WEB 2.0 Liv 2.0? 23. maj Bachelorprojekt HA(fil.) Handelshøjskolen i København. Vejleder : Ole Fogh Kirkeby, Professor, Dr. Phil.

Transkript

1 WEB 2.0 Liv 2.0? 23. maj 2006 Bachelorprojekt HA(fil.) Handelshøjskolen i København Vejleder : Ole Fogh Kirkeby, Professor, Dr. Phil. Michal Strzyz, cpr Kristoffer Hartwig, cpr

2 Indholdsfortegnelse Problemfelt :...4 Problemformulering :...8 Indledning :...9 Buzzwordet Web 2.0 :...11 Business Amazon.com et encyklopædisk storcenter...14 Wikipedia det handler om at dele...16 Hvorfor dele?...17 Merkantilisme...17 Adam Smith Det kreative oprør...23 Boble 2.0 (skrevet i ajaxwrite)...27 Homo cyber...31 Hvordan fungerer den enkelte Blog?...32 Typer af blogs...33 Hvordan fungerer Blogosfæren?...40 Offentlighed og Anerkendelse :...42 G.W.F. Hegel : Axel Honneths grundtanke for anerkendelse...45 Hvad betyder blogosfæren for demokrati?...49 Konklusion :...52 Kilder:

3 Hvis du kan finde ud af, at sende en , så kan du blogge. Hvis du kan åbne en konto, kan du lave en blog. 3

4 Problemfelt : Som socialt menneske, bruger man meget energi på at få sine omgivende mennesker til at give mening. Hvem er de, hvad laver de? Man forsøger at få sin omverden til at give mening i en allerede dannet men forhåbentlig konstant udvidende ramme. Som studerende er det herfor uundgåeligt, at samtalen vil falde på uddannelse, det er trods alt, her den studerende investerer størstedelen af sin ungdom og energi. Medicin, Jura, Tømrer, Seminariet, aha, jeg forstår, makes sense. Passer ind i min allerede fremsatte model af verden, jeg behøver ikke ændre nogen som helst linier kode i det stykke software som min forstand kører på. Samtalen kan fortsætte uhindret mod næste emne...men ikke altid. Det skulle nemlig undre, om der fandtes blot én studerende på ha.fil der ikke i op til flere sammenhænge er blevet afkrævet en forklaring. Man er nærmest blevet udbedt de sætninger, der tilfredsstille en undren over det ukendte, altså tilføres den eksisterende ramme. Hvordan kan de to ting overhovedet kombineres? En filosof, er det ikke en langskægget gammel mand, a la Julemanden, Marx eller Gud, der hører en hedengangen verden til? Hvad vil du bruge det til? Kan du give mig et eksempel på hvad i laver? På første år hørte jeg en ex-fløkker, der sagde at han typisk arbejede med komplekse problemstillinger. Dette brugte jeg som mit (for)svar, i de studierelaterede samtaler i ca. et år. På andet år begyndte jeg, når adspurgt, at præsentere forskellige interessante kendsgerninger jeg havde samlet op i forbindelse med studiet. Som en anden Dean Moriarty fra Kerouac's On The Road havde jeg fundet ud af, at der var en række cool facts og filosofiske værktøjer, som viste sig at være overraskende omsættelige til spændende dialog. I mit eget hoved, blev til filosofi på den fede måde. Filosofiappendikset til Matrix filmene var overraskende lukrativt i den her sammenhæng. 3. år af studiet er kommet, snart slut, og forhåbentlig er ovennævnte tricks blevet en mindre slående del af omgangen med omverdenen og særligt studiet. Sammenhængen med vores valgte emne, Web 2.0, er måske allerede ved at komme til syne. For inden vi kaster os ud i hvad begrebet dækker over, såvel teknisk som filosofisk, kan vi tillade os i hvert fald en hurtig konklusion. 4

5 Mulighederne og menneskerne, omkring de sociale kommunkationsmidler som Web 2.0 indebærer, betyder at virksomheder bliver nødt til at kommunikere med deres omverden på en mere åbenhjertig måde, end de hidtil har været forpligtet til at gøre. De tricks, de tomme ord, jeg end ikke selv forstod meningen af og den måde jeg forsøgte at underholde mig ud af problemer 1, de foregående år, hvad det end var jeg dækkede over, tror vi i gruppen, at er symptomatiske for den måde visse virksomheder kommunikerer på. Og masken er ved at falde af. Spørgsmålet er, om vi som fløkkere vil være i stand til at identificere andre typer problemstillinger, eller bare udsagn, end dem man umiddelbart ser i forbindelse med de globale digitale kommunikationsmidler. Vi kan blandt andet ikke udgå at bemærke en gryende marxistisk retorik om man vil : Doc Searls og David Weinberger er to af Web 2.0's ledende aktivister, selvom betegnelsen Web 2.0 sikkert ville falde dem for brystet. De er medforfattere til den samling idéer og til tider idealer, som er indeholdt i de 95 teser som er The Cluetrain Manifesto. Denne afmaskering er netop det fænomen der behandles hér. Hos Searls og Weinberger hedder det sig bl.a.: The Internet is enabling conversations among human beings that were simply not possible in the era of mass media. There are no secrets. The networked market knows more than companies do about their own products. And whether the news is good or bad, they tell everyone. Corporations do not speak in the same voice as these new networked conversations. To their intended online audiences, companies sound hollow, flat, literally inhuman. In just a few more years, the current homogenized "voice" of business the sound of mission statements and brochures will seem as contrived and artificial as the language of the 18th century French court. 1 I reklamebranchen har vi gennem de sidste 20 år oplevet såvel den komiske- og den ironiske bølge i forlængelse af branding-fænomenet, begge er bevægelser, der trækker på humor, underholdning som kontaktformen til omverdenen. 5

6 What's happening to markets is also happening among employees. A metaphysical construct called "The Company" is the only thing standing between the two. 2 Ud over dette manifest, der gennem 95 teser søger at kritisere de eksisterende virksomheders kommunikationsform. De gør opmærksomme på den demokratiserede distribution af viden og magten der følger med den, efter Internettets fremkomst. Den danske journalist og kommentator Peter Svarre er ligeledes fremme : Han noterer sig 2. november, 2005 : Der går et spøgelse gennem internettet. Et spøgelse, der varsler en bedre tid for brugerne af internettet en tid, hvor alle kan komme til orde, en tid hvor alle har adgang til al information, og en tid, hvor summen af alle individers ord og ytringer opsamles i et netværk af kollektiv intelligens, som vil hæve menneskeheden til et højere og mere demokratisk stadie. Spøgelset hedder Web og længere nede lyder det videre : Videnskampen skærpes Det samarbejdende internet eller Web2.0 kommer til at have radikal betydning for, hvordan vi kommunikerer og interagerer med viden i fremtiden. Web 2.0 vil indebære en opblomstring af en lang række af services, hvor brugere er både konsumenter og producenter af viden. Størst betydning vil fænomenet få i de brancher, som beskæftiger sig med viden, information og kommunikation. I disse brancher vil man opleve traditionelle videnshierarkier blive udfordret af Web2.0 services og disses langt mere anarkiske og tilfældige organisering af viden. Vi ser det allerede i dag, hvor aviser, tv-stationer, musikselskaber og forlag alle er begyndt at føle, hvordan alternative services på internettet kan tilbyde lige så gode og ofte endnu bedre services end de etablerede spillere. Det Peter Svarre præsenterer her er lige præcis det vi i disse sider vil undersøge. Begreber som netværk af kollektiv intelligens, menneskehedens forhøjede demokratiske stadie og den lånte metafor fra det kommunistiske manifest, sætter en masse tanker i gang. Manifestet er afløst af The Cluetrain Manifesto, Marxismens emancipatoriske element er stadig repræsenteret, nu i en ny 2 Weinberger, Searls, Hele manifestet kan ses på 3 Peter Svarre, Tag mig med, tag mig med til Web 2.0 artikel på 6

7 digital form. Peter Svarres tekst er en af de første vi stiftede bekendtskab med i forbindelse med denne opgave. Dog havde vi i forvejen stiftet bekendtskab med det rigtige Web 2.0, uden at have reflekteret over det, som vi med denne opgave er begyndt på. Vi havde allerede købt en bog eller plade over Amazon, på baggrund af en anden kundes anbefaling, vi havde allerede delt en række digitale billeder med vennerne -og de millioner af andre brugere der er på Flickr, en fotodelingsservice - vi havde allerede både læst og skrevet inde i Wikipedia, og oprettet en blog til ære for en af vennerne, der skulle på studierejse og oprettet en Wiki til nærværende opgave for lettere at kunne arbejde sammen. Er vi en del af revolution? Dette er et perspektiv vi vil bringe i spil. Web 2.0 præsenteres af sine fortalere som en social bevægelse, der lægger sig i forlængelse af Marxismen og senere den kristiske teori, repræsenteret i vores opgave af Jürgen Habermas og Axel Honneth. Herudover kommer de økonomiske konsekvenser frem. For det første, fordi det hævdes, at Web 2.0 kommer til at gøre indtryk på en række brancher. Hele underholdningsindustrien, nyhedsmedierne, og stort set alle videnstunge industrier kommer til at opleve deres kunder og kollegaer i en helt ny rolle. I en markedsøkonomi, som vi befinder os i, er begreber som forretning, politik og eksistens nærmest umulige at skille ad, men vi kan trække dem frem, for så at betragte dem gennem forskellige optikker. Så perspektivet udvides med en en markedsøkonomisk, forretningsmæssig vinkel, som vi også vil undersøge. Kortfattet præsenterer Bloggen, og hele Blogosfæren, i forlængelse af hele semantikken omkring hele Web 2.0 sig som et konkret svar på en række af de problemstillingen filosoffer har brudt deres hoveder med i årtusinder. Hvordan indrettes staten mest fordelagtigt? Politisk menes Web2.0 altså også at kunne sprede ringe i vandet. Et biprodukt af global vidensspredning vil unægtelig være muligheden for udvidet demokratisering. Hvilken effekt Web 2.0, denne sociale måde at benytte Internettet på, kan tænkes at byde demokratiet vil vi slutteligt undersøge. Dette vil tage sig ud i en politisk normativ diskussion af to medstillede demokratiske modeller og en undersøgelse af hvordan de harmonerer med Web 2.0, herunder særligt blogosfæren. Der er en række eksistentielle og demokratiske problemstillinger, hvortil særligt bloggen og blogosfæren pludselig stiller sig til rådighed som en mulig udvej. Som ha.fil studerende finder vi dette enormt spændende, og vi håber, at læseren vil kunne dele denne begejstring med os når vi er færdige med at undersøge implikationerne. 7

8 Problemformulering : Hvad medfører Web 2.0 af ændringer, når vi perspektiverer udviklingen gennem teorier om økonomi, offentlighed og demokrati? 8

9 Indledning : Denne opgave tager sit udspring i gruppens interesse i fænomenet Web 2.0, specielt de såkaldte sociale kommunikationsmidler, som Blogs og Wiki'er. En del af interessen stammer fra den relative nyhedsværdi der er forbundet med teknologien, og nærmere udbredelsen af disse fænomener. Helt overordnet set, er det ikke selve teknologien, der er den store bekymring derimod virkningerne. Der er tale om decentralisatisering 4, en type demokratisering, der kommer til udtryk mange steder i det postmoderne samfund. Hvad der har været en generations luksus har det med at blive den næste generations nødvendighed. Postmodernismen byder os et samlet billede af institutionelle skel som arbejdet, kirken og familien i opbrud, dette er hvad Hartmut Rosa kalder for social acceleration 5 og fremkomsten af netværkssamfundet begynder tanken om et forenende hele at lyde som et umuligt mål. Men i stedet for stille sig tilbage og lade sig bedrøve over denne uoverskuelige, hyperkomplekse situation, kan man nu skimte en række muligheder i dette kaotiske verdensbillede. Den bevægelse, vi kigger på i denne opgave, Web 2.0 er netop udtryk for en, må man sige, ret succesfuld form for håndtering af nævnte hyperkompleksitet. 4 Kevin Werbach, Zdnet, 24. oktober Hartmut Rosa, 2003 Social Acceleration : Ethical and Political Consequences of a Desyncronized High-Speed Society 9

10 Der findes i dag op mod blogs 6, og nogle af dem meget få faktisk lader til at udfylde et vakuum i mediebilledet. Dette betragter vi som en indikator for en række sociologiske processer, der i takt med fremkomsten, og udbredelsen, af de sociale kommunikationsmidler, har ændret sig. Målet med denne opgave er, at påpege virkelige hændelser hvor Web 2.0 har været sat i spil, og undersøge hvordan mediets omfang stemmer over ens med eksisterende sociologiske teorier og måske udvider eller underminerer disse. En del af opgavens empiri har dermed sit ophav de virkelige blogs, kommunikationen de har kastet af sig, og deres reelle indflydelse. Som udgangspunkt har vi besluttet os for at analysere hvordan Web 2.0 fremstår, når vi betragter det som et fænomen, der kommer til udtryk i henholdsvis. Offentlighed : Med hensyn til offentlighed vil vi beskæftige os med anerkendelse, særligt Axel Honneths teorier herom. Politik : Politisk, vil vi perspektivere to modsat rettede demokratiske modeller op mod den samlede mulige kommunikation mellem blogs på Internettet, blogosfæren. Erhvervsøkonomiske Perspektiver : Vi vil undersøge Web 2.0's økonomiske model, og holde den op imod de klassiske økonomiske modeller. Metodisk vil beskrivelsen af de sociale kommunikationsmidlers indtog i disse tre sfærer komme til at trække på begreber som netværk, anerkendelse, magt, viden og kommunikation. I forbindelse med den teoretiske forankring vil vi fremhæve en række hændelser, hvor sociale kommunikationsmidler har spillet en afgørende rolle, især med henblik på forskydning af de kræfter der er på spil indenfor henholdsvis offentlighed, politik og markedskræfterne. Et muligt kritiserbart punkt ved vores fremstilling, er at vores empiri kan komme til at tage en anekdotisk form. Bloggen er dog sig selv en slags immateriel virkelighed, som vi forsøger at analysere. Vi mener, at et forsøg på at gå bagom bloggeren, vil gøre analysen unødigt psykologisk. 6 Se : 10

11 I takt med at teknologier, menneskelig adfærd, netværk udvikler sig, vil deres respektive sfærer vandre ind i hinanden kommer de dertilhørende teorier ligeledes til at ramle sammen. Og det er netop dette vores opgave vil fokusere på. Omfanget af den slags fænomener er overvældende, og det kan synes uoverskueligt, nærmest hyperkomplekst, at finde et greb, men vi mener, at det vi har valgt nemlig de sociale kommunikationsmidler er passende. Der er tale om blogs, der kan nå ud til alle med adgang til Internettet, hvilket tillader en global intersubjektiv informationsudveksling af en grad der hidtil har været uset i menneskehedens historie, vigtigheden af faktorer som tid og rum i nettets perspektiv blevet mindsket betragteligt. Web 2.0's teknologier tilfører Internettet et helt nyt lag af menneskelighed. Herudover vil vi empirisk give læseren en beskrivelse af nogle af de virkelige applikationer som kedetegner Web 2.0, og vise hvordan de er med til at nedbryde de eksisterende konventioner. Buzzwordet Web 2.0 : Hvad er Web 2.0? Hvad er der sket, siden det ikke hedder 1.0 længere? For den enkelte bruger, betyder det, at man deltager i de ydelser, man benytter sig af. Det betyder, at man er begyndt at bruge mere tid på at skrive, når man er på Internettet. Før i tiden brugte man klart størstedelen af sin tid på nettet med at læse. I stedet for at være bruger, af en given hjemmeside, som vi allerede kender det, begynder folk at deltage. Det afgørende ved Web 2.0, er arkitekturen, der i Internettets unge år lignede de andre medier, mht. afsender-modtager forhold. Deltagelsens arkitektur havde ikke vundet indpas endnu. Man, alle fra venturekapitalisterne til mange af systembyggerne, så Internettet som værende en udbygning af de allerede eksisterende medier, og handlede herefter. Da TV kom til verden blev mediet udelukkende brugt til mime det allerede forhåndenværende, fjernsynet blev brugt til radio, og radio blev brugt til en slags teater, hørespil. TV har dog, udvilket sig i en sådan grad, at det nu på mange måder er sin egen. På sammen måde blev nettet i første omgang, det vi kalder dot.com bølgen senere boblen brugt til at afspejle det i forvejen værende. Historikken med TV og radio, tyder på en genrel tendens til at man misforstår et nyankomment medie gennem massemediernes historie. Man tager simpelthen sit i forvejen eksisterende verdensbillede og stikker det ind i den nye model. Mange af de tidlige brugsmetoder, som handel og post og var måder at spejle de materielle verden i dette verdensomspændende kommunikationsnet. Man tog simpelthen forhåndenværende begreber, stak et e- foran, lod sig 11

12 børsnotere og resten er vist historie. Amazon.com overlevede. Og heri ligger faktisk en del af forklaringen, på hvorfor troen på, begejstringen for Web 2.0 har vundet frem som den har. Business 2.0 Det tidlige Internet Web 1.0 var karakteriseret ved et bruger download forhold. De Internet baserede virksomheder fungerede i samme mønster som traditionelle industri virksomheder. Internt i virksomheden blev der fremstillet et produkt, dette blev markedsført og solgt til konsumenten. En ensrettet kæde uden feedback. Eneste formål med nettet var at udnytte en ny salgskanal til sine eksisterende produkter. Som eksempel på virksomheder der bygger deres forretning omkring denne model så vi Microsoft, Netscape og Lotus. Disse har med større eller mindre held forsøgt at tilpasse den traditionelle industri model til Internettet. Det nye Internet Web 2.0 har vendt kæden om. Vi har nu bevæget os fra et: bruger download til et bruger upload forhold. Udbyder Produkt Web 2.0 Bruger Brugeren er blevet en del af udviklingen, produkter defineres nu i dialog brugeren. Virksomheder som ebay, Amazon, Napster og Google tilbyder konsumenterne en platform frem for et produkt. Platformen kunne brugeren udfylde og benytte efter egne ønsker og behov og dermed skabe sit eget produkt. Den væsentligste forskel er at virksomhederne ikke længere tilbyder et fysisk produkt til en bestemt pris, men en (oftest gratis) service tilknyttet et produkt.. 12

13 Ikke alle virksomheder har som Microsoft overlevet Web1.0 bølgen. Mange også støre virksomheder er lukket igen. Fælles for disse virksomheder har været at de ikke har kunnet udnytte nettets nye muligheder. Virksomhederne har stået stille på nettet og troet deres produkt alene har været stærk nok. Mulighederne i det nye Internet lå i at udvikle nye måder at handle og tænke på. Det nytter derfor ikke noget blot at bruge nettet som et nyt medie, der skal udvikles nye produkter, ellers bliver man overhalet af nye virksomheder der har spottet trenden. I de glade it boble dage var mantraet først, størst, hurtigst og flottest på nettet. Det handlede om: Meget gammel vin på meget nye flotte flasker. At sælge sine produkter ved de laveste omkostning. En ny form for markedsføring. Stjæle kunder fra konkurrenter. Hvad udviklingen burde have drejet sig om har i virkeligheden vist sig at være: Ny vin på nye flasker, skabe nye produkter/platforme der ikke er set før. Give brugeren nye muligheder. Bruge omkostninger de rigtige steder på konstant progression i udviklingen. Nyt medie, nye kunder skabe et nyt univers, hvor ikke alt drejer sig om penge og betaling. Få kunder ved altid at være nyskabende, førende og revolutionerende. De overlevende virksomheder har set skriften på vægen. Selv Microsoft er kommet med på 2.0 vognen. Internettet bevæger sig nu fra en pengestyret business model til en kommunikativ model. Den hurtige profit er ikke længere et telos for unge iværksættere. Det handler i højere grad om at dele, om at være med i et fællesskab, om at bidrage til en kollektiv intelligens af konstant vidensudvikling. Det er ud fra disse nøgleord Web2.0 virksomheder fødes, og dem der er dygtige til at involvere masserne i netop deres platform, vil sandsynligvis blive økonomisk belønnet i sidste ende. Det nye altoverskyggende mantra synes at være, det er størrelsen der gør forskellen. 13

14 Amazon.com et encyklopædisk storcenter. Amazon.com en af Internet succesens faste referencepunkter. En virksomhed der har defineret springet fra 1.0 til 2.0. Samtidig er virksomheden et skoleeksempel på, hvordan man udnytter de nye muligheder, og skaber et frit og gratis cyber-forum samtidig med man sælger et produkt. Hvis man i dag forventer at se en bog som det første når man åbner døren til amazon.com bliver man slemt skuffet. Virksomheden er gået fra enkelt bogbutik til storcenter med differentierede produkter men efter samme koncept. Og hvem kan bearbejde dem? Når man har en velfungerende teknologi/koncept er det en selvfølgelig progression. Amazon er ikke længere kendt som bare en boghandel, men Amazon har heller aldrig nogensinde været bare en boghandel. I den traditionelle fysiske boghandel kunne man føle og se på bogens omslag, man kunne tale med (salgs)ekspedienten og få råd og vejledning til de bøger man overvejede at købe. Dette havde selvfølgelig en pris, sælgeren skulle have løn lokalet skulle lejes, hvilket selvfølgelig har påvirket udsalgsprisen. De første Internet boghandlere fandt hurtigt ud af, at disse omkostningerne kunne spares væk, således forbrugeren fik produktet billigere. Denne form blev dog som at handle med en robot. Der var ingen personlig betjening og vejledning, man fik ingen råd og kunne ikke diskutere før købet. Der manglede menneskelighed. Amazons succes hviler på en kombination af de to ovenstående. De har taget det bedste af to verdener og sat det sammen til et nyt, og på den tid uset produkt. Amazon sælger bøger over nettet til en billig penge. Samtidig er deres hjemmeside opbygget som en database og diskussionsforum, hvor alle kan give deres mening til kende. Amazon har taget det oprindelige ISBN register, udbygget det med egne oplysninger, som forsidebillede indhold og yderligere tilføjet uddrag af bøgerne. Dette har medført at Amazon er blevet det foretrukne bog opslagsværk hos bibliotekarer, studerende samt almindelige mennesker med hang til bøger. 7 Udover dette fungerer Amazon som en Wiki hvor alle kan gå ind og rate samt kommenterer på læste bøger. Dette er firmaets måske vigtigste aktiv samt nøglen til deres succes. Igen ser vi størrelsen som det vigtigste salgsargument. Hvis man går ind og søger på en populær bog som American Psycho fremkommer der 1027 reviews 8. Disse reviews er ikke bare korte gengivelser af bogen, men mange er lange og argumenterende fremstillinger vedrørende bogens handling, motiv og budskab. Amazon appellerer hermed til en stor flok mennesker der i øjeblikket ikke er interesseret i at købe /

15 bøger, men alligevel ønsker at komme forbi hjemmesiden for at se hvordan debatten udvikler sig, om der er kommet nogle nye spændende kommentarer til de bøger de har læst eller evt. til nogle af dem de vil overveje at købe i fremtiden. Herved lykkes det for Amazon at skabe trafik på deres hjemmeside og deres oprindelige butik som er blevet udviklet til en interaktiv debat der er gratis, har hermed mulighed for at påvirke mulige kunder med billig markedsføring der rammer lig i øjet på forbrugeren. Amazon illustrerer hermed hvordan springet til Web2.0 giver dem mulighed for at bruge deres hjemmeside som markedsføringskanal, i langt højere og mere effektiv grad end hos de gamle Web1.0 hjemmesider der oprindeligt var designet til netop dette formål. Amazon viser vejen mod et koncept hvor det gælder for virksomhederne om at involvere forbrugeren mest mulig i udviklingen af hjemmesiden. Brugeren skal have lyst til at komme forbi, uden at skulle købe noget. Brugeren skal kunne hænge ud på hjemmesiden slappe af og blive gratis stimuleret. Når et køb så endeligt skal falde, så vil hjemmesiden som tilbyder netop dette og allerede har forbrugeren som fast bruger have de nemmeste betingelser for at hive penge op af hans lomme. 15

16 Wikipedia det handler om at dele engelske artikler. 9 sprog med over artikler artikler på dansk. i alt artikler på 229 sprog. 9 Disse fakta taler deres eget tydelige sprog. Wikipedias erklærede mål er : "Wikipedia er et projekt hvor vi sammen skriver og bruger en encyklopædi. Målet er at lave et komplet leksikon med åbent indhold på alle verdens sprog." 10 Størrelsen og kaoset er samtidig en af sidens svagheder. det er utrolig vanskeligt at verificere gyldigheden af artikler, her må man sætte sin lid til progression og fejlrettelse alle arbejder mod samme mål. Men der vil altid være nogle imellem som prøver at modarbejde projektet. Eksempelvis findes der nazi sympatisører der dagligt retter i Wikipedia og postulerer, at holocaust ikke har fundet sted. Til denne systematiske nedbrydning har Wikipedia måtte ansætte lønnet arbejdskraft til at sortere det værste fra. Derudover er der mange der benytter Wikipedia til personlige ytringer og i værste fald til at svine andre folk til, alt sammen noget der selvfølgelig ikke er plads til. Derfor sætter siden store krav til brugerne om at arbejde og samarbejde om det fælles projekt. Artiklerne bliver skrevet uden vederlag og alle kan gå gratis ind og læse samtlige artikler. Hvis man kigger overordnet på projektet kan man begynde at ane de store perspektiver. Wikipedia vil skabe en bedre, nemmere verden. Den ultimative ordbog, der udvikler sig dialektisk. Wikipedia kan hele tiden udvides. De enkelte artikler kan konstant forbedres og der kan altid komme nye til. I sidste ende kommer vi dog frem til at Wikipedia eksisterer pga. menneskets lyst til at dele. Der er så mange der er med på projektet, og det er blevet så omfangsrigt, at det blive stadig mere interessant for udenforstående. Denne effekt forstærker kun sig selv i tak med snebolden bliver større og større. Når vi kan benyttet et godt produkt gratis, er vi også villige til at give noget igen. Wikipedia lever af at sælge sine bidrag til brugerne i håb om at de kan modtage noget igen på et senere tidspunkt. Dette noget-for-noget princip kombineret med stadig flere brugere skal rejse encyklopædien mod nye højder i kampen for den frie gratis viden. Wikipedia's grunlægger, Jim Jimbo Wales har dog ikke råd til udelukkende, at være en ven af menneskeligheden. Han har brugt sin viden fra Wikipedia til at stifte virksomheden Wikia.Inc, der bestyrer wiki'er for private foretagender /

17 Hvorfor dele? Web 2.0 er opbygget omkring et modtage/dele forhold. Men hvorfor vælger nogen at dele? Hvad er deres rationale? Hvilke motiver driver dem, og hvilke tanker ligger bag? Kan det være ud fra et økonomisk perspektiv? Et socialt? Eller havner svaret et sted midt imellem? Til at belysning af de økonomiske principper, har vi valgt at dykke ned i den klassiske økonomiske teori defineret af Adam Smith samt merkantilisterne. Merkantilisme Teorien bag merkantilismen bunder i en forestilling om en begrænset mængde værdifulde metaller som hele verden konkurrerer om at besidde. Guld og sølv danner grundlaget for velstand i nationen og derfor skal der tilskyndes til en akkumulation af disse. For at ens egen nation kan opnå mere velstand må den nødvendigvis akkumulere mere ædelmetal, og da der kun eksisterer en begrænset mængde af dette, er måden til akkumulation simpel; handel. Ud fra dette fordres det essentielle problemkompleks for merkantilismen, nemlig opnåelsen og bevarelsen af en positiv handelsbalancesaldo. Dette gøres muligt gennem en udviklet handel, der baseres på maksimal mulig eksport af varer, og samtidig en begrænsning af mulighederne for import. Handlen bør anlægges på baggrund af en statslig protektionisme, der har til opgave, at lede handlen mod en maksimering af den nationale velstand, eller akkumulation af ædelmetal. Hvis det gjaldt handel inden for et lands grænser, skulle handlen være fri og ikke begrænset af lokale skatter, alle i nationalstaten skulle have ens gode muligheder for handlen, 11 dette bevirkede en antimonopolistisk holdning hos merkantilisterne. 12 Dog skulle handlen med udlandet og import i særdeleshed, være forbundet med en stærk statslig indgriben. Adam Smith Adam Smith siger, at nationens velstand ikke skabes gennem dets beholdning af grundstoffer, men gennem varer og produktion. Det er arbejdet, og produktionsfaktorerne der skaber velstanden. Adam Smith introducerer en ny måde at tænke en vares pris på. Han fremhæver simpelthen at en vare har den værdien af det arbejde der er lagt i den. Derefter går han skridtet videre og udvider Eli Heckscher, Mercantilism, London 1994 side

18 denne forestilling og når endeligt frem til en vares pris består af følgende tre elementer, arbejdsløn, profit og jordrente. 13 Smith mener endvidere, at bytte skaber nytte og det ikke kun for den ene part, men for begge. En transaktion har to vindere, og der skabes derved mere nytte, og i sidste ende mere velstand. Økonomien overgår fra en ren bytteøkonomi og via penge, til en forrådsøkonomi. Derfor er profit vigtig i økonomien, da det er denne der skal bruges som gulerod for reinvestering. Der så igen skal skabe ny profit og ny velstand. Men hvordan skabes denne velstand bedst? Her introducerer Smith en række nye begreber. Den økonomiske vækst er drevet af folks egeninteresser. Det vil sige, at folk skal opfordres til, og have mulighed for, at gøre de ting de er bedst til, og så modtage betaling for disse. Det vil skabe størst mulig udbytte af produktionen, idet alle vil handle strengt rationelt ud fra en interesse om at tilfredsstille sig selv, altså det rationale vi forbinder med Homo Economicus. Specialisering af arbejdere og den efterfølgende bytning af varer vil skabe den højeste produktion. Grundstenen i denne teori er begrebet om Laissez Faire liberalisme. Dette betyder, at hvis alle handler i deres egen interesse, så vil udbyttet altid være det maksimale, og dette bevirker en stigning i velstanden hos den enkelte, hvilket i sidste ende automatisk medfører velstand i nationen for alle. For at disse ting kan realiseres, er det vigtigt man opererer i et frit marked, hvis dette er tilfældet og markedet reguleres af udbud og efterspørgsel, vil markedet opnå en naturlig orden og en naturlig pris. Til hjælp for dette begreb introducerer Smith den usynlige hånd. En usynlig kræft, der ved hjælp af selvregulering, de frie markedskræfter, hjælper markedet til at finde den naturlige ligevægt. Den naturlige prisfastsætte på baggrund af de frie markedskræfter vil altid sørge for, at man betaler den rigtige pris for sin vare. Der kan være perioder hvor prisen enten er under eller over det naturlige, men dette vil hurtigt blive udlignet, enten ved at der kommer flere producenter, større udbud. Eller ved at nogle simpelthen trækker sig fra markedet fordi det ikke længere kan betale sig at producere til en pris der er lavere end den naturlige. Derfor vil den faktiske pris altid naturligt søge mod den naturlige pris. 14 Eneste tilfælde hvor dette ikke vil indtræffe, er hvis der sker en regulering af markedet, f.eks. ved monopoler eller karteller (aftaler). Her ser vi et udtryk for den kamp Adam Smith startede, for hans værker er skrevet som et opgør mod datidens gennemregulerede samfund. Mod merkantilismen, monopoler og enevældet der ødelægger initiativ og dynamik i samfundet Adam Smith, Nationernes Velstand, København 1976 side Adam Smith, Nationernes Velstand, København 1976 side Professor Jesper Jespersen og Ole Bruus til DR P1 orientering om Adam Smith 18