnene skal tilbydes lejlighed til at opdage og afprøve sine muligheder og grænser. Målet med undervisningen er ukendt. Ingen kan forudsige, om lille Peter bliver fodboldstjerne, kok, naturvejleder eller genforsker. Derfor giver det ikke mening at styre undervisningen ud fra klare mål for, hvad børnene skal kunne. Flere forældre har taget konsekvensen af udviklingen og vælger den skole, som bedst matcher deres barns profil. Man går ikke bare på den skole, som tilfældigvist ligger nærmest bopælen. Nogle vælger en af de talentskoler, som er dukket op i alle større byer. Flere vælger skoler, som satser på sport, dramatik eller musik. Andre vælger skoler, hvor der er vægt på det religiøse eller på en tæt kontakt med naturen. Det er ikke kun de mange privatskoler, som er forskellige. Også folkeskolen satser på mangfoldighed. Alle kommunens skoler er vidt forskellige. Hver enkelt skole har sin egen profil og identitet og brander sig herudfra, så forældre og børn har noget at vælge imellem. Forældrene er meget aktive deltagere i skolens arbejde, ikke kun i skolebestyrelsen men også i forbindelse med skolernes mange aktiviteter. Børnene testes allerede i børnehaven og løbende i gennem skoleforløbet for at sikre, at barnet tilbydes den mest optimale udvikling. Det frie skolevalg er dog en sandhed med modifikationer. Barnet skal bestå en række faglige og personlige tests for at blive optaget og kunne fortsætte forløbet. Udgangspunktet er, at det er lysten der driver værket, men presset er alligevel meget hårdt. Skolens lærere har alle mulige forskellige slags baggrunde og uddannelser. Kunstnere, naturvejledere, sportsfolk, ingeniører og selvlærte underviser på skolerne. Det vigtigste er at være en ildsjæl, som kan motivere, inspirere og være rollemodel for børnene. En dygtig håndværker, som brænder for sit fag, foretrækkes ofte frem for en seminarieuddannet sløjdlærer eller hjemkundskabslærer. Lærerne er højt motiverede og bevidste om at på deres skole, er målet at tilbyde det ypperste og være helt i front indenfor netop deres felt. Det motiverer lærerne til hele tiden at udvikle sig og gøre sit til, at netop deres skole er blandt de bedste. Niels Bøttger-Rasmussen er projektleder ved Instituttet For Fremtidsforskning, cand. polit. og H.D. i finansiering og kreditvæsen

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol., sidefag i psykologi www.futuria.dk dahl@futuria.dk Hvis man havde spurgt kunderne hvad de ønskede

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Fremtidens samfund, kompetencer, unge og uddannelse!

Fremtidens samfund, kompetencer, unge og uddannelse! Fremtidens samfund, kompetencer og de digitale indfødte mod 2015 Fremtidens samfund, kompetencer, unge og uddannelse! Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Forskningschef Marianne Levinsen

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Fremtidens folkeskole

Fremtidens folkeskole Fremtidens folkeskole Niels Bøttger-Rasmussen, nbr@iff.dk Favrskov, 23. februar 2010 Grundlagt af Thorkil Kristensen i 1970 Privat non-profit organisation Tværfaglig tænketank City Futures Club (Oslo,

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Studieretninger 2009. Information om Ordrup Gymnasium

Studieretninger 2009. Information om Ordrup Gymnasium Studieretninger 2009 Information om Ordrup Gymnasium Velkommen til Ordrup Gymnasium I denne folder kan du orientere dig om, hvilke studieretninger vi udbyder i 2009 på OG. Der er 10 forskellige at vælge

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen. Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst.

Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst. AW Media søger praktikant med talent for salg og kommunikation. Du behøver ingen erfaring, idet

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Hvordan skaber man effektive og attraktive arbejdspladser

Hvordan skaber man effektive og attraktive arbejdspladser Hvordan skaber man effektive og attraktive arbejdspladser 24. september 2008 Niels Bøttger-Rasmussen, nbr@iff.dk Grundlagt af Thorkil Kristensen i 1970 Privat non-profit organisation Tværfaglig tænketank

Læs mere

Sæt fart i din forretning - NU. Hvem møder jeg på min vej

Sæt fart i din forretning - NU. Hvem møder jeg på min vej Sæt fart i din forretning - NU Hvem møder jeg på min vej Jens Neustrup Simonsen FREMDRIFT A/S Strategic Management MBA Forretnings innovation MBA Top Governance uddannelse Business Psychology MBA pre MBA

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer Uddannelse der udvikler - HR-kompetencer Kære læser I denne folder kan du læse om AK-Samvirkes HR-uddannelsestilbud til alle ansatte i a-kasserne. Hvorfor vælge AK-Samvirke til uddannelse på HR-området?

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere